Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse. Kommunernes implementering af ungepakken

Transkript

1 Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse Kommunernes implementering af ungepakken Maj 2011

2

3 Forord Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse Kommunernes implementering af ungepakken Flere unge skal have en uddannelse, for uddannelse er den korteste vej til job og selvforsørgelse. Hvis de unge hjælpes til at vælge rigtigt og støttes til at komme i gang, så øges chancerne for at de også gennemfører. Ungepakke I og II fordeler opgaverne mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og praktikvirksomheder, men en stor del af ansvaret ligger på den kommunale banehalvdel. Og hvordan løser kommunerne så denne udfordring i praksis? Hvad foregår der i det kommunale maskinrum? Denne publikation indeholder over 100 beskrivelser af den aktuelle implementering af ungepakken i 24 danske kommuner. De 100 beskrivelser er en del af projektet Sammen om de unge, se: Publikationen er den første opsamling af erfaringerne med ungepakkerne. I december udsender projektet yderligere en erfaringsopsamling for hele året Debatten om ungeindsatsen er præget af indlæg, som ikke altid plejer de unges interesser. Den nærværende publikation viser, at kommunale vejledere, sagsbehandlere og lærere gennem engagement og faglig indsigt gør en forskel for de unge. De gør en målrettet indsats for at hjælpe de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig tjener publikationen som inspiration for andre kommuner i deres arbejde med unge og uddannelse. Arbejdet med ungepakkerne er kun lige netop begyndt. Derfor tegner publikationen nok så meget et billede af en implementeringsproces. Tilsammen skitserer bidragene dog de generelle tendenser, der viser sig på tværs af kommuner og landsdele i arbejdet med ungepakkerne. København, maj 2011 Erik Nielsen, Fmd. KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Kommunerne: Bornholm, Fredensborg, Frederikshavn, Gribskov, Guldborgssund, Haderslev, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Ikast-Brande, Ishøj, Kolding, København, Nyborg, Næstved, Odense, Slagelse, Thisted, Taarnby, Vallensbæk, Vejen, Aabenraa, Aalborg og Aarhus

4 Layout og tryk: KL s trykkeri

5 Indhold Uddannelsesparathedsvurdering... 7 Særlige kvalificerende forløb...21 Overgangen til ungdomsuddannelserne...33 Samarbejde mellem jobcenter og UU-center...45 Etablering af praktikpladser...57 Andre relevante erfaringer...65 Ordforklaringsliste...69 Oversigt over kommunale projektledere

6

7 Uddannelsesparathedsvurdering Kommunerne mener generelt, at uddannelsesparathedsvurderingen har en positiv virkning på de unge. En kommune har oplevet, at de unge har set parathedsvurderingen som et wake-up call, da de fejlagtigt har følt sig sikre på at være uddannelsesparate. Efterfølgende har eleverne øget arbejdsindsatsen og motivationen i forhold til skolearbejdet. En anden kommune har erfaret, at nogle af eleverne har været glade for at få sat ord på, hvorfor de ikke var parate til at begynde på en uddannelse. Vurderingen af deres uddannelsesparathed gav dem et overblik over, hvad de skulle arbejde med for at komme i mål og blive klar til at starte på en uddannelse. Uddannelsesparathedsvurderingen tager udgangspunkt i et samarbejde mellem elev, forældre samt skole og vejleder. Som reglerne foreskriver, tager vurderingen udgangspunkt i elevens sociale, faglige og personlige kompetencer og forudsætninger. Der er en bred forståelse for hensigten med uddannelsesparathedsvurderingen, som den er formuleret i lovgivningen. De fleste kommuner har arbejdet målrettet på at nå en fælles afklaring og forståelse for begrebet uddannelsesparat på tværs af folkeskole, ungdomsskole, UU-vejledere, gymnasier og erhvervsskoler og ikke mindst forældre og elever. Det er altså ikke kommunerne, som alene har tilrettelagt vurderingen af uddannelsesparathed på egen hånd. Hensigten med det indledende arbejde er, at de unge i sidste ende skal opleve en konsistent og meningsfuld vurdering, samtidig med at det står klart for dem, hvilke kriterier de er vurderet ud fra. Derfor fungerer vurderingen flere steder som en kvalificeret og professionel tilbagemelding til eleven om hans eller hendes modenhed til uddannelse. Kommunerne afventer nu de første evalueringer af deres arbejde med at vurdere de unges uddannelsesparathed. Bornholm Tæt på problemstillingerne Arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen på tværs af de involverede skoler og institutioner blev iværksat af UU-Bornholm. Arbejdet blev intensiveret efter Undervisningsministeriets (UVM) roadshow om Ungepakken havde været på Bornholm. Mere end 80 personer deltog i arrangementet bredt repræsenteret blandt alle aktører i arbejdet med parathedsvurdering. Det materiale, som er udsendt fra UVM, samt hvad der ellers har været udarbejdet om emnet fra forskellige steder, har indgået som baggrundsmateriale og inspiration. Den primære arbejdsgruppe mht. udvikling af de forskellige metoder og tilgange til det praktiske vurderingsarbejde har bestået af ledere og medarbejdere, som har problemstillingerne tæt inde på kroppen i det daglige arbejde. Det er målet og hensigten, at der skal udarbejdes metoder som er praktisk tilgængelige og giver mening for både de unge og deres forældre samt de medarbejdergrupper, der er involveret. Derfor er år et også vigtig, så eventuelle misforståelser og lignende hurtigt kan ændres og tilrettes til gavn for alle implicerede. 7

8 Uddannelsesparathedsvurdering Da vi som kommune er meget isoleret og på mange felter har begrænsede muligheder, også økonomisk, vil volumen af elever på erhvervsskolen uundgåeligt have indflydelse på økonomien. Det aspekt bliver nødvendigvis også taget i betragtning ved fastlæggelsen af vurderingsparametre. Frederikshavn Task Force hjælper folkeskolerne I forbindelse med et toårigt satspuljeprojekt, hvor temaet har været styrkelse af samarbejdet mellem Produktionsskolen, erhvervsskolerne og UU-centeret, blev der i 2010 på EUC gennemført todages kurser om uddannelsesparathed for klasselærere og UU-vejledere i Frederikshavn og Hjørring Kommuner. UU-vejledere har samtidig været på kursus en hel uge samme sted. Det sidste gav mulighed for at få endnu større indblik i forløbene på EUC. Den fælles undervisning/afprøvning med workshops om uddannelsesparathed har givet klasselærerne og UU-vejlederne større kendskab til hinanden og forståelse for krav, muligheder og holdninger, og vejen i kontakten hinanden imellem er blevet meget kortere. Med opstart i efteråret 2010 kører et Task Force-projekt, som især har fokus på folkeskolernes rolle i arbejdet med at gøre de unge uddannelsesparate. Men her er også fokus på det netværk, der i øvrigt støtter op omkring opgaven såsom Ungdomsskolen og SSP. En seminarrække starter med to inspirationsoplæg om Folkeskolens udfordringer, Folkeskolen som væksthus for læringslyst og praktisk erfaring fra Skive om, hvordan man i fællesskab kan tage ansvar for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Herefter følger to workshop-dage med folkeskolelærere og UU-vejledere, hvor målet er at udvikle nye ideer i og uden for folkeskolen. Til workshop-dagene har skolelærere haft til opgave at give et billede af deres skoles bekymrings-unge. Endelig arbejder jobcenteret i et Vækstforum-projekt sammen med uddannelsesstederne, Produktionsskolerne og UU-centeret, hvor fælles kompetenceudvikling for medarbejdere er ét af indholdsdelene. Emnet er Uddannelsesparathed og målet er især at komme så tæt på en fælles forståelse af det redskab, som Uddannelsesparathed forhåbentlig skal være til gavn for de unge. Heri ligger også de unges input på området og fokus på, hvordan de unge kan gøres uddannelsesparate. Både Task Force- og Vækstforum-projektet har allerede i planlægningsprocessen vist, at det er utrolig vigtigt, at der tages hånd om dette område. Vi kan lære meget af at diskutere uddannelsesparathed med hinanden. Der er stor behov for en forståelse for hinandens tilgang og rolle i forhold til at hjælpe de unge til en ungdomsuddannelse. Gribskov Trækker UU tættere på kommunen Børne- og Ungeområdet i dialog med UU Midt Nord, som dækker vores kommune, og dermed varetager uddannelsesparathedsvurderingen, har i samarbejde med skolerne fastlagt at bruge inspirationshæftet fra undervisningsministeriet som grundlag for den lokale måde at arbejde med parathedsvurderinger på. Konkret arbejdes der ud fra en model, der tager udgangspunkt i de tre hovedområder beskrevet i lovgivningen, de faglige, sociale og personlige forudsætninger. Blandt andet som følge af ungepakkerne arbejder vi pt. med muligheden for en anden organisering af vores UU-center en organisering, hvor vi trækker UU-centeret tættere på kommunen. Dette arbejde kan få afsmittende virkning på, hvordan vi fremadrettet vil tilrettelægge arbejdet omkring uddannelsesparathed. 8

9 Uddannelsesparathedsvurdering Guldborgsund Fælles afsæt og dialog Med afsæt i Ungepakke II har UU-centeret udarbejdet en implementeringsstrategi, der har fokus på tværfaglighed og dialog. Et af strategiens mål er, at få skabt forskellige dialogcirkler, der på tværs af faglighed drøfter de lokale tiltag, der er nødvendige i forbindelse med implementering af Ungepakke II. I forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering er der skabt bred enighed om behovet for et fælles afsæt. Et afsæt, der er afhængig af de gymnasiale uddannelser og EUD som den ene part, UU-vejlederne som den anden part samt repræsentanter fra grundskolen. De to dialogcirkler vægtede grundskolens tilstedeværelse højt. Der var enighed om vigtigheden af ikke at udarbejde et uformelt karaktersystem som vejlederen eventuelt kunne anvende i vejledningssamtalen. Der blev yderligere skabt enighed om, at uddannelsesparathedsvurderingen skal bygge på dialog mellem vejleder, den unge, klasselæreren og den unges forældre. Ligeledes var der enighed om, at tvivlen altid skal komme den unge til gode. Igennem arbejdet i det tværfaglige forum blev der udarbejdet en række opmærksomhedspunkter, der skal sætte rammen for samarbejdet mellem UU-centeret og grundskolen med henblik på at uddannelsesparathedsvurdere den unge. Der arbejdes på at forbinde opmærksomhedspunkterne til elevens elevplan, således at grundskolen allerede fra 7. klasse formulerer mål, der sigter mod, at den unge er uddannelsesparat efter 9. klasse. Uddannelsesparathed og tilbud til gruppen af ikke-uddannelsesparate er en stor udfordring. Det har været en udfordring for kommunerne at udvikle tilbud, uden at kende gruppens størrelse og sammensætning. Ligeledes er det en udfordring at få flere lovgivninger til at spille sammen, således at den unge ikkeuddannelsesparate mødes af et læringstilbud, der dels tilgodeser produktion, men samtidig vedligeholder den unges faglige kompetencer. Haderslev Uddannelsesparathed skal ikke være en begrænsning Der har blandt alle samarbejdspartnere omkring de unge været et tæt samarbejde om forståelse og brugen af uddannelsesparathedsbegrebet. I september 2010 var alle relevante parter inviteret til fælles dag omkring ungepakke og uddannelsesparathedsvurdering. Der blev arbejdet tværgående og konkret med begrebet. I oktober 2010 blev der afholdt kurser/møder for grundskolens lærere, ungdomsuddannelsernes studievejledere og UU-vejlederne omkring uddannelsesparathed. Lokalt mellem UU-vejledere og lærere er der fra efteråret blevet samarbejdet om de enkelte elevers uddannelsesparathed. Forældrene og de unge i klasse er blevet inddraget i vurderingen af, hvad det vil sige at være uddannelsesparat. Fremadrettet vil uddannelsesparathedsbegrebet være et fælles redskab i skoler og i vejledningen. Vurderingerne er foretaget ud fra følgende fælles forståelse af begrebet: Individuel helhedsvurdering af den unges sociale, faglige og personlige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Præventivt redskab til at forhindre frafald på ungdomsuddannelserne og dermed undgå, at de unge lider nederlag. 9

10 Uddannelsesparathedsvurdering Formålet er at identificere og hjælpe de, der har brug for støtte og tid til udvikling for at gennemføre en ungdomsuddannelse En vurdering af uddannelsesparatheden må ikke opfattes som en adgangsbegrænsning. Helsingør & Fredensborg UU-centeret i tæt kontakt med elev og forældre Der er brug for klare, konkrete og tydelige begrundelser for vurderingen af uddannelsesparathed. Især i forhold til de elever, som vurderes til at være ikke-uddannelsesparate. Begrundelserne skal kunne bruges af ungdomsuddannelsesinstitutionen som opmærksomhedspunkter ved deres fornyede uddannelsesparathedsvurdering. Alternativt skal de kunne bruges, når vejlederen skal udarbejde plan B, der skal løse den unges ikke-uddannelsesparathed. Det er vigtigt, at det også kan forstås af den unge og forældrene. Det er vigtigt, at UU-vejlederen har haft personlig kontakt med elev og forældre. Både når det gælder elever, der er uddannelsesparate, men som har brug for støtte i et eller andet omfang, og gruppen af elever, der erklæres ikke-uddannelsesparate. Foreløbig har vi i Helsingør og Fredensborg arbejdet med en vurdering i slutningen af 8. klasse. I forbindelse med UTA-projektet indførte vi i UU-Øresunds område en konference i alle 8. klasser. De unge har på forhånd udarbejdet en uddannelsesplan med et foreløbigt uddannelsesønske. UU-vejlederen foretager en foreløbig vurdering og konfererer så med skolens ledelse, klassens lærere og evt. eksterne samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, psykolog o.a.). Elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate, inviteres med forældre til en samtale, hvor elevens uddannelsesønske drøftes og hvor tiltag for 9. klasse diskuteres og aftales. I 9. og 10. klasse parathedsvurderes alle elever, der søger optagelse på en gymnasial eller en erhvervsuddannelse. Der vil opstå tre grupper: 1) Helt uddannelsesparate (A) 2) Uddannelsesparate med støtte i et eller andet omfang (B og C) 3) Ikke-uddannelsesparate (D) For elever, der falder under gruppe 2, beskriver vejlederen hvilke foranstaltninger, der er ønskelige i forhold til at den unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. For elever, der falder under gruppe 3 skal der gives en tydelig og forståelig begrundelse for, hvorfor UUvejlederen vurderer eleven til ikke at være uddannelsesparat. Vurderingerne bygger på en række foruddefinerede kriterier for parathed til henholdsvis EUD og det gymnasiale område. Kriterierne omfatter både faglige, personlige og sociale kompetencer. Herlev Eleverne skal med på råd UU-centeret følger inspirationshæftet fra Undervisningsministeriet, hvor de faglige, personlige og sociale forudsætninger er beskrevet. Den pågældende elevs skole har været inddraget, og alle elever er blevet gennemgået med klassernes lærere. På uddannelsesaftenerne på skolerne er forældre blevet orienteret om begrebet uddannelsesparathedsvurdering. Der er samtidig udfærdiget et skriftligt notat til elever og forældre, hvori begrebet er beskrevet, og hvad det betyder, hvis man er blevet vurderet ikke-uddannelsesparat. 10

11 Uddannelsesparathedsvurdering UU-centeret har i år erfaret, at det er positivt for eleverne at få nogle ord på, hvorfor de ikke er klar til uddannelse. Det bliver meget mere konkret for dem så de ved, hvad de skal arbejde med for at blive uddannelsesparate. Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Wake-up call for eleverne Uddannelsesparathedsvurderingen blev gennemført den 15. november Alle elever i 9. og 10. klasse i UU-Center Syds område har været til samtale med en vejleder, som i samarbejde med klasselæreren, elevplanen og andre relevante oplysninger har givet en uddannelsesparathedsvurdering i forhold til elevens foreløbige uddannelsesvalg. Baggrunden for, at vurderingen er gennemført så tidligt er, at elever og forældre på et så tidligt tidspunkt som muligt skal have denne oplysning med henblik på elevens arbejde med at blive uddannelsesparat. Det betyder, at der er meget fokus på processen frem mod uddannelsesvalget. Der er tilbudt undervisning på gymnasiet i samarbejde med ungdomsskolerne (otte gange to timer) placeret om eftermiddagen udenfor den normale skoletid. I fagene matematik, dansk og engelsk undervises der i gymnasialt pensum med hjemmeopgaver, så de unge kan få en reel test af det faglige niveau i gymnasiet og en vurdering af den arbejdsindsats, der kræves. Tilbuddet gives personligt til unge, som er måske uddannelsesparate. Der er gennemført tilsvarende forløb på EUD i form af brobygningsforløb på 14 dage, hvor der er udarbejdet et kompetencevurderingspapir for hver elev. Kompetencevurderingspapiret kan bruges målrettet i vejledningen og undervisningen i den resterende del af 9. eller 10. klasse. Udover de faglige kompetencer er de sociale og personlige kompetencer vurderet. Øvelsen har været et wake-up call for de elever, som fejlagtigt følte sig sikre på at være uddannelsesparate, og efterfølgende er arbejdsindsatsen og motivationen blevet forøget betydeligt hos dem i forhold til skolearbejdet. Andre har på denne baggrund ændret deres uddannelsesønske. Der vil blive gennemført et coaching- og motivationsforløb for unge stille piger i grundskolens afgangsklasser, der enten er vurderet ikke uddannelsesparate, eller skønnes at blive frafaldstruet på den valgte ungdomsuddannelse. Forløbet har en varighed på to dage med opfølgning og eventuel mentorstøtte. I skemaet ses antallet af unge årige, der ikke er i uddannelse. Antal af CPR Rækkeetiketter Hvidovre Ishøj Vallensbæk Total Unge årige ikke i aktivitet Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Midlertidige aktiviteter 2 2 Unge årige i anden aktivitet end uddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter Midlertidige aktiviteter Hovedtotal Tal trukket

12 Uddannelsesparathedsvurdering Ikast-Brande Entreprenørskab skaber mening Vi har udviklet en metode til gennemførelsen af uddannelsesparathedsvurderingerne, og UU-vejlederne har gennemført kurser heri. Vejlederne føler sig som følge heraf godt rustet til opgaven. UU-centeret har besluttet at iværksætte en særlig indsats i forhold til unge i kategori C, altså unge der kan begynde ungdomsuddannelse med målrettet støtte. UU-vejlederne vil således hjælpe de unge i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelse, samt følge op i den første svære tid i et nyt miljø. Det er planen, at der skal gennemføres en evaluering af de første erfaringer med uddannelsesparathedsvurderingen, og at metoden skal justeres med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort. I folkeskolen er der iværksat en række projekter med henblik på at optimere elevernes chancer for at blive uddannelsesparate. Et eksempel herpå er Entreprenørskabsskolen, som udgør et af Ikast-Brande Kommunes fire fyrtårne. Entreprenørskabsskolen uddanner børn og unge til eksperter inden for iværksætterlyst, innovation og kreativitet og er kendetegnet ved, at der samarbejdes med det omkringliggende samfund, at der ligger menneskelig handlekraft bag produkt og proces, og at det er læreren, der sætter rammen. Samtidig opfatter skolen eleverne som ressourcer, og der er ikke én løsning eller ét facit på en opgave eller et problem, mens det er tilladt for eleverne at dumme sig. Entreprenørskab skaber mening for den enkelte og en nytteværdi for andre. Derved bliver det mere nærværende for eleverne. Kolding De unges potentiale anerkendes Uddanelsesparathedsbegrebet og efterfølgende pejlemærker er blevet til i et samarbejde mellem UUcenteret, grundskolerne (folkeskoler og frie grundskoler) og ungdomsuddannelserne i Kolding Kommunes nærområde. Disse pejlemærker er ligeledes ved at blive implementeret på produktionsskolen, UCK og i jobcenterregi. Vurderingen af den unges uddannelsesparathed er en proces, der begynder i 8.klasse, så den unge i overensstemmelse med uddannelsesplanen bliver afklaret og i stand til at begynde en ungdomsuddannelse. Vurderingen baseres på en anerkendelse af den unges potentialer og muligheder, og tager således udgangspunkt i en generel og samlet vurdering af den unges muligheder for at kunne starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig er uddannelsesparathedsvurderingen en helhedsvurdering af blandt andet nedenstående punkter, differentieret i forhold til EUD og gymnasiale uddannelser. 12

13 Uddannelsesparathedsvurdering Faglige Forudsætninger Personlige forudsætninger Sociale forudsætninger - Standpunkts- og prøvekarakterer - Specialundervisning og specialpædagogisk støtte - Aflagte prøver - Læringspotentiale - Motivation - Ansvarlighed - Erkendelse af egne evner - Engagement - Selvstændighed - Stabilitet - Viden om uddannelsen - Mobilitet - Fleksibilitet - Samarbejdsevner - Kan indgå i skiftende grupper - Kan agere i sociale sammenhænge - Socialt netværk København Fælles forståelse mellem aktører Der har været afholdt dialogmøder mellem UU-centeret og grundskoleledere og -lærere for at skabe fælles platform for den ny proces i klasse. Samtidig har Børne- og Ungeforvaltningen igangsat et forsøg med at gøre fire skoler til såkaldte Udskolingsdynamoer. Herigennem ønsker forvaltningen, at der kan udvikles nye ideer til, hvordan grundskolen kan arbejde mere målrettet med holddeling, Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering, praktik/brobygning og andre aktiviteter, der kan sikre, at flere unge er uddannelsesparate ved afslutningen af grundskolen. UU-København har i samarbejde med nogle af erhvervsuddannelserne og UU-Center Syd gennemført et pilotforsøg med kompetenceafklarende brobygningskurser til klasseelever, der ikke forventes at blive vurderet uddannelsesparate til den uddannelse, de ønsker. Derudover arbejdes der med udvikling af en ny model omkring introduktionskurserne i 8. klasse, hvor lærerne på grundskolen igen inddrages mere direkte. Vi har kørt en tværgående proces om begrebet uddannelsesparathed for at komme tættere på en fælles forståelse mellem de forskellige aktører på ungdomsuddannelsesområdet. Der har været afholdt dialogmøder med medarbejdere fra uddannelsesinstitutionerne og UU-København. UU-vejlederne har deltaget i erhvervsuddannelsernes opstart af nye hold for at lytte til, hvad uddannelserne forventer af de unge, og hvad de unge forventer af uddannelserne. Jobcenteret og UU-København har afholdt et større fælles seminar om uddannelsesparathed for medarbejderne i samarbejde med EUD. Næstved Vurdering af uddannelsesparathed skal ske i samarbejde I januar 2010 tog UU-Sjælland Syd initiativ til at nedsætte en styregruppe og to arbejdsgrupper, for at tage fat på arbejdet med uddannelsesparathed. Arbejdsgrupperne bestod af deltagere fra de tre kommuner Næstved, Faxe og Vordingborg, herunder deltagere fra UU-center, skoleforvaltningerne, jobcentrene, EUD, produktionsskolerne, 10. klasse-centrene, de kommunale ungdomsskoler, PPR, Videncenter for Specialpædagogik og Næstved Sprog- og Integrationscenter. 13

14 Uddannelsesparathedsvurdering Opgaven til arbejdsgrupperne var at finde ud af: Hvordan skal vi uddannelsesparathedsvurdere? Hvilke tilbud forestiller vi os, at vi kan give til de unge, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate? Hvordan forebygger vi - og ved hjælp af hvilke tilbud - at unge bliver vurderet ikke-uddannelsesparate? Arbejdet resulterede i en beskrivelse af arbejdet med at uddannelsesparathedsvurdere, en oversigt over opmærksomhedspunkter ved vurderingen, og et katalog over tilbud til ikke-uddannelsesparate. Uddannelsesparathedsvurdering skal ske i et samarbejde; der skal i den sidste del af skoleforløbet foregå en løbende vejledningsproces, hvor elev, forældre, skole og vejleder i fællesskab arbejder frem mod, at eleven kan blive uddannelsesparat. Lykkes det ikke, må der samarbejdes om at finde det tilbud, som kan medvirke til, at den unge bliver uddannelsesparat. Er der enighed om et alternativt tilbud kan eleven søge dette tilbud direkte i forbindelse med tilmeldingen til ungdomsuddannelsen. Vi har følgende opmærksomhedspunkter ved uddannelsesparathedsvurderingen, da den er en helhedsvurdering, der skal bygge på en vurdering af faglige, personlige og sociale Faglige Kvalifikationer Personlige og sociale kompetencer Uddannelseskendskab - God til at arbejde med opgaver - Kan modtage og forstå en opgave - Er nysgerrig og har lyst til at lære - Er god til at reflektere og nytænke - Er vedholdende og kan koncentrere sig - Er realistisk om egen formåen - Karakterer og standpunkter - Er motiveret til at gå i gang - Møder til tiden - Har et tilfredsstillende fremmøde - Kan indgå i store klassasammenhænge - Kan samarbejde - Kan tage ansvar for egen læring - Kan prioritere uddannelsestid og fritid - God til at skabe et socialt netværk med studiekammerater - Har været på introduktionskursus - Har været i brobygning - Har været i erhvervspraktik - Har fritidsjob Odense Fælles metode- og begrebsanvendelse Med udgangspunkt i interviewrunder på samtlige ungdomsuddannelsestyper gennemført i efteråret 2010, har UU-Odense udarbejdet et sæt retningsliner for vurderingen af grundskoleelevers uddannelsesparathed. Vurderingen foretages med iagttagelse af elevens personlige, sociale og faglige kompetencer samt motivation. Vurderingsværktøjet er søgt implementeret såvel internt som eksternt gennem kursusdage og møder. Desuden er der søgt midler i region Syddanmark til udvikling af procesværktøj i samarbejde mellem den lokale produktionshøjskole, ungdomsuddannelserne, grundskolen, produktionsskolen og UU-Odense. I forlængelse af forårets praksisanvendelse af de udviklede redskaber evaluerer vi anvendelsen og retningslinjerne. Dels med henblik på at rette den anvendte metode til, men også med henblik på at undersøge 14

15 Uddannelsesparathedsvurdering mulighederne for at overføre indsatserne til en jobcentersammenhæng, hvor vurderingen af uddannelsesparathed også er en primæropgave. Det er håbet, at man derved kan sikre en fælles i metode- og begrebsanvendelse. Slagelse Fokus på parathedsbegrebet Hver 14. dag mødes det tværfaglige rum i Slagelse Kommune, som udgøres af repræsentanter fra samtlige interne afdelinger, der har med unge fra år at gøre. Der er fokus på, at unge fastholdes i uddannelse eller motiveres til uddannelse. De problemstillinger, som medarbejderne oplever i mødet med de unge, tages med som generelle drøftelser eller oplæg til udvikling af samarbejdsaftaler, nye snitfladebeskrivelser eller konkrete tilbud m.v. I september 2010 blev der taget en generel drøftelse omkring uddannelsesparathed. Der er stor bevågenhed omkring begrebet, da det ikke kun gælder for de unge, der kommer fra grundskolen. Man skal også tale uddannelsesparathed med de unge, der for eksempel skal i uddannelse via jobcenteret. Derudover har UU-centeret i efteråret afholdt temadag med uddannelsesinstitutionerne omkring begrebet. Der er kørt arbejdsgrupper mellem grundskolen og UU-centeret omkring vejledningsopgaverne i folkeskolen. Her blev der også set på den opgave, som UU-centeret står overfor, i forhold til uddannelsesparathedsvurderingen. Det blev præsenteret på et samlet skoleledermøde, hvor også jobcenteret og samtlige vejledere deltog. Der arbejdes videre med informationsarbejdet omkring begrebet for at sikre den fælles forståelse. Thisted Vurdering på baggrund af elev- og uddannelsesplan Begrebet uddannelsesparathedsvurdering blev drøftet mellem UU-centeret og skolelederne i sommeren Ligeledes indkaldtes lederne af ungdomsuddannelserne til en orientering og en drøftelse med UUcenteret. Ved disse drøftelser tog vi udgangspunkt i en række opmærksomhedspunkter i et inspirationsmateriale, som var udsendt i UU-lederforsamlingen. Derefter blev begrebet drøftet i alle relevante sammenhænge med henblik på en fælles forståelse og det blev besluttet, at emnet skulle være hovedpunktet på dagsordenen til vores årlige dialogmøde (møde mellem de afgivende grundskoler, som også omfatter fri- og efterskoler i vores område, de modtagende ungdomsuddannelser og UU-center). Vi var enige om at afvente Undervisningsministeriets inspirationshæfte Klar, parat, uddannelse inspiration om uddannelsesparathed. Det skulle vise sig at være et fornuftigt valg, da forsamlingen vurderede det til at være et godt udgangspunkt for os alle med denne nye opgave. Vi fik præciseret, at vurderingen bygger på arbejdet med elevens elev- og uddannelsesplan, som der arbejdes med i en løbende proces fra 8. klasse. Det er en proces, der er afhængig af et godt samarbejde mellem lærerne og UU-vejlederen. Det er aftalt, at der ikke ønskes nedfældet yderligere skriftlighed om uddannelsesparathed end de udleverede opmærksomhedspunkter. Herefter afventer vi erfaringerne med første års uddannelsesparathedsvurderingen i forbindelse med tilmeldingen til ungdomsuddannelserne i marts

16 Uddannelsesparathedsvurdering Tårnby Fælles forståelse af parathedsbegrebet Det nye begreb uddannelsesparathed har siden sommer 2010 fyldt meget i UU-centerets virke. I juni 2010 blev målsætningen for UU-centeret for det kommende år fra august 2010 vedtaget. Overskriften for den samlede målsætning er Uddannelsesparathed. Følgende delmål kan nævnes: At vurderingen af elevens uddannelsesparathed sker på baggrund af en dialogbaseret proces. At få bekendtgørelsens bestemmelser til at fungere i praksis over for de unge og deres forældre på en måde, der er i tråd med UU-centerets værdier. UU-centeret vil arbejde for, at vi og vores samarbejdspartnere opnår en fælles forståelse af begrebet uddannelsesparathed. At skabe de bedst mulige betingelser for vejlederens arbejde med vurdering af uddannelsesparathed og pligt til uddannelse. Det har ført til forskellige aktiviteter, hvoraf følgende kan nævnes: En samlet beskrivelse af en differentieret vejlednings indsats fra 7.-9./10. klasse med fokus på uddannelsesparathed og vurdering af denne. Beskrivelsen medtænker samarbejde med elever, forældre og lærere. Information om ændringerne over for ledere og lærere og skolebestyrelser. Indarbejdelse af en ny procedure for samarbejdet om vurderingerne og elevernes udslusning. Dialogarrangementer med ungdomsuddannelserne i nærområdet, så alle har en fælles referenceramme og gensidig respekt af hinandens faglighed. I begyndelsen af marts 2011 er der på skolerne i Tårnby og Dragør 30 elever i 9. og 10. klasse, der er vurderet ikke-uddannelsesparate af skoler og vejledere. Ingen af disse har søgt erhvervsuddannelse! I juni vil der blive foretaget en evaluering af første år med begrebet uddannelsesparathed. I denne evaluering inddrages elever, forældre, lærere, skoleledere og de modtagende ungdomsuddannelsesinstitutioner. Vejen 360 graders parathedsvurdering I Vejen Kommune vurderer vi de unges uddannelsesparathed ud fra deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Fagligt vurderes de for eksempel ud over deres karakter på, om de udviser engagement og er stabile i deres fremmøde. Socialt set ser man blandt andet på, om de unge er i stand til at indgå i sociale relationer og deres evner til at løse konflikter, mens de personlige kompetencer vurderes på baggrund af, hvor motiverede de unge er, om de er i stand til at vælge og træffe beslutninger, samt om de generelt trives. Den samlede uddannelsesparathedsvurdering er skitseret i dette skema: 16