Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse. Kommunernes implementering af ungepakken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse. Kommunernes implementering af ungepakken"

Transkript

1 Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse Kommunernes implementering af ungepakken Maj 2011

2

3 Forord Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse Kommunernes implementering af ungepakken Flere unge skal have en uddannelse, for uddannelse er den korteste vej til job og selvforsørgelse. Hvis de unge hjælpes til at vælge rigtigt og støttes til at komme i gang, så øges chancerne for at de også gennemfører. Ungepakke I og II fordeler opgaverne mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og praktikvirksomheder, men en stor del af ansvaret ligger på den kommunale banehalvdel. Og hvordan løser kommunerne så denne udfordring i praksis? Hvad foregår der i det kommunale maskinrum? Denne publikation indeholder over 100 beskrivelser af den aktuelle implementering af ungepakken i 24 danske kommuner. De 100 beskrivelser er en del af projektet Sammen om de unge, se: Publikationen er den første opsamling af erfaringerne med ungepakkerne. I december udsender projektet yderligere en erfaringsopsamling for hele året Debatten om ungeindsatsen er præget af indlæg, som ikke altid plejer de unges interesser. Den nærværende publikation viser, at kommunale vejledere, sagsbehandlere og lærere gennem engagement og faglig indsigt gør en forskel for de unge. De gør en målrettet indsats for at hjælpe de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig tjener publikationen som inspiration for andre kommuner i deres arbejde med unge og uddannelse. Arbejdet med ungepakkerne er kun lige netop begyndt. Derfor tegner publikationen nok så meget et billede af en implementeringsproces. Tilsammen skitserer bidragene dog de generelle tendenser, der viser sig på tværs af kommuner og landsdele i arbejdet med ungepakkerne. København, maj 2011 Erik Nielsen, Fmd. KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Kommunerne: Bornholm, Fredensborg, Frederikshavn, Gribskov, Guldborgssund, Haderslev, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Ikast-Brande, Ishøj, Kolding, København, Nyborg, Næstved, Odense, Slagelse, Thisted, Taarnby, Vallensbæk, Vejen, Aabenraa, Aalborg og Aarhus

4 Layout og tryk: KL s trykkeri

5 Indhold Uddannelsesparathedsvurdering... 7 Særlige kvalificerende forløb...21 Overgangen til ungdomsuddannelserne...33 Samarbejde mellem jobcenter og UU-center...45 Etablering af praktikpladser...57 Andre relevante erfaringer...65 Ordforklaringsliste...69 Oversigt over kommunale projektledere

6

7 Uddannelsesparathedsvurdering Kommunerne mener generelt, at uddannelsesparathedsvurderingen har en positiv virkning på de unge. En kommune har oplevet, at de unge har set parathedsvurderingen som et wake-up call, da de fejlagtigt har følt sig sikre på at være uddannelsesparate. Efterfølgende har eleverne øget arbejdsindsatsen og motivationen i forhold til skolearbejdet. En anden kommune har erfaret, at nogle af eleverne har været glade for at få sat ord på, hvorfor de ikke var parate til at begynde på en uddannelse. Vurderingen af deres uddannelsesparathed gav dem et overblik over, hvad de skulle arbejde med for at komme i mål og blive klar til at starte på en uddannelse. Uddannelsesparathedsvurderingen tager udgangspunkt i et samarbejde mellem elev, forældre samt skole og vejleder. Som reglerne foreskriver, tager vurderingen udgangspunkt i elevens sociale, faglige og personlige kompetencer og forudsætninger. Der er en bred forståelse for hensigten med uddannelsesparathedsvurderingen, som den er formuleret i lovgivningen. De fleste kommuner har arbejdet målrettet på at nå en fælles afklaring og forståelse for begrebet uddannelsesparat på tværs af folkeskole, ungdomsskole, UU-vejledere, gymnasier og erhvervsskoler og ikke mindst forældre og elever. Det er altså ikke kommunerne, som alene har tilrettelagt vurderingen af uddannelsesparathed på egen hånd. Hensigten med det indledende arbejde er, at de unge i sidste ende skal opleve en konsistent og meningsfuld vurdering, samtidig med at det står klart for dem, hvilke kriterier de er vurderet ud fra. Derfor fungerer vurderingen flere steder som en kvalificeret og professionel tilbagemelding til eleven om hans eller hendes modenhed til uddannelse. Kommunerne afventer nu de første evalueringer af deres arbejde med at vurdere de unges uddannelsesparathed. Bornholm Tæt på problemstillingerne Arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen på tværs af de involverede skoler og institutioner blev iværksat af UU-Bornholm. Arbejdet blev intensiveret efter Undervisningsministeriets (UVM) roadshow om Ungepakken havde været på Bornholm. Mere end 80 personer deltog i arrangementet bredt repræsenteret blandt alle aktører i arbejdet med parathedsvurdering. Det materiale, som er udsendt fra UVM, samt hvad der ellers har været udarbejdet om emnet fra forskellige steder, har indgået som baggrundsmateriale og inspiration. Den primære arbejdsgruppe mht. udvikling af de forskellige metoder og tilgange til det praktiske vurderingsarbejde har bestået af ledere og medarbejdere, som har problemstillingerne tæt inde på kroppen i det daglige arbejde. Det er målet og hensigten, at der skal udarbejdes metoder som er praktisk tilgængelige og giver mening for både de unge og deres forældre samt de medarbejdergrupper, der er involveret. Derfor er år et også vigtig, så eventuelle misforståelser og lignende hurtigt kan ændres og tilrettes til gavn for alle implicerede. 7

8 Uddannelsesparathedsvurdering Da vi som kommune er meget isoleret og på mange felter har begrænsede muligheder, også økonomisk, vil volumen af elever på erhvervsskolen uundgåeligt have indflydelse på økonomien. Det aspekt bliver nødvendigvis også taget i betragtning ved fastlæggelsen af vurderingsparametre. Frederikshavn Task Force hjælper folkeskolerne I forbindelse med et toårigt satspuljeprojekt, hvor temaet har været styrkelse af samarbejdet mellem Produktionsskolen, erhvervsskolerne og UU-centeret, blev der i 2010 på EUC gennemført todages kurser om uddannelsesparathed for klasselærere og UU-vejledere i Frederikshavn og Hjørring Kommuner. UU-vejledere har samtidig været på kursus en hel uge samme sted. Det sidste gav mulighed for at få endnu større indblik i forløbene på EUC. Den fælles undervisning/afprøvning med workshops om uddannelsesparathed har givet klasselærerne og UU-vejlederne større kendskab til hinanden og forståelse for krav, muligheder og holdninger, og vejen i kontakten hinanden imellem er blevet meget kortere. Med opstart i efteråret 2010 kører et Task Force-projekt, som især har fokus på folkeskolernes rolle i arbejdet med at gøre de unge uddannelsesparate. Men her er også fokus på det netværk, der i øvrigt støtter op omkring opgaven såsom Ungdomsskolen og SSP. En seminarrække starter med to inspirationsoplæg om Folkeskolens udfordringer, Folkeskolen som væksthus for læringslyst og praktisk erfaring fra Skive om, hvordan man i fællesskab kan tage ansvar for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Herefter følger to workshop-dage med folkeskolelærere og UU-vejledere, hvor målet er at udvikle nye ideer i og uden for folkeskolen. Til workshop-dagene har skolelærere haft til opgave at give et billede af deres skoles bekymrings-unge. Endelig arbejder jobcenteret i et Vækstforum-projekt sammen med uddannelsesstederne, Produktionsskolerne og UU-centeret, hvor fælles kompetenceudvikling for medarbejdere er ét af indholdsdelene. Emnet er Uddannelsesparathed og målet er især at komme så tæt på en fælles forståelse af det redskab, som Uddannelsesparathed forhåbentlig skal være til gavn for de unge. Heri ligger også de unges input på området og fokus på, hvordan de unge kan gøres uddannelsesparate. Både Task Force- og Vækstforum-projektet har allerede i planlægningsprocessen vist, at det er utrolig vigtigt, at der tages hånd om dette område. Vi kan lære meget af at diskutere uddannelsesparathed med hinanden. Der er stor behov for en forståelse for hinandens tilgang og rolle i forhold til at hjælpe de unge til en ungdomsuddannelse. Gribskov Trækker UU tættere på kommunen Børne- og Ungeområdet i dialog med UU Midt Nord, som dækker vores kommune, og dermed varetager uddannelsesparathedsvurderingen, har i samarbejde med skolerne fastlagt at bruge inspirationshæftet fra undervisningsministeriet som grundlag for den lokale måde at arbejde med parathedsvurderinger på. Konkret arbejdes der ud fra en model, der tager udgangspunkt i de tre hovedområder beskrevet i lovgivningen, de faglige, sociale og personlige forudsætninger. Blandt andet som følge af ungepakkerne arbejder vi pt. med muligheden for en anden organisering af vores UU-center en organisering, hvor vi trækker UU-centeret tættere på kommunen. Dette arbejde kan få afsmittende virkning på, hvordan vi fremadrettet vil tilrettelægge arbejdet omkring uddannelsesparathed. 8

9 Uddannelsesparathedsvurdering Guldborgsund Fælles afsæt og dialog Med afsæt i Ungepakke II har UU-centeret udarbejdet en implementeringsstrategi, der har fokus på tværfaglighed og dialog. Et af strategiens mål er, at få skabt forskellige dialogcirkler, der på tværs af faglighed drøfter de lokale tiltag, der er nødvendige i forbindelse med implementering af Ungepakke II. I forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering er der skabt bred enighed om behovet for et fælles afsæt. Et afsæt, der er afhængig af de gymnasiale uddannelser og EUD som den ene part, UU-vejlederne som den anden part samt repræsentanter fra grundskolen. De to dialogcirkler vægtede grundskolens tilstedeværelse højt. Der var enighed om vigtigheden af ikke at udarbejde et uformelt karaktersystem som vejlederen eventuelt kunne anvende i vejledningssamtalen. Der blev yderligere skabt enighed om, at uddannelsesparathedsvurderingen skal bygge på dialog mellem vejleder, den unge, klasselæreren og den unges forældre. Ligeledes var der enighed om, at tvivlen altid skal komme den unge til gode. Igennem arbejdet i det tværfaglige forum blev der udarbejdet en række opmærksomhedspunkter, der skal sætte rammen for samarbejdet mellem UU-centeret og grundskolen med henblik på at uddannelsesparathedsvurdere den unge. Der arbejdes på at forbinde opmærksomhedspunkterne til elevens elevplan, således at grundskolen allerede fra 7. klasse formulerer mål, der sigter mod, at den unge er uddannelsesparat efter 9. klasse. Uddannelsesparathed og tilbud til gruppen af ikke-uddannelsesparate er en stor udfordring. Det har været en udfordring for kommunerne at udvikle tilbud, uden at kende gruppens størrelse og sammensætning. Ligeledes er det en udfordring at få flere lovgivninger til at spille sammen, således at den unge ikkeuddannelsesparate mødes af et læringstilbud, der dels tilgodeser produktion, men samtidig vedligeholder den unges faglige kompetencer. Haderslev Uddannelsesparathed skal ikke være en begrænsning Der har blandt alle samarbejdspartnere omkring de unge været et tæt samarbejde om forståelse og brugen af uddannelsesparathedsbegrebet. I september 2010 var alle relevante parter inviteret til fælles dag omkring ungepakke og uddannelsesparathedsvurdering. Der blev arbejdet tværgående og konkret med begrebet. I oktober 2010 blev der afholdt kurser/møder for grundskolens lærere, ungdomsuddannelsernes studievejledere og UU-vejlederne omkring uddannelsesparathed. Lokalt mellem UU-vejledere og lærere er der fra efteråret blevet samarbejdet om de enkelte elevers uddannelsesparathed. Forældrene og de unge i klasse er blevet inddraget i vurderingen af, hvad det vil sige at være uddannelsesparat. Fremadrettet vil uddannelsesparathedsbegrebet være et fælles redskab i skoler og i vejledningen. Vurderingerne er foretaget ud fra følgende fælles forståelse af begrebet: Individuel helhedsvurdering af den unges sociale, faglige og personlige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Præventivt redskab til at forhindre frafald på ungdomsuddannelserne og dermed undgå, at de unge lider nederlag. 9

10 Uddannelsesparathedsvurdering Formålet er at identificere og hjælpe de, der har brug for støtte og tid til udvikling for at gennemføre en ungdomsuddannelse En vurdering af uddannelsesparatheden må ikke opfattes som en adgangsbegrænsning. Helsingør & Fredensborg UU-centeret i tæt kontakt med elev og forældre Der er brug for klare, konkrete og tydelige begrundelser for vurderingen af uddannelsesparathed. Især i forhold til de elever, som vurderes til at være ikke-uddannelsesparate. Begrundelserne skal kunne bruges af ungdomsuddannelsesinstitutionen som opmærksomhedspunkter ved deres fornyede uddannelsesparathedsvurdering. Alternativt skal de kunne bruges, når vejlederen skal udarbejde plan B, der skal løse den unges ikke-uddannelsesparathed. Det er vigtigt, at det også kan forstås af den unge og forældrene. Det er vigtigt, at UU-vejlederen har haft personlig kontakt med elev og forældre. Både når det gælder elever, der er uddannelsesparate, men som har brug for støtte i et eller andet omfang, og gruppen af elever, der erklæres ikke-uddannelsesparate. Foreløbig har vi i Helsingør og Fredensborg arbejdet med en vurdering i slutningen af 8. klasse. I forbindelse med UTA-projektet indførte vi i UU-Øresunds område en konference i alle 8. klasser. De unge har på forhånd udarbejdet en uddannelsesplan med et foreløbigt uddannelsesønske. UU-vejlederen foretager en foreløbig vurdering og konfererer så med skolens ledelse, klassens lærere og evt. eksterne samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, psykolog o.a.). Elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate, inviteres med forældre til en samtale, hvor elevens uddannelsesønske drøftes og hvor tiltag for 9. klasse diskuteres og aftales. I 9. og 10. klasse parathedsvurderes alle elever, der søger optagelse på en gymnasial eller en erhvervsuddannelse. Der vil opstå tre grupper: 1) Helt uddannelsesparate (A) 2) Uddannelsesparate med støtte i et eller andet omfang (B og C) 3) Ikke-uddannelsesparate (D) For elever, der falder under gruppe 2, beskriver vejlederen hvilke foranstaltninger, der er ønskelige i forhold til at den unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. For elever, der falder under gruppe 3 skal der gives en tydelig og forståelig begrundelse for, hvorfor UUvejlederen vurderer eleven til ikke at være uddannelsesparat. Vurderingerne bygger på en række foruddefinerede kriterier for parathed til henholdsvis EUD og det gymnasiale område. Kriterierne omfatter både faglige, personlige og sociale kompetencer. Herlev Eleverne skal med på råd UU-centeret følger inspirationshæftet fra Undervisningsministeriet, hvor de faglige, personlige og sociale forudsætninger er beskrevet. Den pågældende elevs skole har været inddraget, og alle elever er blevet gennemgået med klassernes lærere. På uddannelsesaftenerne på skolerne er forældre blevet orienteret om begrebet uddannelsesparathedsvurdering. Der er samtidig udfærdiget et skriftligt notat til elever og forældre, hvori begrebet er beskrevet, og hvad det betyder, hvis man er blevet vurderet ikke-uddannelsesparat. 10

11 Uddannelsesparathedsvurdering UU-centeret har i år erfaret, at det er positivt for eleverne at få nogle ord på, hvorfor de ikke er klar til uddannelse. Det bliver meget mere konkret for dem så de ved, hvad de skal arbejde med for at blive uddannelsesparate. Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Wake-up call for eleverne Uddannelsesparathedsvurderingen blev gennemført den 15. november Alle elever i 9. og 10. klasse i UU-Center Syds område har været til samtale med en vejleder, som i samarbejde med klasselæreren, elevplanen og andre relevante oplysninger har givet en uddannelsesparathedsvurdering i forhold til elevens foreløbige uddannelsesvalg. Baggrunden for, at vurderingen er gennemført så tidligt er, at elever og forældre på et så tidligt tidspunkt som muligt skal have denne oplysning med henblik på elevens arbejde med at blive uddannelsesparat. Det betyder, at der er meget fokus på processen frem mod uddannelsesvalget. Der er tilbudt undervisning på gymnasiet i samarbejde med ungdomsskolerne (otte gange to timer) placeret om eftermiddagen udenfor den normale skoletid. I fagene matematik, dansk og engelsk undervises der i gymnasialt pensum med hjemmeopgaver, så de unge kan få en reel test af det faglige niveau i gymnasiet og en vurdering af den arbejdsindsats, der kræves. Tilbuddet gives personligt til unge, som er måske uddannelsesparate. Der er gennemført tilsvarende forløb på EUD i form af brobygningsforløb på 14 dage, hvor der er udarbejdet et kompetencevurderingspapir for hver elev. Kompetencevurderingspapiret kan bruges målrettet i vejledningen og undervisningen i den resterende del af 9. eller 10. klasse. Udover de faglige kompetencer er de sociale og personlige kompetencer vurderet. Øvelsen har været et wake-up call for de elever, som fejlagtigt følte sig sikre på at være uddannelsesparate, og efterfølgende er arbejdsindsatsen og motivationen blevet forøget betydeligt hos dem i forhold til skolearbejdet. Andre har på denne baggrund ændret deres uddannelsesønske. Der vil blive gennemført et coaching- og motivationsforløb for unge stille piger i grundskolens afgangsklasser, der enten er vurderet ikke uddannelsesparate, eller skønnes at blive frafaldstruet på den valgte ungdomsuddannelse. Forløbet har en varighed på to dage med opfølgning og eventuel mentorstøtte. I skemaet ses antallet af unge årige, der ikke er i uddannelse. Antal af CPR Rækkeetiketter Hvidovre Ishøj Vallensbæk Total Unge årige ikke i aktivitet Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Midlertidige aktiviteter 2 2 Unge årige i anden aktivitet end uddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter Midlertidige aktiviteter Hovedtotal Tal trukket

12 Uddannelsesparathedsvurdering Ikast-Brande Entreprenørskab skaber mening Vi har udviklet en metode til gennemførelsen af uddannelsesparathedsvurderingerne, og UU-vejlederne har gennemført kurser heri. Vejlederne føler sig som følge heraf godt rustet til opgaven. UU-centeret har besluttet at iværksætte en særlig indsats i forhold til unge i kategori C, altså unge der kan begynde ungdomsuddannelse med målrettet støtte. UU-vejlederne vil således hjælpe de unge i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelse, samt følge op i den første svære tid i et nyt miljø. Det er planen, at der skal gennemføres en evaluering af de første erfaringer med uddannelsesparathedsvurderingen, og at metoden skal justeres med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort. I folkeskolen er der iværksat en række projekter med henblik på at optimere elevernes chancer for at blive uddannelsesparate. Et eksempel herpå er Entreprenørskabsskolen, som udgør et af Ikast-Brande Kommunes fire fyrtårne. Entreprenørskabsskolen uddanner børn og unge til eksperter inden for iværksætterlyst, innovation og kreativitet og er kendetegnet ved, at der samarbejdes med det omkringliggende samfund, at der ligger menneskelig handlekraft bag produkt og proces, og at det er læreren, der sætter rammen. Samtidig opfatter skolen eleverne som ressourcer, og der er ikke én løsning eller ét facit på en opgave eller et problem, mens det er tilladt for eleverne at dumme sig. Entreprenørskab skaber mening for den enkelte og en nytteværdi for andre. Derved bliver det mere nærværende for eleverne. Kolding De unges potentiale anerkendes Uddanelsesparathedsbegrebet og efterfølgende pejlemærker er blevet til i et samarbejde mellem UUcenteret, grundskolerne (folkeskoler og frie grundskoler) og ungdomsuddannelserne i Kolding Kommunes nærområde. Disse pejlemærker er ligeledes ved at blive implementeret på produktionsskolen, UCK og i jobcenterregi. Vurderingen af den unges uddannelsesparathed er en proces, der begynder i 8.klasse, så den unge i overensstemmelse med uddannelsesplanen bliver afklaret og i stand til at begynde en ungdomsuddannelse. Vurderingen baseres på en anerkendelse af den unges potentialer og muligheder, og tager således udgangspunkt i en generel og samlet vurdering af den unges muligheder for at kunne starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig er uddannelsesparathedsvurderingen en helhedsvurdering af blandt andet nedenstående punkter, differentieret i forhold til EUD og gymnasiale uddannelser. 12

13 Uddannelsesparathedsvurdering Faglige Forudsætninger Personlige forudsætninger Sociale forudsætninger - Standpunkts- og prøvekarakterer - Specialundervisning og specialpædagogisk støtte - Aflagte prøver - Læringspotentiale - Motivation - Ansvarlighed - Erkendelse af egne evner - Engagement - Selvstændighed - Stabilitet - Viden om uddannelsen - Mobilitet - Fleksibilitet - Samarbejdsevner - Kan indgå i skiftende grupper - Kan agere i sociale sammenhænge - Socialt netværk København Fælles forståelse mellem aktører Der har været afholdt dialogmøder mellem UU-centeret og grundskoleledere og -lærere for at skabe fælles platform for den ny proces i klasse. Samtidig har Børne- og Ungeforvaltningen igangsat et forsøg med at gøre fire skoler til såkaldte Udskolingsdynamoer. Herigennem ønsker forvaltningen, at der kan udvikles nye ideer til, hvordan grundskolen kan arbejde mere målrettet med holddeling, Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering, praktik/brobygning og andre aktiviteter, der kan sikre, at flere unge er uddannelsesparate ved afslutningen af grundskolen. UU-København har i samarbejde med nogle af erhvervsuddannelserne og UU-Center Syd gennemført et pilotforsøg med kompetenceafklarende brobygningskurser til klasseelever, der ikke forventes at blive vurderet uddannelsesparate til den uddannelse, de ønsker. Derudover arbejdes der med udvikling af en ny model omkring introduktionskurserne i 8. klasse, hvor lærerne på grundskolen igen inddrages mere direkte. Vi har kørt en tværgående proces om begrebet uddannelsesparathed for at komme tættere på en fælles forståelse mellem de forskellige aktører på ungdomsuddannelsesområdet. Der har været afholdt dialogmøder med medarbejdere fra uddannelsesinstitutionerne og UU-København. UU-vejlederne har deltaget i erhvervsuddannelsernes opstart af nye hold for at lytte til, hvad uddannelserne forventer af de unge, og hvad de unge forventer af uddannelserne. Jobcenteret og UU-København har afholdt et større fælles seminar om uddannelsesparathed for medarbejderne i samarbejde med EUD. Næstved Vurdering af uddannelsesparathed skal ske i samarbejde I januar 2010 tog UU-Sjælland Syd initiativ til at nedsætte en styregruppe og to arbejdsgrupper, for at tage fat på arbejdet med uddannelsesparathed. Arbejdsgrupperne bestod af deltagere fra de tre kommuner Næstved, Faxe og Vordingborg, herunder deltagere fra UU-center, skoleforvaltningerne, jobcentrene, EUD, produktionsskolerne, 10. klasse-centrene, de kommunale ungdomsskoler, PPR, Videncenter for Specialpædagogik og Næstved Sprog- og Integrationscenter. 13

14 Uddannelsesparathedsvurdering Opgaven til arbejdsgrupperne var at finde ud af: Hvordan skal vi uddannelsesparathedsvurdere? Hvilke tilbud forestiller vi os, at vi kan give til de unge, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate? Hvordan forebygger vi - og ved hjælp af hvilke tilbud - at unge bliver vurderet ikke-uddannelsesparate? Arbejdet resulterede i en beskrivelse af arbejdet med at uddannelsesparathedsvurdere, en oversigt over opmærksomhedspunkter ved vurderingen, og et katalog over tilbud til ikke-uddannelsesparate. Uddannelsesparathedsvurdering skal ske i et samarbejde; der skal i den sidste del af skoleforløbet foregå en løbende vejledningsproces, hvor elev, forældre, skole og vejleder i fællesskab arbejder frem mod, at eleven kan blive uddannelsesparat. Lykkes det ikke, må der samarbejdes om at finde det tilbud, som kan medvirke til, at den unge bliver uddannelsesparat. Er der enighed om et alternativt tilbud kan eleven søge dette tilbud direkte i forbindelse med tilmeldingen til ungdomsuddannelsen. Vi har følgende opmærksomhedspunkter ved uddannelsesparathedsvurderingen, da den er en helhedsvurdering, der skal bygge på en vurdering af faglige, personlige og sociale Faglige Kvalifikationer Personlige og sociale kompetencer Uddannelseskendskab - God til at arbejde med opgaver - Kan modtage og forstå en opgave - Er nysgerrig og har lyst til at lære - Er god til at reflektere og nytænke - Er vedholdende og kan koncentrere sig - Er realistisk om egen formåen - Karakterer og standpunkter - Er motiveret til at gå i gang - Møder til tiden - Har et tilfredsstillende fremmøde - Kan indgå i store klassasammenhænge - Kan samarbejde - Kan tage ansvar for egen læring - Kan prioritere uddannelsestid og fritid - God til at skabe et socialt netværk med studiekammerater - Har været på introduktionskursus - Har været i brobygning - Har været i erhvervspraktik - Har fritidsjob Odense Fælles metode- og begrebsanvendelse Med udgangspunkt i interviewrunder på samtlige ungdomsuddannelsestyper gennemført i efteråret 2010, har UU-Odense udarbejdet et sæt retningsliner for vurderingen af grundskoleelevers uddannelsesparathed. Vurderingen foretages med iagttagelse af elevens personlige, sociale og faglige kompetencer samt motivation. Vurderingsværktøjet er søgt implementeret såvel internt som eksternt gennem kursusdage og møder. Desuden er der søgt midler i region Syddanmark til udvikling af procesværktøj i samarbejde mellem den lokale produktionshøjskole, ungdomsuddannelserne, grundskolen, produktionsskolen og UU-Odense. I forlængelse af forårets praksisanvendelse af de udviklede redskaber evaluerer vi anvendelsen og retningslinjerne. Dels med henblik på at rette den anvendte metode til, men også med henblik på at undersøge 14

15 Uddannelsesparathedsvurdering mulighederne for at overføre indsatserne til en jobcentersammenhæng, hvor vurderingen af uddannelsesparathed også er en primæropgave. Det er håbet, at man derved kan sikre en fælles i metode- og begrebsanvendelse. Slagelse Fokus på parathedsbegrebet Hver 14. dag mødes det tværfaglige rum i Slagelse Kommune, som udgøres af repræsentanter fra samtlige interne afdelinger, der har med unge fra år at gøre. Der er fokus på, at unge fastholdes i uddannelse eller motiveres til uddannelse. De problemstillinger, som medarbejderne oplever i mødet med de unge, tages med som generelle drøftelser eller oplæg til udvikling af samarbejdsaftaler, nye snitfladebeskrivelser eller konkrete tilbud m.v. I september 2010 blev der taget en generel drøftelse omkring uddannelsesparathed. Der er stor bevågenhed omkring begrebet, da det ikke kun gælder for de unge, der kommer fra grundskolen. Man skal også tale uddannelsesparathed med de unge, der for eksempel skal i uddannelse via jobcenteret. Derudover har UU-centeret i efteråret afholdt temadag med uddannelsesinstitutionerne omkring begrebet. Der er kørt arbejdsgrupper mellem grundskolen og UU-centeret omkring vejledningsopgaverne i folkeskolen. Her blev der også set på den opgave, som UU-centeret står overfor, i forhold til uddannelsesparathedsvurderingen. Det blev præsenteret på et samlet skoleledermøde, hvor også jobcenteret og samtlige vejledere deltog. Der arbejdes videre med informationsarbejdet omkring begrebet for at sikre den fælles forståelse. Thisted Vurdering på baggrund af elev- og uddannelsesplan Begrebet uddannelsesparathedsvurdering blev drøftet mellem UU-centeret og skolelederne i sommeren Ligeledes indkaldtes lederne af ungdomsuddannelserne til en orientering og en drøftelse med UUcenteret. Ved disse drøftelser tog vi udgangspunkt i en række opmærksomhedspunkter i et inspirationsmateriale, som var udsendt i UU-lederforsamlingen. Derefter blev begrebet drøftet i alle relevante sammenhænge med henblik på en fælles forståelse og det blev besluttet, at emnet skulle være hovedpunktet på dagsordenen til vores årlige dialogmøde (møde mellem de afgivende grundskoler, som også omfatter fri- og efterskoler i vores område, de modtagende ungdomsuddannelser og UU-center). Vi var enige om at afvente Undervisningsministeriets inspirationshæfte Klar, parat, uddannelse inspiration om uddannelsesparathed. Det skulle vise sig at være et fornuftigt valg, da forsamlingen vurderede det til at være et godt udgangspunkt for os alle med denne nye opgave. Vi fik præciseret, at vurderingen bygger på arbejdet med elevens elev- og uddannelsesplan, som der arbejdes med i en løbende proces fra 8. klasse. Det er en proces, der er afhængig af et godt samarbejde mellem lærerne og UU-vejlederen. Det er aftalt, at der ikke ønskes nedfældet yderligere skriftlighed om uddannelsesparathed end de udleverede opmærksomhedspunkter. Herefter afventer vi erfaringerne med første års uddannelsesparathedsvurderingen i forbindelse med tilmeldingen til ungdomsuddannelserne i marts

16 Uddannelsesparathedsvurdering Tårnby Fælles forståelse af parathedsbegrebet Det nye begreb uddannelsesparathed har siden sommer 2010 fyldt meget i UU-centerets virke. I juni 2010 blev målsætningen for UU-centeret for det kommende år fra august 2010 vedtaget. Overskriften for den samlede målsætning er Uddannelsesparathed. Følgende delmål kan nævnes: At vurderingen af elevens uddannelsesparathed sker på baggrund af en dialogbaseret proces. At få bekendtgørelsens bestemmelser til at fungere i praksis over for de unge og deres forældre på en måde, der er i tråd med UU-centerets værdier. UU-centeret vil arbejde for, at vi og vores samarbejdspartnere opnår en fælles forståelse af begrebet uddannelsesparathed. At skabe de bedst mulige betingelser for vejlederens arbejde med vurdering af uddannelsesparathed og pligt til uddannelse. Det har ført til forskellige aktiviteter, hvoraf følgende kan nævnes: En samlet beskrivelse af en differentieret vejlednings indsats fra 7.-9./10. klasse med fokus på uddannelsesparathed og vurdering af denne. Beskrivelsen medtænker samarbejde med elever, forældre og lærere. Information om ændringerne over for ledere og lærere og skolebestyrelser. Indarbejdelse af en ny procedure for samarbejdet om vurderingerne og elevernes udslusning. Dialogarrangementer med ungdomsuddannelserne i nærområdet, så alle har en fælles referenceramme og gensidig respekt af hinandens faglighed. I begyndelsen af marts 2011 er der på skolerne i Tårnby og Dragør 30 elever i 9. og 10. klasse, der er vurderet ikke-uddannelsesparate af skoler og vejledere. Ingen af disse har søgt erhvervsuddannelse! I juni vil der blive foretaget en evaluering af første år med begrebet uddannelsesparathed. I denne evaluering inddrages elever, forældre, lærere, skoleledere og de modtagende ungdomsuddannelsesinstitutioner. Vejen 360 graders parathedsvurdering I Vejen Kommune vurderer vi de unges uddannelsesparathed ud fra deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Fagligt vurderes de for eksempel ud over deres karakter på, om de udviser engagement og er stabile i deres fremmøde. Socialt set ser man blandt andet på, om de unge er i stand til at indgå i sociale relationer og deres evner til at løse konflikter, mens de personlige kompetencer vurderes på baggrund af, hvor motiverede de unge er, om de er i stand til at vælge og træffe beslutninger, samt om de generelt trives. Den samlede uddannelsesparathedsvurdering er skitseret i dette skema: 16

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal Unge-strategien for Aalborg Indhold 1. Indledning... 2 2. Koncept for kvartalsvis opfølgning på unge-strategien... 3 3. Status 15-24 årige... 6 4. Unge på offentlig forsørgelse... 12 5. Tema: Uddannelsesparathed

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Nye regler og redskaber på vejledningsområdet

Nye regler og redskaber på vejledningsområdet Nye regler og redskaber på vejledningsområdet Vejledningskontorets informationsmøder september 2010 Kontorchef Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 Side 1 Program Velkomst og indledning Unges og kommuners

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

lyst til at lære arbejde

lyst til at lære arbejde efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 1 Kvartalsrapport 2. kvartal. Denne kvartalsrapport er den 9.

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Sådan får de unge en ungdomsuddannelse 24 kommuners arbejde med ungepakkerne i projektet Sammen om de unge

Sådan får de unge en ungdomsuddannelse 24 kommuners arbejde med ungepakkerne i projektet Sammen om de unge KL 2012 1 Sådan får de unge en ungdomsuddannelse 24 kommuners arbejde med ungepakkerne i projektet Sammen om de unge // Uddannelsesparathedsvurdering // Forløb til ikke-uddannelsesparate // Vejledning

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010

Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010 Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010 Dagens program Baggrund Ungepakkens indhold Hidtidige erfaringer i Skive Udmøntning af ungepakken Debat og afslutning Unge-tal Skive Ikke i uddannelse 1.-4.-06 1.-3.-07

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 Kvartalsrapporten for 1. kvartal2015 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Frederikshavns

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner

UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner 2015 UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.s. 3 Aktuel placering 15-17 årige, UU-Center

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet

Nyt fra Undervisningsministeriet Nyt fra Undervisningsministeriet FUETS konference 2010 Jørgen Brock jb@uvm.dk 3395 5685 Claus Søe Claus.soe@uvm.dk 33955307 Side 1 Program Baggrund Unges og kommuners pligter Ungedatabasen E-vejledning

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Ydelseskatalog 2014/15

Ydelseskatalog 2014/15 Grundskoleområdet UU vejledere 1) Kollektiv vejledning i 7. - 9. klasse samt i 10. klasser 2) Gruppevejledning og individuel vejledning for de ikke-uddannelsesparate 3) Forberedelse og udarbejdelse af

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Nærværende notat skitserer indsatsen for unge under 30 år i Jobcenter Varde gennem en beskrivelse af den organisatoriske opbygning bag indsatsen samt skildring af tilbud,

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

KONFERENCE 2010. UU-centrenes udvikling og erfaringsudveksling. Den 2. november 2010, kl. 09:00-15:30 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter

KONFERENCE 2010. UU-centrenes udvikling og erfaringsudveksling. Den 2. november 2010, kl. 09:00-15:30 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter UU-centrenes udvikling og erfaringsudveksling Den 2. november 2010, kl. 09:00-15:30 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter Tema 2010 - Ungepakken Ungepakken dens muligheder og UU ernes gode ideer. Konferencen

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ansøgning om Ny Nordisk Campus

Ansøgning om Ny Nordisk Campus Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære uddannelsesplan arbejde praktik gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S.

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære uddannelsesplan arbejde praktik gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S. efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære uddannelsesplan gymnasieuddannelse praktik Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S. 1 Denne kvartalsrapport er den 9. rapport, som er udgivet.

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Statistik over unge i Svendborg Kommune

Statistik over unge i Svendborg Kommune Statistik over unge i Svendborg Kommune Tallene er trukket ud af s egen database over de unge, der har bopæl i Svendborg Kommune i september 2011 og belyser de unges valg i overgangen mellem grundskole

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 23. maj 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. juni 2013

Læs mere

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Myndighedsafdelingen Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Maj 2012 1 1. Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem lovgivningen,

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Årsrapport for Ungdommens Uddannelsesvejledning august 10 juli 11

Årsrapport for Ungdommens Uddannelsesvejledning august 10 juli 11 Årsrapport for Ungdommens Uddannelsesvejledning august 1 juli 11 Forord Hermed foreligger UU Tårnbys årsrapport for perioden august 1 juli 11. Rapporten tager afsæt i tre fokusområder udpeget af UU Tårnby

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice d. 21.11.2013 Tilbudsvifte Ung På Vej: Følgende aktivitetspakker er en beskrivelse af, hvilke tilbud, der er i projektet, som skal bringe målgruppen tættere på uddannelse. Tilbuddene kan kombineres i pakkeforløb.

Læs mere

STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.

STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6. STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.juni 2007) - Formål - Målgruppe/funktionsniveau, aldersgrænse - Uddannelsesplan

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster Januar 2012 INDLEDNING Godt 95 pct. af en ungdomsårgang på Lolland-Falster tilmelder sig en uddannelse,

Læs mere

Willis Jura. Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august 2008. Ændringer i den omfattede personkreds. Hvilke typer af aktivitet?

Willis Jura. Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august 2008. Ændringer i den omfattede personkreds. Hvilke typer af aktivitet? Willis Jura August 2008 Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august 2008 Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering sikrer, at personer, der deltager i

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Kombineret Ungdoms Uddannelse. KUU Cafe aften. TR Temakursus i Svendborg

Kombineret Ungdoms Uddannelse. KUU Cafe aften. TR Temakursus i Svendborg KUU Cafe aften TR Temakursus i Svendborg Per Nielsen formand for Produktionsskolelærerne i Uddannelsesforbundet. pen@uddannelsesforbundet.dk Fakta om KUU, hovedlinjer Status på KUU lokalt - runde med det

Læs mere

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV August 2013 Velkommen tilbage efter sommeren. Jeg håber, I alle har nydt ferien. Nu er det så blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra Ungdommens

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 11 4. Tema: Frafaldet 6 måneder efter uddannelsesstart...

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere