Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse. Kommunernes implementering af ungepakken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse. Kommunernes implementering af ungepakken"

Transkript

1 Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse Kommunernes implementering af ungepakken Maj 2011

2

3 Forord Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse Kommunernes implementering af ungepakken Flere unge skal have en uddannelse, for uddannelse er den korteste vej til job og selvforsørgelse. Hvis de unge hjælpes til at vælge rigtigt og støttes til at komme i gang, så øges chancerne for at de også gennemfører. Ungepakke I og II fordeler opgaverne mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og praktikvirksomheder, men en stor del af ansvaret ligger på den kommunale banehalvdel. Og hvordan løser kommunerne så denne udfordring i praksis? Hvad foregår der i det kommunale maskinrum? Denne publikation indeholder over 100 beskrivelser af den aktuelle implementering af ungepakken i 24 danske kommuner. De 100 beskrivelser er en del af projektet Sammen om de unge, se: Publikationen er den første opsamling af erfaringerne med ungepakkerne. I december udsender projektet yderligere en erfaringsopsamling for hele året Debatten om ungeindsatsen er præget af indlæg, som ikke altid plejer de unges interesser. Den nærværende publikation viser, at kommunale vejledere, sagsbehandlere og lærere gennem engagement og faglig indsigt gør en forskel for de unge. De gør en målrettet indsats for at hjælpe de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig tjener publikationen som inspiration for andre kommuner i deres arbejde med unge og uddannelse. Arbejdet med ungepakkerne er kun lige netop begyndt. Derfor tegner publikationen nok så meget et billede af en implementeringsproces. Tilsammen skitserer bidragene dog de generelle tendenser, der viser sig på tværs af kommuner og landsdele i arbejdet med ungepakkerne. København, maj 2011 Erik Nielsen, Fmd. KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Kommunerne: Bornholm, Fredensborg, Frederikshavn, Gribskov, Guldborgssund, Haderslev, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Ikast-Brande, Ishøj, Kolding, København, Nyborg, Næstved, Odense, Slagelse, Thisted, Taarnby, Vallensbæk, Vejen, Aabenraa, Aalborg og Aarhus

4 Layout og tryk: KL s trykkeri

5 Indhold Uddannelsesparathedsvurdering... 7 Særlige kvalificerende forløb...21 Overgangen til ungdomsuddannelserne...33 Samarbejde mellem jobcenter og UU-center...45 Etablering af praktikpladser...57 Andre relevante erfaringer...65 Ordforklaringsliste...69 Oversigt over kommunale projektledere

6

7 Uddannelsesparathedsvurdering Kommunerne mener generelt, at uddannelsesparathedsvurderingen har en positiv virkning på de unge. En kommune har oplevet, at de unge har set parathedsvurderingen som et wake-up call, da de fejlagtigt har følt sig sikre på at være uddannelsesparate. Efterfølgende har eleverne øget arbejdsindsatsen og motivationen i forhold til skolearbejdet. En anden kommune har erfaret, at nogle af eleverne har været glade for at få sat ord på, hvorfor de ikke var parate til at begynde på en uddannelse. Vurderingen af deres uddannelsesparathed gav dem et overblik over, hvad de skulle arbejde med for at komme i mål og blive klar til at starte på en uddannelse. Uddannelsesparathedsvurderingen tager udgangspunkt i et samarbejde mellem elev, forældre samt skole og vejleder. Som reglerne foreskriver, tager vurderingen udgangspunkt i elevens sociale, faglige og personlige kompetencer og forudsætninger. Der er en bred forståelse for hensigten med uddannelsesparathedsvurderingen, som den er formuleret i lovgivningen. De fleste kommuner har arbejdet målrettet på at nå en fælles afklaring og forståelse for begrebet uddannelsesparat på tværs af folkeskole, ungdomsskole, UU-vejledere, gymnasier og erhvervsskoler og ikke mindst forældre og elever. Det er altså ikke kommunerne, som alene har tilrettelagt vurderingen af uddannelsesparathed på egen hånd. Hensigten med det indledende arbejde er, at de unge i sidste ende skal opleve en konsistent og meningsfuld vurdering, samtidig med at det står klart for dem, hvilke kriterier de er vurderet ud fra. Derfor fungerer vurderingen flere steder som en kvalificeret og professionel tilbagemelding til eleven om hans eller hendes modenhed til uddannelse. Kommunerne afventer nu de første evalueringer af deres arbejde med at vurdere de unges uddannelsesparathed. Bornholm Tæt på problemstillingerne Arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen på tværs af de involverede skoler og institutioner blev iværksat af UU-Bornholm. Arbejdet blev intensiveret efter Undervisningsministeriets (UVM) roadshow om Ungepakken havde været på Bornholm. Mere end 80 personer deltog i arrangementet bredt repræsenteret blandt alle aktører i arbejdet med parathedsvurdering. Det materiale, som er udsendt fra UVM, samt hvad der ellers har været udarbejdet om emnet fra forskellige steder, har indgået som baggrundsmateriale og inspiration. Den primære arbejdsgruppe mht. udvikling af de forskellige metoder og tilgange til det praktiske vurderingsarbejde har bestået af ledere og medarbejdere, som har problemstillingerne tæt inde på kroppen i det daglige arbejde. Det er målet og hensigten, at der skal udarbejdes metoder som er praktisk tilgængelige og giver mening for både de unge og deres forældre samt de medarbejdergrupper, der er involveret. Derfor er år et også vigtig, så eventuelle misforståelser og lignende hurtigt kan ændres og tilrettes til gavn for alle implicerede. 7

8 Uddannelsesparathedsvurdering Da vi som kommune er meget isoleret og på mange felter har begrænsede muligheder, også økonomisk, vil volumen af elever på erhvervsskolen uundgåeligt have indflydelse på økonomien. Det aspekt bliver nødvendigvis også taget i betragtning ved fastlæggelsen af vurderingsparametre. Frederikshavn Task Force hjælper folkeskolerne I forbindelse med et toårigt satspuljeprojekt, hvor temaet har været styrkelse af samarbejdet mellem Produktionsskolen, erhvervsskolerne og UU-centeret, blev der i 2010 på EUC gennemført todages kurser om uddannelsesparathed for klasselærere og UU-vejledere i Frederikshavn og Hjørring Kommuner. UU-vejledere har samtidig været på kursus en hel uge samme sted. Det sidste gav mulighed for at få endnu større indblik i forløbene på EUC. Den fælles undervisning/afprøvning med workshops om uddannelsesparathed har givet klasselærerne og UU-vejlederne større kendskab til hinanden og forståelse for krav, muligheder og holdninger, og vejen i kontakten hinanden imellem er blevet meget kortere. Med opstart i efteråret 2010 kører et Task Force-projekt, som især har fokus på folkeskolernes rolle i arbejdet med at gøre de unge uddannelsesparate. Men her er også fokus på det netværk, der i øvrigt støtter op omkring opgaven såsom Ungdomsskolen og SSP. En seminarrække starter med to inspirationsoplæg om Folkeskolens udfordringer, Folkeskolen som væksthus for læringslyst og praktisk erfaring fra Skive om, hvordan man i fællesskab kan tage ansvar for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Herefter følger to workshop-dage med folkeskolelærere og UU-vejledere, hvor målet er at udvikle nye ideer i og uden for folkeskolen. Til workshop-dagene har skolelærere haft til opgave at give et billede af deres skoles bekymrings-unge. Endelig arbejder jobcenteret i et Vækstforum-projekt sammen med uddannelsesstederne, Produktionsskolerne og UU-centeret, hvor fælles kompetenceudvikling for medarbejdere er ét af indholdsdelene. Emnet er Uddannelsesparathed og målet er især at komme så tæt på en fælles forståelse af det redskab, som Uddannelsesparathed forhåbentlig skal være til gavn for de unge. Heri ligger også de unges input på området og fokus på, hvordan de unge kan gøres uddannelsesparate. Både Task Force- og Vækstforum-projektet har allerede i planlægningsprocessen vist, at det er utrolig vigtigt, at der tages hånd om dette område. Vi kan lære meget af at diskutere uddannelsesparathed med hinanden. Der er stor behov for en forståelse for hinandens tilgang og rolle i forhold til at hjælpe de unge til en ungdomsuddannelse. Gribskov Trækker UU tættere på kommunen Børne- og Ungeområdet i dialog med UU Midt Nord, som dækker vores kommune, og dermed varetager uddannelsesparathedsvurderingen, har i samarbejde med skolerne fastlagt at bruge inspirationshæftet fra undervisningsministeriet som grundlag for den lokale måde at arbejde med parathedsvurderinger på. Konkret arbejdes der ud fra en model, der tager udgangspunkt i de tre hovedområder beskrevet i lovgivningen, de faglige, sociale og personlige forudsætninger. Blandt andet som følge af ungepakkerne arbejder vi pt. med muligheden for en anden organisering af vores UU-center en organisering, hvor vi trækker UU-centeret tættere på kommunen. Dette arbejde kan få afsmittende virkning på, hvordan vi fremadrettet vil tilrettelægge arbejdet omkring uddannelsesparathed. 8

9 Uddannelsesparathedsvurdering Guldborgsund Fælles afsæt og dialog Med afsæt i Ungepakke II har UU-centeret udarbejdet en implementeringsstrategi, der har fokus på tværfaglighed og dialog. Et af strategiens mål er, at få skabt forskellige dialogcirkler, der på tværs af faglighed drøfter de lokale tiltag, der er nødvendige i forbindelse med implementering af Ungepakke II. I forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering er der skabt bred enighed om behovet for et fælles afsæt. Et afsæt, der er afhængig af de gymnasiale uddannelser og EUD som den ene part, UU-vejlederne som den anden part samt repræsentanter fra grundskolen. De to dialogcirkler vægtede grundskolens tilstedeværelse højt. Der var enighed om vigtigheden af ikke at udarbejde et uformelt karaktersystem som vejlederen eventuelt kunne anvende i vejledningssamtalen. Der blev yderligere skabt enighed om, at uddannelsesparathedsvurderingen skal bygge på dialog mellem vejleder, den unge, klasselæreren og den unges forældre. Ligeledes var der enighed om, at tvivlen altid skal komme den unge til gode. Igennem arbejdet i det tværfaglige forum blev der udarbejdet en række opmærksomhedspunkter, der skal sætte rammen for samarbejdet mellem UU-centeret og grundskolen med henblik på at uddannelsesparathedsvurdere den unge. Der arbejdes på at forbinde opmærksomhedspunkterne til elevens elevplan, således at grundskolen allerede fra 7. klasse formulerer mål, der sigter mod, at den unge er uddannelsesparat efter 9. klasse. Uddannelsesparathed og tilbud til gruppen af ikke-uddannelsesparate er en stor udfordring. Det har været en udfordring for kommunerne at udvikle tilbud, uden at kende gruppens størrelse og sammensætning. Ligeledes er det en udfordring at få flere lovgivninger til at spille sammen, således at den unge ikkeuddannelsesparate mødes af et læringstilbud, der dels tilgodeser produktion, men samtidig vedligeholder den unges faglige kompetencer. Haderslev Uddannelsesparathed skal ikke være en begrænsning Der har blandt alle samarbejdspartnere omkring de unge været et tæt samarbejde om forståelse og brugen af uddannelsesparathedsbegrebet. I september 2010 var alle relevante parter inviteret til fælles dag omkring ungepakke og uddannelsesparathedsvurdering. Der blev arbejdet tværgående og konkret med begrebet. I oktober 2010 blev der afholdt kurser/møder for grundskolens lærere, ungdomsuddannelsernes studievejledere og UU-vejlederne omkring uddannelsesparathed. Lokalt mellem UU-vejledere og lærere er der fra efteråret blevet samarbejdet om de enkelte elevers uddannelsesparathed. Forældrene og de unge i klasse er blevet inddraget i vurderingen af, hvad det vil sige at være uddannelsesparat. Fremadrettet vil uddannelsesparathedsbegrebet være et fælles redskab i skoler og i vejledningen. Vurderingerne er foretaget ud fra følgende fælles forståelse af begrebet: Individuel helhedsvurdering af den unges sociale, faglige og personlige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Præventivt redskab til at forhindre frafald på ungdomsuddannelserne og dermed undgå, at de unge lider nederlag. 9

10 Uddannelsesparathedsvurdering Formålet er at identificere og hjælpe de, der har brug for støtte og tid til udvikling for at gennemføre en ungdomsuddannelse En vurdering af uddannelsesparatheden må ikke opfattes som en adgangsbegrænsning. Helsingør & Fredensborg UU-centeret i tæt kontakt med elev og forældre Der er brug for klare, konkrete og tydelige begrundelser for vurderingen af uddannelsesparathed. Især i forhold til de elever, som vurderes til at være ikke-uddannelsesparate. Begrundelserne skal kunne bruges af ungdomsuddannelsesinstitutionen som opmærksomhedspunkter ved deres fornyede uddannelsesparathedsvurdering. Alternativt skal de kunne bruges, når vejlederen skal udarbejde plan B, der skal løse den unges ikke-uddannelsesparathed. Det er vigtigt, at det også kan forstås af den unge og forældrene. Det er vigtigt, at UU-vejlederen har haft personlig kontakt med elev og forældre. Både når det gælder elever, der er uddannelsesparate, men som har brug for støtte i et eller andet omfang, og gruppen af elever, der erklæres ikke-uddannelsesparate. Foreløbig har vi i Helsingør og Fredensborg arbejdet med en vurdering i slutningen af 8. klasse. I forbindelse med UTA-projektet indførte vi i UU-Øresunds område en konference i alle 8. klasser. De unge har på forhånd udarbejdet en uddannelsesplan med et foreløbigt uddannelsesønske. UU-vejlederen foretager en foreløbig vurdering og konfererer så med skolens ledelse, klassens lærere og evt. eksterne samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, psykolog o.a.). Elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate, inviteres med forældre til en samtale, hvor elevens uddannelsesønske drøftes og hvor tiltag for 9. klasse diskuteres og aftales. I 9. og 10. klasse parathedsvurderes alle elever, der søger optagelse på en gymnasial eller en erhvervsuddannelse. Der vil opstå tre grupper: 1) Helt uddannelsesparate (A) 2) Uddannelsesparate med støtte i et eller andet omfang (B og C) 3) Ikke-uddannelsesparate (D) For elever, der falder under gruppe 2, beskriver vejlederen hvilke foranstaltninger, der er ønskelige i forhold til at den unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. For elever, der falder under gruppe 3 skal der gives en tydelig og forståelig begrundelse for, hvorfor UUvejlederen vurderer eleven til ikke at være uddannelsesparat. Vurderingerne bygger på en række foruddefinerede kriterier for parathed til henholdsvis EUD og det gymnasiale område. Kriterierne omfatter både faglige, personlige og sociale kompetencer. Herlev Eleverne skal med på råd UU-centeret følger inspirationshæftet fra Undervisningsministeriet, hvor de faglige, personlige og sociale forudsætninger er beskrevet. Den pågældende elevs skole har været inddraget, og alle elever er blevet gennemgået med klassernes lærere. På uddannelsesaftenerne på skolerne er forældre blevet orienteret om begrebet uddannelsesparathedsvurdering. Der er samtidig udfærdiget et skriftligt notat til elever og forældre, hvori begrebet er beskrevet, og hvad det betyder, hvis man er blevet vurderet ikke-uddannelsesparat. 10

11 Uddannelsesparathedsvurdering UU-centeret har i år erfaret, at det er positivt for eleverne at få nogle ord på, hvorfor de ikke er klar til uddannelse. Det bliver meget mere konkret for dem så de ved, hvad de skal arbejde med for at blive uddannelsesparate. Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Wake-up call for eleverne Uddannelsesparathedsvurderingen blev gennemført den 15. november Alle elever i 9. og 10. klasse i UU-Center Syds område har været til samtale med en vejleder, som i samarbejde med klasselæreren, elevplanen og andre relevante oplysninger har givet en uddannelsesparathedsvurdering i forhold til elevens foreløbige uddannelsesvalg. Baggrunden for, at vurderingen er gennemført så tidligt er, at elever og forældre på et så tidligt tidspunkt som muligt skal have denne oplysning med henblik på elevens arbejde med at blive uddannelsesparat. Det betyder, at der er meget fokus på processen frem mod uddannelsesvalget. Der er tilbudt undervisning på gymnasiet i samarbejde med ungdomsskolerne (otte gange to timer) placeret om eftermiddagen udenfor den normale skoletid. I fagene matematik, dansk og engelsk undervises der i gymnasialt pensum med hjemmeopgaver, så de unge kan få en reel test af det faglige niveau i gymnasiet og en vurdering af den arbejdsindsats, der kræves. Tilbuddet gives personligt til unge, som er måske uddannelsesparate. Der er gennemført tilsvarende forløb på EUD i form af brobygningsforløb på 14 dage, hvor der er udarbejdet et kompetencevurderingspapir for hver elev. Kompetencevurderingspapiret kan bruges målrettet i vejledningen og undervisningen i den resterende del af 9. eller 10. klasse. Udover de faglige kompetencer er de sociale og personlige kompetencer vurderet. Øvelsen har været et wake-up call for de elever, som fejlagtigt følte sig sikre på at være uddannelsesparate, og efterfølgende er arbejdsindsatsen og motivationen blevet forøget betydeligt hos dem i forhold til skolearbejdet. Andre har på denne baggrund ændret deres uddannelsesønske. Der vil blive gennemført et coaching- og motivationsforløb for unge stille piger i grundskolens afgangsklasser, der enten er vurderet ikke uddannelsesparate, eller skønnes at blive frafaldstruet på den valgte ungdomsuddannelse. Forløbet har en varighed på to dage med opfølgning og eventuel mentorstøtte. I skemaet ses antallet af unge årige, der ikke er i uddannelse. Antal af CPR Rækkeetiketter Hvidovre Ishøj Vallensbæk Total Unge årige ikke i aktivitet Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Midlertidige aktiviteter 2 2 Unge årige i anden aktivitet end uddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter Midlertidige aktiviteter Hovedtotal Tal trukket

12 Uddannelsesparathedsvurdering Ikast-Brande Entreprenørskab skaber mening Vi har udviklet en metode til gennemførelsen af uddannelsesparathedsvurderingerne, og UU-vejlederne har gennemført kurser heri. Vejlederne føler sig som følge heraf godt rustet til opgaven. UU-centeret har besluttet at iværksætte en særlig indsats i forhold til unge i kategori C, altså unge der kan begynde ungdomsuddannelse med målrettet støtte. UU-vejlederne vil således hjælpe de unge i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelse, samt følge op i den første svære tid i et nyt miljø. Det er planen, at der skal gennemføres en evaluering af de første erfaringer med uddannelsesparathedsvurderingen, og at metoden skal justeres med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort. I folkeskolen er der iværksat en række projekter med henblik på at optimere elevernes chancer for at blive uddannelsesparate. Et eksempel herpå er Entreprenørskabsskolen, som udgør et af Ikast-Brande Kommunes fire fyrtårne. Entreprenørskabsskolen uddanner børn og unge til eksperter inden for iværksætterlyst, innovation og kreativitet og er kendetegnet ved, at der samarbejdes med det omkringliggende samfund, at der ligger menneskelig handlekraft bag produkt og proces, og at det er læreren, der sætter rammen. Samtidig opfatter skolen eleverne som ressourcer, og der er ikke én løsning eller ét facit på en opgave eller et problem, mens det er tilladt for eleverne at dumme sig. Entreprenørskab skaber mening for den enkelte og en nytteværdi for andre. Derved bliver det mere nærværende for eleverne. Kolding De unges potentiale anerkendes Uddanelsesparathedsbegrebet og efterfølgende pejlemærker er blevet til i et samarbejde mellem UUcenteret, grundskolerne (folkeskoler og frie grundskoler) og ungdomsuddannelserne i Kolding Kommunes nærområde. Disse pejlemærker er ligeledes ved at blive implementeret på produktionsskolen, UCK og i jobcenterregi. Vurderingen af den unges uddannelsesparathed er en proces, der begynder i 8.klasse, så den unge i overensstemmelse med uddannelsesplanen bliver afklaret og i stand til at begynde en ungdomsuddannelse. Vurderingen baseres på en anerkendelse af den unges potentialer og muligheder, og tager således udgangspunkt i en generel og samlet vurdering af den unges muligheder for at kunne starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig er uddannelsesparathedsvurderingen en helhedsvurdering af blandt andet nedenstående punkter, differentieret i forhold til EUD og gymnasiale uddannelser. 12

13 Uddannelsesparathedsvurdering Faglige Forudsætninger Personlige forudsætninger Sociale forudsætninger - Standpunkts- og prøvekarakterer - Specialundervisning og specialpædagogisk støtte - Aflagte prøver - Læringspotentiale - Motivation - Ansvarlighed - Erkendelse af egne evner - Engagement - Selvstændighed - Stabilitet - Viden om uddannelsen - Mobilitet - Fleksibilitet - Samarbejdsevner - Kan indgå i skiftende grupper - Kan agere i sociale sammenhænge - Socialt netværk København Fælles forståelse mellem aktører Der har været afholdt dialogmøder mellem UU-centeret og grundskoleledere og -lærere for at skabe fælles platform for den ny proces i klasse. Samtidig har Børne- og Ungeforvaltningen igangsat et forsøg med at gøre fire skoler til såkaldte Udskolingsdynamoer. Herigennem ønsker forvaltningen, at der kan udvikles nye ideer til, hvordan grundskolen kan arbejde mere målrettet med holddeling, Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering, praktik/brobygning og andre aktiviteter, der kan sikre, at flere unge er uddannelsesparate ved afslutningen af grundskolen. UU-København har i samarbejde med nogle af erhvervsuddannelserne og UU-Center Syd gennemført et pilotforsøg med kompetenceafklarende brobygningskurser til klasseelever, der ikke forventes at blive vurderet uddannelsesparate til den uddannelse, de ønsker. Derudover arbejdes der med udvikling af en ny model omkring introduktionskurserne i 8. klasse, hvor lærerne på grundskolen igen inddrages mere direkte. Vi har kørt en tværgående proces om begrebet uddannelsesparathed for at komme tættere på en fælles forståelse mellem de forskellige aktører på ungdomsuddannelsesområdet. Der har været afholdt dialogmøder med medarbejdere fra uddannelsesinstitutionerne og UU-København. UU-vejlederne har deltaget i erhvervsuddannelsernes opstart af nye hold for at lytte til, hvad uddannelserne forventer af de unge, og hvad de unge forventer af uddannelserne. Jobcenteret og UU-København har afholdt et større fælles seminar om uddannelsesparathed for medarbejderne i samarbejde med EUD. Næstved Vurdering af uddannelsesparathed skal ske i samarbejde I januar 2010 tog UU-Sjælland Syd initiativ til at nedsætte en styregruppe og to arbejdsgrupper, for at tage fat på arbejdet med uddannelsesparathed. Arbejdsgrupperne bestod af deltagere fra de tre kommuner Næstved, Faxe og Vordingborg, herunder deltagere fra UU-center, skoleforvaltningerne, jobcentrene, EUD, produktionsskolerne, 10. klasse-centrene, de kommunale ungdomsskoler, PPR, Videncenter for Specialpædagogik og Næstved Sprog- og Integrationscenter. 13

14 Uddannelsesparathedsvurdering Opgaven til arbejdsgrupperne var at finde ud af: Hvordan skal vi uddannelsesparathedsvurdere? Hvilke tilbud forestiller vi os, at vi kan give til de unge, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate? Hvordan forebygger vi - og ved hjælp af hvilke tilbud - at unge bliver vurderet ikke-uddannelsesparate? Arbejdet resulterede i en beskrivelse af arbejdet med at uddannelsesparathedsvurdere, en oversigt over opmærksomhedspunkter ved vurderingen, og et katalog over tilbud til ikke-uddannelsesparate. Uddannelsesparathedsvurdering skal ske i et samarbejde; der skal i den sidste del af skoleforløbet foregå en løbende vejledningsproces, hvor elev, forældre, skole og vejleder i fællesskab arbejder frem mod, at eleven kan blive uddannelsesparat. Lykkes det ikke, må der samarbejdes om at finde det tilbud, som kan medvirke til, at den unge bliver uddannelsesparat. Er der enighed om et alternativt tilbud kan eleven søge dette tilbud direkte i forbindelse med tilmeldingen til ungdomsuddannelsen. Vi har følgende opmærksomhedspunkter ved uddannelsesparathedsvurderingen, da den er en helhedsvurdering, der skal bygge på en vurdering af faglige, personlige og sociale Faglige Kvalifikationer Personlige og sociale kompetencer Uddannelseskendskab - God til at arbejde med opgaver - Kan modtage og forstå en opgave - Er nysgerrig og har lyst til at lære - Er god til at reflektere og nytænke - Er vedholdende og kan koncentrere sig - Er realistisk om egen formåen - Karakterer og standpunkter - Er motiveret til at gå i gang - Møder til tiden - Har et tilfredsstillende fremmøde - Kan indgå i store klassasammenhænge - Kan samarbejde - Kan tage ansvar for egen læring - Kan prioritere uddannelsestid og fritid - God til at skabe et socialt netværk med studiekammerater - Har været på introduktionskursus - Har været i brobygning - Har været i erhvervspraktik - Har fritidsjob Odense Fælles metode- og begrebsanvendelse Med udgangspunkt i interviewrunder på samtlige ungdomsuddannelsestyper gennemført i efteråret 2010, har UU-Odense udarbejdet et sæt retningsliner for vurderingen af grundskoleelevers uddannelsesparathed. Vurderingen foretages med iagttagelse af elevens personlige, sociale og faglige kompetencer samt motivation. Vurderingsværktøjet er søgt implementeret såvel internt som eksternt gennem kursusdage og møder. Desuden er der søgt midler i region Syddanmark til udvikling af procesværktøj i samarbejde mellem den lokale produktionshøjskole, ungdomsuddannelserne, grundskolen, produktionsskolen og UU-Odense. I forlængelse af forårets praksisanvendelse af de udviklede redskaber evaluerer vi anvendelsen og retningslinjerne. Dels med henblik på at rette den anvendte metode til, men også med henblik på at undersøge 14

15 Uddannelsesparathedsvurdering mulighederne for at overføre indsatserne til en jobcentersammenhæng, hvor vurderingen af uddannelsesparathed også er en primæropgave. Det er håbet, at man derved kan sikre en fælles i metode- og begrebsanvendelse. Slagelse Fokus på parathedsbegrebet Hver 14. dag mødes det tværfaglige rum i Slagelse Kommune, som udgøres af repræsentanter fra samtlige interne afdelinger, der har med unge fra år at gøre. Der er fokus på, at unge fastholdes i uddannelse eller motiveres til uddannelse. De problemstillinger, som medarbejderne oplever i mødet med de unge, tages med som generelle drøftelser eller oplæg til udvikling af samarbejdsaftaler, nye snitfladebeskrivelser eller konkrete tilbud m.v. I september 2010 blev der taget en generel drøftelse omkring uddannelsesparathed. Der er stor bevågenhed omkring begrebet, da det ikke kun gælder for de unge, der kommer fra grundskolen. Man skal også tale uddannelsesparathed med de unge, der for eksempel skal i uddannelse via jobcenteret. Derudover har UU-centeret i efteråret afholdt temadag med uddannelsesinstitutionerne omkring begrebet. Der er kørt arbejdsgrupper mellem grundskolen og UU-centeret omkring vejledningsopgaverne i folkeskolen. Her blev der også set på den opgave, som UU-centeret står overfor, i forhold til uddannelsesparathedsvurderingen. Det blev præsenteret på et samlet skoleledermøde, hvor også jobcenteret og samtlige vejledere deltog. Der arbejdes videre med informationsarbejdet omkring begrebet for at sikre den fælles forståelse. Thisted Vurdering på baggrund af elev- og uddannelsesplan Begrebet uddannelsesparathedsvurdering blev drøftet mellem UU-centeret og skolelederne i sommeren Ligeledes indkaldtes lederne af ungdomsuddannelserne til en orientering og en drøftelse med UUcenteret. Ved disse drøftelser tog vi udgangspunkt i en række opmærksomhedspunkter i et inspirationsmateriale, som var udsendt i UU-lederforsamlingen. Derefter blev begrebet drøftet i alle relevante sammenhænge med henblik på en fælles forståelse og det blev besluttet, at emnet skulle være hovedpunktet på dagsordenen til vores årlige dialogmøde (møde mellem de afgivende grundskoler, som også omfatter fri- og efterskoler i vores område, de modtagende ungdomsuddannelser og UU-center). Vi var enige om at afvente Undervisningsministeriets inspirationshæfte Klar, parat, uddannelse inspiration om uddannelsesparathed. Det skulle vise sig at være et fornuftigt valg, da forsamlingen vurderede det til at være et godt udgangspunkt for os alle med denne nye opgave. Vi fik præciseret, at vurderingen bygger på arbejdet med elevens elev- og uddannelsesplan, som der arbejdes med i en løbende proces fra 8. klasse. Det er en proces, der er afhængig af et godt samarbejde mellem lærerne og UU-vejlederen. Det er aftalt, at der ikke ønskes nedfældet yderligere skriftlighed om uddannelsesparathed end de udleverede opmærksomhedspunkter. Herefter afventer vi erfaringerne med første års uddannelsesparathedsvurderingen i forbindelse med tilmeldingen til ungdomsuddannelserne i marts

16 Uddannelsesparathedsvurdering Tårnby Fælles forståelse af parathedsbegrebet Det nye begreb uddannelsesparathed har siden sommer 2010 fyldt meget i UU-centerets virke. I juni 2010 blev målsætningen for UU-centeret for det kommende år fra august 2010 vedtaget. Overskriften for den samlede målsætning er Uddannelsesparathed. Følgende delmål kan nævnes: At vurderingen af elevens uddannelsesparathed sker på baggrund af en dialogbaseret proces. At få bekendtgørelsens bestemmelser til at fungere i praksis over for de unge og deres forældre på en måde, der er i tråd med UU-centerets værdier. UU-centeret vil arbejde for, at vi og vores samarbejdspartnere opnår en fælles forståelse af begrebet uddannelsesparathed. At skabe de bedst mulige betingelser for vejlederens arbejde med vurdering af uddannelsesparathed og pligt til uddannelse. Det har ført til forskellige aktiviteter, hvoraf følgende kan nævnes: En samlet beskrivelse af en differentieret vejlednings indsats fra 7.-9./10. klasse med fokus på uddannelsesparathed og vurdering af denne. Beskrivelsen medtænker samarbejde med elever, forældre og lærere. Information om ændringerne over for ledere og lærere og skolebestyrelser. Indarbejdelse af en ny procedure for samarbejdet om vurderingerne og elevernes udslusning. Dialogarrangementer med ungdomsuddannelserne i nærområdet, så alle har en fælles referenceramme og gensidig respekt af hinandens faglighed. I begyndelsen af marts 2011 er der på skolerne i Tårnby og Dragør 30 elever i 9. og 10. klasse, der er vurderet ikke-uddannelsesparate af skoler og vejledere. Ingen af disse har søgt erhvervsuddannelse! I juni vil der blive foretaget en evaluering af første år med begrebet uddannelsesparathed. I denne evaluering inddrages elever, forældre, lærere, skoleledere og de modtagende ungdomsuddannelsesinstitutioner. Vejen 360 graders parathedsvurdering I Vejen Kommune vurderer vi de unges uddannelsesparathed ud fra deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Fagligt vurderes de for eksempel ud over deres karakter på, om de udviser engagement og er stabile i deres fremmøde. Socialt set ser man blandt andet på, om de unge er i stand til at indgå i sociale relationer og deres evner til at løse konflikter, mens de personlige kompetencer vurderes på baggrund af, hvor motiverede de unge er, om de er i stand til at vælge og træffe beslutninger, samt om de generelt trives. Den samlede uddannelsesparathedsvurdering er skitseret i dette skema: 16

Statusnotat om ungepakkerne og deres implementering i Ishøj Kommune og UU:center Syd.

Statusnotat om ungepakkerne og deres implementering i Ishøj Kommune og UU:center Syd. Statusnotat om ungepakkerne og deres implementering i Ishøj Kommune og UU:center Syd. Ungepakken, der blev vedtaget i Folketinget d. 5. november 2009, har specielt fokus mod de 15. 17. årige, som ikke

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Samarbejde kommune, ungdomsuddannelser og UU Carsten Bøtker / UU-Vestegnen Albertslund * Ballerup * Glostrup * Høje-Taastrup * Rødovre www.uu-vestegnen.dk 1 Workshop?

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

D A G S ORDEN. Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken. Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.

D A G S ORDEN. Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken. Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16. D A G S ORDEN Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.00 Den 11. oktober 2011 Jnr 07.30.02 G60 Sagsid 000225737 Sted: Munkebjerg

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2016/17 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010 Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014 efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 1. KVARTAL 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014. Kvartalsrapporten

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Projektforløb fra 1/8-31/12-2013. Deltagere: Lærerteam Inge-Lise Johnsen, Tine Ali Faraj. Skolevejleder: Christina Pedersen UU-vejleder Christel Eriksen Projektledelse:

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 26. april 2016 NOTAT Sagsbehandler: Peter Sønderby Nøgletal for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Herning Kommune 2016 Med dette notat gives en kort gennemgang af

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Kvartalsrapporten for 4.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

lyst til at lære arbejde

lyst til at lære arbejde efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra

Læs mere

lyst til at lære arbejde

lyst til at lære arbejde efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 1 Kvartalsrapport 2. kvartal. Denne kvartalsrapport er den 9.

Læs mere

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Juni 2015 Overordnet mål/ Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes til

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal Unge-strategien for Aalborg Indhold 1. Indledning... 2 2. Koncept for kvartalsvis opfølgning på unge-strategien... 3 3. Status 15-24 årige... 6 4. Unge på offentlig forsørgelse... 12 5. Tema: Uddannelsesparathed

Læs mere

GARANTISKOLEN SILKEBORG

GARANTISKOLEN SILKEBORG GARANTISKOLEN SILKEBORG 29. og 30. november 2016 KL Uddannelsestræf. a. Opstart: En kort fortælling om baggrunden for dannelsen af Garantiskolesamarbejdet b. Samarbejde og fælles ansvar: En skitsering

Læs mere

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive URIS Uddannelsesrådet i Kommune - september 2012 Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Aftaler og organisation -modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb.

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb. Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Vision Eleven oplever garantiskolen

Læs mere

UDDANNELSESPARAT. Indledning

UDDANNELSESPARAT. Indledning UDDANNELSESPARAT Indledning Skolerne har ansvaret for at uddannelsesparathedsvurdere eleverne i 8., 9. og 10. klasse. Vurderingen sker i tæt samarbejde med elever, forældre og UU-vejledere. Det er vigtigt,

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015 Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015 Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 Kvartalsrapporten for 1. kvartal2015 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Frederikshavns

Læs mere

UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner

UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner 2015 UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.s. 3 Aktuel placering 15-17 årige, UU-Center

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

Udkast til Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2014-2015

Udkast til Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2014-2015 Udkast til Virksomhedsplan for -Center Sydfyn Juni 2014 Overordnet mål/ indsatsområde Centerrådet Konkretisering af indsatsområde. I takt med udviklingen af reformer, samt ændring i demografi, uddannelse

Læs mere

Hovedplacering og status på 15-17-årige pr. 2. oktober 2013

Hovedplacering og status på 15-17-årige pr. 2. oktober 2013 Hovedplacering og status på 5 - -årige pr.. oktober 0 Hele UUSS Afbrudt Afsluttet I gang Tilmeldt Hovedtotal.-. skoleår Andre ungdomsuddannelser 5 Erhvervsuddannelser 0 Forberedende og udv. aktiviteter

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Samarbejdsaftale Grundskolen og UU

Samarbejdsaftale Grundskolen og UU Samarbejdsaftale Grundskolen og UU Skoleårets aktivitetsplan Klassekonferencer UEA-undervisning UU s kollektive vejledningsaktiviteter UU s individuelle tilrettelagte vejledningsaktiviteter Introduktionskurser

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

UU Thy Kvartalsrapport. 2. kvartal 2016: Unges uddannelsesvalg

UU Thy Kvartalsrapport. 2. kvartal 2016: Unges uddannelsesvalg UU Thy Kvartalsrapport. 2. kvartal 2016: Unges uddannelsesvalg Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 Indledning Denne kvartalsrapport er den 1. rapport, som udgives af UU Thy. Kvartalsrapporten er UU Thys bud

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Kvartalsrapport 4. kvartal 2014. S. 1

Kvartalsrapport 4. kvartal 2014. S. 1 Kvartalsrapport 4. kvartal 2014. S. 1 Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Kvartalsrapporten for 4. kvartal2014 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Frederikshavns

Læs mere