Anbefalinger: Udskolingen

Transkript

1 Anbefalinger: Udskolingen I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk 4- udvalg) som frem til sommeren 2019 skal arbejde med implementering af Folketingets aftale Bedre veje til uddannelse og job. Aftalen ligger til grund for reformen af de forberedende tilbud, hvis lovpakke blev vedtaget i Folketinget den 29. maj Projektudvalget arbejder henover 1½ år med fire temaer i relation reformen: FGU-institutionen med særligt fokus på indhold og tilrettelæggelse Udskolingen med udgangspunkt i den nye uddannelsespolitiske målsætning Virksomhedsvejen Den kommunale ungeindsats På projektudvalgets andet arbejdsmøde om udskolingen den 24. maj 2018 blev der sammen med Udvalget for Børn og Skole og en række interessenter på området sat fokus på udskolingen med udgangspunkt i den nye uddannelsespolitiske målsætning. Resultatet af arbejdet er fire anbefalinger samt et katalog med konkrete forslag til handlinger. Anbefalingerne stiles til Udvalget for Børn og Skole til brug i deres arbejde med at udvikle udskolingen. Den nye uddannelsespolitiske målsætning Den nye uddannelsespolitiske målsætning siger, at 90 % af de unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år. Undervisningsministeriets profilmodel viser, at hvis vi gør det samme i grundskolen som hidtil, og de unge følger samme uddannelsesmønster som andre unge har gjort, så vil 82 % af en årgang, som afslutter 9. klasse i Holbæk Kommune i 2016 have gennemført en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år i Uanset at der findes mange gode indsatser i grundskolen er det ikke tilstrækkeligt til at opnå den nye uddannelsespolitiske målsætning om, at 90 % af de 25-årige i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Der skal andet og mere til. 1

2 Overordnede anbefalinger Anbefaling 1: anbefaler, at udfordringen med at nå den nye uddannelsespolitiske målsætning får høj prioritet der skal handling til nu! En 9. klasses årgang består af ca. 950 unge. Det betyder, at ca. 855 unge i hver årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år. I dag forventes kun ca. 780 unge at nå målet. De unge, som afslutter 9. klasse i 2022, er de unge, som profilmodellen måler på i 2030, hvor de er ca. 25 år. Disse unge starter i 6. klasse efter sommerferien 2018, og der er således fire år til at få gennemført de nødvendige forandringer i grundskolen. Det haster med at få gang i indsatserne! Anbefaling 2: anbefaler, at den aktive anvendelse af data styrkes for at højne niveauet i udskolingen Der indsamles i dag en lang række statistiske data, der fortæller om f.eks. elevernes faglige niveau, trivsel, fravær og uddannelsesparathed på Holbæk Kommunes skoler. Data viser, at der er store forskelle skolerne imellem. Da der ikke er taget højde for socioøkonomiske faktorer, kan man ikke sammenligne skolernes tal direkte, men data kan give et vink om, hvor den enkelte skole og skoleafdeling særligt bør sætte ind for at højne niveauet, ligesom data kan vise, hvor skolerne lykkes godt. De eksisterende data repræsenterer en vigtig viden om den enkelte skoles niveau indenfor forskellige felter. Data bruges i dag til at udvikle indsatsen i udskolingen. Dette arbejde bør fortsættes og systematiseres yderligere, både som fælles kommunale indsatser og skolernes egne indsatser. Data bør anvendes til: At identificere hvor indsatser virker godt, så andre kan lære af det At identificere hvor der er potentiale for at udvikle indsatsen At skræddersy målsætninger til den enkelte skole At prioritere hvilke forandringer/indsatser, der skal implementeres først Der er desuden potentiale i at undersøge, hvad unge selv kan fortælle om, hvad der har hjulpet dem til at gennemføre en uddannelse, og hvad de har af forslag til, hvad der kan gøres anderledes i grundskolen. Den måde vi som kommune eller skole opfatter tingene på, stemmer ikke altid overens med de unges oplevelse. Måske er der nyskabende ideer at hente hos unge, som på egen krop har mærket, hvad der er svært. Endelig findes der forskningsbaseret viden (bl.a. fra Program for Læringsledelse, hvor Holbæk Kommune sammen med 12 andre kommuner deltager), som skal mere i spil i udvikling af udskolingen. F.eks. ved vi at en god relation til en klasselærer, en kontaktlærer eller en anden professionel voksen kan have en afgørende betydning for om en ung finder en god vej igennem livet. Sådan viden skal inddrages i skolernes arbejde med organisering, indhold og tilrettelæggelse af undervisningen. 2

3 Anbefaling 3: anbefaler, at udvikling af kvalitet i udskolingen sker med en tværgående systematik og opfølgning på effekten af indsatserne Langt hen ad vejen er det i dag op til den enkelte skole eller den enkelte lærer at finde ud af, hvad der skal til for at gøre de unge klar til uddannelse. Men eleverne skal have de samme muligheder uanset hvilken skole i kommunen de går på, og uden en tværgående systematik er der risiko for at dette ikke sker. Det skal være tydeligt for eleverne og deres forældre, hvordan Holbæk Kommune arbejder med at udvikle kvaliteten i udskolingen. Dermed ikke sagt, at alle skoler skal udvikle indenfor de samme områder. Udfordringerne er forskellige alt efter hvilke elever, der går på skolen, hvilke fysiske rammer og læringsmiljø skolen har og hvilke lærer, pædagoger og øvrige medarbejdere, som er ansat på skolen osv. Udviklingsindsatsen bør fokuseres der, hvor behovet er størst på den enkelte skole. Systematisk arbejde med udvikling af udskolingen foregår i et vist omfang i dag, men der er behov for at styrke udviklingsarbejdet yderligere på tværs af skolerne og fremme vidensdeling og samarbejde om at skabe løsninger, som effektfuldt hjælper den unge til at blive klar til uddannelse. Anbefaling 4: anbefaler, at indsatsen for at indfri den nye uddannelsespolitiske målsætning sker via en generel højnelse af kvaliteten i udskolingen ikke via specialindsatser for de mest udsatte unge Flere unge skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år. Det betyder, at flere unge skal have kompetencerne til at gennemføre en uddannelse, når de afslutter grundskolen. For at opnå dette er det ikke de allersvageste unge, der skal fokuseres på, men hele ungegruppen. Der er brug for en generel højnelse af kvalitet i folkeskolen, så alle elever bliver løftet. Kvalitet betyder i denne sammenhæng både faglig kvalitet, trivsel og udvikling af personlige og sociale mestrings-kompetencer, der muliggør uddannelse efter grundskolen. Lærerne har en afgørende betydning her. Dygtige, tydelige lærere med klare og realistiske forventninger til den enkelte elev, er et klart ønske fra de unge. Lærerne skal formå både at formidle det faglige stof og understøtte elevernes sociale og personlige udvikling. Et opmærksomhedspunkt i den forbindelse er vurdering af uddannelsesparathed. Vurderingen knytter an til den unges ønske om at gå på en konkret ungdomsuddannelse. God vejledning i retning af et realistisk valg, som på længere sigt kan give den unge succes på arbejdsmarkedet, er afgørende her. 3

4 Katalog med ideer til indsatser i udskolingen På arbejdsmøde i den 24. maj var inviteret en række aktører ti debat og ideudvikling. Udgangspunktet var den nye uddannelsespolitiske målsætning og hvad der skal til, for at Holbæk Kommune kan indfri Folketingets forventninger om at 90 % af de unge, som er 25 år i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Disse unge afslutter 9. klasse i 2022, og der er således 4 år til at få dem gjort klar til uddannelse. På de følgende sider præsenteres de indsatser, som deltagerne udviklede i grupper på arbejdsmødet. De indsatser, som mindede om hinanden, er skrevet sammen i én indsats. Kataloget skal betragtes som forslag til mulige indsatser i den fortsatte udvikling af udskolingen. 4

5 Indsats a: Hvad siger de unge selv? Vi vil gerne vide mere om, hvad de unge selv kan fortælle. Både de unge, som er lykkedes med at gennemføre en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år, og dem som endnu ikke har gennemført. Hvad oplever de selv som betydningsfuldt i forhold til gennemførelse af uddannelse og hvilken form for indsats vil være den rigtige for unge i samme situation? F.eks. 50 unge på 25 år udvælges til interview og der spørges ind til den unges oplevelser og tanker om uddannelse og støtte til at kunne gennemføre. Vi vil blive klogere på hvordan skole- og uddannelsesverdenen ser ud fra et unge-perspektiv og viden om hvilke indsatser, der kan gøre forskellen mellem om den unge lykkes med uddannelse eller ej. Denne viden vil gøre os i stand til at udvikle og målrette indsatserne, så vi fremadrettet kan støtte unge på mest hjælpsomme måde. Skoler Børneindsatsen Fagcenter for Læring og Trivsel Ungeindsatsen Analysekonsulenter Der skal dannes en projektgruppe, som kan planlægge gennemførelse af undersøgelsen. Arbejdet bør ske i løbet af , hvis man skal nå at bringe den nye viden i spil inden år

6 Indsats b: Relationer er gødning for læring Vi ved fra både dansk og international forskning - eksempelvis John Hatties Visible Learning - at relationer mellem lærer og elev har stor betydning for børn og unges udvikling og læring. Det viser sig, at børns erfaringer med relationer, altså barnets vedvarende samspil med andre mennesker livet igennem, har indflydelse på barnets selvbillede. Og elevernes læring stiger i takt med, at de har gode relationer til deres lærer og til de andre elever i klassen. Et godt sammenhold i klassen går hånd i hånd med positive relationer mellem lærer og elever. Vi ved også, at de fysiske rammer betyder noget for læring og trivsel. Befinder man sig i pæne omgivelser, hvor tingene fungerer, giver det bedre koncentration og glæde ved skolegangen. Indsatsen består af: Alle elever i udskolingen har en kontaktlærer Kontaktlærer og elev skal opbygge og styrke deres relation via hyppige samtaler og dagligt 'tjek-in' I samtalerne er hele den unges verden i centrum - både skoletiden og fritiden Ved fravær skal kontaktlæreren interessere sig for, hvorfor den unge var fraværende og følge tæt op på det, hvis der er tale om længere fravær Eleven og kontaktlæreren samarbejder om at opstille tydelige og realistiske forventninger inden for 1) faglige krav 2) personlige krav 3) sociale krav Eleven og kontaktlæreren samarbejder om udarbejdelsen af en handleplan Eleven skal indtænkes som en slags 'arbejdsgiver' - også ved udskiftning af kontaktperson Børn og unge skal medinddrages i indretning og vedligeholdelse, så de har omsorg for og ejerskab til deres skole. Det vil gøre en forskel, at eleven opfatter at blive taget alvorligt. Den tidlige og tætte voksenkontakt og den vedholdende opfølgning vil nedvirke til, at fange mistrivsel tidligt. De forventninger, man opstiller i fællesskab vil være både ambitiøse og opnåelige hvilket betyder, at eleverne bliver mere motiverede. Det skaber gladere elever, der gider at gå i skole og lære noget. Alle elever: både de, der er selvkørende og de, der er mere udsatte vil profitere af den nære relation til en kontaktlærer og til de andre elever. Elever og lærere. Skoleledere. UU, fritidstilbud, Ung Holbæk. Elevens øvrige netværk. Kontaktlærerordningen skal indgå i skoleårets planlægning evt. via omfordeling af ressourcer. Startskuddet er, at der gives tid til kontaktlæreren. Kontaktlæreren skal vide, hvor eventuel hjælp og støtte kan findes. Det skal besluttes politisk, at ordningen skal prioriteres og den skal understøttes med ressourcer. Der gøres brug af kompetenceudviklingsmidler til kompetenceudviklingen af lærere inden for relationsarbejde. Løsere ansatte (vikarer) skal ved ansættelse introduceres til dette fokus på relationsarbejde. Indsatsen skal senest introduceres for eleverne ved overgangen mellem mellemtrin og udskoling. 6

7 Indsats c: Elevtjeneste og stærke overgange Børn og unge skal gennemføre deres skolegang med livsglæde og tro på sig selv. En af forudsætningerne for dette er at indgå i stærke relationer. Målet om det gode skoleliv skal medføre en nytænkning af de indsatser, der på nuværende tidspunkt er til rådighed for børn og unge - særligt i forhold udfordrede børn og unge. Der skal være fokus på de understøttende og tryghedsskabende aktiviteter, der er opbyggende i forhold til selvværd, læring, trivsel og handlingskompetence. Dette sker på følgende måde: En stærk, koordineret og nærværende indsats lokaliseret på den enkelte skole - tæt på barnet og den unge En håndholdt indsats, hvor centrale og decentrale kompetencepersoner, samarbejder på tværs på den lokale skole. Samarbejdet drejer sig særligt om 'Den gode overgang' (fra dagtilbud til skole, fra indskoling til mellemtrin, fra mellemtrin til overbygning og fra overbygning til ungdomsuddannelse), mindskelse af fravær og mobning og trivselsopbyggende aktiviteter Lærere og pædagoger understøttes i igangsættelse af initiativer for og med barnet og den unge i rette tid og på rette sted, så klientgørelse undgås og problemerne tages 'up-front' Årlige klassekonferencer. Der skal ske en vidensopsamling for den enkelte elev særligt hvad angår trivsel, fravær, sproglig udvikling (tale, læse, skrive). Årlige klassekonferencer mellem skoleledelse, lærere og kompetencepersoner er et middel til denne vidensopsamling. Eleverne vil opleve at de ikke står alene med tanker om sig selv og verden at blive mødt, der, hvor de er at de vil blive hjulpet på baggrund af relationer og evidens At der ikke skal startes forfra hver gang, man får en ny lærer eller starter på et nyt trin/uddannelse Indsatsen skal være en del af en fælles platform for skoler og ungdomsuddannelser. På den måde sikres det, at vi rammer alle unge Lærere, sundhedsplejersker, pædagoger, psykolog, SSP, UU -vejledere, AKT-lærere (adfærd, kontakt, trivsel). Skoleledere. Kommunale fagcentre. Indsatsen kan igangsættes umiddelbart. I første omgang gældende for (10.) klasse Etableringen kræver, at der sker en omfordeling af eksisterende centrale ressourcer, så de lægges ud på den enkelte skoleafdeling Klassekonferencer eksisterer allerede på nogen skoler men skal udbredes til at gælde alle På klassekonferencer drøftes årligt status på alle elever i en given klasse. Til en begyndelse, kan klassekonferencer etableres i forbindelse med overgange (mellemtrin til udskoling og udskoling til ungdomsuddannelse) men skal udvides til årlige konferencer også i indskoling og på mellemtrin Der skal arbejdes åbent og systematisk med de besluttede indsatser og inddragelsen af faglig ekspertise. Indsatser og effekt skal løbende registreres 7

8 Indsats d: Fokuseret U&J-indsats i udskolingen Der er behov for at øge de unges viden om uddannelses- og jobmuligheder, så deres uddannelsesvalg i højere grad sker på baggrund af reelt kendskab til mulighederne og selvoplevet erfaring fra virksomhedsbesøg, brobygningsforløb, praktikker, kombinationsforløb mm. Faget Uddannelse og Job (U&J) skal gradvist forberede elever i grundskolen på deres uddannelses- og erhvervsvalg og kan anvendes som platform for en fokuseret indsats i udskolingen. Indsatsen skal bestå af en række initiativer, som på forskellig vis bidrager til at fremme de unges valgkompetence. Initiativer kan f.eks. være: Dialogmøde med det formål at etablere samarbejde mellem f.eks. ungdomsuddannelser, erhvervsledere/holbæk Erhvervsforum, UU Holbæk, skoleledere, lærere, forældre og elever. Implementering af mindsettet Alle unge er parate til noget, hvilket betyder, at ingen i princippet er ikke-uddannelsesparate. I stedet er fokus på, hvordan den unge kan bringe sine faglige, sociale og personlige kompetencer i spil. Brobygning til ungdomsuddannelserne og virksomhedspraktikker skal være en mulighed allerede fra 7. klasse og frem, men som en integreret del af undervisningen. Individuel vejledning til alle unge som følge af mindsettet Alle unge er parate til noget. Vejlederne er opsøgende, hvis den unge ikke selv tager initiativet. Individuelle handleplaner for unge, som ikke kan opfylde ungdomsuddannelsernes formelle krav. De unge møder hyppigt rollemodeller fra uddannelser og virksomheder både på skolen og ved virksomhedsbesøg. Fagligt netværk mellem lærerne på ungdomsuddannelserne og lærerne i udskolingen, hvor man sammen tilrettelægger elevernes undervisning, så den bidrager til at eleverne kan klare de krav, der stilles på ungdomsuddannelserne. Integreret U&J-undervisning i alle fag. Den unge oplever at: kunne opnå afklaring om uddannelsesvalg på lige vilkår med kammeraterne lærere, vejledere og forældre samarbejder om at give den bedste støtte han/hun har opbygget relationer til elever og lærere på ungdomsuddannelser og medarbejdere i virksomheder motivationen for at deltage i undervisningen er øget, fordi det faglige indhold er blevet mere fremtidsrelevant for dem det er blevet nemmere at træffe et kvalificeret valg om uddannelsesvej Undervisningsministeriet, ungdomsuddannelserne, erhvervslivet, UU Holbæk, forældre og elever i udskolingen, faglige vejledere, læsevejledere, SSP, sportsklubber m.fl. Der skal tildeles yderligere ressourcer til vejledning i udskolingen (Uddannelse til alle unge) Der skal tilrettelægges målrettede og fokuserede vejledningsforløb (UU Holbæk) Der skal gives tilladelse til, at vi arbejder ud fra andre forudsætninger omkring vores udskolingselever (Indenrigsministeriet) Der skal indbydes til dialogmøde mellem Ungdomsuddannelserne, erhvervslivet, skolerne, UU Holbæk, forældre og elever (Læring og trivsel) Der skal dannes et fagligt netværk, som samarbejder om tilrettelæggelse af undervisningen i udskolingen (Læring og trivsel) Der skal etableres mulighed for flere brobygningsforløb (Ungdomsuddannelserne) Der skal dannes et netværk af virksomheder i Holbæk, som er aftagere af praktikanter fra vores udskoling (Holbæk Erhvervsforum) Den fokuserede indsats bør igangsættes ved skolestart august 2019, når de elever, som i 2030 er omkring 25 år, starter i 7. klasse. 8

9 Indsats e: Højere fagligt niveau Der bør være et generelt fokus på at højne det faglige niveau i grundskolen. Det gøres dels ved at styrke fagene, dels ved at arbejde med elevers deltagelse, motivation og lyst til at lære. Vi ved fra forskningen at relationen mellem voksen og elev er afgørende for elevens læring og trivsel. Der bør derfor arbejdes med at styrke relationerne mellem elever og voksne. Der bør også arbejdes med feedback i undervisningen, da denne vil øge elevens motivation og fokus på opgaven. Der er behov for mere varieret undervisning, og sikre elevernes medindflydelse. Styrkelse af det faglige niveau vil give flere elever mulighed for at opfylde adgangskravet til en ungdomsuddannelse. Flere elever vil opleve, at de kan lykkes. Et højere fagligt niveau giver elever succesoplevelser, og bidrager til at de i højere grad tror på sig selv, og tør stille forventninger til egen mestring. Indsatsen bidrager til at øge både trivsel og selvværd, og i sidste ende give eleverne flere valgmuligheder efter grundskolen og efterfølgende uddannelse. Kun ved at arbejde sammen er det muligt at nå i mål med et højere fagligt niveau i skolen. Skoleledelser, lærere, elever og forældre skal samarbejde om at nå målet. Skolerne skal have faglige vejledere, der kan være tæt på lærerne. Skolen skal have mulighed for at trække på eksperter, som f.eks. central læsekonsulent og matematikkonsulent, der kan understøtte ledelserne og vejlederne. Ledelserne er ansvarlige for at følge det faglige niveau. For at løfte det faglige niveau som kommune, skal der være fælles fokus på at nå målene, og det skal understøttes af en høj grad af samarbejde skolerne imellem. Centralt skal der være mulighed for at give skolerne faglig sparring, og at følge udviklingen i det faglige niveau. Der bør særskilt være fokus på elever med særlige behov for understøttelse som f.eks. elever i læse- og skrivevanskeligheder. 9

10 Indsats f: Håndværksfag og praktisk læring Der er behov for at styrke de håndværksmæssige fag i skolen. Det er optimalt, hvis der er Håndværk og Design på alle klassetrin med fokus på konkrete håndværksfag. Der skal skabes en sammenhæng mellem håndværksfaget og relevante boglige fag. Denne sammenhæng mellem håndværket og skolens fag kan styrke koblingen mellem teori og praksis, og også medvirke til en øget interesse og respekt for erhvervsuddannelserne. For at sikre sammenhængen til konkrete lokale håndværk, er det vigtigt, at der er skabt et formaliseret samarbejde mellem skolen og lokalsamfundet. Der skal være gensidigt forpligtende aftaler om praktikforløb, virksomhedsbesøg og undervisningsforløb ud-af-huset. Indsatsen arbejder med at koble teori og praksis inden for de håndværksmæssige fag. Nogle elever har deres styrker inden for den praktiske del, og indsatsen vil derfor medvirke til at øge selvværdet for disse elever, motivere til læring og øge fremmødeprocenten. Den vil også give mulighed for større kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne, også for elever, der ikke umiddelbart ser sig selv i målgruppen for en erhvervsuddannelse. Skolens samarbejdspartnere er erhvervsuddannelserne, det lokale erhvervsliv og til dels forældrene. Dele af undervisningen kan f.eks. afholdes på et værksted på uddannelsen og med lærerkræfter derfra. Det afgørende er dog samarbejdet med det lokale erhvervsliv/den lokale håndværksmester, der kan medvirke til nem adgang mellem skole og håndværk. Der er brug for en ændring i fagrækken i forhold til faget i skolen- især udskolingen. Kommunalbestyrelsen kan alternativt godkende faget som valgfag. Skoleledelsen skal prioritere ressourcer til etablering af læringsmiljø, der understøtter den praktiske læring, samt sørge for lærere, der har de nødvendige kompetencer til at varetage undervisningen. Samarbejdet mellem skole og lokalsamfund kan understøttes ved at skolen har en Åben-skole koordinator. En person på skolen, der har særligt ansvar for at opsøge og vedligeholde kontakter til det lokale erhvervsliv. 10

11 Indsats g: Digital dannelse og regulering af digital støj Mange elever oplever at mobiltelefoner, tablets og computere udgør et forstyrrende element i undervisningen. Når sidemanden ser YouTube-film eller poster billeder på Instagram er det let at blive afledt selv, vanskeligere at koncentrere sig om undervisningen og umuligt at samarbejde om det faglige. Digital dannelse bør derfor indgå som et element i flere fag, så eleverne lærer at anvende relevante IT-værktøjer som en ressource i undervisningen og samtidig lærer hvad man ikke bruger IT-værktøjerne til i undervisningstiden, dvs. at de lærer at være med til at fjerne digital støj, som ikke hører til i klasselokalet. Indsatsen kan f.eks. omhandle fælles klasseregler for brug af devices, fjernelse af mobiltelefoner i timerne og udvidet brug af undervisningsmetoder, hvor IT-værktøjer ikke anvendes mv. Indsatsen forventes at føre til: bedre koncentrationsevne hos eleverne og øget nærvær i undervisningssituationen udvikling af evne til at fordybe sig mindre forstyrrelse i timerne Lærer Elever Forældre Politikere Det bør på ledelsesniveau besluttes, hvordan man skal arbejde med digital dannelse og regulering af digital støj. 11