PlanStrategi

Transkript

1

2

3 Helsingør Kommunes byråd har et forslag til, hvordan kommunen skal udvikle sig i de næste 12 år. En overordnet plan for kommunens strategiske og fysiske udvikling. Dette dokument er Helsingør Kommunes Planstrategi

4 Forord Helsingør Kommune har en stærk identitet at bygge fremtiden på. Helsingør behøver ikke at genopfinde sig selv vi har stolte traditioner og en misundelsesværdig historie. Historien, naturen og kulturen er kommunens særkende. Et særkende som vi vil bruge, udvikle og være stolte af. Vi vil skabe vækst med udgangspunkt i Helsingør Kommunes stedbundne styrker: Beliggenhed midt i Øresundsregionen med nem adgang til Sverige, København og resten af verden En rig historie, som er lokalt forankret, og interessant på nationalt og internationalt plan Handel og håndværk gennem mange generationer Kulturoplevelser med internationalt perspektiv En rig natur og nem adgang til søer, skove og Sjællands bedste badestrande Når vi møder mennesker ude i verden, er vi stolte over at fortælle, at vi kommer fra Helsingør. Uanset om vi er fra Hornbæk, Tikøb eller Espergærde. We are from Elsinore. Men Helsingør Kommune skal på lige fod med andre kommuner handle på en række vigtige globale udfordringer, som f.eks. klimaændringer og konjunktursvingninger. Derudover har Helsingør Kommune nogle helt særlige udfordringer: Færre erhvervsaktive borgere særligt årige og flere ældre end landsgennemsnittet Relativt få virksomheder, hvoraf de fleste er små og mellemstore og med ret få mellem- og højtuddannede ansatte Begrænset udbud af ny byudviklingsjord Mange små, ældre boliger og en høj andel af lejeboliger Lavere sundhedsniveau og lavere forventet levealder end landsgennemsnittet Lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet i Region Hovedstaden og et lavere indtægtsniveau end resten af Nordsjælland Kommunens udfordringer skaber billedet af, hvor vi skal tage fat her og nu. Samtidig er det grundlaget for strategien på lidt længere sigt: Hvordan kan vi løfte niveauet på vigtige områder som uddannelse og sundhed og skabe vækst og velstand? Hvordan skaber vi et godt og trygt sted at bo for kommunens borgere? Og et spændende sted at besøge for turister og handlende? Svarene på spørgsmålene findes i hvordan, Byrådet vælger at prioritere både i det aktuelle budget, i overslagsårene indtil 2017 og i den samlede planperiode på 12 år. Vi angriber udfordringerne med udgangspunkt i Helsingørs styrker og potentialer - og i Helsingør Kommunes vision fra 2008: Helsingør Kommune er kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer livskvaliteten. Helsingør Kommune er kendt som kommunen, som unge familier vælger at bo og arbejde i, og som tilbyder de bedste rammer i Øresundsregionen for innovation særligt inden for kreative, æstetiske og videnstunge erhverv. Helsingør Kommune er kendt for kvalitet og har sin egen identitet i kraft af sin rige historie og natur samtidig med nærheden til København og Sverige. 4

5 Uddannelse, sundhed og klima er centrale omdrejningspunkter - både i denne strategi og i store og små projekter i de kommende år. De tre emner indgår derfor i de fem strategiske spor, der tilsammen viser, hvilken retning Helsingør Kommune vælger for de kommende år. Strategien gøres konkret, når vi reviderer hele kommuneplanen i Agenda 21 strategien for bæredygtig udvikling, som kommunen ifølge planloven skal udarbejde, er indarbejdet som en del af planstrategien. De fem strategiske spor er: I nærkontakt med verden En flerstrenget erhvervsudvikling Tænd lys i fyrtårnet Tæt by mere natur En sund investering 5

6 I nærkontakt med verden HELSINGØR Helsingør er født af en grænseflade, hvor havet og kontakten til omverdenen gennem århundreder har drevet udviklingen. Færdsel til alle sider via veje, skinner og vand er det, vi har levet af. Og sådan vil det fortsat være: Helsingørs plads i verden er i høj grad bestemt af beliggenheden ved Øresund, og de samarbejdspartnere vi vælger. Den vækst, vi skal leve af fremover, skal vi skabe gennem samarbejde, kommunikation og handel med verden omkring os. Det vil både være i en regional sammenhæng med Nordsjællands og Hovedstadsregionens kommuner og gennem en internationalt toneangivende Øresundsregion. Helsingør og Helsingborg udgør tilsammen tyngden i den nordlige del af Øresundsregionen, som et stærkt supplement til København-Malmøaksen. En større tyngde i den nordlige del af Øresundsregionen vil skabe en mere balanceret og sammenhængende Øresundsregion. Det kræver en stærk og smidig infrastruktur, hvor mennesker, varer og tjenesteydelser kan flytte sig hurtigt og ubesværet. Helsingør Kommune arbejder målrettet for faste tunnelforbindelser mellem Helsingør og Helsingborg, herunder en direkte by-til-by forbindelse for persontog. En fast HHforbindelse skal ses i sammenhæng med etablering af en ringforbindelse uden om København fra Helsingør til Køge. Den faste HH-forbindelse vil sammen med en ringforbindelse skabe hurtige og direkte forbindelser mellem lokalområdet og et fremtidigt storhospital ved Hillerød, men også nye forbindelser til det øvrige Sjælland, Sydsverige og via Femern til Hamborg og hele Europa. I samarbejdet med resten af Nordsjælland og Hovedstadsregionen vil Helsingør udnytte sine særlige styrker inden for kultur og turisme til at styrke udviklingen på uddannelsesog erhvervsområdet. En fast HH-forbindelse er til gavn for Helsingør Kommunen bliver attraktiv for nye virksomheder. Arbejdspladser, arbejdskraft og uddannelser i hele Øresundsregionen bliver mere tilgængelige. Helsingør vil være centralt placeret i et nordeuropæisk bynet, hvor København, Oslo, Hamborg og Stockholm ikke er langt væk. Bæredygtighed og klimatilpasning kan tænkes ind i infrastruktur og byudvikling fra starten. Helsingørs og Helsingborgs bykerner bringes tæt sammen; med 4 minutter fra Blomstertorvet til Knutpunktet er Øresund ikke længere en barriere. 6

7 Første planperiode Anden planperiode Tredje planperiode Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH -forbindelse Plangrundlag og detailundersøgelser vedr. HH-forbindelse Detailplanlægning og opstarte af projekt om fast HH-forbindelse Påvirke infrastruktur-beslutninger omkring ring 5 og adgang til nyt hospital ved Hillerød Arbejde for optimering af LilleNord med flere afgange m.v. Undersøgelse af og stillingtagen til HHG-banens fremtid Forbedring af kollektiv trafik Udbygge samarbejdet med Nordsjælland, Hovedstadsregionen og Helsingborg inden for kultur, turisme, erhverv, infrastruktur og uddannelse 7

8 En flerstrenget erhvervsudvikling Parametre, der er med til at skabe en positiv vækst: Erhvervsstruktur baseret på videnserhverv Videnserhverv med en stor del af højtuddannede Øget produktivitet og innovationsevne i virksomheder Generel højnelse af uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken Partnerskaber mellem virksomheder, interesse organisationer, myndigheder og uddannelsesinstitutioner Mulighed for dannelse af erhvervsklynger Kilde: Vækstens anatomi, Reglab 2010 Den vækst indenfor erhvervslivet, som Helsingør Kommune skal leve af i fremtiden, vil vi sikre ved, at lokale virksomheder både de små og de større kan udvikle sig og ved at tiltrække nye virksomhedstyper med højtuddannet personale. Nye virksomheder etablerer sig der, hvor arbejdskraften er. Derfor vil vi gøre det endnu mere attraktivt for familier at flytte til Helsingør Kommune med gode dagtilbud og folkeskoler, omfattende kulturtilbud og smidig infrastruktur. Vi vil en flerstrenget erhvervspolitik, hvor vi bygger videre på kommunens styrker og potentialer. Det er robust i forhold til konjunkturudsving og bidrager samtidig til et arbejdsmarked i ligevægt, hvor der er brug for alle. Helsingør Kommune vil skabe gode rammevilkår for erhvervsudvikling, uanset om det er nye vækstvirksomheder eller det eksisterende erhvervsliv. Som det første iværksætter kommunen One Stop Service for virksomheder, så samspillet mellem kommune og virksomheder bliver smidigere. Kommunen vil gennem samarbejdet med Vækst & Videns aktører indenfor detailhandel, erhverv, turisme og kultur sikre netværks dannelse og handling, der understøtter fortsat erhvervsudvikling med udgangspunkt i kommunens styrker. Eksempelvis kan et Helsingørkendetegn som de mange gamle og fredede huse give lokale håndværksvirksom heder mulighed for at blive førende på et marked i vækst, hvis de specialiserer sig i skånsom klima- og energirenovering af netop den type bygninger. Helsingør Kommune vil arbejde for både at skabe attraktive erhvervsområder til nye virksomhedstyper og revitalisere de eksisterende områder, herunder Helsingør Erhvervsområde. De nye mulige erhvervsområder er på kortere sigt Svingelport, området ved Cinema Center, området omkring Hospitalet og Rasmus Knudsens Vej og på længere sigt nye arealer, der udlægges eller omdannes når en fast HH-forbindelse etableres. Turisme og kulturoplevelser er to vigtige områder, hvor Helsingør Kommune har en styrkeposition, og hvor globaliseringen er en medspiller. Vi skal formidle historien og kulturen nutidigt og samtidig arbejde målrettet for at gøre historien, kulturen og naturen til en god forretning, uden at gå på kompromis med indholdet. For at imødekomme turisters og besøgendes behov, vil vi satse på uddannelse og god service. Konkret vil Helsingør Kommune som del af VisitNordsjælland-samarbejdet iværksætte et uddannelsesprojekt, der styrker turisterhvervenes service- og kompetenceniveau. Øget turisme vil give ekstra omsætning til de brancher, der er leverandører til turisterhvervet og allerede findes i kommunen. 8

9 Første planperiode Anden planperiode Tredje planperiode Etablering af One Stop Erhvervsservice Ny vækst- og erhvervspolitik Samarbejde med erhvervsliv om etablering af videnscenter om energirenovering af bevaringsværdige bygninger Uddannelsesprojekt om kompetenceløft i turist-erhvervene i samarbejde med VisitNordsjælland Arealer langs transportkorridor i Espergærde udvikles til byformål (erhverv, idræt m.v.) Ny erhvervsjord ved Kvistgård om muligt Udlæg af ny erhvervsarealer i tilknytning til HH-forbindelse Forvandlingsakademi som innovationsplatform for uddannelse og erhverv på Kulturværftet Helsingør Erhvervsområde: Implementere masterplanen og gennemføre infrastrukturforbedringer 9

10 Tænd lys i fyrtårnet Helsingør har fået et nyt fyrtårn Kulturområdet ved havnen. Der er fra mange sider investeret store ressourcer i et visionært projekt bestående af Kulturværftet, Søfartsmuseet og restaureringen af Inderhavnen og Kronborg. Sammen udgør disse initiativer et enestående kulturelt fyrtårn. I en tid, hvor alle kommuner er i konkurrence om at tiltrække ressourcestærke borgere og virksomheder, skruer Helsingør med Kulturområdet op for kultur og innovation og for synligheden. Vi tænder lys i fyrtårnet, så det kan ses fra alle verdenshjørner. Helsingør griber chancen og sætter for alvor kulturen for bordenden, når der skal skabes innovation og udvikling indenfor kultur, uddannelse og erhverv. Med Kulturområdet er udsynet internationalt og forankringen lokal, som dengang der blev bygget skibe på stedet. Kulturhavnen skal være en integreret del af bykernen. Derfor vil vi skabe bedre sammenhæng, både hvad angår aktiviteter og fysiske rammer. Det skal sikre en bykerne, hvor historien og arkitekturen bliver rammen om liv, oplevelser, færre biler og bedre byrum. Kommunen vil omdanne Havnegade, så den ikke længere opleves som en barriere mellem by og havn. Bykernens byrum skal have et kvalitetsløft, så de indbyder til ophold og aktivitet. Helsingør Kommune vil pleje og udbygge netværk mellem kulturlivet, uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet m.fl., så satsningen på kultur og oplevelser smitter af på turisme, detailhandel, service, restauranter, caféer m.v. En helt ny byskole med et spændende, innovativt lærings miljø vil sammen med Kulturområdet og bykernen danne en enestående kobling mellem oplevelser, uddannelse og innovation i Helsingør bykerne. I periferien af Helsingør bykerne er der en række områder, hvor kommunen gennem omdannelse og byudvikling vil sikre fortsat aktivitet og vækst: Bebyggelse på Tretornområdet, udvikling af fritidsaktiviteterne ved Sommariva, omdannelse af Svingelport, optimering af parkeringsforhold langs Trækbanen, modernisering af landanlæggene ved Nordhavnen, samt 2. etape af Kulturværftet. Helsingør bykerne skal færdiggøres til gavn for hele kommunens fortsatte udvikling. 10

11 Første planperiode Anden planperiode Tredje planperiode Byrumsprojekter i Helsingør bykerne Parkeringsstrategi for Helsingør By (Betalt P, P-huse m.v.) Modernisering og optimering af idrætsarealer og stadion ved Sommariva Helsingør Nordhavn omdannelse og modernisering af landarealer Etablering af nye parkeringsløsninger Sommariva fase 2: Totalplan fra Lappestensbatteriet til Nordhavnen Kulturværftet etape 2 Planlægning af byudvikling på opmarcharealerne, når HH-forbindelse etableres. Ny byskole etape 1 Ny byskole etape Udvikle kultur, turisme og oplevelser og begivenheder i samspil med udviklingen af Kulturområde Helsingør Kulturarv er mere end monumenter 68 % af virksomhederne mener, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling 46 % mener at kulturarven har stor betydning, når de vælger et sted at bo. 53 % af virksomhederne ønsker en bygning, der har kulturarvsværdier og vil gerne betale mere i husleje for at opnå det. 28 % af virksomhederne angiver, at kulturarven har betydning for, hvor de placerer deres virksomhed. Kilde: Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. Kulturarvsstyrelsen og Realdania,

12 Tæt by mere natur Kommunens boliger Boligmassen i Helsingør Kommune er præget af en ret stor andel af almennyttige boliger, der udgør 27,3 % af boligerne. Det er 8,1 % højere end landsgennemsnittet. Helsingør Kommunes boligmasse er desuden præget af forholdsvist små boliger både målt på antal værelser og areal. Boliger på under 100 m2 udgør 55,8 % af boligerne i Helsingør Kommune, mens andelen er 49,6 % på landsplan. Når vi vil tiltrække yngre familier handler det i høj grad om attraktive boligområder. Derfor skal vi gennem planlægning og omdannelse sikre en varieret og fremtidssikret boligmasse. kilde: statistikbanken.dk 2011 Helsingør Kommune er rig på natur - smukke landskaber, en lang kyststrækning og store skovområder. Det er med til at give Hornbæk, Espergærde, Tikøb og de andre bysamfund i kommunen deres helt specielle kvaliteter og det er derfor en stor del af kommunens landområder er udpeget som en del af den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Helsingør Kommune vil arbejde for at beskytte naturen, øge biodiversiteten og forbedre vandkvaliteten i åer, søer og kystvande. De store værdifulde naturområder sætter samtidig grænsen for, hvor meget byerne fysisk kan udvide sig. Derfor findes Helsingørs aktuelle byudviklings muligheder i byområderne. Der skal skabes mere by på den samme plads med bedre bymiljø og bedre vilkår for borgerne og erhvervslivet. Med projektet Tæt by - Tættere på fra 2009 begyndte Helsingør Kommune at arbejde med omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Principperne i Tæt by - Tættere på vil blive videreført, når Helsingør Kommune lægger planer for fremtidens boligområder i alle kommunens bysamfund, og når vi samarbejder med boligselskaber og private udlejere om at udvikle og forbedre eksisterende områder. I boligområderne vil kommunen have fokus på at skabe attraktive boligmiljøer for alle aldersgrupper, med tidssvarende boliger og gode udearealer. Et attraktivt boligmiljø har gode sti- og vejforbindelser og kan rumme mindre virksomheder og de offentlige og private servicetilbud, som beboerne bruger i hverdagen. I erhvervsområderne vil der være fokus på at bruge arealerne mere intensivt ved at give mulighed for at bygge tættere og højere. Det skal være muligt at give plads til en større mangfoldighed af erhverv. Samtidig skal der ske en forskønnelse af områderne, dels af hensyn til brugerne og dels for at gøre områderne mere interessante for investorer og for nye erhvervsvirksomheder. I udviklingen af bolig- og erhvervsområderne vil vi tage ansvar som klimakommune og gå forrest med klimarenovering og klimatilpasning. Nyt boligbyggeri skal være lavenergibyggeri og bebyggelse og friarealer skal tage højde for ekstreme regnskyl. Regnvand skal nedsives lokalt og store belægningsflader skal undgås. Derudover vil kommunen energiplanlægge strategisk, så energiforsyning og energiforbrug ses under et i et langsigtet, bæredygtigt perspektiv. Planlægningen inddrager ikke blot kommunen selv, men også borgerne, energiselskaber, store energiforbrugere, husholdninger med individuel forsyning og nabokommunerne. Fortætning skal tilføre et område liv og variation. Flere mennesker i byen giver mere liv og mulighed for mere dynamik og en høj grad af inddragelse. Derfor skal fortætningen tage udgangspunkt i den eksisterende bystruktur og have fokus på at øge kvaliteten af den eksisterende by og dens bygninger, byrum, liv og sammenhænge. Den gode fortætning skal øge folks følelse af nærvær og tryghed og lysten til at deltage aktivt i bylivet. 12

13 Første planperiode Anden planperiode Tredje planperiode Udviklingsplan for Hornbæk Bymidte og Hornbæk som havne- og badeby realiseres Helhedsplan for boligområdet ved Blichersvej med forbedring af stier, udearealer. Etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland Byudvikling Svingelport Masterplan Helsingør Hospital og Rs. Knudsens Vej Naturformidlingscenter i tilknytning til Nationalpark Kongernes Nordsjælland Klimatilpasningsplan og klimasikring af kommunale bygninger (ESCO) Området ved Cinema Center: Omdannelse til erhvervs, fritids- og uddannelsesformål Fortætning af byområder med fokus på klima samt realisering af boligudlæg i takt med konjukturforbedringer Skabe liv i bymidterne gennem begivenheder, byinventar, bevægelsesmuligheder mv. Tilstræbe at opfylde naturlige og relevante boligbehov for borgere med handicap og evt. andre borgere med særlige boligbehov. 13

14 En sund investering Helsingør Kommune vil foretage sunde investeringer. Investeringer i sundhed, der betaler sig både i forhold til kommunens sundhedsudgifter og i forhold til livskvaliteten for Helsingør Kommunes borgere. En nøgle til bedre folkesundhed er motion og fysisk aktivitet. Helsingør Kommune vil derfor igangsætte en række initiativer der skal gøre det lettere for borgerne at foretage de sunde valg og dyrke motion hele livet. Kommunen præsenterer derfor i 2012 en ny idræts og fritidspolitik med fokus på bevægelse for alle befolkningsgrupper og aldersklasser. Helsingør Kommune arbejder målrettet for at få flere til at benytte cyklen som en naturlig del af den daglige transport. Det gjorde Helsingør til Årets Cykelby 2010 og arbejdet videreføres i de kommende år. Helsingør Kommune vil derfor etablere nye og forbedre eksisterende cykelruter, øge trafiksikkerheden for bløde trafikanter samt skabe bedre cykelparkering og sikrere skoleveje. Statistikkerne viser, at uddannelsesniveau og sund levevis hænger sammen. Derfor er det en god investering at højne borgernes generelle uddannelsesniveau på alle niveauer og for alle aldre. Helsingør Kommune vil derfor forbedre og modernisere folkeskolen, men også skabe muligheder for udviklingsforløb for borgere uden eller med en kort uddannelse. Udviklingen i retning af flere ældre og færre erhvervsaktive kræver, at vi finder nye velfærdsløsninger. Ny velfærds- og sundhedsteknologi kan være en god forretning for Helsingør Kommune på flere måder. Som et redskab til at skabe mere velfærd for pengene og som en niche, hvor lokale virksomheder kan udnytte, at hele den vestlige verden inden for en årrække vil stå med demografiske udfordringer, der ligner Helsingør Kommunes. Et godt socialt netværk giver også bedre sundhed. Derfor vil kommunen skabe gode og trygge rammer for at mennesker kan mødes på offentlige steder. Helsingør Kommune vil gøre sundhed og bevægelse til centrale emner, når vi planlægger og bygger nyt. Kommunen vil også have fokus på at borgerne skal have mulighed for fysisk udfoldelse der, hvor de færdes og bor. Det skal være let at vælge det sunde alternativ og alle befolkningsgrupper skal have gode muligheder for at være fysisk aktive hele livet. Det vil kommunen understøtte ved at sikre nem adgang til at bruge strandene, havet, skovene og det åbne land. 14

15 Første planperiode Anden planperiode Tredje planperiode Ny idræts- og fritidspolitik med fokus på projekter indenfor breddeidræt og åbne idrætstilbud i foreningsregi Sandfodring fra Julebæk til Nordhavnen sammenhængende strand Rekreativ kystplan rekreative tilbud langs kommunens kyster og i havnene Udvikling af idrætsklasser og idrætscollege Cyklistplan 2010 føres ud i livet forbedring af cykelstier m.v. Bidrage til social lighed i sundheden ved at øge adgang til idræt, natur og friluftsliv, hvor behovet er størst Udvikling af folkeskolernes læringsmiljø og generel indsats for at løfte uddannelsesniveau uanset uddannelsesbaggrund Forebyggelse er en sund investering Sygdomsbehandling koster årligt Helsingør Kommune ca. 230 mio kr. En besparelse på 1 % svarende til 2,3 mio. kr. via en forhøjelse af sundhedstilstanden hos borgerne eller gennem anvendelse af sundhedsteknologi vil kunne finansiere: Gratis, sund skolemad til 460 skoleelever i et år én km cykelsti i eget tracé en kunstgræsbane til boldspil fem nye legepladser som den nyrenoverede legeplads i Strandgade i Helsingør 15

16 Forslaget til Planstrategi er i offentlig høring fra 8. juni. til den 17. august Her har du har mulighed for at give din mening om forslaget. Du kan indsende dine bemærkninger eller ændringsforslag til Center for Kultur, Plan og Erhverv, Stengade 59, 3000 Helsingør eller kpe@helsingor.dk. Helsingør Kommune præsenterer forslaget på et offentligt møde den 16. juni 2011 på Toldkammeret. Her har du mulighed for at deltage i debatten og komme i direkte dialog med Byrådet om forslaget til Planstrategi Tidspunkt og program annonceres i dagspressen. For at idéer eller ændringsforslag kan indgå i grundlaget for Byrådets endelige behandling af forslaget, skal de være modtaget senest den 17. august Byrådet forventes at vedtage strategien endeligt i efteråret

17 Bilag til Helsingør Kommunes forslag til Planstrategi Lokalplaner og kommuneplantillæg vedtaget efter Kommuneplan Lokalplaner Plannr. Navn Dato L Det gamle Snekkersten 7. februar 2011 Tillæg A til Lkp 1.98 Boliger på Hammershøj 27. september 2010 L 4.25 Ålsgårde Centret 7. juni 2010 L 5.24 Saunte Landsby - Bevarende lokalplan 19. april 2010 L Vapnagårdparken i Helsingør 15. marts 2010 L 5.38 Harboesvej - overførsel til byzone 22. februar 2010 Kommuneplantillæg Navn Dato Kommuneplantillæg 6 - Bufferzoner for ind- og udkig til Kronborg 11. april