Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10

11 Opfølgning på Mobilitetspolitikken 1. Vi vedligeholder og udbygger den trafikale infrastruktur i kommunen så vejnettet lever op til behovet for både personbiltransport og erhvervstransport. Mål 1. Kommunens vej- og stinet vedligeholdes, således at fremkommeligheden sikres både sommer og vinter. Dette gøres bl.a. gennem overholdelse af renholdelsesregulativ samt opretholdelse af vejkapitalen. Indsatser - Der skal igangsættes en løbende harmonisering af de offentlige veje og stier, således at driftsmidlerne på sigt anvendes på veje og stier der reelt set kan betegnes som værende offentlige. Opfølgning Mål Måles på registrering af vejkapital Der er i første omgang igangsat et forarbejde til et større projekt med oprydning i kommunens sti-register. Projektet bliver løbet i gang hen over efterår 2016, og forventes at vare flere år. 2. Kommunens overordnede vejnet udbygges således at vejene fremtidssikres både i forhold til trafikmængder og klimaforandringer. Udbygningen skal målrettes i overensstemmelse med vejplanlægningen og klimaplanlægningen. Indsatser - Der udarbejdes en vejplan og et projektkatalog som bl.a. skal være med til at sikre at vejene udbygges, der hvor det samfundsmæssigt set giver mest mening - Der skal arbejdes for en udbygning af statsvejen, rute 15, til vej. Opfølgning Evaluering: Mål Måles på gennemførte udbygninger/tilpasninger jf. vejplanen Der er igangsat et arbejde med en vejplan og et projektkatalog. Arbejdet forventes afsluttet medio Der skal ske en halvering af antallet af dræbte og kvæstede i trafikken fra 2011 til 2020 i overensstemmelse med færdselssikkerhedskommisionens handlingsplan. Indsatser - Vi deltager i mindst 2 landsdækkende trafiksikkerhedskampagner hvert år. - Der udarbejdes uheldsanalyser mindst hvert andet år, således at de fysiske indsatser kan målrettes både i by og på land. - Der skal udarbejdes en skolevejsanalyse i forbindelse med arbejdet med en stiplanen. 1 Side 11

12 Opfølgning Uheldsanalyse gennemføres hvert andet år Der er deltaget i 3 landsdækkende kampagner i 2016, og i 2017 er der planer om 2 kampagner. Uheldsanalyserne forventes opdateret i 2017 Skolevejsanalysen er udarbejdet som en del af stiplanen. 2. Vi investerer i udvikling og vedligeholdelse af trafikale tilbud til cyklister, gående og handicappede. Mål 1. Cyklismen i kommunen skal øges med 5-10 % inden Dette gøres ved anlæggelse af nye stier til sammenbinding af eksisterende cykelstier samt nye stier både i byerne og i naturen. Indsatser - Der skal udarbejdes en ny stiplan for prioritering af midler til stier de næste 5-10 år frem. - Der søges løbende om statstilskud til nye stier. I perioden søges der om tilskud til mindst 3 stier. Opfølgning Der måles på antallet af cyklister før og efter de enkelte stiers anlæggelse Stiplanen er udarbejdet Der er indtil videre søgt om statstilskud til 3 stier, og der er givet tilskud til 2 af dem. Alle er stier rundt om fjorden. Mål 2. Der skal arbejdes med at forbedre tilgængeligheden i trafikken, således at alle trafikanter kan færdes nemt og selvstændigt i byerne. Indsatser - Der gennemføres tilgængelighedsinspektioner på stiruten Fjorden rundt i løbet Opfølgning Der måles på graden af tilfredshed blandt handicappede måske tilgængelighedsudvalget kan gennemføre en analyse i og igen i 2018 Inspektionen gennemføres i 2016, og afrapporteres til staten i forhold til tilskuddet. 3. Den kollektive trafik skal løbende tilpasses behovet, og bidrage til at forkorte afstandene i kommunen. Mål 1. Den kollektive trafik skal have fokus på transport til og fra undervisningstilbud samt pendlerruter. Dette sker med skolebusser, lokal og regionalruter. Tiden i bussen skal kunne udnyttes positivt. Indsatser - Køreplanerne optimeres løbende i forhold til brugernes behov. 2 Side 12

13 - Vi vil facilitere muligheden for at andre aktører kan møde skolebørnene og de unge i busserne og udnytte tiden kreativt. Opfølgning på antallet og ordlyden af de høringssvar der indkommer i den årlige høring af busplaner Gennemførte events i busserne Opfølgning Køreplanerne optimeres løbende i samarbejde med Midttrafik Indsatsen er ændret til at der er etableret internet i alle busserne. Mål 2. Der skal være brugbare og tilfredsstillende alternativer til de store busser uden for de store rejsetidspunkter morgen og eftermiddag. Indsatser - Flextur skal gøres mere brugervenlig, særligt for de unge. - Kendskabet til flextur skal udbredes via information. Måles på brugen af de alternativer der tilbydes Opfølgning Flextur er blevet brugervenligt i form af App mv. Indtil videre er det vurderingen at der ikke er behov for mere information om flextur. 3 Side 13

14

15 Opfølgning på Fritidslivspolitikken 1. Vi sikrer at alle har mulighed for at deltage i aktive fællesskaber ved at dyrke fælles interesser, udfordre sig selv og hinanden og gøre sig nye erfaringer i fællesskabet. Mål Indsatser i administrationen Vi skaber i samarbejde med andre rammerne for, at aktive borgere, foreninger og institutioner sammen med kommunen kan drøfte og udvikle nye initiativer gennem mindst 5 årlige workshops, møder m.m. 1. Vi faciliterer etableringen af netværk med aktører inden for kultur-, fritids- og naturområdet. 2. Der etableres et mobilt møderum (f.eks. en glascontainer), som kan danne rammen om en løbende dialog med borgere, samt være base for innovative workshops. 1. Der er dannet fungerende netværk 2. Der er etableret et mobilt møderum Opfølgning: 1. Der er etableret et kulturnetværk, hvor alle kulturaktører er inviteret med i. 2. Der er etableret et forum Buzz på Lossen hvor forskellige afdelinger i Land, By og Kultur møder borgerne til en uformel dialog. Indsatser i musikskolen I: Musikskolen faciliterer etableringen af et netværk med aktører inden for kultur-, fritids- og naturområdet med mindst 2 årlige møder. II: Musikskolen opretter og administrerer en database (kulturlandkort) med data om kommunens kulturaktører for at synliggøre potentialet og muligheder for samarbejde. III: Der skabes mindst 3 årlige samarbejdsprojekter med aktører fra kulturnetværket. Disse projekter finansieres af kulturaktørerne i fællesskab. IV: Musikskolens ledelse deltager i skoleledernes forum mindst 2 gange om året. I + II: Møder med referat samt en database med kulturaktører. III: Planlægning og afvikling af projekter IV: Møder med referat. 1 Side 15

16 Opfølgning Netværket er etableret men sat på standby bl.a. pga. svigtende fremmøde til de seneste møder. Regneark med oplysninger om aktører er i opstartsfasen, da det har knebet med tilbagemelding/interesse fra aktørerne. Kulturnat samt Stafet for livet er samarbejdsprojekter med rod i netværket. Musikskoleleder har deltaget i 1 møde i skoleleder forum. Mål Indsatser i administrationen Vi går forrest med mindst to fælles initiativer årligt til styrkelse af sammenhængskraften, men med respekt for lokale forskelligheder 1. Der skal ske en fortsat udvikling af Spil Dansk-kampagnen, således at alle musikalske aktører i hele kommunen bliver involveret. 2. Der skal ske en fortsat udvikling af Naturens Dag, så der er aktiviteter i hele kommunen. Sker i et samarbejde mellem bl.a. De grønne organisationer, Ringkøbing-Skjern Museum, sogneforeninger, idrætsforeninger mv. 3. Der skal ske en fortsat udvikling af Kulturnatten, så aktører fra hele kommunen er involveret i den enkelte Kulturnat, uanset hvor i kommunen den finder sted. 1. Der laves en liste over de afholdte Spil Dansk aktiviteter 2. Der laves en liste over de afholdte arrangementer 3. Der laves en liste over de deltagende aktører Opfølgning: 1. Spil Dansk har arrangementer og deltagere fra hele kommunen. 2. I 2016 har der været afholdt Naturens Dag 6 forskellige steder i hele kommunen. Naturens Dag foregår de fleste steder i et tæt samarbejde mellem Land, By og Kultur og borgergrupper. 3. Kulturnatten har været i alle centerbyer i en 5 års periode. Seneste kulturnat i Skjern med aktører fra hele kommunen. Mål Indsatser i administrationen og biblioteket Vi skal motivere borgerne til at tage aktiv del i fællesskabet. 1. Der etableres en mobil bypark (se indsats Den mobile bypark under byrums- og kulturprojekter i Bylivspolitikken) 2. Der tages aktiv del i udviklingen og afviklingen af temadrøftelser i Folkerådet, hvor det er dialogen og samtalen om aktuelle emner, der er i fokus. 3. Der etableres udendørs hotspots til brug for løbere, 2 Side 16

17 mountainbikere og andre motionister, så der er mulighed for at holde en tredje halvleg for den uorganiserede idræt 4. Bibliotekerne vil styrke samarbejdet og brugen af frivillige 1. Den mobile bypark er etableret 2. Folkerådene afvikles med min. 1 arrangement pr. år. 3. Der er etableret hotspots til brug for den uorganiserede idræt 4. Der er etableret et frivillig korps på Bibliotekerne ved udgangen af perioden Opfølgning: 1. Der er etableret en mobil bypark i Ringkøbing PopUpHavn. 2. Der har været afholdt 3 folkeråd. Nye temaer er fastlagt for Der er igangsat samarbejde med Sundhedscenter Vest og DGI om udviklingen af 3 halvlegs -steder. Sker i regi af Sund By samarbejdet 4. Afventer. Indsatser i Musikskolen I: Musikskolen indgår partnerskaber med mindst 25% af kommunens daginstitutioner for at skabe lærerige kulturoplevelser til børn i 0-6 års alderen (medfinansieres af daginstitutionerne) = 3-5 daginstitutioner; = 5-8 daginstitutioner pr. sæson. II: Musikskolen indgår partnerskaber om musikskoleaktivitet i mindst 25% af kommunens skoler for at sikre at skolebørn kan dyrke deres interesse for musik- og kulturfag i kraft af en ny skolereform = 3-5 skoler; = 5-8 skoler pr. sæson. III: Musikskolen tilbyder workshops eller skolekoncerter i musikog kulturfag til mindst 25% af kommunens skoler (medfinansieres af skolerne) = 3-5 skoler; = 5-8 skoler pr. sæson. IV: Musikskolen øger tilbuddet af holdundervisning (bl.a. værkstedshold) i de instrumenttyper der trænger til et løft for at opbygge volumen og miljø (bl.a. cello, violin samt blæserinstrumenter) = 5-8 hold; = 8-12 hold pr. sæson. V: Musikskolen faciliterer projektet; Store Kor-dag, hvor mindst 100 sangere på tværs af regionen får en oplevelse med korsang og kordirigenter tilbydes workshop i kordirektion. 3 Side 17

18 I: Der laves samarbejdsaftaler med daginstitutioner om forløb og pris. II: Der informeres om muligheden for at få sin musikskoleundervisning i skoletiden til alle skolebørn i kommunen via flyers og infobrev fra Musikskolen. III: Samarbejdsaftaler med skolerne om forløb og pris. IV: Der målrettes tilbud til specifikke skoler i kommunen på baggrund af interesse og etablering af miljø. V: og tilmelding via Opfølgning Der er i skoleåret 16/17 foreløbig lavet aftaler med 6 daginstitutioner. Der er indgået aftaler med 4 skoler samt startet orkesterklasser på Videbæk Kristne Friskole. Vi orienterer musikskoleeleverne om muligheden for undervisning i skoletid, men det er et fåtal der opnår tilladelse fra skolen. Skolekoncerter og workshops indenfor musik, billedkunst, dans og drama er igangsat og fortsætter. Vi arbejder på at invitere skoler til Musikskolen til fordybelsesdage. Der er fokus på stadig rekruttering til de sjældnere instrumenter, specielt inden for den klassiske genre. Store Kordag havde i år ca. 40 deltagere. Der var stor tilfredshed blandt deltagerne med det mindre antal deltagere, da det gav tid og ro til mere fordybelse. Så vi overvejer om vi skal tilrette storekordagprojektet så der er et begrænset deltagerantal med en lidt større egenbetaling. 2.Vi skaber rammerne for udviklingen af kultur -og fritidsliv med kant og med respekt for det eksisterende. Mål Vi skaber sammen med aktørerne grobund for mindst 2 årlige aktiviteter, som giver børn og unge lyst til at blive eller vende tilbage til kommunen Indsatser i administrationen og bibliotekerne 1. Der etableres et aktivitetsforum med aktører inden for børn og ungeområdet, f.eks. ungdomsrådet, ungdomsskolen og andre 2. Der reserveres en pulje på kr. årligt i 3 år, som uddeles til unges udvikling af 10 årlige mikro-projekter. Puljen kan uddeles på baggrund af en kort ansøgning eller dialog med administrationen og skal være så ubureaukratisk og fleksibel som muligt. 3. Bibliotekerne vil arbejde målrettet på at styrke unges demokratiske bevidsthed. 4 Side 18

19 1. Aktivitetsforum er blevet etableret 2. Puljen er etableret i perioden fra Bibliotekerne har været aktive deltagere i det regionale projekt Demokratiets søjler. Opfølgning: 1. Der er i forbindelse med udviklingen af Aarhus 2017s børneåbning Ønskelande et planlægningsnetværk under etablering. 2. Puljen er ved at blive lanceret i tæt samarbejde med ungenetværk, i forbindelse med aktionslæringsprojekt fra Kulturog kompetenceprojektet 3. Bibliotekerne er aktive deltagere i Demokratistafetten og InvitationLab. Indsatser i musikskolen I: Musikskolen udvikler og skaber nye muligheder for læring mindst 1 gang om året, hvor undervisningen foregår i musikalske fællesskaber (fx workshopuge). II: Musikskolen skaber mulighed for at alle kulturfag kan mødes i fælles projekter mindst 2 gange om året. III: Musikskolen samarbejder med andre aktører om at skabe og udvikle nye former for kulturoplevelser i kommunen mindst 2 gange om året. I: Workshopuge afvikles i hver sæson om foråret II: Musikskolen har projektkoordinatorer som sikrer en bred dækning af kulturfag. III: Musikskolens + andre kulturaktørers aktivitetskalendere Opfølgning Vi afholder workshopdage for alle elever i efteråret og foråret. Dagene kan også bruges til at læreren henter ny inspiration udefra ved at besøge andre musikskoler og konservatorier til gavn for lærer og elev. Desuden arbejder vi på at igangsætte musikalske fordybelsesdage for skoleklasser. Alle kulturfag mødes i et årligt rytmisk projekt med offentlige forestillinger og skoleforestillinger. Derudover har vi etableret et samarbejde mellem klassisk musik, billedkunst og drama der også afrundes med offentlige forestilling og skoleforestillinger. Vi har købt en workshop hos Teatret Om til vores talentelever i forbindelse med teaterfestival. Rocknight samt de store projekter skaber sammen med de unge deltagere en fællesskabsfølelse og identitet der sætter spor. Mål Vi vil gennem partnerskaber tiltrække mindst 1 årlig event, 5 Side 19

20 som hører naturligt til i kommunen Indsatser i administrationen 1. Der arbejdes med at gøre Waterz til en international vandsportsbegivenhed. 2. Den regionale kulturfestival Off Road i april/maj 2017 skal sammen med Aarhus 2017-åbningen i januar 2017 være arrangementer, som skal involvere alle kulturelle aktører og alle kommunens borgere. 3. Der arbejdes med at tiltrække eller udvikle idrætsevents som er naturligt hjemmehørende i kommunen. 1. Waterz er en international anerkendt vandsportsbegivenhed ved udgangen af perioden. 2. De to events er afviklet. 3. Der er trukket events til kommunen. Opfølgning: 1. WaterZ har i 2016 haft et internationalt World Cup stævne, og der er lagt en strategi for en videreudvikling af eventen med yderligere internationale discipliner 2. Planlægningsarbejdet med de to events er i gang, og afvikles i Der er en samarbejdsaftale med DBU i støbeskeen, som betyder én årlig fodboldslandskamp i kommunen. Mål Indsatser i administrationen og bibliotekerne Vi skal styrke de eksisterende kultur- og fritidstilbud, og nye initiativer som har kant og potentiale til at udvikle sig, samt årligt understøtte mindst 2 utraditionelle samarbejder, som går nye veje for at fremme kultur- og fritidslivet 1. Der foretages en kapacitetsanalyse, med henblik på udnyttelse af potentialet i klyngelandsbyer på fritidsområdet, så de eksisterende tilbud kan optimeres bedst muligt. 2. Der indledes en målrettet indsats for at etablere partnerskaber mellem erhvervs- og kulturlivet. Som udgangspunkt støttes op om de initiativer som More:Creative fra Aarhus 2017 etablerer i regionen. 3. Der arbejdes med Gentænk Sommerhuset, som et partnerskab mellem turisterhvervet og kulturlivet 4. Der skal arbejdes med at styrke den uorganiserede gadeidræt og foreningernes forsøg på at rumme fleksible og eksperimenterende aktiviteter. 1. Kapacitetsanalysen er foretaget 6 Side 20

21 2. Der er etableret min. 2 partnerskaber mellem kultur- og erhvervslivet 3. Gentænk Sommerhuset har opfyldt de opstillede succeskriterier som beskrevet i projektet til Aarhus Der har været min. 2 eksempler på foreninger som har samarbejdet med den uorganiserede idræt. Opfølgning: 1. Der er indgået et samarbejde med SDU om en kapacitetsanalyse. 2. Der er etableret et samarbejde mellem Bibliotekerne og JSB Plast, samt et kommende samarbejde mellem Filmby Aarhus og potentielle erhvervspartnere i RKSK om udvikling af en TV-serie. 3. Gentænk sommerhuset er ved at blive implementeret. 4. Der er etableret en Streetidræt hal i Skjern. Åbner 14. oktober 2016 i samarbejde mellem DGI, Ungdomsskolen, unge fra streetmiljøet og LBK Indsatser i musikskolen I: Musikskolen etablerer muligheder for samarbejde mellem alle musikskolens lærerne ved undervisning, koncerter, workshops og projekter/events samt ved udvikling og planlægning af nye initiativer. II: Musikskolen skaber anderledes oplevelser for skolebørn i kommunen gennem tema-, projekt-, skole- eller eventkoncerter mindst 3 gange om året. III: Musikskolen udvikler og fastholder et stærkt talentmiljø, hvoraf mindst 2 elever om året optages på en kreativ uddannelse. I: Nedsættelse af teams til alle Musikskolens aktiviteter. II: Planlægning og afvikling i løbet af sæsonen (aktivitetskalender). III: Undervisning af talentklasser, talentkoordinator, talentaktiviteter i region midt. Opfølgning Med den nye overenskomst er der skabt endnu mere plads til teamarbejde. Teamarbejdet er etableret ved alle koncerter og projekter og involverer alle kulturfag. Der skabes skolekoncerter og forestillinger inden for alle kulturfag. Der er stor søgning til talentlinierne i musik og ballet. Til ballettalentlinjen har der bl.a. været søgning fra en større gruppe elever fra Holstebro. Der er i 2016 optaget 2 elever på MGK i Holstebro. 3.Vi udnytter naturens rige ressourcer til udvikling af kultur- og fritidsfaciliteter. Mål Vi vil understøtte mindst 2 årlige nye og eksisterende aktiviteter, som motiverer til motion og sundhed, samt 7 Side 21

22 kunstneriske og kulturelle oplevelser i naturen. Indsatser i administrationen 1. Udbygning af samarbejde med Sundhedscenter og andre aktører (lokalforeninger mm) om fokus på naturens muligheder for alle aldersgrupper. Der bør fokuseres mere på lokale initiativer og backup til anderledes aktiviteter. Herunder også en videreudvikling af søndagsgåturene, som er i samarbejde bl.a. med DGI 2. Der sættes fokus på tilgængeligheden for alle med udviklingen af handicapvenlige faciliteter og aktiviteter. Herunder en udbygning af de eksisterende søndagsgåture i en handicapvenlig form. 3. Der sættes fokus på at binde sti-systemerne i kommunen sammen til et sammenhængende net, og samtidig udvikle kvaliteten af stierne med formidling og pitstops på ruterne. Samtidig sættes der fokus på yderligere etablering af hesteruter i et samarbejde med turismeerhvervet samt en udbygning og synliggørelse af trailløb- og mountainbikemuligheder i hele kommunen. 4. Der sættes fokus på borgernes muligheder for bynære motionstilbud i naturen, og der skabes mulighed for sammen med borgerne at udvikle nye bynære motions- og aktivitetsoplevelser. 1. Der er skabt min. 4 nye aktiviteter i samarbejdet 2. Der er lavet min. 2 årlige ture, som er tilgængelige for alle 3. Der er lavet en kortlægning af samtlige stier og lavet en analyse og en udbygningsplan for stisystemerne. 4. Der er sammen med borgere skabt min. 2 nye bynære aktivitetstilbud Opfølgning: Mål Indsatser i administrationen 1. Der er i regi af samarbejdet skabt 2 nye aktivitetstilbud 2. Der har i 2016 være to søndagsgåture, som har haft særligt sigte mod bevægelseshandicappede 3. En kortlægning er under udarbejdelse og forventes afsluttet primo Der er etableret sundhedsstier i naturen omkring Sundhedscenter Vest. Vi skal gennem mindst 2 årlige initiativer skabe øget naturforståelse og fremme borgernes motivation til at passe på naturen. 1. Der arbejdes på at få etableret et bynært naturcenter i forbindelse med udviklingen af projektet om Skjern Rensningsanlæg. 8 Side 22

23 1. Der er etableret et naturcenter Opfølgning: 1. Indsatsen ændres så den tænkes ind i arbejdet med den kommende nationalpark Mål Indsatser Opfølgning: Vi skaber muligheder i naturen for både et højt aktivitetsniveau og den stille oplevelse i respekt for beskyttelsen af naturen. 1. Der gøres aktivt opmærksom på via hjemmeside og apps, hvor der er og hvilke aktiviteter der pt er gang i - og hvor der IKKE er aktiviteter, så stilheden også kan vælges til 1. Oplysningerne er gjort tilgængelige 1. Der er lavet forskellige web-apps med henblik på ture i naturen. Men det har ikke været muligt at lave en formidling som beskrevet i indsatsen. Mål Indsatser Vi skaber grundlag for samarbejde og dialog om benyttelse af naturen og til friluftsaktiviteter 1. Via traditionelle foldere, website og apps fokuseres og visualiseres de kommunale områder (skove, parker, naturområder, legepladser) der pt. er i spil og de muligheder de enkelte områder indeholder - og gerne med lokale aktører, foreninger mm som støtte og udviklere af områdernes muligheder og begrænsninger. 2. Der indledes et samarbejde med de grønne organisationer: DOF, DN m.fl. omkring udpegningen og formidlingen af de stille områder i naturen. 1. Der lavet foldere og opdaterede apps 2. Der er lavet et formaliseret samarbejde med de grønne organisationer på formidlingsdelen. 9 Side 23

24

25 Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen bliver konkretiseret gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. sammen med borgere, virksomheder og foreninger mm. Herved er der sikret en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien, og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Handicappolitikken relaterer sig til følgende målsætninger i: Vækst- og udviklingspolitikken: 9 Politik for det gode liv: 1, 2, 4, 5, 6 Handicappolitikkens vision Et godt liv med handicap Side 25

26 Målsætning 1: Mennesker med handicap skal opleve, at deres ressourcer er i spil, så de kan bidrage med deres fulde potentiale og opnå øget selvstændighed og livskvalitet Mål 1: Øge anvendelsen af velfærdsteknologi og IT-løsninger Mål 2: Fremme et sundt liv Mål 3: Udbyde dagtilbud, skole og uddannelse på lige fod med andre Indsats: Vi udarbejder et tværfagligt dynamisk idekatalog over mulige løsninger med forventet nytteværdi. Vi deltager i projekt med Aarhus Universitet vedrørende mestring af eget liv (anvendelse af nye teknologier). De enkelte fag- og stabsområder sætter initiativer i gang evt. finansieret af investeringspuljen. Indsats: Vi skaber differentierede indsatser med henblik på sundhed for denne gruppe af borgere. Personalet skal sikre, at der er let adgang til de sunde valg, og de bør opmuntre og holde fast i de vaner, som skaber et sundt liv. Vi udarbejder ud fra sundhedspolitikken forpligtende samarbejdsaftaler med fagområderne, som indbefatter personer med handicap og sindslidelse. Indsats: Vi iværksætter to typer af indsatser: Indsatser med henblik på at så mange som muligt kan modtage dagtilbud, undervisning og uddannelse i almene tilbud Dagtilbud og skoler arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. : Anvendelse af investeringspuljen til velfærdsteknologi og digitalisering og evt. andre midler. Fokusgruppeinterview om borgernes oplevede effekt af velfærdsteknologi og IT-løsninger. : Regional undersøgelse om sundhedstilstanden Hvordan har du det (Sundhedsprofil)/Borgerpanelunders øgelse. Opfølgning på politik om det gode liv. : Antal klager indgivet til Klagenævnet for Specialundervisning. Evaluering af inklusionsindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune som led i evalueringen af Undervisningsministeriets samarbejdsprojekt med 18 kommuner om understøttelse af omstilling til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Side 26

27 Alle dagtilbud og skoler udarbejder en plan for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Hvis det er nødvendigt, stilles der hjælpemidler og ekstra personaleressourcer til rådighed. i øvrigt udarbejdet i forbindelse med dialogbaseret aftalestyring. Ringkøbing-Skjern Kommune har i perioden haft et samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud gennem Læringskonsulentkorpsets inklusionsteam. I den forbindelse er der udarbejdet en rapport om inklusionsindsatsen i kommunen. I rapporten konkluderes det overordnet, at inklusion balancen mellem det specielle og det almene er en kompleks opgave, der ikke løses med et snuptag. Det var udfordringen før lovændringen og vil være det i fremtiden. Udvikling og forandring er et lang sejt træk. Ønsker Ringkøbing- Skjern Kommune at fastholde de opnåede resultater kræves et fortsat fokus på og fastholdelse af de mål og aktiviteter, der er valgt. En spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere viser blandt andet, at der er pæne medarbejderandele, som angiver opbakning til inklusionstanken, at lederne føler sig rimeligt kompetente til at lede inkluderende arbejde, og at der er pæne andele, som oplever, at inklusion lykkes samlet set. Lederne er generelt mere Side 27

28 positive i deres vurderinger end medarbejderne. I Ringkøbing-Skjern Kommune udgør segregeringsgraden på folkeskoleområdet, dvs. andelen af børn i specialtilbud, 4,6% i september Den tilsvarende andel på landsplan er 4,5%. Indsatser med henblik på at børn og unge i specialiserede tilbud udvikler sig og bliver så dygtige, de kan. Til de børn og unge, som trives, lærer og udvikler sig bedst i et specialiseret tilbud, har Ringkøbing-Skjern Kommune en specialbørnehave, flere specialskoletilbud og et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for unge mellem 16 og 25 år (STU). Det pædagogiske tilbud og undervisningen tilrettelægges efter barnets eller den unges forudsætninger. Der har ikke været gennemført undersøgelser, som kan dokumentere kvaliteten af specialundervisningen i Ringkøbing-Skjern Kommune. En indikation på udviklingen i samarbejdet med forældrene kan dog findes i klagestatistikken. Der har i skoleåret 2014/2015 været indgivet 1 klage til Klagenævnet for Specialundervisning fra Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2013/2014 var der ikke indgivet klager fra Ringkøbing-Skjern Side 28

29 Kommune. Mål 4: Inddrage handicappede i arbejdsstyrken Indsats: Indsatser afventer Beskæftigelsesplanens indsatser, som vedtages af Byrådet i november : Antal af fleks- og skånejobs. Målsætning 2: Mennesker med handicap skal indgå ligeværdigt og fordomsfrit i samfundets mange fællesskaber Mål 1: Synliggøre ressourcerne hos mennesker med handicap Mål 2: Fremme fokus på tilgængelighed/univers elt design i kommunens organisation via undervisning/informati on Indsats: Vi afholder temamøder i samarbejde med bl.a. Psykinfo samt temaaftener for andre målgrupper herunder personer med senhjerneskade. Indsats: Vi arbejder målrettet og tværfagligt om øget tilgængelighed og om mulighederne for at anvende naturen. Vi udarbejder informationsmateriale og holder intromøder om tilgængelighed/universelt design. : Afholdte temamøder. Den gode historie. : Katalog over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Eksempler på initiativer. Informationsmateriale og antal intromøder. Mål 3: Skabe rammer for fællesskaber både med ligestillede og med andre Indsats: Vi giver gruppeydelser og cafetilbud, hvor det er muligt. Vi ajourfører oversigt over fritidstilbud, som personer med handicap kan deltage i. Vi sætter fokus på tilgængeligheden for alle med udviklingen af handicapvenlige faciliteter og aktiviteter, herunder en udbygning af de eksisterende søndagsgåture : Opgørelse af nye initiativer. Oversigt over fritidstilbud. Der har i 2016 været 2 søndagsgåture, som har været i en handicapvenlig form. Der arbejdes pt. på at skabe en handicap-adgang til Vesterhavet ved Vedersø Klit. Side 29

30 i en handicapvenlig form. Mål 4: Styrke det aktive medborgerskab med inddragelse af frivillige, pårørende, netværk og øvrigt civilsamfund Indsats: Vidensdeling og ideudvikling på tværs af organisationen. Alle fag-og stabsområder sætter initiativer i gang f.eks. møder, hvor vi drøfter grænserne mellem medarbejdernes og de frivilliges/pårørendes roller. Alle fag- og stabsområder sætter initiativer i gang i forhold til at gøre borgere med handicap aktive/frivillige. : Opfølgning på politik om det gode liv. Opgørelse af nye initiativer. Referater fra møder med frivillig erfagruppen. Målsætning 3: Mennesker med handicap skal opleve en offentlig indsats, som er sammenhængende og af høj kvalitet Mål 1: Skabe sammenhæng i tilbud på tværs af den kommunale organisation Indsats: Vi måler tilfredsheden med overgangen fra barn til voksen ved løbende at sende spørgeskemaer til de unge og pårørende. Tværfagligt samarbejde er et fast dagsordenspunkt i chefforum i Vi etablerer nye samarbejdsrelationer efter behov og optimerer eksisterende samarbejder for, at borgeren skal være i centrum, uanset hvilket fagområde borgeren er i berøring med, herunder bl.a.: Team Tværs. Koordineret indsats for personer med dobbelt diagnoser, team misbrug og psykiatri/projekt med CBS. Rehabiliteringsteam. : Løbende svar på spørgeskemaer fra brugere og pårørende om oplevelsen af tilfredshed i overgangen fra barn til voksen. Registrering af nye samarbejdsrelationer. Fokusgruppeinterviews i forhold til andre samarbejdsrelationer. Side 30

31 Hjerneskadeteam. Forløbsprogram for angst og depression. Side 31

32

33 Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen bliver konkretiseret gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. sammen med borgere, virksomheder og foreninger mm. Herved er det sikret, at der en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien, og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Politik for Handicap og Psykiatri relaterer sig til følgende målsætninger i: Vækst- og udviklingspolitikken: 9 Politik for det gode liv: 1, 2, 4, 5, 6 Vision for Handicap og Psykiatri Et godt liv med handicap Side 33

34 Målsætning 1: Brugerne skal opleve, at deres ressourcer er i spil, så den enkelte kan bidrage med sit fulde potentiale og opnå øget selvstændighed og livskvalitet Mål 1: Øge anvendelsen af velfærdsteknologi og ITløsninger Indsats: Hvert center iværksætter velfærdsteknologi og ITløsninger i henholdsvis bostøtte, botilbud og dagtilbud evt. med bistand fra projektleder. Initiativerne er evt. finansieret af investeringspuljen. Specialteam laver et dynamisk katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger til brugere og medarbejdere på centrene og i Specialteam, som også beskriver erfaringer ved brugen af løsningerne. Specialteam samarbejder på tværs i og uden for kommunen og videreformidler viden om velfærdsteknologi og digitale løsninger. Specialteam tænker velfærdsteknologi ind ved visitation. Fagområdet deltager i projekt med Aarhus Universitet om Mestring af eget liv (anvendelse af nye teknologier). : Anvendelsen af investeringspuljen til velfærdsteknologi og digitalisering og evt. andre midler. (Viden og Strategi) Dynamisk katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger, som også beskriver erfaringer. Fokusgruppeinterview om oplevet effekt af velfærdsteknologi og ITløsninger. (Viden og Strategi) Opfølgning: I efteråret 2016 starter et projekt om virtuel bostøtte med 40 brugere og 15 medarbejdere. Der er ved at blive lavet et dynamiske katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger til brugere og medarbejdere på centrene og Specialteam. Specialteam anvender i visse opfølgningssager og ved netværksmøder med samarbejdspartnere virtuelle møder. Der er lavet en pixibog i anvendelsen af virtuelle møder. Centrene har fået udstyr til afholdelse af videomøder. Der har været afholdt et temamøde med Århus Universitet, hvor fagområdet har deltaget. Centrene tester Carendo badestol. Tryghedsdyr (sæl og kat) er taget i anvendelse. Wellness Side 34

35 Mål 2: Afdække brugernes behov ved anvendelse af voksenudredningsmetoden (VUM) Indsats: Fagområdet etablerer vidensdelingsgruppe på tværs af centrene og Specialteam ift. at implementere og ensarte brugen af VUM. I nye sager udarbejder Specialteam en VUM, hvor både brugerens ressourcer og støttebehov afdækkes, og brugerne bliver inddraget. Herudover skal Specialteam kortlægge ressourcer i netværket omkring brugeren, hvorefter de indgår i en samlet vurdering. Rådgiver og kontaktperson skal ved hver opfølgning vurdere og aftale, om det er relevant at lave ny VUM i gyngestol og kugledyne, kegletæpper, toilet med tørring og interaktive tavler er afprøvet, og flere ting benyttes nu som en fast del af hverdagen. Robotstøvsugere anvendes på 1 center. Der arbejdes med nye kommunikationsformer (SMS og videomøder) i samarbejdet med pårørende og andre samarbejdspartnere. Tablets bruges, der hvor det er relevant i samarbejdet med brugerne. Der er givet midler fra velfærdsteknologi puljen til projekt Carendo og bostøtte via videosamtale. Der er aftalt fokusgruppeinterview om effekten af virtuel bostøtte i foråret Viden og Strategi er foretager interviewene. : Ledelsesinformation fra Fokus. Ledelsestilsyn. Referater fra Vidensdelingsgruppen. Drejebogen. Opfølgning: Der er etableret en vidensdelingsgruppe, og der har været flere møder i denne gruppe. Gruppen har revideret drejebogen for VUM og FKO. Der udarbejdes en VUM i nye sager, hvor brugerne bliver inddraget. Hvis der ved opfølgninger er væsentlige ændringer, skal der laves en ny aktuel VUM. Side 35

36 eksisterende sager. Specialteam udarbejder guide for gode mål med udgangspunkt i den nye vision det aktive medborgerskab. Specialteam anvender tidsbestemte bevillinger i større omfang. Centrene udarbejder delmål på baggrund af indsatsformål og indsatsmål i bestillingen. Der er ikke udarbejdet en guide med gode mål, men en mappe, hvor gode mål gemmes. I stedet er der lavet et uddannelsesforløb med Mette Lindegaard. Endvidere er der et nøglepersonprojekt om VUM. Der er lavet et spørgeskema om VUM og FKO til brugere, pårørende og medarbejdere. Specialteam anvender tidsbestemte bevillinger og træningsforløb Mål 3: Synliggøre brugernes potentiale ved anvendelse af faglige kvalitetsoplysninger (FKO) Indsats: Fagområdet etablerer vidensdelingsgruppe på tværs af centrene og Specialteam ift. at implementere og ensarte brugen af scoren. Rådgiver fastsætter en score ved visitationen for hvert indsatsmål, som centrenes medarbejdere har fokus på i arbejdet med indsatsmål. Rådgiver og kontaktpersoner italesætter og fastsætter altid scoren ved opfølgning. Rådgiver og kontaktperson inddrager brugeren i FKO. : Ledelsesinformation fra Fokus. (effekt) Ledelsestilsyn. Referater fra Vidensdelingsgruppen. Drejebogen. Opfølgning: Der er etableret en vidensdelingsgruppe, som holder regelmæssige møder. Scoren 3,5 ved visitation overvejes at skulle fjernes. Der er lavet et spørgeskema om VUM og FKO i forbindelse med nøglepersonprojektet. Brugerne inddrages i FKO, hvor det er muligt. Mål 4: Udbyde dagtilbud og beskæftigelse, som understøtter, at brugerne anvender deres fulde potentiale Indsats: Den enkelte brugers ønske om dagtilbud og beskæftigelse samt udviklingspotentiale bliver af rådgiver afdækket ved VUM og FKO, og der er fokus på at sætte udviklingsmål. Centrene har fokus på : Antal fleks- og skånejobs. Fastholdelse i jobbet. Fra 104 til 103/skånejob. Fra 103 til ordinær beskæftigelse. Ledelsestilsyn. Opfølgning: Side 36

37 fleksibilitet i dagtilbuddene, således at de bedst muligt kan imødekomme brugernes ønsker og interesser. Centrene styrker indsatsen for at bistå brugerne med at finde egnet arbejdsplads til et skånejob. Endvidere er centrene behjælpelige med at finde egnet arbejdsplads til fleksjob for at finde arbejdsfunktioner så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt. Det sker i samarbejde med Jobcentret. Der er sket en udvikling siden, målet blev sat. Udgangen af 2014 hhv. 954 fleksjob og 78 skånejob. Juli 2015 hhv fleksjob og 67 skånejob. Udgangen af 2015 hhv fleksjob og 66 skånejob. August 2016 hhv fleksjob og 72 skånejob. Det lille fald i antal skånejobs kan skyldes 2 ting: 1) Job på særlige vilkår har ikke prioriteret det opsøgende arbejde ift. at finde arbejdspladser til borgere i skånejobs (dette grundet sagspres ift. etablering af fleksjob). Der er udelukkende etableret skånejobs, hvor borgere selv har fundet arbejdspladsen. 2) Fleksjobreformen har bevirket, at de borgere, der tidligere fik tilkendt førtidspension, nu får tilkendt et fleksjob på meget få timer (helt ned til 1-2 timer pr. uge). Det betyder, at målgruppen af fleksjobvisiterede er vokset, og antallet af nye førtidspensionister, som kunne få et skånejob, er faldet. Fra 1/ sættes der i Beskæftigelse større fokus på det opsøgende arbejde og etableringen af skånejob. Der er fokus på, at brugerne kan udvikle sig indenfor arbejdet, og at der sker en progression. Man kan godt skifte arbejdsplads. Mange nye brugere er kontanthjælpsmodtagere, hvilket bevirker, at de får LAB Side 37

38 tilbud fra Beskæftigelse. Skelbæk Centret har etableret et samarbejde med Kloster Design. 4-5 brugere arbejder hos denne virksomhed flere dage i ugen, og er således en del af medarbejderstaben i firmaet. Den 1. maj 2016 er 6 brugere fra dagtilbud i Å-Center Syd visiteret fra 104 til 103 tilbud. Der er i november brugere i skånejobs. I Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme sættes der en proces i gang om aktivitetssammenlægning af dagtilbud på Rosengården og Café tilbud i Skjern Støttecenter i samarbejde med projektleder. Centret arbejder med optimering af gruppeydelser. Der vil være sparring med projektleder i forhold til et evt. ikkevisiteret holdundervisningsforløb (med fast normering som i cafetilbud). Centret motiverer brugere til selv at komme til samtaler fremfor at køre ud til brugeren. Målsætning 2: Vi styrker relationer som en ressource Mål 1: Synliggøre ressourcer hos brugerne Indsats: Hvert center iværksætter indsatser, som synliggør brugernes ressourcer i bostøtte, botilbud og dagtilbud. Rådgiver og centrene har fokus på, at bruger også kan være frivillig. : Afholdte temamøder. Brugerfortællinger. Opgørelse af nye initiativer. Opfølgning: Der er afholdt temamøde september 2015 om ADHD, i Side 38

39 Fagområdet holder temamøder i samarbejde med bl.a. Psykinfo samt temaaftener for andre målgrupper herunder personer med senhjerneskade. april 2016 om angst, september 2016 om borderline, oktober 2016 Sindets Karavane. Frivillighed tænkes ind i visitationen. Flere brugere vil gerne være frivillige og være noget for andre. På Skelbæk Centret sættes der fokus på de små succeshistorier på møder. Det er tanken, at der skal samarbejdes med Fjordparken om brugerne som frivillige. Center Vest har udarbejdet en film om brugerne på Grønnegade med fokus på det gode liv med handicap. Der er udarbejdet en fortælling på Itoppen om samarbejdet mellem frivillige og ansatte på Grønbjerghjemmet. I Smedegade har en bruger, hvis mål var øget kontakt med pårørende, købt en Ipad med det formål at facetime med sine pårørende. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme har haft mange aktiviteter på Fredensgade bla. markedsdag og aktivitetsture. Center Bakkehuset lægger i den daglige praksis vægt på, at brugerne bliver aktive deltagere i de forskellige opgaver og afholdt en markedsdag. Mål 2: Skabe rammer for de gode relationer mellem brugere, pårørende og frivillige Indsats: Hvert center skal i bostøtte, botilbud og dagtilbud have indsatser for gode relationer mellem brugere, pårørende, frivillige (både unge og ældre) og det øvrige : Brugerfortællinger. Opgørelse af nye initiativer. Opfølgning: Der er ved at blive lavet en særskilt hjemmeside for Side 39

40 civilsamfund, som giver værdi for brugerne. Specialteam anvender oversigten over frivillige tilbud for målgruppen aktivt ved henvendelser. F.eks. sender vi link med til oversigten ved kvitteringsskrivelse til bruger. frivillige tilbud. Der er en liste med de frivillige tilbud. Centrene og rådgiverne har listen, og den er lagt på kommunens hjemmeside. Der sendes ikke link med til oversigten ved kvitteringsskrivelser til brugerne, da det ikke er vurderet hensigtsmæssigt. Skelbæk Centret har en støtteforening med frivillige og et samarbejde med både unge og ældre, der er frivillige på centret bla. som besøgsven. Center Vest har igangsat et forløb med udvikling af øget samarbejde med frivillige på Brohuset. På Grønbjerghjemmet benyttes frivillige i udstrakt grad. På Enghavevej er en tidligere medarbejder frivillig og planlægger og deltager i arrangementer med brugerne. Frivillige bruges som vågekoner ved forestående dødsfald. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme har afholdt fest for hele centret. Brugere har deltaget i Mini OL i Herning og markedsdage. Å-Center Syd holder nabokaffe og andre arrangementer, der inddrager det omkringliggende samfund. Der er brugere, som har gennemført AMR uddannelse i Herning. En bruger har fortalt om sit liv for Guldagerklubben i Skjern. Brugeren fortalte om det at blive hjemtaget fra Brejning og pludselig opleve retten til at få indflydelse og selv at kunne bestemme. En anden Side 40

41 bruger har på en temadag for FagMed og politikere fortalt om sit skånejob i en børnehave. Der er blevet lavet en brugerfortælling om arbejdet i et dagtilbud på Å- Center Syd. 8 brugere på Metri og SIS har vist 34 erhvervskvinder i Ringkøbing rundt og fortalt om deres arbejde. Center Bakkehuset har en gruppe på 7 tidligere medarbejdere, som fungerer som frivilliggruppe. Målsætning 3: Vi benytter naturen som en aktiv ressource i hverdagslivet Mål 1: Anvende naturen som et aktiv i brugerens hverdag Indsats: Hvert center skal i bostøtte, botilbud og dagtilbud have fokus på at anvende naturen i aktiviteterne for at fremme mental og fysisk sundhed og som metode til at opnå målene i brugerens handleplan. Specialteam synliggør tilgængelighed og mulighederne for at anvende naturen i samarbejde med Land, By og Kultur samt Sundhedscenter Vest. Specialteam og centrene nytænker rammerne for mødet med brugeren, herunder inddrage naturen for at fremme en bedre kontakt. Opgørelse af aktiviteter i naturen. Katalog over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Opfølgning: Der bliver lavet en app (Naturens Rige App) over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Den laves i et samarbejde mellem Land, By og Kultur, SundhedsCenter Vest og Handicap og Psykiatri. Å-Center Syds grønne brugergruppe laver film om tilgængelighed i naturen. De bliver en del af Naturens Rige app. Å-Center Syds brugere har deltaget i cykelløbet Fjorden Side 41

42 Rundt, Skjern Å Challenge og laver en masse aktiviteter i naturen med brugerne. Skelbæk Centret har indledt et samarbejde med Naturstyrelsen om naturgenopretning i hundeskolen ved Ringkøbing samt Momhøje. De har ugentlige ture ud i det blå. Mountainbike baner og hundeskoven benyttes til motion. Og der tilbydes daglige aften gåture på Holmelunden og Satellitten. Center Vest benytter nærmiljøet i forhold til at tage brugerne med ud i naturen. I Smedegade er der etableret et udekøkken. På Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme bruges walk and talk, når der samtales med brugerne. Der er daglige gåture og tilbud om løbeture. De forskellige dagtilbud og cafetilbud planlægger ture i Naturens Rige. Center Bakkehuset er flere gange om ugen ude i naturen med brugerne. Det indgår for en stor dels vedkommende i strukturplanerne. Specialteam benytter sig af walk and talk møder. Målsætning 4: Vi udvikler vores metoder og tilbud, så de understøtter et sundt og aktivt liv Mål 1: Anvende metoder som fremmer udviklingen af brugernes ressourcer Indsats: Hvert center anvender indenfor bostøtte, botilbud og dagtilbud metoder, som fremmer udviklingen af brugernes ressourcer : Opgørelse og effektmåling af nye initiativer, som er taget i brug. Opfølgning: Projektleder i Specialteam Side 42

43 evt. med bistand fra projektleder. Fagområdet deltager i projekt med Aarhus Universitet om Mestring af eget liv (mødet med borgeren). arbejder i samarbejde med centrene med nye midlertidige tilbud (3 på spring) samt Ung i træning. Der arbejdes på en ny tilgang til visitation og nyt tilbud til kortere forløb bla. inspireret af Esbjerg og Horsens Kommuner. Der har været et temamøde med Aarhus Kommune, hvor fagområdet var repræsenteret. På Skelbæk Centret arbejdes med KRAP metoderne. Center Vest arbejder med konceptet Ung i træning, og der udarbejdes metodeplaner for alle beboere i botilbud fra efteråret Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme har flere brugere, som modtager bostøtte på støttecentrene og på Fredensgade, fremfor at personalet kører ud til brugerne. Å-Center Syd anvender flere metoder i hverdagen og arbejder med konceptet 3 på spring. På Center Bakkehuset arbejdes der notorisk med dagdidaktiske metoder, der fremmer udvikling af brugernes ressourcer. Mål 2: Udvikle og tilpasse tilbud til fremtidens behov Indsats: Specialteam i samarbejde med centrene udarbejder hvert år en strategiplan, der beskriver anlægsbehov. Fagområdet tænker velfærdsteknologi og Itløsninger ind, når vi : Strategiplan for udvikling af egne tilbud. Opfølgning: Der er udarbejdet en strategiplan, og anlægsønskerne er bevilliget. Der indtænkes velfærdsteknologi i tilbuddene Side 43

44 Mål 3: Medvirke til at skabe sammenhæng i tilbud på tværs af kommunen bygger nye tilbud eller renoverer. Indsats: Viden og Strategi måler løbende tilfredsheden med overgangen fra barn til voksen ved at sende spørgeskemaer til de unge og pårørende. Vi udvikler samarbejdet løbende med fokus på at optimere arbejdsgangene. Fagområdet etablerer nye samarbejdsrelationer efter behov og optimerer eksisterende samarbejder, herunder: Koordineret indsats for personer med dobbelt diagnoser, team misbrug og psykiatri/projekt med CBS. Rehabiliteringstea m. Hjerneskadeteam. Forløbsprogram for angst og depression. Samarbejde med Sundhed og Omsorg, herunder temadag den 14. september 2015 for undersøgelse af potentiale for indsatser. Fagområdet har lederfokus på at støtte medarbejdere i det tværfaglige samarbejde. efter behov. : Løbende svar på spørgeskemaer fra brugere og pårørende om tilfredsheden i overgangen fra barn til voksen. (Viden og Strategi) Dagsorden og referat fra temamøde med Sundhed og Omsorg. Fokusgruppeinterviews i forhold til andre samarbejdsrelationer. (Viden og Strategi) Opfølgning: Den 29. februar 2016 opsamlingsmøde om tilfredshedsundersøgelsen af samarbejdet mellem Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg. Konklusionen ud over at der var et tilfredsstillende samarbejde var, at følgende emner/indsatser vil Inge Marie og John arbejde med fremadrettet: - Optimere samarbejdsaftalen, herunder at forsøge at skabe en forenkling, gøre indholdet mere klart, undgå gråzoner og lægge op til en smidig arbejdsgang. - Der overvejes, om vi kan gå sammen om fælles kompetencer f.eks. velfærdsteknologi, jura, IT, arbejdsmiljø og frivilligområdet samt sætter fokus på bedre kommunikation og videndeling. - Overveje nye projekter f.eks. fælles aflastningspladser. (Handleplan fra spørgeskema.) Side 44

45 Der har været samarbejdsmøde med Sundhed og Omsorg med fokus på samarbejdet den 14. september 2015, herunder den nye vision. Der har været afholdt samarbejdsmøde den 19. september 2016 mellem Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg med fokus på ny samarbejdsaftale og effekten af den fælles myndighedsuddannelse om samskabelse og kommunikation. Der er igangsat en spørgeskemaundersøgelse til de unge og pårørende vedr. overgangen fra barn til voksen. Der gøres indsatser på at have gode relationer mellem Specialteam og de øvrige samarbejdspartnere/teams. Der laves et fokusgruppeinterview med relevante nøglepersoner indenfor de respektive fagområder, vedr. hvordan man oplever samarbejdsrelationerne, og om der er områder, hvor der skal gøre en indsats for at forbedre samarbejdet. Viden og Strategi er tovholder på opgaven. Side 45

46

47 Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen bliver konkretiseret gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. sammen med borgere, virksomheder og foreninger mm. Herved er der sikret en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien, og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Handicappolitikken relaterer sig til følgende målsætninger i: Vækst- og udviklingspolitikken: 9 Politik for det gode liv: 1, 2, 4, 5, 6 Handicappolitikkens vision Et godt liv med handicap Side 47