Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern kommune

Transkript

1 Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen bliver konkretiseret gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. sammen med borgere, virksomheder og foreninger mm. Herved er der sikret en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien, og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Handicappolitikken relaterer sig til følgende målsætninger i: Vækst- og udviklingspolitikken: 9 Politik for det gode liv: 1, 2, 4, 5, 6 Handicappolitikkens vision Et godt liv med handicap

2 Målsætning 1: Mennesker med handicap skal opleve, at deres ressourcer er i spil, så de kan bidrage med deres fulde potentiale og opnå øget selvstændighed og livskvalitet Mål 1: Øge anvendelsen af velfærdsteknologi og IT-løsninger Vi udarbejder et tværfagligt dynamisk idekatalog over mulige løsninger med forventet nytteværdi. Vi deltager i projekt med Aarhus Universitet vedrørende mestring af eget liv (anvendelse af nye teknologier). De enkelte fag- og stabsområder sætter initiativer i gang evt. finansieret af investeringspuljen. Anvendelse af investeringspuljen til velfærdsteknologi og digitalisering og evt. andre midler. Fokusgruppeinterview om borgernes oplevede effekt af velfærdsteknologi og IT-løsninger. I efteråret 2016 startede et projekt om virtuel bostøtte med 40 brugere og 15 medarbejdere. Der er lavet et dynamiske katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger til brugere og medarbejdere på centrene og Specialteam. Specialteam anvender i visse opfølgningssager og ved netværksmøder med samarbejdspartnere virtuelle møder. Der er lavet en pixibog i anvendelsen af virtuelle møder. Centrene har fået udstyr til afholdelse af videomøder, men anvender ikke videomøder så meget. Der har været afholdt et temamøde med Århus Universitet, hvor fagområdet har deltaget. I visitationen er rådgiverne opmærksomme på apps til borgerne f.eks. til at skabe struktur, reminder om medicin og til at lave indkøbssedler. Vendepunktet er i gang med et projekt omkring borgerskærme. En del af samtalerne med borgerne foregår via videoløsningen. Der er oprettet 3 sager i projektbanken. Centrene har testet Carendo badestol. Tryghedsdyr (sæl og kat) er taget i

3 Mål 2: Fremme et sundt liv Mål 3: Udbyde dagtilbud, skole og uddannelse på lige fod med andre Vi skaber differentierede indsatser med henblik på sundhed for denne gruppe af borgere. Personalet skal sikre, at der er let adgang til de sunde valg, og de bør opmuntre og holde fast i de vaner, som skaber et sundt liv. Vi udarbejder ud fra sundhedspolitikkens forpligtende samarbejdsaftaler med fagområderne, som indbefatter personer med handicap og sindslidelse. Vi iværksætter to typer af indsatser: anvendelse. Wellness gyngestol og kugledyne, kegletæpper, toilet med tørring og interaktive tavler er afprøvet, og flere ting benyttes nu som en fast del af hverdagen. Robotstøvsugere anvendes på 1 center. Der arbejdes med nye kommunikationsformer (SMS og videomøder) i samarbejdet med pårørende og andre samarbejdspartnere. Tablets bruges, der hvor det er relevant i samarbejdet med brugerne. Der er givet midler fra velfærdsteknologipuljen til projekt Carendo og bostøtte via videosamtale. Det har været afholdt fokusgruppeinterview om effekten af virtuel bostøtte. Der har været nogle tekniske udfordringer, men nogle af dem er løst, og det har afstedkommet nye projekter i Handicap og Psykiatri omkring virtuel bostøtte. Der skal fortsat arbejdes med at have fokus på velfærdsteknologi løsninger til borgerne. Der sker hele tiden en udvikling i form af nye løsninger. Regional undersøgelse om sundhedstilstanden Hvordan har du det (Sundhedsprofil)/Borgerpanelundersøg else. Opfølgning på politik om det gode liv. Der henvises til opfølgning på sundhedspolitikken og de forpligtende samarbejdsaftaler. Afventer opfølgningen på Sundhedspolitikken og de forpligtende samarbejdsaftaler. Antal klager indgivet til Klagenævnet for Specialundervisning.

4 Indsatser med henblik på at så mange som muligt kan modtage dagtilbud, undervisning og uddannelse i almene tilbud Dagtilbud og skoler arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Alle dagtilbud og skoler udarbejder en plan for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Hvis det er nødvendigt, stilles der hjælpemidler og ekstra personaleressourcer til rådighed. Indsatser med henblik på at børn og unge i specialiserede tilbud udvikler sig og bliver så dygtige, de kan. Til de børn og unge, som trives, lærer og udvikler sig bedst i et specialiseret tilbud, har Ringkøbing-Skjern Kommune en specialbørnehave, flere specialskoletilbud og et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for unge mellem 16 og 25 år (STU). Det pædagogiske tilbud og undervisningen tilrettelægges efter barnets eller den unges forudsætninger. Evaluering af inklusionsindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune som led i evalueringen af Undervisningsministeriets samarbejdsprojekt med 18 kommuner om understøttelse af omstilling til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Dokumentation i øvrigt udarbejdet i forbindelse med dialogbaseret aftalestyring. Ringkøbing-Skjern Kommune har i perioden haft et samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud gennem Læringskonsulentkorpsets inklusionsteam. I den forbindelse er der udarbejdet en rapport om inklusionsindsatsen i kommunen. I rapporten konkluderes det overordnet, at inklusion balancen mellem det specielle og det almene er en kompleks opgave, der ikke løses med et snuptag. Det var udfordringen før lovændringen og vil være det i fremtiden. Udvikling og forandring er et lang sejt træk. Ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at fastholde de opnåede resultater kræves et fortsat fokus på og fastholdelse af de mål og aktiviteter, der er valgt. En spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere viser blandt andet, at der er pæne medarbejderandele, som angiver opbakning til inklusionstanken, at lederne føler sig rimeligt kompetente til at lede inkluderende arbejde, og at der er pæne andele, som oplever, at inklusion lykkes samlet set. Lederne er generelt mere positive i deres vurderinger end medarbejderne. I Ringkøbing-Skjern Kommune udgør segregeringsgraden på folkeskoleområdet, dvs. andelen af børn i specialtilbud, 4,1% i 2016.

5 Mål 4: Inddrage handicappede i arbejdsstyrken Indsatser afventer Beskæftigelsesplanens indsatser, som vedtages af Byrådet i november Der har ikke været gennemført undersøgelser, som kan dokumentere kvaliteten af specialundervisningen i Ringkøbing-Skjern Kommune. En indikation på udviklingen i samarbejdet med forældrene kan dog findes i klagestatistikken. Klagenævnet for Specialundervisning har i 2016 modtaget 3 fra Ringkøbing- Skjern Kommune. Klagenævnet modtog i alt 327 klager fra alle landets kommuner. Der arbejdes fortsat med indsatsen. Antal af fleks- og skånejobs. Udgangen af 2014 hhv. 954 og 78. Udgangen af 2015 hhv og 66. Udgangen af 2016 hhv og 72. Ved udgangen af august 2017 hhv og 73. Det lille fald i antal skånejobs kan skyldes 2 ting: 1) Job på særlige vilkår har ikke prioriteret det opsøgende arbejde ift. at finde arbejdspladser til borgere i skånejobs (dette grundet sagspres ift. etablering af fleksjob) Der er udelukkende etableret skånejobs, hvor borgere selv har fundet arbejdspladsen. 2) Fleksjobreformen har bevirket, at de borgere, der tidligere fik tilkendt førtidspension, nu får tilkendt et fleksjob på meget få timer (helt ned til 1-2 timer pr. uge). Det betyder, at målgruppen af fleksjobvisiterede er vokset, og antallet af nye førtidspensionister, som kunne få et skånejob, er faldet. Fra 1/ er der sat større fokus på det opsøgende arbejde og etableringen af skånejob.

6 Der arbejdes fortsat med indsatsen. Målsætning 2: Mennesker med handicap skal indgå ligeværdigt og fordomsfrit i samfundets mange fællesskaber Mål 1: Synliggøre ressourcerne hos mennesker med handicap Vi afholder temamøder i samarbejde med bl.a. Psykinfo samt temaaftener for andre målgrupper herunder personer med senhjerneskade. Afholdte temamøder. Den gode historie. Der er afholdt temamøder i politikperioden omkring ADHD, angst, borderline, Sindets Karavane og Sindets Dag. Lokalafdelingen for Bedre Psykiatri holder tilsvarende temadag, hvorfor der ikke er det samme behov for en kommunal indsats. Frivillighed tænkes ind i visitationen og i forløbene med borgerne. Flere brugere vil gerne være frivillige og være noget for andre. På Skelbæk Centret sættes der fokus på de små succeshistorier på møder. Det er tanken, at der skal samarbejdes med Fjordparken om brugerne som frivillige. Center Vest har udarbejdet en film om brugerne på Grønnegade med fokus på det gode liv med handicap. Der er udarbejdet en fortælling på Itoppen om samarbejdet mellem frivillige og ansatte på Grønbjerghjemmet. I Smedegade har en bruger, hvis mål var øget kontakt med pårørende, købt en Ipad med det formål at facetime med sine pårørende. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme har haft mange aktiviteter på Fredensgade bl.a. markedsdag og aktivitetsture. Center Bakkehuset lægger i den daglige praksis vægt på, at brugerne

7 bliver aktive deltagere i de forskellige opgaver og afholdt en markedsdag. Der arbejdes med målet i sammenhæng med samskabelsesprojekter. Mål 2: Fremme fokus på tilgængelighed/univer selt design i kommunens organisation via undervisning/informati on Vi arbejder målrettet og tværfagligt om øget tilgængelighed og om mulighederne for at anvende naturen. Vi udarbejder informationsmateriale og holder intromøder om tilgængelighed/universelt design. Katalog over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Eksempler på initiativer. Informationsmateriale og antal intromøder. Der er lavet en app (Naturens Rige App) over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Den er lavet i et samarbejde mellem Land, By og Kultur, SundhedsCenter Vest og Handicap og Psykiatri. Det er en løbende indsats, at have fokus på tilgængelighed. Mål 3: Skabe rammer for fællesskaber både med ligestillede og med andre Vi giver gruppeydelser og cafetilbud, hvor det er muligt. Vi ajourfører oversigt over fritidstilbud, som personer med handicap kan deltage i. Vi sætter fokus på tilgængeligheden for alle med udviklingen af handicapvenlige faciliteter og aktiviteter, herunder en udbygning af de eksisterende søndagsgåture i en handicapvenlig form. Opgørelse af nye initiativer. Oversigt over fritidstilbud. Der er lavet en oversigt over fritidstilbud, som er på hjemmesiden. Land, By og Kultur har i 2016 afholdt 2 søndagsgåture, som har været i en handicapvenlig form. I 2017 har der været afholdt 3 søndags-gåture, som har været særlig egnet for bevægelseshandicappede. Man kan sige, at søndags-gåturene i det hele taget tager hånd omkring den mentale sundhed, og det er vores medarbejderes oplevelse, at der er en del deltagere, som kommer for sig selv, men for at søge det uforpligtende fællesskab en gåtur er. Mht. den handicapvenlige sti med

8 Mål 4: Styrke det aktive medborgerskab med inddragelse af frivillige, pårørende, netværk og øvrigt civilsamfund Vidensdeling og ideudvikling på tværs af organisationen. Alle fag-og stabsområder sætter initiativer i gang f.eks. møder, hvor vi drøfter grænserne mellem medarbejdernes og de frivilliges/pårørendes roller. Alle fag- og stabsområder sætter initiativer i gang i forhold til at gøre borgere med handicap aktive/frivillige. adgang til havet, fik vi i første gang afslag fra Naturstyrelsen til at placere den ved Vedersø Klit. Vi har indklaget afgørelsen. Vi arbejder på en plan B vedr. placeringen. Det er en løbende indsats. Opfølgning på politik om det gode liv. Opgørelse af nye initiativer. Referater fra møder med frivillig erfagruppen. Vedr. opgørelse af nye initiativer henvises til Politik for Handicap og Psykiatri. Der har været afholdt møder i hhv. den centrale erfagruppe og erfagruppen indenfor Handicap og Psykiatri. Der er i kommunen besluttet en ny organisering vedr. det frivillige område, og der har der været afholdt frivilligdage. Der skal fortsat være i fokus. Målsætning 3: Mennesker med handicap skal opleve en offentlig indsats, som er sammenhængende og af høj kvalitet Mål 1: Skabe sammenhæng i tilbud på tværs af den kommunale organisation Vi måler tilfredsheden med overgangen fra barn til voksen ved løbende at sende spørgeskemaer til de unge og pårørende. Tværfagligt samarbejde er et fast dagsordenspunkt i chefforum i Vi etablerer nye samarbejdsrelationer efter behov og optimerer eksisterende samarbejder for, at borgeren skal være i Løbende svar på spørgeskemaer fra brugere og pårørende om oplevelsen af tilfredshed i overgangen fra barn til voksen. Registrering af nye samarbejdsrelationer. Fokusgruppeinterviews i forhold til andre samarbejdsrelationer. Den 29. februar 2016 opsamlingsmøde om tilfredshedsundersøgelsen af

9 centrum, uanset hvilket fagområde borgeren er i berøring med, herunder bl.a.: Team Tværs. Koordineret indsats for personer med dobbelt diagnoser, team misbrug og psykiatri/projekt med CBS. Rehabiliteringsteam. Hjerneskadeteam. Forløbsprogram for angst og depression. samarbejdet mellem Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg. Konklusionen ud over at der var et tilfredsstillende samarbejde var, at følgende emner/indsatser vil Inge Marie og John arbejde med fremadrettet: - Optimere samarbejdsaftalen, herunder at forsøge at skabe en forenkling, gøre indholdet mere klart, undgå gråzoner og lægge op til en smidig arbejdsgang. - Der overvejes, om vi kan gå sammen om fælles kompetencer f.eks. velfærdsteknologi, jura, IT, arbejdsmiljø og frivilligområdet samt sætter fokus på bedre kommunikation og videndeling. - Overveje nye projekter f.eks. fælles aflastningspladser. (Handleplan fra spørgeskema.) Der har været samarbejdsmøde med Sundhed og Omsorg med fokus på samarbejdet den 14. september 2015, herunder den nye vision. Der har været afholdt samarbejdsmøde den 19. september 2016 mellem Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg med fokus på ny samarbejdsaftale og effekten af den fælles myndighedsuddannelse om samskabelse og kommunikation. Endelig har der været samarbejdsmøde med Sundhed og Omsorg den 18. september 2017 om nyt fra fagområderne samt opstart af arbejdsgangsanalyser. Der har været en spørgeskemaundersøgelse til de unge og pårørende vedr. overgangen fra barn til voksen. Besvarelsen har været meget begrænset, men der følges op på de få fokusområder, der kom ud af besvarelserne. Der gøres indsatser på at have gode relationer mellem Specialteam og de øvrige samarbejdspartnere/teams. Der laves et fokusgruppeinterview med relevante nøglepersoner indenfor

10 de respektive fagområder, vedr. hvordan man oplever samarbejdsrelationerne, og om der er områder, hvor der skal gøre en indsats for at forbedre samarbejdet. Viden og Strategi er tovholder på opgaven. Undersøgelsen, som er igangsat, vedrører områder, hvor der samarbejdes på tværs: ressourceforløbene, senhjerneskadeområdet og Team Tværs. Der skal fortsat være fokus på at skabe sammenhæng i tilbud på tværs.