K K R S J Æ L L A N D

Transkript

1 D AG SORDEN 2011 K K R S J Æ L L A N D Dato: 7. juni 2011 Tidspunkt: 09:30 (formøde kl. 8.30) Sted: Sørup Herregaard, Sørupvej 26, Sørup KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Meddelelser Regionalpolitiske sager Tema: Forslag til regional udviklingsstrategi Tema: Koordinering af kommunernes energi- og klimaindsats Tema: Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet kommunesporet Kommunal medfinansiering og puljer på sundhedsområdet mio. kr. puljen under landdistriktsprogrammet og Grøn Vækst Praksisplan for fysioterapi Nedlæggelse af pladser på Kildebo i Faxe Flygtningefordeling Fordeling af uddannelsespladser på uddannelsen til sundhedsplejerske IT-understøttelse af sundhedsaftalerne i Region Sjælland Udviklingen i den kommunale indsats for hjerneskadede Møde i Vækstforum Sjælland den 17. maj Møde med transportministeren i Øresundskomiteen Udpegninger af suppleant til det regionale beskæftigelsesråd KKR Forslag til mødeplan Punkter til næste møde Sager på vej til kommende møder Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: adr Godkendelse af referat fra møde i KKR Sjælland den 12. april Det indstilles, at referatet af møde i KKR Sjælland den 12. april 2011 godkendes. Sagsfremstilling Referatet fra møde i KKR Sjælland den 12. april 2011 blev udsendt til KKR-medlemmerne den 15. april Elektronisk nyhedsbrev blev udsendt samme dag. SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Meddelelser SAG NR.: tnn Nyt fra MOVIA Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning SIDE 4

5 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Tema: Forslag til regional udviklingsstrategi SAG NR.: tnn Den anden regionale udviklingsstrategi (RUS) skal vedtages af Regionsrådet inden den 1. januar Region Sjælland lægger op til, at strategien vil bygge på de eksisterende initiativer og erfaringer og samtidig tage afsæt i de generelle tendenser og regionens geografiske placering, der vil præge udviklingen fremover. Forslaget til RUS en er blevet til i dialog med mange aktører i regionen, herunder fire møder med kommunalpolitikere. Udover selve strategien er der udarbejdet udkast til 2 årig handlingsplan. Planen sendes til høring fra den 21. juni til 9. september Udkast til RUS og./.. handlingsplan vedlægges separat. Kommunaldirektør Henrik Kolind vil indlede punktet. Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter udkast til den regionale udviklingsstrategi Sagsfremstilling Den regionale udviklingsstrategi beskæftiger sig særligt med helhedsorienteret udvikling, vækst og velstand med fokus på infrastruktur, kultur, uddannelse, erhverv beskæftigelse og turisme. Herudover lægges særlig vægt på samspillet og udviklingsmulighederne med både danske og udenlandske naboregioner. RUS en skal særligt ses i sammenhæng med Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsstrategi og kommuneplanstrategier. Dertil kommer de særlige indsatser, der er beskrevet i fx Kompetenceparat 2020, Strategi og Handlingsplan for turisme i Region Sjælland, Strategisk Handlingsplan for Femern Bælt indsatsen m.v. I fire tværgående temaer, der med hver sin vinkel beskriver de regionale styrkepositioner samt hvordan, der kan bygges videre på disse for at sikre regional vækst og udvikling på et bæredygtigt grundlag. Temaerne er: Talent, ildhu og nytænkning SIDE 5

6 Byg på regionens styrker - Region Sjælland går foran Kompetenceløft på alle niveauer Region Sjælland styrker det internationale samarbejde. Der er opstillet en vision og ti målsætninger for den regionale udvikling. For hver målsætning er der opstillet et effektmål. De ti målsætninger og effektmål er: 1. Regionens velstand skal fortsat øges Mål: Den årlige realvækst i BNP pr. indbygger skal være på niveau med gennemsnittet i de danske regioner 2. Region Sjælland er den grønne region i Europa i 2020 Mål: I 2020 skal mindst 20 pct. af energiforsyningen i Region Sjælland være baseret på vedvarende energikilder 3. Kompetenceniveauet skal øges markant på alle niveauer Mål. I 2020 er vi den region, hvor uddannelsesniveauet hos borgerne stiger mest sammenlignet med andre danske regioner og målt i forhold til Regionens natur, kultur og købstæder samt nærheden til Hovedstaden skal bruges aktivt til at skabe en attraktiv region for borgere og virksomheder Mål: Den turismerelaterede omsætning skal være øget med mindst 600 mio. kr. i 2015 i forhold til Balanceret udvikling i regionen Mål: I perioden forventes udviklingen i indkomstniveau og beskæftigelsesandel uændret eller stigende i samtlige kommuner i regionen 6. Regionen skal udnytte den stærke offentlige sektor, som drivkraft til udvikling af nye ideer og iværksætteri Mål: I 2014 skal andelen af vækstiværksættere i regionen svare til landsgennemsnittet på 10,5 pct. 7. Regionen skal tiltrække test- og demonstrationsprojekter inden for områder som miljø- og energiteknologi samt sundheds- og velfærdsområdet Mål: Der er etableret mindst én yderligere test- og demonstrationsfacilitet, dels inden for energi og miljøområdet og dels inden for velfærdsområdet inden 2014 SIDE 6

7 8. Der er god tilgængelighed i alle dele af regionen. Mål: Region Sjælland vil sammen med kommunerne og andre centrale regionale aktører arbejde målrettet for at tiltrække statslige trafikinvesteringer til regionen. 9. Region Sjælland skal aktivt udnytte sin placering som bindeled i udvikling korridoren mellem Øst- og Vestdanmark, Skandinavien og resten af Europa til at fremme den regionale udvikling gennem et voksende arbejdsmarkedsopland Mål: Region Sjælland vil udnytte mulighederne i at være centralt placeret i udviklingskorridoren Stockholm/Oslo-København-Hamburg og dermed i udviklingen af Østersøregionen 10. Region Sjælland vil fremme den interregionale brobygning for at styrke integra ionen i de grænsenære regioner Mål: Der vil ske en stigning i virksomheder og institutioner, der indgår internationale samarbejdsaftaler. På administrativt niveau er der nedsat en tværkommunal-/ regional gruppe, som har drøftet indholdet i strategien. De kommunale medlemmer i gruppen er kommunaldirektør Henrik Kolind, Roskilde, kommunaldirektør Henrik Damm, Kalundborg, udviklingsdirektør Rie Perry, Slagelse, teknisk direktør Torben Nøhr, Køge og KKR Sjællands sekretariat Tema: Koordinering af kommunernes energi- og klimaindsats SAG NR.: tnn KKR Sjælland drøftede den 9. november 2010 et oplæg fra Lolland Kommune om at etablere et fælleskommunalt udviklingsselskab baseret på kommunale og fælleskommunale forsyningsselskaber. Formålet var at fremme det grønne vækstpotentiale i kommunerne i Region Sjælland, især på energi- og klimaområdet. KKR Sjælland besluttede at anbefale, at Energiklyngecenter Sjælland udarbejder et oplæg til, hvordan koordineringen mellem kommunerne eventuelt kan styrkes i den allerede etablerede struktur../... Energiklyngecenter Sjælland har udarbejdet vedlagte oplæg. SIDE 7

8 K 17 anbefaler, at kommunerne bakker op om Energiklyngecentret, idet centret på en effektiv måde vil kunne medvirke til at løfte kommunerne og erhvervenes indsatser på klima- og miljøområdet. Kommunaldirektør Henrik Kolind vil indlede punktet. KRR Sjællands formandskab indstiller, at: KKR Sjælland drøfter de kommunale fordele ved at koordinere klimaog energiområdet i fællesskab efter oplæg fra Henrik Kolind KKR Sjælland opfordrer kommunerne til at bruge og støtte Energiklyngecentret i forhold til udviklingen af klima- og energiområdet i region Sjælland, herunder at medfinansiere driften i en toårig periode og købe konsulentydelser i centret KKR Sjælland anmoder Energiklyngecentret om en redegørelse for de miljø- og beskæftigelsesmæssige effekter af centrets indsats én gang årligt startende primo Sagsfremstilling Energiklyngecenter Sjælland blev etableret i efteråret Centrets formål er at modne projekter inden for klima- og energiområdet med fokus på at reducere Co2 og skabe nye arbejdspladser i region Sjælland. Energiklyngecentrets drift og aktiviteter er i dag finansieret af EU mål 2 og Vækstforum Sjælland midler. Herudover bidrager Region Sjælland samt Lolland, Kalundborg og Roskilde kommuner med finansiering i form af arbejdskraft. Den 1. maj 2012 slutter Energiklyngecenter Sjællands nuværende finansiering. Energiklyngecenter Sjælland arbejder målrettet i forlængelse af kommunale, regionale, nationale og internationale strategiske udmeldinger for at sikre en sammenhæng imellem de aktiviteter, der søsættes. Det har indtil nu resulteret i 14 projekter inden for energirenovering og vedvarende energiforsyning. Projekterne er kommet i stand i samarbejde med ni kommuner, forsyningsselskaber og andre aktører som virksomheder og vidensinstitutioner. I øjeblikket igangsættes der desuden nye aktiviteter hver måned, og det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte fremover. Der er følgende grunde til at koordinere kommunernes klima- og energiindsats: Fordi det er nødvendigt at skabe et effektivt samarbejde mellem kommunerne i Region Sjælland Fordi det er dyrt for kommunerne at opfylde deres lovpligtige energiopgaver SIDE 8

9 Fordi KL og Energistyrelsen anbefaler, at kommunerne gennemfører en strategisk og koordineret energiplanlægning Fordi der er mange nye arbejdspladser at hente i en fælles kommunal indsats. Kommunerne samarbejder allerede med Energiklyngecentret om at definere behov og indsatsfelter. Aktiviteterne fokuserer hver især på at skabe nye arbejdspladser inden for klima og energiområdet og samtidig løse nogle af kommunernes forpligtigelser i forhold til borgmesterpagten samt øvrige forpligtigelser om reduktion af CO2 udledning. For at styrke indholdet i projekterne er det vigtigt at inddrage samarbejdspartnere og eksperter så tidligt i forløbet som muligt. Derfor har Energiklyngecentret opbygget et stort fagligt kompetencenetværk. Der er desuden indgået aftaler med rådgivningsfirmaer, advokater og fundraisere med henblik på at sikre, at Energiklyngecentret til enhver tid kan trække på deres ekspertise. Endelig har centret skabt overblik over eksterne finansieringsmuligheder. Med henblik på at forestå den nødvendige fremtidige koordinering på området efter 1. maj 2012 anbefaler K 17, at kommunerne i en indkøringsperiode deles om basisudgifterne til kommende drift og aktiviteter. Efter en toårig periode skal centret være selvfinansierende. K17 s anbefaling i forhold til centrets finansiering sker ud fra den betragtning, at det tager tid at opbygge et nyt videncenter på et relativt nyt kommunalt område. Målsætningen for den fremtidige finansiering er også at holde basisudgiften så lav som muligt og så supplerer basisudgiften med konsulentopgaver. Finansieringen vil ligge et sted mellem ca. 1,75 kr. og 2,00 kr. pr. indbygger alt afhængig af, hvor mange kommuner der ønsker at finansiere til centret. Det vil være Energiklyngecentrets målsætning at fundraise eksterne midler, der matcher basisudgifterne med minimum en faktor to. Det er Energiklyngecentret, som koordinerer tilslutningen til centret. SIDE 9

10 3.3. Tema: Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet kommunesporet SAG NR.: adr Det lave uddannelsesniveau i regionen er et fælles problem. KKR Sjælland og Region Sjælland har derfor besluttet at gå sammen om en fælles indsats kaldet Kompetenceparat Sagen har været drøftet på KKRmødet i februar Det er hensigten, at det fælles politiske fokus i Kompetenceparat 2020 bliver en katalysator og sætter ekstra fart og fokus på det arbejde, der allerede i dag er i gang i kommunerne, i regionen på uddannelsesinstitutionerne og i erhvervslivet. Der er udarbejdet et forslag til fælles overordnede målsætninger, og ideer./. til kommunale fokusområder - kommunesporet. Der er nu behov for aktivt at inddrage kommunernes viden og arbejde i det fælles projekt. Kommunalbestyrelsernes fortsatte politiske fokus og aktive indsats er helt nødvendig, hvis der skal skabes resultater. Kommunaldirektør Per Røner, Stevns Kommune indleder punktet. Det indstilles, at KKR Sjælland: Tiltræder de syv fælles overordnede målsætninger for kompetenceparat 2020, Indsamler eksempler fra kommunerne på, hvordan man arbejder med området med henblik på vidensindsamling og ideudveksling, I den forbindelse spørger kommunerne om man arbejder med særlige af fokusområderne. Sagsfremstilling Udfordringerne og udgangspunktet i region Sjælland er: En lang række analyser viser, at uddannelsesniveauet er problem for udviklingen i region Sjælland En række analyser viser en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og værdiskabelse Mindre end hver tiende i den private sektor har en længerevarende uddannelse Værdiskabelsen i region Sjælland er den laveste på landsplan og 6,6 % under landsgennemsnittet, Region Sjælland har haft en produktivi- SIDE 10

11 tetstilvækst på gennemsnitlig 0,4 % i perioden , hvilket gør det til regionen med den laveste udvikling Region Sjællands virksomheder investerer under en 1/10 del af det beløb i forskning og udvikling som Region Hovedstadens virksomheder gør De regionale erhvervsspecialiseringer afspejles ikke tilsvarende i specialisering på uddannelse Virksomhederne har vanskeligt ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft Regionens kommuner er kendetegnet ved et forskelligt udgangspunkt. Adgang til uddannelsestilbud i region Sjælland uddannelsesmuligheder på Sjælland skal fastholdes og udvikles Uden handling vil rekord mange unge fremover stå uden en kompetencegivende uddannelse (17,8 % af ungdomsårgang 2007 opgjort på forventet kompetencegivende uddannelse 25 år efter 9. klasse). Regionens muligheder vil både på kort og på langt sigt afhænge af evnen til at vende udviklingen. Det er en kendsgerning, at vækst og viden hænger sammen. En veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for konkurrencedygtighed og erhvervsudvikling. Derfor består det fælles initiativ i en fælles indsats inden for en lang række områder: Et kompetenceløft på alle niveauer fra ung til gammel, og initiativer for at tiltrække og fastholde højtuddannet og faglært arbejdskraft på Sjælland. Vi starter ikke på bar bund. Der foregår allerede i dag en mangfoldighed af indsatser for at løfte området. Det fælles projekt skal bygge på disse initiativer, og på de styrkeområder, som regionen har. De fælles overordnede mål foreslås at være: Ud af komfort-zonen kompetenceløft på alle niveauer Region Sjælland skal leve op til de nationale målsætninger om, at 95 pct. af ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 50 pct. en videregående uddannelse. Der skal være fokus på nye læringsformer m.v. Uddannelsesskift skal være let og uproblematisk Uddannelser på Sjælland skal styres fra Sjælland Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer Slip internationaliseringen løs SIDE 11

12 Der er vedlagt et uddybende fælles målsætningspapir. Det er vigtigt, at./. samtlige relevante aktører høres og inddrages i det videre arbejde, og at målsætningerne opfattes som genstand for drøftelse hos alle parter. Ydermere er det væsentligt, at de enkelte aktørgrupper/sektorer kan opstille egne mål for deres indsats i Kompetenceparat Det er hensigten at koordinere initiativet mellem region og kommuner m.fl. på administrativt niveau. Kommunesporet I vedlagte idepapir kommunesporet ridses det store kommunale an-./. svarsområde op, og der peges på mulige fokusområder. Næste skridt i processen er en aktiv inddragelse af kommunernes arbejde til det fælles projekt via indsamling af gode eksempler. Materialet samles til et fælles idekatalog. Det skal understreges, at initiativet tænkes at bygge på eksisterende fora Kommunal medfinansiering og puljer på sundhedsområdet SAG NR.: tnn Et foreløbigt skøn fra Region Sjælland for den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet giver kommunerne i regionen en merudgift på 86 mio. kr. i KKR Sjællands formandskab har rettet henvendelse til Region Sjælland herom med en anmodning om, at sagen drøftes på møde i kontaktudvalget den 7. juni På møde i Sundhedskoordinationsudvalget den 26. maj 2011 drøftedes merudgiften og sammenhængen til den tværsektorielle pulje på 3,5 mio. kr., som regionen har afsat i budget SIDE 12

13 Det indstilles, at KKR Sjælland Tager orienteringen om henvendelsen fra KKR Sjællands formandskab til Region Sjælland om merudgiften på 86 mio. kr. til kommunal medfinansiering i 2011 til efterretning KKR Sjælland og Region Sjælland drøfter, hvordan sammenhængen mellem den kommunale medfinansiering og den tværsektorielle pulje i Region Sjælland kan indrettes på en hensigtsmæssig måde KKR Sjælland drøfter sundhedsområdet som tema på møde den 24. august 2011, herunder den tværsektorielle pulje KKR Sjælland anbefaler alle kommuner i regionen at afvise evt. forslag fra regionen om stigninger i udviklingsbidrag for Sagsfremstilling Region Sjælland har i notat af 18. maj 2011 redegjort for at kommunernes medfinansiering foreløbig skønnet bliver 86 mio. kr../. højere end budgetteret. Notatet vedlægges. Der er i budgetaftale 2011 for Region Sjælland afsat 7 mio. kr. til forebyggelse og samarbejde med kommunerne. Det er forudsat, at kommunerne medfinansierer halvdelen med medarbejdertimer. Formålet med puljen er at styrke og forankre det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet. På møde i Sundhedskoordinationsudvalget den 26. maj 2011 blev det drøftet, hvordan der kan skabes en sammenhæng mellem den tværsektorielle pulje og merudgiften til medfinansiering. Et forslag kunne være, at man ved en forøgelse af puljen kunne reducere i antallet af indlæggelser og dermed reducere medfinansieringsudgiften. Når den ændrede model for kommunal medfinansiering træder i kraft i 2012 afskaffes det kommunale grundbidrag til regionerne. Den kommunale medfinansiering vil herefter udelukkende bestå af aktivitetsbestemt afregning. Der er dog det forbehold, at loven ikke er vedtaget endnu. Kommunerne skal fremover udelukkende betale det kommunale udviklingsbidrag på 100 kr. pr indbygger (2003-niveau). På den baggrund lægges der op til, at KKR Sjælland ligesom de forrige år afviser evt. forslag fra regionen om stigninger i kommunernes udviklingsbidrag. SIDE 13

14 mio. kr. puljen under landdistriktsprogrammet og Grøn Vækst SAG NR.: tnn Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at kommuner og regioner får mulighed for at medfinansiere egne indsatser under landdistriktsprogrammet inden for en ramme på mindst 200 mio. kr. pr. år i perioden Såvel kommuner som regioner er ifølge Grøn Vækst aftalen partnere i udmøntningen af 200 mio. kr. puljen. Information om puljen./. vedlægges. Der er ikke på forhånd fastlagt en bestemt model for, hvordan samarbejdet mellem kommuner og region om udmøntning af puljen skal organiseres. På den baggrund lægges der op til, at KKR Sjælland drøfter, hvordan kommunernes indflydelse og de kommunale interesser i forhold til puljen varetages bedst muligt. Det indstilles, at KKR Sjælland indgår en politisk aftale med regionen om, hvordan den regionale udmøntning af puljen skal ske K17 og regionens administration samarbejder om udarbejdelsen af et fælles programforslag som godkendes af KKR Sjællands formandskab og Region Sjælland, idet KKR Sjælland og kontaktudvalget ikke mødes inden ansøgningsfristen den 1. oktober Det indstilles endvidere, at det igennem den politiske aftale bl.a. skal sikres, at Det regionale program har et bredere fokusområde end udelukkende Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, så det også kan omfatte projekter vedrørende bl.a. landdistriktsudvikling og Grøn Vækst (miljø-, vand- og naturområdet). SIDE 14

15 Sagsfremstilling KL, Danske Regioner og FødevareErhverv (under Fødevareministeriet) har den 16. maj 2011 indgået en aftale om udmøntning af den såkaldte 200 mio. kr. pulje under landdistriktsprogrammet og i relation til Grøn Vækst. Aftalen indebærer, at puljen udmøntes i en model, hvor det overlades til kommuner og region i fællesskab at danne en programgruppe, der skal formulere et program med overordnede formål, prioritering mellem de involverede tilskudsordninger, målgrupper, målsætninger m.v. Fødevareministeriet har lagt op til en model, hvor der er fuld konkurrence om midlerne, så de bedste programmer får flest penge. Pengene fordeles altså ikke imellem regionerne efter objektive kriterier som fx antal landdistriktskommuner el.lign. Derfor er det afgørende, hvordan man regionalt får formuleret programmet og sammensat programgruppen. Der er ikke i aftalen fra den 16. maj fastlagt en bestemt model for, hvordan arbejdet med at udmønte puljen skal organiseres regionalt. Der er derimod lagt op til, at nedsættelse og organisering af programgruppen skal aftales mellem kommuner og region. Deri ligger, at man kan forestille sig forskellige modeller i forskellige regioner. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at alle kommuner i udgangspunktet inviteres med og dermed får mulighed for at være med til at præge programmet. Regionerne har gennem længere tid gjort forberedelser til at udmønte puljen i regi af Vækstforum og lagt op til, at de overordnede regionale prioriteringer bør være dem, der er formuleret i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi. Fødevareministeriet lægger dog op til, at alle kommuner i en region skal være velkomne i programgrupperne, og at der skal køre en ny og åben proces, hvor alle inviteres med. Ud over sammensætningen af programgruppen er det vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, at der er tale om et relativt bredt program. Der kan som udgangspunkt formuleres projekter inden for følgende fem tilskudsordninger: nye arbejdspladser i landdistrikterne (LAG-bekendtgørelse) attraktive levevilkår i landdistrikterne (LAG-bekendtgørelse) natur og miljøprojekter netværksaktiviteter og afsætning af fødevarer udvikling og demonstration vedrørende det primære jordbrug og vedrørende forarbejdning i fødevaresektoren. Det regionale program skal således omfatte andre projekter og prioriteringer end dem, der er formuleret i Vækstforums erhvervsudviklingsstra- SIDE 15

16 tegi. Her har kommunerne især interesse i muligheder for tilskud til landdistriktsudvikling (etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne) samt til natur- og miljøprojekter, der begge er klare kommunale opgave- og ansvarsområder Praksisplan for fysioterapi SAG NR.: tnn I følge overenskomsterne skal regionen og kommunerne i regionen udarbejde en fælles plan for tilrettelæggelse af den fysioterapeutiske betjening i regionen. Planen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold om den fysioterapeutiske kapacitet. Samarbejdsudvalget for fysioterapi har den 13. april 2011 besluttet, at./. sende udkastet til praksisplan for fysioterapi i høring. Udkastet vedlægges separat. Det indstilles, at KKR Sjælland beslutter at sende praksisplanen for fysioterapi i høring. Sagsfremstilling Regionen har myndighedsansvaret for den almene fysioterapi med tilskud og almen ridefysioterapi. Kommunerne overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi samt vederlagsfri ridefysioterapi. Det er kendetegnede for fysioterapi, at det tilbydes i både hospitalssektor, praksissektor og den kommunale sektor med udgangspunkt i indgåede overenskomster. Det giver særlige udfordringer med hensyn til koordinering og samarbejde. SIDE 16

17 Sygesikringstilskuddet til fysioterapi udgør ca. 39 pct. af honoraret til fysioterapeuten. Til vederlagsfri fysioterapi dækker kommunerne 100 pct. af udgiften. Sygesikringens tilskud til ridefysioterapi udgør 80 pct. af honorarerne til henholdsvis fysioterapeut og rideskole. I de tilfælde, hvor patienten samtidig er berettiget til vederlagsfri fysioterapi dækkes 100 pct. af honoraret. Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi målt i faste priser er steget med 15,6 pct. for regionen som helhed fra 2008 til 2010, mens antallet af ydelser i samme periode er steget med 13,5 pct. Målt i kroner svarer det til en merudgift på ca. 6 mio. kr. fra 2008 til 2010 for de 17 kommuner i region Sjælland. Gennemsnitstallene dækker over meget store variationer i udviklingen af udgifter og ydelser til borgere fra de enkelte kommuner. Udgifterne er steget mindst i Stevns Kommune med en stigning på 1,2 pct., mens Vordingborg Kommune må notere den højeste stigning på 52,8 pct. I praksisplanen anbefales, at: Den fysioterapeutiske kapacitet på praksisområdet fastholdes uændret i planperioden Registreringer af ydernummer, kapacitet, personroller mv. gennemgås med henblik på at sikre korrektheden af oplysningerne til brug for kapacitetsvurdering Kommunernes tilbud om vederlagsfri fysioterapi løbende registreres med henblik på vurdering af den samlede kapacitet Der ved stillingtagen til fremtidige ansøgninger lægges vægt på tilgængelighed for borgerne og en vurdering af den eksisterende kapacitetsmæssige dækning set i sammenhæng med demografiske og geografiske vilkår for området Der etableres et samarbejds- og dialogforum mellem hver enkelt kommune og de praktiserende fysioterapeuter Der i planperioden sættes fokus på implementeringen af kliniske retningslinjer i behandlingspraksis i Region Sjælland Regionens mobile ydernumre så vidt muligt tilknyttes klinikker, ligesom privatpraktiserende fysioterapeuter så vidt muligt bør indgå i mono/flerfaglige fællesskaber, hvor det ikke er i modstrid med overordnede hensyn om geografisk spredning af kapaciteten og tilgængelighed til fysioterapi for borgerne Årsager og sammenhænge til udviklingen i udgifter og ydelser i forhold til de forskellige fysioterapiformer analyseres nærmere med udgangspunkt i en detaljeret kortlægning i udvalgte kommuner Der i planperioden er fokus på en faglig anvendelse af best practice for at sikre den bedst mulige anvendelse af ressourcerne SIDE 17

18 Der i planperioden via dialog og kontrol er fokus på korrekt anvendelse af overenskomsten i forhold til anvendelse og registrering af ydelser. Efter behandlingen i KKR Sjælland udsendes udkastet til praksisplan til høring blandt samarbejdspartnere i perioden 9. juni 26. september Nedlæggelse af pladser på Kildebo i Faxe SAG NR.: adr KKR Sjælland blev på møde den 12. april 2011 orienteret om, at Faxe Kommune har henvendt sig til den administrative styregruppe med et ønske om at nedlægge et antal pladser på et højt specialiseret neurorehabiliteringstilbud og dermed reducere antallet af pladser i rammeaftalen. en for Faxe Kommunes henvendelse er en faldende belægning og deraf følgende utilstrækkelig rentabilitet. Styregruppen ønskede forinden, der træffes beslutning at analysere og vurdere, hvorledes forsyningssikkerheden er på dette område. Det indstilles, at KKR Sjælland følger K17 s anbefaling om, at Kildebo trækkes ud af rammeaftalen med henvisning til den usikre efterspørgsel, og Styregruppen indenfor 3 måneder undersøger en mere velegnet model for drift og finansiering af Kildebo. Sagsfremstilling Faxe Kommunes omsorgsudvalg har den 17. februar 2011 henvendt sig til den administrative styregruppe for rammeaftalen i forbindelse med sit højt specialiserede neurorehabiliteringstilbud efter servicelovens 107 (midlertidige botilbud) Kildebo. Faxe Kommune ønsker hurtigst muligt at nedlægge 14 pladser på Kildebo og dermed reducere antallet af pladser./. i rammeaftalen. Faxe Kommune tilkendegiver som baggrund for sin henvendelse, at taksten forudsætter, at 10 ud af 14 pladser er belagt, og at det mod forventning har vist sig vanskeligt at sikre tilstrækkelig belægning til at sikre rentabilitet. Da styregruppen orienterede om sagen i april 2011 var der en belægning svarende til den budgetterede. SIDE 18

19 Tilbuddet beskrives blandt andet som følger: Kildebo er et tilbud efter servicelovens 107 (midlertidige botilbud). Ideen med tilbuddet er, at senhjerneskadede fra for eksempel trafikuheld kommer i korte intensive rehabiliteringsforløb, hvorefter de kan fortsætte uden tilbud eller i andre former for tilbud. Styregruppen har henvendt sig til de kommuner i KKR Sjælland, der siden efterår 2008 har brugt tilbuddet (12 ud af 17). Overordnet set meldes om et uændret behov på senhjerneskadeområdet. I forhold til den konkrete anvendelse af pladser på Kildebo meldes om vigende behov og efterspørgsel i forhold til Kildebo. Styregruppen hæfter sig imidlertid./. ved, at tilbagemeldingerne fra de kommuner, der bruger Kildebo, ikke danner et helt klart billede af forsyningssituationen og herunder brugerkommunernes behov. Det har ikke været muligt for den tværgående netværksgruppe på området (voksne handicappede) i tilstrækkeligt omfang at belyse det samlede behov for 107 pladser i regionen. Netværksgruppen vedrørende voksne handicappede vurderer, at det er alvorligt, hvis det eneste specialiserede rehabiliteringstilbud i regionen lukker. Ifølge netværksgruppen har alle kommuner brug for et tilbud af Kildebos art, der er en kortvarig og koncentreret rehabiliteringsindsats i umiddelbar forlængelse af udskrivning fra hospital. I dag findes der kun to andre lignende tilbud i regionen, Søndersø Bo & rehabiliteringscenter i Maribo med tre pladser og Kurhus i Dianalund med 18 pladser. I sin henvendelse ønsker Faxe Kommune at trække 107-tilbuddet Kildebo ud af rammeaftalen hurtigst muligt, og at procedure for opkrævning af akkumuleret tab iværksættes, samt at de ledige pladser fortsat anvendes til tilbud efter servicelovens 107, og søges afsat efter konkrete forhandlinger, herunder på senhjerneskadeområdet. Den nye lovgivning på området har betydet ændringer for, hvornår en institution fremadrettet er omfattet af rammeaftalen. Alle kommunale tilbud er som udgangspunkt fremadrettet omfattet af rammeaftalen med mindre de alene anvendes af driftskommunen i så fald indgår de kun som en orienterende oversigt. Tilbud, som benyttes af to eller flere kommuner i regionen skal behandles mere indgående i rammeaftalens henholdsvis faglige udviklingsdel (udviklingsstrategien) og kapacitets- og økonomistyringsdel (styringsaftalen). SIDE 19

20 Tilbud, hvor driftskommunen har indgået aftale med en eller få andre kommuner om at stille pladser til rådighed kan dog undtages fra styringsaftalen forudsat at aftalen mellem de involverede kommuner omfatter udvikling af taksterne for tilbuddet, prisstruktur og frister for afregning. Disse tilbud vil dog stadig indgå i udviklingsstrategien. Undersøgelsen af anvendelsen af Kildebo skaber et billede af, at de enkelte kommuner anvender en hjemtagningsstrategi. Denne strategi kan på længere sigt undergrave kommunernes mulighed for at kunne løse en række af de mere specialiserede opgaver. Dette kan nemt føre til, at mindre kommuner får sværere ved at løfte opgaven, og at det samlet set dermed bliver dyrere løsninger. Styregruppen har således drøftet flere aspekter af sagen - dels muligheden for at skabe en mere velegnet model for driften af Kildebo eventuelt i samarbejde med de kommuner, der anvender Kildebo, og dels muligheden for på baggrund af det vigende behov og den manglende efterspørgsel til Kildebo, at institutionen trækkes ud af rammeaftalen. K17 anbefaler, at Kildebo trækkes ud af rammeaftalen med henvisning til den usikre efterspørgsel. Det anbefales endvidere, at styregruppen indenfor tre måneder undersøger en mere velegnet model for drift og finansiering af Kildebo. For eksempel via et samarbejde med brugerkommuner at undersøge muligheden for at aftale en form for basisabonnement, tilslutningsaftale, underskudsdækning, basisforbrug el. lignende. Faxe Kommune viderefører igangværende behandlingsforløb og fastholder institutionen til årets udgang. SIDE 20

21 3.8. Flygtningefordeling 2012 SAG NR.: adr Udlændingeservice har som i tidligere år udmeldt landstallet for flygtninge, som må påregnes at skulle have opholdstilladelse i Landstallet er fastsat til De fem KKR havde mulighed for senest den 1. maj 2011 at indgå en frivillig aftale om fordelingen på de fem regioner. I lighed med tidligere år har KKR Hovedstaden oplyst til Udlændingeservice, at man ikke kan indgå en frivillig aftale om regionskvoterne for Derfor har Udlændingeservice pr. brev den 13. maj 2011 meddelt KKR Sjælland regionstallet for kommunerne i region Sjælland til 518. Det indstilles, at KKR Sjælland på vegne af kommunerne meddeler Udlændingeservice, at der er enighed om den fordeling mellem de 17 kommuner i KKR Sjælland, der fremgår under sagsfremstillingen, svarende til den forventede fordeling efter den matematiske fordelingsmodel. Sagsfremstilling Udlændingeservice har meddelt følgende regionskvoter for 2012: Region 2012 Region Hovedstaden 489 Region Sjælland 518 Region Syddanmark 790 Region Midtjylland 737 Region Nordjylland 466 Total (landstal) 3000 Kommunalbestyrelserne inden for regionerne skal herefter søge at aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er fastsat i regionskvoterne, skal boligplaceres i Aftalen skal meddeles Udlændingeservice inden den 10. september 2011, jf. integrationslovens 8, stk. 1. Såfremt kommunekontaktrådene inden for en region ikke inden den 10. september 2011 har givet Udlændingeservice meddelelse om indgåelse af en frivillig aftale om kommunekvoterne, fastsætter Udlændingeservice inden den 30. september 2011 for hver kommune i regionen det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i 2012, jf. integrationslovens 8, stk. 3. SIDE 21

22 Hvis kommunerne i regionen ikke indgår en frivillig aftale, vil Udlændingeservice fordele regionskvoten mellem kommunerne efter den matematiske fordelingsmodel. Det må forventes, at der i sådanne tilfælde vil blive fastsat følgende kommunekvoter: I modellen indgår faktorer som befolkningsgrundlag, antal familiesammenførte forrige år samt andel af flygtninge og indvandrere. Landstallet for 2012 er 750 højere end landstallet for For kommunerne på Sjælland betyder det, at regionskvoten i 2012 er på 518 og dermed 76 højere end kvoten i Kommunerne kompenseres via et månedligt grundtilskud pr. flygtning for udgifter til modtagelse, boligplacering m.v. SIDE 22

23 3.9. Fordeling af uddannelsespladser på uddannelsen til sundhedsplejerske SAG NR.: adr Specialuddannelsen i sundhedspleje er blevet revideret og forventes at træde i kraft den 1. januar Uddannelsen udbydes som udgangspunkt to steder i landet i Aarhus og København. Der skal fremover ske en fordeling af de 100 årligt dimensionerede uddannelsespladser kommunerne imellem. For at sikre en tilstrækkeligt bred geografisk rekruttering til uddannelsen foreslås det, at KKR koordinerer fordelingen af uddannelsespladserne. Det indstilles, at KKR Sjælland påtager sig opgaven med at fordele de 15 uddannelsespladser på sundhedsplejerskeuddannelsen mellem kommunerne. Fordelingen kan eventuelt ske i regi af dimensioneringsudvalget for SOSU-uddannelsen. Sagsfremstilling Den nye specialuddannelse i sundhedspleje har en varighed på halvandet år og er i forhold til den tidligere uddannelse forlænget med et halvt år. Det ekstra halve år skal primært styrke de studerendes praktiske færdigheder, og er derfor tilrettelagt som seks måneders praktik. For at påbegynde specialuddannelsen skal en ansøger have indgået en seks måneders ansættelsesaftale med en kommunal sundhedspleje. Under det halve års praktik modtager den studerende løn fra arbejdsgiveren, og under den resterende del af uddannelsen SU. Kommunerne er kompenseret for opgaven, hvilket der er redegjort nærmere for i KL s budgetvejledning for 2009/10. Uddannelsen er dimensioneret til 100 uddannelsespladser årligt og udbydes som udgangspunkt på professionshøjskolerne VIA i Århus og Metropol i København. Erfaringen viser, at det kan være svært at rekruttere sundhedsplejersker til stillinger uden for de større byer. Der synes derfor at være behov for en model, der skaber bedre mulighed for rekruttering af sundhedsplejersker også uden for de større byer. KKR har i dag opgaven med at koordinere og dimensionere på en række andre uddannelser (SOSU, pædagog og sygeplejersker), og den nye opgave kunne derfor fint ses i sammenhæng hermed. SIDE 23

24 Der lægges derfor op til en model, hvor de 100 uddannelsespladser fordeles ligeligt (efter bloktilskudsnøglen) mellem de fem KKR., og at der i det enkelte KKR udarbejdes en fordelingsmodel kommunerne imellem. Konkret vil det betyde, at KKR Sjælland vil være ansvarlig for at stille 15 uddannelsespladser til rådighed årligt. I og med at uddannelsen kun udbydes to steder i landet, er der brug for at uddannelsen kan tilrettelægges fleksibelt. Det kunne fx være ved at udbyde hele eller dele af uddannelsen som fjernundervisning. Det forudsætter imidlertid, at de aftagende kommuner er i tæt dialog med de udbydende professionshøjskoler om tilrettelæggelse og afvikling af uddannelsen IT-understøttelse af sundhedsaftalerne i Region Sjælland SAG NR.: tnn Sundhedskoordinationsudvalget har den 26. maj 2011 behandlet oplæg til handlingsplan for II-understøttelse af sundhedsaftalerne i Region./. Sjælland. Oplægget vedlægges. Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning KKR Sjælland drøfter sundhedsområdet som tema på møde den 24. august 2011, herunder IT understøttelsen. Sagsfremstilling Som opfølgning på vedtagelsen af sundhedsaftalerne i de 17 kommuner og Region Sjælland er der udarbejdet en fælles plan for IT-området. Planen er et behovs-katalog indeholdende alle de kommunikationer i relationen mellem kommune og sygehuse, som ideelt set kunne understøttes elektronisk. De kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler kommunerne, at de orienterer sig i oplægget, idet IT-understøttelsen er helt centralt for den bedst mulige implementering af intentionerne i sundhedsaftalerne. SIDE 24

25 Det er aftalt med KKR Sjællands formandskab, at sundhedsområdet bliver et tema på KKR Sjællands møde den 24. august 2011, herunder ITunderstøttelsen Udviklingen i den kommunale indsats for hjerneskadede SAG NR.: mta/adr Der er i den senere tid rejst kritik af den kommunale indsats for hjerneskadede. Kritikken lyder på, at kommunerne ikke bruger de specialiserede tilbud på hjerneskadeområdet i samme omfang som tidligere, og ikke selv har den nødvendige neurofaglige viden til at genoptræne og rehabilitere borgere med hjerneskade. KL s svar på kritikken er, at der er behov for at se på de eksisterende tilbud og understøtte den igangværende udvikling, hvor tilbuddene i stigende grad gives i borgerens nærmiljø i kommunerne. Det kan i den forbindelse oplyses, at den nedsatte styregruppe for rammeaftalen i KKR Sjælland foreslår, at netop senhjerneskadeområdet bliver et fokuspunkt i udviklingsstrategien for KKR Sjælland vil få forslaget til udviklingsstrategi forelagt på møde i august Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Hjerneskadeforeningen og Netværk for særlige hjerneskadetilbud har henvendt sig til Folketingets Socialudvalg, Sundhedsudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg for at udtrykke deres bekymring over udviklingen på hjerneskadeområdet. Hjerneskadeforeningen har i den forbindelse foreslået, at kommunerne via lovgivningen forpligtes til at stå for driften af et passende antal hjerneskadecentre, som finansieres objektivt. Ligeledes har formand for Danske Regioner, Bent Hansen sammen med Hjernesagen haft en kronik i Jyllandsposten, hvor de i hårde vendinger kritiserer kommunernes varetagelse af området. Her melder Danske Regioner ud, at en regional overtagelse af opgaven kunne være en løsning. SIDE 25

26 ./. Formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg Anny Winther har skrevet til Folketingets tre udvalg for at svare på kritikken. I brevet slås fast, at kommunerne naturligvis skal sikre, at de borgere, som har bedst af at blive genoptrænet og rehabiliteret i et særligt hjerneskadetilbud, bliver det; og at det skal sikres, at der er disse tilbud. Dette forsyningsansvar sikres gennem rammeaftalerne. Endvidere fastslår KL i brevet, at de muligheder, som kommunalreformen gav, skal udnyttes. Med reformen blev der skabt mulighed for at etablere kvalificerede løsninger tættere på borgerens eget hjem. Flere og flere kommuner ser, at de kan etablere helhedsorienterede og effektive løsninger på hjerneskadeområdet, som giver gode resultater for borgerne. Det gør de ved at sikre en koordineret, tværfaglig og målrettet indsats i borgerens nærmiljø mellem fx ergo- og fysioterapeuter, jobcenter, neuropsykolog, talepædagog og socialrådgiver. Det betyder også, at kravene til de specialiserede hjerneskadetilbud ændrer sig. Der er behov for en udvikling, hvor de i højere grad understøtter den indsats, som sker i borgerens nærmiljø i kommunerne. I sammenhæng hermed vil kommunerne have forskellige behov for at trække på de specialiserede tilbud som fx hjerneskadecentrene alt efter størrelse af kommune og afhængigt af hvilke tilbud og kompetencer, kommunen i forvejen har. Sundhedsstyrelsen præsenterer i løbet af sommeren 2011 tre forløbsprogrammer på hjerneskadeområdet (hhv. voksne og børn samt apopleksiområdet), som vil være et godt afsæt til at få en fornuftig arbejdsdeling og organisering af området. Der er i forbindelse hermed afsat 150 mio. kr. i finansloven til et løft af indsatsen på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. Der er et fælles behov for, at kommunerne bliver bedre til at dokumentere deres indsats og forklare de ændringer, som sker på hjerneskadeområdet. For eksempel i forhold til spørgsmålene: Hvad er baggrunden for, at kommunerne i mindre grad bruger de tidligere amtslige hjerneskadetilbud? Hvilke nye tilbud har kommunerne etableret? Hvad er effekten af de tilbud, som hjerneskadede borgere tilbydes? Hvordan er der skabt bedre sammenhæng i indsatsen i borgerens nærmiljø? Det kan i den forbindelse oplyses, at den nedsatte styregruppe for rammeaftalen i KKR Sjælland foreslår, at netop senhjerneskadeområdet bli- SIDE 26

27 ver et fokuspunkt i udviklingsstrategien for KKR Sjælland vil få forslaget til udviklingsstrategi forelagt på møde i august KL har iværksat en afdækning af kommunernes organisering af hjerneskadeområdet såvel til brug i det politiske arbejde som til inspiration for andre kommuner. Det er samtidig nødvendigt, at kommunerne enkeltvist og regionalt arbejder med at forbedre dokumentationen af deres indsats, således at formålet med og det konkrete indhold i ændringerne af hjerneskadetilbuddene synliggøres Møde i Vækstforum Sjælland den 17. maj 2011 SAG NR.: tnn Der gives i sagsfremstillingen et overblik over de væsentligste sager på Vækstforum Sjællands møde den 17. maj Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Øresundsaktiviteter Vækstforum Sjælland drøftede, hvilke aktiviteter i Øresundsregi Vækstforum deltager i og medfinansierer fremover. Det blev aftalt, at Vækstforum på det kommende møde tager stilling til den fremtidige satsning på aktiviteter i Øresundsregionen. Til det formål udarbejder administrationen et notat om Øresundsregionen som strategisk satsningsområde. Der forsøges også udarbejdet en oversigt over, hvad der er kommet ud af det hidtidige engagement i geografien. Partnerskabsaftale: forslag til kommende fyrtårne Der skal forberedes et regionalt indspil til dette års revidering af partnerskabsaftalen mellem regeringen og Vækstforum Sjælland. Økonomi- og Erhvervsministeriet er statens koordinator for den regionale partnerskabsaftale om vækst og beskæftigelse, som er indgået mellem regeringen SIDE 27

28 og Vækstforum Sjælland. Ministeriet har primo maj 2011 udmeldt tidsplan og forventninger til indhold i de kommende aftaler. Tyngden i de kommende aftaler forventes i lighed med sidste år at ligge på fyrtårnene. Der blev foreslået følgende temaer for mulige fyrtårne i den kommende partnerskabsaftale: Femern Bælt Vækststrategi Regional kompetencesatsning Teknologiudvikling på energiområdet Fødevaresatsningen Tiltrækning af kapital til regionen. De kommunale medlemmer af Vækstforum bemærkede generelt, at det er vigtigt, at partnerskabet går begge veje, således, at staten også leverer ind til løsning af eventuelle udfordringer for regionen. I forhold til Femern Bælt blev det bemærket, at det er vigtigt, at kommunerne har en rolle. Ultimo oktober 2011 vil regeringen komme med et udspil til nye partnerskabsaftale med Vækstforum Sjælland. Vækstforum Sjælland vil behandle sagen på møde den 6. december "Internationale virksomheder" Temaet Internationale virksomheder er det andet tema i 2011 i Vækstforums Sjællands handlingsplan Under temaet igangsættes et større projekt sammen med Væksthus Sjælland med henblik på at styrke virksomhedernes internationale aktiviteter. Økonomi I 2011 er der i alt 73 mio. kr. til erhvervsudviklingsaktiviteter, heraf er 8 mio. kr. rammesat af Regionsrådet til anvendelse til aktiviteter med umiddelbar positiv effekt på virksomhedernes vækstmuligheder og arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder, fortrinsvis inden for en grøn og energirigtig region I den disponerede ramme for 2011 ligger endnu 6 mio. kr. til årets sidste to temaer, som er beskrevet i Handlingsplan og 4 mio. kr. til rammesatte aktiviteter fra Regionsrådet. Hertil er der afsat 3 mio. fra de regionale udviklingsmidler per tema. Som led i det fortsat fokuserede strategiarbejde og som en konsekvens af, at der er begrænsede frie regionale erhvervsudviklingsmidler, blev SIDE 28

29 det vedtaget, at Vækstforum Sjælland tager en time-out for ansøgninger til de regionale erhvervsudviklingsmidler for den resterende del af Time-out en vil ikke omfatte følgende type af ansøgninger: Ansøgninger om idéer til de kommende temaer Ansøgninger på baggrund af tidligere godkendte idéer, det vil sige allerede reserverede midler Ansøgninger til mål 2 som ikke omfatter øvrig regional medfinansiering Møde med transportministeren i Øresundskomiteen SAG NR.: tnn Transportminister Hans-Christian Schmidt mødtes den 16. maj 2011 med politikere fra Øresundskomiteens forretningsudvalg for at diskutere trafikken i Øresundsregionen. I sagsfremstillingen redegøres for mødet med ministeren. Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Øresundskomiteen er enig om, at togtrafikken over Øresund er en fundamental del i den integration, som Øresundskomiteen arbejder for at udvikle. En stærk øresundsintegration giver vækst og dermed øget velfærd til fordel for hele Danmark og hele Sverige. Den aktuelle situation i DSBFirst, udviklingen med en Femernforbindelse og den stadig stigende arbejdspendling mellem de tre regioner: Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne viser ifølge Øresundskomiteen, hvor vigtigt det er, at der skabes ét fælles organ, der har ansvar for sammenhængen i den overordnede kollektive trafik i Øresundsregionen. I den forbindelse præciserede Henrik Holmer (som repræsenterer kommuner i KKR Sjælland i Øresundskomiteen) ovenfor ministeren, at det er af vital betydning, at hele Sjælland og Lolland/Falster sammen med region Hovedstandens kommuner opfattes som én pendlerregion. Der SIDE 29

30 pendler dagligt borgere fra region Sjælland ind til Hovedstaden hvorfor en opdeling af Sjælland i flere trafikregioner ikke giver mening. Formandskabet vil drøfte udfordringerne indenfor den kollektive trafik med KKR Hovedstadens Formandskab. Endelig er der løbende dialog med Region Sjælland herom. SIDE 30

31 4. Udpegninger 4.1. af suppleant til det regionale beskæftigelsesråd SAG NR.: adr En af de suppleanter KKR Sjælland har indstillet til det regionale beskæftigelsesråd (RBR) har ønsket at trække sig fra posten. KKR Sjælland skal derfor indstille en ny suppleant. Det indstilles, at KKR Sjælland indstiller byrådsmedlem Tuncay Yilmaz, Roskilde (F) som ny suppleant i det regionale beskæftigelsesråd. Sagsfremstilling KKR Sjælland har fem medlemmer og fem suppleanter i det regionale beskæftigelsesråd. Byrådsmedlem Henrik Stougaard, Roskilde (F), der er suppleant for byrådsmedlem Linda Nielsen, Sorø (F) har ønsket at trække sig fra posten som suppleant. KKR Sjælland skal derfor indstille en ny suppleant. SIDE 31

32 5. KKR 5.1. Forslag til mødeplan 2012 SAG NR.: adr Der fremlægges forslag til mødeplan for KKR Sjælland for Det indstilles, at KKR Sjælland godkender følgende mødeplan for 2012: Onsdag den 18. januar 2012, kl Tirsdag den 20. marts 2012, kl Onsdag den 13. juni 2012, kl Tirsdag den 28. august 2012, kl Onsdag den 7. november 2012, kl Med forudgående gruppemøder fra klokken Sagsfremstilling KKR Sjællands mødedatoer i 2012 foreslås fastlagt, som det fremgår ovenfor. Mødetidspunkter for møderne foreslås at være som hidtil fra kl til med efterfølgende frokost. Der vil være formøder fra kl SIDE 32

33 6. Punkter til næste møde 6.1. Sager på vej til kommende møder SAG NR.: adr KKR Sjælland orienteres nedenfor om sager på vej til de kommende møder. Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Det kommende møde i KKR Sjælland er aftalt til den 24. august 2011 kl (Der er formøder fra ). Mødet den 24. august 2011 finder sted på Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted. Der er følgende sager på vej til KKR Sjælland: Drøftelse af forslag til styringsaftale og udviklingsstrategi på det specialiserede social- og undervisningsområde Opfølgning på takst- og udgiftsudviklingen Drøftelse af status på sundhedsaftalen med Region Sjælland, herunder fællespulje og IT understøttelse Den regionale aftale mellem KKR Sjælland og Væksthus Sjælland om specialiseret erhvervsservice Status på ansøgningen til 200 mio. kr. puljen. SIDE 33