Uddannelsesplan for lærerstuderende på Th. Langs Skole

Transkript

1 Uddannelsesplan for lærerstuderende på Th. Langs Skole 1

2 1. Kultur og særkende som uddannelsessted Skolens historie Th. Langs skole er en fri grundskole i Silkeborgs midtby med klasse samt egen SFO. Skolen er grundlagt i 1882 af Theodora Lang og havde dengang et solidt religiøst afsæt, som afspejles i skolens logo: Tro håb - kærlighed (kors-anker-hjerte). Theodora Lang blev tilbage i 1896 optaget af undervisningsformen i nogle franske nonneskoler en form som vi i dag vil betegne som projektorienteret undervisning. Det centrale i dette undervisningssyn er, at eleverne bliver dygtige til at arbejde integreret med forskellige faglige områder, at de lærer at sortere, at vurdere og formidle - og ikke mindst at praktisk/musiske aktiviteter både indgår som en del af en dannelsesproces og som stimulering af optimale læringsmuligheder. I dag præsenterer skolen sit værdigrundlag således: Th. Langs Skoles menneskesyn er baseret på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Den enkelte elev skal støttes i at forstå sig selv som en del af en større helhed, og dermed i både at opnå tro på egne muligheder og i at udvikle forståelse for andre kulturer, for medbestemmelse og medansvar og for rettigheder og pligter. Skolens værdigrundlag er baseret på et læringssyn, der har det mål at fremme elevernes faglige dygtighed, færdigheder og selvstændige tænkning gennem et alsidigt og varieret tilbud af arbejdsmetoder og udtryksformer, hvorigennem eleverne sikres lyst til at lære og fordybe sig. Th. Langs Skoles undervisningssyn afspejles gennem en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og giver mulighed for fordybelse og faglig udfordring. Undervisningen er endvidere baseret på en dannelseskultur, hvor eleverne udfordres kropsligt og æstetisk, således at fantasi, kreativitet og skabende virksomhed bliver vigtige elementer i elevernes læreprocesser. Skolen har siden sin start i 1882 været en del af samarbejdet mellem en række forskellige uddannelsesinstitutioner, bl.a. Th. Langs lærerseminarium (indtil 1986) og en kostskole (indtil 1972). I dag samarbejder skolen tæt med VIA Silkeborg. Skolen er fortsat en selvstændig institution med egen bestyrelse, og samarbejdet med Th. Langs HF og Th. Langs VUC er begrænset til et formaliseret samarbejde. Skolen har været igennem et generationsskifte siden 2005 både ledelses- og personalemæssigt. Elevtallet er på ca. 370 elever og medarbejderstaben på ca. 40 pers. En fri grundskoles særlige muligheder Se bekendtgørelsen af lov om friskoler og private grundskoler (kap.1 stk.1, stk. 2 og 1a, stk. 2 og 1c). 2

3 Organisation Skoleleder er Tine Kristiansen, viceskoleleder er Jakob Kleist, SFO-leder er Hanne Kaa og regnskabsfører er Jane Weis Henriksen. Skolen er organiseret i teams, som primært har ansvaret for en klasse. Den enkelte lærer er oftest tilknyttet to teams. Ofte som faglærer i det ene og som klasselærer i det andet. Lærernes og pædagogernes fælles samarbejdsorgan med ledelsen er primært pædagogisk råd (PR) og pædagogisk udvalg (PU). PU, som består af tre lærere, formanden for PU, SFO - leder og ledelse, tilrettelægger pædagogiske dage og møderne i pædagogisk råd. Lærerne i PU er også storteamkoordinatorer. Alle lærere deltager i storteammøder fire gange årligt. Der er storteams for bh.kl. 2. klasse, klasse, klasse. PR udpeger medlemmer til et ansættelsesudvalg, der sammen med ledelsen ansætter nye medarbejdere. Bestyrelsen Skolens bestyrelse varetager den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for Børne- og Undervisningsministeren i forhold til skolens økonomi og drift. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, der vælges af og blandt forældrene på skolen. Personalet er repræsenteret ved PR-formanden, TR samt skolens ledelse. Regnskabsføreren er med som sekretær på møderne. Bestyrelsen vælger en tilsynsførende (p.t. Karl Aage Baarstrøm), som årligt udarbejder en tilsynserklæring med det formål at dokumentere, at skolen står mål med folkeskoleloven. Undervisningen på Th. Langs Skole Undervisningen tager sit udgangspunkt i trinmålene indenfor de enkelte fag. En del af trinmålene opfyldes i basistimerne, og en anden del opfyldes i bloktimerne. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen benyttes en vekselvirkning mellem klasseundervisning, individuelt arbejde og arbejde i grupper. Ved skoleårets start laves der en årsplan både for basis- og bloktimer for den enkelte klasse. Derudover udarbejdes der en fælles årsplan for Lille Hus. Det er vigtigt, at årsplanen er vejledende og dermed kan justeres dels fordi eleverne kan være optaget af nogle ting, som vi ønsker at forfølge, dels fordi der kan være særlige behov i en klasse. Basistimer Dansk, matematik, kristendom (Lille Hus), science (overbygning), sprog, idræt, musik og fællessamlinger ligger i basistimer. I undervisningen arbejdes der med faglige begreber, og der trænes systematisk med faglige færdigheder. Vi ønsker med basistimerne at skabe en læring igennem en alsidig undervisning med varierede læringsformer. Bloktimer I bloktimerne arbejdes projektorienteret - nogle gange med udgangspunkt i ét fag, andre gange tværfagligt. Blok tager sit afsæt i erfaringspædagogikken og den praktiske læringsform, Hands-on. Skolen åbner sig mod verden, og verden åbner sig for skolen. Vi ønsker at se læring gennem æstetiske, kreative og kropslige læreprocesser. Der er tid til fordybelse og forundring, som til sammen er medvirkende til at stimulere elevernes nysgerrighed, som er fundamental for elevernes læring. 3

4 I bloktimerne arbejder lærere og pædagoger i klasse sammen om dele af undervisningen med hver deres kompetencer. Fagfaglighed kombineres med social læring og dannelse. Der tages udgangspunkt i det enkelte barn, samtidig med at det sociale fællesskab styrkes. P-fag Der et stort udbud af praktisk/ musiske fag: klasse: Billedkunst,håndværk/ design, drama, foto/ medie og hjemkundskab klasse: Drama/ medie, musik, human limit, krop/ kost og kunst/design klasse: Billedkunst, foto/ medie, håndværk/design, hjemkundskab, idræt m.fl. Storklasser Storklasser vægtes højt. Storklasserne kan bestå af op til 30 elever i indskolingen samt op til 44 elever i den øvrige skoledel. Der er flerlærerordning, hvor der er mulighed for at udnytte fleksible holddannelser, som både sikrer et nuanceret og kvalificeret samarbejde omkring eleverne og deres læring og trivsel. Derudover giver det eleverne optimale muligheder i valg af kammerater og samarbejdspartnere. Lejrskole Lejrskoler prioriteres højt. Eleverne får herved andre oplevelses- og læringsmuligheder end til dagligt, og de får indsigt, viden og forståelse for sig selv i andre sammenhænge og for andre kulturer klasse er af sted i samlet flok en gang i foråret klasse er af sted en gang årligt klasse fokuseres der på udveksling med en skole i udlandet, p.t. Italien. Forpligtelser for eleverne Kantinen: Eleverne fra klasse arbejder på skift i hold af 3 en uge ad gangen. I denne uge fritages de fra den daglige undervisning til gengæld er de med i samtlige kantinedriftens processer. Rengøring: Elever fra klasse gør dagligt rent i egen klasse og nærliggende områder dog under vejledning af rengøringspersonale. Udover almen dannelse optjener eleverne 400,- pr elev pr. klasse årligt til deres klassekasse/ lejrskole. Trivsel Det enkelte barns trivsel og det sociale fællesskab er i fokus. Der skal være plads til forskellighed. Eleverne skal føle, at de bliver set og anerkendt hver dag. Vi lægger vægt på, at der er en gensidig respekt mellem voksne og børn i en positiv dialog og at der tages hånd om konflikter her og nu. Trivsel og tryghed går hånd i hånd med læring. Faglige og pædagogiske indsatsområder Th. Langs Skole har formuleret følgende vision: Th. Langs Skole skal være en tydelig undervisnings- og kulturinstitution, i tidssvarende fysiske rammer, hvor mennesker i fællesskaber trives og er nysgerrige, skabende og deltagende verdensborgere 4

5 Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag (se under Skolens historie) og vision, arbejdes der i disse år med flg. områder: Entreprenørskab Musikskole/ eftermiddagsfag: science, guitar, klaver og sang Fællessamlinger Læsestrategier, herunder læsebånd Elevplaner Teamsamarbejde, Walk Through Klasseledelse herunder også fokus på de musiske/ kreative/ æstetiske/ kropslige læreprocesser Th. Langs Skole som praktikskole Th. Langs Skole tager praktikken seriøst og indgår i et forpligtende samarbejde med læreruddannelsen. Det betyder: at de studerende skal have en praktikperiode med kvalitet, hvor de indgår i alle læreropgaver (møder, samtaler med elever/ forældre, tilsyn i pauser mm.) at de studerende altid er velkomne til at bruge skolen som sparring imellem praktikperioderne at praktikken af den studerende må opfattes som et fuldtidsjob Skolen vil gerne modtage studerende på alle niveauer. Dog er udgangspunktet, at de studerende kommer i praktik på årgang samt 10. klasse her på skolen. 2. Praktikkens organisering Ansvar for praktikken: På Th. Langs Skole er det Rie Gade, der er praktikansvarlig og koordinerer de studerendes praktik. Praktiklærerne vælges ud fra en helhedsvurdering, hvor de studerendes linjefag og øvrige ønsker til praktikken indgår på lige fod med de pædagogiske hensyn til eleverne og praktiklærernes kompetencer. Praktiklærerens rolle: Tutor og vejleder Praktikjournalens fokusområder danner afsæt for vejledning med den studerende. Den enkelte lærer kan dog også selv foreslå temaer eller fokusområder i forbindelse med vejledning af lærerstuderende. Som en del af forberedelsen til praktikken mødes praktiklæreren og den studerende til en samtale inden, hvor skemaet aftales og praktiske forhold omkring praktikken og klassen drøftes. Dette møde er ikke vejledning, men et planlægningsmøde. Praktikken kan efter aftale mellem den studerende og praktiklæreren skifte mellem forskellige praktiksituationer, som er beskrevet længere nede. 5

6 Den studerendes rolle Fokusområder for praktikken er beskrevet i praktikjournalen fra seminariet. I praktikjournalen fastholder den studerende sine erfaringer med undervisning, deltagelse i almene læreropgaver og vejledning. Det forventes, at praktikjournalen indgår i forløbet. Ved praktikkens start aftales vejledningstimer med praktiklæreren. Til hver vejledningstime kommer den studerende med forslag til en dagsorden, der har afsæt i de refleksioner, der er gjort over praksis i øvrigt. Selvfølgelig kan praktiklæreren også foreslå temaer og spørgsmål, der kan være genstand for vejledningen. I praktikken indgår de studerende på lige fod med lærere og deltager i relevante møder på skolen og har fuld adgang til skoleintra. For en god ordens skyld vil vi understrege, at studerende har tavshedspligt i forhold til de elevfølsomme informationer, de får kendskab til i praktikperioden. Praktiksituationen kan forløbe således, at praktiklæreren og den studerende underviser sammen, fx i et blokforløb og at der her til en vis grad foregår en fælles planlægning og evaluering af undervisningen. Den studerende kan også selv stå for undervisningen og planlægningen. Her fungerer praktiklæreren så som observatør og en efterfølgende vejledning kan tage afsæt i nogle fokusområder, som observationen bygger på. Praktikken kan efter aftale også foregå som en vekselvirkning mellem disse to muligheder. På 4. årgang er der alenepraktik. Forpraktikken er for de studerende observerende, og de følger som regel den klasse, hvor de senere skal i praktik. Praktikkoordinatorens rolle Praktikkoordinatoren indkalder hvert hold studerende til et orienterende møde inden praktikkens start. Her gennemgås skoles værdigrundlag, skolens struktur og praktiske forhold angående praktikken, bl.a. skemaet. De studerende har skrevet et forventningsbrev inden mødet. Praktikkoordinatoren formidler den videre kontakt til praktiklæreren, som aftaler et planlægningsmøde med den studerende inden praktikkens start. Til dette møde gennemgår praktiklæreren den studerendes endelige skema, og der laves praktiske aftaler om elever, emner, møder, vejledningstimer mm. Inden praktikkens start informerer praktikkoordinatoren praktiklæreren om antallet af vejledningstimer, skriftlige udtalelser, brochurer, der beskriver de studerendes praktik mm. Praktikkoordinatoren kan deltage i midtvejsevalueringen, hvis den studerende eller praktiklæreren ønsker det. Praktikkoordinatoren, skolelederen og den/de studerende deltager i slutevalueringen af praktikken. Derudover holdes der også slutevaluering praktiklærer og studerende imellem, hvor begrundelsesskemaet gennemgås. Efter praktikkens slutning samler praktikkoordinatoren skriftlige udtalelser, opgørelse over praktiktimer og vejledningstimer mm. og sender det til VIA. 6

7 Praktiske forhold i forbindelse med studerende på skolen Ansatte og praktikanter på skolen har adgang til gratis kaffe og te. Lærerværelset er åbent for elever og lærerne har ikke faste pladser. Klokken ringer ind og ud til frikvarter i skolegården, men ikke i klasserne! På 2.sal oven over kontoret, er der lærerforberedelseslokaler med kopimaskiner, computere og printer. Elever kan kopiere gratis via maskinen i rummet ved lærerværelset. Biblioteket og Torvet er gode arbejdspladser/ områder for eleverne. Skoleintra er skolens primære kontaktmedie til forældrene. Her gives også beskeder til elever og kolleger. Skolen har omkring 40 bærbare computere (+ 25 ipads i indskolingen), som kan bookes til brug i klasserne på skoleintra (fra 5. klasse og op kræves det, at man har egen comp. til rådighed). Faglokaler skal også bookes på skoleintra. Alle klasser har projektorer og computere, der er tilsluttet et lydanlæg. Fravær I forbindelse med sygdom forventes det, at forældre giver besked til skolen via intra (kontaktbogen). De studerende giver direkte besked til praktiklærerne. Ved fravær på mere end 5 dage i praktikperioden er praktikken som udgangspunkt ikke gennemført, og praktikanten kan ikke indstilles til bedømmelse. 3. Kvalitetssikring og udvikling af praktikken Særlige temaer i forbindelse med vejledning på Th. Langs Skole: storklasseprincip og 2-lærerordning, herunder hvordan man udnytter holddannelser og differentiering optimalt klasseledelse, herunder tydelige mål for undervisningsforløb og for den enkelte elevs læring organisatorisk struktur med blok/ basis/ p-fag trivsel, gensidig respekt mellem voksne og børn Værdigrundlaget gør vi det, vi siger, vi gør? Evaluering af praktikken og eksamen Praktiklæreren giver en bedømmelse (bestået/ ikke bestået) umiddelbart efter praktikkens slutning. Bedømmelsen bestået giver den studerende adgang til eksamen i faget praktik. Hvis en praktiklærer vurderer, at en studerende er på vej mod bedømmelsen ikke bestået, kontaktes praktikkoordinatoren. Praktikkoordinatoren, evt. i samarbejde med skolens leder, holder herefter en vejledende samtale med den studerende. Denne samtale skal som udgangspunkt ligge INDEN midtvejsevalueringen, så den studerende har mulighed for at ændre på praksis. 7

8 Ved eksamen i faget praktik vil praktiklæreren og praktikunderviseren fra læreruddannelsen være eksaminatorer. Efter 2. og 3. periode er der desuden ekstern censor til stede. For at kvalificere og udvikle arbejdet omkring praktikken er det målet, at alle lærere på Th. Langs Skole i løbet af skoleåret 15/16 uddannes som praktiklærere. Th. Langs Skole 2014 Tine Kristiansen, skoleleder Rie Gade, praktikkoordinator Mail: Rie.Gade1@thlangs.dk Tlf.: Th. Langs Skole, Skoletorvet, 8600 Silkeborg Tlf thlang@thlang.dk 8