Bedre styr på de offentlige finanser i EU vil gavne virksomhederne
|
|
- Minna Lorentzen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE februar 1 Bedre styr på de offentlige finanser i EU vil gavne virksomhederne Af konsulent Anders Goul Møller, angm@di.dk, EU-landene er kommet nærmere en langtidsholdbar udvikling for de offentlige finanser. Der udestår dog en væsentlig udfordring med alt for høj offentlig gæld. Det kan koste vækst og arbejdspladser for de mange virksomheder, der sælger til det europæiske marked. Europa-Kommissionen vurderer hvert tredje år EU-landenes finansielle holdbarhed Europa-Kommissionen offentliggør hvert tredje år en rapport, der viser, om de offentlige finanser i de 8 EU-lande kan modstå presset fra en aldrende befolkning i de kommende årtier. Hvis de offentlige finanser kan holde til udgiftstrykket fra aldring, uden at den offentlige gæld vokser, så er de offentlige finanser holdbare. Eller sagt lidt mere populært, så er det sikret, at regningen for flere ældre ikke lægges i børneværelset. Holdbarhedsproblemet i EU er blevet væsentligt mindre Nødvendig opstramning af de offentlige finanser for at sikre finanspolitisk holdbarhed, pct. af BNP 7,5 5 3, 1,7 1 FSR 9 FSR 1 FSR 15 Kilde: Europa-kommissionen EU gennemsnit
2 Mindre holdbarhedsproblem i EU på den lange bane Den seneste rapport Fiscal Sustainability Report, 15 1 viser, at udfordringen med at sikre holdbare offentlige finanser i EU på langt sigt nu er markant mindre end før finanskrisen. Det skyldes især, at rigtig mange lande som en direkte konsekvens af krisen har gennemført en lang række reformer og fået en bedre udgiftsstyring. Konkret vurderes i den nye rapport, at den nødvendige opstramning af de offentlige finanser for at sikre en langtidsholdbar gældsudvikling (målt ved den såkaldte holdbarhedsindikator) for EU8 (eksklusive hjælpeprogramlandene, Grækenland og Cypern) samlet set er reduceret fra knap ½ pct. af BNP i 9 til nu blot 1¾ pct. af BNP. Bedringen har været markant i stort set alle EU-lande. Fra den forrige rapport udkom i 1 og til nu, har særligt Belgien, Luxembourg og Spanien fået bedre styr på de offentlige finanser. Udgiftspresset fra den aldrende befolkning er reduceret markant Den positive udvikling siden 9 skyldes dels et bedre udgangspunkt på landenes offentlige finanser, der efter de senere års konsolideringer generelt er forbedret betydeligt. Det skyldes dog også i høj grad, at rigtig mange lande har gennemført strukturelle reformer, særligt på pensionsområdet. Det har reduceret udgiftspresset fra den aldrende befolkning, især de offentlige udgifter til pensioner, og har dermed betydet, at EU-landenes gennemsnitlige stramningsbehov er faldet markant. Risikovurdering af hvert land på både lang- og mellemlang sigt Lav risiko Medium risiko Høj risiko Mellemlang sigt BG, CZ, DK, GE, ES, LV, LU, ML, SK, og SE LU, HU, NL, AT og PL BE, IE, ES, FR, HR, IT, PT, RO, SL, FI og UK Lang sigt Kilde: Europa-kommissionen DK, GE, EL, IE, ES, FR, HR, IT, LV, HU og PT BE, BG, CZ, LT, LU, ML, NL, AT, PL, RO, SL, FI, SE og UK SL På den lidt kortere bane de næste 5-1 år - er der dog knap så positive udsigter, da hele 1 lande kæmper med en offentlig gæld, der overstiger kravene i EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Gældsniveau udfordrer dog på den kortere bane Det høje gældsniveau kan have en negativ påvirkning på virksomhedernes investeringslyst og dermed også behovet for at ansætte nye medarbejdere. For høj gæld kan føre til stigende renter på statsgæld og kræve store forhøjelser af skatter og/eller offentlige besparelser. Det skaber usikkerhed om det fremtidige 1 Offentliggjort d. 5. januar 1,
3 investeringsklima og lægger en dæmper på efterspørgslen. Reformer, der nedbringer EU-landenes gæld, bør derfor fortsat være øverst på den politiske dagsorden. Danmark klarer sig holdbarhedsmæssigt godt men har problemer med væksten Danmark ligger generelt lunt i svinget sammenlignet med de øvrige lande, når det kommer til at sikre holdbare offentlige finanser både på den kortere og den lange bane. Danmark har dog som de andre EU-lande udsigt til lav økonomisk vækst frem mod 5. Også herhjemme vil det således være kærkomment med flere reformer og tiltag, der understøtter virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Positiv udvikling i den langsigtede holdbarhed For at vurdere, om der er råd til at fortsætte de nuværende offentlige ordninger og services i fremtiden, når der bliver flere ældre og færre unge, beregnes en såkaldt holdbarhedsindikator. Indikatoren viser den permanente stramning af de offentlige finanser, der er nødvendig for at stabilisere den offentlige gæld på langt sigt 3. Stor fremgang for den langsigtede holdbarhed i flere lande Holdbarhedsindikator for den langsigtede gældsudvikling, pct. af BNP SR9 SR1 SR15 Kilde: Europa-Kommissionen Der tages udgangspunkt i den forventede tilstand på de offentlige finanser i 17, og der indregnes ud over effekterne fra en ændret befolkningssammensætning kun allerede vedtaget politik. Effekterne af demografi indregnes ved at fremskrive de aldersrelaterede udgifter, som blandt andet består af udgifter til sundhedsvæsen, ældrepleje og pension. Dette er store udgiftsposter for staten, og skal derfor indregnes, når det skal vurderes, om de nuværende systemer kan opretholdes i al fremtid. Se fx DI s 5-plan Nye mål for et stærkt Danmark, 3 Holdbarhedsindikatoren siger ikke noget om, på hvilket niveau gælden stabiliseres. Man kan således teoretisk set have en holdbarhedsindikator på nul men fortsat have et behov for at stramme op, fordi den offentlige gæld overstiger kravet i Stabilitets- og Vækstpagten om maksimalt pct. af BNP. 3
4 Fremskridt at spore hos de fleste lande Det gennemsnitlige stramningsbehov for at sikre langsigtet holdbarhed for EU-landene er som nævnt mindsket ganske betydeligt gennem de seneste år. Det er især lande som Irland, Spanien, Letland og England, der har taget betydelige skridt i retning mod et stabilt gældsniveau med reduktioner i holdbarhedsindikatoren på mere end 9 pct. af BNP fra 9 til 15. På den lange bane er kun Slovenien ifølge Kommissionen i høj risiko for en ukontrolleret gældsudvikling. I 9 var 13 lande i denne kategori, mens antallet i 1 var fire. Det bevidner, at de seneste års reformer og bedre udgiftsstyring har haft stor effekt. Der er dog fortsat 1 lande i gruppen med medium risiko, og de offentlige finanser kan derfor for fortsat for en lang rækkelande gøres mere langsigtsholdbare. Pensionsreformer den primære årsag Særligt lavere forventede offentlige udgifter til pensioner er årsag til, at EU-landenes gennemsnitlige stramningsbehov er faldet så markant. Dette skyldes primært at EU-landene over en bred kam har gennemført en række nødvendige reformer af tilbagetrækningssystemet, der hæver pensionsalderen og reducerer pensionsudgifterne. Tilbagetrækningsalderen forøget i samtlige lande Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i Tilbagetrækningsalder Tilbagetrækningsalder Ageing Report 9 Ageing Report 1 Ageing Report 15 Anm.: Kommissionens skøn for Danmark indregner Tilbagetrækningsaftalen. Kilde: Europa-Kommissionen. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er forøget markant hvilket imødekommer strukturelle problemer Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for EU-landene er fra 9 til 15 forøget med mere end 3½ år, fra 3,3 år til,9 år, og alene i de sidste 3 år er der taget tiltag, der løfter tilbagetrækningsalderen med godt 3 år. For flere af landene, herunder især de østeuropæiske lande, er en yderligere forøgelse af tilbagetrækningsalderen dog stadig en mulighed, der kan udnyttes, for at imødekomme strukturelle udfordringer i økonomien. Bemærk at sammenligningsgrundlaget varierer en smule, da rapporterne udelader forskellige lande i hhv. 9, 1 og 15.
5 Med de vedtagne pensionsreformer skønnes den danske tilbagetrækningsalder at ligge helt i top blandt EU-landene. Det beregnede løft i tilbagetrækningsalderen forudsætter, at folketinget hvert femte år i al fremtid vedtager at hæve efterløns- og folkepensionsalderen i takt med den stigende levetid, jf. indekseringsmekanismen i Velfærds- og Tilbagetrækningsaftalen. Også herhjemme går det bedre Tryghed giver bedre investeringsklima for virksomhederne I Danmarks tilfælde har Kommissionen i den nye rapport beregnet et holdbarhedsproblem på 1, pct. af BNP. Dette er en forbedring i forhold til 1-rapporten, der især skal ses i lyset af en bedre saldo i udgangspunktet. Kommissionens vurdering er dermed kommet væsentligt tættere på Finansministeriet og Vismændene, der begge skønner, at de offentlige finanser er stort set holdbare. Det mindre holdbarhedsproblem hos EU-landende betyder alt andet lige, at de danske og europæiske virksomheder nu med større ro i sindet kan foretage investeringsbeslutninger. Bedre styr på udfordringerne omkring den aldrende befolkning betyder således, at der er et mindre behov for markante skattestigninger eller udgiftsbesparelser i fremtiden for at få enderne til at mødes i den offentlige økonomi. Det skaber generelt et bedre investeringsklima for virksomhederne i hele EU. Stadig stort behov for nedbringelse af gælden Holdbarhedsindikatoren siger dog ikke noget om på hvilket niveau den offentlige gæld stabiliserer sig på sigt. Der tages således ikke stilling til, hvorvidt de enkelte lande holder sig under kravet i Stabilitets- og Vækstpagten om, at gælden maksimalt må udgøre pct. af BNP. Høj offentlig gæld kan skabe usikkerhed og bremse vækst Disse betragtninger er vigtige at tage med i vurderingen af de offentlige finansers robusthed, da for høj offentlig gæld kan skabe usikkerhed på de finansielle markeder, presse renterne op og lægge en bremse på vækst og udvikling. Det så man med al tydelighed, da finanskrisen blev afløst af en gældskrise i Europa. For at vurdere den selvstændige betydning af den offentlige (brutto-)gæld har Kommissionen medtaget to mål for, hvor stor udfordringen for de enkelte lande er, hvis gælden i 3 ikke må overstige kravet om pct. af BNP 5. Disse indikatorer kan dermed ses som en illustration af den krævede opstramning på det mellemlange sigt. På nuværende tidspunkt har flere af EU-landende et væsentligt højere gældsniveau end tilladt og har dermed et vanskeligt udgangspunkt for at nedbringe gælden i det påkrævede omfang på den kortere bane. 5 Indikatoren viser den gradvise opstramning fra 17-, der er krævet for at sikre en offentlig bruttogæld på pct. af BNP i 3. 5
6 Flere lande har en høj gæld efter finanskrisen... især i sydeuropæiske lande Beregningerne viser, at der fortsat er store udfordring på det mellemlange sigt, hvor hele 11 lande befinder sig i højrisiko-kategorien. Dette vidner om, at en stor del af EU-landene har problemer med en for høj offentlig gæld, og der kræves dermed væsentlige tiltag i de kommende år, hvis EU-gældskravet skal efterkommes i 3. Især de sydeuropæiske lande kæmper med efterslæbet fra kriseårene, hvor både Italien og Portugal forventes at have en gæld, der overstiger 1 pct. af BNP i 3. Og både Frankrig, Kroatien og Finland ventes at øge den offentlige gæld i de kommende ti år. Gældsniveauet stadig en stor udfordring i flere lande Gæld i pct. af BNP for EU-landene ved uændret politik Kilde: Eurostat samt Europa-kommissionen Danmark ligger også her i den lave risiko gruppe, hvilket bunder i, at vi med en offentlig bruttogæld på godt pct. af BNP allerede ligger med stor sikkerhedsmargin til EU-kravet på pct. I fremskrivningen skønnes gælden endda reduceret yderligere til knap 3 pct. af BNP i 3. Gælden skaber problemer for væksten... og kan dæmpe virksomhedernes investeringslyst Ud over at komme i karambolage med kravene i Stabilitets- og Vækstpagten, er et for højt gældsniveau forbundet med andre fundamentale problemer. Erfaringen viser, at økonomier med en høj offentlig gæld lider under et mindre vækstpotentiale. En meget høj og stigende offentlig gæld kan medføre, at investorerne på de finansielle markeder kan miste tillid til det pågældende lands finanspolitiske ansvarlighed. Dette kan føre til en anseelig stigning i renteudgifterne for staten samt frygt for statsbankerot. For at undgå dette, vil det derfor være nødvendigt med finanspolitiske stramninger, hvilket har en dæmpende virkning på den økonomiske vækst. Begge dele lægger en klar Baum et al. (1) og Corsetti et al. (1) finder begge et negativt forhold med gæld og vækst på kort sigt ved et gældsniveau højere end hhv. 7 pct. og 1 pct. af BNP. Cechetti et al. (11) samt Hernandez de Cos and Moral-Benito (13) finder lignende resultater på mellemlang sigt, hvor et kritisk gældsniveau på mere end 85 pct. af BNP fører til lavere vækst.
7 dæmper på virksomhedernes lyst til at investere og skabe nye arbejdspladser. Lavt vækstpotentiale i EU frem mod 5... og flere reformer er derfor nødvendigt I forvejen er vækstpotentialet i EU ikke prangende. EU-landene skønnes således frem mod 5 at kunne se frem til relativt lav økonomisk vækst, sammenlignet med andre vestlige eller fremtrædende økonomier. Således er det kun Irland, Sverige og Luxembourg, der af EU15-landene forventes at have en årlig vækstrate på mere end to pct. Der er derfor fortsat behov for yderligere reformer i en stor del af de europæiske lande, hvilket både kan bidrage til øget vækst i Europa og sikre en hurtigere reduktion af de offentlige gældsniveauer (som andel af BNP) på det mellemlange sigt. Væksten i EU ikke i top i de kommende ti år Gennemsnitlig årlig real BNP-vækstrate i EU-15 samt velstående økonomier, 15-5 Pct. 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, Anm.: Vækstraterne for Grækenland er for hele perioden regnet med tal fra AWG frem for tal fra IMF i 1- som de øvrige lande. Data for Danmark stammer fra Finansministeriet. Kilde: IMF, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FM og DI-beregninger. og der er flere tiltag at påbegynde Den europæiske erhvervsorganisation BUSINESSEUROPE udgiver hvert år sine samlede anbefalinger til EU-landenes reformbehov, angivet i det såkaldte reformbarometer. I deres seneste rapport fra 18 marts 15 konkluderes det, at kun 3 pct. af de reformtiltag, som Kommissionen har anbefalet de enkelte lande at gennemføre, rent faktisk er blevet tilfredsstillende implementeret. Endvidere er implementeringen af 33 pct. af anbefalingerne endnu ikke påbegyndt, hvilket understreger, at der stadig er beslutninger, som bør tages for at forbedre konkurrenceevnen for de europæiske økonomier. I Danmark vurderes manglen på kvalificeret arbejdskraft at udgøre en af de største udfordringer i de kommende år, hvilket dermed sætter endnu en hindring for de i forvejen lave vækstudsigter. Samtidig halter vi bagud på produktivitetsvæksten som tidligere påpeget af blandt andet DI s Produktivitetspanel og den tidligere SR-regerings Produktivitetskommission. 7
EU kommer styrket ud af krisen
Analysepapir, januar 13 EU kommer styrket ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Finanskrisen har været hård og skaber stadig stor usikkerhed om især europæisk økonomi. Men krisen
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereEU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030
2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereMangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger
Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereSTATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU
STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereHængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen - - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I.
Hængekøjen FTF/NetØk 20. august 2015 Af Frederik I. Pedersen - fip@ae.dk www.ae.dk - acebook - twitter.com/taenketank Af Frederik I. Pedersen Agenda Den befolkningsmæssige udfordring Rammerne for den offentlige
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en) 9046/17 ADD 1 EF 97 ECOFIN 351 AGRIFIN 50 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 8. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereBredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes
IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereNOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 20-13 ERU Alm.del Bilag 203 Offentligt NOTAT Implementering af EU's indre markedslovgivning Resumé Kommissionens seneste resultattavle for det indre marked (Internal
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 147 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 147 Offentligt NOTAT Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (november 2014 maj 2015) Resumé Europa-Kommissionen offentliggør halvårligt
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereSvarstatistik for Det europæiske private selskab
Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mereFlere lande har problemer med EU-henstillingen
DI Analysepapir, december Flere lande har problemer med EU-henstillingen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk En række EU-lande, herunder også kernelande som og, har problemer med at leve
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereDigitalt salg skaber flere arbejdspladser
Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01.06.2004-30.09.2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 1 (1.4) BE - Belgien 4 (5.8)
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereVerifikation af miljøteknologi (ETV)
Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mereAddendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten
Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået
Læs mereDanske virksomheder: Tilliden på vej tilbage
September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig
Læs mereHØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene
Læs mereDansk pensionsalder vil sætte international rekord
Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01/06/2004-30/09/2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 9 (4.5) BE - Belgien 13 (6.5)
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereVirksomhederne forventer fremgang i 2017
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Virksomhederne forventer fremgang i 2017 Medlemmerne i DI s Virksomhedspanel har positive forventninger til det kommende år som
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger
Læs mereKender du din pensionsalder?
Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en
Læs mereBILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2017 COM(2017) 112 final ANNEXES 1 to 9 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om medlemsstaternes anvendelse af Rådets direktiv 95/50/EF
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereFormat Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling).
SKATTENUMRE TIN-numre opdelt på emne : Skattenummerstruktur 1. AT Østrig 99-999/9999 9 cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling). 2. BE Belgien 99999999999
Læs mereAnalyser og anbefalinger i
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereOverførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre
Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien
Læs mereHvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T.
Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T T T BG Bulgarien T
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereHvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien
Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Form 1500-04/2016 AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mere