EU kommer styrket ud af krisen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU kommer styrket ud af krisen"

Transkript

1 Analysepapir, januar 13 EU kommer styrket ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Finanskrisen har været hård og skaber stadig stor usikkerhed om især europæisk økonomi. Men krisen har også ført til, at der i mange EU-lande er truffet en lang række fornuftige beslutninger, der har mindsket presset fra en aldrende befolkning i de kommende årtier markant. Det kan gøre udsigterne for de europæiske virksomheder lidt bedre. Europa-Kommissionen offentliggør hver tredje år en rapport, der på tværs af EU-lande viser, hvor stort et udgiftspres den aldrende befolkning betyder for de offentlige finanser. Holdbarhedsudfordringen er blevet mindre i mange EU-lande Ændring i holdbarhedsudfordring fra den forrige til den seneste rapport fra Europa-Kommissionen Vægtet gns blandt EU-landene Letland Spanien Rumænien Slovenien Frankrig Italien Luxembourg Tyskland Litauen Kilde: Europa-Kommissionen og Finansministeriet. Tjekkiet Polen Danmark (FM) Malta Holland Cypern Østrig Slovakiet Sverige Estland Ungarn Finland Bulgarien Belgien Danmark -1 Holdbarhedsproblem er mindsket i EU Den seneste rapport Fiscal Sustainability Report, 1, der blev offentliggjort lige inden jul, viser, at udfordringen er mindsket mærkbart i mange EU-lande. Den nye rapport finder, at stramningsbehovet (målt ved en såkaldt holdbarhedsindikator) er mindsket med knap pct. af BNP i gennemsnit på tværs af EU-landene i forhold til beregningerne i den forrige rapport Sagsnr.:

2 fra 9. Og enkelte lande, herunder, Spanien, Frankrig og Italien har fået et markant mindre stramningsbehov. Især pga. gennemførslen af reformer de seneste år Nedjusteringen af holdbarhedsudfordringen skyldes, at de fleste lande som svar på krisen har gennemført en række nødvendige reformer, der direkte har mindsket udgiftspresset fra den aldrende befolkning, herunder især via lavere pensionsudgifter som følge af højere pensionsalder. Hertil kommer, at udgangspunktet for de offentlige finanser forbedres i lyset af de konsolideringer af de offentlige finanser, der finder sted i EU i disse år. Kommissionen vurderer, at holdbarhedsproblemet i Danmark er blevet større, så Danmark nu står over for en udfordring af samme størrelsesorden som EU-landene i gennemsnit. I den forrige rapport var vi det land med den mindste udfordring. Tilsvarende beregninger fra Finansministeriet fastholder Danmarks plads i top, men der er ingen tvivl om, at kampen om podiepladserne i den grad er blevet skærpet. Det mindre holdbarhedsproblem betyder alt andet lige, at udsigterne for de danske og europæiske virksomheder de kommende år nu er lidt mindre dystre end tidligere ventet. Bedre styr på den aldrende befolkning betyder, at der er et mindre behov for voldsomme skattestigninger eller udgiftsbesparelser i fremtiden for at få enderne til at mødes i den offentlige økonomi. Det skaber et bedre investeringsklima for virksomhederne i hele EU. Befolkningsaldring sætter de offentlige finanser under pres Holdbarhedsudfordring er mindsket Den aldrende befolkning udgør en betydelig udfordring for de offentlige finanser i form af stigende udgifter til eksempelvis offentlige pensioner, ældrepleje, sundhedsvæsen mv., mens der bliver færre i den erhvervsaktive alder til at betale gildet. Men som den seneste rapport fra Kommissionen viser, så er udfordringen nu blevet lidt mindre. Udfordringen fra den aldrende befolkning opsummeres som nævnt i en holdbarhedsindikator (s-indikatoren). Holdbarhedsindikatoren viser den permanente stramning af de offentlige finanser (fra og med 1), der skal til for at stabilisere den offentlige gæld på langt sigt med udgangspunkt i den allerede vedtagne politik 1. 1 S-holdbarhedsindikatoren siger ikke noget om, på hvilket niveau gælden stabiliseres. Man kan således teoretisk set have en holdbarhedsindikator på nul men fortsat have et behov for at stramme op, fordi den offentlige gæld overstiger kravet i Stabilitets og vækstpa g- ten om maksimalt pct. af BNP.

3 Holdbarhedsindikator i 1-rapport, pct af BNP... men presset er blevet mindre I gennemsnit på tværs af EU-landene (eksklusive hjælpeprogramlandene, Grækenland, Irland og Portugal) beregner Kommissionen, at der er behov en opstramning på, pct. af BNP. I den forrige rapport fra 9 var stramningsbehovet,5 pct. af BNP. Særligt Letland samt og Spanien har fået et mindre stramningsbehov, men også eksempelvis Frankrig og Italien er klart mindre under pres. Holdbarhedsudfordringen er blevet mindre i mange EU-lande Holdbarhedsindikator (s) i EU-kommissionens seneste to holdbarhedsrapporter 1 1 Udfordring er blevet større 1 CY BE SI NL SK FI MT ES CZ AT LT RO BG DK EU SE DE FR EE PL HU DK (FM) LV - IT Udfordring er blevet mindre Holdbarhedsindikator i 9-rapport, pct af BNP Kilde: Europa-Kommissionen og Finansministeriet. LU Beregningen af holdbarhedsindikatoren kan opdeles i to delelementer: 1. Den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter (pension, sundhedsvæsen, ældrepleje og uddannelse).. Den offentlige saldo i udgangspunktet (renset for konjunktur og renteudgifter) Udviklingen inden for hver af disse to delelementer gennemgås nedenfor. Kommissionens skøn for Danmark er mere pessimistisk end Finansministeriets For Danmark har Kommissionen i den nye rapport beregnet et holdbarhedsproblem på, pct. af BNP. Dette er en opjustering i forhold til 9-rapporten, hvilket især skal ses i lyset af en dårligere saldo i udgangspunktet. Kommissionens vurdering er lidt mere pessimistisk end Finansministeriets (og Vismændenes) seneste skøn. I Danmarks Konvergensprogram for 1 skønnede Finansministeriet (FM) således, at de offentlige finanser var lidt mere end holdbare med en holdbarhedsindikator på -,3 pct. af BNP. Den større udfordring i Kommissionens beregninger skyldes blandt andet, at de skønner en mindre beskæftigelseseffekt af Velfærdsaftalen fra. Der er dog også en lang række andre forskellige i de to vurderinger, og generelt er sådanne beregninger forbundet med betydelig usikkerhed 3

4 Løft i aldersudgifter 1-rapport, pct af BNP Der ventes en mindre stigning i aldersrelaterede udgifter end tidligere Forventet stigning i aldersrelaterede udgifter er mindre Nedjusteringen af holdbarhedsudfordringen skyldes til dels, at den ventede stigning i de aldersrelaterede udgifter frem mod er blevet mindre. På tværs af EU-landene er der i gennemsnit tale om en nedjustering i væksten i de offentlige udgifter til pension, sundhedsvæsen, ældrepleje, uddannelse og arbejdsløshedsunderstøttelse fra, til 3, pct. af BNP. Byrden fra en aldrende befolkning er blevet mindre Forventet stigning i aldersrelaterede offentlige udgifter, SI BE MT CY SK FI RO NL DE SE CZ AT ES IE FR EU LT EL DK BG HU PL IT PT EE - Udfordring er blevet mindre - LV Løft i aldersudgifter i 9-rapport, pct af BNP Kilde: Europa-Kommissionen. Udfordring er blevet større LU... især den ventede vækst i pensionsudgifterne er nedjusteret Det er især de offentlige udgifter til pensioner, der nu ventes at stige mindre end tidligere forventet. Hele 9 pct. af nedjusteringen i de aldersrelaterede udgifter kan således henføres til lavere pensionsudgifter. De lavere aldersrelaterede offentlige udgifter skyldes således i høj grad, at mange lande som svar på krisen har gennemført en række nødvendige reformer af tilbagetrækningssystemet, herunder reformer, der udskyder den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, jf. boks til sidst. Det skyldes de tilbagetrækningsreformer, der er gennemført de seneste par år... også herhjemme med Tilbagetrækningsaftalen Fra 9-rapporten og til den nye rapport er skønnet for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder på langt sigt (i ) opjusteret med mere end et halvt år på tværs af EU-landene. Eksempelvis er skønnet for tilbagetrækningsalderen i Italien, Frankrig og Spanien opjusteret med henholdsvis ¾, 1¾ og 1 år. For Danmark har Tilbagetrækningsaftalen været med til at sikre et løft på knap et år, hvilket sammen med Velfærdsaftalen fra (der indekserer tilbagetrækningsalderen til levetiden) betyder, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Danmark i kun overgås af Italien. Frankrig vurderes dog fortsat i den tunge ende med en tilbagetrækningsalder på godt ¾ år, og efter præsidentskiftet har Francoise Hollande præsenteret et forslag til at annullere den seneste tilbagetrækningsreform, så pensionsalderen sænkes fra til år.

5 Italien Danmark Storbritannien Spanien Irland Tyskland Tjekkiet Portugal Estland Sverige Cypern Grækenland Litauen Finland Letland Malta Bulgarien Slovenien Ungarn Nederlandene Frankrig Rumænien Østrig Polen Belgien Slovakiet Luxembourg Mange lande har gennemført pensionsreformer som svar på krisen Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i År År Ageing Report 1 Ageing Report 9 Anm.: Kommissionens skøn for Danmark indregner Tilbagetrækningsaftalen. Kilde: Europa-Kommissionen. De nyligt vedtagne pensionsreformer samt en række af de øvrige tiltag, der er taget i de seneste år, har således lettet presset på de offentlige finanser fra aldringen af befolkningen. Eksempelvis er den skønnede vækst i pensionsudgifter i Spanien i perioden 1- reduceret med ½ procentpoint. Og for Grækenland er der tale om en nedjustering på hele 11½ procentpoint (primært som følge af lavere pensionsydelse). Flere reformer i EU-landene kan forbedre de offentlige finanser markant og øge væksten i hele EU Der er dog fortsat behov for yderligere reformer i en række af de lande, der har de største udfordringer med aldring og store underskud i dag. Sådanne reformer kan være med til at sikre, at Europa tager endnu et stort skridt i retning af at få strøget de offentlige finanser fra dagsordnen. Og det vil samtidig give et væsentligt bidrag til at øge væksten i Europa på det mellemlange sigt. Bedre udgangspunkt mindsker også holdbarhedsudfordring Det mindre holdbarhedsproblem skyldes også, at udgangspunktet for den offentlige saldo er blevet bedre. Mindre udfordring skyldes også bedre udgangspunkt... i lyset af den kraftige konsolidering, der er i gang Beregningerne i Kommissionen nye rapport tager udgangspunkt i den strukturelle primære saldo i 1 (den offentlige saldo renset for konjunkturudsving og eksklusive nettorenteudgifter). Her antages konjunkturerne og de offentlige saldo at være klart bedre end i 9, der var udgangspunktet for beregningerne i 9-rapporten. Den kraftige konsolidering af de offentlige finanser, som stort set alle EU-lande har igangsat siden 9 har således været med til at sikre et væsentligt bedre udgangspunkt og dermed også mere langtidsholdbare offentlige finanser. 5

6 Luxembourg Finland Tyskland Bulgarien Danmark Rumænien Tjekkiet Østrig Sverige Malta Ungarn Letland Estland Slovenien Litauen Polen Belgien Slovakiet Spanien Frankrig Cypern Holland Irland Portugal Italien... og endnu ikke afsluttet Det er dog her værd at bemærke, at der fortsat udestår en betydelig konsolidering i de fleste EU-lande i år og næste år for at leve op til de henstillinger en lang række lande har fået fra Kommissionen. I gennemsnit venter EU-landene selv i deres seneste Stabilitets og Konvergensprogrammer at stramme de offentlige finanser med yderligere knap 1½ pct. af BNP i 13 og 1 samlet set. Stadig behov for konsolidering på den korte bane Samlet konsolidering målt ved ændring i den strukturelle saldo fra 1 til 1 3,5 3,,5, 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, -,5 Simpelt gns blandt EU-landene 1,5 1,,5, -,5 Kilde: Landenes egne Stabilitets- og Konvergensprogrammer. Udfordring er derfor reelt større Denne krævede konsolidering kommer således oven i den opgjorte holdbarhedsudfordring. Hertil kommer, at en række lande som følge af konsolideringen skønnes at have et historisk højt overskud på den primære saldo i 1, hvilket forudsættes fastholdt i holdbarhedsberegningerne. Det kan godt vise sig at være en stor udfordring i praksis, særligt i takt med, at konjunkturerne forbedres og presset for højere offentlige udgifter stiger. Finanspagt og betydning af offentlig gæld Holdbarhedsindikatoren (s-indikatoren) siger ikke noget om, på hvilket niveau gælden stabiliseres eller hvilken vej de offentlige finanser skal følge på vej mod et holdbart udgangspunkt. Stabilitets- og vækstpagten samt finanspagten stiller andre krav end holdbarhed. Man kan således godt teoretisk set have en holdbarhedsindikator på nul men fortsat have et behov for at stramme op, enten fordi den offentlige gæld overstiger kravet i Stabilitets og vækstpagten om maksimalt pct. af BNP eller fordi man i en årrække overskrider kravet i finanspagten om maksimalt at have et strukturelt underskud på,5 pct. af BNP. For at vurdere den selvstændige betydningen af den offentlige (brutto-)gæld har Kommissionen i deres seneste rapport også beregnet en indikator (s1-indikatoren), der viser, hvor stor udfordringen er, hvis gælden i 3 ikke må overstige kravet om

7 pct. af BNP 3. Denne indikator kan ses som en illustration af den krævede opstramning på det mellemlange sigt, mens s- indikatoren viser opstramningsbehovet for at sikre langsigtet holdbarhed. Beregningerne af s1-indikatoren viser, at det fortsat er en stor udfordring for en lang række lande at få nedbragt den offentlig gæld til et niveau, der lever op til kravene i Stabilitets- og vækstpagten. I gennemsnit kræves en opstramning på knap pct. af BNP i EU-landene. Stor offentlig gæld stiller ekstra krav til konsolidering på mellemlang sigt Krævet konsolidering i 1- for at sikre en offentlig gæld på maksimalt pct. af BNP i Vægtet gns blandt EU-landene Cypern Belgien Spanien Slovenien Østrig Holland Slovakiet Malta Finland Frankrig Tjekkiet Italien Litauen Luxembourg Polen Tyskland Ungarn Rumænien Bulgarien Letland Danmark Estland Sverige Kilde: Europa-Kommissionen. På grund af den relativt lave offentlige bruttogæld i Danmark på omkring 5 pct. af BNP, har Danmark ikke noget konsolideringsbehov for at leve op til gældskriteriet. 3 Indikatoren viser den gradvise opstramning fra 1- (og fastholdt herefter), der er krævet for at sikre en offentlig bruttogæld på pct. af BNP i 3. 7

8 Boks: Pensionsreformer i udvalgte EU-lande de seneste år AT BE DE ES FI FR IE IT NL SE Lovgivning om pensionsrettigheder strammet i 11, herunder vedr. muligheden for invalide- og førtidspension. Fra 1 strammes muligheden for tidlig tilbagetrækning gennem bl.a. en forlænget arbejdsmæssig optjeningspligt. Pensionsreformer i 7 og 9 forhøjede alderen for tidlig tilbagetrækning fra 5 år til år. Pensionsalderen for kvinder forhøjet fra år til 5 år, så den nu er lig pensionsalderen for mænd. Derudover er der introduceret en pensionsbonus ved arbejde ud over pensionsalderen. Aktuelt pågår en større revision af ordninger for tidlig tilbagetrækning, og den nye regering har fremlagt forslag til en pensionsreform der bl.a. har til hensigt at øge pensionsalderen fra 5 til 7 år. Pensionsalderen er aktuelt 5 år, men hæves gradvist til 7 år i perioden 1-9. Stadig muligt for forsikrede at trække sig tilbage som 5-årig uden reduktion i pensionen, hvis de igennem 5 år har indbetalt de obligatoriske bidrag. Tidlig tilbagetrækning mulig for 3-7-årige, idet ydelserne reduceres per måned pensionen bliver udbetalt tidligere. Pensionsreform i 11 medfører en forhøjelse af pensionsalderen fra 5 år til 7 år indfaset over en periode på 15 år. Ydelser og tilbagetrækningsalder er gjort afhængig af den forventede levealder. Antallet af år man skal have været i arbejde for at kunne modtage pension er hævet fra 15 år til 5 år. Stramning af reglerne for tidlig tilbagetrækning. Pensionsreform i 5: Introducerede en koefficient, som varierer pensionsydelsen efter udvikling i forventet levetid. Tidligere ordninger for tidlig tilbagetrækning, hvor det at modtage ydelsen ikke påvirkede ens senere pensionsudbetalinger, er ved at blive udfaset. Fra januar 11 blev aldersgrænsen for deltidspension forhøjet fra 5 år til år. Pensionsreform fra 1 øger gradvist forskellige tilbagetrækningsaldre med år frem til 1. Den tidligste pensionsalder hævet fra til år, og alderen hvormed man er berettiget til fuld pension er hævet fra 5 til 7 år. Personer, der vælger at blive på arbejdsmarkedet efter at de er berettiget til pension kan opnå en øget pensionsudbetaling per ekstra kvartal, de er på arbejdsmarkedet. Francoise Hollande har dog d.. juni præsenteret et forslag til at annullere den seneste tilbagetrækningsreform, så pensionsalderen igen sænkes til år. Indførelse af pensionsafgift i 9 og pensionsreform i 1, bl.a. forhøjelse af pensionsalderen fra 5 år til år i 1, 7 år i 1 og år i. Endvidere ny pensionsordning for offentligt ansatte indført fra 11, som reducerer statens pensionsrelaterede udgifter ved bl.a. en lignende stigning i pensionsalderen fra 5 til år. En række pensionsreformer senest i 1 og 11 har strammet op på mulighed for pensionsydelser bl.a. gennem en gradvis forhøjelse af pensionsalderen fra generelt 5 år til år for mænd og fra generelt år til 5 år for kvinder. For offentligt ansatte vil pensionsalderen fra og med 1 være på 5 for både mænd og kvinder. Reglerne om levetidsindeksering af ydelser og pensionsalder blev strammet med reformen i 1 og 11. Reformen fra 11 suspenderer midlertidigt reguleringen af pensionsydelsen ift. inflationen, øger antallet af år for pensionsindbetalinger til år og indfører en exit window -mekanisme der udskyder udbetalingen af pensionsydelser med 1-1 måneder i forhold til pensionsalderen. Pensionsreform fra 9 øger pensionsalderen fra 5 år til år i og 7 år i 5. Gunstige skatteregler for indkomstrelaterede private pensionsordninger afskaffet i 5 med henblik på at stimulere arbejdsudbuddet blandt seniorer. Ingen større pensionsreformer siden 3. Tilbagetrækning med indkomstafhængig alderspension er muligt fra år. De månedlige udbetalinger af alderspensionen er stigende med den enkelte borgers tilbagetrækningsalder. Pensionssystem generelt indrettet så højere forventet levealder vil indebære en generelt lavere pensionsudbetaling. Seneste pensionsreformer i og reformen afkorter indfasningsperioden for den forhøjelse af pensionsalderen der blev indført med tidligere reformer. Fra 1 vil både mænd og kvinder kunne få offentlig pension fra de er 5 år (fra 1 gradvist stigende fra år for kvinder, pensionsalderen for mænd er 5 år), og pensionsalderen sættes op til år fra og til 7 år fra. I 11 stramning af reglerne for invalidepension, herunder dækningsgraden. Kilde: Svar på Finansudvalgsspørgsmål 11 af 7. april 1.

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?

Læs mere

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen - - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I.

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen -  - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I. Hængekøjen FTF/NetØk 20. august 2015 Af Frederik I. Pedersen - fip@ae.dk www.ae.dk - acebook - twitter.com/taenketank Af Frederik I. Pedersen Agenda Den befolkningsmæssige udfordring Rammerne for den offentlige

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Repræsentative resultater i de medlemslande inden for Den Europæiske Union Pakke, der indeholder resultater for EU og for Danmark

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Form 1500-04/2016 AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Flere lande har problemer med EU-henstillingen

Flere lande har problemer med EU-henstillingen DI Analysepapir, december Flere lande har problemer med EU-henstillingen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk En række EU-lande, herunder også kernelande som og, har problemer med at leve

Læs mere

Flere lande har problemer med EU-henstillingen

Flere lande har problemer med EU-henstillingen DI Analysepapir, maj Flere lande har problemer med EU-henstillingen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk En række EU-lande, herunder også kernelande som Frankrig, Spanien og Holland får

Læs mere

EU høster frugterne af finanspolitisk disciplin

EU høster frugterne af finanspolitisk disciplin EØK ANALYSE november 5 EU høster frugterne af finanspolitisk disciplin De europæiske lande høster nu frugterne af de senere års finanspolitiske stramninger. Til næste år ventes 9 EU-lande at have bragt

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation BEK nr 161 af 05/03/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-35-00006 Senere ændringer

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

EU-note E 7 Offentligt

EU-note E 7 Offentligt 2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 20-13 ERU Alm.del Bilag 203 Offentligt NOTAT Implementering af EU's indre markedslovgivning Resumé Kommissionens seneste resultattavle for det indre marked (Internal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens analyse Ugens tema Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Største ledighedsfald i år De ledige udgør, pct. af arbejdsstyrken Ledigheden

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009 DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2012 KOM(2012) 17 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens analyse Merledigheden blandt de -9-årige er næsten væk Udbetaling af SP-midler gav større effekt end ventet Ugens tema Aftale om kommunernes økonomi for Internationalt

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere