Unge på kanten af samfundet
|
|
- Katrine Nørgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge på kanten af samfundet hvem er de, hvilke barrierer oplever de, og hvad gør en positiv forskel for dem? Anne Mette W. Nielsen: d. 13. marts 2019: Uddannelse til Alle-udvalget, Høje Taastrup Kommune
2 Oplæggets omdrejningspunkter 1. Hvem er de unge på kanten af samfundet? 2. Hvorfor ender de på kanten, og hvad betyder det? 3. Og hvordan åbner vi nye veje for dem? (perspektiver og diskussion) Når gør en forskel Unges deltagelse i kunst- og kulturprojekter som alternativ arena for sociale indsatser Anne Mette W. Nielsen Niels Ulrik Sørensen
3 Om Center for Ungdomsforskning 360 grader rundt om ungdomslivet Forskning fra de unges eget perspektiv Foreningen Center for Ungdomsforskning
4 Unge på kanten af samfundet à NEET (Not in Education, Employment or Training) Men Being outside education or without work may not be the most immediate or important challenge facing a young person, and it is necessary to unpick the NEET category in order to understand the needs of those with specific circumstances. - Simmons (2014)
5 Hvem er de unge på kanten? Fortællinger om sindslidelser, diagnoser, depressioner, misbrug, ensomhed, vold, omsorgssvigt, tab, sorg, mobning, hjemløshed og kriminalitet Om arbejdsløshed, fattigdom, social armod, mangel på psykiatriske tilbud, psykologhjælp osv. Og om at knække på præstationssamfundet (ny udsathed)
6 Baggrund Øh, jeg har boet i [et socialt boligområde i Århus] lige så længe, jeg kan huske. Ja. Øh, så havde jeg Min mor, hun havde alkoholproblemer. Øh, og havde problemer med at styre sig selv, når hun drak. Så Det var på munden... Og det var Altså, det var ikke nemt. Det er i hvert fald en god måde at sige det på, ikke altså? Og så havde jeg jo kun hende. Der var ikke andre. Kasper (Teaterprojekt for unge uden uddannelse og arbejde, Nielsen & Sørensen, 2017)
7 Accelererende kriser og udfald Og så en dag da jeg kom hjem, jamen det hele, det sejler bare ik. Jeg passer hele familien, og jeg har sådan en bror, der er fire-og-et-halvt år yngre end mig, som jeg også passede. Han havde ikke gået i skole i et år eller to altså mens jeg havde gået på HF, havde han nærmest ikke været i skole fordi det havde været så voldsomt med min familie der. Øhm og så knækker jeg sammen med et voldsomt angstanfald. Frederik (Billedkunstprojekt for unge uden uddannelse og arbejde, Nielsen & Sørensen, 2017)
8 Antallet af unge på kanten stiger Der skønnes at være mellem unge på kanten af samfundet Siden finanskrisen i 2008 er gruppen af unge på kontanthjælp fordoblet Tilgangen i antal hjemløse årige svarer til en stigning på 80 pct. fra 2009 til 2016 (stiger fortsat) Blandt unge ml år skønnes der at være personer med direkte interventionskrævende misbrug af stoffer I 2011 var 56 ud af årige på antidepressiv medicin. Det er en stigning på 148 pct. siden unge mangler læreplads og unge (hver syvende) ml år er hverken under uddannelser eller i job (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2019) Problemet bliver ikke strukturelt mindre (Rockwool Fonden, 2017)
9 Øget polarisering blandt unge pga. For store masker i skolens net Ungdomsfasens kompleksitet øges og ekspanderer i tid Forventningseksplosion blandt de unge det perfekte er blevet normen og sårbarheden øges Øget forældreopbakning blandt flertallet af de unge - vanskeligt for udsatte unge Kravene i uddannelserne bliver stadig større og snævrere Uddannelse og succes i uddannelse fremstår som den eneste vej til samfundsmæssig integration Uddannelse til alle à samtidig med at mange unge oplever, at der er en stoleleg i gang, som de ikke magter
10 Den viser sig i hverdagslivet som Flydende hverdage Usikker boligsituation Manglende eller svære relationer og netværk
11 Unge på kanten som en samlebetegnelse Samlebetegnelsen [ unge på kanten ] rummer en forståelse af udsathed som en proces, der produceres og forhandles i et komplekst samspil mellem de konkrete unge og øvrige aktører, de møder i de forskellige sammenhænge, som udgør deres hverdagsliv. - Katznelson et al. (2015)
12 - Katznelson et al. (2015)
13 Tab af meningsfulde perspek2ver Underviser: Vi er ved at tale om motivation for uddannelse, fordi vi har nogen her, Christina og Thomas, som ikke rigtig er motiverede. Christina: Der er jo ikke en skid lærepladser, det er det samme som at sige: Drop lige den drøm. Man tager bare grundforløb efter grundforløb, og sådan fortsætter det bare. Underviser: Det handler også om fleksibilitet. Christina: Der er jo ingen praktikpladser, hvis man vil være konditor, for hende Blomsterberg har gjort, at alle piger vil have en uddannelse som konditor. Underviser: Man har altid et valg. Christina: Hvad hjælper det, når der ikke er noget arbejde? Underviser: Det er ikke altid den lige vej. Det er vigtigt, at arbejde med sin holdning. ( ) Thomas: Uddannelse er bare det vi skal. Der er ingen anden vej, men hvor er det, vi skal søge de der jobs? Underviser: Er vi ikke heldige, at vi kan tage en uddannelse og få penge for det? Susanne: Jo, vi er heldige, at vi har uddannelse og sygehuse og sådan noget, men jobs har vi bare ikke. Ikke særligt i hvert fald. Thomas: Jeg synes ikke vi er særlig heldige, at vi bliver masseproducerede gennem en masse uddannelse så hurtigt som muligt, det er jeg ikke tilhænger af, for så lærer du ikke noget. Underviser: Uddannelse er uundgåelig. Mit mål er, at I skal tænke, hvad er fornuftigt for mig?. - Samtale fra forløb i undersøgelsen Brobygning til uddannelse (Gørlich, 2016)
14 Opmærksomhedspunkt Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at håndteringen af personlige problemer er det, som en stor del af de professionelle, der arbejder med unge på kanten, opfatter som det mest centrale element fx i brobygning. Vores undersøgelser peger på, at det ikke er her, projekter primært gør en forskel. Analyserne angiver ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem fokus på personlige problemer og en effekt på de unges videre uddannelsesforløb. Det betyder med andre ord, at de unge har behov for hjælp til personlige problemer, men at det ikke er det samme, som at personlig udvikling skal være det centrale element i projekter, der bringer dem tættere på uddannelse og arbejde, og dermed retningsgivende for hvilke aktiviteter, der tilbydes de unge. Snarere er den personlige udvikling noget, der sker som konsekvens af en hel række af aktiviteter. - Gørlich (2016)
15 Hvad gør en forskel for unge på kanten? Nogen i noget Når gør en forskel Unges deltagelse i kunst- og kulturprojekter som alternativ arena for sociale indsatser Anne Mette W. Nielsen Niels Ulrik Sørensen
16 Uddannelses(llid Prøv at fortælle lidt om de mange gode ting. Altså, nu ved jeg, at jeg i hvert fald godt kan holde koncentrationen, hvis det er noget, jeg interesserer mig for. Jeg er ikke hundrede procent retarderet. Var det det, du troede? Ja, det troede jeg lidt. Sådan, det var lidt den følelse, jeg havde. Efter at have gået på mange skoler og ja jeg tror i hvert fald, at mit skind er blevet lidt tykkere. Jeg bliver ikke jeg lader mig ikke slå ud lige så meget mere. Og nu tror jeg også på, at folk kan lide mig, og hvis de ikke kan lide mig, så er det jo lige meget. - Katrine (Billedkunstprojekt for unge uden uddannelse og arbejde, Nielsen & Sørensen 2017)
17 De unges uddannelsestillid styrkes gennem Stærke, men fleksible rammer à seje rammesætninger Positive fællesskaber bygget op om kunnen à social tryghed Faglig udvikling à mestrings- og planlægningskraft
18 Seje rammesætninger Fra udflydende og uforudsigelige hverdagssammenhænge til sammenhænge, der er karakteriseret ved en sej (en stærk men bøjelig og fleksibel) kvalitet, som kan rumme udsving og udfald og alligevel skabe en følelse af nødvendighed (rutiner, ritualer og regler + små offentligheder): à Skaber forudsigelighed og genkendelighed à Hjælper unge til at overskride sig selv og egne forestillinger om hvad de kan à Giver de unge erfaringer med at strukturere hverdagen
19 Positive fællesskaber Fra deficit-fællesskaber eller isolation til rummelige fællesskaber, hvor de unge er fælles om at kunne noget sammen: à Plads til forskellighed à Skaber spejlingsmuligheder à Oplever at kunne overskride sig selv og bruge sig selv på nye måder
20 Faglig udvikling Fra at være fanget i og presset ud af en nulfejlskultur til at kunne være i og arbejde med at få styr på processer, der også indebærer uforudsigelighed og tab af kontrol: à Opleve gentagelser, forfinelse af teknikker og styring à Lære at håndtere fejl og blive ved materialet også når de støder på udfordringer à Udvikle mestrings- og planlægningskraft, herunder håndtere og bearbejde uforudsigeligheder og afvigelser
21 Indsatser virker, når De skaber stærke kollektive rammesætninger for selvudfoldelse (nogen i noget!) De gør op med nulfejlskultur og ansporer de unge til at vise, hvad de kan De skaber et samspil mellem de mange forskellige elementer i de socialpædagogiske og faglige processer De arbejder med velovervejede rekrutterings- og udslusningsprocesser (overgange)
22 Anbefalinger,l arbejdet med unge på kanten 1. Arbejd med tydelige kollektive rammesætninger 2. Vær ambitiøse sammen med de unge 3. Arbejd med undersøgende tilgange i aktiviteterne 4. Understøt de unge i at blive ved 5. Giv løbende de unge mulighed for at bruge sig selv på nye måder 6. Se et projekt som en del af et samlet liv (fokus på overgange og helheder) 7. Vær opmærksom på ikke kun at arbejde med de unges personlige problemer, men fokuser på aktiviteterne
23 Nye perspektiver for arbejdet med unge på kanten? Spørgsmål, perspektiver og fælles diskussion: Hvilke opmærksomhedspunkter rejser undersøgelserne i forhold til udvalgets arbejde med uddannelse og unge på kanten?
24 Referencer Andersen, S.H. et al. (2017). Hvad vi ved om udsatte unge - Historik, omfang og a rsager. Rockwool Fonden/Gyldendal Bjørsted, E. & Pihl, M.D. (2019). Fremgang bør afspejle sig i de unges muligheder. Arbejdernes Erhvervsråd Görlich, A. & Katznelson, N. (2015). Unge uden uddannelse - hvem er de unge og hvordan oplever de kravet om uddannelse? Tidskriftet Brydninger i Ungdomslivet, Center for Ungdomsforskning Görlich, A. m. fl. (2016). Hvad virker i indsatsen for ledige unge? Evaluering af forsøg med Brobygning til Uddannelse, Center for Ungdomsforskning Nielsen, A.W. & Sørensen, N.U. (2017). Når kunst gør en forskel. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Simmons, R., Thompson, R. & Russell, L. (2014). Education Work and Social Change (Basingstoke, Palgrave Macmillan) Woodman, D. & Wyn, J. (2015). Youth and Generation: Rethinking Change and Inequality in the Lives of Young People (Sage)
Kunst og kulturprojekter som alternativ arena for en social indsats. Anne Mette W. Nielsen: d. 11. september Vifo
Kunst og kulturprojekter som alternativ arena for en social indsats Anne Mette W. Nielsen: amwn@learning.aau.dk d. 11. september 2018 - Vifo Projekterne Teater, musik, billedkunst og fotografi Dagtilbud
Læs mereKunst- og kulturprojekter som alternativ arena for en social indsats
Kunst- og kulturprojekter som alternativ arena for en social indsats Niels Ulrik Sørensen: ns@learning.aau.dk Anne Mette W. Nielsen: amwn@learning.aau.dk Hvem er i de unge i projekterne? Kasper: Øh, jeg
Læs mereRitualer, rutiner og regler i fællesskaber blandt unge på kanten af samfundet
Ritualer, rutiner og regler i fællesskaber blandt unge på kanten af samfundet Pressefoto fra forestillingen Hjem Svære Hjem, C:NTACT 2016 Anne Mette W. Nielsen, lektor, Center for Ungdomsforskning, amwn@learning.aau.dk
Læs mereHvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Referencer Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Unge på kanten af det danske samfund Hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel Tendenser i ungdomslivet Polarisering:
Læs mereHvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Præstationskultur og forventningseksplosion blandt de unge det perfekte
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?
Læs mereUnge, udsathed og motivation
Unge, udsathed og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Polarisering i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge
Læs mereUnge, uddannelse og arbejde
Unge, uddannelse og arbejde Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
Læs mereTendenser i ungdomslivet og udsathed i dag
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet
Læs mereUnge på kanten af det danske samfund
Unge på kanten af det danske samfund Hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel Antallet af unge på kanten s2ger Der skønnes at være mellem 60.000-70.000 unge der lever på kanten
Læs mereUNGE PÅ KANTEN AF SAMFUNDET
UNGE PÅ KANTEN AF SAMFUNDET hvem er de unge på kanten af samfundet, og hvordan kan de støttes? Konference hos Center for Ungdomsforskning 9. november 2017 UNGE PÅ KANTEN AF SAMFUNDET hvem er de unge på
Læs mereLivet på kanten af det danske samfund
Livet på kanten af det danske samfund Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Unge på kanten af det danske samfund Hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser
Læs mereUdsatte unge, uddannelse og motivation
Udsatte unge, uddannelse og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der
Læs mereUnges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark
Unges læring og motivation Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Tendenser i tiden: - Øget polarisering - Det perfekte er normen - Forældrerolle
Læs mereTendenser i ungdomslivet og udsathed i dag
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet
Læs mereNår det normale ikke er godt nok
Når det normale ikke er godt nok Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Mistrivselsmønstre Mere stress Mere ensomhed Mere nedtrykthed Flere spiseforstyrrelser Flere diagnoser for angst,
Læs mereUdsatte unge på vej mod voksenlivet - veje og vildveje v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU.
Udsatte unge på vej mod voksenlivet - veje og vildveje v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Oplægget i dag Samfundsmæssige rammer om unges veje mod voksenlivet og gennem uddannelsessystemet
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereUngebomben og unge med særlige behov
Ungebomben og unge med særlige behov Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i
Læs mereDe unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh
De unge, udfordringer og potentialer Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mereBrydninger og tendenser i ungdomslivet - Topmotiverede og udsatte unge
Brydninger og tendenser i ungdomslivet - Topmotiverede og udsatte unge Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU To nedslag i ungdomslivet De top-motiverede unge En historie om unge som seismografer
Læs mereNY UDSATHED Konference om ny udsathed hos Center for Ungdomsforskning D. 25. november 2019
NY UDSATHED Konference om ny udsathed hos Center for Ungdomsforskning D. 25. november 2019 NY UDSATHED CeFU konference 25. november 2019 Mistrivsel, mental usundhed, diagnose-eksplosion, præstationskultur,
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereHvordan skaber man motivation for uddannelse blandt udsatte unge. Noemi Katznelson og Anne Görlich
Hvordan skaber man motivation for uddannelse blandt udsatte unge Noemi Katznelson og Anne Görlich Hvordan skaber man motivation for uddannelse blandt udsatte unge Noemi Katznelson og Anne Görlich Center
Læs mereTOP OG BUND I UNGDOMSLIVET
TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS
Læs mereHvis uddannelse er eneste vej frem?
Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og
Læs mereVELKOMMEN TIL SESSION 4
26. SEPTEMBER 2018 FGU TRÆF 2018 - #FGU VELKOMMEN TIL SESSION 4 STRATEGI OG FOKUS FOR DE NYE FGU-INSTITUTIONER Strategi og fokus for de nye FGU-institutioner KL FGU TRÆF 2018 2 Disposition 1. Hvor kom
Læs mereFlere føler sig socialt udsatte - UgebrevetA4.dk
SELVOPFATTELSE Flere føler sig socialt udsatte Af Cecilie Agertoft Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 5. marts 2018 Især blandt unge og midaldrende stiger antallet af mennesker, der føler sig socialt
Læs mereNår socialt udsatte bliver gamle
Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK
SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk
Læs mereNutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Læs mereKL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019
KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019 Udsatte familiers levevilkår Anne-Dorthe Hestbæk - VIVE $ $ $ Udsatte familiers levevilkår??? job Uddannels e børn Anne-Dorthe
Læs mereINDSATS FOR UDSATTE 1
INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i
Læs mereUdsattepolitik Nyborg Kommune
- Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereUngdomsliv og læring 2014
Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation
Læs mereHousing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng
Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark
Læs mereU d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E
U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereUdsatte unges overgang til voksenlivet. Jeanette Østergaard Seniorforsker, Ph.d. Forskningsleder Børn, Unge & Familie
Udsatte unges overgang til voksenlivet Jeanette Østergaard Seniorforsker, Ph.d. Forskningsleder Børn, Unge & Familie jea@sfi.dk De næste 25 min Hvad er karakteristisk for unges overgang til voksenlivet
Læs mereNEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016
NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik på dele af centerets forskning Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik
Læs merewww.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference
www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereTOUR DE FORCE I UNGDOMSFORSKNINGEN 2017
TOUR DE FORCE I UNGDOMSFORSKNINGEN 2017 Perspektiver på unges hverdagsliv og mødet med professionelle Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 29. marts 2017 TOUR DE FORCE I UNGDOMSFORSKNINGEN
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereUngdomsliv og uddannelse
Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne
Læs mereHvem uddanner vi og til hvad?
Hvem uddanner vi og til hvad? Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Nka@learning.aau.dk Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk Lyst til at læse mere Unges motivation
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mere1 Midlertidige og billige boliger
maj 2019 Det er uacceptabelt for et rigt samfund som det danske, at antallet af hjemløse vokser. Alternativet ønsker en værdig og målrettet hjemløseindsats, der på en god og empatisk måde hjælper hjemløse
Læs mereBrydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3).
Lektor Det Humanistiske Fakultet Institut for Læring og Filosofi Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København Postaddresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Danmark Postaddresse: A.C.
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereUNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT
UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til
Læs mereBilleder! Hvordan kan frivillige mentorer bidrage til integration?
Billeder! Hvordan kan frivillige mentorer bidrage til integration? v/susie Skov Nørregård Foreningen Nydansker www.foreningen-nydansker.dk 1 Målgruppen Psykisk sårbare unge kvinder 15-30 år 1/3 har anden
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereCENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGS ÅRLIGE NETVÆRKSKONFERENCE 2019
CENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGS ÅRLIGE NETVÆRKSKONFERENCE 2019 Et indblik i CeFUs aktuelle forskning om unges mestringskompetence, uddannelseslyst, motivation og deres relation til de fagprofessionelle Center
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereRISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET
RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET Nyhederne i avisen, fjernsynet eller på nettet er fyldt med historier, der fortæller os, at danskeunge lever et risikofyldt liv:
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereSamspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD
Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD Side 1 Agenda Hvad er OMBOLD indsatser og målgrupper Det frivillige fællesskab som metode
Læs mereRAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer
RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre
Læs mereBrobygning til uddannelse og job
Brobygning til uddannelse og job KL s uddannelsestræf 2017 Michael Baastrup Portz, psykolog i NExTWORK Signe Weinreich, leder af Job og uddannelse UngeGuiden Dagsorden - Intro til NExTWORK - Fokus på de
Læs mereFravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk
Fravær Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet Motivationskrise? Andelen, som virkelig godt kan lide skolen, falder fra 5 9. klasse (for pigerne fra 40 % til
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs mereNår mennesker har brug for mennesker! Hvad har sociale relationer med forebyggelse at gøre?
Når mennesker har brug for mennesker! Hvad har sociale relationer med forebyggelse at gøre? Danske Ældreråd: Ældrepolitisk konference Vingstedcentret, 24. oktober 2017 Christine E. Swane, mag.art. i kultursociologi,
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs mereTop-motiverede unge. Brydninger og tendenser i ungdomslivet. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU. Noemi Katznelson,
Top-motiverede unge Brydninger og tendenser i ungdomslivet Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU 10 topmotiverede unges perspektiver på motivation Makeren Klimaaktivisten Youtuberen Virksomhedsejeren
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereBoligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI
Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale
Læs mereForslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017
Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes
Læs mereEmpowerment behandling og frivillighed. Vingsted 6. Maj 2015
Empowerment behandling og frivillighed Vingsted 6. Maj 2015 Hvad er empowerment? Akademisk begreb, som bruges til at teoretisere om borgers forhold til magt og magtesløshed Retorisk begreb, som bruges
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereTrivsel og tendenser i ungdomslivet
Trivsel og tendenser i ungdomslivet Majkonference CEFU 2018 Mistrivselsmønstre Mere stress Mere ensomhed Mere nedtrykthed Flere spiseforstyrrelser Flere diagnoser for angst, ADHD osv. Mindre kriminalitet
Læs mereUnges fællesskaber Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse,
Unges fællesskaber Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse, Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Aalborg Universitet, Center for Ungdomsforskning Formål..at tegne et billede af fællesskaber i nutidens
Læs mereUnge og uddannelse hvorfor og hvordan?
Unge og uddannelse hvorfor og hvordan? Jeg er blevet bedt om at sige noget tre ting 1. Hvor vigtigt det er for den unge selv, men også for samfundet, at de unge tager en ungdomsuddannelse? 2. Hvordan vi
Læs mereHVOR ER UNGDOMSLIVET I DAG?
HVOR ER UNGDOMSLIVET I DAG? - 360 GRADER RUNDT OM UNGDOMSLIVET Netværkskonference for medlemmerne af foreningen Center for Ungdomsforskning, med rig mulighed for networking og udvikling af interessefællesskabet
Læs mereUnges fællesskaber. - Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse. En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer
Unges fællesskaber - Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer Maria Bruselius-Jensen og Niels Ulrik Sørensen Maria Bruselius-Jensen,
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereBørn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent
SAMARBEJDE OM SIKKERHED Roskilde Kommune Børn og Unge, Skole og Børn Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent August 2017 PRÆSENTATION AF OPLÆGET. Sikkerhedsplaner
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereDe unges uddannelsesveje og højskolernes placering
www.eva.dk De unges uddannelsesveje og højskolernes placering Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Oplæg på FFDs forstandermøde 24. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mere