Referat fra workshop A: lokalområder, offentligt dialogmøde om Kommuneplan

Transkript

1 Referat fra workshop A: lokalområder, offentligt dialogmøde om Kommuneplan Tid: Lørdag 1. oktober 2016, kl Sted: Sophieskolen, Nykøbing Falster Vært for workshop: Administrativ tovholder: Referent: Claus Bakke (CB) Dennis Christensen (DC) Carina Woollhead (CW) Dennis Christensen forklarer rammerne for workshoppen. Intro til workshoppen ved Claus Bakke- Deltagere i første del af workshoppen: - Troels Jørgensen, Kettinge Bylav - Søren Petersen, Ejendomsenheden, Guldborgsund Kommune - Bente Lerche-Thomsen, Guldborgsund Byråd - Preben Løj, Idestrup og omegns Lokalråd (IOLR) - Marianne Reinhardt, Kulturmindeforeningen - Dorte Fabricius, Toreby Sundby Gymnastikforening - Birte Albrechtsen, Toreby Landsby - Lars Jensen, Toreby Landsby - Flemming Henriksen, Nysted og omegns Fællesråd (NOF) - Karl Krarup, Nysted og omegns Fællesråd (NOF) - Kasper Søsted, Museum Lolland-Falster - Peter Holstein, Guldborg Fællesråd - Hans-Jørgen Wiberg, Systofte Beboerforening - Jes Christiansen, Stubbekøbing områdefornyelse - Benny Ellekjær, Guldborgsund Sports- og Idrætsråd (GSIR) - Kirsten Høegh-Andersen, Falsters Hjerte - Preben Bonde, Nykøbing F. Facaderåd - André Hansen, Sakskøbing Fællesråd Der stødte enkelte nye til i anden del af workshoppen, og enkelte gik over i andre workshops. Workshoppen indledtes med et kort oplæg af hhv. Karl Krarup fra Nysted og omegns Fællesråd og Kirsten Høegh-Andersen, fra Falsters Hjerte. Claus Bakke, vært for workshoppen, byder velkommen med en opfordring til en drøftelse af hvordan lokalområderne kan være med til at skabe udvikling i kommunen. Ordet er herefter frit. 1

2 Marianne Reinhardt: Man skal huske vigtigheden af kultur og identitet. I Kulturmindeforeningen har vi fået høringer i forhold til at rive kulturhistorisk interessante bygninger ned. Det skal man være varsom med, for dermed kan steders identitet og historie være i fare for at forsvinde. Det er meget vigtigt, at man omgås vores kulturhistoriske arv med omtanke, at man ikke alene river ned, men at man også husker at der findes offentlige midler til fornyelse. Og her kan Kommuneplanen spille en vigtig rolle i forhold til at skabe rum for fortællingerne om vores byer og områder. Troels Jørgensen: Det støtter jeg, men det er også vigtigt at tænke på efterfølgende drift og vedligehold, som kan være et problem. Marianne Reinhardt: Jeg har arbejdet i kommunen siden 1993 og har set mange eksempler på vigtigheden af den lokale kulturhistorie. Ikke alle huse skal nødvendigvis rives ned. Jeg husker fx et hus i Skerne, som var meget forfaldent, men der var nogen, som var interesserede i at sætte det i stand. Det fik de lov til, og huset blev utrolig flot og kort efter var der en ressourcestærk familie, som var flyttet dertil. Sådan noget er vigtigt for et steds identitet, at gamle bygninger kan få nyt liv fortællingerne om et sted er så væsentlige. Hans-Jørgen Wiberg: Der er mange eksempler på at man kan skabe liv og fællesskab lokalt jeg har fx lige været ude hos Tommy Raahauge i Horreby, hvor han har købt et hus meget billigt af kommunen. Han bager pandekager hver fredag, og det er meget populært, han sælger pandekager om ugen. Sådan noget trækker folk til og skaber grundlag for fælleshus og andre aktiviteter. Det handler meget om at lære hinanden at kende og mødes regelmæssigt. Ude hos os i Sdr. Vedby Skovhuse, fx, der har vi ikke nogen købmand. Men man kunne forestille dig en kørende købmand, som kom på et fast tidspunkt så ville man møde hinanden når man købte ind. Sådan noget kunne der sagtens være meget mere af. Vi mangler fysiske mødesteder, det er utrolig vigtigt. Jeg vil også lige bruge et par ord på at fortælle om en ny app, som kunne være interessant at udbrede det er en app, som samler information om et lokalområde, så det bliver mere tilgængeligt hvad der foregår lokalt. App en hedder Min landsby. André Hansen: Jeg har også læst Kommuneplanstrategien igennem, og jeg vil gerne fastslå, at jeg er realist. Byerne har heddet mange ting tag fx Sakskøbing, som er en købstad. Så kom kommunesammenlægningen, og så blev vi til en centerby det lyder bare som et sted, hvor folk stopper op og handler. Nu ser jeg så, at vi er blevet nedgraderet til at være en stationsby. Der er alt for meget fokus på Nykøbing, evig og altid. Når der flytter nye personer til kommunen, så kører vi kun folk rundt i Nykøbing 1, og det samme gælder folderne fra kommunen: 80 % af tekst og billeder har med Nykøbing at gøre. Skolestrukturen har også kostet mange arbejdspladser. Jeg savner en skolestruktur, der har en langsigtet plan, hvor man klart og tydeligt siger, at nu vil man rive den og den skole ned. I Kommuneplanen er der ikke gjort reference til landsbymiljøet overhovedet det bliver bare beskrevet som roemarker. Jeg savner virkelig, at man går ind og støtter landsbyerne med kroner og ører, fx til slåning af græsplæner og lignende. Infrastrukturen er ikke-eksisterende, den fungerer slet ikke. Måske er det med gratis natbusser en god idé flextrafik er blevet ødelagt af Nykøbing. Hvis kommunen skal lave noget ude i områderne, så vil vi gerne samarbejde om at præsentere lokalområderne. Det er vigtigt at få præsenteret landsbyerne bedre! 1 NB: Der er foretaget ændringer af arrangementet, således at alle nye tilflyttere har mulighed for en af to busture (en Lollandsrute og en Falsterrute) hvor de køres rundt i geografien og får fortællinger fra landsbyerne, kulturhistorien og andet samt stop ved lokale traktørsteder, som serverer lokale lækkerier. 2

3 Claus Bakke: Jeg vil gerne kvittere for de mange, gode indlæg, som I kommer med og understrege, at alle synspunkter er velkomne. Karl Krarup: Nu siger I, at I gerne vil høre, hvad vi kan bidrage med det er lige som om, at det er os, der skal komme til jer. Kommunen melder ikke ud hvad I VIL med os I melder ikke aktivt ud, at I vil satse på os og områderne udenfor Nykøbing, på det gode liv på landet. Når vi i Nysted går ind og aktivt bidrager til at udforme en ny bevarende lokalplan for Nysted, som bliver vedtaget af Byrådet, så virker det stærkt udfordrende og negativt, at TMU systematisk undergraver den vedtagne Lokalplan 132 for Nysted. Claus Bakke: Vi ved måske ikke, hvordan vi kan styrke jer? Kirsten Høegh-Andersen: Der skal ikke herske tvivl om at vi meget gerne vil hjælpe til! Vi savner måske noget anerkendelse der står bare at vi er der, men ikke andet. Hvorfor ikke bruge ordet købstad i stedet for centerby det har mere charme og kultur i. Søren Bondes ordvalg under indledningen var godt, og vi tørster efter det vi tørster efter at bidrage til historiefortællingen om hvem vi er. SPØRG OS og vi vil gerne nævnes. Jes Christiansen: Det vil være godt, hvis I kan blive lidt mere skarpe på de fire kategorier hovedby, centerby, landdistriktscentre osv. Hvad er Nysted, fx en landsby? Dennis Christensen: Afklarer definitioner af landzone og byzone i forhold til Planloven. Claus Bakke: Jeg kan høre, at I er optaget af sprogbrugen det kan være at det skal gøres mere tydeligt. Vi skal billedlig talt have rykket det frem fra baghave til forhave. Birte Albrechtsen: Jeg kommer fra foreningen Toreby Landsby, og vi har haft et godt samarbejde med kommunen om at få busruten til at komme forbi. Det har været en god succes. Claus Bakke: Det kan være, at man sidder med en forestilling om, at vi sidder inde i førerbunkeren og bestemmer det hele. Sådan er det ikke vi kan kun lave gode løsninger, hvis vi er sammen om finde frem til hvad der er bedst. Bente Lerche-Thomsen: Man bliver træt af, at man altid hører Gedser blive talt ned, ja, hele Sydfalster. Jeg synes også, at man skal være opmærksom på muligheden for en havneudvidelse, da der er megen skibstrafik det ville være naturligt. Det er også vigtigt at sikre gode busforbindelser til Tingsted. Peter Holstein: Jeg kommer fra Guldborg Fællesråd, og jeg vil gerne lægge vægt på, at det ikke kun skal være et klagekor vi er her for at give input til den kommende Kommuneplan. Og et vigtigt budskab til jer er, at vi gerne vi ses, høres og anerkendes også rent terminologisk. Der er nogle overordnede udfordringer, som skal løses der er noget med afstand vi skal altså kunne komme rundt i kommunen, også selvom der skal spares. Måske skal vi til at tænke i anden, mere fleksibel form for trafik. Gode netforbindelser er også meget vigtigt. Og fleksibilitet. Få nogle af de ord ind i kommuneplanen fleksibilitet. Hvis vi [borgerne, ref.] virkelig anses for at være så kloge, så skal I sige det. Det er 3

4 vigtigt for vores selvforståelse. I skal være tydelige og i forbindelse med Kommuneplanen, klart fortælle, hvad I vil arbejde med. André Hansen: Hvorfor kalder I det ikke en købstad hvorfor skal det hedde centerby eller stationsby? Vi har været til møde på Rådhuset med Christian Refstrup og Jørn Kamper og gjort opmærksom på en dum trafiksituation i Tværvej i Sakskøbing der mangler et skilt om ensretning, og det giver en masse problemer. Politiet siger, at det er Kommunens ansvar. Hvorfor tager Kommunen det ikke op, når nu vi har gjort opmærksom på det? Preben Løj: Jeg kommer fra Idestrup og Omegns Lokalråd. Vi var for nylig med til et dialogmøde mellem borgmesteren og lokalrådene, og vi blev lovet mere dialog og økonomisk støtte. Det ser vi frem til. Vi talte om at mødes flere gange om året, og vi vil gerne, at det kommer i gang. Karl Krarup: Det er korrekt. Kommunen bad os om et forslag til en samarbejdsaftale, men vi har ikke fået svar. Vi forventer faktisk at få et svar. Eventuelt et svar, der meddeler, at det skal gøres på en anden måde end vi foreslår, men et svar. Vi har gjort os umage med at komme med et forslag til samarbejdsprincipper. I Kommunen skal I også interessere jer for, hvordan I organiserer styringen af kommunen servicevirksomhed i de lokale områder, fx vedligehold af det fysiske miljø med pasning af gader, gaderum og grønne områder. Her tror jeg, at man med fordel kunne have en højere grad af decentralisering med større kompetence til kommunale medarbejdere med ansvar for bestemte lokalområder med tilhørende lokale budgetter. Det vil også muliggøre et tættere samspil med beboere i området og en hurtig opfølgning på opgaverne. Dorte Fabricius: Vi sidder her hver især og arbejder i hver vores lokalområde. Hvor gode er vi egentlig til at være fælles om at trække? Vi skal være gode til at glædes på hinandens vegne. Kasper Søsted: Jeg er tilflytter fra Silkeborg, og jeg ville have forsvoret, at jeg skulle komme til at bo på Falster. Men her er enormt meget at byde på nu kan jeg gå til badminton, når jeg får fri kl. 15, i stedet for kl , som jeg var nødt til, der hvor jeg boede før. Her er så mange muligheder, men der mangler lidt erhvervsudvikling. De ting, som I har snakket om nu er meget interne, og ret ligegyldige overfor omverdenen. I har simpelthen så meget at byde på, og det skal vises frem. Hans-Jørgen Wiberg: Jeg havde håbet lidt på, at vi kunne glemme alt det, som vi har i klemme hos kommunen. Kald det dog endelig købstæder, brug lækre, værdiladede ord. Jeg har været med i byfornyelsesprocesser med Marianne Reinhardt, og det har været en øjenåbner. I kommunen skal I inddrage folk i Gedser, Væggerløse osv. for at høre, hvad det er de selv vil med deres lokalområder! Kommuneplanen rækker helt frem til 2025, og fra kommunens side skal I give et fremtidsscenarium for hvilken udvikling, det er, I sigter imod. Jeg er lidt sur over, at de er så meget bedre til det i Vesthimmerland i forhold til her i min egen kommune. André Hansen: (Sakskøbing Fællesråd) Alle fællesrådene mødes på tværs og diskuterer den samlede udvikling, og vi sidder altså ikke bare og hypper vores egne kartofler. Troels Jørgensen: (Kettinge Bylav) Vi deltog også i dialogmødet med kommunen, det er vigtigt, at der bliver fulgt op på det. 4

5 Marianne Reinhardt: Jeg vil gerne bakke op om det, som Karl Krarup har sagt lokalplanen i NystedNysted er en perle! Når kommunen ikke respekterer en lokalplan, så er man selv med til at sælge ud. Vi skal respektere de relationer, vi har til hinanden. Claus Bakke: Det er vigtigt for mig at sige, at vi er i gang med at øve os her. Vi har ikke ændret struktur i mange år, og vi vil gerne finde ud af hvordan vi kan have en dialog med lokalområderne viljen er der. WORKSHOP ANDEN RUNDE Enkelte nye deltagere støder til og enkelte går over til en anden workshop. Claus Bakke: Jeg anerkender alt hvad I har sagt om at understøtte landdistrikterne og alle de aktive folk derude. Så nu starter vi anden runde og jeg spørger jer: Hvad skal vi helt konkret gøre? Benny Ellekjær: I skal være mere lydhøre det skal være muligt at føre dialog med jer regelmæssigt. Vi kan have svært ved at finde ud af hvem vi skal henvende os til, fx vedrørende et skilt som vi gerne vil sætte op, og I skal kunne give dispensationer, for det kan være meget vigtigt for lokalområderne, fx nede ved Stadion. Claus Bakke: Det skal vi øve os på, ja. Dennis Christensen: Vi slås også med Vejdirektoratet der er nogle ting, som vi ikke er alene om at bestemme. Flemming Henriksen (Nysted): I vil gerne vide, hvad I konkret kan gøre? Man kan holdningsbearbejde de ansatte, som træffer beslutningerne. Kirsten Høegh-Andersen: Vi ville gerne, at I tog en dialog med os, hver gang I skal ud og lave noget i vores områder, fx i forbindelse med gravetilladelser osv. så det kan blive et samarbejde. Og I skal skabe gode vilkår for de bløde trafikanter, som vi har mange af i landdistrikterne cykelstier kan være med til at redde liv. Det kan ikke understreges nok. Peter Holstein: Præcis vi ønsker et bedre samarbejde. Det ligger også i det dialogmøde, som vi har foreslået. Og vi vil meget gerne have, at Kommunen ikke behandler disse ting som enkeltsager, men at man har en mere holistisk tilgang til samarbejdet med lokalområder. En samlet plan. André Hansen: Nemlig. Også i forhold til sådan noget med at synkronisere nedgravning af fjernvarmerør og gadebelægning osv. Karl Krarup: Og giv kompetencer til de folk, I sender ud, så de ikke skal hjem og tjekke alt muligt før der kan træffes nogen beslutninger. Det er lidt som at slukke en ildebrand med at man hver især kommer løbende frem og tilbage med en brandspand, i stedet for at danne en kæde, så forsyningen af vand er fortløbende. I kører en standardiseret bureaukratisk model, og det tror jeg godt, at I kan arbejde lidt med. Kommunens traditionelle funktionsdelte forvaltning medfører desværre siloforvaltning, hvor hvert område tager sig af 5

6 deres område, uden at inddrage konsekvenserne for de områder, som de andre sektioner / siloer varetager. Mit forslag er derfor, at man stiller krav til de enkelte funktionsområder / siloer om, at de redegør for, hvad deres initiativer forventes at medføre for de andre forvaltningsområder, fx hvad skoleområdets centralisering og skolelukninger har af konsekvenser på det sociale område. Claus Bakke: Planloven giver mulighed for noget, som de kalder omdannelseslandsbyer. Jeg nævner det bare for at gøre opmærksom på det og understrege, at der er masser af muligheder for at løsne regelsættene lokalt. Flere forslag modtages gerne til at løsne rammerne. Kirsten Høegh-Andersen: Jeg vil godt lige sige noget om branding. Det er rigtig ofte tilflyttere, der taler området op de synes, at det er charmerende, at man taler med dialekt ( bondsk ). Kommunen skal have blik for at støtte de mere spektakulære events, så som Sydhavsøernes Frugtfestival, som tiltrækker rigtig mange fra København, fordi det nærmest kan anses som lidt eksotisk, at sige til andre, at man skal ned på jagt på Falster, eller til Frugtfestival eller lignende. Det er vildt eksotisk for alle andre end dem, der bor her. Det skal I være klar over. Kasper Søsted: Hvis man skal udvikle landsbyerne hernede, så skal I støtte tiltag, som er anderledes, fx økolandsbyer eller sådan noget. Peter Holstein: Jeg vil godt lige vide, hvad der ligger i begrebet omdannelseslandsbyer? Dennis Christensen: Det er noget, som kommunerne kan udpege, men ikke nødvendigvis noget, kommunen skal udpege. Benny Ellekjær: Jeg vil godt lige gøre opmærksom på, at folk andre steder taler rigtig pænt om Lolland- Falster. 12. oktober 2016/CW 6