Enzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001"

Transkript

1 Enzymkemi H.. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001

2 2 Indholdsfortegnelse Enzymkinetik Indledning...2 Teori:...2 Mekanismen...2 Reaktionshastigheden:...5 Fremgangsmåde:...7 Databehandling...8 Øvelse med Molekyle-viewer...10 Apendiks A. De almindeligt forekommende amminosyrer...12 Indledning Vi skal undersøge to ting. Først udføres en laboratorieøvelse hvor vi undersøger reaktionshastigheden som funktion af substratkoncentrationen for en enzymkatalyseret reaktion. Dernæst ser vi på opbygningen af enzymet og vigtige grupper i det. Dette undersøges ved at arbejde med et computerprogram, hvor man kan se en 3D model af proteiner (på skærmen er det 2D, men når man drejer molekylet får man en 3D fornemmelse). Teori: Mekanismen Enzymer er proteiner, der katalyserer en lang række kemiske processer. De fleste enzymer er meget specifikke i deres virkning. Enzymet trypsin, som vi skal undersøge tilhører gruppen af proteaser, enzymer der kan spalte proteiner. Proteiner er opbygget af polypeptider, lange kæder af aminosyrer typisk aminosyrer, der er bundet sammen med peptidbindinger (det samme som et amid), se Fig. 1. Et protein kan bestå af en kæde eller flere ens eller forskellige kæder sammlet i en kompleks struktur. H 3 H H H 2 H 2 H H 2 H 2 H 2 H H H 2 H Fig. 1. En tegning af tetrapepidet, H 2 N-Alanin-phenylalaninlysin-serin-H. Peptidbindingerne er fremhævet.

3 3 For at kunne sige noget om mekanismen for et proteinspaltende enzym er vi nødt til at se lidt på hvad der sker når peptidbindingen bliver spaltet. Når et amid hydrolyseres bliver der dannet syre + amin, se Fig. 2. Enzymet trypsin kan katalysere denne spaltning. På grund af aminogruppens og syregruppens syre/baseegenskaber vil der ske en proton overførsel fra aminogruppen til syregruppen efter hydrolysen, hvorfor reaktionen er praktisk talt irreversibel. R 3 H H R 1 H H H + H 2 R 2 R 4 R 3 H 2 N + H H H 2 N H H H H R 1 Fig. 2. Spaltning af et tetrapeptid med dannelse af en syre og en amin. R 2 R 4 En lang række studier har givet et bud på mekanismen for spaltningen. Det har vist sig, at det kun er få af proteinets aminosyrer, der er essentielle for selve katalysen. Resten af enzymet tjener som en slags stillads for disse få katalytiske aminosyrer og sørger for, at substratet kan binde til enzymet så den binding, der skal spaltes, er tæt på de essentielle aminosyrer. Det første trin af spaltningen er altså binding af substratet tæt ved det sted hvor enzymet faktisk katalyserer spaltningen. Dette sted kaldes enzymets active site. Selve katalysen sker i to hovedtrin. Første trin er dannelsen af et intermediat (mellemprodukt) bestående af en ester dannet af syregruppen fra substratets amidbinding og en alkoholgruppe fra en aminosyre, serin nr.195 i enzymet, se Fig.3. Den ene del af subtratet bliver altså frigivet, mens den anden del bliver bundet til enzymets serin nr Enzym + H 2 H R 2 R 1 Enzym H 2 R1 + H 2 N Enzym substrat Intermediat Produkt 1 Fig. 3. Fra enzymet er det kun sidekæden fra serin nr. 195 der er vist. Fra substratet er det kun atomerne lige omkring peptidbindingen der er vist. R 1 og R 2 refererer altså ikke til de samme kæder som i Fig. 2. R 2

4 4 Det andet trin af katalysen er en esterhydrolyse. Dette er vist på Fig. 4. Enzym H 2 Enzym + H 2 H 2 H + H R 2 Intermediat Enzym Produkt 2 Fig. 4. Spaltningen af intermediatet. Det ses, at enzymet er blevet gendannet og er klar til at spalte et nyt substrat. R 2 For at gøre katalysen mere effektiv har enzymet to aminosyrer i active site (histidin nr. 57 og asparaginsyre nr. 102), som gør den reaktive serin gruppe mere sur og dermed letter spaltningen af amidbindingen og dannelsen af ester. Histidin og asparaginsyre kan så at sige trække i protonen i alkoholgruppen på serin og dermed hjælpe til at få dannet esteren. På fig. 5 er histidins baseegenskaber vist. Enzym H 2 H N H H N + H + Enzym H 2 H N H H + Fig. 5. En histidin sidekæde reagerer som base, pk a for imidazol gruppen er 6,0-6,5 afhængigt af omgivelserne i proteinet. Hvis histidin gruppen er protoniseret har enzymet en meget mindre katalytisk effekt. Dette vil vi prøve at vise ved at måle aktiviteten som funktion af ph.

5 5 Reaktionshastigheden: Hvordan kan vi sige noget om et enzyms aktivitet? Hvis reaktionen følger et skema som herunder, Fig. 6, kan det udledes, at reaktionshastigheden følger ligningen Fig.7. E + S ES E + P Fig. 6. Det simplest mulige reaktionsskema for en enzymkatalyseret reaktion. e0 kcat v = K m 1+ [] S Fig. 7. Micaelis-Menten ligningen. v er reaktionshastigheden, e 0 er den totale koncentration af enzym, k cat er hastighedskonstanten for omdannelsen af ES E + P, K m er en slags dissociations konstant (den reciprokke af ligevægtskonstanten) for dannelsen af ES komplekset og [S] er koncentrationen af substrat. Betingelserne for, at Michaelis-Menten ligningen gælder er, at der skal være meget højere [S] end e 0 (dette er meget ofte tilfældet) og, at der ikke må være dannet for meget produkt (dette er ikke altid tilfældet). Et mere komplekst system som det her beskrevne for trypsin med et ES-intermediat og to forskellige produkter, vil ofte følge Michaelis-Menten hastighedsudtrykket, der altså ikke kun gælder for skemaet i Fig. 6. K m er stadig et udtryk for hvor godt, substratet bindes til enzymet, jo lavere K m værdi jo bedre binder substratet, og k cat vil være hastighedskonstanten for den hastighedsbestemmende reaktion, altså den langsomste delreaktion, i vores tilfældet er det dannelsen af intermediatet (reaktionen på Fig.3).

6 6 Hvad kan vi så bruge Michaelis-Menten ligningen til? Hvis vi kender størelsen af de to parametre K m og k cat, er vi i stand til at lave en graf over v som funktion af [S], se Fig. 8. Vi kan se af grafen, at hastigheden går mod en maksimalhastighed, V max. Man kan vise, at V max = e 0 k cat. Når reaktionen forløber ved høj [S] forløber den ved V max svarende til at alt enzymet hele tiden er mættet med substrat. Det ses også af figuren, at ved [S]= K m er v = ½ V max. Vmax Hastighed/(nM/sek) /2 Vmax 0 0 Km Fig. 8. [Substrat]/mM Reaktionshastigheden, v som funktion af substratkoncentrationen, [S]. Værdien af V max er 50 nm/sek. og K m er 5 mm. I det forsøg vi skal lave, skal vi bestemme K m og k cat for spaltningen af modelsubstratet BANA (2-N-benzoyl L-arginin 4 -nitroanilid se Fig. 9) katalyseret med enzymet trypsin. Vi bestemmer parametrene ved to forskellige ph værdier. H H 2 HN + H 2 N H 2 H 2 N 2 + H 2 Fig N-benzoyl L-arginin 4 -nitroanilid. Amid bindingerne er markeret med en kraftigere streg. Vi måler på reaktionen ved at følge absorbansen ved 410 nm, idet det dannede 4-nitroanilin absorbere meget mere end substratet ved denne bølgelængde. HN H H H 2 H 2 H 2 + H 2 N + H 2 N N 2

7 7 Fremgangsmåde: Der udføres spektrofotometriske målinger på hydrolyse af BANA katalyseret af trypsin. Der måles på en række forskellige koncentrationer af BANA ved ph = 7.5 og ph = 5.0. Blandingerne af forskellig koncentration laves udfra 2 mm BANA og 0,1 M phosphatbuffer med den aktuelle ph: pløsninger: pløsningerne laves i reagensglas. Sørg for, at der ikke er nogen krystaller i BANA stamopløsningen man kan evt. varme i et glas varmt vand og/eller ryste opløsningen for at fjerne disse. Til at afmåle mængderne bruges finnpipetter: Det er vigtigt, at man ikke bruger dem til andre voluminer end de, der er angivet på siden af dem og pipetterne må ikke vendes på hovedet. Man må ikke bruge den samme pipettespids til forskellige stamopløsninger. Der fremstilles 2 serier af blandinger, en med buffer ph = 7.5 og en med buffer ph = 5.0. På den måde har vi to ens serier med hvert sit ph. Hver serie laves med dobbeltbestemmelse, så der laves 2x6 reagensglas i hver serie. Dertil laves der en ekstra opløsning af [BANA] = 1.93 med ph = 5: [BANA] = 0.17: [BANA] = 0.33: [BANA] = 0.67: [BANA] = 1.00: [BANA] = 1.33: [BANA] = 1.93: 250 µl BANA og 2650 µl buffer. 500 µl BANA og 2400 µl buffer µl BANA og 1900 µl buffer µl BANA og 1400 µl buffer µl BANA og 900 µl buffer µl BANA. Der laves en opstilling, hvor et spektrofotometer af mærket ecil er tilsluttet en computer. Der laves et basislinie skan som beskrevet i vejledningen til apparatet. Målinger ved ph = 7.5: Under ecil 10xx vælges Måling ved en bølgelængde. Bølgelængden sættes til 410 nm, tid pr. måling til 1 sek. og antal af målinger sættes til 90. Til den fremstillede opløsning tilsættes 100 µl ca. 3 µm trypsin (det er vigtigt, at man tilsætter trypsin umiddelbart inden målingen foretages tænk over hvorfor). Derefter rystes der 2 sek. på reagensglasryster og indholdet af reagensglasset overføres til en plast kuvette (rør kun ved den øverste del) som hurtigst muligt placeres i spektrofotometeret og målingen påbegyndes (tryk Mål ). Når målingen er afsluttet vælges Reg og hældningen noteres. Dette gentages med de resterende opløsninger med ph = 7.5.

8 8 Målinger ved ph = 5.0: Under ecil 10xx vælges Måling ved en bølgelængde. Bølgelængden sættes til 410 nm, tid pr måling til 1 sek. og antal af målinger sættes til 120. Ved denne ph er fremgangsmåden den samme, dog laves der først en måling med en trypsin koncentration på 3 µm og [BANA] = Derefter laves samme målings række som ved før bare med en trypsin koncentration på 15.6 µm. Databehandling De noterede hældninger har enheden 1/1000 absorption pr. minut (ma/min). Dette omregnes til mm pr. minut ved at dividere med ekstentionskoefficienten, ε 410 nm = 8500 cm -1 M -1 for p- nitroanilin ved 410 nm, dette følger af Lambert-Beers lov: A = ε l c hvor l er kuvettens længde (1,0 cm) og c er koncentrationen. Programmet Grafit åbnes og under filer vælges åbn og dernæst Enzymkinetik. I det fremkomne skema indtastes de beregnede værdier og de dertil hørende koncentrationer. Når alle værdier er plottet ind ses en fittet kurve til punkterne og de dertil hørende konstanter K m og V max. k cat kan nu beregnes og værdierne ved de to ph kan sammenlignes. Synes du udfra dit kendskab til pk a for histidin, at det er to rimelige værdier?

9 9 Note til læreren: Ud fra litteraturen er det rimeligt at antage, at substratbindingen og dermed K m er upåvirket af histidins protonisering, mens den del af enzymmolekylerne, som får protoniseret His- 57 ikke kan bidrage til katalysen af substratet. Derfor kan hastighedsmålingerne anvendes til at estimere denne histidinrests pk a -værdi. Hele enzymmængden, E 0 er fordelt på His-protoniseret, EH + og His-uprotoniseret, E, [E 0 ] = [EH + ] + [E], så [E] / [E 0 ] = 1 / {1 + ([EH + ] / [E])} Syredissociationskonstant for histidinen, K a er: K a = [E] [H + ] / [EH + ] og altså har vi [E] / [E 0 ] = 1 / { 1 + ([H + ] / K a )} = K a / ([H + ] + K a ) Da maximalhastigheden er et mål for koncentrationen af enzym med uprotoniseret histidin og da målinger mellem ph 7,5 og 8, med samme E 0, giver samme V max (det viser vi ikke), må praktisk taget hele enzymmængden være uprotoniseret i dette ph-område. Vi antager altså ph = 7.5: V max, ph=7,.5 = k cat E 0, ph=7,5 = 1/5 k cat E 0,pH=5,0 (Der ganges med 1/5 da der bruges 5 gange højere [E 0 ] ved ph=5,0) ph = 5: V max, ph=5,0 = k cat E ph=5,0 = k cat E 0, ph=5,0 / {1 + ([H + ] / K a ) }, hvor [H + ] er 10-5 M Division af V max bestemt ved ph 7,5 med V max ved ph 5,0 giver forholdtallet, F: F = V max,ph=7,5 / V max,ph=5,0 = 1/5 ( / K a ) eller K a = 10-5 / (5F-1). pk a = - logk a bør ligge på

10 10 Øvelse med Molekyle-viewer. I skal kigge på trypsin i programmet Raswin (RasMol). Hvis I går frem efter denne plan så får I set nogle detaljer ved enzymet som er væsentlige (nogle af dem er helt generelle for alle proteiner). Det er en god ide at have en blok ved siden af til at tage notater undervejs. Det er også en god ide at have appendiks a ved siden af. Her kan I se alle de almindeligt forekommende aminosyrer og de tre bogstavs forkortelser,der bruges til dem. 1. Først åbnes programmet og under File og open findes trypsin. Maksimer vinduet. 2. Start med at vende og dreje enzymet med musen (hold venstre musetast nede mens du flytter musen). Hvergang I har udført en kommando kan I prøve at dreje enzymet, og se hvad der er sket. 3. Find RasMol ommand Line nede i menubjælken og klik på den. Skriv i command line : background white 4. Skriv i command line : zoom I edit vælges select all. 6. I display vælges de forskellige muligheder der er. Prøv jer frem og giv et bud på, hvad der er fordele ved de forskellige muligheder. I spacefill og ball and stick, er der en masse røde kugler. Hvad tror I de symboliserer? 7. Find ud af hvilke farvekoder de forskellige atomer har. 8. Find en peptid binding (vælg en display måde, hvor de er til at se). 9. Prøv at se på den tredimensionelle struktur, kan I finde et stykke α-helix? Vælg en måde hvor det er til at se. Hvilke aminosyrerester danner dette stykke?(i kan finde deres nummer ved at klikke på dem og se i command line). Prøv tilsvarende at finde et stykke β-sheet. 10. Hvordan vil I beskrive hele enzymets form? 11. Skriv i command line : select asp, glu, lys, arg Er sidekæderne af disse aminosyrer polære eller nonpolære? 12. Skriv i command line : colour green 13. Skriv i command line : select trp, phe Er der her tale om polære eller nonpolære aminosyrer? 14. Skriv i command line : colour magenta 15. Vend og drej enzymet. Kan I se en sammenhæng mellem, hvordan de enkelte aminosyrer er placeret tredimensionelt i enzymet, og hvilke egenskaber de har med hensyn til, om de er polære eller non-polære?

11 I kan komme tilbage til de oprindelige farver ved at vælge select all i edit og derefter vælge PK i colours. 17. Nu går vi lidt mere i detaljer med samenhængen mellem enzymets struktur og dets egenskaber. Skriv i command line : select ser195, his57, asp102 Disse tre aminosyrer kaldes den aktive triade. 18. Skriv i command line : colour black 19. I edit vælges select all. 20. Vend og drej enzymet således, at I tydeligt (så tydeligt som muligt) kan se en kløft med den aktive triade på siderne. Det er nok nemmest at se, hvis I ser enzymet som sticks eller ball and stick. Prøv at forestille jer, at der kan komme et protein (eller en streng fra et protein) ned i kløften og, at en peptidbinding kan køres i stilling til at blive hydrolyseret ved den aktive triade. 21. Skriv i command line : select trp215, gly216, tyr Skriv i command line : colour green 23. Skriv i command line : select asp Skriv i command line : colour magenta 25. I edit vælges select all 26. Se på modellen som stick. Drej nu enzymet så I kigger ned på enden af asp189 (den magenta). I skal dreje enzymet sådan, at der bliver et hul ned til lysinen, med triaden liggende oven over (de sorte), det kan godt tage lidt tid at få det på plads. Forestil jer, at den positive ladede ende af en arginin-rest fra substratet kan binde ned til den negativt ladede asparaginsyrerest. Samtidigt kan backbone (selve kæden) af substratet lave et β-sheet (foldeblad) med de tre grønne aminosyrer. Hvilke bindinger holder et β-sheet sammen? I skal prøve at forestille jer, at det kun er de tre aminosyrer fra den aktive triade, der udfører selve katalysen. Få af enzymets aminosyrer er direkte involveret i bindingen af substratet og alle resten af aminosyrerne er nødvendige for at få det hele til at hænge sammen tre dimensionelt på den rigtige måde.

12 12 Apendiks A. De almindeligt forekommende amminosyrer. Neutrale aminosyrer H 2 N H 2 H H 3 H H H 3 H 3 H H H Glycin (Gly) Alanin (Ala) Valin (Val) H 3 H 2 H H H 3 H H 3 H 2 H 3 H H H H H H H H H 2 H H Leucin (Leu) Isoleucin (Ile) Phenylalanin (Phe) H H H H H H 2 H Tryptophan (Trp) H H 2 H N H H 2 H 2 Prolin (Pro) H H 3 S H 2 H 2 H Methionin (Met) H H 3 H H 2 H H H H H H HS H 2 H H Serin (Ser) Threonin (Thr) ystein (ys) H H 2 H H H H H Tyrosin (Tyr) H H 2 N H 2 H H Asparagin (Asn) H 2 H 2 H Glutamin (Gln) H

13 13 Basiske aminosyrer H H N N H H 2 H H H 2 N H 2 H 2 H 2 H2 H H Histidin (His) Lysin (Lys) HN H 2 H 2 H 2 H H Arginin (Arg) Sure aminosyrer H H 2 H H H H 2 H 2 H H Asparagin syre (Asp) Glutamin syre (Glu)

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser

Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser Enzymkinetik Nordsjællands biotek fond 24 Forfattere Hans hr. Jensen, Lektor, Frederikssund Gymnasium Ulla hristensen, Kemisk Institut, Københavns

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

mens mange enzymkatalyserede reaktioner er to-substrat reaktioner (2):

mens mange enzymkatalyserede reaktioner er to-substrat reaktioner (2): KemiF2 Enzymkinetik Trypsin er en serinproteinase, der katalyserer hydrolyse af peptid- og esterbindinger, hvor Arg eller Lys leverer carbonylgruppen. Ved øvelsen bestemmes de kinetiske parameterværdier,

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres

Læs mere

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning...

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning... Abstract: This study has been made to describe enzymes, especially their kinetics and structures, and is based on the enzyme catalase. The kinetics has been explained by the Michaelis-Menten-equation and

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Kemi F2- Laboratorieøvelse nr. 9 Ulla Christensen, Biofysisk Kemi ENZYMKINETIK

Kemi F2- Laboratorieøvelse nr. 9 Ulla Christensen, Biofysisk Kemi ENZYMKINETIK 1 Kemi F2- Laboratorieøvelse nr. 9 Ulla Christensen, Biofysisk Kemi ENZYMKINETIK Formål: Steady state hastighedsmålinger og kinetisk analyse til undersøgelse af enzymkatalyseret reaktion. Der gøres rede

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Forsøgene udføres ved betingelserne: ph 7.6, 0.1 M phosphatpuffer, ved stuetemperatur.

Forsøgene udføres ved betingelserne: ph 7.6, 0.1 M phosphatpuffer, ved stuetemperatur. KemiF2 nzymkinetik Trypsin er en serinproteinase, der katalyserer hydrolyse af peptid- og esterbindinger, hvor Arg eller Lys leverer carbonylgruppen. Ved øvelsen bestemmes de kinetiske parameterværdier,

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

KemiF2 Enzymkinetik. Ved en overfladisk beskrivelse af denne type enzymkatalyseret reaktion, angives reaktionen som (4):

KemiF2 Enzymkinetik. Ved en overfladisk beskrivelse af denne type enzymkatalyseret reaktion, angives reaktionen som (4): KemiF2 nzymkinetik Trypsin er en serinproteinase, der katalyserer hydrolyse af peptid- og esterbindinger, hvor Arg eller Lys leverer carbonylgruppen. Ved øvelsen bestemmes de kinetiske parameterværdier,

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan Reaktionskinetik - lineære og ikke-lineære differentialligninger Køreplan 1 Baggrund På 2. eller 4. semester møder kemi/bioteknologi studerende faget Indledende Fysisk Kemi (26201/26202). Her behandles

Læs mere

Protein syntese. return

Protein syntese. return Protein syntese. I artiklen redegøres for principperne i, hvordan octapeptidet SCHTFGDI kan syntetiseres. Som yderligere illustration heraf kan peptidet opbygges og visualiseres i Chem3D-Pro. Herved kan

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 Indhold Kernestof... 1 Supplerende stof... 1 1. Differentialligninger (Baggrundsmateriale til Minigame 3)... 1 2. Reaktionsorden (Nulte-, første- og andenordensreaktioner)...

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,

Læs mere

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur

Læs mere

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0. 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013

Læs mere

Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle

Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle BIOINFORMATIK Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle indhold DNA 2 Hvilke databaser skal man vælge? 2 Søgning på en nukleotidsekvens 2 Proteiner 4 Søgning på

Læs mere

Peptider og peptidbiblioteker Opgaver og arbejdsark

Peptider og peptidbiblioteker Opgaver og arbejdsark Peptider og peptidbiblioteker pgaver og arbejdsark af Hanne Busk og Jørgen W. Anthonsen, Frederiksberg Gymnasium Kemi Forlaget -1- Indledning Nedenstående opgaver og arbejdsark knytter sig til en tilhørende

Læs mere

ØVELSE 3 ENZYMMÅLINGER OG ENZYMKINETISKE UNDERSØGELSER

ØVELSE 3 ENZYMMÅLINGER OG ENZYMKINETISKE UNDERSØGELSER 27023, Forår 2013 ØVELSE 3 ENZYMMÅLINGER OG ENZYMKINETISKE UNDERSØGELSER Lærer: Maher Abou Hachem, maha@bio.dtu.dk, Tlf. 45252732, Bygning 224, 122 Indholdsfortegnelse: INTRODUKTION... 3 1. Enzymer - definition

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.

Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet. Aminosyrer. onstyrke. Bufferkapacitet. Biologisk vigtige aminosyrer er af formen H 2 N CH(R) COOH, hvor sidekæden R f. eks. kan indeholde alifatiske grupper som methyl eller ethyl, eller den kan indeholde

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 1 ENZYMKINETIK

BIOZYMER ØVELSE 1 ENZYMKINETIK BIZYME ØVELE 1 EZYMKIETIK FAGLIG BAGGUD Det forudsættes, at teorien bag enzymer og enzymkinetik er bekendt. ertil kan bl.a. henvises til kapitlet om antibiotika og resistens i Bioteknologiske orisonter,

Læs mere

Proteiner. - til glæde og gavn

Proteiner. - til glæde og gavn Proteiner - til glæde og gavn Proteiner er essentielle for vores organisme fungerer som byggematerialer overalt i vores krop behovet afhænger af mange faktorer Proteiner er aminosyrer bygget sammen i lange

Læs mere

Kromosomer med genet: Genotype (= arveformel): RR Rr rr Fænotype (= fremtoning): Rød Rød Hvid

Kromosomer med genet: Genotype (= arveformel): RR Rr rr Fænotype (= fremtoning): Rød Rød Hvid Kromosomer med genet: R R R r r r Genotype (= arveformel): RR Rr rr Fænotype (= fremtoning): Rød Rød Hvid P-generation: Kønsceller: RR rr Meiose R R r r Befrugtning F 1-generation: Meiose Rr Rr Kønsceller:

Læs mere

Anvendelse af lineære ligningssystemer

Anvendelse af lineære ligningssystemer Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Grete Ridder Ebbesen Virum 23. august 2005 Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Indhold Afstemning af reaktionsskemaer. De almindelige metoder....................2

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

DNA smeltepunktsbestemmelse

DNA smeltepunktsbestemmelse DNA smeltepunktsbestemmelse Troels Linnet Christine Hartmann Mads Topp 29. november 2006 Resumé DNA smeltepunktet bestemmes teoretisk og praktisk til sammenligning. Ved opvarmning forventes et højere smeltepunkt

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2 Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen

Læs mere

Amalie Avnborg 2.y SRO 18/3-12

Amalie Avnborg 2.y SRO 18/3-12 Side 1 af 23 SRO for 2. y 2012 Opgaveformulering: Med udgangspunkt i enzymet catecholase, som du har lavet to forsøg med, skal du lave enzymkinetiske undersøgelser. Du skal redegøre for centrale begreber

Læs mere

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer SRP-øvelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anvendelse af Enzymer i Fødevarer Øvelsesvejledning 2013 Henriette Erichsen, Anni Bygvrå Hougaard, Karsten Olsen og Jeanette

Læs mere

KemiF2 laboratorieøvelser 2008 Øvelse 3 v.1.4 HOMOGEN KATALYSE. Indledning

KemiF2 laboratorieøvelser 2008 Øvelse 3 v.1.4 HOMOGEN KATALYSE. Indledning KemiF2 laboratorieøvelser 2008 Øvelse 3 v.1.4 HOMOGEN KATALYSE Indledning Overalt i kemi, biokemi og miljøkemi støder man på kinetiske problemer. Selvom en reaktion sagtens kan forløbe ud fra en termodynamisk

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi B

Interaktiv ebog til biologi B Interaktiv ebog til biologi B 2016 Indholdsfortegnelse til bogen Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Liv, evolution og celler Lunger og blod Kost, fordøjelse og sundhed

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi B Merete Tryde

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side 1 af 14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Fredag d 29 januar 2010 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 6

Læs mere

1. Beregn begyndelseskoncentrationerne af og i alle forsøgene.

1. Beregn begyndelseskoncentrationerne af og i alle forsøgene. Efterbehandling 1: 1. Beregn begyndelseskoncentrationerne af og i alle forsøgene. Reaktion: Følgende formel anvendes: Symbolernes betydning ses i teoridelen. Beregning af serie 1. Vi starter med at finde

Læs mere

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

Undersøgelse af sidestrømme på Hanstholm Fiskemelsfabrik, primært med fokus på limvand og soluble

Undersøgelse af sidestrømme på Hanstholm Fiskemelsfabrik, primært med fokus på limvand og soluble Trash2Cash Delrapport nr. 2.3 Undersøgelse af sidestrømme på Hanstholm Fiskemelsfabrik, primært med fokus på limvand og soluble Delprojekt 2: Hvidfisk udnyttelse af affald Teknologisk Institut Trash2Cash

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin dec 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015-2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi A Danielle Keller

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Teknisk Gymnasium (htx) Kemi A - valghold

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi BA Nis Bærentsen

Læs mere

På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot

På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved

Læs mere

Diffusionsbegrænset reaktionskinetik

Diffusionsbegrænset reaktionskinetik Diffusionsbegrænset reaktionskinetik Bimolekylære reaktioner Ved en bimolekylær elementarreaktion afhænger hastigheden såvel af den hyppighed (frekvens), hvormed reaktantmolekylerne kolliderer, som af

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen stx123-kem/a-12122012 nsdag den 12. december 2012 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 23 Januar 2008 kl. 900 1300 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1)

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1) BEK nr 1145 af 07/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00731 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen Eksamensdato: Tirsdag den 2. juni 2015 Antal elever: 2 Information til elever: Nedenfor er eksamensspørgsmålene anført. Der er 8 forskellige. Bilag til

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.

Læs mere

Reaktionskinetik

Reaktionskinetik [PJ] Kemi.dfw Reaktionskinetik Kemi A-niveau Vi starter med at repetere siderne 38-4 i Kemi Nulte ordens kemisk reaktion Det kunne fx være den enzymkatalyseret proces: A + E -> B + E Vi følger hvordan

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Neurale netværk til identifikation og klassifikation af katalytiske proteiner - et case study

Neurale netværk til identifikation og klassifikation af katalytiske proteiner - et case study Neurale netværk til identifikation og klassifikation af katalytiske proteiner - et case study Projekt udarbejdet af: Glennie Helles Datalogisk vejleder: Prof. Peter Johansen Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...4

Læs mere

Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger

Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger Rev. 12. november 2009 I denne temaøvelse studerer vi en simpel model for gærglykolyse. Vi starter i Del 1 med at beskrive modellen. Denne model

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

SRP Mat A Kemi B Reaktionskinetik Gülcicek Sacma, 3.x 20. december 2012

SRP Mat A Kemi B Reaktionskinetik Gülcicek Sacma, 3.x 20. december 2012 Gülcicek Sacma, 3.x 20. december 202 Indhold Abstract... 2 Indledning:... 3 Hvad er en differentialligning?... 4 Bevis for løsningsmetoden separation af variable.... 5 Reaktionshastighed... 7 Faktorer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi A Trille Hertz Quist 3 kea Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer

26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer side 1 0001 Abrikos, tørret 4 mættede fedtsyrer 0.14 0.1 050 050 0001 Abrikos, tørret 5 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.6 050 050 0001 Abrikos, tørret 6 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.6 050 050 0001 Abrikos,

Læs mere