international strategi guldborgsund kommune

Transkript

1 international strategi guldborgsund kommune

2 INDHOLD Forord 3 1. Formål med den internationale strategi Udarbejdelse af fagspecifikke internationale politikker Periode 5 2. Vision og strategiske mål for det internationale arbejde Vision Strategiske mål for de 5 indsatsområder 6 3. Geografisk sammenhæng og prioritering 9 4. Indsatser for det internationale arbejde Internationalt arbejde gennem større udviklingsprojekter 10 A. Interregprojekter 10 B. Bruxelles-baserede tematiske programmer Internationalt samarbejde gennem netværksprojekter 12 Netværksprojekter med venskabsbyer International indsats for erhvervsudvikling 14 Kontakt til Kina og samarbejdsaftale med kinesiske partnere Internationalt samarbejde via internationale sammenslutninger Venskabsbysamarbejdet 17 Iisalmi, Finland 17 Eutin, Tyskland 18 Liepaja, Letland 18 Harju Amt, Estland 19 Hanse Stadt Rostock, Tyskland Nationale samarbejdspartnere og aktører RESULTATER OG OPFølgning 22 Afklaring af indsatstype og rapportering 2

3 forord Op igennem historien har det område der nu er Guldborgsund Kommune altid været præget af sin beliggenhed som Danmarks og Skandinaviens sydligste egn, og af sin placering ud til Østersøen. Allerede tilbage i vikingetiden, valdemartiden og hanseperioden havde vi en omfattende samhandel med vores naboer langs Østersøkysten også selvom det ikke altid foregik lige fredeligt. Nu om dage foregår der også en vigtig international udveksling med vores nabolande, for eksempel på arbejdsmarkedsområdet, på uddannelsesområdet og på transport- og infrastrukturområdet. Vores arbejdsmarked har i mere end 100 år haft et internationalt islæt med landarbejdere fra vores nabolande, særligt fra Polen. De sidste årtier har det i højere grad været håndværkere og sundhedspersonale fra vores nabolande, som har pendlet til vores område, og flere har bosat sig. På uddannelsesområdet foregår der også en internationalisering. En af vores videregående uddannelser, Leisure Management, har således 50% studerende fra Tyskland. hvad der foregår i verden omkring os, være i dialog med vores naboer, præsentere vores interesser og vores kvaliteter og modtage impulser udefra. I Guldborgsund Kommune er vi således bevidste om de muligheder og ressourcer, der ligger i det internationale engagement. Det internationale samarbejde skal bidrage til at gøre os dygtigere, så kommunen bliver et endnu bedre sted at bo og arbejde for kommunens borgere, et attraktivt sted at etablere sig som erhvervsvirksomhed og et dejligt sted at besøge som turist. Det er desuden vigtigt at holde sig for øje og erfaringen fortæller os det at internationalt samarbejde altid foregår i fællesskab med andre danske partnere; det kan være nabokommuner, foreninger, virksomheder eller nationale institutioner. Internationalt samarbejde medfører således samtidigt et øget og frugtbart nationalt samarbejde. Med venlig hilsen og ønsker for et godt og udbytterigt internationalt samarbejde. På transport- og infrastrukturområdet er kommunen præget af at to europæiske transportkorridorer, den vesteuropæiske og den østeuropæiske, mødes på Nordfalster. Den østeuropæiske transportkorridor, Europavej E55, forbindes til Tyskland med færgeruten Gedser - Rostock, som fejrer 125 års jubilæum i Vi lever i en stadig mere globaliseret verden. For at følge med og være på forkant må vi høre og se, John Brædder Borgmester Guldborgsund Kommune 3

4 1 formål med den internationale strategi Det internationale arbejde et ikke et mål i sig selv, men et middel til at understøtte den kommunale organisation som helhed og kommunens kerne-driftsområder, og dermed støtte at kommunens borgere får gavn af det internationale arbejde. Guldborgsund Kommunes internationale engagement, særligt gennem EU støttede projekter, er steget markant i løbet af de sidste par år, og forventes yderligere udbygget over de kommende år. Der er derfor brug for en samlet strategi, der kan støtte og lede kommunens internationale arbejde. Internationalt samarbejde kan være nyt for mange medarbejdere, og virke uoverskueligt. Strategien har derfor stedvist karakter af en vejledning og informationsmateriale. Strategien præsenterer også konkrete eksempler på internationalt samarbejde, som kan afmystificere og inspirere til øget internationalt samarbejde. Formålet med at udarbejde strategien er således at: For hvert af disse fem indsatsområder er der formuleret strategiske mål, som beskriver hvilke generelle og kvalitative mål kommunen ønsker at opnå gennem det internationale samarbejde. Målene er ikke kvantificerede eller fagorienterede og nævner fx ikke mål som at det internationale arbejde skal bidrage til en nedbringelse af kommunens CO2- udslip med 20% eller at det international arbejde skal resultere i en øget bosætning af arbejdskraft fra nabolandende på 2000 personer inden Det er kommunens enkelte fagområder, som selv, i overensstemmelse med egne politikker og strategier, skal identificere og vælge de specifikke emner og temaer der skal arbejdes med i det internationale samarbejde. Dette gælder, hvad enten det drejer sig om større eller mindre projekter, deltagelse i internationale fora eller venskabsbysamarbejdet. Tilsvarende varetages gennemførelsen af de internationale samarbejdsaktiviteter indenfor de enkelte faglige afdelinger. sikre, at det internationale arbejde leder til konkrete resultater, der er i overensstemmelse med kommunens visioner, sikre, at det internationale arbejde bredes ud til hele den kommunale organisation, sikre, at det internationale arbejde er tilstrækkeligt organiseret og koordineret, fjerne de barrierer, der måtte være for de kommunale afdelinger og deres medarbejderes deltagelse i internationalt arbejde. Der er formuleret en overordnet vision for det internationale arbejde, baseret på kommunens generelle vision. Kommunens internationale samarbejde foregår gennem fem forskellige indsatsområder: (1) Deltagelse i større internationale udviklingsprojekter (2) Deltagelse i internationale netværksprojekter (3) Gennemførelse af særlig international indsats for erhvervsudvikling (4) Deltagelse i Union of Baltic Cities og tilsvarende internationale fora (5) Samarbejde med fire venskabsbyer samt nabobyen Rostock. 4

5 1.1. udarbejdelse af fagspecifikke internationale politikker Nærværende strategi vil danne udgangspunkt for en efterfølgende proces, hvor hver af kommunens fagområder formulerer sin egen fagspecifikke internationale politik. Dette kan gøres ved, at fagområderne formulerer en selvstændig international politik. Det kan dog også vælges at det internationale samarbejde ikke beskrives i en separat politik, men indskrives som et element i fagområdets øvrige politik. De faglige internationale politikker vil specificere: hvilke faglige temaer man ønsker at arbejde med internationalt, hvilke faglige mål man ønsker at opnå gennem internationalt samarbejde, hvilke former for internationalt arbejde man ønsker at gennemføre, hvilket omfang man ønsker det internationale fagorienterede arbejde skal have periode Strategien dækker perioden Kommunens internationale samarbejde er i høj grad bygget op over EU s støtteprogrammer, hvoraf de fleste udløber i Nye EU programmer træder i kraft i løbet af 2014 og vil sandsynligvis nødvendiggøre en opdatering af denne strategi. En ny byrådsperiode starter i 2014, hvilket også er en naturlig anledning til en opdatering af den internationale strategi. Guldborgsund Kommunes EU Infocenter vil støtte og koordinere udarbejdelsen af de fagspecifikke internationale politikker. Guldborgsund EU Infocenter findes på: under Erhverv > Fokusområder > EU Infocenter 5

6 2 vision og strategiske mål for det internationale samarbejde 2.1 vision Visionen for det internationale arbejde er, at det er en integreret del af kommunens indsats for at styrke og udbygge kommunens egenart, kvaliteter og muligheder. Dette indebærer, at det internationale arbejde skal: bidrage til en bæredygtig udvikling i kommunen og styrke Guldborgsund Kommune som et kraftcenter for kultur, erhverv, turisme og uddannelse, bidrage til at kommunen bliver et endnu bedre sted at bo og arbejde for kommunens borgere, og et attraktivt sted at etablere sig som erhvervsvirksomhed, støtte den kommunale administration i at vise dygtighed og bæredygtighed med gejst, høj faglighed og stort engagement på alle planer, bringe internationalt udsyn og ny inspiration til kommunens borgere, medarbejdere og politikere og støtte mellemfolkelig forståelse, promovere og markedsføre Guldborgsund Kommune, bringe kommunens interesser, strategier og værdier ind i en international sammenhæng til gavn for kommunen og vores samarbejdspartnere. 2.2 strategiske mål for de fem indsatsområder Kommunens internationale arbejde inddeler sig til fem typer af samarbejdsmåder. For hver samarbejdsmåde er der herunder formuleret strategiske mål. (1) De strategiske mål for kommunens deltagelse i større og længerevarende internationale udviklingsprojekter er at: udvikle nye og mere effektive løsninger og arbejdsmetoder for kommunens arbejdsområder, udvikle nye og forbedrede servicetyper til kommunens borgere, samle ny viden og etablere overblik over specifikke emneområder, bringe kommunen, dens institutioner og erhvervsliv ind i en international sammenhæng og promovere og markedsføre kommunen, dens institutioner og erhvervsliv internationalt. (2) De strategiske mål for kommunens deltagelse i internationale netværksprojekter er at: udvikle medarbejdernes og fagområdernes netværk, viden og erfaringer inden for specifikke emner som kan bidrage til: - opkvalificering af medarbejderne, - udvikling af nye og mere effektive løsninger og arbejdsmetoder for kommunens arbejdsområder, - udvikling af nye og forbedrede servicetyper til kommunens borgere. (3) Det strategiske mål for kommunens internationale indsats for erhvervsudvikling er: at støtte internationaliseringen af det lokale erhvervsliv og promovere det i forhold til nye eller eksisterende markeder og at tiltrække udenlandske kunder, investorer og samarbejdspartnere. (4) Det strategiske mål for kommunens samarbejde med Union of Baltic Cities og tilsvarende internationale fora er: at støtte medarbejdernes faglige opkvalificering, inspiration og netværk gennem regelmæssig deltagelse af faglige medarbejdere fra relevante afdelinger ved UBCs og andre internationale fora s temakonferencer og øvrige aktiviteter, at promovere og præsentere relevante indsatser og væsentlige kvaliteter i Guldborgsund Kommune ved jævnligt at bidrage med indlæg på konferencer og med artikler til UBC Bulletin, herunder UBCs årskalender. (5) Det strategiske mål for venskabsbysamarbejdet er at: udvikle og understøtte mellemfolkelige, kommunale og erhvervsmæssige aktiviteter med byer og organisationer fortrinsvis i landene omkring Østersøen og herigennem støtte den mellemfolkelige forståelse, bidrage til den faglige udvikling af kommunens medarbejdere samt udvikle kommunen til et bedre sted at bo og arbejde. 6

7 7

8 - EU - Østersølandende - Nordtyske nabokommuner verden 8

9 3 geografisk sammenhæng og prioritering Kommunen ønsker at indgå i internationalt samarbejde med partnere fra forskellige lande og regioner afhængigt af indholdet af samarbejdet og den givne situation, således at det fagligt bredt dækker kommunens strategiske interesseområder. Kommunen har fire geografiske prioriteter for det internationale samarbejde: 1 Nabokommuner i Nordtyskland (i Mecklenburg- Vorpommern og Schleswig-Holstein), 2 Norden og landene omkring Østersøen, 3 EU landene og 4 Det øvrige Europa og resten af verden. 1 Nabokommuner i Nordtyskland Det geografiske fokus for det internationale engagement sigter først og fremmest på at udnytte kommunens strategiske geografiske placering midt i det europæiske trekantsområde Ørestaden Hamborg Berlin og de nemme trafikforbindelser til Vesteuropa via Femer Bælt, til Østeuropa via Gedser-Rostock overfarten, og nord på til Ørestaden og Norden via motorvej. Hovedparten af det internationale samarbejde foregår allerede nu med nabokommunerne i det nordtyske område. 2 Norden og landene omkring Østersøen Guldborgsund Kommune ser sig selv både som porten til Skandinavien og porten til Europa med trafikkorridoren E22 der går fra Skandinavien til Adriaterhavet. Samtidig er Guldborgsund Kommune centralt placeret i forhold til Østersøen og hele den Baltiske Region. 3 EU landene Kommunens internationale samarbejde skal drage fordel af samarbejdsmuligheder i hele EU s medlemskreds. For at kunne finde partnere, der både fagligt og socioøkonomisk passer til Guldborgsund Kommune, vil der ofte være behov for at kommunen kan søge længere væk og finde partnere blandt alle EU s medlemslande. Dette gælder fx netværksprojekter, hvor Guldborgsund Kommune allerede har samarbejde med kommuner i Belgien, Grækenland, Italien og Skotland. 4 Det øvrige Europa og resten af verden Den øgede globalisering indenfor såvel arbejdskraft, investeringer, teknologiudvikling som afsætning nødvendiggør at kommuner også deltager i et internationalt samarbejde med lande, der ligger langt fra Danmark. Et oversøisk international engagement kunne således inkludere et offentlig/privat samarbejde for erhvervsfremstød, både for at tiltrække udenlandske investorer og for at åbne udenlandske markeder, ligesom der for udvalgte fagområder på længere sigt kunne udvikles systemeksport til lande længere væk. Samarbejde med europæiske lande udenfor EU eller med oversøiske lande er endnu ikke igangsat. Et samarbejde med kinesiske partnere er under forberedelse. Det næste fokus i det internationale samarbejde er således de nordiske lande og hele Østersøområdet. Til støtte for det internationale samarbejde i dette geografiske område har EU udarbejdet en Baltic Sea Region Strategy. Desuden har Unionen af Baltic Cities (UBC), som Guldborgsund Kommune er medlem af, gennem 20 år dannet ramme for internationalt samarbejde gennem konferencer, samarbejdsprojekter og tidsskrifter. 9

10 4 indsatser for det internationale samarbejde 4.1 internationalt arbejde gennem større udviklingsprojekter Målet med Kommunens deltagelse i internationalt samarbejde gennem større og længerevarende udviklingsprojekter er at: - udvikle nye og mere effektive løsninger og arbejdsmetoder for kommunens arbejdsområder, - udvikle nye og forbedrede servicetyper til kommunens borgere, - samle ny viden og etablere overblik over specifikke emneområder, - bringe kommunen, dens institutioner og erhvervsliv ind i en international sammenhæng og promovere / markedsføre kommunen, dens institutioner og erhvervsliv internationalt. De større internationale udviklingsprojekter, der er relevante for kommuner, gennemføres typisk i regi af Interreg programmerne (A, B eller C), eller i regi af en række Bruxelles-baserede tematiske programmer; fx Kulturprogrammet Sundhedsprogrammet Ungdomsprogrammet (Youth in Action) Desuden er der på klima- og energiområdet, teknologiudviklingsområdet og infrastrukturområdet en række EU programmer og puljer der er relevante for kommunens udviklingsarbejde. En oversigt over de projekter kommunen deltager i, kan findes på Guldborgsund Kommunes hjemmeside under EU Infocenter. A. Interregprojekter Interregprgrammerne (A, B og C) giver mulighed for udvikling af specifikke fagområder og temaer, for erfarings- og vidensudveksling, for netværksdannelse samt for begrænsede investeringer. Interregprogrammerne er generelt meget brede i deres indsatsområder, en bredde der er velegnet til en kommunes brede interesseområde. Interreg A og B programmerne dækker tillige en afgrænset geografi (naboregioner og nabolande), som gør disse programmer mere overskuelige at arbejde med. Guldborgsund Kommune deltager pr. maj 2011 som medfinansierende partner i ni Interregprojekter, heraf tre projekter under det dansk-tyske A-program for Femerbælt regionen, fem projekter under A-programmet for Den Sydlige Østersø og et projekt under B-programmet for Østersøen. Disse ni projekter har et samlet budget for Lolland- Falsterområdet på godt 23 millioner kr., hvoraf Guldborgsund Kommune er ansvarlig for omkring 13,5 mill. kr. og medfinansierer disse med 3,5 mill. kr. delvist via kontante midler, delvist via egne medarbejderes timeindsats. På grund af det administrative system, der omgiver interregprojekterne bør partnerbudgettet for Guldborgsund Kommune kun sjældent være under 1 million kr. Guldborgsund Kommune er associeret partner, dvs. uden finansiel støtte og uden administrative forpligtelser, i tre interregprojekter. Kommunen deltager pt. i udviklingen af yderligere tre interregprojekter. Ud af kommunens 10 faglige afdelinger og tre stabe, deltager fem faglige afdelinger pt. i interregprojekter: Jobcenteret, Kultur & Fritid Natur, Miljø & Plan, Stab & Plan samt Vej, Projekt & Ejendomme. B. Bruxelles-baserede tematiske programmer Bruxelles-baserede tematiske programmer kan minde om Interregprogrammerne i budgetstørrelse og periodelængde, typisk to tre år, og kræver partnere fra flere lande. Der er ingen geografiske begrænsninger i valg af partnere fra EUs medlemslande. Guldborgsund Kommune har hidtil ikke deltaget i Bruxelles-baserede tematiske EU programmer. Men kommunen har nu igangsat en indsats for at deltage i internationale energi og klimaprojekter. 10

11 eksempel på interregprojekt Titel: Parks and Benefits, feb jan Tema: Udvikling af bæredygtig benyttelse af Naturpark Maribosøerne og opnåelse af Europarc certificering. Aktiviteter: Udarbejdelse af en strategi og en femårig handleplan for Naturpark Maribosøerne for at opnå certificering af parken med Charter for Bæredygtig Turisme, udstedt af Europarc Federation. Dialog og brugerinddragelse; gennemførelse af møder og workshops med brugergruppen for naturparken, lokale virksomheder, turistaktører, jordejere og lokale foreninger. Etablering af faciliteter for handicappede ved Røgbølle sø. Monitorering af de besøgende i naturparken. Udvikling af nye aktiviteter i parken, fx Naturpark Maribosøernes Dag den 11. september. Studieture og erfaringsudveksling med de øvrige partnere i projektet. NATURPARK MARIBOSØERNE. GRILLTUR VED HESTØ Siden januar 2009 har Guldborgsund Kommune sammen med Lolland Kommune deltaget i et internationalt Østersøsamarbejde Parks & Benefits for at gøre naturpark maribosøerne mere kendt og støtte en bæredygtig turisme. Program: Interreg B, Østersøprogrammet. Budget: 1,1 mill kr. (Lolland Kommune deltager med tilsvarende budget). Partnere: Natur, Miljø & Plan (kontaktperson Catharina Oksen), Lolland Kommune, Region Sjælland, RUC samt 7 naturparker og 14 institutioner fra Tyskland, Estland, Letland, Litauen og Norge. Opnåede resultater og effekter: Projektet støtter udviklingen af bæredygtig turisme i og omkring parken. Strategien og handleplanen vil blive et værdifuldt redskab for drift og udvikling af naturparken. Naturpark Maribosøerne vil blive det første område i Danmark der opnår Europarc-certificering. Forbedringer af fysiske faciliteter i form af handicapfaciliteter ved Røgbølle sø (Guldborgsund Kommune) og Naturskolen (Lolland kommune), samt ny skiltning i parken. Projektet har allerede udvirket en mærkbar styrkelse af arbejdet i brugergruppen og samarbejdet med de erhverv der opererer i og umiddelbart omkring parken, herunder den største jordejer, Søholt og Engestofte Godser. Hjemmeside: scandlilnes - interreg projektet interface Siden juni 2009 har Guldborgsund Kommune deltaget i et Interregprojekt Interface for at forbedre offentlig trafik på tværs af Østersøen på strækningen Nykøbing, Gedser, Rostock. Projektet inkluderer tillige havneplanlægning, turisme og kulturudveksling på tværs af Østersøen. Scandlines og Movia er associerede partnere. 11

12 4.2 internationalt samarbejde gennem netværksprojekter Netværksprojekter forstås her som typisk mindre udviklingsprojekter, der har fokus på erfarings- og vidensudveksling. Målet med kommunens deltagelse i internationale netværksprojekter er at: udvikle medarbejdernes og fagområdernes netværk, viden og erfaringer inden for specifikke emner som kan bidrage til: - opkvalificering af medarbejderne, - udvikling af nye og mere effektive løsninger og arbejdsmetoder for kommunens arbejdsområder - udvikling af nye og forbedrede servicetyper til kommunens borgere Netværksprojekter har fokus på faglig inspiration for medarbejdere og faglige afdelinger gennem vidensog erfaringsudveksling med medarbejdergrupper fra udenlandske og evt. andre danske kommuner eller andre offentlige institutioner. Der kan fx være tale om 2 10 møder og konferencer over en periode af 1 til 3 år. De faglige temaer kan være meget forskellige og kan være lige så brede som den kommunale opgaveportefølje. Netværksprojekterne er en samarbejdsmulighed der ligger mellem, på den ene side, de store interregprojekter og, på den anden side, deltagelse i enkeltarrangementer som fx en UBC konference. Det tilstræbes at kommunens faglige afdelinger og stabsafdelinger regelmæssigt deltager i netværksprojekter som en del af medarbejdernes opkvalificering og faglige netværksdannelse, samt for udviklingen af specifikke fagområder. Netværksprojekterne har flere forskellige finansieringsmuligheder, fx Europe for Citizens Programme og programmer, der administreres af Styrelsen for International Uddannelse, herunder midler fra det nordiske samarbejde og EU s uddannelsesprogram Programmet for Livslang Læring (LLP) der har fem underprogrammer. Partnerbudgetterne er ofte under kr. og dækker typiske kun rejseudgifter (et fast beløb pr. rejse) og de direkte konferenceomkostninger eller specifikke arrangementer. Budgetterne er således mindre end for Interregprojekter, og administrationen og regnskabsaflæggelsen for netværksprojekter er meget enkel. Lokale foreninger og institutioner kan med fordel deltage i internationale netværksprojekter, evt. sammen med Guldborgsund Kommune. Netværksprojekter kan indeholde samarbejde med kommuner eller andre partnere rundt i hele EU. De tre afdelinger, Ældreafdelingen, Skole- og Undervisningsafdelingen og Stab og Plan deltager pt. i tre netværksprojekter og har på denne måde projektpartnere fx i Belgien, Finland, Grækenland, Italien, Skotland, Spanien og Sverige. Lokale partnere er Liv i Stubbekøbing, Sosu-Skolen i Nykøbing F. og Guldborgsund Ungdomsskole. 12

13 Netværksprojekter med venskabsbyer Netværksprojekter kan også benyttes til gennemførelse af kommunens venskabsbysamarbejde. I fællesskab med en eller flere venskabsbyer kan der vælges relevante temaer, som kan indgå i et flerårigt samarbejde med gensidige besøg og afholdelse af mindre arrangementer. I sådanne netværksprojekter vil der være fokus på inddragelse af lokale foreninger og organisationer, der evt. kan stå for den konkrete projektgennemførelse. Indenfor programmet Europe for Citizens er der formulerede specifikke muligheder for venskabsbysamarbejde. eksempel på netværksprojekt Titel: Current and Future Skills in the Health Sector, sept juni Tema: Udvikling af faglige miljøer for ældrepleje. Aktiviteter: Syv konferencer for at støtte bedre sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarkedet på SOSU-området og etablere en transnational samarbejdsgruppe på dette område. Program: Europe for Citizens Budget: kr. samlet for hele projektet. Partnere: Ældreafdelingen (kontaktperson Lene Hartmann) sammen med SOSU-Skolen i Nykøbing samt fem andre kommuner: Norrköbing (SE), Motala (SE), Unione Terre Verdiane (I), Dundee (UK) og Ciudad Real (SP). Opnåede resultater og effekter: Fra Guldborgsund Kommune deltager 6 medarbejdere i projektet; alle 4 distriktsledere, 1 uddannelsesansvarlig vejleder samt teamlederen for Udvikling og Uddannelse. Fra Nykøbing SOSU-Skole deltager uddannelseschefen og 2-3 undervisere. Projektet har givet indblik i hvordan en række andre lande har organiseret ældreplejen og SOSUområdet. Dette perspektiverer den danske velfærdsmodel og serviceniveauet i Guldborgsund Kommune. Udveksling af viden og erfaringer med kollegaer fra andre lande har dels bekræftet kommunens faglige kvalitet, dels givet inspiration til nye tiltag der kan tilpasses og implementeres i Guldborgsund Kommune. Hjemmeside: Ældreafdelingen og SOSU-skolen Nykøbing F deltager i et europæisk netværkssamarbejde for faglig udvikling af SOSU-området. 13

14 4.3 international indsats for erhvervsudvikling 4.4 internationalt samarbejde via internationale sammenslutninger Målet med kommunens internationale indsats for erhvervsudvikling er: at støtte internationaliseringen af det lokale erhvervsliv og promovere dette i forhold til nye og eksisterende markeder og at tiltrække udenlandske kunder, investorer og samarbejdspartnere Guldborgsund Kommunes internationale indsats for erhvervsudvikling har et særligt engagement i at promovere det lokale erhvervsliv i forhold til (nye) markeder og at tiltrække udenlandske kunder, investorer og samarbejdspartnere. Det internationale engagement vil dels indeholde nogle langsigtede samarbejdsaftaler med udenlandske partnere, dels inkludere offentlig/privat samarbejde for erhvervsfremstød, gennemført i samarbejde med andre danske aktører, fx Business LF, Væksthus Sjælland, Zealand Danmark EU Office, eksportrådet og danske ambassader i udlandet samt Region Sjælland og danske kommuner. Der vil også blive søgt samarbejde med danske private virksomheder med relevante erfaringer fra de lande, der ønskes samarbejde med. Kommunens internationale indsats for erhvervsudvikling ønskes gennemført i tæt samarbejde med Business LF. Finansieringen af et sådant internationalt samarbejde vil dels blive sikret af kommunen selv og af de deltagende virksomheder. Det vil i visse tilfælde også være muligt at udvikle samarbejdsprojekter der kan medfinansieres af regionale udviklingsmidler eller af programmer under Udenrigsministeriet. Kontakt til Kina og samarbejdsaftale med kinesiske partnere Et erhvervssamarbejde med kinesiske partnere er pt. under forberedelse i sammenhæng med det generelle samarbejde Region Sjælland har udviklet med kinesiske partnere. Guldborgsund Kommune vil sammen med Business LF optage kontakt til de relevante danske aktører og udarbejde kontakter til mulige kinesiske partnere. Kontakten skal danne grundlag for indgåelse af samarbejdsaftaler samt besøg i Kina og etablering af kontakter mellem lokalt erhvervsliv og myndigheder og virksomheder i Kina. Målet for det internationale samarbejde gennem internationale sammenslutninger: at støtte medarbejdernes faglige opkvalificering, inspiration og netværk gennem regelmæssig deltagelse af faglige medarbejdere fra relevante afdelinger til UBCs og andre internationale fora s temakonferencer og øvrige aktiviteter. at promovere og præsentere relevante indsatser og væsentlige kvaliteter i Guldborgsund Kommune ved jævnligt at bidrage med indlæg på konferencer og med artikler til UBC Bulletin, herunder UBCs årskalender. Guldborgsund Kommune er medlem af Union of the Baltic Cities (UBC), der med sekretariat i Gdansk i Polen er et netværk af mere end 100 byer/kommuner i alle landene omkring Østersøen. UBC arbejder gennem en lang række tematiske udvalg. UBC arrangerer internationale konferencer, kurser og arrangementer og udarbejder analyser og rapporter. UBC udgiver et halvårstidsskrift, UBC Bulletin, og har en hjemmeside, Deltagelse i temakonferencerne kan således give inspiration til udviklingen af kommunens servicekvalitet samt give kommunens medarbejdere faglige netværk, der kan fortsættes fx i et internationalt projektsamarbejde. Andre internationale samarbejdsfora er Baltic Development Forum (policy-udviklende forum med sekretariat i København) og Baltic Sea States Subregional Co-operation (BSSSC, politisk netværk af regioner). Guldborgsund Kommune er ikke medlem af disse, men deltager i relevante arrangementer. Guldborgsund Kommune har deltaget i UBCs arbejde gennem deltagelse i enkelte temakonferencer samt bidraget til UBC Bulletin. Gennem Kommunens EU Info-center vil de enkelte faglige afdelinger blive gjort opmærksomme på de muligheder, de har for deltagelse i konferencer og andre aktiviteter, der arrangeres i regi af UBC og andre internationale sammenslutninger i nærområdet. 14

15 eksempel på deltagelse i internationalt samarbejde i regi af ubc Juni 2010 deltog udviklingskonsulent Martina Titze i et seminar i Liepaja arrangeret af arbejdsgruppen Commission on Youth Issues under Union of Baltic Cities, UBC. Vigtigheden af ungeinddragelse i forhold til lokale ungepolitikker var i fokus på mødet, der har bragt viden og inspiration til det videre arbejde med ungepolitikken i Guldborgsund Kommune og til fx profilering som en unge-kommune. eksempel på deltagelse i internationalt samarbejde gennem internationale fora Oktober 2010 gennemførte Baltic Sea States Subregional Co-operation (BSSSC) en konference i Tallinn med titlen Qualifying the Region for the Future Implementing the EU Baltic Sea Strategy. Per Bech Grønning fra Jobcenter Guldborgsund deltog ved konferencen og præsenterede hvordan Guldborgsund Kommune ser den danske arbejdsmarkedssituation i sammenhæng med de øvrige Østersølande: Towards an Integrated Baltic Sea Labour Market. guldborgsund 15

16 guldborgsund kommunes venskabsbyer og rostock Iisalmi Finland Harju estland letland Liepaja danmark Guldborgsund Eutin Rostock tyskland 16

17 4.5 venskabsbysamarbejdet Guldborgsund Kommune har fire venskabsbyer: Iisalmi i Finland, Eutin i Tyskland, Liepaja i Letland samt Harju Amt i Estland. Kommunen har desuden et tæt samarbejde med Hanse Stadt Rostock og i maj 2010 underskrev de to borgmestre en hensigtserklæring om øget samarbejde. Samarbejdet med de fire venskabsbyer indeholder udvekslingsbesøg, studieture, kulturarrangementer og erfaringsudveksling. Disse aktiviteter kan være selvstændige og afsluttede aktiviteter, men kan også efterfølgende inspirerer til et fagspecifikt projektsamarbejde mellem partnere i Guldborgsund Kommune og venskabsbyerne, f.eks. gennem netværksprojekter. Byrådspolitikkere og kommunens ansatte såvel som foreninger, institutioner og virksomheder hjemmehørende i Guldborgsund Kommune kan deltage venskabsbysamarbejdet. Lokale foreninger og institutioner har en særlig rolle i venskabsbysamarbejdet. Finansiel støtte til lokale foreningers og institutioners deltagelse i venskabsbysamarbejdet følger et eksisterende regelsæt der findes på Guldborgsund Kommunes hjemmeside. Samarbejdet kan indeholde erfaringsudveksling for alle typer af kommunens ansatte i specifikke fagområder, baseret på særlige ønsker blandt de enkelte afdelinger. Baseret på statusdokumentet og samarbejdsaftaler er der herunder beskrevet nogle mulige samarbejdstemaer for de enkelte venskabsbyer samt målene for de næste skridt i dette arbejde. Iisalmi, Finland Iisalmi har indb. og - mange sportsforeninger, et kulturcenter, et kunstmuseum, musikskole, kunstskole og egnsmuseum folkeskoler, Savonia Universitet og syv videregående uddannelsesinstitutioner. - store eksportorienterede virksomheder, herunder virksomheder der er førende indenfor maskinkonstruktion, et center for miljøteknologi, firmaer indenfor audio-visual teknologi og produktion af specialiserede køretøjer, desuden skovbrug og træindustri. Der er således gode muligheder for samarbejde på mindst tre områder: (1) kultur og sport, herunder ungdomsområdet, (2) skoleområdet og børne-ungeområdet, ikke mindste taget i betragtning af Finlands særlige position på skoleområdet og (3) erhvervssamarbejdet, først og fremmest i form af kommunalt samarbejde. MÅL: Udarbejdelse af en samarbejdsaftale med Iisalmi, der identificerer nogle konkrete samarbejdsønsker, herunder aktiviteter på skoleområdet. Baseret på de faglige afdelingers ønsker vil der blive forsøgt etableret netværksprojekter med deltagelse af en eller flere af venskabsbyerne, inkl. Rostock. Målet med kommunens venskabsbysamarbejde: Guldborgsund Kommune ønsker at udvikle og understøtte mellemfolkelige, kommunale og erhvervsmæssige aktiviteter med byer, organisationer og foreninger fortrinsvis i landene omkring Østersøen, og herigennem støtte den mellemfolkelige forståelse, bidrage til den faglige udvikling af kommunens medarbejdere samt udvikle kommunen til et bedre sted at bo og arbejde. Det hidtidige venskabsbysamarbejde er detaljeret beskrevet i et statusdokument: Status for det nuværende internationale Arbejde (november 2010). børnekor fra edwin Lane-skolen i Iisalmi synger for delegation fra Guldborgsund Kommune ved besøg d. 26. september

18 Eutin, Tyskland Eutin har indb. og - mange sports og ungdomsforeninger, et kunstmuseum og et aktivt musikliv med bl.a. musikskole og en bluesfestival - tre grundskoler og fem videregående uddannelser. - turisme Der er således gode muligheder for samarbejde på mindst tre områder: (1) kultur og sport, (2) skoleområdet og børne-ungeområdet og (3) turismesamarbejde. Samarbejdet med Eutin skal desuden ses i lyset af kommunens Femer-bælt strategi og kommunens ønske om at bidrage til den såkaldte mentale bro på tværs af Femer Bælt. MÅL: Udarbejdelse af en samarbejdsaftale med Eutin der identificerer de konkrete samarbejdsmuligheder herunder aktiviteter der understøtter den mentale Femer Bælt forbindelse; fx områderne skole, sport, kultur (fx musikskole) og turisme. Januar 2010 var 10 fodbolddrenge (årgang 1999 og 2000) fra B1921 Nykøbing sammen med trænere og forældre på en 2-dags tur til venskabsbyen Eutin og besøgte Ballspielgemeinschaft 1917 Eutin. Liepaja, Letland Liepaja har indb. og - to teatre, fire museer, et symfoniorkester, to musikskoler og en kunstskole og en række festivaler: Baltic Beach Party (rockmusik), orgelmusik-festival, Piano Stars festival, jazz festival. - to universiteter og seks andre videregående uddannelser, 15 folkeskoler og otte kommunale institutioner med sports- og ungdomstilbud. - turisme bl.a. en stor blå-flag strand, metalvareindustri og tekstilindustri samt erhvervsliv relateret til erhvervshavnen. Der er således gode muligheder for samarbejde på mindst tre områder: (1) kultur og sport, herunder ungdomsområdet, (2) skoleområdet og børne-ungeområdet og (3) turismesamarbejde og erhvervssamarbejde. Juli 2009 besøgte Økonomiudvalget Liepaja hvor temaerne var socialforvaltning, erhvervspark, kultur og turisme. Der er senere indgået konkrete aftaler om samarbejde mellem Liepaja og Guldborgsund Kommune, på kulturområdet (dec. 2009) og vedr. turisme og på ungdomsområdet (nov. 2010). MÅL: Udbygning af samarbejdet med Liepaja særligt på kultur og turismeområdet, med udgangspunkt i de samarbejdsaftaler der er indgået i 2009 og fodbolddrengene fra b1921 på tur til eutin. vi havde en kanon god tur. Unge fra guldborgsund ungdomsråd til ubc konference i liepaja. 18

19 Harju Amt, Estland Harju Amt har indb. og inkluderer 17 kommuner og omkredser Estlands hovedstad Tallinn, hvilket gør at der er mange forskelligartede muligheder for samarbejde mellem Guldborgsund Kommune og Harju Amt. Venskabsbyaftale blev indgået i juni 2009 og nævner et bredt område af samarbejdsmuligheder. November 2010 blev der under direktionens besøg til Harju Amt identificeret mere konkrete samarbejdsområder herunder kulturarrangementer, strukturreformen, uddannelse og erhvervsudvikling september 2010 var Foreningen Norden, Nykøbing F med 49 deltagere, heraf 33 fra Guldborgsund Kommune, på rejse til Harju Amt og Tallinn i Estland. Det var en intensiv tur med besøg til mange historiske steder (bl.a. den danske konges gamle have) og det estiske parlament og introduktion til Estlands nyere historie og politiske system. MÅL: Udbygning af samarbejdet med Harju Amt med udgangspunkt i de aftaler, der er indgået i 2009 og På bustur til estland Hanse Stadt Rostock, Tyskland Rostock har indb. og er Guldborgsund Kommunes nærmeste storby. Siden marts 2008 er der udviklet et tæt samarbejde med Rostock og i maj 2010 underskrev borgmestrene for Rostock og Guldborgsund Kommune en hensigtserklæring om øget samarbejde indenfor en række konkrete aktiviteter med fokus på turisme- og kulturområdet uden dog at begrænse samarbejdet hertil. Rostock har - Seks musik/skuespilscener, bl.a. Norddeutsche Philharmonie, Volksteater Rostock og Baroksaal, et barokorkester, Kunsthalle Rostock, Hochschule für Musik und Theater, Skibsbygnings- og skibsfartmuseum, kulturhistorisk museum samt egnsmuseum Warnemünde. - Rostock Universitet (Nordeuropas ældste), otte andre forskningsinstitutter, 13 folkeskoler og otte videregående uddannelsesinstitutioner. - Rostock er det økonomiske center for Nordøsttyskland med mange store industrivirksomheder, herunder virksomheder i tilknytning til Rostock Havn. Der er således mange samarbejdsmuligheder indenfor bl.a. (1) den fælles infrastruktur og forbindelsen Skandinavien-Berlin, (2) turisme i forbindelse med Hanse Sail og anden maritim turisme samt gensidig markedsføring af seværdigheder, (3) musik og musikudveksling, (4) vedvarende energi og klima, (4) arbejdsmarkedet og uddannelse samt (5) erhvervssamarbejde. MÅL: Udbygning af samarbejdet indenfor (1) den fælles infrastruktur (2) maritim turisme samt gensidig markedsføring af seværdigheder, (3) musik og musikudveksling, (4) vedvarende energi og klima, (5) arbejdsmarkedet og uddannelse samt (6) erhvervssamarbejde Den 30. april 2011 gennemførte de to skonnerter Santa Barbara Anna og J.R. Tolkien en kapsejlads fra Rostock til Gedser, fyldt med 100 journalister fra Sydtyskland og turismefolk fra Rostock. I Gedser havn blev gæsterne modtaget af Borgmester John Brædder og besøgte dels Gedser Odde, dels Marielyst Strand. Dagen efter sejlede skonnerterne tilbage til Rostock med turister fra Lolland-Falster. skonnerterne santa barbara anna og j.r. tolkien april

20 5 nationale samarbejdspartnere og aktører Internationalt samarbejde handler ikke kun om at samarbejde med partnere i nabolande eller i lande længere væk, men indebærer i høj grad også samarbejde med danske partnere: nabokommuner, regionale og statslige institutioner og brancheorganisationer, erhvervslivet samt lokale foreninger. Gennem det internationale samarbejde har Guldborgsund Kommune allerede nu samarbejde med en lang række danske myndigheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer og virksomheder. Det er fx Lolland Kommune og 13 andre sjællandske kommuner, Region Sjælland, Foreningen Liv i Stubbekøbing, Nysted og Omegns Fællesråd, CELF, SOSU-skolen i Nykøbing, VUC Storstrøm, RISØ/DTU, RUC, VisitGuldborgsund, Østdansk Turisme, Movia og Scandlines samt EU kontoret Zealand-Denmark og Kommunernes Landsforening. Guldborgsund Kommune ønsker at inddrage varige og frugtbare samarbejder med danske partnere i det internationale arbejde, herunder udbygge samarbejdet der allerede foregå med en række danske partnere. En række danske aktører og institutioner har en særlig strategisk rolle for Guldborgsund Kommunes internationale arbejde. Disse inkluderer Region Sjælland og Guldborgsund Kommunes nabokommuner, men derudover også en række andre institutioner: EU kontoret Zealand Denmark Zealand Danmark, der har kontor i Bruxelles, er etableret af Region Sjælland og regionens 17 kommuner, for at støtte det internationale arbejde hos regionen og blandt kommunerne. Kommunen ønsker således at støtte Zealand Danmarks virke og drage nytte af deres rådgivning og informationsvirksomhed, faglige konferencer samt støtte til partnersøgninger og projektudvikling. Kommunen deltager således også i det netværk af internationale koordinatorer / EU koordinatorer der varetages af Zealand Denmark, Region Sjælland og Europe Direct. Business LF Business LFs opgave er at fremme erhvervsudviklingen, herunder turismen på Lolland-Falster. Kommunen ønsker derfor at indgå i et nært samarbejde med Business LF vedr. kommunens internationale arbejde, hvor den lokale erhvervsudvikling, herunder turismen er en prioriteret indsats. Kommunen ønsker at inddrage Business LFs detaljerede kendskab til det lokale erhvervsliv, dets styrker og prioriteter. Samarbejde med Business LF kan fx have fokus på internationale erhvervskampagner, herunder indsatser for at åbne nye markeder og tiltrække investorer og kunder. Væksthus Sjælland Væksthus Sjælland har til opgave at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at skabe arbejdspladser, eksport og øget omsætning. Væksthuset har tillige en specifik fokus på internationalisering. Kommunen ønsker derfor at inddrage Væksthuset i internationale erhvervskampagner, herunder indsatser for at åbne nye markeder og tiltrække investorer og kunder. Østdansk Turisme Østdansk Turisme (ØDT) har en særlig ekspertise indenfor produktudvikling og markedsføring. Internationalt samarbejde indebærer ofte mange gode muligheder for markedsføring af vores region og for gennemførelse af turismefremstød. Kommunen ønsker derfor at fortsætte det nære samarbejde med ØDT i forbindelse med internationalt samarbejde. Aktører på uddannelsesområdet - CELF, UCSJ, VUC og SOSU-skolen I overensstemmelse med Kommunens ønsker om at være en uddannelseskommune og at Nykøbing skal være en uddannelsesby, ønsker Kommunen et nær samarbejde med de listede institutioner. Formålet er både for at styrke institutionernes kvalitet og tiltrækningskraft blandt danske uddannelsessøgende, og at markedsføre disse institutioner i international sammenhæng og således styrke integrationen på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedsområdet i Østersøregionen. Lokale foreninger og organisationer Lokale foreninger og organisationer vil også fremover være en vigtig del af kommunens internationale samarbejde. Dette skal både sikre en folkelig bredde i det internationale samarbejde og medvirke til at lokal relevant ekspertise og engagement kvalificere dette samarbejde. 20

21 21

22 6 resultater og opfølgning Afklaring af indsatstype og rapportering Gennemførelsen af det internationale samarbejde forventes at lede til de mål der er beskrevet under strategiens afsnit for vision og strategiske mål for de fem typer af indsatser af internationalt samarbejde. De forventede resultater for de fem indsatstyper er specificeret i skemaerne herunder, således at de kan gøres til genstand for registrering måling og rapportering. Før igangsætning af et internationalt samarbejde skal det afklares af den pågældende afdeling eller enhed, hvilken af de fem indsatstyper man vil arbejde indenfor, samt godtgøres hvilke af de dertil hørende resultater der forventes opnået. Denne afklaring foretages indenfor den almindelige beslutningsproces af den pågældende enhed som bliver ansvarlig for gennemførelsen af den internationale samarbejdsaktivitet. For at kunne monitorere kommunens opnåelse af resultater skal der efter afslutning af et internationalt samarbejdsprojekt eller samarbejdsaktivitet fremsendes en rapport til kommunens Internationale Koordinator. For projekter med ekstern medfinansiering kan anvendes den rapportering der alligevel skal udarbejdes til den eksterne finansieringskilde (f.eks. et Interregprogram eller Nordisk Råd). Efter gennemførelsen af markante aktiviteter i regi af større internationale samarbejdsprojekter fremsendes ligeledes en kortfattet rapport til den Internationale Koordinator. Rapporten skal kort beskrive aktiviteten og bør kun være på en side. For Interreg projekter kan kopi af halvårsrapporterne indsendes. Efter gennemførelsen af internationale aktiviteter der udelukkende finansieres af kommunen skal der udarbejdes en rapport der kort beskriver aktiviteten og resultater. Disse aktiviteter vil som regel være af mindre omfang og kortere varighed, hvorfor rapporten kun bør være på en side. De nævnte rapporter skal indsendes senest 1. februar, og vil danne grundlag for den Internationale Koordinators årlige rapportering til Direktionen. I denne rapportering vil der være fokus på opnåelse af resultaterne, der kan anskueliggøre udbyttet af det internationale arbejde for kommunens borgere, byrådet og den kommunale administration. Hoveddelen af den årlige rapport fra den Internationale Koordinator vil være i form af skemaer som vist herunder. Kvantificeret resultatopgørelse for større internationale udviklingsprojekter Efter gennemførelse af større internationale udviklingsprojekter vil være opnået en række af de resultater, der er nævnt herunder. Projekt / Aktivitet Aktivitetsbeskrivelse Resultatbeskrivelse Antal Nye og mere effektive løsninger og arbejdsmetoder for kommunens faglige arbejdsområder Nye og forbedrede servicetyper for kommunens borgere Specifikke emneområder hvor der er samlet ny viden og etableret et samlet overblik Kommunen, dens institutioner og erhvervsliv er blevet promoveret og markedsført internationalt Kvantificeret resultatopgørelse for internationale netværksprojekter Efter gennemførelsen af internationale netværksprojekter har kommunens medarbejdere fået udviklet deres fagområdes netværk, deres viden og erfaringer inden for specifikke emner som kan bidrage til de resultater, der er nævnt herunder. Projekt / Aktivitet Aktivitetsbeskrivelse Resultatbeskrivelse Antal Medarbejdere der er blevet opkvalificeret Tiltag til udvikling af nye og mere effektive løsninger og arbejdsmetoder for kommunens arbejdsområde Tiltag til udvikling af nye og forbedrede servicetyper til kommunens borgere 22

23 Kvantificeret resultatopgørelse for international indsats for erhvervsudvikling Efter gennemførelsen af en international indsats for erhvervsudvikling er det lokale erhvervsliv blevet støttet og promoveret i forhold til nye og eksisterende internationale markeder og det lokale erhvervsliv har knyttet kontakt til udenlandske kunder, investorer eller samarbejdspartnere, som nævnt herunder. Projekt / Aktivitet Aktivitetsbeskrivelse Resultatbeskrivelse Antal Virksomheder der har deltaget i international erhvervsindsats Kontakter der er blevet knyttet til udenlandske kunder, investorer eller samarbejdspartnere Virksomheder der har indgået internationale kontrakter Kvantificeret resultatopgørelse for samarbejde gennem internationale sammenslutninger Efter gennemførelsen af samarbejdsaktiviteter i form af deltagelse i konferencer og workshops i internationale sammenslutninger vil der være opnået en række af de resultater, der er nævnt herunder. Projekt / Aktivitet Aktivitetsbeskrivelse Resultatbeskrivelse Antal Medarbejdere der har fået styrket faglig viden og netværk Ideer til udvikling af nye tiltag i afdeling eller institution Kommunes kvaliteter, aktiviteter, holdninger og interesser er blevet præsenteret internationalt Kvantificeret resultatopgørelse for internationalt venskabsbysamarbejde Efter gennemførelsen af en samarbejdsaktivitet indenfor kommunes venskabsbysamarbejde har mødet og udveksling af viden forøget den mellemfolkelige forståelse mellem de deltagende partnere, fx kommunale institutioner og medarbejdere, virksomheder, lokale foreninger og skoleklasser, og har dermed bidraget til at gøre kommunen et godt sted at bo og arbejde har og fagligt udviklet kommunens medarbejdere. Projekt / Aktivitet Aktivitetsbeskrivelse Resultatbeskrivelse Antal Deltagende borgere fra lokale foreninger og institutioner Deltagende kommunale medarbejdere Aftaler indgået i regi af venskabsbysamarbejdet Arrangementer (fx studieture, kulturmøder, sportsarrangementer) der er gennemført i regi af venskabsbysamarbejdet 23

24 Guldborgsund kommune stab og plan parkvej Nykøbing Falster Tlf fd 24