LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Transkript

1 Folkeoplysningsudvalget den , s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Folkeoplysningsudvalget Protokol Tirsdag den 1. november 2011 kl. 17:00 afholdt Folkeoplysningsudvalget møde på Rådhuset, Lyngby Torv, Kommunalbestyrelsens Spisestue, 5. sal. Medlemmerne var til stede, undtagen: Lisbeth Blomgren og Lars Kure. Suppleant Anni Frisk Carlsen deltog for Lars Kure. Endvidere deltog: Kultur- og Fritidschef Tine Vind og Fritids- og Idrætskonsulent Tine Sørensen.

2 Folkeoplysningsudvalget den , s. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sag nr: Side: 01 Status på folkeoplysningsområdets økonomi oktober Budget Ændring af Folkeoplysningsloven med virkning fra 1. august Seminar for Folkeoplysningudvalget. 05 Udarbejdelse af frivillighedsstrategi - udpegning af repræsentanter til udvalg. 06 Sundhedsstrategi. 07 Årsberetninger valg af foreningstyper, der skal indsende årsberetninger i Ansøgning til Start- og udviklingspuljen om tilskud til klaver til Lundtofte Medborgerhus. 09 Ansøgning til Start- og udviklingspuljen om tilskud til Street Yoga event i Ansøgning fra KFUM Spejderne 3. Lyngby Gruppe om tilskud til hulmursisolering af spejderhytten Isflagen. 11 Mødedatoer for Folkeoplysningsudvalget i

3 Folkeoplysningsudvalget den , s Sager til orientering - oktober

4 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.4 Status på folkeoplysningsområdets økonomi oktober Sagsfremstilling Nedenstående tabel viser budgettet for 2011 inklusiv besparelser, og overførsel af uforbrugte midler for Forbruget er opgjort pr. 14. oktober Børne- og Fritidsforvaltningen gør opmærksom på, at forbruget kun angiver udbetalte beløb og ikke beløb, der er disponeret/bevilget, men endnu ikke udbetalt. Den sidste kolonne viser hvilke beløb, der er bevilget eller disponeret. Forbrug og disponeret/bevilgede beløb Forbruget for lærerlønstilskud til den folkeoplysende voksenundervisning indholder dels udbetalte a'contobeløb til oplysningsforbund, udbetalt løn og indbetalt deltagerbetaling for andre aftenskoler. At forbruget er højere end det bevilgede beløb er bl.a. et udtryk for, at alle indbetalinger fra aftenskoler enten ikke er modtaget eller ikke er bogført. * De stjernemarkerede felter i kolonnen disponeret/bevilget er vanskelige at

5 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.5 estimere, idet mellemkommunal refusion er enten en betaling for folkeoplysende voksenundervisning for Lyngby-Taarbæk borgere, der tilmelder sig kurser i andre kommuner eller en indtægt kommunen for udenbys borgere, der tilmelder sig kurser i Lyngby-Taarbæk. Det nuværende forbrug dækker kun over udgifter til andre kommuner, idet Lyngby-Taarbæk ikke har opkrævet andre kommuner endnu. PEA-tilskuddet afregnes med aftenskolerne, og der er afregningsfrist to gange årligt, nemlig pr. 1. juli og 31. december. Med virkning fra august 2011 falder tilskuddet pr. undervisningstime og pr. foredrag fra henholdsvis 7 kr. pr. undervisningstime og 12,50 kr. pr. foredrag, fra henholdsvis 9 kr. og 16. kr. Satserne er gældende fra 1. august Børne- og ungdomsforeningerne kan fortsat søge opholdstilskud efter gældende regler, og disse ansøgninger modtages løbende. Eventuelle ansøgninger forventes at beløbe sig til ca kr. Til idrætsforeningernes tilskud efter Lyngby-Ordningen er der disponeret kr. mere end budgetteret, hvilket er pga. af et par sent modtagne ansøgninger fra nogle af de større idrætsforeninger. I forbindelse med indgåelse af aftale om brugen af Virum Gymnasiums nye hal er der indgået en aftale med gymnasiet om betaling af el, vand og varme, og at kommunen sørger for rengøring efter eget brug. Rengøring og tilsyn varetages af Idrætsområde Nord, og derfor er der overført kr. fra aktivitetsområde Folkeoplysning til aktivitetsområde Idræt. Budget til lokaletilskud for folkeoplysende voksenundervisning er reduceret med kr. og lokaletilskud til frivillige foreninger er reduceret med kr. i Reduktion fordobles i forhold til budget Budgettet til lokaletilskud for den folkeoplysende voksenundervisning på kr. indeholder et beløb på kr. der var afsat til den folkeoplysende voksenundervisnings benyttelse af gymnastiksal på Virum Gymnasium, der ikke længere skal benyttes. Derfor overføres dette beløb til aktivitetsområde Idræt, med det halve beløb i 2011 og det fulde beløb i 2012 og efterfølgende år. Afregningsfristen for lokaletilskud til den folkeplysende voksenundervisning er ultimo november, og det forventes, at hele beløbet skal udbetales. Af de ikke disponererede midler på lokaletilskud til frivillige folkeoplysende foreninger på ca kr., forventes der ansøgninger fra primært Samrådets enheder på lokaletilskud til leje af hytter og lejrpladser resten af året, for et mindre beløb. Oversigt over bevillinger fra Start- og udviklingspuljen af 18. oktober 2011 er vedlagt som bilag.

6 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.6 Fra tilskud til anskaffelser og forbedringer af hytter o.l. er der disponeret kr til de kommende lokalmøder for foreninger, skoler, institutioner m.fl. To af de seks planlagte møder er aflyst pga. for få tilmeldinger. De fire sidste møder forventes afholdt. Derudover disponerede udvalget kr. eksklusiv moms til renovering af bro i Furesøen på udvalgets seminar i juni. På mødet den 6. september 2011 bevilgede udvalget tilskud til udvidelse af Taarbæk Vandskiklubs klubhus, med et skur og et halvtag. Udvalget besluttede den 29. marts 2011 at disponere kr. til udvalgets seminar 17. og 18. juni 2011, af de overførte midler, og dette beløb er ikke medtaget i oversigten over disponerede beløb, men udgiften på knap kr. er med i forbruget på Start- og udviklingspuljen på Oversigt over bevilgede beløb for Start- og udviklingspuljen dateret den 18. oktober 2011 vedlægges som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen, da opgaven løses inden for de allerede afsatte rammer. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Indstilling Børne- og Fritidsforvaltningen indstiller punktet til orientering. Folkeoplysningsudvalget den 1. november 2011: Til efterretning. Ole Bennetzen, Lisbeth Blomgren og Lars Kure var fraværende.

7 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.7 Budget Kommunalbestyrelsen vedtog den. 10.oktober 2011 budget for Af budgetaftalen fremgår en besparelse på kr. på aktivitetsområde Folkeoplysning. Det fremgår endvidere af aftalen, at patierne ønsker at sende et signal om, at besparelsen bør udmøntes, så den ikke rammer børn og unge. Udmøntningen af besparelserne for budget 2011 og 2012 vedtaget i 2010 fremgår af nedenstående skema. Det skal dog bemærkes, at beløbene i kolonnen "korrigeret budget udne prisfremskrivning til 2012" ikke er de endelige beløb, da der vil ske en prisfremskrivning af beløbene. Udvalget besluttede i 2010 at nedsætte PEA-tilskuddet pr. 1. august 2011, så taksterne bliver 7 kr. pr. undervisningstime fra 9 kr. og12,50 kr. pr. foredrag fra 16 kr. På aktivitetsområde Fritid er der vedtaget følgende besparelser for : Drift og vedligeholdelse af kommunale foreningsejendomme og klubhuse kr.

8 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.8 Venskabsbysamarbejde for foreningerne kr. Denne besparelse betyder, at der ikke fremover er afsat midler i budgettet til dette formål. Analyse af effektiv og moderne anvendelse af arealerne på skoleområdet, dagtilbud, klub, ældre og folkeoplysning Derudover er der afsat 2 mio. kr. til gennemførelse af en analyse af den kommunale bygningsmasse på skoler, dagtilbud, ældre og folkeoplysningsområdet, der skal resultere i en oversigt over muligheder for nytænkning, ændret anvendelse og eventuelle moderniseringsbehov. Økonomiske konsekvenser Beskrevet ovenfor. Beslutningskompetence Kultur- og Fritidsudvalget Indstilling Børne- og Fritidsforvaltningen foreslår, at brugerrepræsentanterne udarbejder forslag til udmøntning af rammebesparelse på kr. på aktivitetsområde folkeoplysning. Folkeoplysningsudvalget den. 1. november 2011: Sagen blev udsat til mødet den. 13. december 2011, hvor brugerne kommer med et forslag til udmøntning af besparelsen. Lisbeth Blomgren og Lars Kure var fraværende.

9 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.9 Ændring af Folkeoplysningsloven med virkning fra 1. august Sagsfremstilling: Folkeoplysningsudvalget modtog på mødet den 6. september 2011orientering om ændringer i Folkeoplysningsloven pr. 1. august To af de væsentligste ændringer er udformning og vedtagelse af en kommunal folkeoplysningspolitik med inddragelse af brugerne i processen krav om sikring af brugerindflydelse på folkeoplysningsområdet Brugerindflydelse i form af udvalg Af lovændringen fremgår nedenstående af 35: "Kommunalbestyrelsen skal ifølge lovændringen sikre, at den folkeoplysende virksomhed i kommunen inddrages ved det i stk. 2 nævnte udvalg i alle sammenhænge af generel betydning for denne virksomhed, herunder forud for vedtagelsen af 1) den i 34 nævnte politik for den folkeoplysende virksomhed, 2) kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed og 3) kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal oprette et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter kapitel 3, hvortil den kan henlægge sine opgaver i henhold til denne lov." Ovenstående er en væsentlig ændring af loven, idet det tidligere var frivilligt for kommunen at nedsætte et folkeoplysningsudvalg. Det var dog præciseret i loven, hvordan kompetence- og opgavefordeling var fordelt mellem folkoplysningsudvalg og kommunalbestyrelsen, hvis kommunen havde et udvalg. Hvis kommunen ikke havde et folkeoplysningsudvalg, var det op til kommunen selv, at beslutte hvordan kontakten til og dialogen med de foreninger, der hører under folkeoplysningsloven, skulle foregå. Lovændringen angiver, at der skal nedsættes et udvalg med repræsentation for den folkeoplysende virksomhed, og at udvalget skal inddrages i alle sammenhænge af generel betydning for den folkeoplysende virksomhed i forhold til

10 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.10 folkeoplysningspolitik, budgetvedtagelse og kommunale tilskudsregler. Udvalget kan være et Folkeoplysningsudvalg, som vi kender det i dag, men det er op til kommunerne at definere sammensætningen af udvalget, udvalgets opgaver (så længe man opfylder kravene i 35, som nævnt ovenfor), mødefrekvens m.m. I 2010 udarbejdede Børne- og Fritidsforvaltningen en analyse af folkeoplysningsområdet på baggrund af Kommunalbestyrelsens tidligere beslutning i henhold til Kommunestyrelseslovens 17 stk. 4 og det blev besluttet, at man inden udløbet af indeværende kommunalbestyrelsesperiode skal tage stilling til, hvorvidt der skal være en anden organisering af området. Ifølge ændringen af folkeoplysningsloven skal kommunen i forbindelse med udarbejdelse af folkeoplysningspolitikken tage stilling til den fremtidige organisering af området. Således kan et eventuelt nyt udvalg nedsættes med det samme, når folkeoplysningspolitikken er vedtaget. Tidsplan for udarbejdelse og vedtagelse af folkeoplysningspolitik De landsdækkende folkeoplysende organisationer har udarbejdet en guide til udarbejdelse af en kommunal folkeplysningspolitik, der vedlægges som bilag. I guiden anbefales kommunerne at udarbejde politikken med en bred borger- og brugerinddragelse, for at så mange som muligt føler ejerskab for den endelige politik. Det er også vigtigt, at politikken udarbejdes, så den hænger sammen med kommunens politikker og strategier for andre områder. Flere af Folkeoplysningsudvalgets medlemmer deltog den 27. september 2011 i en konference om udarbejdelse af folkeoplysningspolitik, og modtog i den forbindelse "Guide til en kommunal folkeoplysningspolitik", der er vedlagt som bilag. En folkeoplysningspolitik skal indholde: 1. Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 2. Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 3. Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettige folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter, herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeplysende udviklingsarbejde 4. Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver 5. Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende virksomhed i forhold til til andre tilgrænsende aktiviteter 6. Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen

11 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.11 Med disse forhold for øje foreslås nedenstående overordnede tidsplan for udarbejdelse og vedtagelse af folkeoplysningspolitikken. Tidsplan November - december 2011 borgere og brugere Januar - april 2012 April - august 2012 parter September 2012 planlægning af process i forhold til inddragelse af borger og brugerinddragelse formulering af politik, høring af høringsberettigede politisk vedtagelse af politikken Børne- og Fritidsforvaltningen vil til næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget udarbejde et kommissorium for udarbejdelse af politikken. Ikrafttrædelse Loven trådte i kraft den 1. august For den del af loven, der omhandler tildeling af offentlige lokaler, tilskudsfordeling og andre økonomiske dispostitioner, er det med virkning fra finansåret Kommunalbestyrelsen skal senest den 1. januar 2012 have vedtaget og offentliggjort en folkeoplysningspolitik. Børne- og Fritidsforvaltningen foreslår, at arbejdet med opfylde kravene i den nye Folkeoplysningslov igangsættes i efteråret 2011 og forventes færdig ultimo I lovbemærkningerne til Folkeoplysningspolitikken ( 34) står der bl.a.: "Der skal være tale om en lokal politik, som formuleres ud fra lokale forhold. Politikken skal kunne give både foreninger og borgere indflydelse på og indsigt i, hvilke rammer der gælder for den folkeoplysende virksomhed i den pågældende kommune." Set på den baggrund foreslår Børne- og Fritidsforvaltningen at der lægges op til en bred og involverende lokal proces i første halvdel af Kultur- og Fritidsudvalget godkendte den 13. oktober 2011 ovennævnte tidsplan, og valgte at følge forvaltningens anbefaling om at sende sagen videre til Folkeoplysningsudvalget m.h.p udtalelse forslag til finansiering af proces omkring bruger- og borgerinddragelse fra aktivitetsområde Folkeoplysning Økonomiske konsekvenser Det er obligatorisk, at kommunen skal afsætte midler til en udviklingspulje, hvilket dog ikke kræver forøgelse af den økonomiske ramme, men kan ske ved en omprioritering af den nuværende ramme. Kravet kan opfyldes ved at videreføre den nuværende Start- og udviklingspulje med ændrede retningslinjer. Finansiering af process omkring bruger- og borgerinddragelse foreslås finansieret af

12 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.12 aktivitetsområde folkeplysning. Beslutningskompetence Kultur- og Fritidsudvalget. Indstilling Børne- og Fritidsforvaltningen anbefaler, at 1. Folkeoplysningsudvalget udarbejder udtalelse vedr. process og tidsplan 2. reserverer kr. til finansiering af process omkring bruger- og borgerinddragelse fra budget 2012 på aktivitetsområde folkeoplysning. Folkeoplysningsudvalget den. 1. november 2011: Folkeoplysningsudvalget ønsker at bidrage konstruktivt til processen og bifalder tidsplanen. Brugerrepræsentanterne noterer sig at der fra staten er ydet tilskud til processen, der ikke er udmøntet til formålet. Punktet genoptages på mødet den. 13. december Lisbeth Blomgren og Lars Kure var fraværende.

13 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.13 Seminar for Folkeoplysningudvalget. 4 Sagsfremstilling Sagen er genoptaget fra mødet den 6. september Folkeoplysningsudvalget var den 17. og 18. juni 2011 på seminar, hvor programmet indeholdt oplæg om emner som den folkeoplysende voksenundervisning i fremtiden, Lyngby-Taarbæk Kommunes vidensbystrategi og civilsamfundet. Efterfølgende arbejde udvalgets emner i grupper om spørgsmål relateret til ovenstående emner, og notat af 20. juli 2011fra opsamling på gruppearbejdet vedlægges som bilag. Folkeoplysningsudvalget havde nogle gode drøftelser om frivillighed og potentialet i forholdet til frivilliges indsats, civilsamfundets inddragelse i kommunen, og samarbejdet med f.eks. DTU i forbindelse med vidensbystrategien. Indgåelse af partnerskaber blev også drøftet. Konkret har Folkeoplysningsudvalget planer om, at tage forskellige temaer op i udvalget til drøftelse, og har også en dialog om, hvordan udvalget kommer tættere på brugerne. Folkeoplysningsudvalgets næstformand foreslår derfor at udvalget drøfter Folkeoplysningsudvalgets rolle i civilsamfundsprojektet Kommunikation af fritidstilbud til kommunens borgere Folkeoplysningsudvalget blev på seminaret orienteret om, at der fra centralt hold ville blive iværksat pilotprojekter om udarbejdelse af folkeoplysningspolitik i kommunerne. Dette er desværre ikke blevet en realitet, men i stedet for arbejdes på en hjemmeside med inspiration til kommunerne. Hjemmesiden er under opbygning, men vil få følgende adresse: Økonomiske konsekvenser Ingen, da opgaven løses inden for de allerede afsatte rammer. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget.

14 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.14 Indstilling Børne- og Fritidsudvalget indstiller punktet til drøftelse. Folkeoplysningsudvalget den. 1. november 2011: Brugerrepræsentanterne peger på, at kommunikation er en meget vigtig del og at man ønsker at gøre opmærksom på folkeoplysningsudvalgets rolle, og at emnerne indarbejdes i Folkeoplysningspolitikken. Lisbeth Blomgren og Lars Kure var fraværende.

15 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.15 Udarbejdelse af frivillighedsstrategi - udpegning af repræsentanter til udvalg. 5 Sagsfremstilling Fagudvalgene i Lyngby-Taarbæk Kommune har i september 2011 modtaget nedenstående sagsfremstilling og er blevet bedt om at godkende kommissorium for arbejdet. Indledning og baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede i 2008 at indgå i et udviklingsprojekt om nye veje i inddragelsen af frivillige i den kommunale opgaveløsning - med Lundgårdskonsulenterne og tre andre kommuner, støttet af det daværende Velfærdsministerium og Momsfondet. Formålet med projektet var at få afprøvet nye måder for inddragelse af frivillige i kernen af den kommunale opgaveløsning. Projektet er afsluttet og evalueret i starten af 2011 og dokumenteret i dels en samlet evalueringsrapport for alle fire kommuners projekter, dels en lokal evalueringsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune projekterne. Rapporterne har været forelagt til politisk behandling og drøftelse i foråret 2011, ligesom de lokale projekter også er dokumenteret i en film, der er færdiggjort i juni I anledning af frivillighedsåret i 2011 og som opfølgning på Lundgårdprojektet er der efterfølgende i august 2011 afholdt et seminar for Kommunalbestyrelse, forvaltning samt repræsentanter for frivillighedsområdet. Formålet med seminaret var at få drøftet erfaringerne fra Lundgårdprojektet og fremadrettet få diskuteret muligheder og perspektiver for det frivillige arbejde i Lyngby-Taarbæk Kommune der kan indgå i formuleringen af den nye frivillighedsstrategi, som blev politisk bestilt i 2009 med budgetaftalen for I september 2011 blev opsamlingen og forslagene fra frivillighedsseminaret i august 2011 udsendt til Kommunalbestyrelsen til orientering med oplysning om, at der på oktobermøderne ville blive fremlagt et forslag til det videre arbejde med udarbejdelse af en ny frivillighedsstrategi, der omfatter hele det kommunale opgaveområde og ikke kun det frivillige sociale arbejde, som er hægtet op på frivillighedsmidlerne i henhold til Serviceloven. På denne baggrund er der udarbejdet vedlagte forslag til kommissorium for arbejdet med udarbejdelse af en ny frivillighedsstrategi, der udover ovennævnte elementer

16 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.16 bygger videre på de mange gode erfaringer, der allerede er gjort med frivillig indsats både inde på matriklen i de kommunale institutioner og de mange ildsjæle, som arbejder med frivillighed på kryds og tværs i Lyngby-Taarbæk Kommune, uden offentlig støtte og på egne præmisser. Organisering af processen med udarbejdelse af en ny frivilligstrategi For at signalere politisk prioritering af opgaven og fordi de politiske nøglespørgsmål, som beskrives nedenfor kræver en tæt politisk involvering i processen foreslås det, at arbejdet med udarbejdelse af en ny frivilligstrategi organiseres og forankres i et 17,4 udvalg. Af styrelseslovens 17, stk. 4 fremgår det således: I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. I udvalget foreslås der repræsentation af både politikere og repræsentanter for frivillighedsområdet. Konkret foreslås 17,4 udvalget sammensat på følgende måde: Udvalgsformændene for alle fagudvalg og Økonomiudvalget Der udpeges derudover 4 medlemmer fra frivillighedsområdet på følgende måde: 2 medlemmer udpeges af Frivilligcentret og 2 af Folkeoplysningsudvalget. Formanden for 17,4 udvalget udpeges af og blandt kredsen af udvalgsformænd. Der kan efter behov indkaldes personer fra både den kommunale forvaltning, decentrale ledere, frivillighedsområdet samt andre relevante områder til nærmere belysning af udvalgte problemstillinger. 17,4 udvalget sekretariatsbetjenes af Børne- og Fritidsforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen. Børne- og Fritidsdirektøren er referencedirektør på opgaven og udvalgssekretær for 17,4 udvalget. 17, stk. 4 udvalget referer til Økonomiudvalget. Der etableres endvidere en følgegruppe bestående af 10 repræsentanter fra frivillighedsområdet, som kan bl.a. kan bidrage til idéudvikling og -afprøvning i forhold til 17,4 udvalget og som kan inddrages ad hoc. Følgegruppens medlemmer rekrutteres via annonceres og udpegning, så de dækker et bredt udsnit af gruppen af frivillige.

17 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.17 17,4 udvalgets opgave og kommissorium I den politiske sag om Civilsamfundsprojektet fra juni 2011 blev der defineret tre politiske nøgleudfordringer: Medborgerskabsbegrebet I kernen eller i periferien af den kommunale opgaveløsning? Er der potentiale for en større frivillig indsats og hvordan bliver potentialet sat i spil? 17,4 udvalgets opgave er i forlængelse af den politiske bestilling fra 2009, erfaringerne fra Lundgårdprojektet og det eksisterende frivillige arbejde, samt inputtene fra seminaret i august følgende: Udarbejdelse af en ny frivilligstrategi, som fastlægger Lyngby-Taarbæk Kommunes vision, mål, rammer og holdninger til frivilligt arbejde både indenfor og udenfor den kommunale opgaveløsning I strategien at få håndteret og besvaret de tre ovennævnte politiske udfordringer, således at der skabes klare politiske rammer omkring det frivillige arbejde i Lyngby-Taarbæk Kommune At komme med forslag til, hvordan frivillige kan sikres en lettere adgang til at blive frivillig i Lyngby-Taarbæk Kommunes institutioner, skoler, ældrecentre, det tekniske område, administration mv. At belyse og overveje - hvorvidt midlerne til frivilligt socialt arbejde, folkeoplysningens start- og udviklingsmidler samt de boligsociale midler lovligt og med fordel kan samtænkes og indgå som økonomisk støtte til bredere frivillige aktiviteter At overveje, hvordan der kan skabes en fælles værktøjskasse /checkliste for, hvordan inddragelse af frivillige i den kommunale opgaveløsning håndteres. Udarbejdelsen af strategien betyder ikke, at det allerede velfungerende frivillige arbejde i kommunen sættes på stand by, mens strategien udarbejdes. Dette arbejde fortsætter naturligvis sideløbende. 17,4 udvalget skal have færdiggjort sit arbejde med udarbejdelse af et forslag til frivillighedsstrategi senest den 1. april Økonomi Forslaget til ny frivilligstrategi forudsættes udarbejdet indenfor de eksisterende økonomiske rammer. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Indstilling

18 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.18 Børne- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget udpeger 2 repræsentanter til udvalget. Folkeoplysningsudvalget den. 1. november 2011: Brugerrepræsentanterne udpegede Henning Dahlfelt og Ole Bennetzen som repræsentanter til udvalget. Lisbeth Blomgren og Lars Kure var fraværende

19 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.19 Sundhedsstrategi. 6 Sagsfremstilling Kultur- og Fritidsudvalget fik den 13. oktober 2011 forelagt nedenstående: "Kommunalbestyrelsen godkendte i december 2010 Lyngby-Taarbæk Kommunens nye Sundhedsstrategi. Visionen for sundhedsindsatsen er at styrke borgernes evne og muligheder for at træffe sunde valg, således at den enkelte borger lever et langt og godt liv med mindst mulig sygdom og høj livskvalitet. Kultur- og Fritidsudvalget havde i april 2011 en første drøftelse af sundhedsstrategien samt de sygdomsforebyggende aspekter i relation til udvalgets områder i lyset af bl.a. Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, som blev præsenteret som en del af sagen. I lyset heraf har fire arbejdsgrupper Kost, Bevægelse, Rusmidler og Kronisk sygdom drøftet input til kommunens vigtigste udfordringer på sundhedsområdet. Formålet var at komme med anbefalinger og prioritere særlige fokusområder frem for andre som oplæg til udmøntning af sundhedsstrategien. Overordnet set er der to fremtrædende perspektiver i arbejdsgrupperne og styregruppens drøftelser: Sundhedsstrategien skal sætte fokus på ulighed i sundhed ved at lægge særlig vægt på grupper med få ressourcer, som har brug for støtte til at tage vare på egen sundhed. I den forbindelse fremhæves børn og unge som en vigtig målgruppe. Forbedret sundhed har ud over at være et mål i sig selv andre positive afledte effekter, som strategisk bør udnyttes og synliggøres på tværs af forvaltninger og afdelinger. Ovenstående to perspektiver afspejles i nedenstående fire fokusområder, som forelægges politisk behandling i oktober 2011: 1. Reduceret tilgængelighed til usund kost blandt børn i skolealderen Et eksempel på praktisk udmøntning af fokusområdet kan være at bringe kommunale skoler og cafeterier i kommunale idrætsanlæg i spil ved at erstatte usunde madvarer med sundere alternativer og dermed gøre de sunde valg til de lette

20 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.20 valg. Hjemkundskabsundervisningen i folkeskolen et andet eksempel på, hvordan kommunen kan bidrage til at cementere sunde madvaner hos børn i skolealderen. En tredje vinkel kunne være at inddrage forældres rolle og ansvar i forhold til børn og unges kostvaner. 2. Øget fysisk aktivitet i børn og unges hverdag Som eksempel på udmøntning af fokusområdet kan nævnes øget fokus på at guide børn og unge til aktiviteter i idrætsklubber i kommunen, fx. ved at synliggøre frivillige foreningernes tilbud i regi af kommunale fritids- og ungdomsklubber. Et andet eksempel er i højere grad at udnytte og indrette byrummet således, at mulighederne for aktiv transport til og fra skole understøttes og gøres fordelagtige. 3. Forebyggelse af brug af rusmidler og tidlig debut blandt børn og unge De konkrete eksempler på udmøntning af fokusområdet peger i retning af at afprøve nye metoder til at påvirke normer og holdninger til fest- og alkoholkultur i skoler, fritids- og ungdomsklubber og uddannelsesinstitutioner. Forældres holdninger og egen adfærd i forhold til rusmidler spiller en afgørende rolle for udvikling af holdninger og vaner hos børn, hvorfor samarbejdet med forældrene er centralt. Endvidere kunne forebyggelse af rygestart på skoler og ungdomsuddannelse være et eksempel, jf. sag i Kultur- og Fritidsudvalget om festtilbuddet Klub Koordineret og systematiseret samarbejde om sundhedsfremmende potentialer Som eksempel på udmøntning af fokusområdet kan nævnes et styrket fokus på samarbejde og videndeling om sundhedsfremmende potentialer i fælles interessefelter og -overlap på tværs af kommunens forvaltninger og afdelinger. Sundhed kan således være et middel til at løse opgaver i andre sammenhænge ud over at være et mål i sig selv. Som eksempel kan nævnes, at motionstilbud og rygestop kan styrke ledige borgere i forhold til at opnå beskæftigelse. Arbejdsgruppen vedrørende kronisk sygdom besluttede ikke at indstille til at igangsætte nye initiativer på nuværende tidspunkt, da kommunen i regi af forløbsprogrammerne for kronisk sygdom og Sundhedsaftalen er igang med at implementere flere af de nationale anbefalinger vedrørende rehabilitering af kronisk sygdom. For at sikre et ensartet grundlag for drøftelserne af arbejdsgruppernes anbefalinger forelægges Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Byplansudvalget identiske sager vedrørende strategiske fokusområder i oktober Fagudvalgene vil senere i december 2011 drøfte de konkrete målsætninger og handleplaner inden for hver fokusområde. Sideløbende vil det organisatoriske set up

21 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.21 i de enkelte forvaltninger blive etableret med sigte på igangsættelse af nye initiativer mv. Det forventes, at handleplanerne kan bringes i spil i kommunens institutioner i samarbejde med bl.a. decentrale bestyrelser og ledelser samt frivillige aktører fra foråret Hovedkonklusionerne fra arbejdsgruppernes drøftelser er udsendt til udvalgets medlemmer. Økonomiske konsekvenser Sundhedsstrategien afholdes inden for udvalgets bevillingsmæssige rammer. Beslutningskompetence Kultur- og Fritidsudvalget. Indstilling Børne- og Fritidsforvaltningen foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender de fire fokusområder. Kultur- og Fritidsudvalget den 13. oktober 2011: De fire fokusområder godkendtes, dog således at det præciseres, at forældrenes rolle er vigtig. " Beslutningskompetence Kultur- og Fritidsudvalget. Indstilling Børne- og Fritidsforvaltningen indstiller punktet til 1. orientering 2. drøftelse af udvalgets rolle i forhold til implementering af Sundhedsstrategien. Folkeoplysningsudvalget den. 1. november 2011: 1. Til efterretning. 2. Drøftet. Lisbeth Blomgren og Lars Kure var fraværende