STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2050 OPLÆG OG DOKUMENTATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2050 OPLÆG OG DOKUMENTATION"

Transkript

1 Dokument: Strategisk Energiplan Bornholm oplæg & dokumentation Dato: Juni 2015 Projektansvarlig: EUB-sekretariatet muff-illustration.ch STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2050 OPLÆG OG DOKUMENTATION Logics, DK-3700 Ronne, Denmark

2 Titel: Beskrivelse: Strategisk Energiplan oplæg og dokumentation Den strategiske energiplan er udarbejdet i et partnerskab mellem Foreningen Energi Udvikling Bornholm f.m.b.a., der består af forsyningsvirksomhederne på Bornholm for el, varme og affald, sammen med det kommunale trafikselskab, BAT, Teknik & Miljø og Vækstforumsekretariatet i Bornholms Regionskommune samt den private modellerings- og simuleringsvirksomhed Logics Aps. Energiplanen er udarbejdet med et samlet tilskud på 3 mio. kr. fra de statslige puljer: Superpuljen til fremme af foregangskommuner samt puljen til fremme af partnerskaber om strategisk energiplanlægning. Sprog: Udgiver: Dansk EnergiUdvikling Bornholm f.m.b.a. c/o BCB Landemærket Rønne Publiceret: Juni 2015 Udarbejdet af: Steen Søgaard, seniorpartner, Logics, Per Routh, projektleder, Østkraft, Maja Felicia Bendtsen, Østkraft, Michael Berg Larsen, journalist, Bergs Bureau, og Anna Sofie Poulsen, projektleder, Energiudvikling Bornholm Grafisk layout: Forside layout: Illustrationer: Tiltrådt af: Styregruppen for projekt Strategisk Energiplanlægning på Bornholm som demonstrations-ø, SEP-projektet, er overordnet ansvarlig for de beslutninger og valg der er truffet som led i udformningen af Strategisk Energiplan Bornholm Styregruppen i alfabetisk rækkefølge: Erik Steen Andersen, dir., Rønne Vand & Varme a.m.b.a. Fredrik Romberg, dir., Business Center Bornholm Louise Lyng Bojesen, teknisk chef, BRK Teknik & Miljø Jens Hjul-Nielsen, dir., det kommunale affaldsselskab BOFA

3 Klaus Vesløv, udviklingschef, det kommunale elselskab Østkraft A/S Lars Bjørn Høybye, dir., det kommunale trafikselskab BAT Poul Mose Johansen, chefkonsulent, Logics ApS Torben Jørgensen, souschef, det kommunale fjernvarmeselskab Bornholms Varme A/S

4 Indhold 1. Forord Resumé Baggrund I tolvte time Energipolitiske tiltag Energistyrelsens oplæg til strategisk energiplanlægning (SEP) SEP på Bornholm Kontekst, mission & kommissorium Partnere SEP-projektets styregruppe og arbejdsgruppe Mål og evaluering Målepunkter i energisystemet Definitioner, forkortelser & forklaringer Region Bornholm i udgangssituationen Suboptimering Fælles, faktabaseret beslutningsgrundlag Rammebetingelser Brændselspriser Barrierer Basis Den geografiske enhed Bornholm Energisystemets sektorer, deres forbindelser og deres størrelser Operatører i det bornholmske el- og varmesystem Modellen Energisystemets basis ("base-line") Rumopvarmning og varmt brugsvand Lys og apparater Proceselektricitet Fossilbaseret procesenergi Landbaseret transport Energibalancen for baseline-scenariet... 53

5 4.6. Grundscenariet og dets energibalance Metodologi Den bornholmske kontrolcirkel Effektivisering og forankring Teknologi-screening Systematisk screening Tilgængelige og spirende teknologier Det elektrificerede samfund Bright Green Test Island De bornholmske ressourcer Affald på Bornholm Grønne Industrisymbioser og cirkulær økonomi Vindmøller og solceller Flis og halm Biokraft Varmeenergi Apparat- & procesenergi Transportenergi Gas El Uddannelse og teknik i den tunge transport Mere fleksibel kollektiv transport og flere delebiler Undersøgende scenarier Scenarie-oversigt Nye oliefyr: 100% virkningsgrad Klimaskærme: 25% forbedring Solceller: kw-peak Solfanger: m Vindmøller: 50, 100 & 150 MW landbaseret Vindmølleenergi afsat i fjernvarmesystemet Geotermi: 17 MW Sammenkobling af forsyningsnet: RNN-HSL-AAK Blok 6: 100% flisbaseret kraftvarmeproduktion Blok 6: 100% flisbaseret varmeproduktion

6 Område Fossilbaseret procesenergi Systemdesign & driftslogikker Designbekræftelse Målscenarier Geotermisk værk: 17 MW Geotermisk værk: 17 MW - "Det muliges kunst" Kraftvarmeproduktion: 100% flisbaseret Kraftvarmeproduktion: 100% flisbaseret - "Det muliges kunst" Systemoptimering Samarbejde Samarbejdsmodel Det konkrete samarbejde Anbefalinger til det fortsatte samarbejde Kommunens rolle Testning af samspil med det øvrige energisystem Udvikling af nye samarbejder Energistrategi

7 1. Forord En velovervejet samfundsforandring gennemløber tre faser: Vision, strategi og handling, men sjældent i lige linje. Det vigtigste er, at holde målet i syne og blive ved med at bevæge sig i den rigtige retning også selvom der kommer tilbageslag og forhindringer. Vi kender målet. Det er visionen fra 2008 om, at Bornholm i 2025 skal være et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi. Den har vi holdt fast i. Strategisk Energiplan 2050 viser, hvor langt der er til målet, og indeholder de grundlæggende anbefalinger til hvad vi kan gøre, og hvem der kan tage føringen, så vi når i mål. Det særlige ved Vores Energistrategi er, at den tager udgangspunkt i de konkrete forhold og muligheder på Bornholm og i vores omverden, og i hvordan vi sikrer størst mulig effekt på den fortsatte udvikling af Bornholm som samfund. Processen fra vision til strategi er kompleks. En energistrategi er i princippet én lang ligning, der mixer politik, miljø, økonomi, forsyningssikkerhed, viden om teknologiske muligheder, store mængde fakta og statistik, samarbejde, samfundsudvikling, virksomheder og forbrugere. Samtidig skal den kunne udløse beslutninger, der også er kloge om 15 år. På Bornholm har vi løst ligningen ved hjælp af en unik simuleringsmodel og et unikt samarbejde. Modellen rummer store mængder friske data, viden fra forsyningsselskaberne og kommunen, en lang række udviklings- og forsøgsprojekter - samt et utal af andre variable. Alle involverede parter i den bornholmske energisektor har fodret modellen og undervejs skabt ny viden og fælles erkendelser, som gør strategien robust og konkret. Modellen kan med stor nøjagtighed beregne en lang række konsekvenser af en given strategisk beslutning på el, varme og transportområdet. Simuleringsmodellen og den intensive samarbejde om at fodre modellen betyder, at der lettere kan træffes kloge beslutninger, og at vi på Bornholm nemmere kan komme fra hvad til hvordan. Dermed kan Bornholm som samfund være foregangsmodel på, hvordan man ansvarligt og fornuftigt håndterer fremtidens udfordringer i nutiden. Anbefalingerne i energistrategien er baseret på, at vi gør noget ved dét, som vi på Bornholm selv bestemmer over de forhold, der ligger inden for den bornholmske kontrolcirkel. Anbefalingerne er baseret på modne teknologier, som vi ved virker. Det er den økonomiske snusfornuft, samarbejdet og samfundsansvarligheden, der skal være det bornholmske særkende. 2. Resumé Vores Energistrategi er projektgruppens bud på, hvordan Bornholm, inden for realistiske rammer og med tilgængelige teknologier, kan blive CO 2 -neutral i 2025.

8 Der er to scenarier for el- og varmesystemet, der begge opfylder målet om CO 2 -neutralitet i Det er indførelse af geotermi i Rønne og flisbaseret kraftvarme i Rønne. Scenarierne har mange fælles træk og i energistrategisk sammenhæng er fællestrækkene relevante, mens valget mellem teknologier ligger hos forsyningsselskaberne. Det skal der til for at nå i mål: El- og varmesystemet: 1. Fjernvarmesystemerne skal kobles sammen. Fjernvarmesystemet integreres med elsystemet. Et integreret og samlet energisystem giver fleksibilitet og robusthed. I første omgang kobles fjernvarmen i Rønne, Hasle og Åkirkeby. 2. Opsætning af yderligere vindmøller til lands eller til havs. I scenariet med geotermi 84 MW vindmøller. I scenariet med flisbaseret kraftvarme 56 MW vindmøller. 3. Yderligere kw peak solceller sættes op. 4. I ejendomme uden for fjernvarmeområder udfases alle oliefyr og i stedet opsættes CO 2 - neutral opvarmning i form af fx træpillefyr og varmepumper. Der skal skabes en selskabskonstruktion eller findes andre finansieringsløsninger, så udskiftning af oliefyr kan ske på fjernvarme-lignende vilkår. 5. Der indføres 40MW flisbaseret kraftvarme eller opføres et 17 MW flisbaseret geotermisk værk. 6. Klimaskærme i huse fra før 1980 forbedres, så energiforbruget reduceres med 15%, i form af fx isolering af tag, tætning/udskiftning af vinduer, hulmursisolering. Landbaseret transport: 1. For den tunge transport som lastbiler og rutebiler arbejdes med at opnå reduktion af CO 2 - belastningen gennem kørselsoptimering, ruteoptimering og samarbejde om det, der ikke er konkurrenceudsat kerneforretning. Der gennemføres uddannelse, erfaringsudveksling og etableres samarbejder med dette formål. Incitamentet er energibesparelser og profilering. Det forventes, at der kan opnås reduktion i energiforbruget på mellem 15-33% baseret på erfaringer fra andre projekter og forsøg. Der skiftes til CO 2 -neutrale teknologier, når disse er markedsmodne og konkurrencedygtige. 2. For person- og små varebiler arbejdes der med overgang til elbiler sideløbende med andre løsninger, som fx at løfte en større del af persontransporten over til kollektiv transport efterhånden som den bliver gjort smartere og mere tilgængelig på ad hocbasis via elektroniske løsninger. Desuden arbejdes der med delebilsordninger, samkørsel, og andre energireducerende indsatser via holdningsbearbejdning og vidensdeling.

9 Incitamentet vil være energibesparelser for flådeejerne, og for borgerne vil det være billigere og tilstrækkelig fleksibel transport ved fælles løsninger. Fossilbaseret procesenergi i virksomhederne: 1. Den del af procesenergiforbruget, hvis nødvendige procestemperatur ligger under 80 C kan overflyttes til fjernvarme. Ved højere procestemperaturer kan biomasse, direkte elopvarmning og højtemperatur-varmepumper benyttes. Virksomhedernes procesenergi skal integreres i varmesystemet, så der opnås størst mulig synergi på varme- og kølebehov. Derudover skal der arbejdes med energieffektivitet. Fremdrift og opfølgning: 1. Energibalancen følges op en gang om året og udbygges med bornholmske tal. 2. Frem mod 2025 revideres Energistrategien i 2018 og 2022, så nye teknologier og muligheder indarbejdes. 3. Baggrund Vi er i dag 7,3 mia. mennesker på Jorden. Hvis vi alle levede, som man gør i Rwanda, var der plads til 18 milliarder. Hvis vi alle levede, som man gør i USA, var der plads til 1,5 milliard. Sådan, som vi lever nu, har vi allerede passeret Jordens evne til at opretholde vores livsgrundlag på lang sigt med ca. 50%. Jorden har ikke råd til os - og vores antal og belastning stiger kun, med risiko for at Jorden ryster os af sig. Sir David Attenborough, zoologist & BBC-presenter I 2050 vil vi være 9 mia. mennesker på Jorden. Verden, EU, Danmark, Bornholm, det enkelte forsyningsselskab og den enkelte forbruger er nødt til at reagere. Denne udvikling bringer markante udfordringer med sig, men også nye muligheder. Hvis man lavede hestevogne i forrige århundrede, så er man enten fulgt med udviklingen og laver i dag biler eller fly, eller er gledet ud af markedet. Konsekvenserne med hensyn til klimaudfordringen er, på godt og ondt, langt større og har allerede ændret basis for energisystemernes teknologiplatforme og forretningsmodeller. I 2008 besluttede Bornholms Regionskommune en vision frem til 2025, der kort, konkret og ambitiøst indebærer tre ting, nemlig at:

10 Bornholm er et CO 2 -neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i år Denne rapport er de bornholmske forsyningsselskabers og Bornholms Regionskommune opdaterede og faktabaserede strategi for, hvordan denne vision bedst muligt realiseres, med den viden vi har i dag I tolvte time Global opvarmning, i betydningen en observeret stigning i Jordens gennemsnitlige temperatur over det seneste par århundreder, korrelerer tæt med stigningen af drivhusgasserne kuldioxids (CO 2 ), methans (CH 4 ) og kvælstofoxiders (NO x ) koncentration i atmosfæren. En høj korrelation mellem to fænomener siger ikke nødvendigvis noget om årsagssammenhæng mellem fænomenerne, på samme måde som man kan pege på en nøje korrelation mellem kjolelængde og markedskonjunkturer i det 20. århundrede, men 97% af alle klimaforskere er enige om, at den globale opvarmning er menneskeskabt (antropogen), en konsekvens af udledningerne af drivhusgasser. Af de globale udledninger af drivhusgasser, står CO 2 for 72%, CH 4 for 18% og NO x 'er for 9%. CO 2 opstår primært i forbindelse med afbrænding af kulstofholdige brændstoffer, som fx olie, kul og biomasser, hvoraf størstedelen (ca. 90%) er menneskeskabt afbrænding i forbindelse med transport, boligopvarmning, procesenergi o.l. Problemet er, at CO 2 -koncentrationen i atmosfæren er steget radikalt indenfor de seneste 100 år. CO 2 -koncentrationen har, over de seneste år, varieret indenfor et område fra 180 ppm (parts per million) til 290 ppm, med en pludselig stigning fra en værdi omkring 1900-tallet på 280 ppm til nu, hvor værdien er over 400 ppm, som det fremgår af det lodrette kurveforløb yderst til højre i figuren nedenfor. (kilde NASA: Konsekvenserne er en stigende, global gennemsnitlig temperatur og dermed øget energilagring i atmosfæren, en energi, der bl.a. afsættes i havene og hæver deres temperaturer, afsættes i optøning af tundraer og i afsmeltning af is- og snekapper. Konsekvenserne er ændrede livsbetingelser for flora og fauna, frigørelse af gasser lagret naturligt i tundraer, ændrede migreringsmønstre, brud på fødekæderne, stigende vandstande, oversvømmelser og en øgning i antallet af klimatiske anomalier (storme, orkaner, skybrud o.l.).

11 Kilde: En vigtig del af løsningen er derfor at reducere udledningerne af drivhusgasserne, primært CO 2. Og der er behov for at agere, mærkbart og nu Energipolitiske tiltag På verdensplan, har de fleste lande tilsluttet sig aftalen "United Nations' Framework Convention on Climate Change" (UNFCCC) i New York City, USA, i 1992, med senere ændringer, som bl.a. førte frem til Kyoto-protokollen fra Indholdet af UNFCC har været forhandlet løbende, herunder på møderne i København i 2009 (15. Conference Of Parties, COP15), COP17 i 2011 i Durban, Sydafrika, og COP20 i Lima, Peru. COP21 planlægges afholdt i december 2015 i Paris, Frankrig. På europæisk plan, har EU-landene (de 15 medlemmer pr. 2004, "EU-15") forpligtet sig til at reducere deres samlede udledninger af drivhusgasser med 8% i forhold til 1990-niveauet i perioden EU-landene har yderligere forpligtet sig til at reducere udledninger af drivhusgasser (ift niveauet) med 20% ved udgangen af Endelig har EU-landene støttet et mål om reduktion af udslippene med 80-95% (ift niveauet) ved udgangen af 2050.

12 På nationalt plan, har Danmark forpligtet sig (med energiaftalen "Vores Energi" fra 2012) til at mindst 30% af det endelige energiforbrug i 2020 kommer fra vedvarende kilder, heraf skal 10% af energiforbruget i transportsektoren komme fra vedvarende kilder, og 50% af elforbruget skal komme fra vindenergi. Bruttoenergiforbruget skal være reduceret med 12% i 2020 i forhold til 2006-niveauet. Udledningen af drivhusgasser skal i 2020 være reduceret med 35% ift niveauet og 40-70% af energiforbruget skal være dækket af el. I 2030 skal kul være udfaset fra danske kraftværker. I 2035 skal den danske el- og varmeforsyning dækkes helt af vedvarende energikilder. I 2050 er hele den danske energiforsyning, inkl. transport, omstillet til vedvarende energikilder. I Klimakommissionens rapport fra 2010 arbejdes med tre hovedstrategier: El fra vedvarende energikilder, bæredygtigt biobrændsel samt effektivisering, besparelser og udbygning af smart grid. På regionskommunalt plan førte projektet "Transparent Energy Planning and Implementation" (Transplan) i 2008 til den første egentlige energistrategi for Bornholm frem til 2025, under overskriften "Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm". Visionen var, at Bornholm skal være CO 2 -neutralt samfund baseret på vedvarende energi i 2025, blandt andet som resultat af følgende indsatser: Udrulning af fjernvarme (varmeplanen fra 2007), så de 9 største byer dækkes af biomasse- og sol-baseret fjernvarme, Udfasning af kul på Østkrafts kraftvarmeværk i Rønne, Udrulning af et mix af træpillefyr, varmepumper og solfangere til erstatning af individuel, fossilbaseret bygningsopvarmning, Opsætning af yderligere 90 MW vindmølle-kapacitet, og 40% af det samlede benzin- og dieselforbrug erstattes af el. Transplan blev fulgt op og understøttes af Vækstforum Bornholms Bright Green-strategier i 2009, som omfatter afsætning af regionale midler til nogle af de nødvendige indsatser, samt kvantificering af mulighederne for spin off og arbejdspladser i tilknytning til omlægning af det traditionelle, fossilbaserede samfund til et samfund baseret på grønne energiformer. "Hvidbog 2012", forelagt BRK's Teknik & Miljøudvalg i slutningen af 2012, anbefaler, som en naturlig følge af ændringer i omverdenen og forudsætningerne, at Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm ajourføres på en række navngivne områder. Den opgave løser SEPprojektet og denne rapport. Visionens sigte var oprindeligt, at: øge forsyningssikkerheden, bidrage til den lokale beskæftigelse og værditilvækst, reducere Bornholms afhængighed af fossile brændsler, reducere bornholmernes CO 2 -udslip til et minimum, og styrke øens grønne image.

13 Denne vision gælder stadig. Bornholm vil i 2025 være et CO 2 -neutralt samfund, som et af de første områder i Danmark, og dermed i den industrielle verden, ikke bare af navn, men af gavn. Den nationale vision er et CO 2 -neutralt Danmark i Bornholm har derfor, med gennemførelse af sin ambitiøse energivision, en unik mulighed for at blive demonstrationsområde for samspil på energiområdet på samfundsniveau. Bornholms Regionskommune har efterfølgende fulgt sine strategiske tiltag op med som en af de første kommuner at tilmelde sig Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuneinitiativ, se evt.: Klimakommunerne i Danmark: Energistyrelsens oplæg til strategisk energiplanlægning (SEP) Det er frivilligt for kommunerne, om de vil udarbejde en strategisk energiplan. Energistyrelsen og Kommunernes Landsforening har derfor taget initiativet "Strategisk energiplanlægning i kommunerne" for at animere til partnerskaber på energiområdet, fremme samarbejdsrelationer mellem energiaktørerne i kommunerne og understøtte kommunernes strategiske energiplanlægning med det mål at fremme den grønne omstilling i Danmark. De seneste danske regeringers fælles målsætning er, at Danmark i 2050 er fri af fossile brændsler. Derfor har den siddende regering, i energiforliget fra d. 22. februar 2012, afsat en pulje på 19 millioner med det formål, at: fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber, samt forbedre samspillet mellem staten, regionernes og kommunernes indsatser og understøtte den kommunale planlægning og den borgernære indsats. Der er desuden afsat midler til en såkaldt "superpulje" for foregangskommuner, som er tildelt Ærø Kommune, Bornholm Regionskommune og Høje-Taastrup Kommune. Denne rapport er resultatet af, at foreningen af de bornholmske forsyningsselskaber, EnergiUdvikling Bornholm, i et partnerskab med Bornholms Regionskommune har fået tilskud fra de to puljer på tilsammen 3 mio. kr. til gennemførelse af projekt Strategisk Energiplanlægning på Bornholm som demonstrations-ø. I KL's og Energistyrelsens rapport Oplæg om strategisk energiplanlægning defineres strategisk energiplanlægning i kommunerne således: Den strategiske energiplan er et planlægningsværktøj, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem med henblik på, at potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelse udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssigt mest energieffektive.

14 Det hedder endvidere, at: Den strategiske energiplanlægning skal sikre et fremtidigt energisystem, der er både energieffektivt og fleksibelt. I den strategisk energiplanlægning sammentænkes flest mulige elementer i kommunernes energiplaner og energiplanlægningen koordineres med kommuneplaner, forsyningssikkerhedsstrategier og klimastrategier." og at: "De strategiske energiplaner skal baseres på en kortlægning af den lokale energiforsyning, de ressourcer, der er til rådighed, samt energibehovet og besparelsespotentialet. I planen lægger kommunen rammerne for udvikling af det fremtidige energiforbrug og energiforsyning." Dette har været afsættet for arbejdet med strategisk energiplanlægning i det bornholmske SEPprojekt SEP på Bornholm Siden Bornholms første energistrategi fra 2008 er der ved mange gode initiativer arbejdet strategisk mod at mindske og på sigt udfase fossile brændstoffer. Målet er også indarbejdet i den regionale udviklingsplan fra Bornholms Regionskommune (BRK) har løbende foretaget en monitorering på et relativt detaljeret niveau ("tier" 2-3), og der er en stor viden hos de bornholmske energiaktører aggregeret gennem deltagelse i bl.a. Transplan, EcoGrid-, EDISON- og Powerlab-projekterne. Udfasning af fossile brændstoffer er også en af grundpillerne i Bornholms brandingstrategi Bright Green Island. Der er i Bright Green Test Island-projektet gennem en periode på 2 år udviklet en computerbaseret simulerings- og migreringsmodel til brug for planlægning og tilpasning af energisystemer på Bornholm. Formålet med SEP-projektet er at bruge den bornholmske simuleringsmodel til at skabe en opdateret strategisk energiplanlægning. Denne planlægning kan danne et faktuelt grundlag for regionale og kommunale beslutninger om energitiltag ved at demonstrere konsekvenserne af de forskellige energistrategiske tiltag, inden beslutningerne træffes. Herved kan Bornholm. tjene som eksempel på, hvordan kommuner og regioner kan efterleve og tilpasse sig egne og statens overordnede målsætninger på energiområdet. Specielt kravene om store mængder af vedvarende energikilder i energisystemet er centrale, herunder samspillet med transport- og varmesektoren med en stor andel af fluktuerende vindenergi. Målet med det bornholmske SEP-projekt er: 1. En opdateret energistrategi for Bornholm. 2. Simuleringsmodellen er udbygget med transport på Tier 1-niveau som kan vise

15 hvordan Bornholm kan blive fossilfrit mest hensigtsmæssigt og effektivt og dermed forberede evt. konkrete implementeringsprojekter. 3. Der er gennemført en kortlægning og analyse af mulige industrielle symbioser med fokus på kvalitet og tilgængelighed af biomasse og affaldsprodukter/råvarer. 4. Der er lavet en samarbejdsmodel, der er forankret hos partnerne. 5. Der er udarbejdet en fælles formidlingsstrategi rettet mod borgere og virksomheder. Strategien skal fokusere på den fælles historie og understøtte implementeringen af den strategiske energiplanlægning og Bright Green Island strategien. 6. Demonstration af et simuleringsværktøj med varme, el og landstransport til inspiration for andre kommuner og regioner 1 7. sammenligning af Energistyrelsens værktøjer med det bornholmske simuleringsværktøj for varme, el og, qua dette projekt transport, - med tilbagemelding til ENS især til at skabe energi 8. afdækning af væsentlige barrierer for fossilfri energiudvikling og peget på relevante opfølgende demonstrationsprojekter Forud for det bornholmske SEP-projekt stiftede de vigtigste operatører i det bornholmske energisystem foreningen Energiudvikling Bornholm (EUB), med formålet at skabe et nødvendigt og fremadrettet samarbejdsforum. BCB har som EUB's sekretariat været tildelt rollen som projektleder i det bornholmske SEPprojekt Kontekst, mission & kommissorium Et af Bornholms vigtigste, tydeligste og mest påtrængende karakteristika er den omgivende Østersø. Hvor Østersøen kan opleves at stå i vejen for transport af personer, gods og energi i mange andre sammenhænge, er den i arbejdet med energistrategien med til klart at afgrænse det bornholmske samfund, gøre trafikken ind og ud af regionen overskuelig og målbar, og tydeliggøre hvad det vil sige at gå i "ø-drift" - med søkablet til Sverige, som en håndgribelig begrænsning. I sidste ende, skal Bornholm kunne løse alle sine energibehov indenfor regionens egne grænser i længere tid, sådan som øen har oplevet det, når forbipasserende skibe har revet søkablet over, senest i januar 2010 og december På den anden side er Østersøens klare afgrænsning af Bornholm som et helt og fuldt samfund også en unik mulighed for at teste og overskue konsekvenser af teknologier og løsninger i fuld skala - et såkaldt "confined test field" på samfundsskala. Dette forhold har SEP-projektet draget fordel i udviklingen og opbygningen af simuleringsmodellen af det bornholmske energisystem. Formålet med det bornholmske SEP-projekt er at skabe et integreret grundlag for strategisk energiplanlægning i en operationel energibalance, som beslutningsgrundlag for regionale og 1 Simuleringsværktøjet vil kunne tilpasses andre kommuner det vil dog kræve indgåelse af kontrakt herom med EUB

16 kommunale beslutninger om energipolitik, for at forberede og demonstrere konsekvenserne af forskellige energistrategiske tiltag. Det er ikke indenfor projektets kommissorium at vælge "den bedste" strategi. Projektet kan ikke forpligte hverken kommunalbestyrelsen eller bestyrelserne i forsyningsselskaberne. Det er indenfor projektets kommissorium at afdække og beskrive energisystemet, som det ser ud i dag, hvordan det vil se ud i de kommende år, hvis vi ikke gør noget, hvad de ansvarlige teknikere og ledere indenfor energisystemet tror på og vil kunne se sig selv i af potentielle teknologier og løsninger, samt at kvalificere og kvantificere disse teknologiers og løsningers konsekvenser. Målet er at skabe bedre resultater gennem smartere beslutninger. Herved kan Bornholm tjene som eksempel på, hvordan et samfund kan efterleve og tilpasse sig egne og statens overordnede målsætninger på energiområdet. Specielt kravene om store mængder af vedvarende energikilder i energisystemet er centrale, herunder samspillet med transport- og varmesektoren med en stor andel af fluktuerende vindenergi Partnere De neden for nævnte virksomheder og personer har deltaget i det bornholmske SEPprojekt på forskellige måder, i partnergruppen, i styregruppen, i arbejdsgruppen eller som særligt indbudte. BAT: Bornholms kommunale trafikselskab, fokuserer på transport og især mulighederne for at opbygge et system for integreret brugerbefordring og dermed optimere den kørsel af borgere, som kommunen er forpligtet til at udføre fx indenfor sundhedsområdet. Fra BAT deltager direktør Lars Bjørn Høybye. BCB: Business Center Bornholm, BCB, der også varetager sekretariatsfunktion for foreningen Energiudvikling Bornholm. Business Center Bornholm varetager virksomhedsrådgivning og den lokale erhvervsservice på Bornholm. Desuden står BCB for den virksomhedsrettede del af Bright Green Island visionen. Fra BCB deltager direktør Fredrik Romberg. BOFA: Bornholms Affaldsbehandling, BOFA's, opgave er at planlægge, etablere og drive de nødvendige anlæg til behandling og genanvendelse af affald fra regionskommunen. Herudover er etableret indsamlingsordninger for affald og genanvendelige materialer fra både husstande og erhvervsvirksomheder på Bornholm. Overskudsvarmen fra BOFA s forbrænding anvendes i fjernvarmeforsyningen af Rønne. Fra BOFA deltager direktør Jens Hjul-Nielsen, driftsleder Torben Jensen og driftsleder Peter Christiansen. BRK: Bornholms Regionskommune. BRK har som kommune en lang række roller og berøringsflader i forbindelse med omstillingen af det bornholmske samfund til et grønt, bæredygtigt samfund en Bright Green Island. Kommunen, primært Teknik & Miljø, indgår i projektet med viden og indsats på flere områder. T&M står desuden for kontakten og formidlingen til Kommunalbestyrelsen. Et særligt fokusområde for kommunen i

17 projektperioden er vindmølleplanlægning. Fra BRK deltager teknisk chef Louise Lyng Bojesen, VVS-tekniker Flemming Johansen, kulturgeograf Diana Grevy Linddahl, biolog Jens Hansen, og miljøkoordinator Jesper Preuss Justesen. Bornholms Forsyning A/S: kommunaltejet selskab, der gennem datterselskaberne Bornholms Varme A/S, Bornholms Vand A/S og Bornholms Spildevand A/S står for forsyning af varme, vand og spildevand i på Bornholm. Bornholms Varme driver varmeforsyning på Bornholm og drifter fjernvarmeværker i Hasle, Klemensker, Aakirkeby, Nexø og Østerlars. Selskabet har etableret fjernvarme i Gudhjem og er ved at etablere fjernvarme i klippebyerne Svaneke, Listed, Sandvig, Allinge og Tejn. Fra Bornholms Forsyning deltager direktør Per Martlev Hansen, souchef Torben Jørgensen, driftchef Kim Kofoed og rådgiver Kjeld Dale. EUB: Foreningen Energiudvikling Bornholm, EUB, leder SEP-projektet. Foreningen består af Bornholms Forsyning, Østkraft, BOFA og RVV. EUB er repræsenteret i projektet af foreningsmedlemmerne. Logics: er en dansk-baseret IT-baseret konsulentvirksomhed, der løser forecasting- og simuleringsopgaver for store industrielle produktionssystemer i ind- & udland, såvel som for regionale energisystemer. Logics' medarbejdere har stået for database-, programmerings- og modelleringsarbejdet af modellen af det bornholmske energisystem. Logics indgår som partner med viden om og udbygning af den (på projektets starttidspunkt) eksisterende energimodel. Fra Logics deltager direktør Poul Mose Johansen, seniorpartner Steen Søgaard og partner Daniel Karnøe Svendsen. RVV: Rønne Vand- og Varmeforsyning a.m.b.a., RVV, har to datterselskaber, Rønne Vand og Rønne Varme. Rønne Varme driver varmeforsyning og leverer fjernvarme til Rønne. RVV køber varmen fra Østkraft og distribuerer den til Rønnes fjernvarmeforbrugere. RVV undersøger muligheden for at bruge geotermisk varme i fjernvarmenettet. Fra RVV deltager direktør Erik Steen Andersen. Østkraft Holding A/S: kommunaltejet forsyningsselskab. Østkraft Holding A/S er moderselskab til en række datterselskaber, der står for produktion af el og varme, drift af ledningsanlæg, gadebelysning, energirådgivning og køb og salg af el på det frie marked. Østkraft Holding A/S indeholder også det lokale biogasselskab, Biokraft, der omdanner gylle til biogas. Biogasproduktionen anvendes til produktion af el og varme. Fra Østkraft deltager direktør Ole Schou Mortensen, udviklingschef Klaus Vesløv, vagtchef Kim Ager Westh, projektleder Per Routh Sørensen, energirådgiver Hans Henrik Ipsen og projektleder Maja Felicia Bendtsen SEP-projektets styregruppe og arbejdsgruppe Styregruppen har bestået af: Erik Steen Andersen, direktør, RVV

18 Louise Lyng Bojesen, teknisk chef T&M, BRK Jens Hjul-Nielsen, direktør, BOFA Lars Bjørn Høybye, direktør, BAT Poul Mose Johansen, direktør, Logics Torben Jørgensen, souschef, Bornholms Forsyning Fredrik Romberg, direktør, BCB Klaus Vesløv, udviklingschef, Østkraft Arbejdsgruppen har bestået af: Erik Steen Andersen, direktør, RVV Maja Felicia Bendtsen, projektleder, Østkraft Peter Christiansen, driftsleder, BOFA Kjeld Dale, rådgiver, Bornholms Forsyning Jens Hansen, biolog, BRK Hans Henrik Ipsen, energirådgiver, Østkraft Torben Jensen, driftsleder, BOFA Flemming Johansen, VVS tekniker, BRK Jesper Preuss Justesen, miljøkoordinator, BRK Torben Jørgensen, souchef, Bornholms Forsyning Kim Kofoed, driftchef, Bornholms Forsyning Steen Søgaard, seniorpartner, Logics Per Routh Sørensen, projektleder, Østkraft Kim Ager Westh, vagtchef, Østkraft Særligt bør arbejdsgruppen nævnes, som igennem måneder har mødtes én gang om ugen, og har bestået af et fast hold af ledende teknikere og praktikere fra de berørte operatører i energisystemet, samt ad hoc-tilknyttede faglige ressourcer. Projektet har kunnet drage endog meget stor fordel af denne gruppes samlede kompetencer, engagement, kritiske sans, netværk, udsyn og konstruktive indstilling. Se i øvrigt bemærkningerne under afsnit 10 Samarbejde Mål og evaluering Der er i ansøgningen formuleret følgende udkomme af projektet ved projektafslutning: En opdateret energistrategi for Bornholm. Simuleringsmodellen er udbygget med transport på tier 1-niveau Kortlægning og analyse af mulige industrielle symbioser Samarbejdsmodel for det fortsatte arbejde med regionens energistrategi Fælles formidlingsstrategi rettet mod borgere og virksomheder. Demonstration af et simuleringsværktøj med varme, el og landstransport

19 Effekten på længere sigt er beskrevet således: Kvalificerede beslutninger om, hvordan Bornholm bliver fossilfri Suboptimerende projekter undgås Et kvalificeret bud på et testsamfund, der kan give svar på nationale spørgsmål om et samfunds ageren på energiområdet i forbindelse med store mængder fluktuerende, vedvarende energi. Når man arbejder med projekter, er de forventede effekter og mål ofte ikke formuleret i meget præcise og målbare vendinger. Og som projektet forløber, viser der sig ofte ikke tilsigtede effekter. Det kan illustreres med følgende figur: For de opnåede effekter effektområdet gælder, at der ofte er tale om: Komplekse interaktioner Positive og negative bi-effekter Forveksling af præstationer og effekter Der er derfor igangsat en evaluering af projektet, hvor der i projektets første faser er opstillet en model for projektets forandringsteori. Forandringsteorien danner grundlag for løbende at måle på og følge op på projektets forløb og resultater. Samtidig har vi forsøgt at indbygge perspektivet om at være opmærksomme på og opfange utilsigtede effekter - forstærke de positive og dæmme op for de negative bieffekter. Som led i evalueringen er der konstateret følgende præstationsmål for det bornholmske SEP-projekt: 1. Vi har fået en opdateret energistrategi for Bornholm. 2. Simuleringsmodellen er blevet udbygget med transport på Tier 1-niveau.

20 3. Der er gennemført en kortlægning og analyse af mulige industrielle symbioser med fokus på kvalitet og tilgængelighed af biomasse og affaldsprodukter/råvarer. 4. Der er lavet en samarbejdsmodel, der er forankret hos partnerne. 5. Der er udarbejdet en fælles formidlingsstrategi rettet mod borgere og virksomheder. Strategien skal fokusere på den fælles historie og understøtte implementeringen af den strategiske energiplanlægning og Bright Green Island strategien. 6. Vi kan demonstrere et simuleringsværktøj med varme, el og landstransport til inspiration for andre kommuner og regioner. 7. Vi har sammenlignet Energistyrelsens værktøjer til udarbejdelse af en energibalance med det bornholmske simuleringsværktøj for varme, el i kraft af dette projekt transport og har givet en tilbagemelding til Energistyrelsen. 8. Vi har afdækket væsentlige barrierer for fossilfri energiudvikling. 9. Vi har beskrevet relevante opfølgende demonstrationsprojekter. Tre typer effektmål er relevante: 1. Præstationsmål kortsigtede 2. Adfærdsmål mellemkort tidsperspektiv 3. Forbrugsmål langsigtede Som præstationsmål opstilles mål, der følger, om de forventede resultater leveres. De 8 resultatmål kan også ses som præstationsmål. Som adfærdsmål kan opstilles nogle ønskelige sammenhænge og adfærd, som knytter sig til en god og bæredygtig energistrategi, der er implementeret og på vej i praksis. Adfærdsmål er bl.a. formuleret i den løbende afrapportering til Energistyrelsen 1. Bornholms Regionskommune og de bornholmske forsyningsselskaber har fået et fælles overblik over et samarbejdende energisystem og en samarbejdsform, der gør det muligt at træffe kvalificerede beslutninger der alle strategisk bidrager til, at det samlede bornholmske energiforbrug bliver fossilfrit/co2-neutralt. 2. Bornholm vil have skabt et overblik over sit samlede energisystem, der gør Bornholm til et kvalificeret bud på et testsamfund, der kan give svar på statslige spørgsmål i forhold til samfundets ageren på energiområdet, når store mængder fluktuerende energi skal indpasses i forsyningssystemet. Et ægte (langsigtet) effektmål er, at Bornholm fossilfrit. Dette vil kunne overvåges ved løbende opgørelser over det aktuelle energiforbrug samt energikilder. Der bliver udarbejdet en evalueringsrapport i forbindelse med afslutning af projektet.

21 Målepunkter i energisystemet For at kunne lave en energibalance og måle, hvordan energiscenarierne adskiller sig fra hinanden, er det nødvendigt at fastlægge målepunkterne. Målepunkterne i systemet er valgt således, at det er muligt at kvalificere og vurdere systemets størrelse, egne energi- & brændselsforbrug, udveksling af energi om omverdenen, tab og udledninger, samt nøgletal for vedvarende energi og selvforsyningsgrad. Målepunkterne er også valgt så de karakteriserer forskellene mellem alternative scenarier med forskellige teknologier, fx hvor hovedteknologien er biomassebaseret kraftvarme eller hvor hovedteknologien er geotermisk varme. Skematisk opstillet ser målepunkterne (målt på hele energisystemet) således ud: Indfyret energi, totalt MWh Nyttelast, totalt MWh Kølet, totalt MWh Brutto-import, elektricitet MWh Brutto-eksport, elektricitet MWh Netto-import, elektricitet MWh Leveret, energi, varme MWh Leveret, energi, elektricitet MWh Leveret energi, i alt MWh Heraf ikke-eksportérbar elektricitet MWh Brændstoffer, forbrugt ton Virkningsgrad, totalt % Ledningstab, varme MWh Ledningstab, el MWh Aske, udledt ton Slagger, udledt ton Afgiftsfri CO 2, udledt ton Afgiftsbelagt CO 2, udledt ton Vedvarende energi (VE) % Selvforsyning (SFG) % Definitioner, forkortelser & forklaringer Nogle af opgørelsesmetodernes præmisser kræver en særlig kommentering. Bæredygtighed:

22 Mange betragter nu bæredygtig, som lig med naturnær eller natur-skånsom, hvilket intet har med Brundtlands oprindelige definition at gøre. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Gro Harlem Brundtland, 1987 Det er denne definition af bæredygtighed, der anvendes i den bornholmske energistrategi. Dertil kommer, at en natur-nær eller naturskånsom dyrkningsmetode eller fremgangsmåde undertiden kan være en forudsætning for at opfylde målet om ikke at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. CO 2 -neutralitet: Den bornholmske definition af CO 2 -neutralitet lægger sig op af Klimakommissionens definition: Der anvendes/forbruges ikke fossil energi i Danmark, og indenlandsk produktion af el baseret på vedvarende energi skal i gennemsnit på årsbasis mindst svare til det danske forbrug. 2 Oversat til bornholmske forhold, lyder den sådan her: Der anvendes/forbruges ikke fossil energi på Bornholm ved normal drift, og bornholmsk produktion af el baseret på vedvarende energi skal i gennemsnit på årsbasis mindst svare til det bornholmske forbrug. Formuleringen ved normal drift henviser til de tidspunkter, hvor søkablet til Bornholm havarerer, og der med meget kort varsel skal produceres el til hele øens forbrug. Her er der fortsat brug for hurtigstartende enheder, der endnu ikke kan fungere uden anvendelse af fossilt brændsel. Forholdet mellem import og eksport af el forholder sig på samme måde som i Klimakommissionens definition: En del af de CO 2 -udledninger, som forårsages af forbruget på Bornholm som region, stammer fra import af el, der er produceret i andre regioners energisystemer, med den særlige CO 2 -profil, som er karakteristisk for disse andre systemer. Bornholm kan således "importere" afgiftsbelagt CO 2, fordi den importerede elektricitet stammer fra systemer med kulbaseret elproduktion. Tilsvarende eksporterer Bornholm el, med den særlige CO 2 -profil, som er karakteristisk for Bornholms elproduktion. Når Bornholms udledninger af CO 2 opgøres, med formålet at vurdere øens CO 2 -neutralitet, foretages derfor en mellemregning af import og eksport af CO 2, både for så vidt angår 2 Grøn Energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler, september 2010

23 afgiftsfri og afgiftsbelagt CO 2. Konsekvensen bliver for eksempel, at i dét tilfælde, hvor Bornholms eksport af elektricitet er lig med eller overstiger elimporten i samme periode, reduceres "importeret" CO 2 til nul og Bornholm karakteriseres udelukkende ved dens egen CO 2 -profil. Endelig er der den afgrænsning, at Bornholms energistrategi, arbejdet i SEP-projektet og denne rapports konklusioner udelukkende fokuserer på CO 2 fra processer knyttet til produktion af energi i energisystemet. Drivhusgasser er mere og andet end CO 2 og stammer fra mange forskellige kilder og processer, herunder CO2-forbruget ved importerede varer, biologiske nedbrydningsprocesser, som formuldning, og omsætningsprocesser, som tarmluft fra køer. Vi har i første omgang valgt at koncentrere indsatsen til energisystemet. Elforbrug til lys og proces- & apparatdrift: Modelleringen af elforbrug til belysning og drift af apparater i private hjem er baseret på erfaringstal fra de store elproducenter i Danmark (se evt Lys og apparater) og kalibreret til det faktiske elsalg på Bornholm. Elforbruget til industrielle processer, gadebelysning o.l. er de faktiske tal, sådan som de er blevet oplyst af elforsyningen. Energiforbrug til boligopvarmning: Modelleringen af energiforbruget til opvarmning af bolig og brugsvand er baseret på data om de konkrete boliger på Bornholm, med bygningernes alder, størrelse, indretning med erhvervsareal og boligarealer, og antal beboere i bygningerne. Der findes i dag en udbredt og forholdsvis opdateret brug af energimærker for bygningerne i Danmark, som projektet gerne ville have haft mulighed for at få adgang til. Det har, ved henvendelse til Energistyrelsen, vist sig at være et spørgsmål om den juridiske ret til energimærket. Denne ret tilhører mærkets ejer og står derfor uden for projektets rækkevidde. Modelleringen har i stedet taget udgangspunkt i værdier for energiforbrug ud fra bygningens størrelse og byggeår fra Dansk Byggeris Energihåndbog 2009, se evt. afsnit Rumopvarmning og varmt brugsvand. Disse værdier genererer det forbrug i de enkelte bygninger, som modellen regner med, kalibreret således at de summerede forbrug på timebasis stemmer overens med forsyningsvirksomhedernes faktiske produktion i baseline-året Selvforsyning: Graden af selvforsyning opgøres på basis af forbruget af brændstoffer, omregnet til energimængder. Summen af forbruget af lokale brændstoffer, primært flis og halm, målt i tons omregnes ved hjælp af deres brændværdier til energimængde (MWh) og sættes i

24 forhold til summen af alle brændstoffer forbrugt i produktionen af den samlede mængde energi, som er forbrugt på Bornholm, inklusive importeret elektricitet (også omregnet ved hjælp af brændværdier til energimængder). Kvotienten udtrykker graden af øens selvforsyning. Importeret elektricitet beregnes som "netto-import", dvs. faktisk import minus evt. eksport, dog regnes ikke med negativ netto-import, dvs. eksport ud over Bornholms eget forbrug. Transport og turistkørsel: Bornholm er præget af en stor tilstrømning af turister i sæsonen hen over sommeren og under større arrangementer, som fx Folkemødet, hvor antallet personer, der opholder sig på øen øges fra ca til ca personer. Brændstofforbrug til landbaseret transport stammende fra køretøjer, der ikke er indregistreret på Bornholm er ikke medregnet i modellen. Brændstofforbruget til færge- og flytrafik er heller ikke medregnet. På den anden side medregnes kørsel udenfor øen, med køretøjer der er indregistreret på Bornholm, fx i forbindelse med ferier og forretningsrejser, i opgørelserne af brændstofforbruget. Kørselsomfanget er opgjort på basis af nationale gennemsnitstal (jf. evt. Vedvarende energi, VE (VE-grad): Energi fra kilder, som er vedvarende i betydningen at de reproducerer sig selv, som fx halm, vind og sol, i modsætning til udtømmelige, fossile kilder, som fx olie og gas. Graden af vedvarende energi i Bornholms samlede energiforbrug opgøres på basis af forbruget er brændstoffer, omregnet til energimængder. Summen af forbruget af vedvarende brændstoffer, som flis, halm, vind og sol, omregnes til energimængde (MWh) og sættes i forhold til summen af alle regionens energiformer i produktionen af den samlede mængde energi, inklusive importeret elektricitet (også omregnet ved hjælp af brændværdier til energimængder). Kvotienten udtrykker regionens VE-grad. Importeret elektricitet beregnes som "netto-import", dvs. faktisk import minus evt. eksport, dog regnes ikke med negativ netto-import, dvs. eksport ud over Bornholms eget forbrug. Definitioner: Ab werk: dén energimængde (målt fx i MWh), som forlader en produktionsenhed i energisystemet (fx. et fjernvarmeværk), dvs. indfyret energi minus virkningstab minus evt. køling. Ab werk-mængden kan ledes ud på nettet eller til en lagringstank.

25 Baseline-scenarie: dét scenarie, der beskriver modellens randbetingelser, skalaforhold og indhold, sådan som de fremstår på det tidspunkt, alle andre scenarier skal måles i forhold til. Oftest er baseline dén modelversion, som kan kalibreres med virkelige resultater fra de modellerede elementer. Kaldes også Point Of Reference. BAT: Bornholms Regionskommunes kollektive Trafikselskab, tidligere Bornholms Amts Trafikselskab, deraf forkortelsen. Se partnerfortegnelsen BCB: Business Center Bornholm, se partnerfortegnelsen Brutto-CO 2 : modellen skelner mellem afgiftsbelagt CO 2 (dvs. af fossil oprindelse, fx olie og kul) og afgiftsfri CO 2 (dvs. af biologisk oprindelse, fx flis og træ). Summen af afgiftsfri og afgiftsbelagt CO 2 er lig med den samlede udledte mængde CO 2 i systemet, målt i tons. Brutto-CO 2 betegner den afgiftsfrie del af CO 2 'en i systemet, målt i tons. BRK: Bornholms Regionskommune Bruttoenergiforbrug: faktisk energiforbrug (se dette) plus korrektion for grænsehandel med el. Centralvarme: BBR-installationskode 02 (én fyringsenhed) eller 06 (to fyringsenheder) og BBR-opvarmningskode 3 (flydende brændsel). CO 2 -neutralitet: Bornholm som region betegnes som CO 2 -neutral, når dens netto-co 2 -tal (se dette) for den afgiftsbelagte CO 2 går i nul. Hvis fx Bornholms eksport af elektricitet overstiger importen, vil importeret CO 2 reduceres til nul, således at det lokale energisystem udelukkende beskrives ved dets egen CO 2 -profil. Elovne: BBR-installationskode 07 og BBR-opvarmningskode 1 (el). Endeligt energiforbrug: dén energi, der er blevet leveret til slutbrugerne. Omfatter arterne proces-, apparat-, opvarmn.- & transport-energi. Faktisk energiforbrug: udvidet endeligt energiforbrug (se dette) plus virkningsgradstab i energiproduk-tionen (el & varme) plus vind-, sol- og geotermisk energi Fossilfrihed: Indebærer en principiel udfasning af fossile brændstoffer fra det lokale energisystem, som i SEP-projektet omfatter både el-, varme-, proces- og landbaseret transportenergi. Da Bornholm importerer og eksporterer energi på forskellige tidspunkter i løbet af et år, afhængig af sæson og vejrlig, er der behov for en praktisk nuancering af begrebet fossilfrihed. I praksis betyder fossilfrihed derfor, at lokal fossilfri produktion svarer til eller overstiger det bornholmske energiforbrug til el, varme, proces og landbaseret transport. Grundlast: den mindste produktion af et værk eller et system, som produktionen belastes med i en længere periode, fx behovet for energi til opvarmning af brugsvand om sommeren. Indfyret: dén energimængde (målt fx i MWh), som er bundet i brændstoffer anvendt til produktion af energi og som kan frigøres i forbindelse med forbrændingen, fx 7,5 MWh/ton kul.

26 Kedellast: dén energimængde (målt fx i MWh), som forlader "kedlen", dvs. indfyret energimængde (energien i brændstoffet) minus virkningstab i forbindelse med forbrændingen. Kaldes også nyttelast. Ledningstab: dén mængde energi (målt fx i MWh eller %), som tabes i forbindelse med transmission og distribution af energi i ledningsnettene, fx fra et fjernvarmeværk og ud til den enkelte forbruger. MW: effekt (energimængde pr. tidsenhed). 1 MW er lig med 3,6 GJ/time. MWh: energimængde. 1 MWh er lig med 3,6 GJ. Mål-scenarier: de scenarier, som beskriver resultaterne af indsatser, der påvirker udviklingen bort fra reference-scenariet Netto-CO 2 : En del af brutto-co 2 'en (se denne) stammer fra import af el, produceret i andre energisystemer, med den særlige CO 2 -profil, som er karakteristisk for disse andre systemer. Tilsvarende eksporterer Bornholm energi, med den særlige CO 2 -profil, som er karakteristisk for regionen. Netto-CO 2 beregnes som importeret CO 2 minus eksporteret CO 2 for både afgiftsbelagt og afgiftsfri CO 2. Resultatet bliver, fx hvis eksporten overstiger importen, at importeret CO 2 reduceres til nul, således at systemet udelukkende beskrives ved dets egen CO 2 -profil. Nyttelast: se kedellast. Ovne: BBR-installationskode 03 og BBR-opvarmningskode 4 (fast brændsel) eller 6 (halm). PPM: parts per million, altså en milliontedel, svarende til en titusindedel procent. Reference-scenarie: dét scenarie, som bedst beskriver en fremskrivning af baseline, hvis udviklingen fortsætter, som hidtil ("alt-andet-lige"-scenariet). RVV: Rønne Vand & Varme, se partnerfortegnelsen Selvforsyning (selvforsyningsgrad, SFG): se SFG. SFG: selvforsyningsgrad. Andelen af energi (MWh) fra lokale brændstoffer i forhold til den samlede energimængde fra brændstoffer indfyret til brug i systemet (inkl. importeret energi). Import beregnes som "netto-import", dvs. faktisk import minus evt. eksport, dog regnes ikke med negativ netto-import. Spidslast: den maksimale belastning, som et produktionsanlæg kan udsættes for. Oftest kan en produktionsenhed kun præstere spidslast i kortere tidsrum ad gangen. Udvidet, endeligt energiforbrug: endeligt energiforbrug (se dette) plus ledningstab og egne forbrug i energiproduktionen (el & varme). Varmepumper: BBR-installationskode 05 og BBR-opvarmningskode 1 (el). VE: vedvarende energi, også betegnelsen for procentandelen af vedvarende energikilder i det samlede energiforbrug. VE-andelen beregnes som: [VE (MWh) i udvidet endeligt energiforbrug] divideret med [udvidet endeligt energiforbrug (MWh)]. Modellen beregner VE-andelen på basis af indfyrede brændstoffer, målt i MWh, i forhold til samlet indfyret energimængde.

27 Virkningstab: dét tab af energi (målt fx i MWh eller %), som sker i forbindelse med forbrænding af brændstoffer i energisystemets produktionsenheder. Virkningsgraden for et ældre oliefyr er, for eksempel, 87%. Det vil sige, at der tabes 13% af den energi, som er bundet i olien, i forbindelse med forbrændingen. Virkningsgrader over 100% er mulige i kraft af kondensation eller udvinding af energi fra andre kilder, end brændstoffet, for varmepumpers udvinding af energi fra undergrunden. ØK: Østkraft, se partnerfortegnelsen 3.5. Region Bornholm i udgangssituationen Region Bornholm har, som en ø og i kraft af sin størrelse, særlige forudsætninger for opbygning, strukturering, organisering og forsyning af sit energisystem, som - kunne man forvente - ville skabe tilsvarende særegne resultater. Samtidig er regionen nødt til at forholde sin energistrategiske ambition til regionens udgangssituation og forudsætninger, i betydningen "hvor meget skal vi realistisk forvente at kunne flytte regionen med hensyn til dens miljømæssige fodaftryk?". Det er derfor relevant at sammenligne energisystemets status i dag med de nærmest omgivende, for eksempel hovedstadsregionens 3 - at lave et såkaldt bench mark. Der er taget udgangspunkt i 2011-tal. Der er ca. 1,95 mio. indbyggere i hovedstadsregionen, og ca indbyggere på Bornholm, det vil sige næsten en faktor 50 til forskel i befolkningsmasserne. Vurderet på energisystemernes vigtigste karakteristika (hvor kommer energien fra, hvad er den blevet brugt til og hvordan fordeler dens CO 2 -udledninger sig), så klarer Bornholm sig i udgangssituationen godt. For så vidt angår forbruget af brændstoffer i de to regioner, er den klareste forskel den store andel af naturgas i hovedstadsregionen, et brændstof Bornholm kun har adgang til i kraft af importen af el fra andre regioner baseret på naturgas. Naturgas udgør 32,6% af brændstofsammensætningen i hovedstadsregionen, mod 2,1% på Bornholm. Olier udgør til gengæld en større andel af brændstofsammensætning på Bornholm, sammen med biomasser. 40,7% af brændstofforbruget på Bornholm er baseret på olier, mod 13,7% i hovedstadsregionen. 23,4% af brændstofforbruget er baseret på biomasser på Bornholm, mod 8,3% i hovedstadsregionen. Samlet set er andelen af vedvarende energi i brændstofmixet på Bornholm noget større, end i hovedstadsregionen - 37,8% på Bornholm mod 26,4% i hovedstadsregionen. 3 Tal for hovedstadsregionen er fra Region Hovedstadens rapport "Tværgående energiplanlægning i hovedstadsregionen - Kortlægning og analyse" fra feb. 2011

28 Bornholms anvendelse af energien adskiller sig også fra hovedstadsregionen, med en noget større andel af procesenergi på Bornholm; 16,0% af energiforbruget på Bornholm er anvendt til procesformål, mod 7,0% i hovedstadsregionen. Samlet set, er CO 2 -udledningerne derfor i det bornholmske energisystem præget af en stor andel af CO 2 fra bygningsopvarmning (56,3% mod 37,0% i hovedstadsregionen) og procesformål (13,4% mod 5,0% i hovedstadsregionen). Den forholdsvis større andel af fossilbaseret procesenergi på Bornholm antages at skyldes en anderledes erhvervssammensætning(landbrug og industri).

29

30

31 3.6. Suboptimering Det er et rammevilkår i både danske og udenlandske energisystemer, at energisystemers årsager og virkninger i dag overskrider grænser, såvel geografiske som organisatoriske, og både med hensyn forbrug af brændstoffer og spredning af udledninger. Brændstoffer og energi transporteres i dag på kryds og tværs af grænser, således at "oplandet" for den enkelte energiproducent bliver større og større, hvilket giver mulighed for større og større produktionsenheder, med de stordriftsfordele, som det bringer med sig - og med de krav til lokaliseringer og de spredninger af virkninger, som det også fører med sig. Det danske elnet er en integreret del af det nordiske elmarked, Nord Pool Spot, hvorfra en del af det bornholmske elbehov dækkes og hvortil en del af den bornholmske elproduktion eksporteres. Nord Pool Spot er koblet til et fælles marked, der går fra Portugal til Finland. Det betyder for eksempel, at en del af det bornholmske elforbrug kan være produceret på atomkraftværker i Olkiluoto eller Loviisa i Finland. Det betyder også, at det bornholmske energisystem "importerer" CO 2 -udslip, som finder sted helt andre steder i verden, samt forårsager CO 2 -udslip indenfor regionens egne grænser i forbindelse med produktion af strøm, der bruges helt andre steder i Europa - faktorer, man må tage hensyn til, når man laver opgørelserne over VE-andele og beregningerne af regionens grad af CO 2 -neutralitet. En lokal konsekvens af denne energisystemernes skala-logik er, at det ikke kan betale sig i et stærkt konkurrencepræget elmarked, at producere strøm på små biomasse-baserede kraftvarmeværker. Det kan knap nok betale sig at producere strøm på regionale kraftvarmeværker i mindre regioner, som det bornholmske. En forudsætning for lokal brændselsbaseret elproduktion (i modsætning til vind- eller solbaseret) er derfor, at oplandet gøres så stort, som overhovedet muligt. Det samme gør sig for så vidt gældende i forbindelse med havvindmøller, hvor kablingen i havet er så forholdsvis dyr, at vindmølleparkerne først bliver konkurrencedygtige, når de når over en vis størrelse. Konsekvensen for systemejeren er, at problemerne ikke kan løses indenfor et enkelt, mindre forsyningsselskab. Isoleret set kan det give rigtig god mening at planlægge at basere kraftvarmeproduktionen i ét selskab på flis, ligesom det kan give rigtig god mening at bygge et fjernvarmeværk i en nærliggende by baseret på halm. Men skalabetingelserne gør, at kraftvarme-værket kun bliver rentabelt, hvis det samtidig leverer varme til nabobyen. Vi kan ikke løse landets og et helt energisystems udfordringer indenfor grænserne af en enkelt by eller et enkelt forsyningsselskab. Vi er nødt til at se ud over eller helt bort fra grænserne og til at samarbejde. Det er generelt en forudsætning for optimering: Jo flere variable, man får adgang til at inddrage i optimeringsopgaven, jo mere optimalt kan den løses. Helt konkret, så kan en region ikke opnå CO 2 -neutralitet ved at hver enkelt, lille operatør forsøger at blive CO 2 -neutral, fx ved hjælp af små biomasse-baserede kraftvarmeværker.

32 Konkurrencen i markedet er for hård og markedets skalaforhold for store til at det kan lade sig gøre. Man er nødt til, især indenfor regionen og givetvis også på tværs af regionerne, at løse CO 2 - udfordringen i nære samarbejder Fælles, faktabaseret beslutningsgrundlag Det bornholmske SEP-projekt har valgt at simulerings-modellere regionens energisystem i dets basis-, reference- og alternativ-scenarier for dels at skabe et fælles beslutningsgrundlag for alle involverede parter, dvs. både forsyningsvirksomheder og forvaltning, og både politikere, direktioner og driftspraktikere, og dels for at sikre forankring af strategierne i praktiske vejrlig, behov, teknologier og driftslogikker. En simuleringsmodel er en komputationel model, med en indbygget tidslinie. En af de meget klare fordele ved komputationelle modeller er, at de kræver at alle antagelser, randbetingelser, skalaforhold og modelelementer er eksplicit formulerede, hvilket stiller krav om større indsatser i selve modelleringen og formuleringen af strategierne, men til gengæld skaber en usammenlignelig god sammenhængskraft, gennemskuelighed og dokumentation i beslutningsgrundlaget. En meget klar fordel ved at arbejde med tidslinier er, at de involverer de faktiske forhold, med deres toppe og bunde, og ikke blot mere eller mindre sigende gennemsnit. Eksempel 1: Gennemsnitslevealderen i Danmark i midten af 1800-tallet var 42 år for mænd. Det var ikke fordi mænd, som flest, blev 42 år - mange mænd blev både 60, 70 og 80 år - men på grund af en meget høj børnedødelighed, hvor et ægtepar kunne opleve, at 15 ud af deres 18 fødte børn ikke overlevede første år. For at øge levealderen, skulle fokus altså ikke rettes mod 42-årige mænd, men mod børn i al almindelighed. Eksempel 2: Bornholm kan ikke stille sig tilfreds med at vide, at søkablet er belastet i gennemsnit 10,1 MW over et år, når kablets maksimalkapacitet (på 56 MW) er udslagsgivende for den faktisk mulige eksport af elektricitet fra vindmøller, time-for-time, og når eksporten er udslagsgivende for rentabiliteten af investeringen i vindmølleenergi. For at øge eksporten, skal fokus altså ikke rettes mod en gennemsnitsbelastning på 10,1 MW, men mod de timer, hvor den rammer kablets kapacitetsloft, og der bliver især antallet af timer interessant Rammebetingelser Projektet er underkastet nogle generelle betingelser, forudsætninger som er bestemt af de omgivende systemer, som for eksempel vejrliget i Nordeuropa og afgiftssystemerne i Danmark, samt nogle specifikke betingelser som er særegne for Bornholm, for eksempel klippegrunden under den nordlige del af øen og den omgivende Østersø. En generel rammebetingelse for projektet er, at operatørerne i energisystemet eksisterer i et stærkt konkurrencepræget marked eller under lovgivning, som forpligter dem til at levere

33 energi til deres kunder, så billigt, som overhovedet muligt. Det er betingelserne i de eksisterende energimarkeder. Der er, med andre ord, meget lidt plads til idealisme, forsøg og eksperimenter for operatørerne. Samtidig er energiproducenter og -brugere underkastet offentlige afgiftssystemer, der til sammen udgør en vigtig del af statens finansiering og som staten derfor er meget lidt villig til at ændre på. Afgifter er kraftigt adfærdsregulerende. En fastholdelse af eksisterende afgifter fungerer som friktion overfor nye adfærdsmønstre, hvorimod nye afgiftsstrukturer kan anvendes til at "smøre" og fremme nye adfærdsmønstre, fx udbredelsen af elbiler og solceller i private husholdninger. Kommunernes udfordringsret opfordrer dem til at søge om fritagelse for eksisterende lovgivning til forsøg på de enkelte sektorområder. Udfordringsretten betyder, at offentlige institutioner og kommuner får mulighed for, på forsøgsbasis, at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og lokale regler og overenskomstmæssige regler for at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. Initiativet går primært på at fremme afbureaukratisering rettet mod institutionernes kerneydelser og mod at bedre betingelserne for at levere god og tidssvarende service til borgerne, dvs. primært mod arbejdsgange og processer. Udfordringsretten omfatter alle centrale serviceområder i kommuner og regioner, men omfatter ikke afgiftssystemerne, hvilket kunne have været et operativt redskab i bestræbelserne på at nå regional CO 2 -neutralitet og selvforsyning. Eksempler på adfærdsregulerende rammebetingelser er: returnering af overskudsenergi fra industrier o.l. anvendelse af overskuds-elektricitet i fjernvarmesystemet afgifter på elbiler, og forsikringsordning for geotermi, - se i øvrigt afsnittet 3.10 Barrierer nedenfor. Manglende information og viden kan i sig selv også være barrierer for ønsket adfærd. Således afholder manglende viden om teknologiske muligheder, priser, besparelser og finansieringsmuligheder mange husholdninger fra at kunne tage positiv stilling til fx efterisolering og nye opvarmningsteknologier, som varmepumper o.l. Men også forsigtighed med hensyn til nytænkning hos forsyningsselskaberne kan forårsage en vis træghed overfor nye løsninger, som fx kollektiv udbredelse af individuelle varmepumper, som alternativ til udbredelsen af de kollektive fjernvarmeløsninger. En rammebetingelse for scenarierne er desuden energisystemernes meget begrænsede adgang til energilagring i netskala (såkaldt "Grid Size Storage"), både for så vidt angår elektricitet, varme og eventuelle mellemformer, både i udgangsscenariet, referencescenarierne og målscenarierne. Et teknologisk gennembrud på energilagring vil give helt andre muligheder for opbygning og anvendelse af energisystemets teknologiplatform, for eksempel med hensyn til lagring af vindenergi, når det blæser meget, og solenergi, når solen skinner meget.

34 En specifik rammebetingelse for det bornholmske energisystem er dets adgang til egne, indenøs råstoffer som biogas, halm og flis. Dette gennemgås nærmere i afsnit Brændselspriser Brændselspriser er en væsentlig parameter i vurderingen af om en given teknologi selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk er rentabel. Der udarbejdes løbende fremskrivninger af Energistyrelsen baseret på tal fra International Energy Agency, IEA. Nedenfor er vist tallene for 2014, med en fremskrivning til Det, vi ved om disse fremskrivninger, er netop, at de er fremskrivninger, og at de faktiske priser kan udvikle sig meget anderledes. Det har vi fx set med udviklingen af olieprisen de seneste år, hvor den er faldet markant, selvom alle fremskrivninger viste, at den ville stige. Derfor er det vigtigt, at investeringer i energiinfrastruktur, der typisk afskrives over år, baseres på at kunne hænge økonomisk sammen, også selvom udviklingen i rammebetingelser ændrer sig markant i forhold til prognoserne. De skal være så økonomisk robuste, at ændringer i brændselspriser ikke giver bagslag for selskaber og forbrugere. Denne form for robusthed kan også opnås, ved at vælge teknologier og tværgående løsninger, der giver fleksibilitet i brændselsvalget, mellem flis, anden biomasse og el Kr./GJ CIF priser Råolie Naturgas Kul Fuelolie Gasolie Diesel Benzin JP1 Træpiller (industri) Træpiller (konsum) Træflis ab DK producent ,2 69,8 20,2 89,8 118,5 118,5 119,6 115,7 64,9 74,6 47,2 42, ,7 69,5 21,0 89,2 117,9 117,9 119,1 115,1 65,3 75,1 47,8 42, ,0 69,2 21,7 91,7 120,4 120,4 121,6 117,6 65,8 75,7 48,4 42, ,2 69,6 22,7 96,1 124,8 124,8 126,0 122,0 66,2 76,2 49,0 42, ,5 70,4 23,7 101,7 130,4 130,4 131,6 127,6 66,7 76,7 49,6 42, ,9 71,1 24,9 108,5 137,2 137,2 138,4 134,4 67,1 77,2 50,3 43, ,6 71,2 25,0 109,2 137,9 137,9 139,1 135,1 67,4 77,5 50,8 43, ,3 71,4 25,2 110,0 138,7 138,7 139,9 135,9 67,7 77,8 51,3 43, ,9 71,5 25,3 110,6 139,3 139,3 140,5 136,5 67,9 78,1 51,8 43, ,5 71,6 25,5 111,2 139,9 139,9 141,1 137,1 68,2 78,4 52,3 43, ,0 71,7 25,6 111,8 140,4 140,4 141,6 137,6 68,5 78,8 52,8 44, ,2 72,2 25,7 113,0 141,7 141,7 142,9 138,9 68,8 79,1 53,3 44, ,3 72,6 25,7 114,2 142,9 142,9 144,1 140,1 69,1 79,5 53,8 44, ,3 73,0 25,8 115,3 143,9 143,9 145,1 141,1 69,5 79,9 54,3 44, ,3 73,3 25,8 116,2 144,9 144,9 146,1 142,1 69,8 80,3 54,8 45, ,1 73,6 25,8 117,2 145,8 145,8 147,0 143,0 70,1 80,6 55,3 45, ,8 74,2 25,8 118,9 147,6 147,6 148,7 144,8 70,5 81,0 55,8 45, ,3 74,7 25,8 120,5 149,2 149,2 150,4 146,4 70,8 81,4 56,3 45, ,7 75,2 25,8 122,0 150,7 150,7 151,9 147,9 71,2 81,8 56,8 45, ,0 75,7 25,8 123,4 152,1 152,1 153,2 149,3 71,5 82,2 57,3 45, ,3 76,1 25,8 124,7 153,4 153,4 154,6 150,6 71,8 82,6 57,8 46,0 Træflis Tallene er fra Energistyrelsens publikation Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, december 2014.

35 3.10. Barrierer I arbejdet med energistrategien vil man uvægerligt støde på barrierer, som gør det umuligt at arbejde i en given retning. Barriererne kan være af teknisk karakter eller have rod i lovgivningen. Det vil være for omfattende at beskrive alle de barrierer, som er afdækket i forbindelse med projektet. Kigger man på integration af el i fjernvarmesystemerne er rammebetingelserne imidlertid en væsentlig barriere. Således betyder afgiftssystemets opbygning, at det er mindre attraktivt for fjernvarmeselskaberne at benytte store el-baserede varmepumper i produktionen frem for biomassebaserede værker, fordi varmeprisen bliver højere ved brug af varmepumper. Det skyldes for det første at fjernvarmeselskaberne svarer afgift af den producerede varme og ikke brændslet, så når de i varmepumpen får 3 gange så meget varme ud, så skal de betale 3 gange så høj afgift, som hvis afgiften havde ligget på brændslet, for det andet er der ingen afgift på biomasse, hvilket gør at selskabsøkonomien bliver absolut bedst, hvis fjernvarmen bygger biomassekedler frem for at elektrificere og bruge store varmepumper. Så for fjernvarmeselskabet og varmekunderne er varmepumpen p.t. ikke en attraktiv løsning. Men i forhold til omstillingen af energisystemet og muligheden for at aftage overskydende produktion fra vindmøllerne, så havde varmepumper i fjernvarmesystemet imidlertid været en løsning, der kunne lette omstillingen af energisystemet til at kunne håndtere store mængder fluktuerende el fra vindmøller og solceller. Et andet eksempel på rammebetingelser, som spænder ben for de mest optimale løsninger er manglende udnyttelse af overskydende procesvarme i produktionsvirksomheder. Set ud fra et energieffektivitets synspunkt havde det været en god ide, hvis en produktionsvirksomhed, som har procesvarme i overskud, benyttede denne energi til for eksempel rumopvarmning eller at varmen blev tilført fjernvarmesystemet, hvor dette er muligt, men lovgivning og afgifter betyder at det ikke sker. I stedet bortventileres varmen og der benyttes andre varmekilder til rumopvarmningen. Det betyder, at virksomheden samlet set benytter mere energi end den burde. En af de væsentligste tekniske barrierer i arbejdet med energiteknologien er den manglende mulighed for at lagre elektricitet over tid. Teknologierne findes, men er endnu så uudviklede, at de ikke er kommercielt tilgængelige. De manglende muligheder for at lagre elektricitet er en kæmpe udfordring, idet vindmøllerne, som er en af grundstenene i den danske elproduktion, producerer elektricitet, når det blæser og ikke nødvendigvis, når der er et behov. Med gode lagringsteknologier havde man kunnet reducere behovet for backup-kapacitet til de vindstille dage, hvorved det samlede energisystem kunne blive mere effektivt og derfor billigere i drift. Endelig må prisen på el anses for at være en væsentlig barriere for en elektrificering af energisystemet. El kan produceres for øre for 1 kwh, men dertil kommer de øvrige omkostninger der er knyttet til prisen, som forbrugerne skal betale, som illustreret i denne tabel:

36 Transport af el 1 35,60 øre/kwh Offentlige forpligtelser 23,00 øre/kwh Elafgift 3 83,30 øre/kwh Pris pr. kwh ekskl. moms 141,90 øre/kwh Moms 25% 35,48 øre/kwh Pris pr. kwh inkl. moms 177,38 øre/kwh 4. Basis Udgangspunktet for modelleringen er det velafgrænsede, geografiske, demografiske og meteorologiske bornholmske system Den geografiske enhed Bornholm I alt bor der lige godt indbyggere på Bornholm. Øen omfatter fem forholdsvis større byer, nemlig Rønne ( indbyggere), Nexø (3.600 indb.), Åkirkeby (2.000 indb.), Allinge (1.600 indb.) og Hasle (1.600 indb.), samt 9 mindre byer, som fx Gudhjem, Østerlars og Østermarie. Bornholm kan i 2013-tal karakteriseres således med hensyn til antal indbyggere, bygninger, forbrugere og køretøjer:

37 Sandvig Allinge Tejn Gudhjem Hasle Klemensker Østerlars Østermarie Svaneke Rønne Årsdale Aakirkeby Nexø Snogebæk Bornholm Landsat. Licensed under Public Domain via Wikimedia Commons.

38 Søkablet og de elleve varme- og kraftvarmeværker på øen er geografisk placeret, som angivet på kortet nedenfor, med eksisterende fjernvarmeområder markeret med lyserødt (Hasle, Klemensker, Rønne, Åkirkeby og Nexø) og planlagt/igangværende fjernvarmeudrulning markeret med grønt (Allinge, Svaneke og Årsdale). Energibehovene i området udenfor fjernvarmebyerne, dvs. området uden kollektiv forsyning også kaldet område 4, dækkes typisk af oliefyret centralvarme (BBR-kode 02), brændeovne (BBR-kode 03), varmepumper (BBR-kode 05), og elovne (BBR-kode 07).

39 Allinge flisværk Klemensker halmværk Østerlars halmværk Hasle halmværk Søkabel BOFA Østkraft RVV res.last Nexø halmværk Lobbæk træpilleværk BioKraft Åkirkeby flisværk Vejrliget i udgangspunktet, år 2013, er karakteriseret ved en gennemsnitstemperatur på 8,9 C, jf. figuren nedenfor:

40 - og en middelvindshastighed på 5,2 m/s., jf. figuren nedenfor: 4.2. Energisystemets sektorer, deres forbindelser og deres størrelser Modellen af energisystemet omfatter forbrug anvendt i følgende sektorer: Opvarmning af bygninger og brugsvand, opdelt på basis af varmekilder: o fjernvarme o centralvarme o varmepumper o biomasseovne o elovne o sekundære kilder Drift af apparater & processer, opdelt på basis af forbrugernes årsforbrug: o > 1 mio. MWh/år o 0,1-1 mio. MWh/år o < 0,1 MWh/år o helårshuse o fritidshuse o lejligheder Transport (landbaseret), opdelt på basis af køretøjstype: o personvogne o taxier o busser o varebiler o lastvogne & trækkere o knallerter o motorcykler o traktorer

41 De tre sektorer er mere eller mindre forbundne. Varme- og elsektorerne er forbundne via elproduktion til opvarmningsformål, som elradiatorer og varmepumper, og via muligheden for fx at afsætte sol- eller vindenergi i fjernvarmesystemet, og via forbrug af ens brændstoftyper, som fx flis. Transportsektoren er i udgangssituationen nærmest ikke forbundet til de to andre sektorer, og da kun via de meget få el-/hybridbiler, som i dag trækker på elnettet. En øget forbindelse mellem transportsektoren og de to andre sektorer vil ske i takt med en øget udrulning af elbiler, overgang fra benzin og diesel til biobrændstoffer, og evt. med indførelsen af brændselsceller, der er i stand til at forsyne både en husstands bygninger og biler. Varmeforbruget fordelt på type af installation og forbrug ser således ud i udgangsscenariet (2013): Elforbruget fordelt på type og størrelse ser således ud i udgangsscenariet (2013):

42 Inddelingen og størrelsen af forbrugene af energi i udgangsscenariets (2013) transportsystem ser således ud:

43 Det skal bemærkes, at en række mindre, men brændstofforbrugende enheders forbrug ikke indgår i opgørelserne. Det drejer sig fx. om:

44 Modellerne indeholder ikke opgørelser af vand- eller luftbaseret transport, som fx færgeselskabet Færgens trafik mellem Rønne og Ystad og luftfartselskabet DAT's trafik mellem Rønne og København. Det samlede energibehov for hele året i de tre beskrevne systemer (varme, el og transport) er, med andre ord, i størrelsesordenen knap MWh, givet vejrliget i modelåret Operatører i det bornholmske el- og varmesystem RVV (Rønne Vand- og Varmeforsyning) Fjernvarmen i Rønne blev fra 1. januar 2000 udskilt i et forbrugerejet selskab. RVV køber næsten al energi fra BOFA og Østkraft. RVV har selv 3 kedler med en samlet effekt på 44 MW til reservespidslast på alm. fyringsolie. Bornholms Forsyning A/S Bornholms Forsyning A/S (100% ejet af BRK) driver følgende værker: Nexø Halmvarmeværk Nexø Halmvarmeværk blev etableret i Nexø Halmvarmeværk producerer al sin energi på halm. I et enkelt år med halmmangel blev der suppleret med flis og i 2011/12 blev der suppleret med træpiller. Reservespidslast produceres på olie; men den benyttes stort set aldrig. Der er

45 installeret to halmkedler på hver 5 MW, en oliekedel på 9 MW, samt akkumuleringstank på 825 m3. For at kunne levere fjernvarme til Svaneke, Aarsdale og Listed, udskiftes kedlerne og Nexø Halmvarmeværk vil fremover være bestykket med følgende kedler: Ny kedel til halm med en samlet indfyringseffekt på 12,5 MW (dertil kommer ca. 1,5 MW fra røggaskondensering samt 1,5 MW fra absorptionsvarmepumpe). Reservekedel til fyringsolie på 9 MW (gammel kedel bibeholdes). Reservekedel til træpiller/flis på 5 MW (gammel kedel bibeholdes). Værket forberedes til evt. fremtidige elkedler samt solvarme Klemensker Halmvarmeværk Klemensker Halmvarmeværk blev etableret i Klemensker Halmvarmeværk producerer al sin energi på halm. Reservelast produceres på olie, men benyttes stort set aldrig. Der er installeret en nyere halmkedel på 3,5 MW, en oliekedel på 3,5 MW, samt ny akkumuleringstank på 800 m3. Aakirkeby Flisvarmeværk Aakirkeby Flisvarmeværk blev sat i drift i Aakirkeby Flisvarmeværk producerer al sin energi på træflis samt modtager overskudsenergi fra Biokraft. Reservespidslast produceres på olie samt træpiller. Der er installeret en træfliskedel på 8 MW samt en oliekedel på 6 MW. Der er endvidere installeret reservespidslastkedler på træpiller i Lobbæk med en samlet effekt på 1,7 MW. Hasle Halmvarmeværk Hasle Halmvarmeværk blev etableret i Varmeværket i Hasle producerer al energien på halm samt reservespidslast på træpiller og olie. Der er installeret en 4 MW halmkedel, og til reserve/spidslast en 3 MW træpillekedel samt en 3,15 MW oliekedel i Hasle og en 1 MW træpillekedel i Muleby. Østerlars Halmvarmeværk Østerlars Halmvarmeværk blev etableret i Varmeværket i Østerlars producerer al sin energi på halm. Der er installeret en 4,5 MW halmkedel og til reserve/spidslast en 1 MW træpillekedel og en 2,4 MW el-kedel. BOFA A/S

46 BOFA A/S (100% ejet af BRK) driver affaldsforbrændingsanlægget i Rønne. Anlægget blev opført i 1991 og efterfølgende moderniseret i Der er installeret en 6,55 MW kedel til forbrænding af affald. Varmeproduktionen leveres til RVV. Østkraft A/S Østkraft A/S (100% ejet af BRK) driver følgende anlæg: Gl. Dieselværk. Dieselværkets fire enheder blev installeret i perioden Den samlede effekt er 19,5 MW el. Dieselværket anvendes som hurtigstartende reserve- og spidslastanlæg. Blok 5. Blokken blev taget i brug i 1974 og benyttes i dag som reserveanlæg. Der anvendes kul som brændsel. Den maksimale effekt er 35 MW el. Blok 6. Blokken blev taget i brug i 1995 og anvendes til produktion af el samt varme til Rønne. Der anvendes flis, kul og olie som brændsel. Ved ren el produktion er den maksimale effekt Ved fyring med træflis og kul er el-effekten max. 25 MW, mens eleffekten ved fyring med fuelolie er henholdsvis max 33 MW ved modtryksdrift og max 37 MW ved kondensationsdrift. Varme-effekten er max 35 MJ/s. Det er planlagt at ombygge blok 6 til udelukkende at anvende flis som brændsel. Efter ombygningen forventes en varmeproduktion på max ca. 40 MJ/s. Blok 7. Blokken blev opført i 2007 og består af 10 dieseldrevne enheder med en samlet effekt på 15 MW el. Blok 7 anvendes som hurtigstartende reserve- og spidslastanlæg. BiokraftA/S (100% ejet af Østkraft). Anlægget blev bygget i 2006, men pga. indkøringsvanskeligheder blev stabil drift først opnået i Der er installeret 2 stk. gasmotorer med en samlet effekt på 2 MW el, og 1,5 MW varme. Energinet.dk Energinet.dk ejer og driver de danske el- og gastransmissionsnet. Det er derfor Energinet.dk der ejer søkablet mellem Sverige og Bornholm Modellen Modellen af det bornholmske energisystem er opbygget som en simuleringsmodel, oven på en database, som rummer de mange oplysninger om bygninger, indbyggere, forbrug osv. Simulering er en dynamisk imitering af et systems eller en proces funktion ved hjælp af et andet systems funktion, fx en computersimulering af en produktionsproces, langs en tidsakse. I simuleringsmodellen er man i stand til - at generere dynamiske forbrug, som i virkeligheden, afhængigt af de konkrete boligers klimaskærme, det konkrete antal beboere og det konkrete vejr udenfor, - at distribuere energi, som i virkeligheden, afhængigt af transmissions- og distributionstab, og

47 - at producere, som i virkeligheden, afhængigt af brændsler, brændværdier, kapaciteter, virkningsgrader, køling, lagring, - med udledninger af affald og restprodukter, som i virkeligheden. Med en simuleringsmodel kalibreret med virkeligheden har man mulighed for at teste og kvantificere alternativer, med registrering af de samme nøgletal, som i virkeligheden. Det giver mulighed for at modellere systemet i en række alternative tilstande, herunder: baseline: regionens energisystem, sådan som det tog sig ud i udgangspunktet, år 2013 grundscenarie: baseline inklusive de beslutninger, som allerede er besluttet referencescenariet: sådan som grundscenariet udvikler sig, hvis man fortsætter som hidtil undersøgende scenarier: grundscenariet testet for en række forskellige, mulige løsninger målscenarier: grundscenariet, inklusive de endeligt valgte løsninger nedslagsscenarier: dokumentation af vejen fra baseline og frem til målscenarierne Simulering bruges i flere forskellige sammenhænge, blandt andet i forbindelse med meteorologi, flytrafik, partikelfysik, samfundsøkonomi, prototyping, uddannelse, træning, industriel udvikling, produktion og investering, fordi simuleringerne giver adgang til at tage usikkerheder og risici ud af beslutninger ved at man blandt andet: har haft mulighed for at teste sig frem til optimale scenarier, har kvalificeret og kvantificeret sine beslutninger, og kan analysere løsningers følsomhed og robusthed overfor variationer i forudsætningerne. Modellen af det bornholmske energisystem bygger på faktiske data fra en lang række kilder, blandt andet fra: tekniske grundkort udtræk fra KMD udtræk fra Skorstensfejernes database tekniske data fra hver af forsyningerne om hvert af værkerne og produktionsenhederne vejrdata fra DMI, tre målestationer (Bornholms Lufthavn, Hammerodde og Nexø Vest) kalibreringsdata fra referenceårene fra hvert af værkerne og produktionsenhederne og kalibreringsdata fra hvert af forsyningsselskabernes kundekartoteker. Modellen er en beslutningsmodel for systemejeren og systemoperatørerne. Dens detaljeringsgrad går på funktionalitet, ikke på detaljerede tekniske forhold, som lodret eller vandret boring for varmepumper eller valg af pumpefabrikater, men fx på sondringen mellem varmepumpers og træpillefyrs konsekvenser i energisystemet Fra databasen og frem til simuleringerne i modellen aggregeres data i stigende grad, så hver simulerings resultater i de summariske rapporter (bl.a. de tyve nøgletal, se evt. afsnit om målepunkter) bygger på mange hundredetusinde data og beregninger.

48 4.5. Energisystemets basis ("base-line") I det følgende redegøres for det bornholmske energisystems baseline, det vil sige året 2013, hvorfra der er indsamlet vejr- og kalibreringsdata, som modellen af energisystemet er kalibreret til at stemme overens med. Samme type karakteristik og målepunkter går igen i alle scenarier, således at det er muligt at sammenligne på tværs af scenarierne. Herunder redegøres kort for grundlaget for de vigtigste opgørelsesmetoder for simuleringerne Rumopvarmning og varmt brugsvand Den bornholmske bygningsmasse kan opgøres på denne måde i antal bygninger og arealer, når der skelnes mellem bygningernes varmekilder: Kilde: BBR-data Den løbende beregning i modellen af energiforbruget til rumopvarmning og opvarmning af brugsvand tager udgangspunkt i erfaringstal kalibreret med de faktiske produktionstal fra forsyningerne. Erfaringstallene skelner ud fra bygningernes byggeår og størrelse. Deres indbyrdes forhold ser således ud, hvor en bygning over 150 m 2 bygget efter 2000 er indeks 100.

49 Kilde: Dansk Byggeris Energihåndbog Lys og apparater Den løbende beregning i modellen af elforbruget i private husholdninger til lys og apparater er baseret på branchens erfaringstal kalibreret med de faktiske produktionstal fra elforsyningen. Erfaringstallene skelner ud fra boligtype og antal beboere. Der er brugt gennemsnitstal, som ser således ud: Kilde: DONG (se fx Proceselektricitet Den løbende registrering i modellen af elforbruget til procesformål og gadebelysning er baseret på elforsyningens faktiske leverancer pr. time i modelåret 2013, og ser således ud:

50 Kilde: Østkraft Fossilbaseret procesenergi Tal for energiforbrug i opvarmede bygninger har været praktisk tilgængelige gennem det forbilledlige samarbejde med forsyningsvirksomhederne og regionskommunen. Deres kunderegistre og BBR-data har, sammen med oplysninger om vejrlig fra DMI, givet et godt grundlag at forecaste energibehov ud fra. Det stiller sig anderledes med data om fossilbaseret energiforbrug til processer, fx fremstilling i metal- og levnedsmiddelindustrierne. Der findes ingen tilgængelige, centrale, regionsspecifikke, konsoliderede data om disse energiforbrug. Den bedste kilde er Danmarks Statistiks nationale energiregnskab i fælles enheder (detaljeret) efter anvendelse og energitype (ENE2HA), som har kunnet skaleres til regionsskala - under forudsætningen "alt andet lige", dvs. at fordelingen af energibehovene i regionen er sammensat som landsgennemsnittet Landsgennemsnittet ser således ud for så vidt angår relevante branchekoder og brændstoftyper: Kilde: Skaleres der fra landsgennemsnit til regionens skalaforhold, baseret på antal indbyggere, fås et energibehov til fossilbaseret procesenergi på MWh (når der mellemregnes for Danish Crowns forbrug, som i scenarierne er omlagt til fjernvarme). Forbrugene fordeler sig på de samme branchekoder derefter således:

51 Kilde: Statistikbanken, udtræk ENE2HA, se evt.: Landbaseret transport Den bornholmske vognpark er opgjort på basis af den faktiske registrering af hvert eneste indregistrerede køretøj på Bornholm på årets sidste dag i Vognparken ser, i hovedtal, således ud:

52 kilde: bilstatistik.dk Det er interessant at granske aldersfordelingen af vognparken. Gennemsnitsalderen for personbiler på Bornholm er fx 11,2 år. Aldersfordelingen af hele vognparken ser således ud:

53 Der er ikke data til at understøtte en løbende beregning af kørselsarbejdet på Bornholm. Forbrug og udledninger fra den landbaserede transport opgøres derfor summarisk for hele året 2013, og er ikke fordelt langs modellens tidsakse - i modsætning til forbrugene i varme- og elsektorerne Energibalancen for baseline-scenariet Den bornholmske energibalance for 2013 er udarbejdet både med faktiske tal og med simulerede tal. Den faktiske energibalance viser energiforbruget, sådan som det rent faktisk var i 2013, med alle de forhold, der gjorde sig gældende i lige netop dette års forløb, som fx at søkablet var revet over og ude af drift i halvanden måned, hvilket betød at Østkraft producerede strøm på nødanlæggene, med lavere virkningsgrad og øget CO 2 -udledning til følge, og at vindmøllerne ikke kunne producere på fuld kapacitet, at fjernvarmeværket i Østerlars var under indkøring, at udrulningen af fjernvarme var i fuld gang, men ikke gennemført, i Gudhjem, at installationerne af de mange solcelleanlæg var i fuld gang, at forbrændingsanstalten BOFA var under ombygning, og så videre - alle disse undtagelser, som det er svært at forudse og især at basere beslutninger på.

54

55 Den faktiske energibalance viser også kilderne til udledningerne af afgiftspligtig (fossilbaseret) CO 2, som - når de opgøres i tons - ser således ud: I procenter ser det samme år således ud:

56 Når undtagelserne tages bort og der arbejdes med normal-året (baseline-scenarie), ser det således ud:

57 Som grundlag for beslutninger om energisystemets teknologiplatform har arbejdsgruppen taget undtagelser ud af ligningen og baserer alle beslutninger på 2013, sådan som det normalt ville se ud - det såkaldte baselinescenarie. Den simulerede energibalance viser et normal-år og giver mulighed for at sammenligne forskellige år, uden at der skal tages højde for om vinteren nu var særlig kold det år, og forskellige scenarier, uden at man fx skal tage stilling til, om søkablet var ude af drift. Arbejdsgruppen valgte desuden, i første omgang, at se bort fra landbaseret transport og fossilbaseret procesenergi og udelukkende at fokusere på den del af energisystemet, som forsyningsvirksomhederne har fuld eller en vis indflydelse på igennem egne beslutninger og handlinger. I scenarierne arbejdes derfor udelukkende med den simulerede energibalance, uden transport og fossil procesenergi, og på basis af et normalår, sådan som det gennemgås i det følgende. Særligt skal det også bemærkes, at en del af de CO 2 -udledninger, som forårsages af forbruget i regionen, stammer fra import af el, der er produceret i andre regioner, med den særlige CO 2 -profil, som er karakteristisk for disse. Bornholm kan således "importere" afgiftsbelagt CO 2. Tilsvarende eksporterer regionen el, med den særlige CO 2 -profil, som er karakteristisk hér. Når Bornholms udledninger af CO 2 opgøres, foretages derfor en mellemregning af import og eksport af CO 2, både for så vidt angår afgiftsfri og afgiftsbelagt CO 2. Konsekvensen bliver for eksempel, at i dét tilfælde, hvor Bornholms eksport af elektricitet er lig med eller overstiger elimporten i samme periode, reduceres "importeret" CO 2 til nul og Bornholm karakteriseres udelukkende ved sin egen CO2-profil. Den samlede energibalance for det bornholmske energisystem, omfattende bygningsopvarmning, opvarmning af brugsvand og elforbrug (eksklusiv landbaseret transport og fossilbaseret procesenergi) ser, i hovedtal for udgangspunktet år 2013, således

58 ud for det simulerede normalårs (baselines) vedkommende: 4.6. Grundscenariet og dets energibalance Grundscenariet er baselinescenariet inklusive de beslutninger, som allerede er truffet af Bornholms Regionskommune eller forsyningsvirksomhederne og enten er i gang med at blive rullet ud eller vil blive rullet ud i den nærmeste fremtid, og uden landbaseret transport og fossilbaseret procesenergi På grundlag af Bornholms Regionskommunes varmeplan fra 2007 og opdateringen fra 2013, er der således allerede truffet beslutning om udrulning af fjernvarme i en række nye områder (Gudhjem, Melsted, Svaneke, Årsdale, Listed, Allinge, Sandvig, Tejn og Sandkås), sådan som det er beskrevet i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Desuden har Bornholms Forsyning allerede truffet beslutning om opgradering af halmfjernvarmeværket i Nexø (værket virkningsgrad øges fra 93% til 113% og kapaciteten af værket akkumuleringstank øges fra 40 til 210 MWh), ligesom Bornholms Forsyning har projekteret et 8 MW flisfjernvarmeværk i Allinge med en 150 MWh akkumuleringstank, som man pt. er i gang med at markedsføre og forventer at sætte i drift i løbet Rønne Vand & Varme forventer at levere ca. 2 MW varme til Danish Crown-slagteriet i Rønne i nær fremtid og dermed erstatte et oliebaseret forbrug af procesenergi med fjernvarme fra produktionsenhederne i Rønne, primært BOFA og Østkrafts blok 6. Det forventes, at den almindelige udvikling i bygningsmassen i regionen, med hensyn til forbrugeradfærd, nedrivning, nybyggeri og renovering af eksisterende bygningsmasse, vil forbedre den gennemsnitlige klimaskærm og reducere energibehovet frem til år 2025 med 15% i forhold til baseline-behovet i 2013.

59 Endelig har en privat producent, Kenn Dam, Tornbygård Vindmøllepark Aps, besluttet, fået godkendt og er i gang med at opstille 3 stk. 126 m. høje 2,3 MW landvindmøller ved Tornbygård med en anslået årsproduktion på MWH. Konsekvenserne af denne nær-fremtids-udvikling af baseline er beskrevet i energibalancen for grundscenariet:

60 Nøgletallene for grundscenariet ser således ud:

61 Fra baseline- til grundscenariet falder energibehovet i systemet fra MWh/år til ca MWh/år, altså ca. ca MWh pr. år svarende til 10,5%, som konsekvens af forbedringen af klimaskærmen i huse bygget før Virkningstabet i energisystemet falder fra ca MWh/år til ca MWh/år, altså ca MWh/år, som konsekvens af omlægning af forsyningen af byområderne omkring Allinge, Svaneke og Nexø, fra centralvarme til fjernvarme. Til gengæld stiger ledningstabet i systemet fra til MWh/år, altså ca MWh/år. Samlet set, stiger energieffektiviteten altså kraftigt, idet indfyret energimængde i systemet falder fra ca MWh/år til ca , altså ca MWh/år, svarende til 8%. Som konsekvens falder den samlede udledning af afgiftsfri og afgiftsbelagt CO 2 fra ton/år til ton/år, altså ton/år, svarende til 6,3%.

62 Udledningen af afgiftsbelagt CO 2 falder fra ca ton/år til ca ton/år, altså ca ton/år, svarende til knap 8%. Grundscenariet udgør grundlaget for fremskrivningen af "hvis-vi-intet-gør"-scenarierne, de såkaldte referencescenarier, og for de undersøgende scenarier Metodologi Den bornholmske kontrolcirkel Strategi-arbejdet har været grebet sådan an, at vi har haft fokus på det vi selv havde mulighed for at påvirke på Bornholm den bornholmske kontrolcirkel. Det har betydet, at vi har beskæftiget os med forhold, som vi umiddelbart kan påvirke på Bornholm, vel vidende at vi er en del af det omgivende samfund, og at ændringer i lovgivning, markedsforhold og teknologier vil få stor indflydelse på den fremtidige udvikling. Som en del af kontrol-begrebet har vi fokuseret meget på de forhold hvor vores viden og påvirkningsmulighed var størst, nemlig varme- og elproduktion. Det betyder, at der fortrinsvis er arbejdet med scenarier inden for disse områder, og at tilknyttede områder, som transport og virksomhedernes anvendelse af fossil energi primært er behandlet på oversigtsmæssigt niveau. For transport har vores kontrol-cirkel afgrænsning betydet, at vi har valgt at arbejde med køretøjer, der er indregistreret på Bornholm. Andre køretøjers, fx tursiters, kørsel på Bornholm, er således ikke indregnet, mens der ikke er skelnet mellem om bornholmske køretøjer kører på eller uden for Bornholm. For virksomhedernes vedkommende betyder det, at vi har arbejdet med virksomhedernes energiforbrug til produktion mm., men at vi ikke har set på et CO2-fodaftryk for importerede råvarer og materialer, der indføres til Bornholm Effektivisering og forankring Udgangspunktet for arbejdet har været, at det var forsyningsselskabernes projekt, og at det var afgørende for successen, at projektresultaterne blev anset som valide og fornuftige hos forsyningsselskaberne, der i energisammenhæng også er de største aktører. Uden forankring, ingen implementering. Vi kan med udgangen af dette projekt se tegn på, at den bornholmske el- og varmeproduktion bliver CO 2 -neutral længe inden Næste mål er derfor, at energiproduktionen effektiviseres mest muligt, idet den mest CO 2 -neutrale energi, er dén energi, der ikke bliver brugt. Vi har, med hjælp af den bornholmske simuleringsmodel, arbejdet intensivt med at undersøge effektiviseringspotentialer og potentialer i nye teknologier koblet på det eksisterende energisystem. Projektets arbejdsgruppe har fungeret som praktisk "prøverum" for alternative teknologier og den økonomi, der må forventes at være knyttet til hver teknologi.

63 Vi har arbejdet ud fra en huskeliste, der kan listes op sådan her: 1. Involvér operatørerne 2. Skab et fælles beslutningsgrundlag 3. Respektér operatørernes behov for konkurrenceevne 4. Respektér markedets behov for forsyningssikkerhed 5. Reducér behovene: a. Reducér behovet for energi hos forbrugerne b. Reducér tabene af energi i produktion og distribution c. Udjævn spidserne i behovene 6. Elektrificér energiforbruget der, hvor det giver mening 7. Flyt mest mulig produktion over på CO 2 -frie kilder 8. Flyt mest mulig restproduktion over på afgiftsfrie CO 2 -kilder 9. Design sikre og robuste teknologiplatforme 10. Integrér og synkronisér indsatserne 11. Optimér systemets driftslogikker (rækkefølger, tidspunkter, Smart-anvendelser o.l.) 12. Eksekvér hurtigst muligt 5. Teknologi-screening I det følgende redegøres der for de overvejelser om teknologivalg, som vi har gjort os i projektet, og hvilke teknologier, der er arbejdet med. Dertil beskrives projekterfaringer og konklusioner fra andre bornholmske energiprojekter med relevans for energistrategien Systematisk screening Konsekvenserne af konventionelle energiteknologier stiller os overfor udfordringer, som vi ikke kan afvise eftersom de er årsag til den globale opvarmning - men som vi heller ikke kan løse på konventionel vis. En kombination af globale klimaforandringer, højere levestandarder i kraft af en mere udbredt industrialisering, råstofknaphed, stigende priser på fossile brændstoffer og store miljømæssige risici ved deres udvinding har radikalt ændret synet på og præmisserne for energiproduktion og -forbrug. Dertil har national lovgivning ændret lige så radikalt på mulighederne for energiselskabernes indbyrdes konkurrence og positionering i markedet. Samtidig giver et skift fra anvendelsen af de fossile energiformer i hjemmene og industrierne til især elektricitet og eldrevne kilder (fx elektrificering af produktionsprocesserne, varmepumper og vindmøller) helt nye muligheder for central specialisering (fx geotermi), lokal produktion (fx varmepumper) og lagring (fx varmtvandsbeholdere), og inddragelse af de vedvarende, men også meget svingende energikilder (fx sol, vind og vand). Vi er tvunget til at være innovative og finde nye, vedvarende og bæredygtige løsninger. Samfundet, offentlige instanser, forsyningsvirksomheder, interesseorganisationer og leverandører, både nationalt og internationalt, orienterer derfor nu deres analyse- og

64 innovationsfokus kraftigt mod ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. Men innovation er en svær størrelse fordi den udfordrer hele vores måde at tænke på, vores vaner, vores fælles opfattelser og det såkaldt normale og konventionelle, som oftest sættes lig med sund fornuft. Den antropogene miljøbelastning har ændret præmisserne for, hvad der var "smart" og "sund fornuft" i går. Vi er nødt til ikke blot at gentænke, men tænke på en helt anden måde; sætte nye mål for vores tænkning. Vi kan ikke løse problemerne med et snuptag, i dag. Vi har ikke adgang til de nødvendige løsninger i dag, selvom vi ved at de er eller bør være undervejs, som fx energilagringskapacitet i netstørrelse. Vi er nødt til at begynde at løse i dag med de bedste metoder og teknologier, vi kan få øje på, uden at låse for beslutninger alt for langt ud i fremtiden, og så fortsat holde øje med nye, spirende CleanTech-løsninger. CleanTech er i sin natur et dynamisk begreb. Hvad der er mest cleantech i dag erstattes af endnu-mere-cleantech i morgen. Screening for nye, renere teknologier er derfor en fortløbende proces, der har til formål til stadighed at effektivisere processerne i energisystemet i bred forstand. CleanTech er ny tænkning og ny teknologi. Vi må hele tiden være opmærksomme, undersøge, lære af andres erfaringer, teste og bekræfte selv. Der forestår derfor en opgave med løbende at teknologiscreene, det vil sige med at: undersøge og dokumentere forudsætningerne for energiproduktion og -forbrug finde, kvalificere og dokumentere "Bedste Teknologier" og "Bedste Praksisser" finde, kvalificere og dokumentere nye, spirende teknologier udpege "ikke-løste" og "mindre-godt-løste" problemområder evt. igangsætte løsning af de udpegede problemer prioritere, sammensætte, integrere og optimere de platforme af løsninger, som bedst løser opgaven - i et konkurrencepræget marked evt. teste, bekræfte og demonstrere udvalgte, kritiske teknologier inddrage de prioriterede teknologier i den eksisterende model med henblik på at skabe objektivt, strategisk beslutning for hele energisystemet informere og skabe beslutningsgrundlag for de relevante brugere. Denne opgave løses bedst af de dele af energisystemet, som har kompetencerne og ressourcerne til at gennemføre en kompetent og systematisk screening, det vil sige primært i regi af forsyningsvirksomhederne og allerbedst i deres midte, da udfordringerne ikke kan løses indenfor geografiske eller organisatoriske grænser. It is not the strongest that survives, nor the most intelligent but the one most responsive to change. Charles Darwin, britisk naturforsker

65 5.2. Tilgængelige og spirende teknologier Teknologiscreeningen indenfor hver sektor har taget udgangspunkt i den metodiske taktik, jf afsnit 4.8, først at stræbe efter at reducere selve energibehovene, både hos forbrugerne, i produktionen og under distributionen, dernæst at stræbe efter at jævne forbrugsspidserne ud (at anvende energien "smart"), da spidserne er dimensionsgivende for energisystemernes størrelse og ydelser, derefter at flytte mest mulig forbrug over på elektricitet, som energibærer, (jf. den energipolitiske redegørelse fra 2012) for at kunne udnytte de vedvarende kilder vind og sol i større grad, og endelig at flytte mest mulig produktion over på helt CO 2 -frie eller afgiftsfrie CO 2 -kilder ud fra devisen "den bedste CO 2 er dén, der ikke udledes" og "den næstbedste CO 2 kommer fra vedvarende kilder". Der har i projektet været fokus på forskellige tilgængelige teknologiske løsninger (emerging, available, best practise, known), bl.a.: alle oliefyr lægges om til kondenserende med en virkningsgrad på 100% øget udrulning af solceller solfanger-park på m2 sammenkobling af fjernvarmenettene i forskellige udgaver boostning af fjernvarmenet med varmepumper lagringsteknologier brintteknologier geotermi transportteknologier (el, hybrid, LNG og biogas, biobrændsler) I afsnit 7 gennemgås de teknologier, som vi i projektet har valgt at arbejde med, og som danner grundlag for de undersøgende scenarier i afsnit Det elektrificerede samfund Alle trends viser, at vores energiforbrug i stigende grad vil blive elektrificeret. Det er der to primære årsager til. For det første er der ofte en stor effektivitetsgevinst ved at elektrificere diverse processer. De mest sigende eksempler er erstatning af oliefyr med varmepumper og udskiftning af konventionelle biler med elbiler, men også andre processer kan med fordel omlægges til el for derved at blive mere energieffektive. Den anden tungtvejende årsag til at samfundet skal elektrificeres er, at megen energiproduktion fra vedvarende kilder sker i form af el. Man er derfor nødt til at elektrificere mange processer, hvis man ønsker at erstatte fossile energikilder med vedvarende energi.

66 Dette er Klimakommissionens anbefaling fra 2010, det er anbefalingen i regeringens oplæg Vores Energi til den brede energiaftale fra 2012, og det er grundlaget for det vindscenarie, der beskrives i Energistyrelsen rapport om energiscenarier fra Samtidig har Energistyrelsen over for de strategiske energiplanlægningsprojekter præciseret, at det er vindscenariet, der skal lægges til grund for strategi-arbejdet i projekterne Bright Green Test Island På Bornholm gennemføres en række forskellige projekter relateret til energi. Nogle af projekterne beskæftiger sig med teknologier, som er markedsmodne, men hvor forbrugeren endnu ikke for alvor har taget teknologierne til sig. Et godt eksempel på dette er Projekt Grønt Byggeri, hvor energirigtigt nybyggeri og renovering blev set som en del af indsatsen for at gøre Bornholm til et bæredygtigt samfund, og samtidig skabe og bevare bornholmske arbejdspladser. Projektet havde fokus på energirenovering af boliger og andre bygninger, hvor viden om teknologierne hos håndværkere og boligejere blev bearbejdet gennem en massiv uddannelses- og rådgivningsindsats. Denne indsats er fortsat i initiativet BedreBoligBornholm I andre af de projekter, som gennemføres på Bornholm, som fx Powerlab, Edison og Ecogrid er teknologierne stadig under udvikling, dvs. de kan ikke direkte overføres til energistrategien og bruges som metoder til at nå målet. Disse projekter tager afsæt i det bornholmske el-system, der egner sig særligt godt til forsøg i samfundsskala, på grund af den bornholmske mulighed for at gå i ø-drift. Nogle af de teknologier, som er afprøvet og demonstreret i den forbindelse er smart opladning af elbiler, fleksibelt elforbrug og elforbrug, som reguleres efter frekvensen i elnettet. Særligt Ecogrid-projektets bornholmske del skiller sig ud, med forsøg med smart grid i stor skala, hvor 10 pct., af de bornholmske husstande deltager i forsøget, og hvor der gøres uvurderlige erfaringer med snitfladen mellem teknik, forbrugerbehov og ønsker til regulering. Forsøgene med at "lagre", dvs. forskyde, energibehovene i elsystemet, fx EcoGrid, har vist at det er teknisk muligt, at forskyde dele af elforbruget. Mængderne som kan forskydes er imidlertid endnu relativt små, ligesom tidshorisonten for forskudt forbrug er relativt kort. Fleksibelt elforbrug skal således ses som en mulighed for at balancere elsystemet på daglig basis. Ydermere er teknologien forsat under udvikling og kan først forventes at være anvendelig i lidt større skala efter Samtidig har Ecogrid-forsøget vist, at der er en særlig bornholmsk opbakning til stor-skala forsøg, en entusiasme og et engagement, som kan vise sig at være vigtig i en videre udvikling af Bornholm som test-ø. 4 Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050, Energistyrelsen marts 2014.

67 5.5. De bornholmske ressourcer I energisammenhæng er det væsentligt at se på hvilke ressourcer, Bornholm selv kan levere, både af hensyn til forsyningssikkerhed, økonomi og arbejdspladser på Bornholm. Som bornholmske ressourcer anses biomasser produceret på Bornholm. Importerede ressourcer, der genanvendes på Bornholm, kan også betegnes som en bornholmsk ressource, lige som affald anses for en bornholmsk ressource i energisammenhæng. Når der tales ressourcer og affald, er der stigende fokus på, at ressourcer bør indgå i et kredsløb, så en virksomheds affald genanvendes som en anden virksomheds ressource. Et smukt eksempel på dette er det nyåbnede konferencecenter på Bornholm Green Solution House, hvor tankesættet om cirkulær økonomi har været fremherskende. Ressourcer som elektricitet fra vind- og solenergi produceret på Bornholm indgår i beskrivelsen af det bornholmske energisystem som selvforsyning Affald på Bornholm Det kommunale, bornholmske affaldsselskab, BOFA, brændte i tons affald, svarende til et salg af energi til Rønne forsyningsområde i størrelsesordenen MWh. I 2013 var det tilsvarende salg af varme til Rønne MWh. BOFA står for implementering af den nationale ressourcestrategi for affald. På Bornholm er der særligt fokus på plastic og organisk husholdningsaffald. BOFA har indledt et samarbejde med Aalborg Universitet om muligheden for at anvende bioaffald, KOD, kildesorteret organisk dagrenovation, til produktion af biogas, varme og el på Biokraft. BOFA vil se både på de funktionelle og de kommunikative rationaler for optimering af dette strategiske energi- og ressourcepotentiale, med Hasle som forsøgsområde. Sideløbende har der været arbejdet med bioforgasningsdelen, herunder forbehandlingsanlæg, i rammen af et industrisymbioseprojekt, se mere nedenfor. Særligt for affald gælder, at målet må være i første omgang at arbejde på at reducere affaldsmængderne mest muligt, ved at der på forbruger- og virksomhedsniveau produceres mindst mulig affald, så det primære træk på ressourcer og energiforbrug minimeres. I anden omgang må målet være at nyttiggøre affaldet bedst muligt, så restfraktionen bliver så lille som muligt. BOFAs nuværende procesparametre beskrives i afsnit Grønne Industrisymbioser og cirkulær økonomi Det forventes, at tankegangen om en meget højere grad af recirkulation af ressourcer vil vinde stigende indpas de kommende år, både af økonomiske og bæredygtighedsmæssige årsager.

68 I en grøn industrisymbiose udnyttes overskydende ressourcer som affald, vand og energi fra én virksomhed hos en eller flere andre virksomheder. Herved kan virksomheden, der skal af med den overskydende ressource, spare de udgifter, der ellers var forbundet med bortskaffelse eller eventuelt få en ny indtjeningsmulighed. Virksomheden, der aftager ressourcen, kan få et billigere alternativ til andre input til produktionen. Indsatsen har som baggrund, at en stigende global efterspørgsel efter naturens ressourcer som energi, vand og råstoffer betyder, at der i de senere år er sket en markant stigning i ressourcepriserne, og prisniveauet fortsat forventes at være stigende i fremtiden. Ressourceeffektivitet vil derfor være et afgørende konkurrenceparameter for danske virksomheder. Samarbejde mellem virksomheder i såkaldte grønne industrisymbioser er en måde, hvorpå danske virksomheder både kan nedbringe deres produktionsomkostninger og samtidig nedbringe det samlede ressourceforbrug til gavn for miljøet. Udfordringen er imidlertid, at særligt små og mellemstore virksomheder har fokus på deres kerneforretning og ikke har den fornødne tid eller viden til at realisere de potentialer, der måtte ligge i en bedre udnyttelse af overskydende ressourcer. Bornholm deltager i Task Force for Grøn Industrisymbiose sammen med Erhvervsstyrelsen og Region Sjælland. Projektet støttes af Grøn Omstillingsfond, og den bornholmske del finansieres via SEP-projektet. Den bornholmske del af projektet er forankret i Vækstforumsekretariatet i Bornholms Regionskommune. Der er afholdt udbud for konsulentbistand til Task Force, som Niras har vundet. På Bornholm har afdækning af grønne symbioser primært haft fokus på organisk affald til forgasning. Der er afholdt et informationsmøde på Bornholm og gennemført 15 ressourcetjek af bornholmske virksomheder. Dette har medført, at der arbejdes med at udvikle to konkrete symbioser: 1. Symbiose vedr. organisk materiale, og involverer BOFA, Biokraft, Bornholms Hospital, Danish Crown, Green Solution House og Devika. 2. Forgasning af tang og involverer Biokraft, kommunens natur & miljø-afdeling samt en lokal smedevirksomhed. Der er til begge symbioser bevilget midler fra Grøn Omstillingsfond til en foranalyse for at afdække potentialerne og business casen.

69 En tredje symbiose vedrører anvendelse af genbrugsglas i byggematerialer, og den er stadig under bearbejdning. Grønne Symbioser kan betegnes som en del af begrebet Cirkulær økonomi. Her bryder man med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald. Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb. Cirkulær økonomi er altså enten genanvendelse af materialer eller - endnu bedre - affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes. Cradle-to-Cradle-konceptet er et udtryk for en konsekvent cirkulær økonomi, der handler om, at vi fra starten skal designe og producere vores varer uden at efterlade spild, forurening og affald. Tankegangen er inspireret af naturen, hvor affald er lig med føde, og det er dette princip, som virksomheder, designere og fabrikanter bør indrette deres produktion efter. På Bornholm er Cradle-to-Cradle tankegangen anvendt i forbindelse med etableringen af konferencecenteret Green Solution House, der er designet ud fra flere bæredygtige parametre for at vise en holistisk tilgang til bæredygtighed. Byggeriet skal fungere som et demonstratorium for den nyeste udvikling indenfor bæredygtigt byggeri Vindmøller og solceller Der er i foråret 2015 knap 30 MW vindmøller på Bornholm. Der er ikke sat nye større vindmøller op på Bornholm siden Der er blevet gennemført planlægning for vindmøller ved Tornbygård i 2011 og Krashave i Vindmølleparken ved Tornbygård sættes op sommeren 2015 og bliver på i alt 6,9 MW. Når Tornbygård vindmøllepark sættes i drift vil, Bornholm have i alt 36,7 MW installeret vindmøllekapacitet. Om vindmølleparken ved Krashave på i alt 2,55 MW kommer på et tidspunkt er uvist, idet de planlagt vindmøller er udgået af produktionen, og der ikke er andre typegodkendte vindmøller af den størrelse på det danske marked. Kommunen indkaldte til ideer og forslag til Hvor på Bornholm skal de nye vindmøller stå i et debatoplæg sommeren Det mundede ud i et arbejdsnotat hvor kommunalbestyrelsen d. 25. april 2013 vedtog at igangsætte vindmølleplanlægningen på land med en potentiel samlet kapacitet på yderligere 52 MW. Den fortsatte planlægning har afventet afklaring med Energistyrelsen vedr. samspillet mellem landvindmøller og kystnære havmøller ud for Bornholm. Ser man på den nuværende vindmøllekapacitets aldersfordeling, så er møllerne i området år.

70 Da rentable vindmøller i dag skal være over 100 m i totalhøjden, betyder det at de eksisterende udlagte vindmølleområder ikke umiddelbart kan bruges til udskiftning af de eksisterende vindmøller med nye moderne vindmøller pga. afstandskravet. Som følge af den relativt lange tidshorisont for planlægning af nye vindmølleområder, eksempelvis tog planlægningen for Tornbygård-møllerne fire år, er det væsentligt, at planlægning starter i god tid, idet vindmøller med alderen + 10 år, nærmer sig at være udtjente, inden planlægningen kan være på plads. Ser man på de 50 nedtagne vindmøller på Bornholm, så har de i gennemsnit været i drift i 15 år og 1 måned. Det er derfor forventeligt at der vil blive nedtaget 18,5 MW vindmøllekapacitet inden for de nærmeste år. Udbygning af vindmøllekapaciteten spiller en vigtig rolle i energistrategiens anbefalinger. Det er derfor væsentlig for virkeliggørelsen af denne udbygning, at der tilvejebringes det fornødne plangrundlag. Det skal særligt bemærkes, at der i opgørelsen af lokal elproduktion er en markant forskel på hav- og landvindmøller. Energistyrelsen formulerer det således: I den nuværende SEP-metode indgår lokal elproduktion fra landvindmøller, solceller og kraftvarmeproduktion i de respektive kommuners regnskaber mens produktionen fra havvindmøller, herunder kystnære vindmøller, fordeles mellem kommunerne proportionalt i forhold til deres elforbrug. Dog anbefales det, at staten giver 50 % af de kystnære vindmøllers VE-produktion til de kommuner, der har en kyststrækning direkte ud til parken. Er der flere kommuner med kyststrækning direkte ud til parken, deles gevinsten ligeligt mellem disse kommuner. Metoden indebærer at lokal el-produktion fra landvindmøller, solceller og kraftvarmeproduktion indgår i de respektive kommuners regnskaber mens

71 produktionen fra havvindmøller fordeles mellem kommunerne proportionalt til deres elforbrug. Når målet med SEP-projektet er at neutralisere CO2-udledningerne, og dette blandt kræver at nettoimporten af el til regionen reduceres til nul, bliver det derfor klart mere gunstigt - i denne henseende - at arbejde med landbaserede vindmøller, end med havbaserede vindmøller. Udrulningen af solceller tog en voldsom stigning i 2013, på grund af gunstige regulative forhold, fra beskedne 27 kw-peak ved udgangen af 2010 til kw-peak ved udgangen af baseline-året Siden er udrulningen gået langsommere pga. ændringer i afregningsreglerne. Der regnes i energistrategien med en fortsat udbygning med solceller, op til kw, da solceller forventes at falde i pris og stige i effektivitet, så de bliver konkurrencedygtige også uden tilskud til afregningsprisen. Konkret har Bornholms Forsyning planlagt opsætning af solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 747 kwp. Solcellerne opsættes på renseanlæggene i Tejn og Rønne samt på varmeværkerne i Nexø, Østerlars og Hasle. Den årlige produktion på ca kwh svarer til 14 % af Bornholms Forsyning eget forbrug Flis og halm Den potentielt tilgængelige flisressource på Bornholm blev kortlagt i Undersøgelsen blev udført af skovrider Karsten Raae, Skovdyrkerne Øst. Undersøgelsen indgår som bilag 1 til denne rapport. Konklusionerne tager højde for forsyningssikkerhed såvel som det faktum at flis ressourcerne skal udnyttes bæredygtigt og således, at udnyttelsen ikke skader den biologiske mangfoldighed. Undersøgelsen bygger på data fra den nationale skovtælling, der er indsamlet og bearbejdet af Skov og Landskab, Life, Københavns Universitet. De benyttede data er fra skovtællingen 2009 og relaterer sig til arealer, ejerforhold, træartsfordeling og vedmasseopgørelser. Data fra et antal driftsplaner for skove spredt over øen, udarbejdet af Skovdyrkerne, supplerer skovtællingen og bidrager med vækstmålinger og bonitering, som sammen med generelle erfaringstal ligger til grund for vurdering af tilvækst. Herudover er der indhentet oplysninger om brændeforbrug i private husholdninger og flisforbrug på mindre gårdfyr. Træpiller indgår ikke i beregningerne da biomassen hertil kommer fra kilder udenfor Bornholm og således ikke påvirker udbuddet.

72 Skovdyrkernes salgsstatistikker lokalt og regional sammenholdt med skovøkonomiske standard sortimentsudfald danner baggrund for en vurdering af, hvor stor en del af den potentielle hugst, der under almindelige forhold vil kunne anvendes til flis. Der er i undersøgelsen ikke direkte taget hensyn hverken nuværende eller fremtidig markedspris for flis. Ikke desto mindre er det jo klart at prisen vil have en indflydelse på forsyningen. En høj nok pris vil i sin yderste konsekvens kunne mobilisere stort set hele hugsten. Som led i projektet er der indhentet tilkendegivelser fra de større flisleverandører på Bornholm (DSH-wood, Skovdyrkerforeningen, Statsskoven, Kommuneskoven, og Thingsted Skæreri mv.) om deres vurdering af, om flissituationen stadig ser ud som i notatet fra Tilbagemeldingerne er enslydende, at konklusionerne fra 2011-undersøgelsen stadig holder. Disse er derfor lagt til grund for opgørelsen af selvforsyningsgrad i scenarierne. Følgende omregningsforhold vedr. flismængder, energi og brændværdi er benyttet (Fra Videncenter for halm- og flisfyring): Brændværdi i 1 ton flis = 10,4 GJ 1 ton flis fylder ca. 4,0 rummeter (rm). (Beregnet ud fra en rumtæthed på 400 kg./m3 fastmasse og ca. 40 % vandindhold). Ifølge Skovdyrkerne Øst er der et samlet potentielt udbud til flis, der kan anvendes til el og varmeproduktion uden for private husholdninger på Bornholm på m3 per år ved hugst af tilvæksten. Dette svarer groft taget til rummeter (rm) eller ca tons flis per år. Omregnet til energienheder vil dette svare til 455 TJ. Erfaringer viser, at der udover fra skovene kan forventes et væsentligt udbud af flis fra rydning af gamle læhegn, små beplantninger, haver og naturplejeprojekter med videre. PlanEnergi har i en tidligere opgørelse fra Bornholm vurderet dette til at svare til 153 TJ. De nævner, at dele af denne ressource står i sprækkedale og mindre skove. I den ovenstående opgørelse er der taget højde for produktionsbegrænsninger netop i sprækkedale og opgørelsen bygger desuden på det totale bornholmske skovareal altså også de mindre skove. Det skønnes derfor, når der skal tages hensyn til forsyningssikkerhed, rimeligt at nedjustere forventningen til 120 TJ. Når der tages hensyn til forsyningssikkerhed og bæredygtig drift af skovarealerne, hvilket vil sige, at man bl.a. er forsigtig med at skove i og omkring vådområder og hvor det i øvrigt kan påvirke biotopen negativt, samt tager hensyn til at der særligt i Naturstyrelsens skove er udlagt arealer med urørt skov, og at der på visse Natura 2000 arealer kan være begrænsninger i adgangen til at producere flis, skønnes det sikrest at reducere mængderne fra skovene med knap 5%, hvorefter det samlede potentielle udbud kan opgøres til 543 TJ, svarende til ton/år.

73 Efter ombygning til 100% flisfyring i Blok 6 er det beregnede årlige forbrug ca tons flis (svarende til rm.) Heraf forventes halvdelen at komme fra Bornholm, mens resten importeres fra Sverige eller de Baltiske lande. Bornholms Forsyning forventer et årligt forbrug på tons flis til værkerne i Aakirkeby og Allinge. For så vidt angår halm, er der ca ton/år til rådighed for central varmeproduktion, som forbruger i størrelsesordenen ton årligt. Tallet for rådig halm kan variere fra år til år, afhængig af den faktiske udplantning på de bornholmske marker, et forhold, det er svært at medtage i scenarierne. Med hensyn til selvforsyningsgrad er der derfor regnet med, at den rådige mængde er tilstrækkelig for det forbrug, der reelt er og fremover vil være i fjernvarmen Om bæredygtig biomasse Der findes ingen egentligt dansk lovgivning, der kan sikre at biomasse i form af træflis og træpiller er dyrket bæredygtigt. EU kommer tidligst med regler i 2020, og Danmark har derfor i stedet for lavet en frivillig brancheaftale, som Dansk Energi og Dansk Fjernvarme overrakte til Klima-, energi- og bygningsministeren d. 4. december Kravene i aftalen tager sit afsæt i den for nuværende mest ambitiøse lovgivning på området, som er den engelske lovgivning for bæredygtig biomasse Timber Standard for Heat & Electricity: Woodfuel used under the Renewable Heat Incentive and Renewables Obligation Brancheaftalens dokumentationskrav træder i kraft 1/8 2016, og får således effekt for indkøbet til fyringssæsonen Kravene gælder for el- og/eller varmeproducerende produktionsenheder på 20 MW indfyret effekt eller derover. Geografisk spredte produktionsenheder, der har fælles selskabstilhørsforhold (samme ejer), regnes som én produktionsenhed, og opgørelsen af den indfyrede effekt, er summen af de enkelte produktionsenheders indfyrede effekt. De omfattede værker forpligtiger sig til, på årsbasis at dokumentere, at følgende andel (målt i vægt) træpiller og træflis, opfylder kravene: 2016: 40 % 2017: 60 % 2018: 75 % 2019: Fuldt indfaset Fuldt indfaset betyder, at 90 pct. af anvendte træpiller og træflis er dokumenteret bæredygtige efter aftalens krav. Årsagen til at 100 pct. af brændslets bæredygtighed ikke fuldt ud kan dokumenteres er eksempelvis nye eller små leverandører, som har vanskeligheder med (ressourcer til) at indarbejde de dokumentationsprocesser, der skal til

74 for at bevise alle aftalens krav. Derudover kan det være biomasse fra stormfald eller lignende. Det vil i forbindelse med evalueringen af aftalen i 2018 blive vurderet om kravet om 90 pct. dokumentation kan strammes yderligere. Et traditionelt veldrevet dansk skovbrug opfylder stort set allerede de opstillede krav i aftalen. De bornholmske skovdyrkere vil derfor primært mærke de nye regler som øgede krav til dokumentation og mere administrativt arbejde Biokraft Der er i projektet udarbejdet et oversigtsnotat med en analyse af biogas og Biokraft A/S betydning for den bornholmske energistrategi. Notatet indgår som bilag 2 til denne rapport. Hovedkonklusionerne er følgende: Hvis man betragter Biokraft alene som en kraft-varmeproducerende enhed, udgjorde Biokrafts andel, i 2013-tal, godt 9,3 MWH el og 6,5 MWH varme, svarende til knap 4 % af kraft-varme-produktionen på Bornholm. Det er mere end det nuværende landsgennemsnit. Økonomien pr. produceret kwh ligger ca. 1/3 højere end for kraftvarme produceret på basis af kul, olie og flis. Der er 4 arbejdspladser på Biokraft og anslås at være 4 afledte arbejdspladser med kørsel mv. Biokraft løser allerede i dag en række samfundsmæssige, miljømæssige og ressourcemæssige udfordringer på Bornholm som et afgrænset ø-samfund med en væsentlig husdyrproduktion. Gylle fra landbrug nyttiggøres således til energiproduktion, og restproduktet udgør en bedre, og næsten lugtfri, gødningskilde, der erfaringsmæssigt kan forøge høstudbyttet mærkbart. Biogasanlægget fungerer desuden som en slags fordelingscentral for afgasset gylle, hvor afgasset gylle afsættes til f.eks. planteavlere i området. Dermed hjælpes landmænd af med overskydende gylle, og får mulighed for at opnå en højere produktion i forhold til det areal, der er til rådighed. Biokraft har mulighed for yderligere at bidrage til løsning af en række særlige udfordringer for Bornholm som afgrænset ø-samfund. Nye fraktioner af organisk affald vil kunne nyttiggøres i højere grad. Som et led i ressourcestrategien for affald vil Biokraft kunne forgasse organisk affald fra husholdninger, institutioner samt industri. Samtidig vil den bredere udnyttelse af Biokrafts potentiale bidrage til Bornholms strategi som grøn test-ø ved at demonstrere løsninger på bæredygtighed i bred forstand, og samtidig demonstrere indpasning af denne form for vedvarende energi i det eksisterende el- og varmenet. Endelig vil Biokraft kunne bidrage til at skabe attraktive rammebetingelser for Bornholms erhvervsliv ved at tilbyde bæredygtige affaldsløsninger for organiske affaldsfraktioner og således bidrage til at tiltrække og fastholde nye erhvervsvirksomheder og dermed arbejdspladser på Bornholm.

75 Biogas forventes at spille en væsentlig rolle på landsplan for at nå målene i regeringens Energistrategi fra 2011 og Ressourcestrategi fra Det er vanskeligt at se, hvordan Bornholm kan nå disse mål uden et biogasanlæg. For at opnå disse mål er det nødvendigt med etablering af en hygiejniseringsenhed på Bornholm, evt. i tilknytning til Biokraft, samt muligvis en udbygning af Biokraft med separate linjer til andre fraktioner. Mulighederne kan formentlig realiseres, hvis investeringerne baseres på et bredere driftsøkonomisk fundament. Biogas og Biokraft skal medtænkes i Bornholms Strategiske energiplan således, at beslutninger vedrørende biogas og Biokraft ses i en sammenhæng og ud fra et langsigtet perspektiv for at nå de opstillede mål. Således undgås, at uhensigtsmæssige ad hoc beslutninger vanskeliggør udnyttelse af de muligheder som biogas kan have for Bornholm, miljømæssigt og energimæssigt Varmeenergi Ca. 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark går til boligopvarmning. Dvs. der ligger et stort potentiale for at nedbringe energiforbruget med eksisterende teknologier. Ifølge SBIrapporten "Varmebesparelse ved løbende bygningsrenovering frem til 2050" (SBI 2013:08), er en reduktion i energiforbruget på 30% for den samlede bygningsmasse i Danmark ikke urealistisk. I vores scenarier har vi regnet med en reduktion på 15 % og kun for den del af bygningsmassen, som er opført før Vi har valgt at ansætte energibesparelsen konservativ i de bornholmske boliger ved kun at medregne energibesparelser, som er forholdsvis enkle at gå til, f.eks. udskifte vinduer eller efterisolere loft. Endvidere så mangler der stadig en generel viden og erfaring om hvorvidt de teoretiske besparelser holder i praksis. Demonstrationsprojekter har vist, at besparelsen ofte er noget lavere, hvilket dels forklares ved en gennemsnitlig højere rumtemperatur efter energirenoveringen og en ændret brugeradfærd. Der kan f.eks. være tale om store, ældre stuehuse på landet, hvor en del af huset før renoveringen blev lukket ned i vinterhalvåret, eller små huse med et stort energiforbrug, hvor beboerne har holdt en lav indetemperatur og/eller fyret intensivt med brænde for at holde varmeregningen nede. Energibesparelser i boliger med fjernvarme har ofte lange tilbagebetalingstider, idet varmeprisen er forholdsvis lav. Til gengæld udgør de faste omkostninger (målerleje og kvadratmeterafgift) en forholdsvis stor post på den samlede fjernvarmeregning. Derfor vil en 50% reduktion i varmeforbruget måske kun medføre en 30% reduktion i varmeregningen, så det er andre hensyn som gør energirenovering interessant, som f.eks. bedre komfort, bedre indeklima og at huset bliver nemmere at sælge, når boligen rykker op på energimærkeskalaen. Nybyggeri er underkastet nyeste bygningsreglement, hvor der er taget hånd om energirammen, hvorfor det ikke har haft vores fokus, også fordi antallet af nybyggerier er meget behersket.

76 Den praktiske gennemførsel af energirenoveringerne har været grundigt beskrevet i projekterne "Grønt Byggeri" og "Bedre Bolig Bornholm", og vil derfor ikke blive omtalt yderligere i denne rapport Apparat- & procesenergi Der er i statsligt regi og i EU et stort fokus på at reducere energianvendelsen i industrielle processer og elektroniske apparater. Det gælder både en mere effektiv udnyttelse af procesenergien, men også at energibesparelser tænkes ind allerede i designfasen af processer. Der arbejdes med udvikling af værktøjer til at overvåge maskiner og processer, så der sikres optimal drift. Samtidig hermed udvikles nye og mere effektive motorer til industrien, for at sikre en mere effektiv brug af energien. I forhold til energispareindsatsen i eksisterende virksomheder, herunder landbrug, har Miljøstyrelsen i en analyse fra vurderet, at eksisterende reguleringer og virkemidler i relativt stor udstrækning fat i virksomhederne. I de større virksomheder har energiselskaber og private rådgivere en lang række aktiviteter i gang, og dækningen af dette segment vurderes at være god. Det er dog indtrykket, at mange virksomheder stadig kun arbejder sporadisk og usystematisk med energispareindsatsen, og at der med fordel kan iværksættes aktiviteter, der samler op på disse forhold, fx ved hjælp af energiledelse. I de mindre virksomheder er energispareindsatsen langt mindre udbredt. Mange mindre virksomheder vil vælge selv begrænset netværksdeltagelse fra og har behov for motivation og information på anden måde. I det bornholmske energistrategi-projekt har der ikke været arbejdet specifikt med dette område, men det kan af energibalancen ses, at procesenergi er et væsentligt indsatsområde for at gøre Bornholm bæredygtig og CO2-neutral. Samtidig må energieffektivitet og innovation på energiområdet antages fortsat at være væsentlige konkurrenceparametre for virksomhederne, og dermed særdeles relevant for Bornholm i den fortsatte indsats for at skabe og bevare arbejdspladser. Der findes mange tilskudsmuligheder for virksomhederne, bl.a. den statslige Grøn Omstillingsfond og VE til Proces-tilskud, samt EU's regionalfond, der i sit program for har et indsatsområde for energi- og ressourceeffektivitet i små og mindre virksomheder. På Bornholm kan der peges på følgende aktører på virksomhedsområdet ud over virksomhederne og deres brancheorganisationer: 1. BusinessCenterBornholm og Væksthus Hovedstadsregionen der rådgiver nye og eksisterende virksomheder. 2. Vækstforum Bornholm der indstiller til tilskud fra bl.a. EU's Regionalfond. 5 Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet, Projektrapport udarbejdet for Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1480, 2013

77 3. Forsyningsselskabernes energisparerådgivere. 4. Bornholms Regionskommunes miljømyndighed, der står for miljøgodkendelser og miljøtilsyn med virksomheder og landbrug Transportenergi Der er i den bornholmske energistrategi foretaget det valg, at vi alene beskæftiger os med den landbaserede transport fra køretøjer indregistreret på Bornholm. Afgrænsningen er begrundet med, at det er den transport, som vi på Bornholm selv har kontrol over. Ingen tvivl om at vi gerne ser, at der arbejdes med at gøre transporten til og fra Bornholm, med færge eller fly, bæredygtig og CO2-neutral. Det må være næste skridt i samarbejde med Danish Air Transport, DAT, det private selskab, der beflyver Bornholm, og det halvstatslige rederi 6 Færgen, der besejler Bornholm. Det vil blive en indsats der tages fat på så snart der viser sig realistiske muligheder for teknologiske løsninger, der egner sig til Østersøen og flyruten fra København. Antal og typer af køretøjer indregistreret på Bornholm er beskrevet i afsnit Der er en forsvindende lille del af de bornholmske biler der kører på el eller gas. Transporterhvervet og virksomhederne arbejder på markedsvilkår, og udgangspunktet er derfor, at vognmandsforretninger og andre virksomheder først overgår til CO2-neutrale teknologier, når det økonomisk er forsvarligt. For privatsektoren gælder også en økonomisk virkelighed. Når man ser på den bornholmske personbilsbestand, så fremgår det, at bilerne i gennemsnit har en høj gennemsnitsalder. Dette harmonerer godt med, at Bornholm har en lavere gennemsnitsindkomst end landsgennemsnittet. Der er i projektforløbet arbejdet med erfaringer fra tidligere projekter på Bornholm og andre steder i landet og mulighederne for at omlægge til CO2-neutrale drivmidler med de nuværende teknologier Gas Der har været set på, om der kan kunne laves et forsøg med anvendelse af gasdrevne busser hos BAT, med en kobling til udvikling af forædling af biogas til transport. Dette forsøg måtte opgives pga. de dermed forbundne meromkostninger, selvom der blev givet statsligt tilskud. Det skyldes, at der slet ikke er en gasinfrastruktur på Bornholm, fordi øen ikke er omfattet af naturgasnettet. Desuden er der ikke værkstedfaciliteter, der opfylder de særlige krav, der stilles til servicering af gasmotorer. Såfremt færgerne på et tidspunkt overgår til at anvende LNG(flydende naturgas), vil der være basis for at overveje gas som drivmiddel igen. 6 Staten ejer halvdelen af aktierne i moderselskabet.

78 Det samme kan ske, såfremt udviklingen af grøn gas, gas baseret på vindmøllestrøm, bliver markedsmoden El Pga. Bornholm størrelse virker øen oplagt til en udbredt anvendelse af elbiler. Det kan konstateres, at elbilerne endnu ikke har fået den udbredelse på Bornholm, der var forventet for nogle år tilbage. For person- og varebilers vedkommende vurderes prisen fortsat som relativt høj, sammenholdt med de små benzindrevne bilmodeller der er kommet på markedet de senere år. Dertil kommer, at rækkevidden stadig er en udfordring, når elbilen også skal anvendes uden for øen. Kerneområdet for en øget udbredelse af elbiler på Bornholm vil derfor i første omgang være person- og varebiler, der udelukkende anvendes på øen. Der er interesse for at anvende elbiler som varebiler, når rækkevidden vurderes sikker nok til at dække en dags kørsel, der ikke på forhånd kan fastlægges. Der vil derfor blive søgt om tilskud til et projekt med fokus på udbredelse af elbiler som vare- og virksomhedsbiler, for at afdække anvendelsesmulighederne. Mht. prisen arbejdes der flere steder i landet i kommunalt regi med en leasing finansiering, der ser ud til at hænge økonomisk sammen. Bornholms Regionskommune må derfor forventes at være blandt de første til at anvende elbiler i videre udstrækning. For den tunge transports vedkommende betyder øens topografi, at el som teknologi ikke er praktisk anvendelig endnu. Lastbiler og busser skal også om vinteren kunne komme op af Ypnastedbakken uden problemer. Teknologien er under udvikling, og fx kører BYDs elbusser med langt større rækkevidde i København end hidtil Uddannelse og teknik i den tunge transport For den tunge transport som lastbiler og rutebiler skal der i første omgang arbejdes med at reducere brændstofforbruget, indtil der er udviklet teknologier for CO2-neutrale drivmidler, der er konkurrencedygtige. Busselskabet BAT har allerede gode erfaringer med at opnå reduktion af energiforbruget og dermed CO2-belastningen og omkostningerne gennem kørsels- og ruteoptimering. Projektet vil derfor anbefale, at der gennemføres uddannelse, erfaringsudveksling og etableres samarbejder med dette formål for vognmandsbranchen på Bornholm. Incitamentet vil være energibesparelser og profilering. Det forventes, at der kan opnås reduktion i energiforbruget på mellem pct. baseret på erfaringer fra andre projekter og forsøg.

79 Samtidig skal der ses på mulige effektiviseringsgevinster gennem øget samarbejde mellem virksomhederne om alt det, der ikke er deres kerneforretning Mere fleksibel kollektiv transport og flere delebiler For persontransporten skal der ses på muligheden af at løfte en større del af transporten over til kollektiv transport efterhånden som den bliver gjort smartere og mere tilgængelig på ad hoc-basis via elektroniske løsninger. Desuden skal der arbejdes med delebilsordninger, samkørsel, og andre energireducerende indsatser via holdningsbearbejdning og vidensdeling. Incitamentet for borgerne vil det være, at disse fælles løsninger er billigere og tilstrækkeligt fleksible til at kunne konkurrere med privatbiler. 6. Undersøgende scenarier I det følgende redegøres for de vigtigste af de muligheder, som arbejdsgruppen har drøftet på vejen frem til de udvalgte teknologiske løsninger på udfordringen i SEP-projektet, at finde farbare løsninger på CO 2 -neutralitet, der udmønter sig i et endeligt valg af koncept, bruttoløsninger og systemdesign. Hvert undersøgende scenarie er beskrevet ganske kort i ord, ligesom der er redegjort for de væsentligste konsekvenser af scenariet for så vidt angår de relevante SEP-mål. Afsnittet indledes med en oversigt, der rummer de undersøgende scenariers SEP-måleresultater med henblik på at skabe et hurtigt overblik, forud for den efterfølgende detaljering Scenarie-oversigt Konsekvenserne fra hvert af de følgende, undersøgende scenarier er her givet i resumé for så vidt angår de væsentligste målepunkter og nøgletal:

80 Nye oliefyr: 100% virkningsgrad Energibehovet (i MWh) udenfor fjernvarmens forsyningsområder, det såkaldte "område 4", dækkes, for så vidt angår centralvarmefyrede ejendomme, af: ca oliefyr (82,3% af energibehovet med en virkningsgrad på 87%), biomasseovne (12,5% af energibehovet med en virkningsgrad på 63%), elovne (2,9% af energibehovet med en virkningsgrad på 100%), og halmfyr (2,3% af energibehovet med en virkningsgrad på 60%). - det vil sige med en gennemsnitlig virkningsgrad på 83,7%. Dertil kommer energibehov dækket af bl.a. varmepumper og sekundære kilder. Forudsætter man, som hypotese, at alle centralvarmekilder i område 4 omlagdes til løsninger med 100% virkningsgrad, fx traditionelle oliefyr omlagt til kondenserende oliefyr, så er de væsentligste nettovirkninger, for så vidt angår SEP-målepunkterne, at den indfyrede energimængde i varmesystemet falder fra MWh/år i grundscenariet til MWh/år, altså MWh/år svarende til 2,9%. Den samlede udledning af CO 2 falder fra ton/år i grundscenariet til ton/år i alternativscenariet, altså ca ton/år svarende til 1,6%. Hele faldet i CO 2 -udledninger stammer fra en reduktion af den afgiftsbelagte CO 2, der tilsvarende falder fra ton/år til ton/år i alternativscenariet - en meget beskeden virkning af en meget massiv indsats.

81 At øge virkningsgraden af de eksisterende centralvarmeløsninger i område 4 er, med andre ord, en meget lidt effektiv metode at reducere CO 2 -udslip på. Arbejdsgruppen valgte derfor dette scenarie fra i det fortsatte analysearbejde Klimaskærme: 25% forbedring Energibehovet i de opvarmede bygninger på Bornholm er en konsekvens af vejrlig, boligernes klimaskærm, boligareal og boliganvendelse.

82 Forudsætter man, som hypotese, at alle bygningers klimaskærme i regionen (opført før 1980 og anvendt til bolig), blev renoveret således at deres energibehov - under samme anvendelse og vejrforhold - reduceredes med 25% i forhold til baseline-scenariet og med 10% i forhold til grundscenariet (der i forvejen antager en reduktion på 15%), så er de væsentligste nettovirkninger, for så vidt angår SEP-målepunkterne, at den indfyrede energimængde i varmesystemet falder fra MWh/år i grundscenariet til MWh/år i alternativscenariet, altså MWh/år svarende til 5,3%. Den samlede udledning af CO 2 falder fra ton/år i grundscenariet til ton/år i alternativscenariet, altså ca ton/år svarende til 3,2%, hvoraf den afgiftsbelagte CO 2 står for et fald fra ton/år til ton/år, altså ca ton/år - en beskeden virkning af en forholdsvis stor indsats. Der er, med andre ord, en forholdsvis lille virkning at hente for så vidt angår CO 2 -udslip i at forbedre klimaskærme i en stor del af regionens bygninger, der vil kræve en forholdsvis massiv indsats overfor bygningsejerne. Men vi kommer ikke uden om, at dét at reducere energibehovet er en nødvendig parameter at arbejde med, udover effektivisering og omlægning af produktionerne til andre energikilder.

83 Desuden kan vi forvente, at boligejerne - af hensyn til ønsket om at gøre noget godt for miljøet, forberede boligen til fjernvarme og/eller reducere udgiften til opvarmning - af egen drift gør tiltag for at forbedre klimaskærmene. Arbejdsgruppen har derfor valgt at inddrage dette scenarie i det fortsatte analysearbejde Solceller: kw-peak Den samlede energiproduktion i regionen er resultatet af forsyningsvirksomhedernes produktion og egenproduktionen hos forbrugerne, herunder produktionen af elektricitet baseret på solceller. Udrulningen af solceller i regionen tog en voldsom stigning i 2013, på grund af gunstige regulative forhold (adgang til afskrivning af investeringen, samt adgang til lade elmålerne løbe "baglæns", hvorved den producerede el afregnedes til samme pris, som el ellers købes til hos elleverandøren). Fra beskedne 27 kw-peak ved udgangen af 2010 til kw-peak ved udgangen af baseline-året sådan som det også medtages i grundscenariet.

84 Forlænger vi den trend og regner - som hypotese - med fx kw-peak installeret i regionen i nær fremtid, så er de væsentligste nettovirkninger, for så vidt angår SEPmålepunkterne, at den indfyrede energimængde ikke ændrer sig. Den samlede udledning af CO 2 falder fra ton/år i grundscenariet til ton/år i alternativscenariet, altså ca ton/år svarende til 0,4%, hvoraf den afgiftsbelagte CO 2 står for et fald fra ton/år til ton/år, altså ca. 700 ton/år - en forsvindende lille virkning af en forholdsvis stor indsats. Der er, med andre ord, en meget lille virkning at hente for så vidt angår emission af afgiftsbelagt CO 2 i at øge solcellearealet i regionen.

85 Arbejdsgruppen har dog alligevel valgt at gå videre med dette tiltag, da udmeldingen fra solcelle-leverandørerne tyder på at der, ved udgangen af 2013, lå ordrer svarende til en øgning af den samlede solcellepark til ca kw-peak Solfanger: m2 Solvarme konverteret til varmt vand i en solfanger er en skalérbar, gennemprøvet, lavteknologisk løsning, som rulles ud i verden, fra et af de største anlæg hos Marstal Fjernvarme på Ærø ( m2 solfangerflade) til Riyadh, Saudi Arabien, på den arabiske halvø. Der er ikke installeret anlæg i netstørrelse på Bornholm, endnu. En del husstande har små anlæg på taget, som supplement til den primære varmekilde. Men som andre solbaserede kilder, er produktionen i det store hele begrænset til skyfri dagtimer og om sommeren, hvor varmebehovet er lavest. Solfangere kræver derfor, for at de fungerer i netstørrelse, en meget stor lagringsmulighed, uden betydende lagringstab. I det følgende, undersøgende scenarie, regner vi med en akkumuleringsfacilitet på MWh knyttet til solfangeren, og solfangeranlægget placeret i tilknytning til Nexø Fjernvarmeværk. Med en driftslogik, hvor Nexø-værket kører min. ydelse (2 MW) i de varmeste måneder, suppleret op med solfanger-energi, så vil akkumuleringen nå et max. på ca MWh medio september, som derefter anvendes på at holde værket på en lav basisproduktion, indtil lagret er tømt igen. Forudsætter man, som hypotese, at der installeres fx m 2 solfanger-flade i tilknytning til et af fjernvarmeværkerne, fx Nexø-værket, så er de væsentligste nettovirkninger, for så vidt angår SEP-målepunkterne, at den samlede udledning af CO 2 falder fra ton/år i grundscenariet til ton/år i alternativscenariet, altså ca ton/år, svarende til 0,5%, hvoraf hele faldet udgøres af afgiftsfritaget CO 2. En solfangerpark ændrer dermed ikke på udledningen af afgiftsbelagt CO 2, som er projektets

86 mål, kun den afgiftsfritagne. En solfangerpark har dog andre, gunstige konsekvenser, som fx at solfangerproduceret energi lagret i et vandreservoir kan gøre det muligt at tage værkerne ud for planlagt vedligehold i længere perioder, uden at de må supplere med fossilbaseret energi, at lagret solfangervarme kan aflaste værkerne under spidsbelastninger, og lignende fordele. Et solfanger-opvarmet vandreservoir er et eftertragtet energilager, når det i øvrigt er så vanskeligt at lagre energi i netstørrelse, men dets fordele går dog mest går på at optimere driften, snarere end reducere CO 2 -udslip. Arbejdsgruppen valgte derfor dette scenarie fra i det fortsatte analysearbejde Vindmøller: 50, 100 & 150 MW landbaseret Energisystemerne i et moderne, industrialiseret samfund er komplekse, afhængige af omgivende systemer og påvirker selv omgivelserne. For region Bornholm er afhængigheden konkretiseret i søkablet, der forbinder øen med Sverige og herigennem det nordiske elmarked, Nord Pool Spot. Med import af elektricitet forårsager bornholmske forbrugere således udledninger i andre egne af Nordeuropa, og med eksport af elektricitet fra Bornholm oplever de bornholmske indbyggere udledninger forårsaget af forbrug genereret helt andre steder i Nordeuropa. Energibalancen for det bornholmske energisystem tager hensyn til disse mellemregninger, og medregner således udenøs udledning af CO 2, både afgiftspligtig og afgiftsfritaget, for importeret elektricitet (på basis af den danske eldeklaration fra energinet.dk). Dermed kommer det bornholmske energisystems elforbrug til at stå i et afhængighedsforhold til de omgivende systemernes produktionsformer og udledninger.

87 Med import af elektricitet kommer udledningen af afgiftspligtig CO 2 udenfor de bornholmske aktørers kontrol. Man kan herefter vælge to veje - afvente at omgivelserne kommer på omgangshøjde eller bringe udledningerne indenfor kontrol ved at reducere importen. Ambitionen om at blive CO 2 -neutral senest 2025 byder aktørerne i det bornholmske energisystem at handle, ikke afvente. Vejen frem til CO 2 -neutralitet er derfor stærkt afhængig af midler til at reducere importen af elektricitet. Der er flere måder at reducere importen på, men de drejer sig primært om at sænke behovet hos forbrugerne og øge egenproduktionen. Behovene drejer sig om adfærd, med de begrænsede "håndtag" den energisystem-ansvarlige har for at ændre den, hvor produktionen drejer sig om handlinger, som forsyningsvirksomhederne nemmere kan træffe egenhændige beslutning om. De vigtigste veje til at øge egenproduktionen er dels at øge kraftvarmeproduktionen, det vil sige produktionen på Østkrafts Blok 6, og dels at øge produktionen af vindmølleelektricitet. Der er andre muligheder, som fx at øge installation af private solceller, men de ligger igen udenfor forsyningsvirksomhedernes beslutningsområde og producerer desuden primært i bestemte sæsoner og på bestemte tidspunkter af dagen en produktion som ikke giver den sikkerhed og timing af forsyningen, som et moderne energisystem fordrer. Med hensyn til leveringssikkerhed, står kraftvarmeproduktionen allerstærkest, men skalaforholdene for det forholdsvis lille værk i Rønne gør det konkurrence-udygtigt, når det primære hensyn er at producere elektricitet. Elproduktionen på kraftvarmeværket er, af økonomiske årsager, nødt til at være drevet af varmebehovet og stå i et helt bestemt forhold til varmeproduktionen. En vej vil derfor være at øge varmeproduktionen på Østkrafts Blok 6. Dette gennemgås i et senere afsnit. Tilbage står vindmølle-elektricitet. Skal Bornholm af med elimporten, er øen mere eller mindre nødt til at øge andelen af elektricitet produceret af vindmøller, hvad enten de placeres på land eller i havet. Én af de allervigtigste (måske endda dén allervigtigste) parametre for at nå ambitionen om CO 2 -neutralitet i 2025 er således vindmøllestrøm. Forestiller man sig derfor, som hypotese, at regionens eksisterende vindmøllekapacitet (på ca. 30 MW) øges med yderligere 50 MW landbaserede vindmøller, så er de væsentligste nettovirkninger (SEP-målepunkterne), når der sammenlignes med grundscenariet, at: 1) Den indfyrede energimængde i hele energisystemet stiger fra MWh/år i grundscenariet til MWh/år i alternativscenariet, altså en stigning på MWh/år svarende til 3,1%. 2) Importen af elektricitet falder fra MWh/år til MWh/år, altså et fald på MWh/år 3) Eksporten af elektricitet stiger fra MWh/år til MWh/år

88 4) Andelen af ikke-eksportér elektricitet stiger fra 0 MWh/år til 100 MWh/år, altså negligérbart, 5) Den samlede udledning af CO 2 falder fra ton/år i grundscenariet til ton/år i alternativscenariet, altså ca ton/år, svarende til 13,5%, 6) Den afgiftsbelagte CO 2 står for et fald fra ton/år til ton/år, altså ca ton/år, svarende til 10,2%. - se diagrammerne nedenfor.

89 Der er, med andre ord, en meget konkret og betydende virkning at hente ved at øge produktionen af vindmøllestrøm, for så vidt angår CO 2 -udslip. Som det fremgår, så når systemet søkablets maksimum-kapacitet (på 56 MW) i et kort øjeblik. Der dukker en andel produceret elektricitet op, som ikke bruges i regionen og som - på grund af kablets begrænsede kapacitet - heller ikke kan eksporteres, omend det er negligérbare 100 MWh.

90 Diskussionen om etablering af vindmølleparker i regionen kan derfor ikke ses løsrevet fra søkablet, som en væsentlig, begrænsende faktor. Diskussionen kan dog heller ikke tages unuanceret, uden at se på i hvor stor en del af året kablet reelt er en begrænsning og hvor stor en produktion, der faktuelt, som konsekvens, ikke er eksportérbar. Der er almindelig enighed om, at 100 MWh er negligérbare, men på et tidspunkt bliver cut off'et så stort, at det ikke længere står mål med gevinsten eller kommer til at forringe rentabiliteten af investeringen i yderligere vindmøllekapacitet. Eksempelvis så eksporten af elektricitet gennem søkablet således ud i år 2013, hvis vi - for anskueliggørelsens skyld - tager grafen ud for de første godt 500 timer (eksport i MW ad Y- aksen; timeantal, regnet fra , ad X-aksen). Havde man, som kontrast, øget vindmøllekapaciteten på øen med 120 MW, ville eksporten gennem søkablet se således ud i de første godt 500 timer af år 2013, se figuren nedenfor - bemærk de flade graftoppe ved 56 MW på Y-aksen ved time 48 til 67 på X-aksen. I et sådant scenarie vil man samlet have timer med en potentiel eksport højere end kabelbegrænsningen og en ikke-eksportérbar ("cut off") andel el på MWh. Og så er cut off'et ikke længere negligérbart.

91 Det har derfor været testet, hvad konsekvenserne af stigende størrelse vindmølleparker vil være, især med hensyn til den ikke-eksportérbare andel af vindmølleproduktionen. Forestiller man sig dernæst, som hypotese, at regionens eksisterende vindmøllekapacitet (på ca. 30 MW) øges med yderligere 100 MW landbaserede vindmøller, så er de væsentligste nettovirkninger (SEP-målepunkterne), når der sammenlignes med grundscenariet, at: 1) Den indfyrede energimængde i hele energisystemet stiger fra MWh/år i grundscenariet til MWh/år i alternativscenariet, altså en stigning på MWh/år svarende til 8,7%. 2) Importen af elektricitet falder fra MWh/år til MWh/år, altså et fald på MWh/år 3) Eksporten af elektricitet stiger fra MWh/år til MWh/år 4) Andelen af ikke-eksportér elektricitet stiger fra 0 MWh/år til MWh/år 5) Den samlede udledning af CO 2 falder fra ton/år i grundscenariet til ton/år i alternativscenariet, altså ca ton/år, svarende til 20,7%, 6) Den afgiftsbelagte CO 2 står for et fald fra ton/år til ton/år, altså ca ton/år, svarende til 15,7%. - se diagrammerne nedenfor.

92 Forestiller man sig endelig, som hypotese, at regionens eksisterende vindmøllekapacitet (på ca. 30 MW) øges med yderligere 150 MW landbaserede vindmøller, så er de væsentligste nettovirkninger (SEP-målepunkterne), når der sammenlignes med grundscenariet, at:

93 1) Den indfyrede energimængde i hele energisystemet stiger fra MWh/år i grundscenariet til MWh/år i alternativscenariet, altså en stigning på MWh/år svarende til 15,2%. 2) Importen af elektricitet falder fra MWh/år til MWh/år, altså et fald på MWh/år 3) Eksporten af elektricitet stiger fra MWh/år til MWh/år 4) Andelen af ikke-eksportér elektricitet stiger fra 0 MWh/år til MWh/år, altså en ganske betragtelig andel 5) Den samlede udledning af CO 2 falder fra ton/år i grundscenariet til ton/år i alternativscenariet, altså ca ton/år, svarende til 20,7% - og, ret bemærkelsesværdigt, så sænker det således ikke CO 2 -udslippet yderligere, sammenlignet med scenariet med 100 MW vindmøllepark. Eksporten overstiger allerede importen og dermed er belastningen fra søkabel-importen allerede neutraliseret 6) Den afgiftsbelagte CO 2 står for et fald fra ton/år til ton/år, altså ca ton/år, svarende til 15,7%, altså samme fald, som i foregående scenarie med 100 MW vindmøllepark, - se diagrammerne nedenfor.

94 Den væsentligste ændring, fra 100 MW til 150 MW ekstra vindmøllekapacitet, er således, at en ganske betragtelig andel af produktionen af elektricitet fra en 150 MW vindmøllepark ( MWh/år) vil skulle "kasseres" - eller bruges på anden vis - på grund af kablets 56 MW kapacitetsbegrænsning. Modellen kan således også bruges til at finde det punkt - dvs. den størrelse vindmøllepark - som lige akkurat giver den maksimalt acceptable ikke-eksportérbare andel elektricitet. Scenarier med havvindmøller er lige så relevante, som landvindmøller. Teknologien er dog omtrent den samme, omend havvindmøller opnår en noget bedre årsproduktion, især på grund af fraværet af vind"skygge" på havet. Den samlede årsproduktion for sammenlignelige vindmøller er i størrelsesordenen 38% større på havet, end på landjorden. Scenarier med havvindmøller vil derfor give samme resultater, blot for møller, der er proportionalt mindre end landvindmøller. På grund af den store afhængighed af adgang til egenproduktion af strøm i netstørrelse for at løse CO 2 -udfordringen og fordi vindmøller både er skalérbare og i stand til at levere i netstørrelse, har arbejdsgruppen valgt at inddrage vindmøller som en primær teknologi i det fortsatte analysearbejde.

95 Vindmølleenergi afsat i fjernvarmesystemet Vindmøllestrømmen i de beskrevne scenarier i foregående afsnit fortrænger ikke anden indenøs elproduktion, da denne er drevet og er et biprodukt af løsningen af varmebehovet i energisystemet. Den indenøs kraftvarmeproduktion har som drivende logik varmebehovet i forsyningsområdet. Den eneste virkning af vindmølleenergien er derfor fortrængning af elimporten via søkablet til Sverige. Dermed bliver søkablets maksimalkapacitet en begrænsning for opstilling af vindmøller på Bornholm - fordi evt. overskudsproduktion på meget vindrige dage ikke kan eksporteres, hvis den samlede vindmølleparks produktionskapacitet overstiger kablets ledningskapacitet. Opgaven med at erstatte elimporten, for at reducere CO 2 -udslippet herfra, med egenproduceret vindmøllestrøm støder derfor på den begrænsning, at der produceres ikke-eksportérbar elektricitet (cut off) på meget vindrige dage; en overskudsproduktion, der simpelthen går tabt og dermed reducerer rentabiliteten ved opstilling af flere vindmøller på eller i nær Bornholm. Havde man i stedet forestillet sig, at overskuds-elektricitet fra vindmøllerne kunne afsættes i fjernvarmesystemet, havde det ændret betragteligt på billedet ændret sig. Da der er en ret god sammenhæng mellem, hvornår det blæser og hvornår der er opvarmningsbehov i boligerne, ville det være en oplagt idé at undersøge, hvad det ville betyde, hvis cut off'et afsattes i fjernvarmesystemerne. Vi har, som første hypotese, undersøgt konsekvenserne af at 3 MW af den eksisterende, landbaserede vindmøllekapacitet i grundscenariet omlægges fra at levere til elnettet til i stedet primært at afsætte sin produktion i fjernvarmesystemet, i den eksisterende 300 MWh store akkumuleringstank på kraftvarmeværket Østkraft i Rønne (som leverer varme til Rønne bys fjernvarmenet). De væsentligste nettovirkninger, for så vidt angår SEP-målepunkterne (når der sammenlignes med grundscenariet), er, at den samlede udledning af CO 2 falder fra ton/år i grundscenariet til ton/år i alternativscenariet, altså ca ton/år, svarende til 0,4%. Det er ikke imponerende i sig selv, men skal ses i lyset af, at vindmøllestrømmen afsat i fjernvarmesystemet erstatter kulfyret kraftvarme, hvorved egenproduktionen af el falder med kraft-delen af kraftvarmen, ligesom vindmølleproduktionen til elnettet reduceres med omlægningen. Importen stiger altså samtidig, fra MWh/år til MWh/år, hvilket trækker CO 2 -udledning med sig. Vindmøllestrøm til fjernvarmesystemer er derfor mest relevant til afhjælpning af cut off på søkabeleksporten, som alternativ til at cut off'et tabes, og er mest relevant som en afhjælpning af det økonomiske tab, der opstår i forbindelse med cut off.

96 Vi har derfor, som anden hypotese, undersøgt konsekvenserne af at stille 55 MW (i alt 92 MW) landbaserede vindmøller op, der i udgangssituationen giver et cut off på 561 MWh/år, en import på MWh/år og en samlet CO2-udledning på ton/år. Reserveres 5 MW af disse til at producere fortløbende til fjernvarmesystemet (en 300 MWh akkumuleringstank knyttet til Østkraft og Rønne fjernvarmesystem), så reduceres cut off'et til 188 MWh, importen stiger til MWh/år og CO 2 -udslippet reduceres til ton/år. Igen er nettovirkningen negligérbar. Man bør derfor, som en tredie, relevant hypotese undersøge, hvad virkningen vil være af at afsætte kun selve cut off'et i fjernvarmesystemet. Det har, at tidsmæssige årsager, ikke været muligt at teste dette scenarie. Arbejdsgruppen har valgt at gå videre med dette scenarie i det fortsatte strategiarbejde, men har, af tidsmæssige årsager, udsat analysen til efter afslutningen af SEP-projektet Geotermi: 17 MW Udvinding af geotermisk energi er en kendt og anvendt teknologi mange steder i verden - en art af varmepumpeteknologi i stor skala. Ved udgangen af 2013 var der installeret anlæg med en samlet online-kapacitet på MW i verden. Den geotermiske energi kommer dels som restenergi fra Jordens skabelsesproces (20%) og er dels et resultat af radioaktivt henfald i Jordens kerne (80%). Den geotermiske temperaturgradient (temperaturforskellen mellem Jordens kerne og overflade) driver en kontinuerlig ledning af varme fra kerne mod overflade, som for mindre boringer og over overskuelige tidsrum i praksis kan betragtes som uudtømmelig. Jo dybere man borer, jo varmere er der, omend energien nogle steder, som Island, New Zealand og Hawai, er tættere på overfladen, end andre steder. Geotermisk energi er fuldkommen stabil, i modsætning til de sol- og vindbaserede energikilder. I sin rene form, hvor energien hentes op fra undergrunden i et primært kredsløb og afsættes i et fjernvarmesystems sekundære kredsløb, stammer den eneste CO 2 -påvirkning fra den energi, der anvendes til at drive pumperne i systemerne - hvis denne elektricitet i øvrigt har et CO 2 -aftryk. Isoleret set, kan energi fra et geotermisk anlæg derfor nærmest ikke blive mere CO 2 -fri og bæredygtig. I Danmark er geotermisk energi ikke så åbenlys en løsning som fx i Island, hvor den geotermiske energi fra de varme kilder bruges til elproduktion og opvarmning af næsten alle bygninger. Her i landet kan det varme vand befinde sig flere kilometer under overfladen, og det betyder, at den geotermiske energi kun kan udnyttes i store anlæg og

97 med betydelige anlægsinvesteringer. Det følgende bør overvejes, når man skal undersøge, om geotermi kunne være en mulighed: Det er dyrt at bore flere kilometer ned i undergrunden og etablere det nødvendige anlæg. Anlægget bør derfor altid være af en vis størrelse med en lang levetid, som fx kan benyttes som grundlast i et stort fjernvarmesystem. Der er altid en risiko for, at brønden er tør pga. af dårlig gennemtrængelighed, så seismiske undersøgelser er vigtige, før man tager beslutningen om at gå videre i processen. Saltindholdet er højt. Der skal træffes særlige foranstaltninger for så vidt anår varmevekslerne. Det geotermiske vand kan udnyttes bedre i forbindelse med lavtemperaturfjernvarme, fx i bygninger med gulvvarme og varmepumpe. Relevansen af teknologien, som energikilde for varmesystemerne på Bornholm, er konkret ved at blive undersøgt og analyseret af forsyningsselskabet Rønne Vand og Varme, RVV, og derfor højaktuel i SEP-sammenhænge. Forestiller man sig derfor, som første hypotese, at der etableres et geotermisk anlæg med 17 MW udgangseffekt og en virkningsgrad på 350% (forskellen på den energi, det geotermiske værk forbruger, og den energi, værket producerer), så er de væsentligste nettovirkninger (SEP-målepunkterne), når der sammenlignes med grundscenariet, at: 1) Den indfyrede energimængde i hele energisystemet falder fra ca MWh/år i grundscenariet til ca MWh/år i alternativscenariet, altså et fald på MWh/år svarende til betragtelige 10,9%. 2) Geotermisk værk kommer til at stå for leverancen af ca MWh/år (ab werk) 3) Blok 6's produktion af varme falder fra MWh/år til MWh/år, 4) Virkningstabet i grundscenariet på MWh/år bliver i alternativscenariet til en virkningsgradsgevinst på MWh/år på grund af det geotermiske værks store produktion og høje virkningsgrad 5) Importen af elektricitet stiger fra ca MWh/år til ca MWh/år, fordi kraftvarmeværket ikke producerer så meget kraftvarme i alternativscenariet 6) Den samlede udledning af CO 2 falder fra ca ton/år i grundscenariet til ca ton/år i alternativscenariet, altså et fald på ca ton/år svarende til 8,8% 7) Udledningen af den afgiftsbelagte CO 2 falder fra ca ton/år i grundscenariet til ca ton i alternativscenariet, altså et fald på ton/år svarende til anseelige 25,2%. En udfordring, der opstår med geotermi som primær teknologi i det bornholmske varmesystem, er, når den fossilbaserede procesenergi inddrages i grundscenariet og denne omlægges til elektricitet, sådan som regeringen forestiller sig det med elektrificeringen af

98 samfundet (se evt. regeringsoplægget "Vores Energi 2013") - fordi geotermi fortrænger den eksisterende kraftvarmeproduktion. Forestiller man sig derfor, som anden hypotese, at de nuværende ca MWh fossilbaseret procesenergi anvendt på Bornholm omlægges til elektricitet i dét undersøgende scenarie, hvor geotermi udgør kernen i produktionen af varme til Rønne bys fjernvarmesystem, så er de væsentligste nettovirkninger (SEP-målepunkterne), når der sammenlignes med grundscenariet inkl. fossilbaseret procesenergi, at: 1) Virkningstabet i grundscenariet på MWh/år bliver i alternativscenariet til en virkningsgradsgevinst på MWh/år på grund af det geotermiske værks store produktion og høje virkningsgrad 2) Nettoimporten af elektricitet stiger fra ca MWh/år til ca MWh/år, altså ca MWh/år, fordi kraftvarmeværket ikke producerer så meget kraftvarme i alternativscenariet og fordi procesenergiforbrugerne nu trækker el i stedet for fossile brændsler, 3) Den samlede udledning af CO 2 stiger fra ca ton/år i grundscenariet til ca ton/år i alternativscenariet, altså en stigning på beskedne ca ton/år, 4) Udledningen af den afgiftsbelagte CO 2 falder fra ca ton/år i grundscenariet til ca ton i alternativscenariet, altså et fald på ca ton/år svarende til anseelige 22,1%. Her er problemet netop stigningen i nettoimporten af el til massive MWh/år, fordi netto-elimport i sin natur medfører CO 2 -udledning. Man er derfor nødt til at supplere geotermi-scenariet med en øget andel af fx vindmølleproduceret strøm, for at reducere importen af el og CO 2. Dette illustreres i følgende scenarie. Omvendt, hvis geotermi først indføres når elimporten til regionen generelt er CO 2 -neutral, dvs. senest i år 2035, så forsvinder CO 2 -problemet naturligvis også lokalt. Forestiller man sig, som tredie hypotese, at de nuværende ca MWh fossilbaseret procesenergi anvendt på Bornholm omlægges til elektricitet i dét undersøgende scenarie, hvor geotermi udgør kernen i produktionen af varme til Rønne bys fjernvarmesystem, og at scenariet suppleres med tilstrækkelig vindmøllekapacitet (fx yderligere 175 MW landbaserede vindmøller, til i alt 212 MW) til at eliminere netto-elimporten, så er de væsentligste nettovirkninger (SEP-målepunkterne), når der sammenlignes med foregående scenarie (elbaseret procesenergi og geotermi), at: 1) Den indfyrede energimængde i hele energisystemet stiger fra ca MWh/år i grundscenariet til ca MWh/år i alternativscenariet, altså en stigning på MWh/år svarende til betragtelige ca. 20%.

99 2) Netto-elimporten falder fra MWh/år til en netto eksport på MWh/år 3) Cut off'et stiger fra 0 MWh/år til massive MWh/år 4) Den samlede udledning af CO 2 falder fra ca ton/år til ton/år, altså et fald på ca ton/år svarende til betragtelige 52,4% 5) Udledningen af den afgiftsbelagte CO 2 falder fra ca ton/år til ton/år, altså et fald på ton/år svarende til anseelige 65,2%. Den resterende afgiftsbelagte CO 2 stammer fra konventionel drift af Blok 6 og oliefyret centralvarme i private boliger. Geotermi skal således suppleres med 175 MW yderligere vindmøllekapacitet, for at eliminere nettoimporten af elektricitet, med den alvorlige konsekvens at der opstår et uhensigtsmæssigt og meget kostbart cut off på el-eksporten på MWh/år. Og det skal bemærkes, at der desuden stadig tilbagestår en opgave med at eliminere CO 2 - udledningen fra konventionel drift på BLK6s kraftvarmeproduktion. Geotermi er ikke desto mindre en relevant, seriøs og konkret kandidat til at reducere emission af afgiftsbelagt CO 2, omend teknologien ikke kan stå alene, fordi den medfører en øget netto-elimport og CO 2 -import, og skal placeres tidsmæssigt således, at den falder sammen med en neutralisering af CO 2 -bidrag fra importeret el. Arbejdsgruppen har valgt geotermi som en grundliggende teknologi i to af fire målscenarier - se afsnittet om målscenarier Sammenkobling af forsyningsnet: RNN-HSL-AAK I opgørelsen af det bornholmske energisystems energibalance indgår importeret elektricitet, produceret andre steder og under andre forhold. Dermed bliver udenøs udledning af CO 2, fra strøm forbrugt på Bornholm, en del af det bornholmske CO 2 - regnskab. Med målet om lokal CO 2 -neutralitet, står det bornholmske energisystems elforbrug således i afhængighedsforhold til de omgivende systemernes produktionsformer og udledninger. Vejen frem til bornholmsk CO 2 -neutralitet er derfor stærkt afhængig af en reduktion af importen af elektricitet til øen, indtil importen i sig selv bliver CO 2 -neutral. Med et ambitiøst CO 2 -neutralitetsmål er Bornholm, med andre ord, selv nødt til at producere den strøm, der er brug for lokalt, og at producere den CO 2 -neutralt. Det er der ganske få muligheder for: Vindmøller, solceller eller biomassebaseret kraftvarmeproduktion, med de meget forskellige grader af forsyningsvariation og - sikkerhed, som de hver i sær repræsenterer. Lægger vinden sig en mørk vintermorgen, hvor det meste af Bornholm fryser, går i bad, laver morgenmad og virksomhederne starter deres produktion, er der, under alle omstændigheder, behov for adgang til en stor, stabil, regulerbar elproduktion, som kan træde i stedet for de varierende vind- og solkilder. En løsning baseret på vindmøllestrøm har konsekvenserne, at:

100 1) den store fluktuation i vindmøllestrøm giver risiko for meget store produktionsspidser (i kraftig blæst), hvis basisproduktionen løses med vind (ved normal blæst), 2) vindmøllernes produktionsspidser kan enten eksporteres, lagres eller bruges på anden vis, fx til elbiler eller i fjernvarmesystemet, 3) eksporteres overskudsproduktionen fra vindmøllerne, som er den nuværende løsning, øges presset på kablets kapacitetsloft, med risiko for en kostbar ikkeeksportérbar elproduktion (cut off), som følge. Der findes i dag ikke adgang til lagringskapacitet i "grid size". I en situation med en stor produktion af vindmøllestrøm, er der derfor behov for først og fremmest at finde dén vindmøllekapacitet på Borholm, som er idéel med hensyn til minimering af cut off, helst mulighed for at bruge cut off til noget andet, og derudover supplere med kraftvarmeproduceret strøm (Østkrafts Blok 6). En relevant, supplerende løsning er derfor, at se på afsætning af vindmølle-overskudsproduktion i varmenettet, altså en slags vindbaseret "kraftvarmeproduktion" En løsning baseret solcellestrøm har samme type konsekvenser, som vindmøllestrøm, nemlig at den fluktuerer meget - med produktionsspidser på nogle tidspunkter og fuldkomment fravær af produktion på andre tider. Desuden kræver solceller i "grid size" meget store anlæg. En løsning baseret på biomasseproduceret kraftvarme er både stor, stabil, regulérbar og kendt teknologi. Her opstår dog et spørgsmål om forsyningsmængder og -sikkerhed for den biomasse, som anlægget drives med. Jo større den biomassebaserede kraftvarmeproduktion kan gøres i dette alternativ, jo mindre el skal der importeres og jo større grad af CO 2 -neutralitet kan der nås. Den nuværende kraftvarmeproduktion på Blok 6 forsyner fjernvarmenettet i Rønne by, sammen med varmen fra forbrændingsanlægget på BOFA. En nærliggende måde at øge produktionen på Blok 6 på er derfor, at forbinde Rønne-nettet med de eksisterende fjernvarmenet i nabobyerne Hasle (6,2 km. forbindelseslinie, heraf 4,0 km. i jord og 2,2 km. i asfalt) og Åkirkeby (9,4 km. forbindelseslinie i alt, heraf 7,4 km. i jord og 2 km i asfalt). Forestiller man sig derfor, i første omgang og blot som hypotese, at der etableres en 4,0 MW forbindelseslinie fra Rønne-nettet til Hasle-nettet og en 4,8 MW forbindelseslinie fra Rønne-nettet til Åkirkeby-nettet, med Blok 6 som primær driftsenhed, således at produktionen på Blok 6 (i konventionel kul/flisbaseret drift) øges, så er de væsentligste nettovirkninger (SEP-målepunkterne), når der sammenlignes med grundscenariet, at: 1) Varmeproduktionen (ab werk) på Blok 6 stiger fra MWh/år til MWh/år, 2) Den supplerende varmeproduktion på Rønne Vand & Varmes oliefyrede reserveanlæg stiger (ab werk) fra 0 MWh/år til MWh/år

101 3) Varmeproduktionen på Hasle-værket falder fra MWh/år til 0, 4) Varmeproduktionen på Åkirkeby-værket falder fra MWh/år til MWh/år, 5) El-produktionen på Blok 6 stiger fra MWh/år til MWh/år, 6) El-importen falder fra MWh/år til MWh/år, og 7) El-eksporten stiger fra MWh/år til MWh/år, men 8) Udledningen af afgiftsbelagt CO 2 stiger fra ton/år til ton/år. Sammenkobling er, med andre ord, en seriøs kandidat til at øge produktionen af egenproduceret elektricitet, men kan ikke stå alene, da den - med Blok 6 i konventionel drift - øger udledningen af CO 2 fra den delvist kulbaserede kedeldrift. Vi ser nærmere på virkningen af at omlægge Blok 6 til biomasse-baseret drift i næste undersøgende scenarie. Arbejdsgruppen har valgt sammenkobling, som en grundliggende teknologisk løsning, i alle fire målscenarier - se afsnittet om målscenarier nedenfor Blok 6: 100% flisbaseret kraftvarmeproduktion En nærliggende måde at reducere importen af elektricitet, og dermed af udledningen af CO 2, er at øge produktionen på Blok 6 ved at forbinde Rønne-nettet med de eksisterende fjernvarmenet i nabobyerne Hasle og Åkirkeby, som vi så på i foregående, undersøgende scenarie - hvor kraftvarmeproduktionen på Blok 6 var konventionel kul/flisbaseret. Problemet med denne løsning er, at udledningen af afgiftsbelagt CO 2 stiger, fordi forbruget af kul på Blok 6 stiger. Forestiller man sig derfor, som hypotese, at forsyningsområderne Hasle og Åkirkeby kobles sammen med Rønne, med Blok 6 i Rønne som primær driftsenhed, og at Blok 6 samtidig omlægges til at være 100% baseret på flis, så er de væsentligste nettovirkninger (SEPmålepunkterne), når der sammenlignes med grundscenariet, at: 1) Varmeproduktionen (ab werk) på Blok 6 stiger fra MWh/år til MWh/år, 2) Den supplerende varmeproduktion på Rønne Vand & Varmes oliefyrede reserveanlæg stiger (ab werk) fra 0 MWh/år til MWh/år 3) Varmeproduktionen på Hasle-værket falder fra MWh/år til 0, 4) Varmeproduktionen på Åkirkeby-værket falder fra MWh/år til MWh/år, 5) El-produktionen på Blok 6 stiger fra MWh/år til MWh/år, 6) El-importen falder fra MWh/år til MWh/år, 7) El-eksporten stiger fra MWh/år til MWh/år, 8) Udledningen af afgiftsbelagt CO 2 falder fra ton/år til ton/år, altså et betragteligt fald på ton/år svarende til 43,3%,

102 9) Den resulterende virkningsgrad på Blok 6 stiger fra 84% til 96%, hvilket reducerer den nødvendige mængde indfyret energi tilsvarende. Relevansen af omlægning af Østkrafts Blok 6 til at være 100% baseret på flis er konkret ved at blive besluttet af Østkraft og er derfor dels højaktuel i SEP-sammenhænge og kan dels baseres på meget konkrete forudsætninger fra Østkrafts tekniske afdeling. Sammenkobling er, med andre ord, en relevant, konkret og seriøs kandidat til at øge produktionen af egenproduceret, biomassebaseret elektricitet og dermed til at reducere udledningen af afgiftsbelagt CO 2, som arbejdsgruppen derfor også har valgt at arbejde videre med Blok 6: 100% flisbaseret varmeproduktion En måde at reducere udledningen af afgiftsbelagt CO 2 er, at omlægge den konventionelle kul/flis-baserede kraftvarmeproduktion på Østkrafts Blok 6 til udelukkende at være biomassebaseret varmeproduktion. Forestiller man sig derfor, som hypotese, at Blok 6s produktion omlægges til at være 100% baseret på flis og til udelukkende at producere varme, så er de væsentligste nettovirkninger (SEP-målepunkterne), når der sammenlignes med grundscenariet, at: 1) El-produktionen på Blok 6 falder fra MWh/år til 0 MWh/år, 2) Netto-elimporten stiger fra MWh/år til MWh/år, 3) El-eksporten falder fra MWh/år til MWh/år, 4) Udledningen af afgiftsbelagt CO 2 falder fra ton/år til ton/år, altså et fald på ca ton/år svarende til 30,1%, 5) Den resulterende virkningsgrad på Blok 6 stiger fra 84% til 130%, hvilket reducerer den nødvendige mængde indfyret energi tilsvarende. Så, selvom CO 2 -udledningen reduceres, så øges den lokale afhængighed (med den øgede elimport) af de omgivende systemers CO 2 -udledninger og dermed kommer muligheden for at indfri ambitionen om lokal CO 2 -neutralitet faktisk længere væk. Arbejdsgruppen valgte derfor dette scenarie fra i videre analysearbejde Område 4 Når de større byer på Bornholm er omlagt til fjernvarme, sådan som de allerede er eller er ved at blive det, tilbagestår de opvarmede bygninger udenfor de byer, hvor det kan betale sig at lægge fjernvarmerør i jorden og gennemføre en fælles løsning på boligopvarmningen - det såkaldte "område 4".

103 I grundscenariet udspringer ca ton CO 2 pr. år, heraf ton afgiftsbelagt CO 2 pr. år, fra centralvarmeopvarmede bygninger i område 4. Det er således ikke muligt at løse opgaven at blive CO 2 -neutral på Bornholm, uden at løse spørgsmålet om neutralisering af CO 2 -udledningerne i område 4. Der er ikke mange, tilgængelige, CO 2 -neutrale, teknologiske løsninger til rådighed for udrulning i større stil i spredt befolkede områder, hvad enten det drejer sig om individuelle eller fælles løsninger. De mest oplagte er individuelle træpillefyr og varmepumper. Forestiller man sig derfor, som hypotese, at alle centralvarmeopvarmede bygninger i område 4 omlægges for 50% vedkommende til biomassebaserede fyr og for 50% vedkommende til varmepumper, så er de væsentligste nettovirkninger (SEPmålepunkterne), når der sammenlignes med grundscenariet, at: 1) Netto-elimporten falder fra ca MWh/år til ca MWh/år, altså ca MWh/år 2) Energiforbruget leveret af centralvarmeanlæg falder fra MWh/år til 0, 3) Energiforbruget leveret af små, private varmepumper stiger fra ca MWh/år til ca MWh/år, altså ca MWh/år, 4) Energiforbruget leveret af små, private biomasseanlæg stiger fra ca MWh/år til ca MWh/år, altså ca MWh/år, 5) Udledningen af CO 2 i alt stiger fra ton/år til ton/år, altså ca ton/år, 6) Udledningen af afgiftsbelagt CO 2 falder fra ton/år til ton/år, altså ca ton/år svarende til 27,9%. Indsatsen bidrager altså godt til neutraliseringen af CO 2 -udledningerne og er helt nødvendig som indsatsområde, hvor svær den end kan være at gennemføre i praksis, fordi den vedrører private ejeres motivation og adfærd. Arbejdsgruppen her derfor valgt, som en nødvendig konsekvens, at inddrage scenariet i det fortsatte analysearbejde Fossilbaseret procesenergi Forestiller man sig grundscenariet gennemført med inddragelse af MWh/år fossilbaseret procesenergi og denne omlagt til elektricitet, sådan som regeringen forestiller sig det med elektrificeringen af samfundet (se evt. regeringsoplægget "Vores Energi 2013") og suppleret med den nødvendige vindmøllekapacitet dimensioneret til en el-nettoimport nær 0 MWh/år, så er de væsentligste virkninger (SEP-målepunkterne): 1) Den samlede, nødvendige vindmøllekapacitet, når målet er at fjerne elimporten og samtidig miniere eksport-cut off'et, er = = ca. 192 MW

104 2) Indfyret energimængde i energisystemet stiger til ca MWh/år 3) Netto-elimporten er blevet til en lille eksport på ca. 980 MWh/år 4) Men... Cut off på eksporten af el bliver ca MWh/år Det ses altså, at cut off'et bliver uacceptabelt stort og står i vejen for gennemførelsen af scenariets elektrificering af fossilbaseret procesenergi, så længe regionen er belastet af import af CO 2 i forbindelse med import af el. Scenariet er sat på spidsen ved, at al fossilbaseret procesenergiforbrug er placeret i dagtimerne, på hverdage, omlægges 100% til elektricitet og omlægges på én gang. Men selvom man havde fordelt en mindre procentdel af forbruget til nat og weekend og omlagt en mindre procentdel af lavtemperaturforbruget til fjernvarme, så giver scenariet stadig anledning til en vigtig konstatering, nemlig at forskellen på kurverne for den samlede efterspørgsel efter el og for den samlede produktion af lokal el er for forskellige, når elproduktionen dels er drevet af varmebehov (kraftvarmeproduktionen) og dels af den øjeblikkelige vejrsituation (vindmølleproduktionen). Dette er mest udtalt om sommeren, hvor elbehovet stadig er højt, især til procesformål, og hvor både varmebehovet (og dermed kraftvarmeproduktionen) og den gennemsnitlige vindhastighed (og dermed vindmølleproduktionen) begge er lave - jf. forskellen mellem den blå kurve for efterspørgslen og den gule kurve for kraftvarmeproduktionen på Blok 6,

105 hvor x-aksen er timer i løbet af året. Der er ganske enkelt for langt fra den højeste blå kurvespids (efterspørgsel) til den laveste gule kurvedal (produktion) til, at det kan lade sig gøre at udligne forskellen imellem dem - svingningerne i el-efterspørgslen er for stor til at kunne forsynes af en meget jævn kraftvarmeproduktion. Konklusionen er derfor, at en fuldstændig elektrificering af fossilbaseret procesenergi i praksis kræver en stor stabilitet i, et stort reguleringsområde for og en meget høj reguleringshastighed af elproduktionen, eller at el kan lagres i "grid size storage"- enheder. Ingen af delene er kommercielt tilgængelige i dag. I stedet er det nødvendigt med en række forholdsregler for CO 2 -neutraliseringen af fossilbaseret procesenergi: 1) De energiforbrugende industrielle processer skal i videst omfang effektiviseres, 2) Overskudsenergi fra processer skal i videst mulige omfang genanvendes, 3) Processernes forbrugstidspunkter skal i videst muligt omfang forskydes i tid på en sådan måde, at netbelastningen jævnes ud, 4) Produktionen af el til processerne skal i videst mulig omfang forskydes i tid og lagres på en sådan måde, at produktionsbelastningen jævnes ud, 5) Ikke al fossilbaseret procesenergi skal omlægges til el, men i videst muligt omfang til fjernvarme eller flydende/faste biobrændsler, 6) Omlægningen fra fossil procesenergi til elektricitet skal tilrettelægges i tid, så den sker glidende og helst i takt med at elimporten bliver CO 2 -neutral, og 7) Det resterende elforbrug til procesenergi skal i videst mulige omfang reduceres ved hjælp af varmepumper. 7. Systemdesign & driftslogikker Konklusionerne på de undersøgende scenarier er, at der kan opstilles nogle få, principielle målscenarier, hvori der kan indarbejdes og integreres det bedste fra hvert af de undersøgende scenarier. Der tegner sig hurtigt et billede af to kerneteknologier, som kan og bør suppleres på forskellig vis: 1) et geotermisk værk i tilknytning til fjernvarmen i forsyningsområde Rønne by, 2) ombygning af det eksisterende kraftvarmeværk i Rønne til at være 100% baseret på biomasse.

106 Der har også tegnet sig et billede af, at hvor disse to teknologiske hver i sær og isoleret set er oplagte veje frem mod CO 2 -neutralitet, så er de gensidigt inkompatible. Et 17 MW geotermisk værk vil fjerne behovet for at producere kraftvarme lokalt, hvilket fjerner den lokale kraftproduktion og øger elimporten, og øger dermed også CO 2 -importen - med mindre den udskydes, indtil el-importen i sig selv er blevet CO 2 -neutral. Et 100% flisbaseret kraftvarmeværk er så stor en investering, at den fordrer maksimal udnyttelse, men er til gengæld et oplagt middel til kraftigt at reducere den nuværende el- og CO 2 -import. Maksimal kraftvarmeproduktion i Rønne vil således fjerne behovet for et geotermisk værk. Et tredie, vigtigt middel til at opnå CO 2 -neutralitet er forudsætningen om omlægningen af de ca oliefyrs-opvarmede bygninger i landdistrikterne, område 4, for 50% vedkommende til varmepumper og for 50% vedkommende til biomassefyr. Hvor oplagt det end synes, er det meget svært at gennemføre, fordi det er betinget af private husholdningers motivation, beslutningsadfærd og planlægningshorisont. Det har derfor været nødvendigt at se konsekvenserne af det såkaldt "Muliges kunst" i de samme to scenarier (geotermi og flisbaseret kraftvarme), men uden forudsætningen om at område 4 omlægges. Det giver i alt 4 målscenarier, for så vidt angår systemdesign, som beskrives og detaljeres i det følgende. Det har desuden været nødvendigt at arbejde med energisystemets driftslogikker, hovedsagligt prioriterings- og indkoblingsrækkefølger af de forskellige produktionsenheder i systemet. Eksempel: Sammenkobling af fjernvarmenettene, sådan som det beskrives i afsnit 6.1.8, øger antallet af tilknyttet produktionsenheder, og dermed antallet variable i beslutninger om driftsmønstre i systemet. I Rønne findes BOFA, Østkrafts Blok 6 og Rønne Vand & Varmes reservelast. I Hasle findes Vestbornholms Fjernvarmeværk og et reservelast-anlæg i Muleby. I Åkirkeby findes Åkirkeby- og Lobbæk-værkerne, samt BioKraft. Med sammenkobling af disse net, opstår spørgsmålet om, i hvilken rækkefølge de enkelte værker skal kobles ind og levere til det samlede net. Med et samlet net opstår lige pludselig en mulighed for at optimere driften med hensyn til forskellige kriterier, fx minimering af den samlede produktionspris eller minimering af CO 2 - udledningerne. Dette spørgsmål behandles også i målscenarierne, med udgangspunkt i kriteriet "at minimere CO 2 - udledningerne". Designet af det fremtidige, bornholmske energisystem kan desuden inddrage en række velbegrundede antagelser for den nære fremtid.

107 Disse antagelser omfatter, fra grundscenariet: 1) Udrulning af fjernvarme i Gudhjem, Melsted, Svaneke, Årsdale, Listed, Allinge, Sandvig, Tejn og Sandkås, 2) Opgradering af halmfjernvarmeværket i Nexø 3) Bygningen af et 8 MW flisfjernvarmeværk i Allinge 4) Danish Crown-slagteriet i Rønne kobles på fjernvarmenettet i Rønne 5) Den gennemsnitlige klimaskærm forbedres med 15% 6) Der opstilles 3 stk. 2,3 MW landvindmøller ved Hasle. Desuden antages det for målscenarierne, at: 1) Den nuværende danske eldeklaration forbedres for så vidt angår CO 2 -udledninger (CO 2 - ækvivalenter) med 33% (fra 488 gr./kwh til 325 gr./kwh) 2) Solcelle-kapaciteten på øen øges fra kw-peak til kw-peak 3) Vindmøllekapaciteten øges med 9 MW landbaseret 4) Vindmøllekapaciteten øges yderligere med den kapacitet, som bedst passer det enkelte scenarie. Det vil sige, at designspecifikationen af energisystemet i de enkelte scenarier optimeres med hensyn til den ideelle vindmøllekapacitets dimensionering, hvor målet med optimeringen er at neutralisere elimporten og samtidig at minimere eksport-cut off'et. Hvert af de følgende målscenarier har disse grundantagelser, som fælles udgangspunkt. 8. Designbekræftelse I det følgende bekræftes og beskrives - ved simulering - de teknologier og løsninger, som arbejdsgruppen valgte at gå videre med fra de undersøgende scenarier. For hvert målscenarie beskrives konkret, hvad der kræves for at nå i mål med ambitionen og der udarbejdes konkrete såkaldte Performance Estimates af, hvad scenarierne forårsager af energibehov i systemet, hvordan scenarierne belaster energisystemets produktionsenheder og hvad de forårsager med hensyn til udledninger. På denne måde vises det, at regionen vitterlig kan opnå CO 2 -neutralitet, at den kan gøre det ad to forskellige veje og at den kan opnå det ved brug af kendte teknologier og løsninger Målscenarier Målscenarierne beskriver de løsninger, som arbejdsgruppen har valgt at tage med fra de undersøgende scenarier og arbejde videre med, suppleret af og integreret med de løsninger,

108 som bedst understøtter de udvalgte teknologiske løsninger, samt optimeret med hensyn til driftslogikker, vedligeholdelsesperioder og lignende. Målscenarierne beskriver således de teknologiplatforme og driftsmetoder, som arbejdsgruppen har vurderet at regionen bedst når sit mål om CO 2 -neutralitet i 2025 med. At der er tale om fire målscenarier, og ikke blot ét, udtrykker det forhold, at der er flere veje og hastigheder frem til målet og at arbejdsgruppen har ønsket at undersøge konsekvenserne af hver af disse veje, som grundlag for de endelige konklusioner og den endelige strategiske indstilling til de besluttende aktører i energisystemet. Resultaterne af målscenarierne bringes summarisk nedenfor, for så vidt angår de vigtigste målepunkter, og beskrives detaljeret i de følgende afsnit: Geotermisk værk: 17 MW Udover grundantagelserne og de særlige antagelser for målscenarierne nævnt i afsnit 7 ovenfor, så er forudsætningen for scenariet som i afsnit 6.1.7, hvor konsekvenserne af et 17 MW geotermisk værk (isoleret set) blev undersøgt. Det blev konstateret i det undersøgende scenarie for det geotermiske værk, at et sådant værk reducerer egenproduktionen af elektricitet på Bornholm, hvilket øger afhængigheden af CO 2 -udledningerne fra den importerede elektricitet - en afhængighed, Bornholm ikke ønsker, fordi det udsætter muligheden for at indfri ambitionen om en CO 2 -neutral region, indtil importen også er blevet CO 2 -neutral. Det er derfor nødvendigt at supplere et geotermisk værk med en lokal, teknologisk løsning, der kan neutralisere elimporten. De mest oplagte kandidater er vind- og eller solbaserede energikilder, hvor vindmøller er den enkleste skalérbare teknologi at implementere, som tillige har sammenfald af sin maksimale produktion med det maksimale varmebehov, i modsætning til solbaserede energikilder. En opgave relateret til scenariet er derfor også at undersøge, hvor stor en supplerende vindmøllepark ideelt set bør være, når der på én gang skal tages hensyn til at eliminere nettoimporten af elektricitet til regionen og at minimere cut off'et eksporten af elektricitet ud af regionen.

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM 1 Forord e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

e i b Strategisk energiplan 2015-2025 OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN

e i b Strategisk energiplan 2015-2025 OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN Strategisk energiplan 2015-2025 OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025. e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM e i b ENERGY INNOVATION

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN. Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025.

OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN. Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025. Strategisk energiplan 2015-2025 OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025. [Vision vedtaget af Bornholms Regionskommune i 2008]

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

e i b Strategisk energiplan 2015-2025 OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN

e i b Strategisk energiplan 2015-2025 OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN Strategisk energiplan 2015-2025 OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025. e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM e i b ENERGY INNOVATION

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere