TAK FORDI DU GØR EN FORSKEL

Transkript

1 TAK FORDI DU GØR EN FORSKEL sammen med andre ejere af Coop. 888 MIL L ION ER K R. fik medle mmerne tilbage i b o rabat og nus, fordele i

2 TAK, fordi du som medejer af Coop er med til at gøre en forskel for bedre, sundere og mere ansvarligt forbrug. FOTO STEVEN BICCARD 2018 handlede om at ruste vores alle sammens Coop til en fremtid, hvor konkurrencen er hård, og forbrugs- og madvaner skifter hurtigt. Den skærpede konkurrence kunne i 2018 mærkes meget konkret i de byer, hvor vi var nødsagede til at lukke butikker, der længe havde kørt med underskud, og som ikke stod til at redde. Men konkurrence fører også gode ting med sig. Den tvinger os til at være den bedste version af os selv. Coop indførte i 2018 lavpriskonceptet Fast Lav Pris, der skruer prisen helt ned på hverdagsvarer, hvilket giver endnu flere forbrugere adgang til billige sunde fødevarer. Samtidig imødekommer vi tidens efterspørgsel på hurtige, sunde og velsmagende færdige måltider. På ansvarlighedsfronten er konkurrencen ligeledes skærpet over de senere år, og det er godt! Jo flere der driver ansvarlig virksomhed, jo bedre. I 2018 og igen her i 2019 er vi kåret til at være Danmarks mest ansvarlige virksomhed i Sustainable Brand Index, og i det forgangne år lancerede vi verdens måske mest ambitiøse emballagestrategi, hvilket blandt andet indebærer udskiftning af 4000 emballager til mere bæredygtige løsninger. Endelig er der digitaliseringen som et vigtigt konkurrenceparameter. Her vil jeg fremhæve Coop app en. 1 million downloads siger vist det hele. Vi ejer sammen en app i verdensklasse. God læselyst! SE HVAD VI UDRETTEDE SAMMEN I 2018 Vi har glædet os TIL AT FORTÆLLE DIG OM: Du gør en forskel s. 6 Som medejer i Coop er du med til at sikre forbrugernes mulighed for at købe mere ansvarligt ind. Derfor er jeg medejer af Coop s. 8 Vi har spurgt Micki, Camilla, Søren og Bo, hvorfor de er medlemmer - og dermed medejere - af Coop. Du bestemmer, hvad vi skal spise i fremtiden s. 12 Med Coop Crowdfunding kan du, med selv et lille bidrag, hjælpe madiværksættere videre. Vores madfællesskab i Coop s. 14 En helt almindelig tirsdag aften mødes 80 mennesker i alle aldre til fællesspisning i Herfølge Mere end en god kop kaffe s. 16 Med African Coffee Roasters gør Coop både produktion og handel med kaffe mere ansvarlig. Det vil vi ha! s. 17 Fra plantebøffer til Aperol. Se, hvad de stærkeste madtendenser vari året, der gik. Alle de butikker, du ejer... og en bank s. 18 Få overblik over Coops mange forretninger, bank og investeringsselskab, som du er medejer af. Succes for Coop app en s. 19 Over 1 million forbrugere får i dag gode tilbud, opskrifter og Samvirke i Coop app en, Ansvh. chefredaktør: Maiken Riis Friberg Redaktør: Cæcilie Rebekka Skovmand Skribenter: Flemming Jørgensen, Josefina Estrada, Line Kørner, Celina Bjerring og Cæcilie Rebekka Skovmand Layout: Tina Zaremba Forsidefoto: Steven Biccard Tryk: Quad/Graphics Europe. Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse. Lasse Bolander, bestyrelsesformand i Coop 2 DIT COOP 2018 DIT COOP

3 2018: Året der gik Januar Nu er det definitivt slut med salg af buræg i Coop Maj Coop udruller verdens måske mest ambitiøse emballagestrategi April For andet år i træk vinder Coop Banks forbrugslån CoopLån 20+ Forbrugerrådet s Tænk Penge»Bedst i test«x Juli Coop siger farvel til dåserne i egne varemærker Juni bæredygtige indkøbsnet uddeles gratis til medlemmer August Friends vinder Forbrugerrådets»Bedst i test«for flyverdragt og åbner egen butik i Hvalsø Oktober Coop kræver varedeklarationer på legetøj med kemikalier Oktober Irma gemmer tobakken væk i alle butikker November Coop vinder Årets Advertising Effectiveness Award for kampagnen nykemilov.nu November Bruger nr. 1 million downloader Coop app en Februar Plante-»bøffen«lanceres som alternativ til kød April Kunstneren HuskMitNavn dekorerer FDB-børnemøbler til fordel for Mødrehjælpen Maj Samvirke vinder hæder i tre kategorier ved SPD Merit Awards i New York Juni Coop går på Børsen med ny investeringsforening: Coop Opsparing August Fejø æbler får finansieret 1,4 mio. kr. gennem Coop Crowdfunding på 6 timer September FDB Møbler åbner butik nummer 6 i Odense og bliver landsdækkende Oktober GoCook sætter græskar på menuen hos skoleelever landet rundt og vinder pris for»bedste digitale Initiativ«ved Generation Food Award November Fensmark Brugsforening vender tilbage til Coop November I Kvickly og Super-Brugsen bliver Black Friday til Give Back Friday. I alt kunne 1739 trængende familier få julehjælp for kr. December Irma fjerner alt plastikengangsservice 4 DIT COOP 2018 DIT COOP

4 Du gør en forskel Som medejer i Coop er du nemlig med til at sikre forbrugernes mulighed for at købe ansvarligt ind med bedre emballage, færre pesticidrester, mindre madspild, bedre dyrevelfærd og bedre kemi. ILLUSTRATION TINA ZAREMBA TEKST CÆCILIE REBEKKA SKOVMAND D et har i Coops mere end 150 års historie ligget dybt i DNA et at være bannerfører på ansvarlighed og dermed give forbrugerne mulighed for at handle med omtanke for mennesker, dyr og klodens skyld. Og det er ikke bare noget, vi siger. Coop blev i både 2018 og her i 2019 kåret som det mest bæredygtige brand i Sustainable Brand Index af forbrugerne. I året, der gik, var der især fokus på emballage og plastik. VERDENSMESTRE I EMBALLAGE I 2018 lancerede Coop verdens måske mest ambitiøse emballagestrategi. Det betyder, at vi nu udvikler emballage, der både kan genanvendes og er produceret af genanvendte materialer. Vi fortsætter med at udfase skadelig kemi, og vi er ligeledes i fuld gang med at erstatte konventionel plast med FSC-certificeret pap, papir og biobaseret plast. UD MED BURÆG I 2018 fjernede vi friske buræg fra hylderne, og udfasningen af skjulte buræg i madvarer blev igangsat. Det blev også året, hvor vi fik Coops 1-hjertede dyrevelfærdsmærke på Bornholmergrisen. Forud var gået en omfattende tilpasning af grisenes staldsystem for at sikre bedre plads i stalden. Grisene har også fået mere rodemateriale for at opfylde kravene til»det gode staldliv«, som hjertet gives for. BEDRE KEMI Coop har forbud mod en lang række kemiske stoffer i egne varemærker, herunder fluorstoffer, triclosan, ftalater og bisphenoler. I 2018 tog vi skridtet videre og indførte krav om varedeklaration på legetøj med skadelige kemikalier. Kampagnen Nykemilov.nu fra 2017, hvor flere end danskere skrev under på borgerforslag om ny kemilov, vandt den store Grand Prix-pris som Årets Mest Effektive Kampagne ved Advertising Effectiveness Awards FÆRRE PESTICIDRESTER I 2018 har vi vedtaget en strategi, der skal reducere forekomsten af pesticidrester i Coops egne varer. Vi starter med frugt og grønt, hvor leverandørerne fremover arbejder med en grænseværdi på 50% af de officielle grænseværdier. Samtidig har vi udvidet vores kontrolprogram og opbygget en hjemmeside med detaljeret information om pesticider til forbrugerne. Endelig har vi forbudt anvendelsen af de 37 værste pesticider hos alle vores leverandører. Foruden den nye indsats på pesticidområdet, er vi her i 2019 i fuld gang med at udvide vores forbud mod fluorstoffer til at gælde alle kosmetikvarer i Coop, og vi øger indsatsen på både klima- og plastikområdet. Læs mere på Coop sparer kg plast om året på at skifte emballage på vindruer. Udskiftningen af mere end 4000 emballager blev skudt i gang. Vi forærede klimavenlige genbrugsposer til medlemmerne, og belønnede dem med 1 kr., for hver gang de genbrugte posen. MINDRE MADSPILD Alle Kvickly-butikker kom i 2018 med på madspilds-app en Too Good To Go. Og lillejuleaften donerede vores butikker ca. 120 tons mad til foreningen Stop Spild Lokalt. Vatpinde blev udskiftet fra plast til papir. EMBALLAGE MED OMTANKE Bæredygtig plactikpose af bioplast blev lanceret. Alle vaske- og rengøringsprodukter i Coops varemærker fik emballage af genanvendt plast, og konservesdåser blev erstattet med papbrikker. Coop sparer 900 tons ny plast om året ved at bruge genanvendt plast til kødbakker Irma fjernede engangsartikler af plast fra hylderne. 6 DIT COOP 2018 DIT COOP

5 DERFOR ER JEG MEDEJER AF COOP Coop er mere end butikker. Coop er en forening og et andelsfællesskab, du er medejer af. Jeg kan godt lide idéen om fælleseje. Jeg vil ikke støtte, at en»storkapital«scorer kassen på mine indkøb. Jeg er ikke foreningspolitisk engageret i Coop, men signalværdien i mit medlemskab og i mine forbrugsvaner er vigtig for mig. FOTO LISBETH HOLTEN & GOCOOK TEKST CELINA BJERRING & LINE KØRNER Med GoCook tager Coop et ansvar for børn og lærer dem at blive bedre i køkkenet, fordi vi vil være rigtig kede af, at de skal leve af Cup Noodles og frysepizza, når de flytter hjemmefra. Micki Cheng, 29 år, Djursland, ambassadør for Coops GoCook, som er et madprogram for børn og unge, der leverer Smagekassen, Danmarks største skoleaktivitet for elever i klasse»et af mine første jobs var i en fakta i Randers, og det var i den forbindelse, jeg blev medlem. Dengang var der en pointordning, og så kunne jeg lige så godt spare nogle point sammen, når jeg alligevel skulle handle. Jeg handler i Coop flere gange om ugen, og jeg er ivrig bruger af app en, der holder styr på mine indkøb, og så er det superfedt, at der samtidig er en masse gode medlemstilbud. Jeg er ambassadør for GoCook, hvor jeg er med til at skabe en generation af børn, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Det, GoCook laver og står for, hænger rigtig godt sammen med det, som Coop står for: At man er sammen om bedre mad. Jeg synes, det er fedt, at Coop giver så meget tilbage til medlemmerne. Det er ikke kun i form af kroner og øre eller point, men at de også giver tilbage på andre former. Med GoCook tager Coop et ansvar for børn og lærer dem at blive bedre i køkkenet, fordi vi vil være rigtig kede af, at de skal leve af Cup Noodles og frysepizza, når de flytter hjemmefra.«camilla Zuleger, 28 år, Nørrebro. Arbejder med kommunikation og forlagsvirksomhed»det er vigtigt for mig, at Coop hele tiden er i udvikling. Selvom der er meget, jeg er glad for, er der også altid noget, der kan blive bedre: Hvorfor kan man få hvidløg helt fra Kina? Hvorfor er der agurker i dobbeltemballage? Og hvorfor er så mange produkter klargjorte for en? Jeg synes, det er synd for råvarekvaliteten at købe snittet kål og færdigretter. Mit medlemskab giver mig et sted at kanalisere alle de frustrationer ud, og jeg tror på, at det i sidste ende gør en forskel. Jeg kan godt lide idéen om fælleseje. Jeg vil ikke støtte, at en»storkapital«scorer kassen på mine indkøb. Jeg er ikke foreningspolitisk engageret i Coop, men signalværdien i mit medlemskab og i mine forbrugsvaner er vigtig for mig. Jeg føler en slags ejerskab over min lokale Irmas udvalg, og jeg taler ofte med personalet om, hvilke nye varer der er på vej. Et medlemskab i Coop berettiger på en måde, at man kan stille krav til sortimentet. Der dukker ofte produkter op fra små lokale virksomheder, og det er bare helt vildt fedt og spændende, at der også er plads til at give mindre producenter en chance.«8 DIT COOP 2018 DIT COOP

6 Fordi vi ikke er kapitalejet, så kan vi sætte en dagsorden, som ikke kun handler om at tjene penge, men som også tjener større formål i samfundet. Brugsen er en del af vores lokalsamfund. Når vi i børnehaven skal have fældet træer og får forældrene til at rykke ud, så er det Brugsen, der sørger for, at vi får lidt saftevand og kaffe. Bo Søby Kristensen, 56 år, Helsingør, landsrådsmedlem og selvstændig Søren Nørgaard Meinert, 40 år, Vipperød, historielærer»jeg er medlem af Coop, fordi jeg har handlet i Brugsen og Kvickly, siden jeg var barn. Jeg synes, at historien er fuld af gode eksempler på, at Coop har sat dagsordenen. Coop var nogle af de første, der etablerede forbrugerpolitik i Danmark. De begyndte at foreslå og stille krav om, at der skal være datomærkninger og varedeklarationer på varerne. Samtidig var Coop de første til at fokusere på økologi og dyrevelfærd. Det viser i praksis, at det gør en forskel, at butikkerne er medlemsejede. Vi kan gøre nogle andre ting, end de kan i kapitalejede butikskæder, som kun er sat i verden for at tjene penge. Jeg blev landsrådsmedlem, fordi vi har brug for at finde ud af, hvad der nu skal på dagsordenen. Det er tid til at sætte nye mål og blive ved med at bevise, at vi er den dagligvarekæde i Danmark, der bliver ved med at sætte barren højere. Fordi vi ikke er kapitalejet, så kan vi sætte en dagsorden, som ikke kun handler om at tjene penge, men som også tjener større formål i samfundet. Vi er ved at realisere et konkret projekt i vores Kvickly. Vi hjælper en gruppe syriske flygtninge, som har lavet et fødevareprojekt, de kalder syriske tapas, som de prøver at få sat til salg i butikken.jeg kan tydeligt huske, at min mor havde medlemskortet med, når vi gik i Brugsen i Trøjborg, da jeg var barn. Det har ligesom ligget i kortene hele tiden, at jeg skulle være medlem, og at Brugsen er noget, som vi er fælles om. Jeg kan godt lide tanken om, at vi køber ind sammen og sammen skaber de bedste priser, mens overskuddet går tilbage til os selv. Brugsen er en del af vores lokalsamfund. Når vi i børnehaven skal have fældet træer og får forældrene til at rykke ud, så er det Brugsen, der sørger for, at vi får lidt saftevand og kaffe. Når byens voksne vil samles om en vinklub, så lægger Brugsen lokaler til og butikken sørger også for byens juletræstænding. Butikken er både vores apotek, posthus og minibyggemarked. Butikken kan mere, end man lige tror. Og takket være det bagland, den har i hele Coop-bevægelsen, så finder vores brugsuddeler stort set altid en løsning, hvis vi mangler noget. Det betyder noget for mig, at der er en forholdsvis grøn profil i hele kæden bag. Jeg kan godt lide hele Coops tænkning om at levere forskellige miljømærker og økologiske produkter. Samtidig betyder det meget, at man som medejer kan være med til at præge, hvad der er i butikken.«10 DIT COOP 2018 DIT COOP

7 Coop Crowdfunding Du bestemmer, hvad vi skal spise i fremtiden! ILLUSTRATION SLAWOMIRA BEDNARZ TEKST JOSEFINA ESTRADA GRÆSMÆLK THISE Torsten fra slægtsgården Hvanstrup ville i samarbejde med Thise introducere en ny mælk fra køer, der kun har indtaget græs. Torsten havde derfor brug for at låne penge til at omlægge til en græsmælksproduktion kr., 55 långivere på 4 dage. UDBYGNING AF STEVNSTRUP BRUGS Den næsten 100 år gamle Brugs havde oplevet fremgang de seneste år og ønskede at moder-nisere og udbygge butikken for at imødekomme kundernes behov og sikre en fortsat opbakning. 3 mio kr., 199 långivere på 72 dage. ØKOLOGISKE ÆBLER FRA FEJØ Frugtavler Laust ville tilbyde danskerne mere økologisk frugt, så han lånte penge til at tilplante 8,5 hektar med økologiske æbletræer kr., 55 långivere på 4 dage. GLAD GRIS FRA ROSENBECK FRILANDSKØD Landmanden Peter ville give sine frilandsgrise så naturlige leveforhold som muligt. Grise er gladest i skoven, og derfor crowdfundede han til tilplantningen af energipil og afgrøder, som ville give effekten af et skovmiljø kr., 130 bidrag på 56 dage. HVAD ER COOP CROWDFUNDING? Med Coop Crowdfunding tilbyder vi en platform, hvor du som medejer kan hjælpe mad-iværksættere og ildsjæle med at omsætte visioner til konkrete varer. Coop Crowdfunding er for alle, der elsker mad og gerne vil sætte deres fingeraftryk på fremtidens fødevarer. DEN FØRSTE PØLSE PÅ MARS Holdet bag Plantepølsen mener, at mindre kød er fremtiden, og de ville give danskerne et ærligt alternativ til kød. De havde allerede udviklet en plantefars på overskudsgrønt, og nu crowdfundede de til at udvikle et vegansk pølseskind med knæk. VIN MED GOD SAMVITTIGHED Spier vin gør meget for lokalbefolkningen i Sydafrika blandt andet med deres Treepreneur-projekt. De bad danskerne om hjælp til at købe træer i bytte for vin til gavn for den fattige befolkning i Cape-provinsen kr., 151 bidrag på 59 dage. SÅDAN GØR DU: 1 Opret en bruger eller log ind på crowdfunding.coop.dk 2 Vælg dit ynglingsprojekt. 3 Betal med Mobilepay eller dankort. 4 Så nemt er det! CROWDFUNDING

8 Formand for bestyrelsen i SuperBrugsen Herfølge, Steen Nielsen og bestyrelsesmedlem René Ljunggren har både været med i planlægningen og stået over de dampende gryder. VORES MADFÆLLESSKAB I COOP»Det er hamrende sjovt at lave det her«det er ikke kun de store byer, der kan trække op mod 130 borgere til fællesspisning en hverdagsaften. Fællesspisning vinder indpas i flere mindre bysamfund. FOTO STEVEN BICCARD TEKST CÆCILIE REBEKKA SKOVMAND SPISE? DET GØR VI SAMMEN Når den lokale butik inviterer til madfællesskab, er det frivillige fra fra lokalområdet, butiksbestyrelsen og ansatte, der står for maden. Et måltid koster typisk 50 kroner. En helt almindelig tirsdag aften mødes 80 mennesker i alle aldre til fællesspisning i Herfølge. En halv time før middagen er der helt fyldt op.»så ved man, vi er uden for København,«siger René Ljunggren fra bestyrelsen i den lokale SuperBrugsen med et smil. Solen skinner, og snakken går i de grønne omgivelser ved Lille- Syd, det nyrenoverede forsamlingshus, der er etableret på initiativ af den verdensberømte Herfølge-borger, filmproducenten Peter Aalbæk Jensen. UDSOLGT PÅ 17 MINUTTER Fællesspisningen, der er led i Coop-konceptet Vores Madfællesskab, blev udsolgt på bare 17 minutter.»det er da vist hurtigere end en U2-koncert,«siger formand for bestyrelsen i SuperBrugsen Herfølge, Steen Nielsen. Han stopper op midt i madlavningen, som frivillige Herfølge-borgere og medlemmer af brugsbestyrelsen har forberedt hele eftermiddagen, tager en tår øl og kigger rundt på den livlige aktivitet i køkkenet:»det er hamrende sjovt at lave det her. Nysgerrige borgere, lokale foreninger og ildsjæle mødes på tværs. Det lokale netværk gødes, og humøret stiger både i køkkenet og over maden.«nærvær EN MANGELVARE Inden middagen stemmer hele selskabet i med fællessang fra Højskolesangbogen. Peter Aalbæk Nielsen er glad for samarbejdet med SuperBrugsen Herfølge:»Dette moderne forsamlingshus er skabt i den bedste fællesskabsånd med ideologisk klangbund i andels- og brugsbevægelsen! Derfor skal vi også synge fra Højskolesangbogen.«Birgit Rasmussen er tilflytter og med som frivillig for anden gang sammen med en gruppe veninder fra Tinggården i Herfølge:»Jeg kommer fra Himmerland, hvor jeg var meget aktiv i frivillige fællesskaber. Det betyder meget for mig. Man kommer ind under huden på et sted, en by, og lærer nye mennesker at kende. I dag er nærvær en mangelvare, og derfor er dette et smukt initiativ, og det er en glæde at være med«. Herfølge-borger Merethe Jensen er enig:»det skaber sammenhold i en lille by, og det er vigtigt for mig at værne om fællesskabet. Det skaber liv lokalt, og Brugsen er et vigtigt samlingspunkt. Vi er meget glade for vores brugs her i byen. Især nu, hvor mange mindre butikker forsvinder.«ud AF SPISESILOEN Jesper K. Andersen, direktør for SuperBrugsen-kæden, er kørt turen fra København til Herfølge for at spise med og møde de lokale drivkræfter bag arrangementet:»madfællesskaberne er helt fantastiske. Jeg er rigtigt stolt og glad over, at så mange af vores butikker er ved at komme med på fællesspisningsbølgen. I en tid, hvor vi sidder i vores egne siloer på sociale medier og spiser alene, er fællesskaber vigtigere end nogensinde. Mange steder er byer ved at gå i stå, og fællesskaberne er i opløsning, og der giver det virkelig god mening at tage initiativ til at mødes over et godt måltid, snakke sammen og styrke det sociale liv i byen.«brænder du for at skabe ET LOKALT MADFÆLLESSKAB? Så tag fat i din uddeler i Brugsen eller varehuschef i Kvickly eller skriv til foreningskonsulent Tine Ørnebjerg Pedersen på mail tine.oernebjerg.pedersen@coop.dk VORES MADFÆLLESSKAB I løbet af det sidste år er der etableret næsten 40 madfællesskaber i lokale butikker i byer som Virklund ved Silkeborg, Gudumholm i Himmerland og Gedser på Falster, hvor mellem 60 og 135 borgere i alle aldre mødes en helt almindelig aften og spiser god mad sammen. Rundt om langbordene lærer borgere hinanden at kende, og selvom den enkelte butik, sammen med sin bestyrelse, er vært, tjener de ikke noget ud over værdier, der ikke kan sættes pris på: Sammenhængskraft og lokalt tilhørsforhold 14 DIT COOP 2018 DIT COOP

9 KÅL, SOL OG MELONER Grundet den meget varme sommer, der startede allerede 7. maj, steg salget af vandmelon med 300% i perioden fra den 7. maj og frem. Koldskål steg med 81%, mens grillkød i bakker og rosévin steg med 50%. 35% så meget er salget af kål, en af de mest populære grøntsager, steget med siden 2009, og det stiger stadig. SPIS OP Vi tager madspild alvorligt. Over halvdelen (52%) af forbrugerne mener, at supermarkederne skal gøre en øget indsats for at mindske madspildet. Tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at vi smider 8 procent mindre mad ud, end vi gjorde i PLANTER ER NOGET, VI SPISER Vi spiste masser af plantefars og flere vegetariske kødalternativer. Fra 2007 og frem til 2017 er salget af vegi-varer opgjort i solgte produkter nidoblet. Mere end en god kop kaffe Med African Coffee Roasters gør Coop kaffeproduktionen mere ansvarlig, så du kan nyde kaffen med god samvittighed. FOTO AFRICAN COFFEE ROASTERS TEKST CÆCILIE REBEKKA SKOVMAND A frican Coffee Roasters er Coops kafferisteri i Kenya. Her ristes blandt andet den velkendte Cirkel Kaffe. Med kafferisteriet vil Coop mere end producere den bedste kaffe. Vi vil gøre kaffeproduktionen mere ansvarlig, sikre bedre vilkår for kaffebønderne og fjerne unødvendige mellemled i forretningskæden, der gør kaffen dyrere. På den måde får de lokale kaffefarmere en bedre pris for den samme kaffe, end de ville få, hvis de solgte kaffen til mellemhandlere på en af Kenyas kaffeauktioner. Her kommer din kaffe fra VIDEN OG VÆKST Da Coop grundlagde African Coffee Roasters i 2015, var visionen ikke alene at producere kaffe i verdensklasse, det var at skabe en organisation, der kan hjælpe de kenyanske farmere med selv at skabe lokal vækst med et konkurrencedygtigt produkt. Risteriet huser i dag nogle af de mest effektive og moderne kafferistningsmaskiner i verden, der skal sikre den perfektristede kaffe, og producerer Kenyas første certificerede økologiske kaffe. Samtidig var det visionen, at African Coffee Roasters skal tilbyde uddannelse af nuværende og kommende kaffebønder i ny viden om både handel og produktionsteknikker. I dag er gennemsnitsalderen på kaffebønderne 60+, og fordi kaffen er et vigtigt marked for Kenya at vinde andele i, skal interessen for håndværket og forretningen sikres blandt de yngre generationer. THE BIG FIVE I 2018 introducerede African Coffee Roasters det nye mærke, The Big Five, der fokuserer på bæredygtighed og udvikling i kaffeproducerende regioner. Hver af de 5 kaffer fra Kenya, Ethiopien, Uganda, Rwanda og DR Congo er produceret i kooperativer og er udvalgt, fordi de har usædvanligt stærke CSR-indsatser. Ved at købe produktet fra disse farmere og fremme deres historier og initiativer støtter vi deres videre udvikling og vækst lokalt. Læs mere på thebigfive.store og africancoffeeroasters.com DET VIL VI HA'! Indkøbskurven skulle i 2018 både være nem, grøn og ansvarlig uden at være frelst. VI DYR OG ØKO Dyrevelfærd spiller en stor rolle hos forbrugerne. Over halvdelen af danskerne kigger efter mærkningen, når de køber okse- og svinekød. Endnu flere af os har øje for kyllinger og deres æg, når det handler om dyrevelfærd over 70% tænker på dyrevelfærd, inden de køber ind til røræg. Også det lille røde Ø tager mere og mere plads i indkøbskurven. 12% af danskerne køber økologiske varer hver måned. 39% eller to ud af fem danskere har en uge i december spist chokolade det seneste døgn. Den søde tand stortrivedes i Én ud af fire (26%) har sat tænderne i et stykke kage, mens 24% har snuppet i hvert fald én lakrids. 1,2,3 VI SKAL SPIIIISE Danskernes indkøbsvaner tyder på, at færre af os bruger tid på at hakke og snitte i køkkenet. Vi shopper i stigende grad Måltidskasser på nettet og køber»conveniencefood«som færdigretter. OG SÅ LIDT AF DET FRÆKKE Inden vi læner os for meget tilbage i selvretfærdighed over vores sunde, ansvarlige indkøbsvalg, viser Coops analyse, at de fleste af os gerne nød et glas eller to ved festlige lejligheder i året, der gik. Vi drak mere gin end nogensinde - rosé og Aperol var også populært. 39% af danskerne har over de sidste fem år skåret ned på deres kødforbrug. 28% af os har en kødfri dag om ugen. 2 procent er helt holdt op med at spise kød. Det er især de unge i aldersgruppen år, der spiser mindre kød, her dropper hver tredje kødet minimum en dag om ugen. 16 DIT COOP 2018 DIT COOP

10 ÅRETS RESULTAT LÆS HELE ÅRSRAPPORTEN, OG SE ÅRETS RESULTAT FOR DIT COOP PÅ COOP.DK ALLE DE BUTIKKER, DU EJER Coop og brugsforeningerne har knap 1100 butikker fordelt på fem forskellige kæder. Butikkerne dækker over en tredjedel af den danske dagligvarehandel. HENT COOP APP EN I APPSTORE ELLER GOOGLE PLAY DU EJER OGSÅ EN BANK Coop Bank er medlemmernes bank og tilbyder enkle, billige produkter. Coop Bank har stort set ingen gebyrer, og man betaler kun rente af de penge, man låner i banken. Så hvis man ikke har behov for et lån eller er nødt til at trække på en kredit, kan man i Coop Bank have en gratis bank året rundt. Det får flere og flere øjnene op for, og i 2018 valgte 30% flere danskere at blive kunder i Coop Bank. BEDST I TEST IGEN Forbrugslånet CoopLån 20+ blev i april måned for andet år i træk kåret som»bedst i test«af Forbrugerrådet Tænk Penge foran 21 andre banker og finansieringsselskaber. Vidste du... at investeringsforeningen Coop Opsparing er et ansvarligt og billigt alternativ til de etablerede investeringsforeninger? Som medlem af Coop kan du oprette et gratis depot i Coop Bank. FORDELE OG BONUS Coop Konto uden årligt gebyr og Visa/Dankort med en kassekredit på op til kr. Coop Lån op til kr. Højrente til indlån Få 20 procent i ekstra bonus, dvs. 1,20 procent i fast bonus om måneden, når du har handlet for 500 kr. i Coops 1100 butikker og på coop.dk. 238 butikker, hvoraf de 139 er brugsforeningsejede. 70 varehuse, hvoraf de 14 er brugsforeningsejede. 1 butik Vi udtaler det, som når man vækker en ko:»ko, OP!«340 butikker, hvoraf de 242 er brugsforeningsejede. 70 butikker 1 butik 359 butikker, hvoraf de 8 er brugsforeningsejede. - EN FILOSOFI - 6 butikker, hvoraf 1 er brugsforeningsejet. Hvordan siger du Coop? + Succes for Coop app en Over medlemmer bruger hver dag Coop app en, når de handler, til at opnå medlemsfordele gennem og til at betale med. Over 1,1 million medlemmer har hentet Coop app en. FOTO COOP TEKST FLEMMING JØRGENSEN C oop app en er en af de mest benyttede apps i Danmark og bruges langt mere end apps fra NemID, MobilePay, YouTube og Netflix. Faktisk bruger over hver dag Coop app en. Det kan både være til at opnå medlemsfordele, spille spil, læse Samvirke, få opskrifter, medlemsinformation og til at betale med. Gennem 2018 er der gennemført 2,6 millioner betalinger med app en. Især i julemåneden satte app en nye rekorder. 16. december var der brugere, og gennem december kunne Coop app en måle sig med de helt store medier som DR og Politiken, når det gælder besøgstal. Coop app en er løbende blevet udbygget hen over året. Blandt andet er der kommet en madkonto, hvor du kan indsætte et beløb, som der så bliver trukket på, når du handler. I perioder giver Coop 5 procent oven i det indsatte beløb som ekstra medlemsgode. POPULÆR INDKØBSLISTE En meget brugt funktion er blevet indkøbslisten i Coop app en. Hvis du deler indkøbslisten med andre i din husstand, kan hver især se den samme indkøbsliste og for eksempel se, hvis en af de andre i husstanden køber mælk, leverpostej og rugbrød eller andre af de ting, der står på indkøbslisten. Samtidig er indkøbslisten bygget op, så de ting, du oftest køber, er lettest at finde, og du kan samtidig se, om de er på tilbud i butikken lige nu. Spil i Coop app en er blevet en overvældende succes. Gennem 2018 har der i alt været næsten 10 millioner sessioner med spil på app en, og over 1 million medlemmer har hentet deres præmie i en Coop-butik. Coop App en er sidst på året åbnet, så også personer, der endnu ikke er medlem af Coop, kan bruge dele af app en. Når de bruger Coop app en til at betale med, sparer de op til et medlemskab af Coop. Vi elsker at spille gange er der spillet i Coop app en og 1,1 million downloads Til dig uden smart-phone BRUG PRIS- TJEKKER TIL DINE FORDELE Har du ikke en smartphone, kan du opnå medlemsfordele og personlige medlemstilbud enten via din pc eller ved at scanne stregkoden på dit røde medlemskort fra Coop i den prisscanner, du kan finde i Coops butikker. Når du scanner stregkoden, vil du på prisscannerens skærm kunne se din bonus og bladre dig gennem dine personlige tilbud og aktivere dem på stedet. 18 DIT COOP 2018 DIT COOP

11 UD I KØKKENET, UNGER! Kun 7% af de yngste er med i køkkenet i dag. Det vil Coop lave om på. På kokkeskole derhjemme Det er ikke kun i skolen, at GoCook inviterer børnene med i køkkenet. Det sker også i GoCooks digitale univers på gocook.dk og i GoCook-app en med mere end brugere årligt. Her er børnevenlige retter og tips og tricks i køkkenet, så børnene selv kan gå i gang. GoCook sørger også for, at børnene kan få kokkeskoletips på de sociale medier mad-modige skolebørn Landets børn på 3 ud af 4 grundskoler lavede mad med GoCook Smagekassen i efteråret Her fik skolerne undervisningsmaterialer og gratis råvarer leveret af den lokale Coop-butik børn lavede blandt andet græskarsuppe, risotto med græskar og bagt græskarboller. Det gjorde eleverne mere mad-modige, gav dem kompetencer i køkkenet, viden om sundhed og ikke mindst glæde ved at lave mad. Det viser en evaluering blandt 759 af de deltagende lærere. Hent GoCook-app en i App Store eller via Google Play og læs mere på GoCook.dk