Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE"

Transkript

1 Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010

2 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne rapport er udarbejdet for Energinet.dk i perioden august 2009 til marts Rapporten er udarbejdet i forbindelse med det fælles udredningsarbejde vedrørende biogas 2 Endelig Marts 2010 TRN ASM/CKD NBA Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt NIRAS Konsulenterne Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax Tilsluttet F.R.I

3 Samfundsøkonomisk analyse Side 1 Indholdsfortegnelse 1 RESUME OG KONKLUSION Baggrund Undersøgt scenarier Samfundsøkonomisk analyse Investeringer Elpriser Varmepriser Resultater FORMÅL MED ANALYSEN SCENARIER FOR BIOGASANVENDELSE SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Anlægsinvesteringer Biogasledning Opgraderingsanlæg Lager SRO anlæg Samlede meranlægsinvesteringer Driftsindtægter og omkostninger El Varme Samlede driftsindtægter og omkostninger Ikke prissatte eksternaliteter Resultater REFERENCER... 21

4 Samfundsøkonomisk analyse Side 2 1 RESUME OG KONKLUSION 1.1 Baggrund Optimal udnyttelse af investeringen i et biogasanlæg opnås ved, at der produceres biogas jævnt over døgnet og over året, men dette harmonerer ikke med et fluktuerende el- og varmemarked. Hovedformålet med denne analyse er derfor at få afdækket, hvorvidt det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at øge fleksibiliteten i el- og varmeproduktionen fra biogas. Dette kan fx ske ved at bygge biogaslagre, etablere ledninger til flere kraftvarmeanlæg eller at opradere biogas, så det kan ledes ud på naturgasnettet. Herved kan forbruget af biogas i højere grad optimeres i forhold til spotprisen på el og i forhold til varmegrundlaget, der varierer hen over året. Formålet med analysen er, at vurdere den relative forskel, dvs. gevinster og omkostninger, mellem en række scenarier der belyser forskellige strategier til at øge fleksibiliteten i el- og varmeproduktion. 1.2 Undersøgte scenarier Følgende 9 scenarier undersøges (se Figur 1), hvor der ændres på antal km gasledning der etableres, størrelse af lavtrykslager/gasmotor og opgradering af biogas. I scenarie 7 anvendes biogassen delvist til kraftvarme og opgraderes delvist.

5 Samfundsøkonomisk analyse Side 3 Figur 1: Ni scenarier for biogasanvendelse. 1.3 Samfundsøkonomisk analyse Den gennemførte samfundsøkonomiske analyse følger Finansministeriets, Energistyrelsens og Miljøministeriets gældende vejledninger for udførsel af samfundsøkonomiske analyser. Overordnet gælder, at Finansministeriets vejledning anvendes i forbindelse med metodiske problemstillinger, Energistyrelsens vejledning ved prissætning af varme og Miljøministeriets vejledning anvendes ved prissætning af miljøeffekter. Der er anvendt en diskonteringsrente på 6 pct. og en nettoafgiftsfaktor på 1,17 i overensstemmelse med vejledningen. Samtlige priser er opgivet som faste priser. Den samfundsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i en marginal tilgang hvor økonomien for et scenarie ses i forhold til et basisscenarie. I analysen er scenarie 1 (5 km biogasledning til mindre kraftvarmeværk, der har bortkøling af varme om sommeren) valgt som basisscenarie Investeringer Nedenstående Tabel 1 viser de samlede mer-anlægsinvesteringer ved de enkelte scenarier i forhold til scenarie 1. Investeringen er korrigeret med nettoafgiftsfaktoren. Der er både vist den samlede investering og den årlige investering (annuitet). Det ses, at samtlige scenarier medfører øgede anlægsinvesteringer i forhold til basis på mellem 1,2 3,0 mio. kr.

6 Samfundsøkonomisk analyse Side 4 Tabel 1: Samlede yderligere anlægsinvesteringer i forhold scenarie 1, køberprisniveau Mer-anlægsinvestering i forhold til scenarie 1 (mio. kr.) Annuitet (mio. kr.) Scenarie 1 - Scenarie 2 12,1 1,2 Scenarie 3 24,2 2,5 Scenarie 4a 5,5 0,6 Scenarie 4b 17,7 1,8 Scenarie 4c 29,8 3,0 Scenarie 5 16,6 1,7 Scenarie 6 13,9 1,4 Scenarie 7 16,6 1, Elpriser For at kunne vurdere, hvor meget gevinsten kan øges ved at producere, når elprisen er høj sammenlignet med en jævn produktion, tages udgangspunkt i tidsserier med varierende timepriser på el for et helt år. Da der er tale om en analyse af et fremtidigt anlæg, vurderes det mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i modelberegninger af de fremtidige priser. Konkret tages udgangspunkt i timepriser for el baseret på beregninger foretaget i SIVAEL 1 for Vestdanmark år Priserne for Vestdanmark (vest for Storebælt) er valgt da den overvejende gylleressource og dermed biogaspotentialet er at finde i Vestdanmark. Endvidere er den gennemsnitlige elpris fundet ved at anvende produktionsmønsteret i SIVAEL for et naturgasfyret kraftvarmeværk under 10 MW, der i 2015 vil producere el og varme i 66 pct. af årets timer Varmepriser Energistyrelsen forventer en gennemsnitlig fjernvarmepris på 0,30 kr./kwh i perioden Denne pris indeholder dog både omkostningen til brændsler og øvrig produktion. Sidstnævnte vurderes at udgøre 0,11 kr. af ovenstående pris. Da biogassen her blot substituerer et andet brændsel prissættes fjernvarmen med den gennemsnitlige brændselspris. De gennemsnitlige eksternaliteter ved fjernvarme er 8 øre/kwh. Omfanget af eksternaliteter er dog meget afhængigt af det pågældende værk og brændselstype. Således må det forventes, at større værker har en bedre udnyttelse af brændslet samt mere effektive renseforanstaltninger end mindre værker. Dette er der dog ikke taget hensyn til i analysen. 1 Energinet.dk (2007)

7 Samfundsøkonomisk analyse Side 5 Såfremt varmeprisen korrigeres med nettoafgiftstabet fås en samfundsøkonomisk fjernvarmepris på 0,31 kr./kwh Resultater I alle tilfælde er der tale om et driftsoverskud også selvom driftsomkostningerne fra opgradering i scenarierne 5-7 fratrækkes. Størst driftsoverskud opnås i scenarie 7 med 14,32 mio. kr./år, der er 2,82 mio. kr. større end scenarie 1. Ved at sammenholde driftsindtægterne med den årlige anlægsinvestering, kan der opnås information om, hvor rentable de enkelte scenarier er. Resultateterne i Tabel 2 er vist som merindtægt/omkostning i forhold til scenarie 1. Tabel 2: Årlige mergevinster i forhold til basisscenariet, mio. kr. (scenarieforklaring se Figur 2 og Tabel 3) Scenarie a 4b 4c Årligt merdriftindtægt - 1,79 2,24 0,18 1,97 2,44 1,54 1,54 2,82 Årlig merinvestering - 1,24 2,47 0,57 1,80 3,04 1,70 1,42 1,70 Årligt overskud - 0,56-0,23-0,39 0,17-0,59-0,16 0,11 1,12 Scenarie 7, 2, 4b og 6 giver med de valgte forudsætninger anledning til en yderligere gevinst i forhold til basisscenariet (skrevet i prioriteret rækkefølge). Det skal dog erindres, at opgraderingsanlægget i de to sidstnævnte scenarier ikke indeholder investering i udstyr til propantilsætning, da det antages at være et overgangsfænomen, der løses i takt med, at Danmark begynder at importere gas med en anden brændværdi end naturgas fra Nordsøen. Såfremt udgiften til dette udstyr blev medtaget, ville de to scenarier dog stadig være mere attraktive end basisscenariet. Fælles for de scenarier, som ikke giver anledning til en mergevinst (3, 4a, 4c og 5) i forhold til basisscenariet er, at gevinsten ved fleksibel udnyttelse af gassen ikke modsvarer de tilhørende anlægsinvesteringer. Scenarie 2 giver anledning til en merværdi, da det ikke er nødvendigt at bortkøle varme og dermed kan al varme afsættes. Omkostningen ved at kunne afsætte hele produktionen ledning til et yderligere kraftvarmeværk er mindre end den opnåede merværdi. Der er forudsat en ekstra ledningslængde på 7,5 km. Det er ikke givet, at denne ledningslængde altid vil være tilstrækkelig. I scenarie 4b er det ligeledes muligt, at sælge hele varmeproduktionen, da flere kraftværker aftager varmen. Varmen afsættes til flere mindre kraftvarmeværker, som har en større varmevirkningsgrad end de store kraftvarmeværker, som er i scenarie 4c. Yderligere opnås en højere pris for den producerede el pga. investering i ekstra lager- og motorkapacitet. Begge disse gevinster er større end de årlige meranlægsinvesteringer.

8 Samfundsøkonomisk analyse Side 6 I scenarie 5, 6 og 7 opgraderes gassen hvorved det bliver muligt at få en høj elpris, idet den opgraderede gas kan lagres i naturgasnettet og anvendes, når prisen er høj. Men investeringen i ét opgraderingsanlæg i scenarie 5 bliver investeringen per m 3 gas så stor, at investeringen ikke kan betale den ekstra gevinst, der opnås ved at kunne forskyde el- og varmeproduktionen. Scenariet med det størst årlige overskud på 1,12 mio. kr. i forhold til basis scenariet, er scenarie 7, hvor biogassen delvist anvendes til kraftvarme (direkte) og delvist opgraderes. Selvom der investeres i et opgraderingsanlæg med kapacitet til at opgradere hele biogasmængden og dette kun bruges i 34 pct. af tiden, er dette det mest rentable scenarie.

9 Samfundsøkonomisk analyse Side 7 2 FORMÅL MED ANALYSEN Den optimale procesmæssige udnyttelse af et biogasanlæg opnås ved en jævn indpumpning af de forskellige biomasser over døgnet og over året. Biogasprocessen er en biologiske proces, hvor biogasproduktionen er afhængig af stabil indfødning af biomasse både med hensyn til sammensæting og mængde, temperatur, ph mv. Biogas består udover 65 pct. metan af 35 pct. CO 2 og lagring af biogas er kun rentabel i op til 12 timer i lavtrykslager. En jævn produktion og anvendelse af biogas til kraftvarme giver en jævn produktion af el og varme over hele døgnet og året. De nuværende rammer med konstant produktion af biogas, sendt direkte til kraftvarmeværkerne og det eksisterende afgifts- og tilskudssystem 2, giver ikke noget incitament til at optimere elproduktionen i forhold til spotprisen på el. En jævn samproduktion af el- og varmeproduktion betyder endvidere, at der ofte skal bortkøles varme om sommeren, hvis varmeproduktionen er større end det lokale varmemarked. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er en jævn produktion af el fra biogas ikke optimal, fordi der derved produceres el uafhængigt af forbruget af el og den øvrige elproduktion (herunder vindmølle-el, der i perioder dækker hele behovet for elproduktion). Dette giver endvidere en samfundsøkonomisk omkostning i form af køb af regulerkraft, når elproduktionen overstiger elforbruget. I fremtiden forventes øgede fluktuationer i spotprisen i takt med øget vindproduktion, hvilket betyder, at værdien af fleksibel elproduktion vil stige. Hovedformålet med denne analyse er derfor at få afdækket, hvorvidt det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at øge fleksibiliteten i el- og varmeproduktionen fra biogas. Dette kan fx ske ved at bygge biogaslagre, etablere ledninger til flere kraftvarmeanlæg eller at opradere biogas, så det kan ledes ud på naturgasnettet. Herved kan forbruget af biogas i højere grad optimeres i forhold til spotprisen på el og i forhold til varmegrundlaget, der varierer hen over året. Formålet med analysen er at vurdere den relative forskel, dvs. gevinster og omkostninger, mellem en række scenarier, der belyser forskellige strategier til at 2 Dansk Gasteknisk Center (2009).

10 Samfundsøkonomisk analyse Side 8 øge fleksibiliteten i el- og varmeproduktion. Hermed bliver det muligt, at vurdere hvordan forskellige afsætningsforhold påvirker værdien af el- og varmeproduktion, og dermed værdien af biogas. I tidligere analyser omkring biogas er man stoppet ved selve gasproduktionen, og man har ikke differentieret gassens værdi i forhold til, hvornår eller hvor den er brugt i el- og varmeproduktionen.

11 Samfundsøkonomisk analyse Side 9 3 SCENARIER FOR BIOGASANVENDELSE Det undersøges hvordan samfundsøkonomien påvirkes ved forskellige strategier til at opnå øget fleksibilitet ved brug af biogas, og der ses således flere scenarier for forbrug af biogas. Scenarierne er vist i Figur 2 og er overordnet beskrevet i Tabel 3. I analysen vil det blive undersøgt om investeringen i yderligere fleksibilitet kan opvejes af den højere gennemsnitlige elpris og eliminering af varmebortkøling. Scenarie 1-3 producerer el og varme jævnt over året, men det er kun i scenarie 1, at der sker bortkøling af varme om sommeren. I scenario 2 og 3 etableres der enten en ekstra biogasledning til kraftvarmeværk nr. 2 eller biogas ledes til et større kraftvarmeværk, hvor varmebehovet om sommeren er større end varmeproduktionen fra biogas. Endvidere varieres værkernes virkningsgrader på el og varme i forhold til størrelsen, se Tabel 3. Scenarie 4 opdeles i 3 underscenarier. Disse underscenarier kombinerer forudsætningerne i scenarie 1, 2 og 3 med 12 timers lagring af gas. Dvs. i scenarie 4a kombineres lagring med afsætning af gassen til et mindre kraftvarmeanlæg, hvor en del af varmen bortkøles om sommeren. I scenarie 4b kombineres lagring med afsætning af gassen til to kraftvarmeanlæg og i scenarie 4c kombineres lagring med afsætning af gassen til et større kraftvarmeanlæg. I scenarie 5 og 6 opgraderes hele biogasproduktionen og anvendes til el- og varmeproduktion svarende til driftsmønsteret for et naturgasfyret kraftvarmeværk under 10 MW (se afsnit 4.2.3). I scenarie 7 anvendes biogassen delvist til kraftvarme og opgraderes delvist. Biogassen anvendes direkte til kraftvarme svarende til driftsmønsteret for et naturgasfyret kraftvarmeværk under 10 MW (se afsnit 4.2.3) og opgraderes de resterende timer. Det antages, at den opgraderede gas efterfølgende omsættes til kraftvarme i kraftvarmeværkets driftstimer.

12 Samfundsøkonomisk analyse Side 10 Figur 2: Ni scenarier for biogasanvendelse De ni scenarier er endvidere beskrevet i nedenstående Tabel 3.

13 Samfundsøkonomisk analyse Side 11 Tabel 3: Beskrivelse af de 9 scenarier til overordnet samfundsøkonomisk vurdering Scenarie Beskrivelse 1 (basis) Biogasanlæg tilknyttet ét KV 2 Biogasanlæg tilknyttet to KVer 3 Biogasanlæg tilknyttet stort KV 4 (a, b Ekstra lagring af biogas og c) Øget investering ifht. Basisscenarie KV = Naturgas fyret kraftvarmeværk Afsætning - Bortkølig af varme om sommeren Jævn elproduktion Ekstra biogasledning Ingen bortkøling af varme Jævn elproduktion Øget ledningslængde Ingen bortkøling Jævn elproduktion Gaslager Varmeafsætning og virkningsgrader varieres i a, b og c som i sce. 1, 2, 3 Øget gns. elpris 5 Fuld opgradering Opgraderingsanlæg Ingen bortkøling af varme Øget gns. elpris 6 Fællesopgradering Opgraderingsanlæg Besparelse i opgraderingsanlæg pga. stordriftsfordele 7 Delvis opgradering Opgraderingsanlæg Besparelse i driften af opgradering pga. anvendelse til KV ved høj elpris Ingen bortkøling af varme Øget gns. elpris Ingen bortkøling af varme Øget gns. elpris Virkningsgrad % El Varme % bortkøling For yderligere beskrivelser af de ni scenarier henvises til rapporten Drifts- og samfundsøkonomisk analyse af biogasproduktion, NIRAS marts 2010.

14 Samfundsøkonomisk analyse Side 12 4 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE En samfundsøkonomisk analyse adskiller sig fra en driftsøkonomisk analyse ved at se på det konkrete projekt fra samfundets perspektiv i stedet for investorens. Dvs. at økonomien betragtes ud fra det danske samfunds samlede perspektiv og ikke blot en enkelt producents. Dette har en række konsekvenser for den anvendte metode, f.eks. inddrages tilskud og afgifter ikke i en samfundsøkonomisk analyse, da de blot ses som overførsler af midler fra en aktør til en anden. Der er således ikke en reel ressourceomkostning knyttet til en sådan overførsel 3. I en samfundsøkonomisk analyse inddrages til gengæld miljøeffekter, da de også kan være en omkostning/gevinst for samfundet, selv om de ikke er opgjort i kroner og ører. En miljøeffekt - også kaldet en eksternalitet kan påvirke befolkningen eller naturen negativt og medføre samfundsomkostninger til imødegåelse heraf. I rapporten er der prissat en række eksternaliteter. Endvidere er der beskrevet to eksternaliteter, der ikke har kunnet prissættes. Rent teknisk opgøres alle priser i en samfundsøkonomisk analyse i såkaldte køberprisniveauer eller markedspriser. Dette betyder, at de faktiske investeringsog driftsomkostninger opskrives med den såkaldte nettoafgiftsfaktor 4. Den gennemførte analyse følger Finansministeriets, Energistyrelsens og Miljøministeriets gældende vejledninger for udførelse af samfundsøkonomiske analyser. Overordnet gælder, at Finansministeriets vejledning anvendes i forbindelse med metodiske problemstillinger, Energistyrelsens vejledning ved prissætning af varme og Miljøministeriets vejledning anvendes ved prissætning af miljøeffekter. 3 Dette er tilfældet, så længe der ses bort fra skatteforvridningstabet. Såfremt et projekt finansieres af offentlige midler, skal anlægsudgiften korrigeres for dette tab. 4 Finansministeriet er ved at opdatere deres vejledning i samfundsøkonomisk analyse. Men i forbindelse med beregninger af klimastrategien bruges en nettoafgiftsfaktor på 1,35.

15 Samfundsøkonomisk analyse Side 13 Der er anvendt en diskonteringsrente på 6 pct. og en nettoafgiftsfaktor på 1,17 i overensstemmelse med vejledningen. Samtlige priser er opgivet som faste priser. Den samfundsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i en marginal tilgang, hvor økonomien for et scenarie ses i forhold til et basisscenarie. I analysen er scenarie 1 (5 km biogasledning til mindre kraftvarmeværk, der har bortkøling af varme om sommeren) valgt som basisscenarie. 4.1 Anlægsinvesteringer Da fokus i indeværende analyse er på afsætningssiden medtages udelukkende de anlægsinvesteringer, som vedrører afsætning af gassen. Dvs. der tages udelukkende hensyn til anlæg af biogasledning, opgraderingsanlæg, lager og SROanlæg. I samtlige scenarier antages, at biogasanlægget finansieres af en privat investor og anlægsinvesteringerne korrigeres derfor ikke med skatteforvridningstabet Biogasledning I basisscenariet er det forudsat, at der etableres en 5 km lang gasledning til et mindre kraftvarmeanlæg. Dette ledningsnet udbygges i de scenarier, hvor der ikke sker opgradering. Enten ved at ledningen bygges længere, så et større kraftvarmeanlæg kan blive forsynet eller ved at flere mindre kraftvarmeanlæg bliver forbundet til biogasanlægget. I Tabel 4 ses antal km. Tabel 4: Yderligere anlægsinvesteringer til gasledning i forhold til scenarie 1 Gasledning km Mer-anlægsinvestering ift scenarie 1 (mio. kr.) Scenarie 1 (KV, 5 km, bortkøling) 5 - Scenarie 2 (KV, 12,5 km/ingen bortkøling) 12,5 12,1 Scenarie 3 (KV 20 km/ingen bortkøling) 20 24,2 Scenarie 4a (Sce timer gaslager) 5 - Scenarie 4a (Sce timer gaslager) 12,5 12,1 Scenarie 4a (Sce timer gaslager 20 24,2 Scenarie 5, 6 og 7 (5 km, Opgradering/delvis opgradering) 5-5 Såfremt det blev antaget, at investeringen var offentlig, skulle anlægsudgiften korrigeres med skatteforvridningstabet. Dette skyldes, at det er forbundet med omkostninger for staten at opkræve skatter og afgifter, som kan finansiere anlægget.

16 Samfundsøkonomisk analyse Side Opgraderingsanlæg Anlægsinvestering til opgraderingsanlæg omfatter bygning af et kompressorrum, gasopgradering (fjernelse af CO 2 ), net injection, odorsering og metanreduktion. Investeringen hertil afhænger af om der er tale om en decentral (dvs. opgraderingen sker på biogasanlægget) eller et centralt opgraderingsanlæg til flere biogasanlæg. Tabel 5: Yderligere anlægsinvesteringer til opgradering i forhold til scenarie 1 Mer-anlægsinvestering i forhold til scenarie 1 (mio. kr.) Scenarie 1 - Scenarie Scenarie 5 (fuld opgradering) 15,9 Scenarie 6 (fuld opgradering fælles for flere biogasanlæg) 13,2 Scenarie 7 (delvis kraftvarme/opgradering) 15, Lager I scenarie 4 etableres et lager på 12 timer til rå biogas (65 pct. metan og 35 pct. CO 2 ). Hermed bliver det muligt at time produktionen, så produktionen sker, når el prisen er høj. Forskellen mellem scenarie 4a, b og c ligger i om afsætningen sker til et mindre kraftvarmeanlæg (4a), flere mindre (4b) eller et større kraftvarmeanlæg (4c) og er dermed ikke et udtryk i forskel i lagerkapacitet. Endvidere er der medtaget ekstra motorkapacitet til at kunne afbrænde ekstra gas, hvis prisen er over 0,391 kr./mwh og der samtidig er biogas i lageret. Anlægsinvesteringen til oprettelse af lager og ekstra motor er 5,3 mio. kr SRO-anlæg Automatiseringen af biogasanlægget og afsætningen af biogassen sker ved hjælp af et styring-, regulerings- og overvågningsanlæg (SRO-anlæg). Omkostningerne til at etablere et SRO-anlæg afhænger af, hvor mange følere, ventiler, pumper mv. der er tilsluttet anlægget. Det er på baggrund af udskiftning af eksisterende biogasanlægs SRO-anlæg skønnet hvad omkostningen til SRO-anlægget er i de enkelte scenarier, se Tabel 6. Tabel 6: Omkostninger til SRO anlæg Mer-anlægsinvestering i forhold til scenarie 1 (mio. kr.) Scenarie 1 - Scenarie Scenarie 4a-c 0,3 Scenarie 5-7 0,7

17 Samfundsøkonomisk analyse Side Samlede meranlægsinvesteringer Nedenstående Tabel 7 viser de samlede mer-anlægsinvesteringer ved de enkelte scenarier i forhold til scenarie 1. Investeringen er korrigeret med nettoafgiftsfaktoren. Der er både vist den samlede investering og den årlige investering (annuitet). Det ses, at samtlige scenarier medfører øgede anlægsinvesteringer i forhold til basis på mellem 1,2 3,0 mio. kr. Tabel 7: Samlede yderligere anlægsinvesteringer i forhold scenarie 1, køberprisniveau Mer-anlægsinvestering i forhold til scenarie 1 (mio. kr.) Annuitet (mio. kr.) Scenarie 1 - Scenarie 2 12,1 1,2 Scenarie 3 24,2 2,5 Scenarie 4a 5,5 0,6 Scenarie 4b 17,7 1,8 Scenarie 4c 29,8 3,0 Scenarie 5 16,6 1,7 Scenarie 6 13,9 1,4 Scenarie 7 16,6 1,7 I det næste afsnit vil det blive belyst hvilke meromkostninger og indtægter der er ved de forskellige scenarier. Herved bliver det muligt, at vurdere om de øgede anlægsinvesteringer tjener sig selv hjem gennem øgede indtægter. 4.2 Driftsindtægter og omkostninger Tre elementer spiller ind, når driftsindtægterne og omkostningerne skal vurderes. Dette er: Opnåelig elpris Opnåelig varmepris Mulighed for at afsætte hele produktionen Herudover er i scenarierne 5-7 omkostninger til opgradering El I analysen optimeres produktionen på forskellige måder i de enkelte scenarier for dermed at øge den samfundsøkonomiske gevinst. For at kunne vurdere, hvor meget gevinsten kan øges ved at producere, når el-prisen er høj sammenlignet med en jævn produktion, tages udgangspunkt i tidsserier med varierende timepriser på el for et helt år. Dette kan gøres på baggrund af faktiske historiske timepriser eller på baggrund af modelberegninger. Da der er tale om en analyse

18 Samfundsøkonomisk analyse Side 16 af et fremtidigt anlæg, vurderes det mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i modelberegninger af de fremtidige priser. Konkret tages udgangspunkt i timepriser for el baseret på beregninger foretaget i SIVAEL 6 for Vestdanmark år Priserne for Vestdanmark (vest for Storebælt) er valgt, da den overvejende gylleressource og dermed biogaspotentialet er at finde i Vestdanmark. Endvidere er den gennemsnitlige elpris fundet ved at anvende produktionsmønsteret i SIVAEL for et naturgasfyret kraftvarmeværk under 10 MW, der i 2015 vil producere el og varme i 66 pct. af årets timer. Såvel den gennemsnitlige timepris på el (0,418 kr./kwh) samt den gennemsnitlige samfundsøkonomiske elpris fremgår af nedenstående Tabel 8 (0,545 kr./kwh). Den samfundsøkonomiske elpris fremkommer ved dels at korrigere spotprisen med nettoafgiftsfaktoren, dels tillægge værdien af eksternaliteter. De medregnede eksternaliteter omfatter metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O), SO 2 og NO x. Værdien heraf er 6 øre/kwh. CO 2 medtages ikke, idet værdien heraf allerede indgår i elprisen igennem kvotesystemet. Tabel 8: Gennemsnitlige elpriser i kr./kwh i 2015 for Vestdanmark opskrevet til 2009 priser (Energinet.dk 2007) Scenarie a, b og c Gennemsnitlige elpriser (spotpriser) 0,418 0,418 0,418 0,429 0,453 0,453 0,453 Tillagt eksternaliteter og opskrevet med nettoafgiftsfaktoren 0,545 0,545 0,545 0,558 0,586 0,586 0,586 Det ses af ovenstående Tabel 8, at elprisen ikke er ens i de forskellige scenarier, da der i scenarierne 1 til 3 produceres el jævnt over året til en gennemsnitlig elpris på 0,418 kr/mwh. I scenarie 4, hvor biogassen lagres (12 timer lager) og bruges i den ekstra installerede motorkapacitet, når elprisen er større end 0,391 kr/mwh 7, er den gennemsnitlige elpris 0,429 kr./kwh. Denne elpris er beregnet under forudsætning af, at biogassen lagres, dvs. der produceres ikke el, såfremt elprisen er under 0,391 kr./kwh. Dette er dog kun muligt i de perioder, hvor der er plads på lageret. Er prisen større end 0,391 produceres el, som dermed kan sælges til en merpris. 6 Energinet.dk (2007) 7 Valgt da den ud fra time-elpriserne i det givne år (2015) giver den største gennemsnitlige elpris ved brug af lageret. Denne pris vil variere fra år til år afhængig af pristendensen i markedet.

19 Samfundsøkonomisk analyse Side 17 I scenarie 5, 6 og 7 (delvis) opgraders biogassen til naturgaskvalitet. Herved kan naturgasnettet være et lager for gassen, hvorved det kan sikres, at produktionen sker, når elprisen er høj og varmen samtidig kan udnyttes (der produceres el og varme 66 pct. af årets timer). Den gennemsnitlige elpris er her 0,453 kr./kwh Varme Varmeprisen er i modsætning til elprisen ikke en markedspris, men en omkostningsbestemt pris. Det er valgt, at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige fjernvarmepris fra Energistyrelsens fremskrivninger (Energistyrelsen 2009). Denne dækker over store lokale forskelle i fjernvarmeprisen. Pga. stordriftsfordele (economy of scale) må fjernvarmeprisen fra småværker således forventes at være højere end fra større værker, men det er der her valgt at se bort fra. Energistyrelsen forventer en gennemsnitlig fjernvarmepris på 0,30 kr./kwh i perioden Denne pris indeholder dog både omkostningen til brændsler og øvrig produktion. Sidstnævnte vurderes at udgøre 0,11 kr. af ovenstående pris. Da biogassen her blot substituerer et andet brændsel, prissættes fjernvarmen med den gennemsnitlige brændselspris. De gennemsnitlige eksternaliteter ved fjernvarme er 8 øre/kwh. Omfanget af eksternaliteter er dog meget afhængig af det pågældende værk og brændselstype. Således må det forventes, at større værker har en bedre udnyttelse af brændslet samt mere effektive renseforanstaltninger end mindre værker. Dette tages der dog ikke højde for i analysen. Såfremt varmeprisen korrigeres med nettoafgiftstabet fås en samfundsøkonomisk fjernvarmepris på 0,31 kr./kwh jf. Tabel 9. Tabel 9: Beregning af fjernvarmepris Kr./kWh Gennemsnitlig fjernvarmepris 0,30 Produktionsomkostning 0,11 Gennemsnitlig brændselspris for fjernvarme 0,20 Brændselspris korrigeret med nettoafgiftsfaktoren 0,23 Værdi af eksternaliteter 0,08 Samfundsøkonomisk fjernvarmepris 0, Samlede driftsindtægter og omkostninger Tabel 10 nedenfor sammenfatter driftsindtægter og omkostninger for de analyserede scenarier. Det ses, at basisscenariet (1) har de mindste årlige indtægter (gennemsnitlig elpris og bortkøling af varme), mens scenarie 5-7 har de største. I alle tilfælde er der dog tale om et driftsoverskud, også selvom driftsomkost-

20 Samfundsøkonomisk analyse Side 18 ningerne fra opgradering i scenarierne 5-7 fratrækkes. Størst driftsoverskud opnås i scenarie 7 med 14,32 mio. kr./år, der er 2,82 mio. kr. større end scenarie 1. Ved at sammenholde tabellens resultat med anlægsinvesteringen kan der opnås information om hvor rentable de enkelte scenarier er. Dette gøres i afsnit 4.4 Tabel 10: Årlige driftsindtægter og omkostninger, mio. kr. for hele biogasanlægget Scenarie a 4b 4c Driftsindtægter Elsalg 7,31 7,31 8,36 7,49 7,49 8,56 8,99 8,99 8,99 - merværdi af elsalg i forhold til basis - - 1,04 0,18 0,18 1,25 1,67 1,67 1,67 Værdi af varmeproduktion 4,19 5,98 5,38 4,19 5,98 5,38 5,98 5,98 5,98 - merværdi af varmeproduktion i forhold til basis - 1,79 1,20 0,00 1,79 1,20 1,79 1,79 1,79 Driftsomkostninger Opgradering 1,93 1,93 0,65 Total 11,50 13,30 13,74 11,68 13,47 13,95 13,04 13,04 14,32 - Merværdi i forhold til basis - 1,79 2,24 0,18 1,97 2,44 1,54 1,54 2, Ikke prissatte eksternaliteter Biogas medfører en række gevinster for samfundet. Flere af disse er rettet mod produktionssiden. Eksternaliteter, som særligt vedrører afsætningssiden er: Regulerkraft I regulerkraftmarkedet tilvejebringes den fleksibilitet til op- og nedregulering af produktionen, som Energinet.dk køber til balancering af forbrug og produktion i driftsøjeblikket. Regulerkraftbehovet afhænger af, i hvilken grad det er lykkedes at forudsige eksempelvis vindkraftproduktionen i spotmarkedet forud for driftsøjeblikket. Jævn produktion af biogas, der tilføres lokalt kraftvarmeværk, medfører en ikkefleksibel el- og varmeproduktion. Såfremt det forudsættes, at biogas erstatter naturgas som brændsel i kraftvarmesektoren uden opgradering/brug af gasnettets fleksibilitet, vil mere fleksible anlæg på naturgas efterhånden blive erstattet af ikke-fleksible anlæg. Dette vil betyde, at antallet af MW, der bydes ind i regulerkraftmarkedet vil blive reduceret. Den samfundsøkonomiske konsekvens heraf lader sig vanskeligt kvantificere, hvorfor det i denne rapport er undladt at indregne det tab, som reduktionen af regulerkraftudbuddet giver anledning til. Nødforsyning i Naturgasnettet

21 Samfundsøkonomisk analyse Side 19 Energinet.dk har en nødforsyningsplan ved nedbrud af gasforsyningen fra Nordsøen således, at man stadig kan forsyne gaskunderne i minimum 60 vinterdage. Nødforsyningsplanen indbefatter gaslagring i de centrale lagre, samt stop for gasforsyning hos typisk de store kunder. Energinet.dk betaler de kunder, der har mulighed for at reducere deres gasforbrug i forhold til den mængde (m 3 ) de kan reducere deres gasforbrug med. Hvert år afholdes en auktion hvor gaskunderne (typisk de store gaskunder) kan byde ind med en pris og en mængde de kan reducere gasforbruget med i tilfælde af nedbrud på gasforsyningen fra Nordsøen. Prisen har de senere året varieret mellem 0,2 0,4 kr/m 3 som kunden forpligtiger sig til at afstå i et nødstilfælde. I 2008 betalt energinet.dk ca 130 mio. kr. for at opretholde nødforsyningsplanen. Ved tilførslen af opgraderet biogas til naturgasnettet vil der være et mindre behov for køb af afbrydelig gasleverance. Det har ikke været muligt, at kvantificere hvor stor indflydelse opgraderet biogas vil have på prisen på den auktionerede afbrydelig gasleverance i Resultater Ved at sammenholde det årlige mergevinst med de årlige ekstra investeringsomkostninger fås et indblik i hvor store gevinster de forskellige afsætningsmuligheder giver anledning til. Resultatet er vist i Tabel 11. Tabel 11: Årlige mergevinster i forhold til basisscenariet, mio. kr. (scenarieforklaring se Figur 2 og Tabel 3) Scenarie a 4b 4c Årligt merdriftindtægt - 1,79 2,24 0,18 1,97 2,44 1,54 1,54 2,82 Årlig merinvestering - 1,24 2,47 0,57 1,80 3,04 1,70 1,42 1,70 Årligt overskud - 0,56-0,23-0,39 0,17-0,59-0,16 0,11 1,12 Scenarie 7, 2, 4b og 6 giver med de valgte forudsætninger anledning til en yderligere gevinst i forhold til basisscenariet (skrevet i prioriteret rækkefølge). Det skal dog erindres, at opgraderingsanlægget i de to sidstnævnte scenarier ikke indeholder investering i udstyr til propantilsætning, da det antages at være et overgangsfænomen, der løses i takt med, at Danmark begynder at importere gas med en anden brændværdi end naturgas fra Nordsøen. Såfremt udgiften til dette udstyr blev medtaget, ville de to scenarier dog stadig være mere attraktive end basisscenariet. Fælles for de scenarier, som ikke giver anledning til en mergevinst (3, 4a, 4c og 5) i forhold til basisscenariet er, at gevinsten ved fleksibel udnyttelse af gassen ikke modsvarer de tilhørende anlægsinvesteringer. Scenarie 2 giver anledning til en merværdi, da det ikke er nødvendigt at bortkøle varme og dermed kan al varme afsættes. Omkostninger ved at kunne afsætte hele produktionen ledning til et yderligere kraftvarmeværk er mindre end

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar 2017 v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Fjernvarme Horsens i dag Holdninger Billig, effektiv og sikker varmeforsyning

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE AF BIOGASPRODUKTION

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE AF BIOGASPRODUKTION Energinet.dk Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE AF BIOGASPRODUKTION Marts 2010 Energinet Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE AF BIOGASPRODUKTION Marts 2010 Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar.

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar. NOTAT Projekt Fjernvarme Fyn - Projektforslag Faaborg-Midtfyn Kunde Fjernvarme Fyn Notat nr. 2 Dato 2013-10-11 Til Faaborg-Midtfyn Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Peer Andersen, Fjernvarme

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Gasselskabernes Rolle

Gasselskabernes Rolle Gasselskabernes Rolle Hvorfor skal Biogassen ind i naturgasnettet og Hvad bør kommuner og region gøre? 16 september 2014 Frank Rosager 23-09-2014 1 Indhold : 1.Hvorledes leveres biogas ud gennem naturgasnettet

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Notat. Markedsorientering af decentral kraftvarme

Notat. Markedsorientering af decentral kraftvarme Notat Markedsorientering af decentral kraftvarme 13. juni 2003 610-0318 Det fremgår af regeringens oplæg Liberalisering af energimarkederne fra september 2002, at der fremlægges et forslag om en omlægning

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge 1 Grøn Gas Erhvervsklynge Består af en række erhvervsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet. En samfundsøkonomisk analyse

Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet. En samfundsøkonomisk analyse Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet En samfundsøkonomisk analyse Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet. En samfundsøkonomisk analyse Udgivet

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Gastekniske dage 11. maj 2010 Knud Boesgaard Agenda Hvorfor interesserer Energinet.dk sig for biogas? Biogaspotentialet i Danmark Hvad kan gasnettet tilbyde biogassen?

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG Vojens Fjernvarme Dato November 2013 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG VOJENS FJERNVARME UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato 2013-11-06 Udarbejdet af Jane Moustgaard

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18. Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Rebild Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato September 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF KRONHJORTEN STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil. Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.dk Godkendelse af projekt for naturgasfyret varmeanlæg på Flyvestation Karup Viborg Kommune har den 26. september 2014

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere