Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE"

Transkript

1 Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010

2 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne rapport er udarbejdet for Energinet.dk i perioden august 2009 til marts Rapporten er udarbejdet i forbindelse med det fælles udredningsarbejde vedrørende biogas 2 Endelig Marts 2010 TRN ASM/CKD NBA Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt NIRAS Konsulenterne Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax Tilsluttet F.R.I

3 Samfundsøkonomisk analyse Side 1 Indholdsfortegnelse 1 RESUME OG KONKLUSION Baggrund Undersøgt scenarier Samfundsøkonomisk analyse Investeringer Elpriser Varmepriser Resultater FORMÅL MED ANALYSEN SCENARIER FOR BIOGASANVENDELSE SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Anlægsinvesteringer Biogasledning Opgraderingsanlæg Lager SRO anlæg Samlede meranlægsinvesteringer Driftsindtægter og omkostninger El Varme Samlede driftsindtægter og omkostninger Ikke prissatte eksternaliteter Resultater REFERENCER... 21

4 Samfundsøkonomisk analyse Side 2 1 RESUME OG KONKLUSION 1.1 Baggrund Optimal udnyttelse af investeringen i et biogasanlæg opnås ved, at der produceres biogas jævnt over døgnet og over året, men dette harmonerer ikke med et fluktuerende el- og varmemarked. Hovedformålet med denne analyse er derfor at få afdækket, hvorvidt det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at øge fleksibiliteten i el- og varmeproduktionen fra biogas. Dette kan fx ske ved at bygge biogaslagre, etablere ledninger til flere kraftvarmeanlæg eller at opradere biogas, så det kan ledes ud på naturgasnettet. Herved kan forbruget af biogas i højere grad optimeres i forhold til spotprisen på el og i forhold til varmegrundlaget, der varierer hen over året. Formålet med analysen er, at vurdere den relative forskel, dvs. gevinster og omkostninger, mellem en række scenarier der belyser forskellige strategier til at øge fleksibiliteten i el- og varmeproduktion. 1.2 Undersøgte scenarier Følgende 9 scenarier undersøges (se Figur 1), hvor der ændres på antal km gasledning der etableres, størrelse af lavtrykslager/gasmotor og opgradering af biogas. I scenarie 7 anvendes biogassen delvist til kraftvarme og opgraderes delvist.

5 Samfundsøkonomisk analyse Side 3 Figur 1: Ni scenarier for biogasanvendelse. 1.3 Samfundsøkonomisk analyse Den gennemførte samfundsøkonomiske analyse følger Finansministeriets, Energistyrelsens og Miljøministeriets gældende vejledninger for udførsel af samfundsøkonomiske analyser. Overordnet gælder, at Finansministeriets vejledning anvendes i forbindelse med metodiske problemstillinger, Energistyrelsens vejledning ved prissætning af varme og Miljøministeriets vejledning anvendes ved prissætning af miljøeffekter. Der er anvendt en diskonteringsrente på 6 pct. og en nettoafgiftsfaktor på 1,17 i overensstemmelse med vejledningen. Samtlige priser er opgivet som faste priser. Den samfundsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i en marginal tilgang hvor økonomien for et scenarie ses i forhold til et basisscenarie. I analysen er scenarie 1 (5 km biogasledning til mindre kraftvarmeværk, der har bortkøling af varme om sommeren) valgt som basisscenarie Investeringer Nedenstående Tabel 1 viser de samlede mer-anlægsinvesteringer ved de enkelte scenarier i forhold til scenarie 1. Investeringen er korrigeret med nettoafgiftsfaktoren. Der er både vist den samlede investering og den årlige investering (annuitet). Det ses, at samtlige scenarier medfører øgede anlægsinvesteringer i forhold til basis på mellem 1,2 3,0 mio. kr.

6 Samfundsøkonomisk analyse Side 4 Tabel 1: Samlede yderligere anlægsinvesteringer i forhold scenarie 1, køberprisniveau Mer-anlægsinvestering i forhold til scenarie 1 (mio. kr.) Annuitet (mio. kr.) Scenarie 1 - Scenarie 2 12,1 1,2 Scenarie 3 24,2 2,5 Scenarie 4a 5,5 0,6 Scenarie 4b 17,7 1,8 Scenarie 4c 29,8 3,0 Scenarie 5 16,6 1,7 Scenarie 6 13,9 1,4 Scenarie 7 16,6 1, Elpriser For at kunne vurdere, hvor meget gevinsten kan øges ved at producere, når elprisen er høj sammenlignet med en jævn produktion, tages udgangspunkt i tidsserier med varierende timepriser på el for et helt år. Da der er tale om en analyse af et fremtidigt anlæg, vurderes det mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i modelberegninger af de fremtidige priser. Konkret tages udgangspunkt i timepriser for el baseret på beregninger foretaget i SIVAEL 1 for Vestdanmark år Priserne for Vestdanmark (vest for Storebælt) er valgt da den overvejende gylleressource og dermed biogaspotentialet er at finde i Vestdanmark. Endvidere er den gennemsnitlige elpris fundet ved at anvende produktionsmønsteret i SIVAEL for et naturgasfyret kraftvarmeværk under 10 MW, der i 2015 vil producere el og varme i 66 pct. af årets timer Varmepriser Energistyrelsen forventer en gennemsnitlig fjernvarmepris på 0,30 kr./kwh i perioden Denne pris indeholder dog både omkostningen til brændsler og øvrig produktion. Sidstnævnte vurderes at udgøre 0,11 kr. af ovenstående pris. Da biogassen her blot substituerer et andet brændsel prissættes fjernvarmen med den gennemsnitlige brændselspris. De gennemsnitlige eksternaliteter ved fjernvarme er 8 øre/kwh. Omfanget af eksternaliteter er dog meget afhængigt af det pågældende værk og brændselstype. Således må det forventes, at større værker har en bedre udnyttelse af brændslet samt mere effektive renseforanstaltninger end mindre værker. Dette er der dog ikke taget hensyn til i analysen. 1 Energinet.dk (2007)

7 Samfundsøkonomisk analyse Side 5 Såfremt varmeprisen korrigeres med nettoafgiftstabet fås en samfundsøkonomisk fjernvarmepris på 0,31 kr./kwh Resultater I alle tilfælde er der tale om et driftsoverskud også selvom driftsomkostningerne fra opgradering i scenarierne 5-7 fratrækkes. Størst driftsoverskud opnås i scenarie 7 med 14,32 mio. kr./år, der er 2,82 mio. kr. større end scenarie 1. Ved at sammenholde driftsindtægterne med den årlige anlægsinvestering, kan der opnås information om, hvor rentable de enkelte scenarier er. Resultateterne i Tabel 2 er vist som merindtægt/omkostning i forhold til scenarie 1. Tabel 2: Årlige mergevinster i forhold til basisscenariet, mio. kr. (scenarieforklaring se Figur 2 og Tabel 3) Scenarie a 4b 4c Årligt merdriftindtægt - 1,79 2,24 0,18 1,97 2,44 1,54 1,54 2,82 Årlig merinvestering - 1,24 2,47 0,57 1,80 3,04 1,70 1,42 1,70 Årligt overskud - 0,56-0,23-0,39 0,17-0,59-0,16 0,11 1,12 Scenarie 7, 2, 4b og 6 giver med de valgte forudsætninger anledning til en yderligere gevinst i forhold til basisscenariet (skrevet i prioriteret rækkefølge). Det skal dog erindres, at opgraderingsanlægget i de to sidstnævnte scenarier ikke indeholder investering i udstyr til propantilsætning, da det antages at være et overgangsfænomen, der løses i takt med, at Danmark begynder at importere gas med en anden brændværdi end naturgas fra Nordsøen. Såfremt udgiften til dette udstyr blev medtaget, ville de to scenarier dog stadig være mere attraktive end basisscenariet. Fælles for de scenarier, som ikke giver anledning til en mergevinst (3, 4a, 4c og 5) i forhold til basisscenariet er, at gevinsten ved fleksibel udnyttelse af gassen ikke modsvarer de tilhørende anlægsinvesteringer. Scenarie 2 giver anledning til en merværdi, da det ikke er nødvendigt at bortkøle varme og dermed kan al varme afsættes. Omkostningen ved at kunne afsætte hele produktionen ledning til et yderligere kraftvarmeværk er mindre end den opnåede merværdi. Der er forudsat en ekstra ledningslængde på 7,5 km. Det er ikke givet, at denne ledningslængde altid vil være tilstrækkelig. I scenarie 4b er det ligeledes muligt, at sælge hele varmeproduktionen, da flere kraftværker aftager varmen. Varmen afsættes til flere mindre kraftvarmeværker, som har en større varmevirkningsgrad end de store kraftvarmeværker, som er i scenarie 4c. Yderligere opnås en højere pris for den producerede el pga. investering i ekstra lager- og motorkapacitet. Begge disse gevinster er større end de årlige meranlægsinvesteringer.

8 Samfundsøkonomisk analyse Side 6 I scenarie 5, 6 og 7 opgraderes gassen hvorved det bliver muligt at få en høj elpris, idet den opgraderede gas kan lagres i naturgasnettet og anvendes, når prisen er høj. Men investeringen i ét opgraderingsanlæg i scenarie 5 bliver investeringen per m 3 gas så stor, at investeringen ikke kan betale den ekstra gevinst, der opnås ved at kunne forskyde el- og varmeproduktionen. Scenariet med det størst årlige overskud på 1,12 mio. kr. i forhold til basis scenariet, er scenarie 7, hvor biogassen delvist anvendes til kraftvarme (direkte) og delvist opgraderes. Selvom der investeres i et opgraderingsanlæg med kapacitet til at opgradere hele biogasmængden og dette kun bruges i 34 pct. af tiden, er dette det mest rentable scenarie.

9 Samfundsøkonomisk analyse Side 7 2 FORMÅL MED ANALYSEN Den optimale procesmæssige udnyttelse af et biogasanlæg opnås ved en jævn indpumpning af de forskellige biomasser over døgnet og over året. Biogasprocessen er en biologiske proces, hvor biogasproduktionen er afhængig af stabil indfødning af biomasse både med hensyn til sammensæting og mængde, temperatur, ph mv. Biogas består udover 65 pct. metan af 35 pct. CO 2 og lagring af biogas er kun rentabel i op til 12 timer i lavtrykslager. En jævn produktion og anvendelse af biogas til kraftvarme giver en jævn produktion af el og varme over hele døgnet og året. De nuværende rammer med konstant produktion af biogas, sendt direkte til kraftvarmeværkerne og det eksisterende afgifts- og tilskudssystem 2, giver ikke noget incitament til at optimere elproduktionen i forhold til spotprisen på el. En jævn samproduktion af el- og varmeproduktion betyder endvidere, at der ofte skal bortkøles varme om sommeren, hvis varmeproduktionen er større end det lokale varmemarked. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er en jævn produktion af el fra biogas ikke optimal, fordi der derved produceres el uafhængigt af forbruget af el og den øvrige elproduktion (herunder vindmølle-el, der i perioder dækker hele behovet for elproduktion). Dette giver endvidere en samfundsøkonomisk omkostning i form af køb af regulerkraft, når elproduktionen overstiger elforbruget. I fremtiden forventes øgede fluktuationer i spotprisen i takt med øget vindproduktion, hvilket betyder, at værdien af fleksibel elproduktion vil stige. Hovedformålet med denne analyse er derfor at få afdækket, hvorvidt det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at øge fleksibiliteten i el- og varmeproduktionen fra biogas. Dette kan fx ske ved at bygge biogaslagre, etablere ledninger til flere kraftvarmeanlæg eller at opradere biogas, så det kan ledes ud på naturgasnettet. Herved kan forbruget af biogas i højere grad optimeres i forhold til spotprisen på el og i forhold til varmegrundlaget, der varierer hen over året. Formålet med analysen er at vurdere den relative forskel, dvs. gevinster og omkostninger, mellem en række scenarier, der belyser forskellige strategier til at 2 Dansk Gasteknisk Center (2009).

10 Samfundsøkonomisk analyse Side 8 øge fleksibiliteten i el- og varmeproduktion. Hermed bliver det muligt, at vurdere hvordan forskellige afsætningsforhold påvirker værdien af el- og varmeproduktion, og dermed værdien af biogas. I tidligere analyser omkring biogas er man stoppet ved selve gasproduktionen, og man har ikke differentieret gassens værdi i forhold til, hvornår eller hvor den er brugt i el- og varmeproduktionen.

11 Samfundsøkonomisk analyse Side 9 3 SCENARIER FOR BIOGASANVENDELSE Det undersøges hvordan samfundsøkonomien påvirkes ved forskellige strategier til at opnå øget fleksibilitet ved brug af biogas, og der ses således flere scenarier for forbrug af biogas. Scenarierne er vist i Figur 2 og er overordnet beskrevet i Tabel 3. I analysen vil det blive undersøgt om investeringen i yderligere fleksibilitet kan opvejes af den højere gennemsnitlige elpris og eliminering af varmebortkøling. Scenarie 1-3 producerer el og varme jævnt over året, men det er kun i scenarie 1, at der sker bortkøling af varme om sommeren. I scenario 2 og 3 etableres der enten en ekstra biogasledning til kraftvarmeværk nr. 2 eller biogas ledes til et større kraftvarmeværk, hvor varmebehovet om sommeren er større end varmeproduktionen fra biogas. Endvidere varieres værkernes virkningsgrader på el og varme i forhold til størrelsen, se Tabel 3. Scenarie 4 opdeles i 3 underscenarier. Disse underscenarier kombinerer forudsætningerne i scenarie 1, 2 og 3 med 12 timers lagring af gas. Dvs. i scenarie 4a kombineres lagring med afsætning af gassen til et mindre kraftvarmeanlæg, hvor en del af varmen bortkøles om sommeren. I scenarie 4b kombineres lagring med afsætning af gassen til to kraftvarmeanlæg og i scenarie 4c kombineres lagring med afsætning af gassen til et større kraftvarmeanlæg. I scenarie 5 og 6 opgraderes hele biogasproduktionen og anvendes til el- og varmeproduktion svarende til driftsmønsteret for et naturgasfyret kraftvarmeværk under 10 MW (se afsnit 4.2.3). I scenarie 7 anvendes biogassen delvist til kraftvarme og opgraderes delvist. Biogassen anvendes direkte til kraftvarme svarende til driftsmønsteret for et naturgasfyret kraftvarmeværk under 10 MW (se afsnit 4.2.3) og opgraderes de resterende timer. Det antages, at den opgraderede gas efterfølgende omsættes til kraftvarme i kraftvarmeværkets driftstimer.

12 Samfundsøkonomisk analyse Side 10 Figur 2: Ni scenarier for biogasanvendelse De ni scenarier er endvidere beskrevet i nedenstående Tabel 3.

13 Samfundsøkonomisk analyse Side 11 Tabel 3: Beskrivelse af de 9 scenarier til overordnet samfundsøkonomisk vurdering Scenarie Beskrivelse 1 (basis) Biogasanlæg tilknyttet ét KV 2 Biogasanlæg tilknyttet to KVer 3 Biogasanlæg tilknyttet stort KV 4 (a, b Ekstra lagring af biogas og c) Øget investering ifht. Basisscenarie KV = Naturgas fyret kraftvarmeværk Afsætning - Bortkølig af varme om sommeren Jævn elproduktion Ekstra biogasledning Ingen bortkøling af varme Jævn elproduktion Øget ledningslængde Ingen bortkøling Jævn elproduktion Gaslager Varmeafsætning og virkningsgrader varieres i a, b og c som i sce. 1, 2, 3 Øget gns. elpris 5 Fuld opgradering Opgraderingsanlæg Ingen bortkøling af varme Øget gns. elpris 6 Fællesopgradering Opgraderingsanlæg Besparelse i opgraderingsanlæg pga. stordriftsfordele 7 Delvis opgradering Opgraderingsanlæg Besparelse i driften af opgradering pga. anvendelse til KV ved høj elpris Ingen bortkøling af varme Øget gns. elpris Ingen bortkøling af varme Øget gns. elpris Virkningsgrad % El Varme % bortkøling For yderligere beskrivelser af de ni scenarier henvises til rapporten Drifts- og samfundsøkonomisk analyse af biogasproduktion, NIRAS marts 2010.

14 Samfundsøkonomisk analyse Side 12 4 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE En samfundsøkonomisk analyse adskiller sig fra en driftsøkonomisk analyse ved at se på det konkrete projekt fra samfundets perspektiv i stedet for investorens. Dvs. at økonomien betragtes ud fra det danske samfunds samlede perspektiv og ikke blot en enkelt producents. Dette har en række konsekvenser for den anvendte metode, f.eks. inddrages tilskud og afgifter ikke i en samfundsøkonomisk analyse, da de blot ses som overførsler af midler fra en aktør til en anden. Der er således ikke en reel ressourceomkostning knyttet til en sådan overførsel 3. I en samfundsøkonomisk analyse inddrages til gengæld miljøeffekter, da de også kan være en omkostning/gevinst for samfundet, selv om de ikke er opgjort i kroner og ører. En miljøeffekt - også kaldet en eksternalitet kan påvirke befolkningen eller naturen negativt og medføre samfundsomkostninger til imødegåelse heraf. I rapporten er der prissat en række eksternaliteter. Endvidere er der beskrevet to eksternaliteter, der ikke har kunnet prissættes. Rent teknisk opgøres alle priser i en samfundsøkonomisk analyse i såkaldte køberprisniveauer eller markedspriser. Dette betyder, at de faktiske investeringsog driftsomkostninger opskrives med den såkaldte nettoafgiftsfaktor 4. Den gennemførte analyse følger Finansministeriets, Energistyrelsens og Miljøministeriets gældende vejledninger for udførelse af samfundsøkonomiske analyser. Overordnet gælder, at Finansministeriets vejledning anvendes i forbindelse med metodiske problemstillinger, Energistyrelsens vejledning ved prissætning af varme og Miljøministeriets vejledning anvendes ved prissætning af miljøeffekter. 3 Dette er tilfældet, så længe der ses bort fra skatteforvridningstabet. Såfremt et projekt finansieres af offentlige midler, skal anlægsudgiften korrigeres for dette tab. 4 Finansministeriet er ved at opdatere deres vejledning i samfundsøkonomisk analyse. Men i forbindelse med beregninger af klimastrategien bruges en nettoafgiftsfaktor på 1,35.

15 Samfundsøkonomisk analyse Side 13 Der er anvendt en diskonteringsrente på 6 pct. og en nettoafgiftsfaktor på 1,17 i overensstemmelse med vejledningen. Samtlige priser er opgivet som faste priser. Den samfundsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i en marginal tilgang, hvor økonomien for et scenarie ses i forhold til et basisscenarie. I analysen er scenarie 1 (5 km biogasledning til mindre kraftvarmeværk, der har bortkøling af varme om sommeren) valgt som basisscenarie. 4.1 Anlægsinvesteringer Da fokus i indeværende analyse er på afsætningssiden medtages udelukkende de anlægsinvesteringer, som vedrører afsætning af gassen. Dvs. der tages udelukkende hensyn til anlæg af biogasledning, opgraderingsanlæg, lager og SROanlæg. I samtlige scenarier antages, at biogasanlægget finansieres af en privat investor og anlægsinvesteringerne korrigeres derfor ikke med skatteforvridningstabet Biogasledning I basisscenariet er det forudsat, at der etableres en 5 km lang gasledning til et mindre kraftvarmeanlæg. Dette ledningsnet udbygges i de scenarier, hvor der ikke sker opgradering. Enten ved at ledningen bygges længere, så et større kraftvarmeanlæg kan blive forsynet eller ved at flere mindre kraftvarmeanlæg bliver forbundet til biogasanlægget. I Tabel 4 ses antal km. Tabel 4: Yderligere anlægsinvesteringer til gasledning i forhold til scenarie 1 Gasledning km Mer-anlægsinvestering ift scenarie 1 (mio. kr.) Scenarie 1 (KV, 5 km, bortkøling) 5 - Scenarie 2 (KV, 12,5 km/ingen bortkøling) 12,5 12,1 Scenarie 3 (KV 20 km/ingen bortkøling) 20 24,2 Scenarie 4a (Sce timer gaslager) 5 - Scenarie 4a (Sce timer gaslager) 12,5 12,1 Scenarie 4a (Sce timer gaslager 20 24,2 Scenarie 5, 6 og 7 (5 km, Opgradering/delvis opgradering) 5-5 Såfremt det blev antaget, at investeringen var offentlig, skulle anlægsudgiften korrigeres med skatteforvridningstabet. Dette skyldes, at det er forbundet med omkostninger for staten at opkræve skatter og afgifter, som kan finansiere anlægget.

16 Samfundsøkonomisk analyse Side Opgraderingsanlæg Anlægsinvestering til opgraderingsanlæg omfatter bygning af et kompressorrum, gasopgradering (fjernelse af CO 2 ), net injection, odorsering og metanreduktion. Investeringen hertil afhænger af om der er tale om en decentral (dvs. opgraderingen sker på biogasanlægget) eller et centralt opgraderingsanlæg til flere biogasanlæg. Tabel 5: Yderligere anlægsinvesteringer til opgradering i forhold til scenarie 1 Mer-anlægsinvestering i forhold til scenarie 1 (mio. kr.) Scenarie 1 - Scenarie Scenarie 5 (fuld opgradering) 15,9 Scenarie 6 (fuld opgradering fælles for flere biogasanlæg) 13,2 Scenarie 7 (delvis kraftvarme/opgradering) 15, Lager I scenarie 4 etableres et lager på 12 timer til rå biogas (65 pct. metan og 35 pct. CO 2 ). Hermed bliver det muligt at time produktionen, så produktionen sker, når el prisen er høj. Forskellen mellem scenarie 4a, b og c ligger i om afsætningen sker til et mindre kraftvarmeanlæg (4a), flere mindre (4b) eller et større kraftvarmeanlæg (4c) og er dermed ikke et udtryk i forskel i lagerkapacitet. Endvidere er der medtaget ekstra motorkapacitet til at kunne afbrænde ekstra gas, hvis prisen er over 0,391 kr./mwh og der samtidig er biogas i lageret. Anlægsinvesteringen til oprettelse af lager og ekstra motor er 5,3 mio. kr SRO-anlæg Automatiseringen af biogasanlægget og afsætningen af biogassen sker ved hjælp af et styring-, regulerings- og overvågningsanlæg (SRO-anlæg). Omkostningerne til at etablere et SRO-anlæg afhænger af, hvor mange følere, ventiler, pumper mv. der er tilsluttet anlægget. Det er på baggrund af udskiftning af eksisterende biogasanlægs SRO-anlæg skønnet hvad omkostningen til SRO-anlægget er i de enkelte scenarier, se Tabel 6. Tabel 6: Omkostninger til SRO anlæg Mer-anlægsinvestering i forhold til scenarie 1 (mio. kr.) Scenarie 1 - Scenarie Scenarie 4a-c 0,3 Scenarie 5-7 0,7

17 Samfundsøkonomisk analyse Side Samlede meranlægsinvesteringer Nedenstående Tabel 7 viser de samlede mer-anlægsinvesteringer ved de enkelte scenarier i forhold til scenarie 1. Investeringen er korrigeret med nettoafgiftsfaktoren. Der er både vist den samlede investering og den årlige investering (annuitet). Det ses, at samtlige scenarier medfører øgede anlægsinvesteringer i forhold til basis på mellem 1,2 3,0 mio. kr. Tabel 7: Samlede yderligere anlægsinvesteringer i forhold scenarie 1, køberprisniveau Mer-anlægsinvestering i forhold til scenarie 1 (mio. kr.) Annuitet (mio. kr.) Scenarie 1 - Scenarie 2 12,1 1,2 Scenarie 3 24,2 2,5 Scenarie 4a 5,5 0,6 Scenarie 4b 17,7 1,8 Scenarie 4c 29,8 3,0 Scenarie 5 16,6 1,7 Scenarie 6 13,9 1,4 Scenarie 7 16,6 1,7 I det næste afsnit vil det blive belyst hvilke meromkostninger og indtægter der er ved de forskellige scenarier. Herved bliver det muligt, at vurdere om de øgede anlægsinvesteringer tjener sig selv hjem gennem øgede indtægter. 4.2 Driftsindtægter og omkostninger Tre elementer spiller ind, når driftsindtægterne og omkostningerne skal vurderes. Dette er: Opnåelig elpris Opnåelig varmepris Mulighed for at afsætte hele produktionen Herudover er i scenarierne 5-7 omkostninger til opgradering El I analysen optimeres produktionen på forskellige måder i de enkelte scenarier for dermed at øge den samfundsøkonomiske gevinst. For at kunne vurdere, hvor meget gevinsten kan øges ved at producere, når el-prisen er høj sammenlignet med en jævn produktion, tages udgangspunkt i tidsserier med varierende timepriser på el for et helt år. Dette kan gøres på baggrund af faktiske historiske timepriser eller på baggrund af modelberegninger. Da der er tale om en analyse

18 Samfundsøkonomisk analyse Side 16 af et fremtidigt anlæg, vurderes det mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i modelberegninger af de fremtidige priser. Konkret tages udgangspunkt i timepriser for el baseret på beregninger foretaget i SIVAEL 6 for Vestdanmark år Priserne for Vestdanmark (vest for Storebælt) er valgt, da den overvejende gylleressource og dermed biogaspotentialet er at finde i Vestdanmark. Endvidere er den gennemsnitlige elpris fundet ved at anvende produktionsmønsteret i SIVAEL for et naturgasfyret kraftvarmeværk under 10 MW, der i 2015 vil producere el og varme i 66 pct. af årets timer. Såvel den gennemsnitlige timepris på el (0,418 kr./kwh) samt den gennemsnitlige samfundsøkonomiske elpris fremgår af nedenstående Tabel 8 (0,545 kr./kwh). Den samfundsøkonomiske elpris fremkommer ved dels at korrigere spotprisen med nettoafgiftsfaktoren, dels tillægge værdien af eksternaliteter. De medregnede eksternaliteter omfatter metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O), SO 2 og NO x. Værdien heraf er 6 øre/kwh. CO 2 medtages ikke, idet værdien heraf allerede indgår i elprisen igennem kvotesystemet. Tabel 8: Gennemsnitlige elpriser i kr./kwh i 2015 for Vestdanmark opskrevet til 2009 priser (Energinet.dk 2007) Scenarie a, b og c Gennemsnitlige elpriser (spotpriser) 0,418 0,418 0,418 0,429 0,453 0,453 0,453 Tillagt eksternaliteter og opskrevet med nettoafgiftsfaktoren 0,545 0,545 0,545 0,558 0,586 0,586 0,586 Det ses af ovenstående Tabel 8, at elprisen ikke er ens i de forskellige scenarier, da der i scenarierne 1 til 3 produceres el jævnt over året til en gennemsnitlig elpris på 0,418 kr/mwh. I scenarie 4, hvor biogassen lagres (12 timer lager) og bruges i den ekstra installerede motorkapacitet, når elprisen er større end 0,391 kr/mwh 7, er den gennemsnitlige elpris 0,429 kr./kwh. Denne elpris er beregnet under forudsætning af, at biogassen lagres, dvs. der produceres ikke el, såfremt elprisen er under 0,391 kr./kwh. Dette er dog kun muligt i de perioder, hvor der er plads på lageret. Er prisen større end 0,391 produceres el, som dermed kan sælges til en merpris. 6 Energinet.dk (2007) 7 Valgt da den ud fra time-elpriserne i det givne år (2015) giver den største gennemsnitlige elpris ved brug af lageret. Denne pris vil variere fra år til år afhængig af pristendensen i markedet.

19 Samfundsøkonomisk analyse Side 17 I scenarie 5, 6 og 7 (delvis) opgraders biogassen til naturgaskvalitet. Herved kan naturgasnettet være et lager for gassen, hvorved det kan sikres, at produktionen sker, når elprisen er høj og varmen samtidig kan udnyttes (der produceres el og varme 66 pct. af årets timer). Den gennemsnitlige elpris er her 0,453 kr./kwh Varme Varmeprisen er i modsætning til elprisen ikke en markedspris, men en omkostningsbestemt pris. Det er valgt, at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige fjernvarmepris fra Energistyrelsens fremskrivninger (Energistyrelsen 2009). Denne dækker over store lokale forskelle i fjernvarmeprisen. Pga. stordriftsfordele (economy of scale) må fjernvarmeprisen fra småværker således forventes at være højere end fra større værker, men det er der her valgt at se bort fra. Energistyrelsen forventer en gennemsnitlig fjernvarmepris på 0,30 kr./kwh i perioden Denne pris indeholder dog både omkostningen til brændsler og øvrig produktion. Sidstnævnte vurderes at udgøre 0,11 kr. af ovenstående pris. Da biogassen her blot substituerer et andet brændsel, prissættes fjernvarmen med den gennemsnitlige brændselspris. De gennemsnitlige eksternaliteter ved fjernvarme er 8 øre/kwh. Omfanget af eksternaliteter er dog meget afhængig af det pågældende værk og brændselstype. Således må det forventes, at større værker har en bedre udnyttelse af brændslet samt mere effektive renseforanstaltninger end mindre værker. Dette tages der dog ikke højde for i analysen. Såfremt varmeprisen korrigeres med nettoafgiftstabet fås en samfundsøkonomisk fjernvarmepris på 0,31 kr./kwh jf. Tabel 9. Tabel 9: Beregning af fjernvarmepris Kr./kWh Gennemsnitlig fjernvarmepris 0,30 Produktionsomkostning 0,11 Gennemsnitlig brændselspris for fjernvarme 0,20 Brændselspris korrigeret med nettoafgiftsfaktoren 0,23 Værdi af eksternaliteter 0,08 Samfundsøkonomisk fjernvarmepris 0, Samlede driftsindtægter og omkostninger Tabel 10 nedenfor sammenfatter driftsindtægter og omkostninger for de analyserede scenarier. Det ses, at basisscenariet (1) har de mindste årlige indtægter (gennemsnitlig elpris og bortkøling af varme), mens scenarie 5-7 har de største. I alle tilfælde er der dog tale om et driftsoverskud, også selvom driftsomkost-

20 Samfundsøkonomisk analyse Side 18 ningerne fra opgradering i scenarierne 5-7 fratrækkes. Størst driftsoverskud opnås i scenarie 7 med 14,32 mio. kr./år, der er 2,82 mio. kr. større end scenarie 1. Ved at sammenholde tabellens resultat med anlægsinvesteringen kan der opnås information om hvor rentable de enkelte scenarier er. Dette gøres i afsnit 4.4 Tabel 10: Årlige driftsindtægter og omkostninger, mio. kr. for hele biogasanlægget Scenarie a 4b 4c Driftsindtægter Elsalg 7,31 7,31 8,36 7,49 7,49 8,56 8,99 8,99 8,99 - merværdi af elsalg i forhold til basis - - 1,04 0,18 0,18 1,25 1,67 1,67 1,67 Værdi af varmeproduktion 4,19 5,98 5,38 4,19 5,98 5,38 5,98 5,98 5,98 - merværdi af varmeproduktion i forhold til basis - 1,79 1,20 0,00 1,79 1,20 1,79 1,79 1,79 Driftsomkostninger Opgradering 1,93 1,93 0,65 Total 11,50 13,30 13,74 11,68 13,47 13,95 13,04 13,04 14,32 - Merværdi i forhold til basis - 1,79 2,24 0,18 1,97 2,44 1,54 1,54 2, Ikke prissatte eksternaliteter Biogas medfører en række gevinster for samfundet. Flere af disse er rettet mod produktionssiden. Eksternaliteter, som særligt vedrører afsætningssiden er: Regulerkraft I regulerkraftmarkedet tilvejebringes den fleksibilitet til op- og nedregulering af produktionen, som Energinet.dk køber til balancering af forbrug og produktion i driftsøjeblikket. Regulerkraftbehovet afhænger af, i hvilken grad det er lykkedes at forudsige eksempelvis vindkraftproduktionen i spotmarkedet forud for driftsøjeblikket. Jævn produktion af biogas, der tilføres lokalt kraftvarmeværk, medfører en ikkefleksibel el- og varmeproduktion. Såfremt det forudsættes, at biogas erstatter naturgas som brændsel i kraftvarmesektoren uden opgradering/brug af gasnettets fleksibilitet, vil mere fleksible anlæg på naturgas efterhånden blive erstattet af ikke-fleksible anlæg. Dette vil betyde, at antallet af MW, der bydes ind i regulerkraftmarkedet vil blive reduceret. Den samfundsøkonomiske konsekvens heraf lader sig vanskeligt kvantificere, hvorfor det i denne rapport er undladt at indregne det tab, som reduktionen af regulerkraftudbuddet giver anledning til. Nødforsyning i Naturgasnettet

21 Samfundsøkonomisk analyse Side 19 Energinet.dk har en nødforsyningsplan ved nedbrud af gasforsyningen fra Nordsøen således, at man stadig kan forsyne gaskunderne i minimum 60 vinterdage. Nødforsyningsplanen indbefatter gaslagring i de centrale lagre, samt stop for gasforsyning hos typisk de store kunder. Energinet.dk betaler de kunder, der har mulighed for at reducere deres gasforbrug i forhold til den mængde (m 3 ) de kan reducere deres gasforbrug med. Hvert år afholdes en auktion hvor gaskunderne (typisk de store gaskunder) kan byde ind med en pris og en mængde de kan reducere gasforbruget med i tilfælde af nedbrud på gasforsyningen fra Nordsøen. Prisen har de senere året varieret mellem 0,2 0,4 kr/m 3 som kunden forpligtiger sig til at afstå i et nødstilfælde. I 2008 betalt energinet.dk ca 130 mio. kr. for at opretholde nødforsyningsplanen. Ved tilførslen af opgraderet biogas til naturgasnettet vil der være et mindre behov for køb af afbrydelig gasleverance. Det har ikke været muligt, at kvantificere hvor stor indflydelse opgraderet biogas vil have på prisen på den auktionerede afbrydelig gasleverance i Resultater Ved at sammenholde det årlige mergevinst med de årlige ekstra investeringsomkostninger fås et indblik i hvor store gevinster de forskellige afsætningsmuligheder giver anledning til. Resultatet er vist i Tabel 11. Tabel 11: Årlige mergevinster i forhold til basisscenariet, mio. kr. (scenarieforklaring se Figur 2 og Tabel 3) Scenarie a 4b 4c Årligt merdriftindtægt - 1,79 2,24 0,18 1,97 2,44 1,54 1,54 2,82 Årlig merinvestering - 1,24 2,47 0,57 1,80 3,04 1,70 1,42 1,70 Årligt overskud - 0,56-0,23-0,39 0,17-0,59-0,16 0,11 1,12 Scenarie 7, 2, 4b og 6 giver med de valgte forudsætninger anledning til en yderligere gevinst i forhold til basisscenariet (skrevet i prioriteret rækkefølge). Det skal dog erindres, at opgraderingsanlægget i de to sidstnævnte scenarier ikke indeholder investering i udstyr til propantilsætning, da det antages at være et overgangsfænomen, der løses i takt med, at Danmark begynder at importere gas med en anden brændværdi end naturgas fra Nordsøen. Såfremt udgiften til dette udstyr blev medtaget, ville de to scenarier dog stadig være mere attraktive end basisscenariet. Fælles for de scenarier, som ikke giver anledning til en mergevinst (3, 4a, 4c og 5) i forhold til basisscenariet er, at gevinsten ved fleksibel udnyttelse af gassen ikke modsvarer de tilhørende anlægsinvesteringer. Scenarie 2 giver anledning til en merværdi, da det ikke er nødvendigt at bortkøle varme og dermed kan al varme afsættes. Omkostninger ved at kunne afsætte hele produktionen ledning til et yderligere kraftvarmeværk er mindre end

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Energinet.dk Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 Energinet Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 D Udkast 17.12.10 ASM/TRN

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato August 2012 PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE PROJEKTFORSLAG 11.000 M2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORPTIONSVARMEPUMPE

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland.

2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland. N O T AT 17. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3077 Ref. fbe/hla Energiforsyningsområdet Biogas svar på diverse spørgsmål fra SF 1. Kan det bekræftes at tilsætning af propan til biogas før tilledning til gasnettet

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044)

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) Slutrapport for Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) KS: Side 1 af 6 Indhold 1. Indledning... 2 2. Markedsoptimering af de eksisterende

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere