Kongsbjerghjemmet tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2015 Tilsynet blev udført af: Tilsynet blev udført i tidsrummet: Formålet med det uanmeldte tilsyn

Transkript

1 Kongsbjerghjemmet - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2015 Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn 10. november 2015 på Kongsbjerghjemmets plejecenter. Data vedrørende plejecentret ses på Kolding Kommunes hjemmeside på: Tilsynet blev udført af: Kvalitetskonsulent Heidi Longmose Hansen Kvalitetskonsulent Maria Karmisholt Laursen Tilsynet blev udført i tidsrummet: Fra kl til ca. kl Formålet med det uanmeldte tilsyn - at afdække og beskrive om borgerne får den pleje og de aktivitets ydelser, de er visiteret til, og om den visiterede pleje og aktivitetsydelser dækker borgernes behov for pleje og aktivitet. - at afdække og beskrive om den leverede pleje og aktivitetsydelser er i harmoni med kommunens standard for kvalitet. - at afdække og beskrive om der er udarbejdet døgnrytme og plan for meningsfuld hverdag. - at borgerne og evt. pårørende får mulighed for at give udtryk for tilfredshed eller utilfredshed med forholdende på plejecentret, jvf. Socialministeriets bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger af 29. juni Lovændring afbureaukratisering på området for ældre og handicappede 1. juli 2010 lov nr. 629 af 11/ Ny servicelovsbekendtgørelse 1096 af 21/

2 Det drejer sig om: Boligforhold De fysiske rammer for hverdagen Hjælpen efter servicelovens 83, 83a og 86 Den sociale trivsel Forplejningen Kultur og socialt miljø, herunder dialog med medarbejderne Aktivitet og træning Rengøringsstandarden Krav vedrørende det medarbejderrelaterede tilsyn, som kommunen fortsat er forpligtet til jf. 148 samt 148a foregår ud fra en fastlagt og systematisk opfølgning af kommunens visitatorer Generelt om tilsynsmetoden Tilsynet gennemføres af Myndighedsafdelingen. Tilsynet afvikles i dialog med 3-6 tilfældigt udvalgte borgere. Tilsynsbesøget omfatter tillige en rundvisning på fællesarealer, hvor der foretages observationer af de områder, der ønskes belyst ved tilsynet. Der tales kort med leder og/eller medarbejdere der er til stedet ved det uanmeldte kommunale tilsyn. Da tilsynet er uanmeldt, kan det ikke påregnes at leder og/eller medarbejderne kan afse tid til tilsynet. Hvis lederen ikke er til stede ved besøget, kontaktes denne umiddelbart efter besøget. Borgerne informeres om tilsynets formål samt om rammerne for selve tilsynet, herunder at deres svar indgår anonymt i en samlet rapport. Hos borgere, der er for ressourcesvage til at deltage aktivt i tilsynsbesøget, udføres tilsynet alene som observationsbesøg. Tilsynet er observerende hos samtlige besøgte borgere. Der foretages endvidere stikprøvekontrol af Plan jævnfør Servicelov (døgnrytme) og plan for meningsfuld hverdag. Tilsynet vil hvert år have et på forhånd fastlagt overordnet tema til nærmere vurdering. Der udarbejdes en tilsynsrapport for hvert plejecenter. Tilsynsrapporten er en konklusionsrapport med udgangspunkt i interview af borgere, samt observationer. Tilsynsrapporten indeholder den tilsynsførendes faglige vurdering og anbefalinger. Tilsynsrapporten sendes til gennemlæsning for faktuelle fejl og misforståelser på det enkelte plejecenter. Centerleder orienterer om den endelige rapport på bruger/pårørenderåd, hvis der på det respektive plejecenter er et bruger/pårørenderåd. Er der i stedet anden form for frivilligt bruger/pårørendenetværk orienteres dette. Tilsynet gennemføres efter spørgeskemaer som benyttes til alle interview af borgere. På den måde sikres, at alle tilsyn gennemføres på samme måde, og at indsamlede data kan indgå i fælles og systematisk dataopsamling for alle tilsyn. Alle spørgsmål bliver ikke nødvendigvis besvaret på det uanmeldte tilsyn. 2

3 Tilsynet den 10. november 2015: Tilsynet blev hurtigt mødt af en imødekommende gruppeleder, der gav sig tid til at tale med os og svare på spørgsmål. Centerlederen var ikke tilstede under tilsynsbesøget og vil efterfølgende blive informeret herom. Plejecentrets ledelse varetager ledelsen af to plejecentre i Kommunen og prøver derfor på, at koordinere deres tilstedeværelse og synlighed bedst muligt på begge plejecentre. Af udfordringer havde plejecentret i et ½ år oplevet en periode med tomme lejligheder og status p.t. var, at næsten alle lejligheder var udlejet. Derfor oplevede nogle i personalegruppen, at der var travlt og mange opgaver. I personalegruppen var der meget fokus på fordeling af arbejdsopgaver og at det var legalt, at nogle opgaver blev overdraget til vagtskiftet. Samtidig med at medarbejderne accepterede og anerkendte denne arbejdsform. Der har over en længere periode været stabile medarbejder og med naturlige udskiftninger af faste medarbejdere. Der var et fast og godt afløserkorpset på plejecentret, hvilket var med til at skabe et roligt miljø og balance blandt de faste medarbejdere og borgere. Det var gruppelederens opfattelse, at der som udgangspunkt var et godt arbejdsmiljø i huset, hvor medarbejdere trives og med naturlige udfordringer, som der løbende arbejdes med og udvikles på. Tilsynsførende og gruppeleder havde dialog omkring vagtplaner og der var sammenhæng af normering/faggrupper og opgavekompleksitet i det daværende døgn. De interviewede medarbejdere gav udtryk for, at de trives og var glade for arbejdspladsen trods travlhed og arbejdspres. På plejecentret var der plads til at ytre sin mening og drøftelser med ledelsen. Medarbejdergruppen var sammensat af forskellige sundhedsfaglige medarbejdere med forskellige kompetencer. Udover kerneopgaverne fik medarbejderen mulighed for, at arbejde med de kompetencer og interesseområder, som fangede medarbejderens udviklingspotentiale. En medarbejder kunne mangle faglig sparring af samme faggruppe og ikke kun med ledergruppen. Der kunne arbejdes med at udvikle introduktionskonceptet af nye medarbejdere. En medarbejder kunne mangle flere aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet såsom stolegymnastik, hvilket der allerede arbejdes på at få igangsat. Der var en rolig og afslappet atmosfære i huset. Indretningen var nogle steder præget med gamle møbler og det blev italesat, at der i femtiden blandt andet skulle arbejdes med mere fokus på en indretning. I afdelingerne og på fællesområderne var der synligt personale og alle virkede imødekommende og var i gang med forskellige arbejdsopgaver i forhold til borgerne. Borgerne virkede rolige og tilpasse. Der var generelt en rolig og imødekommende stemning i huset. En aktivitetsmedarbejder var i gang med en madlavningsaktivitet i en afdeling og i samvær og nærværd med borgerne, hvilket skabte en hyggelig og hjemmelig fornemmelse. Medarbejdere og borgere virkede til, at have en god social relation/kontakt, dialog og accept. Borgerne fremsted velsoignerede og rene i tøjet. Der var daglige aktiviteter på plejecentret. Der var synlige aktivitetskalendere og elektronisk skærme med oplysninger omkring dagligdagen på plejecentret. Der var fokus på de sociale aktiviteter, fysiske aktiviteter, sociale arrangementer og udflugter ud af huset. Plejecentret tager på en årlig ferie i sommerhus, hvor borgeren efter eget ønske har mulighed for at tilmelde sig. 3

4 Der er en fysioterapeut, en rehabiliterende medarbejder, to aktivitetsmedarbejdere og trænende visitation efter behov er tilkoblet plejecentret. Disse aktører har fokus på aktivitet, genoptræning og rehabilitering. Der er et godt tværfagligt samarbejde personalerne imellem. En stabil stab af frivillige bidrager og gør en stor indsats på plejecentret. En frivillig er tovholder for driften af de frivillige og samarbejder med centerlederen herom. Røde Kors er tilkoblet som besøgsvenner. Der er et aktivt bruger- og pårørenderåd tilkoblet plejecenter og de mødes flere gange årligt. Der kommer løbende frisør og fodterapeut ud på plejecentret, hvor borgeren har mulighed for at booke tider. Der er op til flere lokaler/rum med forskellige muligheder for aktiviteter, såsom træningsrum og aktivitetsrum. Der er fokus på den småtspisende borger og der er uddannede måltidsambassadører, der har ekstra opmærksomhed på målgruppen. Medarbejdere, måltidsambassadører og køkkenpersonalet sammenarbejder og har en tæt dialog omkring den småtspisende borger, så der bliver sammensat den rette kost. Borgeren har mulighed for ønskemad. Borgeren bliver fulgt tæt i forhold til kost og ernæring. Plejecentret leverer blandt andet mad til Toftegårdens plejecenter og Lindely ældreboliger i Vamdrup. Der er på plejecentret et åben Cafemiljø og udefrakommende er velkommen til at bestille mad og indgå i et socialt fællesskab, hvilket bliver anvendt. Der er løbende opmærksomhed i forhold til den pædagogiske tilgang i forhold til magtanvendelse. Der bliver løbende afholdt supervision med demenskonsulenterne, personalemøder, teammøder og dagligt erfaringsdeling omkring borgeren. I disse forums bliver forebyggelse og den pædagogiske tilgang til magtanvendelse drøftet. Der forebygges og arbejdes blandt andet med sansestimulering, beskrivelser i borgerens døgnrytme bliver løbende ajourført og en fælles forebyggende holdning til borgeren og dennes udfordringer. Alle de interviewede medarbejdere var klar over proceduren for indberetning af magtanvendelse. Af fokuspunkter arbejdes der p.t. med sammenhæng og overleveringsopgaver i døgnet vagter og retningslinjer. Rehabilitering, at have fokus på at guide borgeren og ikke udføre opgaven og hvordan kan medarbejderne være med til at understøtte borgerens selvhjulpenhed. Der har de sidste 1 ½ år været stor fokus på beskaffenhed af nye hjælpemidler, hvilket har gjort en stor forskel for medarbejdere og borgere. Af nye tiltag, var der igangsat et projekt med sansestimulering, med blandt andet ældreliv i lyd og billeder. Skabe nye indretninger med øer og bruge rummet med muligheder. Af værdier arbejder plejecentret ud fra trivsel blandt medarbejdere og borgere, selvhjulpenhed, respekt for hinandens forskelligheder og med udgangspunkt i den enkelte borger. Under tilsynsbesøget blev der observeret følgende fokuspunkter, hvilket der med fordel kunne arbejdes på: - Sikre sig, at de forskellige faggrupper får den rette sparring/supervision. - Videreudvikling af introduktionsprogram til nye medarbejdere. 4

5 Under tilsynsbesøget blev der observeret følgende, hvilket der bedes handles på. Handlepunkter: 1. Tilsynsførende observerede på gange/fællesområder nogle steder snavsede gulve. 2. Tilsynsførende observerede kontordør stod åbent uden tilstedeværende medarbejder, hvor personfølsomme oplysninger/medicinlister lå frit fremme. Døre til kontorer/kopirum med personfølsomme oplysninger skal være aflåste. 3. Tilsynsførende observerede på to åbne kontormiljøer uden tilstedeværende medarbejder, hvor personfølsomme oplysninger/kørelister lå frit fremme. Kørelister skal opbevares fortroligt. Konklusioner på interviews med borgere på det uanmeldte tilsyn på Plejecenter Kongsbjerghjemmet: Boligforhold de fysiske rammer for hverdagen Boligerne lever stort set op til borgernes forventning i forhold til størrelse og indretning. Det har været muligt at flytte de møbler og øvrig indbo med, som giver værdi for den enkelte borger. Hjælpen efter servicelovens 83 Borgerne oplever, at de får den hjælp og pleje de har behov for. Borgerne oplever generelt, at medarbejderne har den nødvendige tid. Den sociale trivsel Borgerne deltager efter interesse og behov. Borgerne oplever, at der er mange forskellige sociale aktiviteter i dagligdagen. Forplejningen Borgerne er generelt tilfredse med maden. Borgerne oplever, at maden serveres indbydende og i de ønskede omgivelser. Kultur og socialt miljø, herunder dialog med medarbejderne Borgerne oplever, at dialogen er ligefrem og åben. Borgerne er tilfredse med omgangstonen på plejecentret. 5

6 Aktivitet og træning Borgerne oplever en generel tilfredshed med de fælles fysiske aktiviteter og vedligeholdelsestræning der er i hverdagen. Borgerne oplever, at der iværksættes træning, hvis behovet opstår. Rengøringsstandarden Borgerne oplever tilfredshed med rengøringen af egen bolig og fællesarealerne. Konklusion på kvalitetssikring af sagsbehandlingen: Der er foretaget stikprøvekontrol af Plan jævnfør Servicelov (døgnrytme) ved 6 borgere. Døgnrytmerne er udfyld på en måde, at det er muligt at sikre at hjælpen gives efter borgernes ønsker og behov. Dog mangler der beskrivelser af den praktiske hjælp, som borgerne modtager i 5 ud af de 6 døgnrytmer. Der er sammenhæng mellem Døgnrytme Sagsbehandlingen og Bevilling af ydelser. 6