Emotioner og læring. Simon Nørby, cand. psych., ph.d. Institut for Læring

Transkript

1 Emotioner og læring Simon Nørby, cand. psych., ph.d. Institut for Læring

2 Program Oversigt Generelt om affekt Affekt og hukommelse Affekt, beslutningstagning og problemløsning Afsluttende overvejelser Tid 13:30-14:30

3 Generelt om affekt

4 Beskrivelser af emotioner Affekt Paraplybetegnelse for emotioner, følelser og humør (dog definitionsproblemer). Forskellige niveauer Enige om at emotioner kan beskrives på (eks.: frygt): Et mentalt niveau fx tanker relateret til fare Et kropsligt niveau fx sveden og hjertebanken Et adfærds niveau fx afværgende bevægelser Skelnen mellem emotioner Også enighed om at emotioner kan adskilles via (eks.: frygt): Arousal og valens fx intenst negativ Meningsindhold - fx tanker om livsfare Handlingstendenser fx tendens til flugt

5 Teorier om emotioner Basale emotioner Teorier Mange forskellige. Man kan skelne mellem tre grupper af teorier: Basale emotioner En mindre mængde medfødte og kvalitativt forskellige emotioner, der findes i alle kulturer (se Ekman, 1999). Dimensionelle teorier Emotioner klassificeres i forhold til dimensioner (typisk valens og arousal) (se fx Rolls, 1999). Appraisal teorier Emotioner baseret på fortolkning og (ofte automatisk) tænkning (se Scherer et al., 2001). Temaer - Betydningen af 1. krop vs. hjerne, 2. kognition og 3. arv vs. miljø. En dimensionel tilgang En appraisal tilgang Jeg er dygtig Andre beundrer mig Folk kan lide mig

6 Før: Emotioner bør ikke studeres Praktiske vanskeligheder Emotioner har været svære at manipulere og måle systematisk. Tilsyneladende ulogiske I konflikt med forestillingen om mennesket som en computer. Irrationalitet Emotioner forstyrrer effektiv tænkning og problemløsning.

7

8 Nu: Emotioner skal studeres Fylogenese Naturgivet rationalitet og adaptiv handlen (fx overlevelse og tilknytning) (Öhman & Wiens, 2003). Ontogenese Orden og fokus i tænkning og beslutningstagning (Evans & Kruse, 2004). Hjerneskade Skade på orbitofrontal kortex giver nedsat affekt og forringet beslutningstagning (Damasio, 1994).

9 En meta-analyse Emotionel bearbejdning foregår mange steder i hjernen, både subkortikalt og kortikalt Emotionel bearbejdning er knyttet til kognitiv/intellektuel bearbejdning Svært (men ikke umuligt) at relatere specifikke emotioner til bestemte lokalisationer. Phan et al., 2002

10 Affekt og hukommelse

11 God hukommelse Kvantitet Bedre (kvantitativ) erindring af emotionelle vs. neutrale begivenheder i laboratoriet og det virkelige liv. Det her vil vi huske resten af livet! Ord (fx Altarriba & Bauer, 2004) Billeder (fx Bradley et al., 1992) Autobiografi (se Brown & Kulik, 1977) Kvalitet Emotionelle oplevelser erindres ofte klart og detaljeret (fx Bywaters et al., 2004; Comblain et al., 2005). Permastore? Eksempler på at meget gamle emotionelle oplevelser huskes korrekt (se Berntsen & Thomsen, 2005).

12 Evolutionær og psykologisk baggrund Fylogenese - Evolutionært væsentligt at huske emotionelle situationer. Tilknytning, reproduktion og overlevelse. Selektion - Individer selekteret på baggrund af deres evne til at huske emotionelle situationer (fx truende og afskyvækkende situationer). Ontogenese - Emotionelle erindringer signifikante på det personlige niveau. Vigtige for identitet og selvforståelse. Jeg glæder mig til at fortælle denne historie igen og igen Opmærksomhed - Emotionelle stimuli har bearbejdnings-prioritet, der er forøget koncentration og dyb bearbejdning (Compton, 2003). Opretholdelse - Emotionelle oplevelser er særlige og genkaldes/genfortælles ofte, hvorved konsolideringen påvirkes (Zeelenberg et al., 2006).

13 Et eksempel

14 Et eksempel I det følgende bliver vist en række farver med ord påskrevet. Jeres opgave er at benævne farverne så hurtigt som muligt uden at sige dem højt! I skal ignorere ordene og koncentrere jer om at nævne farverne.

15 tæppe

16 fugl

17 incest

18 plante

19 skuespil

20 hårfarve

21 kræft

22 album

23 myre

24 blodbad

25 Emotional stroop task Det foregående var et eksempel på en såkaldt emotionel stroop opgave. Bemærk forskel i reaktionstid mht. tilfælde hvor der var neutrale og emotionelle ord. Emotionelle ord fanger opmærksomheden og forstyrrer farvebenævnelsen. Angst relateret til langsom farvebenævnelse (negativ bias) (se Hugdahl & Stormark, 2003).

26 Neural baggrund Amygdala og non-deklarativ hukommelse Mennesker Fx implicit hukommelse hos amnestisk kvinde udsat for tegnestift (Claparede, 1911). Rotter Fx manglende frygtbetingning hos rotter med skade på amygdala (LeDoux, 2000). Amygdala og deklarativ hukommelse Opmærksomhed Automatisk registrering af emotionelle stimuli (påvirker hippocampus og PFK). Signalstoffer Neurotransmittere (fx kortisol) hjælper med langtidserindring (Hamann, 2001). Amygdala Amygdala Hippocampus Frigivelse af stress hormoner (adrenalin, kortisol) Aktivering af det sympatiske nervesystem

27 Anden neural baggrund OFK og emotionel arbejdshukommelse? Affektiv omskiftelighed Reagerer på skiftende belønningsbetingelser (Rolls, 1999). Emotionel arbejdshukommelse? Kortvarig vurdering og repræsentation af stimulis belønningsværdi. Orbitofrontal kortex OFK og emotionel langtidshukommelse? Højniveaukognition Lagrer sammenfald mellem begivenheders karakteristika og emotioner (Damasio, 1994). Emotionel langtidshukommelse? Husker den emotionelle reaktion tidligere knyttet til bestemt situation.

28 Humør og hukommelse Humørafhængig genkaldelse Erindring foregår bedst, når humøret er det samme som under indkodning. Kontekstafhængigighed Humørafhængig erindring er et eksempel på indkodningsspecifitets-princippet (jvnf. også transfer). Humørkongruent genkaldelse Der fokuseres på materiale der er i overensstemmelse med det aktuelle humør. Kvantitet Man erindrer og tænker primært på det der svarer til humøret. Kvalitet Humøret påvirker kvalitativt den måde man husker og tænker på. Humørkongruent erindring Et mere solidt fænomen end humørafhængig erindring (jvnf. depression) (Forgas, 1999).

29 Yderligere om affekt og hukommelse Specifikke emotioner Forskning fokuseret på affekt på et generelt plan og uklart om erindring påvirkes forskelligt af distinkte emotioner (se Levine & Pizarro, 2004). Moderat og intens affekt Enighed om hukommelsesforbedrende effekt af først- men ikke sidstnævnte (fx van der Kolk & Fisler, 1994 mod McNally, 2003). Yerkes-Dodgsons lov Almindelige mekanismer? I hvilken grad kan den emotionelle effekt forklares via ordinære mekanismer som nyhedsværdi og træning (see McCloskey et al., 1988)?

30 Affekt, beslutningstagning og problemløsning

31 Effektiv beslutningstagning/problemløsning? Ældre teorier Mennesker tænker tingene logisk igennem før de ender med optimale og perfekte valg (von Neumann & Morgenstern, 1944). Ressourceproblemer At tænke tingene grundigt igennem og tage optimale beslutninger kræver overskud, tid og adgang til en masse information. Hvordan effektivitet? Et problem har været at forstå hvordan beslutningstagning/problemløsning kan foregå hurtigt og effektivt uden meget bevidst tænkning. Adaptiv redskabskasse En løsning er at forstå beslutningstagning/problemløsning som baseret på tommelfingerregler og intuition (se Gigerenzer & Selten, 2001)). Emotioner Emotionerne er en del af vores adaptive redskabskasse. Disse kan indirekte eller direkte lægges til grund for hurtig beslutningstagning og problemløsning.

32 Affekt og fortolkningsramme Når man tager en beslutning sker det indenfor en fortolkningsramme, hvor man vurderer situationen og de muligheder der er i denne (fx sandsynligheder). Affekt kan påvirke den måde man generelt vurderer og bearbejder information på. Ens vurderinger bliver farvet af følelser og humørtilstande. En person der er under indflydelse af affekt vil blive affektivt primet, d.v.s. have forøget tilgang til kognitivt materiale der modsvarer den aktiverede affekt (Bower, 1983).

33 Affekt og fortolkningsramme Kvantitet Man erindrer og tænker på ting der er i overensstemmelse med ens følelser og humør. Når man fx er i godt humør husker man primært sine succesoplevelser. Kvalitet De følelser og det humør der aktuelt præger en påvirker den måde man foretager vurderinger på: Positiv affekt Signalerer at situationen er tryg og uproblematisk. Tillid til eksisterende viden men samtidig mulighed for kreativitet og åbenhed (Fredrickson, 2001; Isen, 1999). Negativ affekt Signalerer at situationen er problematisk og at der er behov for en indgående analyse af aktuelle vanskeligheder og problemer (fx Bless, 2000). Depressiv realisme.

34 Affekt og beslutningstagning Beslutningsgrundlag Emotioner kan direkte lægges til grund for beslutninger/valg. Emotioner som eksplicit information (the affect-as-information hypothesis) En følelse bruges som tommelfingerregel og lægges direkte til grund for et valg (Clore et al., 2001) Emotioner som motivation Emotioner kan virke motiverende og skabe incitamenter til at forfølge bestemte tanker/valg (fx Mameli, 2004). Før-bevidst sortering Emotioner kan udenom opmærksomheden begrænse mængden af alternativer der overvejes (fx Damasio, 1994). Valg der tidligere har givet bagslag frasorteres automatisk.

35 Affekt og beslutningstagning I det følgende skal ideen om at vi foretager en før-bevidst sortering i mængden af alternativer gennemgås. Antonio Damasio Bag denne ide befinder sig den såkaldte teori om somatiske markører der er udarbejdet af Antonio Damasio. Når emotioner karakteriseres som rationelle henvises der omtrent altid til teorien om somatiske markører.

36 Affekt og beslutningstagning (..,) forestil dig, at før du anvender nogen som helst form for lønsomhedsanalyse på præmisserne, og før du ræssonerer dig frem til problemets løsning sker noget ret vigtigt: Når du, om end flygtigt, kommer i tanke om om det dårlige resultat i forbindelse med en given reaktionsmulighed, får du en ubehagelig følelse. Eftersom følelsen vedrører kroppen, har jeg givet fænomenet den tekniske betegnelse somatisk tilstand ( soma er græsk for krop), og da den markerer et billede, har jeg kaldt den markør. ( ) Hvad udretter den somatiske markør? Den gør opmærksom på det negative resultat, en given handling kan medføre, og fungerer som et automatiseret alarmsignal, der siger: Pas på fremtidige farer, hvis du vælger den mulighed, der fører til dette resultat. Signalet kan føre til at du øjeblikkeligt afviser den negative handlekurs og derfor træffer et valg mellem andre alternativer. Det automatiserede signal beskytter dig uden videre mod fremtidige tab og giver dig mulighed for at vælge mellem færre alternativer. Der er stadig mulighed for at gøre brug af lønsomhedsanalyse og egentlig deduktiv kompetence, men først efter at det automatiserede trin har bevirket en drastisk reduktion af antallet af valgmuligheder. (Damasio, 1999, 188-9)

37 Affekt og beslutningstagning (..,) forestil dig, at før du anvender nogen som helst form for lønsomhedsanalyse på præmisserne, og før du ræssonerer dig frem til problemets løsning sker noget ret vigtigt: Når du, om end flygtigt, kommer i tanke om om det dårlige resultat i forbindelse med en given reaktionsmulighed, får du en ubehagelig følelse. Eftersom følelsen vedrører kroppen, har jeg givet fænomenet den tekniske betegnelse somatisk tilstand ( soma er græsk for krop), og da den markerer et billede, har jeg kaldt den markør. ( ) Hvad udretter den somatiske markør? Den gør opmærksom på det negative resultat, en given handling kan medføre, og fungerer som et automatiseret alarmsignal, der siger: Pas på fremtidige farer, hvis du vælger den mulighed, der fører til dette resultat. Signalet kan føre til at du øjeblikkeligt afviser den negative handlekurs og derfor træffer et valg mellem andre alternativer. Det automatiserede signal beskytter dig uden videre mod fremtidige tab og giver dig mulighed for at vælge mellem færre alternativer. Der er stadig mulighed for at gøre brug af lønsomhedsanalyse og egentlig deduktiv kompetence, men først efter at det automatiserede trin har bevirket en drastisk reduktion af antallet af valgmuligheder. (Damasio, 1999, 188-9)

38 Affekt og beslutningstagning Teorien om somatiske markører Emotioner (somatiske markører) fungerer som bias i uoverskuelige situationer. Emotionelle konsekvenser af tidligere valg erindres. Særlige kropslige signaler i relation til negative erfaringer. Alternativer der har givet bagslag i fortiden fravælges automatisk. Beslutningsrummet indsnævres automatisk og udenom bevidstheden.

39 Affekt og beslutningstagning Iowa Gambling Task (Bechara et al., 1996) 4 bunker med kort. Alle kort giver både gevinst og tab. Forsøgspersonerne skal maksimere deres indkomst. To dårlige / to gode bunker. Forskellig fordeling af tab/gevinst. Tilsyneladende uigennemskuelig logik og brug af intution.

40 Affekt og beslutningstagning Kropslig feedback (Bechara et al., 1997) Vælger fordelagtigt før de ved hvorfor. Forudgribende GSR og hjerterytme. Forskellig kropsrespons i forhold til dårlige og gode bunker. Lærer spillets logik ved at anvende emotioner?

41 Affekt og beslutningstagning De somatiske markører menes at være baseret på funktionen af den orbitofrontale kortex. Personer med skade i OFK klarer sig dårligt på IGT. De har samtidigt færre emotioner og træffer generelt dårlige beslutninger. Orbitofrontale kortex Den følelsesfulde orbitofrontale kortex menes at kommunikere med den logiske og strategiske dorsolaterale præfrontale kortex. Dorsolaterale PFK

42 Affekt og beslutningstagning Kritik af empirisk grundlag for somatiske markører Eksplicit og bevidst viden tidligt i Iowa Gambling Task (Maia & McCLelland, 2004) Personer med ren autonom skade klarer sig bedre end normale forsøgspersoner (Heims et al., 2004)! Ændret fordeling af størrelse af belønning giver stort GSR i relation til gode bunker (Tomb et al., 2002)

43 Affekt og beslutningstagning De netop skildrede fund modbeviser ikke teorien om somatiske markører, men problematiserer de oprindelige fortolkninger af de klassiske studier. Ikke nogen tvivl om at emotioner og følelser påvirker vurdering og beslutningstagning, men dette er ikke nødvendigvis gennem somatiske markører.

44 Hvornår påvirker affekt beslutningstagning og problemløsning?

45 Affektinfusions-modellen (the Affect Infusion Model) (Forgas, 2000) Affektinfusions-modellen klargør hvornår affekt influerer kognitive fænomener som vurdering og beslutningstagning. Affektinfusion indebærer at vurderinger og beslutninger præges af den oplevede affekt på en affektkongruent måde. Den informationsbearbejdningsstrategi der anvendes antages at have betydning for hvorvidt affekt øver indflydelse på kognitive processer. Affektinfusion menes at forekomme når mennesker anvender åben, generativ og konstruktiv informationsbearbejdning. Affektinfusion menes ikke at forekomme, når mennesker anvender simple, målrettede eller motiverede bearbejdningsstrategier.

46 AIM-modellen Vurderingsobjekt Objektets karakteristika -familiaritet -typiskhed -kompleksitet Personens karakteristika -personlig relevans -motivationelle mål -affektiv tilstand -kognitiv kapacitet Situationens karakteristika -behov for akkuraritet -adgang til kriterier -social ønskværdighed Direkte tilgang Motivationel Heuristisk Substantiv (krystalliseret) fuld søgning dirigeret søgning stereotypificering? (mål-styret) delvis søgning dirigeret søgning humør-regulering? (simplificeret) delvis søgning åben søgning affekt-som-information? (udvidet) fuld søgning åben søgning affekt-priming? AIM-modellen (Bower & Forgas, 2000, 137)

47 Modifikation af AIM-modellen Ifølge AIM-modellen kan affekt påvirke heuristisk og substantiv kognitiv bearbejdning. Om affekten influerer den kognitive bearbejdning afhænger dog af bevidstheden omkring og vurderingen af affekten (Schwartz & Clore, 1983).

48 Afsluttende overvejelser

49 Konklusion Godt læringsudbytte studerende engagerer sig følelsesmæssigt i undervisning. Emotionerne styrker opmærksomheden og forbedrer lagringen af erindringer. Emotionerne maksimalt af moderat styrke såfremt erindringen skal påvirkes positivt. Emotioner er rationelle fænomener fordi de skaber orden i kaos. Kan påvirke vurderings- og fortolkningsrammen kvantitativt og kvalitativt. Direkte grundlag for beslutninger som information, motivation og via før-bevidst sortering.

50 Konklusion Et problem er at finde ud af hvornår emotioner har en konstruktiv vs. destruktiv rolle. Emotionerne skal være fremkaldt af det emne der arbejdes med og ikke ekstern situation. I mange situationer supplerer logik og emotionel intuition hinanden. Undervisning kan drage fordel af emotioner Casebaseret undervisning Identifikation og brugerperspektiv. Kontroversielle problemstillinger Oplæg til holdningsprægede debatter.

51 Spørgsmål På hvilken måde og i hvilket omfang påvirker affektive fænomener læring? Kan man bruge emotioner konstruktivt i en læringssituation? Hvordan kan man forstå forholdet mellem basale og afledte (sekundære) emotioner og følelser?

52 Litteratur Bless, H. (2000): The Interplay of Affect and Cognition i Forgas, J.P. (red.): Feeling and Thinking The Role of Affect in Social Cognition, Cambridge University Press, New York Cannon, W.B. (1927): The James-Lange theory of emotion: a critical examination and an alternative theory. American Journal of Psychology, 39, Christie, I. C. & Friedman, B. H. (2004): Autonomic specificity of discrete emotion and dimensions of affective space: a multivariate approach, International Journal of Psychophysiology, 51 (2), Damasio, A. R. (1999): The Feeling of What Happens: Body and Emotion in the Making of Consciousness, Harcourt Brace & Company, New York Damasio, A.R. (1994): Descartes Error - Emotion, Reason, and the Human Brain, G.P. Putnam s Sons, New York Ekman, P. (1999): Basic Emotions i Dalgleish, T. & Power, M.J. (red.): Handbook of Cognition and Emotion, John Wiley & Sons, Chichester Isen, A.M. (1999): Positive Affect i Dalgleish, T. & Power, M.J. (red.): Handbook of Cognition and Emotion, John Wiley & Sons, Chichester James, W. (1884): What is an Emotion, Mind, 9, Lazarus, R.S. (1999): The Cognition-Emotion Debate: A bit of History i Dalgleish, T. & Power, M.J. (red.): Handbook of Cognition and Emotion, John Wiley & Sons, Chichester McNally, R.J. Acute Responses to Stress Psychological Mechanisms in Acute Response to Trauma. I: Biological Psychiatry 53 (2003A), s Packard, M.G. & Cahill, L. Affective modulation of multiple memory systems. I: Current Opinion in Neurobiology 11 (2001), s Phan, K.L., Wager, T., Taylor, S.F. & Liberzon, I. (2002): Functional Neuroanatomy of Emotion: A Meta-Analysis of Emotion Activation Studies in PET and fmri, NeuroImage, 16, Scherer, K.R., Schorr, A. & Johnstone, T. (red.) (2001): Appraisal Processes in Emotion Theory,Methods, Research, Oxford University Press, New York Schwartz, N. & Clore, G.L. (1983): Mood, misattribution, and judgments of weel-being: Informative and directive functions of affective states, Journal of Personality and Social Psychology, 45, Schwartz, N. (1990): Feelings as information: Informational and motivational functions of affective states i Higgins, E.T. & Sorrentino, R.M. (red.): Handbook of motivation and cognition:foundations of social behavior: Vol. 2, Guilford Press, New York Tooby, J. & Cosmides, L. (1990): The past explains the present: emotional adaptions and the structure of ancestral environments, Ethology and Sociology, 11, Zajonc, R.B. (1980): Feeling and thinking: preferences need no inferences, American Psychologist, 35,

53 Andre væsentlige strukturer Anterior cingula - Opdelt i en dorsal kognitiv og en rostral/ventral emotionel del. Aktiv i ukendte, usikre, krævende og/eller konfliktfyldte situationer (Ochsner & Barret, 2001) (fx når fejl begås og når folk lyver). Dorsolateral præfrontal kortex - Arbejdshukommelse. Repræsentation af emotioners semantik. Venstre- og højresidig aktivering knyttet til henholdsvis positiv og negativ affekt (Davidson & Irwin, 1999). Ventrale striatum Relateret til lyst, positive emotioner og afhængighed (nucleus accumbens; dopamin) (Burgdorf & Panksepp, 2006).

54 Emotionelle hjerneområder, læring og pædagogik Logisk og regel-baseret tænkning lader til at være tæt knyttet til emotionel og intuitionsbaseret tænkning, d.v.s. der kan forekomme et tæt sammenspil mellem disse problemløsningsformer i praksis. Bemærkelsesværdigt at emotionel bearbejdning (i orbitofrontal kortex) er anatomisk tæt knyttet til kognitiv logisk/formel bearbejdning (i dorsolaterale PFK). Bemærkelsesværdigt at der også lader til at være et tæt sammenspil mellem emotionelle og kognitive områder i en anden del af PFK, nemlig anterior cingula. Læringsrelevante negative emotioner som vrede og angst sandsynligvis knyttet til aktivitet i amygdala og højresidig aktivitet i DLPFK. Læringsrelevante positive emotioner som nysgerrighed og interesse sandsynligvis knyttet til aktivitet i ventrale striatum og venstresidig aktivering af DLPFK. En konkret emotionel episode vil dog involvere aktivitet i og interaktion mellem mange områder i hjernen såsom fx: En central interaktion foregår mellem præfrontal kortex og gamle emotionelle områder såsom amygdala. Voldsomme emotioner og koncentrationsproblemer i teenageårene kan skyldes at PFK endnu ikke er i stand til at regulere aktiviteten i OFK og amygdala på en passende måde.