Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Transkript

1 Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag Købmagergade 44, lok. 1

2 Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september Hjernen og metoder 3) 24. september Historie og problemløsning 4) 1. oktober Problemløsning og skemata 5) 8. oktober Opmærksomhed 15. oktober Efterårsferie 6) 22. oktober Neglekt og Transmitterstoffer 7) 29. oktober Hukommelse 8) 5. november Lateralisering i hjernen 9) 12. november Frontallapperne og styringsfunktioner 10) 19. november Emotioner 11) 26. november Affektive lidelser 12) 3. december Bevidsthed

3 Emotioner (følelser) Hvad er emotioner? Hvad betyder det, når vi siger, at vi har følelser? Har emotioner en funktion? Hvordan opstår emotioner i hjernen? Føler alle mennesker de samme ting? Har alle de samme ansigtsudtryk, når de oplever følelser?

4 Kognition og emotion Kognitionspsykologien domineret af computeranalogien fokus på informationsprocesseringsmodeller Fleste kognitionspsykologer har valgt at ignorere emotioner - holder fp s emotioner konstante (?) Gardner (1985): emotioner er en faktor, som may be important but whose inclusion would unnecessarily complicate the cognitive-scientific efterprise Men pga. konstant interaktion ml. emotioner og kognition voksende opmærksomhed på emotioner

5 Har emotioner en funktion? Det traditionelle syn Emotioner har en negativ funktion De forstyrrer den rationelle tanke Det moderne syn Emotioner spiller en vigtig rolle i tankeprocesser Fx problemløsning Jf. Phineas Gage og EVR

6 Somatiske markører gut feeling (Damasio, 1994) Tænkning og emotion kan ikke skilles ad Emotionel evaluering af handlingers konsekvenser bestemmende for beslutninger Somatiske markører = kropslige fornemmelser der afspejler de følelsesmæssige konsekvenser af handlemuligheder, og dermed hjælper os til at vælge uden (tidskrævende) rationel overvejelse

7 Aftenens program Hvad er emotioner og kan de måles? Emotionsteorier Hvordan producerer hjernen emotioner? Emotionelle ansigtsudtryk Universelle eller kulturspecifikke Ansigtsudtryk og løgne

8 Aftenens program Hvad er emotioner og kan de måles? Emotionsteorier Hvordan producerer hjernen emotioner? Emotionelle ansigtsudtryk Universelle eller kulturspecifikke Ansigtsudtryk og løgne

9 Hvad er emotioner?

10 Definition af emotioner en akut ændret tilstand som har sin oprindelse i en psykologisk situation, som sætter begivenheder i relation til det som er vigtigt for os, som får os til at handle og giver os en struktur for vores omgang med andre personer og som giver sig til kende dels i vores egen oplevelse, dels i kropslige ændringer (Oatley & Jenkins 1996) En relativt kortvarig, men intens oplevelse (modsat humør, som varer længere og er mindre intens)

11 Grundlæggende emotioner 6 grundlæggende emotioner som oprindeligt tjente til individets og artens overlevelse: Glæde: motiverer os til at opsøge den Frygt: motiverer os til at undgå/ flygte fra trusler Vrede: når vi forhindres i at opnå et mål/ hvis andre overtræder normer Sorg: pga. ufrivillig, vedvarende adskillelse. Mildere form (ked af det) når vi begår fejl/ tvinges til at gøre noget mod vores vilje Afsky: får os til at fjerne os fra fordærvet mad Overraskelse: hvor vi møder noget uventet

12 Komplekse (sammensatte) emotioner Tjente ikke i deres oprindelse til overlevelse men omfatter selvet i relation til social sammenhæng Oprindelse hos højere aber (Oatley & Jenkins 1996) 2 grupperinger baseret på: Taknemmelighed: fremmer andres ønske om at gengælde, grundlag for fællesskab og venskab = prototype samfund er baseret på Skam, skyld, generthed: oprindelse i underkastelse, tjener til fredelig sameksistens i den sociale gruppe

13 Kan vi måle emotioner? Emotioner er umiddelbare Men som vi så ved fra definitionen, er det ret svært at måle direkte Vi kan dog måle det indirekte gennem arousal

14 Fysiologisk aktivering af kroppen Arousal Afspejles i ændring i ion-balancen i svedsekretionen GSR apparatet

15 GSR og gambling Bechara et al 1997

16 Løgndetektoren GSR-apparatet/ løgndetektoren kan ikke måle selve løgnen men kan afsløre emotionel arousal ved kritiske spørgsmål Hvis en mistænkt præsenteres for kritiske spørgsmål, vil den uskyldige have samme GSR respons som ved harmløse spørgsmål - men den skyldige vise større respons Med mindre den skyldige er psykopat...

17 Et lille forsøg 2 personer: 1 forsøgsleder og 1 løgner Løgner: elektroder på håndflade, tænk på tal mellem 1-10, skriv det ned uden at vise det til andre Forsøgsleder: siger tal 1-10 og noterer GSR udsving gentag tal, som førte til største udsving og noter igen udsving... Og afslør løgneren!

18 Aftenens program Hvad er emotioner og kan de måles? Emotionsteorier Hvordan producerer hjernen emotioner? Emotionelle ansigtsudtryk Universelle eller kulturspecifikke Ansigtsudtryk og løgne

19 Emotioners 3 komponenter 1. Fysiologisk arousal 2. Motorisk aktivitet 3. Subjektiv oplevelse Forskellige teorier om emotioners natur afviger især fra hinanden ved hvordan de beskriver forholdet ml. de tre komponenter

20 Emotionsteorier Folkepsykologi James-Lange (1884/1885) Cannon-Bard (1927) Schachter-Singer (1962)

21 Folkepsykologisk forklaring Stimulus EmotionArousal Fight Flight Freeze Stimulus Flygt Frygt!!!

22 James-Lange Stimulus Arousal Emotion Stimulus Flygt Frygt!!!

23 Problemer ved James-Lange Hvordan kan samme arousal give anledning til specifikke emotioner? Mit hjerte banker & jeg sveder i håndfladerne En tiger FARE!!! Løb!!! En afgrund FARE!!! Stop!!! En pige Kærlighed? Motion Emotion??? Forsøg med adrenalin kolde følelser (Marañon 1924) Kropslige reaktion altså ikke nok i sig selv Cannon (1927): nerve og kirtelsekretion for langsom til at forklare emotioners umiddelbarhed

24 Cannon-Bard Stimulus Arousal Emotion Flygt Stimulus & Frygt!!!

25 Problemer ved Cannon-Bard Kan ikke forklare kun beskrive: korrelation fremfor kausalitet Dualismen problematisk, da emotioner dermed ikke spiller nogen rolle (emotion som epifænomen) men kritikken af James-Lange kan ikke afvises

26 Schachter-Singer Stimulus Arousal Tolkning Emotion Stimulus Appraisal Flygt Frygt!!!

27 Schachter-Singer: empirisk støtte Forsøgspersoner (fp) fik adrenalin intravenøst 1/2 fik korrekt info om effekten og anden 1/2 at det var vitaminer Fp ventede i venteværelse før synstest 1. Vred skuespiller i venteværelset 2. Euforisk skuespiller i venteværelset De korrekt informerede: fik mindre emotionel reaktion de tilskrev kropslige reaktioner adrenalinen De misinformerede blev hhv. mere vrede og mere glade de tilskrev kropslige reaktioner de eksterne faktorer

28 Schachter-Singer: empirisk støtte Fp på konditionscykel Fp skulle derefter diskutere nogle emner med anden fp (skuespiller) i andet rum over højtaler. Den anden fp gav milde elektriske stød for at angive uenighed i holdninger 1/2 skulle diskutere kun få min efter træning (høj puls) og 1/2 længere tid efter (puls nede) Fp med høj puls mest aggressive i deres respons (gav højere stød tilbage) dvs. øget arousal tolkes som reaktion på stød vrede

29 Rosenzweig et al. (2002)

30 Aftenens program Hvad er emotioner og kan de måles? Emotionsteorier Hvordan producerer hjernen emotioner? Emotionelle ansigtsudtryk Universelle eller kulturspecifikke Ansigtsudtryk og løgne

31 Neuropsykologisk forklaringer Papez (1937) MacLean (1949, 1952) Zajonc (1980, 1984) Lazarus (1981, 1984) Le Doux (1996) Damasio (1999)

32 Gamle ideer Papez (1937): stimuli transmitteres samtidigt gennem thalamus til cortex og gennem den limbiske ring og derfra til cortex, hvilket giver den emotionelle farvning MacLean (1949, 1952): 3 hierarkiske niv. i hjernen: de nyere øver indflydelse over ældre dele, men disse er stadig grundlag for de artsspecifikke adfærdsformer, de blev udviklet til

33 Zajonc (1980) Affective primacy hypothesis Affektiv bearbejdning af stimuli kan ske uafhængigt af/ uden kognitive processer Affektiv processering hurtigere end kognitiv processering Den første affektive processering af stimulus anderledes end senere kognitiv bearbejdning (positiv affektiv reaktion på tidligere præsenterede stimuli) Forsøg: kort (ubevidst) præsentation af stimuli mens fp udførte en opgave bagefter genkendte fp ikke disse stimuli men foretrak dem alligevel fremfor nye stimuli mere exposure effect

34 Lazarus Kognitiv Vurdering Førsteordensvurdering - om situationen (fx positiv, stressende, irrelevant) Andenordensvurdering - om individets ressourcer til at cope med situationen Revurdering - om individet i situationen (monitorering af situationen og coping strategier) Emotioner ikke bare rationelle men nødvendige for vores overlevelse Forsøg: film om smertefuld operation kognitiv vurdering påvirkede emotioner (fx benægtelse af smerter, intellektualisering mindre emotionel reaktion)

35 Le Doux Laver en syntese af Zajonc og Lazarus Der er ganske simpelt to ruter Low road & High road Info direkte til amygdala som forbereder organismen til handling på mere detaljeret info via langsom rute gennem cortex

36 Le Doux fortsat Et hurtigt kredsløb: thalamus amygdala uden om cortex Analyse baseret på simple aspekter ved stimulus (1) Et langsomt kredsløb: thalamus cortex amygdala Omfattende analyse af sensorisk info (2, 3, 4)

37 Aftenens program Hvad er emotioner og kan de måles? Emotionsteorier Hvordan producerer hjernen emotioner? Emotionelle ansigtsudtryk Universelle eller kulturspecifikke Ansigtsudtryk og løgne

38 Er emotionelle udtryk universelle?

39 Darwins universalitets-hypotese Interesse i ansigtsudtryk har rødder i Darwins hypotese: alle menn. har ét sæt ansigtsudtryk som afspejler vores forfædres tilpasningsmønstre Darwin lavede et af de første tværkulturelle studier: sendte spørgeskemaer til kolleger i Europa og missionærer i Fjernøsten de gav i deres svar mange eksempler, der tydede på nogle universelle ansigtsudtryk Disse beviser dog kun af anekdotisk værdi indtil metodologisk stærkere eksperimenter i 1960erne

40 Ekman og kollegers tværkulturelle forskning Billeder af amerikanske skuespillere som udtrykte glæde, sorg, vrede og frygt vist til stammefolk i Ny Guinea Stammefolk blev bedt om at bestemme emotionerne De var ret gode til at genkende amerikanernes emotionelle udtryk

41 Ansigtsudtryk

42 Ekman fortsat Stammefolk bedt om at vise ansigtsudtryk passende til prototypiske situationer (glæde ved en vens tilbagevenden, sorg ved et barns død...) Fotografier vist til amerikanere som skulle bestemme emotionerne Amerikanerne var også ret gode til at identificere de emotionelle udtryk

43 Ny Guinea (1967)

44 Kulturelt universelle?

45 Paul Ekman Universelle emotioner Glæde Sorg Vrede Væmmelse Frygt Overraskelse 43 muskler kan kombineres til over forskellige udtryk

46 Kulturelle variationer i ansigtsudtryk Der er kulturforskelle i forhold til hvilke ansigtsudtryk vi viser i sociale sammenhænge Forsøg: amerikanske og japanske fp ser dokumentarfilm med grusomme scener (Ekman 1972, 1977) Alene: samme ansigtsudtryk (væmmelse) Interviewet bagefter: samme ansigtsudtryk Interview under film: japanere mere høfligt smilende end amerikanere Vi søger ubevidst at leve op til kulturelle regler for, hvilke følelser vi giver udtryk for i sociale sammenhænge kan i en vis grad kontrollere dette (japansk høflighed værdi om interpersonel harmoni i japansk kultur)

47 Hvorfor vi smiler når vi er glade... Kommunikation: ansigtsudtryk = beskeder til andre om, hvilke handlinger vi vil udføre eller ønsker andre udfører Fx er ansigtsudtryk ikke uundgåelige resultater af en bestemt emotion: fx olympiade guldmedaljevindere Flest ansigtsudtryk når vi er sammen med andre, især ved øjenkontakt Fx video alene eller med anden (eller når man tror, der er en anden der ser samme video i andet rum) højere grad af ansigtsudtryk (Fridlund 1991) - tilskuer effekt

48 Ægte og falske smil Forskellige neurale mekanismer for ægte vs. påtagede smil: limbisk-cortikal vs. blot cortikal aktivitet Patienter med blodprop som har givet infarkt i ansigtets repræsentation i motor cortex - halvsidig lammelse i underansigt: Bed pt om at smile: kun halvt smil (kommando til villet smil fra motor cortex) Sig vittighed: helt smil (spontant smil aktiveres af evolutionært mere primitivt system via limbisk system og basalganglierne)

49 Ekman og løgnens psykologi Vi har ikke meget kontrol over vores arousal men hvad med resten af kroppen Vi kan godt vise ansigtsudtryk, der vidner om andre følelser end dem vi virkeligt har... Mikro-udtryk: hints om skjulte emotioner - udtryk der kortvarigt bryder gennem facaden, men som de fleste ikke bemærker pga. kort varighed ¼ s Kan vi fange en løgner? Nogle er gode til at spotte mikro-udtryk 80% agenter i CIA kan skelne ml. en løgner og sandfærdig person Tip: se efter lille muskelbevægelse ved øjnene!

50 Opsummering Hvad er emotioner? Korte, intense adfærdsmæssige og kropslige reaktioner på forhold som bedømmes som positivt el. negativt Influerer næsten konstant vores kognitive processer 6 grundlæggende og mange komplekse emotioner Emotionsteorier: forskellige forhold ml. de 3 komponenter: fysiologisk arousal, subjektiv oplevelse, motorisk aktivitet Det neurale grundlag for emotioner Emotionelle ansigtsudtryk: universalitet, ægte vs. falske udtryk og hvordan vi kan afsløre en løgner

51 Emotioners universalitet?

52 Tak for denne gang! Næste gang ser vi på affektive lidelser ud fra kognitionspsykologiske og neurobiologiske perspektiver