Ydelsesaftale Miljø- og livscyklusvurderinger. affaldsområdet
|
|
- Amanda Jeppesen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 16. november 2018 Ydelsesaftale Miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet Danmarks Tekniske Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser og
2 Indhold 1. Indledning Formål Udmøntning af de strategiske sigtelinjer Direktivforpligtelser, lovgivning mm Faglige indsatsområder Miljø- og livscyklusvurderinger indenfor affaldsområdet Drikkevand, spildevand og klimatilpasning 5 3. Organisering og bemanding af samarbejdsfora 7 4. Konsortier og samarbejder 8 5. Økonomi Særbevillinger Opgaver for andre myndigheder 9 6. Tillægsaktiviteter Arbejdsprogram 10 Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet 2
3 1. Indledning Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Danmarks tekniske Universitet (DTU). Aftalen vedrører universitetets leverance af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet til MFVM i perioden Formål Ydelsesaftalens formål er at beskrive den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som DTU forventes at udføre inden for MFVM s bevilling. Dette omfatter dels de faglige indsatsområder, som universitet leverer ydelser til MFVM indenfor, dels den forskningsmæssige opbygning af kompetencer som grundlag for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Arbejdsprogrammets formål er i tillæg hertil at beskrive de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kommende år. Arbejdsprogrammet udarbejdes årligt og vedlægges ydelsesaftalen som bilag. Parterne har indgået et langsigtet strategisk samarbejde, der styrker forskning og udvikling inden for LCA-området for affald og samarbejdet indenfor Drikkevand, spildevand og klimatilpasning. Parterne er endvidere enige om et længerevarende samarbejde på affaldsområdet samt vandområdet, hvor DTU har særlige kompetencer og en specialiseret viden, som Miljøstyrelsen ønsker at gøre brug af. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter tre typer ydelser: Forskning og generel kompetenceopbygning Forskningsbaseret rådgivning Kontaktforum I relation til denne ydelsesaftale findes følgende faglige indsatsområder: 1. Miljø- og livscyklusvurderinger indenfor affaldsområdet 2. Drikkevand, spildevand og klimatilpasning (dog uden aftalemæssige forpligtelser) Nedenfor beskrives de ydelser MFVM forventer leveret i henhold til ydelsesaftalen. Arbejdsprogrammet beskriver de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kommende år. 1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer Nærværende ydelsesaftale understøtter statens overordnede prioriteringer på affalds- og ressourceområdet, herunder ressourcestrategi for affaldshåndtering og strategi for affaldsforebyggelse samt den kommende nationale plan for håndtering og forebyggelse af affald. Den forskningsbaserede del af ydelsesaftalen skal, ligesom gennemførte projekter løbende, bidrage til at holde EASETECH s database opdateret og tilføje relevante baggrundsdata og processer for at give bedst mulig grundlag for at kunne løse de opgaver ministeriet har. Milepæle for den forskningsbaserede del vedlægges som bilag 2. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet 3
4 Der skal i begyndelsen af 2019 afholdes en workshop med deltagere fra DTU og MFVM. Workshoppen skal bidrage til en fælles dialog om hvor fremtidige problemstillinger findes, hvorved sigtelinjerne i bilag 2 kan opdateres. 1.3 Direktivforpligtelser, lovgivning mm. Ikke relevant for denne ydelsesaftale. Men regeringsgrundlaget (2016), nævner følgende, som er det politiske ophæng til denne ydelsesaftale: Regeringen går forrest i den grønne omstilling, og derfor bør livscyklusperspektiver i højere grad indgå i beslutningsgrundlaget for offentlige investeringer og anskaffelser, således at der vurderes ud fra udgiftsniveauet samlet, fremfor anskaffelsespris alene. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet 4
5 2. Faglige indsatsområder 2.1 Miljø- og livscyklusvurderinger indenfor affaldsområdet Livscyklusvurdering kan bibringe værdifulde informationer om de affaldssystemer, der undersøges, idet emissioner til miljøet medtages systematisk både fra direkte såvel som opstrøms og nedstrøms aktiviteter relateret til affaldssystemet. En livscyklusvurdering udgør kun en del af beslutningsgrundlaget, men systematisk anvendelse af værktøjet kan sikre at reelle miljøforbedringer opnås ved nye initiativer. DTU Miljø er internationalt førende inden for miljøvurdering af affaldshåndtering og udnyttelse af ressourcer i affald. Følgende forsknings- og rådgivningskompetencer hos DTU Miljø er i fokus: Systematisk analyse af miljømæssig performance af løsninger på affaldsområdet Livscyklusvurdering (LCA) og samfundsøkonomisk vurdering af affaldsteknologier og samlede affaldsløsninger (EASETECH) Model- og metodeudvikling indenfor LCA af affald og ressourcer, fx avanceret håndtering af usikkerheder og betydning af modelforudsætninger (EASETECH) Ressourceudnyttelse og genanvendelse af ressourcer i en cirkulær økonomi Vurdering af kvaliteten af ressourcer i affald og restprodukter Data for affaldets materialesammensætning såvel som fysisk-kemisk sammensætning Potentiel spredning af kemikalier via materialegenanvendelse Ydelsesaftalen omfatter miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet og bidrager dermed til sikring af konsistente og robuste beslutningsgrundlag i relation til affald og ressourcer. Inden for ydelsesaftalen udarbejder DTU Miljø forskningsbaseret rådgivning, som kan bidrage til en øget viden og forståelse for de nødvendige forudsætninger ved miljøvurdering og livscyklusvurdering på affaldsområdet. Ydelsesaftalen bidrager til forbedring af datagrundlaget for udførelse af livscyklusvurdering, men omfatter også konkrete analyser og beredskaber. Endelig indeholder ydelsesaftalen udvikling af metode og model for livscyklusvurderingsværktøjet EASETECH, som bruges af DTU Miljø til at løse opgaverne for Miljøstyrelsen. Forskning og generel kompetenceopbygning Ydelsen indenfor dette indsatsområde: Udvikling af metode og model for livscyklusvurdering (EASETECH). Udvidelse og opdatering af modelleringsværktøjet EASETECH, som er målrettet livscyklusvurderinger indenfor affald, energi, vand og spildevandsområdet. Forskningsbaseret rådgivning Ydelserne indenfor dette indsatsområde: Rådgivning inden for aftalens emneområder i form ad hoc rådgivning, analyser og notater. Ekspertvurderinger af eksterne miljøvurderinger og LCA er på affaldsområdet, som Miljøstyrelsen har brug for bidrag på. Levering af mindre analyser og beredskaber til pludseligt opståede sager indenfor affaldsområdet. 2.2 Drikkevand, spildevand og klimatilpasning Miljø- og fødevareministeriet og DTU Miljø vil gerne i højere grad udveksle løbende information om strategiske satsninger, større projekter og andre væsentlige aktiviteter af gensidig inte- Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet 5
6 resse på vandområdet. Informationsudvekslingen sker hovedsageligt via specifikke projektsamarbejder og ved møder mindst en gang årligt samt efter behov. DTU Miljø har en række forsknings- og rådgivningskompetencer, som har særlig relevans for ministeriets forvaltning på vandområdet. Som basis for ministeriets understøttelse af teknologiudvikling og forsyningssikkerhed på både drikkevand og spildevand er forskning, generel kompetenceopbygning og forskningsbaseret rådgivning aktuelt. Følgende forsknings- og rådgivningskompetencer hos DTU Miljø er i fokus: Vandressourcer og vandbehandling - grundvand/drikkevand: On-line målinger og mikrobiologi, mikroplast i grundvand og drikkevand, afgivelse af metaller og organiske stoffer fra installationer, mikrobiel vækst i drikkevandsledninger, drikkevandsbehandling og drikkevandssikkerhed, anvendelse af sekundavand. Vandbehandlingsteknologier spildevand/regnvand DTU Miljø er vidensførende på europæisk niveau inden for spildevand, sammensætning og behandling med fysiske, biologiske og kemiske metoder og har desuden kompetencer inden for anvendelse af regnvand, sammensætning af regn- og spildevand, behandling af regnvand i bassiner, filtre og lokale naturnære håndteringsanlæg, samt inden for behandling af overløbsvand fra kloaksystemer med fysisk-kemiske metoder. Dette kan bruges i MST s forvaltning af spildevand og regnvand, et øget fokus på mikroplast samt cirkulær økonomi. Regnbetingede overløb og udløb fra fælles- og separat kloakerede områder, samt modeller til at fastsætte mængder fra overløb. Klimaeffekter og -tilpasning på vandområdet. DTU Miljø har en række særlige kompetencer i forbindelse med at skønne de forventede ændringer i nedbørsmønstre samt at forstå og modellere sammenhængen mellem øget nedbør og effekter i vandmiljøet, herunder overbelastninger af kloaksystemer, oversvømmelser og havvandsstigninger. Samtidig har DTU en stor indsigt i sammenhængen mellem mulige tiltag, omkostninger i forbindelse med etablering og tiltagenes effekt i forhold til at afbøde effekterne af klimaændringerne. MST kan derfor anvende DTU Miljøs særlige kompetencer i forbindelse med klimatilpasning. Miljøfremmede stoffer. DTU har en række særlige kompetencer i forhold til miljøfremmede stoffer, f.eks. mikroplast og tungmetaller i grundvand, overfladevand, spildevand og regnvand, hvor DTU Miljø bl.a. deltager i mange store internationale forskningsprojekter med fokus på identifikation og kvantificering af kilder, analyse af overordnede stofstrømme og miljøpåvirkninger og vurdering af indgrebsmuligheder både tæt ved kilden og i behandlingsanlæg. DTU har desuden særlig viden om stoffers skæbne og effekter i vandmiljøet, en viden, som MFVM kan anvende i forbindelse med vurderinger af koncentrationsniveauer og mulige uønskede effekter i vandmiljøet, fx. i relation til Vandrammedirektivet. Herudover dækker DTU Miljø s kompetencer de forskellige indgrebsmuligheder for at begrænse udslip af miljøfremmede stoffer fra spildevands- og regnvandssystemer. Forskning og generel kompetenceopbygning Ydelsen indenfor dette indsatsområde: Set i lyset af de relevante kompetencer hos DTU Miljø ser MST, at der fremadrettet er gode samarbejdsmuligheder. Der er dog med dette indsatsområde ikke etableret en egentlig ydelsesaftale med en fastlagt økonomisk binding, da dette ville kræve udvidelse af den nuværende økonomiske ramme. Forskningsbaseret rådgivning Ydelserne indenfor dette indsatsområde: Set i lyset af de relevante kompetencer hos DTU Miljø ser MST, at der fremadrettet er gode samarbejdsmuligheder. Der er dog med dette indsatsområde ikke etableret en egentlig ydelsesaftale med en fastlagt økonomisk binding, da dette ville kræve udvidelse af den nuværende økonomiske ramme. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet 6
7 3. Organisering og bemanding af samarbejdsfora Det faglige samarbejde mellem DTU Miljø og MFVM samt rådgivning af ministeriet og opfølgning på status for aftalte konkrete opgaver varetages i overensstemmelse med rammeaftalens bestemmelser (Rammeaftalens afsnit 4.2) af en faglig chefgruppe, jf. kommissorium for chefgrupper. Chefgruppens sammensætning er: Ledelsesgruppen for denne ydelsesaftale består af Institution Deltager Navn Miljøstyrelsen (Formand) Kontorchef, Cirkulær Økonomi Sonja Canger & Affald Miljø- og Fødevareministeriets Kontorchef, Miljø, Teknologi Camilla Bjerre Søndergaard departement og Eksport DTU Professor, Institut for vand og miljøvidenskab Thomas Fruergaard Astrup Chefstyregruppen kan lade sig supplere med ekstra ressourcepersoner efter behov Arbejdsgruppe tilhørende på indsatsområde 2.1 Miljø- og livscyklusvurderinger indenfor affaldsområdet - AC-tekniker, Cirkulær økonomi og Affald, MST (tovholder) - Fagansvarlig for forskningsbaseret rådgivning på affaldsområdet, DTU Miljø Arbejdsgruppe tilhørende på indsatsområde 2.2 Drikkevand, spildevand og klimatilpasning - Vandforsyning, MST Fagansvarlig for forskningsbaseret rådgivning på vandområdet, DTU Miljø. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet 7
8 4. Konsortier og samarbejder 4.1. Nationalt samarbejde 4.2. Internationalt samarbejde Ikke relevant for denne ydelsesaftale. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet 8
9 5. Økonomi Denne ydelsesaftale omfatter MFVM s bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening vedr. for miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet, som fremgår af finanslovens Ydelsesaftalens bevilling er budgetteret til sektorrelateret forskning og myndighedsrådgivning mv. inden for indsatsområderne som vist i Tabel 1. Bevillingen fordeles indikativt med 50 % til forskning og 50 % til rådgivning. Bevillingen til ydelsesaftalen Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet er på 1,5 mio. kr., som henhører fra aftalen mellem DTU og det tidligere miljøministerium, og som i 2019 løses på uændrede økonomiske vilkår med en overhead på 44 %. Tabel 1: Den økonomiske ramme i 2019 i mio. kr. Indsatsområde I alt Heraf rådgivning inkl. monitorering Miljø- og livscyklusvurderinger indenfor affaldsområdet Drikkevand, spildevand og klimatilpasning Heraf forskning 1,5 0,75 0, I alt 1,5 0,75 0,75 50 Heraf direkte omkostninger Heraf indirekte omkostninger Forskningsandel i pct. 5.1 Særbevillinger Ingen. 5.2 Opgaver for andre myndigheder Ingen. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet 9
10 6. Tillægsaktiviteter Der er ingen tillægsaktiviteter i Arbejdsprogram Arbejdsprogrammet for 2019 vedlægges denne ydelsesaftale som bilag 1. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet 10
Ydelsesaftale Miljø- og livscyklusvurderinger. affaldsområdet
22. november 2017 Ydelsesaftale Miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet Danmarks Tekniske Universitet om forskningsbaseret
Læs mereYdelsesaftale Miljø- og livscyklusvurderinger. affaldsområdet
6-12-2016 Ydelsesaftale Miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet Danmarks Tekniske Universitet om forskningsbaseret
Læs mereKonkurrenceudsættelse Forskningsbaseret myndighedsbetjening
Konkurrenceudsættelse Forskningsbaseret myndighedsbetjening Aalborg Universitet d. 30. januar 2018 Maria Klint Thelander Emner Miljø- og Fødevareministeriets forskningsbaserede myndighedsbetjening Konkurrenceudsættelse
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereMiljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen
Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:
Læs mereAktiviteter Aktiviteterne består jævnfør ydelsesaftalen af to typer: forskningsbaseret rådgivning og forskning.
ARBEJDSPROGRAM 2017 Ydelsesaftale MIM-DTU Miljø Forskningsbaseret myndighedsbetjening vedr. affald og ressourcer samt drikkevand, spildevand og klimatilpasning. Alle projekter hører under tiltag 1 i model
Læs mereSTATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Læs mereMYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET
MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED Rammeaftaler med Miljøministeriet og Fødevareministeriet 4 årige rammeaftaler med sektorministeriet DCE primært sammen med Miljøvidenskab og Bioscience DCA - primært sammen med
Læs mereYdelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi
Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereBilag 5 til rammeaftale: Kommissorium for chefstyregrupper
Bilag 5 til rammeaftale: Kommissorium for chefstyregrupper I henhold til rammeaftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og Danmarks Tekniske
Læs mereSamarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning
Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center
Læs mereJuni Rigsrevisionens notat om beretning om. flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet
Juni 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs merePartnerskab om mikroplast
Partnerskab om mikroplast Konference om mikroplast i spildevand. Skanderborg, den 26. september 2017 Kontorchef Katrine Rafn Partnerskab om mikroplast Finansieret af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Læs mereYdelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi
29. november 2017 Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening
Læs mereForskningsbaseret myndighedsbetjening Informationsmøde med forskningsinstitutioner vedrørende informationsindhentning
Forskningsbaseret myndighedsbetjening Informationsmøde med forskningsinstitutioner vedrørende informationsindhentning Miljø- og Fødevareministeriet / Informationsmøde med forskningsinstitutioner vedrørende
Læs mereYdelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi
Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereDCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER
DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med
Læs mereRessourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Læs mereVision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Læs mereRamme for kommunernes klimatilpasning
Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde
Læs mereKommissorium for ledelsesgruppen
Aftale mellem DTU og FVM om forskningsbaseret myndighedsbetjening 2014-2017 Bilag 4: Kommissorium for ledelsesgruppen i henhold til rammeaftalen mellem FVM og DTU om forskningsbaseret myndighedsbetjening
Læs mereFagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)
INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) MØDEREFERAT
Læs mereKommissorium for chefstyregrupper
Aftale mellem DTU og FVM om forskningsbaseret myndighedsbetjening 2015-2018 Bilag 5 Kommissorium for chefstyregrupper i henhold til rammeaftalen mellem FVM og DTU om forskningsbaseret myndighedsbetjening
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereDen gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning
Den gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 To virkeligheder mødes... 2 Den Gode Bestilling... 3 Opgaver ikke omfattet af bestillingsskabelonen... 3 Opgaver omfattet af
Læs mereDrikkevand eller sekundavand?
Drikkevand eller sekundavand? regler om anvendelse Kontorchef Inger Bergmann, Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand Gældende regler om drikkevand Vandforsyningsloven skal bl.a. sikre en hensigtsmæssig
Læs mereMUDP handlingsplan for december 2018
MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen
Læs mereSekundavand og Sundhed
Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1 Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat
Læs mereNy spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune Hillerød d. 7. juni 2018 Velkomst Spildevandsplan 2018-2021 Velkomst Borgerinddragelse En spildevandsplan Hvorfor? Ny Spildevandsplan Baggrund Principper for separatkloakering
Læs mereForslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,
Læs mereRammeaftale mellem. Trafik- og Byggestyrelsen. Aalborg Universitet. Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø.
Rammeaftale mellem Trafik- og Byggestyrelsen og Aalborg Universitet om Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø for 2016 1 1. Rammeaftale 1.1. Aftaleparter Trafik- og Byggestyrelsen
Læs mereNyt fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Nyt fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 8. november 2016 Dansk Vand Konference Kontorchef Rasmus Moes og kontorchef Katrine Rafn - forvalte Miljø- og Fødevareministeriets ca. 200.000 hektar skov-
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen
Læs mereDen nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?
Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1
Læs mereMUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi
MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi Strategisk samarbejde for indsamling af elektronikaffald 24. april 2014 Miljøstyrelsen, Anne Nielsen MUDP 2014 Programmets overordnede målsætning
Læs mereOmdrejningspunktet er FNs Verdensmålene og bæredygtig udvikling. Følgende begreber er relevante i forbindelse med spildevand.
Omdrejningspunktet er FNs Verdensmålene og bæredygtig udvikling. Følgende begreber er relevante i forbindelse med spildevand. - Klima de robuste infrastruktur sikring mod oversvømmelser - Biodiversitet
Læs mereNOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.
NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereTILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012
TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland
Læs mereMyndigheders behov og krav til universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening
Myndigheders behov og krav til universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening Kontorchef Christian Vesterager Center for Byggeri AAU-seminar om forskningsbaseret myndighedsbetjening 30.1.2018
Læs mereJord Miljøstyrelsens arbejde
Jord Miljøstyrelsens arbejde Enhed for Cirkulær Økonomi og Affald. Jens Aabling, Helle Okholm Vingsted 7. marts 2018. Miljøstyrelsen og departementet Indsatsområderne Jordforureningsopgaven den offentlige
Læs mereNOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG
NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret
Læs mereTillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning
Læs mereThomas F. Astrup, Anders Damgaard 12. January 2018
NOTAT Til Reno Djurs Vedr. Miljøvurdering af håndtering af organisk affald og emballage af metal, glas og plast fra husholdninger Fra Thomas F. Astrup, Anders Damgaard 12. January 2018 1. Indledning I
Læs mereRessourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer
Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs merePartnernes ydelser og forpligtelser
Aftale mellem DTU og FVM om forskningsbaseret myndighedsbetjening 2015-2018 Bilag 6: Partnernes ydelser og forpligtelser i henhold til rammeaftalen mellem FVM og DTU om forskningsbaseret myndighedsbetjening
Læs mereressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus?
Den danske ressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Hvad vil jeg fortælle om? Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus? Forventede effekter og initiativer
Læs mereUDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION
side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM
Læs mereMiljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram
Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram Projekttitel: Virksomhed: CVR nr.: Journal nummer: Velkommen til undersøgelsen om MUDP-programmet. I det følgende vil du blive stillet en række spørgsmål
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereDANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi
Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand, baseret på uforurenet grundvand, der er indvundet
Læs mereNetværket for bygge- og anlægsaffald
Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,
Læs merePolitik for myndighedsbetjening
Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereNotat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014
Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014 I risikokortlægningen der har været udført i forbindelse med den kommende klimatilpasningsplan er der udpeget 13 områder, hvor en del
Læs mereRammerne for offentlig-privat samarbejde på affaldsområdet (illustreret med et OP A/S, der aldrig blev til noget)
28. maj 2019 Rammerne for offentlig-privat samarbejde på affaldsområdet (illustreret med et OP A/S, der aldrig blev til noget) Natur & Miljø 2019 Lars Bracht Andersen AffaldGenbrug, Vejle Kommune Hvorfor
Læs mereNOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer
NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser
Læs mereIndstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til
Læs mereBilag 5: Organisering af samarbejde mellem. Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet, IFRO samt Århus Universitet, DCE
Bilag 5: Organisering af samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet, IFRO samt Århus Universitet, DCE 1 Indhold Formål... 3 Organisering af den løbende kommunikation... 3
Læs mereR A P P O R T. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort
R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort Udarbejdet den 3. marts 2016 T i l l æ g n r. 12 t i
Læs merePolitiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling
Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation
Læs mereFor opgaver, som ligger ud over rammeaftalens forpligtigelser, skal der udarbejdes en særskilt kontrakt for opgaven (standardkontrakt).
Bilag 1. Den gode bestilling og leverance MFVM bruger dette skema, når AU skal udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening under rammeaftalen. Bestillingsskemaet skal sendes via Forskningsbanken http://forskningsbank.mfvm.dk.
Læs mereUdvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Teknik- og Klimaudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indhold Sådan vil vi gøre det...4 Trafik og mobilitet...6 Anlæg og drift af veje, parker og grønne områder...9
Læs mereVækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger. Nationalt Vandtestcenter
Vækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger Nationalt Vandtestcenter Jan Holmegaard Hansen, Chief Project Manager, COWI Projektleder for Nationalt Vandtestcenter 1 Nationale Testfaciliteter
Læs mereUdbudsbetingelser indhentning af tilbud. til. Konsekvenser ved forbrænding af shredderaffald
Udbudsbetingelser indhentning af tilbud til Konsekvenser ved forbrænding af shredderaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Thilde Fruergaard Astrup 6. juli 2016 1 Indhold 1 Indledning 3 2
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mereAFTALE INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI MELLEM
AFTALE MELLEM INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU OG MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI OM FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING 2015-2018 2015. december 2014 2 1. Indledning
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mereSamfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mere4. februar Dansk Miljøteknologi. kan bidrage til at sætte s. Udviklings dviklings- og. emonstrationsprogram rogram (MUDP) verdenskortet
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 300 Offentligt Miljø- og planlægningsudvalget 4. februar 2009 Milj iljøteknologisk Udviklings dviklings- og Demonstrations emonstrationsprogram rogram
Læs mereSMV Screening Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune. Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan
SMV Screening Forslag til TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø December 2013 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING 4 OBLIGATORISK MILJØVURRING? 6 SCREENINGSSKEMA 6 KONKLUSION 9 2 FORMALIA HVAD ER EN SMV SCREENING? En
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mereDet Nationale Bioøkonomipanel
Det Nationale Bioøkonomipanel Lasse Juul-Olsen Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Temadag om grøn bioraffinering nye muligheder 31. August 2017 Det Nationale Bioøkonomipanel 2013-2016 Se i øvrigt
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mereDANVA Vandsektorlov konference 10 november Hans-Martin Friis Møller, Kalundborg Forsyning
DANVA Vandsektorlov konference 10 november 2015 Hans-Martin Friis Møller, Kalundborg Forsyning Sådan skabes verdens bedste regulering Samarbejde og internationalisering Reguleringen skal erkende at de
Læs mereTeknologiudvikling. Den nye vandsektorlov
Teknologiudvikling Jóannes J. Gaard, Vandforsyning DANVA s temadag - den 9. marts 2016 Den nye vandsektorlov» 1. Loven skal medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde,
Læs mereBlåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/
Blåt Fremdriftsforum Departementet Slotsholmsgade 12 1216 København K Tirsdag d. 21/11-2017 Dagsorden 1) Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat 2) Orientering om resultatet af den internationale
Læs mereBygge- og anlægsaffald i det kommunale system
Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.
Læs mereVelkommen! Vand i Byer stormøde om digitalisering. v/ Hanne Kjær Jørgensen, Teknologisk Institut & Berislav Tomicic, DHI
Velkommen! Vand i Byer stormøde om digitalisering v/ Hanne Kjær Jørgensen, Teknologisk Institut & Berislav Tomicic, DHI Hvad er Vand i Byers opgave? Hvordan kan vi skabe the liveable city i en dansk kontekst
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 96, d. 9. okt Pkt. 3a. Bilag 2. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 96, d. 9. okt. 2018 Pkt. 3a. Bilag 2 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 19. SEPTEMBER 2018 Vedr. KU s position i forhold til forskningsbaseret myndighedsbetjening
Læs mereRammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og trykimprægneret træ
Rammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og tryk Shredder og Elisabeth Paludan Cirkulær Økonomi & Affald Forbrænding af shredderaffald og Disposition: 1) Forbrænding af shredderaffald
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.
Læs mereAt sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.
Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,
Læs mereRAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Separering af Herborg
RAPPORT Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af Herborg Udarbejdet den 24. juni 2015 Tillæg nr. 11 til spildevandsplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBlå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune
Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til
Læs mereResultatplan for VIVE 2019
Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter
Læs mereSkema til projektafgrænsning
Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Kommuneplantillæg for klimatilpasning Projektansvarlig: TRI (Rune) Miljøvurdering er påbegyndt:25. juni 2017 Miljøvurdering er afsluttet: 30. august 2017 Kommuneplantillægget
Læs mereNYE Myndighedernes overvejelser. Hvordan håndteres tilladelser og hvordan sikres synergieffekter med byens udvikling?
NYE Myndighedernes overvejelser. Hvordan håndteres tilladelser og hvordan sikres synergieffekter med byens udvikling? Civilingeniør Niels Cajus Pedersen Disposition s planlægning Lovgivning Tilladelse
Læs merePOLITIK MÅLSÆTNINGER MÅL FOR VAND
POLITIK SÆTNINGER FOR VAND MISSION VÆRDIER Vores mission er at bidrage til, at vores forbrugere er sunde og raske, idet vi forsyner dem med rent drikkevand og behandler deres spildevand på et miljømæssigt
Læs mereFORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereHVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN
HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN DAGSORDEN 1 HVAD ER DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE? 2 CASE 1: SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF
Læs mere