HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. november 2012

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. november 2012 Sag 313/2010 (2. afdeling) B. O. Nielsen Jern- og Stålagentur A/S (advokat Peter Nørtved) mod GTS Guss Technologie Service GmbH (advokat Henrik Valdorf-Hansen) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 29. oktober I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben og Kurt Rasmussen. Påstande Appellanten, B. O. Nielsen Jern- og Stålagentur A/S, har gentaget sine påstande. Indstævnte, GTS Guss Technologie Service GmbH, har påstået stadfæstelse. Anbringender B. O. Nielsen Jern- og Stålagentur A/S har navnlig anført, at de fremlagte agenturkontrakter fra 1990 og 2000 samt udkastene til rammeaftale og agenturkontrakt fra juni og juli 2001 viser, at der mellem parterne har været tale om et langvarigt samarbejde, og at B. O. Nielsen i visse sammenhænge har virket som handelsagent for GTS Guss Technologie Service GmbH. Agenturkontrakten fra 1990, der vedrører stålstøbegods, finder således også anvendelse vedrørende leverancerne til Siemens Wind Power A/S (tidligere Bonus Energy A/S), og det er i denne forbindelse uden betydning, at denne aftale blev indgået med ABUS Getriebe GmbH, da GTS Guss er indtrådt i stedet for dette selskab. Dette er endvidere underbygget af de afgivne forklaringer, og det gælder både de forklaringer, der er afgivet af personer, der har været eller stadig er tilknyttet denne sags parter, og forklaringer afgivet af personer tilknyttet

2 - 2 - Siemens. Der var i relation til Siemens tale om et sædvanligt handelsagentforhold mellem B. O. Nielsen og GTS Guss, herunder med en direkte dialog også mellem GTS Guss og Siemens. Hertil kommer, at B. O. Nielsen også fungerede som handelsagent for GTS Guss i forhold til andre vindmøllefabrikanter. Dette er bl.a. underbygget ved de fremlagte ordrer fra maj og juni 2001 vedrørende NEG Micon A/S og Howden Power A/S. B. O. Nielsen var som følge heraf berettiget til at beregne sig en godtgørelse ved ophør i overensstemmelse med handelsagentlovens 25, ligesom B. O. Nielsen var berettiget til at foretage modregning. GTS Guss Technologie Service GmbH har navnlig anført, at hverken de fremlagte agenturkontrakter fra 1990 og 2000 eller udkastene til rammeaftale og agenturkontrakt fra juni og juli 2001 viser, at der var tale om et handelsagentforhold mellem GTS Guss og B. O. Nielsen vedrørende leverancerne til Siemens. Kontrakterne fra 1990 og 2000 er indgået med andre selskaber og regulerer i øvrigt ikke forholdet til Siemens. Udkastene fra juni og juli 2001 viser netop, at B. O. Nielsen skulle fungere både som forhandler og som handelsagent. I øvrigt blev disse udkast aldrig underskrevet, ligesom de centrale vidner tilknyttet GTS Guss ikke har e- rindring om udkastene. B. O. Nielsen har vedrørende leverancer til Siemens stedse handlet i eget navn og for egen regning. Der er derfor ikke tale om, at B. O. Nielsen i forholdet til Siemens har handlet som handelsagent, jf. handelsagentlovens 2. Det er B. O. Nielsen, der har bevisbyrden for, at der var tale om et handelsagentforhold, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Supplerende sagsfremstilling Af en agenturkontrakt mellem B. O. Nielsen og ABUS Getriebe GmbH af 4. oktober 1990 fremgår, at B. O. Nielsen fik eneagentur i Danmark for formidling af eksportaftaler for stålstøbegods (stempeloverdele og cylinderdæksler). Provisionen er i denne kontrakt fastsat til 3 %. Af en agenturkontrakt mellem B. O. Nielsen og ASUG Umformtechnik GmbH af 29. juni 2000 fremgår, at B. O. Nielsen fik agentur for salg af smedeprodukter i Danmark i henhold til en kundeliste. Af denne kundeliste fremgår som den eneste MAN B&W Diesel A/S. Provisionen er i denne kontrakt fastsat til 3 % for smedede dele. Der er fremlagt mailkorrespondance for perioden fra den 19. december 2005 til den 7. februar 2006 mellem bl.a. Ove Nielsen og Mogens Nyborg Pedersen, der var indkøbschef hos Siemens. Det fremgår heraf, at parterne bl.a. drøftede kommende ordrer, leveringsterminer, priser

3 - 3 - mv. Det fremgår endvidere, at der også blev aftalt et møde, herunder med deltagelse fra tysk side. Som en del af korrespondancen hedder det i en mail af 1. februar 2006 fra B. O. Nielsen til Mogens Nyborg Pedersen bl.a.: Hej Mogens, jeg henviser til din samtale med Ove i går d , og efter at Ove på ny har drøftet sagen med Frau Albrecht, kan jeg oplyse følgende priser som værende absolut bottom priser: Frau Albrecht har gjort det klart, at det er nødvendigt, at hun omgående modtager din bekræftelse på ovennævnte priser. Priserne er faste for levering i 2006 jfr. det fremsendte bilag til rammeaftale. Vi ser frem til at høre fra dig. Der blev i december 2007 indgået en Trading Agreement Regarding Delivery of Castings for Siemens Wind Power A/S mellem Euro Guss GmbH og Siemens. Denne aftale indeholder bl.a. bestemmelser om produktansvar og forsikring. Aftalen angiver at skulle gælde fra den 1. januar Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Iris Albrecht, Kathrin Eckebrecht, Rolf Holinski, Annelise Lauersen, Claudia Martens og Hans-Jürgen Schmied. Iris Albrecht har supplerende forklaret bl.a., at hun har været i virksomheden AD Guss i mange år og i perioden har fungeret som fuldmægtig for diverse direktører. Hun har derfor ageret i forhandlinger med B. O. Nielsen, og hun har altid opfattet B. O. Nielsen som agent. I AD Guss sondrede man ikke mellem, om B. O. Nielsen var agent i nogle sammenhænge og forhandler i andre sammenhænge. B. O. Nielsen har altid været agent efter hendes opfattelse. AD Guss besøgte og forhandlede med det danske firma under tilstedeværelse af deres agent. Hun deltog selv i disse forhandlinger. I forhandlingerne deltog også indkøbschef Mogens Nyborg Pedersen fra Siemens, som tiltrådte efter indkøbschef Egon Kristensen. Da Mogens Nyborg Pedersen tiltrådte, deltog også Rolf Holinski i forhandlingerne, idet der havde været nogle forudgående kvalitetsproblemer. Det var AD Guss meget magtpåliggende at drøfte kvantum af leveringerne og at understrege, at man havde fået styr på kvalitetsproblemerne. Samtlige eventuelle kvalitetsproblemer drøftede AD Guss i sidste ende direkte med Siemens. B. O. Nielsen var som handelsagent underrettet om kvalitetsproblemerne og derfor bekendt hermed, men drøftelserne blev taget direkte mellem AD Guss og Siemens.

4 - 4 - Mailen af 11. april 2007 fra Lizzi Rudloff til adressaten anført som info, hvori omtales en provision på 4 % inkluderet i prisen, hvorfor den fakturerede pris er euro, er sendt efter hendes tid, men prisfastsættelsen i forhold til B. O. Nielsen fungerede efter samme princip som beskrevet i mailen. AD Guss endte med at fakturere deres pris til det pågældende firma, heriblandt Siemens. De havde det svært i lange perioder, hvorfor det var nemmere, at B. O. Nielsen betalte for transporten forud for afregningen. Firmaet magtede ikke at have større udbetalinger ude. Foreholdt sin forklaring for Sø- og Handelsretten om, at provisionen ikke blev beregnet som sædvanligt, forklarer hun, at provisionen i princippet blev fratrukket AD Guss faktura. Man betalte 4 % af omsætningen med et konkret firma. Det var AD Guss, der overførte pengene til B. O. Nielsen. Det var ikke sædvanligt i AD Guss at samarbejde med agenter, og hun ved ikke, hvordan man håndterer det normalt. Hun mener dog, at det er normalt, at agenten sender en faktura. Provision og transport blev lagt oven i den pris, man forhandlede sig frem til efter fakturering, idet hun hertil bemærker, at B. O. Nielsen betalte forudgående for transporten, altså forud for at de selv havde fået afregning. AD Guss havde en aftale om fri levering til Siemens, og det var B. O. Nielsen, der stod for transporten. AD Guss stod kun for deres basispris. Alt herudover blev afviklet via B. O. Nielsen. Grundprisen, man beregnede sig, blev aftalt med indkøbschefen i Siemens. Der var forhandlinger mellem B. O. Nielsen og AD Guss omkring provisionens størrelse, og hun kender ikke de nøjagtige satser på denne. Provisionen var vist oprindelig på 3 %. Den blev senere forhøjet til 4 % og også til 5 % for derefter at blive sat ned til 4 % igen, da markedet gik ned. Foreholdt sin forklaring for Sø- og Handelsretten om en tillægsaftale, forklarer hun, at der eksisterede en gammel aftale. Provisionen var som sagt blevet sat op og efterfølgende sat ned igen. Korrespondancen om provisionens størrelse skete på baggrund af en eksisterende aftale oprindeligt en handelsagentaftale. Man blev enige om at ændre provisionen, uden at man dog i øvrigt ændrede aftalen. Man udarbejdede ikke en egentlig ændring af aftalen ved et tillæg. Hun fastholder, at der eksisterede en handelsagentaftale, men hun kan ikke sige med 100 % sikkerhed, om det er aftalen med titlen Vertretungsvertrag, som er underskrevet den 4. oktober Alle aftaler, der var indgået af ABUS Getriebe, blev overført til og overtaget af firmaet AD Guss i forbindelse med, at AD Guss overtog ABUS Getriebe. ABUS Getriebe blev i første omgang overtaget af firmaet Stahl- und Eisengiesserei, som efterfølgende blev overtaget af AD Guss. Hun erkender, at AD Guss måske burde have opsagt ABUS Getriebes

5 - 5 - aftaler og oprettet nye aftaler, men det skete ikke. Aftalen af 4. oktober 1990 kunne meget vel være den oprindelige handelsagentaftale med B. O. Nielsen. Firmaet ASUG Guss skiftede navn til AD Guss af årsager, hun ikke helt kender til. Handlerne vedrører samme firma. Der var en retssuccession fra A-B, men intet blev ændret andet end firmanavnet. Firmaet ASUG Umformtechnik er ikke det samme selskab som AD Guss. ASUG Umformtechnik er en smedje, hvorimod AD Guss er et støberi. Hun har i hele perioden kun arbejdet for støberidelen, uanset hvad det måtte have af navn. Handlerne omfattet af fakturaerne af 29. maj og 19. juni 2001 ligger i øvrigt inden for den ramme, i hvilken også handlerne med Siemens blev foretaget. Aftalen af 29. juni 2000 mellem firmaet ASUG Umformtechnik og B. O. Nielsen, som bærer titlen Handelsvertretungsvertrag, kan hun ikke sige noget om. ASUG Umformtechnik er netop ikke det samme som AD Guss, som hun arbejdede for. Hun havde ikke noget at gøre med smedjedelen. Hun var stadig i firmaet på tidspunktet for oprettelsen af dokumentet Handelsvertretungsvertrag, som er dateret 13. juli 2001, og som angår AD Guss og B. O. Nielsen. Hun kender dog intet til dokumentet, hvilket formentlig også er baggrunden for, at det ikke er underskrevet. Det var netop hende, der varetog alle relationerne til B. O. Nielsen. Foreholdt sin forklaring for Sø- og Handelsretten om, at Rolf Holinski opfattede B. O. Nielsen som agent, forklarer hun, at hun i hvert fald aldrig har hørt andet. Hun har ikke drøftet spørgsmålet med ham, men de talte meget sammen. Når direktøren har godkendt provisionsaftaler, går hun ud fra, at han har opfattet det som et handelsagentforhold. Kathrin Eckebrecht har forklaret bl.a., at hun i dag arbejder med salg i firmaet Euro Guss GmbH. Hun har været ansat i AD Guss siden Det er bare firmaet, der har skiftet navn. Hun har siddet samme sted. AD Guss blev senere til GTS Guss og efterfølgende til Euro Guss. Hun mener, at firmaet skiftede navn til Euro Guss i Hun opfattede B. O. Nielsen som en kunde, der købte støbedele. B. O. Nielsen indgav bestillinger, som AD Guss bearbejdede. AD Guss havde primært kontakt til B. O. Nielsen gennem Lizzi Rudloff. Når bestillingerne var klar til levering, sørgede B. O. Nielsen for, at varen blev hentet. Efter hendes opfattelse var der ingen direkte kontakt mellem AD Guss og Siemens. B. O. Nielsen var agent for MAN Diesel. Det var B. O. Nielsen, der havde formidlet dem som kunde, og AD Guss producerede og leverede varerne. B. O. Nielsens provision i denne forbindelse var 4 % og blev beregnet i slutningen af året på baggrund af omsætningen med MAN

6 - 6 - Diesel. Man sendte en kreditnota til B. O. Nielsen. En sådan provision til B. O. Nielsen blev kun udarbejdet i forhold til firmaet MAN Diesel, ikke i øvrigt. MAN Diesel bestilte direkte hos AD Guss, men via formidlingen fra B. O. Nielsen. Derfor betalte man provision. Andre forhandlinger med B. O. Nielsen skete direkte med B. O. Nielsen, idet de selv bestilte. Hun kender ikke til andre aftaler med B. O. Nielsen, som lignede den, der var indgået med MAN Diesel. Hun har ikke kendskab til andre kundeforhold end B. O. Nielsen, MAN Diesel og Siemens. Rolf Holinski har supplerende forklaret bl.a., at firmaet Euro Guss beskæftiger sig med produktion af komponenter til støberi. Euro Guss er det samme som støberidelen af firmaet GTS Guss. I sommeren 2007, hvor aftalen med B. O. Nielsen blev opsagt, var der en række indeværende ordrer til Siemens. AD Guss fortsatte med at levere til B. O. Nielsen frem til november B. O. Nielsen afhentede varerne og leverede dem videre til Siemens, og B. O. Nielsen betalte direkte til AD Guss. Fra november 2007 leverede AD Guss direkte til Siemens, idet B. O. Nielsen ikke betalte for leveringerne. Leveringerne skete til højere priser, fordi han fandt ud af, at han kunne få 9-12 % mere for sine varer. Han har deltaget i møder med Mogens Nyborg Pedersen i Brande, hvor de drøftede bestemte byggeelementer for industrien. De drøftede ikke priser. Nogle gange deltog han alene i møderne sammen med B. O. Nielsen, og nogle gange var Iris Albrecht med. Når Iris Albrecht var med, forhandlede de sammen. De repræsenterede samme firma, og der var ingen adskillelse mellem dem. Han var også til møder sammen med Claudia Martens. Disse møder startede i 2007, hvor hun deltog som medarbejder i indkøbsafdelingen i Siemens. Et forhandlingsforhold mellem AD Guss og NEG Micon siger ham ikke noget. Med Howden Power havde AD Guss et meget kortvarigt aftaleforhold. Samarbejdet gik lidt i sig selv på grund af kvalitetsproblemer. Foreholdt B. O. Nielsens fakturaer udstedt til ASUG Guss og dateret den 29. maj og 19. juni 2001, gentager han, at de havde et kort forretningsforhold med Howden Power, men at han ikke kender noget til et samarbejde med NEG Micon. At samarbejdet ikke er blevet til noget, skyldes formentlig, at AD Guss ovn ikke har haft den rette størrelse, og at de derfor ikke kunne levere det ønskede. Støberidelen i AD Guss havde en varierende økonomi i De havde lidt krise forud for, at vindenergi slog igennem. Vindenergi vandt efterfølgende meget frem, men er nu igen faldet. Siemens var ren vindenergi, tilsvarende gjaldt NEG Micon, mens Howden Power ikke var vindenergi. Han har ikke været involveret i forhandlinger med NEG Micon. Han erindrer, at han på tidspunktet for

7 - 7 - fakturaernes udstedelse var optaget af at være direktør i smedjedelen. Det var Iris Albreicht, der var prokurist, og Schmied, der var direktør for støberidelen. Når han ser datoen, erindrer han, at Howden Power havde nogle kvalitetsproblemer, men han har ingen erindring om NEG Micon. ASUG Guss blev senere til Stahl- und Eisengiesserei, som blev til AD Guss, som blev til GTS Guss, som endelig blev til Euro Guss. Det er et og samme firma med samme hjemsted. Firmaet er blot videreført under nye navne. Foreholdt aftalen Handelsvertretungsvertrag dateret den 29. juni 2000, forklarer han, at ASUG Umformtechnik var ABUS Getriebes forgænger. Han tiltrådte selv i 1995, hvor han købte 2 firmaer: ABUS Getriebe og Stahl- und Eisengiesserei. De var to forskellige firmaer, hvilket de blev ved med at være. ABUS Getriebe blev senere til AD Stahlguss, mens Stahl- und Eisengiesserei blev til det, der i dag er Euro Guss. Han kender ikke til aftalen af 29. juni Han var heller ikke i AD Guss dengang, men han ved, at der i 1995 ikke var handler mellem B. O. Nielsen og ABUS Getriebe. Han kan bekræfte Iris Albrechts forklaring for Højesteret om, at AD Guss overtog aftaler indgået af de tidligere juridiske enheder uden ændringer. Der var tale om forskellige juridiske enheder, men anpartshaverne er de samme, og aftalerne fortsatte derfor. Foreholdt sin forklaring for Sø- og Handelsretten om, at det var en uudtalt kendsgerning, at B. O. Nielsen beregnede sig en avance på 4 %, forklarer han, at firmaet i samarbejdet med MAN Diesel havde et agentforhold, hvor B. O. Nielsen fik 4 %. I samarbejdet med Siemens leverede AD Guss imidlertid ikke til Siemens, men til B. O. Nielsen, som bestilte og afhentede varerne. Der var ikke her nogen provisionsberegning til B. O. Nielsen. Han startede med at deltage i forhandlingerne med Siemens i 2004/05. Møderne, der ikke blev afholdt med faste intervaller, omhandlede leveringernes indhold og 2007 var gode økonomiske år, og spørgsmålene drøftet i disse år omhandlede alene, om man kunne levere det ønskede. Han deltog også i prisforhandlinger med B. O. Nielsen, men han har aldrig deltaget i prisforhandlinger med Siemens. Det var først i slutningen af 2007, at AD Guss gennemførte de første forhandlinger med Siemens. Det var efter, at Claudia Martens var tiltrådt. Før da havde Egon Kristensen været indkøbschef. Foreholdt forklaringen fra Iris Albrecht om, at B. O. Nielsen efter hendes opfattelse fungerede som agent i AD Guss samarbejde med Siemens, og at der eksisterer en gammel aftale, hvorefter B. O. Nielsen var agent, ligesom der eksisterer et tillæg, hvori provisionens størrelse var

8 - 8 - reguleret, har han forklaret, at han ikke kender noget til en sådan aftale. Han har ikke set den, og han ved ikke, hvor Iris Albrecht har det fra. Det er korrekt, at man i samarbejdet med MAN Diesel havde en agentaftale med B. O. Nielsen. En sådan gjaldt dog ikke i samarbejdet med Siemens. Foreholdt mailen af 11. april 2007 sendt fra Lizzi Rudloff til adressaten info har han forklaret, at man i april 2007 havde drøftelser om en ny model til støbning. Det var ikke en egentlig ny model, men nærmere en erstatning for en slidt model. I denne konkrete forbindelse drøftede man en provisionsaftale mellem Siemens, B. O. Nielsen og AD Guss, svarende til aftalen i samarbejdet med MAN Diesel. Det skyldtes, at Siemens havde hårdt brug for modellen med henblik på at kunne opretholde kvalitetskravet. AD Guss indvilgede derfor i at indgå i drøftelser omkring en provisionsbetaling på 4 % til B. O. Nielsen. Han bekræfter, at det er B. O. Nielsen, der har fået de 4 % i provision, som er angivet i fakturaerne dateret 6. juli 2007, og som er udstedt af B. O. Nielsen til henholdsvis Siemens Wind Power A/S og AD Guss. Han kender ikke til andre aftaleforhold indgået af AD Guss med firmaer i Danmark end de, der er indgået med B. O. Nielsen, Siemens og MAN Diesel, samt de aftaler AD Guss har indgået med Howden Power og NEG Micon, men som han dog ikke kender nærmere til. I 2005 eksisterede der med 100 % sikkerhed ikke andre aftaler i Danmark indgået af AD Guss end de, firmaet havde indgået med B. O. Nielsen, Siemens og MAN Diesel. Det var Schmied og Iris Albrecht, der var ansvarlige for kontraktforhandlingerne i Schmied havde fuldmagt til på vegne af anpartshaverne, der omfattede ham selv og Koenig, at indgå i kontraktforhandlinger. Annelise Lauersen har forklaret bl.a., at hun i dag arbejder for Siemens i Brande som indkøbsassistent i udviklingsafdelingen. Hun startede i 1981 i DanRegn Vindkraft, som det hed dengang. Samarbejdet med B. O. Nielsen startede i ca. 1997, men hun er ikke helt sikker. Firmaet AD Guss kom ind i billedet i B. O. Nielsen var agent for det tyske firma, fordi alt foregik gennem dem. Ove Nielsen var ikke Siemens forhandler. Siemens opfattede ham som agent, fordi B. O. Nielsen var deres eneste kontakt til AD Guss. Siemens havde ikke selv nogen daglig kontakt med AD Guss. Hun har ikke talt med nogen om det i B. O. Nielsen heller ikke med Lizzi Rudloff. Hun har heller ikke drøftet det med Egon Kristensen eller med nogen af AD Guss medarbejdere. Claudia Martens har forklaret bl.a., at hun startede i Siemens i maj 2006 som indkøbschef. I dag arbejder hun i en anden funktion. Hendes funktion ligger stadig inden for støbe- og smedjedelen. Da hun startede, var Egon Kristensen ikke længere i firmaet. I 2006 indkøbte

9 - 9 - Siemens forskellige støbeprodukter via B. O. Nielsen. Siemens bestilte hos B. O. Nielsen, og B. O. Nielsen bestilte efterfølgende hos AD Guss. Der var møder mellem Siemens, B. O. Nielsen og AD Guss både i Brande og i Tyskland. Selv deltog hun relativt hurtigt efter sin ansættelse i møder i Tyskland. Der var da en stor leverance, hvor der var nogle kvalitetsproblemer. Om samarbejdet mellem Siemens, B. O. Nielsen og AD Guss har hun forklaret, at man altid drøftede priser, og at priserne blev drøftet for det næste kalenderår, med mindre der var en årsag til efterfølgende forhandling. Da hun tiltrådte i 2006, var priserne derfor fastlagt. I slutningen af 2006 drøftede man priserne for Hun bekræfter sin udtalelse der sidder de 4 %, som omtalt i Lizzi Rudloffs forklaring for Sø- og Handelsretten. Rolf Holinski deltog formentlig også i dette møde. For det meste deltog alle tre parter i møderne. Formålet med udbruddet var forhandlingsteknisk. Hun havde regnet sig frem til, at der var en stor difference mellem Siemens betaling og leveringsprisen fra AD Guss. Differencen har ligget i omegnen af ca %, og hendes job som indkøber var at skaffe Siemens de mest optimale priser. Om kvalitetsproblemerne forklarer hun, at der ikke var et aftalemæssigt grundlag mellem B. O. Nielsen, AD Guss og Siemens, som gav Siemens en produktgaranti. Siemens havde et stort behov for et kontraktsgrundlag vedrørende produktgarantier og ansvar, idet Siemens risiko ellers blev alt for stor. På mødet, som er omtalt af Lizzi Rudloff for Sø- og Handelsretten, sendte Siemens derfor et budskab til AD Guss og B. O. Nielsen om, at dette problem skulle løses. Det var for Siemens ligegyldigt, hvem der stillede garantien. Det kunne være B. O. Nielsen, der havde en back-to-back aftale med AD Guss, eller AD Guss, som herefter kunne fortsætte sit samarbejde med B. O. Nielsen. Foreholdt en mail af 28. august 2007 fra AD Guss til Ove Nielsen forklarer hun, at B. O. Nielsen ikke ville underskrive en aftale, som gav Siemens de ønskede garantier. Det var et ufravigeligt krav fra deres side, og de gik derefter til AD Guss. Rolf Holinski var villig til at underskrive en sådan aftale, hvilket herefter skete. Derfor førte Siemens primært forhandlingerne med AD Guss, og aftalen blev underskrevet den 13. december Overvejelserne om en aftale om ansvar og produktgarantier blev påbegyndt i efteråret Hun kan ikke nævne en nøjagtig dato for, hvornår det stod klart for Siemens, at B. O. Nielsen ikke ville underskrive en aftale, hvori de stillede en garanti. Det har helt sikkert stået klart for Siemens i slutningen af 2007, og nok også på et tidspunkt i løbet af sommeren Hvorfor B. O. Nielsen ikke ville underskrive aftalen, fik hun ikke noget skriftligt svar på. Så vidt hun erindrer, skyldtes det, at B. O. Nielsen var et lille firma, som ikke kunne bære en sådan risiko.

10 Skulle de have betalt for en forsikring, skulle forsikringsdækningssummen have været på i omegnen af 1 mio. euro. Hun kender ikke prisen for en sådan forsikring. Under forløbet spurgte Rolf Holinski hende, hvad de ville gøre, hvis ingen ville skrive under. Hertil svarede hun, at Siemens så måtte finde nogle andre. Det ville imidlertid have været vanskeligt at skifte leverandør på grund af flaskehalse på markedet. Det var derfor den bedste løsning for Siemens at fortsætte samarbejdet med AD Guss. Det er en nærliggende konklusion, at opsigelsen af 22. juni 2007 hænger sammen med drøftelserne omkring den ønskede garantistillelse, men hun kan ikke sige det med sikkerhed. Siemens var orienteret om, at aftalen med B. O. Nielsen blev opsagt. I samarbejdet mellem AD Guss og B. O. Nielsen anså Siemens B. O. Nielsen som agent. I begyndelsen var der tale om et leverandørforhold mellem B. O. Nielsen og Siemens, men Siemens har altid opfattet B. O. Nielsen som agent. Omvendt blev Siemens bestillinger afgivet til B. O. Nielsen. Det var derfor med B. O. Nielsen, at Siemens havde et juridisk aftaleforhold. Det var også derfor, at Siemens satte spørgsmålstegn ved trekantsforholdet, da Siemens ikke havde nogen garantier eller aftaler om ansvarsgrundlag. Siemens har aldrig set en aftale mellem B. O. Nielsen og AD Guss, som fastlægger, at B. O. Nielsen er agent for AD Guss, men det var sådan, Siemens heriblandt Mogens Nyborg Pedersen opfattede forholdet. Foreholdt Egon Kristensens forklaring for Sø- og Handelsretten om, at agentforholdet aldrig blev diskuteret, forklarer hun, at hun og Mogens Nyborg Pedersen skulle løse kvalitetsproblemerne, og at de i den forbindelse tillige har drøftet parternes rolle. Under disse drøftelser anså de B. O. Nielsen som agent. Hun mener ikke, at hun har drøftet spørgsmålet med B. O. Nielsen. Mellem Siemens og B. O. Nielsen var der tale om en ren bestillingsprocedure. Modellerne nævnt i en mailkorrespondance fra den 2. april 2007 til den 1. juni 2007 mellem hende og Lizzi Rudloff er Siemens ejendom. Støberiet er imidlertid ansvarlig for, at modellen er god nok. Støberiet bestilte modellen, men det er Siemens ejendom, og støberiet skulle vedligeholde modellen mod Siemens betaling. Der er derfor tale om en klassisk korrespondance om, hvorvidt det kan betale sig at reparere den pågældende model, eller om der skal laves en ny. Hun ved ikke, om det var B. O. Nielsen eller AD Guss, som modtog bestillingen på modellen. Modellen er noget, man sædvanligvis køber, fordi det er nødvendigt med henblik på at støbe komponenterne. Hans-Jürgen Schmied har forklaret bl.a., at han startede som forretningsfører i AD Guss i 2000, da AD Guss blev stiftet. Han stoppede i Han var direktør, og Iris Albrecht var i

11 direktionen samtidig med ham. Ejerkredsen bestod af hr. Koenig, som var hovedindehaver, og Rolf Holinski, der også havde andele. Rolf Holinski deltog ikke i driften. Da han startede, beskrev Iris Albrecht B. O. Nielsen som agent. De havde også en anden agent i Stahl- und Eisengiesserei. Agentforholdet fortsatte. B. O. Nielsens opgave var at rekvirere ordrer i Danmark, og det er vigtigt at understrege, at B. O. Nielsen som agent kun repræsenterede ét jernog støberiselskab, hvilket var AD Guss. Det var B. O. Nielsen, der sørgede for møder med AD Guss danske aftalepartner Bonus Energy. B. O. Nielsen arrangerede møder, hvis der eksempelvis opstod produktions- eller planlægningsproblemer. I disse møder deltog Iris Albrecht og han selv, og møderne fandt sted i både Tyskland og Danmark. Det var Bonus Energy, der ønskede at få et mellemled ind i samarbejdet mellem dem og AD Guss. AD Guss sendte sine fakturaer til B. O. Nielsen, som herefter betalte AD Guss. Det var AD Guss, der fastsatte priserne. Han kan ikke sige noget om den konkrete sats, B. O. Nielsen tog sig i forbindelse med videresalg af produkterne, men den har været på ca. 3-5 %. B. O. Nielsen fik ikke provision. Den sats, som B. O. Nielsen tog ved videresalg, blev ikke drøftet på møderne med Bonus Energy. B. O. Nielsen kunne selv fastsætte sin videresalgspris. AD Guss fik en god pris for sine produkter, og de fik også gode resultater på baggrund af samarbejdet. Han følte sig derfor ikke foranlediget til at spørge B. O. Nielsen om deres videresalgspris. Markedet fastlægger en vis pris for bestemte støberiprodukter, og B. O. Nielsen var selvfølgelig nødt til at rette sig efter disse. Han har ikke set en agentaftale mellem B. O. Nielsen og AD Guss, men handlen mellem AD Guss og B. O. Nielsen kørte godt, og B. O. Nielsen var meget interesseret i samarbejdet. Han følte sig derfor ikke foranlediget til at spørge ind til en kontrakt. På et tidspunkt forelagde Ove Nielsen ham en agentaftale. Forevist udkast til Handelsvertretungsvertrag, som er dateret , har han forklaret, at Ove Nielsen forelagde ham et udkast til en aftale, som Ove Nielsen bad ham om at se på. Han skimmede aftalen hurtigt igennem, men han fik aldrig talt med Ove Nielsen om den. Han kan ikke sige, om det foreviste udkast er den samme aftale. Det er for lang tid siden. Han kan heller ikke huske, om det aftaleudkast, Ove Nielsen forelagde ham, var udarbejdet af B. O. Nielsens advokat. Højesterets begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for Højesteret lægges det til grund, at der ikke foreligger skriftlige aftaler, der fastlægger retsforholdet mellem parterne i relation til samhandlen med Siemens Wind Power A/S.

12 Af de grunde, der er anført af Sø- og Handelsretten, tiltræder Højesteret, at det ikke er godtgjort, at B. O. Nielsen Jern- og Stålagentur A/S var handelsagent i relation til samhandlen med Siemens. Handelsagentloven finder derfor ikke anvendelse. Højesteret tiltræder endvidere, at B. O. Nielsen heller ikke på andet grundlag har krav på provision eller godtgørelse. Højesteret stadfæster herefter Sø- og Handelsrettens dom. I sagsomkostninger for Højesteret skal B. O. Nielsen betale kr. til GTS Guss Technologie Service GmbH. Beløbet dækker udgifter til advokat med kr. og udgifter til oversættelse med kr. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal B. O. Nielsen Jern- og Stålagentur A/S betale kr. til GTS Guss Technologie Service GmbH. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.