Barnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder. I trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder. I trivsel"

Transkript

1 Barnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Barnet kan have en forbigående funktionsnedsættelse. Forældrekompetencer: Forældrene yder en god omsorg, de evner at engagere sig positivt i samspillet med barnet. Søger relevant rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives, f.eks. hos læge, sundhedsplejerske eller i dagtilbud.

2 Familie og netværk Barnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer. Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer. Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer. Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledn problemer/bekymring: Familieforhold og baggrund Familiens funktion: Graviditeten er/var ønsket og planlagt Familieforhold og baggrund Familiens funktion: Forældrene kan være meget unge Der kan være kun e n forælder i familien. Forældres særlige problemer: Den ene eller begge forældre: Kan tidligere have været indlagt eller i behandling for en psykisk lidelse og er velbehandlet. Kan have lettere og eller forbigående fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse (fx syn, hørelse, sukkersyge, allergi. Bolig, beskæftigelse og økonomi Sundhedsforhold: Barnets helbredstilstand ved fødslen: Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet, under 2500 g ved fødslen betegnes som lav fødselsvægt. Under 1500 g betegnes som meget lav fødselsvægt. Barnets helbredstilstand: Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er som regel rask. Barnets grov- og finmotoriske udvikling: Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet kan selv løfte hovedet og lege med sine fingre ved 3-4 måneders alderen. Sundhedsforhold: Barnets helbredstilstand ved fødslen: Barnet kan være født lidt før terminen. Barnets højde og vægt kan være under normalområdet, under 2500 g ved fødslen betegnes som lav fødselsvægt. Barnets helbredstilstand: Barnet kan have en forbigående lettere sygdom. Barnet kan have en lettere forbigående funktionsnedsættelse. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Calvé Perthes Allergi Diabetes sundhedsforhold: Fødsel er forløbet godt, den har været en god oplevelse for både mor, far og familien. Barnet finder ro og trøst hos sine forældre. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Søger relevant rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives, f.eks. hos læge, sundhedsplejerske, i dagtilbud. barnet får en regelmæssig og nærende kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for, at hjemmet er rent. skifte barnets ble regelmæssigt. Forældrene sørger at tage hånd om barnet, når det får skader. sundhedfsforhold: Der kan være en forbigående krise i familien, skilsmisse, sygdom, død.

3 Bolig, beskæftigelse og økonomi Boligen: Forældrenes hjem er et sundt og sikkert sted for barnet Boligen og dens omgivelser er trygge for barnet Boligen har de basale faciliteter (toilet, bad, køkken m.m.) Beskæftigelse: En af forældrene (eller begge) kan have lønnet arbejde Forældres arbejdssituation er rimelig stabil Boligen: Familien kan have søgt anden bolig. Beskæftigelse: En eller begge forældre kan modtage kontanthjælp, eller førtidspension. Barnet kan selv vende sig rundt fra mave til ryg ved 5-6 måneders alderen. Barnet kan vifte med armene mod objekter og/eller når det er ophidset. Barnet kan løfte fødderne og røre dem med hænderne, når det er ca. 6 måneder gammelt. Barnet kan sidde uden støtte fra hænderne, når det er ca. 8 måneder gammelt. Barnet kan selv komme fra liggende til siddende stilling, når det er ca. 9 måneder gammelt. Barnet kan lave pincetgreb omkring 9 måneders alderen. Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af barnet når det er sygt. Der er en medicinsk diagnostisk forklaring på barnets evt. sygdomme, f.eks. allergi, astma. Forældrene sørger at barnet ikke kan komme til skade. Forældrene sørger at de miljøer barnet færdes i, er sikre for barnet. beskytte barnet fra voksne der udviser en underlig eller skræmmende adfærd. Forældrene beskytter barnet mod overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle overgreb) En eller begge forældre er arbejdssøgende og bliver tilstrækkeligt støttet i denne proces En eller begge forældre har en uddannelse og/eller uddannelsesplaner Økonomi: Forældrene fa r de økonomiske ydelser, de er Økonomi: en forbigående lettere økonomisk udfordring. Barnet kan stå alene ved måneders alderen. Udvikling og adfærd: Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling samt selvstændighed Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Udvikling og adfærd: Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling samt selvstændighed Barnet kan have brug for kortvarig lettere støtte til at den grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Forældrene viser interesse for barnets sundhedstilstand, og sørger for at barnet kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser (5 uger, 5 og 12 barnet følger det officielle vaccinationsprogram (3, 5 og 12 aftaler med sundhedsplejerske overholdes.

4 berettiget til. Forældrene betaler husleje/boligudgift regelmæssigt. Socialt netværk Familiens sociale integration: Forældrene oplever sig generelt accepteret af deres omgivelser/i lokalsamfundet venner i lokalomra det Forældrene kan være engageret i lokale organisationer/aktiviteter (fx beboerforeninger) Lokalsamfundsressourcer: Socialt netværk Familiens sociale integration: Barnet er alderssvarende udviklet psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnet er generelt let at trøste, når det græder Barnet udviser den forventede tilknytning til den eller de omsorgsperson(er), der hovedsagligt drager omsorg for barnet. Barnet reagerer med åbenlys tilfredshed, når det får kærlighed og omsorg (fra 3 følge op på evt. lægelige anvisninger omkring barnet. Forældrene kan varetage barnets særlige behov (funktionsnedsættelse/kroniske sygdomme mv.) udvikling og adfærd: Forældrene yder en god omsorg, de evner at engagere sig positivt i samspillet med barnet. Barnet er et accepteret medlem af familien. Forældrene støtter udviklingen af barnets selvtillid. udvikling og adfærd Der er tilgængelige faciliteter i lokalomra det (fx daginstitutioner, skoler, butikker, fritidsaktiviteter, legepladser, sportshaller, idrætsanlæg o.l.) Forældrene anvender disse faciliteter. Der er transportmuligheder, adgang til uddannelse og arbejdspladser. Lokalsamfundsressourcer: Barnet begynder at udvikle tilknytningspræference (fra 6 Barnet protesterer når forældrene forlader rummet, og viser glæde, når de dukker op igen (Fra ca. 8 Barnet skelner klart mellem kendte og ukendte personer ( omkring 9 Forældrene har positive følelser over for barnet og en anerkendende forældrestil. Forældrene er sensitive over for barnet (viser varme glæde i samvær med barnet, læser barnets signaler og responderer på en kærlig, omsorgsfuld og anerkendende måde). Forældrene er mentalt til stede og følelsesmæssigt tilgængelige uden at afbryde,

5 Beboerne i boligomra det/nærmiljøomra det har socioøkonomiske ressourcer. Den øvrige families baggrund og funktion: Forældrene har støttende slægtninge eller venner, der: Den øvrige families baggrund og funktion: Barnet er trygt ved velkendte personer i familien (10 til 12 Barnet opfører sig ikke mærkeligt, når forældrene dukker op. Barnet nyder tæt fysisk kontakt. styre eller overkontrollere barnet. identitet og social fremtræden: Barnets påklædning passer til dets alder, køn, kultur og vejret og i forhold til evt. funktionsnedsættelse. Yder praktisk hjælp Yder følelsesmæssig støtte Yder økonomisk støtte Yder ra d og information. Barnet er som regel roligt og tilfreds. Barnet smiler til folk og virker glad. dagtilbud og læring: Barnet bliver bragt og bliver hentet i dagtilbud til tiden. Der er en voksen i familien, som vil støtte forældrene i omsorgen for barnet og evt. øvrige børn Forældrene har kontakt til barnets bedsteforældre. Barnet smiler, klukker og har differentieret gråd (2 3 Barnet smiler ved kontakt (8.-10) Barnet rækker ud med hænderne, når det vil tages op (8 10 måneder) Barnet reagerer på morens stemme og mimik (0 10 Barnet udviser positive følelser i samspillet med forældrene og responderer på deres kontakt. Barnet udviser en forventet legeadfærd i forhold til alderen (borte-kig, sange og kan lege alene fra ca 9 Barnet bringers og hentes i dagtilbuddet af et lille antal voksne som barnet kender. Stimulering og vejledning: Forældrenes spisevaner og fysiske aktivitetsniveau fungerer som et godt eksempel for barnet. Forældrene støtter og stimulerer barnets kognitive og prosociale udvikling. Barnet har legetøj, der svarer til alderen, og som udfordrer barnets udvikling. Forældrene stimulerer barnet gennem leg, musik, højtlæsning. Stimulering og vejledning Forældrene har brug for nogen guidning og tager godt imod råd og vejledning fra sundhedsplejerske. behov for råd og vejledning i forbindelse med at deres barn har en forbigående funktionsnedsættelse. brug for handicapkompenserende ydelser i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse.

6 Barnet skelner mellem hvad det kan lide og ikke lide mht. mad, sengetider (omkring 9 Deltagelse og trivsel i dagpasningssituationen: Barnet trives i dagtilbud, og der er et godt samarbejde med forældrene. Barnet har regelmæssigt fremmøde i dagtilbud. Barnet kan tilpasse sig dagens rutiner. Barnet kan lide at være sammen med andre børn. Deltagelse og trivsel i dagpasningssituationen: Barnet går ikke i dagtilbud. Barnet kan have brug for at blive stimuleret sammen med andre børn. Forældrene har positive forventninger til barnet. Forældrene kan følge barnet i leg, sætte grænser, støtte og stimulere. Forældrene roser barnets anstrengelser og præstationer. Forældrene engagerer sig i deres barn ved at snakke eller lege med det. Der er en stabil rutine i barnets hverdag. Understøttelse af relationer Forældrene støtter og stimulerer barnets kognitive og prosociale udvikling. Forældrene opmuntrer barnet til at snakke og deltage i samtale. Understøttelse af relationer Mor kan være alene med barnet og har et godt samarbejde med far. Eller far kan være alene med barnet og har et godt samarbejde med mor. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Forældrene støtter og opmuntrer barnet i relationer til evt. søskende. Forældrene tager barnet med ud at handle.

7 Forældrene giver barnet oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie.

8 Moderat trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet er generelt i trivsel, men kan have behov for støtte i forbindelse med en større men forbigående belastning som påvirker barnet fysisk, psykisk eller socialt. Barnet kan have behov for støtte i forhold til at være udsat for lette, men længerevarende belastninger. Barnet kan have en forbigående funktionsnedsættelse eller en funktionsnedsættelse i lettere grad. Forældrekompetencer: Forældreomsorgen er god. Forældrene søger relevant støtte/råd og vejledning på opfordring eller ved behov. Yder generelt en god omsorg, er nærværende og har indsigt I, og handler på de basale behovs betydning som faste sengetider, sund kost, hygiejne, passende tøj I forhold til årstiden. Søger relevant rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives, f.eks. hos læge sundhedsplejerske eller i dagtilbud.

9 Familie og netværk Barnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer. Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer. Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer. Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/ bekymring: Familieforhold og baggrund Familiens funktion: Graviditeten er/var ønsket og planlagt Familieforhold og baggrund Familiens funktion: Forældrene kan være meget unge Der kan være kun e n forælder i familien Der kan være sket stressfulde/traumatiserende livshændelser i familien (fx skilsmisse, nyt gifterma l, dødsfald. Forældres særlige problemer: Mor kan være bekymret, eller have haft lettere depressions-symptomer før og/efter fødslen Den ene eller begge forældre: Sundhedsforhold: Barnets helbredstilstand ved fødslen: Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet, under 2500 g ved fødslen betegnes som lav fødselsvægt. Under 1500 g betegnes som meget lav fødselsvægt. Barnets helbredstilstand: Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er som regel rask. Barnets grov- og finmotoriske udvikling: Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Sundhedsforhold: Barnets helbredstilstand ved fødslen: Barnet kan være født før termin, under 2500 g ved fødslen betegnes som lav fødselsvægt. Under 1500 g betegnes som meget lav fødselsvægt. Barnet kan have været indlagt efter fødslen. Barnet kan have været indlagt inden for det seneste år. Barnet kan have en forbigående funktionsnedsættelse eller en funktionsnedsættelse i lettere grad. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Calvé Perthes Allergi sundhedsforhold: Fødsel er forløbet godt, den har været en god oplevelse for både mor, far og familien. Barnet finder ro og trøst hos sine forældre. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Søger relevant rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives, f.eks. hos læge, sundhedsplejerske, i dagtilbud. barnet får en regelmæssig og nærende kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for, at hjemmet er rent. skifte barnets ble regelmæssigt. sundhedsforhold: Der kan være en forbigående krise i familien, skilsmisse, sygdom, død. Den ene forælder kan have et alkohol eller stofproblem i perioder. et barn med funktionsnedsættelse.

10 Bolig, beskæftigelse og økonomi Boligen: De kommende forældres hjem er et sundt og sikkert sted for barnet. Boligen og dens omgivelser er trygge for barnet. Boligen har de basale faciliteter (toilet, bad, køkken m.m.) Beskæftigelse: En af forældrene (eller begge) kan have lønnet arbejde. Forældres arbejdssituation er rimelig stabil. En eller begge forældre er arbejdssøgende og bliver tilstrækkeligt støttet i denne proces. Kan tidligere have været indlagt eller i behandling for en psykisk lidelse Kan have fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse (fx syn, hørelse, dysleksi, kronisk fysisk eller psykisk. Bolig, beskæftigelse og økonomi Boligen: I hjemmet kan der bo mange familiemedlemmer Beskæftigelse: En eller begge forældre kan være i flexjob/arbejdsprøvning. En eller begge forældre kan modtage kontanthjælp, eller førtidspension. Barnet kan selv løfte hovedet og lege med sine fingre ved 3-4 måneders alderen. Barnet kan selv vende sig rundt fra mave til ryg ved 5-6 måneders alderen. Barnet kan vifte med armene mod objekter og/eller når det er ophidset. Barnet kan løfte fødderne og røre dem med hænderne, når det er ca. 6 måneder gammelt. Barnet kan sidde uden støtte fra hænderne, når det er ca. 8 måneder gammelt. Barnet kan selv komme fra liggende til siddende stilling, når det er ca. 9 måneder gammelt. Barnet kan lave pincetgreb omkring 9 måneders alderen. Barnet kan stå alene ved måneders alderen. Udvikling og adfærd: Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling samt selvstændighed Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret. Lettere cerebral parese Epilepsi Muskelsvind Leddegigt Begyndende separationsangst Udvikling og adfærd: Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling samt selvstændighed Barnet kan have brug for kortvarig lettere støtte i forhold til at den grov- og Forældrene sørger at tage hånd om barnet, når det får skader. Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af barnet når det er sygt. Der er en medicinsk diagnostisk forklaring på barnets evt. sygdomme, f.eks. allergi, astma. Forældrene sørger at barnet ikke kan komme til skade. Forældrene sørger at de miljøer barnet færdes i, er sikre for barnet. beskytte barnet fra voksne der udviser en underlig eller skræmmende adfærd. Forældrene beskytter barnet mod overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle overgreb) Forældrene viser interesse for barnets sundhedstilstand, og sørger for at barnet kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser (5 uger, 5 og 12 barnet følger det officielle vaccinationsprogram (3, 5 og 12

11 En eller begge forældre har en uddannelse og/eller uddannelsesplaner. Økonomi: Forældrene fa r de økonomiske ydelser, de er berettiget til. Forældrene betaler husleje/boligudgift regelmæssigt. Socialt netværk Familiens sociale integration: Forældrene oplever sig generelt accepteret af deres omgivelser/i lokalsamfundet venner i lokalomra det Forældrene kan være engageret i lokale organisationer/aktiviteter (fx beboerforeninger) Lokalsamfundsressourcer: Der er tilgængelige faciliteter i lokalomra det (fx daginstitutioner, skoler, butikker, fritidsaktiviteter, legepladser, sportshaller, idrætsanlæg o.l.) Økonomi: Forældrene kan være bekymrede for kommende økonomiske udgifter/forpligtelser Socialt netværk Familiens sociale integration: Lokalsamfundsressourcer: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Barnet er alderssvarende udviklet psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnet er generelt let at trøste, når det græder Barnet udviser den forventede tilknytning til den eller de omsorgsperson(er), der hovedsagligt drager omsorg for barnet. Barnet reagerer med åbenlys tilfredshed, når det får kærlighed og omsorg (fra 3 Barnet begynder at udvikle tilknytningspræference (fra 6 Barnet protesterer når forældrene forlader rummet, og viser glæde, når de dukker op igen (Fra ca. 8 finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet kan have behov for støtte i forhold til at være udsat for lette, men længerevarende belastninger. Barnet kan have brug for at blive stimuleret sammen med andre børn. Barnet kan udvise begyndende vanskeligheder i forhold til den finmotoriske udvikling. Barnet kan udvise begyndende vanskeligheder i forhold til sin fysiske, psykiske, mentale og/eller sociale udvikling. Barnet kan have begyndende vanskeligheder i forbindelse med kost, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnet kan have begyndende vanskeligheder hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed, koncentration. aftaler med sundhedsplejerske overholdes. følge op på evt. lægelige anvisninger omkring barnet. Forældrene kan varetage barnets særlige behov (funktionsnedsættelse/kroniske sygdomme mv.) udvikling og adfærd: Forældrene yder en god omsorg, de evner at engagere sig positivt i samspillet med barnet. Barnet er et accepteret medlem af familien. Forældrene støtter udviklingen af barnets selvtillid. Forældrene har positive følelser over for barnet og en anerkendende forældrestil. Forældrene er sensitive over for barnet (viser varme glæde i samvær med barnet, læser barnets signaler og responderer på en kærlig, omsorgsfuld og anerkendende måde). udvikling og adfærd brug for støtte i forhold til at etablere et positivt samspil med barnet.

12 Forældrene anvender disse faciliteter Der er transportmuligheder, adgang til uddannelse og arbejdspladser Beboerne i boligomra det/nærmiljøomra det har socioøkonomiske ressourcer. Den øvrige families baggrund og funktion: Forældrene har støttende slægtninge eller venner, der: Yder praktisk hjælp Yder følelsesmæssig støtte Yder økonomisk støtte Yder ra d og information. Der er en voksen i familien, som vil støtte forældrene i omsorgen for barnet og evt. øvrige børn Forældrene har kontakt til barnets bedsteforældre Barnet skelner klart mellem kendte og ukendte personer ( omkring 9 Barnet er trygt ved velkendte personer i familien (10 til 12 Barnet opfører sig ikke mærkeligt, når forældrene dukker op. Barnet nyder tæt fysisk kontakt. Barnet er som regel roligt og tilfreds. Barnet smiler til folk og virker glad. Barnet smiler, klukker og har differentieret gråd (2 3 Barnet smiler ved kontakt (8.-10) Barnet rækker ud med hænderne, når det vil tages op (8 10 måneder) Barnet reagerer på morens stemme og mimik (0 10 Barnet udviser positive følelser i samspillet med forældrene og responderer på deres kontakt. Forældrene er mentalt til stede og følelsesmæssigt tilgængelige uden at afbryde, styre eller overkontrollere barnet. identitet og social fremtræden: Barnets påklædning passer til dets alder, køn, kultur og vejret og i forhold til evt. funktionsnedsættelse. dagtilbud og læring: Barnet bliver bragt og bliver hentet i dagtilbud til tiden. Barnet bringers og hentes i dagtilbuddet af et lille antal voksne som barnet kender. Stimulering og vejledning: Forældrenes spisevaner og fysiske aktivitetsniveau fungerer som et godt eksempel for barnet. Forældrene støtter og stimulerer barnets kognitive og prosociale udvikling. Barnet har legetøj, der svarer til alderen, og som udfordrer barnets udvikling. identitet og fremtræden: brug for støtte i forhold til at sikre at barnets påklædning passer til dets alder, køn, kultur og vejret og i forhold til evt. funktionsnedsættelse. dagtilbud og læring: Stimulering og vejledning: brug for nogen guidning og tager godt imod råd og vejledning fra sundhedsplejerske. behov for råd og vejledning i forbindelse med at deres barn har en funktionsnedsættelse i lettere grad. brug for handicapkompenserende

13 Barnet udviser en forventet legeadfærd i forhold til alderen (borte-kig, sange og kan lege alene fra ca 9 Forældrene stimulerer barnet gennem leg, musik, højtlæsning. Forældrene har positive forventninger til barnet. ydelser i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. Barnet skelner mellem hvad det kan lide og ikke lide mht. mad, sengetider (omkring 9 Deltagelse og trivsel i dagpasningssituationen: Barnet trives i dagtilbud, og der er et godt samarbejde med forældrene. Barnet har regelmæssigt fremmøde i dagtilbud. Barnet kan tilpasse sig dagens rutiner. Barnet kan lide at være sammen med andre børn. Deltagelse og trivsel i dagpasningssituationen: Barnet går ikke i dagtilbud. Barnet kan ofte udeblive fra dagtilbud. Barnet kan have brug for støtte i leg med andre. Barnet kan have brug for støtte til alderssvarende aktiviteter. Barnet kan have vanskeligt ved at følge dagens rutiner. Forældrene kan følge barnet i leg, sætte grænser, støtte og stimulere. Forældrene roser barnets anstrengelser og præstationer. Forældrene engagerer sig i deres barn ved at snakke eller lege med det. Der er en stabil rutine i barnets hverdag. Understøttelse af relationer Forældrene støtter og stimulerer barnets kognitive og prosociale udvikling. Forældrene opmuntrer barnet til at snakke og deltage i samtale. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Forældrene støtter og opmuntrer barnet i relationer til evt. søskende. Understøttelse af relationer Mor kan være alene med barnet og har et godt samarbejde med far. Eller far kan være alene med barnet og har et godt samarbejde med mor. brug for nogen guidning i forhold til at støtte barnets relation til søskende og eller andre børn.

14 Forældrene tager barnet med ud at handle. Forældrene giver barnet oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie.

15 Sårbar trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet kan have behov for støtte i forhold til gentagne tegn på mistrivsel f.eks. bekymrende sundhedstilstand, vanskeligheder i forhold til fysisk/psykisk udvikling og/eller vanskeligheder i forhold til læring og social kontakt. Der kan være tale om længerevarende vanskeligheder. Barnet kan have nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Forældrekompetencer: Forældrenes omsorg kan være midlertidigt reduceret på grund af psykisk eller fysisk sygdom, misbrug eller en aktuel krise ved f.eks. sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed, dødsfald. Forældrene søger ikke altid rådgivning, hvis barnet ikke trives. Omsorgsevnen kan være god, men på grund af barnets fysiske eller psykiske vanskeligheder kan der være behov for støtte.

16 Familie og netværk Barnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer. Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer. Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer. Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/ bekymring: Familieforhold og baggrund Familiens funktion: Graviditeten er/var ønsket og planlagt Familieforhold og baggrund Familiens funktion: Forældrene kan være meget unge. Der kan være kun e n forælder i familien. Der kan være sparsom eller ingen kontakt til barnets anden forælder. Der kan være mange skænderier og konflikter i hjemmet eller mellem barnets fraskilte forældre. Der kan være sket stressfulde/traumatiserende livshændelser i familien (fx skilsmisse, nyt gifterma l, dødsfald. Forældres særlige problemer: Mor kan være bekymret, angst eller har haft Sundhedsforhold: Barnets helbredstilstand ved fødslen: Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet, under 2500 g ved fødslen betegnes som lav fødselsvægt. Under 1500 g betegnes som meget lav fødselsvægt. Barnets helbredstilstand: Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er som regel rask. Barnets grov- og finmotoriske udvikling: Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Sundhedsforhold: Barnets helbredstilstand ved fødslen: Barnet kan have behov for støtte i forhold bekymrende sundhedstilstand. Der kan være tale om længerevarende vanskeligheder. Barnet kan være født før termin, under 2500 g ved fødslen betegnes som lav fødselsvægt. Under 1500 g betegnes som meget lav fødselsvægt. Barnet kan have været indlagt efter fødslen. Barnets højde og vægt kan være uden for normalområdet for alderen. Barnets hørelse og syn kan være uden for normalområdet for alderen. Barnet kan ofte have infektionssygdomme. sundhedsforhold: Fødsel er forløbet godt, den har været en god oplevelse for både mor, far og familien. Barnet finder ro og trøst hos sine forældre. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Søger relevant rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives, f.eks. hos læge, sundhedsplejerske, i dagtilbud. barnet får en regelmæssig og nærende kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for, at hjemmet er rent. skifte barnets ble regelmæssigt. sundhedsforhold: Forældrenes omsorg kan være midlertidigt reduceret på grund af psykisk eller fysisk sygdom, misbrug eller en aktuel krise ved f.eks. sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed, dødsfald. Graviditet og/eller fødsel kan have været vanskelig. Mor kan udvise efterfødselsreaktioner. Mor/far kan være psykisk skrøbelig. Forældrene kan være meget unge. Forældrenes egne behov kan overskygge barnets behov. et alkohol- eller stofproblem.

17 Bolig, beskæftigelse og økonomi Boligen: Forældrenes hjem er et sundt og sikkert sted for barnet Boligen og dens omgivelser er trygge for barnet Boligen har de basale faciliteter (toilet, bad, køkken depressionssymptomer før og/efter fødslen. Mor kan tidligere have haft en fødselsdepression. Den ene eller begge forældre: Kan tidligere have været indlagt eller i behandling for en psykisk lidelse Kan have fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse (fx syn, hørelse, dysleksi, kronisk fysisk eller psykisk sygdom eller diagnose) Kan have tegn pa depression Kan have et alkoholog/eller andet misbrugsproblem Bolig, beskæftigelse og økonomi Boligen: Hjemmet kan være overfyldt/virker kaotisk (der bor mange i boligen inkl. evt. familie). Familien kan risikere at blive sat ud af deres bolig eller at skulle bo midlertidigt et sted Barnet kan selv løfte hovedet og lege med sine fingre ved 3-4 måneders alderen. Barnet kan selv vende sig rundt fra mave til ryg ved 5-6 måneders alderen. Barnet kan vifte med armene mod objekter og/eller når det er ophidset. Barnet kan løfte fødderne og røre dem med hænderne, når det er ca. 6 måneder gammelt. Barnet kan sidde uden støtte fra hænderne, når det er ca. 8 måneder gammelt. Barnet kan selv komme fra liggende til siddende stilling, når det er ca. 9 måneder gammelt. Barnet kan lave pincetgreb omkring 9 måneders alderen. Barnet kan stå alene ved måneders alderen. Barnet kan have været indlagt flere gange inden for det seneste år. Barnet kan have nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Calvé Perthes Allergi Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret. Cerebral parese Epilepsi Muskelsvind Leddegigt Separationsangst Crohns sygdom (morbus Crohn) er en kronisk betændelsessygdom i tarmvæggen. Muskelsvind Udvikling og adfærd: Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling samt selvstændighed Forældrene sørger at tage hånd om barnet, når det får skader. Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af barnet når det er sygt. Der er en medicinsk diagnostisk forklaring på barnets evt. sygdomme, f.eks. allergi, astma. Forældrene sørger at barnet ikke kan komme til skade. Forældrene sørger at de miljøer barnet færdes i, er sikre for barnet. beskytte barnet fra voksne der udviser en underlig eller skræmmende adfærd. Forældrene beskytter barnet mod overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle overgreb) Forældrene viser interesse for barnets sundhedstilstand, og sørger for at barnet kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser (5 uger, 5 og 12 barnet følger det officielle En eller begge forældre kan have en lettere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse/z diagnose. et eller flere barn/børn med funktionsnedsættelser. mange samarbejdspartnere i kommunen i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse.

18 m.m.) Beskæftigelse: En af forældrene (eller begge) kan have lønnet arbejde Forældres arbejdssituation er rimelig stabil En eller begge forældre er arbejdssøgende og bliver tilstrækkeligt støttet i denne proces En eller begge forældre har en uddannelse og/eller uddannelsesplaner Økonomi: Forældrene fa r de økonomiske ydelser, de er berettiget til. Forældrene betaler husleje/boligudgift regelmæssigt. Socialt netværk Familiens sociale integration: Forældrene oplever sig generelt accepteret af deres omgivelser/i lokalsamfundet venner i lokalomra det Beskæftigelse: En eller begge forældre kan være i flexjob/arbejdsprøvning. En eller begge forældre kan modtage kontanthjælp, eller førtidspension. Økonomi: Forældrene kan være bekymrede for kommende økonomiske udgifter/forpligtelser Forældres gæld kan være stigende. Socialt netværk Familiens sociale integration: Forældrene kan opleve sig isoleret i lokalsamfundet. Udvikling og adfærd: Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling samt selvstændighed Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Barnet er alderssvarende udviklet psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnet er generelt let at trøste, når det græder Barnet udviser den forventede tilknytning til den eller de omsorgsperson(er), der hovedsagligt drager omsorg for barnet. Barnet reagerer med åbenlys tilfredshed, når det får kærlighed og omsorg (fra 3 Barnet begynder at udvikle tilknytningspræference (fra 6 Barnet kan have brug for kortvarig lettere støtte i forhold til til at den grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet kan have behov for støtte i forhold til at være udsat for lette, men længerevarende belastninger. Barnet kan have brug for at blive stimuleret sammen med andre børn. Barnet kan udvise begyndende vanskeligheder i forhold til den finmotoriske udvikling. Barnet kan udvise begyndende vanskeligheder i forhold til sin fysiske, psykiske, mentale og/eller sociale udvikling. Barnet kan have begyndende vanskeligheder i forbindelse med kost, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnet kan have begyndende vanskeligheder hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed, koncentration. vaccinationsprogram (3, 5 og 12 aftaler med sundhedsplejerske overholdes. følge op på evt. lægelige anvisninger omkring barnet. Forældrene kan varetage barnets særlige behov (funktionsnedsættelse/kronis ke sygdomme mv.) udvikling og adfærd: Forældrene yder en god omsorg, de evner at engagere sig positivt i samspillet med barnet. Barnet er et accepteret medlem af familien. Forældrene støtter udviklingen af barnets selvtillid. Forældrene har positive følelser over for barnet og en anerkendende forældrestil. Forældrene er sensitive over for barnet (viser varme glæde i samvær med barnet, læser barnets signaler og udvikling og adfærd brug for støtte i forhold til at etablere et positivt samspil med barnet.

19 Forældrene kan være engageret i lokale organisationer/aktiviteter (fx beboerforeninger) Lokalsamfundsressourcer: Der er tilgængelige faciliteter i lokalomra det (fx daginstitutioner, skoler, butikker, fritidsaktiviteter, legepladser, sportshaller, idrætsanlæg o.l.) Forældrene anvender disse faciliteter. Der er transportmuligheder, adgang til uddannelse og arbejdspladser. Beboerne i boligomra det/nærmiljøomra det har socioøkonomiske ressourcer. Den øvrige families baggrund og funktion: Forældrene har støttende slægtninge eller venner, der: Yder praktisk hjælp Yder følelsesmæssig støtte Yder økonomisk støtte Yder ra d og information. Forældre kan have få venner, og eller de kan have venner fra et belastet miljø Lokalsamfundsressourcer: Der kan være lange afstande til faciliteter i lokalomra det (fx daginstitutioner, skoler, butikker, fritidsaktiviteter, legepladser, sportshaller, idrætsanlæg o.l.) Forældrene anvender i nogen grad disse faciliteter. Der kan være vanskeligheder i forhold til transportmuligheder, adgang til uddannelse og arbejdspladser. Beboerne i boligomra det/nærmiljøomra det kan have fa socioøkonomiske ressourcer. Den øvrige families baggrund og funktion: få støttende slægtninge eller venner, der: Yder praktisk hjælp i forhold til følelsesmæssig støtte økonomisk støtte, ra d og information. Barnet protesterer når forældrene forlader rummet, og viser glæde, når de dukker op igen (Fra ca. 8 Barnet skelner klart mellem kendte og ukendte personer ( omkring 9 Barnet er trygt ved velkendte personer i familien (10 til 12 Barnet opfører sig ikke mærkeligt, når forældrene dukker op. Barnet nyder tæt fysisk kontakt. Barnet er som regel roligt og tilfreds. Barnet smiler til folk og virker glad. Barnet smiler, klukker og har differentieret gråd (2 3 Barnet smiler ved kontakt (8.-10) Barnet rækker ud med hænderne, når det vil tages op (8 10 måneder) responderer på en kærlig, omsorgsfuld og anerkendende måde). Forældrene er mentalt til stede og følelsesmæssigt tilgængelige uden at afbryde, styre eller overkontrollere barnet. identitet og social fremtræden: Barnets påklædning passer til dets alder, køn, kultur og vejret og i forhold til evt. funktionsnedsættelse. dagtilbud og læring: Barnet bliver bragt og bliver hentet i dagtilbud til tiden. Barnet bringers og hentes i dagtilbuddet af et lille antal voksne som barnet kender. Stimulering og vejledning: Forældrenes spisevaner og fysiske aktivitetsniveau fungerer som et godt eksempel for barnet. Forældrene støtter og stimulerer barnets kognitive og prosociale udvikling. identitet o fremtræden: brug for støtte i forhold til at sikre at barnets påklædning passer til dets alder, køn, kultur og vejret og i forhold til evt. funktionsnedsættelse dagtilbud og læring: Stimulering og vejledning brug for guidning og kan have vanskeligt ved at opsøge og/eller følge råd og vejledning. Forældrene søger ikke altid rådgivning, hvis

20 Der er en voksen i familien, som vil støtte forældrene i omsorgen for barnet og evt. øvrige børn Forældrene har kontakt til barnets bedsteforældre. nogen kontakt til barnets bedsteforældre. En eller flere i familien (onkel, tante, søskende o.l.) kan have et eller flere af følgende problemer: Kan have oplevet en vanskelig barndom (fx døgnanbringelse og omsorgssvigt). Kan have fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse (fx syn, hørelse, dysleksi, kronisk fysisk eller psykisk sygdom). Kan have et alkoholog/eller stofproblem. Kan have været eller er involveret i vold/kriminelle eller andre antisociale aktiviteter. Barnet reagerer på morens stemme og mimik (0 10 Barnet udviser positive følelser i samspillet med forældrene og responderer på deres kontakt. Barnet udviser en forventet legeadfærd i forhold til alderen (borte-kig, sange og kan lege alene fra ca 9 Barnet skelner mellem hvad det kan lide og ikke lide mht. mad, sengetider (omkring 9 Deltagelse og trivsel i dagpasningssituationen: Barnet trives i dagtilbud, og der er et godt samarbejde med forældrene. Barnet har regelmæssigt fremmøde i dagtilbud. Barnet kan tilpasse sig dagens rutiner. Barnet kan lide at være sammen med andre børn. Deltagelse og trivsel i dagpasningssituationen: Barnet går ikke i dagtilbud Barnet kan ofte udeblive fra dagtilbud. Barnet kan have brug for støtte i leg med andre. Barnet kan have brug for støtte til alderssvarende aktiviteter. Barnet kan have behov for støtte i forhold til læring og social kontakt. Barnet kan have brug for støtte til at tilpasse sig dagtilbuddets rutiner. Barnet kan trække sig i kontakten med de andre børn. Barnet har legetøj, der svarer til alderen, og som udfordrer barnets udvikling. Forældrene stimulerer barnet gennem leg, musik, højtlæsning. Forældrene har positive forventninger til barnet. Forældrene kan følge barnet i leg, sætte grænser, støtte og stimulere. Forældrene roser barnets anstrengelser og præstationer. Forældrene engagerer sig i deres barn ved at snakke eller lege med det. Der er en stabil rutine i barnets hverdag. Understøttelse af relationer Forældrene støtter og stimulerer barnets kognitive og prosociale udvikling. barnet ikke trives. svært ved at aflæse barnets signaler. Forældrene kan opleve sig magtesløse i forhold til at forstå barnets adfærd. Der kan være mange skænderier og konflikter i hjemmet. vanskeligt ved at samarbejde omkring deres barns trivsel og udvikling. behov for råd og vejledning i forbindelse med at deres barn har en funktionsnedsættelse af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. brug for handicapkompenserende ydelser i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse Understøttelse af relationer Brug for guidning i forhold til samspil i familien herunder søskende.

21 Forældrene opmuntrer barnet til at snakke og deltage i samtale. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Forældrene støtter og opmuntrer barnet i relationer til evt. søskende. Forældrene tager barnet med ud at handle. brug for guidning i forhold til at være en sammenbragt familie. Forældrene kan opleve sig magtesløse i forhold til at håndtere barnets adfærd og udvikling. vanskeligt ved at samarbejde omkring deres barns trivsel og udvikling. Forældrene giver barnet oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie.

22 Udsat trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet kan have brug for støtte i forbindelse med at have været udsat for langvarig betydelig fysisk, psykisk eller social belastning og viser tydelige tegn på at udvikling og trivsel er i fare med dysfunktion til følge. Barnet kan have brug for støtte i forhold til at have været udsat for fysisk overlast f.eks. vold eller seksuelle overgreb. Barnet kan have behov for støtte i forbindelse med nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Forældrekompetencer: Forældreomsorgen kan være reduceret i så høj grad, at forældrene har vanskeligt ved at håndtere belastningerne i familien. Forældrenes omsorg for barnet kan være betydeligt reduceret på grund af f.eks. misbrug, fysisk sygdom, psykiske lidelser, belastende sociale faktorer, aktuelle kriser såsom sygdom eller dødsfald. Familien kan have brug for støtte, i forbindelse med mishandling, vold eller seksuelle overgreb i familien.

23 Familie og netværk Barnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer. Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Sundhedsforhold: Barnets helbredstilstand ved fødslen: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer. Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/ bekymring: Familieforhold og baggrund Familiens funktion: Graviditeten er/var ønsket og planlagt Familieforhold og baggrund Familiens funktion: Forældre kan være meget unge. Der kan være kun e n forælder i familien. Der kan være sparsom eller ingen kontakt til barnets anden forælder. Der kan være mange skænderier og konflikter i hjemmet eller mellem barnets fraskilte forældre. Der kan være sket stressfulde/traumatiserende livshændelser i familien (fx skilsmisse, nyt gifterma l, dødsfald, søskendes selvmordsforsøg, flugt, ophold pa asylcenter, tvangsægteskab). Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet, under 2500 g ved fødslen betegnes som lav fødselsvægt. Under 1500 g betegnes som meget lav fødselsvægt. Barnets helbredstilstand: Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er som regel rask. Barnets grov- og finmotoriske udvikling: Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet kan selv løfte hovedet og lege med sine fingre ved 3-4 måneders alderen. Sundhedsforhold: Barnets helbredstilstand ved fødslen: Barnet kan have behov for støtte i forhold til bekymrende sundhedstilstand. Der kan være tale om længerevarende vanskeligheder. Barnet kan være født før termin, under 2500 g ved fødslen betegnes som lav fødselsvægt. Under 1500 g betegnes som meget lav fødselsvægt. Barnet kan have været indlagt efter fødslen. Barnet kan have symptomer på, at det har været udsat for stoffer eller alkohol i forstertilstanden. Barnet kan have været udsat for mange ulykker, hvor det er kommet til skade. sundhedsforhold: Fødsel er forløbet godt, den har været en god oplevelse for både mor, far og familien. Barnet finder ro og trøst hos sine forældre. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Søger relevant rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives, f.eks. hos læge, sundhedsplejerske, i dagtilbud. barnet får en regelmæssig og nærende kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for, at hjemmet er rent. sundhedsforhold: Forældreomsorgen kan være reduceret i så høj grad, at forældrene har vanskeligt ved at håndtere belastningerne i familien og kan have vanskeligt ved at tilgodese barnets behov. Forældrenes omsorg for barnet kan være betydeligt reduceret på grund af f.eks. misbrug, fysisk sygdom, psykiske lidelser, belastende sociale faktorer, aktuelle kriser såsom sygdom eller dødsfald. Familien kan have brug for støtte, i forbindelse med mishandling, vold eller seksuelle overgreb i familien. Den ene eller begge forældre kan have været indlagt for en psykisk

24 et andet barn under tilsyn fra de sociale myndigheder. Forældrene kan tidligere have fa et et barn anbragt uden for hjemmet. Forældrenes særlige problemer: Mor kan være bekymret, angst eller har haft depressionssymptomer før og/efter fødslen. Mor kan tidligere have haft en fødselsdepression. Den ene eller begge forældre: Kan tidligere have været indlagt eller i behandling for en psykisk lidelse. Kan have fysisk og/eller psykisk funktionsned-sættelse (fx syn, hørelse, dysleksi, kronisk fysisk eller psykisk sygdom eller diagnose). Kan have tegn pa depression. Kan have et alkoholog/eller andet misbrugsproblem. Barnet kan selv vende sig rundt fra mave til ryg ved 5-6 måneders alderen. Barnet kan vifte med armene mod objekter og/eller når det er ophidset. Barnet kan løfte fødderne og røre dem med hænderne, når det er ca. 6 måneder gammelt. Barnet kan sidde uden støtte fra hænderne, når det er ca. 8 måneder gammelt. Barnet kan selv komme fra liggende til siddende stilling, når det er ca. 9 måneder gammelt. Barnet kan lave pincetgreb omkring 9 måneders alderen. Barnet kan stå alene ved måneders alderen. Barnet kan have kroniske sygdomme. Barnets højde og vægt kan være uden for normalområdet for alderen. Barnets hørelse og syn kan være uden for normalområdet for alderen. Barnet kan ofte have infektionssygdomme. Barnet kan have behov for støtte i forbindelse med nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længeren varende karakter. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Calvé Perthes Allergi Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret. Cerebral parese Epilepsi Muskelsvind Leddegigt Separationsangst Crohns sygdom (morbus Crohn) er en kronisk skifte barnets ble regelmæssigt. Forældrene sørger at tage hånd om barnet, når det får skader. Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af barnet når det er sygt. Der er en medicinsk diagnostisk forklaring på barnets evt. sygdomme, f.eks. allergi, astma. Forældrene sørger at barnet ikke kan komme til skade. Forældrene sørger at de miljøer barnet færdes i, er sikre for barnet. beskytte barnet fra voksne der udviser en underlig eller skræmmende adfærd. Forældrene beskytter barnet mod overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle overgreb) Forældrene viser interesse for barnets sundhedstilstand, og sørger for at barnet kommer til de officielt lidelse. Den ene eller begge forældre kan have et alkohol- og/eller stofproblem Den ene eller begge forældre kan have siddet/ sidder i fængsel. Forældrene eller en af forældrene kan have en betydelig og eller længerevarende funktionsnedsættelse af fysisk og/eller psykisk karakter. flere børn med funktionsnedsæ mange samarbejdspartnere i kommunen i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse.

25 Bolig, beskæftigelse og økonomi Boligen: Forældrenes hjem er et sundt og sikkert sted for barnet Boligen og dens omgivelser er trygge for barnet Boligen har de basale faciliteter (toilet, bad, køkken m.m.) Beskæftigelse: En af forældrene (eller begge) kan have lønnet arbejde Forældres arbejdssituation er rimelig stabil En eller begge forældre er arbejdssøgende og bliver tilstrækkeligt støttet i denne proces - Kan have været eller er involveret i vold/kriminelle eller andre antisociale aktiviteter. Bolig, beskæftigelse og økonomi Boligen: Hjemmet kan være overfyldt/virker kaotisk (der bor mange i boligen inkl. evt. familie). Familien kan risikere at blive sat ud af deres bolig eller at skulle bo midlertidigt et sted. Familien kan være hjemløs. Beskæftigelse: En eller begge forældre kan være i flexjob/arbejdsprøvning. En eller begge forældre kan modtage kontanthjælp, eller førtidspension. Udvikling og adfærd: Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling samt selvstændighed Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Barnet er alderssvarende udviklet psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnet er generelt let at trøste, når det græder Barnet udviser den forventede tilknytning til den eller de omsorgsperson(er), der hovedsagligt drager omsorg for barnet. betændelsessygdom i tarmvæggen. Muskelsvind Udvikling og adfærd: Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling samt selvstændighed Barnet kan have brug for støtte i forbindelse med at have været udsat for langvarig betydelig fysisk, psykisk eller social belastning og viser tydelige tegn på at udvikling og trivsel er i fare med dysfunktion til følge. Barnet kan have brug for støtte i forhold til at have været udsat for fysisk overlast f.eks. vold eller seksuelle overgreb. Barnet kan have behov for støtte i forhold til gentagne tegn på mistrivsel f.eks. vanskeligheder i forhold til fysisk/psykisk udvikling og/eller vanskeligheder i forhold til læring og social kontakt. Barnet kan være udtalt passiv og svær at aktivere. Barnet kan virke vagtsom og mistænksomt, og kan have svært ved at slappe af. anbefalede lægeundersøgelser (5 uger, 5 og 12 barnet følger det officielle vaccinationsprogram (3, 5 og 12 aftaler med sundhedsplejerske overholdes. følge op på evt. lægelige anvisninger omkring barnet. Forældrene kan varetage barnets særlige behov (funktionsnedsættelse/kron iske sygdomme mv.) udvikling og adfærd: Forældrene yder en god omsorg, de evner at engagere sig positivt i samspillet med barnet. Barnet er et accepteret medlem af familien. Forældrene støtter udviklingen af barnets selvtillid. udvikling adfærd: brug for intensiv støtte i forhold til at etablere et positivt samspil med barnet. Forældrene har brug for støtte i forhold til at støtte barnets selvtillid. Forældrene har brug for støtte i forhold til at møde barnet anerkendende og være til stede i kontakten med barnet.

26 En eller begge forældre har en uddannelse og/eller uddannelsesplaner Økonomi: Forældrene fa r de økonomiske ydelser, de er berettiget til. Forældrene betaler husleje/boligudgift regelmæssigt. Socialt netværk Familiens sociale integration: Forældrene oplever sig generelt accepteret af deres omgivelser/i lokalsamfundet venner i lokalomra det Forældrene kan være engageret i lokale organisationer/aktiviteter (fx beboerforeninger) Lokalsamfundsressourcer: Der er tilgængelige faciliteter i lokalomra det (fx daginstitutioner, skoler, butikker, fritidsaktiviteter, legepladser, sportshaller, idrætsanlæg o.l.) Økonomi: Forældrene kan være bekymrede for kommende økonomiske udgifter/forpligtelser. Forældres gæld kan være stigende. Socialt netværk. Familiens sociale integration: Forældrene kan opleve sig isoleret i lokalsamfundet. få venner, og eller de kan have venner fra et belastet miljø. Lokalsamfundsressourcer: Der kan være lange afstande til faciliteter i lokalomra det (fx daginstitutioner, skoler, butikker, fritidsaktiviteter, legepladser, sportshaller, idrætsanlæg o.l.) Forældrene anvender sjældent eller slet ikke disse faciliteter. Barnet reagerer med åbenlys tilfredshed, når det får kærlighed og omsorg (fra 3 Barnet begynder at udvikle tilknytningspræference (fra 6 Barnet protesterer når forældrene forlader rummet, og viser glæde, når de dukker op igen (Fra ca. 8 Barnet skelner klart mellem kendte og ukendte personer ( omkring 9 Barnet er trygt ved velkendte personer i familien (10 til 12 Barnet opfører sig ikke mærkeligt, når forældrene dukker op. Barnet nyder tæt fysisk kontakt. Barnet er som regel roligt og tilfreds. Barnet smiler til folk og virker glad. Barnet smiler, klukker og har differentieret gråd (2 3 Barnet kan udvise tegn på indadvendt adfærd og kan virke tilbagetrukkent, ængstelig, vagtsom, nervøs, trist, have søvnproblemer m.m. Der kan være tale om længerevarende vanskeligheder. Barnet kan tidligere have været anbragt. Forældrene har positive følelser over for barnet og en anerkendende forældrestil. Forældrene er sensitive over for barnet (viser varme glæde i samvær med barnet, læser barnets signaler og responderer på en kærlig, omsorgsfuld og anerkendende måde). Forældrene er mentalt til stede og følelsesmæssigt tilgængelige uden at afbryde, styre eller overkontrollere barnet. identitet og social fremtræden: Barnets påklædning passer til dets alder, køn, kultur og vejret og i forhold til evt. funktionsnedsættelse. dagtilbud og læring: Barnet bliver bragt og bliver hentet i dagtilbud til tiden. Barnet bringers og hentes i dagtilbuddet af et lille antal voksne som barnet kender. identitet og social fremtræden: brug for intensiv støtte i forhold til at sikre at barnets påklædning passer til dets alder, køn, kultur og vejret og i forhold til evt. funktionsnedsættelse dagtilbud og læring: Forældrene har brug for støtte i forhold til at barnets hverdag i dagtilbuddet er trygt. Stimulering og vejled-

Barnets trivsel og udvikling 0-3 år

Barnets trivsel og udvikling 0-3 år Barnets trivsel og udvikling 0-3 år Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Barnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel

Barnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel Barnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der

Læs mere

Det ufødte barns udvikling og adfærd

Det ufødte barns udvikling og adfærd Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Barnets trivsel og udvikling 5 12 år I trivsel

Barnets trivsel og udvikling 5 12 år I trivsel Barnets trivsel og udvikling 5 12 år I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der

Læs mere

Barnets trivsel og udvikling 6 til 9 årige. I trivsel

Barnets trivsel og udvikling 6 til 9 årige. I trivsel Barnets trivsel og udvikling 6 til 9 årige I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,

Læs mere

De nye Aldersopdelte Fokusområder

De nye Aldersopdelte Fokusområder SOCIALSTYRELSEN De nye Aldersopdelte Fokusområder ICS Indholdsfortegnelse DET UFØDTE BARN... 3 BARNET I 0-11-MÅNEDERS-ALDEREN... 8 DE 1-2-ÅRIGE... 19 DE 3-5-ÅRIGE... 31 DE 6-9-ÅRIGE... 44 DE 10-14-ÅRIGE...

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel Barnets trivsel og udvikling 12 15 år I trivsel Barnets/den unges udvikling og trivsel: Barnet/den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Den unges trivsel og udvikling 15 til 17 årige. I trivsel

Den unges trivsel og udvikling 15 til 17 årige. I trivsel Den unges trivsel og udvikling 15 til 17 årige I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving

Læs mere

Den unges trivsel og udvikling 18 til 22 årige. I trivsel

Den unges trivsel og udvikling 18 til 22 årige. I trivsel Den unges trivsel og udvikling 18 til 22 årige I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving

Læs mere

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel Barnets trivsel og udvikling 15 18 år I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,

Læs mere

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel Barnets trivsel og udvikling 18 23 år I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Eksempler på brug af Trivselslinealen:

Eksempler på brug af Trivselslinealen: Eksempler på brug af Trivselslinealen: Denne del af introduktionen til Trivselslinealen indeholder tre eksempler på, hvordan Trivselslinealen kan anvendes til måling af progression på det enkelt barn.

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).

Læs mere

Bekymringsbarometeret

Bekymringsbarometeret Bekymringsbarometeret Børn i trivsel Børn i faldende trivsel Børn i sårbare positioner Børn i udsatte positioner Børn der er truet i sundhed og udvikling Farvekode i skema Ingen bekymring. Bekymring løses

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge

EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND

EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?

Læs mere

Forsamtale-interview

Forsamtale-interview Forsamtale-interview Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr. nr.: Alder: Barnets adresse: Hjemmetelefon: Barnets telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Forsamtale interview Unge version

Forsamtale interview Unge version Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745 RAPPORT Fuld rapport ÅRGANG 2017/2018 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Sundhedsprofil for børn i 1. klasse GRUNDLAG Sydvestmors Friskole - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) RESPONDENT

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Dato: Id-nummer: Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Forældremyndighed Fælles Mor Far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.

Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Denne folder vejleder dig i, hvad du kan øve med dit barn, så I får de bedste betingelser for en god opstart, når du skal aflever dit barn

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

VEJLEDNING TIL TRIVSELSLINEALEN Introduktion til Trivselslinealen som resultatdokumentation og effektmåling

VEJLEDNING TIL TRIVSELSLINEALEN Introduktion til Trivselslinealen som resultatdokumentation og effektmåling KL DECEMBER 2018 TRIVSELSLINEAL VEJLEDNING TIL TRIVSELSLINEALEN Introduktion til Trivselslinealen som resultatdokumentation og effektmåling Et proces- og dialogværktøj med familie og fagpersoner i forhold

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk STØTTEKONTAKTTILBUD Hovedgaden 79-81 4050 Skibby tlf. 2112 5019 post@curam.dk www. curam.dk CURAM: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3 pkt. 2 Vores speciale

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A)

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) Barnets/den unges fulde navn Cpr-nr. Fødested Er der behov for tolk Nej: Ja: Hvis ja, hvilket sprog Hvem har forældremyndigheden Fælles: Mor: Far: Mors fulde navn Cpr-nr.

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning.

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning. Resultatdokumentation Børne- og familieområdet Århus Kommune Socialforvaltningen Skematype: Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning Baggrundsoplysninger Foranstaltning Afdeling

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder

Læs mere

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie

Læs mere

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 8 09/06/2017 12.18 Artikler 34 artikler. personvelfærd Generel definition: velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet ud fra barnets/den unges

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Alsidige personlig udvikling

Alsidige personlig udvikling Alsidige personlig udvikling Vi skal som voksne være med til at styrke barnets alsidige personlige udvikling ved at: være et forbillede og være anerkendende i tilgangen til barnet, dermed vil barnet opnå

Læs mere

Sundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)

Sundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask) "Livet handler ikke om at vente til uvejret har lagt sig. Det handler om at lære at danse i regnen. Sundhed skal læres (Hvordan holder jeg mig sund og rask) - Hvad er tankerne bag Sind Skolerne - Hvad

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

fysisk funktionsnedsættelse

fysisk funktionsnedsættelse 1 af 7 09/06/2017 12.19 Artikler 33 artikler. fysisk funktionsnedsættelse Generel definition: funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Kommentar:

Læs mere

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om

Læs mere

Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune:

Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune: Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune: Navn på indsats og kort beskrivelse af indsatsen Individuelle sundhedssamtaler med børn og unge med særlige

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Godkendelsesrammen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Socialtilsyn Hovedstaden, Øst, Midt og Nord. Formålet med arbejdsgruppen har

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere