Barnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel
|
|
- Thor Kristiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Barnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Der kan være tale om kortvarige perioder med udsving i trivslen. Barnet kan have en forbigående funktionsnedsættelse. Forældrekompetencer: Forældrene yder en god omsorg, de evner at engagere sig positivt i samspillet med barnet. Samarbejder konstruktivt omkring barnet/den unges trivsel. Søger relevant rådgivning hos f.eks. læge, sundhedsplejerske eller i dagtilbud. hvis barnet i en periode ikke trives. Barnets udvikling og adfærd 3 til 5 år Forældrekompetencer Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er sund og rask. Barnet kan have en forbigående lettere sygdom. Barnet er som regel rask. Barnet kan have en lettere forbigående funktionsnedsættelse. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Allergi Diabetes Febersyndrom Leddegigt Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for regelmæssighed i barnets hverdag, faste spise- og sengetider. Barnet finder ro og trøst hos sine forældre. færdes i et trygt og sikkert miljø. kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser, og at barnet følger det officielle vaccinationsprogram. Trygt omsorgsmiljø: Der kan være en forbigående krise i familien, skilsmisse, sygdom, død. Barnets grov og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnet kan have behov for lettere støtte i forhold til at udvikle alderssvarende, kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed, og koncentration. Forældrene kan varetage barnets særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. 1
2 Barnet udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Forældrene kan aflæse og tilfredsstille barnets behov, sørger for at barnet får næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. nogen guidning og tager godt imod råd og vejledning fra sundhedsplejerske. Barnet udviser interesse for sine omgivelser og kan lide at lege med legetøj. Barnet udviser empati og formår at leve sig ind i andres følelser. Barnet er som regel rolig og tilfreds. Barnet kan lege alene uden opsyn. Barnet trives i dagtilbud, og der er et godt samarbejde med forældrene. Barnet har regelmæssigt fremmøde i daginstitution. Barnet kan tilpasse sig dagens rutiner. Barnet viser interesse for de andre børn og er interesseret i at få kontakt med dem. Barnet går ikke i et dagtilbud. Barnet kan have brug for lettere guidning i forhold til at kunne tilpasse sig dagens rutiner, såfremt det går i dagtilbud. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene støtter og stimulerer barnets leg også i samspil Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene kan følge barnet sætte grænser, støtter og stimulerer barnet. Forældrene støtter barnets selvtillid. Forældrene opmuntrer barnet til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. s hygiejne er i orden, at påklædning er rent og efter årstiden. Forældrene kan have behov for råd og vejledning i forbindelse med at deres barn har en forbigående funktionsnedsættelse. handicapkompenserende ydelser i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. Barnet kan lide at være sammen Barnet opleves tryg ved de voksne. Barnet vil gerne lege og kan lide at være sammen med andre børn. Barnet kan dele og skiftes til at bruge legetøj. Barnet kan have brug for at blive stimuleret sammen med andre børn. Forældrenes følelser og væremåde i forhold til barnet er konstruktive og konsistente. Der er en stabil rutine i barnets hverdag. Barnet bliver altid hentet rettidigt, hvis det går i daginstitution. Forældrene stimulerer barnet gennem leg, musik, sang, højtlæsning m.m. Barnet viser opmærksomhed og er hensynsfuld i sin omgang Forældrene taler med barnet og tager hånd om, at det lærer at kommunikere på dansk. Forældrene spørger ind til og taler med barnet om, hvad han/hun har oplevet i løbet af dagen. 2
3 Barnet er god til at lege med andre børn i forhold til, hvad man kan forvente af et barn på denne alder. Barnet leger godt alene. Barnet kan samarbejde med jævnaldrende, når de leger sammen. Barnet reagerer på instruktioner fra voksne. Barnet synes tryg ved de voksne, og henvender sig til en voksen, når det har brug for hjælp. Barnet er i stand til at tage initiativ til en leg, og kan koncentrere sig om legen i min.10 minutter. Barnet kan lytte til andres forslag og ideer og kan forhandle i opståede konfliktsituationer. Barnet oplever sig generelt accepteret af de andre børn. Forældrene søger råd og vejledning, hvis de oplever problemer omkring barnet. Forældrene kan reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Familien har et godt netværk til familie og venner, som de gør brug af. Forældrene støtter og opmuntrer barnet i relationer til evt. søskende. Forældrene giver barnet oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie. Forældrene har støttende slægtninge og/eller venner. Forældres bolig er et sundt og sikkert sted for barnet med basale faciliteter som toilet, bad, køkken m.m. Mor kan være alene med barnet og har et godt samarbejde med far. Eller far kan være alene med barnet og har et godt samarbejde med mor. Mor kan være en ung mor. En eller begge forældre kan være uden arbejde. Økonomien kan være midlertidig ustabil. Forældres arbejdssituation er stabil, indtægt er stabil og fornuftig i forhold til udgifter. Familien oplever sig accepteret i deres omgivelser. 3
4 Moderat trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet er generelt i trivsel, men kan have behov for støtte i forbindelse med en større men forbigående belastning som påvirker barnet fysisk, psykisk eller socialt. Der kan være behov for støtte i forhold til at være udsat for lette, men længerevarende belastninger eller om kortvarige perioder med udsving i trivslen. Barnet kan have en forbigående funktionsnedsættelse eller en funktionsnedsættelse i lettere grad. Forældrekompetencer: Forældreomsorgen er god. Forældrene søger relevant støtte/råd og vejledning på opfordring eller ved behov f.eks. hos læge, sundhedsplejerske, dagtilbud, skole m.fl. Yder generelt en god omsorg, er nærværende og har indsigt I, og handler på de basale behovs betydning som faste sengetider, sund kost, hygiejne, passende tøj I forhold til årstiden. Samarbejder konstruktivt omkring barnets trivsel. Barnets udvikling og adfærd 3 til 5 år Forældrekompetencer Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er sund og rask. Barnet kan have en forbigående lettere sygdom. Barnet er som regel rask. Barnet kan have en lettere forbigående funktionsnedsættelse. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for regelmæssighed i barnets hverdag, faste spise- og sengetider. Barnet finder ro og trøst hos sine forældre. færdes i et trygt og sikkert miljø. kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser, og at barnet følger det officielle vaccinationsprogram. Trygt omsorgsmiljø Der kan være en forbigående krise i familien, skilsmisse, sygdom, død. Familien kan have en midlertidig bolig. Forældrene kan varetage barnets særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. 4
5 Barnets grov og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnet udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Barnet udviser interesse for sine omgivelser og kan lide at lege med legetøj. Barnet udviser empati og formår at leve sig ind i andres følelser. Barnet er som regel rolig og tilfreds. Barnet kan lege alene uden opsyn. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Encoprese Enuresis Allergi Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret. Cerebral Parese i lettere grad Epilepsi i lettere grad Leddegigt Begyndende separationsangst Crohns sygdom (morbus Crohn) en kronisk betændelsessygdom i lettere grad tarmvæggen. Begyndende symptomer på ADHD Begyndende symptomer på ADD Lettere reaktioner og adfærdsforstyrrelser inden for autismespektret. Barnet kan have behov for lettere eller forbigående støtte i forhold til en alderssvarende udvikling psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Barnet kan have behov for lettere eller forbigående støtte i forhold til alders-svarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnet kan have behov for lettere støtte i forhold til at udvikle alderssvarende, kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed, og koncentration. Forældrene kan aflæse og tilfredsstille barnets behov, sørger for at barnet får næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene støtter og stimulerer barnets leg også i samspil Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene kan følge barnet sætte grænser, støtter og stimulerer barnet. Forældrene støtter barnets selvtillid. Forældrene opmuntrer barnet til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. s hygiejne er i orden, at påklædning er rent og efter årstiden. Forældrenes følelser og væremåde i forhold til barnet er konstruktive og konsistente. Der er en stabil rutine i barnets hverdag. Barnet bliver altid hentet rettidigt, hvis det går i daginstitution. Forældrene stimulerer barnet gennem leg, musik, sang, højtlæsning m.m. Forældrene taler med barnet og tager hånd om, at det lærer at kommunikerer på dansk. Forældrene spørger ind til og taler med barnet om, hvad han/hun har oplevet i løbet af dagen. nogen guidning og tager godt imod råd og vejledning fra sundhedsplejerske eller andre. råd og vejledning i forbindelse med et barns forbigående funktionsned-sættelse eller en funktions-nedsættelse i lettere grad. handicapkompenserende ydelser i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. 5
6 Barnet trives i dagtilbud, og der er et godt samarbejde med forældrene. Barnet har regelmæssigt fremmøde i daginstitution. Barnet kan tilpasse sig dagens rutiner. Barnet viser interesse for de andre børn og er interesseret i at få kontakt med dem. Barnet går ikke i et dagtilbud. Barnet kan have brug for lettere guidning i forhold til at kunne tilpasse sig dagens rutiner, såfremt det går i dagtilbud. Barnet kan have brug for lettere guidning i forhold til at mestre leg på alderssvarende Forældrene søger råd og vejledning, hvis de oplever problemer omkring barnet. Forældrene kan reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Familien har et godt netværk til familie og venner, som de gør brug af. Mor kan være alene med barnet og har et godt samarbejde med far. Eller far kan være alene med barnet og har et godt samarbejde med mor. Mor kan være en ung mor. Barnet kan lide at være sammen Barnet opleves tryg ved de voksne. Barnet vil gerne lege og kan lide at være sammen med andre børn. Barnet kan dele og skiftes til at bruge legetøj. Barnet viser opmærksomhed og er hensynsfuld i sin omgang Barnet er god til at lege med andre børn i forhold til, hvad man kan forvente af et barn på denne alder. Barnet kan have brug for at blive stimuleret sammen med andre børn. Barnet kan have brug for lettere støtte og guidning i forhold til leg på et alders-svarende niveau, herunder guidning i forhold til leg Barnet kan have brug for at blive sat i gang med en leg. Barnet kan have vanskeligt ved at holde fokus og koncentration. Forældrene støtter og opmuntrer barnet i relationer til evt. søskende. Forældrene giver barnet oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie. Forældrene har støttende slægtninge og/eller venner. Forældres bolig er et sundt og sikkert sted for barnet med basale faciliteter som toilet, bad, køkken m.m. Forældres arbejdssituation er stabil, indtægt er stabil og fornuftig i forhold til udgifter. Familien oplever sig accepteret i deres omgivelser. En eller begge forældre kan være uden arbejde, økonomien kan være midlertidig ustabil. Barnet leger godt alene. Barnet kan samarbejde med jævnaldrende, når de leger sammen. Barnet reagerer på instruktioner fra voksne. Barnet synes tryg ved de voksne, og henvender sig til en voksen, når det har brug for hjælp. Barnet er i stand til at tage initiativ til en leg, og kan kon- 6
7 centrere sig om legen i min. 10 minutter. Barnet kan lytte til andres forslag og ideer og kan forhandle i opståede konfliktsituationer. Barnet oplever sig generelt accepteret af de andre børn. 7
8 Sårbar trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet kan have behov for støtte i forhold til gentagne tegn på mistrivsel f.eks. bekymrende sundhedstilstand, vanskeligheder i forhold til fysisk/psykisk udvikling og/eller vanskeligheder i forhold til læring og social kontakt. Der kan være tale om længerevarende vanskeligheder. Barnet kan have et nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Forældrekompetencer: Forældrenes omsorg kan være midlertidigt reduceret på grund af psykisk eller fysisk sygdom, misbrug eller en aktuel krise ved f.eks. sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed, dødsfald. Forældrene søger ikke altid rådgivning, hvis barnet ikke trives. Omsorgsevnen er god, men på grund af barnets fysiske eller psykiske vanskeligheder kan der være behov for støtte. Iværksatte foranstaltninger har ikke tilstrækkelig effekt. Barnets udvikling og adfærd 3 til 5 år Forældrekompetencer Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er sund og rask. Barnet kan være født uden for termin. Barnets højde og vægt kan afvige inden for normalområdet for barnets alder. Barnets hørelse og syn kan afvige fra normalområdet for barnets alder. Barnet kan have en forbigående lettere sygdom. Barnet kan ofte have sygdomsperioder. Barnet kan have en nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for regelmæssighed i barnets hverdag, faste spise- og sengetider. Barnet finder ro og trøst hos sine forældre. færdes i et trygt og sikkert miljø. kommer til de officielt anbefalede lægeunder-søgelser, og at barnet følger det officielle vaccinations-program. Forældrene kan varetage barnets særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. Trygt omsorgsmiljø: Der kan være en krise i familien, skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom, død. kan have et alkohol- og/eller stofproblem. Forældrene kan føle sig magtesløse i forhold til at håndtere barnets adfærd og udvikling. Forældrene kan have en negativ omgangstone over for barnet, hvor barnet kan blive mødt med kritik, nedsættende tale, råb m.m. Forældrene kan have mange konflikter indbyrdes i hjemmet. 8
9 Barnets grov og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnet udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Barnet udviser interesse for sine omgivelser og kan lide at lege med legetøj. Barnet udviser empati og formår at leve sig ind i andres følelser. Barnet er som regel rolig og tilfreds. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Encoprese Enuresis Ubehandlet allergi Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret. Cerebral Parese i lettere grad Epilepsi i nogen grad Leddegigt Muskelsvind Begyndende separationsangst Crohns sygdom (morbus Crohn) en kronisk betændelses-sygdom i nogen grad tarmvæggen. Begyndende symptomer på ADHD Begyndende symptomer på ADD Lettere reaktioner og adfærdsforstyrrelser inden for autismespektret Z diagnoser Barnet kan generelt have brug for støtte i forhold til at udvikle sig alderssvarende hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Barnet kan have behov for støtte i forhold til at mestre alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnets udvikling kan være hæmmet grundet barnets manglende koncentrationsevne. Barnet kan have brug for overdreven opmærksomhed fra omgivelserne. Barnet kan være passiv og svært at aktivere. Forældrene kan aflæse og tilfredsstille barnets behov, sørger for at barnet får næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene støtter og stimulerer barnets leg også i samspil Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene kan følge barnet sætte grænser, støtter og stimulerer barnet. Forældrene støtter barnets selvtillid. for støtte i forhold til at skabe struktur og genkendelighed i hverdagens rutiner, mad, søvn, aktivitet, påklædning efter årstiden m.m. for støtte i forhold til at mestre strategier i konfliktsituationer med barnet. for støtte i forhold til at påtage sig forældrerollen som tydelig voksen. En eller begge forældre kan have en letter fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse/z diagnoser m.m. Forældrene kan have et flere barn/børn med funktionsnedsættelser. Forældrene kan have mange samarbejdspartnere i kommunen i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. støtte og kan have vanskeligt ved at opsøge og/eller følge råd og vejledning fra sundhedsplejerske, dagtilbud m.m. for støtte i forhold til at kunne håndtere konflikt- og kravsituationer med deres barn. Forældrene kan opleve sig magtesløse i forhold til at håndtere barnets adfærd. råd og vejledning i forbindelse med et barns nedsatte funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. handicapkompenserende ydelser i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. 9
10 Barnet kan lege alene uden opsyn. Barnet trives i dagtilbud, og der er et godt samarbejde med forældrene. Barnet har regelmæssigt fremmøde i daginstitution. Barnet kan tilpasse sig dagens rutiner. Barnet viser interesse for de andre børn og er interesseret i at få kontakt med dem. Barnet kan lide at være sammen Barnet opleves tryg ved de voksne. Barnet vil gerne lege og kan lide at være sammen med andre børn. Barnet kan dele og skiftes til at bruge legetøj. Barnet viser opmærksomhed og er hensynsfuld i sin omgang Barnet er god til at lege med andre børn i forhold til, hvad man kan forvente af et barn på denne alder. Barnet leger godt alene. Barnet kan samarbejde med jævnaldrende, når de leger sammen. Barnet reagerer på instruktioner fra voksne. Barnets evne til selvregulering kan være begrænset. Barnet kan have mange konflikter. Barnet går ikke i et dagtilbud eller kommer sjældent i dagtilbud. Barnet kan have brug for guidning i forhold til at kunne tilpasse sig dagens rutiner. Barnet kan have brug for støtte i forhold til at kunne indgå i konstruktive relationer med jævnaldrende. Barnet kan ofte være meget kontrollerende eller bestemmende i sin leg med andre. Barnet kan have vanskeligheder ved at håndtere krav- og konfliktsituationer. Barnet kan have brug for støtte for at mestre leg på et alderssvarende Barnet kan have brug for at blive stimuleret sammen med andre børn. Barnet kan have brug for guidning i forhold til at have konstruktive relationer til jævnaldrende. Forældrene opmuntrer barnet til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. s hygiejne er i orden, at påklædning er rent og efter årstiden. Forældrenes følelser og væremåde i forhold til barnet er konstruktive og konsistente. Der er en stabil rutine i barnets hverdag. Barnet bliver altid hentet rettidigt, hvis det går i daginstitution. Forældrene stimulerer barnet gennem leg, musik, sang, højtlæsning m.m. Forældrene taler med barnet og tager hånd om, at det lærer at kommunikerer på dansk. Forældrene spørger ind til og taler med barnet om, hvad han/hun har oplevet i løbet af dagen. Forældrene søger råd og vejledning, hvis de oplever problemer omkring barnet. Forældrene kan reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Familien har et godt netværk til familie og venner, som de gør brug af. Forældrene støtter og opmuntrer barnet i relationer til evt. søskende. Forældrene giver barnet oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie. Mor kan være alene med barnet og har et godt samarbejde med far. Eller far kan være alene med barnet og har et godt samarbejde med mor. Mor kan være en ung mor. Barnet kan have brug for støtte i forhold til at deltage i fritidsaktiviteter. Barnet kan have brug for støtte fra forældrene til at etablere venskaber med jævnaldrende. 10
11 Barnet synes tryg ved de voksne, og henvender sig til en voksen, når det har brug for hjælp. Barnet er i stand til at tage initiativ til en leg, og kan koncentrere sig om legen i min. 10 minutter. Barnet kan lytte til andres forslag og ideer og kan forhandle i opståede konfliktsituationer. Barnet oplever sig generelt accepteret af de andre børn. Forældrene har støttende slægtninge og/eller venner. Forældres bolig er et sundt og sikkert sted for barnet med basale faciliteter som toilet, bad, køkken m.m. Forældres arbejdssituation er stabil, indtægt er stabil og fornuftig i forhold til udgifter. Familien oplever sig accepteret i deres omgivelser. støtte i forhold til at sørge for, at deres barn kommer i dagtilbud. En eller begge forældre kan være uden arbejde, økonomien kan være midlertidig ustabil. Familien kan være bekymret for deres økonomiske situation. En eller begge forældre kan modtage kontanthjælp eller førtidspension. Familien kan pt. stå uden bolig, eller har en bolig som kræver tilpasning for at kunne opfylde barets behov. Familien kan mangle socialt netværk. 11
12 Udsat trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet kan have brug for støtte i forbindelse med at have været udsat for langvarig betydelig fysisk, psykisk eller social belastning og viser tydelige tegn på at udvikling og trivsel er i fare med dysfunktion til følge. Barnet kan have brug for støtte i forhold til at have været udsat for fysisk overlast f.eks. vold eller seksuelle overgreb. Barnet kan have behov for støtte på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Forældrekompetencer: Forældreomsorgen kan være reduceret i så høj grad, at de har vanskeligt ved at håndtere belastningerne i familien. Forældrenes omsorg for barnet kan være betydeligt reduceret på grund af f.eks. formodet misbrug, fysisk sygdom, psykiske lidelser, belastende sociale faktorer, aktuelle kriser såsom sygdom eller dødsfald. Familien kan have brug for støtte, i forbindelse med mishandling, vold eller seksuelle overgreb i familien. Iværksatte foranstaltninger har ikke tilstrækkelig effekt. Barnets udvikling og adfærd 3 til 5 år Forældrekompetencer Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er sund og rask. Barnet kan være født uden for termin. Barnets højde og vægt kan afvige inden for normalområdet for barnets alder. Barnets hørelse og syn kan afvige fra normalområdet. Barnet kan have en forbigående eller en kronisk sygdom. Barnet kan have mange og længerevarende sygdomsperioder. Barnets grov- og finmotoriske udvikling kan afvige fra normalområdet i forhold til barnets alder. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for regelmæssighed i barnets hverdag, faste spise- og sengetider. Barnet finder ro og trøst hos sine forældre. færdes i et trygt og sikkert miljø. kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser, og at barnet følger det officielle vaccinations-program. Trygt omsorgsmiljø: Der kan være en krise i familien, skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom, død. kan have et alkohol- og/eller stofproblem. Forældrene kan føle sig magtesløse i forhold til at håndtere barnets adfærd og udvikling. Forældrene kan have en negativ omgangstone over for barnet, hvor barnet kan blive mødt med kritik, nedsættende tale, råb m.m. 12
13 Barnet kan være udsat for mange ulykker, hvor det er kommet til skade. Barnet kan have behov for støtte på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Forældrene kan varetage barnets særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. Forældrene kan have vanskeligt ved at samarbejde omkring deres barns trivsel og udvikling. Barnet kan have sporadisk kontakt til en af forældrene. Forældrene kan have mange konflikter indbyrdes i hjemmet. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnet udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Barnet udviser interesse for sine omgivelser og kan lide at lege med legetøj. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Encoprese Enuresis Ubehandlet allergi Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret. Cerebral Parese Epilepsi Leddegigt Muskelsvind Separationsangst Tilknytningsforstyrrelser Crohns sygdom (morbus Crohn) en kronisk betændelses-sygdom. ADHD ADD Reaktioner og adfærdsforstyrrelser inden for autismespektret Z diagnoser Downs syndrom Barnet kan generelt have brug for støtte i forhold til at udvikle sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Barnets udvikling kan være hæmmet grundet barnets reducerede koncentrationsevne. Barnet kan have brug for overdreven opmærksomhed fra omgivelserne. Barnet kan være udtalt passiv og svær at aktivere. Forældrene kan aflæse og tilfredsstille barnets behov, sørger for at barnet får næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene støtter og stimulerer barnets leg også i samspil for støtte i forhold til at skabe struktur og genkendelighed i hverdagens rutiner, mad, søvn, aktivitet, påklædning efter årstiden m.m. for støtte i forhold til at mestre strategier i konfliktsituationer med barnet. En eller begge forældre kan have en letter fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse/z diagnoser m.m. Forældrene eller en af forældrene har en betydelig og længerevarende funktionsnedsættelse af fysisk og/eller psykisk karakter. Forældrene kan have et flere barn/børn med funktionsnedsættelser. Forældrene kan have mange samarbejdspartnere i kommunen i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. for guidning og kan have vanskeligt ved at opsøge og/eller følge råd og vejledning. for støtte i forhold til at kunne håndtere konflikt- og kravsituationer med deres barn. Forældrene kan ofte opleve sig magtesløse i forhold til at håndtere barnets adfærd. 13
14 Barnet udviser empati og formår at leve sig ind i andres følelser. Barnet er som regel rolig og tilfreds. Barnet kan lege alene uden opsyn. Barnet trives i dagtilbud, og der er et godt samarbejde med forældrene. Barnet har regelmæssigt fremmøde i daginstitution. Barnet kan tilpasse sig dagens rutiner. Barnet viser interesse for de andre børn og er interesseret i at få kontakt med dem. Barnets evne til selvregulering kan være begrænset. Barnet kan have mange konflikter. Barnet kan have en seksuel bekymrende eller grænseoverskridende adfærd. Barnet kan have en betydelig varig funktionsnedsættelse. Barnet går ikke i et dagtilbud eller kommer sjældent i dagtilbud. Barnet kan have brug for intensiv støtte i forhold til at kunne tilpasse sig dagens rutiner. Barnet kan have brug for støtte i forhold til at kunne indgå i konstruktive relationer med jævnaldrende. Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene kan følge barnet sætte grænser, støtter og stimulerer barnet. Forældrene støtter barnets selvtillid. Forældrene opmuntrer barnet til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. s hygiejne er i orden, at påklædning er rent og efter årstiden. Forældrenes følelser og væremåde i forhold til barnet er konstruktive og konsistente. Der er en stabil rutine i barnets hverdag. Forældrene kan have vanskeligt ved at samarbejde omkring deres barns trivsel og udvikling. for støtte i forhold til at mestre strategier i konfliktsituationer med barnet. for støtte i forhold til at påtage sig forældrerollen som tydelig voksen. Forældrene kan have behov for råd og vejledning i forbindelse med at deres barn har en en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for handicapkompense-rende ydelser i forbindelse med et barns funktions-nedsættelse. Barnet kan lide at være sammen Barnet opleves tryg ved de voksne. Barnet vil gerne lege og kan lide at være sammen med andre børn. Barnet kan dele og skiftes til at bruge legetøj. Barnet viser opmærksomhed og er hensynsfuld i sin omgang Barnet er god til at lege med andre børn i forhold til, hvad man kan forvente af et barn på denne alder. Barnet leger godt alene. Barnet kan ofte være meget kontrollerende eller bestemmende i sin leg med andre. Barnet kan have vanskeligheder ved at håndtere krav- og konfliktsituationer. Barnet kan have brug for støtte for at kunne mestre leg på et alderssvarende Barnet kan have brug for at blive stimuleret sammen med andre børn. Barnet kan have brug for guidning i forhold til at have konstruktive relationer til jævnaldrende. Barnet bliver altid hentet rettidigt, hvis det går i daginstitution. Forældrene stimulerer barnet gennem leg, musik, sang, højtlæsning m.m. Forældrene taler med barnet og tager hånd om, at det lærer at kommunikerer på dansk. Forældrene spørger ind til og taler med barnet om, hvad han/hun har oplevet i løbet af dagen. Forældrene søger råd og vejledning, hvis de oplever problemer omkring barnet. Forældrene kan reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Mor kan være en ung mor. 14
15 Barnet kan samarbejde med jævnaldrende, når de leger sammen. Barnet reagerer på instruktioner fra voksne. Barnet synes tryg ved de voksne, og henvender sig til en voksen, når det har brug for hjælp. Barnet er i stand til at tage initiativ til en leg, og kan koncentrere sig om legen i min. 10 minutter. Barnet kan lytte til andres forslag og ideer og kan forhandle i opståede konfliktsituationer. Barnet oplever sig generelt accepteret af de andre børn. Familien har et godt netværk til familie og venner, som de gør brug af. Forældrene støtter og opmuntrer barnet i relationer til evt. søskende. Forældrene giver barnet oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie. Mor kan være alene med barnet og samarbejdet med far kan være vanskeligt. Eller far kan være alene med barnet og samarbejdet med mor kan være vanskeligt. Der er kun en forælder i hjemmet. Familien kan stå uden bolig, eller kan have en bolig som kræver tilpasning for at kunne opfylde barets behov. Barnet kan have brug for støtte i forhold til at deltage i fritidsaktiviteter. Barnet kan have brug for støtte fra forældrene til at etablere venskaber med jævnaldrende. støtte i forhold til at sørge for, at deres barn kommer i dagtilbud. kan have været udsat for omsorgssvigt eller overgreb som barn. kan have været anbragt uden for hjemmet under opvæksten. Forældrene har støttende slægtninge og/eller venner. Forældres bolig er et sundt og sikkert sted for barnet med basale faciliteter som toilet, bad, køkken m.m. Forældres arbejdssituation er stabil, indtægt er stabil og fornuftig i forhold til udgifter. Familien oplever sig accepteret i deres omgivelser. En eller begge forældre kan være uden arbejde, økonomien kan være ustabil og belastet. Familien kan være bekymret for deres økonomiske situation. Familiens gæld kan være stigende. En eller begge forældre kan modtage kontanthjælp eller førtidspension. Familien kan mangle socialt netværk. 15
16 Tuet trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet kan have brug for støtte i forbindelse med, at han/ hun har været udsat for langvarig betydelig fysisk, psykisk eller social belastning og viser tydelige tegn på at udvikling og trivsel er i fare med evt. dysfunktion til følge. Der er tale om vidtrækkende og langvarige vanskeligheder og belastninger. Barnet kan have brug for støtte i forbindelse med at have været udsat for fysisk overlast f.eks vold eller seksuelle overgreb. Forældrekompetencer: Forældrenes omsorg kan være stærkt reduceret grundet f.eks. personlige, psykiske lidelser, sociale, økonomiske og eller netværksmæssige faktorer. Forældrenes omsorg kan være varigt reduceret på grund af fysisk eller psykisk sygdom, misbrug eller en krise. Iværksatte foranstaltninger har ikke tilstrækkelig effekt. Barnet kan have behov for støtte på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Barnets udvikling og adfærd 3 til 5 år Forældrekompetencer Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er sund og rask. Barnet kan være født uden for termin. Barnets højde og vægt kan afvige inden for normalområdet for barnets alder. Barnets hørelse og syn kan afvige fra normalområdet for barnets alder. Barnet kan have mange og længerevarende sygdomsperioder, eller en kronisk sygdom. Barnets grov- og finmotoriske udvikling kan afvige fra normalområdet i forhold til barnets alder. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for regelmæssighed i barnets hverdag, faste spise- og sengetider. Barnet finder ro og trøst hos sine forældre. færdes i et trygt og sikkert miljø. kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser, og at barnet følger det officielle vaccinations-program. Trygt omsorgsmiljø Der kan være sket stressfyldte traumatiserende hændelser i familien f.eks. skilsmisse, nyt giftermål, dødsfald, søskendes selvmordsforsøg, flugt, ophold på asylcenter, tvangsægteskab m.m. Ovenstående kan betyde at forældrene kan have brug for intensiv støtte i forhold til at sikre barnets udvikling og trivsel. kan have været indlagt eller er indlagt i forbindelse med en psykisk lidelse. kan have et alkohol- og/eller stofproblem. 16
17 Barnet er ikke renlig. Barnet kan være udsat for mange ulykker, hvor det er kommet til skade. Barnet kan være udsat for fysisk eller seksuel vold f.eks. bliver barnet slået, rusket eller får smæk. Forældrene kan varetage barnets særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. kan have siddet/sidder i fængsel. Forældrene eller en af forældrene kan have en betydelig og længerevarende funktionsnedsættelse af fysisk og/eller psykisk karakter. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnet kan have behov for støtte i forbindelse med nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Encoprese Enuresis Ubehandlet allergi Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret. Cerebral Parese Epilepsi Leddegigt Muskelsvind Separationsangst Crohns sygdom (morbus Crohn) en kronisk betændelses-sygdom i tarmvæggen. ADHD ADD Reaktioner og adfærdforstyrrelser inden for autismespektret Z diagnoser Downs syndrom Tilknytningsforstyrrelser Forskellige former for cancer Genfejl Sjældne sygdomme Barnet kan generelt have brug for indgående støtte i forhold til at udvikle sig alderssvarende hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Forældrene kan aflæse og tilfredsstille barnets behov, sørger for at barnet får næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene støtter og stimulerer barnets leg også i samspil Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene kan følge barnet sætte grænser, støtter og stimulerer barnet. Forældrene støtter barnets selvtillid. Forældrene opmuntrer barnet til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. s hygiejne er i orden, at påklædning er rent og efter årstiden. Forældrenes følelser og væremåde i forhold til barnet er konstruktive og konsistente. Forældrene kan have et eller flere barn/børn med funktionsnedsættelser. Forældrene kan have mange samarbejdspartnere i kommunen i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. støtte og kan have vanskeligt ved at opsøge og eller følge råd og vejledning. Forældrene kan føle sig magtesløse i forhold til at håndtere barnets adfærd og udvikling. Der kan være mange skænderier og konflikter i hjemmet. Forældrene kan have vanskeligt ved at samarbejde omkring deres barns trivsel og udvikling. Barnet kan have sporadisk kontakt til en eller begge forældre. Forholdet mellem forældrene kan være præget af psykiskog/eller fysisk vold. for støtte i forhold til at mestre strategier i krav- og konfliktsituationer med barnet. for støtte i forhold til at påtage sig forældrerollen som tydelig voksen. 17
18 Barnet udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Barnet udviser interesse for sine omgivelser og kan lide at lege med legetøj. Barnet udviser empati og formår at leve sig ind i andres følelser. Barnet er som regel rolig og tilfreds. Barnet kan lege alene uden opsyn. Barnet trives i dagtilbud, og der er et godt samarbejde med forældrene. Barnet har regelmæssigt fremmøde i daginstitution. Barnet kan tilpasse sig dagens rutiner. Barnet viser interesse for de andre børn og er interesseret i at få kontakt med dem. Barnets udvikling kan være hæmmet i betydelig grad grundet barnets stærkt reducerede koncentrationsevne. Barnet kan have brug for overdreven opmærksomhed fra omgivelserne. Barnet kan være udtalt passiv og svær at aktivere. Barnet kan virke vagtsomt, mistænksomt og kan have svært ved at slappe af. Barnets evne til selvregulering kan være stærkt reduceret. Barnets indlæring kan være hæmmet grundet stærkt reduceret evne til koncentration. Barnet kan have en stærkt udad reagerende adfærd med mange konflikter. Barnet kan have en seksuel bekymrende eller grænseoverskridende adfærd. Barnet kan udvise tegn på indadvendt adfærd. Barnet kan virke tilbagetrukket, ængstelig, vagtsom, forsigtig, nervøs, ensom, trist, kan have lavt selvværd, søvnproblemer, angst, depressive symptomer m.m. Barnet går ikke i et dagtilbud eller kommer sjældent i dagtilbud. Barnet kan have brug for betydelig og kontinuerlig støtte i forhold til at kunne tilpasse sig dagens rutiner, såfremt det går i dagtilbud. Barnet kan have brug for betydelig og kontinuerlig støtte i forhold til at kunne indgå i konstruktive relationer med jævnaldrende. Der er en stabil rutine i barnets hverdag. Barnet bliver altid hentet rettidigt, hvis det går i daginstitution. Forældrene stimulerer barnet gennem leg, musik, sang, højtlæsning m.m. Forældrene taler med barnet og tager hånd om, at det lærer at kommunikerer på dansk. Forældrene spørger ind til og taler med barnet om, hvad han/hun har oplevet i løbet af dagen. Forældrene søger råd og vejledning, hvis de oplever problemer omkring barnet. Forældrene kan reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Familien har et godt netværk til familie og venner, som de gør brug af. Forældrene støtter og opmuntrer barnet i relationer til evt. søskende. Forældrene giver barnet oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie. Forældrene har støttende slægtninge og/eller venner. betydelig støtte i forhold til at skabe struktur og genkendelighed i hverdagens rutiner, mad, søvn, aktivitet, påklædning efter årstiden m.m. Barnet kan have overværet vold i hjemmet f.eks. set og hørt voksne, der har truet, kastet ting efter hinanden eller set mærker efter vold. Forældrene kan have behov for råd og vejledning i forbindelse med at deres barn har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. for handicapkompen-serende ydelser i for-bindelse med et barns funktionsnedsættelse. Der er kun en forælder i hjemmet. Mor kan være en ung mor. kan have været anbragt uden for hjemmet under opvæksten. kan have været udsat for omsorgssvigt eller overgreb som barn. kan selv have udsat børn for omsorgssvigt eller overgreb. kan have udvist voldelig adfærd eller trusler herom eller anden antisocial adfærd. Forældrene eller en af forældrene kan modtage kontanthjælp eller førtidspension. 18
19 Barnet kan lide at være sammen Barnet opleves tryg ved de voksne. Barnet vil gerne lege og kan lide at være sammen med andre børn. Barnet kan dele og skiftes til at bruge legetøj. Barnet viser opmærksomhed og er hensynsfuld i sin omgang Barnet er god til at lege med andre børn i forhold til, hvad man kan forvente af et barn på denne alder. Barnet kan ofte være meget kontrollerende eller bestemmende i sin leg med andre. Barnet kan have vanskeligheder ved at håndtere krav- og konfliktsituationer. Barnet kan ofte blive afvist/ holdt uden for af de andre børn i dagtilbuddet. Barnet kan have brug for intensiv støtte for at mestre leg på et alderssvarende Barnet kan have brug for at blive stimuleret sammen med andre børn. Barnet kan have brug for betydelig støtte i forhold til at have konstruktive relationer til jævnaldrende. Barnet kan have venner i sin omgangskreds, der udgør en risiko for barnet. Forældres bolig er et sundt og sikkert sted for barnet med basale faciliteter som toilet, bad, køkken m.m. Forældres arbejdssituation er stabil, indtægt er stabil og fornuftig i forhold til udgifter. Familien oplever sig accepteret i deres omgivelser. Familiens økonomi kan være stærkt belastet. Familiens gæld kan være stigende. Familien kan stå uden bolig, eller kan have en bolig som kræver tilpasning for at kunne opfylde barets behov. Familien kan være hjemløs. Familien kan have flyttet bolig mange gange i barnets levetid. Familien kan mangle socialt netværk. Barnet har tidligere været anbragt. har været eller er involveret i vold/kriminelle eller antisociale aktiviteter. Familien kan være socialt isoleret og mangle netværk. Barnet leger godt alene. Barnet kan samarbejde med jævnaldrende, når de leger sammen. Barnet driller/mobber andre børn. Familien kan opleve diskriminering/chikane fra omgivelsernes side. Barnet reagerer på instruktioner fra voksne. Barnet synes tryg ved de voksne, og henvender sig til en voksen, når det har brug for hjælp. Barnet er i stand til at tage initiativ til en leg, og kan koncentrere sig om legen i min. 10 minutter. Barnet kan lytte til andres forslag og ideer og kan forhandle i opståede konfliktsituationer. Barnet oplever sig generelt accepteret af de andre børn. 19
Barnets trivsel og udvikling 0-3 år
Barnets trivsel og udvikling 0-3 år Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt
Læs mereBarnets trivsel og udvikling 5 12 år I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 5 12 år I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereBarnets trivsel og udvikling år I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 12 15 år I trivsel Barnets/den unges udvikling og trivsel: Barnet/den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving
Læs mereBarnets trivsel og udvikling år I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 15 18 år I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,
Læs mereBarnets trivsel og udvikling år I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 18 23 år I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,
Læs mereBarnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder. I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereBarnets trivsel og udvikling 6 til 9 årige. I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 6 til 9 årige I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereDen unges trivsel og udvikling 18 til 22 årige. I trivsel
Den unges trivsel og udvikling 18 til 22 årige I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereDe nye Aldersopdelte Fokusområder
SOCIALSTYRELSEN De nye Aldersopdelte Fokusområder ICS Indholdsfortegnelse DET UFØDTE BARN... 3 BARNET I 0-11-MÅNEDERS-ALDEREN... 8 DE 1-2-ÅRIGE... 19 DE 3-5-ÅRIGE... 31 DE 6-9-ÅRIGE... 44 DE 10-14-ÅRIGE...
Læs mereDen unges trivsel og udvikling 15 til 17 årige. I trivsel
Den unges trivsel og udvikling 15 til 17 årige I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving
Læs mereBekymringsbarometeret
Bekymringsbarometeret Børn i trivsel Børn i faldende trivsel Børn i sårbare positioner Børn i udsatte positioner Børn der er truet i sundhed og udvikling Farvekode i skema Ingen bekymring. Bekymring løses
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf
STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk
STØTTEKONTAKTTILBUD Hovedgaden 79-81 4050 Skibby tlf. 2112 5019 post@curam.dk www. curam.dk CURAM: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3 pkt. 2 Vores speciale
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereEN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereVold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn
Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereBILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale
BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereResultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning.
Resultatdokumentation Børne- og familieområdet Århus Kommune Socialforvaltningen Skematype: Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning Baggrundsoplysninger Foranstaltning Afdeling
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende
Læs mereAlsidige personlig udvikling
Alsidige personlig udvikling Vi skal som voksne være med til at styrke barnets alsidige personlige udvikling ved at: være et forbillede og være anerkendende i tilgangen til barnet, dermed vil barnet opnå
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereScore Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål
Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd
Læs mereEksempler på brug af Trivselslinealen:
Eksempler på brug af Trivselslinealen: Denne del af introduktionen til Trivselslinealen indeholder tre eksempler på, hvordan Trivselslinealen kan anvendes til måling af progression på det enkelt barn.
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSTÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mereHandlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereVEJLEDNING TIL TRIVSELSLINEALEN Introduktion til Trivselslinealen som resultatdokumentation og effektmåling
KL DECEMBER 2018 TRIVSELSLINEAL VEJLEDNING TIL TRIVSELSLINEALEN Introduktion til Trivselslinealen som resultatdokumentation og effektmåling Et proces- og dialogværktøj med familie og fagpersoner i forhold
Læs mereGADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?
GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereBeskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mere2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745
RAPPORT Fuld rapport ÅRGANG 2017/2018 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Sundhedsprofil for børn i 1. klasse GRUNDLAG Sydvestmors Friskole - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) RESPONDENT
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereNavn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:
Navn: Fødselsdato: Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: 0-3 årige 3-3½ årige 3½-4-5 årige 5-6 årige Natur og naturfænomer
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereForebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge
Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder
Læs mereLandskonference. På Nyborg Strand 28. Maj TOPI i Viborg Kommune. Viborg Kommune
Landskonference På Nyborg Strand 28. Maj 2018 TOPI i Baggrund I 2010 2012 Forskningsprojektet Et forsknings og udviklingsprojekt under Socialstyrelsen Udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereOBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige
Indberetning > Observationsgruppe 4-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 4- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereArtikler
1 af 8 09/06/2017 12.18 Artikler 34 artikler. personvelfærd Generel definition: velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet ud fra barnets/den unges
Læs mereOversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune:
Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune: Navn på indsats og kort beskrivelse af indsatsen Individuelle sundhedssamtaler med børn og unge med særlige
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereSundhedsplejens årsrapport 2012
Sundhedsplejens årsrapport 2012 2 Indledning Sundhedsplejen er organiseret under opvækst og uddannelse under fagområdet dagtilbud. Sundhedsplejen består af 15 sundhedsplejersker svarende til 12, 5 fuldtidsstillinger.
Læs mereIsumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer
1 Isumaalunnermi uuttuut Bekymringsbarometer Nalinginnaasumik ingerlassaaq Nammineq aaqqiivigineqassaaq Generel indsats - Klares i det daglige rum Ajortoqarunarpoq Ikiorteqarluni aaqqiivigineqassaaq Risiko
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereFAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge
FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mere