Barnets trivsel og udvikling 5 12 år I trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barnets trivsel og udvikling 5 12 år I trivsel"

Transkript

1 Barnets trivsel og udvikling 5 12 år I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Der kan være tale om kortvarige perioder med udsving i trivslen. Barnet kan have en forbigående funktionsnedsættelse. Forældrekompetencer: Forældrene yder en god omsorg, de evner at engagere sig positivt i samspillet med barnet. Samarbejder konstruktivt omkring barnet/den unges trivsel. Søger relevant rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives, f.eks. hos læge, sundhedsplejerske, i dagtilbud eller i skolen. Barnets udvikling og adfærd 5 til 12 år Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Sundhedsforhold: Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende Sundhedsforhold: Barnet kan have en forbigående lettere sygdom. Barnet er som regel rask. Barnet kan have en lettere forbigående funktionsnedsættelse. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for at barnet får en regelmæssig næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for regelmæssighed i barnets hverdag, faste spise- og sengetider. Trygt omsorgsmiljø: Der kan være en forbigående krise i familien, skilsmisse, sygdom, død. Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er sund og rask. Barnet har regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Barnet spiser en nærende og sund kost. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Encoprese Enuresis Aallergi Febersyndrom Epilepsi ADHD ADD Forældrene sørger for at et trygt og sikkert miljø for barnet. Forældrene sørger for at barnet kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser, og at barnet følger det officielle vaccinationsprogram. At barnet kommer regelmæssigt til tandlæge. Barnet får motion, deltager i fysiske aktiviteter ud over gymnastik/idræt i skolen. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. 1

2 Udvikling og adfærd: Barnet er alderssvarende udviklet psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnets modenhed svarer til alderen. Barnet udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Barnet udviser interesse for sine omgivelser og kan lide at lege. Barnet udviser empati og formår at leve sig ind i andres følelser. Barnet har generelt en positiv selvopfattelse, har selvtillid og er åben over for sine venner og kammerater. Barnet føler stolthed over egne fremskridt og præstationer. Barnet kan sætte sine egne grænser i forhold til andre mennesker. Skoleforhold og læring: Barnet har højt fremmøde i skolen. Barnet møder i skolen til tiden og velforberedt. Barnet har været til nationale test omkring faglige færdigheder i dansk, 4. klasse. Barnet har relevant elevplan som følges op af skole og hjem. Udvikling og adfærd: Barnet kan have behov for lettere støtte i forhold til at udvikle alderssvarende, kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed, og koncentration. Skoleforhold og læring: Barnet kan i en periode af kortere varighed have brug for støtte i forhold til at nå et alderssvarende fagligt niveau. Barnet kan have brug for lettere guidning i forhold til at kunne tilpasse sig dagens rutiner. Barnet kan have haft mange skoleskift. Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af barnet, når det er syg. Forældrene kan varetage barnets særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. Stimulering/vejledning: Forældrene kan aflæse og tilfredsstille barnets behov. Forældrene støtter og stimulerer barnets leg også i samspillet Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene kan følge barnet sætte grænser, støtter og stimulerer barnet. Forældrene støtter barnets selvtillid. Forældrene opmuntrer barnet til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. Forældrene sørger for at barnets hygiejne er i orden, at påklædning er rent og efter årstiden. Forældrenes følelser og væremåde i forhold til barnet er konstruktive og konsistente. Der er en stabil rutine i barnets hverdag. Forældrene støtter og stimulerer barnets kognitive og prosociale udvikling. Forældrene støtter og viser interesse for barnets skolegang i forhold til lektielæsning, at barnet kommer sikkert til og fra skole/fritidsordning. Stimulering/vejledning: nogen guidning og tager godt imod råd og vejledning fra sundhedsplejerske, skole og fritidstilbud. Forældrene kan have behov for råd og vejledning i forbindelse med at deres barn har en forbigående funktionsnedsættelse. handicapkompenserende ydelser i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. 2

3 Barnet trives i skolen og er som regel glad for at gå i skole, og der er et godt samarbejde med forældrene. Forældrene samarbejder med skole, kommer til aktiviteter på skolen og støtter op om skolens regler. Barnet reagerer positivt på/er motiveret for undervisning. Barnet kan lide at være sammen med andre børn og oplever sig accepteret af de andre børn. Barnet har mindst en god ven i skolen. Forældrene taler med barnet og tager hånd om, at det lærer at kommunikerer på dansk. Forældrene spørger ind til og taler med barnet om, hvad han/hun har oplevet i løbet af dagen. Barnet oplever at lærerne støtter barnet og har interesse i, at barnet når sine faglige mål, og formår at organisere sit skolearbejde. Barnet accepterer, at voksne hjælper i det daglige, såfremt det er nødvendigt. Fritidsforhold og venskaber: Barnet vil gerne lege og kan lide at være sammen med andre børn. Barnet kan dele og skiftes til at bruge legetøj. Barnet er i stand til at få venner og bevare venskaber i længere tid. Barnet har selvtillid og er åben over for andre. Barnet er regelmæssigt sammen med venner og kammerater, tager dem med hjem på besøg og besøger vennerne i deres hjem. Barnet viser omsorg over for andre. Fritidsforhold og venskaber: Barnet kan have brug for at blive stimuleret sammen med andre børn. Barnet kan tilbringe meget tid alene med f.eks. at spille computer eller være på nettet. Forældrene søger råd og vejledning, hvis de oplever problemer omkring barnet. Forældrene kan reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. Forældrene tilskynder barnet til at dyrke sport eller anden fysisk aktivitet. Forældrene er et godt eksempel for barnet i forhold til omgang med alkohol og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol. Understøttelse af relationer: Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene opmuntrer barnet til at deltage i sociale aktiviteter. Forældrene er opmærksomme på barnets adfærd og kontakter på internettet. Understøttelse af relationer: Mor kan være en ung mor. Barnet kan have brug for støtte i forhold til at deltage i fritidsaktiviteter. Der kan være en forælder i hjemmet og samspillet, samarbejdet mellem forældrene fungerer godt. Barnet går i SFO/fritidsklub. Barnet har mange eller flere fritidsinteresser. Forældrene har en konstruktiv dialog med barnet om tidsforbrug samt sikker færden på internettet/chatfora. Barnet viser opmærksomhed og er hensynsfuld i sin omgang Barnet kan lytte til andres forslag og ideer og kan forhandle i opståede konfliktsituationer. Forældrene følger med i, hvad barnet foretager sig, hvem han/hun er sammen med i sin fritid. 3

4 Barnet oplever sig generelt accepteret af de andre børn. Familie og netværk: Barnet udviser den forventede tilknytning til den eller de omsorgspersoner, der hovedsageligt drager omsorg for ham/ hende. Barnet har et godt forhold til forældrene og føler, at de holder af ham/hende. Forældrene har støttende slægtninge og/eller venner. Familie og netværk: være uden arbejde, økonomien kan være midlertidig ustabil. Familien kan have et sparsomt netværk, kan lige være flyttet til kommunen. Familien kan have en midlertidig bolig. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Familien har et godt netværk til familie og venner, som de gør brug af. Forældrene støtter og opmuntrer barnet i relationer til evt. søskende. Forældrene giver barnet oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie. Forældres bolig er et sundt og sikkert sted for barnet med basale faciliteter som toilet, bad, køkken m.m. Forældres arbejdssituation er stabil, indtægt er stabil og fornuftig i forhold til deres udgifter. Familien oplever sig accepteret i deres omgivelser. 4

5 Moderat trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet er generelt i trivsel, men kan have behov for støtte i forbindelse med en større men forbigående belastning som påvirker barnet fysisk, psykisk eller socialt. Der kan være behov for støtte i forhold til at være udsat for lette, men længerevarende belastninger eller om kortvarige perioder med udsving i trivslen. Barnet kan have en forbigående funktionsnedsættelse eller en funktionsnedsættelse i lettere grad. Forældrekompetencer: Forældreomsorgen er god. Forældrene søger relevant støtte/råd og vejledning på opfordring eller ved behov f.eks. hos læge, sundhedsplejerske, dagtilbud, skole m.fl. Yder generelt en god omsorg, er nærværende og har indsigt I, og handler på de basale behovs betydning som faste sengetider, sund kost, hygiejne, passende tøj I forhold til årstiden. Samarbejder konstruktivt omkring barnets trivsel. Barnets udvikling og adfærd 5 til 12 år Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Sundhedsforhold: Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende Sundhedsforhold: Barnet kan have en forbigående sygdom. Barnet er som regel rask. Barnet kan ofte have været fraværende fra skole grundet sygdom. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for at barnet får en regelmæssig næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for regelmæssighed i barnets hverdag, faste spise- og sengetider. Trygt omsorgsmiljø: Der kan være en forbigående krise i familien, skilsmisse, sygdom, død. guidning i forhold til at skabe struktur og tydelighed omkring barnet i dagligdagen. Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er sund og rask. Barnet har regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Barnet spiser en nærende og sund kost. Barnet kan have en lettere længerevarende funktionsnedsættelse, eller barnet kan have en betydelig funktionsnedsættelse. Forældrene sørger for at et trygt og sikkert miljø for barnet. Forældrene sørger for at barnet kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser, og at barnet følger det officielle vaccinationsprogram. At barnet kommer regelmæssigt til tandlæge. guidning i forhold til at støtte barnet i skolen med rettidigt fremmøde hver dag og lektielæsning. guidning i forhold til at lave sund madpakke. guidning i forhold til at barnets hygiejne er i orden, at tøj er rent og passer til årstiden. 5

6 Barnet får motion, deltager i fysiske aktiviteter ud over gymnastik/idræt i skolen. Udvikling og adfærd: Barnet er alderssvarende udviklet psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnets modenhed svarer til alderen. Barnet udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Barnet udviser interesse for sine omgivelser og kan lide at lege med legetøj. Barnet udviser empati og formår at leve sig ind i andres følelser. Barnet har generelt en positiv selvopfattelse, har selvtillid og er åben over for sine venner og kammerater. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret Ubehandlet allergi Cerebral parese i lettere grad Epilepsi ADHD ADD Begyndende symptomer/adfærd inden for autismespektret. Udvikling og adfærd: Barnet kan have behov for lettere støtte i forhold til at udvikle alderssvarende, kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed, og koncentration. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af barnet, når det er syg. Forældrene kan varetage barnets særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. Stimulering/vejledning: Forældrene kan aflæse og tilfredsstille barnets behov. Forældrene støtter og stimulerer barnets leg også i samspillet Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene kan følge barnet sætte grænser, støtter og stimulerer barnet. Forældrene støtter barnets selvtillid. Forældrene opmuntrer barnet til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. Forældrene sørger for at barnets hygiejne er i orden, at påklædning er rent og efter årstiden. Forældrenes følelser og væremåde i forhold til barnet er konstruktive og konsistente. Der er en stabil rutine i barnets hverdag. Forældrene støtter og stimulerer barnets kognitive og prosociale udvikling. Forældrene støtter og viser interesse for barnets skolegang i forhold til lektielæsning, at barnet kommer sikkert til og fra skole/fritidsordning. Stimulering/vejledning: nogen guidning og tager godt imod råd og vejledning fra sundhedsplejerske skole og fritidstilbud. guidning i forhold til at kunne håndtere konflikt- og kravsituationer med deres barn. Forældrene oplever sig nogle gange magtesløse i forhold til at håndtere barnets adfærd. Forældrene kan have behov for råd og vejledning i forbindelse med at deres barn har en lettere funktionsnedsættelse eller en forbigående funktionsnedsættelse handicapkompenserende ydelser i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. 6

7 Barnet føler stolthed over egne fremskridt og præstationer. Barnet kan sætte sine egne grænser i forhold til andre mennesker. Skoleforhold og læring: Barnet har højt fremmøde i skolen. Barnet møder i skolen til tiden og velforberedt. Barnet har været til nationale test omkring faglige færdigheder i dansk, 4. klasse. Barnet har relevant elevplan som følges op af skole og hjem. Barnet trives i skolen og er som regel glad for at gå i skole, og der er et godt samarbejde med forældrene. Barnet reagerer positivt på/er motiveret for undervisning. Barnet kan lide at være sammen med andre børn og oplever sig accepteret af de andre børn. Barnet har mindst en god ven i skolen. Barnet oplever at lærerne støtter barnet og har interesse i, at barnet når sine faglige mål, og formår at organisere sit skolearbejde. Barnet accepterer, at voksne hjælper i det daglige, såfremt det er nødvendigt. Fritidsforhold og venskaber: Barnet vil gerne lege og kan lide at være sammen med andre børn. Barnet kan dele og skiftes til at bruge legetøj. Barnet er i stand til at få venner og bevare venskaber i længere tid. Barnet har selvtillid og er åben over for andre. Skoleforhold og læring: Barnet kan i en periode af kortere varighed have brug for støtte i forhold til at nå et alderssvarende fagligt niveau. Barnet kan have brug for lettere guidning i forhold til at kunne tilpasse sig dagens rutiner. Barnet kan have haft mange skoleskift. Fritidsforhold og venskaber: Barnet kan have brug for at blive stimuleret sammen med andre børn. Barnet kan tilbringe meget tid alene med f.eks. at spille computer eller være på nettet. Barnet kan have behov for støtte til at etablere en eller flere fritidsinteresser. Forældrene samarbejder med skole, kommer til aktiviteter på skolen og støtter op om skolens regler. Forældrene taler med barnet og tager hånd om, at det lærer at kommunikerer på dansk. Forældrene spørger ind til og taler med barnet om, hvad han/hun har oplevet i løbet af dagen. Forældrene søger råd og vejledning, hvis de oplever problemer omkring barnet. Forældrene kan reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. Forældrene tilskynder barnet til at dyrke sport eller anden fysisk aktivitet. Forældrene er et godt eksempel for barnet i forhold til omgang med alkohol og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol. Understøttelse af relationer: Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene opmuntrer barnet til at deltage i sociale aktiviteter. Forældrene er opmærksomme på barnets adfærd og kontakter på internettet. Forældrene har en konstruktiv dialog med barnet om tidsforbrug samt sikker færden på internettet/chatfora. Forældrene følger med i, hvad barnet foretager sig, hvem han/hun er sammen med i sin fritid. Understøttelse af relationer: Mor kan være en ung mor. fra forældrene i forhold til at deltage i fritidsaktiviteter. fra forældrene til at etablere venskaber med jævnaldrende. støtte i forhold til at sørge for, at deres barn kommer i SFO. vejledning og guidning i forhold til sikker færden på internettet/ chatfora. Der kan være en forælder i hjemmet og samspillet og samarbejdet mellem forældrene fungerer i perioder godt. 7

8 Barnet er regelmæssigt sammen med venner og kammerater, tager dem med hjem på besøg og besøger vennerne i deres hjem. Barnet viser omsorg over for andre. Barnet går i SFO/fritidsklub. Barnet har mange eller flere fritidsinteresser. Barnet viser opmærksomhed og er hensynsfuld i sin omgang Barnet kan lytte til andres forslag og ideer og kan forhandle i opståede konfliktsituationer. Barnet oplever sig generelt accepteret af de andre børn. Familie og netværk: Barnet udviser den forventede tilknytning til den eller de omsorgspersoner, der hovedsageligt drager omsorg for ham/ hende. Barnet har et godt forhold til forældrene og føler, at de holder af ham/hende. Forældrene har støttende slægtninge og/eller venner. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Familien har et godt netværk til familie og venner, som de gør brug af. Forældrene støtter og opmuntrer barnet i relationer til evt. søskende. Familie og netværk: være uden arbejde, økonomien kan være midlertidig ustabil. Familien kan have en midlertidig bolig. Familien kan have et sparsomt netværk, kan lige være flyttet til kommunen. forbigående guidning i forhold til barnets relation til søskende og/eller i forhold til sammenbragte familier. Forældrene giver barnet oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie. Forældres bolig er et sundt og sikkert sted for barnet med basale faciliteter som toilet, bad, køkken m.m. Forældres arbejdssituation er stabil, indtægt er stabil og fornuftig i forhold til deres udgifter. Familien oplever sig accepteret i deres omgivelser. 8

9 Sårbar trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet kan have behov for støtte i forhold til gentagne tegn på mistrivsel f.eks. bekymrende sundhedstilstand, vanskeligheder i forhold til fysisk/psykisk udvikling og/eller vanskeligheder i forhold til læring og social kontakt. Der kan være tale om længerevarende vanskeligheder. Barnet kan have nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Forældrekompetencer: Forældrenes omsorg kan være reduceret på grund af psykisk eller fysisk sygdom, misbrug eller en krise ved f.eks. sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed, dødsfald. Forældrene søger ikke altid rådgivning, hvis barnet ikke trives. Omsorgsevnen er god, men på grund af barnets fysiske eller psykiske vanskeligheder, kan der være behov for støtte. Iværksatte foranstaltninger har ikke tilstrækkelig effekt. Barnets udvikling og adfærd 5 til 12 år Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Sundhedsforhold: Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er sund og rask. Barnet har regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Barnet spiser en nærende og sund kost. Sundhedsforhold: Barnet kan have en forbigående lettere sygdom. Barnet er som regel rask. Barnet kan ofte være fraværende fra skole grundet sygdom. Barnet kan have nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for at barnet får en regelmæssig næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for regelmæssighed i barnets hverdag, faste spise- og sengetider. Forældrene sørger for at et trygt og sikkert miljø for barnet. Forældrene sørger for at barnet kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser, og at barnet følger det officielle vaccinationsprogram. At barnet kommer regelmæssigt til tandlæge. Trygt omsorgsmiljø: Der kan være en betydelig og/ eller længerevarende krise i familien, skilsmisse, sygdom, død. Forældrene kan have brug for støtte i forhold til at skabe struktur og tydelighed omkring barnet i dagligdagen. Forældrene kan have brug for støtte i forhold til at støtte barnet i skolen med rettidigt fremmøde hver dag og lektielæsning. Forældrene kan have brug for støtte i forhold til at sørge for sund kost herunder sunde madpakker. 9

10 Barnet får motion, deltager i fysiske aktiviteter ud over gymnastik/idræt i skolen. Udvikling og adfærd: Barnet er alderssvarende udviklet psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnets modenhed svarer til alderen. Barnet udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Barnet udviser interesse for sine omgivelser og kan lide at lege med legetøj. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Encoprese Enuresis Ubehandlet allergi Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret. Cerebral Parese Epilepsi Leddegigt Muskelsvind Separationsangst Crohns sygdom (morbus Crohn) en kronisk betændelses-sygdom i tarmvæggen. ADHD ADD Reaktioner og adfærdsforstyrrelser inden for autismespektret Z diagnoser Tilknytningsforstyrrelser eller mistanke om tilknytningsforstyrrelser Downs syndrom Udvikling og adfærd: Barnet kan have behov for støtte i forhold til at udvikle alderssvarende, kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed, og koncentration. i forhold til at den grov- og finmotoriske udvikling. Barnets hørelse og syn kan være uden for normalområdet for alderen. i forhold til at opnå et regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af barnet, når det er syg. Forældrene kan varetage barnets særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. Stimulering/vejledning: Forældrene kan aflæse og tilfredsstille barnets behov. Forældrene støtter og stimulerer barnets leg også i samspillet Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene kan følge barnet sætte grænser, støtter og stimulerer barnet. Forældrene støtter barnets selvtillid. Forældrene opmuntrer barnet til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. Forældrene sørger for at barnets hygiejne er i orden, at påklædning er rent og efter årstiden. Forældrenes følelser og væremåde i forhold til barnet er konstruktive og konsistente. støtte i forhold til at barnets hygiejne er i orden, at tøj er rent og passer til årstiden. støtte til at barnet kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser, og at barnet følger det officielle vaccinationsprogram. At barnet kommer regelmæssigt til tandlæge. have en lettere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse/z diagnoser. Forældrene kan have flere børn med funktionsnedsættelser. Forældrene kan have mange samarbejdspartnere i kommunen i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. Stimulering/vejledning: Forældrene kan have brug for nogen støtte i forhold til at aflæse og sikre barnets trivsel og udvikling. Forældrene tager på opfordring imod råd og vejledning fra sundhedsplejerske, skole og fritidstilbud. Forældrene kan have vanskeligt ved at reflektere på råd og vejledning, samt den viden forældrene tilegner sig. Forældrene kan have brug for støtte i forhold til at kunne håndtere konflikt og krav-situationer med deres barn. Forældrene oplever sig nogle gange magtesløse i forhold til at håndtere barnets adfærd. Der kan være konflikter i hjemmet, hvor barnet oplever sig ked af det og frustreret. Forældrene kan være utydelige i deres signaler, adfærd og kommunikation. 10

11 Barnet udviser empati og formår at leve sig ind i andres følelser. Barnet har generelt en positiv selvopfattelse, har selvtillid og er åben over for sine venner og kammerater. Barnet føler stolthed over egne fremskridt og præstationer. Barnet kan sætte sine egne grænser i forhold til andre mennesker. Skoleforhold og læring: Barnet har højt fremmøde i skolen. Barnet møder i skolen til tiden og velforberedt. Barnet har været til nationale test omkring faglige færdigheder i dansk, 4. klasse. Barnet har relevant elevplan som følges op af skole og hjem. Barnet trives i skolen og er som regel glad for at gå i skole, og der er et godt samarbejde med forældrene. Barnet reagerer positivt på/er motiveret for undervisning. Barnet kan lide at være sammen med andre børn og oplever sig accepteret af de andre børn. Barnet har mindst en god ven i skolen. Barnet oplever at lærerne støtter barnet og har interesse i, at barnet når sine faglige mål, og formår at organisere sit skolearbejde. Barnet accepterer, at voksne hjælper i det daglige, såfremt det er nødvendigt. Skoleforhold og læring Barnet kan have et højt fravær i skolen. i forhold til at møde til tiden i skolen og møde velforberedt. i forhold til at nå et alderssvarende fagligt niveau. Barnet kan have brug for guidning i forhold til at kunne tilpasse sig dagens rutiner. Barnet kan have behov for/ modtager specialundervisning Barnet kan have haft mange skoleskift. Barnet og forældrene kan have brug for støtte i forhold til at følge elevplanen. Barnet kan ofte opleve sig afvist af de andre i klassen eller holdt uden for. i forhold til at mestre selvregulering Der er en stabil rutine i barnets hverdag. Forældrene støtter og stimulerer barnets kognitive og prosociale udvikling. Forældrene støtter og viser interesse for barnets skolegang i forhold til lektielæsning, at barnet kommer sikkert til og fra skole/fritidsordning. Forældrene samarbejder med skole, kommer til aktiviteter på skolen og støtter op om skolens regler. Forældrene taler med barnet og tager hånd om, at det lærer at kommunikerer på dansk. Forældrene spørger ind til og taler med barnet om, hvad han/hun har oplevet i løbet af dagen. Forældrene søger råd og vejledning, hvis de oplever problemer omkring barnet. Forældrene kan reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. Forældrene tilskynder barnet til at dyrke sport eller anden fysisk aktivitet. Forældrene er et godt eksempel for barnet i forhold til omgang med alkohol og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol. Understøttelse af relationer: Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene opmuntrer barnet til at deltage i sociale aktiviteter. Forældrene er opmærksomme på barnets adfærd og kontakter på internettet. Forældrene kan have behov støtte i forhold til at støtte og stimulere barnets kognitive og prosociale udvikling. råd og vejledning samt støtte i forbindelse med, at barnet kan have nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. handicapkompenserende ydelser i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. Understøttelse af relationer: Mor kan være en ung mor. fra forældrene i forhold til at deltage i fritidsaktiviteter. fra forældrene til at etablere venskaber med jævnaldrende. 11

12 Fritidsforhold og venskaber: Barnet vil gerne lege og kan lide at være sammen med andre børn. Barnet kan dele og skiftes til at bruge legetøj. Barnet er i stand til at få venner og bevare venskaber i længere tid. Barnet har selvtillid og er åben over for andre. Barnet er regelmæssigt sammen med venner og kammerater, tager dem med hjem på besøg og besøger vennerne i deres hjem. Barnet viser omsorg over for andre. Barnet går i SFO/fritidsklub. Barnet har mange eller flere fritidsinteresser. Barnet viser opmærksomhed og er hensynsfuld i sin omgang Barnet kan lytte til andres forslag og ideer og kan forhandle i opståede konfliktsituationer. Barnet oplever sig generelt accepteret af de andre børn. Fritidsforhold og venskaber: Barnet kan have brug for at blive stimuleret sammen med andre børn. Barnet kan tilbringe meget tid alene med f.eks. at spille computer eller være på nettet. til at indgå i sociale relationer med jævnaldrende. i forhold til at etablere fritidsinteresser. Forældrene har en konstruktiv dialog med barnet om tidsforbrug samt sikker færden på internettet/chatfora. Forældrene følger med i, hvad barnet foretager sig, hvem han/hun er sammen med i sin fritid. Familie og netværk: Barnet udviser den forventede tilknytning til den eller de omsorgspersoner, der hovedsageligt drager omsorg for ham/ hende. Barnet har et godt forhold til forældrene og føler, at de holder af ham/hende. Forældrene har støttende slægtninge og/eller venner. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Familien har et godt netværk til familie og venner, som de gør brug af. Forældrene støtter og opmuntrer barnet i relationer til evt. søskende. støtte i forhold til at sørge for, at deres barn kommer i SFO. støtte til at lære barnet sociale spilleregler i omgangen med andre børn. Der kan være en forælder i hjemmet og samspillet og samarbejdet mellem forældrene kan være vanskeligt. Familie og netværk: være uden arbejde, økonomien kan være ustabil. Familien kan have en midlertidig bolig. Familien kan have et sparsomt netværk, kan lige være flyttet til kommunen. støtte i forhold til barnets relation til søskende og/eller i forhold til sammenbragte familier. støtte i forhold til, hvordan barnet kan etablere relationer til jævnaldrende, klassen, fritidsaktiviteter, sport. Forældrene giver barnet oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie. Forældres bolig er et sundt og sikkert sted for barnet med basale faciliteter som toilet, bad, køkken m.m. Forældres arbejdssituation er stabil, indtægt er stabil og fornuftig i forhold til deres udgifter. Familien oplever sig accepteret i deres omgivelser. 12

13 Udsat trivsel Barnets udvikling og trivsel: i forbindelse med at have været udsat for langvarig betydelig fysisk, psykisk eller social belastning og viser tydelige tegn på at udvikling og trivsel er i fare med dysfunktion til følge. i forhold til at have været udsat for fysisk overlast f.eks. vold eller seksuelle overgreb. Barnet kan have behov for støtte på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Forældrekompetencer: Forældreomsorgen kan være reduceret i så høj grad, at de har vanskeligt ved at håndtere belastningerne i familien. Forældrenes omsorg for barnet kan være betydeligt reduceret på grund af f.eks. misbrug, fysisk sygdom, psykiske lidelser, belastende sociale faktorer, aktuelle kriser såsom sygdom eller dødsfald. Familien kan have brug for støtte, i forbindelse med mishandling, vold eller seksuelle overgreb i familien Iværksatte foranstaltninger har ikke tilstrækkelig effekt. Barnets udvikling og adfærd 5 til 12 år Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Sundhedsforhold: Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er sund og rask. Barnet har regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Barnet spiser en nærende og sund kost. Sundhedsforhold: Barnet kan have mange eller længerevarende sygdomsperioder. Barnet kan ofte være fraværende fra skole grundet sygdom. Barnet kan have behov for støtte til at holde sig renlig f.eks. vådligger/encoprese. Barnet kan have for støtte i forhold til at den grov- og finmotoriske udvikling. Barnets hørelse og syn kan være uden for normalområdet for alderen. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for at barnet får en regelmæssig næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for regelmæssighed i barnets hverdag, faste spise- og sengetider. Forældrene sørger for at et trygt og sikkert miljø for barnet. Forældrene sørger for at barnet kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser, og at barnet følger det officielle vaccinationsprogram. At barnet kommer regelmæssigt til tandlæge. Trygt omsorgsmiljø: Der kan være en betydelig og/ eller længerevarende krise i familien, skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom, død. Den ene eller begge forældre har tidligere været eller er indlagt til behandling for en psykisk lidelse. have et alkohol- eller stofproblem. have været anbragt som barn. En eller begge forældre han have været udsat for omsorgssvigt under deres opvækst. 13

14 Barnet får motion, deltager i fysiske aktiviteter ud over gymnastik/idræt i skolen. Barnet kan have brug for støtte i forhold til at opnå et regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. i forhold til dagligt at få en nærende og sund kost. Barnets BMI kan ligge uden for normalområdet i forhold til barnets alder. i forhold til at være fysisk aktiv. Barnet kan have behov for støtte i forbindelse med nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Encoprese Enuresis Ubehandlet allergi Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret. Cerebral Parese Epilepsi Leddegigt Muskelsvind Separationsangst Crohns sygdom (morbus Crohn) en kronisk betændelsessygdom i tarmvæggen. ADHD ADD Reaktioner og adfærdsforstyrrelser inden for autismespektret Z diagnoser Downs syndrom Tilknytningsforstyrrelser Sjældne sygdomme Børn med cancerdiagnose i rehabiliteringsfasen. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af barnet, når det er syg. Forældrene kan varetage barnets særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. Forældrene kan være eller har været involveret i vold/ kriminelle eller antisociale aktiviteter. indgående støtte i forhold til at støtte barnet i skolen med rettidigt fremmøde hver dag og lektielæsning. Forældrene kan opleve sig magtesløse i forhold til at håndtere barnets adfærd og udvikling. Forældrene kan have vanskeligt ved at samarbejde omkring deres barns trivsel og udvikling. Barnet kan have sporadisk kontakt til en eller begge forældre. Forældrene kan have brug for støtte i forhold til at skabe struktur og genkendelighed i hverdagens rutiner, mad, søvn, aktivitet, påklædning efter årstiden m.m. indgående støtte i forhold til at mestre strategier i konflikt- og kravsituationer med barnet. indgående støtte i forhold til at påtage sig forældrerollen som tydelig voksen. indgående støtte i forhold til at sørge for sund kost hver dag, herunder madpakker. støtte i forhold til at barnets hygiejne er i orden, at tøj er rent og passer til årstiden. Barnet kan have sporadisk kontakt til en eller begge forældre. 14

15 Udvikling og adfærd: Barnet er alderssvarende udviklet psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Barnet har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnets modenhed svarer til alderen. Barnet udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Barnet udviser interesse for sine omgivelser og kan lide at lege med legetøj. Barnet udviser empati og formår at leve sig ind i andres følelser. Barnet har generelt en positiv selvopfattelse, har selvtillid og er åben over for sine venner og kammerater. Barnet føler stolthed over egne fremskridt og præstationer. Barnet kan sætte sine egne grænser i forhold til andre mennesker. Skoleforhold og læring: Barnet har højt fremmøde i skolen. Barnet møder i skolen til tiden og velforberedt. Barnet har været til nationale test omkring faglige færdigheder i dansk, 4. klasse. Barnet har relevant elevplan som følges op af skole og hjem. Udvikling og adfærd: Barnet kan have behov for indgående støtte i forhold til at udvikle alderssvarende, kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed, og koncentration. i forhold til at udvikle sig alderssvarende psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Barnet kan have brug for støtte i forhold til at udvikle alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Barnets modenhed kan være enten for lav eller for høj i forhold til barnets alder. Barnet kan udvise tegn på indadvendt adfærd, det kan vise sig ved at barnets adfærd er tilbagetrukket, ængstelig, nervøs, vagtsom, trist, ensom, lavt selvværd, angst, skyld. Barnet kan udvise tegn på selvskadende adfærd river sig selv, banker hovedet ind i væggen, snitter sig selv i armene m.m. Barnet kan udvise udadvendt adfærd og høj grad af aggressiv adfærd. Dette kan vise sig ved at barnet har mange konflikter Barnet mobber andre børn. Skoleforhold og læring Barnet kan have et højt fravær fra skolen. i forhold til at møde i skole til tiden og møde velforberedt. Barnet kan have brug for intensiv støtte i forhold til at nå et alderssvarende fagligt niveau i skolen. Stimulering/vejledning: Forældrene kan aflæse og tilfredsstille barnets behov. Forældrene støtter og stimulerer barnets leg også i samspillet Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene kan følge barnet sætte grænser, støtter og stimulerer barnet. Forældrene støtter barnets selvtillid. Forældrene opmuntrer barnet til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. Forældrene sørger for at barnets hygiejne er i orden, at påklædning er rent og efter årstiden. Forældrenes følelser og væremåde i forhold til barnet er konstruktive og konsistente. Der er en stabil rutine i barnets hverdag. Forældrene støtter og stimulerer barnets kognitive og prosociale udvikling. Forældrene eller en af forældrene har en betydelig og længerevarende funktionsnedsættelse af fysisk og/eller psykisk karakter. Forældrene kan have et eller flere barn/børn med funktionsnedsættelser. Forældrene kan have mange samarbejdspartnere i kommunen i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. Stimulering/vejledning: støtte med råd og vejledning fra sundhedsplejerske, skole og fritidstilbud. Forældrene kan have vanskeligt ved at opsøge råd og vejledning og følge anvisninger. længerevarende og indgående støtte i forhold til at kunne håndtere konflikt- og kravsituationer med deres barn. Forældrene kan have brug for støtte i forbindelse med at deres barn er kommet tidligt i puberteten. Der kan være en forælder i hjemmet og samspillet og samarbejdet mellem forældrene kan være meget vanskeligt/ konfliktfyldt. indgående støtte i forhold til barnets relation til søskende og/eller i forhold til sammenbragte familier. indgående støtte og vejledning i forhold til at varetage barnets særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med at barnet kan have en støtte i forbindelse med at barnet har nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. 15

16 Barnet trives i skolen og er som regel glad for at gå i skole, og der er et godt samarbejde med forældrene. Barnet reagerer positivt på/er motiveret for undervisning. Barnet kan lide at være sammen med andre børn og oplever sig accepteret af de andre børn. Barnet har mindst en god ven i skolen. Barnet oplever at lærerne støtter barnet og har interesse i, at barnet når sine faglige mål, og formår at organisere sit skolearbejde. Barnet accepterer, at voksne hjælper i det daglige, såfremt det er nødvendigt. Fritidsforhold og venskaber: Barnet vil gerne lege og kan lide at være sammen med andre børn. Barnet kan dele og skiftes til at bruge legetøj. Barnet er i stand til at få venner og bevare venskaber i længere tid. Barnet har selvtillid og er åben over for andre. Barnet er regelmæssigt sammen med venner og kammerater, tager dem med hjem på besøg og besøger vennerne i deres hjem. Barnet viser omsorg over for andre. Barnet går i SFO/fritidsklub. Barnet har mange eller flere fritidsinteresser. Barnet kan have brug for kontinuerlig støtte i forhold til at kunne tilpasse sig dagens rutiner. Barnet kan have behov for/ modtager specialundervisning. Barnet kan have haft mange skoleskift. Barnet og forældrene kan have brug for støtte i forhold til at følge elevplanen. Barnet kan ofte opleve sig afvist af de andre i klassen eller holdt uden for. Barnet bliver drillet eller mobbet i skolen. Barnet kan have mange konflikter i skolen. Barnet kan kræve megen og vedvarende opmærksomhed. i forhold til at mestre selvregulering. Fritidsforhold og venskaber: Barnet kan have brug for at blive stimuleret sammen med andre børn. Barnet kan tilbringe meget tid alene med f.eks. at spille computer eller være på nettet. Barnet kommer sjældent i SFO. til at indgå i sociale relationer med jævnaldrende. i forhold til at etablere en eller fritidsinteresser. Forældrene støtter og viser interesse for barnets skolegang i forhold til lektielæsning, at barnet kommer sikkert til og fra skole/fritidsordning. Forældrene samarbejder med skole, kommer til aktiviteter på skolen og støtter op om skolens regler. Forældrene taler med barnet og tager hånd om, at det lærer at kommunikerer på dansk. Forældrene spørger ind til og taler med barnet om, hvad han/hun har oplevet i løbet af dagen. Forældrene søger råd og vejledning, hvis de oplever problemer omkring barnet. Forældrene kan reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. Forældrene tilskynder barnet til at dyrke sport eller anden fysisk aktivitet. Forældrene er et godt eksempel for barnet i forhold til omgang med alkohol og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol. Understøttelse af relationer: Forældrene lærer barnet sociale spilleregler i omgangen Forældrene opmuntrer barnet til at deltage i sociale aktiviteter. Forældrene er opmærksomme på barnets adfærd og kontakter på internettet. Forældrene har en konstruktiv dialog med barnet om tidsforbrug samt sikker færden på internettet/chatfora. handicapkompenserende ydelser i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. Understøttelse af relationer: Mor kan være en ung mor. Barnet kan have brug for støtte i forhold til at deltage i fritidsaktiviteter. støtte i forhold til at hjælpe og støtte barnet i at etablere venskaber med jævnaldrende. støtte i forhold til at sørge for, at deres barn kommer i SFO. 16

17 Barnet viser opmærksomhed og er hensynsfuld i sin omgang Barnet kan lytte til andres forslag og ideer og kan forhandle i opståede konfliktsituationer. Barnet oplever sig generelt accepteret af de andre børn. Barnet kan have venner i sin omgangskreds, der kan udgøre en risiko for barnet i form af antisocial adfærd, vold, seksuelle krænkelser, begyndende kriminalitet, overdreven fokus på vægt, alkohol, euforiserende stoffer. Barnet driller/mobber andre. Barnet kan udvise for stor interesse for vold. Barnet kan have medvirket til kriminalitet. Barnet kan have en seksuel bekymrende adfærd. Barnets seksuelle adfærd og viden kan ligge uden for normalområdet for alderen. Forældrene følger med i, hvad barnet foretager sig, hvem han/hun er sammen med i sin fritid. Familie og netværk: Barnet udviser den forventede tilknytning til den eller de omsorgspersoner, der hovedsageligt drager omsorg for ham/ hende. Barnet har et godt forhold til forældrene og føler, at de holder af ham/hende. Forældrene har støttende slægtninge og/eller venner. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Familien har et godt netværk til familie og venner, som de gør brug af. Forældrene støtter og opmuntrer barnet i relationer til evt. søskende. Forældrene kan have en negativ omgangstone over for barnet, hvor barnet kan blive mødt med kritik, nedsættende tale, råb m.m. Forældrene kan føle sig magtesløse i forhold til at håndtere barnets adfærd og udvikling. Familie og netværk: være uden arbejde, økonomien kan være stærkt belastet. Familiens gæld kan være stigende. modtage kontanthjælp eller førtidspension. Familien kan have en midlertidig bolig. Familien kan pt. stå uden bolig, eller har en bolig som kræver tilpasning for at kunne opfylde barets behov. Familien kan være socialt isoleret og mangle netværk. Barnet kan tidligere have været anbragt. Forældrene giver barnet oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie. Forældres bolig er et sundt og sikkert sted for barnet med basale faciliteter som toilet, bad, køkken m.m. Forældres arbejdssituation er stabil, indtægt er stabil og fornuftig i forhold til deres udgifter. Familien oplever sig accepteret i deres omgivelser. 17

18 Tuet trivsel Barnets udvikling og trivsel: i forbindelse med, at han/ hun har været udsat for langvarig betydelig fysisk, psykisk eller social belastning og viser tydelige tegn på at udvikling og trivsel er i fare med evt. dysfunktion til følge. Der er tale om vidtrækkende og langvarige vanskeligheder og belastninger. i forbindelse med at have været udsat for fysisk overlast f.eks vold eller seksuelle overgreb. Forældrekompetencer: Forældrenes omsorg kan være stærkt reduceret grundet f.eks. personlige, psykiske lidelser, sociale, økonomiske og eller netværksmæssige faktorer. Forældrenes omsorg kan være varigt reduceret på grund af fysisk eller psykisk sygdom, misbrug eller en krise. Iværksatte foranstaltninger har ikke tilstrækkelig effekt. Barnet kan have behov for støtte på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Barnets udvikling og adfærd 5 til 12 år Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Sundhedsforhold: Barnet er født til terminen. Barnets højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Barnets grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende Barnets hørelse og syn er tilfredsstillende. Barnet er sund og rask. Barnet har regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Barnet spiser en nærende og sund kost. Sundhedsforhold: Barnet kan have mange eller længerevarende sygdomsperioder. Barnet kan ofte være fraværende fra skole grundet sygdom. i forhold til at være renlig f.eks. vådligger/encoprese. i forhold til at den grov- og finmotoriske udvikling. Barnets hørelse og syn kan være kan være uden for normalområdet for alderen. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for at barnet får en regelmæssig næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for regelmæssighed i barnets hverdag, faste spise- og sengetider. Forældrene sørger for at et trygt og sikkert miljø for barnet. Forældrene sørger for at barnet kommer til de officielt anbefalede lægeundersøgelser, og at barnet følger det officielle vaccinationsprogram. At barnet kommer regelmæssigt til tandlæge. Trygt omsorgsmiljø: Der kan være en betydelig og/ eller længevarende krise i familien, skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom, død. Den ene eller begge forældre har tidligere været eller er indlagt til behandling for en psykisk lidelse. Forældrene eller en af forældrene kan have en betydelig og længerevarende funktionsnedsættelse af fysisk og/eller psykisk karakter. Den ene eller begge forældre kan have siddet eller sidder i fængsel. 18

19 Barnet får motion, deltager i fysiske aktiviteter ud over gymnastik/idræt i skolen. Barnet kan have brug for støtte i forhold til at opnå et regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. i forhold til dagligt at få en nærende og sund kost. Barnets BMI kan ligge uden for normalområdet i forhold til barnets alder. i forhold til at være fysisk aktiv. Forældrene har en god kontakt til barnet og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af barnet, når det er syg. Forældrene kan varetage barnets særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. have et alkohol- eller stofproblem. have været anbragt som barn. have været udsat for omsorgssvigt under deres opvækst. være eller har været involveret i vold/kriminelle eller antisociale aktiviteter. Barnet kan være udsat for mange ulykker, hvor det er kommet til skade. Barnet kan være udsat for fysisk eller seksuel vold. Barnet kan have behov for støtte på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Barnet kan have et eller flere af følgende symptomer: Encoprese Enuresis Ubehandlet allergi Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret. Cerebral Parese Epilepsi Leddegigt Muskelsvind Separationsangst Crohns sygdom (morbus Crohn) en kronisk betændelsessygdom i tarmvæggen. ADHD ADD Reaktioner og adfærdforstyrrelser inden for autismespektret Z diagnoser Downs syndrom Tilknytningsforstyrrelser Forskellige former for cancer Genfejl Sjældne sygdomme indgående støtte i forhold til at støtte barnet i skolen med rettidigt fremmøde hver dag og lektielæsning. Forældrene kan opleve sig magtesløse i forhold til at håndtere barnets adfærd og udvikling. Forældrene kan have vanskeligt ved at samarbejde omkring deres barns trivsel og udvikling. Barnet kan have sporadisk kontakt til en eller begge forældre. Forældrene kan have brug for støtte i forhold til at skabe struktur og genkendelighed i hverdagens rutiner, mad, søvn, aktivitet, påklædning efter årstiden m.m. indgående støtte i forhold til at påtage sig forældrerollen som tydelig voksen. indgående støtte i forhold til at sørge for sund kost hver dag, herunder madpakker. støtte i forhold til at barnets hygiejne er i orden, at tøj er rent og passer til årstiden. 19

Barnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel

Barnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel Barnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der

Læs mere

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel Barnets trivsel og udvikling 12 15 år I trivsel Barnets/den unges udvikling og trivsel: Barnet/den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving

Læs mere

Barnets trivsel og udvikling 0-3 år

Barnets trivsel og udvikling 0-3 år Barnets trivsel og udvikling 0-3 år Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt

Læs mere

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel Barnets trivsel og udvikling 15 18 år I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,

Læs mere

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel Barnets trivsel og udvikling 18 23 år I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,

Læs mere

Det ufødte barns udvikling og adfærd

Det ufødte barns udvikling og adfærd Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt

Læs mere

Barnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder. I trivsel

Barnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder. I trivsel Barnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,

Læs mere

Barnets trivsel og udvikling 6 til 9 årige. I trivsel

Barnets trivsel og udvikling 6 til 9 årige. I trivsel Barnets trivsel og udvikling 6 til 9 årige I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,

Læs mere

Den unges trivsel og udvikling 15 til 17 årige. I trivsel

Den unges trivsel og udvikling 15 til 17 årige. I trivsel Den unges trivsel og udvikling 15 til 17 årige I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving

Læs mere

Den unges trivsel og udvikling 18 til 22 årige. I trivsel

Den unges trivsel og udvikling 18 til 22 årige. I trivsel Den unges trivsel og udvikling 18 til 22 årige I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

De nye Aldersopdelte Fokusområder

De nye Aldersopdelte Fokusområder SOCIALSTYRELSEN De nye Aldersopdelte Fokusområder ICS Indholdsfortegnelse DET UFØDTE BARN... 3 BARNET I 0-11-MÅNEDERS-ALDEREN... 8 DE 1-2-ÅRIGE... 19 DE 3-5-ÅRIGE... 31 DE 6-9-ÅRIGE... 44 DE 10-14-ÅRIGE...

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

Bekymringsbarometeret

Bekymringsbarometeret Bekymringsbarometeret Børn i trivsel Børn i faldende trivsel Børn i sårbare positioner Børn i udsatte positioner Børn der er truet i sundhed og udvikling Farvekode i skema Ingen bekymring. Bekymring løses

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND

EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?

Læs mere

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning.

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning. Resultatdokumentation Børne- og familieområdet Århus Kommune Socialforvaltningen Skematype: Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning Baggrundsoplysninger Foranstaltning Afdeling

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge

EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved

Læs mere

VEJLEDNING TIL TRIVSELSLINEALEN Introduktion til Trivselslinealen som resultatdokumentation og effektmåling

VEJLEDNING TIL TRIVSELSLINEALEN Introduktion til Trivselslinealen som resultatdokumentation og effektmåling KL DECEMBER 2018 TRIVSELSLINEAL VEJLEDNING TIL TRIVSELSLINEALEN Introduktion til Trivselslinealen som resultatdokumentation og effektmåling Et proces- og dialogværktøj med familie og fagpersoner i forhold

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge VURDERINGSREDSKAB HANDLEKATALOG MINIGUIDE 1 SYSTEMATISK RISIKOVURDERING AF KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE ET VURDERINGSREDSKAB OG ET HANDLEKATALOG

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Eksempler på brug af Trivselslinealen:

Eksempler på brug af Trivselslinealen: Eksempler på brug af Trivselslinealen: Denne del af introduktionen til Trivselslinealen indeholder tre eksempler på, hvordan Trivselslinealen kan anvendes til måling af progression på det enkelt barn.

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 8 09/06/2017 12.18 Artikler 34 artikler. personvelfærd Generel definition: velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet ud fra barnets/den unges

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

fysisk funktionsnedsættelse

fysisk funktionsnedsættelse 1 af 7 09/06/2017 12.19 Artikler 33 artikler. fysisk funktionsnedsættelse Generel definition: funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Kommentar:

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk STØTTEKONTAKTTILBUD Hovedgaden 79-81 4050 Skibby tlf. 2112 5019 post@curam.dk www. curam.dk CURAM: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3 pkt. 2 Vores speciale

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9e Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9E VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTA- LELSE TIL PÆDAGOGISK PERSONALE PÅ KLUB- OMRÅDET I din kommune

Læs mere

Mar :43:36 - Helle Wittrup-Jensen 38 artikler. Generelle begreber personvelfærd. Dansk

Mar :43:36 - Helle Wittrup-Jensen 38 artikler. Generelle begreber personvelfærd. Dansk Mar 18 2011 12:43:36 - Helle Wittrup-Jensen 38 artikler. Generelle begreber personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Barnets/den unges velfærd beskrevet ud fra barnets/den unges udviklingsmæssige

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet Inspiration til gode mål Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 1.1. Fra udækkede behov til konkrete

Læs mere

Begrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge

Begrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge Begrebshåndbog af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Forord Denne begrebshåndbog skal være et understøttende

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Statusskrivelsen hvad er formålet?

Statusskrivelsen hvad er formålet? Vejledning i brug af ICS-statusudtalelseudtalelse - ved anbringelse i familie- og/eller netværkspleje, iht. Serviceloven I Familieafdelingen anvender socialrådgiverne ICS Integrated Children s System i

Læs mere

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg

Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg UDFYLDES AF FORÆLDRENE Basisoplysninger om barnet og familien Hjemmetræningens indhold og metode Tids- og faseplan ʆ ʆ Forældrenes beskrivelse af familiens

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated Children s System i arbejdet med udsatte børn og unge. Når de gennemfører

Læs mere

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 11 Artikler 38 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Emne: Generelle begreber personvelfærd Generel definition: velfærd, der angår en enkelt person Barnets/den

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Psykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Psykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Psykoedukation om depression Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Psykoedukation om depression Dagens program: 1) Velkommen og præsentation af dagens program 2) Oplæg om symptomer på

Læs mere

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede

Læs mere

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated Children s System i arbejdet med udsatte børn og unge. Når de gennemfører en socialfaglig

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Page 1 of 8 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd Generel definition: velfærd, der angår en enkelt person individuelt behovsforhold barnets

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated Children s System i arbejdet med udsatte børn og unge. Når de gennemfører

Læs mere

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet. Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745 RAPPORT Fuld rapport ÅRGANG 2017/2018 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Sundhedsprofil for børn i 1. klasse GRUNDLAG Sydvestmors Friskole - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) RESPONDENT

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsmodel for socialtilsyn Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

Antimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.

Antimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2. Antimobbestrategi På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning Indhold: Mål..Side 2 Definition Side 2 Forebyggelse af mobning......side 2 Opmærksomhedspunkter ved mobning..side

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Begrebshåndbog Beskrivelse af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge

Begrebshåndbog Beskrivelse af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING Forord Denne begrebshåndbog er et understøttende element i arbejdet med effektvurdering på området

Læs mere

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte

Læs mere

Antimobbestrategi Blovstrød skole

Antimobbestrategi Blovstrød skole Antimobbestrategi Blovstrød skole Formål: At skabe trivsel på skolen for alle. Formålet med antimobbestrategien på Blovstrød Skole er at beskrive, hvordan skolen vil arbejde for at fremme trivslen samt

Læs mere