En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune

Transkript

1 En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune En analyse af hvad en fælleskommunal aftale bør indeholde for at forbedre lærernes rammer for at styrke elevernes faglighed og trivsel. Analyse Viden & Strategi November 2018

2 Resumé Formålet med denne analyse er at give Børne- og Familieudvalget og Fjordkredsen DLF et indblik i, hvilket behov der er for indholdet i en fælleskommunal aftale med Fjordkredsen DLF. En fælleskommunal aftale skal bidrage til at styrke lærernes arbejdsmiljø og derigennem understøtte lærerne i at styrke elevernes trivsel og faglige udvikling. Data er indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 599 ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er omfattet af DLF s overenskomst. 61 % besvarede undersøgelsen, og besvarelserne er overordnet repræsentative for lærerne på stillingsbetegnelse og skole. I resultaterne finder vi en række faktorer, der har en signifikant positiv sammenhæng med lærernes oplevelse af at kunne lave undervisning af høj kvalitet. En forbedring af disse faktorer vil derfor kunne højne kvaliteten af undervisningen og kunne således være relevante i en fælleskommunal aftale. Den væsentligste faktor under hvert af undersøgelsens emner følger nedenfor (se den fulde liste på side 45): Arbejdsmiljø Samarbejde Tillid Retfærdighed Opgaveoversigter At lærerne har den nødvendige tid til at forberede undervisningen At lærerne har et godt samarbejde med skoleledelsen At lærerne stoler på skoleledelsens udmeldinger At lærerne mener, arbejdet mellem lærerne fordeles retfærdigt hen over skoleåret At lærerne mener, at opgaveoversigten over skoleåret er udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier Vi undersøger også hvilke faktorer, der hænger sammen med et godt arbejdsmiljø, hvor vi finder, at samarbejdet med og tilliden til skoleledelsen har stor indflydelse på lærernes arbejdsmiljø. Vi tager også temperaturen på eksisterende aftaler. På nuværende tidspunkt har alle skoler en mere eller mindre formel lokal aftale mellem lærerne, skoleledelsen og tillidsrepræsentanten, som indeholder lærernes og skoleledelsens fælles forståelse for lærernes arbejde. Det er dog kun 48 %, der angiver at have kendskab til aftalen. Vi finder, at arbejdsmiljøet er signifikant bedre blandt de lærere, der har kendskab til en lokal aftale. Kendskabet til en lokal aftale har dog ikke nogen signifikant sammenhæng med lærernes vurdering af kvaliteten i undervisningen. 2

3 Indhold 1. Introduktion 2. Metode og data 3. Resultater 3.1. Arbejdsmiljø 3.2. Samarbejde 3.3. Tillid 3.4. Retfærdighed 3.5. Opgaveoversigter 3.6. Opsamling 4. Lokale aftaler 4.1. Lokale aftaler i RKSK 4.2. Hvad fungerer godt og mindre godt 4.3. Eksempler på aftalernes indhold i andre kommuner Bortfaldsanalyse 3

4 1. Introduktion 4

5 1. Introduktion Med OK18 fik Danmarks Lærerforening (DLF) mulighed for at indgå lokale aftaler med kommunerne. Formålet med denne analyse er at give Børne- og Familieudvalget og Fjordkredsen DLF et indblik i, hvilket behov der er for indholdet i en fælleskommunal aftale med Fjordkredsen DLF. En fælleskommunal aftale skal bidrage til at styrke lærernes arbejdsmiljø og derigennem understøtte lærerne i at styrke elevernes trivsel og faglige udvikling. Omdrejningspunktet for analysen er emnerne i bilag 4 fra OK15, herunder et godt arbejdsmiljø, en styrket social kapital (bestående af samarbejde, tillid og retfærdighed) og tilstedeværet af opgaveoversigter. Vi undersøger derfor, hvordan disse emner kan bidrage til at styrke lærernes forudsætninger for at levere undervisning af høj kvalitet og i sidste ende fremme elevernes faglige udvikling og trivsel. Afslutningsvist ser vi på de eksisterende lokale aftaler på de enkelte skoler indgået mellem skoleledelsen, Fjordkredsen DLF og tillidsrepræsentanten, da disse aftaler kan være inspiration til en fælleskommunal aftale. Analysen kan sammenfattes i nedenstående figur: Arbejdsmiljø Social kapital Opgaveoversigt (Lokale aftaler) Kvalitet i undervisningen Elevernes faglige udvikling og trivsel 5

6 2. Metode og data 6

7 Spørgeskemaundersøgelse I alt 599 ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune er omfattet af DLF s overenskomst. For at sikre det bredest mulige grundlag for det videre arbejde med en fælleskommunal aftale er hele populationen omfattet af undersøgelsen. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse via e-boks, hvor 366 personer besvarede spørgeskemaet. Svarprocenten er således på 61 %. En frafaldsanalyse viser, at besvarelserne er overordnet repræsentative for lærerne på stillingsbetegnelse og skole, hvilket giver et solidt grundlag at arbejde videre ud fra (se bortfaldsanalyse). I spørgeskemaet er lærerne blevet spurgt til arbejdsmiljø, social kapital (bestående af samarbejde, tillid og retfærdighed), kvalitet i undervisningen, opgaveoversigter samt eventuelle nuværende lokale aftaler mellem skoleledelsen, Fjordkredsen DLF og tillidsrepræsentanten. Efter hvert emne har det været muligt at kommentere, og disse kommentarer indarbejdes som uddybninger til resultaterne. 61 % har besvaret undersøgelsen Jeg synes, at det er meget positivt, at RKSK tænker på en fælles aftale, og at Børneog Familieudvalget i denne proces gerne vil høre alle lærernes stemmer. (Lærer) Spørgeskemaet er kvalificeret i samarbejde med en styregruppe bestående af repræsentanter fra Børne og Familieudvalget, skoleledelsen, DLF og administrationen i Dagtilbud og Undervisning. Du kan se alle lærernes besvarelser i bilag 1 (lukkede besvarelser) og 2 (kommentarer). 7

8 To dimensioner ved arbejdsmiljø og social kapital Spørgsmålene om arbejdsmiljø og social kapital er blevet stillet ad to omgange med to forskellige sæt svarkategorier. Først er lærerne blevet bedt vurdere, hvor enige de er i en række udsagn. Derefter er lærerne blevet bedt tage stilling til, hvor vigtige udsagnene er for, at de kan lave undervisning af høj kvalitet. Spørgsmålene er formuleret som udsagn, fx Jeg har tilstrækkelig mulighed for at planlægge skoleåret. Vigtig Lærernes svar giver på de to sæt af svarkategorier giver os to dimensioner at arbejde ud fra; enighed og vigtighed, som illustreret i figuren til højre. Udsagnene placeres i de fire kasser, hvor akserne skærer hinanden i svarkategoriernes midterste værdi. Underprioriteret? (Uenig-Vigtig) (Enig-Vigtig) De fire kasser kan give os en indikation på, om ressourcerne er prioriteret hensigtsmæssigt i forhold til lærernes opfattelse. Ideelt set ligger udsagnene i et bælte fra uenig-uvigtig til enig-vigtig, hvor der er balance mellem enighed og vigtighed af udsagnene inden for et givent emne. Uenig Enig Det betyder også, at der er to kasser, vi er særligt interesserede i det er de kasser, der er markeret med Underprioriteret? og Overprioriteret?. (Uenig-Uvigtig) Overprioriteret? (Enig-Uvigtig) Hvis lærerne fx er uenige i, at de har tilstrækkelig tid til at planlægge skoleåret, men synes at planlægningen er vigtig for at kunne levere undervisning af høj kvalitet, så indikerer det, at emnet ifølge lærerne er underprioriteret. Hvis lærerne omvendt er enige i, at de har den nødvendige tid til at planlægge skoleåret, men ikke synes, at det er særlig vigtigt for kvaliteten af undervisningen, så indikerer det, at emnet ifølge lærerne er overprioriteret. Uvigtig Generelt scorer udsagnene lidt højere på vigtighed end på enighed. 8

9 Sådan måles kvalitet i undervisningen Lærernes faglige vurdering af kvaliteten i undervisningen Lærerne er i spørgeskemaet blevet bedt tage stilling til følgende spørgsmål omkring deres egen, kollegaers og skoleledelsens indsats: - Tilfredshed med indsatsen af eget arbejde - Tilfredshed med andre læreres arbejde - Tilfredshed med andre faggruppers arbejde - Tilfredshed med skoleledelsens støtte til undervisningen Spørgsmålene er lagt sammen til et indeks, der bruges som et mål for lærernes faglige vurdering af kvaliteten i undervisningen. Elevernes afgangskarakterer i 9. klasse Som supplement til lærernes vurdering af kvaliteten i undervisningen anvendes elevernes afgangskarakterer på overbygningsskolerne. Følgende mål er anvendt: - Elevens gennemsnit i de 8 bundne stedprøver i 2016/2017 med og uden socioøkonomisk reference - Elevens gennemsnit i de 8 bundne stedprøver i 2017/2018 Elevernes trivsel Elevernes trivsel hentes fra Uddannelsesstatistik, hvor der findes trivselstal for den enkelte skole fra mellemtrinnet og op. Her anvendes følgende mål: - Elevens generelle trivsel (4.-6., og årgang) - Elevens faglige trivsel (4.-6., og årgang) - Elevens sociale trivsel (4.-9. årgang) I afrapporteringen vil kun signifikante sammenhænge afrapporteres. Hvis fx karakterer ikke er nævnt, så er det fordi, der ikke er fundet nogen sammenhæng. 9

10 3. Resultater Resultaterne er opdelt i seks dele. Afsnit 3.1. handler om arbejdsmiljø. Afsnit handler om elementerne i social kapital; samarbejde, tillid og retfærdighed. Afsnit 3.5. handler om lærernes opgaveoversigter. Afsnit 3.6. indeholder en opsamling. Alle afsnittene starter med, at vi ser på de faktorer, der ifølge lærerne falder i kategorierne overprioriteret og underprioriteret på de to dimensioner enighed og vigtighed. Derefter fremhæver vi de faktorer, som vi kan se har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen. Det gør vi med henblik på at identificere faktorer, der kan øge kvaliteten i undervisningen og til at anbefale, hvad indholdet bør være i en fælleskommunal aftale for at støtte lærerne i at lave undervisning af høj kvalitet, som kan styrke elevernes faglighed og trivsel. 10

11 3.1. Arbejdsmiljø I dette afsnit finder vi, at lærerne mener, at forberedelsen af og opfølgningen på undervisningen er underprioriterede faktorer i arbejdsmiljøet. Vi finder også en række faktorer i arbejdsmiljøet, heriblandt forberedelse, der har en signifikant positiv sammenhæng med lærernes oplevelse af at skabe kvalitet i undervisningen. En forbedring af disse faktorer, som er oplistet nedenfor, vil derfor kunne højne kvaliteten af undervisningen og således være relevante i en fælleskommunal aftale: 22 % har den nødvendige tid til at forberede undervisningen 66 % har mulighed for at tilpasse deres arbejdsvilkår med ledelsen 59 % har mulighed for relevant kompetenceudvikling 11

12 Vigtighed for at lave undervisning af høj kvalitet Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj grad Arbejdsmiljø Af nedenstående figur kan vi se, at lærerne overvejende er enige i, at de har et godt arbejdsmiljø, og at det er vigtigt for dem. Figuren indikerer en underprioritering af, at lærerne har tilstrækkelig mulighed for at forberede og følge op på undervisningen. Omvendt indikerer figuren en overprioritering af muligheden for relevant kompetenceudvikling og af at kunne tilpasse sine arbejdsvilkår med ledelsen. Tilstrækkelig mulighed for at planlægge skoleåret Nødvendig tid til at forberede mig Gode faciliteter til at forberede mig Mulighed for at få hjælp til elever med særlige behov Den nødvendige tid til at følge op på undervisningen Jeg føler at jeg lykkes med mit arbejde Metodefrihed i arbejdet Loft over antallet af undervisningstimer Skøn over tidsforbrug Pulje af tid, som afsættes til særligt indkomne opgaver Aftale om individuel forberedelse Mulighed for at tilpasse arbejdsvilkår med ledelsen Mulighed for kompetenceudvikling Helt uenig Uenig Hverken eller Enig Helt enig Enighed i udsagnene 12

13 Arbejdsmiljøets betydning for undervisningens kvalitet Her kan vi se et overblik over faktorer, der har betydning for kvaliteten i undervisningen. Faktorerne er rangeret med den mest betydende øverst. Påvirker lærernes arbejdsmiljø kvaliteten af undervisningen? 1. Nødvendig tid til forberedelse (***) Kvalitet i undervisningen 2. Mulighed for at tilpasse arbejdsvilkår med skoleledelsen (*) Kvalitet i undervisningen 3. Mulighed for relevant kompetenceudvikling (*) Kvalitet i undervisningen Bemærk at to ud af de tre faktorer, som har betydning for kvaliteten af undervisningen, på foregående side blev indikeret at være overprioriterede. Det drejer sig om muligheden for at tilpasse sine arbejdsvilkår med skoleledelsen og muligheden for relevant kompetenceudvikling. Lærernes synes således ikke, at arbejdsvilkår og kompetenceudvikling er særlig vigtigt men vi kan se af resultaterne, at lærere med mulighed for at tilpasse arbejdsvilkår og mulighed for kompetenceudvikling vurderer, at kvaliteten af undervisningen er højere end lærere, som ikke har disse muligheder. Note: Regressionsanalyse. Kun statistisk signifikante udsagn er medtaget og angivet med stjerner. Jo flere stjerner, desto sikrere er vi på sammenhængen. *** betyder, at vi med 99,9 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. ** betyder, at vi med 99 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. * betyder, at vi med 95 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. 13

14 Arbejdsmiljø - 22 % har den nødvendige tid til at forberede undervisningen Dette udsagn er ifølge lærerne underprioriteret. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 22 % af lærerne angiver, at de enige eller helt enige i, at de har den nødvendige tid til at forberede sig til undervisningen. 64 % af lærerne angiver, at de er uenige eller helt uenige i at have den nødvendige tid til forberedelse. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Individuel forberedelsestid bruges ikke på forberedelse - Jeg oplever, at jeg på papiret har tid til at forberede min undervisning. I praksis bliver den tid desværre meget ofte ændret til vikartimer, nye læringsplatforme, konflikter blandt eleverne, møder med kolleger, forældre og andre ting omkring børnene osv. - Jeg har behov for fred og ro til at forberede mig effektivt. Mangel på ro gør, at jeg tager længere tid om opgaverne. - Der er behov for mere individuel forberedelsestid til den enkelte lærer indeholdende tid til refleksion og supervision. Fælles forberedelse kræver tid og de rigtige fysiske rammer - Pt. har vi ikke ro, ikke altid nok plads, og risiko for mange forstyrrelser, da vi sidder ALT for mange i et rum. - Det er svært at mødes med kollegaer, da vi ikke har forberedelsestid på samme tidspunkt. - Der er et stort ønske om samarbejde mellem de ansatte. Et ønske som ikke bliver opfyldt på grund af manglende tid. Men indenfor de rammer der er, er der en stor vilje til samarbejde og støtte. 14

15 Arbejdsmiljø - 15 % har den nødvendige tid til at følge op på undervisningen Dette udsagn er ifølge lærerne underprioriteret, men har ikke en statistisk signifikant betydning for kvaliteten af undervisningen. 15 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i at de har den nødvendige tid til at følge op på deres undervisning, mens 62 % af lærerne angiver, at de er uenige eller helt uenige i at de har den nødvendige tid til at følge op på undervisningen. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Opfølgning er vigtigt for oplevelsen af at lykkes - At have den nødvendige tid til forberedelse og efterbehandling af min undervisning er af afgørende betydning for, om jeg føler, at jeg kan lykkes med min undervisning. - [ ] en oplevelse af ikke at kunne gøre det godt nok, da tiden ikke er til det. Punkter, der muligvis kunne gøre en forskel: Maks på undervisningstid. Tid på forberedelsestiden. Skemalagte forberedelsesblokke, der ikke bruges til pludselig opståede vikartimer og møder. For travlt til eleverne - [ ] der er pres i forhold til undervisning kontra forberedelse. Efter reformen underviser vi meget mere og har mega travlt generelt. For travlt til nogle gange at samle op med elever, da undervisning fylder hele dagen. 15

16 Arbejdsmiljø - 66 % har mulighed for at tilpasse deres arbejdsvilkår med ledelsen Dette udsagn er ifølge lærerne overprioriteret. Dog har udsagnet en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 66 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at de har mulighed for at tilpasse deres arbejdsvilkår med skoleledelsen, mens 9 % af lærerne angiver, at de er uenige eller helt uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Metodefrihed og fleksibilitet som nøgleord - Det er meget vigtigt for mig at have metodefrihed! Metodefrihed = tillid til lærerne. Drop krav om læringsplatforme, målstyring osv. Giver det mening for læreren, skal det nok blive brugt i undervisningen, men giver det ikke mening, skal det ikke tvinges ned over læreren. - Fleksibilitet er kodeordet i mit lærerarbejde. Min forberedelse skal helst ikke være styret af, at det skal ske på faste tidspunkter og steder. Disponering af tid - Jeg synes det er vigtigere at have en pulje af tid, som jeg personligt kan disponere over til at løse opgaverne. Større frihed i dagligdagen er vigtig end fastsat individuel tid. 16

17 Arbejdsmiljø - 59 % har mulighed for relevant kompetenceudvikling Dette udsagn er ifølge lærerne overprioriteret. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 59 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at de har mulighed for kompetenceudvikling, der er relevant for deres arbejde. 17 % af lærerne er uenige eller helt uenige i at have mulighed for relevant kompetenceudvikling. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Lærernes kompetencer skal kunne følge med tiden - Jeg har til gode at være på et kursus, som er fagfagligt og ikke fagdidaktisk - dvs. omhandler det faglige i de fag, jeg underviser i [ ]. Den manglende tid til faglig opdatering i hverdagens forberedelse giver bekymring for, om man fagligt nu også fortsat kan være helt med i fremtiden. - [ ] Jeg mangler at få lov at fordybe mig i noget, jeg brænder for. Jeg er ked af, jeg ikke får mulighed for at videreuddanne mig [ ]. Jeg tænker, det ville komme både mig, min arbejdsplads og mine elever til gode [ ]. Det ville også i sagens natur gøre, at jeg i højere grad føler, jeg lykkes til mit arbejde [og] det ville gøre mig mere kompetent på flere områder, mere professionel og sikker. Medbestemmelse - Mit arbejde ville give så meget mere mening, hvis forvaltningen stoppede med tvungne kurser (fx Teach, Bevægelse, Meebook) og selv lod os vælge, hvor vi skulle efteruddanne os. 17

18 3.2. Samarbejde - en del af social kapital I dette afsnit finder vi, at lærerne overvejende er enige i, at de har gode samarbejdsrelationer og gode rammer for at samarbejde. Vi finder også en række faktorer omhandlende samarbejde, der har en signifikant positiv sammenhæng med lærernes oplevelse af at skabe kvalitet i undervisningen. En forbedring af disse faktorer, som er oplistet nedenfor, vil derfor kunne højne kvaliteten af undervisningen og således være relevante i en fælleskommunal aftale: 83 % har et godt samarbejde med skoleledelsen 52 % har et godt samarbejde med BUT-netværket og PPR 67 % har gode rammer for teamsamarbejde 47 % har mulighed for at gennemføre undervisningen med andre lærere 69 % mener, at skoleledelsen tager medansvar for prioritering af forældrenes involvering i løbet af skoleåret 18

19 Vigtighed for at lave undervisning af høj kvalitet Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj grad Samarbejde De følgende resultater handler om samarbejde, som er en del af social kapital. Af nedenstående figur kan vi se, at lærerne er overvejende enige i, at de har gode samarbejdsrelationer, ligesom lærerne overvejende har gode rammer for at samarbejde. Jeg har et godt samarbejde med de andre lærere Jeg har et godt samarbejde med de andre faggrupper på skolen Jeg har et godt samarbejde med BUT-netværket og PPR Jeg har et godt samarbejde med konsulenterne i Dagtilbud og Undervisning Jeg har et godt samarbejde med konsulenterne i Børn og Familie Jeg har et godt samarbejde med socialrådgiverne Jeg har et godt samarbejde med skoleledelsen Gode rammer for teamsamarbejde Gode rammer for skole/hjem-samarbejdet Tilgængelige kollegaer på arbejdspladsen Mulighed for at forberede undervisningen sammen med andre lærere Mulighed for at gennemføre undervisningen sammen med andre lærere Skoleledelsen tager medansvar for prioritering af samarbejdsopgaver Skoleledelsen tager medansvar for prioritering af forældrenes involvering Jeg føler, at skoleledelsen bakker mig op i svære situationer Helt uenig Uenig Hverken eller Enig Helt enig Enighed i udsagnene 19

20 Samarbejdsrelationer En illustration af forskellen mellem enighed og vigtighed Foregående side viste, at samarbejde generelt er et uproblematisk område, hvor lærerne har gode samarbejdsrelationer og også synes, at samarbejdet er vigtigt. Denne figur viser forskellene mellem vigtighed og enighed og her kan vi se en indikation på, at lærernes samarbejde med socialrådgiverne, BUT-netværket og PPR kan forbedres sammenholdt med lærernes vurdering af vigtigheden af samarbejdet. Vigtighed Enighed Jeg har et godt samarbejde med de andre lærere 1 Jeg har et godt samarbejde med skoleledelsen 2 3 Jeg har et godt samarbejde med de andre faggrupper på skolen 4 Jeg har et godt samarbejde med socialrådgiverne 5 Jeg har et godt samarbejde med BUT-netværket og PPR Jeg har et godt samarbejde med konsulenterne i Børn og Familie Jeg har et godt samarbejde med konsulenterne i Dagtilbud og Undervisning 20

21 Samarbejdets betydning for undervisningens kvalitet og lærernes arbejdsmiljø Her kan vi se et overblik over faktorer, der har betydning for kvaliteten i undervisningen og for lærernes arbejdsmiljø. Faktorerne er rangeret med den mest betydende øverst. Påvirker samarbejdet kvaliteten af undervisningen? 1. Samarbejde med skoleledelsen (***) Kvalitet i undervisningen 2. Samarbejde med BUT-netværket og PPR (***) Kvalitet i undervisningen 3. Gode rammer for teamsamarbejde (*) Kvalitet i undervisningen 4. Mulighed for at gennemføre undervisningen med andre lærere (*) Kvalitet i undervisningen 5. Skoleledelsen tager medansvar for prioritering af forældrenes involvering i løbet af skoleåret (**) Kvalitet i undervisningen Påvirker samarbejdet arbejdsmiljøet? 1. Jeg har et godt samarbejde med skoleledelsen(***) Arbejdsmiljø 2. Skoleledelsen bakker mig op i svære situationer(***) Arbejdsmiljø 3. Skoleledelsen tager medansvar for prioritering af forældrenes involvering i løbet af skoleåret (***) Arbejdsmiljø 4. Gode rammer for teamsamarbejde Arbejdsmiljø Note: Regressionsanalyse. Kun statistisk signifikante udsagn er medtaget og angivet med stjerner. Jo flere stjerner, desto sikrere er vi på sammenhængen. *** betyder, at vi med 99,9 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. ** betyder, at vi med 99 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. * betyder, at vi med 95 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. 21

22 Samarbejde - 83 % har et godt samarbejde med skoleledelsen Dette udsagn er ifølge lærerne vigtigt. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 83 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at de har et godt samarbejde med skoleledelsen, mens 3 % af lærerne angiver, at de er uenige eller helt uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Skoleledelsens opbakning er vigtig for lærerne - Det er meget vigtigt for mig, at jeg føler at min ledelse er til at stole på og at de bakker op om det arbejde jeg udfører. - Det er [ ] vigtig at ledelsen bakker op - og støtter hvor det måtte være nødvendig. Hvilket jeg [ ] som lærer har oplevet flere gange, og den sikkerhed er guld værd i forhold til min lyst til at komme på arbejde, selvom det ikke altid er at jeg er mere end 75 % klar til dagens undervisning. Tillid mellem lærere og skoleledelse højner arbejdsglæden - Et godt og tillidsfuldt samarbejde med ledelsen er også vigtig for lærernes trivsel. Vigtigt at kunne 'mærke' ens leder i det daglige, at lederen vil en det godt og at der er opbakning, hvis nogen har brug for det. - Det giver [ ] ikke værdi, at ledelsen ikke viser tillid med fuld tilstedeværelse. Jo mere tillid der vises, jo mere arbejdsglæde! 22

23 Samarbejde - 52 % har et godt samarbejde med BUT-netværket og PPR Dette udsagn er ifølge lærerne vigtigt. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 52 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at de har et godt samarbejde med BUT-netværket og PPR, mens 13 % af lærerne angiver, at de er uenige eller helt uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Samarbejdet bidrager ikke med nyt - Jeg oplever slet ikke konsulenter, BUT eller PPR, som en hjælp. De foreslår altid, det vi allerede gør eller noget vi har prøvet. Det opleves ofte som syltning af børns tarv. - Samarbejdet med BUT er presset. Jeg og mine kolleger føler, at det er et tungt system - der er meget papirarbejde, som skal gentages og det første møde opleves stort set altid som en opremsning af tiltag, som allerede er afprøvet - først herefter kan man komme i gang med at tale om, hvordan eleven hjælpes bedst, hvilket opleves som frustrerende. Langsommelig proces - Samarbejdet med socialrådgiverne og psykologerne i PPR er så langsommeligt, at det næsten er ligegyldigt. - Samarbejdet med PPR/BUT er fint når det lykkes at finde tid indenfor nærmeste fremtid. Ikke en samarbejdspartner - Jeg oplever desværre ikke PPR som en samarbejdspartner, men som noget jeg ved eksisterer inden for kommunen, men som jeg ikke oplever i min dagligdag. 23

24 Samarbejde - 67 % har gode rammer for teamsamarbejde Dette udsagn er ifølge lærerne vigtigt. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 67 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at de har gode rammer for teamsamarbejde, mens 13 % af lærerne angiver, at de er uenige eller helt uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Teamsamarbejde er vigtigt og bør prioriteres - At have kollegaerne tilgængelige på arbejdspladsen og at forberede undervisningen sammen er høj prioritet. Vi har fast tilstedeværelse, og det giver en værdi at have hinanden tæt på. Særligt for nyuddannede! Manglende tid til teamsamarbejde - Vi har svært ved at kunne mødes og forberede fælles indenfor vores tilstedeværelsestid, da vi har så mange undervisningstimer og lange dage. - Der er desværre ikke tid til at samarbejde, da alle lærerne arbejder 120%. Lærerne vil gerne mødes og planlægge sammen, men for mange er det på bekostning af andre opgaver, som de også skal nå. - [ ] tiden til at samarbejde er der bare ikke nok af. Det tager tid at samarbejde og forstå hinanden, så det nedprioriterer jeg, for at jeg kan nå at forberede og evaluere min undervisning, hvilket går hurtigere, når jeg ikke skal snakke med andre - det bliver så ikke lige så godt, som hvis andre havde været med i forberedelsen, men det er der ikke tid til. 24

25 Samarbejde - 47 % har mulighed for at gennemføre undervisningen med andre lærere Dette udsagn er ifølge lærerne vigtigt. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 47 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at de har mulighed for at gennemføre undervisningen sammen med andre lærere, mens 25 % af lærerne angiver, at de er uenige eller helt uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende tema: Efterspørgsel på tid til samarbejde og sparring - For at kunne udvikle mig i mit faglige arbejde ville det være en fordel at kunne forberede og gennemføre undervisningen sammen med andre lærere, så der kunne være mulighed for sparring. - Jeg savner noget mere tid til teamsamarbejde [ ] Jeg finder det vigtigt, at man kunne planlægge og gennemføre en undervisningen med andre lærere, men det er der ikke lagt tid ind til. 25

26 Samarbejde - 69 % mener, at skoleledelsen tager medansvar for prioritering af forældrenes involvering i løbet af skoleåret Dette udsagn er ifølge lærerne vigtigt. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 69 % af lærerne angiver, at de er enten enige eller helt enige i, at skoleledelsen tager medansvar for prioritering af samarbejdsopgaver med andre fagligheder, som læreren løser i løbet af skoleåret. 8 % er uenige eller helt uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Mangel på opfølgning - Jeg oplever, at skoleledelsen i stor grad forsøger at tage medansvar for prioritering af samarbejdsopgaver, men at det nogle gange glipper for dem at få det fulgt til dørs pga. andre mere presserende arbejdsopgaver. Mangel på klare retningslinjer - Jeg oplever forældre, som tror mere på deres teenagers børns, end de tror på mig som voksen person. [ ] Mange af disse konfrontationer kunne være ryddet af vejen, hvis der blev meldt klart ud, hvad folkeskolerne i Ringkjøbing- Skjern forventer og kræver af forældrene og mere tid kunne blive brugt på undervisning [ ] 26

27 3.3. Tillid - en del af social kapital I dette afsnit finder vi, at lærerne overvejende mener, at tilliden mellem politikere og lærere er underprioriteret. Vi finder også en række faktorer omhandlende tillid, der har en signifikant positiv sammenhæng med lærernes oplevelse af at skabe kvalitet i undervisningen. En forbedring af disse faktorer, som er oplistet nedenfor, vil derfor kunne højne kvaliteten af undervisningen og kunne således være relevante i en fælleskommunal aftale: 87 % stoler på skoleledelsens udmeldinger 91 % mener, at de er i stand til at varetage deres arbejde 81 % mener, at forældrene har tillid til, at lærerne gør et godt stykke arbejde 27

28 Vigtighed for at lave undervisning af høj kvalitet Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj g Tillid De følgende resultater handler om tillid, som er en del af social kapital. Af nedenstående figur kan vi se, at lærerne overordnet set har tillid til og oplever at blive udvist tillid fra skoleledelsen, administrationen og forældrene. Den er størst tillid fra lærerne til skoleledelsen, og derefter kommer forældrene og administrationen. Lærerne har overvejende ikke tillid til og oplever ikke at blive udvist tillid fra politikerne. Lærerne mener, at tilliden til politikerne er vigtig, så her indikerer lærerne, at tilliden mellem lærere og politikere er underprioriteret. Jeg føler mig i stand til at varetage mit arbejde Jeg stoler på de udmeldinger, der kommer fra skoleledelsen Jeg stoler på de udmeldinger, der kommer fra administrationen Jeg stoler på de udmeldinger, der kommer fra politikerne Skoleledelsen stoler på, at vi som lærere gør et godt stykke arbejde Administrationen stoler på, at vi som lærere gør et godt stykke arbejde Politikerne stoler på, at vi som lærere gør et godt stykke arbejde Forældrene stoler på, at vi som lærere gør et godt stykke arbejde Helt uenig Uenig Hverken eller Enig Helt enig Enighed i udsagnene 28

29 Tillids betydning for undervisningens kvalitet og lærernes arbejdsmiljø Her kan vi se et overblik over faktorer, der har betydning for kvaliteten i undervisningen og for lærernes arbejdsmiljø. Faktorerne er rangeret med den mest betydende øverst. Påvirker tillid kvaliteten af undervisningen? Stoler på skoleledelsen (***) I stand til at varetage arbejdet (***) Forældrene stoler på lærerne (***) Kvalitet i undervisningen Kvalitet i undervisningen Kvalitet i undervisningen Disse tre faktorer er lagt sammen til et mål for tillid. Der er en sammenhæng mellem tillid og elevernes afgangskarakterer 2017/2018, hvor en høj grad af tillid hænger sammen med gode karakterer. Påvirker tillid arbejdsmiljøet? Jeg stoler på skoleledelsens udmeldinger(***) Forældrene stoler på lærerne, at lærerne gør et godt stykke arbejde (***) Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Note: Regressionsanalyse. Kun statistisk signifikante udsagn er medtaget og angivet med stjerner. Jo flere stjerner, desto sikrere er vi på sammenhængen. *** betyder, at vi med 99,9 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. ** betyder, at vi med 99 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. * betyder, at vi med 95 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. 29

30 Tillid - 24 % mener, at politikerne har tillid til, at lærerne gør et godt stykke arbejde Dette udsagn er ifølge lærerne vigtigt, men har ikke en statistisk signifikant betydning for kvaliteten af undervisningen. 24 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at politikerne stoler på, at de gør et godt stykke arbejde. 35 % af lærerne angiver, at de er uenige eller helt uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende tema: Mistillid fra politikerne - Jeg er i tvivl om, om politikere og administrationen stoler på, at vi som lærere gør et godt stykke arbejde, når de kræver så megen dokumentation og krav om anvendelse af Meebook. [..] det opleves som kontrol. [..] hele tiden nye tiltag, nye beslutninger. - [..] det er svært at blive ved med at bevare tilliden til udmeldingerne i forhold til alt, hvad man byder folkeskolerne [..] Jeg har dog et ønske om, at vi kan få den gensidige tillid tilbage. - Skolen er i alt for høj grad arena for politiske udmeldinger og standpunkter. Udmeldingerne har ofte en undertone af mistillid til lærerne og deres arbejde. - Jeg kan virkelig godt være i tvivl om politikerne stoler på, at jeg/vi kan gøre vores arbejde ordentligt. 30

31 Tillid - 87 % stoler på skoleledelsens udmeldinger Dette udsagn er ifølge lærerne vigtigt. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 87 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at de stoler på de udmeldinger, der kommer fra skoleledelsen. 2 % af lærerne angiver, at de er uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende tema: Gensidig tillid i kommunikationen - Det er klart, at vi lærere skal stole på udmeldinger fra ledelsen [ ] Spørgsmålet er nok, om der også her mangler ressourcer til at nå helt ud til lærerne og helt ned i sagerne. - Når alt kommer til alt, handler det jo om tillid til hinanden. Jeg stoler på, du gør det bedste du kan, og du kan stole på, jeg gør det bedste jeg kan. 31

32 Tillid - 91 % mener, at de er i stand til at varetage deres arbejde Dette udsagn er ifølge lærerne vigtigt. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 91 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at de føler sig i stand til at varetage deres arbejde. 2 % af lærerne angiver, at de er uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Tillid medfører kvalitet og produktivitet - Kvaliteten af mit arbejde højnes især, hvis jeg føler, at der er tillid til min indsats. - Mistillid er det værste, når det kommer til stress. Jeg kan som lærer arbejde timer gennem mange uger uden nødvendigvis at kræve ekstra løn, hvis blot jeg oplever tillid og opbakning fra min ledelse, forældre og administration. Manglende tid går ud arbejdsopgaverne - Selvfølgelig kan jeg [varetage mine arbejdsopgaver], men ikke så godt, som jeg gerne ville på grund af mangel på tid og på grund af mangel på hjælp til børn med udfordringer. - [ ] For at jeg kan føle mig i stand til at varetage mit arbejde, har jeg brug for mere forberedelse. 32

33 Tillid - 81 % mener, at forældrene har tillid til, at lærerne gør et godt stykke arbejde Dette udsagn er ifølge lærerne vigtigt. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 81 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at forældrene stoler på, at lærerne gør et godt stykke arbejde. 2 % af lærerne angiver, at de er uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Tillid fra forældrene er en forudsætning - Hvis forældrene ikke har tillid til, at vi vil noget med deres børn, og at vi vil dem det bedste, så ødelægger det al motivation. - Nogle forældre har tydeligt en stor tillid til deres barns/børns lærere, hvor andre forældre som udgangspunkt er meget kritiske og opleves mere centret om deres eget barn uden forståelse for klassens faglige udvikling/fællesskab. Der opleves som regel et bedre samarbejde begge veje med den første gruppe forældre. - Det er vigtigt for mig at blive mødt med tillid, da det har betydning for min læreridentitet [ ] 33

34 3.4. Retfærdighed - en del af social kapital I dette afsnit finder vi, at lærerne overvejende er enige i, at arbejdet fordeles retfærdigt. Vi finder også en række faktorer omhandlende retfærdighed i arbejdet, der har en signifikant positiv sammenhæng med lærernes oplevelse af at skabe kvalitet i undervisningen. En forbedring af disse faktorer, som er oplistet nedenfor, vil derfor kunne højne kvaliteten af undervisningen og kunne således være relevante i en fælleskommunal aftale: 45 % mener, arbejdet mellem lærerne fordeles retfærdigt hen over skoleåret 64 % mener, at de bliver inddraget i beslutninger, der vedrører dem selv 64 % mener, at arbejdsopgaverne fordeles retfærdigt mellem faggrupperne 34

35 Vigtighed for at lave undervisning af høj kvalitet Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj g Retfærdighed Retfærdighed er tredje og sidste del af lærernes sociale kapital til at lave undervisning af høj kvalitet. Af nedenstående figur kan vi se, at lærerne er overvejende enige i, at arbejdsopgaverne bliver fordelt på en retfærdig måde både mellem lærerne og faggrupperne. Ligeledes er lærerne overvejende enige i, at de bliver inddraget i både beslutninger på arbejdspladsen og planlægningen af skoleåret. Til sidst oplever lærerne, at arbejdsopgaverne over skoleåret overvejende bliver fordelt retfærdigt mellem lærerne. Arbejdsopgaverne på min arbejdsplads bliver fordelt mellem lærerne på en retfærdig måde Arbejdsopgaverne på min arbejdsplads bliver fordelt mellem faggrupperne på en retfærdig måde Jeg bliver inddraget i beslutninger på min arbejdsplads, der vedrører mig Jeg bliver inddraget i planlægningen af skoleåret Arbejdsopgaverne over skoleåret fordeler arbejdsmængden retfærdigt mellem lærere Helt uenig Uenig Hverken eller Enig Helt enig Enighed i udsagnene 35

36 Retfærdighed Når resultaterne indenfor retfærdighed sammenfattes i nedenstående figur, hvor 1 er et udtryk for meget vigtigt, kan vi se, at lærernes inddragelse i beslutninger og planlægningen af skoleåret er vigtigst for, at lærerne kan lave undervisning af høj kvalitet. Den største afstand mellem lærernes vurdering af enighed og vigtighed findes ved fordelingen af arbejdsopgaver mellem lærerne over skoleåret. Arbejdsopgaverne på min arbejdsplads bliver fordelt mellem lærerne på en retfærdig måde 1 Vigtighed Enighed 2 Arbejdsopgaverne over skoleåret fordeler arbejdsmængden retfærdigt mellem lærere 3 4 Arbejdsopgaverne på min arbejdsplads bliver fordelt mellem faggrupperne på en retfærdig måde 5 Jeg bliver inddraget i planlægningen af skoleåret Jeg bliver inddraget i beslutninger på min arbejdsplads, der vedrører mig 36

37 Retfærdigheds betydning for undervisningens kvalitet og lærernes arbejdsmiljø Her kan vi se et overblik over faktorer, der har betydning for kvaliteten i undervisningen og for lærernes arbejdsmiljø. Faktorerne er rangeret med den mest betydende øverst. Påvirker retfærdighed kvaliteten af undervisningen? Retfærdig fordeling af arbejdet mellem lærerne hen over skoleåret (***) Inddragelse i beslutninger, der vedrører læreren (**) Retfærdig fordeling af arbejdsopgaver mellem faggrupperne (*) Kvalitet i undervisningen Kvalitet i undervisningen Kvalitet i undervisningen Disse tre faktorer er lagt sammen til et mål for retfærdighed. Der er en sammenhæng mellem retfærdighed og elevernes afgangskarakterer 2017/2018 på skoleniveau, hvor en høj grad af retfærdighed hænger sammen med gode karakterer. Påvirker retfærdighed arbejdsmiljø? Inddragelse i beslutninger, der vedrører læreren (***) Arbejdsmiljø Note: Regressionsanalyse. Kun statistisk signifikante udsagn er medtaget og angivet med stjerner. Jo flere stjerner, desto sikrere er vi på sammenhængen. *** betyder, at vi med 99,9 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. ** betyder, at vi med 99 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. * betyder, at vi med 95 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. 37

38 Retfærdighed - 45 % mener, arbejdet mellem lærerne fordeles retfærdigt hen over skoleåret Dette udsagn er ifølge lærerne vigtigt. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 45 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at der er en retfærdig fordeling af arbejdet mellem lærerne henover skoleåret. 25 % af lærerne er uenige eller helt uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Udfordringer for retfærdigheden - Der er stor forskel på arbejdsmængden/-tiden ift. undervisnings- og ressourcelektioner, men de tæller ens ift. fordelingen af arbejdsopgaver - En retfærdig fordeling falder fra hinanden i løbet af skoleåret pga. pres fra elever med særlige behov - Må desværre erkende, at jeg sidder med en fornemmelse af, at visse kolleger forfordeles Fordeling efter retfærdighed, kvalifikationer eller arbejdsmængde - Opgaver skal ikke fordeles retfærdigt. De skal gives til den, som har de bedste kvalifikationer for at få dem løst. - Det kan ikke lade sig gøre at fordele arbejdsopgaverne på en retfærdig måde hele året igennem, da arbejdsmængden altid vil variere for den enkelte, afhængig af de opgaver, der skal løses på det pågældende tidspunkt - Som alle andre steder er der nogle der involverer sig og nogle der ikke gør. Derfor er det tit de samme der får mange opgaver. Men kan se, at ledelsen er opmærksom på at prikke forskellige folk til forskellige opgaver, og det er rart. Manglende grundlag for vurdering af retfærdighed - Jeg har ingen forudsætninger for at vide om arbejdsopgaverne fordeles retfærdigt. Jeg kender mit men ikke andres opgaveoversigter 38

39 Retfærdighed - 64 % mener, at de bliver inddraget i beslutninger, der vedrører dem selv Dette udsagn er ifølge lærerne vigtigt. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 64 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at de bliver inddraget i beslutninger på arbejdspladsen, som vedrører dem. 13 % af lærerne er uenige eller helt uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Inddragelse skaber retfærdighed - Det er vigtigt, at jeg bliver inddraget i arbejdsopgaver og får tiden hertil i løbet af skoleåret, så opgaverne ikke kommer som en overraskelse. - [ ] fordelingen [af opgaver] foregår i samarbejde - og derfor er den retfærdig. Delvis inddragelse - Lederen kommer med et udspil til fagfordeling, hvilket kan være svært at ændre på i teamet, hvis den der har fået et fag f.eks. helst ikke vil af med det. Vi er delvis inddrager i skoleårets planlægning. Ønske om mere inddragelse - Jeg kunne ønske, at processen omkring fagfordelingen og opgavefordelingen var mere åben og gennemsigtig. Det øger tilliden til ledelsen og måske retfærdighedsfølelsen. Sommetider ville det være godt, at ledelsen forklarede omkring, hvorfor opgaverne er prioriteret, som de er. 39

40 Retfærdighed - 64 % mener, at arbejdsopgaverne fordeles retfærdigt mellem faggrupperne Dette udsagn er ifølge lærerne vigtigt. Udsagnet har en statistisk signifikant betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnet, desto højere vurderes kvaliteten at være. 64 % af lærerne angiver, at de er enige eller helt enige i, at de arbejdsopgaverne bliver fordelt mellem faggrupperne på en retfærdig måde. 13 % af lærerne er uenige eller helt uenige i dette. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Manglende tid som uretfærdigt - Pædagoger får arbejdsopgaver, de skal løse, uden de har gået forberedelsestiden til det - Det påvirker mig negativt, at pædagogerne ikke får tid til at mødes med lærerne og at de ikke er med til møderne. - Som klasselærere har vi mange ekstraopgaver, der kræver tid (som vi ikke har eller får). Faglærere har derfor mere tid til forberedelse. - Lærere i udskolingen har en større arbejdsbyrde end lærere i underskolen Belønning - Jeg er lidt frustreret over at ikke alle funktioner belønnes. Jeg har kollegaer der ikke ønsker funktioner og derfor får en højere løn fordi de får forhøjet undervisningstillæg modsat en lærer med klasselærerfunktion. Den sidste lærer laver klart mest, men vil få den laveset løn 40

41 Opsamling på social kapital En illustration af forskellen mellem enighed og vigtighed Resultaterne indenfor social kapital er sammenfattet i nedenstående trekant, hvor der er lavet et indeks for henholdsvis retfærdighed, samarbejde og tillid med de faktorer, der har en betydning for kvaliteten af undervisningen. Af nedenstående figur kan vi se, at afstanden mellem lærernes vurdering af enighed og vigtighed er størst inden for retfærdighed og tillid. Samarbejde 1 Vigtighed Vurdering Retfærdighed Tillid 41

42 3.5. Opgaveoversigter Ved indgangen til hvert skoleår udarbejder skolelederen opgaveoversigter til lærerne, som udgør rammen for lærerens arbejde i skoleåret. I dette afsnit finder vi to faktorer vedrørende opgaveoversigterne, der har en signifikant positiv sammenhæng med lærernes oplevelse af at skabe kvalitet i undervisningen. En forbedring af disse faktorer, som er oplistet nedenfor, vil derfor kunne højne kvaliteten af undervisningen og kunne således være relevante i en fælleskommunal aftale: 52 % mener, at opgaveoversigten over skoleåret er udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier 68 % mener, at skoleledelsen tager individuelle hensyn til fx nyuddannede i planlægningen af arbejdstiden 42

43 Opgaveoversigters betydning for undervisningens kvalitet Her kan vi se et overblik over faktorer, der har betydning for kvaliteten i undervisningen. Faktorerne er rangeret med den mest betydende øverst. Påvirker opgaveoversigterne kvaliteten af undervisningen? Opgaveoversigten er udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier (***) Skoleledelsen tager individuelle hensyn til fx nyuddannede i planlægningen af arbejdstiden (**) Kvalitet i undervisningen Kvalitet i undervisningen Disse to faktorer er lagt sammen til ét mål. Der er en sammenhæng mellem dette mål for opgaveoversigter og elevernes afgangskarakterer 2017/2018 på skoleniveau, hvor en hensynsfuld, forståelig, gennemskuelig og saglig opgaveoversigt hænger sammen med gode karakterer Note: Regressionsanalyse. Kun statistisk signifikante udsagn er medtaget og angivet med stjerner. Jo flere stjerner, desto sikrere er vi på sammenhængen. *** betyder, at vi med 99,9 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. ** betyder, at vi med 99 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. * betyder, at vi med 95 % sandsynlighed kan sige, at der er en sammenhæng. 43

44 Opgaveoversigt - 94 % af lærerne angiver, at de har en opgaveoversigt. Opgaveoversigter udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier samt en skoleledelse, der tager individuelle hensyn i planlægningen har betydning for kvaliteten i undervisningen: Jo mere enige lærerne er i udsagnene, desto højere vurderes kvaliteten at være. 50 % mener, at opgaveoversigten er udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier. 19 % er uenige i dette udsagn. 68 % mener, at skoleledelsen tager individuelle hensyn til fx nyuddannede i planlægningen af undervisningen. 14 % er uenige i dette udsagn. Lærernes kommentarer til emnet kan sammenfattes under følgende temaer: Ugennemskuelig opgaveoversigt - Jeg oplever indimellem, at det kan være svært at gennemskue, hvad der reelt er indbefattet i min opgaveoversigt. - Jeg kunne godt tænkte mig, at der var flere detaljer i opgaveoversigten. Som den er nu, er det ikke lige til at gennemskue, hvor meget tid man forventes at bruge på de forskellige opgaver. Ønske om opgørelse af tid - På min opgaveoversigt er opgaverne oplistet med angivelse af tid. [..] For mig er det uhyre vigtigt, at der er sat tid på opgaven. 44

45 3.6. Opsamling Nu har vi været omkring en række emner, som efterlader os med følgende pointer: Lærerne mener, at forberedelsestiden og tilliden mellem lærere og politikere er underprioriteret Mange knapper at skrue på for at styrke kvaliteten af undervisningen Derudover fandt vi en række faktorer med betydning for kvaliteten i undervisningen. Jo mere enige lærerne var i udsagnene nedenfor, desto højere vurderede de kvaliteten i undervisningen: 1. At føle sig i stand til at varetage sit arbejde 2. Nødvendig tid til at forberede undervisningen 3. Mulighed for at tilpasse sine arbejdsvilkår med ledelsen 4. Mulighed for relevant kompetenceudvikling 5. Et godt samarbejde med skoleledelsen, BUT-netværket og PPR 6. Gode rammer for teamsamarbejde og mulighed for at gennemføre undervisningen med andre lærere 7. At skoleledelsen tager medansvar for prioritering af forældrenes involvering i løbet af skoleåret 8. At lærerne har tillid til skoleledelsens udmeldinger 9. At lærerne bliver inddraget i beslutninger, der vedrører dem selv 10. At forældrene har tillid til, at lærerne gør et godt stykke arbejde 11. At arbejdet fordeles retfærdigt hen over skoleåret, både mellem lærerne og mellem andre faggrupper, ligesom der tages individuelle hensyn til fx nyuddannede 12. At opgaveoversigten over skoleåret er udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier Skoleledelsen har stor indflydelse på lærernes arbejdsmiljø Størstedelen af de faktorer, vi fandt havde en positiv betydning for lærernes arbejdsmiljø, handler om skoleledelsen. 1. Et godt samarbejde med skoleledelsen 2. At læreren stoler på skoledelsens udmeldinger 3. At læreren oplever at blive bakket op af skoleledelsen i svære situationer 4. At skoleledelsen tager medansvar for prioritering af forældrenes involvering i løbet af skoleåret 5. At lærerne har gode rammer for teamsamarbejde Dertil fandt vi også, at arbejdsmiljøet påvirkes af, at lærerne bliver inddraget i beslutninger, der vedrører dem, og at forældrene stoler på, at lærerne gør et godt stykke arbejde. 45