UDVALG. Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering MØDE. Intet angivet STED. Vikingeskibsmuseet STARTTIDSPUNKT :30:00 SLUTTIDSPUNKT

Transkript

1 UDVALG Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering MØDE Intet angivet STED Vikingeskibsmuseet STARTTIDSPUNKT :30:00 SLUTTIDSPUNKT PUNKTER 20. Godkendelse af referat 21. Beslutninger om dagsordenen 22. Orientering ved formanden 23. Mulige tidspunkter for udvalgets studietur i Gebyrer for byggesagsbehandling fra Drøftelser af udvalgets ønsker til budgetforhandlingerne 26. Politikudvikling for Byrådsperioden Temadrøftelse - ny turismepolitik 28. Eventuelt

2 Godkendelse af referat sagsfremstilling Pkt. 20 Godkendelse af referat Sagsnr Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Åbent punkt Resume Udvalget skal godkende referat fra seneste udvalgsmøde den 9. maj Referatet er vedlagt som bilag. Indstilling Forvaltningen indstiller, at referatet godkendes. Beslutningskompetence Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering, , pkt. 20 Udvalget vil gerne have præciseret, at der i forbindelse med temadrøftelsen om detailhandelen på seneste møde skal stå følgende: At der som del af arbejdet med at styrke detailhandelen også sættes fokus på fremkommeligheden til butikkerne og infrastrukturen i det hele taget. Fraværende: Marianne Madsen og Morten Gjerskov.

3 Beslutninger om dagsordenen sagsfremstilling Pkt. 21 Beslutninger om dagsordenen Sagsnr Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Åbent punkt Resume Udvalget skal forholde sig til om man kan godkende den udsendte dagsorden. Indstilling Forvaltningen indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutningskompetence Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering, , pkt. 21 Godkendt. Fraværende: Marianne Madsen og Morten Gjerskov.

4 Orientering ved formanden sagsfremstilling Pkt. 22 Orientering ved formanden Sagsnr Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Åbent punkt Resume Udvalgets formand Carsten Wickmann giver en kort orientering om hvad der er sket siden udvalgets seneste møde. Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering, , pkt. 22 Formanden orienterede bl.a. om følgende: Punkter til næste møde (12. september - Tema - "Globalisering og internationale relationer") - En sag overført fra ØU, hvor udvalget bedes drøfte principper for fremtidige internationale samarbejder, herunder forslag til hvilke byer der skal samarbejdes med i fremtiden. - Forslag til mulige destinationer og tema for udvalgets eventuelle studietur - Drøftelse af to erhvervsklimaundersøgelser (Dansk Industri offentliggør deres den 3. sept. 2014). Erhvervsforum Roskilde og Roskilde Kommune er i gang med egen lokale undersøgelse, hvor resultaterne vil blive offentliggjort i forbindelse med mødet) - Opsamling fra temadrøftelsen omkring detailhandelen (fra mødet den 9. maj 2014) Mødet vil blive afholdt hos virksomheden Thermo Fischer Scientific. Formanden orienterede desuden om: - at SKAT har besluttet at samle en række af deres servicecentre i Roskilde, hvilket betyder nye arbejdspladser til kommunen. - at regeringens nye vækstpakke bl.a. indeholder et forslag om, at hoteller i fremtiden får mulighed for at afløfte 100% af momsen mod tidligere 75%. Fraværende: Marianne Madsen og Morten Gjerskov.

5 Mulige tidspunkter for udvalgets studietur i 2015 sagsfremstilling Pkt. 23 Mulige tidspunkter for udvalgets studietur i 2015 Sagsnr Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Åbent punkt Resume Udvalget har mulighed for at tage på studietur i løbet af byrådsperioden. Det anbefales, at turen afholdes i første halvdel af perioden, altså inden udgangen af Derfor skal udvalget forhåndsreservere mulige datoer, som forvaltningen kan arbejde videre med i forbindelse med planlægningen af turen. Indstilling Forvaltningen indstiller, at udvalget, indtil en nærmere afklaring af destination er afklaret, forhåndsreserverer datoerne i de to foreslåede alternative rejsetidspunkter. Beslutningskompetence Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Sagsfremstilling Udvalget har mulighed for at tage på studietur i løbet af byrådsperioden. Først og fremmest gælder det om, at finde og få reserveret mulige datoer til afholdelse af studieturen. Mulige destinationer og eventuelle temaer for turen vil blive præsenteret i en separat sag i forbindelse med næste udvalgsmøde den 12. september Formålet med denne to-deling er, at temaet på udvalgsmødet den 12. september er Globalisering og internationale relationer. På dette møde skal udvalget bl.a. behandle en sag oversendt fra Økonomiudvalget, hvor udvalget bedes komme med forslag til principper for det fremtidige internationale samarbejde, herunder hvilke byer, der skal samarbejdes med i fremtiden. To-delingen af sagen muliggør dermed, at studieturen evt. kan kombineres med vurderingen af en destination som mulig samarbejdspartner. Det foreslås, at der frem mod afklaringen af destinationen reserveres følgende to alternative tidspunkter: - Alternativ 1: Tirsdag den 7. april 2015 fredag den 10. april Alternativ 2: Mandag den 14. september torsdag den 17. september 2015 Begge alternativer omfatter fire dage. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med at turen skal strække sig over alle fire dage, men blot for at sikre større fleksibilitet i forbindelse med planlægningen. Det endelige tidspunkt og destinationen for turen kan så evt. besluttes endeligt den 12. september. Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser. Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering, , pkt. 23 Udvalgets understregede, at de rette forudsætninger for afholdelsen af en studietur skal være til stede. Det afgørende for turens tilblivelse skal være, at en evt. studietur giver merværdi i forhold Roskilde Kommunes fremtidige internationale engagement. Udvalget valgte alternativ 1 (7. april 10.april 2015), som det bedste tidspunkt for en studietur. Alternativ 1 vil dermed danne udgangspunkt for administrationens fortsatte planlægning. Fraværende: Marianne Madsen og Morten Gjerskov.

6 Gebyrer for byggesagsbehandling fra 2015 sagsfremstilling Pkt. 24 Gebyrer for byggesagsbehandling fra 1. januar 2015 Sagsnr Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Åbent punkt Resume Fra 1. januar 2015, skal gebyrer, som kommunen ønsker at pålægge byggesager, være baseret på timeberegning med én timesats. Forvaltningen præsenterer 3 modeller, der har forskellige budgetmæssige konsekvenser fra Sagen har været forelagt Plan- og Teknikudvalget på deres møde den 10. juni Indstilling Forvaltningen indstiller, at sagen oversendes til budgetforhandlingen for 2015 Beslutningskompetence Økonomiudvalget Sagsfremstilling I dag er kommunens gebyrer for byggesagsbehandling enten faste gebyrer eller m 2 -afhængige, og de fremgår af takstbladet. Fra 1. januar 2015 kan denne tilgang ikke længere benyttes. Der er alene mulighed for at fastsætte en timetakst og beregne gebyrer efter medgået tid til den enkelte byggesag, dog undtaget anmeldelsessager vedr. carporte mv., der kan have fast gebyr pr. sag. I kommunens budget er indarbejdet en indtægt på 7,4 mio. kr. fra byggesagsområdet i 2014 (fordelt med 2,0 mio. kr. på boligområdet og 5,4 mio. kr. på erhvervsområdet) og tilsvarende indtægtsbudget er indarbejdet for budgetoverslagsårene. I budgetaftalen for budget 2014 indgik, at anmeldelsessager herunder nedrivninger, carporte og simple konstruktioner, fra og med 2014, ikke længere var gebyrbærende. På grund af ændringer inden for især erhvervsbyggeriet, hvor der ikke som tidligere er store gebyrtunge byggesager, må det forventede gebyrprovenu på erhvervsområdet forventes at blive på omkring 3 mio. kr. Det giver usikkerhed for om budgettet for 2014 kan opfyldes, og området følges derfor nøje i forbindelse med budgetopfølgningen. De nye regler indebærer, at kommunen skal tage stilling til i hvilket omfang der fortsat ønskes byggesagsgebyrer. Der skal fastlægges en, og kun en, fast timepris. Det samlede provenu må max. udgøre direkte, indirekte eller komplementære udgifter indenfor den enkelte bygningskategori. Der skal tages stilling til hvilke bygningskategorier, kommunen ønsker at gebyrbelægge. Herved får kommunen mulighed for at vælge kategorier, der ikke skal betale gebyr. Man kan også vælge at have én kategori, der blot dækker alt byggeri. Bygningskategorier kan f.eks. være enfamiliehuse, kontorbyggeri, offentlige bygninger mv. Der er endvidere nogle statsligt fastlagte sagstyper, som byrådet kan gøre gebyrbærende, f.eks. tilladelser, dispensationer, afslag mv. Endelig skal der tages stilling til hvilke mulige arbejdsopgaver, der skal medtages i gebyrberegningen, såsom forhåndsdialog, sagsbehandlingstimer, mv. Der er dermed mange kombinationsmuligheder i beregning af timetakst og hvad der faktureres. Det bemærkes, at det ikke er muligt at plukke undervejs i forskellige kombinationer. Har kommunen f.eks. besluttet at tage gebyr for høringer i sager med enfamiliehuse, skal man medregne alle høringer, også selv om de kan bliver mange, og dermed dyrt for ansøger.

7 Den timebaserede model er indført for at skabe balance mellem arbejdsindsats og gebyr. Da alle sagskategorier er knyttet tæt sammen qua enhedspris og sagstyper, vil det, uafhængigt af hvilken model man måtte vælge, betyde, at: - tidligere meget gebyrtunge erhvervssager bliver væsentligt billigere, - tidligere gebyrlette erhvervssager bliver lidt billigere, - boligsager der er velbelyste bliver lidt billigere mens - byggesager der er dårligt oplyste bliver dyrere, og - sager der har modstand fra f.eks. naboer risikerer at blive endog meget dyrere. Det er derfor nødvendigt, at træffe valg om hvilken vej man vil, overordnet set. Der er generelt stor usikkerhed at spore iblandt kommunerne med hensyn til gebyrsammensætning og det forventede udkomme. Det er således det store emne på netværksmøder mv. Der findes i dag allerede kommuner, der efter de hidtidige regler tager timebaseret gebyr, ligesom der findes kommuner der, helt eller delvist, ikke tager gebyrer. Disse kommuner er dog også nødt til at tage deres beregningsmetoder op til revision. F.eks. tager Faxe 543 kr. pr. time, Vordingborg 305 kr. (kun nogle kategorier), Guldborgsund 614 kr. (også for afslag), Horsens 732 kr., Holbæk 695 kr. (også afslag), Odense tager ingen gebyrer. Set ud fra tidligere beregninger af direkte og indirekte omkostninger, vil der være hjemmel til at opkræve et samlet årligt gebyr på ca. 9,5 mio. kr. Hvis dette beløb skal dækkes ind, bliver timeprisen på omkring 1190 kr., baseret på et sandsynligt antal fakturerbare timer. Forvaltningen har valgt at opbygge 3 modeller (se vedlagte bilag, gældende for både bolig og erhverv). Som det er besluttet fra budget 2014 og frem, er anmeldelsessager heller ikke i modellerne gebyrlagte, og der ikke tages gebyr for afslag, da det vurderes at være vanskeligt for en skatteborger, at acceptere gebyr for noget, man ikke får. Der faktureres heller ikke for partshøringer, da de kan skævvride sager, og da der kan sås tvivl om, hvornår man lovligt kan tage gebyr, og hvornår man ikke kan. Model 1- budgetneutral gebyrmodel Med udgangspunkt i anslåede sagsbehandlertimer fastlægges en timepris på 900 kr. Der tages gebyr for timeforbrug til tilladelser, dispensationer og forhåndsdialog. Herved bliver erhvervssager generelt billigere, og specielt store erhvervssager bliver væsentligt billigere. Indtægten flyttes fra erhvervssager til boligsager, som vil blive mere end fordoblet. Det betyder, at boligsager, der tidligere til en vis grad balancerede mellem henholdsvis brugerbetaling og skattefinansiering, fremover nærmest vil blive dækket af brugerbetaling. Som konsekvens heraf vil erhvervssager i væsentlig grad blive skattefinansierede. I boligsager kan der desuden blive tale om store forskelle mellem komplicerede og ukomplicerede sager. Omkring 50 % af boligsagerne vil forventes at ligge på sammenligneligt niveau med 2014 gebyret, mens 5-15 % vil ligge væsentligt højere, hvor det nok vil se værst ud for tilbygninger. Modellen har til formål, at indtægtsbudgettet fra 2015 på 7,4 mio. kr. og frem ikke skal reguleres, hvilket dog bl.a. afhænger af antallet af byggesager. Model 2 udlignende gebyrmodel Modellen skal ses om et forsøg på at udligne de forventeligt store forskelle i gebyrer på umiddelbart sammenlignelige sager. Der kan i to tilsyneladende ens sager være stor forskel på medgåede timer, og dermed også gebyrstørrelse. Det er for så vidt en rimelig sammenhæng mellem timer og pris, men vil kunne opfattes som en urimelig forskelsbehandling af borgere. Det foreslås derfor, at timeprisen sættes til 600 kr., og at der alene tages gebyr for tilladelser. Det anslås, at indtægtsbudgettet fra 2015 og frem skal reguleres ned til ca. 3,9 mio. kr. fra 7,4 mio. kr. i det gældende budget. Model 3- Ingen byggesagsgebyrer Modellen bygger på, at området skattefinansieres fuldt ud. Ingen forskel mellem komplicerede og ukomplicerede sager, og man undgår uoverensstemmelser i opfattelsen af hvilke dele af sagsbehandlingen der skal medregnes og faktureres. Modellen er meget erhvervsvenlig, og åbner for synspunkter om, hvorvidt skatteborgernes penge skal

8 bruges til erhvervsfremme. Modellen kan medføre noget ekstra arbejde, da der ikke er incitament til at aflevere et fyldestgørende projektmateriale eller være tilbageholdende med ønsker om formøder, løbende dialog og dispensationsanmodninger. Området vil ikke give indtægter, og dermed forværre budget 2015 og frem med en årlig mindreindtægt på 7,4 mio. kr. De nævnte indtægter ved de forskellige modeller er baseret på sagstal fra 2012 og 2013 og med kalkulerede tidsforbrug for forskellige sagstyper, og er i sagens natur ganske afhængige af begge disse forhold. Det skal i den forbindelse nævnes, at Erhvervsafdelingen i 2015 vil have en sagsbehandler mindre til at fakturere timer end tilfældet har været for 2012/13. Forvaltningen peger ud fra en samlet vurdering af incitamentsstruktur, gennemskuelighed og tilfredshed blandt borgere og virksomheder på model 2, idet den kun belaster budgettet i mindre grad og skaber tydelighed og mindre forskelle mellem sagerne. Sagen sendes til høring i Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering den 20. juni 2014, sådan at udvalgets kommentarer foreligger til den videre budgetbehandling. Økonomi Alt efter valg af model vil det have budgetmæssige konsekvenser i 2015 og frem. Vælges model 1 vil indtægtsbudgettet kunne fastholdes på 7,4 mio. kr. Vælges model 2 vil indtægtsbudgettet skulle reguleres til 3,9 mio. kr. fra og med 2015 Vælges model 3 vil indtægtsbudgettet skulle sættes til 0 mio. kr. fra og med Forvaltningen finder endvidere, at der bør foretages en evaluering af den valgte gebyrmodel inden for de første 5 år efter ikrafttræden. Plan- og Teknikudvalget , pkt. 130 V og O stillede forslag om model 3. For stemte Peter Madsen (V), Lars Berg Olsen (V) og Karsten Lorentzen (O), imod stemte de øvrige 3 udvalgsmedlemmer. Hermed faldt forslaget på grund af stemmelighed. Herefter foreslog A og Ø sagen fremsendt til økonomiudvalget med forvaltningens indstilling, suppleret med at der afventes arbejdet fra KL/regeringen om gebyrer. For stemte Torben Jørgensen (A), Daniel Prehn (A) og Jonas Bejer Paludan (Ø), imod stemte de øvrige 3 udvalgsmedlemmer. Hermed faldt forslaget på grund af stemmelighed. Herefter besluttede udvalget at anbefale forvaltningens indstilling. Fraværende: Kaj V. Hansen (A). Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering, , pkt. 24 Et flertal af udvalget anbefaler model 3 (ingen byggesagsgebyrer). Trods uenighed om valg af model er der i udvalget enighed om, at der skal sendes et klart signal til erhvervslivet om, at Roskilde Kommune dels ønsker at fastholde allerede eksisterende virksomheder og dels ønsker at tiltrække nye. Desuden gør udvalget opmærksom på vigtigheden af, at der fortsat skal arbejdes med at forbedre forventningsafstemningen til de borgere/virksomheder der søger byggetilladelser, herunder sagsbehandlingstiden og kvaliteten af byggesagsbehandlingen. Fraværende: Marianne Madsen og Morten Gjerskov.

9 Bilag til Gebyrer for byggesagsbehandling fra 2015 Gebyrer fra 2015

10 Drøftelser af udvalgets ønsker til budgetforhandlingerne sagsfremstilling Pkt. 25 Drøftelser af udvalgets ønsker til budgetforhandlingerne Sagsnr Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Åbent punkt Resume Sagen omhandler de indledende budgetforhandlinger. Udvalget bedes drøfte hvilke ønsker man ønsker at bære ind i forhold til efterårets forhandlinger om budgettet for Indstilling Forvaltningen indstiller, at udvalget tager en drøftelse af hvilke af de beskrevne indsatsområder, som udvalget ønsker at bære ind i de kommende budgetforhandlinger Beslutningskompetence Økonomiudvalget Sagsfremstilling Der er i denne sag beskrevet tre forskellige mulige indsatsområder, som udvalget kunne foreslå. Pulje til markedsføring Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering skal arbejde for at tiltrække flere erhvervsdrivende og turister til kommunen. Imidlertid eksisterer der ikke et budget til markedsføring. Det foreslås derfor, at udvalget byder ind med at der oprettes en pulje på 2 mio. kr. i 2015 og 1.5 mio. kr. i 2016 og En pulje som udvalget kan råde over i forhold til at iværksætte kampagner og/eller planlægge kort- eller langsigtede initiativer, der kan styrke profileringen af kommunen. De ekstra 0.5 mio. kr. i 2015 er til udarbejdelsen af en markedsføringsstrategi. Se nærmere beskrivelse i vedhæftede bilag. Dækningsafgiften Udvalget kunne vælge, at byde ind med en nedtrapning af dækningsafgiften. Dækningsafgiften er en skat som kommunerne kan vælge at pålægge erhvervsejendomme indenfor en grænse på maks. 10. Den enkelte kommune fastsætter selv, om man vil opkræve dækningsafgift på erhvervsejendomme indenfor en grænse på maks. 10. I forbindelse med budget 2014 besluttede man, at afsætte 5 mio. kr. årligt til nedsættelse af dækningsafgiften på private erhvervsejendomme. Svarende til et fald på afgiften fra 9.3 til Udvalget kunne overveje om man skulle byde ind med en yderligere sænkelse af denne skat. Roskilde Kommune havde i 2013 indtægter for 55 mio. kr. på private erhvervsejendomme. I de kommuner der ligger omkring Roskild ligger dækningsafgiften i 2014 på følgende niveau: Køge (0 ), Frederikssund (5 ), Ringsted (9 ), Lejre (0 ), Høje Taastrup (9,35 ), Næstved (5 ) og Holbæk (0 ). Den mobile markedsplads Der er igennem årene blevet talt meget om behovet for et julemarked i Roskilde. For at sikre at en sådan investering ikke blot skal komme julen i Roskildes bymidte til gode, introduceres den Mobile Markedsplads. Markedspladsen består af stk. markedsboder der vil kunne anvendes til forskellige events og torvearrangementer rundt i Roskilde Kommune (Viby, Jyllinge, Gundsømagle, Roskilde mv.), herunder julemarked, høstfest, oktoberfest, påskemarked og meget mere. Boderne vil være ca. 2½ x 4½ meter, udført i træ (design under udarbejdelse), monteret med tilslutning til el mv., og vil være aflåselige. Designet vil tage højde for at de let skal kunne transporteres på lastbil. Den skønnede investering pr. markedsbod ligger i størrelsesordenen DKK ,-. Den endelige pris afhænger naturligvis af design. Da der vil kunne være 2 stk. boder på en lastbil, vil transport fra opmagasinering til en destination i kommunen og tilbage til opmagasinering koste ca. DKK 5.000,-. Hertil skal lægges løbende

11 vedligeholdelse, hvilket igen er afhængig af omfanget af brugen, ligesom omkostningen til opmagasinering er afhængig af kommunens egne muligheder. Prisleje for leje af bod er under vurdering, men det skønnes at lejeindtægten pr bod bør ligge på DKK årligt + fragt. Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser for Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering, , pkt. 25 Pulje til markedsføring: Udvalget indstiller til de kommende budgetforhandlinger, at der oprettes en markedsføringspulje under Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering. Udvalget indstiller, at der afsættes 3 mio. kr. i 2015, 2,5 mio. kr. i 2016 og 2.5 mio. kr. i 2017 Den ekstra 0.5 mio. kr. i 2015 skal bruges til udarbejdelsen af en markedsføringsstrategi, resten til den operationelle udførelse (konkret markedsføring). Dækningsafgift: Et flertal af udvalget indstiller til de kommende budgetforhandlinger, at dækningsafgiften på private erhvervsejendomme aftrappes over en treårig-periode: 2014: 8,46, 2015: 7,50, 2016: 5,00, 2017: 2,50, 2018: 0 Et flertal af udvalget vil med den foreslåede trinvise nedsættelse af dækningsafgiften sende et stærkt signal til erhvervslivet om, at man ønsker at fremme mulighederne for at drive virksomhed i Roskilde Kommune. Mobil markedsplads: Udvalget indstiller, at der afsættes 1 mio. i 2015 til erhvervelse af mobile markedsboder i 2015, samt 0.5 mio.kr om året til årlig drift (omkostningerne til drift, opmagasinering og vedligehold). Fraværende: Marianne Madsen og Morten Gjerskov.

12 Bilag til Drøftelser af udvalgets ønsker til budgetforhandlingerne Markedsføringsstrategi

13 Politikudvikling for Byrådsperioden sagsfremstilling Pkt. 26 Politikudvikling for byrådsperioden Sagsnr Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Åbent punkt Resume Byrådet har i den seneste byrådsperiode vedtaget én politik og én strategi på VEG-udvalgets område. Nemlig en erhvervs- og turismepolitik fra 2011 samt en global strategi fra Der ligges op til en drøftelse af hvilke politikker der skal udarbejdes på udvalgets område i indeværende byrådsperiode. Indstilling Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter og stiller forslag til hvilke politikker, der i indeværende byrådsperiode skal formuleres indenfor udvalgets område, herunder forslag til tværgående politikker. Beslutningskompetence Byrådet Sagsfremstilling Byrådet drøftede på forårsseminaret i april 2014, hvordan den politiske målstyring kan forenkles og hvordan antallet af mål nedbringes samtidig med, at der formuleres tværgående mål og politikker, som vedrører flere fagudvalg. På VEG-udvalgets område, er der aktuelt følgende politikker og strategier - Erhvervs- og Turismepolitik (fra 2011) - Global strategi (fra 2013) Erhvervs- og turismepolitikken løber frem til og med august Der har ikke været specielt gode erfaringer med at have en samlet erhvervs- og turismepolitik. Derfor er der i øjeblikket en ny separat turismepolitik under udarbejdelse. Desuden anbefales det, at udvalget i foråret 2015 igangsætter udarbejdelsen af ny erhvervspolitik. Hvis der skal tænkes i tværgående politikker, og hvis man har en målsætning om at den politiske målstyring skal forenkles og antallet af mål nedbringes, så kunne det anbefales, at gøre erhvervspolitikken noget bredere funderet i organisation. Det kunne i givet fald være en vækst- og erhvervspolitik, som samtidig kunne indeholde nogle konkrete målsætninger omkring globalisering og internationale relationer. Økonomi Ingen budgetmæssige konsekvenser Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering, , pkt. 26 Der udarbejdes en turismepolitik i 2014 der træder i kraft pr. 1. januar 2015 og løber frem til og med 31. december 2017 (resten af udvalget levetid). Desuden igangsættes udarbejdelsen af en erhvervs- og vækstpolitik i Det tilstræbes, at denne politik bliver tværgående og dermed inddrager de forskellige forvaltninger i den kommunale organisation. Udvalget påpeger, at det altafgørende for de to politikker er, at der stilles målbare mål op for hvert af indsatsområderne. Fraværende: Marianne Madsen og Morten Gjerskov.

14 Temadrøftelse - ny turismepolitik sagsfremstilling Pkt. 27 Temadrøftelse - ny turismepolitik Sagsnr Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Åbent punkt Resume VEG-udvalget besluttede på mødet den 7. marts 2014, at indstille til Byrådet, at der skulle udarbejdes en ny turismepolitik. En indstilling som Byrådet senere godkendte. Dialogforum under Visit Roskilde har udarbejdet et strategioplæg, som tager udgangspunkt i de af turismeaktørerne identificerede styrkepositioner i Roskilde. Der ligges op til en drøftelse af dette oplæg. Indstilling Forvaltningen indstiller, at udvalget med udgangspunkt i det udarbejdede strateginotat drøfter hvilke af Roskildes mange styrkepositioner, der skal satses på i den kommende turismepolitik. Beslutningskompetence Byrådet Sagsfremstilling På udvalgsmødet den 7. marts 2014 igangsatte udvalget processen for udarbejdelsen af en ny turismepolitik. Efterfølgende har der været nedsat en strategigruppe under Visit Roskilde med deltagelse af en række turismeaktører, herunder Roskilde Kommune. Denne strategigruppe har arbejdet med at udpege nogle identificerede udviklingsspor, som den fremtidige turismeindsats kan koncentreres omkring. Disse udviklingsspor dannede den 21. maj udgangspunkt for et debatmøde mellem en række af de lokale turismeaktører, repræsentanter fra Roskilde Kommune og repræsentanter fra Visit Roskilde. På dette debatmøde kom der mange gode input til de fremlagte udviklingsspor og ikke mindst var der en stor vilje blandt aktørerne til, at denne gang skulle det virkelig rykke. Det vedlagte strateginotat blev færdiggjort, og er bl.a. blevet præsenteret og drøftet på Kultur og Idrætsudvalgsmødet den 4. juni, uden yderligere bemærkninger. Direktøren for Erhvervsforum Roskilde Jens Müller vil på udvalgsmødet give en kort motiveret begrundelse for udvælgelsen af de i notatet anbefalede udviklingsspor. Når udvalget er kommet med sine bemærkninger til det fremlagte strategioplæg, vil strategigruppen under Visit Roskilde færdiggøre turismepolitikken, herunder afsætte nogle konkrete målepunkter for indsatsen de kommende år. I forhold til den tidligere godkendte procesplan vil udvalget skulle vedtage den endelige turismepolitik på næste møde den 12. september. Man kunne eventuelt jf. den på sidste udvalgsmøde valgte køreplan for udvalgets møder i 2014, vælge af skubbe den endelige vedtagelse til det efterfølgende møde den 31. oktober. Dermed vil turismepolitikken kunne godkendes på Byrådsmødet den 26. november, og træde i kraft fra 1. januar 2015 og være gældende 3 år frem (resten af udvalgets periode). Økonomi Sag Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering, , pkt. 27 Udvalget drøftede udkastet til den nye turismepolitik. Et flertal af udvalget godkendte, at man udarbejder en færdig turismepolitik med fokus på de tre identificerede strategispor, og de tre udviklingsspor. Den færdigudarbejdede turismepolitik skal endelig besluttes på udvalgets møde den 31. oktober 2014.

15 Fraværende: Marianne Madsen, Morten Gjerskov og Cecilia Bonefeld-Dahl.

16 Bilag til Temadrøftelse - ny turismepolitik Strategidokument turisme i Roskilde

17 Eventuelt sagsfremstilling Pkt. 28 Eventuelt Sagsnr Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Åbent punkt Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering, , pkt. 28 Torben Stevold orienterede om nye udlånsmuligheder til gavn for vækst og udvikling. Jacob Bojsen eftersøgte eventuelle sponsorer til Roskildes nye kultur- og fritidsområde "Milen". Stig Bo Jensen gjorde rede for at indførelsen af betalt parkering på Ro s Torv ikke har medført nedgang i omsætningen. Desuden har langt den overvejende del af de kunder der har prøvet det nye parkeringssystem på Ro s Torv, har haft en god eller meget god oplevelse Claus Christiansen informerede om, at Havhingsten skal udstilles i Tyskland til september. Det bliver en større delegation der skal afsted. Der blev opfordret til, at virksomheder med interesse i Tyskland henvender sig til Vikingeskibsmuseet for evt. deltagelse i udstillingen. Fraværende: Marianne Madsen, Morten Gjerskov og Cecilia Bonefeld-Dahl.

18 Gebyrer fra 2015 punkt_24_bilag_1 Bilag til sagen: Gebyrer for byggesagsbehandling 2015, Plan- og Teknikudvalget juni Tabel 1 BYGNINGSKATEGORIER Viser hvordan model 1 og 2 er tænkt sammensat. Energistyrelsens vejledning er lidt uklart omkring muligheden for at kun nogle kategorier skal betale for visse sagstyper, f.eks. at det kun er enfamiliehuse der skal betale for dispensationer. For en sikkerheds og overblikkets skyld, er der valgt fuld dækning gennem kategorierne. Hvis flere af felterne i tabellen udfyldes, vil det medføre flere fakturerbare timer og dermed lavere timepris. = medtages/medregnes sagstyper tilladelse midlertidig tilladelse anmeldelse Dispensationer uden tilladelse/anmeldelse afslag lovliggørelsesager MODEL 1 MODEL 2 enfamiliehuse (åben-lav) rækkehuse (tæt-lav) etageboligbyggeri kontor og butiksbygninger lager og fabrikationsbygninger institutioner og offentlige bygninger enfamiliehuse (åben-lav) rækkehuse (tæt-lav) etageboligbyggeri kontor og butiksbygninger lager og fabrikationsbygninger institutioner og offentlige bygninger arbejdsopgaver forhåndsdialog partshøringer sagsbehandlingstimer

19 Markedsføringsstrategi punkt_25_bilag_1 Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Kommunaldirektøren Erhvervsafdelingen Sagsnr Brevid Ref. JETH Dir. tlf NOTAT: Udarbejdelse af markedsføringsstrategi 28. april 2014 Roskilde Kommune ønsker at tiltrække mange forskellige aktører både erhvervsdrivende, borgere og turister. Eftersom der er tale om forskellige målgrupper, vil der være behov for forskellige markedsføringsaktiviteter. Det vil derfor være oplagt at få udarbejdet en markedsføringsstrategi, der tager højde for dette ved bl.a. at kortlægge præcist hvilke målgrupper, vi skal forsøge at tiltrække hvilke faser markedsføringsarbejdet med fordel kan have (fx en fase på ét år til markedsføring ift. hver målgruppe, så der i resten af denne byrådsperiode kan nås markedsføring ift. tre målgrupper) hvordan vi får inkluderet eksterne aktører, som er vigtige for kommunens generelle markedsføring (fx RO s Torv, Vikingeskibsmuseet, Festivalen, Domkirken), så der kan opnås en bred brandingeffekt, som signalerer Roskilde Kommune i bred forstand. Det kan være en fordel at anvende ekstern konsulenthjælp fra firmaer, der har stor erfaring med at udarbejde markedsføringsstrategier.

20 Strategidokument turisme i Roskilde punkt_27_bilag_1 UDKAST til turismestrategi for Roskilde Kommune Nærværende udkast til turismestrategi tager udgangspunkt i de af aktørerne identificerede styrkepositioner, nemlig: Kulturhistorie, kulturarv Naturen havn, fjord og stier Bredt udbud af turismeprodukter Roskilde Festival tiltrækker nationale og internationale turister Lokal know-how i eventafvikling Turismeklynge i Roskilde Unik tradition for frivillighed Synergi mellem turisme- og erhvervsudvikling Den blandt aktørerne enstemmigt ønskede tilgang til de ønskede fremtidige strategiske spor er at fokusere på vores styrker snarere end at forsøge at udvikle på vores svagheder. Denne tilgang sikrer, at vi kommunikerer ærligt om hvem vi er og hvad vi står for, og ikke hvem vi gerne vil være. Vi har rigtig mange gode områder der kan fokuseres på. Denne strategi arbejder derfor med 3 tætskårede, ærlige og koncise branding -spor. Dertil kommer en række udviklingsspor, der hver især kan/skal vokse sig ind i de 3 hovedspor eller måske endda vokse sig ind i sit eget spor. Orange værdier: Orange er glædens farve og symboliserer selvsikkerhed, selvrespekt, spontanitet og kreativitet og udstråler varme, energi, entusiasme og spænding. Orange er i Roskilde forstand meget mere end blot en farve det er en tilstand, en indstilling, en indbygget skævhed it s the orange way! De 3 identificerede strategispor er: 1. Historie og verdensarv: Roskilde skal hvile på sin stærke kulturhistorie og brande sig på vikinger, middelalder og verdensarv. Med sin unikke og mere end 1000 årige historie har Roskilde en unik position som turistdestination - med Roskilde Domkirkes UNESCO World Heritage status og vores internationalt anerkendte Vikingeskibsmuseum (begge attraktioner har 3 Guide Michelin stjerner) i front. Roskilde kan som ingen andre fortælle en ubrudt

21 Strategidokument turisme i Roskilde punkt_27_bilag_1 historie fra vikingetiden over middelalderen og frem til i dag. Og tillader vi vores to verdenskendte attraktioner, hvoraf den ene er blandt kun 981 klassificerede UNESCO verdensarvssteder på verdensplan, at være reason to go, så står vi med en stærk og mangefacetteret fortælling, som kan foldes ud i spændende turistprodukter fremadrettet. Denne fortælling skal bredes ud og formidles the orange way, så den bliver en integreret og naturlig del af reason to stay og reason to come back. 2. Fjord og natur: Roskilde skal være kendt som en fjordby med et unikt udbud af friluftsoplevelser! Med sin placering for foden af fjorden har Roskilde et oplagt tilhørsforhold til den unikke natur, der omgiver byen. Her behøver du kun få minutters transport, hvad enten du er til fods eller på cykel, så står du midt i det tidligere istidslandsskab, som i dag gør naturen omkring Roskilde til noget helt særligt. Vi har tidligere taget vores fjord med tilhørende omgivelser for givne, men aldrig brugt denne kvalitet til at brande Roskilde. Udover at tage sig ud, kan fjord og natur bruges til at skabe oplevelser for turister i alle aldre. Det er derfor et ønske, at der fremadrettet fokuseres på at udvikle produkter indenfor naturturisme - eksempelvis med fokus på vandreture, cykelruter, lystfiskeri, sejl- og svømmeoplevelser på og i fjorden. Den kommende Nationalpark, som vi vil have til fælles med Lejre og Frederikssund Kommune, vil ligeledes bidrage til et intensiveret fokus på brug af naturen - passiv som aktiv. VisitRoskilde har allerede taget forskud på samarbejdet omkring fjordoplevelser, idet der er indledt samarbejde med turistorganisationerne i Lejre, Holbæk og Frederikssund, for derigennem at fokusere på fjordlandet som en fælles attraktion. Vores natur er ligeså grøn som alle andres, men vi formidler den the orange way. 3. Events nationale og internationale: Roskilde skal tiltrække flere større nationale og internationale events. Vores to eventfyrtårne Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue tiltrækker, med ikke mindre end gæster årligt, sig stor opmærksomhed. Vi har igennem disse og andre mindre events oparbejdet en ekspertise i afvikling af større events med både nationalt og internationalt snit. Igennem de senere år har vi også afholdt VM i paracykling, etaper af Post Danmark Rundt, en række nationale gymnastikstævner

22 Strategidokument turisme i Roskilde punkt_27_bilag_1 med videre. I 2014 krydrer vi denne eventrække med BMX EM 2014 og genoplivningen af Stjerneløbet. Når vi kombinerer denne know how, med vores lokale faciliteter og vores unikke tradition for frivillighed, har vi mulighed for at byde ind på diverse løbe- og cykelevents, triatlonstævner og det nye sort indenfor svømning, Open Water Swimming eksempelvis afviklet i Roskilde Fjord. Den nye hal i Roskilde Kongresog Idrætscenter har ligeledes potentiale til at tiltrække større håndboldkampe, bordtennis- og badmintonstævner med videre. Også ikke-sportsrelaterede events kan vi tiltrække herunder kræmmermarked, musikarrangementer og lignende. I 2017 kommer DM i Skills til Roskilde med et forventet deltager- og gæsteantal på over Vores fysiske og mentale rammer er i kombination optimale for at tiltrække og afholde orange events. Udviklingsspor Der er som tidligere nævnt rigtig mange lokale værdier vi skal arbejde videre med. Aktørerne har på nuværende tidspunkt identificeret følgende væsentlige udviklingsspor: Erhvervsturisme o Tekniske besøg f.eks. Clean Tech mv. Musikbyen Roskilde o Danmarks Rockmuseum o Aaben Dans o Og meget mere Shopping i en unik købstad Der vil i Dialogforum blive arbejdet med disse udviklingsspor, for at afdække deres bæredygtighed og i givet fald bære dem ind i et af de 3 hovedspor, eller eventuelt føre dem som et selvstændigt hovedspor. Det er dog i den forbindelse vigtigt at have den tidligere nævnte fokusering og prioritering for øje, således at antallet af hovedspor begrænser sig til 3-4 stk.

23 Strategidokument turisme i Roskilde punkt_27_bilag_1 Vi skal vide, ikke tro! Omsætningen af disse strategiske spor til handling, skal baseres på viden. Der skal derfor skabes dataindsamling på to plan: Dataindsamling fra aktørerne denne skal ensrettes, så vi definerer en række minimumparametre, som aktørerne forpligter sig til at dataindsamle på. Eks. besøgstal, nationalitet, besøgstype (voksen, senior, børn, gratist), omsætningstal (f.eks. fra handlen og gennemsnitsforbrug pr. hotelgæst/konferencegæst). Dataindsamling på gaden vi skal blive klogere på turisternes adfærd og oplevelse i byen. Denne data kunne f.eks. indsamles ved det mobile turistbureau turistværter på gadeplan som via ipads indsamler data før, under og efter et besøg i Roskilde. Top 3 blandt turistdestinationer i Danmark i 2018 Det kan være et lidt elastisk mål at sætte sig, for hvordan måler vi det? Der findes forskellige parametre man kan anvende, jvf. foreslåede målepunkter nedenfor. Vigtigst er dog at vores ambition og vores brand til stadighed er, at være de mest innovative og bedste værter vi kan være. Vi skal transformere Roskilde fra at være hjem for en håndfuld attraktive turistattraktioner til at være en egentlig turistdestination med en bred vifte at tilbud, alle kendetegnet ved at spejle et eller flere af vores strategispor. For at kunne nå dertil, skal vi specielt have fokus på: Fælles markedsføring der skal afsættes lokale midler til egentlig citybranding, i størrelsesordenen DKK 8-10 mill. årligt finansieret af de lokale aktører i samarbejde med Roskilde Kommune. Kompetenceudvikling af frontpersonale både hos turistaktører, restaurationer, detailhandel mv. Dette iværksættes i 2014 som et flerårigt projekt i et samarbejde mellem VisitRoskilde og Roskilde Handel. Overnatningskapacitet: o Tiltrækning af supplerende hotelkapacitet o Roskilde Camping skal kunne benyttes som helårscamping og den eksisterende kapacitet skal kunne udnyttes i højere grad end nu

24 Strategidokument turisme i Roskilde punkt_27_bilag_1 o Vandrehjemmet skal udvides med en beboelsesbygning yderligere med bl.a. eneværelser og plads til lejrskoleklasser o Roskildeområdet skal om muligt udvides med et nærtliggende sommerhusområde Tiltrækning af primært danske og nordiske turister og i samarbejde med VisitDenmark, tiltrække flere turister fra Europa samt nye markeder såsom Rusland, Indien og Kina. Målbarhed Vi skal indarbejde så meget målbarhed som muligt. Mulige målepunkter kan/skal/bør være: Antal besøgende på vores attraktioner Gennemsnitlig entréomsætning hos de enkelte attraktioner Omsætningsindeks hos detailhandel Tilfredshed blandt turister dataopsamling Kendskabsgrad til destination Roskilde