K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET I HØRSHOLM K O MMUNE 2011

2 K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET Formål Formålet med udarbejdelse af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem forvaltningsledelse, dagtilbudsledelse og politikere. Kvalitetsrapporten skal desuden samle den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den skal en d- videre opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitet s- rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et aggregeret redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede ra p- porter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger udgøres af oplysninger, som forvaltningen genererer. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig gensidigt til at oplyse ensartede data i n- denfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover kan den enkelte kommune supplere med egne mål og resultater og de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus den enkelte kommune har på det pædagogiske praksisfelt. 2

3 I kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig til at oplyse data indenfor nedenstående t e- maer. Formålet er at gøre det muligt for den enkelte kommune at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring mellem kommunerne indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kv a- litetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Overskrifterne i kvalitetsrapporten følger Den Kommunale Kvalitetsmodel. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 denne anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring 3

4 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagog i- ske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: Oktober 2010 Beskrivelse af evalueringsværktøj Spørgeskemaundersøgelsen Temperaturmålingen er blevet brugt, som evalueringsværktøj til at måle på læreplansarbejdet i 10 dagtilbud, som repræsenterer alle typer af dagtilbud i Hørsholm herunder dagplejen, vuggestuer, børnehaver og integrerede daginstitutioner. De deltagende dagtilbud var: dagplejen, Ådalsparkens vuggestue og børnehave, Ulvemosehuset, Jægerhuset, Børnegården Alsvej, Opnæsgård, Ahornhuset, Usserød vuggestue, Usserødhave og Børnehuset i Vallerød. Temperaturmålingen giver et billede af børnenes kompetencer i de 10 dagtilbud som deltog. Under temperaturmålingen har pædagogisk uddannet personale observeret børnegrupper på henholdsvis 2 og 4 år, og afkrydset børnenes kompetencer i forhold til de 6 læreplanstemaer Der er afkrydset indenfor tre mål per læreplanstema. Målene er alderssvarende og er fastsat ud fra, hvad børnene skal kunne som 2-årige og 4-årige. Kun halvdelen af Hørsholms dagtilbud er repræsenteret i temperaturmålingen. Dertil er resultatet påvirket af personalets subjektive forståelse af de opsatte mål og deres kompetencer i forhold at iagttage og få øje på børnenes kompetencer. Temperaturmålingens resultat er beskrevet nedenfor og den efterfølgende beskrivelse af, hvordan læreplansarbejdet skal udvikle sig, skal derfor holdes op imod det enkelte dagtilbuds læringsmiljø og børnenes kom- 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 4

5 petencer i det enkelte dagtilbud. Det er således det enkelte dagtilbud internt i samarbejde med de pædagogiske vejledere og den pædagogiske konsulent - som efterfølgende systematisk skal evaluere og reflektere over dagtilbuddets læringsmiljø og børnenes kompetencer. Til beskrivelse af eksempler på læreplansarbejdet i samtlige dagtilbud er dagtilbuddenes læreplaner blevet benyttet. Alsidig personlig udvikling Evalue- Temperaturmålingen viste, at de 10 dagtilbud lå på linje med landsgennemsnittet. De 2-årige børn var særligt gode til at opsøge de voksnes opmærkringsresultasomhed ved at vise behov for omsorg og støtte, imens de 4-årige var særligt gode til at forhandle roller i legen Eksempler på arbejdet med børnenes alsidige personlige udvikling i udvalgte daginstitutioner Usserød vuggestue arbejder med børnenes alsidige personlige udvikling ved at arbejde med børnenes personlige integritet og herved gøre dem i stand til at vælge. Redskabet brugt hertil er at respektere børnenes grænser og samtale med dem om disse, samt fortælle børnene, hvad de voksne gør, når de hjælper dem f.eks. med at tage tøj på. Selmers Børnehus arbejder med børnenes alsidige personlige udvikling ved at de voksne anerkender og lytter til børnene og hjælper dem med at løse konflikter. Det pædagogiske personale hjælper samtidig børnene med at betragte situationer med kammeraters øjne og herved styrke deres forståelse af egne og andres grænser. Personalet styrker endvidere børnenes selvtillid og selvværd gennem at rose børnene og styrke deres selvhjulpenhed. Ulvemosehuset arbejder med børnenes alsidige personlig udvikling ved at styrke børnenes selvværd. Dertil arbejder personalet med at give børnenes hensigtsmæssige handlemuligheder og udtryksformer i samspillet med andre. Udvikling Det er et mål, at børnenes kompetencer indenfor den alsidige personlige udvikling fastholdes. Sociale kompetencer Evalue- Temperaturmålingen viste, at børnene i de 10 dagtilbud havde sociale kompetencer over landsgennemsnittet. De 2 årige var særligt gode til at lege og 92,5 ringsresul- tat % af børnene har nogen at lege med. De 4 årige er særligt gode til at udvise empati overfor hinanden. 5

6 Eksempler på arbejdet med børnenes sociale kompetencer i udvalgte dagtilbud Æblegården har i samarbejde med en af de pædagogiske vejledere arbejdet med at styrke børnenes sociale kompetencer og skabe anerkendende relationer og kommunikation mellem børn og voksne i institutionen. Børnegården Alsvej har arbejdet med at styrke børnenes kompetencer i forhold til at indgå i grupper og herunder løse konflikter. I den forbindelse har de brugt materialet "trin-for-trin og læst bøger med emner såsom følelser, konflikter, drømme mv. De har samtidig arbejdet med at styrke børnenes forståelse af konsekvenserne af egne og andres handlinger og rummeligheden i forhold til børn med særlige behov ved at være empatiske voksne og sætte ord på følelser og handlinger hos børn og voksne. Børnehuset i Vallerød arbejder med børnenes sociale kompetencer ved, at børnene anerkendes og respekteres og herved føler sig som del af fællesskabet. Institutionen har samtidig det mål, at alle børn skal opleve venskaber og føle sig trygge og har tillid til andre børn og voksne. Det pædagogiske personale støtter samtidig børnenes legerelationer og støtter børnene i at skabe omsorgsfulde og ligeværdige relationer til andre børn og voksne. Udvikling Målsætningen er, at børnenes gode sociale kompetencer fastholdes. I de dagtilbud, hvor børnenes sociale kompetencer ligger noget under landsgennemsnittet, skal der arbejdes hen imod at styrke børnenes kompetencer, med hjælp fra de pædagogiske vejledere og den pædagogiske konsulent. Sproglig udvikling Evalue- I temperaturmålingen er den samlede målopfyldelse indenfor indsatsområdet ringsresul- tat tencer ligger over de alderssvarende målsætninger. Der er samtidig en gruppe sproglig udvikling for de 2-årige og 4-årige, således at mange børns kompe- af børn, som i mindre grad undersøger sproget og eksperimenterer med det, såsom at spørge til nye ord. Eksempler på arbejdet med læreplanstemaet børnenes sproglige udvikling i udvalgte dagtilbud Hørsholm Børnegård arbejder med børnenes sprog ved, at alle børn i en periode er en del af en lille stue, hvor en sprogpædagog arbejder med børnenes sproglige udvikling. Ulvemosehuset arbejder med at børnene skal udvikle sproget, så børnene kan udtrykke behov og følelser og indgå i samspil og dialog med andre. Samtidig styrkes de sproglige kompetencer ved, at der synges, læses bøger og fortælles histori- 6

7 er samt sættes ord på de daglige gøremål. Usserød vuggestue har det mål, at børnene skal kunne udtrykke sig verbalt og kropsligt. Dette arbejdes der med ved, at de voksne taler om hvad der sker og sætter ord på børnenes kropssprog. Dertil arbejdes der med børnenes kendskab til ord og begrebsverden, hvorunder der leges med begreberne. Udvikling Dagtilbuddene skal have fokus på at styrke børnenes nysgerrighed i forhold til at undersøge og eksperimentere med sproget. Krop og bevægelse Evalue- Børnenes kompetencer indenfor krop og bevægelse er på linje med landgennemsnittet men svingende. Særligt er børnenes kompetencer svingende i forringsresultahold til grovmotoriske aktiviteter. Kun 62 % af børnene er nysgerrig overfor forskelligt mad. Dette kan forklares med, at børnene i 9 ud af de 10 deltagende dagtilbud har madpakke med. Eksempler på arbejdet med læreplanstemaet krop og bevægelse i udvalgte dagtilbud Rønnebærhuset bruger legepladsen til at give børnene albuerum og frirum. Rønnebærhuset arbejder også med krop og bevægelse ved, at børnene i vinterhalvåret har en ugentlig rytmikdag i teatersalen. Samtidig får børnene mulighed for at slappe af og hvile hovedet, hvorfor der hver dag er mulighed for at børnene hviler sig og lytter til musik. Børnehuset Skovvænget har fokus på børnenes krop og bevægelse ved, at legepladsen har forskelligt terræn og udfordrende legeredskaber og de ældste har mulighed for at cykle. Samtidig benyttes skoven hver uge og der er en ugentlig skovtur for både de store og små børn. Flere institutioner deltager i det årlige mini-ol på stadion, hvor børnene deltager i en række sportsaktiviteter. Udvikling Evalueringsresultat Dagtilbuddene skal have fokus på, at børnene har mulighed for og laver grovmotoriske aktiviteter indenfor og udenfor. Naturen og naturfænomener I temperaturmålingen er målopfyldelse inden for læreplanstemaet natur og naturfænomener omkring %, med nogle svingninger. Børnene er klart mest kompetente i forhold til at børnene oplever naturen med krop og sanser (85 % af de 2-årige og 86 % af de 4 årige), imens kun 62 % af de 4-årige tilegner sig viden og erfaring med naturen og naturfænomener. 7

8 Eksempler på arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i udvalgte dagtilbud Usserødhave har det mål, at lære barnet respekt for natur og dyr samt at give børnene kendskab til natur og årstider. Dette arbejdes der med ved at give børnene naturoplevelser, hvor der findes nye ting som bruges og undersøges. Endvidere arbejdes der med at motivere børnene til at bruge sanserne i naturen. Løvehuset arbejder med en klimapædagogik, hvor de i oktober og november 2010 har haft temaet "klimaet". I projektet har de lavet forskellige aktiviteter såsom at male sole, så blomster og grøntsager i krukker, plante træer, synge vejrsange, male sten, samle regnvand og indsamle naturmaterialer. Børnehuset Skovvænget har en ugentlig skovtursdag. Her lærer børnene respekt for naturen ved at tage hensyn til smådyr, ikke at smide affald i skoven og ikke at ødelægge træer og buske. Samtidig besøger Skovvænget Jagt- og skovbrugsmuseet. I institutionen lærer børnene at passe kaniner, høns og fisk og der er etableret en kolonihave med hus og køkkenhave. Udvikling Der skal i øget omfang fokuseres på, at børnene skal eksperimentere og undersøge natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Evalue- Temperaturmålingen viste, at børnenes kompetencer her, som gennemsnit er ringsresul- tat til at bruge elektroniske medier, men er mindre fokuserede og aktivt deltagen- på linje med landsgennemsnittet, men samtidig er svingende. Børnene er gode de i kulturelle oplevelser. Eksempler på arbejdet på læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier i udvalgte dagtilbud Møllehuset arbejder med at gøre børnene bevidste om, at de er del af en kultur, at de får kendskab til deres kultur og lærer om andre kulturer. Det pædagogiske personale arbejder derfor med at formidle kultur og der arbejdes med kulturelle aktiviteter såsom teater, cirkus, malerværksted, tages på tur til Sverige og laves mad fra andre lande. Ahornhuset har også den målsætning at gøre børnene bekendt med egen kultur og traditioner og lære dem om fremmede kulturer. Dertil arbejdes der med at børnene får indblik i og erfaring med forskellige kunstneriske udtryksformer og genrer. Dette sker ved, at der samarbejdes med kunstnere, der involverer børnene i forskellige udtryksformer og der inviteres gæster, som repræsenterer forskellige 8

9 fag og kulturer. Ådalsparkens vuggestue og børnehave arbejder med de kulturelle udtryksformer, som en del af hverdagen, hvor barnet får forståelse for sit eget kulturelle ståsted og herved udvikler respekt for andres. Det pædagogiske personale formidler samtidig forskellige kulturelle udtryksformer og der laves kulturelle aktiviteter såsom teater, musik og billeder, samtidig med at der gives adgang til materialer og redskaber og moderne medier, som kan bidrage til børnenes aktiviteter Udvikling Dagtilbuddene skal have mere fokus på, at de kulturelle aktiviteter kan fange børnenes opmærksomhed herunder at der tilbydes alderssvarende aktiviteter. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Evalue- De pædagogiske vejledere og den pædagogiske konsulent vejleder og støtter ringsresul- tat skabet. dagtilbuddene i at inkludere og rumme børn med særlige behov i børnefælle s- Temperaturmålingens resultat viste, at det pædagogiske personale i større grad end andre kommuner - oplever, at miljøet udfordrer alle børn ud fra deres forskellige behov, resurser og kompetencer, og at aktiviteter og omgangsformer gør det muligt for alle børn at føle sig medinddraget og som del af et fællesskab. 91 % af personalet er helt enig i, at de tager ansvar i forhold til børn med særlige behov og reagerer konstruktivt på deres signaler. 88 % af personalet er helt enig i, at de styrker fællesskabet i børnegruppen. Samtidig oplever større dele af nogle personalegrupper, at de ikke styrker børnefællesskabet. En del færre end landsgennemsnittet oplever, at de har kendskab til inklusion og inkluderende praksis Udvikling Et udviklingsperspektiv er, at dagtilbuddene og det pædagogiske personale opkvalificeres til en mere inkluderende praksis. Herunder vil Center for Dagtilbud og Skole igangsætte et projekt, hvorunder der opstarter et eller flere pilotprojekter i dagtilbud, men det formål at styrke den inkluderende praksis. Et pilotprojekt som efterfølgende kan være med til at danne rammen for en implementering af et mere inkluderende miljø i samtlige af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske l æ- replaner Evalue- Temperaturmålingen viste, at en stor del af personalegruppen føler sig ansvarlig i forhold til børn med særlige behov og få dem inddraget i ringsresul- børnefællesska- 9

10 tat Udvikling bet, med udgangspunkt i børnenes individuelle udviklingszone. Samtidig viste temperaturmålingen også, at noget personale ikke oplever, at de er ansvarlig for børn med særlige behov. I det generelle læreplansarbejde tænkes børn med særlige behov ind i læreplansarbejdet, men dette er ikke så synligt i dagtilbuddenes konkrete beskrivelser af læreplansarbejdet. Dagtilbuddene skal sætte øget fokus på, at zonen for nærmeste udvikling indenfor læreplanstemaerne danner grundlaget for arbejdet med børn med særlige behov. Arbejdet med et godt børnemiljø 2 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalue- I forhold til det æstetiske fysiske børnemiljø viste Temperaturmålingen, at kun ringsresul- tat rer børnene til f.eks. bevægelse, udfordrer børnene til tænkning og samtale og 50 % af det pædagogiske personale er helt enig i, at de fysiske rammer inspire- giver mulighed for fordybelse og koncentration. I forhold til det psykiske børnemiljø oplever størstedelen af personalet, at børnene føler sig afholdte og medinddraget i pædagogiske aktiviteter, men der er også personalegrupper, hvor kun 60 % af personalet er helt enig i dette. Udvikling Dagtilbuddene skal være mere bevidste om, hvordan man tilrettelægger det fysiske miljø, så det inspirerer til læring herunder hvordan der skabes mulighed for fordybelse og koncentration. Der skal i indretningen skabes rum i rummene, der inspirerer til koncentration. Endvidere skal der arbejdes med at skabe en anerkendende tilgang til børnene for at skabe et psykisk godt børnemiljø i alle dagtilbud. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagti l- bud Temperaturmålingens resultat viste, at halvdelen af Hørsholm Kommunes dagtilbud i gennemsnit har en højere kvalitet end landsgennemsnittet særligt i forhold til børnenes sociale og sproglige kompetencer - men at der er store udsving i kvaliteten mellem dagtilbuddene. Alle dagtilbud arbejder med alle læreplanstemaerne med forskelligt fokus og på forskellig måde. Flere dagtilbud skal have mere fokus på at styrke børnenes kompetencer generelt gennem udviklings- og læringsmiljøet i dagtilbuddet. Dertil skal alle dagtilbud have mere fokus på at 2 Dagtilbudsloven, 8, stk. 5 10

11 udnytte deres fysiske rammer mere optimalt og være bedre til at arbejde med børnenes kompetencer indenfor natur og naturfænomener. Der skal samtidig i alle dagtilbud i samarbejde med Center for Dagtilbud og Skole sættes øget fokus på det pædagogisk personales viden om inklusion og brug af denne i den pædagogiske praksis. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Det angives, hvorvidt kommunen prioriterer at give alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering, eller om der alene gives tilbud til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud eller hos andre relevante fagpersoner i kommunen. Kommunen giver tilbud om sprogvurdering til alle forældre. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket Der anvendes 3- års vurderingsmateriale fra Ministeriet for Familie- og Forbrugsanliggender materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvur- Forældrene bliver spurgt om de ønsker, at deres barn deltager i testen. Når forældrene har sagt ja inddrages de i sprogvurderingen. I sprogvurderingsmaterialet er der en pædagogdel og forældredel. Den sprogansvarlige pædagog udleverer sprogvurderingsmaterialet til forældrene, der udfylder skemaet hjemme ud fra deres viden om barnets sprog. Den sprogansvarlige pædagog udfylder den pædagogiske del af sprogvurderingen i institutionen sammen med barnet. Resultatet sammenfattes og forældrene får en tilbagemelding på sprogtesten. Sprogvurderingen foretages af en pædagog, som har været på sprogvurderingskursus. 3 Dagtilbudsloven 11 11

12 deringerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Generel indsats Den generelle indsats vedrører børn med en alderssvarende sproglig udvikling. Dagtilbuddene er opmærksom på at have sproglige aktiviteter og hvordan den sproglige dimension kan indgå i den overordnede pædagogiske planlægning i hverdagen. Der arbejdes bl.a. med børnenes sproglige udvikling i dagtilbuddenes læreplansarbejde. Fokuseret indsats Den fokuserede indsats vedrører børn med behov for en fokuseret pædagogisk indsats indenfor mindst et sprogområde og/eller børn der i perioder har brug for, at pædagoger tilrettelægger aktiviteter, som tilgodeser deres sproglige udvikling og hvor en mere målrettet indsats kan hjælpe med til, at barnet hurtigere får en alderssvarende sproglig udvikling. Der laves fokuserede aktiviteter, hvor et eller flere børn i en gruppe får en øget opmærksomhed omkring deres sproglige udvikling i de daglige pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddet. Særlig indsats Den særlige indsats vedrører børn med særlige behov for særlig tale pædagogiske indsats indenfor flere sproglige områder. I dagligdagen gøres der en særlig indsats for barnets sproglige udvikling og barnet kan f.eks. få hjælp af en støttepædagog eller en tale/hørepædagog eller i en periode være tilknyttet Sproghuset. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 31. december 2010 Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Generel indsats % Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Fokuseret indsats 6 3 % Særlig indsats 6 3 % Generel indsats 0 0 % Fokuseret indsats 0 0 % Særlig fokuseret 0 0 % indsats 12

13 Heraf sprogvurderede tosprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt 15 timer ugentlig 0 0 % Overgang til skole og fritidstilbud 4 Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud Overgang fra daginstitution til skole/sfo Hørsholm Kommune arbejder i øjeblikket på en ramme/organisering i forhold til børns overgang fra daginstitution til skole/sfo, som vil ligge færdig til børnenes skolestart i Indtil da er det den enkelte daginstitution, som arbejder med børns overgange til skole/sfo. Det skal her nævnes, at flere daginstitutioner afleverer børn til mini-sfo og arbejder mindre med at gøre børnene skoleparate, da denne foregår i mini-sfo erne. I forhold til daginstitutionernes arbejde med børns overgang fra daginstitution til skole/sfo er der mange fælles initiativer på tværs af dagtilbuddene. De fleste daginstitutioner opretter en skolegruppe, som 1-2 gange ugentlig laver skolerelaterede aktiviteter. Herunder arrangeres der: besøg på skoler andre ture ud af huset, f.eks. besøg på museum kolonier daginstitutionsafskedsfest Der arbejdes med: projekter og emner som kan styrke børnenes evne til at fordybe sig, undersøge og lære. Emner kan være solsystemet, mobning, H. C. Andersen, kroppen, dinosaurer mm. Små førskoleopgaver, hvor der arbejdes med tal og bogstaver og hvor børnenes finmotorik styrkes samt børnenes evne til at stille sig op alene foran gruppen og fortælle noget om et emne. De sociale kompetencer herunder det at være en god kammerat, forstå kollektive beskeder og fungere i grupper, løse konflikter, samarbejde og tage hensyn (her bruger mange daginstitutioner materialet trin-for-trin). Selvhjulpenhed 4 Dagtilbudsloven 7 stk

14 Et produkt som kan tages med videre i skolen, såsom bogen På vej De fleste daginstitutioner har endvidere forældresamtale om børnenes skoleparathed, og hvad der skal arbejdes med frem til skolestart. Overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave/integreret institution I 2011 vil der starte et projekt, hvor der skal udarbejdes en fælles Hørsholm ramme/organisering for vuggestuebørn og dagplejebørns overgang til børnehave og integrerede institutioner. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2010 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 8 4,8 % (af samtlige drenge) Piger 2 1,65 % (af samtlige piger) I alt 10 3,5 % (af samtlige børn) Resurser Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne 5 helårsbørn 6 7 Dækningsgrad 8 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) 5 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 6 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 7 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 8 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 14

15 (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje 37 5, årige i daginstitution , til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst , Dagtilbudstyper 9 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Puljeordninger Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 15

16 Økonomi opgjort på årsbasis Bruttodriftsudgifter 10 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Kommunal dagpleje Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver , Kommunale og selvejende ,84 integrerede daginstitutioner Privat dagpleje Private institutioner ,16 Privat pas- 0 12,08 ning/fritvalg- ordning Puljeordninger Pasning af egne børn ,25 10 Samtlige bruttodriftsudgifter inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 16

17 Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Kommunens dagtilbudsstruktur består af 2 kommunale områder (Område Nord og Område Syd), ét selvejende område (Lions børnehuse) samt 8 selvejende institutioner og én puljeinst i- tution samt en børnehave. Område Syd består af de integrerede daginstitutioner: Møllehuset, Mariehøj, Ulvemosehuset, Jægerhuset, Børnehuset Skovvænget og Børnegården Alsvej.. Område Nord består af dagtilbuddene: Dagplejen, Breeltegården, Æblegården og Ådalsparkens vuggestue og børnehave. Lions Børnehuset bestod i 2010 af daginstitutionerne: Lions Opnæsgård, Lions Hørsholm Park og Løvehuset De selvejende daginstitutioner er: Selmers Børnehus, Hørsholm Børnegård, Ahornhuset, U s- serødhave, Usserød vuggestue, Børnehuset i Vallerød, Gyngehesten og Rønnebærhuset. Puljeinstitutionen er: Musik og skovbørnehaven Koglerne. Den private børnehave Margoritten Samlede udgift til søskendetilskud: Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: minimum 8 uger og maksimum 12 mdr. Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 11 opgjort i fuldtidspladser 12 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 14 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. 11 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 12 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 17

18 pr. pædagogisk medarbejder 13 Vuggestue 3,43s 51 timer 12 Børnehave 9,71 57,50 timer 8,2 Integrerede daginstitutioner 4,74 50,18 timer 7,80 Kommunal dagpleje 2,62 46, 80 timer 6 Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 13 Antal pædagogiske medarbejdere inklusive praktikanter (uanset uddannelse) eksklusiv personale ansat med løntilskud. Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. 18

19 Fuldtidstakst 15 for Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 16 opgjort i indeværende år procent af beregningsgrundlaget 17 Dagpleje % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost % % % % % % 0 0 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. 15 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 16 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30 %, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 17 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

20 Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger den 31. dec ,37 52 % 13,28 5 % Personale uden en pædagogisk 110,22 42 % uddannelse 18 Personale med relevant 2 0,78 % diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 0,9 0,35 % Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger 19 Sygefravær i procent 20 19,51 7,69 % 18 Elever tæller som ikke uddannet personale. 19 Fastansat pædagogisk personale inklusive praktikanter (uanset uddannelse) eksklusiv personale ansat med løntilskud. Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling 20 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søndage, ferie og søgnehelligdage. 20

21 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: 31. december 2010 Ledelsens uddannelsesniveau Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Ledere med diplomuddannelse 3 10,35 % eller med mi- nimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang 1 3,45 % med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 25 86,21 % 21 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 21

22 Hørsholm Kommunes indsatser Her beskrives resultaterne af kommunens mål og indsatser samt nye mål og indsatsområder herunder særligt mål og rammeaftalen for Center for Dagtilbud og Skole. DOS mål og rammeaftale (vil blive indskrevet efterfølgende) DOS mål og rammeaftale indeholder mål for hele centrets område, men kvalitetsrapporten beskriver kun de mål, som er relateret til dagtilbudsområdet 1. Økonomiske mål 2. Organisatoriske mål 3. Faglige mål Kvalitetskontraktmål på dagtilbudsområdet 1. kvalitetskontraktmål: Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Hørsholm udvikler en central model for overgangen mellem daginstitution og skole/sfo, som skal sikre sammenhæng, genkendelighed og tryghed i den pædagogiske praksis for børn og forældre i kommunen ved overgangen mellem daginstitution og skole/sfo. Målet er nået, når modellen er implementeret og succeskriterierne for projektet er opfyldt i Veje til målet: Der nedsættes en projektgruppe, der udarbejder modellen Der udarbejdes en implementeringsstrategi herunder en strategi for kompetenceudvikling af personalet i dagtilbud, SFO og skole. 2. kvalitetskontraktmål: Samarbejde om overgangen til børnehave Hørsholm Kommune vil forbedre samarbejdet mellem dagplejen/vuggestuen og børnehaverne/de integrerede institutioner. Samarbejdet skal sikre, at vuggestuerne og dagplejen får en tilba- 22

23 gemelding på deres afleverede børns kompetencer særligt de sociale og sproglige kompetencer samt børnenes selvhjulpenhed. Veje til målet Der nedsættes en projektgruppe, der udarbejder en samarbejdsmodel mellem dagpleje/vuggestue og børnehave/integrerede institutioner. 3. kvalitetskontraktmål Hørsholm Kommune arbejder med projekt Bedre tværfaglig indsats, som skal styrke en tidlig opsporing og indsatsen i forhold til bekymringsbørn som mistrives eller ikke udvikler sig alderssvarende. Grundstenen i projektet er at styrke samarbejdet mellem fagpersonale og forældre. Dette skal ske bl.a. ved, at der etableres en logbog for bekymringsbørn, som forældre, barn og relevante fagpersoner med tilknytning til barnet har adgang til. Målet er nået i 2013, når 80 % af alle bekymringsbørn, som kræver en tværfaglig indsats, har en logbog, som aktivt bruges af alle involverede parter. Veje til målet Børneintra etableres på daginstitutionsområdet, hvor logbogen lægges ud og kan bruges af de fagpesoner, som arbejder med en indsats omkring barnet og barnets forældre Logbogen lægges ud på lærerintra på skoleområdet og kan bruges af de fagpersoner, som arbejder med en indsats omkring barnet og barnets forældre Fagpersoner uddannes i at bruge logbogen og Grønspættebogen 23

24 Områdernes indsatser Område Nord og Område Syd Område Nord og Område Syd opstarter i 2011 et LEAN-forløb, men henblik på at styrke områdeledelse Lions Børnehuse Børn og personale fra Breeltegården og Løvehuset flyttede ind i Solhuset i januar I 2010 har Lions Børnehuse - sammen med personalet fra Breeltegården og Løvehuset - arbejdet med at udvikle en ny klimapædagogik og klimaprofil, som der skal arbejdes med fremadrettet i Solhuset i Klimapædagogikken har fokus på børnenes læring om klimaet i et samspil med husets arkitektur, som giver rig mulighed for et godt indeklima, at lære om klimaet og mulighed for bevægelse samt masser af lys. 24