Fælles del Kvalitetsrapport fra Dagtilbudsområdet for 2011

Transkript

1 Børn og ungesekretariatet Marts /42352 Fælles del Kvalitetsrapport fra Dagtilbudsområdet for 2011 Samlet oversigt: Antal distrikter 20 Antal børnehuse Antal distrikts- institution/ enhedsinstitutionsledere Antal børn 50 inck. 4 dagpleje (enheder med egen leder) 8 distriktsledere 6 institutionsledere 40 Pædagogiske ledere inck. 4 fra dagplejen Børn i institution 0-2 år: år: Børn i dagpleje 665 Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet for år 2011 rap@holb.dk

2 Indhold Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 4 Tema 1. Ledelse... 5 Ledelse... 5 Tema 2 - Ressourcer... 6 Kapacitet... 6 Dagtilbudstyper... 6 Økonomi... 7 Personaleressourcer og åbningstid... 8 Særlige indsatser i specialtilbud... 8 Dagtilbudsstruktur... 9 Takster... 9 Prognose Digital pladsanvisning Tema 3 - Medarbejdere Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Tema 4 Metoder og Processer Rammer for tilsyn i dagtilbuddene Rammer for hygiejnetilsyn i dagtilbuddene Rammer for godkendelse af dagpleje i Holbæk kommune Rammer for Børn der sover i dagtilbud Tema 5 - Brugerresultater Deltagere i den kommunale frokostordning Jf. dagtilbudsloven 16a Brugertilfredshedsundersøgelse: Tema 6 Medarbejderresultater Sygefravær Trivselsundersøgelse Tema 7 Faglige resultater De pædagogiske læreplaner De pædagogiske læreplaner Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Sprogvurderinger Overgang til skole og SFO Skoleudsættelser - Kalenderår: Tema 8 Øvrige nøgleresultater Budgetoverholdelse Holbæk kommune Holbæk kommunes egne indsatser og mål i dagtilbuddene Holbæk Kommunes handleplan og kvalitetsmål Holbæk Kommunes kvalitetsmål for Masterplan

3 Formål Kvalitetsrapporten henvender sig til dagtilbud, administrationen, Udvalget for børn og Byrådet. Den fungerer som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser, skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Kvalitetsrapporten skal imødekomme krav på tre niveauer: Politisk, Bestyrelses - og Børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til det politiske niveau skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan det samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres der med oplysninger om distriktets egne mål og resultater, samt de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater, samt de indsatser som prioriteres. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer første gang i 2012 og herefter hvert andet år i 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, ressourcer, medarbejdere og ledelse. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 at benytte den Kommunale Kvalitetsmodel for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. 3

4 Den Kommunale Kvalitetsmodel KL har i samarbejde med regeringen og 26 kommuner udviklet Den kommunale kvalitetsmodel, til brug for udarbejdelse af kvalitetsrapporterne. Holbæk kommunes kvalitetsrapport for fællesdelen er opbygget efter temaerne i kvalitetsmodellen. Indsatser R esultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 M edarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Kommunens dagtilbud bygger på dagtilbudsloven og Holbæk Kommunes Administrationsgrundlag for Børn og Unge. Dagtilbudsloven 2007, 7, siger, at dagtilbud har til formål at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. at dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. at dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund at dagtilbud, i samarbejde med forældrene, skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 4

5 Tema 1. Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: December 2011 Ledelse Ledelsens uddannelsesniveau 1 Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Ledere med 12 22,22 % diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 22 40,74% Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 20 37,03 % 1 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 5

6 Tema 2 - Ressourcer Dette afsnit fokuserer på de ressourcemæssige rammer for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsning til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddene. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Kapacitet Antal indskrevne 2 helårsbørn 3 4 (Regnskabstal) Dækningsgrad 5 (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje Antal pladser (Budgettal) 0-2 årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige i daginstitution til børnehavetakst Dagtilbudstyper Dagtilbudstyper 6 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud (distriktsinstitutioner) Private institutioner 3 2 Puljeordninger 1 2 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 3 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 4 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 5 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. antal indskrevne helårsbørn 100 antal børn i aldersgruppen 6 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvor der er tilknyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk adskilte huse. 6

7 Økonomi Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgift er 7 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Kommunal dagpleje 74,5 mio. 2,8 mio. 55,7 mio. 665 Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje ingen ingen 243 mio. 12,1 mio Private institutioner 0,3 mio. 8,5 mio. 155 Privat 50 pasning/fritvalgsordning Puljeordninger 20 Pasning af egne børn Ingen tilskud Samlede udgift til søskende tilskud: 6,1 mio. Der gives ikke tilskud til pasning af egne børn i Holbæk kommune 7 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 7

8 Personaleressourcer og åbningstid Personaleressourcer og åbningstid Antal helårsbørn 8 opgjort i fuldtidspladser 9 pr. pædagogisk medarbejder 10 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 11 Integrerede 6,57 52 timer 19 daginstitutioner Kommunal dagpleje 3,39 48 timer 19 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Særlige indsatser i specialtilbud Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 9 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 10 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 11 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 8

9 Dagtilbudsstruktur Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur og ressourcestyring Budgetterne på hele dagtilbudsområdet fastlægges som overordnede rammer, og fordeles efterfølgende til kommunens dagtilbudsdistrikter. Dagtilbudsdistrikterne er organiseret således: 8 distriktsinstitutioner, som har mere end et børnehus 7 børneinstitutioner, som kun rummer en institution 6 afdelinger af enhedsinstitutioner Alle institutionstyper har tilknyttet dagpleje, enten med egen pædagogisk ledelse eller som del af en institution/et børnehus. Fordelingen af budgetrammen sker efter centrale principper. De udmøntede budgetter er á conto, som reguleres to gange årligt og opgøres endeligt i forbindelse med regnskabsårets afslutning. Dagplejebudgetterne reguleres i forhold til antallet af ansatte dagplejere, mens institutionernes budgetter reguleres i forhold til antallet af indskrevne børn. De pædagogiske ledere af børnehusene referer til Distriktslederen. Distriktslederen referer til Chefen for dagtilbudsområdet Takster Fuldtidstakst 12 for indeværende år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 13 opgjort i procent af beregningsgrundlaget 14 Dagpleje % 0-2 årige i integrerede % daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i integrerede % daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost Frokostmåltidet er 100 % forældre finansieret 12 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 13 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 14 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

10 Prognose Børnetallet er generelt faldende, dog har der været indskrevet flere børn i 2011 end forventet. Dette skyldes en tendens til, at muligheden for forlænget barselsorlov ikke udnyttes i samme omfang som tidligere, og at børnene dermed generelt er yngre, når de indskrives i dagtilbud. For at sikre bæredygtighed er der siden 2010 lukket 6 børnehuse, og oprettet grupper for 0-2 årige i en række eksisterende børnehuse. Antallet af dagplejere er ved naturlig afgang eller gennem afskedigelser nedbragt fra 233 i 2010 til 196 i Den nyeste prognose for befolkningsudviklingen frem til 2024, viser et større fald i antallet af 3-5 årige Holbæk Kommune -Udviklingen i antallet af børn 0-5 år jan jan Antal børn i alt år 3-5 år Digital pladsanvisning Opskrivning af børn til en plads i et dagtilbud Opskrivning til daginstitution sker i Holbæk Kommune primært igennem selvbetjeningsløsningen på Holbæk kommunes hjemmeside. Forældre har direkte adgang til at skrive sit barn op til en institutionsplads, udmelde og se hvor barnet står på ventelisten. Her kan forældrene se ansøgninger, søge friplads og meget mere Link til Borgerservice Rammer for fællespasning på lukkedage I Holbæk kommune er lukkedagene oprettet af hensyn til ressourceudnyttelsen. De dage der er lukket, er valgt under hensyntagen til: at det er på dage, hvor børnefremmødet sædvanligvis er under 25 % at de 10 af de 19 dage er placeret i to sammenhængende uger i sommerferien at de øvrige dage placeres i sammenhæng med dage, hvor der i forvejen er lukket i institutionen, f.eks. i forbindelse med helligdage. 10

11 Der tilbydes fællespasning i fire børnehuse, placeret i fire lokalområder. Børnehusene modtager børn fra dagplejen, daginstitutioner og SFO. De fire børnehuse har gode fysiske rammer og pædagogiske muligheder, som tilgodeser alle børn. Se folder om information om lukkedage Tema 3 - Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger ,93 % 32 6,17 % 195 Personale uden en 37,64 % pædagogisk uddannelse 15 Ex. Dagpleje 196 Personale med relevant 17 3,28 % diplomuddannelse Personale, der er i gang med 5 0,96 % relevant diplomuddannelse Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale 518 fuldtidsstillinger 15 Elever tæller som ikke uddannet personale. 11

12 Tema 4 Metoder og Processer Rammer for tilsyn i dagtilbuddene Holbæk Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbuddene beliggende i kommunen. Tilsynet omfatter alle former for dagtilbud. Det vil sige de kommunale, selvejende og private dagtilbud/ pasningsordninger for børn i alderen 0 til 5 år. Forpligtigelsen til at føre tilsyn med dagtilbuddene beskrives i Vejledningen til Dagtilbudsloven kapitel 7. I Holbæk kommune udgør tilsynet både en udviklings- og en myndighedsopgave. Tilsynet retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene, samt på hvilken måde opgaven udføres. Tilsynet skal sikre, at børnene har de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Samtidig skal det sikres, at der arbejdes med læreplaner, børnemiljø samt sprogudvikling. Det effektive tilsyn sker hver dag og hele tiden, af kollegaer, leder, forældre m.fl. Byrådet har vedtaget følgende rammer for tilsyn med dagtilbuddene i Holbæk kommune. Rammer for hygiejnetilsyn i dagtilbuddene Sundhedsplejen gennemfører hygiejnetilsyn i alle kommunale og private dagtilbud. Sundhedsplejen har udarbejdet egne retningslinjer for hygiejne, ud fra anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i udgivelsen hygiejne i daginstitutioner. Hygiejnetilsyn i dagtilbuddene Der er udarbejdet et skema, som den pædagogiske leder skal udfylde. Det er oplæg til Sundhedsplejens besøg. Hygiejne-tilsynsskemaet udfyldes og tilbagesendes elektronisk som forberedelse til det tilsyn, som sundhedsplejerske og kommunallæge vil foretage. Tilsynet tager ca. 2 timer. Der udarbejdes efterfølgende en rapport der sendes til lederen. Rammer for godkendelse af dagpleje i Holbæk kommune I Holbæk kommune er det væsentligt, at ansætte de bedste dagplejere til vores små børn. Når man ønsker at blive ansat som dagplejer, åbner man sit private hjem og lader det offentlige benytte sig af hjemmet som pasningstilbud til små børn mellem 0 og 3 år. Derfor forventer vi at hjemmet bliver indrettet, så det er egnet til pasning, udvikling og læring af op til 5 børn i dagtimerne. Vi forventer, at der gives mulighed for at lege både ude og ind i dagplejen og vi forventer der leves op til lovens krav om sikkerhed for børn i offentlig varetægt. Se retningslinjer for Godkendelse af dagpleje Rammer for Børn der sover i dagtilbud I Vejledningen om børn der sover i dagtilbud fremgår det blandt andet hvad medarbejderne skal være opmærksomme på når de har børn der skal sove ude eller inde. Samtidig fremgår det, at der skal udarbejdes en lokalinstruks i henholdsvis det enkelte dagplejehjem og i børnehusene. Se folder med retningslinjerne, For børn der sover i dagtilbud 12

13 Tema 5 - Brugerresultater Deltagere i den kommunale frokostordning Jf. dagtilbudsloven 16a I efteråret 2010, blev der gennemført en afstemning blandt alle forældre med børn i dagtilbud. Forældrene skulle tage stilling til om de ønskede at fravælge det sunde frokostmåltid. Den overvejende del af forældre fravalget tilbuddet. Der var 15 børnehuse ud af 44 der ønskede at indgå i madordningen, 10 børnehuse får leveret frokostmåltidet fra eksternleverandør, 5 børnehuse har egenproduktion. Madordningen blev indført 1. april 2011 og løber frem til Til efteråret 2012 skal gennemføres en ny afstemning blandt alle forældre med børn i dagtilbud. P.t. forventes at afstemningen vil blive gennemført med nuværende udbyder, Fru Hansens Kælder. Alle køkkener dagtilbuddene blev i 2010 renoveret og klargjort som modtagerkøkken, en samlet udgift på 10. mio. kr. Brugertilfredshedsundersøgelse: Direktionen har besluttet, at der skal gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser mindst én gang i hver byrådsperiode inden for alle kommunens borgerrettede serviceområder. På de store velfærdsområder (dagtilbud, skole/sfo og hjemmepleje) vil der blive gennemført brugertilfredshedsundersøgelser i Holbæk Kommune mindst hvert andet år i tråd med anbefalinger fra Kommunernes Landsforening og Finansministeriet. Der bliver dog ikke gennemført på skole/sfo og dagtilbudsområdet i 2012/2013 på grund af strukturændringerne på områderne. Formålet med at gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser i Holbæk Kommune er, at: få inspiration og viden til den løbende udvikling af kommunens tilbud til brugerne vurdere om de politiske målsætninger i forhold til brugerne bliver efterstræbt og nået bruge resultaterne til at optimere arbejdsgange og services i organisationen sammenligne brugernes kvalitetsoplevelse på tværs af kommunens tilbud inden for samme type tilbud sammenligne brugernes kvalitetsoplevelse i Holbæk Kommune med oplevelsen blandt brugere i andre kommuner - inden for samme type tilbud (fx folkeskolen, dagpasningstilbud og hjemmepleje) Undersøgelserne kan gennemføres enten ved hjælp af spørgeskemaer eller andre metoder til at få viden om brugernes forventning til og oplevelse af kvaliteten af servicetilbud. Resultaterne fra undersøgelserne vil altid være tilgængelige på kommunens hjemmeside. 13

14 Tema 6 Medarbejderresultater Sygefravær Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. Sygefravær i procent 17 fuldtidsstillinger 16 P.t. er det ikke muligt at opgøre Trivselsundersøgelse Nedenstående er uddrag af trivselsundersøgelsen i 2011 i Holbæk kommune, på det samlede område Børn, unge og familier. Resume: Svarprocent på 67,7 %. Antal besvarelser: Udpluk af temaet: Tilfredshed 83 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres job som helhed. Udpluk af temaet: Arbejdsopgaver 82 % er enten helt enige eller enige i, at de er alt i alt tilfredse med deres arbejdsopgaver. 73 % er enten helt enige eller enige i, at de har den nødvendige information til at udfører deres arbejdsopgaver godt. 73 % er enten helt enige eller enige i, at de har en passende indflydelse på deres egen arbejdssituation. Udpluk af temaet: Udviklingsmuligheder 69 % er enten helt enige eller enige i, at de har fået tilstrækkelig oplæring til at varetage deres arbejdsopgaver godt. 86 % er enten helt enige eller enige i, at deres evner og viden bruges godt i deres arbejde 76 % er enten helt enige eller enige i, at de har mulighed for at udvikle sig gennem sine arbejdsopgaver 70 % er enten helt enige eller enige i, at de føler sig godt klædt på til at kunne løse sine arbejdsopgaver. Udpluk af temaet: Arbejdspladsvurdering 66 % har svaret ja til spørgsmålet: Har du i forbindelse med din ansættelse i Holbæk Kommune deltaget i en AVP inden for de sidste tre år? 21 % svarede nej og 13 % svarede ved ikke 61 % svarede ja til spørgsmålet: Er der udarbejdet en handleplan i forbindelse med APV en? 4 % svarede nej og 35 % svarede ved ikke. 16 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 17 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søndage, ferie og søgnehelligdage. 14

15 Tema 7 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status. De pædagogiske læreplaner Her beskrives en fælles opsamling og vurdering af de enkelte distrikters kvalitetsrapporter på baggrund af børnehusenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der vil i beskrivelsen være lagt vægt på resultater og effekter frem for metoder og processer: De pædagogiske læreplaner I Holbæk kommune tilrettelægger dagtilbuddene selv arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Der er frihed til at vælge hvilken metode og hvordan dagtilbuddene arbejder med de 6 temaer. Nogen arbejder med alle 6 temaer over hele året andre arbejder med fokuseret indsats på udvalgte temaer. Temaerne vælges i samråd med bestyrelserne og med udgangspunkt i børnegruppens behov. Der er centralt fra ikke krav om, at dagtilbuddene bruger en specifik læreplansskabelon eller evalueringsmodel, men der er udarbejdet et grundskema som dagtilbuddene opfordres til at benytte, ligesom alle dagtilbud er opfordret til at benytte materialet Tegn til Læring fra Danmarks evalueringsinstitut. Valg af temaer og mål som de enkelte børnehuse skal arbejde med, sker i samarbejde med distriktslederen og de pædagogiske ledere. Beskrivelse af børnehusenes arbejde med de 6 temaer: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer og værdier, fremgår specifikt af kvalitetsrapporterne fra de enkelte børnehuse. I distriktsrapporten er børnehusenes evalueringsresultat og udvikling samlet de enkelte rapporter kan læses på distriktets hjemmeside. I denne rapport er vægten lagt på en fælles beskrivelse af: Evalueringsværktøj Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særligt behov Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Arbejdet med et godt børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde samt en samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 15

16 Måned og årstal for seneste evaluering: 2011 Beskrivelse af evalueringsværktøj Til evaluering af dagtilbuddenes pædagogiske arbejde, anvender børnehusene primært materialet: Tegn på Læring, Evalueringsskemaer fra Danmarks evalueringsinstitut (EVA), SMITTE modellen, billedplancher, fotos, video, praksisfortællinger, barnets bog, dagbøger på stuen, observationer m.m. Centralt fra anbefales at børnehusene benytter materialet Tegn på læring, fra Dansk evalueringsinstitut Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 18 Evaluerings- Der samarbejdes tæt både internt i de enkelte børnehuse, i distriktet og med alle resultat relevante samarbejdspartnere omkring alle former for forebyggelse og støttende indsatser Egen indsats Alle børn skal kunne føle sig set, hørt og inkluderet i institutionens virke og fællesskab, det forudsætter at personalet anerkender forskellighed som en ressource. I dagtilbuddene lægges vægt på at sikre en struktureret og genkendelig hverdag for børnene. Der udarbejdes og arbejdes med individuelle handleplaner for barnet og det sker i samarbejde med forældrene. Der afholdes forældresamtaler efter behov for her at sikre inddragelse og fælles forståelse af børnenes behov og udviklingspotentiale. Børnekonsulentscentret Der foregår et tæt samarbejde, omkring børn med sproglige vanskeligheder, med talehørepædagoger og sprogskole. I samarbejde med ressourcepædagoger fokuseres på det kvalitative løft til personalegruppen omkring enkelte børn og børnegruppen som helhed. Der foregår et tæt og udbytterigt, tværfagligt samarbejde med TUF omkring enkelte børn og familier. Udvikling Certificeringen af børnehusene som Leg og bevægelsesinstitutioner understøtter implementering af sundhedsfremmende foranstaltninger. Medarbejdernes uddannelse i sprogstimulering og sprogvurderingen af det 3 årige barn, øger medarbejdernes opmærksomhed på den tidlige sproglige indsats samt på at italesætte hverdagens handlinger. Implementering af IT, på børneniveau, vil i nogen grad give børn med særlige behov et kompetenceløft. Fortsat medarbejderuddannelse i arbejdet med den anerkendende tilgang og i arbejdet med relations dannelse. 18 Dagtilbudsloven 1 16

17 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat Holbæk kommune har organiseret indsatsen til at varetage opgaven om særlige indsatser for børn i dagtilbud, således at den primære indsats skal ske, i den kontekst som barnet indgår i dagtilbuddet. Alle dagtilbud løfter dagligt en stor opgave omkring børn med særlig behov. Der arbejdes hele tiden med udvikling af inkluderende børnemiljøer, og fællesskaber i dagtilbuddene. I alle dagtilbud, skal det fremgå af den pædagogiske læreplan hvordan børn med særlig behov imødekommes og inkluderes i børnehusets aktiviteter. Der beskrives mange tiltag i arbejdet med de børn der har brug for en særlig opmærksomhed og har særlige behov. Grundlæggende tilrettelægges arbejdet ud fra barnet behov og med sigte på inklusion. Der arbejdes bevidst med at tilrettelægge rummelige læringsmiljøer for at medvirke til at bryde negativ social arv. Blandt andet nævnes, at børnene opdeles i mindre og for dem overskuelige grupper. Børnene har tilknytning til kendte voksne og der tilrettelægges en forudsigelig daglig struktur med aktivitetsplaner. Der lægges vægt på dialogen og forældreinddragelsen i forhold til det enkelte barn, men også i forhold til hele børnegruppen Fra 2007 til 2009, deltog 134 medarbejdere fra 4 lokalområder, i et 2 årigt projekt Inklusion af udsatte børn i eget lokalmiljø. Projektet blev støttet af Familieministeriet med 2.7 mio. kr. De erfaringer de deltagende børnehuse opnåede i projektet danner fortsat fundamentet for at arbejde inkluderende. Beretningen om det gode børneliv kan ses på Inklusion.holbaek.dk Medarbejdere fra 10 børnehuse har gennemført uddannelsen i LP- modellen Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Det er en systemisk tænkning og bygget op omkring systemteorien. Hovedessensen i LP en er at det ikke er barnet der er problemet, men de omgivelser der er omkring barnet der opretholder de problematikker barnet befinder sig i, der så gør at barnet udfordres. Børnekonsulentcenter Personalet i dagtilbuddene har mulighed for at søge konsultativ bistand fra Børnekonsulentcentret samt deltage i de månedlige tværfaglige møder - TUF, der afholdes i distriktet. I TUF møderne deltager: Skoleleder, distriktsleder, sundhedsplejerske, proceskonsulenter fra BKC og en repræsentant fra Familiecentres modtagelse. De er alle faste deltagere i møderne. Formål: At tilføre tværfaglige overvejelser og vurderinger til den egenfaglige afklaring af, hvordan den daglige indsats (overfor barnet) tilrettelægges. At skabe grundlag for fællesfaglig vurdering af, om indsatsen i dagtilbud og skole, 17

18 skal suppleres med undersøgelser og eller indsats fra andre faggrupper for at imødekomme (barnets) behov. At skabe grundlag for vurdering af, hvorvidt (barnets problemer) udfordringerne har en karakter, der nødvendiggør afklaring af, hvorvidt der skal foranstaltes indsats efter servicelovens bestemmelser. Denne ordning har givet en hurtigere og relevant indsats på et tidligere tidspunkt i barnets liv. Hvis der på disse møder vurderes, at der er behov for yderlig hjælp, kan der blandt andet ydes råd og vejledning til personalet i institutionen, af de (16)ressourcepædagoger der er ansat i Børnekonsulentcentret. Hovedvægten i arbejdet med særlige indsatser ligger på arbejdet med inklusion, konsultativ støtte, gruppeindsatser mv. Opgaver der løses af ressourcepædagogerne i samarbejde med personalet i børnehusene. - Udvikling af konkret pædagogisk praksis (forebyggende tiltag med fokus på den pædagogiske kontekst) - Rådgivning og vejledning af forældre og dagtilbud i forhold til enkeltbørn (opgaver modtages via samarbejdsskema via TUF) - Udvidede støtteopgaver (som visiteres centralt) Derudover er der børn der er enkeltintegreret med meget forskelligt timetal Udvikling Børnehusene er opmærksomme på konstant at afprøve nye tilgange til børn med særlig behov, samtidig er det nødvendigt at personalet hele tiden er opmærksomme på, at dagtilbuddenes fysiske og strukturelle rammer løbende ændres og tilpasses den pågældende børnegruppes behov. Det kan være er en udfordring at løfte opgaven, da børnehusenes fysiske rammer inde som ude er meget forskellige men også set i forhold til de tildelte personaleressourcer. Arbejdet med et godt børnemiljø 19 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat En del af børnehusene har gennemført en børnemiljøundersøgelse, andre børnehuse har haft fokus på børnemiljøet i børnehusets læreplan, andre har tilrettelagt aktiviteter i hverdagen hvor børnemiljøet har været i fokus. Knap halvdelen af børnehusene har personale der er uddannet i materialet Fri for mobberi, der understøtter et godt samvær børnene imellem Løbende strukturelle tilpasninger er med til at sikre, at rammen om de daglige aktiviteter tilpasses børnene, årstiden og personaleressourcerne, således at de tilgodeser et godt børnemiljø. 19 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 18

19 Det hvor institutionerne er blevet renoveret, er indeklimaet forbedret væsentligt. Udvikling Det vil være hensigtsmæssigt at alle dagtilbud fremover sikrer at børnemiljøet indarbejdes i de kommende læreplaner, inspireret af DCUM s pjece Børnemiljø og læreplan Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens tilbud Samlet set arbejdes der alle steder, målrettet med de 6 temaer, der arbejdes med stor faglig indsigt og engagement. Men der er forskel på hvordan børnehusene griber opgaven an, da det både er vigtigt at arbejde efter distriktets mål, men også efter personalegruppens egne mål og årsplaner, ligesom der også skal være plads til, at den enkelte pædagog kan bruge egne kompetencer og egen motivation i det pædagogiske arbejde. I de fleste børnehuse udarbejdes der overordnede læreplaner, som efterfølgende nedbrydes til mindre projekter, for på denne måde at sikre, børnegruppen inddrages, udvikles og udfordres ud fra børnenes niveau og kompetence. Børnehusene anvender mange forskellige former for dokumentation af hverdagens daglige aktiviteter. En dokumentation der afspejler børnegruppen og de temaer der arbejdes med. Der lægges stor vægt på at læreplansarbejdet bliver synligt for forældrene i barnets børnehus og for distriktsbestyrelsen der godkender den overordnede læreplan. Der ligger en udfordring i bestyrelsen i forhold til evalueringen af læreplanerne fra de enkelte børnehuse, da der ikke er ensartede evalueringsskemaer. Det fremgår af notater fra de pædagogiske tilsyn, at der er børnehuse, hvor der fremadrettet skal arbejdes målrettet og struktureret, med at få rammesat læreplansarbejdet, at formulere konkrete læringsmål, samt systematisk at dokumentere og evaluere de opstillede mål. Der arbejdes hen imod at læreplanen udover at være mål og rammesættende, også fungerer som basis for personalets egen refleksion og evaluering. Der kan med fordel godt arbejdes med at involveringen af bestyrelsen intensiveres. Der skal være fokus på udnyttelsen af det fælles potentiale der hos den enkelte medarbejder, de enkelte huse og på distriktsniveau. Sigtet er mere målrettet pædagogik i hverdagen samt større bevidsthed om betydningen af struktur og organisering af det pædagogiske arbejde. Det er politisk besluttet, at der skal igangsættes et kompetenceudviklingsforløb med henblik på en generel opkvalificering af børnehusenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. 19

20 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige I det følgende afsnit præsenteres en opsamling af data vedrørende Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 20 Holbæk kommune tilbyder: Holbæk kommune tilbyder sprogvurdering til de 3-årige børn, hvor der, efter pædagogisk overvejelse, formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Tilbuddet er givet som det fremgår: 9 af de 46 børnehuse har gennemført sprogscreening af alle 3 årige børn i 2011, 37 børnehuse har foretaget screeningen på baggrund af en individuel vurdering. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Dagtilbuddene i Holbæk kommune har metodefrihed i forhold til udførelsen af opgaverne. Det betyder at dagtilbuddene tilrettelægger sprogstimuleringen og sprogvurderingerne på en måde, som passer bedst til de børn, der er i det enkelte børnehus. Det er besluttet at alle børnehuse anvender det sprogvurderingsmateriale, som er udsendt af Socialministeriet og som findes på Materiale rettet til børn i 3 års alderen, som formodes at have sproglige vanskeligheder. Materialet indeholder sprogvurderingsskemaer, vejledning til forældre og pædagoger i anvendelsen af sprogvurderingerne, samt konkrete anbefalinger til, hvordan personalet i dagtilbuddene kan følge op på og arbejde videre med konkrete tiltag, der understøtter børnenes sproglige udvikling. Foruden ovenstående, anvendes også sprogstimuleringsmaterialet TRASS, DCUM s sprogkuffert, mini test af de måneders børn, m.m. Sprogvurdering og stimulering Målet er: at finde ud af, om barnet har de sproglige redskaber, det har brug for som 3-årig at give en tidlig støtte til de børn, der har brug for det at skabe gode rammer for deres udvikling at pædagoger hurtigst muligt opdager de børn, der har behov for hjælp til deres sproglige udvikling at sikre, at alle børn har lige muligheder, når de begynder i skole samtidig skal sprogvurderingerne sikre, at personalet i endnu højere grad kan tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov Sprogstimulering af to-sprogede børn: Målet er: At fremme og forbedre to-sprogede børns sproglige udvikling, så de derved lettere kan indgå på det almindelige niveau i folkeskolen. To-sprogede børn udenfor dagtilbud, sprogscreenes i hjemmet, efter materialet " Vis hvad du kan " af en af medarbejderne i Sprog og Integrations teamet. Rammerne er: Gennem målrettede og strukturerede sprogstimulerende aktiviteter, arbejdes der intensivt med barnets sprogudvikling i et af Sprog og Integrations teamets tilbud, fx. 20 Dagtilbudsloven 11 20

21 Sprog Legestuen, Til de to-sprogede børn anvendes materialet, Vis hvad du kan Der tilbydes: Sprogstimulering i sproggrupper Individuel Sprogstimulering Støtte til forældresamtaler Personalemøder Hjemmegående børn Sprogstimulering i samling til vuggestuer og dagplejer Alle to-sprogede børn er blevet screenet i Sprog og integration, som 3 år og 4 måneder og som 5 årig uanset om der var en bekymring eller ej. To-sprogede børn der ikke går i dagtilbud Alle hjemmeboende børn bliver screenet hjemme uanset om der er behov elle ej, alle får tilbud om 15 timeres sprogstimulerende aktiviteter om ugen. Forældrene deltager sammen med børnene. Børnene går gennemsnitligt i tilbuddet i 2 til 3 måneder. Forældrene vælger herefter at indskrive børnene i dagtilbud. Hvordan organiseres sprogvurdering erne? Hvem udfører sprogvurdering erne? Pædagogerne i det enkelte børnehus foretager sammen med de pædagoger der har viden og uddannelse om sprogstimulering, en vurdering af hvilke børn der formodes at have behov for støtte i den sproglige udvikling. Det er pædagogerne der tager kontakt til forældrene og informere dem om sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres i dagtilbuddet. Det er pædagogerne i det enkelte børnehus der udfører sprogvurderingerne og laver handleplaner i samråd med forældrene. Hvis der er tale om en særlig indsats kontaktes talehørepædagogernes team. Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Hvis det er et to-sproget barn, er det en pædagog fra Leg og Sprog der gennemfører sprogscreeningen og i samarbejde med pædagogen på stuen og ved inddragelse af forældrene, varetager den op følgende indsats. Generel indsats Er for børn der har alene behov for en generel sproglig indsats i det daglige, som den blandt andet beskrives i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Fokuseret indsats Indsatsen tilrettelægges, så et barn eller flere i en gruppe får den nødvendige opmærksomhed omkring sproget i de daglige aktiviteter. Pædagogerne er med til at vejlede forældrene om hvordan de kan understøtte barnets sprog i hjemmet. Særlig indsats Som oftest inddrages kommunens tale-hørepædagog. Det er vigtigt forældrene inddrages og deltager aktivt, så barnet oplever udfordringer og støtte både i hjemmet og i daginstitutionen. Samtidig træffes aftale om opfølgning. 21

22 Sprogvurderinger Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 2011 Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens årige børn Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Generel ,4 % indsats Fokuseret ,7 % indsats Særlig indsats ,4 % Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Generel indsats Fokuseret indsats Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig ,8 % Dagtilbudsloven 11 22

23 Overgang til skole og SFO Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgang til skole og SFO. Opsamling af data sker via distrikternes beskrivelse af, hvordan organiseringen og arbejdet med børns overgange til skole og SFO sker i de enkelte børnehuse. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Der har igennem flere år været fokus på overgangen mellem de forskellige dagtilbud og overgangen fra dagtilbud til skole og SFO. For at sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene, skal distrikterne udarbejde en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem distriktsinstitutionen og skolen, en aftale der indeholder en beskrivelse af hvordan overgangen fra institutionen til skolen skal forløbe, samt overvejelser om hvorledes forældrene inddrages i processen. De konkrete aftaler er til gængelig på distrikternes hjemmeside under siden Skift mellem tilbud. Skoleudsættelser - Kalenderår: 2011 Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Skoleudsættelser Antal Procent Drenge (402) 25 6,2 % af antal 6-årige drenge Piger (393) 7 1,78 % af antal 6-årige piger I alt (795) 32 4,02 % af antal 6-årige Dagtilbudsloven 7 stk. 5. Tema 8 Øvrige nøgleresultater Budgetoverholdelse Regnskab 2011 Forbrug Budget Over/underskud Dagplejen 58,7 mio. 58 mio. -0,7 mio. Integrerede institutioner 190,4 mio. 189,4 mio. -1,0 mio. 23

24 Holbæk kommune Holbæk kommunes egne indsatser og mål i dagtilbuddene Opsamling af de fælles styrker og udfordringer som distrikterne peger på Her beskrives de fælles styrker og udfordringer, som distrikterne peger på i de kvalitetsrapporter, der udarbejdes på baggrund af beskrivelser fra de enkelte børnehuse. Nedenstående er udpluk fra de enkelte distriktsrapporter: Helheds vurdering af det faglige niveau (udpluk fra rapporterne) Fagligt niveau: Det vurderes at det faglige niveau har en konstant og positiv udviklingskurve. Medarbejderne medtænker den viden de erhverver sig i gennem uddannelse og projekter og afprøver den løbende i praksis. Der skabes alt i alt gode solide aktiviteter og lærings situationer, i et inkluderende og anerkendende pædagogisk miljø. Personalet er dygtig til at strukturer det pædagogiske arbejde og yde det der forventes, generelt har de en høj ansvarsfølelse for udførelse af deres job Fagligheden styrkes ved samarbejde omkring aktiviteter på tværs af børnehusene b.la. igennem skoleprojekter, DGI, fælles kursusdage m.m. Dagplejen: Der er specifik udtalelse fra et dagpleje distrikt, her nævnes: Der er et højt fagligt niveau hvor der arbejdes med udvikling på såvel voksenplan og børneplan. Arbejdet med læreplaner er hele tiden i gang og læreplanerne er en implementeret del af hverdagen. Forældrene oplever, at aktiviteter og indsatser udføres for børnenes skyld og at det giver stor tryghed ved dagplejen Mere af: Der kan arbejdes mere med dokumentation af det der sker, tænkes og udføres. Det faglige niveau er forholdsvist højt, men potentialet udnyttes ikke i tilstrækkelig grad i husene og i distriktet. Der er behov for løbende vedligeholdelse af det faglige niveau. En skriver der er for få uddannet, men de ansatte vil deres job og ønske om at dygtiggøre sig pædagogisk. Der er i medarbejdergrupperne stor viden der omsættes til praksis. Se endvidere tilsynsrapporterne på Holbæk kommunes hjemmeside Styrker (udpluk fra rapporterne) Det nævnes flere steder at distriktsstrukturen giver mulighed for at tilrettelægge fælles faglig udvikling for hele børnedistriktet, det giver et fælles udgangspunkt, et fælles sprog og et godt kendskab til hinandens arbejdsområder og vilkår. Samtidig er der mulighed for at alle børnehuse i distriktet i fællesskab kan gøre brug af medarbejder med spidskompetencer. Der er skabt faglige netværk på tværs af områder der giver værdi for børn og voksne, ligesom de økonomiske stordriftsfordele gennem solidaritet og brug af personaleressourcer på tværs i distriktet. Styrken i enhedsinstitutionen er, at kunne inkludere alle børn og styrke det enkelte barns individuelle udvikling, ligesom der er fælles pædagogisk retning på tværs af enhederne De fleste fremhæver personalets glæde, engagement, stabilitet, en positiv ånd og lysten til at gå på arbejde som deres styrker. En skriver Vi kan rigtig godt lide hinanden og at arbejde sammen uanset forskellige holdninger. 24

25 Det nævnes også at medarbejderne er udviklingsvillige, faglige dygtige, og tør stille sig kritisk over egen praksis. Udfordringer (udpluk fra rapporterne) Personaleressourcer: Det er en udfordring at opretholde det faglige niveau i forbindelse med kapacitetstilpasning og budget reducering. Det nævnes at normeringen er nået et bekymrende niveau som har konsekvenser direkte i dagligdagen. Der skal hele tiden prioriteres og fravælge arbejdsopgaver på grund af manglende tid og ressourcer. Det nævnes, at det også er en udfordring når personalet er nød til at prioriterer i en opgave hvor børn og forældre med særlig behov skal have tilstrækkelig opmærksomhed. Det er også en udfordring at skabe tid til implementering af det ene tiltag før det næste dukker op. Dagplejen: Der er en række udfordringer i forhold til dagplejen, blandt andet en fortsat prioritering af dagplejen samt synliggørelse af de mulige nicher dagplejen kan varetager f.eks. for tidlig fødte børn og børn der har brug for særlig opmærksomhed. At rekruttere flere børn til dagplejen er ligeledes en udfordring. Faglig viden og inklusion: Mange nævner der fortsat er brug for faglig viden til arbejdet med inklusion og børn og familier med særlig behov Pædagogiske læreplaner: Flere nævner, at udvikling af de pædagogiske læreplaner, blandt andet med fokus på mål og rammesætning, planlægnings- og evalueringsdelen er en udfordring. Det er også en udfordring at: At få afstemt forældrenes krav og forventninger med børnehusets rammer og vilkår At tydeliggøre hvad børnehuset kan tilbyde At bygningerne nogle steder er gamle og nedslidte At der kontinuerligt skal implementeres omstruktureringer, nedskæring, effektivisering. 25

26 Holbæk Kommunes handleplan og kvalitetsmål Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan og kvalitetsmål på følgende områder: Inklusion På vej i skole Pædagogiske læreplaner Implementering af tilsyn Et sundt frokostmåltid Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Inklusion Mål Børn i udsatte situationer og positioner, tilbydes rammer og vilkår der understøtter deres trivsel og udvikling Handlinger Udvikling af et inkluderende pædagogisk miljø via anerkendende og værdsættende almenpædagogisk praksis. Resultater Alle børnehuse lægger stor vægt på arbejdet med inklusion og inddragelse af børn og forældre, der arbejdes bevidst med den anerkendende og motiverende tilgang til alle børn og forældre og på at inddrage og inkludere børnene i fællesskaberne. Indsatsen bygger på et gensidigt samarbejde forældre og personale imellem. Handleplaner for de enkelte børn eller børnegruppen udarbejdes i samarbejde med BKC, TUF og andre relevante samarbejdspartnere. I de fleste børnehuse, tilrettelægges kurser og uddannelse af personalet, således at den faglige viden om inklusion og indsigt i personalets egne ressourcer øges, med henblik på i højere grad at understøtte barnets behov. Der arbejdes løbende med, at tilrettelægge og tilpasse de pædagogiske rammer og aktiviteter, således at udsatte børns behov vurderes og tilrettelægges individuelt. Børnehusene benytter forskellige redskaber og materialer f.eks. nævnes: L.P. uddannelsen til alle medarbejder, kompetenceprofiler af alle børn, fokus på at skabe venskaber, fokuseret indsats på inklusion og tværfagligt samarbejde, Fri for Mobberi, Marte Meo, dynamiske handleplaner, brug af sprogstimuleringsmaterialet Trass m.v. Medarbejdere fra 10 børnehuse har gennemført uddannelsen i LP-modellen, Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. LP en er en systemisk tænkning og bygget op omkring systemteorien. Hovedessensen i LP en er, at det ikke er barnet der er problemet, men omgivelser omkring barnet opretholder de problematikker barnet befinder sig i. Der er flere børnehuse, der nævner at kvaliteten af indsatsen i hverdagen kunne være bedre såfremt der var flere hænder til at løfte opgaven. 26

27 På vej i skole Mål Overordnet hensigt, at flere børn bliver indskolingsparate. Handlinger Gennem de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen Resultater Alle børnehuse arbejder målrettet på at børn bliver parate til skolen. I stort set alle børnehuse, tilrettelægges en hverdag hvor de store børn tages ud af den daglige kontekst to til flere gange om ugen. Fokuspunkterne retter sig både mod barnets selvværd og selvopfattelse, samt på introduktion af læring gennem forskellige former for aktiviteter. Forældrene inddrages tidligt i støtten til barnets overgang fra dagtilbud til skole/sfo. Enkelte børnehuse nævner de har et markant fald i skoleudsættelser set i forhold til tidligere år. Pædagogiske læreplaner Mål Sikre et målrettet lærings og udviklingsmiljø, som understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Handlinger Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som konkrete planer for at gennemføre læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i evaluering af læreplanerne. Resultater Samlet set arbejdes der alle steder, målrettet og med stor faglig indsigt og engagement med de pædagogiske læreplaner. Børnehusene anvender mange forskellige former for dokumentation af hverdagens daglige aktiviteter. En dokumentation der afspejler børnegruppen og de temaer der arbejdes med. Der lægges stor vægt på, at læreplansarbejdet bliver synligt for forældrene i barnets børnehus og for distriktsbestyrelsen der godkender den overordene læreplan. De fleste steder udarbejdes der overordnede læreplaner, som nedbrydes i mindre projekter, dette for at sikre, at der arbejdes med alle temaerne. Bestyrelsen godkender institutionernes overordnede læreplan. Det fremgår af notater fra de pædagogiske tilsyn, at der er steder hvor der fremadrettet skal arbejdes målrettet og struktureret, således at læreplanen udover at være mål og rammesættende, også fungerer som basis for personalets egen refleksion og evaluering. Visse steder skal involveringen af bestyrelsen intensiveres. Det er politisk besluttet, at der skal igangsættes et kompetenceudviklingsforløb med henblik på en generel opkvalificering af børnehusenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. 27