DANMARKS HANDELSFLAADE OG SKIBSFART

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER. RÆKKE 9. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQCES n:>e SERIE TOME 9 LIVRAISON DANMARKS HANDELSFLAADE OG SKIBSFART 95 MARINE MARCHANDE ET NAVIGATION DU DANEMARK 95 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DÉPAHTEMENT DE STATISTIQDE KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 97

2 Publikationer vedrørende Skibsfartsstatistik siden 000. Piiblieations antérieures sur la statistique de la navigation. 900: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.7. 90: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.. 903: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.l7. 906: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.l9. 907: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.. 908: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.5. 90: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.. 9: Statistiske Meddelelser,. Række, 66. Bind, Hæfte 6. 9: Statistiske Meddelelser,. Række, 68. Bind, Hæfte 6. 93: Statistiske Meddelelser,. Række, 69. Bind, Hæfte 6. 9: Statistiske Meddelelser,. Række, 73. Bind, Hæfte. 95: Statistiske Meddelelser,. Række, 76. Bind, Hæfte 5. 96: Statistiske Meddelelser,. Række, 79. Bind, Hæfte. 97: Statistiske Meddelelser,. Række, 80. Bind, Hæfte 6. 98: Statistiske Meddelelser,. Række, 8. Bind, Hæfte. 99: Statistiske Meddelelser,. Række, 87. Bind, Hæfte. 930: Statistiske Meddelelser,. Række, 90. Bind, Hæfte. 93: Statistiske Meddelelser,. Række, 93. Bind, Hæfte. 93: Statistiske Meddelelser,. Række, 9. Bind, Hæfte. 933: Statistiske Meddelelser,. Række, 9. Bind, Hæfte 7. 93: Statistiske Meddelelser,. Række, 99. Bind, Hæfte. 935: Statistiske Meddelelser,.Række, 0. Bind, Hæftet. 936: Statistiske Meddelelser,. Række, 06. Bind, Hæfte. 937: Statistiske Meddelelser,. Række, 07. Bind, Hæfte. 938: Statistiske Meddelelser,. Række, 0. Bind, Hæfte : Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, Hæfte. 90: Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, Hæfte. 9: Statistiske Meddelelser,. Række, 7. Bind, Hæfte. 9: Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, Hæfte. 93: Statistiske Meddelelser,. Række, 3. Bind, Hæfte 5. 9: Statistiske Meddelelser,. Række, 6. Bind, Hæfte.

3 Forord. Avant'propos. Nærværende Hæfte danner en Fortsættelse af den med Aaret 9 paabegyndte aarlige Publikation i Statistiske Meddelelser af Statistiken over Danmarks Handelsflaade og Skibsfart. Hæftet bestaar af tre Afsnit: ) om Handelsflaaden, opgjort efter Skibsregistrene og omfattende alle Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto ved Udgangen af 95. Opgørelserne, der er givet i Tabellerne 3, er foretaget paa tilsvarende Maade som i 93, idet der ikke har kunnet foretages nogen Opgørelse for 9, da Danmarks Skibshste ikke udkom for dette Aar. ) om Skibsfarten paa danske Havne efter Indberetninger fra Toldfltedeme. Indberetningerne er afgivne i Henhold til den i Samling af Cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 9 Nr. indeholdte Instruktion for. Toldregnskabskontorerne, der findes nærmere omtalt i Indledningen til Hæftet om Handelsflaaden og Skibsfarten for 9. I Opgørelsen, som i nærværende Publikation omfatter Tabellerne 9, har man, ligesom i de nærmest foregaaende Publikationer, udeladt den i Publikationen for 938 som Tabel meddelte Oversigt over Skibsfarten med Fordeling saavel efter Afgangs- og Bestemmelseslande som efter Skibenes NationaUteter, medens Opgørelsen iøvrigt er givet i samme Form som tidligere. Summariske Opgørelser af Skibsfarten i hvert enkelt Kvartal og for hele Aaret har været meddelt i Statistiske Efterretninger. 3) om danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter de Indberetninger, som det i Henhold til Lov Nr. 75 af 9. Marts 90 paahviler Rederierne at afgive. For 95 foreligger ikke fuldstændige Oplysninger, da den største Del af Flaaden har været uden for Rederiernes Kontrol det meste af Aaret, hvorfor Tabelafdelingen ligesom i de nærmest foregaaende Aar er udeladt; der er dog i det paagældende Afsnit af Indledningen meddelt nogle summariske Oplysninger. Det statistiske Departement i December 96. EINAR COHN. H. N. SKADE.

4 II Indholdsfortegnelse. Pa«. Table des malieres. Fortegnelse over Lande eller Landsdele m.v Indledning.. Handelsfiaaden. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe 3. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Rederiernes Indberetninger Tabeller. Danmarks Handelsflaade red Udgangen af 95.. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 95; Skibe paa mindst 0 Reg.Tons brutto opgjort efter Art.. Til- og Afgang af Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto i 9 og Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto efter Størrelsesklasser, ved Udg. af 95 Danmarks Skibsfart 95. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe:. Skibsfarten mellem Danmark og et, fordelt efter Afgangs- og Bestemmelseslande Skibsfarten mellem Danmark og et, fordelt efter Skibenes Nationaliteter Skibsfarten paa de enkelte Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet. 95. A. København B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense og Esbjerg C. Øvrige Provinshavne 7. Vareomsætningen i danske Havne, Færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg Samlet Oversigt over Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes. Færgefart ikke medregnet Færgefart i Les Ueuz d'expédition et de destination la nationalité des navires, etc. Introduction.. Marine marchande.. Navigation sur ports danois; na vires danois ou étrangers. 3. Navigation de navires danois sur ports étrangers d'aprés les rapports des armateurs. Tableaux. Marine marchande du Danemark fin 95.. Marine marchande (> 0 tonn. de jange), fin 96, par nature.. Marine marchande: Mouvement 9 et Marine marchande: Classement par tonnage, fin 95. Navigation du Danemark 95. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers:. Navigation sur l'étranger. Entrées et sorties par pays de provenance et de destination Navigation sur l'étranger. Entrées et sorties par nationalité des navires Navigation sur les diverses douanes. Bacs non inclus. 95. A. Copenhague. B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense et Esbjerg. C. Reste des ports de province. 7. Marchandises chargées et déchargées dans les ports danois, bacs non inclus. 000 kg Cabotage du Danemark. Bacs non inclus Trajets des bacs. 96.

5 Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland Øvrige Skandinavien U.S.S.R Estland Letland Lithaaen Danzig Polen Baltiske Havne... Tyskland Storbritannien Irske Fristat Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Bumænien Balkanstaterne... Sydeuropa Amerika Britisk Nordamerika Forenede Stater... Mellemamerika... Vestindien Brasilien Argentina Øvrige sydamerikanske Østkyst Sydamerikas Vestkyst Fortegnelse over Lande eller Landsdele. Lieux exfédition Greenland Féroé Islande Norvége Suéde Finlande reste de la Scandinavie U. R. S. S. Esthonie Lettonie Lithuanie Dantzig Pologne Ports baltiques. Allemagne Grande-Bretagne État-Libre d'irlande Pays-Bas Belgique France. Espagne Portugal Italie Roumanie États Balkaniques Europe du Sud Amérique Amérique du Nord, britannique États-Unis de l'amérique Amérique Centrale Antilles Brésil Argentine reste del'amérique du Sud, c6te orientale Amérique du Sud, cote occidentale et de destination. Afrika Nordafrika Gambiakysten Vestafrikanske Øer (Kanariske Øer, Capverdiske Øer). Øvrige Afrika Asien Vestasien (ved Middelhavet og Sortehavet) Sydvestasien Sydasien Østasien Østen uspec Australien Uangivet Land Andre Lande Øvrige Lande Uden nærm. Angiv. København Provinshavne Østersøen Hvidehavet Nordsøen Kanalen Middelhavet Sortehavet Atlanterhavshavne. Golfhavne Stillehavshavne Stillehavsøeme N = Nord = Nordkyst V = Vest = Vest kyst S = Syd = Sydkyst 0= Øst = II Afrique Afrique du Nord cote de Gambie iles de PAfrique occidentale (iles Ganaries, iles du Cap- Vert) reste de 'Afrique Asie Asie occidentale (sur la Méditerranée et la mer Noire) Asie du Sud-Ouest Asie méridionale Asie orientale r Orient, non spécil. Australie non indiqué autres autres sans indication précise Copenhague ports de province mer Baltique mer Blanche mer du Nord la Manche Méditerranée mer Noire ports de l'atlantique ports du Golfe ports du Pacifique iles du Pacifique N OU c6te septentrionale O OU c. occidentale S OU c. méridionale E OU c. orientale danske Islandske norske svenske finske finlandais russiske estniske lettiske lithauiske baltiske danzigske polske Nationalitet natimauu. danois tyske islandais britiske norv^ hollandske snédois belgiske franske russes spanske esthoniens portugisiske lettons italienske lithnaniens græske baltiques amerikanske dantzikois polonais andre allemands anglais hollandais belges francais espagnols portugais Italiens grecs américains japonais autres

6 II Andre Betegnelser autres termes. I alt total Skibsfart navigation Tilsammen total Rutefart service régulier Heraf ' dont Ålm(indelig) Fart., service ordinaire étranger Færgefart trajets des bacs intérieur Færger bacs Udenlandsk étranger Dampskibe navires k vapeur Fremmed étranger Motorskibe navires å moteur indenlandsk de rintérieur Sejlmotorskibe navires h, voiles a Indenrigsk de l'intérieur mach. auxiliaire Fart navigation Sejlskibe navires k voiles

7 Indledning. Introduction.. Handelsflaaden. Tabelafdelingens Tabel 3findesforskellige Opgørelser vedrørende den danske Handelsflaade. Tabellerne omfatter alle i Henhold til 7 i Lov om Skibes Registrering af. April 89 med Ændringer af. Maj 97 registreringspligtige SMbe, d. v. s. alle danske SMbe paa mindst 0 Reg. T. br. med Undtagelse af Krigs- og Troppetransportskibe. Endviderefindesi en Note til Tabel en summarisk Opgørelse af indregistreret, svømmende Materiel, der ikke kan betegnes som egentlige Skibe. Skibe hjemmehørende paa Færøerne indgaar i Statistiken med Undtagelse af Opgørelsen over Størrelsesfordelingen i Tabel 3, jfr. Bemærkninger ved Tabellerne. Af Fartøjerne under 0 Reg. T. br. er langt den største Del Fiskerfartøjer, for hvilke Fiskeridirektoratet hvert Aar foretager en Opgørelse. Tabellerne er væsentlig udarbejdet paa Grundlag af Danmarks Skibsliste for 96 (Udgangen af 95) og er i Overensstemmelse med Summatallene i Opgørelserne i denne. Det fremgaar af omstaaende Oversigt, hvori Tallene for 95 er uddraget af Tabel, at den danske Handelsflaade ved Aarets Udgang, fraregnet færøske SMbe, omfattede 96 Skibe paa mindst 0 Reg. T. br. med en Bruttotonnage paa 906 Reg. T. br. Den tilsvarende Nettotonnage var Reg. T. nt. Af den samlede Bruttotonnage falder Reg. T. eller 9 pct. paa Dampskibe og Motorskibe uden Sejl, altsaa paa den Del af Flaaden, der udelukkende benytter Maskinkraft som Fremdrivningsmiddel.

8 II Handelsflaaden ved Aarets Udgang. Motor Damp skibe Sejlmotorskibe Sejl skibe uden skibe til Fiskeri- Sejl Andre brug I alt Keg. T.br Reg. T. br Reg. T. br Reg. T. br Reg. T. br Reg. T. br Sejlskibsflaaden med og uden Hjælpemotor, men fraregnet Skibe til Fiskeri, omfatter 6 09 Keg. T. br. eller 5 pct. af den registrerede Tonnage, medens 3 pct. 686 Keg. T. br. falder paa de Sejlmotorskibe til Fiskeribrug, der er over 0 Reg. T. br. Det skal tillige anføres, at den samlede Fiskerflaade ved Udgangen af 96 bestod af ca. 600 Skibe og Baade, hvoraf 6 var over 50 Reg. T., 080 mellem 6 og 60 Keg. T., 3 mellem 5 og 6 Keg. T. og Resten Baade under 6 Reg. T. 766 af Fartøjerne var forsynet med Motor., Damp- og Motorskibstonnagens samlede Størrelse, der i 939 androg Reg. T. br., faldt i de følgende Aar til Reg. T. ved Udgangen af 95. Der foreligger ikke nogen Skibsliste for Udgangen af Aarene 9 og 9, og iøvrigt er Tallene for Handelsflaadens Bevægelse under Krigen behæftet med stor Usikkerhed som Følge af manglende eller forsinkede Oplysninger for den store Del af Flaaden, der under Krigen var uden for Rederiernes Kontrol. Med disse Forbehold fremgaar det af Oversigten, at det indbyrdes Forhold mellem Damp- og Motortonnagen indtil 9 blev forskudt til Fordel for Motorskibene. Fra 9 til 93 har der derimod været stærkest Ned-

9 9 II gang for Motorskibene, men fra 93 til 95 stiger Motorskibene med Tons, medens DampsMbstonnagen viser Nedgang paa omkring Tons.. Herved er Motorskibenes Andel af den samlede maskindrevne Tonnage steget fra 5,5 pct. i 93 til 57,8 pct. i 95. Paa Side 0 er Til- og Afgangen af Damp- og Motorskibe i 9r 5 nærmere belyst paa Grundlag af Uddrag af Tabel. Sejlmotorskibstonnagen viser for Fiskerfartøjer en stadig Stigning i Krigsaarene, og denne er fortsat i 95, medens der for Fragtfartøjer ikke er foregaaet nogen væsentlig Bevægelse. Sejlskibsflaaden er formindsket og er helt uden Betydning. Udover den i Tabel anførte Fordeling af Flaaden efter Anvendelsen skal her ligeledes paa Grundlag af Danmarks Skibsliste gives nedenstaaende Oversigt over danske Tankskibe ved Udgangen af 95. Tankskibe Dampskibe Motorskibe K.T.br. R.T. br. over R.T.br " )> 906 Mindre Skibe Regeringsskibene kan fordeles efter Anvendelsen som vist i efterfølgende Oversigt. Dampskibe Motorskibe Sejlmotorsk. Skibe tilhørende Staten: B.T.br. E.T.br. KT.br. statsbanernes Færger med Skinnespor til Automobiltransport Ruteskibe 793 Postvæsenets Færger (til Overfarter i Limfjorden og ved Fanø) Grønlands Styrelse!) Isbrydere(und. Søfartsmin. ogstatsb.) Sandpumpere og Uddybningsmaskiner (under Statens Vandbygningsvæsen) 7 7 Bugserfartøjer (under do.) 3 96 Andre lait ') Desuden findes Sejlskib paa Keg. T. br. tilhørende Grønlands Styrelse.

10 II 0 - I Tabel findesved Siden af Tallene for Bruttotonnage tillige angivet Nettotonnagen (efter British Kule) for de i Tabellen udskilte Grupper af SMbe. Nettotonnagen benyttes som Grundlag for de fleste offentl^e Afgifter og er derfor ogsaa anvendt ved den Opgørelse af Skibsfarten paa danske Havne, som foretages efter de gennem Toldvæsenet indsendte Anmeldelser, I Hæftet for 96 Side 0* * findes nogle Bemærkninger vedrørende Nettotonnagen, til hvilke der her skal henvises. Af Tabel er uddraget efterfølgende Oversigt, som for Dampog Motorskibenes Vedkommende giver mere detaillerede Oplysninger om den tidligere omtalte TU- og Afgang af Tonnage i 9 5, sammenlignet med de foregaaende Aar. Færøske Skibe er medregnet. Oversigten viser, at Nettonedgangen i 9 5 for Damptonnagen næsten udelukkende skyldes Forlis. Motortonnagen har ogsaa været udsat for betydehg Forhs, men disse er mere end opvejet af det betydelige indenlandske Nybyggeri. Køb fra og Salg til har været af mindre Betydning i 9 5. I Tabel er endvidere anført Værdien af de til- og afgaaede Skibe. Af Tabel 3 fremgaar Skibenes Fordeling efter Størrelse. En Sammenligning med den tilsvarende Tabel for 93 viser, at Formindskelsen Bruttotonnage i 000 Registertons Nybygninger: fra Køb fra Ommaaling m. m Dampskibe , 8,9 3,5, 3,8, )> 0,,,3,9 9,5 3,7 0,3 0,6 0,, Motorskibe uden Sejl ,3 0,8 3, , 0, 0, 0, >, I alt- Tilgang Salg til. Forlis Ophugning o... Ommaaling m.m I alt Afgang 6, 0, 5, 5,3,7 7,5 0,8,3 3, 6,9 0,5 9,7, 9,0 6,0 50,9 0,3,7, 0,,7, 0,7,9 0, 0, 0, 0,5 6, 06,5 0,3, 9,6 36,,0 6,9 0, 97, 7, 5,8 3,7 3,o 97,o,7 36,8 5, 6,5

11 II af DampsMbstonnagen i 9 5 har ramt alle Størrelsesgrupper, men dog væsentligst Lasteskibe paa Reg. T. For Motorskibstonnagen har der været Afgang indenfor Størrelsesgrupperne Reg. T., men stærk Stigning indenfor Grupperne over Tons. Blandt de Data vedrørende Skibene, som er meddelt i Skibsregistrene udover de i det foregaaende omtalte, er Oplysninger angaaende Alder, Byggemateriale og Klassifikationsforhold statistisk behandlet. Resultaterne er gengivet i Tabeller i Danmarks Skibsliste, hvortil man skal henvise. Efter de nugældende Registreringsregler skal Lægtere og andet Materiel uden Fremdrivningsmiddel registreres, forsaavidt Fritagelse ikke er givet. Det antages, at det i Tabel anførte 3 Fartøjer med Reg. T. br. er fuldstændig, forsaavidt angaar søgaaende Pramme og Lægtere, medens mindre Materiel ikke er optaget fuldstændigt. Ifølge de i Tabel ligeledes paa Grundlag af Oplysninger i Danmarks Skibsliste anførte Oplysninger fandtes ved Udgangen af 95 5 færøske Skibe paa mindst 0 Reg. T. br. med tilsammen 7 0 Reg. T. br. Af disse var Dampere med 050 Reg. T., hvoraf Passagerfartøjer, og 3 Motorskibe med 70 Reg. T., som alle er Passagerfartøjer. De øvrige er Sejlmotorskibe eller Sejlskibe uden Motor og er alle Fiskerfartøjer. Ved Udgangen af 938 fandtes 90 færøske Skibe med 99 Reg. T. br.. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe. Statistiken over Skibsfarten paa danske Havne udarbejdes paa Grundlag af Anmeldelser, der indsendes hvert Kvartal fra Toldregnskabskontoreme i de forskellige Tolddistrikter. Der afgives en Anmeldelse for hvert Skibsanløb i dansk Havn, forsaavidt der er foretaget Klarering af Toldvæsenet. Idet man om de nærmere Regler herfor henviser til Skibsfartsstatistiken for 9, skal her kun an-

12 II føres, at Anløb af Fartøjer paa under Reg. Tons netto ikke er medtaget og heller ikke Farten indenfor et Toldsteds eget Distrikt. I Statistiske Efterretninger for 96, Nr. 0, er i nogle meget summariske Tal meddelt en foreløbig Opgørelse af Farten paa Danmark i 95. Da Indberetningerne ikke giver nogen Oplysning om AntaUet af befordrede Passagerer, har Hovedsynspunktet for Udarbejdelsen af Statistiken været Tilvejebringelsen af en Oversigt over Fragtfarten til og fra danske Havne. Foraden den reue Fragtfart har man derfor medtaget blandet Fragt- og Passagertrafik, medens Fartøjer, der udelukkende befordrer Passagerer, som Regel er udeladt. Man har saaledes i de samlede Opgørelser udeladt Anløb i tilfældig Passagerfart (Turistskibe, Lystture o..), endvidere indenlandsk Fart med en hel Del Smaafærger og mindre Dampere, der gør Tjeneste i kortere Overfarter og hovedsagelig befordrer Passagerer, Gods til Smaaøer m. v. Endvidere udelades Skibe i Fjordfart uden Toldkontrol (mellem forskellige Tolddistrikter ved Limfjorden). Derimod er alle Anløb i faste Ruter, bortset fra Smaaoverfarter som de ovenfor nævnte, medtaget uden Hensyn til, om der paa enkelte Rejser muligvis ikke har været medført Gods. Den øvrige Ikke-Fragtfart, som foraden den rene Passagerfart er udeladt af Skibsfartsstatistiken, er mangeartet. Her kan nævnes Fart med Fiskerfartøjer, Stenfiskerfartøjer, Sandpumpere o.., med mindre de gaar i Fragtfart, endvidere Anløb for Havari, Reparation, Modvind, Kul- og Olieforsyning, Proviantering o.., Isbryderfartøjer, Bjergningsfartøjer, Kabelskibe, Bugserfartøjer (medens de bugserede Fartøjer regnes for Sejlskibe) o.fl.a. De Skibsanløb i danske Havne, som i Følge det foregaaende ikke er medregnet i Tabellerne, og om hvilke der foreligger Oplysninger, er omtalt i Slutningen af dette Afsnit af Indledningen. For at fremskaffe den ønskede Oversigt over den rene Fragtfart har man søgt at udskille den blandede Passager- og Fragtfart. Som nævnt foreligger ikke Indberetning om det befordrede Passagerer, men da den blandede Fart næsten udelukkende finder Sted i

13 3 II faste Ruter, og da en Opgørelse af Rutefarten ogsaa i anden Henseende er af Interesse, har man i saa stort Omfang som muligt foretaget en Udskillelse af den faste Rutefart. For de enkelte Havnes Vedkommende er Tallene anført i Tabel 6 i Tabelafdelingen i nærværende Hæfte. Da Færgefarten er af en ganske anden Karakter end den alminde%e Skibsfart og for Danmarks Vedkommende af meget stort Omfang baade mellem danske og udenlandske Havne og mellem danske Havne indbyrdes, er saavel Statsbanernes som private Selskabers Færgeruter udeladt af de almindelige Oversigter og opført særskilt i Tabel 9. Resultaterne af den endelige Aarsopgørelse for 95 over Skibsfarten paa danske Havne er meddelt i Tabelafdelingens Tabeller 9, Tabellerne 5 omfatter Farten mellem Danmark og et, Tabel 6 Farten paa de enkelte Havne, Tabel 7 en Artsfordeling af Godsomsætningen dels paa de enkelte Havne, dels paa samtlige Havne, Tabel 8 den samlede Fart mellem danske Havne indbyrdes og Tabel 9 Færgefarten. De her omtalte Tabeller har været udarbejdet i samme Form siden 93, i hvilket Aar der blev foretaget nogle Ændrmger og Udvidelser af Statistiken. Derimod har man siden 939 udeladt den i Publikationen for 938 som Tabel meddelte Oversigt over Skibsfarten med Fordeling saavel efter Afgangs- og Bestenmielseslande som efter Skibenes NationaUteter. De paagældende Oplysninger foreligger i Manuskript i Departementet. Af Tabellerne 5 er uddraget Oversigterne paa de følgende Sider over Farten mellem Danmark og et. Krigsforholdene foranledigede i 90 en meget stærk Indskrænkning af den samlede Skibsfart mellem Danmark og et. I Forhold hertil er de Bevægelser, der fandt Sted i de følgende Aar til og med 9 ikke af større Betydning, men i Begyndelsen af 95 skær-

14 II pedes de økonomiske og transportmæssige Vanskeligheder som Følge af Krigen. Dette i Forbindelse med Vanskelighederne ved at faa Handelsforbindelserne i Gang efter Tysklands Kapitulation i Maj Maaned medførte, som det ses af nedenstaaende Oversigt, at de fra et indgaaede Skibes Tonnagemængde fra 9 til 95 gik ned fra,6 Mill. Reg. T. til,5 Mill. Reg. T., og at den samlede omsatte Godsmængde gik ned fra 5,5 Mill. Tons til,7 Mill. Tons. Nedgangen i Godsomsætningen har været størst for den udgaaende Fart, hvor indladet Godsmængde er formindsket med 56 pct., medens der for den indgaaende Fart har været et Fald i Godsomsætningen paa 50 pct. Det vil ses, at Færgefarten, som i Oversigten ikke er medregnet i Hovedtallene for Skibsfarten, ogsaa er indskrænket meget stærkt i 95, væsentlig Skibsfarten mellem Danmark og et Indgaaende fra et Udgaaende til et Reg.- Udlosset <iwh«tonnage Gods falm. Fart '! heraf med ladning (Desuden Færgefart f Alm. Fart \ heraf med Ladning ( { i Desuden Færgefart Alm. Fart heraf med Ladning Desuden Færgefart Alm. Fart heraf med Ladning Desuden Færgefart Alm. Fart \ heraf med Ladning [ Desuden Færgefart [Alm. Fart < heraf med Ladning [ Desuden Færgefart f Alm. Fart <! heraf med Ladning (Desuden Færgefart [Alm. Fart <! heraf med Ladning Desaden Færgefart Skibe Ketto Beg.- Indladet Tonnage Gods 000 R. T. 000 Tons ';J

15 5 II paa Grund af, at Trafiken paa Gedser-Warnemiinderuten ophørte i Løbet af Aaret. Med Hensyn til Bevægelserne i de enkelte Kvartaler henvises til de i Statistiske Efterretninger meddelte Kvartalsberetninger. Det indbyrdes Forhold mellem de forskellige Arter af Skibe, maalt ved deres respektive Andel i den samlede Godsomsætning, fremgaar af efterfølgende Oversigt. Godsmængden fra og til et (000) 96 9 Tilsamiuen for Tilsammen for Ind- Ud- Ind-ogUdg. Ind- Ud- Ind-og Udg. gaaende gaaende ^' -gaaende gaaende / ' ^ v I alt pct. I alt pa. Damp- og Motorskibe Sejl- og Sejlmotorskibe Færgefart Tilsammen har Damp-Og Motorskibene befordret 8 pct. af Godset, Sejlog Sejlmotorskibene pct., og med Færgerne er transporteret 6 pct. I Oversigten paa Side 8, som er uddraget af Tabelafdelingens Tabel 5, er vist de forskeluge Nationahteters Deltagelse i Skibsfarten mellem Danmark og et i Aarene 9 5. I Tabellen er anført dels Skibenes Reg. Tonnage i den indgaaende Fart omtrent lig den udgaaende dels ind- og udgaaende Godsmængde sammenlagt; desuden er de enkelte Nationaliteters procentvise Andel beregnet. Det ses, at danske Skibe i 95 har besørget 6 pct. af Godsomsætningen med et mod 66 pct. i 9. Herefter kommer britiske SMbe med 0 pct., svenske med 9 pct. og norske og tyske med hver 8 pct. I omstaaende Oversigt, Side 6 7, som er uddraget af Tabel i Tabelafdelingen, er anført den samlede Skibsforbindelse mellem Danmark og hvert enkelt Land, saavel Skibenes Reg. Tonnage som den befordrede Godsmængde, henholdsvis for indgaaende og for udgaaende. Forbindelsen har før Tysklands Kapitulation i Maj 95

16 II 6 fra Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Østersøen Polen Tyskland Storbritannien Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspecif... Rumænien Øvrige Balkanstater... U.S.S.R., Sortehavet Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordam., Østkyst U. S. A., Østkyst Vestindien, Mellemamer.. U. S. A., Vestkyst Britisk Nordam.,Vestkyst Brasilien Argentina Sydamer., Østkyst iøvrigt Sydamerika, Vestkyst... Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspecificeret Australske Forbund Uangivet Land Skibsfarten mellem Danmark og de enkelte Indgaaet Vægttons 000 Vægttons 000 heraf m.ita- 000 heraf m.ita- Reg. T. med tionens Reg.T. med tionens netto i alt pct. danske egne netto i alt pct. danske egne Skibe Skibe Skibe Skibe pct. pct. pct. pct , , , 3 ' , , , 7 37, , , , , , , , , , , ,3 7 0, 3 00 * «36 7,6 * , , 6 * 7 0, ,8 8,9 86 0, * 3 3 0, 90 * > * 6 6 0,7 00 0, * 5 >) I alt , ,0 77 Anm. Ovenstaaende Tabel omfatter for hvert Land saavel almindelig Fart som Anløb af Mellem- Procenten kan ikke angives.

17 fremmede Lande. Færgefart ikke medregnet. tu Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Østersøen Polen Tyskland Storbritannien Irske Fristat HoUand Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspecif.... U.S.S.R., Sortehavet... Nordafrika Øvrige Afrika Brit. Nordam., Østkyst.. U. S. A., Østkyst Vestindien, Mellemamer.. U. S. A., Vestkyst Brasilien Argentina Sydamer., Østkyst iøvrigt Sydamerika, Vestkyst... Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspecificeret Australske Forbund Uangivet Land 7 II Udgaaet Vægttons 000 Vægttons 000 heraf m.na- 000 heraf m.na- Reg.T. med tionens Reg. T. med tionen netto i alt pct. danske egne netto i alt pct. danske egne Skibe Skibe Skibe Skibe pct. pct. pct. pct. 3 0, , , , , , , , , t> 3 0, 0, , , , , ,8 79 0, , ,7 00 7, * } 0, 6 39 > 99 0, * 3 * )> 00 * )) stationer, se Tabel , ,0 7 - statistiske Meddelelser.. Bække. 9.

18 II 8 Skibsfarten mellem Danmark og et, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Færgefart ikke medregnet. Indgaaet Reg. T. og samlet Godsomsætning (Indgaaet -{- Udgaaet) Eeg.T. netto pa. Godsomsætning 000 Seg. T. 000 Tons pct. netto pa. Oodsomsætning 000 Tons pa. danske islandske >> svenske ' polske 5 tyske ] 56 8 britiske )> hollandske 5 3 franske 3 amerikanske I alt været begrænset til Lande beuggende ved Nord- og Østersøen. Efter dette Tidspunkt aabnedes Forbindelserne tu andre Lande paany. Det ses af Procenttallene, som viser Godsmængdens Fordeling paa de enkelte Lande, at 9,3 pct. af det i 95 indgaaede Gods faldt paa Storbritannien, medens ca. 5 pct. faldt paa Norge, Sverige og Tyskland. Bortset fra U. S. A., med pct., var der i 95 kun ringe Fart paa oversøiske Lande. I den udgaaende Fart gik 3,5 pct. til Norge, 9,8 pct. til Tyskland og 3,3 pct. til Storbritannien. Af Oversigten fremgaar endvidere, hvilken Andel i Godsomsætningen paa hvert enkelt Land der besørges af danske Skibe og af vedkommende Lands egne Skibe. De danske Skibes Andel er som Følge af den kun delvise Overgang til normale Forhold meget væsentlig forskellig baade fra 9 og Førkrigsaarene saavel med Hensyn til Andelen for de enkelte Lande som for den samlede Fart. I Tabelafdelingens Tabeller 6 A C er givet Oversigter over Farten paa de enkelte Tolddistrikter, i detailleret Form for København og de største Provinshavne og mere summarisk for de øvrige Havne,

19 9 II og i Tabel 7 er Godsomsætningen fordelt paa 0 Varegrupper, %eledes for de enkelte Tolddistrikter. Ved SammentæUingen af Tabel 7 fremkommer en hgnende Varegruppering for hele Landet, henholdsvis i udenlandsk og indenlandsk Fart. De nævnte Tabeller 6 og 7 omfatter SMbsforbindelsen med saavel som. I Tabel 8 er givet en samlet Oversigt over Farten mellem danske Havne indbyrdes. Den samlede Godstransport og de forskellige Nationaliteters Andel heraf fremgaar af følgende Oversigt. Indenlandsk Godstransport. Færgefart ikke medregnet. med 95 9 Tons pct. Tons pct. danske Skibe , , fremmede Skibe i alt 736, ,6 heraf norske , 09 svenske 5 0, 30 finske 6 0, tyske 3 76, ,3 houandske , andre 680 Tilsammen ,o ^ Der er i alt transporteret,7 Mill. Tons Gods mellem danske Havne mod 3,i Mill. Tons i 9 og,6 Mill. Tons i 938. Naar Transporterne paa et saaledes er opretholdt under Krigen, skyldes dette blandt andet, at der i denne Fart navnhg befordres indenlandske Varer, hvortil kommer det særhge Forhold, at der i de senere Krigsaar har været foretaget meget omfattende Brunkulstransporter. De fremmede Nationahteters Andel i Kystfarten androg i 95 kun,5 pct. mod,6 pct. i 9 og,8 pct. i 938. I alt transporteredes i 95 med fremmede Skibe 000 Tons, hvoraf tyske Skibe tog langt den største Del, nemug Tons. Færgefarten mellem Danmark og et og mellem Landsdelene indbyrdes er belyst i Tabel 9. Om de foran omtalte Anløb i Ikke-Fragtfart, som ikke er medregnet i Tabellerne, forehgger Indberetning, forsaavidt Skibet har klareret, og paa Grundlag af disse Indberetninger anføres følgende Oversigt for alle Landets Havne. De tilsvarende Tal for 9 er anført til Sammenligning. Oversigten omfatter kun Ankb, som er *

20 II 0 foretaget udelukkende i de anførte Øjemed. Saafremt Skibet tillige har losset eller indladet Gods, indgaar Anløbet i den almindelige Statistik. Klarerede Anløb i Ikke-Fragtfart i 96 og 9. Aarsagen til Anløbet ^^^^ ^^^^ Beg. T. nt. Beg. T, nt. Reparation og Havari Kul- og Olieforsyning Vinddrivere o.l For Ordre Turistfart Andet og uangivet lait Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Rederiernes Indberetninger. I Lighed med tidligere er der ogsaa for Krigsaarene blevet indindhentet Oplysninger om den danske Handelsflaades Fragtfart paa et paa Grundlag af Indberetninger fra Rederne. Da der imidlertid for den sidste Del af 90 og i de følgende Aar ikke har foreligget Oplysninger om de Skibe, der ved Aarets Udgang ikke var under Rederiernes Kontrol, og da Indberetningerne iøvrigt lider under nogen Usikkerhed, er der ikke i det aarlige Hæfte for de paagældende Aar givet de sædvanuge detaillerede tabellariske Oplysninger om Farten. 95 ligger i denne Henseende nærmest paa Linie med Krigsaarene, idet den Del af Flaaden, der havde sejlet for de Allierede, først begyndte at vende tilbage i Aarets sidste Maaneder; i den første Del af Aaret indtil Krigsafslutningen havde iøvrigt de hjemmeværende Skibe næsten ligget stille. Det kan dog meddeles, at Skibe paa mindst 500 Reg. T. br. i Aaret 90 euer i den Del af Aaret, de har været under Rederiernes Kontrol, indtjente 8 Mill. Kr. i Fart paa et, omregnet til Bruttofragt, i 9 99 Mill. Kr., i 9 86 Mill. Kr., i MiD. Kr., i 9 78 Mill. Kr. og i 95 Mill. Kr. For 938 var det tilsvarende Beløb for hele HandeMaaden 77 MiU. Kr. og for MiU. Kr.

21 Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 95. Marine marchande du Banemark, fin 95. Tabeller 3. Tdbleaux 3. Anmærkninger. Opgørelserne over Handelsflaaden angiver Skibenes og Brutto- Registertonnage. I Tabel er endvidere angivet Skibenes Nettotonnage efter British Rule.

22 II Tabel. Danmarks Handelsflaade yed Udgangen af 95; Tableau. Marine marchande (> 0 tonn. Skibenes Art og Anvendelse nature des navires Regeringsskibe^) nav. appart. å l'état Passagerskibe p. service de passagers. Lasteskibe nav. de marchandises Skibe til Bugsering, Bjergning o.. ; Vandbaade eller til a. Havnetjeneste remorqueurs; båt. de sauvetage etc.. Isbrydere vapeurs brise-glace Sandpumpere; Uddybningsmaskiner o.. navires d'approfondissement Kabeludlægningsskibe poseurs de cåbles Fiskerfart., Fangstskibe o.l. nav.pecheurs Lystfartøjer båteaux de plaisance... Klubskibe; Skoleskibe; Logissk. autres I alt total... Færøske Skibe navires des iles Féro'é Tilsammen toial... Dampskibe nav. å vapeur Motorskibe uden Sejl nav. å moteur Eegistertonnage Eegistertonnage tonn. dejauge tonn. de jauge nombre brutto netto nombre brutto netto R. T. R. T. R. T. R. T. bruts nets bruts nets ') Herunder alle Skibe tilhørende Staten, dog ikke Krigs- og Troppetransportskibe. 363 R. T. nt., hvoraf 9 med 3875 R. T. br. og 53 R T. nt. tilhører Staten. Af ikke selv- Tabel. Til- og Afgang af Skibe paa Tableau. Marine marchande: Dampskibe nav. å vapeur Motorskibe uden Sejl nav. å moteur Tilgang augmentation Nybygninger constructions neuves fra et indigénes fra et étrangéres Ikke-Nybygn. fra Udi. navires non neufs de l'étranger Anden Tilgang ^ augmentation, autre. I alt Tilgang augm. totale... nombre 5 R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr nombre 9 R. T. brutto tonn. dejauge bruts 7336 Værdi valeur 000 Kr ') 78 60^) Afgang réduction Salg til et vendus å l'étranger. Forlis; Kondomnation échoués, condam. Ophugget, aftaklet o.. dépecés Anden Afgang') autre réduction I alt Afgang réduction totale ') «) A n m. I Tabel er medregnet færøske Skibe, men ikke Regeringsskibe. Anden Tilgang og Anden Afgang omfatter Ommaaling, Indsættelse af Motor i Sejlskibe, Overuden Sejl og Sejlmotor-Skibe til Fiskeribrug.

23 3 IT Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto opgjort efter Art. Sejlmotorskibe voiliers å mach. auxiliaire Sejlskibe voiliers I alt total Åntal nombre Registertonnage tonn. de jauge brutto R. T. bruts netto R. T. nets Åntal nombre Eegistertonnage tonn. de jauge brutto R. T. bruts netto R. T. nets nombre Registertonnage tonn. de jauge brutto R. T. bruts netto B. T. nets bevægende Lægtere og andet Materiel var ved Udgangen af 95 registreret 3 med 7799 R. T. br. og mindst 0 Reg. Tons brutto i 9 og 95. mouvement 9 et 95. Sejlmotorsk. t. Fiskeribrug voil. å mach. aux., pecheurs nombre R. T. brutto tonn. dejauge bnits Værdi valeur 000 Kr. Andre Sejlmotorskibe autres voil. å mach. auxiliaire nombre R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr. nombre Sejlskibe voiliers R. T. brutto tonn, dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr. nombre I alt total R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr ') 65 6«) f ') tagelse fra og Salg til Regeringen m. m. ^) Delvis anslaaet. ^) Tallene omfatter ogsaa Motorskibe

24 II Tabel 8. Skibe paa mindst 80 R. T. br. efter Størrelsesklasser ved Udg. af 96. Tableau 3. Marine marchande: chssement par tonnage, fin de jauge iruts 60 Reg. T. br I alt total... Motorskibe nav.åmot Reg. T. br over 0000 I alt total... Sejlmotorskibe^) loil. å mach. aux Reg. T. br I alt total... Fassager- Skibe til Reeerinesskibe Lasteskibe særl. Brug* skibe I alt V. service de nav. march. nav. d maget nav. app. total pan. spéeiaux d l'état R.T.br. Anta E.T.br. R.T.br. Anta E.T.br. ll.t.br )> )> Sejlskibe voiliers 0 50 Reg. T. br I alt total... Tilsammen Anm. Færøske Skibe er ikke medtaget i denne Tabel. ) Herunder fremhæves Sejlmotorskibe til Fiskeribrug; paa 0 50 R. T. 78 Skibe med 5 5 R. T br. og paa R. T. Skibe med 97 R. T. br.

25 Danmarks Skibsfart 95. Navigation du Danemark 95. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers. TabeUer 9. Tahleaux 9. Anm.. I efterfølgende Tabeller er Farten mellem Danmark og Monarkiets fjernere Dele opført nnder Farten mellem danske og fremmede Havne. Farten paa Københavns Frihavn er behandlet paa samme Maade som Farten paa enhver anden dansk Havn og ved de særlige Opgørelser for København henregnet til denne Bys Skibsfart. Ved Reg. T. eller R. T. i Overskrifterne forstaas altid: Skibenes Nettoregistertonnage opgjort efter British Rule. Udlosset og indladet Godsmængde er opgjort i Vægttons h. 000 kg. Ånm. til Tabellerne og 6A om kombineret Fart paa et. For Skibe, der under samme Rejse indgaar til Danmark med Gods fra mere end et Land eller udgaar fra Danmark med Ladning til mere end et af de fremmede Lande, bliver Forbindelsen med det fjernest liggende Afgangs- henholdsvis Bestemmelsesland i Statistiken optalt som i almindelig Fart. I Farten paa de mellemliggende Lande udelades og Registertonnage i Opgørelsen over almindelig Fart fra resp. til de paagældende Lande, medens Godsmængden optælles paa sædvanlig Maade. De udeladte Beløb for og Registertonnage er i Tabellerne og 6 A opført særskilt i KoL 3 som Anløb af Mellemstationer«. Kol. (for almindelig Fart) og Kol. 3 angiver tilsammen ved de enkelte Lande let af Skibe (og den tilsvarende Tonnage) i Farten mellem paagældende Land og Danmark. Derimod maa Kol. 3 udelades ved Opgørelsen af den samlede Fart mellem et som Helhed og Danmark; det samlede ind- og udgaaende Rejser (med tilsvarende Registertonnage) fra og til et er angivet alene ved Totalbeløbene for Kol..

26 II 6 Tabel. Skibsfarten mellem Danmark og et, Tableau. Navigation sur Vétranger. Entrées et Indgaaet til Danmark entrées Skibe med Ladning^) navires chargés Indgaaet fra eller udgaaet til entrées de ou sorties å: pour la traduction voir page 5 Almindelig Fart service ordinaire Anløb af Mellemstationer escales dans ports intermédiaires nombre Keg. T. nombre Eeg. T Grønland Færøerne Island Norge Sverige: alm. Fart Færgefart Finland U. S. S.R., Østersøen Polen Tyskland: alm. Fart Færgefart Storbritannien Irske Fristat HoUand Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Rumænien Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordam., Østkyst U. S. A., Østkyst Vestindien, Meksiko, Mellemam U. S. A., Vestkyst Brasilien Argentina Sydamerika, Østkyst iøvrigt.. Vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Østen uspecif Australske Forbund Uangivet Land )> i> I alt, almindelig Fart Heraf Damp- og Motorskibe.. Desuden Færgefart ') Se Anm., Side 5.

27 7 II fordelt efter Afgangs- og Bestemmelseslande. 95. sorties far pays de provenance et de destination. 95. Udgaaet fra Danmark sorties Ledige Skibe navires non opér. Skibe med Ladning^) navires chargés Ledige Skibe navires non opér. nottutre Reg. T. Almindelig Fart service ordinaire Anløb af Mellemstationer escales dans ports intermédiaires Indladet ehargemerd nombre. T. nombre Beg. T. nomltre i. T. 000 kg " > "' iié

28 II 8 løbe-ni I-I Skibenes Nationalitet nationalité des navireg pour la traditetion voir page S Tabel 5. Skibsfarten mellem Danmark og et, Tableau 6. Navigation sur Vétranger. Entrées Skibe med Ladning navires ehargés Samth'ge Skibe tous les navires Ledige Skibe navires non opér. Udlosset nom^e Beg. T. déchargement nomlre Beg. T. Indgaaet til Danmark 000 kg Entrées russiske hollandske > ' Tilsammen, alm. Fart heraf med danske Færger Udgaaet fra Danmark Indladet Sorties ehargement Tilsammen, alm. Fart ^) Om Færgefart se Nationalitetsfordelingen i Tabel

29 9 II fordelt efter Skibenes Nationaliteter. 95. et sorties par nationalité des navires. 95. Damp- og Motorskibe navires å vapeur et å moteur Sejl- og Sejlmotorskibe navires å voile å ou sans mach. aux. Skibe med Ladning navires chargés Eeg. T. Udlosset déehargement 000 kg Ledige Skibe navires non apér. Åntal nombre Eeg. T. Skibe med Ladning navires chargés Åntal nombre Reg. T. Udlosset déehargement 000 kg Ledige Skibe navires non opér. Åntal nombre Eeg. T. S h > D Indladet efiargement Indladet chargement )>

30 II 30 Tabel 6. Skibsfarten paa de enkelte Told- Tdbleau 6. Navigation sur les diverses A. København. Indgaaende Indgaaet til København i alt å Copenhague Indgaaet fra entrées de pour la traduetion voir p. 6 Almindelig Fart terdee ordinaire noml/re Skibe med Ladning^) navires ehargés Eeg. T. Anløb af Mellemstationer eseales dans ports intermédiaires nombre Reg. T. Udlosset déehargement 000 kg Ledige Skibe nav. non opér. nombre Reg. T.. Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Østersøen Polen Tyskland Storbritannien Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Middelhavet, uspec Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordam., Østkyst. U. S. A., Østkyst Vestind., Heks., Mellemam. U. S. A., Vestkyst Britisk Nordam., Vestkyst. Brasilien Argentina Sydamerika.Vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspec Australske Forbund Uang. Land i alt... Indgaaet i alt... heraf Batefart >) Se Anm., Side >) * )> >> )> )> )> )>

31 3 II distrikter. Færgefart ikke medregnet. 95. douanes. Bacs non indus. 95. Fart. A. Copenhague. Entrées. Indgaaet til Toldhavnen au port douanier Indgaaet til Frihavnen au port-franc Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe nav. non opér. Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe nav. non opér. nombre Reg. T. Udlosset déchargement nombre Reg. T. nombre Reg. T. Udlosset déchargement nombre Reg. T. Løbe-] 000 kg 000 kg )> > > );

32 II 3 Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Tableau 6. A. København. Udgaaende Udgaaet fra København i alt de Copenhague Udgaaet til sorties å pour la traduetion voir p. 5 Almindelig Fart service ordinaire Skibe med Ladning^) navires ehargés Anløb af Mellemstationer eseales dans ports intermédiaires Indladet chargement Ledige Skibe nav. non opér. nombre Reg. T. nombre Reg. T. nombre Reg. T. 000 kg Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Østersøen Polen Tyskland Storbritannien Irske Fristat Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Nordafrika U. S. A., Østkyst Vestind., Meks., Mellemam. U. S. A., Vestkyst Brasilien Argentina Sydamerika, Østkyst iøvrigt Vestkyst Sydvestasien Sydasien Østen, uspec Australske Forbund Uang. Land i alt... Udgaaet i alt... lieraf Rutefart ' ! } Se Anm., Side 5.

33 33 II Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet. 95. (suite). Fart. A. Copenhague. Sorties. Udgaaet fra Toldhavnen du port douanier Udgaaet fra Frihavnen du port-franc Åntal nonunre SMbe med Ladning Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe navires chargés nav. non opér. navires chargés nav. non opér. Eeg. T. Indladet ehargement nombre Eeg. T. nombre Eeg. T. Indladet ehargement nombre Eeg. T. Løbe-Nr. 000 kg 000 kg )> > ' statistiske Sieddelelser.. Række. 9.

34 Tolddistrikter douanes Fart fra eller til og navigation de ou å fintérieur et Fétranger Aarhus i alt het&f Rutefart heraf fra eller til: Island Norge Sverige Finland U. S. 8. R., Østersøen. Polen Tyskland Storbritannien Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal øvrige Afrika U.S.A., Østkyst Brasilien Sydasien Østasien Andre Lande II 3 Indgaaet til Tolddistriktet entrées å la douane Skibe med Ladning navires chargés nombrel Reg. T Udlosset déchargem 000 kg >) Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Tableau 6 B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Ledige Skibe nav. non opér. nombre Reg. T Udgaaet fra Tolddistriktet sorties de la douane Skibe med Ladning navires chargés nombre, Reg. T Indladet ehargem. 000 kg Ledige Skibe nav. non opér. nombre Aalborg-Nr.Sundby i alt... heraf Butefart heraf fra eller tu: Færoerne Island Korge Sverige Finland U.S.S.R., Østersøen.. Tyskland Storbritannien Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Nordafrika I !