DANMARKS HANDELSFLAADE OG SKIBSFART

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 6. BIND. HÆFTE COMMDNICATIONS STATISTIQUES 4nie SÉRIE TOME 6 lére LIVRAISON DANMARKS HANDELSFLAADE OG SKIBSFART 944 MARINE MARCHANDE ET NAVIGATION DU DANEMARK 944 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQOE KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 945

2 Publikationer vedrørende Skibsfartsstatistik siden 900. PuhliccUions antérieures sur la statistiqve de la navigation. 900: Statistisk Tabelværk, 5. Række. Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.ll. 903: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.l9. 907: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.. 908: Statistisk Tabelværk, 5 Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.5. 90: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.4. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 66. Bind, Hæfte 6. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 68. Bind, Hæfte 6. 93: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 69. Bind, Hæfte 6. 94: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 73. Bind, Hæfte 4. 95: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 76. Bind, Hæfte 5. 96: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 79. Bind, Hæfte. 97: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 80. Bind, Hæfte 6. 98: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 84. Bind, Hæfte. 99: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 87. Bind, Hæfte. 930: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 90. Bind, Hæfte. 93: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 93. Bind, Hæfte. 93: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 94. Bind, Hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. Række, 94. Bind, Hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. Række, 99. Bind, Hæfte. 935: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 0. Bind, Hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. Række, 06. Bind, Hæfte. 937: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 07. Bind, Hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. Række, 0. Bind, Hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. Række,. Bind, Hæfte. 940: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 4. Bind, Hæfte. 94: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 7. Bind, Hæfte 4. 94: Statistiske Meddelelser, 4. Række,. Bind, Hæfte. 943: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 3. Bind, Hæfte 5.

3 Forord. Avant-propos. Nærværende Hæfte danner en Fortsættelse af den med Aaret 9 paabegyndte aarlige Publikation i Statistiske Meddelelser af Statistiken over Danmarks Handelsflaade og Skibsfart. Hæftet bestaar af tre Afsnit: ) om Handelsflaaden, opgjort efter Skibsregistrene og omfattende alle Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto ved Udgangen af 943, idet der ikke har kunnet foretages nogen Opgørelse for 944, da Danmarks Skibsliste ikke udkom for dette Aar. I Indledningen er paa Grundlag af Meddelelser fra Skibsregistreringskontoret givet nogle foreløbige, summariske Oplysninger om Handelsflaadensf Størrelse i Øjeblikket. ) om Skibsfarten paa danske Havne efter Indberetninger fra Toldstederne. Indberetningerne er afgivne i Henhold til den i Samling af Cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 9 Nr. indeholdte Instruktion for Toldregnskabskontoreme, der findes nærmere omtalt i Indledningen til Hæftet om Handelsflaaden og Skibsfarten for 9. I Opgørelsen, som i nærværende Publikation omfatter Tabellerne 4 9, har man, ligesom i de nærmest foregaaende Publikationer, udeladt den i Publikationen for 938 som Tabel 4 meddelte Oversigt over Skibsfarten med Fordeling saavel efter Afgangs- ^g Bestemmelseslande som efter Skibenes Nationaliteter, medens Opgørelsen iøvrigt er givet i samme Form som tidligere. Summariske Opgørelser af Skibsfarten i hvert enkelt Kvartal og for hele Aaret har været meddelt i Statistiske Efterretninger. 3) om danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter de Indberetninger, som det i Henhold til Lov Nr. 75 af 9. Marts 904 paahviler Rederierne at afgive. For 944 foreligger ikke fuldstændige Oplysninger, da den største Del af Flaaden har været udenfor Rederiernes Kontrol, hvorfor Tabelafdelingen ligesom i de nærmest foregaaende Aar er udeladt; der er dog i det paagældende Afsnit af Indledningen meddelt nogle summariske Oplysninger. Det statistiske Departement i December 945. EINAR COHN. H. N. SKADE.

4 Indholdsfortegnelse. Pag. Table des matiéres. Fortegnelse over Lande eller Landsdele m. V Indledning.. Handelsflaaden. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe 3. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Rederiernes Indberetninger Tabelier. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 943; Skibe paa mindst 0 Reg.Tons brutto opgjort efter Art.. Til- og Afgang af Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto i 94 og Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto efter Størrelsesklasser, ved Udg. af 943 Danmarks Skibsfart 944. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe: 4. Skibsfarten mellem Danmark og et, fordelt efter Afgangs- og Bestemmelseslande Skibsfarten mellem Danmark og et, fordelt efter Skibenes Nationaliteter Skibsfarten paa de enkelte Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet A. København B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense og Esbjerg C. Øvrige Provinshavne 7. Vareomsætningen i danske Havne, Færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg Samlet Oversigt over Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes. Færgefart ikke medregnet Færgefart i Les lieux d'expédition et de destination la nationalité des navires, etc. Introduction. Marine marchande. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers. Navigation de navires danois sur ports étrangers d'aprés les rapports des armateurs. Tableaux. Marine marchande du Danemark fin Marine marchande (> 0 tonn. de jauge), fin 943, par nature.. Marine marchande: Mouvement 94 et Marine marchande: Classement par tonnage, fin 943. Navigation du Danemark 944. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers: 4. Navigation sur l'étranger. Entrées et sorties par pays de provenance et de destination Navigation sur l'étranger. Entrées et sorties par nationalité des navires Navigation sur les diverses douanes. Bacs non inclus A. Copenhague. B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense et Esbjerg. C. Reste des ports de province. 7. Marchandises chargées et déchargées dans les ports danois, bacs non inclus. 000 kg Cabotage du Danemark. Bacs non inclus Trajets des bacs. 944.

5 Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland Øvrige Skandinavien U.S.S.R Estland Letland Lithaaen Danzig Polen Baltiske Havne... Tyskland Storbritannien Irske Fristat Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Rumænien Balkanstaterne Sydeuropa Amerika Britisk Nordamerika Forenede Stater... Mellemamerika... Vestindien Brasilien Argentina Øvrige sydamerikanske Østkyst Vest Sydamerikas kyst Fortegnelse over Lande eller Landsdele. Lieux d'expédihon Groénland Féroe \ Islande Norvége Suéde Finlande reste de la ScantMnavie U. R. S. S. Esthonie Lettonie Litbuanie Dantzig Pologne Ports baltiques Alle m agne Grande-Bretagnu État-Libre d'irlande Pays-Bas Belgique France Espagne Portugal Italie Roumanie États Balkaniques Europe du Sud Amérique Amérique du NDrd, britannique Etats-Unis de TAmérique Amérique Centrale Antilles Brésil Argentine reste del'amériquj du Sud, c6te orientale Amérique du {lud, cote occidentali! et de destination. Afrika Nordafrika Gambiakysten Vestafrikanske Øer (Kanariske Øer, Capverdiske Øer). Øvrige Afrika Asien Vestasien (ved Middelhavet og Sortehavet) Sydvestasien Sydasien Østasien Osten uspec Australien Uangivet Land Andre Lande Øvrige Lande Uden nærm. Angiv. København Provinshavne Østersøen Hvidehavet Nordsøen Kanalen Middelhavet Sortehavet Atlanterhavshavne. Golf havne Stillehavshavne Stillehavsøeme N = Nord = Nordkyst V = Vest = Vest kyst S = Syd = Sydkyst 0 = Øst = Østkyst Afrique Afrique du Nord cote de Gambie iles de 'Afrique occidentale (iles Canaries, iles du Cap- Vert) reste de 'Afrique Asie Asie occidentale (sur la Méditerranée et la mer Noire) Asie du Sud-Ouest Asie méridionale Asie orientale rorient, non spécif. Australie non indiqué autres autres sans indication précise Copenhague ports de province mer Baltique mer Blanche mer du Nord la Manche Méditerranée mer Noire ports de l'atlantique ports du Golfe ports du Pacifique iles du Pacifique N OU cote septentrio nåle O OU c. occidentale S OU c. méridionale E OU c. orientale danske islandske norske svenske finske finlandais russiske estniske lettiske lithauiske baltiske danzigske polske Natior alitet natimalité. danois tyske islandais britiske norvégiens hollandske suédois belgiske franske russes spanske esthoniens portugisiske lettons italienske lithuaniens græske baltiques amerikanske dantzikois polonais andre allemands anglais hollandais belges francais espagnols portugais italiens grecs américains japonais autres

6 Andre Betegnelser autres termes. alt total Skibsfart navigation Tilsammen total Rutefart service régulier Heraf dont Alm(indelig) Fart., service ordinaire étranger Færgefart trajets des bacs intérieur Færger bacs Udenlandsk étranger Dampskibe navires å vapeur Fremmed étranger Motorskibe navires k moteur Indenlandsk de l'intérieur Sejlmotorskibe navires å voiles å Indenrigsk de Tintérieur mach. auxiliaire Fart navigation Sejlskibe navires k voiles

7 Indledning. Introdiiction.. Handelsflaaden. I Tabelafdelingens Tabel 3 findes forskellige Opgørelser vedrørende den danske Handelsflaade i 943. Tabellerne omfatter alle i Henhold til 7 i Lov om Skibes Registrering af. April 89 med Ændringer af 4. Maj 97 registreringspligtige SMbe, d. v. s. alle danske Skibe paa mindst 0 Reg. T. br. med Undtagelse af Krigs- og Troppetransportskibe. Endvidere findes i en Note til Tabel en summarisk Opgørelse af indregistreret, svømmende Materiel, der ikke kan betegnes som egentlige Skibe. Skibe hjemmehørende paa Færøerne indgaar i Statistiken med Undtagelse af Opgørelsen over Størrelsesfordelingen i Tabel 3, jfr. Bemærkninger ved Tabellerne. Af Fartøjerne under 0 Reg. T. br. er langt den største Del Fiskerfartøjer, for hvilke Fiskeridirektoratet hvert Aar foretager en Opgørelse. Tabellerne er væsentlig udarbejdet paa Grundlag af Danmarks Skibsliste for 943 og er i Overensstemmelse med Summatallene i Opgørelserne i denne. Da Skibslisten ikke udkom for 94 har Perioden maattet behandles under eet. Da der ikke foreligger nogen Skibsliste for Udgangen af Aaret 944, og iøvrigt Tallene for Handelsflaadens Bevægelse under Krigen er behæftet med stor Usikkerhed som Følge af manglende Oplysninger fra en stor Del af Flaaden, skal først gives følgende foreløbige, summariske Oplysninger om Handelsflaadens Størrelse i Øjeblikket paa Grundlag af Meddelelser fra Skibsregistreringskontoret.

8 I Ifølge disse Meddelelser kan det anslaas, at den danske Handelsflaade nu bestaar af omkring 070 Fartøjer med en Registertonnage paa knap Brattotons. Heri er ikke medregnet Regeringsskibe, Fiskerfartøjer og færøske Fartøjer, og de foreliggende Oplysninger maa iøvrigt anses for ikke at være helt fuldstændige. Ved Udgangen af 939 var de tilsvarende Tal ca. 300 Skibe og ea Brutto Registertons. I det følgende anføres med Forbehold af den tidligere nævnte Ufuldstændighed de foreliggende detaillerede statistiske Oplysninger om Handelsflaaden ved Udgangen af 943 i samme Form som i den tilsvarende Publikation om Skibsfarten i 943. Handelsflaaden ved Aarets Udgang. Motor- Damp skibe Sejlmotorskibe Sejl skibe uden skibe til Fiskeribrug Sejl Andre I alt Åntal Reg. T. br Reg. T. br Reg. T. br Reg. T. br Reg.T. br Det fremgaar af ovenstaaende Oversigt, hvori Tallene for 943 er uddraget af Tabel, at den danske Handelsflaade ved Aarets Udgang, fraregnet færøske Skibe, omfattede 9 Skibe paa mindst 0 Reg. T. br. med en Bruttotonnage paa Reg. T. br. Den tilsvarende Nettotonnage var Reg. T. nt. Af den samlede Bruttotonnage falder Reg. T. eller 93 pct. paa Dampskibe og Motorskibe uden Sejl, altsaa paa den Del af Flaaden, der udelukkende benytter Maskinkraft som Fremdrivningsmiddel.

9 9 I Sejlskibsflaaden med og uden Hjælpemotor, men fraregnet Skibe til Fiskeri, omfatter Reg. T. br. eller 5 pct. af den registrerede Tonnage, medens pct. 570 Reg. T. br. falder paa de Sejlmotorskibe til Fiskeribrug, der er over 0 Reg. T. br. Det skal tillige anføres, at den samlede Fiskerflaade ved Udgangen af 943 bestod af ca Skibe og Baade, hvoraf 7 var over 50 Reg. T., 895 mellem 5 og 50 Reg. T., 35 meuem 5 og 5 Reg. T. og Resten Baade under 5 Reg. T af Fartøjerne var forsynet med Motor. Damp- og Motorskibstonnagens samlede Størrelse, der i 939 androg Reg. T. br., faldt i de følgende Aar til Reg. T. ved Udgangen af 943. Det indbyrdes Forhold mellem Damp- og Motortonnagen blev indtil 94 forskudt til Fordel for Motorskibene, men fra 94 til 943 har der været stærkest Nedgang for Motorskibene, idet den samlede Nedgang paa Tons fordeler sig med Tons paa Damptonnagen og Tons paa Motortonnagen. Herved er Motorskibenes Andel af den samlede maskindrevne Tonnage faldet fra 54,4 pct. til 5,5 pct. Paa Side er Til- og Afgangen af Damp- og Motorskibe i nærmere belyst paa Grundlag af Uddrag af Tabel. Sejlmotorskibstonnagen viser for Fiskerfartøjer nogen Stigning, men for Fragtfartøjer en lille Nedgang. Sejlskibsflaaden er forøget en Ubetydelighed men er helt uden Betydning. Udover den i Tabel anførte Fordeling af Flaaden efter Anvendelsen skal her ligeledes paa Grundlag af Danmarks Skibsliste gives nedenstaaende Oversigt over danske Tankskibe ved Udgangen af 943. Tankskibe Dampskibe Motorskibe E.T.br. R.T.br. over E. T. br B Mindre Skibe

10 I 0 Kegeringsskibene kan fordeles efter Anvendelsen som vist i efterfølgende Oversigt. Dampskibe Motorskibe Sejlmotorsk. Skibe tilhørende Staten: B.T.br, E.T.br. E.T.br. statsbanernes Færger med Skinnespor til Automobiltransport.. B 90 Ruteskibe 793 Postvæsenets Færger (til Overfarter i Limfjorden og ved Fanø) Grønlands Styrelse ) Isbrydere (und. Søfartsmin. og Statsb.) Sandpumpere og Uddybningsmaskiner (under Statens Vandbygningsvæsen) 7 74 Bugserfartøjer (under do.) 3 96 Andre lait I Tabel findes ved Siden af Tallene for Bruttotonnage tillige angivet Nettotonnagen (efter British Bule) for de i Tabellen udskilte Grupper af SMbe. Nettotonnagen benyttes som Grundlag for de fleste offentlige Afgifter og er derfor ogsaa anvendt ved den Opgørelse af Skibsfarten paa danske Havne, som foretages efter de gennem Toldvæsenet indsendte Anmeldelser. I Hæftet for 96 Side 0* * findes nogle Bemærkninger vedrørende Nettotonnagen, til hvilke der her skal henvises. Af Tabel er uddraget efterfølgende Oversigt, som for Dampog Motorskibenes Vedkommende giver mere detaillerede Oplysninger om den tidligere omtalte Til- og Afgang af Tonnage i 94 43, sammenlignet med de foregaaende Aar. Færøske Skibe er medregnet. Oversigten viser, at Nettonedgangen i baade for Damptonnagen og for Motortonnagen fortrmsvis skyldes Forlis, men der har dog ogsaa været noget Salg til et, ligesom der ogsaa er tilkommet nogle indenlandske Nybygninger. I Tabel er endvidere anført Værdien af de til- og afgaaede Skibe. Af Tabel 3 fremgaar Skibenes Fordeling efter Størrelse, En Sammenligning med den tilsvarende Tabel for 94 viser, at Formindskelsen ') Desuden findes Sejlskib paa 44 Beg. T. br. tilhørende Grønlands Stjnrelse.

11 Bruttotonnage i 000 Registertons Dampskibe Motorskibe uden Sejl fratndfand 8,9 3,5. 3.8,8 0,8 3, ,4 3,3,9 0,4 0,4 Køb fra...,.3,9 9,5 3,4 U 3, 0,3 0,6 0,,4 0,7 I alt Tilgang... 0,4 5,4 5,3 4,7 7,8 0,8 4,3 3,4 5,9 35,5 Salg til. Forlis I alt Afgang.... 9,7,,7,4,5 6, 0,3,4 9,6 0,8 6,0 50,9 40,7,9 0,9 06,5 36,4 4,0 6,9 6,6 0,3 0, 0, 0, 0, i..., 0, 0, 0,5 0, 47, 5,3 43,7 34,0,6,7 36,8 5,4 6,5 6,9 af Dampskibstonnagen i fordeler sig blandt Lasteskibe paa Reg. T. For MotorsMbstonnagen er Afgangen fortrinsvis sket blandt de større SMbe. Blandt de Data vedrørende Skibene, som er meddelt i Skibsregistrene udover de i det foregaaende omtalte, er Oplysninger angaaende Alder, Byggemateriale og Klassifikationsforhold statistisk behandlet. Resultaterne er gengivet i Tabeller i Danmarks Skibsliste, hvortil man skal henvise. Efter de nugældende Registreringsregler skal Lægtere og andet Materiel uden Fremdrivningsmiddel registreres, forsaavidt Fritagelse ikke er givet. Det antages, at den i Tabel anførte Oversigt 35. Fartøjer med 7 84 Reg. T. br. er fuldstændig, forsaavidt angaar søgaaende Pramme og Lægtere, medens mindre Materiel ikke er optaget fuldstændigt. Ifølge de i Tabel ligeledes paa Grundlag af Oplysninger i Danmarks Skibsliste anførte Oplysninger fandtes ved Udgangen af færøske SMbe paa mindst 0 Reg. T. br. med tilsammen 58 Reg. T. br. Af disse var 8 Dampere med Reg. T., hvoraf Passagerfartøjer, og 5 MotorsMbe med 5 Reg. T., hvoraf 4 Passagerfartøjer. De øvrige er SejlmotorsMbe eller Sejlskibe uden Motor og er alle Fiskerfartøjer.

12 I. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe. Statistiken over Skibsfarten paa danske Havne udarbejdes paa Grundlag af Anmeldelser, der indsendes hvert Kvartal fra Toldregnskabskontoreme i de forskellige Tolddistrikter. Der afgives en Anmeldelse for hvert SMbsanløb i dansk Havn, forsaavidt der er foretaget Klarering af Toldvæsenet. Idet man om de nærmere Regler herfor henviser til Skibsfartsstatistiken for 9, skal her kun anføres, at Anløb af Fartøjer paa under 4 Reg. Tons netto ikke er medtaget og heller ikke Farten indenfor et Toldsteds eget Distrikt. I Statistiske Efterretninger for 945, Nr. 4, er i nogle meget summariske Tal meddelt en foreløbig Opgørelse af Farten paa Danmark i 944. Da Indberetningerne ikke giver nogen Oplysning om let af befordrede Passagerer, har Hovedsynspunktet for Udarbejdelsen af Statistiken været Tilvejebringelsen af en Oversigt over Fragtfarten til og fra danske Havne. Foruden den rene Fragtfart har man derfor medtaget blandet Fragt- og Passagertrafik, medens Fartøjer, der udelukkende befordrer Passagerer, som Regel er udeladt. Man har saaledes i de samlede Opgørelser udeladt Anløb i tilfældig Passagerfart (Turistskibe, Lystture o..), endvidere indenlandsk Fart med en hel Del Smaafærger og mindre Dampere, der gør Tjeneste i kortere Overfarter og hovedsagelig befordrer Passagerer, Gods til Smaaøer m. v. Endvidere udelades SMbe i Fjordfart uden Toldkontrol (mellem forskellige Tolddistrikter ved Limfjorden). Derimod er aue Anløb i faste Ruter, bortset fra Smaaoverfarter som de ovenfor nævnte, medtaget uden Hensyn til, om der paa enkelte Rejser muligvis ikke har været medført Gods. Den øvrige Ikke-Fragtfart, som foruden den rene Passagerfart er udeladt af Skibsfartsstatistiken, er mangeartet. Her kan nævnes Fart med Fiskerfartøjer, Stenfiskerfartøjer, Sandpumpere o.., med mindre de gaar i Fragtfart, endvidere Anløb for Havari, Reparation, Modvind, Kul- og Olieforsyning, Proviantering o.., Isbryderfartøjer, Bjergningsfartøjer, Kabelskibe, Bugserfartøjer (medens de bugserede Fartøjer regnes for Sejlskibe) o. fl. a. De Skibsanløb i danske Havne^

13 3 I som i Følge det foregaaende ikke er medregnet i Tabellerne, og om hvilke der foreligger Oplysninger, er omtalt i Slutningen af dette Afsnit af Indledningen. For at fremskaffe den ønskede Oversigt over den rene Fragtfart har man søgt at udskille den blandede Passager- og Fragtfart. Som nævnt foreligger ikke Indberetning om det befordrede Passagerer, men da den blandede Fart næsten udelukkende finder Sted i faste Ruter, og da en Opgørelse af Rutefarten ogsaa i anden Henseende er af Interesse, har man i saa stort Omfang som muligt foretaget en Udskillelse af den faste Rutefart. For de enkelte Havnes Vedkommende er Tallene anført i Tabel 6 i Tabelafdelingen i nærværende Hæfte. Da Færgefarten er af en ganske anden Karakter end den almindelige Skibsfart og for Danmarks Vedkommende af meget stort Omfang baade mellem danske og udenlandske Havne og mellem danske Havne indbyrdes, er saavel Statsbanernes som private Selskabers Færgeruter udeladt af de almindelige Oversigter og opført særskilt i Tabel 9. Resultaterne af den endelige Aarsopgørelse for 944 over Skibsfarten paa danske Havne er meddelt i TabelafdeUngens Tabeller 4 9, Tabellerne 4 5 omfatter Farten mellem Danmark og et, Tabel 6 Farten paa de enkelte Havne, Tabel 7 en Artsfordeling af Godsomsætningen dels paa de enkelte Havne, dels paa samtuge Havne, Tabel 8 den samlede Fart mellem danske Havne indbyrdes og Tabel 9 Færgefarten. De her omtalte Tabeller har været udarbejdet i samme Form siden 93, i hvilket Aar der blev foretaget nogle Ændringer og Udvidelser af Statistiken. Derimod har man siden 939 udeladt den i Pubhkationen for 938 som Tabel 4 meddelte Oversigt over Skibsfarten med Fordeling saavel efter Afgangs- og Bestemmelseslande som efter Skibenes NationaUteter. De paagældende Oplysninger forehgger i Manuskript i Departementet.

14 I 4 Af Tabellerne 4 5 er uddraget Oversigterne paa de følgende Sider over Farten mellem Danmark og et. Krigsforholdene foranledigede i 940 en meget stærk Indskrænkning af den samlede Skibsfart meuem Danmark og et. I Forhold hertil er de Bevægelser, der har fundet Sted i de følgende Aar ikke af større Betydning. Det ses af nedenstaaende Oversigt, at de fra et indgaaede Skibes Tonnagemængde i 944 er gaaet ned fra,8 Mill. Reg. T. til,6 Mill. Reg. T., og den samlede omsatte Godsmængde er gaaet ned fra 6,o Mill. Tons til 5,5 Mill. Tons. Nedgangen i Godsomsætningen falder paa den udgaaende Fart, hvor indladet Godsmængde er formindsket med godt 30 pct., for en væsentlig Del paa Grund af Ophør af en stor ekstraordinær Udskibning af Stenmaterialer, der havde fundet Sted i 943, saaledes at den Skibsfarten mellem Danmark og et f Alm. Fart ^ heraf med Ladning [.Desuden Færgefart [ Alm. Fart ! heraf med Ladning { [ Desuden Færgefart Alm. Fart heraf med Ladning Desuden Færgefart f Alm. Fait heraf med Ladning t Desuden Færgefart Alm. Fart s heraf med Ladning 9 60' V Desuden Færgefart (Alm. Fart s heraf med Ladning (Desuden Færgefart falm. Fart s heraf med Ladning Desuden Færgefart Indgaaende fra et Udgaaende til et Netto Eeg.- Udlosset iube Tonnage Gods ^^^^ 000 B. T. 000 Tons Skibe Netto Reg.- nidladet Tonnage Gods 000 II. T. 000 Tom ,

15 5 I samlede indladede Godsmængde til et var ens i 944 og 94 Den udlossede Godsmængde var af uforandret Størrelse i 944 Det vil ses, at Færgefarten, som i Oversigten ikke er medregnet ; Hovedtallene for Skibsfarten, er indskrænket meget stærkt i 944 Med Hensyn til Bevægelserne i de enkelte Kvartaler henvises til de i Statistiske Efterretninger meddelte Kvartalsberetninger, ligesom der vedrørende hele Aaret er foretaget nogle Sammenligninger med Tiden før Krigen i Statistiske Efterretninger 945 Nr. 4. Det indbyrdes Forhold mellem de forskeuige Arter af SMbe, maalt ved deres respektive Andel i den samlede Godsomsætning, fremgaar af efterfølgende Oversigt. 944 har Damp- og Motorskibene befordret 79 pct. af Godset, Sejl- og Sejlmotorskibene 7 pct., og med Færgerne er transporteret 4 pct. Godsmængden fra og til et (000) Tilsammen for Tilsammen for Ind- Ud- Ind-ogUdg. Ind- Ud- Ind- og Udg. saaende gaaende > ^ gaaende gaaende ' I alt pct. I alt pct. Damp- og Motorskibe Sejl- og Sejlmotorskibe Færgefart Tilsammen I Oversigten paa Side 8, som er uddraget af Tabelafdelingens Tabel 5, er vist de forskellige Nationaliteters Deltagelse i Skibsfarten mellem Danmark og et i Aarene I Tabellen er anført dels Skibenes Reg. Tonnage i den indgaaende Fart omtrent hg den udgaaende dels ind- og udgaaende Godsmængde sammenlagt; desuden er de enkelte Nationahteters procentvise Andel beregnet. Det ses, at danske Skibe i 944 har besørget 66 pct. af Godsomsætningen med et, herefter kommer tyske med 8 pct., norske, svenske og finske med hver fra til 4 pct. I forannævnte Artikel i Statistiske Efterretninger er Mgeledes fore-

16 fra Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Østersøen Estland Letland Danzig Polen Baltiske Havne, uspecif.. Tyskland Storbritannien Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspecif.... Rumænien Øvrige Balkanstater... U.S.S.R., Sortehavet... Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nor dam., Østkyst U. S. A., Østkyst Vestindien, Mellemamer.. U. S. A., Vestkyst Britisk Nordam.,Vestkyst Brasilien Argentina Sydamer., Østkyst iovrigt Sydamerika, Vestkyst... Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspecificeret Australske Forbund Uangivet Land. Skibsfarten mellem Danmark og de enkelte 000 Reg.T netto i alt pct Indgaaet Vægttons 000 Vægttona 4,9,5 4,9 0,3, heraf med danske Skibe pct la, Nationens egne Skibe pct Reg.T. netto t alt pct , 3,9 6,0 0,6 5,0 heraf m.itationens med danske egne Skibe Skibo pct. pct A n m. Ovenstaaende Tabel omfatter for livert Land saavel almindelig Fart som Anløb af Melleir , , , , * «* « , ,0 69

17 ammede Lande. Færgefart ikke medregnet. Udgaaet tu Grønland Færøerne Island Norge, Sverige Finland U.S.S.R., Østersøen Estland Letland Danzig Polen Baltiske Havne, uspecif.. Tyskland Storbritannien Irske Fristat Hofland Belgien Frankrig cipanien Portugal Italien lliiddelhavet, uspecif.... U.S.S.R., Sortehavet... Nordafrika 3vrige Afrika Brit. Nor dam., Østkyst.. r. S. A., Østkyst ^ stindien, Mellemamer.... S. A., Vestkyst Brasilien Argentina Sy damer., Østkyst iøvrigt Sydamerika, Vestkyst... Sydvestasien Sydasien I Østasien Østen, uspecificeret Australske Forbund Uangivet Land 000 Reg.T. netto i alt Vægttons pct. 0,5 33 3, 44,7 7 0, 0,9 heraf med danske Skibe pct.. 7,6 m.nationensl egne Skibe pct Eeg.T. netto i alt pct. 9,4 3,5 4, 0,4 0,3 7, 0, 0, danske Skibe pct Vægttons heraf m.na- med tionen egne Skibe pct stationer, se Tabel , ,0 Statistiske Meddelelser. 4. Hække. 6.

18 I 8 taget Sammenligning mellem danske og udenlandske Skibe i Farten henholdsvis før Krigen og i 944, hvortil henvises. Skibsfarten mellem Danmark og et, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Færgefart ikke medregnet. Indgaaet Beg. T. og samlet Godsomsætning (Indgaaet -\- Udgaaet) Godsomsætning 000 Reg. T. Beg. T. netto 000 Tons pct. netto pct. Godsomsætning 000 Tons pct. danske norske svenske IQO I foranstaaende Oversigt, Side 6 7, som er uddraget af Tabel 4 i Tabelafdelingen, er anført den samlede SMbsforbrndelse mellem Danmark og hvert enkelt Land, saavel Skibenes Reg. Tonnage som den befordrede Godsmængde, henholdsvis for indgaaende og for udgaaende. Forbindelsen har været begrænset til Lande beliggende ved Nord- og Østersøen. Det ses af Procenttallene, som viser den samlede Godsmængdes Fordeling paa de enkelte Lande, at 64,6 pct. af det i 944 indgaaede Gods faldt paa Tyskland, og i den udgaaende Fart gik 7,6 pct. til Tyskland. I den indgaaende Fart kommer Polen paa Andenpladsen med, pct., og den resterende Del falder væsentlig paa Norge, Sverige, Finland og Holland. Af Oversigten fremgaar endvidere, hvilken Andel i Godsomsætningen paa hvert enkelt Land der besørges af danske Skibe og af vedkommende Lands egne Skibe. De danske Skibes samlede Andel er steget i den indgaaende Fart og faldet i den udgaaende siden Tiden før Krigen; denne Forandring skyldes dog ikke nogen større Ændring i Procenten for de enkelte Lande men er væsentlig foranlediget

19 9 I af, at Farten nu fordeler sig anderledes mellem Landene end før Krigen. I Tabelafdehngens TabeDer 6 A C er givet Oversigter over Farten paa de enkelte Tolddistrikter, i detailleret Form for København og de største Provinshavne og mere summarisk for de øvrige Havne, og i Tabel 7 er Godsomsætningen fordelt paa 0 Varegrupper, hgeledes for de enkelte Tolddistrikter. Ved Sammentællingen af Tabel 7 fremkommer en lignende Varegruppering for hele Landet, henholdsvis i udenlandsk og indenlandsk Fart. De nævnte Tabeller 6 og 7 omfatter Skibsforbindelsen med saavel som. I Tabel 8 er givet en samlet Oversigt over Farten mellem danske Havne indbyrdes. Den samlede Godstransport og de forskeuige Nationahteters Andel heraf fremgaar af følgende Oversigt. Der er i alt transporteret 3,i Mill. Tons Gods mellem danske Havne mod 3,5 Mill. Tons i 943. Indenlandsk Godstransport. Færgefart ikke medregnet med Tons pct. Tons pct. danske Skibe , ,5 fremmede Skibe i alt 38890, ,5 heraf norske svenske finske 6 4 0, 80 0, tyske , , houandske 378 0, , andre, Tilsammen loo.o ,o De fremmede NationaUteters Andel i Kystfarten androg i 944,6 pct. mod,5 pct. i 943, 5,3 pct. i 94, 3, pct. i 94,,4 pct. i 940 og,3 pct. i 939. I alt transporteredes i 944 med fremmede Skibe Tons, hvoraf tyske Skibe tog langt den største Del, nemlig Tons. Færgefarten mellem Danmark og et og mellem Landsdelene indbyrdes er belyst i Tabel 9. *

20 I 0 Om de foran omtalte Anløb i Ikke-Fragtfart, som ikke er medregnet i Tabellerne, foreligger Indberetning, forsaavidt Skibet har klareret, og paa Grundlag af disse Indberetninger anføres følgende Oversigt for alle Landets Havne. De tilsvarende Tal for 943 er anført til SammenKgning. Oversigten omfatter kun Anløb, som er foretaget udelukkende i de anførte Øjemed. Saafremt Skibet tillige har losset eller indladet Gods, indgaar Anløbet i den almindelige Statistik. Klarerede Anløb i Ikke-Fragtfart i 944 og 943. Aarsagen tu Anløbet ^^^^ ^^^^ Reg. T. nt. Eeg. T. nt. Reparation Og Havari Kul- og Olieforsyning Vinddrivere o.l For Ordre Turistfart 3 3 Andet og uangivet lait Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Rederiernes Indberetninger. I Lighed med tidligere er der ogsaa for Krigsaarene blevet indindhentet Oplysninger om den danske Handelsflaades Fragtfart paa et paa Grundlag af Indberetninger fra Rederne. Da der imidlertid for den sidste Del af 940 og i de følgende Aar ikke har foreligget Oplysninger om de Skibe, der ved Aarets Udgang ikke var under Rederiernes Kontrol, og da Indberetningerne iøvrigt lider under nogen Usikkerhed, er der ikke i det aarlige Hæfte for de paagældende Aar givet de sædvanlige detaillerede tabellariske Oplysninger om Farten. Det kan dog meddeles, at Skibe paa mindst 500 Reg. T. br. i Aaret 940 eller i den Del af Aaret, de har været under Rederiernes Kontrol, indtjente 8 Mill. Kr. i Fart paa et, omregnet til Bruttofragt, i 94 99Mm. Kr., i Mill. Kr., i Mill. Kr. og i Mill. Kr. For 939 var det tilsvarende Beløb for hele Handelsflaaden 340 Mill. Kr.

21 Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 943. Marine marchande du Danemark, fin 943. Tabeller 3. TaUeaux 3. Anmærkninger. Opgørelserne over Handelsflaaden angiver Skibenes og Brutto- Registertonnage. I Tabel er endvidere angivet Skibenes Nettotonnage efter British Rule

22 Tabel. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 943; Tableau. Marine marchande (> 0 tonn. Skibenes Art og Anvendelse nature des navires Regeringsskibe^) nav. appart. å VÉtat Passagerskibe p. service de passagers. Lasteskibe nav. de marchandises Skibe til Bugsering, Bjergning o..; Vandbaade euer til a. Havnetjeneste remorqueurs; båt. de sauvetage etc.. Isbrydere vapeurs brise-glace Sandpumpere; Uddybningsmaskiner o.. navires d'approfondissement Kabeludlægningsskibe poseurs de cåbles Fiskerfart.,Fangstskibeo.l. nav.pecheurs Lystfartøjer båteaux de plaisance... Klubskibe; Skoleskibe; Logissk. autres alt total... Færøske Skibe navires des iles Féroé Tilsammen total... ') Herunder alle Skibe tilhørende Staten, og 534 R. T. nt. tilhører Staten Dampskibe nav. å vapeur Registertonnage tonn. dejauge brutto R. T. bruts netto R. T. nets MotorsMbe uden Sejl nav. å moteur Registertonnage tonn. de jauge brutto R. T. bruts netto R. T. Tiets I Af ikke selvbevægende Lægtere og andet Materiel var Tabel. Til- og Afgang af Skibe paa Tableau. Marine marchande: Dampskibe nav. å vapeur Motorskibe uden Sejl nav. å moteur Tilgang augmentation Nybygninger construetions neuves fra et indigénes fra et étrangéres Ikke-Nybygn. fra Udi. navires non neufs de Vétranger Anden Tilgang^) augmentation, autre. I alt Tilgang augm. totale... Afgang réduction Salg til et vendus å Vétranger. Forlis; Kondemnation échoués, condam. Ophugget; aftaklet o.l. dépecés Anden Afgang^) autre réduction I alt Afgang réduction totale... R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr. R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr Anm. I Tabel er medregnet færøske Skibe, men ikke Regeringsskibe. Anden Tilgang og Anden Afgang omfatter Ommaaling, Indsættelse af Motor i Sejlskibe, Over- Skibe til Fiskeribrug.

23 Skibe paa mindst 0 Beg. Tons brutto opgjort efter Art. de jauge) fin 943, par nature. Sejlmotorskibe Sejlskib e I alt voiliers å mach. auxuiaire voiliers total Registertonnage Registertonnage Registertonnage tonn. de jauge tonn. de jauge. tonn. de jauge brutto netto brutto netto brutto netto R. T. bruts R. T. nets R. T. bruts E. T. nets R. T. bruts B. T. nets ved Udgangen af 943 registreret 35 med 784 R. T. br. og 395 R. T. nt., hvoraf 9 med 3875 R. T. br. mindst 0 Reg. Tons brutto i 94 og 943. mouvement 94 et 943. Sejlmotorsk. t. Fiskeribrug vou. å mach. auæ., pécheurs R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi Valeur 000 Kr. Andre Sejlmotorskibe autres voil. å mach. auxiliaire R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr. Sejlskibe voiliers R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr. I alt total R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr r) ^) tagelse fra og Salg til Regeringen m. m. «) Tallene omfatter ogsaa Motorskibe uden Sejl og Sejlmotor-

24 Tabel 8. Skibe paa mindst 0 R. T. br. efter Sterrelsesklasser ved Udg. af 943. Tableau 3. Marine marchande: classement par tonnage, fin 943. Reg. T. br. = tonneaux de jauge bruts Dampskibe nav. å vap Reg. T. br I alt total... skibe p. service de post Lasteskibe nav. march Skibe til særl. Brug')] nav. å mages spéeiaux E.T.br. ULntal R.T.br. E.T.br. R.T.br. B,.T.br Regeringsskibe nav. app. d l'état lait total Motorskibe nav. å mot Reg. T. br over 0000 alt total Sejlmotorskibe^) voil. å mach. aux Reg. T. br I alt total Sejlskibe voiliers 0 60 Reg. T. br I alt total... Tilsammen Anm. Færøske Skibe er ikke medtaget i denne Tabel. ) Herunder fremhæves Sejlmotorskibe til Fiskeribrug: paa 0-50 R. T. 655 Skibe med 678 R. T br. og paa R. T. 4 Skibe med 89 R. T. br. 9

25 Danmarks Skibsfart 944 Navigation du Danmark 944. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers. Tabeller 4 9. TaUeaux 4 9. Anm.. I efterfølgende Tabeller er Farten mellem Danmark og Monarkiets fjernere Dele opført under Farten mellem danske og fremmede Havne. Farten paa Københavns Frihavn er behandlet paa samme Maade som Farten paa enhver anden dansk Havn og ved de særlige Opgørelser for København henregnet til denne Bys Skibsfart. Ved Reg. T. eller R. T. i Overskrifterne forstaaa altid: Skibenes Nettoregistertonnage opgjort efter British Rule. Udlosset og indladet Godsmængde er opgjort i Vægttons h 000 kg. Anm. til Tabellerne 4 og 6A om kombineret Fart paa et. For Skibe, der under samme Rejse indgaar til Danmark med Gods fra mere end et Land eller udgaar fra Danmark med Ladning til mere end et af de fremmede Lande, bliver Forbindelsen med det fjernest liggende Afgangs- henholdsvis Bestemmelsesland i Statistiken optalt som i almindelig Fart. I Farten paa de mellemliggende Lande udelades og Registertonnage i Opgørelsen over almindelig Fart fra resp. til de paagældende Lande, medens Godsmængden optælles paa sædvanlig Maade. De udeladte Beløb for og Registertonnage er i Tabellerne 4 og 6 A opført særskilt i Kol. 3 4 som Anløb af Mellemstationer«. Kol, (for almindelig Fart) og Kol. 3 4 angiver tilsammen ved de enkelte Lande let af Skibe (og den tilsvarende Tonnage) i Farten mellem paagældende Land og Danmark. Derimod maa Kol. 3 4 udelades ved Opgørelsen af den samlede Fart mellem et som Helhed og Danmark; det samlede ind- og udgaaende Rejser (med tilsvarende Registertonnage) fra og til et er angivet alene ved Totalbeløbene for Kol..

26 Tabel 4. Skibsfarten mellem Danmark og et, Tableau 4. Navigation sur l'étranger. Entrées et Indgaaet til Danmark entrées Indgaaet fra eller udgaaet til entrées de ou sorties å: pour la tradtiction voir page 5 Skibe med Ladning^) navires chargés Almindelig Fart service ordinaire Anløb af Mellemstationer eseales dam ports intermédiaires Reg. T. Reg. T Grønland Færøerne Island Norge Sverige: alm. Fart Færgefart Finland U. S. S.R., Østersøen Polen Baltiske Havne, uspecif Tyskland: alm. Fart Færgefart Storbritannien Irske Fristat HoUand Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspecif Rumænien Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nor dam., Østkyst U. S. A., Østkyst Vestindien, Meksiko, Mellemam. U. S. A., Vestkyst Brasilien Argentina Sydamerika, Østkyst iøvrigt... Vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Østen uspecif Australske Forbund Uangivet Land I alt, almindelig Fart.. Heraf Damp- og Motorskibe... Desuden Færgefart ) Se Anm., Side 5.

27 fordelt efter Afgangs- og Bestemmelseslande sorties par pays de provenance et de destinaiion Udgaaet fra Danmark sorties Ledige Skibe navires non opér. Skibe med Ladning*) navires chargés Ledige Skibe navires non opér. Eeg. T. Almindelig Fart service ordinaire Anløb af Mellemstationer eseales dans ports inlermédiaires Indladet ehargement Reg. T. Beg. T. Reg. T. 000 kg 3,> > "io " ,) 3,) 4 )> > > )> ' )>

28 Tabel 5. Skibsfarten mellem Danmark og et, Tableau 5. Navigation sur Vétranger. Entrées Skibenes Nationalitet nationalué des navires pour la traduetion voir page S Indgaaet til Danmark Entrées danske islandske norske svenske finske russiske polske tyske britiske hollandske belgiske italienske andre fremmede i alt Tilsammen, alm. Fart.. Desuden jfærgefart*) heraf med danske Færger.,.. Skibe med Ladning navires ehargés ttombre Beg. T. Samtlige Skibe tous les navires Udlosset déchargement 000 kg Ledige Skibe navires non opér. nornbre Beg. T TJdgaaet fra Danmark Sorties danske islandske... norske svenske... finske russiske polske tyske, hollandske., belgiske italienske.., amerikanske. andre fremmede i alt Tilsammen, alm. Fart Desuden Færgefart^) heraf med danske Færger., Indladet chargement > D Om Færgefart se Nationalitetsfordelingen i Tabel 9.

29 fordelt efter Skibenes Nationaliteter et sorties par nationalité des navires Damp- og Motorskibe navires å vapeur et å moteur Skibe med Ladning navires chargés Eeg. T. Ledige Skibe navires non opér. Udlosset déchargemenl\ Beg. T. 000 kg Sejl- og Sejlraotorskibe navires å voile å ou sans mach. aux. SMbe med Ladning navires chargés rumbre Eeg. T. Udlosset déehargement 000 kg Ledige Skibe navires non opér o D Indladet Indladet ehargement ehargement Q O

30 Tabel 6. Skibsfarten paa de enkelte Told- Tableau 6. Navigation sur les diverses A. København. Indgaaende Indgaaet til København i alt å Copenhague Indgaaet fra entrées de pour la traduction voir p. 6. Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Østersøen Polen Baltiske Havne, nspec Tyskland Storbritannien Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Middelhavet, uspec Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordam., Østkyst. U. S. A., Østkyst Vestind., Meks., Mellemam. U. S. A., Vestkyst Britisk Nordam., Vestkyst. Brasilien Argentina Sydamerika.Vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspec Uang. Land i alt... Indgaaet i alt... heraf Rutefart >) Se Anm., Side 6. Ahnhidelig Fart service ordinaire 679 Skibe med Ladning^) navires ehargés Reg. T. Anløb af Mellemstationer escales dans ports iruermédiaires 6546 Reg. T. Udlosset déehargement 000 kg Ledige Skibe nav. non opér. Reg. T > )> )> )> >

31 distrikter. Færgefart ikke medregnet douanes. Bacs non indus Fart. A. Gofenhague. Entrées. Indgaaet til Toldhavnen au fori douanier Indgaaet til Frihavnen au port-franc Skibe med Ladning navires chargés Ledige SMbe nav. non opér. Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe nav. non opér. Reg. T. Udlosset déehargement\ Reg. T. Reg. T. Udlosset déchargement Reg. T. 000 kg 000 kg )>

32 Tabel 6 (fortbat). Skibsfarten paa de enkelte Tableau 6. A. København. Udgaaende Udgaaet fra København i alt de Coyenhague Udgaaet til sorties å pour la traduehon voir p. 6 Almindelig Fart Bervice ordinaire Skibe med Ladning^) navires chargés Eeg. T. Anløb af Mellemstationer eseales dans ports intermédiaires Eeg. T. Indladet ehargement 000 kg Ledige Skibe nav. non opér. Reg. T. Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U-S.S.R., Østersøen Polen Baltiske Havne, ospec Tyskland Storbritannien Irske Fristat Holland Belgien Frankrig Italien Nordafrika U. S. A., Østkyst U. S. A., Vestkyst Brasilien Argentina Sy damerika, Østkyst iøvrigt Vestkyst Sydvestasien Østen, uspec Australske Forbund Uang. Land i alt... Udgaaet i alt... heiaf Batefart > >> * ) Se Anm.,Side 6.

33 Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (tuue). Fart. A. Copenhague. Sorties. Udgaaet fra Toldhavnen du port douanier Skibe med Ladning navires ehargés Beg. T. Indladet chargement Ledige Skibe nav. non opér. nom&re Reg. T. Udgaaet fra Frihavnen du porufrane Skibe med Ladning navires ehargés Eeg. T. Indladet ejutrgemetd Ledige Skibe nav. non opér. notrare a^. T. ti ea S 000 kg 000 kg )> statistiske Meddelelser. 4. Række. 6.

34 Tolddistrikter douanes Fart fra eller til og navigation de ou å Vintérieur et Vétranger Aarhus i alt heraf Rutefart heraf fra eller til: Island Koige Sverige Finland U. S. S. B., Østersøen., Polen Tyskland Storbritannien Holland Belgien Øvrige Afrika U.8.A., Østkyst Brasilien Argentina Sydamerika, Vestkyst.. Sydvestasien Sydasien Østasien Andre Lande Indgaaet til Tolddistriktet entrées å la douane Skibe med Ladning navires chargés Reg. T Udlosset déehargem. 000 kg Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Tableau 6 B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Ledige Skibe mv. non opér. Reg. T Udgaaet fra Tolddistriktet sorties de la douane Skibe med Ladning navires chargés Reg. T. no'mbre\ Indladet ehargem. 000 kg Ledige Skibej nav. non opér Åalborg-Nr.Sundby i alt... heraf Kntefart heraf fra eller tu: Færøerne Island Norge Sverige Finland U. S. S. R., Østersøen.. Polen Tyskland Storbritannien Holland Belgien Nordafrika

35 Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet. (Buite). Odense og Esbjerg Indgaaet til Tolddistriktet Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladning Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Reg. T. Udlosset 000 kg Reg. T. Reg. T. Indladet 000 kg Reg. T. U.S.A.. Østkyst Vestind., Meks., Mell.ani. Brasilien Argentina Sydamerika. Vestkyst.. Østasien Andre Lande Odense i alt. heraf Rutefart.. heraf fra eller til: Norge Sverige Finland U. 8. S. R., Østersøen, Folen Tyskland Storbritannien Holland Belgien Brasilien Argentina Andre lande )> )> )> Esbjerg i alt. heraf Rutefart.. heraf fra eller til: Norge Sverige Finland Polen Tyskland Storbritannien Holland Belgien Nordafrika U. S. A., Østkyst... Brasilien Argentina Sydam., Østkyst iøvrlgt Andre Lande

36 Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Told- Tableau 6 C. Øvrige Provinshavne. Tolddistrikter douanes Fart fra eller til og navigation de ou å Vintérieur et Vétranger Indgaaet til Tolddistriktet entrées å la douane Skibe med Ladning I navires chargés Aiital Beg. T. Udlosset déchargem. 000 kg Ledige SMbe navires non opérant Beg. T. Udgaaet fra Tolddistriktet sorties de la douane Skibe med Ladning navires chargés Beg. T. Indladet ehargem. 000 kg Ledige Skibe navires non opérani l Helsingør i alt il Frederiksværk i alt, Frederikssund i alt. Roskilde i alt Holbæk i alt Nykøbing Sj. i alt.. Kalundborg i alt... heraf Batefart Samsø i alt beiaf Batefart Korsør i alt heraf Batefart Skelskør i alt Næstved i alt Vordingborg i alt... heraf Batefart ]!l9 J ls

37 distrikter. Færgefart ikke medregnet (suue), G. Reste des ports de frovince. Indgaaet til Tolddistriktet Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladning Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Reg. T. Udlosset Reg. T. Reg. T. Indladet 000 kg 000 kg Reg. T. Stege i alt Præstø i alt Fakse i alt Køge i alt Rønne i alt heraf Rutefart Hasle i alt heraf Rutefart Allinge i alt heraf Rutefart Gudhjem i a heraf Rutefart Svaneke i alt heraf Rutefart Neksø i alt heraf Rutefart Stubbekøbing i alt heraf Rutefart

38 Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Told- Tableau 6 C. Øvrige Provins- Tolddistrikter Indgaaet til Tolddistriktet Skibe med Ladning Ledige Skibe Udgaaet fra Tolddistriktet Skibe med Ladning Ledige. Skibe Fart fra eller til og Lntal Reg. T. Udlosset 000 kg Reg. T. Reg. T. Indladet 000 kg Reg. T. Nykøbing F. i alt... heraf Rutefart Gedser i alt heraf Rutefart > Nysted i alt Sakskøbing i alt 35 i 0 i Bandholm-Marib o i alt... heraf Rutefart Nakskov i alt heraf Rutefart Bndkøbing i alt heraf Rutefart Svendborg i tflt heraf Rutefart Nyborg i alt heraf Rutefart Kerteminde i alt... heraf Rutefart

39 distrikter. Færgefart ikke medregnet (suite). havne (fortsat). C. (sutte). Tolddistrikter Indgaaet til Tolddistriktet Skibe med Ladning Ledige SMbe Udgaaet fra Tolddistriktet Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Bogense i alt Middelfart i alt. Assens i alt. heraf Rutefart.... Faaborg i alt heraf Rutefart.. Marstal i alt. heraf Rutefart.. Ærøskøbing i alt heraf Rutefart Sønderborg i alt. heraf Rutefart Graasten i alt heraf Rutefart... Padborg i alt Aabenraa i alt. heraf Rutefart Haderslev i alt heraf Rutefart Reg. T. Udlosset kg Reg. T. Reg. T. Indladet kg Reg. T

40 Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Tableau 6 C. Øvrige Provins- Tolddistrikter Fart fra eller til og Kolding i alt heraf Bntefart.. Indgaaet til Tolddistriktet Skibe med Ladning 5. T Udlosset 000 kg Ledige Skibe Beg. T. Udgaaet fra Tolddistriktet Skibe med Ladning Beg. T. Indladet 000 kg Ledige SMbe Beg. T, Fredericia i alt. heraf Eutefart Vejle i alt.. heraf Bntefart.... Horsens i alt heraf Batefart l Æbeltoft i alt heraf Bntefart! Grenaa i alt heraf Butefart,... Randers i alt heraf Bntefart.. Hobro-Mariager i alt heraf Butefart Løgstør i alt. heraf Butefart.. Sæby i alt.. heraf Butefart [4 i lo