DANMARKS HANDELSFLÅDE OG SKIBSFART

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 60. BIND. HÆFTE DANMARKS HANDELSFLÅDE OG SKIBSFART 953 THE DANISH MERCHANT MARINE AND SHIPPING 953 UDGIVET AF DET STATISTISKE PUBLISHED BY THE STATISTICAL DEPARTMENT DEPARTEMENT KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 955

2 Publikationer vedrørende skibsfartsstatistik siden 900. PvbliccUions on Danish shijyping since : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr.. 903: Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistiske Meddelelser, 4. række, 66. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 68. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 69. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 73. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 79. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 80. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 84. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 87. bind, hæfte. 930: Statistiske Meddelelser, 4. række, 90. bind, hæfte. 93: Statistiske Meddelelser, 4. række, 93. bind, hæfte. 932: Statistiske Meddelelser, 4. række, 94. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 94. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 99. bind, hæfte. 935: Statistiske Meddelelser, 4. række, 02. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 06. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 07. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 0. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 2. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 4. bind, hæfte 2. 94: Statistiske Meddelelser, 4. række, 7. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 2. bind, hæfte. 943: Statistiske Meddelelser, 4. række, 23. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 26. bind, hæfte. 945: Statistiske Meddelelser, 4. række, 29. bind, hæfte 2, 946: Statistiske Meddelelser, 4. række, 29. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 34. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 39. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 43. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 47. bind, hæfte 3. 95: Statistiske Meddelelser, 4. række, 50. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 55. bind, hæfte 2.

3 Forord. Preface. Nærværende hæfte danner en fortsættelse af den med året 92 påbegyndte årlige publikation i Statistiske Meddelelser af statistiken over Danmarks handelsflåde og skibsfart. Hæftet består af tre afsnit: ) om handelsflåden, opgjort efter skibsregistrene og omfattende alle skibe på mindst 20 reg. tons brutto. Opgørelserne, der er givet i tab. 3, er udarbejdet på grundlag af Danmarks skibsliste årgang ) om skibsfarten på danske havne efter indberetninger fra toldstederne. Indberetningerne er afgivne i henhold til den i samling af cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 92 nr., med ændringer i 946 nr., indeholdte instruktion for toldregnskabskontoreme. Opgørelsen omfatter tabellerne 4 ^9 og er givet i samme form som i de nærmest foregående år. Summariske opgørelser af skibsfarten i hver enkelt måned og for hele året har været meddelt i Statistiske Efterretninger. 3) om danske skibes fart på udenlandske havne, opgjort efter de indberetninger, som det i henhold til lov nr. 75 af 29. marts 904 påhviler rederierne at afgive. Opgørelsen, hvis resultater er gengivet i tabellerne 0 2, er foretaget på tilsvarende måde som i 939 og i årene For årene foreligger der ikke fuldstændige opgørelser, da den største del af flåden var uden for rederiernes kontrol i denne periode. Det statistiske Departement, april 955. EINAR GOHN H. N. SKADE.

4 Indholdsfortegnelse. Fortegnelse over lande eller landsdele m. V Indledning.. Handelsflåden 2. Skibsfarten på danske havne med danske og fremmede skibe 3. Danske skibes fart på udenlandske havne efter rederiernes indberetninger Tabeller. Danmarks handelsflåde ved udgangen af Danmarks handelsflåde ved udgangen af 953; skibe på mindst 20 reg. tons brutto opgjort efter art. 2. Til- og afgang af skibe på mindst 20 reg. tons brutto i Skibe på mindst 20 reg. tons brutto efter størrelsesklasser, ved udgangen af 953 Danmarks skibsfart 953. I. Skibsfarten på danske havne med danske og fremmede skibe: 4. Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, fordelt efter afgangs- og bestemmelseslande Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, fordelt efter skibenes nationaliter Skibsfarten på de enkelte tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet. 953 A. København B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense og Esbjerg C. Øvrige provinshavne 7. Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg Samlet oversigt over skibsfarten mellem danske havne indbyrdes. Færgefart ikke medregnet Færgefart i Table of contents. List of countries, etc. Introduction.. The merchant marine. 2. Shipping at Danish ports by Danish and foreign ships. 3. Danish shipping in foreign tråde, based on reports from the shipowners. Tables. The Danish merchant marine at the end of The Danish merchant marine at the end of 953; ships of 20 gross tons and over, by type. 2. Increase and decrease of the merchant marine Ships of 20 gross tons and over distributed by size at the end of 953. Danish shipping 953. I. Shipping at Danish ports by Danish and foreign ships: 4. Shipping between Denmark and foreign countries, by countries of departure and destination Shipping between Denmark and foreign countries, by nationality of the ships Shipping at the individual ports (customs districts). Ferry service not included A. Copenhagen. B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense and Esbjerg. C. Other provincial ports. 7. Goods unloaded and loaded at Danish ports (customs districts), ferry service not included (unit: 000 kg) Shipping between Danish ports, Ferry service not included Ferry service. 953.

5 II. Danske skibes fart på udenlandske havne, opgjort efter indberetninger fra rederierne: 0a. Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten på udlandet med danske skibe b. Sammendrag af tabel 0a for opsejlet bruttofragt Bruttofragt for udgående fart, fordelt mellem rutefart og trampfart og efter ladningernes art Bruttofragten, fordelt mellem rute- og trampfart. 953 Pag II. Danish shipping in foreign tråde, based on reports from the shipowners: 0a. Gross freight earnings and cargo carried in foreign tråde by Danish ships b. Summary of table 0a, earnings from gross freight Gross freight earnings (departures) from regularly scheduled service (routes, lines) and from tramp, distributed by commodity groups Gross freight earnings from regularly scheduled service (routes, lines) and from tramp, distributed by regions Fortegnelse over lande og landsdele. List of countnes, ete. Grønland Greenland Vestafrikanske øer West-African Islands Færøerne Faroe Islands (Kanariske øer, (Canary Is Island Iceland Capverdiske øer). lands, Cape Verde Norge Norway Islands) Sverige Sweden Øvrige Afrika Rest of Africa Finland Finland Asien Asia Øvrige Skandinavien Rest of Scandinavia Vestasien (ved Mid- West Asia (at the U. S. S. R U. S. S. R. delhavet og Sorte- Mediterraneanand Polen Poland havet) the Black Sea) Østtyskland Eastern Germany Sydvestasien South-West Asia Vesttyskland Western Germany Sydasien South Asia Storbrit. og N.Irland U. K. Østasien East Asia Irske Fristat (Eire). Ireland Østen uspec Far East, not spec. Holland Netherlands Australien Australia Belgien Belgium Uangivet land Not stated Frankrig France Andre lande Other countries Spanien Spain Uden nærm. angiv.. Without further Portugal Portugal specification Italien Italy København Copenhagen Rumænien Romania Provinshavne Provincial ports Balkanstaterne The Balkans Østersøen The Baltic Sydeuropa Southern Europe Hvidehavet The White Sea Amerika America Nordsøen The North Sea Canada Canada Kanalen The Channel Forenede Stater U.S.A. Middelhavet The Mediterranean Mellemamerika Central America Sortehavet The Black Sea Vestindien West Indies Atlanterhavshavne.. Atlantic ports Brasilien Brazil Golfhavne Gulf ports Argentina Argentina Stillehavshavne Pacific ports Øvrige sydamerikan- Rest of South-Ameske Stillehavsøerne Pacific Islands østkyst rican east coast Sydamerikas vestkyst South-American N = nord = nord- North or north coast west coast kyst Afrika Airica V = vest = vestkyst West or west coast Nordafrika North Africa S = syd = sydkyst South or south coast Gambiakysten Gambia Coast 0 = øst = østkyst East or east coast

6 Danske Islandske Norske Svenske Finske Russiske Polske Czekoslovakiske Tyske Britiske Irske.. Hollandske Belgiske Franske Spanske Portugisiske ItaUenske Rumænske Græske Levende dyr Flæsk, smør, kød, æg Korn Foderstoffer Stoffer til oliepresning Gødningsstoffer Trælast Kul, koks m. m. Mineralske olier Sten, kalk, cement m. m. Teglværksprodukter Forskelligt styrte Forskelligt styk Nationalitet Nationality. Danish Icelandic Norwegian Swedish Finnish Russian Polish Czecho-slovakian German British Irish Netherland Belgian French Spanish Portuguese Italian Romanian Greek I alt Total Tilsammen Grand total Heraf Of which Udland Foreign countries Inland Danish ports Udenlandsk... Foreign Fremmed Foreign Indenlandsk... Internal Indenrigsk Internal Israelitiske Ægyptiske Sydafrikanske Canadiske Amerikanske Cubanske Panamaske Sydamerikanske Brasilianske Colombianske Venezuelandske Peruanske Chilensiske Indiske Japanske Kinesiske Australske Andre GrOdsklaSSer Groups of merchandise. Live animals Butter, meat, eggs Grains Feed stuff Oilseeds etc. Fertilizers Lumber Coal, coke, etc. Mineral oil Stone, lime, cement, etc. Bricks, tiles, etc. Various bulk-cargo, etc. Various general-cargo Andre betegnelser other designations. Fart Skibsfart Rutefart Færgefart Færger Dampskibe.. Steam-ships Motorskibe.. Motor-ships Israelitic Egyptian South-African Canadian American Guban Panaman South-American Brazilian Colombian Venezuelan Peruvian Chilean Indian Japanese Chinese Australian Other Traffic Shipping Regularly scheduled service Ferry service Ferries Sejlmotorskibe Sailing-ships with motor Sejlskibe Sailing-ships TEGNFORKLARING Nul Mindre end VJ af den anvendte enhed Oplysning foreligger ikke Anvendes i rubriker, hvor der efter sagens natur ikke kan forekomme tal Gentagelse Anvendes før decimaler Explanation of sjrmbols Magnitude nil. Magnitude less than half of unit employed Data not available Category not appucable Repetition Applied before decimal flgures

7 Indledning.. Handelsflåden. I tabelafdelingens tabel ^3 findes forskellige opgørelser vedrørende den danske handelsflåde. Tabellerne omfatter alle i henhold til 7 i lov om skibes registrering af. april 892 med ændringer af 4. maj 927 registreringspligtige skibe, d. v. s. alle danske smbe på mindst 20 reg. t. br. med undtagelse af krigs- og troppetransportskibe. SMbe hjemmehørende på Færøerne, for hvilke registreringen varetages af politimesteren i Thorshavn som færøsk særanliggende, er medregnet tabel og 3, men ikke i tabel 2 over til- og afgangen af skibe i 953. Denne sidste tabel omfatter heller ikke regeringssmbe. I en note til tabel findes en summarisk opgørelse af indregistreret, svømmende materiel, der ikke kan betegnes som egentlige smbe. Af fartøjerne under 20 reg. t. br. er langt den største del fiskerfartøjer, for hvilke Fiskeriministeriet hvert år foretager en opgørelse. Tabellerne er udarbejdet på grundlag af Danmarks skibsliste årgang 954, som afsluttedes 3. deebr Den foregående udgave af skibslisten afsluttedes ved udgangen af 952. Det fremgår af omstående oversigt, hvori tauene for 953 er uddraget af tabel, at den danske handelsflåde på opgørelsestidspunktet, fraregnet færøske skibe, omfattede skibe på mindst 20 reg. t. br. med en bruttotonnage på reg. t. br. Den tilsvarende nettotonnage var reg. t. nt., og flådens dødvægttonnage var t.dw. Af den samlede bruttotonnage falder reg. t. eller 95 pet. på dampskibe og motorskibe uden sejl, altså på den del af flåden, der udelukkende benytter maskinkraft som fremdrivningsmiddel.

8 ») gnstl, Handelsflåden ved årets udgang. Færøske skibe ikke medregnet. Motor Damp skibe Sejlmotorskibe Sejlskibe uden skibe sejl til fiskeribrug andre I alt Antal Reg. t. br Antal Reg. t. br Antal Reg. t. br Antal Reg. t. br Antal , Reg. t. br Antal , Reg. t. br Antal , Reg. t. br Antal Reg. t. br \ Antal , Reg. t. br *) TaUene gælder pr. 30. september 947. Sejlskibsflådeii med og uden hjælpemotor, men fraregnet skibe til fiskeri, omfatter reg. t. br. eller 3 pet. af den registrerede tonnage, meden«2 pet reg. t. br. falder på de sejlmotorskibe tilfiskeribrug,der er over 20 reg. t. br. Det skal tillige anføres, at den samlede fiskerflåde ved udgangen af 953 bestod af ca ijmbe og både, hvoraf 3 var over 50 reg. t. br., 323 mellem 5 og 50 reg. t. br., 2 26 mellem 5 og 5 reg. t. br. og resten både under 5 reg. t. br af fartøjerne var forsynet med motor. Damp- og motorskibstonnagens samlede størrelse udgjorde som nævnt ved udgangen af reg.t., svarende til 3 pet. over førkrigsniveauet. Opbygningen af flåden efter krigen har været koncentreret om motorskibstonnagen, som nu er betydelig større end før krigen, hvorimod dampskibstonnagen i sammenligning med førkrigsniveauet er faldet stærkt. Herved er motorskibenes andel af den

9 9 I samlede maskiiidrevne tonnage steget fra 52 pet. i 939 til 78 pet. i 953. I løbet af 954 er handelsflåden blevet yderhgere forøget med ca reg. t. På side 0 er til- og afgangen af damp- og motorskibe i 953 nærmere belyst på grundlag af uddrag af tabel 2. Sejlmotorskibstonnagen viser for fiskerfartøjer kun små bevægelser siden 945, men som følge af stærk stigning i krigsårene er denne del af flåden væsentlig større end i 939. For fragtfartøjer er der ikke foregået nogen væsenthg bevægelse siden 939. Sejlskibsflåden er formindsket og er nu helt uden betydning. I tabel er foruden en fordeling af skibene efter drivkraftens art også anført en fordeling efter skibenes anvendelse. Nedenstående tal, der for regeringsskibe, private rederiers skibe og færøske skibe viser skibenes fordeling efter anvendelsen, er uddraget af tabel. Handelsflåden ved udgangen af 953 fordelt efter auvendelse. T> Skibe tilhørende Færøske Regenngsskibe ^^^^^^ ^^^^^^^ ^^^^ Antal &.t.br. Antal B.t.br. Antal R.t.br. Passagerskibe Færger Tankskibe Andre lasteskibe Fiskerfartøjer^) Skibe til særligt brug'') lait ') Herunder hvalfangersktbe. ') Bugsersklbe, isbrydere, sandpumpere, uddybningsfartøjer, patrouiuefartøjer, lodsfartøjer, bjergningssmbe, lystfartøjer m. v. Det fremgår af tallene, at langt det overvejende antal regeringsskibe benyttes til særligt brug, herunder navnhg til patrouillering, inspektion, lodsning m. v., hvorimod færgerne tonnagemæssigt spiller den største rolle. Blandt private rederiers skibe er omtrent halvdelen lastesmbe, og deres tonnage, herunder medregnet tankskibstonnagen, udgør ca. 90 pet. af de private skibes samlede tonnage. Hvad specielt angår tankskibsflåden bemærkes, at denne del af handelsflåden, som i 939 kun udgjorde ca reg. t. br., efter krigen er steget meget betydehgt. Ved udgangen af 953 udgjorde tankskibstonnagen omkring af

10 I 0 de private skibes samlede tonnage, og denne andel er blevet yderligere forøget i løbet af 954, idet langt den overvejende del af nettotilgangen af ny tonnage i 954 omlatter tankskibe. Tankskibene er udelukkende motordrevne. Af den resterende halvdel af de private skibe er det overvejende antal fiskerfartøjer; tonnagemæssigt udgør fiskerfartøjerne imidlertid kun en forsvindende del af den samlede danske handelsflåde. Blandt de færøske skibe alene udgør fiskerfartøjerne derimod såvel antalsmæssigt som tonnagemæssigt langt den største gruppe. I tabel findes ved siden af tallene for bruttotonnage tillige angivet nettotonnagen (efter British Eule) for de i tabellen udskilte grupper af skibe. Nettotonnagen, der beregnes ved at trække kubikiadholdet af maskinrum, folkerum og andre for selve skibets drift nødvendige rum fra bruttotonnagen, benyttes som grundlag for de fleste offentlige afgifter og er derfor også anvendt ved den opgørelse af skibsfarten på danske havne, som foretages efter de gennem toldvæsenet indsendte anmeldelser. Af tabel 2 er uddraget efterfølgende oversigt, som for damp- og motorskibenes vedkommende giver mere detaillerede oplysninger om den tidligere omtalte til- og afgang af tonnage i 953 sammenlignet Til- og afgang af tonnage i 963 (000 reg.t.br.) Dampskibe Motorskibe m. og u. sejl Nybygninger: Onstl. Gnstl. Gnstl. Gnstl. fra indland ,4 77,0 62,6 25,9 36,2» udland 2,5 0,2 0,9 6,8 60,6 0, 5,5 Køb fra udland. 3,0 8,6,0,0 0,5 0,8 4,0 Ommåling m. m. 0,7 0,8 0,8 0, 6,6 2,2 I alt tilgang. 5,5 9,3 6,3 7, 49,4 20,6 26,0 47,9 Salg til udland.. 3, 30,2 4,0 29, 28, 0, 4,5 9,6 4,3 35,3 4,9 0,9 0,6 40,8 6,8 Ophugning o....,2 0, 0,3 0,0 0,5 0, Ommåling m. m.. 0, 2,7 0,7 0,5 5,6 6,2, I alt afgang. 3,2 38,4 40, 34,8 34,6 7,4 46,3 7,6

11 I med nogle foregående år. EegeringssMbe og færøske skibe er ikke medregnet. Oversigten viser, at der i 953 har været en betydelig afgang i damptonnagen, så godt som udelukkende ved salg til udlandet, men kun ringe tilgang af ny tonnage. Derimod udviser motortonnagen relativt ringe afgang, men betydelig tilgang af ny tonnage. Tilgangen omfatter hovedsagelig nybygninger; godt halvdelen af denne tonnage kommer fra danske værfter. Af tabel 3 fremgår skibenes fordeling efter størrelse ved udgangen af 953. En sammenligning med den tilsvarende tabel for 952 viser, at afgangen af dampskibe i 953 overvejende har bestået af små skibe, men tonnagemæssigt falder omtrent halvdelen af afgangen på enkelte større skibe. For motorskibenes vedkommende omfatter tilgangen af ny tonnage i alt væsentligt størrelsesgruppeme over tons. Blandt de data vedrørende skibene, som er meddelt i skibsregistrene udover de i det foregående omtalte, har man foretaget en statistisk bearbejdelse af oplysningerne angående alder, byggested og byggemateriale samt om skibenes forsyning med radiomateriel. I omstående oversigt meddeles oplysninger om handelsflådens aldersfordeling i 953 og 939. Det fremgår af tabellen, at aldersfordelingen for så vidt angår antallet af skibe er forrykket noget i sammenligning med før krigen, idet flåden nu har et både absolut og relativt større antal nyere smbe. Flåden har dog stadig et meget betydeligt antal gamle skibe; således er omtrent halvdelen af skibene mere end 25 år gamle. Da imidlertid disse smbe er væsentligt mindre end gennemsnittet for samtlige skibe, udgør deres tonnage kun ^/g af flådens samlede tonnage. Af flådens tonnage er over /3 tilgået i de sidste 5 år og omtrent ^3 i de sidste 5 år. Forskellen i aldersfordelingen for antauet af skibe og deres tonnage skyldes bl. a., at man i de senere år og navnlig i årene efter krigen har bygget eller indført større skibe end tidligere. Tabellen viser iøvrigt, at dampskibsflåden har relativt langt flere ældre smbe end motorskibsflåden.

12 2 Handelsflådens^) aldersfordeling ved udgangen af 953 og 939. Alder Handelsflåden i alt Antal 000 reg.t. br. Heraf dampskibe motor- og sejlmotorskibe Antal 000 reg.t. br. Antal 000 reg.t. br. Ved udgangen af 953: Under 5 år år 6-26 år 26 år og derover Uoplyst I alt I pet ,7 4,0 48,3, I alt pet. 38,5 28,0 3,2 20,2 0, I alt I pet ,7 8,6 60,9 I alt I pet , 29, 4,6 45,2 I alt I pet ,5 27,0 3,4 46,9,2 I alt I pet ,6 27,6 2,9 3,7 0, , , , , , ,0 Ved udgangen af 939: Under 6 år år 6 25 år 26 år og derover Uoplyst ,7 7,3 20,9 49,3 0, ,8 32,5 34,4 6,2 0, ,5 5,7 4,4 39,2 0, ,8 20,4 62,8 22, ,2 8,0 5,2 6,7 0, ,6 42,6 9,5, , , , , , ,0 Færøske skibe, men ikke regeringsskibe medregnet. Om de øvrige ovennævnte data vedrørende skibene, som er statistisk behandlet, meddeles i efterfølgende oversigt summariske oplysninger angående skibenes byggested samt arten af det materiale, skibene er bygget af, idet man iøvrigt skal bemærke, at mere detaillerede oplysninger om de nævnte data foreligger i Departementet. Det ses af oversigten, at langt den overvejende del af regeringsskibene og de private skibe er bygget på danske værfter, hvorimod de fleste af de færøske smbe er bygget på udenlandske værfter. Hvad angår skibenes byggemateriale, fremgår det af oversigten, at det største antal af skibene er bygget af træ, men træskibene er så godt som udelukkende småsmbe, hvis tonnage kun udgør en ringe del af handelsflådens samlede tonnage.

13 3 Handelsflåden ved udgangen af 963 fordelt efter byggested og byggematerialets art. Regerings- Skibe tilhørende Færøske skibe private rederier skibe Antal B.t.br. Antal B,.t.br. Antal B.t.br. Byggested Danske værfter Udenlandske værfter Uoplyst Materialets art Jern og/euer stål Træ Jern og/eller stål samt træ Uoplyst lait Angående skibenes forsyning med radioinstallation kan oplyses, at af den samlede flådes skibe var knap 600 forsynet med radiotelefon og/euer radiotelegraf. De resterende godt 700 skibe er mindre smbe, hvis tonnage kun andrager 3 4 pet. af den danske flådes samlede tonnage. Efter de nugældende registreringsregler skal lægtere og andet materiel uden fremdrivningsmiddel registreres, forsåvidt fritagelse ikke er givet. Det antages, at det i tabel anførte antal 96 fartøjer med reg. t. br. er fuldstændigt, forsåvidt angår søgående pramme og lægtere, medens mindre materiel ikke er optaget fuldstændigt. 2. Skibsfarten på danske havne med danske og fremmede skibe. Statistiken over skibsfarten på danske havne udarbejdes på grundlag af anmeldelser, der indsendes fra toldregnskabskontoreme i de forskellige tolddistrikter. Der afgives en anmeldelse for hvert skibsanløb i dansk havn, forsåvidt der er foretaget klarering af toldvæsenet. Anløb af fartøjer på under 4 reg. tons netto er ikke medtaget og heller ikke farten indenfor et toldsteds eget distrikt. De nærmere regler om udfærdigelse af anmeldelser findes i den i samling af

14 4 cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 92 nr., med ændringer i 946 nr., indeholdte instruktion for toldregnskabskontoreme. I Statistiske Efterretninger for 954, nr. 27, er i nogle meget summaiiske tal meddelt en foreløbig opgørelse af farten på Danmark i 953. Da indberetningerne ikke giver nogen oplysning om antallet af befordrede passagerer, har hovedsynspunktet for udarbejdelsen af statistiken været tilvejebringelsen af en oversigt over fragtfarten til og fra danske havne. Foruden den rene fragtfart har man derfor medtaget blandet fragt- og passagertrafik, medens fartøjer, der udelukkende befordrer passagerer, som regel er udeladt. Man har således i de samlede opgørelser udeladt anløb i tilfældig passagerfart (turistskibe, lystture o..), endvidere indenlandsk fart med en hel del småfærger og mindre dampere, der gør tjeneste i kortere overfarter og hovedsagelig befordrer passagerer, til småøer m. v. Endvidere udelades skibe i fjordfart uden toldkontrol (mellem forskellige tolddistrikter ved Limfjorden). Derimod er alle anløb i faste ruter, bortset fra småoverfarter som de ovenfor nævnte, medtaget uden hensyn til, om der på enkelte rejser muligvis ikke har været medført. Den øvrige ikke-fragtfart, som foruden den rene passagerfart er udeladt af skibsfartsstatistiken, er mangeartet. Her kan nævnes fart med fiskerfartøjer, stenfiskerfartøjer, sandpumpere o.., med mindre de går i fragtfart; endvidere anløb udelukkende i anledning af havari, reparation, modvind, kul- og olieforsyning, proviantering o.. Ligeledes medtages ikke isbryderfartøjer, bjergningsfartøjer, kabelskibe, bugserfartøjer (medens de bugserede fartøjer lægtere o.. regnes for sejlskibe) o.fl.a. De smbsanløb i danske havne, som ifølge det foregående ikke er medregnet i tabellerne, og om hvilke der foreligger oplysninger, er omtalt i slutningen af dette afsnit af indledningen. For at fremskaffe den ønskede oversigt over den rene fragtfart har man søgt at udskille den blandede passager- og fragtfart. Som nævnt forehgger ikke indberetning om det befordrede antal passa-

15 5 I gerer, men da den blandede fart næsten udelukkende finder sted i faste ruter, og da en opgørelse af rutefarten også i anden henseende er af interesse, har man i så stort omfang som muligt foretaget en udskillelse af den faste rutefart. For de enkelte tolddistrikters vedkommende er tallene anført i tabel 6 i tabelafdelingen i nærværende hæfte. Da færgefarten er af en ganske anden karakter end den almindehge skibsfart og for Danmarks vedkommende af meget stort omfang både mellem danske og udenlandske havne og mellem danske havne indbyrdes, er såvel statsbanernes som private selskabers færgeruter og forskellig lignende fart udeladt af de ahnindeuge oversigter og opført særskilt i tabel 9. Resultaterne af den endelige årsopgørelse for 953 over skibsfarten på danske havne er meddelt i tabelafdelingens tabeller 4 9; tabellerne 4r-b omfatter farten mellem Danmark og udlandet, tabel 6 farten på de enkelte tolddistrikter, tabel 7 en artsfordeling af omsætningen dels på de enkelte tolddistrikter, dels på samtlige tolddistrikter, tabel 8 den samlede fart mellem danske havne indbyrdes og tabel 9 færgefarten. De her omtalte tabeller har været udarbejdet i samme form siden 932, i hvilket år der blev foretaget nogle ændringer og udvidelser af statistiken. Derimod har man siden 939 udeladt den i publikationen for 938 som tabel 4 meddelte oversigt over skibsfarten med fordehng såvel efter afgangs- og bestemmelseslande som efter skibenes nationahteter. De pågældende oplysninger forehgger i manuskript i Departementet. Af tabellerne 4^ er uddraget oversigterne på de følgende sider over farten mellem Danmark og udlandet. Skibsfarten har, efter den meget betydeuge indskrænkning under krigen, været stærkt stigende siden 945, og i 950 blev førkrigsniveauet overskredet. Farten i 953 har været af stort set samme omfang som i de to nærmest foregående år. Der blev i alt ved skibs-

16 ( heraf med ladning [Desuden færgefart f Alm. fart ( heraf med ladning [ Desuden færgefart Alm. fart heraf med ladning (Desudenfæ'tjefart r Alm. fart \ heraf med ladning { i Desuden færgefart Alm. fart gnstl gnstl. Skibsfarten mellem Danmark og udlandet Indgående fra udlandet. Desuden færgefart Alm. fart heraf med ladning ^ Desuden færgefart Alm. fart I heraf med ladning i Desuden færgefart Alm. fart heraf med ladning Desuden færgefart f Alm. fart ! heraf med ladning (. Desuden færgefart i Alm. fart heraf med ladning Desuden færgefart Alm. fart < heraf med ladning [Desuden færgefart Udgående til udlandet > 4. i Netto reg.... Netto reg.- tonnage 000 r. t. 000 tons 000 r.t. 000 tons Alm. fart heraf med ladning farten mellem Danmark og udlandet i 953, bortset fra færgefarten, befordret en samlet mængde på 5,3 mill. tons, heraf udlosset 2,4 miu. tons og indladet 2,9 mill. tons. Færgefarten, som i oversigten ikke er medregnet i hovedtallene for skibsfarten, har i 953 haft et lidt større omfang end i 952. Der

17 7 I befordredes i alt i 953 ved færgefart mellem Damnark og udlandet,3 miu. tons, heraf størstedelen på danske færger. Med hensyn til bevægelserne i de enkelte måneder henvises til de i Statistiske Efterretninger meddelte månedsberetnir^er. Det indbyrdes forhold mellem de forskellige arter af smbe, målt ved deres respektive andel i den samlede omsætning, fremgår af følgende oversigt: Godsmængden fra og til udlandet (000) Tilsammen for Tilsammen for Ind- Ud- ind- og ndg. Ind- Ud- ind- og udg. gående gående " ^ gående gående I alt pet. I alt pet. Damp- og motorskibe Sejl- og sejlmotorsmbe Færgefart Tilsammen I 953 har damp- og motorskibene befordret 83 pet. af et, sejl- og sejlmotorsmbene 9 pet., og med færgerne er transporteret 8pet. I oversigten side 20, som er uddraget af tabelafdelingens tabel 5, er vist de forskeuige nationaliteters deltagelse i skibsfarten mellem Danmark og udlandet i årene 953 og 952. I tabellen er anført dels skibenes reg. tonnage i den indgående fart omtrent lig den udgående dels ind- og udgående mængde sammenlagt; desuden er de enkelte nationahteters procentvise andel beregnet. Det ses, at danske skibe i 953 har besørget 30 pet. af omsætningen med udlandet, hvilket er Udt mere end sidste år, men mindre end før krigen. Af de 70 pet. af omsætningen, der i 953 er befordret på udenlandske skibe, har vesttyske skibe besørget ikke mindre end 24 pet., medens svenske skibe har besørget pet., norske 0 pet, britiske 8 pet. og hollandske 7 pet. I oversigten side 8 9, som er uddraget af tabel 4 i tabelafdelingen, er anført den samlede skibsforbindelse mellem Danmark og hvert enkelt land, såvel skibenes reg. tonnage som den befordrede mængde, henholdsvis for indgående og for udgående. Det ses af statistiske Meddelelser. 4. række

18 fra (jirønland Færøerne Island Nor^e Sverige Finland U. S. S. R., Hvidehavet..» Østersøen... Polen Schweitz Østtyskland Vesttyskland Storbritannien og Nordirland Den irske Fristat (Eire). HoUand Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspecif Rumænien Øvrige Balkanstater Nordafrika Øvrige Afrika Canada, østkyst U.S. A., østkyst Vestindien, Mellemamer.. U. S. A., vestkyst Canada, vestkyst Brasilien Argentina Sydamer., østkyst iøvrigt Sydamerika, vestkyst... Sydvestasien Sydasien, Østasien Østen, uspecif Australske forbund Uangivet land.. 8 Skibsfarten mellem Danmark og de enkelte Indgået vægttons 000 vægttons 000 heraf m. na- 000 heraf m. nareg. t. med tionens reg. t. med tionens netto i alt pet. danske egne netto i alt pet. danske egne skibe skibe skibe skibe pet. pet. pet. pet , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , 9 0 0, , , , , , , ,2 98 0, , , , , , , , , , 6 0 0, 2 8 0, , ,0 27 Anm. Ovenstående tabel omfatter for hvert land såvel almindelig fart som anløb af meuemstatl- Anm. 2. Ledige skibe er, i modsætning til den tilsvarende tabel i Statistiske Meddelelser for 952, ') Samt Færøerne og Grønland.

19 9 fremmede lande*). Færgefart ikke medregnet. til Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U. S. S. R., Hvidehavet.» Østersøen.. Polen Schweitz Østtyskland Vesttyskland Storbritannien og Nord irland Den irske Fristat (Eire). Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspecif Øvrige Balkanstater U.S.S.R., Sortehavet... Nordafrika Øvrige Afrika Canada, østkyst U. S. A., østkyst Vestindien, Mellemamer.. U. S. A., vestkyst Canada, vestkyst Brasilien Argentina Sydamer., østkyst iøvrigt Sydamerika, vestkyst... Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspecif Australske forbund Uangivet land.. oner, se tabel 4. medregnet i tallene for nettoregistertonnagen, jfr. tabel 4. Udgået vægttons 000 vægttons 000 heraf m. na 000 heraf m. nareg. t. med tionen! i reg. t. med tionens netto t alt pet. danske egne netto i alt pet. danske egne skibe skibe skibe sube pet. pot. pet. pet , , , , , , , , , U 8, , , , , , , , , , 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , 93 42, , , , , , , , , , ,0 4o ,0 37 2*

20 I 20 procenttallene, som viser mængdens fordeling på de enkelte lande, at 40 pet. af det i 953 indgåede faldt på Storbritannien og 4 pet. på Vesttyskland. Den resterende del af den indgåede mængde fordelte sig på en række lande, blandt hvilke de vigtigste var Holland, Polen, Norge, Belgien og Sverige. I sammenhgning med 952 har der været en meget betydelig stigning i indgået mængde fra Storbritannien og tilsvarende nedgang i indgået mængde fra U.S.A. I den udgående fart gik 26 pet. til Storbritannien, 23 pet. til Vesttyskland, 9 pet. til Sverige, 6 pet. til Belgien, 5 pet. til Holland og 5 pet. til Norge. I sammenhgning med 952 har der især været stigning i udgået mængde til Belgien og Sverige og nedgang i mængden til Vesttyskland og Holland. Af oversigten fremgår endvidere, hvilken andel i omsætningen på hvert enkelt land der besørges af danske skibe og af ved- Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, fordelt efter skibenes nationalitet. Færgefart ikke medregnet. Indgået reg. t. og samlet omsætning (indgået + udgået) reg. t. netto pet. omsætning 000 reg. t. 000 tons pet. netto pet. omsætning 000 tons pet amerikanske

21 2 I kommende lands egne skibe. I den samlede indgående fart transporterede danske smbe i pet. af mængden og i den udgående fart 40 pet. I farten på de enkelte lande er de danske skibes andel ret stærkt varierende fra år til år. I tabelafdelingens tabeller 6 A G er givet oversigter over farten på de enkelte tolddistrikter, i detailleret form for København og de største provinshavne og mere summarisk for de øvrige havne, og i tabel 7 er omsætningen fordelt på 3 varegrupper, ligeledes for de enkelte tolddistrikter. Ved sammentællingen af tabel 7 fremkommer en lignende varegruppering for hele landet, henholdsvis i udenlandsk og indenlandsk fart. Af omstående sammendrag af tabel 7 fremgår, at der i danske havne udlossedes i alt 2,3 mill. tons fra udlandet og indladedes 2,9 mill. tons til udlandet, medens der mellem danske havne indbyrdes transporteredes 3,o mill. tons. Selv om sidstnævnte mængder er blevet såvel udlosset som indladet i dansk havn, således at den samlede i dansk havn ekspederede mængde svarer til det dobbelte 6,0 mill. tons af den angivne transporterede mængde, har den udenlandske omsætning været mere end dobbelt så stor som den indenlandske. Den indenlandske omsætning udgjorde i 953 kun godt en fjerdedel af den samlede omsætning i danske havne. Af de fra udlandet indgåede ladninger udgjorde kul og koks halvdelen, mineralske oker 7 pet., gødningsstoffer 7 pet. og sten, kalk, cement m. m. 5 pet., medens knapt 9 pet. er anført som styk. I den tu udlandet udgående fart udgjorde sten, kalk, cement m.m. 30 pet., styket 9 pet., forskelligt styrte, herunder kartofler, knapt 9 pet. og flæsk, smør, kød og æg 4 pet. I farten mellem danske havne, som foruden transporten af indenlandsk omfatter fart med omladet udenlandsk, udgjorde gruppen sten, kajk, cement m. m. 33 pet., mineralske olier godt 20 pet., styk 9 pet. og styrte 4 pet. De nævnte tabeuer 6 og 7 omfatter smbsforbindelsen med såvel udland som indland. I tabel 8 er givet en samlet oversigt over farten

22 22 Vareomsætningen i danske havne i 953. Fra adland Til udland Mellem danske havne 000 t pet. 000 t pet. 000 t pet. 0,0 8 4,0 3 0, Flæsk, smør, kød, æg 0 0,0 47 4,2 3 0, ,3 6 3, ,4 43,5 89 3,0 Stoffer til oliepresning 44,2 2 0, 6 0, ,9 3 0,4 87 2,9 228,9 30,0 9 0, ,9 6 0,2 9 0, ,8 3, ,5 Sten, kalk, cement m. m 620 6, , ,0 66 0,5 40,4 6 2,0 Forskelligt styrte 477 3, ,5 49 3,9 Forskelligt styk 06 8, ,9 68 9, , , ,0 mellem danske havne indbyrdes. Den samlede transport og de forskellige nationaliteters andel heraf fremgår af efterfølgende oversigt. Indenlandsk transport. Færgefart ikke medregnet. med Tons pot. Tona pet. danske skibe ,i ,o fremmede skibe i alt , ,o heraf norske 546 0, ,0» svenske , ,0 > finske» vesttyske , 28 0,4» britiske , ,5» houandske , ,» andre TUsammen loo.o ,o Der er i alt som foran nævnt transporteret 3,0 mill. tons mellem danske havne mod 3,2 mill. tons i 952 og 2,6 mill. tons i 938. De fremmede nationaliteters andel i kystfarten androg i 953 6,9 pet. mod 3,0 pet. i 952 og 2,8 pet. i 938. I alt transporteredes i 953 med fremmede skibe tons, hvoraf svenske skibe tog tons og britiske skibe tons.

23 23 Færgefarten mellem Danmark og udlandet og mellem landsdelene indbyrdes er belyst i tabel 9. Af tabellen fremgår, at den overvejende del af færgefarten mellem Danmark og udlandet besørges med danske færger, hvilket i det væsentlige kan henføres til, at den hyppigst betjente færgerute, Helsingør Helsingborg, kun besejles med danske færger. I den indenlandske færgefart spiller ruten Korsør Nyborg en dominerende rolle med ca. 85 pet. af den på indenlandsk færgefart ialt indsatte tonnage. Den indenlandske færgefart har, målt efter den indsatte nettotonnage, været mere end dobbelt så stor som farten på udlandet. Det må ved sammenligningen af tabellens tal for antal anløb og nettotonnage ved de to kategorier erindres, at der for hver dobbelttur på udenlandske ruter tælles eet anløb, på indenlandske ruter to. Om de foran omtalte anløb i ikke-fragtfart, som ikke er medregnet i tabellerne, forehgger indberetning, f orsåvidt skibet har klareret, og på grundlag af disse indberetninger anføres nedenstående oversigt for ajle landets havne. De tilsvarende tal for 952 er anført til sammenligning. Klarerede anløb i ikke-fragtfart i 963 og 952. Årsagen til anløbet ^^^^ ^^^^ antal reg. t. nt. antal reg. t. nt. Reparation og havari Kul-og olieforsyning Vinddrivere o Proviantering For ordre Turistfart Andet og uangivet lait Oversigten omfatter kun anløb, som er foretaget udelukkende i de anførte øjemed. Såfremt skibet tiuige har losset eller indladet, indgår anløbet i den almindehge statistik.

24 24 3. Danske skibes fart på udenlandske havne efter rederiernes indberetninger. I tabeueme 0 2 findes oplysninger om den danske handelsflådes fragtfart på udlandet. Statistiken er udarbejdet på grundlag af indberetninger, som rederne ifølge lov af 29. marts 904 skal afgive om skibenes fart, forsåvidt denne er foregået mellem fremmede lande, mellem sådanne og Danmark eller fra og til Grønland. For hvert skib på mindst 20 reg. t. br. skal udfyldes et skema med oplysninger for hver rejse (undtagen i ren indenrigsk fart) om de havne, som skibet har besøgt, om bruttofragt og om ladningens art og mængde. Siden 93 har man dog ikke krævet indberetning for sejl- og sejlmotorskibe samt for damp- og motorskibe under 500 reg. t. br., således at statistiken nu omfatter damp- og motorskibe på mindst 500 reg. tons. Farten med skibe tilhørende den danske stat er ikke medregnet i opgørelserne; det samme gælder danske fiskerfartøjers anløb (med el. uden ladning af fersk fisk) i udenlandske havne. For hvert år omfatter indberetningerne de rejser, i hvilke skibet har nået bestemmelseshavnen i løbet af året; de rejser, som er påbegyndt, men ikke afsluttet inden årets udgang, optages i indberetningerne for det følgende år. Angående fart i tidsbefragtning (timecharter) udfylder befragteren, såfremt han er dansk undersåt, et skema på sædvanlig måde for den del af året, i hvilken han har lejet skibet; om tidsbefragtning for udenlandsk regning afgiver skibets ejer de oplysninger om månedsfragt m. m., der kan fremskaffes for timecharterperioden. Fart i timecharter for dansk regning indgår altså i tabellerne omsat til ajmindehg bruttofragt, medens timecharter for udenlandsk regning er omtalt nedenfor i indledningen. Betalingen for passagerbefordring er ikke medregnet i tabellerne. Dens beløb er for 953 opgjort til 27,2 mill. kr. mod 0,2 mill. i 938. Om de enkelte tabeller skal bemærkes: I tabel 0 a er anført opsejlet bruttofragt og den dertil svarende befordrede mængde mellem hvert enkelt land (eller kyststrækning) og hvert enkelt af de

25 25 I øvrige lande, og i denne tabel og i tab. 0 b findes sammendrag, som viser den samlede fart på hvert land. I tabel 2 er fragtbeløbene fordelt meuem rutefart og trampfart for større farvandsområder, og i tabel findes for den udgående fart fra de enkelte lande en fordeling af trampfartens fragtbeløb på varearter. I det følgende er anført forskellige uddrag af tabelafdelmgen. Damp- og motorskibe Bruttofragt Timecharter Beregnet. ^ V K V bruttoi rute- og liniefart i trampfart fifiktisk beløb omregnet til bruttofragt t 4.»agt alt Mill. kr. Mill. kr. MiU. kr. MiU. kr. Mill. kr ,4 38,6 8,8 96,o 27,o , 42,9 36,4 223,4 270, ,7 47,0 9,5 97,i 272, ,9 264,0 7,3 7,7 80, ,2 256,8 6,i 00,8 697, ,7 279,0 49,9 82,3 666, ,0 288,0 8,6 30,8 68, ,0 223,4 0,7 7,6 43,o gnstl... 06,9 30,5 8,9 3,2 268,6 953 opsejlede danske damp- og motorskibe i farten på udlandet 93,0 mill. kr. i ahnindeug bruttofragt og 8,8 mill. kr. i månedsfragt for udenlandsk regning. Omregner man månedsfragten til bruttofragt ved et skønsmæssigt tillæg, hvilket man har ansat til ca. 65 pet., fås for 953 en samlet beregnet bruttofragt på 27 mill. kr., hvoraf 549 mill. kr. indsejledes i rute- og liniefart, 382 mill. kr. i trampfart og 96 mill. kr. i timeeharterfart. 952 indsejledes i alt 270 mill. kr. Der har fra 952 til 953 været nedgang i trampfartens fragtindtægt fra 422 mill. kr. til 382 mill. kr., i rutefartens indtægt fra 625 mill. kr. til 549 mill. kr. og i timeeharterfragten fra 223 mill. kr. til 96 mill.kr. Til sammenligning kan anføres, at danske skibes indtjening ved fart på indenlandske havne for 953 kan anslås til ca.50 mill.kr. I ovenstående oversigt er anført bruttofragt og timecharterfragt for 953 og nogle foregående år. Den af fremgangen i tonnagemængden og af de stigende fragtrater forårsagede forbedring af brutto-indtægteme i efterkrigsårene

26 I 26 kulminerede i 95 og 952. Derefter har, trods en fortsat fremgang i tonnagemængden, de stærkt faldende fragtrater efter koreakrigens ophør medført den ovennævnte ret betydelige nedgang i 953. For så vidt angår stigningen i handelsflådens tonnagemæi^de henvises til foranstående afsnit. Handelsflåden, idet det dog her skal nævnes, at den udelukkende med maskinkraft drevne tonnage siden 945 er steget med 78 pet. og i løbet af 953 med ca. 6 pet. til i alt reg. t. br. Ved en bedømmelse af stigningen i flådens transportkapacitet og dermed i dens indtjeningsevne må herudover tages i betragtning, at flådens effektivitet er blevet forøget som følge af den betydelige tilgang af nye, større og mere hurtiggående skibe samt ved de mere effektive motorskibes voksende andel af flådens samlede tonnage på bekostning af dampskibene. Et talmæssigt udtryk for bevægelserne i fragtraterne kan kun gives for promte lastning inden for trampfarten og kun for tiden efter januar 949, idet det først fra og med nævnte måned har været muligt at genoptage statistiken over fragtraterne. Det fremgår imidlertid af tallene for den årlige bruttofragt sammenholdt med oplysningerne om stigningen i handelstonnagen, at bevægelserne i fragtraterne har været ret små i årene frem til og med 949. Stigningen i fragtindtægten i de første efterla%sår skyldes således i alt væsentligt handelsflådens vækst. Fra og med januar 949 belyses bevægelserne i de danske trampfartsrater, dog med undtagelse af olierateme, i nedenstående oversigt over fragtratetallet med fragtraterne i 949 sat lig 00. ratetallet (949 = 00). Jan. Febr. Marts April Maj Juni JuU Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Året i gnst. 954, , ,,, ,,

27 27, Det ses af oversigten, at fragtraterne har været stærkt stigende fra midten af 950 til slutningen af 95 og derefter stærkt faldende indtil midten af 952. Fra dette tidspunkt og indtil slutningen af 954 har raterne været nogenlunde stabiliserede på et niveau, der Kgger ca. 20 pet. over niveauet før koreakrigens udbrud. I slutningen af 954 indledtes en ny stigning i fragtraterne forårsaget af det med den almindelige opgangskonjunktur øgede behov for tonnage. Da fragtratetallet som nævnt kun belyser bevægelserne i fragtraterne for promte lastning inden for den mest konjunkturfølsomme del af handelsflåden, nemlig trampflåden, kan tallet kun være vejledende ved en bedømmelse af den styrke, hvormed fragtraternes bevægelser har indvirket på bevægelserne i den samlede fragtindtægt. Den gennemsnitlige nedgang i fragtindtægteme fra 952 til 953 på ca. pet. svarer dog stort set til fragtratetallets nedgai^ i samme periode på ca. 5 pet., sammenholdt med tonnagestigningen på ca. 6 pet. Nedgangen fordeler sig med ca. 2 pet. for rutefart og timecharter og knap 0 pet. for trampfarten. Forskellen mellem trampfart og øvrig fart skyldes formentlig, at nedgangskonjunkturen i 952 har virket hurtigst for trampfarten, medens de mindre bevægelige ruteog timecharterrater i hele året 952 har ligget på et forholdsvis højt niveau. Der må endog formodes, at den reelle forskel er større, end det fremgår af ovennævnte nedgangsprocenter, idet de dele af flåden, der er beskæftiget i rute- og timecharterfart, forment% er steget noget mere end trampflåden. Af den samlede beregnede bruttofragt i 953 på 27 mill. kr. indsejledes omtrent halvdelen i rutefart og knap Ve i timecharterfart, medens kun Va indsejledes i trampfart. indtægtens fordeling i 953 og 952 efter arten af den valuta, hvori den er indtjent, fremgår af nedenstående oversigt. Det bemærkes, at der for fragtindtægten i 953 savnes udtrykkehg oplysning om valutaens art for et samlet beløb af 40 mill. kr. Det kan dog oplyses, at beløbet i alt væsentugt er indtjent i danske kroner og sterhng. Det fremgår af oversigten, at af bruttofragtens 93 mill. kr. i

28 I 28 Bruttofragt og timecharter fordelt efter valutaens art. Beregnet Beregnet Timecharter brutto- bruttofaktisk omregnet til ^'^^ ^^^^ fragt beløb bruttofragt i alt 953 i alt 952 Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr. Danske kroner Sterling Dollars Anden valuta Uoplyst valuta lait var ca. 63 mill. kr. indtjent i danske kroner, ca. 28 mill. kr. i sterling og ca. 23 mill. kr. i dollars. Til beløbene for danske kroner og sterling må som nævnt lægges størstedelen af de uoplyste 40 mill.kr. Timecharterfragten er overvejende indtjent i sterling, dollars og danske kroner. Til belysning af handelsflådens beskæftigelsesområde anføres efterfølgende specificerede oversigt over bruttofragtens og den befordrede mængdes fordeling på ren udenrigsk fart og fart mellem Danmark og udlandet. For timecharterens vedkommende, som her udelukkende omfatter ren udenrigsk fart, er anført den indtjente fragt, dels det faktiske beløb, dels omregnet til bruttofragt, hvorimod befordret mængde ikke foreligger oplyst. Det ses af oversigten, at den rent udenrigske fart efter krigen har haft en stigende andel i den samlede fart, medens farten mellem Danmark og udlandet har været relativt aftagende. I 953 udgjorde den rent udenrigske farts andel 85 pet. af den samlede beregnede bruttofragt, hvilket er noget mere end før krigen, da andelen var pet. I krigsårene og de første efterkrigsår var andelen derimod væsentlig mindre. Nedgangen i farten mellem Danmark og udlandet har udelukkende ramt farten til Danmark, hvorimod farten fra Danmark relativt har været opretholdt. Den danske handelsflåde transporterede i alt henholdsvis 2,3 og 0,8 mill. tons i 953 og 952 mod ca. 2,5 mill. tons i gennemsnithg.

29 29 Bruttobefragtning i almindelig fart fra udland til udland mellem Danmark og udlandet til Danmark fra Danmark I alt bruttofragt Timecharter (fra udland til udland) faktisk beløb omregnet til bruttofragt MUL kr. Mill. kr. MiU. kr. Mill. kr. Mill. kr. Min. kr ,7 97,8 72,5 93,0 8,8 96, , 24,4 72,5 047,0 35,4 223, ,0 64,0 72,7 076,7 9,5 97, ,7 30,0 66,2 692,9 7,3 7, ,2 36,6 48,2 597,0 6, 00, ,3 55,6 33,8 582,7 49,9 82, ,8 67,8 40,4 56,0 8,6 30, ,0 73,0 30,4 43,4 0,7 7, gnstl.. 66,5 6,6 20,3 237,4 8,9 3,2 Befordret mængd B 000 tons 000 tons 000 tons 000 tons gnstl På grundlag af tabel 2 i tabelafdelingen er side 30 øverst anført en summarisk oversigt over bruttofragtens fordeling på ren udenrigsk fart og fart til og fra Danmark, henholdsvis for rute- og liniefart og trampfart hver for sig. Under rute- og liniefarten er regnet farten i faste ruter og i store regelmæssige, forud planlagte rundrejser. Skibe fra tramprederier, der chartres af rute- og linieselskaberne til midlertidig tjeneste i den regelmæssige fart, regnes i timecharterperioden til rutefarten; omvendt er en del rejser, som i almindelig fri fragtfart er udført af skibe under ruteselskabeme, henført under trampfart.

30 30 Bruttofragt i mill. kr. Rute- og liniefart Trampfart &a udland til Danmark fra Danmark til udland fira udland til udland I alt fra udland til Danmark fra Danmark tu udland fra udland til udland I alt ,0 70,6 42,8 549,4 3,8,9 347,9 38, ,4 7,3 476,4 625, 47,0,2 373,7 42, ,3 70,7 454,7 604,7 84,7 2,0 384,3 47, , 6,8 32,0 438,9 63,9 3, , ,0 42,8 222,4 340,2 60,6 5,4 90,8 266, ,3 29,0 26,4 303,7 97,3 4,8 76,9 279, , 26,6 72,3 263,0 03, ,5 288, ,2 24,3 94,5 90, ,5 223, gnstl. 26,7 8,9 62,3 06,9 25,9.4 03,2 30,5 Oversigten viser, at den forannævnte nedgang i bruttofragten for rutefart fra 625 mill. kr. i 952 til 550 mill. kr. i 953 for størstedelens vedkommende falder på den rent udenrigske fart. Farten fra udlandet til Danmark viser ligeledes nedgang, medens farten fra Danmark til udlandet har været opretholdt uforandret. Fordeling af timecharterfragten på farvandsområder gnstl. Amerikansk timecharter: 000 kr. 000 kr. 000 kr. 000 kr mellem Amerikas øst- og vestkyst »» østkyst og Asien Timecharter på Stillehavet og Sydhavet Lokalfart på syd- og østasiatiske havne Transatlantisk timecharter: mellem Amerikas østkyst og Europa^) »» vestkyst og Europa^) Timecharter mellem Europa og Vest-, Sydog Østasien, Australien og Sydafrika ^) Herunder er tillige henregnet farten på de ikke-europ»iske middelhavslande samt farten på Vestafrika.

31 3 Fordeling af timecharterfragten i 963, 952, 96 og i gnst. efter befragternes nationalitet. beløb Befragternes nationalitet gnstl. 000 kr. 000 kr. 000 kr. 000 kl finsk indisk uspecificeret For trampfartens vedkommende har nedgangen i fragtindtægten fra 422 mill. kr. i 952 til 382 mill. kr. i 953 været fordelt med ca. 5

32 32 Fordelingen af bruttofragtbeløbet indtjent i trampfart i 953, 962, 96 og i gnst. efter ladningens art. beløb gnstl. MiU.kr. pet. Mm.kr. pet. Min.kr. pet. Mill.kr. pet. Foderstoffer 3,5 0,9 4,2,0,5 0,3 0,8 0,7 3,8,0 3,2 0,7 7,5,6,7,3 7,3,9 4,5 3,4 9,5 4,2 5,3 4, 33,4 8,8 42,5 0, 85,3 8, 36, 26,9 Erts, kis, cement m.m. 26,9 7, 45,8 0,8 57,8 2,3,4 8,8 Træ 9,7 5, 33,2 7,9 53,9,4 9,4 4,8 8,7 4,9 23,5 6,6 23,6 6,0 6,4 4,9 Olie 80,9 47,4 73,7 4,2 45,2 30,8 7,5 3,4 8,4 2,2 7,5,8 9,6 2,0 2,2,7 Vegetabilske oliestoffer 4,,0 3,4 0,8,9 0,4 3,7 2,8 Salt,9 0,5 4,9,2 3,6 0,8, 0,8 2,9 0,8 2, 0,5 4,0 0,9 0,8 0,6 Andet styrte 7,9 4,7 3,3 3, 7,7 3,8 P ft Q ft 24, 6,3 7,3 4, 2,8 2,7 Frugt 28, 7,4 32,8 7,8 27, 5,7 2,5 9,6.. 38,6 00,0 42,9 00,0 47,0 00,0 30,5 00,0 mill. kr. på farten fra udlandet til Danmark og ca. 25 mill. kr. på den rent udenlandske fart, medens farten fra Danmark til udlandet, der er uden nævneværdig betydning, viser nogen stigning. Trampfartens andel af farten mellem udlandet og Danmark udgør herefter ca. Va mod ca. 40 pet. i 952 og omkring halvdelen i de umiddelbart foregående år og før krigen. I den rent udenrigske fart har rutefarten i sammenligning med før krigen øget sin andel betydeligt. I denne fart har rutefarten i 953 bidraget med godt 54 pet. af fragtindtægten. Før krigen spillede trampfarten derimod en langt større roue end rutefarten. Som nævnt i begyndelsen af dette afsnit findes i tabellerne 0 og 2 i tabelafdelingen for bruttofragtens vedkommende detaillerede oplysninger angående farten mellem de enkelte lande eller geografiske områder. Angående udlejningen i timecharter, som ikke er behandlet

33 33 I i tabelafdelingen, kan indberetningerne derimod kun give ret summariske oplysninger. Af den samlede danske handelsflådes tonnage har for året 953 som helhed ea. Ve været indsat i timecharterfart, idet den indsatte tonnage omregnet til helårsfart har andraget ca reg. t. netto (årstons). Det tilsvarende tal var for 952 ca tons og for 939 ca tons. Timecharterfragten pr. reg. tons netto beløb sig i 953 til ca. 830 kr. mod ca. 029 kr. i 952/og ca. 270 kr. i 939. I oversigten side 30 nederst er foretaget en delvis anslået fordeling af den samlede timecharterfragt på farvandsområder. De i timecharter udlejede skibe anvendes overvejende i oversøisk fart. Europæisk timecharter spiler dog efter krigen en væsentlig større rolle end før krigen. Den lokale fordeling af timecharterfarten er imidlertid stærkt varierende fra år til år. 953 har navnlig farten mellem Europa og Østen, samt europæisk, amerikansk og transatlantisk timecharterfart haft et betydeligt omfang. Til yderligere belysning af timecharterfarten er side 3 anført det samlede fragtbeløbs fordeling efter befragternes nationahtet, hvoraf det fremgår, at de største timecharterbeløb i 953 er indtjent hos britiske, amerikanske og norske befragtere. Oplysninger om fordelingen af den i 953 i trampfart indtjente bruttofragt på de befordrede ladningers art indeholdes i tabel i tabelafdelingen. Oversigten side 32 giver et sammendrag af denne tabel; til sammenhgning er anført fordelingerne i 952, 95 og gnstl. Tilsvarende oplysningerfindesikke for rutefart og timecharterfart. Det indbyrdes forhold mellem varerne er undergået en del forandringer siden før krigen. Der er således sket en meget betydelig tilbagegang i den andel af bruttofragten, der er indtjent i trampfart med kul, hvorimod transporten af ohe i de senere år spiller en forholdsmæssig langt større rolle end i førkrigsårene. I 953 udgjorde oliefragteme næsten halvdelen af det samlede fragtbeløb mod ca. 3 pet. i gennemsnit for årene statistiske Meddelelser. 4. række. 60. ti

34 Danmarks handelsflåde ved udgangen af 953. The Danish merchant marine at the end of 953. Tabeller 3. TdbUs 3. Anmærkninger. Opgørelserne over handelsflåden angiver skibenes antal og brutfcoregistertonnage. I tabel er endvidere angivet skibenes nettotonnage efter British Bule.

35 36 Tabel. Danmarks handelsflåde ved udgangen al Tahle. The Danish merchant marine at the end Dampskibe steam govemment otoned Private private Antal B. T. br. Antal E. T. br. nuwaar grot8. number gross t. Passagerskibe passenger ships Færger ferries Lasteskibe freight ships Fryseskibe refrigerator ships Tankskibe tankers Fiskerfartøjer fishing vessels Hvalfangerskibe tohalers Bugserskibe tugs Isbrydere ice-hreakers Sandpumpere, uddybningsfartøjer sand-dredgers PatrouiUef artøjer, inspektionsskibe, lodsfartøjer patrolloatsy pilot-boats Bjergningsskibe, bjergningskraner, redningsskibe salvage-hoats, Lystfartøjer pleasure-craps Andre skibe other vessels I alt total... Færøske skibe Faroe Islands.. Passagerskibe Lasteskibe Fiskerfartøjer Hvalfangerskibe Andre skibe Tilsammen grand total *) I tabellen er Ikke medregnet sejlskibe og Ikke-selvbevægende lægtere o.. Ved udgangen af 953 var registreret 96 på tilsammen r.t. brutto og 9766 r.t. netto, hvoraf 28 med 3624 r.t. brutto og Tabel 2. Til- og afgang af skibe på Table 2. Increase and decrease Dampskibe steam Tilgang increase Nybygninger new ships fra indland domestichuilt» udland imported Ikke-nybygninger second hand Anden tilgang^) other increase I alt tilgang. Antal number E. T. brutto gross t Afgang decrease Salg til udlandet exported Forlis, kondemnation wreeks, condemn.... Ophugget; af taklet o. L ireaking, ete Anden afgang^) other decrease I alt afgang *) Eegeringsskibe og færøske skibe ikke medregnet.») Anden tilgang og anden afgang omfatter ommållng, indsættelse af motor, overtagelse fra og saij

36 37 953; skibe på mindst 20 reg. tons brutto opgjort efter art*). of 953; ships of 20 gross tons and over, by type. Motorskibe motor I alt total Tilsammen grand total Begerings') Private Begerings') Private Be gerings*) + private government owned private government oicned private government otmed and private Antal B. T. br. Antal B. T. br. Antal B. T. br. Antal B. T. br. Antal B. T. br. B. T. nt. nutiuier grosa t. grats t. number gross t. number gross t. number gross t. nett registreret 2 sejlskibe på tilsammen 228 r. t. brutto og 96 r. t. netto. Af ikke-selvbevægende lægtere o,. var r. t. netto tilhører staten. *) Herander alle skibe tilhørende staten, dog ikke krigs- og troppetransportskibe. mindst 20 reg. tons brutto i 953*). of the merchant marine 953. Motorskibe motor I alt total Antal number B. T. brutto gross t. Antal number B. T. brutto gross t til regeringen m. m.

37 38 Tabel 3. Skibe på mindst 20 r. t. brutto efter Table 3. Ships of 20 gross tons and over Translation, see tabte skibe Færger Tankskibe Andre lasteskibe Fiskerfartøjer Ant. K.T.br. Ant. R.T.br. Ant, R. T. br. Ant. B. T. br. Ant. E.T.br. Dampskibe reg. t. br »»» »»» »» »»» »»» »»» »»» »»» »»» »»» »»» Motorskibe reg. t. br »»» »»» »»» »»» » >» »»» »»» »»» »»» »»» »»» og derover heraf sejlmotoiskibe Tilsammen ) Begeiingssklbe medregnet. Desuden 2 sejlskibe p& 228 r.t. brutto. ( klubskib og skoleskib).

38 39 størrelsesklasser ved udgangen af 953*). distribtued by size at the end of 953. Skibe til særlig brug Tilsammen Færøske fiskerfartøjer Andre færøske skibe I alt færøske skibe Samtlige skibe Ant. E. T. br. Ant. B. T. br. Ant. R.T,br. Ant. a.t.br. Ant. B.T.br. Ant. B,.T.br

39 Danmarks skibsfart 953. Danish shipping Skibsfarten på danske havne med danske og fremmede skibe. Shipping at Danish ports hy Danish and foreign ships. TabeUer 4 9. Tables 4 9. Anm.. I efterfølgende tabeller er farten mellem Danmark og monarkiets fjernere dele opført under farten mellem danske og fremmede havne. Farten på Københavns frihavn er behandlet på samme måde som farten på enhver anden dansk havn og ved de særlige opgørelser for København henregnet til denne bys skibsfart. Ved reg. t. eller r. t. i overskrifterne forstås altid: Skibenes nettoregistertonnage opgjort efter British Rule. og indladet mængde er opgjort i vægttons å 000 kg. Anm. 2 til tabellerne 4 og 6 A om kombineret fart på udlandet. For skibe, der under samme rejse indgår til Danmark med fra mere end et land eller udgår fra Danmark med ladning til mere end et af de fremmede lande, bliver forbindelsen med det fjernest liggende afgangs- henholdsvis bestemmelsesland i statistiken optalt som i almindelig fart. I farten på de mellemliggende lande udelades antal og registertonnage i opgørelsen over almindelig fart fra resp. til de pågældende lande, medens mængden optælles på sædvanlig måde. De udeladte beløb for antal og registertonnage er i tabellerne 4 og 6 A opført særskilt i kol. 3 4 som»anløb af mellemstationer«. Kol. 2 (for almindelig fart) og kol. 3 4 angiver tilsammen ved de enkelte lande antallet af skibe (og den tilsvarende tonnage) i farten mellem pågældende land og Danmark. Derimod må kol. 3 4 udelades ved opgørelsen af den samlede fart mellem udlandet som helhed og Danmark; det samlede antal ind- og udgående rejser (med tilsvarende registertonnage) fra og til udlandet er angivet alene ved totalbeløbene for kol. 2.

40 42 Tabel 4. Skibsfarten mellem Danmark og udlandet'), Table 4. Shipping hetween Denmark and foreign Indgået til Danmark arrived Indgået fra eller udgået til from or to, resp. Translation, see page S Skibe med ladning^) with cargo Anløb af Almindelig fart mellemstationer from ports of departure from ports of call utdoaded Antal Antal number Beg. t. number Beg. t. 000 kg Grønland Færøerne Island Norge Sverige: alm. fart» færgefart Finland U. S. S. R., Hvidehavet» Østersøen Østtyskland: alm. fart» færgefart Polen Schweiz Vesttyskland: alm. fart» færgefart Storbritannien og Nordirland.. Den irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet uspecif Rumænien Øvrige Balkanstater U.S.S.R., Sortehavet Nordafrika Øvrige Afrika Canada, østkyst U. S. A., østkyst Vestindien, Meksiko, Mellemam. U. S. A., vestkyst Canada, vestkyst Brasilien Argentina Sydamerika, østkyst iøvrigt...» vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspecif Australske Forbund Uangivet Land I alt, almindelig fart.. Heraf Damp- og motorskibe., Desuden færgefart,») Samt Færøerne og Grønland. ') Se anm. 2, side z

41 43 fordelt efter afgangs- og bestemmelseslande æuntries, by æuntries of departure and destinaiim Udgået fra Danmark departed Ledige skibe in ballast Skibe med ladning*) mth eargo Ledige skibe in ballast Beg. t. Almindelig fart to ports of destination Antal, ^ number * Anløb af mellemstationer to ports of eall Antal,, number * loaded 000 kg Antal number Beg. t

42 Skibenes nationalitet nationaliiy Translation, see page 6 Indgået til Danmark arrived danske islandske norske svenske finske russiske schweiziske vesttyske britiske hollandske belgiske franske italienske andre europæiske afrikanske amerikanske sydamerikanske andre fremmede i alt Tilsammen, alm. fart.. Desuden færgefart') heraf med danske færger... Udgået fra Danmark departed danske islandske norske svenske finske russiske schweiziske vesttyske britiske hollandske belgiske franske italienske andre europæiske. afrikanske, amerikanske sydamerikanske andre fremmede i alt Tilsammen, alm. fart. Desuden færgefart*) heraf med danske færger.. 44 Tabel 5. Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, Table 5. Shipping between Denmark and foreign Antal number *) Om færgefart se nationalitetsfordeiingen i tabel 9. Skibe med ladning tcith cargo Reg. t Samtlige skibe total urdoaded 000 kg loaded Antal number Ledige skibe in ballast

43 45 fordelt efter skibenes nationaliteter countries, by nationality of the shifs Damp- og motorskibe steam and motor Skibe med ladning With eargo Eeg. t. u/ruoaded 000 kg Ledige skibe in bcmast Antal number Eeg. t. Sejl- og sejlmotorskibe sailing vessels, with and mthout motor Skibe med ladning wuh eargo Antal number Eeg. t. Udlrøset urdoaded 000 kg Ledige skibe in ballast Antal number Eeg. t loaded loaded

44 46 Tabel 6. Skibsfarten på de enkelte told- Table 6. Shipping at the individml ports A. København. Indgående Indgået til København i alt to Copenhagen, total Indgået fra /rom Translation, see page 5 ^) Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Hvidehavet U.S.S.R., Østersøen Østtyskland Polen Vesttyskland Storbrit. og Nordirland... Den Irske Fristat (Eire).. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspec Rumænien Øvrige Balkanstater Nordafrika Øvrige Afrika Canada, østkyst U. S. A., østkyst Vestind., Meks., Mellemam. U. S. A., vestkyst Brasilien Argentina Sydamerika, østkyst iøvr..» vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspec Australske Forbund Uangivet land Udland") i alt... Indgået i alt... beraf rutefart Skibe med ladning^) ships mth cargo Ledige skibe ships in ballast Almindelig fart Anløb af from vorts of departure mellemstationer from ports of eau unloaded Antal Beg. t. nufnver Antal Antal nutider Beg. t. number Beg. t. 000 kg ') Se anm. 2, side 4. ') Undt. Færøerne og Grønland. ') Samt Færøerne og Grønland.

45 47 distrikter. Færgefart ikke medregnet (cusums distrids). Ferry service not included fart. A. Copenhagen. Arrivals. Indgået til Toldhavnen to eustoms port Indgået til Frihavnen to the Free Port Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe ships mth cargo ships in hallast si lips with cargo ships in hallast a Antal Beg. t. urdoaded Antal Beg. t. Antal Beg. t. unloaded Antal Beg. t. nunt6er number number number 000 kg 000 kg Løb( '

46 48 Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten på de enkelte Table 6. A. København. Udgående Udgået fra København i alt from Copenhagen, total Udgået til to Translation, see page 5. Skibe med ladning*) ships idth cargo Anløb af Almindelig fart mellemstationer to ports of arrival to ports of cam loaded Antal number Reg. t. Antal number Reg. t. 000 kg Ledige skibe ships in ballast Antal number Reg. t. «) Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U. S. S. R. Hvidehavet» Østersøen Østtyskland Polen Schweiz Vesttyskland Storbrit. og Nordirland... Den irske Fristat (Eire).. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet uspec Øvrige Balkanstater Nordafrika Øvrige Afrika Canada, østkyst U. S. A., østkyst Vestind., Meks., Mellemam. U. S. A., vestkyst Canada, vestkyst Brasilien Sydamerika, østkyst iøvrigt» vestkyst Sydvestasien Sydasien Østen, uspec Australske Forband heraf ratefart Udland«) i alt... Udgået i alt ) Se anm. 2, side 4. ') Undt. Færøerne og Grønland. *) Samt Færøerne og Grønland.

47 49 tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (cotd.) fart. A. Copenhagen. Departures. Udgået fra Toldhavnen from customs port Udgået fra Frihavnen from the Free Port Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Løb( Beg. t. Antal Reg. t. Antal Reg. t. Antal Reg. t. 000 kg 000 kg o statistiske Meddelelser. 4. række. 55.

48 Tolddistrikter eustoms districts Fart fra eller til indland^) og udland") from or to Danish ports and foreign ports Aarhus i alt heraf rutefart regvl. serv. Danish p... Udland foreign p... heraf fra eller til: Korge Sverige Finland U. S. S. E., Østersøen. Folen Østtyskland Vesttyskland Storbrit. og Nordirland. Holland Belgien Frankrig Middelhavet uspec.... Øvrige Balkanstater... Kordafrika Øvrige Afrika Canada, østkyst U. 8. A., østkyst Vestfaid., Meks., Mell.am. Argentina Sydamer., østkyst iøvr.» vestkyst... Sydasien. Østasien... Andre lande Aalborg-Nr.Sundby i alt... heraf rat«fart Udland heraf fra euer til: Færøerne Island Norge Sverige Finland U. 8. S. B.., Østersøen Polen Østtyskland Vesttyskland Storbrit. og Nordirland Den irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig Spanien Middelhavet uspec, Øvr. Balkanlande, Nordafrika Øvrige Aftika... Canada, østkyst.. U. 8. A., østkyst.. Vestind.,Meks., Mell.am, Antal Inum&erl ) Undt. Færøerne og Grønland. ') Samt Færøerne og Grønland. 50 Indgået til tolddistriktet to the eustoms district Skibe med ladning ships toith cargo Beg. t. urdoaded 000 kg Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten på de enkelte TaUe 6 B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Ledige skibe ships in lallast Antal number Beg. t Udgået fra tolddistriktet from the eustoms district Skibe med ladning ships with cargo Antal Beg. t. number\ loaded 000 kg Ledige skibe shipsin,hallast\ Antal Beg. t

49 5 tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (eonl.). \^ Odense og Esbjerg. Tolddistrikter Indgået til tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Fart fra eller til indland^) og udland^) Skibe med ladning Antal Beg. t. 000 kg Ledige skibe Antal Beg. t. Skibe med ladning Antal Beg. t. 000 kg Ledige skibe Antal B^, t. Brasilien Aigentina Sydamer., østkyst, iøvr,» vestkyst Sydvestasien Sydasien Andre lande lodense i alt heraf rutefart Udland heraf fra eller tfl: Norge Sverige Finland U.S.S.B,., Østersøen... Polen Østtyskland Vesttyskland Storbrit. og Nordirland Holland Belgien Frankrig Øvrige Afrika Canada, østkyst U. S. A., Argentina Sydvestasien Ajidre lande Esbjerg i alt. heraf rutefart.. Udland heraf fra eller til: Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.K.., Østersøen... Polen Østtyskland Vesttyskland Storbrit.og Nordirland. Holland Frankrig Spanien ItaUen Nordafrika U.S.A., østkyst Vestind.,Meks.,MeU.am. Argentina Sydamer., østkyst, iøvr. Sydvestasien Andre lande ^) Undt. Færøerne og Grønland. ') Samt Færøerne og Grønland _ ,, _ _ _

50 Tolddistrikter customs distrids Fart fra eller til in Hl an H f\sr nflljl.nn illllicllitl ug UU-lOiXlVi. Antal from or to Danish ports lumber and foreign ports ' Hellerup, Kastrup, Dragør m. v. i alt danish p.... Udland foreign p Indgået til tolddistriktet to the customs district Skibe med ladning ships with cargo Reg. t Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten på de enkelte told- Taile 6 C. Øvrige provinshavne. unloaded Antal tumber 000 kg ' Ledige skibe ships in ballast Reg.t. ^ Antal lutnber Udgået fra tolddistriktet from the customs district Skibe med ladning ships with cargo Reg. t loaded 000 kg Ledige skibe ships in hallast Antal Reg. t Udland Frederiksværk i alt Udland Frederikssund i alt Udland Roskilde i alt Udland Udland Nykøbing Sj. i alt Udland Kalundborg i alt S Udland É S Udland im ^ ^ Udland ( Udland Udland C

51 53 distrikter. Færgefart ikke medregnet (amt). G. Otker provincial ports. Indgået til tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Antal Reg. t. Antal Reg. t. Antal Reg. t. Antal Reg.t. 000 kg 000 kg Vordingborg i heraf rutefart Udland alt Stege i alt. heraf rutefart Udland... Præstø i alt, Udland... Fakse i alt.. Udland... Køge i alt.. heraf rutefart Udland... Rønne i alt heraf ratefart Udland..., Hasle i alt. heraf ratefart Udland... Allinge i alt heraf rutefart. Udland... Svaneke i alt heraf ratefart.. Udland Neksø i alt. heraf ratefart Udland..., Stubbekøbing i alt. Udland ' , _

52 54 Tabel 6 (foriaat). Indgået til Tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Nykøbing F. i alt. heraf rutefart. Udland... Gedser i alt. heraf rutefart Udland... Nysted i alt Udland... Sakskøbing i alt heraf rutefart Udland Skibsfarten på de enkelte told- Tahle 6 C. Øvrige provins- Bandholmheraf rutefart... Udland... Maribo i alt. Nakskov i alt... heraf rutefart Udland Rudkøbing i alt. heraf rute&rt Udland Svendborg i alt.. heraf rutefart.; Udland Nyborg i alt heraf rutefart Udland Kerteminde i alt heraf rutefart Udland Antal Beg. t. 000 kg Antal Beg. t. Antal Beg. t " kg Antal Beg. t

53 distrikter. Færgefart ikke medregnet (eont.). havne (fortsat). C. (cota.). 55 Indgået tu tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Antal Reg. t. 000 kg Antal Reg. t. Antal Reg. t. 000 kg Antal Reg. t Bogense i alt Udland Middelfart i alt... heraf rutefart Udland Assens i alt heraf rutefart Udland Faaborg i alt heraf rutefart Udland Marstal i alt heraf rutefart Udland Ærøskøbing i alt. heraf rutefart Udland Sønderborg i alt.. heraf rutefert Udland Graasten i alt... heraf rutefart Udland Padborg i alt Udland Aabenraa i alt... heraf rutefart Udland Haderslev i alt.., heraf rutefart, Udland S

54 56 Indgået til tolddistriktet Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten på de enkelte Tahle 6 C. Øvrige provins- Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Antal Reg. t. 000 kg Antal Reg. t. Antal Reg. t. 000 kg Antal R«g. t. Kolding i alt heraf ratefart Udland Fredericia i alt... heraf ratefart Udland Vejle i alt heraf ratefart Udland Horsens i alt heraf ratefart Udland Æbeltoft i alt heraf rutefart Udland Grenaa i alt heraf ratefart Udland Randers i alt heraf futefart Udland Hobro-Mariager i alt heraf rutefart Udland Løgstør i alt Udland Sæby i alt heraf ratefart Udland

55 57 tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (eotd.j. havne (foriaat). C. (eont.). Indgået til tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Antal Beg. t. 000 kg Antal Beg. t. Antal Beg. t. 000 kg Antal Beg. t. Frederikshavn i alt heraf rutefart Udland Skagen i alt heraf rutefart. Udland... Hjørring i alt, heraf rutefart... Udland Thisted i alt. heraf rutefart.. Udland... Nykøbing M. i alt. heraf rutefart Udland Skive i alt heraf rutefart Udland Viborg i alt Udland Struer i alt heraf rutefart Udland Lemvig i alt heraf rutefart Udland Ringkøbing i alt. Udland Tønder i alt Udland

56 Godsklasser groups af merchandise TmmMion, see page 6 Levende dyr: ^ from or to Danish ports fra og til udland from or to foreign ports I alt total. Flæsk, smør, kød, æg: Korn: Foderstoffer: Stoffer til oliepresn.:»» D udland Gødningsstoffer: Trælast:.»»,» udiand.. Kul, koks m. m.: fra og til radland.. Mineralske olier:.. Sten, kalk, cement m. m.. Teglværksprodukter:. Forsk, styrte: Forsk, styk: I alt: 58 Tabel 7. Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Tahk 7. Goods unloaded and loaded at Danish ports (customs Kbhvn. Toldhavnen customs port '. lavnen Free København Fri- Port uruoaded» Hellerup (Tuborg), Kastrup, Dragør m. v. loaded København i alt total Kbh.s overtoldinsp. iøvrigt^) ' C ) ^ ^ ^ { ) ^ E ) S J D 2408C J i 6356S S t 29998( )

57 59 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg districts), ferry service not included, {000 kg) Helsingør Frederiksværk Frederikssund Roskilde Holbæk Nykøbing S. Kalundborg z z z z _

58 60 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Tahle 7 Godsklasser Translation, see page 6 Levende dyr:. Flæsk, smør, kød, æg: Korn: Foderstoffer: Stoffer til oliepresn.: Gødningsstoffer: Trælast: Kul, koks m. m.: Mineralske olier: Sten, kalk, cement m.m. Tegl vær kspr o dukter: Forsk, styrte: Forsk, styk: I alt: Samsø Korsør Skelskør Næstved z z

59 6 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (cont.). Vordingborg Stege Præstø Fakse Køge Rønne Hasle " z z

60 62 Tabel 7 (foriisat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), TaUe 7 Godsklasser Translation, see page 6. Levende dyr:. Flæsk, smør, kød, æg:. Korn:. Foderstoffer:. Stoffer til oliepresn.:. Gødningsstoffer:. Trælast:. Kul, koks m. m.:. Mineralske olier:. Sten, kalk, cement m. m.. Tegl værkspro dukter:. Forsk, styrte:. Forsk, styk:. I alt:., Allinge Svaneke Neksø Stubbekøbing z z 692 z

61 63 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg. (eont.). Nykøbing F. Gedser Nysted Sakskøbing 953. Bandholm Maribo Nakskov Rudkøbing z z ^

62 64 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Taile 7 Godsklasser Translation, see page 6. Levende dyr: Flæsk, smør, kød, æg: Korn: Foderstoffer: Stoffer til oliepresn.: Gødningsstoffer: Trælast: Kul, koks m. m.: Mineralske olier: Sten, kalk, cement m.m,»»>» udland Tegl vær kspr o dukter: Forsk, styrte: Forsk, styk: I alt: Svendborg Nyborg Kerteminde Odense z z _

63 65 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg. (cont.) Bogense Middelfart Assens Faaborg Marstal Ærøskøbing Sønderborg Udlossel ; Indiadel Udlossel > b Udlosse b Indlade b Udlosse b Indiadel Udlosse ; Indiadel Udlossel b Indiadel Udlosse b statistiske Meddelelser. 4. rælcke

64 66 Tabel 7 (fortsat). Vaxeomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Taile 7 Godsklasser Translation, see page 6 Levende dyr: Flæsk, smør, kød, æg: Korn: Foderstoffer:. Stoffer til oliepresn.: Gødningsstoffer: Trælast: Kul, koks m. m.:. Mineralske olier: Sten, kalk, cementm.m. Teglværksprodukter: Forsk, styrte:»» «udland Forsk, styk: I alt: Graasten Padborg Aabenraa Haderslev z , il

65 67 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (amt.). Kolding Fredericia Vejle Horsens Aarhus I Æbeltoft Udlossel > Udlossel , ] L

66 Godsklasser Translation, see page 6. Levende dyr: Flæsk, smør, kød, æg: Korn:.. Foderstoffer:.. Stoffer til oliepresn.: Gødningsstoffer: Trælast: Kul, koks m. m.:. Mineralske olier: alt.. Sten, kalk, cement m.m.;. Teglværksprodukter:. Forsk, styrte: Forsk, styk: I alt: alt. 68 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i goda Grenaa HT II Randers godfl danske havne (tolddistrikter), Tahle 7 Hobro Mariager Aalborg Nørre-Sundby goda

67 69 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (eont.). Løgstør Sæby Frederikshavn Skagen Hjørring Thisted "

68 70 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Tdble 7 Godsklasser Translation, see page 6 Levende dyr:. Flæsk, smør, kød, æg: Ira og til indland. Korn:. Foderstoffer:. Stoffer til oliepresn.:. Gødningsstoffer:. Trælast:. Kul, koks m. m.:. Mineralske olier:. Sten, kalk, cement m. m.. Teglværksprodukter:. Forsk, styrte:. Forsk, styk:. I alt:. Nykøbing M. Skive Viborg Struer z z z

69 7 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (emd.). Lemvig Ringkøbing Esbjerg Tønder (Højer) Hele landet z ^ _ z

70 72 Tabel 8. Samlet oyersigt over skibsfarten mellem danske havne indbyrdes. Færgefart ikke medregnet Tahle 8. SMp'ping between Danish forts. Ferry service not induded Indgået til dansk havn fra dansk havn arrived Translation, see page 6 Damp- og motorskibe steam and motor Samlet fart total med danske skibe med fremmede skibe i alt. heraf norske > svenske» finske» vesttyske» britiske» hollandske > andre Sejl- Og sejlmotorskibe sailing vessels, mth and mthout motor Samlet fart total med danske skibe med fremmede skibe i alt heraf norske» svenske > finske vesttyske» britiske > hollandske > andre Skibe med ladning with cargo Gods Antal mængde Antal number Beg. t. goods unloaded number 000 kg Ledige skibe in bdllasi Beg. t Tilsammen iotal Samlet fart total heraf mtefart med danske skibe med fremmede skibe i alt heraf norske > svenske» finske > vesttyske» britiske > hollandske» andre

71 73 Tabel 9. Færgefart i 953. Tahle 9. Ferry service Indgående = udgående arrivals = departures Befordret mængde*) cargo På udlandet from or to foreign countries, resp. København Malmø: Danske færger Svenske færger Tilsammen... Helsingør Helsingborg (kun danske færger) Gedser Wamemunde (kun danske færger) Gedser Grossenbrode Kai: Danske færger Tyske færger I alt for de fire ruter: Danske færger Fremmede færger Tilsammen Tilsammen... Indenrigske ruter letween Danish ports Korsør Nyborg Kalundborg Aarhus Glyngøre Nykøbing M Faaborg Mommark Svendborg Rudkøbing')... Svendborg Ærøskøbing Grenaa Hundested Søby Faaborg Nakskov Spodsbjerg Korsør Lohals Assens Aarøsund toial... I alt for indenrigsk fart total.., Antal anløb') numiter Reg. t. Indgående unloaded Udg&ende loaded I alt total of eaus 000 kg 000 kg 000 kg Korsør ITyborg, Kalundborg Aarhus o. s. V. Modsat retning I alt») ') Antal anløb i færgefarten svarer i ruterne p4 udlandet til antallet af rejser tur og retur, de indenlandske ruter til antallet af enkeltture (fra den ene færgehavn til den anden); når antal anløb i Korsør Nyborg-overfarten er opført med angives herved, at der var 4475 anløb ved Korsør og Uge så mange ved Nyborg o. s. fr. Tonnagen er beregnet af hver færges nettotonnage multipliceret med antallet af anløb for færgen. ') For ruterne på udlandet samt for de fire øverste indenrigske ruter vedrører mængden finansåret ('/, 53 "/s 54), for de øvrige indenripke ruter kalenderåret.») Herunder Rudkøbing Vemmenæs i Svendborg tolddiatrikt og Lundeborg Lohals i henh. Svendborg og Rudkøbing tolddistrikt. Anm. Keg. tonnagen for udenlandske færger samt fordelingen af et mellem danske og udenlandske færger er delvis anslået.

72 IL Danske skibes fart på udenlandske havne, opgjort efter indberetninger fra rederierne. Danish shipping in foreign tråde, iased on reports from the shipowners. TabeUer 0 2. Talles 0 2.

73 I 76 Tabel 0 a. Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten på Table 0 a. Gross freight earnings and cargo fart fra from Fra København rom Copenhagen Fra danske provinshavne /rom Danish pr ovineial ports Fra Grønland Fra Færøerne til to Translation, see page 6 gr. freigu 000 kr. Gods goods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons København Danske provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst» østkyst Finland U. S. S. R., Østersøen..» Hvideh Polen Østtyskland Vesttyskland, østersøh.» nordsøh. Storbritannien ø Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst» sydkyst Portugal Spanien n. og v» s. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R., Sortehavet.. Ægypten v. Middelh... Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika. Canada ø { atlanterh... golfhavne., stillehavsh. Mellemamerika ø... Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv Sydvestasien Sydasien... Østasien Australien ») Udførselen af trælast fra havne ved Østersøen og tilgrænsende farvande opgives oi indberetningerne i reglen og loads er i tabellen ovenfor omregnet til standards.

74 udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover carried in foreign tråde by Danish shifs Fra Island Fra Norge Fra Sveriges vestkyst Fra Sveriges østkyst Trælast ^) lumber Andet other goods 000 fcr. Gk>ds tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Standard 000 kr. Tons I 45 I 09 I I ( i roinenheder, især i standards (stds.) å 65 eng. kubikfod, favne (fathoms) å 26 e. kbfd., loads å 50 e. kbfd.; favn

75 78 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten Tdble 0 a Fra Finland Fra U.S.S.R., Østersøen FraU.S.S.R., I fart fra jrom Trælast i) luniber Andet other goods Trælast ) lumber Andet other goods Trælast i) lumber til to 000 kr. Tons hoookr. lloookr. Tons bloookr. 000 kr. Standard Standard standard 2 Danske provinsh 3 4 Færøerne Sverige, vestkyst U.S.S.R., Østersøen Vesttyskland, østersøh. 8» nordsøh. 9 Storbritannien ø Den Irske Fristat (Eire) Frankrig, vestkyst 26» sydkyst Spanien n. og v 29» s. og U.S.S.R., Sortehavet.. 36 Ægypten v. Middelh Syd- og Østafrika U.S.A..^ golf havne [ siillehavsh Sydamerika østkyst iøv Østasien I) Se note på tabellens første side

76 79 på udlandet med danske smbe på 500 r. t. brutto eller derover (txmt.). Hvidehavet Andet otherffoods Fra U.S.S.R., Sortehavet Kul eoal Fra Polen Trælasti) lutnber Andet other goods Fra Østtyskland Il000 kr. Tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Tons 000 kr. Standard 000 kr. Tons 000 kr. Gods tons

77 80 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten Talk 0 a I fart fra from til to København Danske provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst» østkyst Finland U.S.S.R., Østersøen..» Hvideh Polen Østtyskland Vesttyskland, østersøh.» nordsøh. Storbritannien ø Fra Vesttyskland: østersøhavne 000 kr Oods tons Fra Vesttyskland: nordsøhavne 000 kr Gods tons Fra Storbritanniens østkyst 000 kr Kul eoal Tons Andet otber goods 000 kr Den Irske Fristat (Eire) HoUand Belgien Frankrig, vestkyst» sydkyst Portugal Spanien n. og v o s. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R., Sortehavet.. Ægypten v. Middelh... Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Canada ø V. atlanterh... U.S.Å.<! golfhavne... ^ stillehavsh. Mellemamerika ø Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv,» V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien.,

78 på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover fcota.). 8 Fra Storbritanniens sydkyst Kul eoal 000 kr. Tons Andet otfier goods 000 kr. Tons Fra Storbritanniens vestkyst Kul eoal 000 kr. Tons Andet otlier goods 000 kr. Tons Fra Irske Fristat (Eire) looo kr. Gods tons Fra Holland 000 kr. Gods tons I 829 I I 22622! StatistiBke Heddelelser. 4. række. 60.

79 I 82 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten Tahle 0 a I fart fra from Fra Belgien Fra Frankrigs n. og v.-kyst Fra Frankrigs sydkyst Fra Portugal ta to 000 kr. Qoåa tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. København Danske provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst» østkyst Finland U.S.S.R., Østersøen..» Hvideh Polen Østtyskland Vesttyskland, østersøh.» nordsøh. Storbritannien ø» s» V Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst» sydkyst Portugal Spanien n. og v» s. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R., Sortehavet.. Ægypten v. Middelh... Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Canada ø» V i atlanterh golfhavne... stillehavsh... Mellemamerika ø» V Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv.» V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien ^

80 83 på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover. (eotd.) Fra Spaniens nordvestkyst Fra Spaniens syd- og østkyst^) Frugt fruit Andet otlier goods Fra Italien ) Fra Balkanlandene Fra Ægypten 000 kr. Gods tons 000 kr. Tons 000 kr. 000 kr. Gods tons Gods 000 kr. tons 000 kr. Gods tons I I ) Ladninger i kabikbefragtning fra Spanien og Italien er omsat til tons

81 84 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten Table 0 a I fart fra from Fra Nordafrika Fra Vestafrika Fra Syd- og Østafrika Fra Canada: til to 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gpds tons 000 kr. Gods tons København Danske provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst» østkyst Finland U.S.S.R., Østersøen..» Hvideh Polen Østtyskland Vesttyskland, østersøh.» nordsøh. Storbritannien ø» s» v Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst» sydkyst Portugal Spanien n. og v» s. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R., Sortehavet.. Ægypten v. Middelh... Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Canada ø» ( v atlanterh golf havne stillehavsh... Mellemamerika ø» V Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv.» V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien

82 på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover (eont.). 85 Fra Canada: vestk. Kul cool Fra U. S. A. Atlanterhavet Andet other goode Golfhavne Fra U. S. A. Stillehavet Fra Mellemamerik. østk. 000 kr. Gods tons 000 kr. Tons 000 kr. Tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons

83 I 86 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt befordret mængde i farten Table 0 a I fart fra from Fra M ellemam. vestk. Fra Vestindien Fra Brasilien Fra Argentina til to 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons København Danske provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst» østkyst Finland U.S.S.R., Østersøen..» Hvideh Polen Østtyskland Vesttyskland, østersøh.» nordsøh. Storbritannien ø» s» V Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst» sydkyst Portugal Spanien n, og v» s. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R., Sortehavet.. Ægypten v. Middelh... Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika... Canada ø» { V atlanterh golfhavne... stillehavsh... Mellemamerika ø» V Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv.» V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien

84 på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover (cont.). 87 Fra Sydamerika: østk.iøv. Fra Sydamerika: V. Fra Vest- og Sydvestasien Fra Sydasien Fra Østasien Fra Australien 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr, (Jods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons I

85 I 88 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover TaUe 0 a (cont.). I fart til to KuP) æal 000 kr. Tons Fra samtlige lande til nedenanførte lande from au couraries to the comwtnes stated bdow Trælast ^) lumber 000 kr. Tons Andet other goods 000 kr. Tons Samtlige grupper total 000 kr. Tons Danske provinsh Sverige, vestkyst » østkyst U.S.S.R., Østersøen » Hvideh Vesttyskl., østersøh » nordsøh Storbritannien ø » s » V Den Irske Frist.(Eire) B Frankrig, vestkyst » sydkyst Portugal Spanien n. og v » s. og Balkanlandene U.S.S.R., Sorteh Ægypten v. Middelh Nordafrika Syd- og Østafrika f atlanterh U.S.A. < golf havne , 43 [ stillehavsh Mellemamerika ø » V... _ Sydamerika østk.iøv Sydvestasien ') De her anførte tal for fragtbeløb og mæi^de for knl og træ svarer ikke til sammen af de på de fore' gående sider af tabel 0 a anførte tal, da disse ladninger kun for de vigtigste lande er anførte i en særlig kolonne.

86 89 I Tabel 0b. Sammendrag så tabel 0 a for opsejlet bruttofragt i 963. Summary of table 0 a, eamings from gross freight fra rasp. til from or to, resp. Translation, see page 5. Færøerne Grønland Island Norge Sverige v Finland U.S.S.R., Østersøen» Hvidehavet. Polen Østtyskland Vesttyskland, østersøh.» nordsøh., Storbritannien o Den Irske Fristat (Eire). Holland Belgien Frankrig v» s Portugal Spanien n. og v» s. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R., Sortehavet.. Ægypten v. Middelhavet Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Canada ø i atlanterhavsh.. golf havne stillehavshavne Mellemamerika ø Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøvr.» V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien Tilsammen... Samlet bruttofragt. Udgående fart fra nedennævnte lande departures from the eountries stated Indgående fart til nedennævnte lande arrivals to the eountries stated til ud tu Dan fra ud fra Danlandet mark I alt landet mark I alt ioforeign to Den total from from total eountries mark foreign Denmark eountries 000 kr. 000 kr. 000 kr. 000 kr. 000 kr. 000 kr fra København 264 til København 6724» øvr. Danmk » øvr. Danmk