DANMARKS HANDELSFLAADE OG SKIBSFART

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 79. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQDES 4>ne SÉRIE TOME 79 ne LITRAISON -S-^-H- DANMARKS HANDELSFLAADE OG SKIBSFART 9 MARINE MARCHANDE ET NAVIGATION DU DANEMARK 9 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PCBLIÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE STATISTIQUE KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 97

2 Forord. Nærværende Hæfte danner en Fortsættelse af den med Aaret 9 paabegyndte aarlige Publikation i Statistiske Meddelelser af Statistikken over Danmarks Handelsflaade og Skibsfart. Hæftet bestaar, saavel i Tabelafdelingen som i Indledningen, af tre Afsnit: ) om Handelsflaaden, opgjort efter Skibsregistrene og omfattende alle Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto ved Udgangen af 9. I Opgørelsesmaaden er foretaget nogle Forandringer, angaaende hvilke der findes nærmere Forklaring Side 7*. ) om Skibsfarten paa daiiske Havne efter Indberetninger fra Toldstederne. Indberetningerne er afgivne i Henhold til den i Samling af Cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 9 Nr. indeholdte Instruktion for Toldregnskabskontorerne, der findes nærmere omtalt i Indledningen til Hæftet om Handelsflaaden og Skibsfarten for 9. Tabellerne blev i Hæftet for 9 udvidet med en Opgørelse af den i de enkelte Havrie indtagne og udlossede Godsmængde, fordelt paa forskellige Vareklasser (Tabel ); i nærværende Hæfte er Tabelafdelingen udfærdiget paa tilsvarende Maade som for 9. Summariske Opgørelser af Skibsfarten i hvert enkelt Kvartal for alle større danske Havne og Landet som Helhed har været meddelt i Statistiske Efterretninger. ; ) om danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter de Indberetninger, som det i Henhold til Lov Nr. 75 af 9. Marts 904 paahviler Rederierne at afgive. Opgørelsen, der er givet i Tabellerne 4, er foretaget paa tilsvarende Maade som i 95. Det statistiske Departement i December 97. ADOLPH jensm. Einar Cohn,

3 Il 4* Indholdsfortegnelse. Pag. Table des malieres. Fortegnelse over Lande eller Landsdele m. V Indledning.. Handelsflaaden. Skibsfarten paa danske Havne med danske og ede Skibe. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Rederiernes Indberetninger Tabeller. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 9.. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 9; Skibe paa mindst 0 Reg.Tons brutto opgjort efter Art. Til- og Afgang af Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto i 9. Skibe paa mindst 0 Reg. Tons br, fordelt efter Redernes Hjemsted i Tolddistrikteme ved Udgangen af 9 4. Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto efter Størrelsesklasser ved Udg. af 9 Danmarks Skibsfart 9. I. Farten mellem danske og ede Havne og mellem danske Havne indbyrdes, saavel med danske som med ede Skibe: a. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Indgaaende Skibe, fordelt efter Afgangsland, 9 5 b. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Udgaaende Skibe, fordelt efter Bestemmelsesland, 9.. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Ind- og udgaaende Skibe, fordelt efter Nationalitet, Skibsfarten paa de enkelte ede Lande, fordelt efter Skibenes Nationalitet, 9 8. Samlet Oversigt over Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes 9. Dampfærgefart ikke medregnet 9. Fremmede Skibe i Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes, fordelt efter Nationalitet. 9 * 7* * * Les lieux d'expédition et de destination, la nationalité des navires, etc. Introduction.. Marine marchande.. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers.. Navigation de navires danois sur ports étrangers d'aprés les rapports des armateurs. Tableaux. Marine marchande du Danemark fin 9,. Marine marchande (>0 tonn. de jauge), fin 9, par nature.. Marine marchande: mouvement 9.. Répartition d'aprés le domicile des armateurs (ports d'attache) des navires de plus de 0 tonneaux de jauge bruts, fin Marine marchande: Glassement par tonnage, fin 9. Navigation du Danemark 9. I. Navigation entre ports danois et ports étrangers et entre ports danois; navires danois ou étrangers: 5 a. Navigation sur l'étranger. Entrées par pays de provenance, 9. b. Navigation sur l'étranger. Sorties par pays de destination, 9.. Navigation sur l'étranger. Nationalité des navires, Navigation sur les pays étrangers d'aprés le pavillon des navires, Cabotage du Danemark 9. Bacs å vapeur non inclus. 9. Cabotage du Danemark, navires étrangers par nationalité, 9.

4 5* II. Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder,: Dampfærgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Smbsfarten mellem de københavnske Havne og Udlandet i 9. Dampfærgefart ikke medregnet.... Vareomsætningen i danske Havne fordelt paa Varegrupper Farten i Statsbanernes Dampfærgeruter 9 II. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter Indberetninger fra Rederierne: 4. Opsejlet Bruttpfragt og befordret Godsmængde i Farten paa Udlandet med danske Skibe, Bruttofragt (i 00 Kr.) for udgaaende Dampskibsfart, fordelt mellem Rutefart og Trampfart og efter Ladningernes Art i Fart i Timecharter for udenlandsk Regning i 9 Pag Navigation sur les diverses douånes de province (bacs a vap. non inclus), 9.. Navigation entre les ports de Copenr hague et les ports étrangers (bac9 å vapeur non inclus), 9.. Marchandises chargées et déchargées dans les ports danois, 9;. Trajets des bacs å vapeur des chemins de fer del'état, 9. II.. i Navigation de navires danois sur ports étrangers (roulage) d'aprés les rapports des armateurs: 4. Navigation de nav. danois sur l'étranger, fret brut gagné (Fragt?) et quantités transportées (Gods«), 9. ' 5. Fret brut gagné en 9: nav.å> vapeur sortis répartis d'aprés la nature de la charge, service régulier et serv. ordinaire sép.,. Navigation en timecharter pour compte étrang. en 9. Norge Sverige Finland Busland Estland Letland Lithauen Danzig Polen (G'dynia)... Hamborg Andre tyske Havne Storbritannien og Irland Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien... : Balkanstaterne... Andre eurqp. Havne ved Middelhavet. Britisk Nordamerika Forenede Stater Fortegnelse over Lande eller Landsdele. Lkwx d^expéduion et de åe^inamon. Norvége Suéde Finlande Russie Esthonie Lettonie Lithuanie Dantzig Pologne Hambourg aut. ports allemands Grande-Bretagne et Mande Pays-Bas Belgique France Éspagne Portugal Italie États Balkaniques autres ports epopéens sur la Méditerranée Amérique du Nord, britannique États-Unis de l'amérique Mellemamerika... Vestindien Brasilien Argentina Øvrige sydamerikanske Østkyst Sydamerikas Vest- ' kyst Nordafrika Gambiakysten Vestafrikanske Øer (Kanariske Øer; Capverdiske Øer). Øvrige Afrika.'... "^estasien (ved Middelhavet og Sortehavet) Sydvestasien Sydasien Østasien Østen uspec Australien Færøerne, Island Grønland Uangivet Land Amérique Centrale Antilles BrésU. Argentine restede l'amérique du Sud, cte orientale Amérique du Sud, cte occidentale Afrique du Nord cte de Gambie Iles de TAJrique occldeiitale (fles Canj^r ries, fles du Cap- Vert) résté de 'Afrique Asie occidentale (sur la Méditerranée et la iner Ndire) Asie du Sud-Oaest Asie méridionale Asie orientale rorient, non spécif. Australie Féroe Islande Groénland non indiqaé

5 II * Andre Lande autres fifvrige Lande... antres Uden nærm. Angiv. sans indication précise København Copenhague Provins proviqce Havne ports Toldhavnen port douanier Frihavnen e port franc Toldsteder eller -distrikter doaaniers douanes ou districts Østersøen mer Baltique Hvidehavet mer Blanche Middelhavet Sortehavet Atlanterhavshavne. GoUhavne Stillehavshavne Stillehavsøerne N = Nord f= Nordkyst V = Vest = Vestkyst S = Syd = Sydkyst 0 = Øst = Østkyst Méditerranée mer Noire ports de l'atlantiqae ports du Golfe ports du Pacifiqne iles du Pacifique N OU cte septentrionale O oa c. occidentale S OU c. méridionale E OU c. orientale islandske norske svenske finske finlandais russiske estniske lettiske lithauiske baltiske danzigske tyske Nationalitet nationdlité. danois britiske islandais hollandske norvégiens belgiske suédois franske spanske russés italienske esthoniens lettons sydeuropæiske lithuaniens amerikanske baltiqaes japanske dantzikois andre allemands anglais hollandais belges fran^ais espagnols Italiens ;recs de TEorope du Sad américains japonais autres Varegrupper groupement des marehandises. Foderstoffer fourrages Gødningsstoffer engrais Korn céréales Kul, Koks charbon, coke Sten, Kalk, Gement pierre, chaux, ciment Teglværksprodukter produits de tuileries lalt Tilsammen Tonnage f Registertonnage..\ Afgangsland Bestemmelsesland.. Udland Indland Udenlandsk Fremmed Indenlandsk Indenrigsk Fart Skibsfart Rutefart Daglig Rutefart Anden Fart Andre Betegnelser aukes total total nombre R. T. = tonneaux de regis tre(britihrule) pays de provenance pays de destination étranger intérieur étranger étranger de l'intérieur de rintérieur navigation navigation service régulier service joumalier navigation autre Trælast cargaison de bois Forskelligt Styrte- diverses marchandigods ses en grenier Stykgods marehandises en cueillette Levende Dyr animaux vivants termes. Indgaaende Udgaaende med Ladning uden Ladning ledige Dampskibe Sejlskibe Dampfærge = Færge Godsmængde Gods Udlosset Indladet Vægttons ikke medregnet Bruttofragt (Fragt«) entrées sorties cnarges en lest en lest navires å. vapeur navires å voiles bacs å vapeur chargement chargement débarqué embarqué tonnes métriques (de 00 kilogrammes) non inclos fret brat gagné

6 Indledning. Introdiiction.. Handelsflaaden. Marme marehande. I Tabelafdelingens Tab. - 4 Side findesopgørelse over og Tonnage m. v. i 9 for danske SMbe paa mindst 0 Keg. T. br., og Side er meddelt nogle Forklaringer vedrørende Opgørelsesmaaden. Tabellerne svarer i Hovedsagen til dem, der findes i de foregaaende Aargange af Statistikken, men m. H. t. Enkeltheder er der en Del Forandringer. Der har nemlig saa vidt muligt skullet skaffes Overensstemmelse tilveje mellem Departementets Statistik og de statistiske Sammendrag, der i de sidste Aar har været optaget i den af Handelsministeriet aarlig udsendte Danmarks Skibsliste«, for at man fremtidig kan nøjes med een fælles Opgørelse som Grundlag for de to Publikationer. De vigtigste af de i Tabel 4 foretagne Ændringer er følgende. Nettotonnagen, der hidtil overalt i Tabel 4 har været sidestillet med Tallene for Bruttotonnagen, er nu kun bibeholdt i Tabel. De Staten tilhørende SMbe bliver nu i alle Tabellerne undt. i Tab. opført for sig som en særlig Gruppe: Regeringsskibe. I Tabel, der omhandler Handelsflaadens Fordeling efter Tolddistrikter, bliver Skibene fremtidig henført under det Distrikt, i hvilket Rederen har Hjemsted, medens Fordelingen hidtil er sket efter det Distrikt, i hvilket selve Skibet var registreret. I Tabel har hidtil været optaget en Opgørelse over Skibenes Dødvægttonnage; fremtidig vil Oplysninger herom alene blive meddelt i Indledningen. ^ Med Hensyn til

7 II 8* Nettotonnagen skal endnu bemærkes, at indtil 9 fandtes der i Handelsflaade-Tabelleme kun Tal for Nettotonnage; ved Omordningen i nævnte Aar ønskede man at stille Bruttoopgørelsen i Forgrunden, men af Hensyn til Sammenligningen med de foregaaende Aargange blev dog Brutto- og Nettotallene foreløbig stillede Side om Side i de forskellige Tabeller. Af Tabel fremgaar det, at der ved Udgangen af 9 fandtes 870 Skibe over 0 R. T. br. med en Brutto- og Nettotonnage paa henh R. T. br. og R. T. netto; Skibenes Bæreevne for Ladning er anslaaet til dw. Tons (å kg). Nedenstaaende Oversigt viser, hvorledes og Bruttotonnage fordeler sig mellem Dampskibe, Motorskibe o. s. v.; som en.særlig Gruppe er udskilt SejlmotorsMbe til Fiskeribrug, fordi der af disse findes et stort Fartøjer, der i Anvendelse afviger ganske fra de andre Sejlskibe med Hjælpemaskine. af Skibe Registertons brutto Motorskibe uden Sejl Sejlmotorskibe: til Fiskeribrug Sejlskibe Deles Handelsflaaden i to Grupper: Dampskibsflaaden, indbefattende ogsaa Motorskibe uden Sejl, og Sejlskibsflaaden, heri Skibe baade med og uden Hjælpemaskine, ses det, at Dampskibsflaadens Tonnage er bleven forøget i de senere Aar indtil 9, da der var en lille Formindskelse (0,7 pct.), medens Sejlskibsflaaden har været i uafbrudt Tilbagegang gennem en Aarrække. Indenfor Dampskibsflaaden fortrænges de egentlige Dampskibe i nogen Grad af Motorskibe; af den samlede Tonnage for begge Slags

8 9* II Skibe omfattede Motorskibene ved Udgangen af 9 OV P^* 7 pct; to Aar tidligere. Nedenstaaende Oversigt viser, hvorledes TU- og Afgang i Bruttotonnagen har fordelt sig i de tre sidste Aar; der er set bort fra Ommaaling, Ombygning o.. Dampskibe Motorskibe uden Sejl T. br Nybygninger: fra Indlandet Udlandet Ikke Nybygn. tilkøbt fra Udi Salg til Udlandet ' Forlis, Ophugning Tilgang af nybyggede Dampskibe var kun ringe i 95 og stansede næsten helt i 9; i dette Aar anskaffedes ingen nybygget Fragtdamper, men kun en Isbryder og en mindre Rutebaad. Derimod er Nybygningen af Motorskibe uden Sejl stigende fra Aar til Aar; tidligere byggedes der næsten kun store Fragtbaade med Dieselmotor og smaa Skibe med Eksplosionsmotor til Lokalfart; i de senere Aar er der ogsaa sat Motorskibe ind i nogle af de større Ruter mellem København og Provinsen (Rønne, Odense) samt i Esbjerg-Parkeston Ruten. De nybyggede Motorskibe er leveret af danske Værfter, bortset fra et enkelt stort Motorskib i 9, der var bygget i Sverige; af Dampskibene derimod har snart indenlandske og snart udenlandske Værfter leveret Hovedparten. I Handelen med ikke-nybyggede Dampskibe var der i de to foregaaende Aar et ret betydeligt Køb fra og Salg til Udlandet; i 9 ophørte Tilkøbene omtrent helt, medens der solgtes en Række SMbe, dels tilhørende likviderende Dampskibsselskaber, dels udrangerede fra Hovedselskaberne; i nogle Tilfælde er de til Udlandet solgte Skibe ikke sat under ed Flag, men er straks bleven ophugget i vedkommende Udland. Af Motorskibene sker dér kun undtagelsesvis Ombytninger mellem dansk og ed Flag. I SejlsMbsflaaden sker der, naar man ser bort fra Fiskerfartøjer,, kun en ganske ringe Tilgang ved Nybygning; af Sejlskibe uden Hjælpe*,,

9 II * maskine er i de sidste tre Aar kun nybygget et Skib. Der købes og sælges fra og til Udlandet en Del ældre Skibe, men som Regel har Salget Gverhaand, og da tillige forholdsvis mange Sejlskibe gaar tabt ved Forlis, er Følgen, som foran nævnt,, en stadig Tilbagegang baade i og Tonnage for Sejlskibsflaaden. Blandt Sejlskibene under 0 R. T. br. er hvert Aar gennem en længere Aarrække ca. 40 Fartøjer bleven omdannet til Sejlmotorskibe; i 9 gik Tallet ned til 5, idet det f orhaandenværende af Sejlskibe under den nævnte Størrelsesgrænse efterhaanden er bleven stærkt reduceret. De større Skibe af den ældre Sejlflaade faar saa godt som aldrig indlagt Motor. Værdierne for Til- og Afgang i den danske Handelsflaade har haft nedenanførte Størrelse i 9 og de foregaaende tre Aar (Skibe ophugget i Danmark er ikke medregnet). MiU. Kr. 9 Tilgang: Nybygninger fra Ind- og Udland,9 Ikke-Nybygninger tilkøbt fra Udlandet. l,o Afgang: Ikke-Nybygninger solgt til Udlandet..., Forlis, Kondemnation 0, ,8 4,,0,7 7,5 4,,4.,,8,7,7 I 9, i hvilket Aar den samlede Tonnage blev formindsket med c. pct., krævede Fornyelser og Erstatninger et Beløb paa MiU. Kr. udover Salgssummen og Assurancebeløbene for de af Registrene udslettede Skibe; i 94, hvor der var en Tonnageforøgelse paa ca. 5 pct., var Værdien for Tilgang godt Mill. Kr. større end Værdien for Afgang. Skibenes Nettotonnage benyttes som Grundlag for de fleste offentlige Afgifter; Nettotonnagen ber^es ved at trække Kubikindholdet af Maskinrum, Folkerum og andre for selve Skibets Drift nødvendige Rum fra Bruttotonnagen. Den samlede registrerede Nettotonnage, bortset fra registrerede Pramme o.., er Reg. Tons, hvilket er 9pCt. mindre end den samlede Bruttotonnage* Ved de enkelte

10 * II SMbe varierer Fradraget efter Skibenes Anvendelse og Bygningsmaiade; Tabel viser, hvorledes Forholdet stiller sig gennemsnitlig for hver af de særlig udskilte Grupper af Skibe; Fradraget er for Lastedampeme 9pCt., altsaa det samme som Totalgennemsnittet, for Passagerdamperne 4 pct., for Sejlskibe ca. pct., for Bugserog Bjergningsdampere 78 pct. o. s. v.; adskillige SMbe, især til Bugsering, har overhovedet ingen Nettotonnage. Skibenes Dødvægttonnage, der paa forskellig Maade anvendes i Befragtningsforretningeme, er ikke officielt bestemt af SMbsmaalingsvæsenet, men den opgives for saa godt som alle Skibe over 50 R. T. br. af Rederne selv til Skibsregistrene og optages derfra i den trykte Danmarks Skibsliste«, for Dampskibenes Vedkommende med særskilte Dødvægttal for SMbskul og for Ladning. En Optælling fra Skibslisten giver en samlet Dødvægttonnage paa dw (å 0 kg), hvorved der dog er set bort fra dw for SMbskul (bunkers), samt udeladt alle SMbe til særligt Brug. Beløbet fordeler sig som anført i nedenstaaende Oversigt, i hvilken RegeringssMbe, i alt 8 Fartøjer med 85 R. T. br. og 800 dw, ikke er medregnet. Tallene for og Bruttotonnage er taget med i Oversigten til Jævnførsel ved hver af Grupperne. Skibe Passagerskibe Lasteskibe til særligt Brug R.T.br. dw R.T.br. dw R.T.br. Dampskibe Motorskibe SejlmotorsMbe Sejlskibe Det fremgaar af Oversigten, at til Brutto-Registerton svarer i Gennemsnit: blandt Lastedampeme,49 dw, blandt LastemotorsMbene,55 dw, blandt LastesejlsMbene,58 dw, blandt Damperne under det særhge Statstilsyn for Passagerskibe 0, dw; for PassagersMbenes Vedkommende er Tallet iøvrigt meget varierende, eftersom

11 II * Hovedvægten er la^ paa Passagerfart euer paa Godstransport. Den i Optællingen udeladte Dødvægt for Skibskul har ved Lastedampere tidligere vist sig at svare til 8 å pct. af den hele Dødvægttonnage. Af de nys meddelte Data fremgaar det, at let af Passagerog Lasteskibe tilsammen var 0 med R. T. br. og af SMbe til særligt Brug samt Regeringsskibe 550 Fartøjer med tilsammen R. T. br.; de sidstnævnte udgør altsaa lidt over pct. af den samlede Tonnage, men næsten 0pCt. af det samlede registrerede SMbe. Af Tabel i Tabelafdelingen fremgaar det, hvorledes Skibene til særligt Brug fordeler sig efter Anvendelses Art. Af Dampskibene benyttes særlig mange til Bugsering og Bjærgning; blandt Sejlmotorskibene findes det foran omtalte store Fiskekuttere, hvis Tonnage naar op over 0 R. T. br., og som anvendes i Nordsøfiskeriet paa enkelte nær, der benyttes som Handelskvaser. Registreringsgrænsen (ved 0 R. T. br.) falder forøvrigt ikke sammen med den naturlige Gruppering af Fiskerfartøjerne; i Fiskeristatistikken regnes alle Fiskerfartøjer over 5 Bruttotons sammen i een Gruppe, som nærmest skal svare til Flaaden for søgaaende Fiskeri, og som hovedsagelig har Hjemsted i Esbjerg, Frederikshavn, Skagen og Lemvig; men i disse fire Distrikter findes ved Siden af ca. 00 Motorkuttere paa over 0 R. T. br. ca. 0 paa 5 0 R. T. br. De Skibe til særlige Anvendelser, der tilhører Staten, er i Tabel opført under Regeringsskibe«, men i Forklaringerne paa Side til Tab. findes nogle Data om disse Skibe. Angaaende de Skibe, der anvendes til almindelig Skibsfart findes der i Indledningerne til Hæfterne for de foregaaende Aar, særlig 95 Side 8* * og 94 Side 9* * en Del Oversigter, efter Uddrag af Tabelafdelingen suppleret med Oplysninger fra Skibsregistrene og fra de aarlige Rederiindberetninger til Statistikken. Der er her givet Oplysning bl. a. om Forholdet mellem Damp- og Sejlskibsflaaden, om Fordelingen af DampsMbsflaaden meuem Trampfart og regelmæssig Fart og mellem udenlandsk Fragtfart og indenrigsk Kystfart m. v:

12 * II Angaaende disse Forhold kan der henvises til de nævnte Steder, da der ikke i 9 er sket væsentlige Forskydninger, udover at nogle Dampskibe er bleven ombyttet med motordrevne Skibe. I Hæftet for 95 Side *, i Tabeloversigten vedrørende SMbe paa R. T., skal Betegnelsen: Registertonnage netto rettes til Dødvægttonnage, baade ved Dampskibe og Motorskibe. I de tidligere Aargange har der i Indledningen som Supplement til Tabelafdelingens Tabel været meddelt nogle Data om Rederivirksomheden i København og Provinsen. laar er, som foran omtalt, selve Tabel opgjort efter Redernes Hjemsted. Nogle af démindre SMbe staar endnu i Tabellen under Skibenes Registreringsdistrikt, skønt Rederne vistnok bor andetsteds, og der har ogsaa ved enkelte af de større Rederier været Tvivl om Posteringen; bl. a. fordi den Reder, der faktisk administrerede Skibene, ikke udøver Virksomheden i det Distrikt, i hvilket Aktieselskabet nominelt har Domicil. De Staten tilhørende Skibe er samlede for sig i en særskilt Rubrik uden at være henført til noget bestemt Distrikt.. Skibsfarten paa danske Havne med danske og ede Skibe. Navigation siir ports danois; navires damis ou étrangers. Statistikken over Skibsfarten paa danske Havne udarbejdes paa Grundlag af Anmeldelser, der indsendes hvert Kvartal fra Toldregnskabskontorerne i de forskellige ToJddistrikter. Der afgives en Anmeldelse for hvert Skibsanløb i dansk Havn, forsaavidt der er foretaget Klarering af Toldvæsenet. Idet man om de nærmere Regler herfor henviser til Skibsfartsstatistikken for 9, skal her kun anføres, at Anløb af Fartøjer paa under 4 Reg. Tons netto ikke er medtaget og heller ikke Farten indenfor et Toldsteds eget Distrikt. Hovedsynspunktet for Udarbejdelsen af Statistikken er Tilvejebringelsen af en fuldstændig Oversigt over Fragtfarten til og fra danske Havne. Foruden den rene Fragtfart har man derfor medtaget blandet Fragt- og Passagertrafik, medens Fartøjer, der udelukkeridé

13 II 4* Uer saa godt som udelukkende befordrer Passagerer, er udeladt. Man har saaledes udeladt Anløb i tilfældig Passagerfart (TuristsMbe, Lystture o..), endvidere indenlandsk Fart med en hel Del Smaafærger og mindre Dampere, der gør Tjeneste i kortere Overfarter og hovedsagelig befordrer Passagerer, Gods til Smaaøer m. v.; blandt disse kan nævnes Overfarten over Issefjorden ved Hundested, Overfarterne i Sundene syd for Sjælland (Ulvsund, Grønsund o. s.v.) og syd for Fyn, Snoghøj-Overfarten (især for Motorkøretøjer) og andre Beltoverfarter; endvidere udelades SMbe i Fjordfart uden Toldkontrol (mellem forskellige Tolddistrikter ved Lunfjorden). Derimod er alle Anløb i faste Ruter, bortset fra Smaaoverfarter som de ovenfor nævnte, medtaget uden Hensyn til, om der paa enkelte Rejser muligvis ikke har været medført Gods. For at fremskaffe den ønskede Oversigt over Fragtfarten alene, har man ved Opgørelsen af SMbsfarten paa de enkelte Havne søgt at udskille denne blandede Fart. Dette har i alt væsentlig kunnet lade sig gøre for ajle Havne, for saa vidt der har været Tale om faste Ruter, for Københavns Vedkommende dog væsentlig kun den indenlandske Fart. Den øvrige Ikke-Fragtfart, som foruden Passagerfarten er udeladt af SMbsfartsstatistikken, er mangeartet. Her kan nævnes Fart med Fiskerfartøjer, Stenfiskerfartøjer, Sandpumpere o.., med mindre de gaar i Fragtfart, endvidere Anløb for Havari, Reparation, Modvind, Kul- og Olieforsyning, Proviantering o.., Isbryderfartøjer, Bjei^ningsfartøjer, KabelsMbe, Bugser-f fartøjer (medens de bugserede Fartøjer regnes for Sejlskibe) o. fl. a. I Tabel er der gjort Rede for en Del af den i Statistikken helt udeladte SMbsfart, ligesom man i gamme Tabel giver Resultaterne af UdsMUelsen af Rutefarten som særlig Fart. Resultaterne af Statistikken over SMbsfarten paa danske Havne er meddelt i Tabelafdelingens Tabeller 5. Tabel 5--7 omfatter Farten mellem Danmark og Udlandet. Tabel 8 9 Farten mellem danske Havne indbyrdes, Tabel SMbsfarten paa hvert enkelt Tolddistrikt og Tabel mere detaillerede Oversigter for København; i Tabel er meddelt en Opgørelse af udlossede og indladede Varer

14 5* II i hvert enkelt Tolddistrikt, fordelt paa Varegrupper, og Tabel indeholder en Oversigt over Fæi^efarten. Af Tabel 5 a og b er uddraget følgende Oversigt over den samlede Skibsfart mellem Danmark og Udlandet i 9. TilSammenligning er anført de tilsvarende Tal for de to for^aaende Aar. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet Indgaaende fra Udlandet Udgaaende til Udlandet Eeg.- Udlosset tal ^^tto Reg.- Indladet siwho Tonnage. Gods t^ht Tonnage Gods Kioe 00 E. T. 00 Tons 00 E. T. 00 Tons 9 ^^^^^ "^^ ^ ^ "i Undt. Færgefart /lait ^ Undt. Færgefart ( I alt , I Undt. S,r_.x Færgefart Det fremgaar af Tabellen, at det samlede Skibe og disses Reg.-Tonnage i Fart mellem Danmark og Udlandet er forøget betydeligt i 9, hvorimod den fragtede Godsmængde er formindsket lidt. Aarsagen til disse tilsyneladende modstridende Kendsgerninger er de Forskydninger i Kultilførsleme, der foraarsagedes af den engelske Kulstrejke i 9. En Del af de Kul, der under Strejken købtes i Tyskland og Polen, befordredes i Jæmbanevogn med Wamemiinde-Gedser Faergen og nødvendiggjorde en stærk Udvidelse af denne Rute, og da Forholdet meuem Færgernes Reg. Tonnage og det befordrede Gods er et ganske andet end i almindelige Fragtskibe, har denne forøgede Færgefart paavirket Statistikken over den samlede Skibsfart paa Udlandet saaledes, at Tallene for den beskæftigede Reg. Tonnage er steget ekstraordinært stærkt. Sondrer man mellem Færgefarten og den almindelige Skibsfart, saaledes som det fremgaar af ovenstaaende Tabel, vil det ses, at. den sidste har været af næsten samme Omfang i 9 som i det foregaaende Aar, Den udlossede Godsmængde er fornnndsket med ca. 0, MijQ. Tons, hvilket er en Nedgang paa ca, 4 pct.,

15 II " men en DeLderaf opvejes af den omtalte Forøgelse iaf Kultransportéri paa Færgeruten. Den indtagne Godsmængde er vokset med knap 0, Mill. Tons. I det følgende vil Omtalen af Skibsfarten paa de enkelte Lande nærmere gøre Rede for den Rolle, Kultransporteme og de i 9 skete Omvæltninger i denne Fart spiller for Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Det vil ligeledes bemærkes af Tabellen, at let af Skibsanløb trods omtrent uforandret Reg. Tonnage og Godsmængde er forøget fra Anløb i 95 til 000 i 9. Aarsagen hertil er forøget SmaasMbsfart og kan ogsaa for en Del tilskrives Kulsituationen, idet man til dé stærkt forøgede Kultransporter fra Østersøhavnene i stort Omfang har anvendt Motorsejlskibe. Dette Forhold vil ogsaa blive nærmere belyst i det følgende. Danske og ede Skibes Andel i Farten mellem Danmark og Udlandet fremgaar af efterfølgende Oversigt, der tillige indeholder Fart mellem Danmark og Udlandet i 9 og 9 bortset fra Daglig Rutefart«^) Heraf Skibe i alt med Ladning ledige Gods, -,, -, ^ mængde Register Be^ter Register Tonnage Tonnage Tonnage K^QQ 00 R. T. n. 00 R. T. n. 00 R. T. n. Vægttens Indgaaende:,9 i alt heraf danske pct i alt , heraf danske pct Udgaaende: 9 i alt heraf danske ' pct ,9 i alt heraf danske pct ' *) Den fradragne d^uge Rutefart omfattede i 9 9 Rejser med Reg. Toas og en Godsmængde paa og Tons henholdsvlb for ind- og adgaaende.

16 7* n en Fordeling mellem Skibe med Ladning og ledige Skibe; i Oversigten, der er taget fra Tabelafdelingens Tabel 5 og, har man fradraget TaUene for Daglig Rutefart«(paa den svenske Øresundskyst og paa nogle tyske Havne). Dansk Nationalitets Andel af det samlede Skibe og Reg. Tonnagen er omtrent ens i den indgaaende og i den udgaaende Fart, nemlig henholdsvis og pct. af let, og af Reg. Tonnagen 4 pct. baade af ind- og udgaaende Skibe. Med Hensyn til Godsmængden er de danske Skibes Andel derimod betydelig større i den indgaaende end i den udgaaende Fart, henholdsvis 49 og 40 pct. Den forholdsvis gunstige Stilling, de danske Skibe indtager overfor ede Nationaliteter i Farten mellem Danmark og Udlandet, har man et almindeligt Udtryk for i den langt højere Procent, den danske Reg, Tonnage udgør af den samlede ladede Reg. Tonnage end af den ledige. Som det fremgaar af Tabellen, gælder dette baade den indgaaende og den udgaaende Fart. De anførte Tal for 9 viser nogen Tilbagegang i de danske Skibes Andel i Sammenligning med 95 undtagen for udgaaende Gods. Ogsaa her spores Virkningen af Kulimportens Forskydning fra England til Østersøhavne, idet danske Skibe ikke under de ændrede Forhold har kunnet bevare deres Andel. Forskydningerne fremgaar af nedenstaaende Oversigter, som viser de enkelte Nationaliteters Andel i den mellem Danmark og Udlandet befordrede Godsmængde henholdsvis med Dampskibe og med Sejlskibe. I den indgaaende Fart er foruden de danskes ogsaa de engelske Damperes Andel gaaet stærkt tilbage, nemlig fra pct. til 8 pct. af den samlede Mængde, medens tyske Skibe viser en Opgang fra 4 til 8 pct. Naar man tager de ovenfor omtalte tilsvarende Forskydninger i Godsmængderne, der er fragtet hertil fra de paagældende Lande, i Betragtning, ser man, i hvor høj Grad Ladningens Nationalitet har været bestemmende for Skibets. I den udgaaende Fart genfinder man dé samme Bevægelser, men overalt i mindre udpræget Form. ' statistiske Meddelelser. 4. Sække. 79.

17 II IS* Befordret Godsmængde mellem Danmark og Udlandet (Dampfærgefart medregnet) fra Udlandet til Udlandet med pct. pa. pa. pa. pa. pa. danske Dampskibe norske svenske tyske engelske andre I alt var tyske SMbe paa Grund af de nævnte Bevægelser den vigtigste ede Nationalitet i den udenlandske Fart paa danske Havne. danske S«svenske tyske hollandske andre Befordret Godsmængde mellem Danmark og Udlandet med fra Udlandet til Udlandet pa. pa. pa. pa I alt Af ovenstaaende Tabel angaaende SejlsMbsgodsets Fordeling mellem NationaJiteteme fremgaar, at danske SMbe spiller en langt ringere Rolle mellem Sejlerne (SejlsMbe og MotorsejlsMbe) end mellem Damp- og MotorsMbe. Af det med SejlsMbe befordrede Gods til og fra Danmark, tager danske SMbe kun henholdsvis 7 og 8 pct. mod 44 og 55 pct. for Dampernes Vedkommende. Ogsaa med Hensyn til SejlsMbstrafikken er tyske SMbe gaaet frem i 9. Denne Nationalitets Andel udgjorde 50 og 49 pct. henholdsvis af indgaaende og udgaaende Gods; Af følgende Tabel, der er et Uddrag af Tabel 5 a og b, fremgaar den samlede Godsomsætning med de vigtigste Lande, absolut og i

18 9* n Godsmængde indgaaende ud gaaen( ie med med 00 danske Tons pct. Skibe Tons pa. Tons pct. danske Skibe Tons 00 pa. pa. pct Sverige Finland Rusland & Randstaterne Danzig Hamborg Andre tyske Havne 9? Od 7 8 / Jo 7 England Holland Donau- & Sortehavshavne Andre europæiske Havne Vestindien Sydamerika Afrika Syd- & Østasien &Australien lait Procent for 9 og 95. I to særlige Kolonner er endvidere anført de dånske SMbes Andel i Omsætningen med hvert enkelt Land. Det sædvanlig eksisterende Forhold mellem de forskellige Landes Andele i den til Danmark hidgaaede Godsmængde er fuldkommen forandret i 9 paa Grund af Omlægningen af Kulindførselen. Englands Andel, som allerede fra 94 til 95 var sunket fra 47 til 4 pct. af den samlede indgaaede Mængde, gik i 9 yderligere ned til 9 pct. Tabellen viser, at denne Nedgang opvejes af en lignende Opgang i Indførselen fra TysMand, Danzig og Holland, hvis Andele er vokset henholdsvis fra 5 til 5 pct., fra til 8 pct. og fra 4 til 9 pct, tosammen en Stigning paa 0 pct. af Indførselen mod Englands Nedgang paa pct. Disse Forskydninger er saa godt som udelukkende, for-

19 II 0* aarsaget af Kulladningerne o.., idet disse tidligere udborde ca. '/JQ af Danmarks samlede Indførsel for England. Det maa naturligvis erindres, at man i nærværende Statistik over den søværts Omsætning kun regner med Vægten af Ind- og Udførselen. Af det fra Danmark udgaaede Gods aftog England ligesom i 95 pct. Tysklands Andel voksede fra til 7 pct. og dette Land havde saaledes i 9 den største Andel af Danmarks udenrigske søværts Omsætning, maalt efter Vægt, saavel af det indgaaende som af det udgaaende Gods. Af de øvrige betydende Lande faldt Sveriges Andel fra til pct. Af forannstaaende Tabel fremgaar tillige de danske Skibes Andel i Omsætningen med hvert enkelt Land. Fra de fjærnere Lande er i Reglen omkring ved 50pCt. af Godset kommet med danske Skibe, fra de naermere Lande, hvor Sejlskibsfarten spiller en stor Rolle, noget mindre. En Særstilling indtager Donau- og Sortehavshavnene og Finland med kun 5 pct. af Godset i danske Skibe. I den udgaaende Fart er danske Skibes Andel meget forskellig for de forskellige Lande. Til de Lande der staar med den højeste Procent, England, Belgien, Danzig og nogle oversøiske Lande, alle med ca. 75 pct. og derover, befordres Godset for Størstedelen i faste Ruter fra danske Havne. I Tabel 5 a og b Kolonne og 4 findes Oversigter over Anløb af Mellemstationer. I det man angaaende den nærmere Forklaring af Opstillingsmaaden henviser til Tabelafdelingen Side 7, Anm., skal her kun bemærkes, at man ved at lægge de for hvert Land anførte Tal til den øvrige i samme Linie anførte Fart faar den samlede Skibsforbindelse mellem vedkommende Land og Danmark. En Fordeling mellem Damp- og Sejlskibe (Dampskibe: Fartøjeruden Sejkigning, som drives udelukkende ved egen Maskinkraft; Sejlskibe: Alle andre Fartøjer) i Godstrafikken paa Udlandet findes i følgende Oversigt. Sejl- og Motorsejlskibene besørgede i 9 pct. af den samlede Godstrafik mellem Danmark og udenlandske Havne. Dette betegner

20 * n Godsmængden fra og til Udlandet (00) 9-95 Tilsammen for Tilsammen for Ind- Ud- Ind- og Udg. Ind- Ud- Ind- og Udg. gaaende gaaende ^^jj-^gaaende gaaende ^ ^ ^^t; DagUg Rutefart Dampskibe iøvrigt Sejlskibe Tilsammen en Stigning fra Tons i 95 til 7000 i 9 og modsvares af en Nedgang i DampsMbsbefragtningen. Den væsentligste Aarsag til dette Opsving for SejlsMbstrafikken antages at være den tidligere omtalte Forskydning af Kulimporten fra England til Østersøhavne, hvorved tyske SejlsMbe har faaet Beskæftigelse. SMbsfarten mellem danske Havne indbyrdes (dansk Kystfart) er belyst i Tabel 8, hvortil i Tabel 9 er føjet en Fordeling efter Nationalitet af de ede SMbe, der har deltaget i denne Fart. Over den indenrigske Dampfærgefart, der ikke er taget med i Tabel 8, findes en Opgørelse i Tabel. Af disse tre Tabeller er uddraget nedenstaaende samlede Oversigt, hvor de tilsvarende Tal for 95 er anført til Sammenligning Register Gods- Register- Gods- ^, tonnage mængde tonnage mængde Indgaaende tu dansk Havn fra ^^^^ ^^^^ dansk Havn: Reg. T. Vægttona Reg. T. Vægttons Dampfærgefart Rutefart med alm. Dampskibe : Anden Fart med Dampskibe: med Ladning uden 0 Fart med Sejlskibe: med Ladning uden 4 45 Dampfærgefarten er forøget betydeligt i 9 og det samme gælder Eutefarten med almindelige DampsMbe. I den øvrige indenrigske Fart befordredes 70 pct. af Godset med SejlsMbe.

21 II * Rutefarten mellem danske Havne besørges saa godt som udelukkende med danske SMbe. De forskellige ede Nationaliteters Andel i den øvrige indenlandske Fart fremgaar af følgende Oversigt. Indenlandsk Godstransport med 9 9 Tons ~ pct. Tons pct.. Ruteskibe danske ( andre Skibe danske Skibe i alt norske Skibe svenske finske tyske engelske houandske, andre 87 8 ede Skibe i alt Tilsammen besørgedes kun 9 pct. af den danske Kystfart med ede Skibe, hvoraf godt Halvdelen med tyske og Resten med hollandske og svenske Fartøjer. I Forhold til det foregaaende Aar er der Nedgang for de ede Nationaliteter undtagen tyske Skibe, som har befordret nøjagtig samme Kvantum Gods. I Tabel gives Oversigt over Skibsfarten paa de enkelte Tolddistrikter med Deling mellem Farten paa Indland og Udland og med Udskillelse af faste Dampskibsruter. Nærmere Oplysninger om de enkelte Ruterfindesi Noter til Tabellen. Foruden Afsnittet i Tabel findes for Københavns Vedkommende i Tabel a c mere indgaaende Oplysninger om Farten paa Udlandet. Dampfærgefarten er ikke medregnet i de nævnte to Tabeller, men i Tabel findes Opgørelse af Trafikken med Statsbanernes Færger i de enkelte uden- og indenlandske Ruter, samt med den i 9 oprettede Svendborg Rudkøbing Færge, Af Tabel er uddraget følgende Oversigt over Registertonnagen og ind- og udgaa«t

22 " II 9 Indg. Reg. Ind- og m dgaaende Gods Tonnage '^^^^ j^^^^ lait ^^^^^ " Tolddistrikter I^Ti*ef. Indg. Udg. Jndg. 0 ^l«*p«j«o,«*t Samlet GodsoHwætn. ^ ^ a.t. Vægt- Vægt- Vægtover Tons netto netto tons tons tons København heraf Frihavnen Aalborg-Nr.Sundby Aarhus Esbjerg Odense Samlet Fart Samlet ^ Gods- Udg. mængde Vægt- Vægt- Vægttons tons tons Tons Nyborg Fredericia Køge 4 94 Horsens Nakskov Randers Kolding Korsør Sønderborg Tons Vejle Svendborg Fakse Nykøbing F Stege Bandholm,Maribo Hobro-Mariager Haderslev 8 7 Rønne Kalundborg Holbæk 8 8 Aabenraa Godsmængde i Havne med en Godsomsætning paa over Tons, Dampfærgefart ikke medregnet. Byerne er anført efter Størrelsen af den ind- og udgaaende Godsmængde tilsammen. Naar de anløbende Skibes Reg. Tonnage, som er anført i Tabellens første Kolonne, placerer Havnene i en ganske anden

23 n 4* Vareomsætningen ad Søvejen over danske Foderstoffer. Gødningsstoffer Kom Kul, Koks og Briketter f Fra Udlandet til danske Havne f Til fra - \ ( Fra København til Provinshavne \ ( Til fra \ f Fra Provinshavne til \ SS 9 50 I alt fra Indland til Indland Rækkefølge, er den væsentligste Aarsag dertil det meget forskellige Omfang, Rutefarten med sin store Reg. Tonnage og forholdsvis ringe Godsmængde pr. Reg. Ton har i de forskellige Havne. Indgaaende Reg. Tonnage i Rutefart er anført i Tabellens anden Kolonne. For Københavns Vedkommende omfatter Tallet kun Ruterne paa Indlandet samt paa Malmø. Iøvrigt bemærkes, at Tallene omfatter hele Tolddistriktet og derfor ikke altid er noget korrekt Udtryk for Benyttelsen af selve Hovedhavnen. I næste Aarsopgørelse af Skibsfarten vil Farten blive delt mellem de forskellige Havne indenfor Tolddistriktet, hvor, dette er paakrævet. Tabel giver en Oversigt over Vareomsætningen ad Søvej en paa hvert enkelt dansk Tolddistrikt og Sammentælling for hele Landet med Deling af Varerne i Godsklasser og enkelte nærmere Specificeringer i Noter til Tabellen. I ovenstaaende Tabel er anført Tallene for hele Landet, dog med Deling mellem København og Provinsen, for Aarene 9 og 95; Dampfærgefarten er ikke medregnet. Fra Udlandet er indgaaet 8, Mill. Tons i 9 mod 8, Mill. Tons i 95. Nedgangen falder hovedsagelig paa de store Grupper Kul,

24 5* II Havne i 9 og 9 angivet i Tons Sten, Kalk, Cement Teglvaprks- Trælast og 0. a. produkter Brænde Mineraler Forskelligt j > Styrtegods Stykgods ^^^^ I alt m. m.,, ' , " , Kom og Foderstoffer. AfsMbningerne til Udlandet viser derimod en Stigning fra,8 til,84 Tons. Af de enkelte Varegrupper er det særlig Foderstoffer, Kom og Teglværksprodukter, der er udført i forøget Omfang ad Søvejen. Mellem danske Havne indbyrdes transporteredes, Mill. Tons, samme Kvantum som i det foregaaende Aar.. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne etter Rederiernes Indberetninger. Navigation de mvires danois sur ports étrangers (roulage) d'aprés les rapports des armateurs. Resultatet af de Opgørelser, der er foretaget paa Grundlag af Rederiemes aarlige Indberetninger om Fart paa udenlandske Havne findes i Tabelafdelingens Tab. 4 (Side 8 88). Tabelleme er udarbejdet paa tilsvarende Maade som i Statistikken for 95 undtagen paa et enkelt Punkt af mindre Betydning, idet Farten med Skibe tilhørende Grønlands Styrelse er udeladt fra 9. Denne Fart foregaar for Styrelsens egen Regning, og den tjener andre Øjemed ved Siden af den Godstransport, der besørges; der mangler altsaa et rationelt Grundlag for Fragtansættelsen i de paagældende Skibes Fart. Ogsaa Farten i Ruter paa Udlandet med de Statsbanerne tilhørende Færger gg

25 II * Dampskibe er (for nogle Aar siden) udeladt ved Beregningen af Bruttofragten. Ved disse Udeladelser er der bragt Overensstemmelse tilveje med Handelsflaade-Statistikken, idet man i denne fra 9 har udskilt de Staten tilhørende Skibe som en særlig Gruppe, adskilt fra den private Handelsflaade. Kun et af Eegeringsskibene«nemlig Marineministeriets Kuldamper Hermod«er med i Fragtopgørelsen for 9; men dette Skibs Drift er i flere Aar bleven varetaget af et privat Rederi. Der opsejledes i Farten paa Udlandet i 9 ca. Mill. Kr. i almindelig Bruttofragt og godt Mill. Kr. i Maanedsfragt for udenlandsk Regning. Omregner man Maanedsfragten til Bruttofragt ved et skønsmæssigt Tillæg, hvilket Tillæg man i de senere Aar har ansat til, ca. 5 pct., faas følgende Oversigt over samlet beregnet Bruttofragt i de sidste tre Aar Dampskibe: JDn.Kr. MUI.KT. MULKT. i Rute- og Liniefart 7,5 85,9 7, i Trampfart 88,,4 7,o Timecharter omregnet til Bruttofragt...,8 9,7,o Sejlskibe 5, 7,7 9,9 Beregnet Bruttofragt i alt... 8,5 8,7 5,5 Totalbeløbet for beregnet Bruttofragt viser i 9 en Nedgang paa I/ pct. og en noget større Nedgang Aaret før. En Hovedaarsag til de store Forandringer i Fragtudbyttet har været Forskydningen i den danske Krones Værdi, idet de fleste Fragter beregnes i Sterling eller Dollars; for Pund Sterling er i Aarsgennemsnit opaaet følgende Beløb i danske Kroner: 4,8 i 9,,5i i 94,,o i 95 og 8,5 i 9. Selve Fragtniveauet i den internationale Skibsfart laa lavt i 95 og i den første Trediedel af 9; den engelske Kulstrejke, der udbrød i Maj 9, bragte Stigninger i Fragten, hvilke navnlig blev overordentlig stærke i Efteraarsmaanedeme, hvorefter der med Strejkens Ophør kom et Omslag. Da Fragtopgangen ikke var jævnt fordelt paa alle Ruter, og Perioden med ekstra høje Fragtrater var kortvarig, kunde Handelsflaaden som Helhed ikke af

26 7* II Fragtkonjunkturen i 9 fåa et Merudbytte, der svarede til den Opgang, Noteringerne udviste i deres største Udsving. De forudgaaende daarlige Fragtforhold havde bevirket, at der i Tiden fra September 95 til hen i Sammeren 9 blev oplagt en Del af de danske Fragtdampere. Téenkes Tonnage-Oplægningen der var paa sit Højdepunkt i Maj 9 med over 5000 DampsMbs-Bruttotons jævnt fordelt over hvert af de paagældende Kalenderaar, udgjorde den af den hele Damp- og Motorskibstonnage pct. i 95 og 4 pct. i 9; i sidstnævnte Aar havde Oplægningen altsaa en ikke uvæsentlig Andel i Bruttofragtens Nedgang. Selve den forhaandenværende Tonnage i den danske Damp- og Motorskibsflaade var som omtalt i Afsnittet om Handelsflaaden lidt mindre ved Udgangen end ved Begyndelsen af 9; i 95 havde der været en Tonnageforøgelse paa ^ pct. og i 94 paa henimod 7 pct. Da den i et givet Aar tilkomne Tonnage først kan indsættes i Fragtfarten efterhaanden, som den i Aarets Løb bliver anskaffet, medens den i det paafølgende Kalenderaar er til Raadighed straks fra Aarets Begyndelse, kan man regne, at den Tonnage, der var til Raadighed for Fragtfarten, blev forøget med et Par Procent i 9 og med ca. 5 pct. i 95. Dette har altsaa modvirket den Indflydelse, som Tonnage-Oplægningen har haft paa Aarets samlede Fragtbeløb i de to Aar. I de foranstaaende Bemærkninger angaaende Oplægning og Tonnagens Størrelse er der set bort fra Sejlskibe (med og uden HjælpemasMne). Oversigten ovenfor udviser, at i den udenrigske Fart indsejler Sejlskibsflaaden kun pct. af Totalfragten, og selv forholdsvis store Forskydninger i Sejlskibstonnagens Størrelse og i den Del deraf, som eventuelt har været oplagt, kan derfor kun øve ringe Indflydelse paa Totaludbyttet af Fragtfarten. Forøvr^ aftager Tonnagen for de større Sejlskibe, som er den Del af Sejlskibsflaaden, der deltager i den udenrigske Fragtfart, i Størrelse fra Aar til Aar, og det angives, at 'Fragtforholdene har været særlig uheldige netop for Sejlskibsfarten i de senere Aar; herved maa dog ses bort fra Kulstrejkeperioden, som ogsaa kom Smaasejlerne til Gode bl. a. i Østersøtrafikken.

27 II 8^ Af nedenstaaende Tabeller freingaar det, hvorledes den opsejlede Fragt og den befordrede Godsmængde i de tre sidste Aar har fordelt sig meuem Fragtfarten i egentlig Forstand d. e. Farten fra Udland til Udland og den Fart, der foregaar mellem Danmark og Udlandet, og som altsaa er Udtryk for Handelsflaadens Medvirken ved Landets egen Ind- og Udførsel. For Timecharterfarten foreligger ikke Oplysning om den befordrede Godsmængde heraf Sejlskibe 8 95 Bruttobefragtning i almindelig Fart Udland til Udland mellem Danmark og Udlandet til Danmark fra Danmark MUl. Kr. Mill. Kr. MUl. Kr, MilLKr. 7,8 4,0,9,7 9,4 0, 9,4 99,0 5,8 8,,4 44,5,5,0,9,4,4,9 0, 5, 5,,0 0, 7,7 Befordret Godsmængde I alt Bruttofragt Maanedsfragt (fra Udland, til Udland) MUl. Kr.,,0,, heraf Sejlskibe 00 Tons 00 Tons 00 Tons 000 Tons For Farten paa danske Skibe mellem Danmark og Udlandet udgjorde Bruttofragten i 9 ca. 58 Mill. Kr. (4,o -f-5,9); dette svarer til ca. pct. af Totalbeløbet for Bruttofragt og omregnet Maanedsfragt, hvilket.beløb ifølge Tabellen Side * udgør I8V Mill. Kr.; i 95 var den tilsvarende Andel ogsaa ca. pct. I Farten mellem Danmark og Udlandet indsejles altsaa henimod en Trediedel, og i den rent udenrigske Fait godt to Trediedele af Handelsflaadens samlede Bruttofragt; herved ses der stadig bort fra den helt indenrigske Fart, som næstein udelukkende udføres af særskilte Grupper saavel blandt

28 9* II Dampskibene som blandt Sejlskibene, hvilke Skibe sjældent eller aldrig gaar over i den udenrigske Fart. I Farten mellem Danmark og Udlandet deltager ogsaa udenlandske SMbe i stort Omfang; ifølge Opgørelsen i det Afsnit ankom af den samlede Vægtmængde for Ladninger til Danmark fra udenlandske Havne henimod de Femtedele paa ikke-danske Skibe; af den udgaaende Vægtmængde afgik lidt over Halvdelen under udenlandsk Flag. Over Bruttofragten for Godset paa de udenlandske Skibe, hvilken jo foruden af Ladningsmængden tillige er afhængig af Godsets Art og Rejsernes Længde, findes der ingen Opgørelse. I Indførselen til Danmark foregaar de lange Rejser med oversøisk Kom og Foderstoffer hovedsagelig paa ede Skibe, medens danske SMbe tager en forholdsvis stor Part af den dyre Stykgodsindførsel og af den billige Kultransport. I Udførselen er det danske Ruteskibe, der besørger den forholdsvis dyre Transport af Husdyrprodukter, medens den største Del af Vægtmængden paa ede Skibe er grove Mineralprodukter. En nærmere Redegørelse for nogle af de herhenhørende Forhold findes i Hæftet for 95 Side * 4*; Trafikken i 9 var i den nævnte Henseende ikke i væsentlig Grad afvigende fra Forholdene i de foregaaende Aar. For Dampskibsflaaden alene, herunder regnet Motorskibe uden Sejl, viser omstaaende Tabel, hvorledes den egentlige Fragtfart og Farten paa Danmark fordelte sig mellem regelmæssig Fart og Trampfart. Under regelmæssig Fart er regnet de faste Ruter paa europæiske Havne og Farten i Dampskibslinier og regelmæssige Rundrejser paa de ede Verdensdeles Kyster; bl. a. er medregnet den OHeimport, som i Importørernes egne Tankskibe foregaar fra Nordamerika i stadig Fart paa de samme Havne. Farten i Timecharter er nærmest at henregne under Trampfarten. TabeDen omhandler kun Farten i 9; i det foregaaende Aar var der i det væsentlige en tilsvarende Fordeling mellem Rutefart og Trampfart, med en lidt mindre Andel for førstnævnte i Farten paa Danmark og omvendt i den rent udenrigske Fart.

29 II 0* Bruttofragt i 9 ^^^.v fra Udland T o?*zam *" Udland I ^It Damp- og Motorskibe: Mm.Er. MUI.EI. Mm.Er Rute- og Liniefart 40,o,5 7,5 Trampfart.,8 7,8 88, Omregnet Maanedsfragt,8,8 I alt...,8, 7,9 I Transporten til og fra Danmark er Rutebaadenes Andel langt mere end det dobbelte af Trampdampernes (40,o mod 5,8 Mill. Kr.); i den egentlige Fragtfart er det derimod Trampfarten, der indbringer langt det største Beløb, og det hvad enten man herunder medregner Timecharterfarten eller ikke. Fordelingen af Farten til og fra Danmark mellem de forskellige Lande eller Grupper af Lande i Udlandet fremgaar af nedenstaaende Oversigt for de to sidstforløbne Aar, Bruttofragt i Mill. Kr. Damp- og Motorskibe Ltaiefart henh. fra og til 9 95 Storbritannien,,7 Amerikas Østkyst,,9 Østersøhavne,,0 Vesteuropa undtagen Storbritannien.. 4, 4, Sydeuropa og Nordvestafrika,5,8 Sortehavslande 0,5 Syd- og Østasien,7,o Amerikas Vestkyst... 0,9 0,9 Australien Andre Havne 0,, Indgaaende til Danmark,7,0 0, 0,,4, 0,,5 0, 0, 0, fra Danmark Bute- og Tramp- Liniefart 0, 0,,7 9,4 4,5 8,8 4, 7,4, I Rute- og Liniefarten er der ikke paafaldende store Forskydninger i Farten mellem Danmark og Udlandet, hverken for Indgaaende eller for Udgaaende; de ekstraordinære Fragtforhold i en Del

30 * II af Aaret kunde kun delvis gøre sig gældende i den mere bundne regelmæssige Fragt. Den Nedgang i den samlede Bruttofragt, som Kronekursen foranledigede, genfindes derfor i Rutefarten fra og til de fleste af de Landegrupper, der er udskilt i Tabellen; dog er Nedgangen forholdsvis størst i Farten fra Storbritannien, fordi en Del af Rutebaadene tager Kul som Retur til Danmark, hvilken Trafik maatte ophøre i Sommeren og Efteraaret 9. I Trampfarten derimod fremkaldte den engelske Kulstrejke betydelige Forskydninger i den til Danmark indgaaende Fart; Bruttofragten fra Storbritannien gik ned fra,0 Mill. Kr. i 95 til 4,i Mill.Kr. i 9, medens der i Farten til Danmark fra Østersøen og fra Havne ved den sydlige Kyst af Nordsøen (mellem Hamborg og Antwerpen begge inkl.) var en samlet Fragtopgang fra,o til,4 Mill. Kr. Danske Skibe, deltog ogsaa i Transporten af amerikanske Kul under Strejkeperioden og indsejlede derved, som det vil ses af Tabellen Side 7*, over 4 Mill. Kr. i Bruttofragt; men heraf gik kun en enkelt mindre Ladning til Danmark. Den udgaaende Trampfart fra Danmark udgjorde i begge Aarene l^/g Mill. Kr. for de danske Skibes Vedkommende. I Farten fra Udland til Udland indsejledes som foran nævnt,5 Mill. Kr. i regelmæssig Fart, 7,8 Mill. Kr. i Trampfart samt, Mill. Kr. i Maanedsfragt for udenlandsk Regning. I efterfølgende Tabeloversigter Side * og * er foretaget en Fordeling mellem europæisk Fart, Farten paa Amerikas Atlanterhavsside og Farten paa andre ede Verdensdele, d. e. Amerikas Pacifikkyst, Øst- og Sydasien, Australien, samt Syd-og Østafrika. Under europæisk Fart er ogsaa henregnet Farten paa de ikke-europæiske Middelhavslande samt paa Nordvestafrika indtil Gambiakysten inkl.; den ret betydelige Fart paa Nord- og Nordvestafrika udføres nemlig af Skibe, der iøvrigt er beskæftiget i europæisk Fart og kun sjældent kommer udenfor de europæiske (og nordvestafrikanske) Farvande. I den regelmæssige Fart fordeler Bruttofragten sig paa følgende Maade (se øverst næste Side). Tabellen viser, at langt den største Del af Bruttofragten indsejles i Fart mellem Europa og de andre Verdensdele. I de rent europæiske

31 II * Rute- og Liniefart fra Udland til Udland i 9 Bruttofragt i Mill. Kr. fra Enropa fra Amerikas fra andre. uden Danmark Østkyst Verdensdele lait Til Europa (uden Danmark).. 4,,7 7, 5, - Amerikas Østkyst.,7 0,0 0,0,7 - andre. Verdensdele.,0 0,0 0,5,5 0,0,7 7,8,5 Ruter var Brattofragten 4, Mill. Kr., og mellem Havnene i de andre Verdensdele indsejledes kun 0,5 Mill. Kr.; den sidstnævnte Fart foregik udelukkende paa Rundrejser i Stillehavet. I Farten mellem Europa og Amerikas Østkyst var Farten lige stor i begge Retninger, nemlig,7 Mill. Kr. I Farten mellem Europa og de andre ede Verdensdele, d. e. Farten via Panama og Suez, samt i enkelte Tilfælde dog vistnok ikke i 9 syd om Afrika, var Fragten for Udgaaeiide fra Europa,o Mill. Kr., for Hjemgaaende til Europa 7, Mill. Kr.; der var altsaa Overskud for den udgaaende Fart. Herved maa det imidlertid erindres, at det er de samme Skibe, der under de samme Rejser ogsaa besørger den oversøiske Rute- og Liniefart fra og til Danmark, og i den danske Del af Rutefarten er Forholdet mellem Udgaaende og Hjemgaaende helt fprskelligt fra det, som Oversigten udviser for deri øvrige europæiske^ ikke danske Fart. Dette ses af Tabeloversigten Side 0*, hvis Rubrikker for Rute- og Liniefart viser, at Fragten mellem Amerikas Østkyst og Danmark var i udgaaende Retning 0,5 Mill. Kr., men for Hjem^ gaaende, Mill. Kr.; for Liniefarten paa Pacifiklandene var Fragtbeløbene henh. l,o og, Mill. Kr. I hele Rute- og Liriiefarten danske og ikke-danske Havne under eet er der altsaa i Farten mellem Europa og Amerikas Østkyst en langt større Brattofragt for deri udgaaende end for den hjemgaaende Fart; medens Farten via Suez og Panama viser større Fragtbeløb for udgaaende fra end for hjemgaaende til Europa; til det sidstnævnte Forhold bidrager det, at der undertiden til de udgaaende regelmæssige Rundrejser chartres Trampdampere, som selv skaffer sig Ladning for Hjemgaaende.

32 * II Over Bruttofragten for Trampdampere i rent udenrigsk Fart i de to sidste Aar meddeles hosstaaende Fordeling mellem de samme tre Grupper af Lande og Kyststrækninger som i den nys givne Oversigt. Trampfart fra Udland til Udland Bruttofragt i Mill. Kr. fra andre 9 fra Europa fra Amerikas ede Tilsammen udendanm.') Østkyst Verdensdele Til Europa uden Danmark....,0 8,,,9 - Amerikas Østkyst..,9,,, - andre. Verdensdele...,,8,5, 9 I alt....,,, 7,8 Til Europa^), uden Danmark..,..,4-,0 4,0 70,4 - Amerikas Østkyst... 4,0 4,,, andre. Verdensdele....,0,0,7 4,7 ') Herunder Nord Vestafrika m. m.,4, 7, 85, ' Oversigten udviser, at over 70 pct. nemlig 5,o af 7,8 Mill. Kr. af den hele Bruttofragt for Trampdamperne i 9 blev opsejlet indenfor de europæiske Farvande, herunder regnet hele Middelhavet, samt paa den nordvestafrikanske Kyst. I Farten mellem Europa og østamerikanske Havne faldt,9 Mill. Kr. paa den vestgaaende og 8, Mill. Kr. paa den østgaaende Fart, idet Trampdamperne har mindst samme Vanskeligheder ved at faa europæisk Ladning til Amerika som Skibene i regelmæssig Fart. Trampfarten mellem' Europa og de andre ede Verdensdele omfattede knap Mill. Kr., medens Farten mellem alle ikke-europæiske Havne indbyrdes indbragte i alt,7 Mill.Kr. i Bruttofragt. Til et fuldstændigt Overblik over den danske Dampskibsflaades Fart især paa oversøiske Havne kræves imidlertid, at der ogsaa tages Hensyn til de Skibe, der sejler i Timecharter. Denne sidste Fart maa nærmest jævnstilles med Trampfarten, thi det er de samme Rederier og Selskaber, der snart bortchartrer deres Skibe og snart lader deni foretage Bruttofragtrej ser, medens det kun er rent undtagel- Statlstiske Meddeleiser. 4. Bække. 79.

33 II 4* sesvist, at de Selskaber, der driver Rute- og Liniefart, lader deres SMbe gaa i Maanedsfragt. Da Tallene fra Opgørelsen i Tabel over Maanedsfragt ikke uden videre har kunnet indarbejdes i den ovenfor givne Oversigt over Trampfart, meddeles nedenstaaende en mere summarisk Oversigt over Trampfarten i almindelig Bruttobefragtning regnet sammen med Timecharter-Farten i 9 paa tilsvarende Maade som det er sket foran, nemlig véd et Tillæg af 5 pct. til Beløbene for Maanedsfragt. ^g^g Beregnet Bruttofragt i Mill. Kr. Damp- og Motorskibe i Fart ^J^^^- Maanedsfragt ^^^^ indenfor de europæiske Farvande 5,o l,o,o mellem Europa og Amerikas Østkyst (transatlant. Fart),,4, mellem Europa og andre Verdensdele,9 0,,5 østamerikanske Havne indbyrdes..., 8,4 9, paa Stillehavslande, Sydasien og Sydafrika bortset fra Farten til og fra Europa,5 4,4 9,9 >) Samt paa Nordvestafrika m. m. 7,8,8 89, Timecharter-Farten foregaar hovedsagelig helt udenfor de europæiske Farvande. Medens Opgørelsen paa foregaaende Side over Trampfart alene kun viser en Andel for ikke-europæisk Fart paa 9 pct., saa er, ifølge den nys givne Oversigt, den tilsvarende Andel ved Trampfart og Timecharter under eet pct., nemlig 9,5 af de 89,5 Mill. Kr., som udgør det samlede Beløb for beregnet Bruttofragt. I Timecharterfarten er det især Trafikken paa Amerikas Atlanterhavsside, der er. fremherskende; navnlig transporteres der Sukker fra Vestindien og Hamp fra Meksiko til Nordamerika, samt Kul, Stykgods m. V. den modsatte Vej, forsaavidt Returrejsen sydpaa ikke foregaar i Ballast. Men forøvrigt var der i 9 Forskydning over imod Fart paa Stillehavet og Sydhavet saavel i Trampfarten som i den chartrede Fart; bl. a. var der flere østgaaende Ladninger Kul fra Sydafrika, end der plejer at være. I den østamerikanske Fart var der Nedgang; ganske vist bragte Kulstrejken de danske Skibe til at foretage en ret

34 5* n betydelig Transport af amerikanske Kul, men til Gengæld blev Fragten af andre Slags Gods formindsket i 9. Med Hensyn til Arten af de transporterede Ladninger henvises iøvrigt til Oversigten paa Side * særlig for Trampfartens Vedkommende. De forskellige Størrelsesklasser af de danske Skibe er i forholdsvis stærk Grad knyttet til Farten mellem særlige Kyststrækninger, selv om det ikke er udelukket, at de af og tilgaar over i andre Farvande. Den europæiske Trampfart udføres i overvejende Grad af SMbe under 000 Bruttotons, Farten paa andre Verdensdele af de større Skibe; af Skibene mellem 000 og 000 R. T. veksler en Del mellem begge Slags. Grænsen er naturligvis ikke nøjagtig ved 000 R. T., idet nogle af de Rederier, der ejer Skibe af forskellig Størrelse, lader SMbe paa R. T. foretage transatlantiske Rejser, medens andre holder Skibe paa noget over 000 R. T. udelukkende i europæisk Fart. I Farten paa Stillehavet og Sydhavet deltager hovedsagelig kun de største af Trampdamperne, fra ca R. T. br. og derover. Da Farten i Timecharter hovedsagelig foregaar i fjæme Farvande, er det navnlig store Skibe, der gaar i denne Slags Fart; dette fremgaar ogsaa af første Afsnit af Tabel (Side 88), som viser, at af Fragtdampere over 000 R. T. br. har Halvdelen været i Timecharter en større eller mindre Del af Aaret, medens af Fragtdamperne under 000 R. T. br. knap hver de har været bortchartret. Om Størrelsen af Skibene i Rute- og Liniefart gælder noget lignende som for Trampfartsskibene; dog bevirker Personfarten, at det ikke overalt er de største Skibe, der sejler i de længste Ruter; saaledes sejler i Ruten København New York en Række Skibe, der i Størrelse langt overgaar de Skibe, der gaar i Stillehavslinierne. Omstaaende Tabel, der er uddraget af Tabelafdelingens Tabel 5, indeholder en Oversigt over Fordelingen af Trampdampernes Bruttofragt efter Varearten af Ladningerne og de Hovedlande, hvorfra disse hentes. Med Hensyn til Bestemmelsesstederne for Ladningerne gives der Oplysning i Tabel 4, dog uden Adskillelse mellem Trampfart og Rutefart. For Rute- og Liniefarten kan en

35 II * Bruttofragt for danske Trampdampere i 9, Kul (Koks o..) 9,9 Se TabeUen Side 7* Trælast, fra Finland,5 - andre Østersølande, - Hvidehavet 0, - Amerikas Vestkyst,8 Vegetabilske Oliestoffer 5,o Jordnødder fra Senegambien, Kopra fra Sydasien,8 Kom 0., fra Nordamerikas Østkyst 0,7 - Sydamerikas Østkyst 0, - Sortehavslande 0, - Østersølande 0,7 Frugt, fra Spanien,7 - Sydasien 0,4 Sukker,5 fra Vestindien,9 - Danzig og Tyskland 0,5 i Mill. Kr, Cellulose, Papir,5 fra Finland,8 - Sverige 0,4 Kis og Malm,9 fra Spanien 0,9 - Norge 0,4 Raafosfat l,i fra Nordafrika 0,8 Cement,0 fra Danmark 0,7 Olie,7 fra V. S. A.. Østkyst 0,9 Sydkyst og Mexiko.. 0, Stykgods,9 Andre Slags Godsi) 7,7 I alt for Trampdampere >) En Bruttofragt paa mellem ca. /i og Mill. Kr. indsejledes ved Transport af Bomuld, Svovl og Oliekager (hovedsagelig fra TJ. 8. A.)> Salt, Superfosfat, mindre Beløb for en Bække andre Slags Varer.' Fordeling efter Vareart kun delvis foretages. Jævnfør Hæftet for 94, Side 4* 5*. Tabellen viser, at de vigtigste Transportvarer for de danske Trampdampere er Kul og Trælast, og disse to Artikler havde i 9 langt større Betydning end ellers, saa at den Fragt de indbragte, blev større end Aaret før, tiltrods for den betydelige Nedgang, der fandt Sted i den samlede Bruttofragt. Oversigten paa næste Side viser den stedfundne Forskydning i de samlede Fragtbeløb for Trampdampere, samt en Fordeling mellem Afskibningslandene i Kulfragten. Kuludskibningen fra England var i 9 standset fra Maj til Aarets sidste Uger, og i denne Tid maatte de kulindførende Lande, saa vidt gørligt erstatte de britiske Kul især med mellemeuropæiske Kul, Koks 0.., hvilke afskibedes fra Danzig, Stettin m. fl. Østersøhavne, og fra Hamborg, Bremen, Emden, Rotterdam o. a. Havne ved den sydlige Kyst af Nordsøen, samt med nordamerikanske Kul; fra det øvrige Europa har danske Skibe haft enkelte Ladninger fra Nordspanien og Sydrusland. Det bidrog stærkt til at forøge den søværts Kulomsætning, at Storbritannien i meget stort Omfang maatte op-

36 7* II Bruttofragt i Mill Kr Ved Transport af Kul o. 9,9,8 - Trælast, 5,4 andre Varer,i, 88, 5,4 Fordelingen i Kultrafikken (Mill. Kr.) Kul, Koks o.. i danske ^il Danmark til andre Lande Trampdampere fra Storbritannien 4,o,9 4,i,9 - Danzig, 0,,o 0, - andre Østersøhavne,9 0,o, 0,o - tyske Nordsøhavne 0,4 0,, 0,0 - Holland, Belgien l,o 0,4, 0, - De forenede Stater 0,i 0,o 4,i 0,o - Sydafrika 0,o 0,o 0,9 0, - andre Steder 0,o 0,o 0,5 0,i I alt... 9,5,8 0,4,0 træde som Importland. Tabellens Afsnit for Indførsel til Danmark viser foruden Beløbene fra Storbritannien udenfor Strejkeperioden kun Fragt for mellemeuropæiske Kul samt for en enkelt amerikansk Kulladning. Der indførtes betydelig flere Kul fra Nordamerika, men disse ankom under ed Flag, i Lighed med, hvad der finder Sted for flere andre af de store Importartikler fra Amerika. I den rent udenrigske Kultransport steg de danske Trampdamperes Bruttofragt fra,0 Mill. Kr. i 95 til 0,4 Mill. Kr. i 9; for Afskibningerne fra Mellemeuropa var Beløbene henholdsvis 0,7 og,8 Mill. Kr. og for nordamerikanske Kul henholdsvis 0,o og 4,i Mill. Kr.; de sidstnævnte gik paa en lille Del nær til Europa (eller Vestafrika). Derimod vedrører det ovenanførte Beløb for Kul fra Sydafrika Ladninger, der gik til de østlige Farvande.

37 Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 9. Marine marchande du Danemark fin 9. Anmærkninger^til Tabellerne i. Tabellerne 4, hvilke i 9 er en Del omordnet paa den i Begyndelsen af Indledningen nærmere angivne Maade, omfatter alle i Henhold til Lov af. April 89 registreringspligtige Skibe, d. e. alle danske Skibe af en Størrelse paa mindst 0 Registertons brutto, bortset fra Krigsskibe og enkelte andre Staten tilhørende Skibe. For flydende Materiel uden eget Fremdrivningsmiddel (Lægtere, Pramme, Uddybningsmaskiner m. v.) er der Berettigelse, men ikke Forpligtelse til Indtegning i Skibsregistret; i Slutningen af Tabel findes en summarisk Angivelse af og Tonnage for den Del af disse uegentlige Fartøjer, der af Prioriteringshensyn eller af anæe Aarsager er krævet optaget i det officielle Skibsregister; men alle andre Steder i Tabel 4 er der set bort fra alt ikke-selvbevægende Materiel. I Slutningen af Tabel er anført de samlede Beløb for Skibe over 0 Bruttotons med Hjemsted paa Færøerne; men i øvrigt er der overalt i Tabellerne ellers kun taget Hensyn til Skibe, som er registreret i det egentlige Danmarks Distrikter. Opgørelserne over Handelsflaaden angiver Skibenes og Brutto-Registertonnage. I Tabel er endvidere angivet Skibenes Nettotonnage, der i Danmark, ligesom i næsten alle andre Lande, beregnes efter British Rule, medens Oplysning om Dødvægttonnagen findes i Indledningen. I Tabel er foruden og Bruttotonnage opført Værdien for de i sidstforløbne Kalenderaar til- og afgaaede Skibe over 0 R. T. For Nybygninger fra danske Værfter er regnet med Anskaffelsesbeløbene (inkl. Maskiner, Installationer m. v. der ikke er leveret af Skibsværfterne); for Skibe indførte fra eller solgte til Udlandet er benyttet de til Skibsregistret eller til Handelsstatistikken anmeldte Værdier; de forliste Skibes Værdi er taget efter Assurance- eller Taksationsbeløbene. Angaaende den i Tabel indeholdte Fordeling efter Art og Anvendelse skal anføres, at Gruppen Passagerskibe (med euer uden Godstransport) omfatter de Dampog Motorskibe, som er indrettet til at befordre, eller som befordrer, flere end Personer«, og som derfor, i H. t. Lov om Tilsyn med Skibe af ^^/j 90 ( og 4) er undergivet den særlige Kontrol, der udøves overfor Passagerskilje. De i Rubrikken Regeringsskibe anførte Skibe fordeler sig paa følgende Maade efter Anvendelse; de 4 Sejlskibe, med 888 R. T., hører alle under Grønlands Styrelse. Skibe tilhørende Staten:, Dampskibe Motorskibe ^,,. Sejlmotorsk. :~"~r-r^ R.T. br. R.T. br. R.T. br. Statsbanernes Dampfærger 4 74 Dampskibe 55 Postvæsenets Færger (til Overfarter i Limfjorden og ved Fanø) Grønlands Styrelse Isbrydere (under Handelsmin. og Statsb.) 7 Sandpumpere og Uddybningsmaskiner (under Statens Vandbygningsvæsen) 9 7 Bugserfartøjer (under do.) 5 79 Andre Dampskibene under Grønlands Styrelse besørger Farten mellem Danmark og Grønland, Sejlmotorskibene er mindre Skibe, der hovedsagelig er udstationerede i Grønland til Kystfart mellem Kolonierne. Materiellet under Vandbygningsvæsenet har næsten altsammen Station i vest- og nordjyske Distrikter. I Tabel Fordeling efter Tolddistrikter er Skibene henført til det Tolddistrikt, der i Skibsregistret er opført som Rederiets Hjemsted. Selve Skibene er i de fleste Tilfælde indført i det officielle Skibsregister for det Distrikt, i hvilket Rederen har Bopæl; men Rederen har Ret til selv at bestemme, i hvilket Distrikt han vil lade Skibene hjemskrive, og en Del Skibe staar da ogsaa registreret udenfor hans egen Hjemstedskreds (af Hensyn til Havneafgifter, til Assurance, til særlige Bestemmelser i Aktieselskabs-Statuter o. s. v., eller fordi efter Ejerskifte den nye Reder har undladt at lade Skibet flytte over i sit eget Hjemstedsdistrikt.) Over Skibe og Fartøjer under 0 Bruttotons foretages der ikke Opgørelser hvert Aar; nogle Oplysninger om, Tonnage, Anvendelse m. v. ved Udgangen af 9 findes i Statistikken for nævnte Aar (angaaende Fiskerfartøjer udsender Fiskeridirektoratet hvert Aar en Opgørelse).

38 Il Tabel. Danmarks Handelsfiaade ved Udgangen af 9; Marine marchande (> 0 tonn. de nombre DampsMbe nav. å vapeur Eegistertonnage tonn. dejauge brutto E. T. bruts netto R. T. nets MotorsMbe uden Sejl nav. å moteur nombre Eegistertonnage tonn. de jauge brutto R. T. bruts netto R. T. nets Kegeringsskibe nav. appart. å l'état.. Passagerskibe p. service de passag Lasteskibe nav. march Skibe t n Bugsering, Bjergning o..; Vandbaade eller til a. Havnetjeneste remorqueurs; hat. de sauv. etc Isbrydere^) vapeurs brise-glace Sandpumpere; Uddybningsmaskiner 0.. nav. Wapprofond Kabeludlægningsskibe poseurs de cdbles Fiskerfart., Fangstskibe o.l. nav.pécheurs Lystfartøjer hat. de plaisance Eiubskibe; Skoleskibe^) autres I alt total Ikke-selvbevægende Materiel chalands, etc., non automoteurs ) Passagerskibe, Bugserfartøjer, Isbrydere, Sandpumpere, DampuddybningsmasKiner m. v. tilhørende Sejlmotorskibet København«(90 R. T. br.) og Sejlskibet Viking«(95 R. T.br.), der begge er udrustet Tabel. Til- og Afgang a! Skibe paa Marine marchande: Dampskibe nav. å vapeur Motorskibe uden Sejl nav. å moteur Tilgang augmentation Nybygninger constructions neuves fra Lidlandtit indigénes fra Udlandet étrangéres Ikke-Nybygn. fra TJdl. nav. non neufs de l'étranger Anden Tilgang augmentation, autre.. Ommaaling; Ombygning^) lait Tilgang augm. totale... Afgang réduction Salg til Udlandet vendus å l'étranger. Forlis; Kondemnation echoués, condam. Ophugget; aftaklet o.. dépecés Anden Afgang autre réduction Ommaaling; Ombygning'') lait Afgang réduction totale... Tilgang -r Afgang augment. 4- rédud. nombre R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 00 Kr. 9 4 nombre 9 R. T. brutto tonn. dejauge bruts 94 9 Værdi valeur 00 Kr ^ ) Indtegneiser eller Udslettelser af Fiskerfartøjsregistret er kun optaget i Tabel, forsaavidt Skibet I de anførte Tal indgaar Dampskib (til Mskeribrug) med 94 R. T. br., der omdannedes til Motorskib uden af hvilken Motoren blev udtaget.

39 SMbe paa mindst 0 Beg. Tons brutto opgjort efter Art. jatige) fin 9, par nature. II Sejlmotorskibe Sejlskibe I alt voiliers å mach. aux. vouiers total Registertonnage Registertonnage Registertonnage tonn. de jauge tonn. de jauge tonn. de jauge nombre brutto netto nombre brutto netto nombre brutto netto E. T. R. T. R. T. R. T. R. T. R. T. bnus nets bruts nets bruts nets i> * Staten er opfiart i Rubrikken for Regeringsskibe«(se foregaaende Side), som Skoleskibe, men hvis Skoletogter samtidig er Fragtrejser. mindst 0 Reg. Tons brutto i 9. mouvement 9. *) Under Lasteskibe«er opfcirt Sejlmotorsk. t. Tiskeribrug') voil. å mach. aux., pécheura nombre R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 00 Kr. Andre Sejlmotorskibe autres voil. å m. aux. nombre R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 00 Kr. nombre Sejlskibe voiliers R. T, brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 00 Kr. nombre I alt total R. T. brutto tonn. dejauge bruts' Værdi valeur 00 Kr > )> s> )> ^ ^m ^5 -^87... tillige er ført i Tilgang eller Afgang i det egentlige Skibsregister. rejaugeape, transformation. Sejl, 4 Sejlskibe (med 7 R. T. br.), der omdannedes til Sejlmotorskibe samt Sejlmotorskib (4 R. T.),

40 II Tabel. Skibe paa mindst 0 Beg. Tons bmtto, fordelt efter Repartition d'aprés le domicile des armateurs (forts d^ attache) Tolddistrikter fort d'atiache: Damp- og Motorskibe uden Sejl nav. å vapeur et å moteut sans voile Lasteskibe nav. march. nombre Eeg. T. brutto tonn. de jauge bt. Andre Skibe *) autres navires nombre Reg.T. bnitto tonn. de jauge br. Sejlskibe og Sejimotorskibe undt. Fiskerf. futv. d voue d ou sans maehine auxuiaire (sans nav. psch.) nombre Beg. T. brutto tonn. de jauge br. lait undt. Fiskerfartøjer total sans nav. nombre pich. Eeg.T. brutto tonn. de jauge br. Fiskerfartøjer over 0 R. T. br.) nav. péeheurs 0 tonn. de jauge et plus Beg. T. brutto Tumbre tonn. de jauge br Dragør og Kastrup Humlebæk m. m.^) Holbæk Kalundborg i> Køge med Eødvig Nykøbing m. Børvig Præstø Allinge-Sandvig 5 Gudhjem Hasle <> Nvkøbing F * Nysted Sakskøbing Faaborg Middelfart ') Under Andre Skibe er regnet Passagerskibé og Skibe til særligt Brug. ") Hernnder Distrikterne fra Humlebæk til Sko^ Note 4). De i Tabel under Dampskibe og Motorskibe uden Sejl anførte Fiskerfartøjer og Fangstskibe er ovenstaaende opfi hjemme i Esbjerg. *) De i Færøernes Begister for Fiskerfartøjer over 0 E. Bruttotons indtegnede 70 Skibe omfi

41 II Bedernes Hjemsted i Tolddistrikteme, Ted Udgangeja af 9. des navires dé plm de 0 tonneaux de jauge hrvts; fin 9. Tolddistrikter port, d'attache: Sydfyn, Ærø m. m.: Svendborg Rudkøbing Marstal Ærøskøbing Damp- og Motorskibe uden Sejl nav. å vapeur et å moteur sans voile Lasteskibe nav. march. nombre Beg. T. brutto tonn. de lauge br Andre Skibe ^) autres navires. nombre Beg. T. brutto tonn. de jav^e br Sejlskibe og Sejlmotorskibe uudt. Fiskerf. nav. å voile å au sans machine auxdiaire (sans nav. pieh.) nombre Beg. T. brutto tonn. de jauge br lait undt. Fiskerfartøjer total sans nav. péch. nombre 99 4 Beg.T. brutto tonn. de jauge br Fiskerfartøjer over 0 R. T. br.) nav. pscheurs 0 tonn. de jauge et plus nombre Beg.T. brutto tonn.de jau^e br. 9 JylLs Østkyst: Sønderborg Egernsund Aabenraa Haderslev Kolding Fredericia Vejle Horsens Silkeborg Aarhus Æbeltoft Grenaa m. Anholt. Banders Hobro m. Mariager og Hadsund Sæby Fred.havn m. Læsø Skagen ' Ved Limfjorden: Aalborg; N.Sundby Løgstør Thisted med Agger sund N Nykøbing m. Fur. Skive Struer Lemvig i) 44 JylLs Vestkyst: Hjørring Ringkøbing Varde Esbjerg m. Fanø.. Ribe Tønder (Højer)... Tilsammen i> n O Regeringsskibe... Færøerne Féro'é red (inkl.) ) De i denne Eubrik opforte Flskeriartcder (aue over 0 B. T bro «^^^^

42 II Tabel 4. Skibe paa mindst 0 R. T. br. efter Størrelsesklasser ved Udg. af 9. Tableau 4. Marine marchande: classement par tonnage, fin 9. Reg. T. br, = tonneaux de jauge Iruts Passager-: skibe p. service de pais. Lasteskibe nav. march. Skibe til særligt Brugi) nav. å usages Regeringsskibe nav. app. å l'état lait toua R.T. br. E.T. br. B. T, Jbr. B. T, br. E. T. br., Dampskibe nav. å vap. 0 0 Reg. T. br , over I alt total Motorskibe nav.åmot. 0 0 Reg. T. br ' I alt total Sejlmotorskibe^) voil. å mach. aux. 0 0 Reg. T. br over I alt total Sejlskibe voiliers 0 0 Reg. T. br )> over I alt total ') Herunder fremhæves Sejlmotorskibe til Fiskeribmg, ialt SMbe med 847 R. T. br B. T. br., undtagen 5 Skibe med 9 R. T. br., hvis Størrelse var 0 0 B. T. br.

43 Danmarks Skibsfart 9 Navigation du Danemark 9. I. Farten mellem danske og ede Havne og mellem danske Havne indbyrdes, saavel med danske som med ede Skibe. Navigation entre ports danois et ports étrangers et entre ports danois; navires danois ou Anm.. I efterfølgende Tabeller er Farten mellem Danmark og Monarkiets fjernere Dele opført ander Farten mellem danske og ede Havne. Farten paa Københavns Frihavn er behandlet paa samme Maade som Farteta paa enhver anden dansk Havn og ved de særlige Opgørelser for København henregnet til denne Bys Skibsfart. Ved Reg. T. eller R. T. i Overskrifterne forstaas altid: Skibenes Nettoregistertonnage opgjort efter British Rule. Skibenes Ladning, d. e. den adlossede eller indladede Godsmængde er opgjort i Yægttons å, 00 kg. Anm. til Tabel 5 og 7 om Daglig Ratefart«. Herunder er i Rubrikkerne for Sverige opført Dampfærgefarten paa Helsingborg og Malmø samt den øvrige daglige Dampskibsfart paa Malmø og i Rubrikkerne for Tyskland Dampfærgefarten paa Warnemiinde samt de daglige Ture i Ruterne: Sønderborg Egernsund Flensborg og Højer Sild. Anm. til Tabel 5 og om kombineret Fart paa Udlandet. For Skibe, der under samme Rejse indgaar til Danmark med Gods fra mere end et Land eller udgaar fra Danmark med Ladning til mere end et af de ede Lande, bliver Forbindelsen med det fjærnest liggende Afgangs- henholdsvis Bestemmelsesland i Statistikken optalt som i almindelig Fart. I Farten paa de mellemliggende Lande udelades og Registertonnage i Opgørelsen over almindelig Fart fra resp. til de paagældende Lande, medens Godsmængden optælles paa sædvanlig Maade. De udeladte Beløb for og Registertonnage er i Tabel og opført særskilt i Kol. 4 som Anløb as Mellemstationer«. Kol. (for almindelig Fart) og Kol. 4 angiver tilsammen ved dé enkelte Lande let af Skibe (og den tilsvarende Tonnage) i Farten mellem paagældende Land og Danmark. Derimod maa Kol. 4 udelades ved Opgørelsen af den samlede Fart mellem Udlandet som Helhed og Danmark; det samlede ind- og udgaaende Rejser (med tilsvarende Registertonnage) fra og til Udlandet er angivet alene ved Totalbeløbene for Kol..

44 n 8 Tabel 5 a. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Tableau 5 a. Navigation sur Vétranger. Damp- og Sejlskibe tilsammen vapeurs et voiliers réunis Afgitngslaiid pays de provenance pour la tradfietion voir p. * Skibe med Ladn. til Danm.^) nav. chargés Almindelig Fart eaurse orditutire nombre Tonnage Reg. T. Anløb af Mellemstationer eseales dans ports intermédiaires i nombre Tonnage Beg. T. 4 Udlosset Godsmængde ehargemeto. Vægttons 5 Ledige Skibe Iwawesnon opér. nombre Færøerne Grønland Island Norge. Sverige: alm. Fart daglig Rutefart*) Finland Rusland ved Hvidehavet - Østersøen.. Estland Letland Lithauen Danzig..; Polen Hamborg Andre tyéke Havne: alm. Fart daglig Rutefart«) Storbritannien og Irland. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Balkanstaterne Rusland ved Sortehavet. Britisk Nordamerika Foren. Stater, Østkyst... Vestkyst.. Mellemamer.; Vestindien. Brasilien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst.. Sydamerikas Vestkyst... Nordafrika Øvrige Afrika Vestasien Sydasien Østasien Østen, uspecificeret Australien Uangivet Land I alt. alm. Fart daglig Rutefart " Anm. Udlosset euer indladet Gods uden tilsvarende Beg.-Tonnage Tabel 5a og b og 7 skyldes Anløb i Fordanske Havne. ) Se Anm. Side 7. ) Se Anm, Side 7.

45 II Indgaaende Skibe, fordelt efter Afgangsland, 9. Entrées par pays de provefomce, 9. Dampskibe vapmrs Sejlskibe voiliers Skibe med Ladn. til Danm. Ledige Skibe Skibe med Ladn. til Danm. Ledige Skibe navires ehargés navires non opér. navires ehargés navires non opér. Udlosset Udlosset Tonnage Godsmængdmængde Tonnage a Tonnage Tonnage Gods- nonuire ehargem,enl nombre nomiare dutrgement nombre Beg. T. Vægttons Beg. T. B g. T. Vffigttons Beg. T E>e-N " )> & " blsejllng (Partladninger), naar Skibet har udlosset euer indladet Gods tu forskellige Lande i de forskellige c

46 II Tabel. 5 b. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Tableau 5 b, Navigation sur Vétrånger, Damp- og Sejlskibe tilsammen vapeurs et voiliers réunis Bestemmelsesland pays de destination pour U traduetion voir p. * Skibe med Ladn. fra Danm.^) nav. charges Almindelig Fart course ordinaire nombre Tonnage Beg. T. Anløb af Mellemstationer eactues dans ports intermédiaiares nombre Tonnage Beg.T. 4 Indladet Godamængde Vægttons Ledige Skibe naviresnonopér. nombre Færøerne Grønland Island.; Norge Sverige: alm. Fart daglig Rutefart'') Finland Rusland v. Hvidehavet.. Rusland v. Østersøen... Estland Letland. Lithauen Danzig Polen Hamborg Andre tyske Havne: alm. Fajt daglig Rutefart*) Storbritannien og Irland. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Balkanstateme Rusland ved Sortehavet. Britisk Nordamerika Foren. Stater, Østkyst... Vestkyst.. Mellemamer.; Vestindien. Brasilien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst... Sydamerikas Vestkyst... Nordafrika Øvr. Afrika Vestasien Sydasien Østasien Østen uspecificeret. Australien Uangivet Land... I altj *^"'- daglig Rutefart )) 0 58! Q * ) Se Anm. Side 7. ') Se Anm. Side 7.

47 II Udgaaende Skibe, fordelt efter Bestenamelsésland, 9. Sorties par pays de destination, 9. Dampskibe vapeurs Sejlskibe voiliers Skibe med Ladn. fra Danm. navires chargés nombre 8 Tonnage Beg. Tons 9 Indladet Godsmængde ehargemetu Vægttons Ledige Skibe navires non opér. nombre Tonnage Beg. Tons Skibe med Ladn.&a Danm. navires chargés nombre Tonnage Beg. T. 4 Indladet Godsmængde ehargement Vægttons Ledige Skibe navires non opér. nombre Tonnage Beg. T ' "88 l"9' " Løbe-N Statistiske Meddelelser. 4. Bække. 79.

48 .o <s Hl II Tabel. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Tableau. Navigation, sur l'étranger^ Damp-og Sejlskibe tilsammen vapeurs et voiliers réunis Skibe med Ladning til Danm. Ledige Skibe Skibenes Nationalitet navires chargés navires non opér. nationalité des navires Gods Tonnage mængde Tonnage pour la tradutction voir p. * nombre chargerne nombre Beg. T. Vægttons Beg. Tons 4 5 Indgaaende: :i italienske > 7 amerikanske ede, tilsammen I alt Udgaaende: )> ede, tilsammen I alt

49 II End- og udgaaende Skibe, fordelt efter Nationalitet, 9. Nationalité des navires, 9, Dampskibe vapeurs Sejlskibe voiliers Skibe med Ladn. til Danm. Ledige Skibe Skibe med Ladn. til Danm. Ledig e Skibe navires ehargés navires non opér. navires ehargés navires non opér. fe Gods Gods Tonnage mængde Tonnage Tonnage mængde Tonnage nornbre ehargemenl nombre nombre ehargemetu nombre Eeg. T. Vægttons Beg. T. Eeg. T. Vægttons Eeg. T , Q , *

50 II 4 Tabel 7. Skibsfarten paa de enkelte ede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau 7. Navigation sur les pays étrangers d'aprés le pavillon des navires. Fart fra eller til Navigation de ou å pour la traduction voir p. * Færøerne: Skibe nbr. de TMVires Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage total Beg.T. heraf ledig dont non opérant,beg.t. Udlosset Godsmængde chargement Vægttons Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont rum opérant Beg.T. Indladet Godsmængde chargement Vægttons ede heraf islandske ede Grønland: Dampskibe, danske Sejlskibe, danske Island: ede heraf islandske Sejlskibe, danske ede Norge: Dampskibe, danske ede Sejlskibe, danske ede hollandske Sverige: alm. Fart Dampskibe, danske ede finske

51 5 II Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte ede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau 7 (suite). Fart fra eller til Navigation de ou å pour la traduetion voir p. * Sverige (fortsat) britiske hollandske.., Italienske... amerikanske, daglig Rutefart^): danske svenske Sejlskibe, danske ede heraf norske svenske finske estnlske... tyske britiske hollandske.. Finland: Dampskibe, danske ede heraf norske svenske finske estniske tyske britiske hollandske... græske amerikanske. Sejlskibe, danske ede heraf svenske finske lettiske estniske tyske hollandske.. R u s a n d V. Hvidehavet: Dampskibe, ede.. >) Se Anm. Side 7. Skibe hbr. de navires Indgaaende Fart Entrées Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Udlosset Godsmængde Indladet GodsfnaancnlA luiøil Utl chargement Vægttons chargement Vægttons Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T , * Udgaaende Fart Sorties r 75

52 II Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte ede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Fart fra eller til Navigation de ou å pour la tradtietion voir p. 5* Basland v. Østersøen: Dampskibe, danske ede.. lieraf norske svenske russiske tyske Sejlskibe, danske ede, Estland: Dampskibe, danske. ede.. heraf norske. svenske... estnlske tyske franske Sejlskibe, danske ede... heraf svenske estnlske... lettiske! tjrnke Letland: Dampskibe, danske ede.. heraf norske svenske estnlske. letitiske, tyske britiske... i Sejlskibe, danske. i ede... heraf svenske tyske i... i i r Skibe nbr. de navires Tableau 7 (suiju). Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Udlosset Godsmængde chargemeru Vægttons Skibe ni>r. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Indladet Godsmængde chargement Vægttons s ,5, i ,, ' ,' ;

53 7 II Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte ede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Fart fra eller til Navigation de ou å potir la tradudim xoir p. 5* Lithauen: Skibe nbr. de navires Tahlean (suite). Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non (ypérant Beg. T. Udlosset Godsmængde chargement Vægttons Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage t-onnage total Beg. T. heraf ledig dont non xipérant Beg. T. indladet Godsmængde chqrgement ^ Vægttons Dampskibe, danske ,, 757 (9 49 ede ,, (beraf tyske , ^' heraf svenske Dånzig: tyske ' , 9948 ede , 45,.778 ; J finske 48..;858. russiske , 4 55 ' 5' , danzigske polske ^ ' - >>, hollandske r.i80; franske 95 8; 7 - amerikanske. )> 0 0 Sejlskibe, dånske '740 4 ede " 545B" ' ; danzigske tyske 8 489, 8759; 448, hollandske... : 99, 470, _ ', Polen: Dampskibe, danske..... ede.. polske ! ^ heraf svenske 900! 4, 9 9 tyske Sejlskibe, danske..,89' ede 74., ' 40.. )> )., ' 9909i.9 9 j j^praf tyske : 4 9 9

54 II 8 Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte ede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Fart fra eller til Navigation de ou å pour la traduction voir p. å* Hamborg: Tableau 7 (suite). In^aaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Skibe nbr, de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Udlosset Godsmængde ehargement Vægttons Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Indladet Godsmængde ment Vægttons Dampskibe, danske ede russiske hollandske Sejlskibe, danske 5 79 ede hollandske Andre tyske Havne: Almindelig Fait Dampskibe, danske, ede daglig Rutefart^): hollandske ' g danske tvske Sejlskibe, danske ede heraf norske 4 88 finske )) tyske hobandske S 4997 ' østrigske >) Se Anm. Side 7.

55 9 II Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte ede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. TaUeau 7 (suite). Fart fra eller til Navigation de ou å pour la traduetion voir p. * Storbritannien og Irland: Dampskibe, danske ede heraf norske svenske finske russiske... estniske lettiske tyske britiske hollandske.. græske italienske.. rumænske.. amerikanske Sejlskibe, danske ede... heraf noiske svenske tyske britiske... hollandske.. Holland: Dampskibe, danske. ede. heraf norske svenske finske estniske lettiske... tyske britiske... hollandske.. italienske... græske amerikanske Sejlskibe, danske ede... Skibe nbr. de navires Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Samlet tonnage tonnage totai Beg. T. heraf ledig dont non opérant B/eg. T. Udlosset Godsmængde chargement Vægttons Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Indladet Godsmængde chargement Vægttens : S S 5 )> D

56 II 0 Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte ede Lande i 9, fordelt eftør Skibenes Nationalitet. Tableau 7 (suite). Fart fra eller til, Navigation de ou å pour la traduction voir p. S* Holland (fortsat) heraf estnlbke tyske hollandske... Skibe nbr, de ndvires Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage, total, Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Udlosset Godsmængde chargement Vffigttons Skibe nir. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ' ledig dont non opérant Beg. T.. Indladet Godsmængde chargement Vægttons ; 4, Belgien: Dampskibe, danske ede., heraf norske.. syenske... finske danzigske tyske... britiske... belgiske amerikanske. Sejlskibe, danske. ede heraf tyske hollandske , )> ^ 79 >, Frankrig: Dampskibe, danlske ede.. heraf norske svenske tyske franske Sejlskibe, danske. ede., ieraf tyske $ 080, i ^ 48 '-' ' ' 50 Spanien:. Dampskibe, -danske ede ; i 0407^ heraf norske tyske i spar Sejlskib^, danske j Q " S 770 i ; ,

57 II Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte ede Ilande, i 9; fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau T (sutte) Fart fra eller til Navigation de ou å poar la traduction txnr p. S* Portugal: Dampskibe, danske ede.. heraf nontce Sejlskibe, danske portugisiske Italien: Dampskibe, danske ede. heraf tyske hollandske. Balkanstaterne : Dampskibe, danske ede. heraf norske svenske tyske britiske... belgiske italienske græske jugoslaviske rumænske.. Rusland v. Sortehavet Dampskibe, ede.. heraf norske finske.,. brlti *e italienske.. græske, Brit. Nordamerika: Dampskibe, danske ede.. : heraf notske Sejlskibe, dansk«u.s.iå., Østkyst: Dampskibe, danske I ede.. Skibe nbr. de navlet Indgaaende Fart Samlet tonnage tonnage tatca Eeg. T. heraf, ledig dont non opérawt B«g. T. Entrées Udlosset Godsmængde eharge~ mønt Yægttons Sb&e hbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Seg. T. Indladet Godsmængde chargetneni Vægttons > ' ' ; ') é ' ; , 450 i i Udgaaende Fart Sorties, ^ i ) Se Anm. Side 8.

58 II Tabel 7 (fortbat). Skibsfarten paa de enkelte ed«lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Faxt fra eller til Navigation de ou å pour la traduction voir p. 5* U.S.Å., østkyst (fortsat) heraf norske Bvenske tyske britiske hollandske.. amerikaaske. Sejlskibe, danske ede U.S.A., Vestkyst: Dampskibe, danske ede.. heraf svenske Vestindien, Mellemamerika: Dampskibe, danske ede.. heraf norske svenske tyske Brasilien: Dampskibe, danske ede.. heraf norske svenske Argentina: Dampskibe, danske ede.. heraf norske tyske italienske amerikanske. Øvrige Sydamerika, Østkyst: Dampskibe, danske ede.. heraf norske tyske Skibe nbr. de navtres Tableau 7 (suite). Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage total neg. T. heraf ledig dont rum opérant Beg. X. Udlosset Godsmængde eharge' ment Yægttons Skibe hbr. de navirea Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Indladet Ckidsmængde chargement Vægttons

59 II Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte ede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Fart fra eller til Navigation de ou å pour la traduction voir p. * Sydamer. Vestkyst: Dampskibe, ede.. Nordafrika: Dampskibe, danske ede.. Skibe nbr. de navirea 4 Tableau 7 Udgaaende Fart Samlet Tonnage tonnage total Beg. T heraf ledig dont non Keg. T. (suite). Sorties Indladet OodBnuengde chargement ) Skibe nbr. de navires Indgaaende Fart 4 Samlet Tonnage total Beg. T heraf ledig dont non opérant Beg. T. Entrées Udlosset Gods- Yægttons heraf svenske tyske Øvrige Afrika: Dampskibe, danske ede heraf norske svenske Vestasien: Dampskibe, ede Sydasien: Dampskibe, danske ede heraf svenske..., Sejlskibe, danske Østasien: Dampskibe, danske ede heraf svenske tyske britiske hollandske Østen, uspecific: Dampskibe, danske ede Aastralien: Dampskibe, danske ede heraf norske, Uangivet Land: Dampskibe, danske ede heraf svenske Sejlskibe, ede Se Anm. Side 8.

60 II 4 Tabel 8. Sanilet Oversigt oyer Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes 9, Dampfærgefart ikke medregnet (jfr. Tab. ). Tableau 8. Cahotage du Danemark, 9. Bacs å vapeur non inclus. Indgaaende Skibsekspeditioner pour la traduction voir page S* Rutefart med Dampskibe: danske tyske Anden Fart: Dampskibe, danske: med Ladning... uden ede: med Ladning... uden Sejlskibe, danske: med Ladning... uden ede: med Ladning... uden Tilsammen: Rutefart med Dampskibe Anden Fart: Skibe med Ladn. uden I alt. Rutefart med Dampskibe: danske Anden Fart: Dampskibe, danske: med Ladning uden ede: med Ladning uden Sejlskibe, danske: med Ladning uden ede: med Ladning uden Tilsammen: Rutefart med Dampskibe Anden Fart: Skibe med Ladn, uden I alt. lait Indgaaende fra Indland Entrées nombre Tonnage tonneaux Beg. T Udlosset Godsmængde chargement Vægttons > Indgaaende til København fra Provinstoldsteder de villes deprovince å Copenh. rumibre Tonnage tonneaux Beg. T Udlosset Godsmængde chargement Vægttons Indgaaende til Provinstoldsteder fra København de Copenh. å villes de prov Indgaaende til Provinstoldsteder fra Provinstoldsteder entre villes de provinee

61 5 II Tabel 9. Fremmede Skibe i Farten mellem danske Havne indbyrdes, fordélt efter Nationalitet. 9. Tableau 9. Cdbotage du Danemark, navires étrangers par nationalité. 9. pour la tradtution tmir page S* Dampskibe: Norske: med Ladning uden Svenske: med Ladning uden Finske: med Ladning uden Tyske: med Ladning uden Britiske: med Ladning uden Hollandske: med Ladning uden Andre: med Ladning uden Tilsammen: med Ladning uden I alt. Sejlskibe: Norske: med Ladning.. uden Svenske: med Ladning.. uden Finske: med Ladning.. uden Tyske: med Ladning uden Britiske: med Ladning.. uden Hollandske: med Ladning.. uden Andre: med Ladning.. uden Tilsammen: med Ladning... uden I alt. lait Indgaaet fra Indland Entrées Begistertonnage tonneam Eeg. T Udlosset Godsmængde chargem. Vægttons Heraf til København fra Provins dont å Copenhague Antai nombre Beglstertonnage tonneam Eeg.T Udlosset Godsmængde. éhargem. Vægttons ^ )>

62 II Tabel. Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Tableau. Navigation sur les diverses Tolddistrikt p our la raduction voir page S* København (seamn.i) Toldhavnen: Dampsk.Rutefaxt{fd;^^^^«_ Sejlsk anden r danske. Fart \.. danske I alt... Frihavnen: Dampsk. danske Sejlsk. danske I alt... København i alt: Dampsk. Rntefartjfd;^^^^«Sejlsk. anden r danske. Fart \.. danska I alt... Skodsborg, Eungsted, Humlebæk: Dampsk. danske Sejlsk. danske I alt... Fra Indland de ports nat. Fra Udland de ports étrangers Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe tonnage dont non charge- Skibe tonnage dont non chargenbr. de total opérant ment nbr. de total opérant ment navires Beg.T. Beg.T. Tons navires Beg.T. Beg.T. Tons ' og svenske Skibe nnder fæues Drift), Kalundborg, Korsør og Vordingborg. Ved en Del Byer Fart har ikke kunnet særlig adskilles. I ovenstaaende Tal for Helsingør er ikke indbefattet 75 Skibe Helsingør (se Anm. ): Sejlsk. danske I alt Frederiksværk: Dampsk. danske Sejlsk. danske ede I alt Frederikssund: Dampsk. danske Sejlsk. danske I alt Anm. I Eutefarten mellem København og Indlandet omfatter alle Dampsklbsmter paa Provinshavnene, sklbsmten paa Mahnø, dels danske, dels svenske Skibe. Eærgen Frihavnen Malmø er helt udeladt, taget Ladntog. lyihavnen er ikke Desuden har man Oplysning om ca. 90 Skibe paa ca. 7,000 Beg. Tons netto, som ude- medtaget i Statistikken. Saafremt et Skib har anløbet berøe Havneomraader, regnes det Anm. Bntefart med Dampskibe foregaar naar bortses fra Lokalfart med Smaaskibe ved de s ] æ -

63 Dampfærgefaai) ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. domnes; bacs å vap. non inclus II Samlet indgaaet Godsmængde chargement entré total Tons Til Indland d ports nationaux Til Udland å ports étrangers - SMbe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Eeg.T. deraf ledig dont non opérant Beg.T. Godsmængde chargement Tons Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg.T.. deraf ledig dont rum opérata Seg.T. Godsmængde. diargement Tons Samlet udgaaet Godsmængde chargememtsorti, total Toiis , , D , = 994 V ' " '9 8' ' ' , : ' ; ; :' ' 479 7? ' ^ ' d. T. s. omtrent alle Provinsbys udenfor Sjælland. Tallene for Butefart paa Udlandet omfatt«r kun Damp- Anløb for Beparation o.. er medregnet i ovenstaaende Tal, naar Skibet tillige har udlosset eller Indlukkende anløb København for Beparation, Eul eller Olieforsyning m. m. Fart mellem Toldbavnen og kun som hidgaaende i det ene og kun som udgaaende i det andet. landske Frovinstoldsteder kun ved Helsingør (daglig Sommertraflk fra og tn København, med danske har der været ugentlig eller anden nogenlunde regelmæssig Fart af Sejlskibe med Hjælpemotor, men denne paa 0000 Beg. T., der er indkommen for at reparere o. L

64 II 8 Tolddistrikt Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- pow la tradvietion voir page 5* Roskilde: Skfbe Fra Indland Fra Udhmd Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Beg.T. Beg.T. Tons Beg.T. Beg.T. Tons I alt Holbæk: Sejlsk. danske Nykøbing S.: I alt I alt Kalundborg*): n v /dan-\ Rutefart ^^"'P^^-l ske/ and. Fart Korsør«): I alt namrtoir / ^^^A Rutefart 797 8, ^* P'^-\ ske/and. Fart Skelskør: Næstved: I alt I alt I alt Tallene for Bntefart angaai Statsbanernes daglige Dampskibsrute paa Aarhus. *) De anførte

65 9 II fæ^efart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau fsuue). Samlet Til Indland Til Udland, Samlet Indgaaet Qdgaaet - Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde.mængde. Skibe Tons Skibe Beg.T. Beg.T. Tons Beg.T. Beg.T. Tons Tons ' , " )> Tal for Butefatt gælder Baten Korsør Lohals (og Dagelykke). 5*

66 II 0 Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt ptm la traditetion voir page 5* Vordingborg!): Ti r««air /dan-\ Rutefart ^* ^P«^-\ske/and. Fart Sejlsk. danske. Præstø: Dampsk. danske... Sejlsk. danske... Fakse: Dampsk. danske... Se jlsk. danske.., Køge: Dampsk. danske fretøm. Sejlsk. danske. Sejlsk. Bønne: I alt. I alt. nemmede danske ede I alt. lait... I alt. Neksø; rk «=ir /dan-\ Rutefart Dampsk. I I Fart Sejlsk.. danske. I alt Svaneke: r, /dan-\ Rutefart ^* ^P«^-I ske I and. Faxt...;.. Sejlsk. danske... I alt. Fra Indland..Fra Udland Samlet deraf Gods- Samlet deraf Gods ronnage ledig [øængde Tonnage ledig mængde Skibe BKlDe Beg.T. Beg. T. Toi^. Beg.T. Bég.T. Tons ' 8 i > > > 90 74S ^ ) Bute med Smaadampere som væsentlig befordrer levende Dyr til Masnedsund fra Stege o. a Havne. (Stege Tolddistr.), Gaabense (Nykøbing Distr.) og Stubbekøbing er ikke medregnet i ovenstaaende Opgørelse. Anm. om Batefart m. m. paa Bornholm. Batefarten paa Bønne bestaar af en direkte Forbindelse med København. I ovenstaaende Tal for Skibsfarten paa Bornholm er ikke medregnet 5 Skibe med med følgende Fordeling efter Toldsteder: Neksø 4, Allinge 8, Hasle 0, Svaneke 7, Gudhjem 5 og

67 II færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ) 9. Tableau (suoej. Tons Skibe K ^Til Indland Samlet Tonnage Beg. T. deraf ledig Beg.T. Samlet hidgaaet Godsmængde Godsmængde Tons Skibe Til Udland Samlet Tonnage Beg.T. deraf ledig Beg.T. Gods- Tons Samlet ndgaaet Godsmængde Tons Den daglige Fart med Smaadampere og Antomobilfærger mellem Vordingborg Distrikt og henh. Eoster København. De andre bornholmske Byer er fælles om en Dampskibslmje med Endepunkter i Neksø og 848 Beg. T. af hvilke var anmeldt som Vinddrivere, Havnesøgende paa Grand af Modvind o.., Bønne 7.

68 II Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt pour la traduoion vdr page 5* Gudhjem ^): n- «ot /dan-\ Rutefart I^a P8k. 8ke/and.Fart Sejlsk. danske I alt... Allinge ^): T. TV=I, /dan-\ Rutefart ^*"*P«^-\ ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt... Hasle^): TV, /dan-\ Rutefart Da Psk. ske/and.fart Sejlsk. danske I alt... Stege: r -b, /dan-\ Rutefart ^*"^P^^-\ ske/and. Fart Sejlsk. danske Stubbekøbing: Dampsk. danske Sejlsk. danske Sejlsk. Nykøbing F. danske I alt... I alt... I alt. Gedser: Dampsk. danske... Sejlsk. danske... I alt. Skibe Fra Indland Fra UdlMid Samlet deraf Gods- Samlet deraf Gods Tonnage ledig mæi^de Tonnage ledig mængde Skibe Beg.T. Beg.T. Tons Beg. T. Eeg.T. Tons * > ') Se Anm. Side 0. Anm. De anførte Tal for indenlandsk Butefart paa flere af Lolland-Falsters og Møens Told' delse (daglig), med Spodsbjerg (i Budkøbing Distrikt) og ved Stege (se Vordingborg Side 0-).

69 II færgefart ikke: ihédregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau (taiie). Samlet Til Indland Til Udland. Samlet indgaaet udgaaet Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde mængde Skibe Tons DK] De Beg.T. Beg.T. Tons Beg.T. Beg.T. Tons Tons , steder omfatter ndetaikkende Fart paa København, undtagen ved Nakskov, hvor der tulige er en Forbin-

70 II 4 Tabel: (fortsat). Skibsfarten paå' de enkelte Toldsteder^ Damp- Tolddistrikt pour to traduction oenr )page * Nysted«): Dampsk. danske Sejlsk. danske I alt... Sakskøbing*): n «,«air /dan-\ Rutefart Sejlsk. danske I alt... Bandholm-Maribo med Rødby') r «,«ov /dan-\ Rutefart ^* ^P^^-( ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt... Nakskov«) og '):, /dan-\ Rutefart ^^a=^psfc- ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt... Samsø*): T^ rr.t,ov /dan-\ Rutefart I>a P«^- ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt... Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet daf Gods-- Samlet, deraf Gods Tonnage ledig- mængde Tonnage ledig mængde Skibe Beg.T. Beg. T. Tons Beg.T. Beg.T. Tons ^ Odense*) og ): Rute- danske.. I fart /.. I^a«^Psl^- anden\ danske. [ Fart /.. Sejlsk. danske I alt I) Paa Samsø sker Anløb i følgende Dampskibsniter: I Statsbanernes Ealnndborg Aarhus Bate og til Aarhus Æbeltoft. En Del af Anløbene er f oregaaet ved Baad. I ovenstaaende TalerAnved Nakskov og Odense anførte Opgørelser vedrører Landbrugseksporten til England. Desuden er i Tallene fra Nakskov er ikke medregnet 48 Skibe med B. T., som er mdkommet for Havari, Bepara- Nakskov, Sakskøbing, Bandholm, Maribo med Bødby og Nysted se Anm. Side.

71 5 II færgefart ;ikke médregnét (jfr. Tabel ). 9. TuMeoM (suite). Samlet Til Indland Til Udland.Samlet : taidgaaet ' 'Odgaaet Gods Samlet deraf "Gods- Samlet deraf Gods Qoåamængde Todage ledig nueaigde Tonnage ledig mængde. mængde Skibe Skibe Tons. Beg.T. Beg.T. Tons Beg.T. Beg.T. Tons Tons , ' ' )> r (ved Koldby); i København Odense Baten (i Ballen Havn); Dampskib fra og til Horsens; Dampskib fra løbene i Kalundborg Aarhus Buten ikke medregnet. *) De for Batefart paaudlandet Butefarten ved Odense indbefattet en Bute paa Hamborg og ved Nakskov en Bnte paa Liibeck. Ved tionm. m. ') Om indenlandsk Bat«fart ved de fynske Toldsteder se Anm. Side 7; og ved.

72 II Tolddistrikt Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- pour la traduetion voir page S* Nyborg: Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Saniilet deraf. Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe B«g. T. Beg. T. Tona Eeg. T. Beg. T. Tons namnet /daiii-\ Rutefajt Dampsk. Fart Sejlsk. danske I alt Kerteminde: >> Sejlsk. danske I alt Bogense: Tiiimnoir /dan-\ Rutefart 8 47 I>"PS^- ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt Middelfart: Dftmnoir /dan-\ RutefSit ^* P'^-\ ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt Assens: T*mr,flt /dan-\ Rutefart ^^"'PS^-I ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt Faaborg: nftirir,air /dan-\ Rutofart ^^ ^P'*^-! ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt Anm. Opgørelsen Side 4 ^9over indenlandsk Butefart paa den fynske Øgruppe omhandler fislforbindelse med øbenb8vn(l& Gange ugentlig); hver af disse Buter havde Anløb ved eller Told- Odense, Nyborg, Bogense og Middelfart omfatter de anførte Butefartstal alene Københavns- Gange daglig), dels flere Belto verfarter dels Forbindelser af benh. Svendborg eller Faaborg med og Spodsbjerg Nakskov Buteme og under Assens flere Lillebeltoverfarter til Haderslev og Kolding Distrikter Svendborg og Budkøbing er anført Tabel. n Færgeoverfart med et stort Ture om Dagen stikken; det samme gælder om Overfarten til eller Anløb ved forskellige Smaaøer i Belteme og I Far-

73 7 II færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tablemi (sm). Saoilet Til Indland Til Udland Samlet bidgaaet qdgaaet Gods- Samlet deraf Gods Samlet deiaf Gods- Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig misngde mængde Skibe Skibe Tons B«g.T. Keg. T. Tons Eeg. T. Beg. T. Tons Tons D gende Fart. Alle Toldstederne ondtagen Kerteminde og Ærøskøbing var i 9 i regelmæssig Dampskibssteder (ent«n paa selve Øerne eller ved nærliggende andre Distrikter: Kolding, Vejle, Samsø m. fl.)- Ved ruterne; ved alle de sydligere Toldsteder var der tillige andre Forbindelser (de fleste en euer flere Langeland eller Ærø; blandt de førstnævnte er under Tallene for Bndkøbing Toldsted opført Lotaals Korsør samt under Faaborg en Forbindelse med Als (Sønderborg). Den I 9 oprettede Færgerute mellem mellem Middelfart og Snoghøj (hovedsagelig for Motorkøretøjer og Passagerer) er ikke optaget i Stativandet syd for Fyn.

74 II Tabel (lortsat). Tolddistrikt pour la Iraduction roir page 5* Sejlsk. Svendborg^) og bremm. danske. I alt.. Rudkøbing!): r- >ctr /dan-\ Rutefart ^"P«^-\ske/and.Fart Sejlsk. danske I alt... Marstal^) og ): T^ «air /dan-\ Rutefart Dampsk. I ske/and. Fart Sejlsk. danske lait... Ærøskøbing!): rkot«r.«.t /dan-\ Rutefart ^^"^P^^-I ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt... Sønderborg!) og *): RuteO danske, fart /. Dampsk and. \ danske. Fart /. Sejlsk. danske I alt... Egernsund*): Rute- danske. T\, fart I. ^^"'P^'^- and. jdanske. Sejlsk. [ Fart /. danske I alt... Skibe SMbsfarteil ^åå de^enkelte Toldsteder, Dampj Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet. deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Beg.T. Beg. Tw Tons Beg.T. Beg.T. Tons ) Om den indenlandske Bntefart se Amn, paa Side 7. Ved Sønderborg er tillige ind- Egernsnnd (Oraasten) er daglig Forbindelse med Flensborg, den indenlandske Butefart pai sidstnævnte indgaaet til og udgaaet fra Marstal og Svendborg skyldes den i disse Tolddistrikter hjemmehørende løb af 95 Skibe med ca. 000 Beg. T., hvoraf 4 med 00 Beg. T. indkom i Bepaiationsøjemed, de

75 9 II færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableéu (iuue). Samlet Til Indland Til Udland Samlet indgaaet iidgaaet Oods- Samlet deraf OodS". Samlet deraf Gods Oods-, mængde Tonnage ledig mængde, Tonnage ledig mængde t mængde Skille Tons BKioe Beg.T. Beg. T. Ton8. Eeg.T. Eeg.T. Tons Tons ; , " , " ' , * ' : ' ' befattet uter paa EøbenhaTn og paa Aabenraa. Den Qdienlandske Kntefaxt ved Sønderborg og Distrikt er Forbindelsen med Sønderborg ved samme Bnte. *) De store Tal for ledig Sejlskibstonnage Sejlsklbsflaade. som har søgt Vinterhavn der. I ovenstaaende Tal for Svendborg er ikke medregnet Anøvrige for Proviantering o..

76 II 40 Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt pour la traditdion voir page * Séjlsk. Sejlsk. Aabenraa!):' danske bremm I alt... Haderslev!)og*): nremm danske I alt... Kolding *): n.^.>«i, /Rute-\ danske. ^^"'P^^-I fart/. andeni danske.. Fart /.. Sejlsk. danske I alt... Fredericia*): n««t,=t /dan-\ Rutefjurt I^*^P«k-\ske/and.Fart Sejlsk. danske I alt... Vejle: Dampsk. Rutefart, danske anden/ danske.. Fart \.. Sejlsk. danske Sejlsk. Horsens!) og *):. danske. Ifalt... I alt. Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Beg.T. Beg.T. Tons Beg.T. Eeg.T, Tons ) Anm. Alle ovenstaaende Byer har en Bute paa København. Aabenra a og Haderslev er fælles *) Foraden Boten paa København har Aabenraa Forbindelse med Sønderborg, Haderslev Dl- 4 SWbe paa 00 Beg. Tons for Havari, Beparation o.. og 8 Skibe paa 00 Beg. Tons for Ordre o.. ) Befordret mellem danske Havne i den under *) nævnte Bute.

77 4 n færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau (nuuej. Samlet Til Indland Til Udland Samlet Indgaaet udgaaet Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Godsmængde mængde Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig Skibe Skibe Tons Eeg.T. Beg. T. Tons Beg.T. Beg.T. Tons Tons ) , " med Sønderborg om en Lfaile. Kolding og Fredericia med Mddelfart og Ve]le med Bogense, strikt med Assens og Horsens med Samsø. For Aabenraa foreligger desuden Oplysning om Aidøb af *) Udenlandsk Butefart paa Haderslev, Kolding,Fredericia og Horsens er Buter paa Hamborg.

78 n 4 Tabel (tortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Dampr Tolddistrikt pow la tradu^n voir page * Aarhus ^) og D^mpsk. I Rnte-l danske. \ fart j. anden danske. Fart \.. Sejlsk. danske I alt. Æbeltofti): rdan-\^ Rutefart \ ske / and. Fart Éremm Sejlsk. danske I alt... Skibe Fra Indland. Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet deraf - Gods- Tonnkge ledig mængde Tonnage ledig méengde Skibe Eeg.T. Eeg.T. Tons Reg.T. Ileg.T. Tons ) , , 9 f8 0 7 Sejlsk. Grenaa: danske I alt ; '< 0 7, Kanders: ;. Sejlsk. danske..., lait... Hobro & Mariåger: Sejlsk. danske. Sejlsk. Sæby: danske. lait. Lait ' 9 : : , ,48 7,45 4! 8 : ^ ' ' ! ^859 5 ^ ; i ; : , , Anwu Alle ovenstaaendebyer undt. Sæby har Rutefart paa København. Æbeltoft og Grenaa og Hobro og iundborg (Statsbanernes. Dampskibsrute}, med Ebeltoft og med Samsø.! > Udenlandsk Rutefart ved Rute paa. Oslo. ') Befordret mellem idanske Havne i. Ruten^paa Haniiborg.,! i

79 4 II færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau (mue.) Tons Skibe Til Indland Til Udland Samlet Samlet Tonnage Reg.T. deraf ledig Reg.T. Samlet Indgaaet - Godsmængde Godsmængde Tons Skibe Samlet Tonnage Seg.T. deraf ledig Beg.T. Godsmængde Tons udgaaet Godsmængde Tons , ) , Mariager er fælles om en Linie. ') Foruden Buten paa København har Aarhus Forbindelse med Ka- A ar hu s omfatter Landbrugseksportrnteme paa England, Buter paa Hamborg og LUbeck, samt en Statistiske Meddelelser. 4. Bælike. 79. (t

80 II 44 Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt poar la traduction voir page S* Frederikshavn!): rk«rr,t,ov /Rate-\ danske. Dampsk. I fart I. and. danske.. Fart /... Sejlsk. danske Skagen: Dampsk. danske. Sejlsk. danske... I alt. I alt... Aalborg o.nr.sundby*): Dampsk. Rutefart, danske andenl danske.. Fart /.. Sejlsk. danske Sejlsk. Sejlsk. Sejlsk. Sejlsk. Nibe: danske. I alt. I alt. Løgstør: danske Skive: danske Struer: danske I alt... I alt... I alt... Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Beg. T. Beg.T. Tons Beg. T. Bég.T. Tons Anm.: De Toldsteder ved Limfjorden, som har Butefart, er fælles om en Dampskibsforbindelse Fart, der uden Toldkontrol foregaar helt indenfor Limfjordens Omraade mellem de forskellige Tolddistrikter, Frederikshavn og Udlandet omfatter Forbindelser med Gøteborg (udført af svenske Skibe), med raten København Frederikshavn Oslo, i hvilken Frederikshavn anløbes i begge Betninger; Batefarten fra Fart af Damp- og Sejlskibe anmeldt som Marerede ca. 4 Skibe med 000 Beg. T., hvoraf 75 med Aarsager har besøgt Havnen. *) Den ved Aalborg anførte udenlandske Butefart er en Eksportmte paa anløb Havnen for Havari, Beparation m. m.

81 45 n færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau (suiuj. Tons Skibe Til Indland Til Udland Samlet Samlet Tonnage Beg. T. deraf ledig Beg,T. udgaaet Godsmængde. Samlet indgaaet Godsmængde Godsmængde Tons Skibe Samlet Tonnage Eeg.T. deraf ledig Eeg.T. Godsmængde Tons Tons * med Købenbavn (ca. hver. Dag); Aalborg har desuden en særl'g Bute paa København. Den er ikke medregnet ovenfor, hverken som Eutefart euer anden Fart. ') Den anfiarte Butefart mellem Kristianssand (norske Dampskibe) og med Oslo. Sidstnævnte Forbindelse hører ind under Dampskibsog til Indlandet angaar Forbindelsen med København i denne Rute. Fra Frederikshavn er foruden ovenanførte E. T. for Kul- eller Olieforsyning og de øvrige i Beparationsojemed eller af uangivne England og en Bute paa Hamborg For Aalborg foreligger Oplysning om Skibe paa Beg. T., som *

82 II 4 Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt pour la tmduetion voir page * Lemvig^): n ^, /dan-\ Kutefart ^^"'P^^-lske/and. Fart Sejlsk. danske I alt... Nykøbing M.^): Dampsk. Rutef. danske.. and. ( danske.. Fart\.. Sejlsk. danske I alt... Thisted!): Dampsk. Rutef. danske.. and. r danske.. Fart \.. Sejlsk. danske I alt... Hjørring (Hirtshals): Sejlsk. danske Esbjerg«): Dampsk. Rutef. danske. anden r danske. Fart \.. Sejlsk. danske I alt... Tønder"): Dampsk. Rutef... Sejlsk. danske I alt... Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Beg.T. Beg. T. Tons Beg.T. Beg.T. Tons )> ') Om Butefart se Anm. Side daglige Forbindelse Højersluse Sild. ) Butefarten paa Esbjerg er Eksportruter paa England,

83 47 II færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ) 9. Tableau (suue). Samlet Til Indland TU Udland Samlet Indgaaet udgaaet Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde mængde Skibe Skibe Tons Reg.T. Reg.T. Tons Reg.T. Reg.T. Tons Tons ' Antwerpen og Dunkerque samt en Rute paa Hamborg. ) Rutefarten paa Tønder Distrikt vedrører den

84 II 48 Tabel a. Skibsfarten mellom Eøbenhavn og Udlandet. Tableau a. Navigation entre Gopenhague Afgangsland pays de provenance pour la traduhion wir p. 5* til Eøbenhavn ialt å Gopenhague Skibe med Ladn. til Kbhvn.^) nav. chargés Almindelig Fart emne crdinaire nombre Tonnage Beg. T. Anløb af MeUemstationer eaeales dans ports ifitermédiaires notnbre Tonnage Beg. T. 4 Udlosset (Godsmængde ehargement Vægttons Ledige Skibe naviresnonopér. nombre Færøerne Grønland Island Norge Sverige: alm. Fart daglig Rutefart*) Finland Rusland ved Hvidehavet Rusland ved Østersøen.. Estland Letland Lithauen Danzig Polen Hamborg Andre tyske Havne Storbritannien og Irland. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Balkanstateme Rusland ved Sortehavet. Britisk Nordamerika U.S.A. Østkyst Vestkyst Mellemamer.; Vestindien. Brasilien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst., Sydamerikas Vestkyst... Nordafrika Øvrige Afrika Vestasien Sydasien Østasien Østen uspec Australien Uangivet Land I alt )> o >) Se Anm. Side 7. ) Den daglige Dampskibs-Bntefart mellem København og Malmø. Dampfærge- Anm.: Om Anløb for Beparation m. m. samt om Delingen af Farten mellem Toldhavnen og Frihavnen 775

85 Indgaaende Skibe, fordelt efter Afgangsland, 9. et Vétranger. Erdrées par pays de provenance, II til Toldhavnen au port douanier Skibe med Ladning Ledige Skibe naviresnonopér. til Frihavnen au port-franc Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe naviresnonopér. nomire Tonnage Udlosset Godsmængde chargetneni TumUtre Tonnage nmnbre Tonnage Udlosset Godsmængde ehargemmt Tonnage B) 8 Reg. T. 9 Vægttons Reg. T. Reg. T. 4 Vægttons Reg. T fi u ' > ; >v farten mellem Frihavnen og Malmø ikke medregnet (Jfr. Tabel ). findes nsermere Oplysning i Anm. Side. 7 f 8

86 II 50 Tabel b. Skibsfarten mellem KøbenhaTo og Udlandet. Tableau h. Navigation entre.copevihague Bestemmelsesland pays de destiruuion pour la tradtuiim voir p. S* fra København ialt de Qopenhague Skibe med Ladn. frakbhvn.!) nav. charges Almindelig Fart course ordimire rumbre Tonnage Beg. T. Anløb af Mellemstationer esealea dans ports intermédiaires nombre Tonnage Beg. T. Indladet Gfodsmængde ejiargement Yægttons 4 5 Ledige Skibe navirenonopér. nombre Færøerne Grønland Island Norge Sverige: alm. Fart daglig Rutefart«) Finland Rusland ved Hvidehavet Rusland ved Østersøen.. Estland Letland Lithauen Danzig Hamborg Andre tyske Havne Storbritannien og Irland. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Balkanstaterne Rusland ved Sortehavet. Britisk Nordamerika U.S.A. Østkyst Vestkyst Mellemamer.; Vestindien. Brasilien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst. Sydamerikas Vestkyst... Nordafrika Øvrige Afrika Vestasien Sydasien Østasien Østen usper Australien Uangivet Land > ! )> I alt...i 48 I 0980 I *) Se Anm. Side 7. *) Den daglige Dampskibsrutefart mellem København og Malmø. Dampfærge-

87 Udgaaende S^be, fordelt efter Bestemmelsesland, 9. etvéiranger. Sorties far pays de destination, 9. 5 II nombre 8 fra Toldhavnen du port douanier Skibe med Ladning navires ehargés Tonnage Beg. T. 9 Indladet Godsmængde chargement Vægttons Ledige Skibe nombre Tonnage Beg T. nombre fra Frihavnen du port-franc Skibe med Ladning Tonnage Beg. T. 4 Indladet Godsmængde chargement Vægttons 5 Ledige Skibe Tonnage Beg. T. 7 Løbe*Ni > ry : ' ' > > farten mellem Frihavnen og Malmø Ikke medregnet (jfr. Tabel 8).

88 II 5 Tabel c. Skibsfarten mellem Eøbenhavn og Udlandet. Tableau c. Navigation entre Copenhagm København ialt Copenhague Skibenes Nationalitet nationauté des navires pour kf tradudim voir p. * nombre Skibe med Ladning navires chargés Tonnage Godsmængde ehargemmt Ledige Skibe navires nm opér. nomfyre Indgaaende danske^) islandske norske svenske^) finske russiske estniske lettiske polske og danzigske tyske britiske hollandske franske italienske græske amerikanske andre Eeg. T Vægttona ede, tilsammen, I alt Udgaaende: danske^) islandske norske svenske^) finske russiske estniske lettiske polske og danzigske tyske britiske hollandske franske italienske græske amerikanske. andre >^ ede, tilsammen I alt Dampfærgefarten mellem Frihavnen og Malmø ikke medregnet (]fr. Tabel ).

89 Ind- og ndgaaende Skibe, fordelt efter Nationalitet, 9. et Vétranger. Nationalité des navires, 9. 5 II Toldhavnen port douanier Frihavnen port-franc Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe navires non opér. Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe navires non opér. Tonnage nombre Tonnage nombre Tonnage Godsmængde Godsmængde chatgement nombre Tonnage Keg. T. 7 Vægttons 8 Keg. T. Keg. T. Vægttons 4 Keg. T "sos" "9"

90 Tolddistrikt pour la traduaion coir page S* København: Toldhavnen p. douan. fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Frihavnen port-franc fra og til Indlandet Udlandet... I alt... København i alt: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Skodsborg, Rungsted og Humlebæk: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Helsingør: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Frederiksværk: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Frederikssund: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Roskilde: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Holbæk: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Nykøbing S. fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Kalundborg: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Korsør: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... II 54 Tabel. Yareomsætningen i danske Hayne, Damp- Tahleau. Mdrchandises chargées et déchargées Udlosset Gods Marchandises déchargées Foder Gød sten. Kalk Tegl Forskel. stoffer nings Kom Kul, Eoks Cement værks- Trælast Styrtegods stykgods stofler m. m. produkt. m. m ) ) ) Toldhavnen: >) Heraf Sukker , MineraloUe ) Heraf Stoffer tu Ollepresning 8 000, Mineralolle Frihavnen: >) Heraf 000 Mineralolle, 000 Stoflter til Ollepresmlng. Nykøbing 8.: >) Skærver indladet

91 5 II færgefart ikke medregnet, i Aaret 9 angivet i Yægttons. dans les forts danois, hacs å vap. non inclus. 9. Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr I alt Kam Knl, Koks 4 sten, Kalk Cement m. m. Foderstoffer Oødningsstoffer Teglværksprod. Trælast 7 Forsk. Styrtegods m.m 8 stykgods 9 Lev. Dyr I alt ') *) " ' ) * En Del Varer af samme Arter indgaar onder Stykgods. ved Sjællands Odde. *) Heraf Olie 000. *) Heraf OUe 7 000, Kisaske

92 II 5 Tabel (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne, Damp- Tdbleau loiaaistriki pour la traduction voir page 5* Foderstoffer Gødningsstoffer Kom Udlosset Gods Marchandises déehargées Eul, Eoks 4 sten, Kalle Cement m. m. 5 Teglværksprodukt. Trælast 7 Forskel. Styrtegods m. m. 8 stykgods Skelskør: fra og til Indlandet Udlandet I alt Næstved: Ira og tfl Indlandet Udlandet ^) 478 I alt Vordingborg: fra og til Indlandet Udlandet I alt Præstø: fra og tu Indlandet Udlandet I alt Fakse: fra og til Indlandet Udlandet I alt Køge: fra og til Indlandet Udlandet I alt ) 89 Rønne: fra og til Indlandet Udlandet I alt Neksø: fra og til Indlandet Udlandet I alt Svaneke: fra og til Indlandet Udlandet I alt Gudhjem: fra og til Indlandet Udlandet I alt Allinge: fra og til Indlandet Udlandet I alt Hasle: fra og til Indlandet Udlandet I alt Næstved: ') hovedsagelig Papirmasse. Fakse : ^ Kalksten. Køge : hovedsagelig Mineralolie. Flint, 9

93 57 II færgefart ikke medregnet, i Aaret 9 angivet i Vægttons. ftuue) Indladet Gods Marchandises ehargées Levende Dyr I alt Kom Kul. Koks 4 sten, Ealk Cement m. m. 5 Foderstoffer Gødningsstofle T^lværksprod. Trælast 7 Forsk. Styrtegods m.m. 8 stykgods 9 Lev. Dyr I alt ) ^) G ) ) Kridt. Bønne: >) Brosten og Skærver. Allinge: Brosten og Skærver.

94 II 58 Tabel (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne, Damp- Tableau Tolddistrikt pour la traduelion voir page 5* Stege: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Stubbekøbing: fra og til Indlandet Udlandet I alt... 7 Nykøbing F, fra og til Indlandet Udlandet I alt... Gedser: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Nysted: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Sakskøbing: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Bandholm Maribo med Rødby: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Nakskov: fra og til Indlandet Udlandet.. Samsø: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Odense: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Nyborg: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Kerteminde: fra og til Indlandet Udlandet Foderstoffer Gødningsstofler Eorn Udlosset Gods Marchandises déchargées Kul, Eoks sten, Kalk Cement m. m Teglværksprodukt Trælast Forskel. Styrtegods m. m. 8 09) ) ) 0 8 Stykgods ) 89'') I alt ) 940«) ) I alt stege: ) Heraf Sukkerroer ) Heraf Sukker 4 000, Resten Sukkerroeaffald. ) FBnt. Nykøbing F.: kerroeaflald (Femø) 4000, Resten Mineralolie. «) Sukkerroer (Femø) 9 000, Resten Sukker. Nakskov: >) Mineralolie ralolie 00, ) Sukker. Nyborg: ) Mineralolie.

95 59 II færgefart ikke medregnet, i Aaret 9 angivet i Vægttons. Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr I alt Kom Kul, Koks 4 sten. Kalk Cement m. m. Foderstoffer Gødningsstoffer TeglværkBprod. Trælast 7 Forsk. Styrtegods m.m. Stykgods 8 9 Lev. Dyr lait ) «) ) ) ) «) «) ' 4945) >) Sukker, Sakskøbing: *) Heraf Sukkerroer 9 000, Besten SfineraloIIe. *) Sukker. Bandholm-Maribo: ') Suk ) Heraf MineraloUe 00, Sukker 00. ) Sukker. Odense: Sukker 000. Mineralolie ) Mlne- StatistlBke Meddelelser. 4. Bække. 79. ' ' 7

96 Tolddistrikt pour la traduction voir page 5* II 0 Bogense: fra og til Indlandet Udlandet.. 80 I alt Middelfart: fra og til Indlandet Udlandet.. 90 I alt Assens: fra og til Indlandet Udlandet.. 99 I alt Faaborg: fra og til Indlandet Udlandet I alt Svendborg: fra og til Indlandet Udlandet.. 54 I alt Rudkøbing: fra og til Indlandet Udlandet I alt Marstal: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... 8 Ærøskøbing: fra og til Indlandet Udlandet.. 44 I alt Sønderborg: fra og til Indlandet Udlandet.. 97 I alt... 9 Egernsund (Graasten): fra og til Indlandet Udlandet.. 88 I alt... Aabenraa: fra og til Indlandét Udlandet I alt... Haderslev: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Kolding: fra og til Indlandet Udlandet Tabel, (fortsat). 'Vareomsætningen i danske Havrie, Bamp- Tahleau. Foderstofler Gødnings-' stoffer Kom Udlosset Gods Marchandises déchargées Kul, Koks Sten, Kalk ' Cement m. m. 5, Teglværksprodukt Trælast 7 Forskel. Styrtegods m. m ) 89 7) ) ) 59 Stykgods 9( , I alt ) 077 Middelfart:!) Jæmtraad. Assens: ) Sukkerroer og -saft, ) Sukker og Sukkerroeaflald. Ka der slev: ) Sukkerroeaffald, ') Sukkerroer. Kolding: ) Mineralolie 7000, ) Boesaft. Sønderborg:

97 II færgefart ikke medregnet, i Aaret 9 angivet i Vægttons. fsuue) Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr I alt Gødnings stofler Kom Kul, Koks 4 sten Kalk, Cement m. m. 5 Foderstoffer Teglværksprod. Trælast : 7 Forsk. Styrtegods m.m. 8 stykgods 9 Lev. Dyr lait > ) B ") ) Vegetahllsk og ndneralsk Olie ") *

98 Tolddistrikt pout la traduetion voir page S* Fredericia: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Vejle: fra og til Indlandet., Udlandet.. I alt.., Horsens: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt.., Aarhus: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Æbeltoft: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Grenaa: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Randers: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Hobro-Mariager: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Sæby: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. II Tabel (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne, Damp- Tdbleau Udlosset Gods Marchandises déchargées Foder Gød sten, Kalk Tegl Forskel. stoffer nings Eom Kul, Eoks Cement værks- Trælast Styrtegods stykgods stoffer m. m. produkt. m. m ) ) ) ) ) )> ) Frederikshavn: fra og til Indlandet Udlandet I alt Skagen: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. > > > Fredericia: ) hovedsagelig Mineralolie. ) herunder Svovlkis og Raafosfat. ) Svovlkisaffald. Ho r s e n s: ) Mineral- ) Væsentlig mineralsk og vegetabilsk Olie. Randers: ) Mineralolie 80, Sukker 00. Hobro-Mariager:

99 II ^ færgefart ikke medregnet, i Aaret 9 angivet i Vægttons. (suue) Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr I alt Kom Kul, Koks 4 sten. Kalk, Cement m. m. 5 Foderstoffer Gødningsstoffer Teglværksprod. Trælast 7 Forsk. Styrtegodsm.m. 8 stykgods 9 Lev. Dyr lait ) 87«) > 7^ «) 87: ' ) * * )> 4 > olie Aarhus: ) Cement og Kridt I) Mineralolle 000, Sukker ) Stofler tii Oliepresning 000, Mineralolie 000,

100 II 4 Tabel, (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne, Damp- ^ Tableau Tolddistrikt Udlosset Gods Marchandises déchargées pour la traduetion voir Foderstoffenings Kom Kul, Eoks Cement værks- Trælast Styrtegods Stykgods Gød sten, Ealk.Tegl Forskel. page 5* stoffer m. m. produkt. m. m Aalborg og N. Sundby: fra og til Indlandet.. 078, ) Udlandet «) ) 888 I alt Nibe: fra og til Indlandet Udlandet I alt Løgstør: fra og til Indlandet t - Udlandet I alt Skive: fra og til Indlandet ^ Udlandet I alt Struer: fra og til Indlandet Udlandet , 5 I alt Lemvig: fra og til Indlandet Udlandet I alt Nykøbing M.: fra og til Indlandet Udlandet I alt Thisted: fra og til Indlandet Udlandet I alt Hjørring: fra og til Indlandet.. : Udlandet I alt " Esbjerg: fra og til Indlandet Udlandet ) 80 I alt , 88 Tønder: fra og til Indlandet Udlandet I alt Hele Landet: fra bg til Indlandet Udlandet I alt Aalborg: ) Mineralolie 000, Sukker 000. ') Salt, Jæm, OUe m. m.. ) Svovlkisaffald. «) Cement og Kridt.

101 5 II færgefart ikke medregnet, i Aaret 9 angivet i Vægttons. (guue). Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr I alt Foderstoffer Gedningsstoffer Kom Kul, Koks 4 sten, Kalk Cement m. m. 5 Teglværksprod. Trælast 7 Forsk. Styrteg. m.m. 8 stykgods 9 Lev. Dyr I alt *) «) , )> , ' ) ' ) herunder Svovlkis og Baafosfat. Esbjerg: ^) heraf Sojabønner ') Landbijigsprodukter.

102 n Tableau. Tabel. Farten i Dampfærgeruter 9. Trajets des hacs å vapeur des ckemins de fer de V État 9. Paa Udlandet sur Vétranger {Suéde et ÅUemagne) København Malmø: Danske Færger Svenske Færger Tilsammen,.. Helsingør Helsingborg (kun danske Færger) Gedser Warnemunde: Danske Færger.. Tyske Færger... Tilsammen. lait for de tre Ruter: Danske Færger Fremmede Færger Indgaaende = Udgaaende Anløb>) nombre d'éaoalee Tonnage Keg. T. Befordret Godsmængde") chargement Indgaaende Vægttons Udgaaende Vægttons I alt Vægttons Tilsammen total Indenrigske Ruter trajets intérieurs Masnedø Orehoved Korsør Nyborg Strib Fredericia Oddesund S. Oddesund N.. Glyngøre Nykøbing M Svendborg Rudkøbing).. Masnedø Orehoved, Korsør Nyborg osv. Modsat Ketning I alt) I alt for indenrigsk Fart total *) Anløb i Dampfærgefarten svarer Kuteme paa Udlandet til. let af Kejser Tur og Ketnr i de indenlandske Kuter til let af Enkelttore (fra den ene Færgehavn til den anden); naar Anløb i Masnedø Orehoved-Overfarten er opført med 958, angives herved, at der var 979 Anløb ved Masnedø og lige saa mange ved Orehoved o. s. fr. Tonnagen«er beregnet af hver Færges Kettotonnage multipliceret med let af Anløb for Færgen. ') Godsmængden vedrører ikke Kalenderaaret, men Statsbanernes Driftsaar (Z«-^*/, 7). ) Svendborg Rudkøbing Færgen drives af privat Selskab. Anm. De ovenanførte Beløb for de udenlandske Dampfærgeruter er medregnet i de samlede Opgørelser over Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet Tabel 7. I de følgende Opgørelser i Tabel 8 over den indenrigske Skibsfart og over Farten paa de enkelte Havne er intet medregnet om Dampfærgefarten. Farten med Statsbanernes Dampskibe i Kalundborg Koldby (Samsø) Aarhus-Kuten er medregnet i alle paagældende Opgørelser.

103 II. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter Indberetninger fra Eederieme. Navigationdenaviresdanois sur ports étrangers(roulåge)d''apréslesrappori8desarmateur8. Tabellerne 4 er udarbejdet piaa Grundlag af de Indberetninger, som Bederne ifølge Lov af 9. Marts 904 skal afgive om Skibenes Fart, forsaavidt denne er foregaaet mellem ede Lande, mellem saadanne og Danmark eller fra og til Island og Grønland. Beretningerne afgives ved at der for hvert Skib paa mindst 0 Reg. Tons brutto udfyldes et Skema med Oplysning for hver Rejse (undtagen i ren indenrigsk Fart) om de Havne, som Skibet har besøgt, om Bruttofragt og om Ladningens Art og Mængde. Angaaende Fart i Tidsbefragtning (Timecharter) udfylder Befragteren, saafremt han er dansk Undersaat, et Skema paa sædvanlig Maade for den Del af Aaret, i hvilken han har lejet Skibet; om Tidsbefragtning for udenlandsk Regning afgiver Skibets Ejer de Oplysninger om Maanedsfragt, mtm.,. der kan fremskaffes for Timecharterperioden. Farten med Skibe tilhørende den danske Stat er ikke medregnet i Opgørelserne (jfr. Indledningen Side 5* *); det samme gælder danske Fiskerfartøjers Anløb (med el. uden Ladning af fersk Fisk) i udenlandske Havne. I Tabellerne skelnes mellem Dampskibe og Sejlskibe, idet Motorskibe uden Sejl regnes til førstnævnte og Motorskibe med Sejl til sidstnævnte Gruppe. Tabel 4 indeholder Opgørelser over opsejlet Bruttofragt og den dertil svarende befordrede Godsmængde paa de enkelte Lande (eller Kyststrækninger). Tabellen angiver Omsætningen dels i den indbyrdes Fart mellem de enkelte Lande to og to, dels med de samlede Beløb for Ud- og Indgaaende fra og til hvert af Landene; Summabeløbene for Udgaaende findes i den nederste Rubrik paa hver af Siderne, og for Indgaaende i de lodrette Rubrikker paa næstsidste Side i Tabel 4. Opgørelsen omfatter kun Godstrafik; Betalingen for Passagerbefordring er ikke medregnet i Tabel 4. Godsmængden er angivet i Yægttons undtagen for Trælast fra botniske Havne og Frugt fra Spanien, der er angivet i Rumenheder, hvilke dog i Totalopgørelsen i Slutningen af Tabellen er omregnet til Vægt. Tabel 4 omfatter de Rejser, i hvilket Skibet har naaet Bestemmelseshavnen i Løbet af Aaret; de Rejser, som er paabegyndt, men ikke afsluttet inden Aarets Udgang, optages i Indberetningerne for det følgende Aar. I Tabel 4 er medregnet Farten i Timecharter for indenlandsk men ikke for udenlandsk Regning. I Tabel 5 indeholdes for Dampskibe (og Motorskibe uden Sejl) en Fordeling af Bruttofragten mellem Rutefart og Trampfart og for sidstnævntes Vedkommende efter Ladningernes Vareart i den udgaaende Fart fra de forskellige Lande. Tabel indeholder Oplysninger om Farten i Timecharter for udenlandsk Regning, bl. a. en Fordeling af den indsejlede Maanedsfragt.mellem østamerikansk, transatlantisk, europæisk Timecharter osv.

104 II 8 I Fart port de départ v. d^sontre destination v. d^essom (p, la traduction voir p. 5*} til pour Tabel 4. Opsejlet Brnttofragt og befordret Godsmængde Tableau 4. Navigation de nav. danois sur Vétranger, fret Fra København de Copenhague Fra danske Provinshavne de provinces danoises Fra de la Dampskibe Sejlskibe Dampskibe Sejlskibe Dampskibe Fragt i 00 Kr. Gods i Tons Fragt i 00 Er. Godsi Tona Fragt i 00 Kr. Gods i Tons Fragt 00 Kr. Gods i Tons Fragt 00 Kr. Godsi Tons København '8l' 47 Danske Provinsh "5" 47 iéio 40 Sverige, Vestkyst ' Østkyst Rusland Østersøen., 0 > Hvideh Danzig Tyskland Østersøh Nordsøhavne å Storbritannien S... V Frankrig, Vestkyst ' Sydkyst Spanien N. og V S. og Balkanstateme... Russ. Sortehavsh... Ægypten 0 > Tuni8,Ålgier,Marokko Gambiakysten m m Sydafr.o.port. Østafr Brit. Nordamerika 0. if V. Amer. ( Atlanterh foren. < Golfhavrie. -!> 9 8 Stater [ Stillehavsh )> 89 4 Mellemamerika V > V )> 78 )> Sydasien > Nordl. Atlanterh. øer I alt ') Udførselen af Trælast fra Havne ved Østersøen og tilgrænsende Farvande opgives i Indberetningerne i Eeglen Favne og loads er i Tabellen ovenfor omregnet tu Stds. Anm. V = Vestkyst, 0 = Østkyst, S = Sydkyst, N = Nordkyst. Fragt = fret brut gagné. Gods = quantués