DANMARKS HANDELSFLAADE OG SKIBSFART

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 4. BIND. HÆFTE COMMUNICA.TIONS STATISTIQUES 4ine SÉRIE TOME 4 nie LIVRAISON DANMARKS HANDELSFLAADE OG SKIBSFART 9 MARINE MARCHANDE ET NAVIGATION DU DANEMARK 9 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PHBLIÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE STATISTIQUE KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 99

2 Publikationer vedrørende Skibsfartsstatistik siden 900. PuUications antérieures sur la statistique de la navigation. 900: Statistisk Tabelværk, 5. Eække. Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Eække, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Eække, Litra D, Nr.. 90: Statistisk Tabelværk, 5. Eække, Litra D, Nr.. 904: Statistisk Tabelværk, 5. Eække, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Eække, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Eække, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Eække, Litra D, Nr.. 90: Statistisk Tabelværk, 5. Eække, Litra D, Nr.. 909: Statistisk Tabelværk, 5. Eække, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Eække, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Eække, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Eække, Litra D, Nr. 4. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Eække,. Bind, Hefte. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Eække,. Bind, Hefte. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Eække, 9. Bind, Hefte. 94: Statistiske Meddelelser, 4. Eække, 7. Bind, Hefte 4. 95: Statistiske Meddelelser, 4. Eække, 7. Bind, Hefte 5. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Eække, 79. Bind, Hefte. 97: Statistiske Meddelelser, 4. Eække, 0. Bind, Hefte.

3 Forord. Nærværende Hæfte danner en Fortsættelse af den med Aaret 9 paabegyndte aarlige Publikation i Statistiske Meddelelser af Statistikken over Danmarks Handelsflaade og Skibsfart. Hæftet bestaar, saavel i Tabelafdelingen som i Indledningen, af tre Afsnit: ) om Handelsflaaden, opgjort efter Skibsregistrene og omfattende alle Skibe paa mindst 0 Éeg. Tons brutto ved Udgangen af 9. Opgørelsen, der er givet i Tabellerne 4, er foretaget paa tilsvarende Maade som i det foregaaende Aar. ) om Skibsfarten paa danske Havne efter Indberetninger fra Toldstederne. Indberetningerne er afgivne i Henhold til den i Samling af Cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 9 Nr. indeholdte Instruktion for Toldregnskabskontorerne, der findes nærmere omtalt i Indledningen til Hæftet om Handelsflaaden og Skibsfarten for 9. Tabellerne blev i Hæftet for 9 udvidet med en Opgørelse af den i de enkelte Havne indtagne og udlossede Grodsmængde, fordelt paa forskellige Vareklasser (Tabel ); i nærværende Hæfte er Tabelafdelingen udfærdiget paa tilsvarende Maade som for 9. Summariske Opgørelser af Skibsfarten i hvert enkelt Kvartal for aue større danske Havne og Landet som Helhed har været meddelt i Statistiske Efterretninger. ) om danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter de Indberetninger, som det i Henhold til Lov Nr. 75 af 9. Marts 904 paahviler Rederierne at afgive. Opgørelsen, der er givet i Tabellerne 4, er foretaget paa tilsvarende Maade som i 95. Det statistiske Departement i December 99. ADOLPH JENSEN. Einar Cohn.

4 II Indholdsfortegnelse. Pag. Table des matiéres. Fortegnelse over Lande eller Landsdele m. V Indledning.. Handelsflaaden. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Rederiernes Indberetninger Tabeller. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 9.. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 9; Skibe paa mindst 0 Reg.Tons brutto opgjort efter Art. Til- og Afgang af Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto i 9. Skibe paa mindst 0 Reg. Tons br, fordelt efter Redernes Hjemsted i Tolddistrikterne ved Udgangen af 9 4. Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto efter Størrelsesklasser ved Udg. af 9 Danmarks Skibsfart 9. I. Farten mellem danske og fremmede Havne og mellem danske Havne indbyrdes, saavel med danske som med fremmede Skibe: a. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Indgaaende Skibe, fordelt efter Afgangsland, 9 b. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Udgaaende Skibe, fordelt efter Bestemmelsesland, 9.. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Ind- og udgaaende Skibe, fordelt efter Nationalitet, Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande, fordelt efter Skibenes Nationalitet, 9. Samlet Oversigt over Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes 9. Dampfærgefart ikke medregnet 9. Fremmede Skibe i Farten mellem danske Havne indbyrdes, fordelt efter Nationalitet, Les lieux d'expédition et de destination, la nationalité des navires, etc. Introduction.. Marine marchande.. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers.. Navigation de navires danois sur ports étrangers d'aprés les rapports des armateurs. Tableaux. Marine marchande du Danemark fin 9.. Marine marchande (>0 tonn. de jauge), fin 9, par nature.. Marine marchande: mouvement 9.. Répartition d'aprés le domicile des armateurs (ports d'attache) des navires de plus de 0 tonneaux de jauge bruts, fin Marine marchande: Classement par tonnage, fin 9. Navigation du Danemark 9.. Navigation entre ports danois et ports étrangers et entre ports danois; navires danois ou étrangers: 5 a. Navigation sur l'étranger. Entrées par pays de provenance, 9. 5 b. Navigation sur l'étranger. Sorties par pays de destination, 9.. Navigation sur l'étranger. Nationalité des navires, Navigation sur les pays étrangers d'aprés le pavillon des navires, 9.. Cabotage du Danemark 9. Bacs å vapeur non inclus. 9. Cabotage du Danemark, navires étrangers par nationalité, 9.

5 II 0. Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Dampfærgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Skibsfarten mellem de københavnske Havne og Udlandet i 9. Dampfærgefart ikke medregnet.... Vareomsætningen i danske Havne fordelt paa 0 Varegrupper. 9.. Farten i Statsbanernes Dampfærgeruter 9 IL Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter Indberetninger fra Rederierne: 4. Opsejlet Bruttofragt og befordret Godsmængde i Farten paa Udlandet med danske Skibe, 9. Bruttofragt (i 000 Kr.) for udgaaende Dampskibsfart, fordelt mellem Rutefart og Trampfart og efter Ladningernes Art i 9. Fart i Timecharter for udenlandsk Regning i 9 Pag Navigation sur Jes diverses douanes de province (bacs å vap. non inclus), 9.. Navigation entre les ports de Copenhague et les ports étrangers (bacs å vapeur non inclus), 9.. Marchandises chargées et déchargées dans les ports danois, 9.. Trajets des bacs å vapeur des chemins de fer de l'état, 9. IL Navigation de navires danois sur ports étrangers (roulage) d'aprés les rapports des armateurs: 4. Navigation de nav. danois sur l'étranger, fret brut gagné (Fragt«) et quantités transportées (Gods«), Fret brut gagné en 9: nav. å vapeur sortis répartis d'aprés la nature de la charge, service régulier et serv. ordinaire sép.. Navigation en timecharter pour compte étrang. en 9. Norge Sverige Finland Rusland Estland Letland Lithauen Danzig Polen (G'dynia) Tyskland Storbritannien og Irland Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Rumænien Balkanstaterne Andre europ. Havne ved Middelhavet. Britisk Nordamerika Forenede Stater Fortegnelse over Lande eller Landsdele. låevx d'expédition et de destination- Norvége Suéde Finlande Russie Esthonie Lettonie Lithuanie Dantzig Pologne Allemagne Grande-Bretagne et Irlande Pays-Bas Belgique France Espagne Portugal Italie Roumanie États Balkaniques autres ports européens sur la Méditerranée Amérique du Nord, britannique États-Unis de l'amérique Mellemamerika... Vestindien BrasUien Argentina Øvrige sydamerikanske Østkyst... Sydamerikas ' kyst Nordafrika Gambiakysten Vestafrikanske Vest- Øer (Kanariske Øer; Capverdiske Øer). Øvrige Afrika... Vestasien (ved Middelhavet og Sortehavet) Sydvestasien Sydasien Østasien Østen uspec Australien Færøerne Island Grønland Uangivet Land... Amérique Centrale Antilles Brésil Argentina restede 'Amérique d u Sud, cdte orientale Amérique du Sud, cte occidentale Afrique du Nord cote de Gambie iles de l'afrique occidentale (Iles Canaries, iles du Cap- Vert) reste de TAfrique Asie occidentale (sur la Méditerranée et la mer Noire) Asie du Sud-Ouest Asie méridionale Asie orientale r Orient, non spécif. Australie Féroé Islande Groénland non indiqué

6 II Andre Lande autres Øvrige Lande aiitres Uden nærm. Angiv. sans indication précise København Copenhague Provins provin ce Havne ports Toldhavnen port douanier Frihavnen le port franc Toldsteder eller -distrikter douaniers douanes ou districts Østersøen mer Baltique Hvidehavet mer Blanche Middelhavet Méditerranée Sortehavet mer Noire Atlanterhavshavne. ports de l'atlantique Golf havne ports du Golfe Stillehavshavne... ports du Pacifique Stillehavsøerne.,... iles du Pacifique N = Nord = Nord- N ou cte septentrionale V = Vest = Vestkyst O ou c. occidentale S = Syd = Sydkyst S ou c. méridionale 0 = Øst = Østkyst E OU c. orientale danske islandske norske svenske finske finlandais russiske estniske lettiske lithauiske baltiske danzigske tyske Nationalitet nationaliu. danois britiske islandais hollandske norvégiens belgiske suédois franske spanske russes italienske esthoniens græske lettons sydeuropæiske lithuaniens amerikanske baltiques japanske dantzikois andre allemands anglais hollandais belges fran^ais espagnols Italiens grecs de l'europe du Sud américains japonais autres Varegrupper groupement des marchandises. Foderstoffer fourrages Gødningsstoffer engrais Korn céréales Kul, Koks charbon, coke Sten, Kalk, Cement pierre, chaux, ciment Teglværksprodukter produits de tuileries Trælast cargaison de bois Forskelligt Styrte- diverses marchandigods ses en grenier Stykgods marchandises en cueillette Levende Dyr animaux vivants lait Tilsammen Tonnage f Registertonnage...\ Afgangsland Bestemmelsesland.. Udland Indland Udenlandsk Fremmed Lidenlandsk Indenrigsk Fart Skibsfart Rutefart Daglig Rutefart Anden Fart Andre Betegnelser avires total total nombre R. T. = tonneaux de regis tre(britishrule) pays de provenance pays de destination étr anger intérieur étr anger étranger de l'intérieur de l'intérieur navigation navigation service régulier service journalier navigation autre termes. Indgaaende Udgaaende med Ladning uden Ladning ledige Dampskibe Sejlskibe Dampfærge = Færge Godsmængde Gods Udlosset Indladet Vægttons ikke medregnet Bruttofragt (Fragt«) entrées sorties chargés en lest en lest navires å vapeur navires å voiles bacs å vapeur chargement chargement débarqué embarqué tonnes métriques (de 000 kilogrammes) non inclus fret brut gagné

7 Indledning. Itiiroduction.. Handelsflaaden. Marine marchande. I Tabelafdelingens Tab. 4 Side findes Opgørelser over og Tonnage m. v. i 9 for danske SMbe paa mindst 0 R.T. br., og Side er meddelt nogle Forklaringer vedrørende Opgørelsesmaaden; Tabellerne er opgjort paa tilsvarende Maade som i Hæftet for det foregaaende Aar. Den indbyrdes Rækkefølge af Tabellerne 4 har maattet bestemmes af Pladshensyn efter Tabellernes ydre Form, ikke efter deres Indhold. Tabel, og 4 omhandler og Tonnage for Skibsbestanden paa et bestemt Tidspunkt, d. e. Udgangen af 9, medens Tab. indeholder Opgørelser over de Begivenheder (Nyanskaffelser, Handel med brugte Skibe, Forhs m. m.), der i Løbet af KaJenderaaret 9 har haft Indflydelse paa Handelsflaadens Størrelse. Tab. og 4 omhandler Handelsflaaden i hele Landet under Eet, medens Tab. angiver Fordelingen mellem de forskellige Dele af Landet (Efter Tolddistrikter). Af Tabel fremgaar det, at der ved Udgangen af 9 fandtes 09 Skibe over 0 R. T. br. med en Brutto- og Nettotonnage paa henh R. T. brutto og 900 R. T. netto; Skibenes Bæreevne for Ladning ekskl. Skibskul (ikke angivet i Tab. ) er anslaaet til dw. Tons (å 0 kg). Efterfølgende Oversigt viser, hvorledes og Bruttotonnage fordeler sig mellem Dampskibe, Motorskibe o. s. v.; som en særug Gruppe er udskilt SejlmotorsMbe til Fiskeribrug, fordi der af disse findes et stort Fartøjer, der

8 II i Anvendelse afviger ganske fra de andre Sejlskibe med Hjælpemaskine, og som kun uegentligt kan regnes til den danske Handelsflaade. af Skibe Registertons brutto Dampskibe Motorskibe uden Sejl Sejlmotorskibe: til Fiskeribrug andre Sejlskibe I alt Af den samlede Bruttotonnage falder R. T. euer ca. 9 pct. paa Dampskibe og MotorsMbe uden Sejl, altsaa paa den Del af Flaaden, der udelukkende benytter Maskinkraft som Fremdrivningsmiddel. Sejlskibsflaaden med og uden Hjælpemotor, men fraregnet Skibe til Fiskeri, omfatter 00 R. T. eller ca. ptt. af den registrerede Tonnage, medens pct. 00 R. T. br. falder paa de Sejlmotorskibe til Fiskeribrug, der er over 0 R. T. br. Tonnagen i den udelukkende maskindrevne Handelsflaade blev i 9 forøget med 000 R. T. br., medens der i 97 og 9 var en Formindskelse paa henh. 700 og R. T. br. Ved Begyndelsen af 99 var Damp- og Motortonnagen altsaa lidt mindre (ca. pct.) end ved Udgangen af 95; men iøvrigt er der i Løbet af de tre Aar foregaaet ret betydelige Forskydninger indenfor den maskindrevne Tonnage, især derved at ældre Dampskibe er blevet erstattet med nybyggede MotorsMbe; før 9 var den nybyggede Tonnage hvert Aar større for Dampskibe end for MotorsMbe uden Sejl. Efterfølgende Oversigt viser, hvorledes den samlede Forskydning i Tonnagens Størrelse fremkommer som Resultat af Tilgang og Afgang af de to Slags SMbe i de senere Aar. Tages de tre Aar under eet, ses det, at der i 9 blev bortsolgt til Udlandet af registrerede DampsMbe 700 R. T. br. og registreret 0 00 R. T. nybyggede MotorsMbe. Af nybyggede DampsMbe blev kun registreret 900 R. T. br., medens der ved Køb af

9 9 II Ikke-Nybygninger fra Udlandets Handelsflaader tilførtes en Tonnage, der omtrent svarede til Afgangen ved Forlis, Ophugning o.. Nogle Bruttotonnage i 000 Registertons Dampskibe Motorskibe uden Sejl Nybygninger: ft fra Indland,4 5,, 5,9, 9,4 - Udland, 4, ^ 4,0 Køb fra Udland 4,4 7,4, 0, 0, ' 0, Ommaaling m. v 0,,0,5 0, 0, 4, I alt Tilgan^TT l u 0 7^ ^ ^ Salg til Udland, 0, 4,4,,0 5,7 Forlis,7 4, 0,0 Ophugning o.,9,7,0 > Ommaaling,4, 0, 0, 0, I alt Afgang... 40, 9,4,7,,,7 Tilgang Afgang... ^ 9,0 49, ^ 9,5 50^0 4 nærmere Oplysninger om Til- og Afgangen er meddelt i Statistiske Efterretninger«99 Side, hvortil der henvises; her skal blot fremhæves, at Størstedelen af den nybyggede Motortonna^e i 9 er Tankskibe til oversøisk Olietransport. I Tabel er foruden og Bruttotonnage tiuige angivet Værdierne for Til- og Afgang i Handelsflaaden; Værdierne er ikke omtalt i ovennævnte Artikel i Statistiske Efterretninger«, og der meddeles derfor nedenstaaende Oversigt for 9 og de foregaaende Aar. Oversigten omfatter ogsaa Sejlskibe (med og uden Motor); men bortset fra Værdien for Forhs o,., af hvilke de forhste Sejlskibe og Sejlmotorskibe udgør over Halvdelen i 9, er Sejlskibsflaadens Andel i de anførte Værdier forholdsvis lille (jfr. nærmere Tabel i Tabelafdelingen). Mill. Kr Tilgang: Nybygninger fra Ind- og Udland 4, 4,7,9 4, Ikke-Nybygninger tilkøbt fra Udlandet.,,4 l,o,7 Afgang: Ikke-Nybygninger solgt til Udlandet 5,i 9,5 5,,4 Forlis, Kondemnation 0,,9 0, l,a

10 II 0 I 9, i hvilket Aar den samlede Tonnage blev forøget med ca. IV pct., krævede Fornyelser og Erstatninger et Beløb paa ca. 0 MiU. Kr. udover Salgssummen og Assurancebeløbene for de af Registrene udslettede Skibe. I Tabel, men ikke i de andre Tabeller, findes ved Siden af Tallene for Bruttotonnage tilhge angivet Nettotonnagen (efter British Rule) for de i Tabellen udskilte Grupper af Skibe. Nettotonnagen benyttes som Grundlag for de fleste offenthge Afgifter og er derfor ogsaa anvendt ved den Opgørelse af Skibsfarten paa danske Havne, som foretages efter de gennem Toldvæsenet indsendte Anmeldelser, I Hæftet for 9 Side 0* * findes nogle Bemærkninger vedrørende Nettotonnagen, til hvilke der her skal henvises. Over Skibenes Dødvægttonnage, der paa forskellig Maade anvendes i Befragtningsforretninger og ved Omsætningen af Skibe, findes ikke Opgørelse i Tabel, men nedenanførte Data er uddraget af Danmarks SMbshste«. løvrigt er Dødvægttonnagen ikke officielt bestemt af Skibsmaalingsvæsenet, men den opgives for saa godt som alle SMbe over 50 R. T. br. af Rederne selv til Skibsregistrene og optages derfra i den trykte SMbshste, for Dampskibenes Vedkommende med særskilte Dødvægttal for SMbskul og for Ladning. En Optælling fra Skibshsten giver en samlet Dødvægttonnage ved Udgangen af 9 paa dw (å 0 kg), hvorved der dog er set bort fra dw for SMbskul (bunkers) samt udeladt aue SMbe til særhgt Brug, men tillagt anslaaet dw for LastesMbe paa 0 50 R. T. br. Beløbet fordeler sig som anført i nedenstaaende Oversigt, i hvilken RegeringssMbe, i alt Fartøjer med 70 R. T. br. og dw, ikke er med- Skibe til Passagerskibe Lasteskibe særligt Brug Ved Udg. af 9 " ^ ' ^ RTbr. dw RTbr. dw RTbr. Dampskibe Motorskibe Sejlmotorskibe Sejlskibe Tilsammen

11 II regnet. Tallene for og Bruttotonnage er taget med i Oversigten til Jævnførsel ved hver af Grupperne. Det fremgaar af Oversigten, at til Bratto-Eegisterton svarer i Gennemsnit: blandt Lastedampeme,50 dw, blandt Lastemotorskibene,5 dw og blandt Lastesejlskibene med og uden Motor omkring,0 dw. Blandt Skibene under det særlige Statstilsyn for Passagerskibe er Gennemsnittet for Dampskibe 0, dw og for Motorskibe uden Sejl,4 dw; for Passagerskibenes Vedkommende er Dødvægttonnagen for Ladning pr. Bruttoregisterton i det hele taget meget varierende, eftersom Hovedvægten er lagt paa Passagerfart euer paa Godstransport. Den i OptæUingen udeladte Dødvægt for Skibskul har ior Lastedanipemes Vedkommende ved tidligere Beregninger vist sig at svare til å lopct. af den hele Dødvægttonnage for Lastedampeme. I Tabel findesen Gruppering efter Skibenes Art og Anvendelse, idet der er skelnet mellem Passagerskibe, Lasteskibe, Skibe til særligt Brug (med yderhgere Deling efter Anvendelsens Art) og Skibe tilhørende Staten (Eegeringsskibe«). I Tabel 4 er hver af disse fire Grupper fordelt efter Størrelsesklasser, og i Tabel findes en Fordeling af Skibene efter Eedemes Hjemsted i de forskellige Tolddistrikter, i hvilken der ogsaa i nogen Grad er taget Hensyn til Grupperingen efter Anvendelse. Med Hensyn til disse forskellige Forhold skal foruden til selve Tabelafdelingen henvises til Indledningen Side 0* * i Hæftet for 97. Hvad der her er anført vedrørende Fordelingen i 97 efter Skibenes Størrelse, Anvendelse og Hjemsted gælder i det væsentlige ogsaa for Aaret 9. Dette er saaledes Tilfældet med Dampskibe og Motorskibe til Passagerfart, i hvilken Overgangen til Motorruteskibe er fortsat ved Anskaffelsen af et Skib af Mellemstørrelse (C. F. Tietgen«), medens PassagersMbsflaaden iøvrigt er uforandret bortset fra enkelte Smaaskibe. Blandt Lasteskibene var der som foran omtalt en ret betydehg Afgang i 9 af Dampskibe, især ældre, men denne Afgang fordelte sig forholdsmæssig blandt de forskellige Størrelsesklasser, og Gennemsnitstonnagen for de egenthge Lastedampere (d. e. over ca. 700 E. T. br.) var den samme i 9 som

12 II I 97, nemlig lidt over 0 R. T. br. Kun blandt MotorsMbene er der en kendelig Forskydning opefter i Størrelsesgrupperingen; blandt de foran omtalte nybyggede TanksMbe er der nemhg 4, der hver har en Tonnage meuem ca og 00 R. T. br., og som derved hjører til de største SMbe i den danske Motorflaade. I SejlsMbsflaaden (med og uden Motor) stiuede Forholdet sig paa tilsvarende Maade som i en Række foregaaende Aar. For SejlsMbe over 00 R. T. br. er der en stadig Nedgang; for SMbene under 00 R. T. br. holdes og Tonnage omtrent paa samme Størrelse fra Aar til Aar, men ved Indlæggelse af Motor sker der aarlig en ret stærk Forskydning fra egentlige SejlsMbe til SejlmotorsMbe. let af SejlsMbe uden Motor paa 0 00 R. T. br. (bortset fra Lystfartøjer) var 99 i 97 og i 9. Foruden de Angivelser i SMbsregistrene, der har dannet Grundlaget for Opgørelserne i Tabel 4 i Tabelafdelingen samt for ovenstaaende Oversigt over Dødvægttonnagen, findes der i Registrene om hvert enkelt SMb en Række andre Oplysninger, som ikke tages med i den aarhge Handelsflaadestatistik, men af hvilke dog nogle til forskellige Tider er blevet statistisk behandlede. Saaledes er der i Indledningen til Hæftet for 97 givet udførlige Opgørelser over SMbenes Alder og Byggemateriale samt nogle Data om den færøiske Handelsog Fiskeriflaade. Nedenfor anføres nogle af de vigtigste Resultater fra disse Opgørelser, idet man paa enkelte Punkter har ført Tallene frem til 9. Byggematerialet er omtalt Side * * i Hæftet for 97. Det ses heraf, at aue DampsMbe og MotorsMbe uden Sejl paa over 00 R. T. br. er bygget af Jærn eller Staal fraregnet et Par mindre SMbe samt SMbe i Grønlandsfarten, hvilke er bygget af Træ. DampsMbene under 00 R. T. br. er ligeledes af Jærn undtagen ældre SmaasMbe; derimod er der blandt MotorsMbene uden Sejl under 00 R. T. br. en Del TræsMbe, og disse er i Majoritet i Gruppen 0 ^50 R. T. br. SejlsMbsflaaden stiller sig m. H. t. Byggeæmnet paa følgende Maade. Alle SejlsMbe uden Motor under 500 R. T. br. er bygget

13 n af Træ undtagen, medens aue SejlsMbe over 500 R. T. br. (af hvilke der iøvrigt kunfindes4) er JæmsMbe. Imellem SejhnotorsMbene findes der en Del JæmsMbe blandt de Fartøjer, der straks ved Nybygningen fik indsat Motor, medens de Motorsejlere (næsten alle under 00 R. T. br.), der ved senere Indsættelse af Motor er omdannet fra egentlige SejlsMbe, saa godt som alle er af Træ. Opgørelsen over SMbenes Alder i Hæftet for 97 findes Side 4* *. Langt den største Interesse knytter sig til Alderen for de Damp- og MotorsMbe, der deltager i Fragt- og Rutefarten paa Udlandet; Grænsen kan i saa Henseende sættes ved SMbe paa ca. 700 R. T. br. I nedenstaaende Oversigt er for de to sidste Aar givet en summarisk Fordeling efter Byggeaar for denne Del af den danske Tonnage; i Oversigten deles der mellem SMbe, der anvendes til almindelig Fragtfart (Tramp), og SMbe, der gaar i regelmæssig Ruteeher Liniefart; de sidstnævnte SMbe hører paa nogle faa nær under Det forenede DampsMbs Selskab og Østasiatisk Kompagni; SMbene under det ikke ubetydehge DampsMbsselskaber, der driver lokal Rutefart, er paa enkelte nær under 700 R. T. br., og kommer altsaa ikke med i Opgørelsen. Tonnage for Damp- og Motorskibe over 700 R. T. br Tramp- Rutesel- Til- Tramp- Rutesel- Til- Byggeaar: rederier skaber sammen rederier slsaber sammen R.T.br. R.T.br. R.T.br. B.T.br. E.T.br. B.T.br. før efter Ca. ^5 af Tonnagen over 700 R. T. br. pr. SMb hører under Tramprederier, og under Selskaber, der driver Rute- og Linjefart. Af TrampsMbene er pct. bygget efter Krigen, medens den tilsvarende Andel for Ruteselskabeme er pct.; alene i det sidstforløbne Aar er der en betydelig Forskydning i TrampsMbenes Aldersfordehng, men kun en ganske lille Forandring i Ruteselskabemes SMbe.

14 II 4 Nedenstaaende Oversigt angiver mere fuldstændigt den procentvise Aldersfordeling ved Udgangen af 9 for den her omtalte Tonnage. Fordeling af Bruttotonnagen Byggeaar Tramprederier Ruteselskaber I alt pct. pa. pct. før 95 5,4 49, 4, 95,4 9,0,4 efter 9...,,7, 00,0 00,0 00,0 Angaaende Skibe registreret med Hjemsted paa Færøerne findes nogle Oplysninger i Hæftet for 97 Side 7 og Side 5 i nærværende Hæfte findes de samlede Tal for den færøiske Flaade ved Udgangen af 9. I Løbet af Aaret 9 er i Dampskibsflaaden flere Smaadampere (mellem 00 0 R. T. br.) bleven afløst af et større Dampskib (paa 577 R. T. br.). Blandt de øvrige Skibe er der indlagt Motor i 5 af de hidtidige Sejlkuttere, og den Overgang til Motordrift, som (jfr. Hæftet for 97) især tog sin Begyndelse omkring 90, blev altsaa fortsat i 9.. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe. Namgation sur ports danois; navires danois ou étrangers. Statistikken over Skibsfarten paa danske Havne udarbejdes paa Grundlag af Anmeldelser, der indsendes hvert Kvartal fra Toldregnskabskontoreme i de forskellige Tolddistrikter. Der afgives en Anmeldelse for hvert Skibsanløb i dansk Havn, forsaavidt der er foretaget Klarering af Toldvæsenet. Idet man om de nærmere Regler herfor henviser til Skibsfartsstatistikken for 9, skal her kun anføres, at Anløb af Fartøjer paa under 4 Reg. Tons netto ikke er medtaget og heller ikke Farten indenfor et Toldsteds eget Distrikt. I Statistiske Efterretninger for 99, Nr. 7, er meddelt en foreløbig Opgørelse af Farten paa danske Havne i 9. Da Indberetningerne ikke giver nogen Oplysning om let af befordrede Passagerer, har Hovedsynspunktet for Udarbejdelsen

15 5 II af Statistikken været Tilvejebringelsen af en Oversigt over Fragtf ar ten til og fra danske Havne. Foruden den rene Fragtfart har man derfor medtaget blandet Fragt- og Passagertrafik, medens Fartøjer, der udelukkende befordrer Passagerer, som Kegel er udeladt. Man har saaledes i de samlede Opgørelser udeladt Anløb i tilfældig Passagerfart (Turistskibe, Lystture o..), endvidere indenlandsk Fart med en hel Del Smaafærger og mindre Dampere, der gør Tjeneste i kortere Overfarter og hovedsagelig befordrer Passagerer, Gods tu Smaaøer m. v.; blandt disse kan nævnes Overfarten over Issefjorden ved Hundested, Overfarterne i Sundene syd for Sjælland (Ulvsund, Grønsund o. s. v.) og syd for Fyn, Snoghøj-Overfarten (især for Motorkøretøjer) og andre Belto verf arter; endvidere udelades Skibe i Fjordfart uden Toldkontrol (mellem forskell^e Tolddistrikter ved Limfjorden). Derimod er alle Anløb i faste Ruter, bortset fra Smaaoverfarter som de ovenfor nævnte, medtaget uden Hensyn til, om der paa enkelte Rejser muligvis ikke har været medført Gods. Den øvrige Ikke-Fragtfart, som foruden den rene Passagerfart er udeladt af Skibsfartsstatistikken, er mangeartet. Her kan nævnes Fart med Fiskerfartøjer, Stenfiskerfartøjer, Sandpumpere o.., med mindre de gaar i Fragtfart, endvidere Anløb for Havari, Reparation, Modvind, Kul- og Oheforsyning. Proviantering o.., Isbryderfartøjer, Bjergningsfartøjer, KabelsMbe, Bugserfartøjer (medens de bugserede Fartøjer regnes for Sejlskibe) o. fl. a. For at fremskaffe den ønskede Oversigt over den rene Fragtfart alene har man ved Opgørelsen af Skibsfarten paa de enkelte Havne søgt at udskille den blandede Passager- og Fragtfart. Som nævnt foreligger ikke Indberetning om det befordrede Passagerer, men da den blandede Fart i meget stort Omfang falder sanunen med Fart i faste Ruter, og da en Opgørelse af Rutefarten ogsaa i anden Henseende er af Interesse, har man i saa stort Omfang som muhgt foretaget en Udskillelse af den faste Rutefart. Den samlede Rutefart paa hver enkelt Havn er anført i Tabel 0, og sammen med de Bemærkninger, som nedenfor i nærværende Afsnit af Indledningen er

16 II Imyttet til denne Tabel, er der givet en Oversigt over alle de enkelte Euter. I Tilslutning dertil er anført Statsbanernes og private Selskabers Dampfærgeruter samt en Oversigt over den ovenfor omtalte Fart, nemlig Turistrejser, Smaaoverfarter, Anløb for Reparation, Havari, Kulfyldning m, m., som er udeladt af den almindel^e Statistik. Resultaterne af Statistikken over Skibsfarten paa danske Havne er meddelt i Tabelafdelingens Tabeller 5. Tabel 5 7 omfatter Farten mellem Danmark og Udlandet. Tabel 9 Farten mellem danske Havne indbyrdes. Tabel 0 Skibsfarten paa hvert enkelt Tolddistrikt og Tabel mere detaillerede Oversigter for København; i Tabel er meddelt en Opgørelse af udlossede og indladede Varer i hvert enkelt Tolddistrikt, fordelt paa 0 Varegrupper, og Tabel indeholder en Oversigt over Færgefarten. Af Tabel 5 a og b er uddraget følgende Oversigt over den samlede Fart mellem Danmark og Udlandet i 9, og tu Sammenligning r anført de tilsvarende Tal for Aarene 9 7. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet Indgaaende fra Udlandet Udgaaende til Udlandet An+ai Netto Reg.- Udlosset. toi Netto Reg.- Indladet Tonnage Gods ^^^^ Tonnage Gods laoe 000 a. T. 000 Tons "^"^ 000 R. T. 000 Tons alt ' ^^^^ Undt. Færgefart ^^^^ ( I alt I Undt. Færgefart ^^^g I I alt ' Undt. Færgefart I alt Undt. Færgefart I alt Undt. Færgefart I alt Undt. Færgefart alt ' ^^^Undt. Færgefart {I p alt Undt. Færgefart

17 7 II De ovenfor anførte Tal for den samlede Fart omfatter ogsaa Færgefarten paa Udlandet, nemlig Statsbanernes Færgerater København ^Malmø, Helsingør Helsingborg og Gredser Waraemiinde. Den samlede Færgefart paa Udlandet androg i 9 knap 000 Anløb,, Mill. Reg. Tons, O, 4 Mill. Tons indgaaende og 0,i Mill. Tons udgaaende Gods, hvilket er en lille Stigning i Sammenligning med det foregaaende Aar. Da Færgetrafikken er af en ganske anden Karakter end den almindelige Skibsfart, er denne anført særskilt i foranstaaende Oversigt. Det vil ses, at den almindelige Skibsfart mellem Danmark Fart mellem Danmark og Udlandet i Aarene 9 bortset fra Daglig Rutefart«^) Heraf Skibe i alt med Ladning ledige Register Tonnage 000 K.T.n. Register Tonnage 000 R, T. Indgaaende: ^ Godsmængde Register Tonnage JQQO looor.t. n. Vægttons 9 i alt heraf danske pct pct Udgaaende 9 i alt heraf danske pct pct *) Den fradragne daglige Rutefart omfattede i Reiser med j Reg. Tons og en iioai mængde paa og Tons henholdsvis for ind- og udgaaende. Statistiske Meddelelser. 4. Række. 4.

18 II og Udlandet er forøget omtrent til det dobbelte siden Aaret 9. Fremgangen er sket i et ret jævnt Tempo gennem hele Perioden med Undtagelse af 95, i hvilket Aar de af Deflationen foraarsagede Van- Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Indgaaende Skibes Nationalitet. 000 Reg. T. netto Tons V. T. 000 Eeg.T. netto 000 Tons V. T. 000 Reg.T. netto 000 Tons V T. 000 Reg.T. netto 000 Tons V. T. 000 Reg. T. netto 000 Tons V. T hollandske belgiske rumænske \ bo^) 9) amerikanske andre I alt ') balkanske. skeligheder for Erhvervslivet ogsaa har givet sig Udslag i formindsket Skibsfart. Danske og fremmede Skibes Andel i Farten mellem Danmark og Udlandet fremgaar af Oversigten Side 7, der tillige indeholder en Fordeling mellem Skibe med Ladning og ledige Skibe. I

19 9 II Oversigten, der er uddraget af Tabelafdelingens Tabel 5 og, er fradraget Daglig Rutefart«(paa den svenske Øresundskyst og paa nogle tyske Havne). I den indgaaende Fart udgjorde de danske Skibes Andel i 9 45 pct. af Reg.-Tonnagen og 40 pct. af Godsmængden og i den udgaaende Fart henholdsvis 4 og 49 pct. Deres Andel er større af den ladede Tonnage end af den ledige, hovedsagelig som Følge af, at Rutefarten væsentlig besørges af danske Skibe, der er en betydelig Fremgang siden 97. I Perioden 9 voksede de danske Skibes Andel af Farten først meget stærkt i de første Par Aar, men efterhaanden som Skibsfarten udvidedes, er de fremmede Nationaliteters Rolle i Transporten mellem Danmark og Udlandet atter gradvis forøget, indtil Aaret 9 som nævnt paany bragte et Omslag. Farten mellem Danmark og Udlandet i Aarene 9 med Fordeling efter Skibenes Nationalitet fremgaar af Tabellen Side. Heraf er uddraget nedenstaaende Oversigt over Godsmængdens procentvise Fordeling paa de vigtigste Nationahteter i de sidste Aar, henholdsvis for Dampskibe og Sejlskibe. med Befordret Godsmængde mellem Danmark og Udlandet (Dampfærgefart medregnet) fra Udlandet til Udlandet pct. pct. pot. pot. pct. pct. danske Dampskibe norske svenske tyske. 4 5 engelske andre. 0 I alt Den betydelige Fremgang for de danske Dampskibe i 9 er hovedsagelig foregaaet paa Bekostning af græske og polske, hvis Andel er sunket til en Brøkdel i Forhold til 97. I Sejlskibsfarten (Sejlskibe og Motorsejlskibe) er de danske Skibes Andel langt ringere. Som Oversigten viser, transporteres kun Ve af *

20 II 0 fra Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland Rusland v. Hvidehavet. - Østersøen... Estland Letland Lithauen Danzig Polen Baltiske Havne Tyskland Storbritannien og Irland. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet ) Rumænien Øvrige Balkanstater... Rusland v. Sortehavet.. Britisk Nordam. Østkyst Foren. Stater, Østkyst.. Vestkyst. Brit. Nordam., Vestkyst. Mellemamer.; Vestindien. Brasilien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst.. Sydamerika, Vestkyst. Nordafrika Øvrige Afrika Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspecificeret... Australske Forbund.. Uangivet Land Skibsfarten mellem Danmark Indgaaende Reg. T. Tons Reg.T. Tons Reg. T. Tons Reg. T. Tons Reg. T. Tons netto V. T. netto V. T. netto V. T. netto V. T. netto V T I alt. ) Baltiske Havne«og Middelhavet«omfatter Rutefart, som berører flere Lande. Ovenstaaende det indgaaende Gods og Vs af det udgaaende med danske Fartøjer. Paa tyske Sejlskibe falder derimod omtrent Halvdelen og paa svenske

21 II og de enkelte fremmede Lande. Udgaaende til 000 Reg. T. netto Tons V. T. 000 Reg. T. netto 000 Tons V. T. 000 Reg. T. netto 000 Tons V. T. 000 Reg. T. netto 000 Tons V. T. 000 Reg. T. netto 000 Tons V. T Finland Eusland v. Hvidehavet. - Østersøen Estland Lithauen 9 7 R Baltiske Havne ^) 0 4 Tyskland Storbritannien og Irland Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal 7 4 Italien Middelhavet ) 7.. Rumænien 7 Øvrige Balkanstater 4 Rusland v. Sortehavet.. I Brit. Nordam. Østkyst Foren. Stater, Østkyst Vestkyst. 4 Mellemamer.; Vestindien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst l 5 Sydamerika, Vestkyst Sydasien Østen, uspecificeret 0 4 Australske Forbund I alt... - i Tabel omfatter for hvert Land saavel almindelig Fart som Anløb af Mellemstationer, se Tabel 5. omtrent Fjerdedelen, omtrent ens for ind- og udgaaende Gods. 9 er de tyske Skibes Andel forøget.

22 II Befordret Godsmængde mellem Danmark og Udlandet fra Udlandet til Udlandet med pct. pct. pct. pct. pa. pct. danske Sejlskibe...,, svenske tyske andre I alt..., I Tabellen Side 0 er Farten mellem Danmark og Udlandet fordelt mellem de enkelte Lande, og i nedenstaaende Oversigt er som Uddrag deraf anført den transporterede Godsmængdes procentvise Fordeling mellem de vigtigste Landomraader samt de danske Skibes Andel af Omsætningen med hvert enkelt Omraade. Godsmængde indgaaende udgaaende med med 000 danske danske 000 Tons pct. Skibe Tons pct. Tons pct. Skibe Tons pct. pct. pct Rusland & Randstaterne Donau- & Sortehavshavne Andre europæiske Havne Syd- & Østasien feaustralien I alt

23 n 9 kom 7 pct. af det til Danmark indgaaende Gods fra engelske Havne, 7 pct. fra tyske og pct. fra Danzig. Den sidste Havns Andel er paa Grund af Kuludførselen vokset fra til pct. i de sidste Aar. 9 er Englands Andel gaaet ned fra 9 til 7 pct. og Donau & Sortehavshavnes fra 5 til. I den udgaaende Fart er de vigtigste Forandringer en Nedgang for England fra 7 til 4 pct. og Opgang for Vestindien fra 4 til 7 pct. Det sidste skyldes Stigning i Cementeksporten. Af Tabellen fremgaar tillige de danske Skibes Andel i Omsætningen med hvert enkelt Land. Fra de fjærnere Lande er i Reglen omkring ved 50 pct. af Godset kommet med danske SMbe, fra de nærmere Lande, hvor Sejlskibsfarten spiller en stor RoUe, noget mindre. En Særstilling indtager Donau- og Sortehavshavnene og Finland med kun henholdsvis pct. og 4 pct. af Godset i danske Skibe. I den udgaaende Fart er danske Skibes Andel meget forskellig for de forskellige Lande. Til de Lande der staar med den højeste Procent, England, Belgien og nogle oversøiske Lande, alle med over 0 pct., befordres Godset for Størstedelen i faste Ruter fra danske Havne. I Tabel 5 a og b Kolonne og 4 findes Oversigter over Anløb af Mellemstationer. I det man angaaende den nærmere Forklaring af OpstiDingsmaaden henviser til Side 55, Anm., skal her kun bemærkes, at man ved at lægge de for hvert Land anførte Tal til den øvrige i samme Linie anførte Fart faar den samlede SMbsforbindelse mellem vedkommende Land og Danmark. En Fordeling mellem Damp- og Sejlskibe (Dampskibe: Fartøjer uden Sejlrigning, som drives udelukkende ved egen Maskinkraft; Sejlskibe: AUe andre Fartøjer) i Godstrafikken paa Udlandet findes i følgende Oversigt. 9 befordredes hgesom det foregaaende Aar 0 pct. af Godset med Dampskibe og 0pCt. med Sejlskibe. Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes (dansk Kystfart) er belyst i Tabel, hvortil i Tabel 9 er føjet en Fordeling efter

24 II 4 Godsmængden fra og til Udlandet (000) 9 97 Tilsammen for Tilsammen for Ind- Ud- Ind- og Udg. Ind- Ud- Ind- og Udg. gaaende gaaende ^- rr^ ^gaaende gaaende <; rr^" rr^ I alt pct. I alt pct. DagUg Rutefart Dampskibe iøvrigt Sejlskibe Tilsammen Nationalitet af de fremmede Skibe, der har deltaget i denne Fart. Over den indenrigske Dampfærgefart, der ikke er taget med i Tabel, findes en Opgørelse i Tabel. Af disse tre Tabeller er uddraget nedenstaaende samlede Oversigt, hvor de tilsvarende Tal for 97 er anført til Sammenhgning Register Gods- Register- Godstonnage mængde tonnage mængde Indgaaende til dansk Havn fra ^^^^ ^^^^ ^^^^ ^^oo dansk Havn: Reg. T. Vægttons Reg. T. Vægttona Dampfærgefart Rutefart med alm. Dampskibe Anden Fart med Dampskibe: med Ladning uden 4 Fart med Sejlskibe: med Ladning uden Udenfor Rutefarten transporteres 70pCt. af Godset med Sejlog Motorsejlskibe. AUe de i Oversigten anførte Arter af indenlandsk Fart er forøget i 9. Rutefarten mellem danske Havne besørges saa godt som udelukkende med danske SMbe. De forskelhge fremmede Nationaliteters Andel i den øvrige indenlandske Fart fremgaar af følgende Oversigt. I 9 besørgedes 0 pct. af Transporten mellem danske Havne indbyrdes af fremmede Nationers SMbe mod 7 pct. i 97 og 9 pct. i 9. De tyske Skibes Andel voksede i 9 fra 4 til pct. I Tabel 0 er givet en Oversigt over Farten paa de enkelte

25 5 II Indenlandsk Godstransport med 9 97 Tons pct. Tons pct. f Ruteskibe danske j ^^^^ g^j^^ danske Skibe i alt norske Skibe 9 svenske tyske engelske 0 hollandske andre 7 7 fremmede Skibe i alt Tilsammen Tolddistrikter med DeUng mellem Ind- og Udland. Foruden Afsnittet i Tabel 0findes for Københavns Vedkommende i Tabel a c mere specificerede Oplysninger om Farten paa Udlandet. Dampfærgefarten er ikke medregnet i de to Tabeller, men i Tabel findes Opgørelse af Trafikken med Statsbanernes Færger i de enkelte indenog udenlandske Ruter, samt med Faaborg Mommark og Svendborg Rudkøbing Færgerne. Af Tabel 0 er uddraget følgende Oversigt over Registertonnagen og ind- og udgaaet Godsmængde i Havne med en Godsomsætning paa over Tons i 9. Den samlede Godsomsætning i 97 er anført til Sammenligning. Dampfærgefart er ikke medregnet. Byerne er anført efter Størrelsen af den ind- og udgaaende Godsmængde tilsammen. Naar de anløbende Skibes Registertonnage, som er anført i Tabellens første Kolonne vilde placere Havnene i en ganske anden Rækkefølge, er den væsentugste Aarsag dertil det meget forskellige Omfang, Rutefarten med sin store Reg. Tonnage og forholdsvis ringe Godsmængde pr. Reg. Ton har i de forskellige Havne. Indgaaende Reg. Tonnage i Rutefart er anført i Tabellens anden Kolonne. løvrigt maa bemærkes, at Statistikken omfatter hele Tolddistriktet, altsaa foruden Hovedhavnen tillige mere eller mindre betydende Smaahavne og Anløbsbroer. Angaaende Farten paa de enkelte

26 II 9 97 Indg. Reg. Ind- og udgaaende Gods ^^^^^'Udenl. Fart Indeni. Fart Samlet" lait "firai L Gods- Tolddistrikter liutef. Indg. Udg. Indg. Udg. mængde {jamietuoasomsætn. v^g^. ^^g^. y^^, over Tons netto netto tons tons tons tons tons København heraf Frihavnen Samlet Gods- 000 Vægttons Aalborg-Nr.Sundby Aarhus Esbjerg Odense Tons Nyborg Fredericia Køge Randers Horsens Nakskov Korsør 4 07 Kolding Hobro-Mariager Vejle, Svendborg Nykøbing F Tons Stege Haderslev Fakse Sønderborg Bandholm-Maribo. 4 4 Rønne Aabenraa Holbæk Kalundborg Assens...; 57 7 Vordingborg 0 4 Frederikshavn Havne indenfor Tolddistrikteme henvises til den tidligere omtalte foreløbige Oversigt over Farten paa danske Havne i Statistiske Efterretninger 99 Nr. 7.

27 7 II I Tabel 0 er endvidere for hvert Tolddistrikt foretaget en Adskillelse af Rutefart og anden Fart. Ved denne Deling har man som Rutefart saa vidt muligt udskilt al Fart med Damp- og Motorskibe i faste Ruter saavel med danske som med fremmede Skibe paa danske Havne, saavel Forbindelserne med andre indenlandske Havne som med de øvrige europæiske Lande; af Rutefarten paa oversøiske Lande er medtaget Det forenede Dampskibsselskabs Passagerfart København New York, medens D. F. D. S.'s og 0. K.'s øvrige oversøiske Rutefart er medregnet under almindehg Fart. Paa de følgende Sider er anført en Fortegnelse over alle de i Tabel 0 som Rutefart optalte Ruter med Angivelse af Besejlingshyppigheden. Fortegnelsen er ordnet tolddistriktsvis, og Ruter, som anløber Havne i flere Tolddistrikter, er anført ved hver af disse. Specifikation af Rutefart«i Tabel 0. Skibenes Besejlings- Tolddistrikt Rutens Anløbssteder Nationa- hyppighed Utet m. m. København^) Indeni. Ruter dansk Sommerfart dagug Hasle Allinge Gudhjem Sva- X ugl. å X ugl. Haarbølle Nakskov og retur... ugl. Guldborg Nykøbing F. og retur ugl. Fejø Sakskøbing og retur ugl. Bandholm og retur ugl. Fejø Sakskøbing og retur ugl. ugl. Samsø Odense og retur X ugl. Nyborg Rudkøbing Svendborg ugl. Bogense Vejle København... ugl. Fredericia Middelfart Kolding og retur X ugl. Assens Faaborg Svendborg ugl. *) Ruter som berører baade indenlandske og udenlandske Havne er anført under udenlandske Ruter.

28 II Specifikation af Rutefart«i Tabel 0 (fortsat). Skibenes Besejlings- Tolddistrikt Rutens Anløbssteder Nationa- hyppighed Htet m. m. København Indeni. Ruter København Lohals Dagelykke Rudkøbing og retur dansk ugl. X ngl. Sønderborg Aabenraa Haderslev og retur ugl. ugl. Horsens og retur X ugl. X ugl. Aarhus Ebeltoft København.. X ugl. Anholt Grenaa Aarhus og retur ugl. X ugl. Hadsund Mariager Hobro og ugl. Frederikshavn og retur ugl. Aalborg og retur X ugl. Hals Aalborg Nr. Sundby^ Løgstør Thisted Struer Nykøbing M. Løgstør Nr. Sundby Aalborg Hals København.. ugl. Løgstør Skive Lemvig Løg- ugl. Udenl. Ruter X ugl. Vestnorge København Stettin og retur... ugl. København Frederikshavn Norge og retur. ugl. Helsingør svenske Havne og re- Sommerfart Malmø dansk og svensk å X dgl. svensk daglig dansk og svensk dagug Gøteborg- dansk ugl. København -Liibeck og retur svensk X ugl X ugl. Syd-Finland og retur finsk Sommerfart ugl. Finland--København England og retur å X ugl. København Leningrad og retur dansk ca. X mdl.

29 9 II Specifikation af Rutefart«i Tabel 0 (fortsat). Skibenes Besejlings- Tolddistrikt Rutens Anløbssteder Nationa- hyppighed Utet København TJdenl. Ruter Danzig Reval Riga København Frankrig og retur København Danzig og retur Memel Kønigsberg Libau og retur Riga og retur Hamborg Lubeck Provinshavne København Sassnitz Danzig Stettin København Vest-England og retur } dansk og fransk dansk tysk dansk ugl. X ugl. ugl. ugl. X ugl. X ugl. Sommerrute ugl. Anløber ogsaa danske Provinshavne København Nakskov Odense Aarhus Newcastle København Odense Aarhus Aalborg Leith København Aalborg Newcastle København London og retur HuU og retur Goole og retur Leith og retur Aarhus Amsterdam København Antwerpen og retur Provinshavne Antwerpen København New York og retur Middelhavet og retur Portugal og retur Færøerne Island Færøerne København Leith Færøerne og retur Island og retur Færøerne og retur dansk r dansk og y engelsk engelsk holl. dansk islandsk færøisk ugl. (Landbrugsprod.) do. do. do. do. do. do. X ugl. X ugl. ugl. ugl. X mdl. å X mdl. X mdl. mdl. X mdl. X mdl.

30 II 0 Specifikation af Rutefart«i Tabel 0 (fortsat). Tolddistrikt Rutens Anløbssteder Skibenes Nationalitet Besejlingshyppighed Helsingør Kalundborg Korsør Vordingborg Rønne Neksø Svaneke Gudhjem AUinge Hasle Stege Nykøbing F. Gedser Sakskøbing Bandholm- Maribo Nakskov )> Samsø Odense Helsingør København og retur København Helsingør svenske Havne og retur Kalundborg Samsø Aarhus og retur Korsør Lohals Rudkøbing og retur Masnedsund Stege og retur Rønne København og retur Neksø Svaneke Gudhjem Allinge Hasle- København og retur Stege København og retur København Haarbølle Nakskov og retur... Stege Masnedsund og retur Nykøbing F. København og retur Gedser Tyskland og retur Sakskøbing København og retur Bandholm København og retur København Fejø Sakskøbing og retur Rødby Lubeck Kiel Rødby Nakskov København og retur Haarbølle København og retur... Spodsbjerg og retur Liibeck Nakskov Svendborg Aarhus og retur Nakskov Hamborg og retur Odense Aarhus Newcastle København Nakskov København Ballen Odense og retur Ballen Horsens og retur Aarhus og retur Odense Samsø København og retur Hamborg og retur f dansk og \ svensk dansk tysk \ dansk i tysk Sommerfart daglig. D.S.B daglig i X ugl. ( (Svin) daglig X ugl. å X ugl. ugl. f 5 X ugl. \ (Svin) ugl. (4 å X ugl. \^ (Kreaturer) ugl. ugl. ugl. ugl. X ugl. X ugl. X dgl. ugl. ugl. ugl. (Landbrugseksp.) X ugl. X ugl. å X ugl. X ugl. å X ugl.

31 II Specifikation af Rutefart«i Tabel 0 (fortsat). Tolddistrikt Rutens Anløbssteder Skibenes Nationalitet Besejlingshyppighed Odense Nyborg Bogense Middelfart Assens Faaborg Svendborg Rudkøbing Marstal Odense Aarhus Newcastle København Nakskov Odense Aarhus Aalborg Leith København Odense Nyborg Rudkøbing Svendborg København Nyborg Bogense Vejle København Bogense København Fredericia Middelfart Kolding og retur Assens Faaborg Svendborg København Assens Aarøsund og retur Hejls og retur Flensborg Sønderborg Assens Faaborg Svendborg København Assens Faaborg Søby og retur Forskellige Forbindelser med Ærøskøbing, Rudkøbing og Svendborg Svendborg København Assens Faaborg Svendborg København^ Nyborg Rudkøbing Svendborg Forskellige Forbindelser med Rudkøbing, Aasø, Dagelykke, Strynø, Lohals, Ærøskøbing og Marstal." Liibeck Nakskov Svendborg Aarhus og retur Svendborg Lubeck Kiel Svendborg Rudkøbing Svendborg København Nyborg Rudkøbing Dagelykke Lohals København og retur Strynø Marstal og retur Lohals Korsør og retur Spodsbjerg Nakskov og retur Rudkøbing Vemmenæs og retur Marstal Strynø Rudkøbing og retur dansk. I ugl. (Landbrugseksp.) ugl. (Landbrugseksp.) ugl. ugl. X ugl. ugl. å X dgl. f4 å X ugl [ (Svin) ugl. ugl. ca. 4 X dgl ugl. ugl. ugl. ugl. ugl. ugl. X daglig dagug X dgl. 4 å X dgl. X dgl.

32 II Specifikation af Rutefart«i Tabel 0 (fortsat). Tolddistrikt Rutens Anløbssteder Skibenes Nationalitet Besejlingshyppighed Ærøskøbing Sønderborg Graasten Aabenraa Haderslev Kolding Fredericia Vejle Horsens Ærøskøbing Svendborg og retur Søby Faaborg og retur Sønderborg København og retur København Sønderborg Aabenraa Haderslev og retur Sønderborg Aabenraa og retur Brunsnæs Sandager Rønshoved Sønderhav Kollund Flensborg og retur Forskellige Ruter paa Hamborg, Kiel, Liibeck, Flensborg, Kollund, Graasten, Aabenraa, Haderslev, Assens, Kolding, Fredericia, Vejle, Horsens, Aarhus og Aalborg Graasten Egernsund Flensborg og retur København Sønderborg Aabenraa Haderslev og retur Aabenraa Sønderborg og retur Haderslev Aabenraa Sønderborg København og retur Aarøsund Assens og retur Forskellige Ruter paa Hamburg, Flensborg, Sønderborg, Assens, Kolding, Fredericia, Horsens og Randers Kolding Fredericia Middelfart København og retur Hejls Assens Kolding Vejle Sønderborg Hamborg Sønderborg Kolding København Fredericia Middelfart Kolding og retur Horsens Fredericia Haderslev Hamborg og retur Vejle København Bogense Vejle København og retur Sønderborg Hamborg og retur Horsens København og retur Samsø og retur dansk dansk og tysk tysk dansk dansk og tysk dansk tysk dansk tysk dansk 4 X dgl. ca. 4 X dgl. X ugl. ugl. ca. X dgl. ca. X dgl. se de nævnte danske Havne 4 å X dgl. ugl. ca. X dgl. ugl. å X dgl. I se de nævnte danske Havne X ugl. 4 å X ugl. (Svin) ugl. X ugl. ugl. ugl. ugl. ugl. X ugl. X ugl.

33 n Specifikation over Rutefart«i Tabel 0 (fortsat). Tolddistrikt Butens Anløbssteder Skibenes Nationalitet Besejlingshyppighed m. m. Horsens Aarhus Ebeltoft Grenaa Randers Hobro Frederikshavn Aalborg Løgstør Struer Nykøbing M. Thisted Aalborg Horsens Fredericia Haderslev Hamborg og retur Aarhus København og retur Ebeltoft København Aarhus Grenaa Anholt København og retur Samsø Kalundborg og retur Samsø og retur Ebeltoft og retur Svendborg Nakskov Liibeck og retur Forskellige Ruter paa Hamborg, Kiel, Liibeck, Flensborg og Sønderborg Aarhus Newcastle København Nakskov Odense Aarhus Aalborg Leith København Odense Aarhus Amsterdam København Aarhus... Ebeltoft København Aarhus. Ebeltoft Aarhus og retur København Anholt Grenaa Aarhus og retur Randers København og retur )> Hamborg og retur Hobro Mariager Hadsund København og retur Frederikshavn København og retur København Frederikshavn Norge og retur.. Frederikshavn Kristianssand og retur Gøteborg og retur København Hals Aalborg Nr. Sundby Løgstør Thisted Struer Nykøbing M. Løgstør Nr. Sundby Aalborg Hals København Aalborg København og retur Forskellige Ruter paa Hamborg, Liibeck, Bremen, Flensborg, Sønderborg og Kolding Aalborg Leith København Odense Aarhus Aalborg dansk ^ dansk og tysk dansk hou. dansk norsk svensk dansk dansk og tysk dansk / ugl. X ugl. X ugl. ugl. daglig. D.S.B. å X ugl. ugl. ugl. ca. X ugl. i alt ugl. (Landbrugseksp.) ugl. (Landbrugsprod.) ugl. X ugl. ugl. ugl. X ugl. ugl. ugl. ugl. ugl. daglig X ugl. ugl. X ugl. I ca. 5 X ugl. ugl. (Landbrugsprod.) SUtistiske Meddelelaer. 4. Bække. 4.

34 II 4 Specifikation over Rutefart«i Tabel 0 (fortsat). Tolddistrikt Rutens Anløbssteder Skibenes Nationa- Utet Besejlingshyppighed m. m. Aalborg Aalborg Newcastle København Aalborg.. dansk ugl. (Landbrugsprod.) Løgstør Skive Lemvig Esbjerg København Løgstør Skive Lemvig Løgstør København Esbjerg Hamburg og retur London og retur Grimsby og retur Parkeston og retur -^Antwerpen Dunkirk og retur ugl. ugl. ugl. X ugl. X ugl. ugl. Mellem København og de fleste Havne paa Øerne samt enkelte jyske findes endvidere ugentlig eller anden nogenlunde regelmæssig Forbindelse med Motorsejlskibe (Paketfart«). Denne Fart er ikke udskilt fra den almindelige Fart. Følgende Dampfærgeruter er ikke medregnet i Tabel 0 men i Tabell. De Danske Statsbaner: Kflbenhavn Malmø og retur. Helsingør Helsingborg og retur. Gedser Warnemiinde og retur. Masnedø Orehoved og retur. Korsør Nyborg og retur. Strib Fredericia og retur. Oddesund S. Oddesund N. og retur. Glyngøre Nykøbing M. og retur. Private Færger: Faaborg Mommark og retur. Svendborg Rudkøbing og retur. Som nærmere omtalt i Begyndelsen af nærværende Afsnit af Indledningen er forskellige Smaaoverfarter ikke medregnet i Skibsfartsstatistikken. Det samme gælder som nævnt forskellige Anløb i Ikke-Fragtfart f. Eks. for Reparation. Om saadanne Anløb foreligger imidlertid Indberetning, for saavidt Skibet har klareret, og paa

35 5 II Grundlag af disse Indberetninger anføres nedenstaaende Oversigt for samtlige Landets Havne under eet. Tallene for 97 er anført til Sammenligning. Klarerede Anløb i Ikke-Fragtfart i 9 og 97 Aarsagen til Anløbet 9 97 E. T. R. T. Anløb netto Anløb netto staar København højst med R. T., hvoraf R. T. var for Reparation og R. T. Turistfart. Derefter følger Nakskov med R. T. og Helsingør med R. T., saa godt som udelukkende Anløb for Reparation. Frederikshavn blev anløbet af en lignende Tonnage som Helsingør, hvoraf 000 R. T. var for Reparation og Havari og R. T. for Kul- og Olieforsyning. For de øvrige Havnes Vedkommende er Reg. Tonnagen ganske ringe i Sammenligning med de nævnte Tal, men der er ofte Tale om et meget betydeligt Anløb, saaledes af havnesøgende Skibe i bornholmske Havne og af Smaaskibe til Reparation i Havne med mindre Værfter. Det bemærkes, at Skibe, som har foretaget Anløb i ovennævnt Øjemed men tillige har udlosset eller indladet Gods, er medregnet i den almindelige Statistik. Tabel giver en Oversigt over Vareomsætningen ad Søvejen paa hvert enkelt Tolddistrikt og Sammentælling for hele Landet med Deling af Varerne i 0 Godsklasser og enkelte nærmere Specifikationer i Noter til Tabellerne. I nedenstaaende Tabel er anført Tallene for hele Landet for 9 og 97, dog med Dehng mellem København og Provinsen. Dampfærgefarten er ikke medregnet. Om^ sætningen med Udlandet er for den samlede indgaaende Farts Ved- *

36 II Fra Udlandet til danske Havne Til fra Fra København til Provinshavne Til fra Fra Provinshavne til Vareomsætningen ad Søvejen over danske Foder- Gødnings- Kul Koks stoffer stoffe? B^. f,^^ å T u *, T ^, T ^ I alt fra Indland til Indland { jgg^ kommende af uforandret Omfang, men mellem de enkelte Vare-Grupper er der sket betydelige Forskydninger. De væsentligste af disse er Nedgang i "Indførselen af Varegrupperne Kul m. m. og Kom paa 0, MiU. Tons for hver og en Stigning for Gruppen Stykgods paa 0,5 MilL Tons. Udførselen til Udlandet er steget med 0,5 Mill. Tons i alt, hvoraf 0,i Mill. Tons falder paa Cement. Omsætningen mellem de danske Havne indbyrdes er forøget med 0,4 Mill. Tons, fordelt paa de fleste af Varegrupperne.. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Rederiernes Indberetninger. Navigation de navires danois sur ports étrangers (roulage) d^aprés les rapports des armaieurs. Resultatet af de Opgørelser, der er foretaget paa Grundlag af Rederiernes aarlige Indberetninger om Fart paa udenlandske Havne findes i Tabelafdelingens Tab. 4- (Side ). Tabellerne er udarbejdet paa tilsvarende Maade som i Statistikken for 9. Totalbeløbene i hver af de tre Tabeller angaaende den opsejlede Fragt danner Grundlaget for efterfølgende Bemærkninger. Der opsejledes i Farten paa Udlandet i 9 ca. 4i/a MiU. Kr. i

37 7 Havne i 9 og 97 angivet i Tons Sten, Kalk, Cement o. a. Mineraler Teglværksprodukter Trælast og Brænde Forskelligt Styrtegocb m. m Stykgods Levende Dyr alt almindelig Bruttofragt og I/4 Mill. Kr. i Maanedsfragt for udenlandsk Regning. Omregner man Maanedsfragten til Bruttofragt ved et skønsmæssigt Tillæg, hvilket Tillæg man i de senere Aar har ansat til ca. 5pCt., faas følgende Oversigt over samlet beregnet Bruttofragt i de sidste tre Aar Dampskibe: MUI.ET. MUI. Er. soii. Kr. i Rute- og Liniefart 7, 7, 7,5 i Trampfart 7, 9,o, Timecharter omregnet til Bruttofragt...,,, Sejlskibe,,, Beregnet Bruttofragt i alt..., 9,4,5 Totalbeløbet for beregnet Bruttofragt var i 9 ca. pct. lavere end for det foregaaende Aar, medens der fra 9 til 97 var en Opgang paa ca. 9 pct. Nedgangen i 9 var en Følge af, at Fragterne, naar Aarene 97 og 9 hver for sig tages som Helhed, var lavere i det sidst forløbne Aar, hvilket foruden at give et mindre Udbytte af selve de udførte Rejser, bevirkede en ret betydelig Tonnageoplægning i en Del af 9. En nærmere Redegørelse angaaende de Forhold, der har haft Indflydelse paa Fragtindtægten,findesi de statistisk-økonomiske Oversigter i Statistiske Efterretninger«99 Side 4, hvortil

38 II der her skal henvises. Overs^en viser, at Fragtniveauet laa højt i Begyndelsen af 97 (under Eftervirkning af den britiske Kulstrejke i 9), men var synkende gennem hele Aaret, saa at 9 begyndte med særlig lave Fragtrater; det lave Niveau holdt sig gennem det første Halvaar, men afløstes derefter af en betydelig Opgang, saa at Aaret sluttede med et for Rederne gunstigt Fragtniveau, selv om dette laa væsenthg lavere under Fragterne ved AarssMftet to Aar tidhgere. 97 var altsaa et Nedgangsaar, 9 et Opgangsaar; men.gennemsnittet af de i Aaret noterede Fragtrater blev lavest i 9. Af den i Oversigten ovenfor givne Fordeling mellem de forskellige Kategorier indenfor Fragtfarten fremgaar det, at den Bruttofragt, der blev opsejlet i regelmæssig Fragtfart, d. e. i Rute- og Liniefart, i hvert af de to sidste Aar var omtrent lige stor, nemlig ca. 7V4 MiU. Kr.; dette staar i Forbindelse med, at Svingningerne i det aabne Fragtmarked gør sig forholdsvis lidet gældende i mange af de faste Ruter. Nedgangen falder altsaa i Hovedsagen paa de Skibe, der hører under Tramprederieme; for denne Del af Handelsflaaden var der forøvrigt en betydelig Forskydning fra almindelige Tramprejser til Fart i Timecharter, saa at Fragtbeløbet for sidstnævnte endog trods de lavere Rater blev i væsentlig Grad forøget. Jfr. iøvrigt om Timecharter Bemærknii^eme i det efterfølgende, særlig Side 4 4. Af Tabellen paa næste Side fremgaar det, hvorledes den opsejlede Fragt og den befordrede Godsmængde i de tre sidste Aar har fordelt sig mellem Fragtfarten i egentlig Forstand d. e. Farten fraudland til Udland og den Fart, der foregaar mellem Danmark og Udlandet, og som altsaa er Udtryk for Handelsflaadens Medvirken ved Landets egen Ind- og Udførsel. For Timecharterfarten foreligger ikke Oplysning om den befordrede Godsmængde. For Farten paa danske Skibe mellem Danmark og Udlandet udgjorde Bruttofragten i 9,i Mill. Kr. (4, +9,5); dette svarer til, pct. af Totalbeløbet for Bruttofragt og omregnet Maanedsfragt, hvilket Beløb ifølge Tabellen Side 7 udgør, Mill. Kr.;

39 9 II i 9 og 97 var den tilsvarende Andel å pct. I Farten mellem Danmark og Udlandet indsejles altsaa ca. VSJ og i den rent udenrigske Fart ca. af Handelsflaadens samlede Bruttofragt; herved ses der stadig bort fra den helt indenrigske Fart, som hovedsagelig udføres af særskilte Grupper saavel blandt Dampskibene som blandt Sejlskibene, hvilke sjældent eller aldrig gaar over i den udenrigske 97 9 heraf Sejlskibe Bruttobefragtning i almindelig Fart fra Udland til Udland MilLEr. 97,4 4,9 07,,, mellem Danmark og Udlandet tji Danmark MiU. Er. 4, 4, 4,0,, fra Danmark Mm.Er. 9,5,5 5,9 0,5 0,4 Befordret Godsmængde Maanedsfragt (fra Udland tn Udland) I alt Bruttofragt Mill.Kr. 9,5 77,0 5,7 5, 5, Mill. Zr.,,9 0, 9 97 heraf Sejlskibe 000 Tons Tons Tons Tons Fart. Det ses af Tabellen, at kun knap pct. af den samlede Fragt indsejledes af Sejlskibe (med og uden Motor); en væsentlig Del af SejlsMbsflaaden er stadig beskæftiget i den indenrigske Fart, og Tonnagen for de større Sejlskibe, hvilken de, der især deltager i den udenrigske Fragtfart, aftager i Størrelse Aar for Aar. I det efterfølgende skal meddeles nogle Oversigter angaaende den Fragt, der alene er indsejlet af Damp- og Motorskibsflaaden. I Oversigterne skelnes der mellem den Fart, der er foregaaet fra udenlandsk til udenlandsk Havn (den egentlige Fragtfart), og Farten mel-

40 II 40 lem Danmark og Udlandet; ved hver af disse Grupper er der atter skelnet mellem Fragt, der er indsejlet af Skibe i almindelig Trampfart, og Fragten for Skibe i Rute- og Liniefart. Under sidstnævnte er regnet Farten i faste Ruter og i store regelmæssige, forud planlagte Rundrejser, og hertil er føjet den regelmæssige Olietransport i vedkommende Firmas egne Skibe. Skibe fra Tramprederier, der chartres af Ruteog Linieselskaberne til midlertidig Tjeneste i den regelmæssige Fart, regnes i Timeeharterperioden til Rutefarten; omvendt er en Del Rejser, som i almindelig fri Fragtfart er udført af Skibe under Ruteselskaberne, henført under Trampfart. Der meddeles først en Oversigt over den samlede Fragt for hver af de nævnte fire Grupper i 9 med Tilføjelse af Fragten i Timecharter (udenlandsk Regning). Af Maanedsfragten er kun nogle faa Procent indsejlet af Skibe tilhørende Ruteselskabeme; Beløbet for omregnet Maanedsfragt er derfor nærmest at sammenholde med Fragten for Trampfarten og vil blive omtalt sammen med denne. Oversigten viser, at i Transporten til og fra Danmark er Rutebaadenes Andel langt mere end det dobbelte af Trampdampernes (4,5 mod, MilL Kr.); i den egentlige Fragtfart er det derimod Trampfarten, der indbringer langt det største Beløb, og det hvad enten man herunder medregner Timecharterfarten euer ikke. Bruttofragt i 9 o?'sa "'^^^ mellem ^ Udland r u Damp- og Motorskibe: MiU.Kr. Mill. Kr. Mill. Kr Rute- og Liniefart 4,5 4,7 7, Trampfart, 59,9 7, Omregnet Maanedsfragt,, I alt... 59,,4, Fordelingen af Farten til og fra Danmark mellem de forskellige Lande eller Grupper af Lande i Udlandet fremgaar af nedenstaaende Oversigt for de to sidstforløbne Aar.

41 4 II Indgaaende til Danmark Bruttofragt i MiU. Kr. Udgaaende fra Danmark Tio^r, Tvr^+«,oWK«Bute-og Tramp- Bute-og Tramp- Damp- og MotorSBlOe Liniefart fart liniefart fart henh. fra og til i9 97' 9 " ^mt^ Storbritannien,i, 5,9,4,,7 Øvrige Vesteuropa... 4, 4,o 0,7 l,i, l,i 0,i Østersøhavne l,o l,o 4,,9 l,i l,i 0, Middelhavslande (med Portugal) og Vestafrika,,4 0,9 0,9 0, 0,4 Sortehavslande 0,i 0, Amerikas Østkyst ll,o,9,, 0,4 0, 0,9 Vestkyst... 0,9 l,i 0,o 0,i Syd- og Østasien,,o 0,i,5 l,i Australien Andre Havne 0,7 0, 0,7 0,4,5, 0, lait... 5,9, 4,9 5, 7, 7,i,4 I Rutefarten mellem Danmark og Udlandet var Bruttofragten i 9 for den til Danmark indgaaende Fart 5,9 Mill. Kr. og for den udgaaende Fart 7, Mill. Kr. Mellem V5 og Halvdelen af den indgaaende Rutefragt falder paa Farten fra Nord- og Sydamerikas Østkyst; Tabellen viser her en Nedgang fra,9 Mill. Kr. i 97 til ll,o MOl. Kr. 9, hvilket hovedsagelig hidrører fra Nedgang i Fragtraterne, idet den samlede i fast Rute indgaaede Godsmængde fra^ østamerikanske Havne, kun blev formindsket med nogle faa Procent (400 Tons tu Tons). I Ruterne fra Østamerika transporteres nemlig, foruden forskellig Slags Stykgods, betydelige Mængder af Kom, Foderstoffer, Kaffe, Olier m. m., og den Fragt, der kan opnaas for disse Masseartikler, retter sig mere efter Raterne i det aabnfr Fragtmarked, end Tilfældet i Reglen er med Fragten i den Rutefart, i hvilken der hovedsagelig transporteres Stykgods. I den indgaaende Rutefart fra de fleste andre Lande blev Bruttofarten forøget eller i hvert Fald ikke formindsket i 9. den udgaaende Rutetrafik omfatter Farten til England ca. / af den samlede Fragt, idet den langt

42 n 4 overvejende Del af Landbrugseksporten foregaar paa danske Rutebaade; den indsejlede Bruttofragt var i Følge Tabellen lidt lavere end i 97, medens den transporterede Godsmængde blev forøget med et Par Procent. I Trampfarten er den indgaaende Fragt til Danmark i Reglen 0 å 5 Gange saa stor som den udgaaende. De indgaaende Trampbaade transporterer især Kul (fra England og fra Havne ved Østersøen og Rhinen), medens Dampskibstilførselen til Danmark af Trælast næsten udelukkende og af Kom og Foderstoffer for en stor Del foregaar i Skibe under udenlandsk Flag. Det i Tabellen opførte Fragtbeløb for udgaaende danske Trampdampere hidrører hovedsagehg fra disses Medvirkning ved Udførselen af Cement. I Farten fra Udland til Udland indsejledes som foran nævnt 4,7 Mill. Kr. i regehnæssig Fart, 59,9 Mill. Kr. i Trampfart samt, MiU. Kr. i Maanedsfragt for udenlandsk Regning, I efterfølgende Tabeloversigter paa Side 4 og 44 er foretaget en Fordeling mellem ) europæisk Fart, ) Farten paa Amerikas Atlanterhavsside og ^) Farten paa andre fremmede Verdensdele, d. e. Amerikas Pacifikkyst, Østog Sydasien, Australien, samt Syd- og Østafrika. Under europæisk Fart er ogsaa henregnet Farten paa de ikke-europæiske Middelhavslande samt paa Nordvestafrika indto Gambiakysten inkl.; den ret betydelige Fart paa Nord- og Nordvestafrika udføres nemlig af Skibe, der iøvrigt er beskæftiget i europæisk Fart og kun mere undtagelsesvis kommer udenfor de europæiske (og nordvestafrikanske) Farvande. I den regelmæssige Fart fordeler Bruttofragten sig paa følgende Maade, (se øverst næste Side). Tabellen viser, at langt den største Part af Bruttofragten i den regelmæssige Fart indsejledes i Fart mellem Europa og de andre Verdensdele, nemlig i alt 0, Mill. Kr. I de rent europæiske Ruter var Bruttofragten 4,4 MiU. Kr., og meuem Havne i de andre Verdensdele indsejledes 0,i MUl. Kr. Af de 0, MiU. Kr. falder henimod Vs paa Farten meuem Europa og Amerikas Østkyst (nemlig,9 MiU. Kr. for Udgaaende fra Europa og 5,i MiU. Kr. for Hjemgaaende) og godt Vs (Udgaaende,4 MiU. Kr., Hjemgaaende 9, MiU. Kr.) paa

43 4 II Rute- og Liniefart fra Udland til Udland i 9 Bruttofragt i MilL Kr. fra Europa fra AmeriJsas fra andre fremm. uden Danmark Østlsyst Verdensdele lait Til Europa (uden Danmark). 4,4, 9, 9,,9 0,0 0,0,9 - andre fremm. Verdensdele.,4 0,0 0,,5 9,7, 9,9 4,7 Farten mellem Europa og de andre Verdensdele, d. e. de Lande, til hvilke Farten gaar via Suez og Panama (samt i enkelte Rejser Syd om Afrika eller Sydamerika). Ved de Opgørelser, som vedrører Farten fra og til Europa, maa det erindres, at Farten paa Danmark er udskilt for sig i Tabellen Side 4. Tages de i nævnte Tabel opførte Fragtbeløb for Fart paa Syd- og Østasien og paa Amerikas Pacifikkyst med i Betragtning, bliver der omtrent Balance mellem Udgaaende og Hjemgaaende i Rute- og Liniefarten mellem Europa og de andre Verdensdele (bortset fra Amerikas Atlanterhavsside), idet den samlede Bruttofragt i de to Retninger var henholdsvis,9 og 4,o Mill. Kr. i 9. Derimod bliver i den transatlantiske Fart paa østamerikanske Havne Misforholdet mellem den vestgaaende og den østgaaende Trafik endnu større, naar Danmark tages med, idet man da faar en samlet Bruttofragt paa 4, Mill. Kr. for Udgaaende fra og paa, MiU. Kr. for Hjemgaaende til Europa. Angaaende Varearten i de Ladninger, som transporteres i Ruteog Liniefarten, er i Hæftet for 97 Side 45* meddelt nogle summariske Data, til hvilke der her skal henvises. Over Bruttofragten for Trampdampere i rent udenrigsk Fart i de to sidste Aar meddeles i omstaaende Tabel en Fordeling mellem de samme tre Grupper af Lande og Kyststrækninger som i den foran givne Oversigt. Tabellen udviser, at ca. ^/^ nemlig 44,7 af 59,9 Mill. Kr. af den hele Bruttofragt for Trampdamperne i 9 blev opsejlet indenfor de europæiske Farvande, herunder regnet hele Middelhavet, samt paa den vestafrikanske Kyst. I Farten mellem Europa og østamerikanske Havne faldt,i Mill. Kr. paa den vestgaaende og 5,4

44 II 44 Trampfart fra Udland til Udland Bruttofragt i Mill. Kr. fra andre 007 fra Europa fra Amerikas fremmede Tilsammen udendanm.i) Østkyst Verdensdele Til Europa m.m.i), uden Danmark. 5,4, 5,0,5 - Amerikas Østkyst. 4,. 0,,0 - andre fremm. Verdensdele.... 0,9 0, 0,, 5,9.7. 7, 9 Til Europa ), uden Danmark ,7 5.4,, - Amerikas Østkyst.,, 0,,5 - andre fremm. Verdensdele.... 0,5, 0,5. I alt... 4, 9,, 9,9, ^) Herunder tillige ikke-europæiske Middelhavslande samt Vestafrika. Mill. Kr. paa den østgaaende Fart; i Trampfart mellem Europa og de andre fremmede Verdensdele indsejledes,7 Mill. Kr., og mellem alle ikke-europæiske Havne indbjrrdes i alt 5,o Mill. Kr. i Bruttofragt. Til et fuldstændigt Overblik over den danske DampsMbsflaades Fart især paa oversøiske Havne kræves imidlertid, at der ogsaa tages Hensyn til de Skibe, der sejler i Timecharter. Denne sidste Fart maa nærmest jævnstilles med Trampfarten, thi det er de samme Kederier og Selskaber, der snart bortchartrer deres SMbe og snart lader dem foretage Bruttofragtrejser, medens det, som foran nævnt, kun er undtagelsesvist, at de Selskaber, der driver Rute- og Liniefart, lader deres Skibe gaa i Maanedsfragt. I nedenstaaende Over- Beregnet Bruttofragt i Mill. Kr. 9 Damp. og MotorsMbe i Fart '^^^ Maan«isfragt ^^^^ indenfor de europæiske Farvande^) 44,7, 4,9 mellem Europa og Amerikas Østkyst (transatlantisk Fart),5,7 4, mellem Europa og andre Verdensdele,7 l,o,7 østamerikanske Havne indbyrdes, 0,5, paa Stillehavslande, Sydasien og Sydafrika bortset fra Farten til og fra Europa,,4 0, Tilsammen... 9,9,,7 ) Samt paa ikke-europæiske Middelhavslande og Vestafrika.

45 45 n sigt har man derfor sidestiuet Maanedsfragtbeløbene i Tabel i TabelafdeUngen med Fragtbeløbene for Trampfarten. Af Timecharter-Farten foregaar de tre Fjerdedele helt udenfor de europæiske Farvande, og Andelen for ikke-europæisk Fart, der i Trampfartopgørelsen er pct., bliver, naar Trampfart og Timecharter tages under eet, pct., nemug,9 af,7 MiU. Kr. (omregnet Maanedsfragt). De vigtigste Transportvarer for de danske Trampdampere er Kul og Trælast. Som nedenstaaende Oversigt viser, udgjorde Fragten for disse to Varer i 9 og 97 henholdsvis 57 og 54 pct. af den samlede Bruttofragt i Trampfart; i 9 var Andelen for Kulfragten endnu større end sædvanug paa Grund af de abnorme Forhold i Kulomsætningen, som den britiske Minestrejke fremkaldte. Bruttofragt i Mill. Kr. I Trampfart jg 97 9 ved Transport af Kul o. 9,4, 9,9 - Trælast,7 7,o, - andre Varer,i 4,4,i Tilsammen... 7, 9,o, En mere detailleret Oversigt over Fordelingen af Trampdampernes Bruttofragt efter Varearten af Ladningerne samt efter de Hovedlande, hvorfra disse hentes,findesi Tabelafdelingens Tabel 5. Det ses af denne, at næst efter Kul og Træ er det Korn, Sukker, Frugt, CeUulose, vegetabuske OUestoffer, samt forskeuige mineralske Produkter, der især udgør de danske Trampdamperes Ladninger. En forholdsvis stor Nedgang fra 97 til 9 var der i Bruttofragten for Kom, vegetabilske OUestoffer og Raafosfat, idet det samlede Fragtbeløb for disse Varegrupper var henholdsvis, og 7,9 MiU. Kr. Af Korn og OUestoffer transporterer Skibene i Rute- og Liniefart forøvrigt ret betydelige Mængder, for hvilke Fragten jo ikke indgaar i de nysnævnte Beløb, der kun vedrører Trampfarten. Om Varearten i Timechartesladningeme kan kun meddeles de ganske summariske Oplysninger, der findes i Noten tu Tabelafdelingens Tabel.

46 II 4 Om Timecharterfarten og særlig angaaende Omfanget af den Tonnage, for hvilken denne Befragtningsmaade har været anvendt, skal yderligere meddeles nogle Bemærkninger. Beløbet for Maanedsfragten blev, som det fremgaar af Oversigten Side 9, forøget med pct. i 9, nemlig fra,9 til, Mill. Kr. (eller efter skønsmæssig Omregning til Bruttofragt fra, til, Mill. Kr.). Disse Beløb vedrører udelukkende Fart fra Udland til Udland; ganske vist er der i Farten mellem Danmark og Udland en Del chartrede danske Skibe, t. Eks. i den til StiUehavslandene udgaaende Fart og i Cementudførselen til Amerika; men Befragterne er i saadanne Tilfælde saa godt som altid danske Firmaer (Rederier eller Handelsforretninger), fra hvilke der til Statistikken bliver indsendt Beretninger med Brutto opgørelse paa sædvanlig Maade, og Beløbene for denne Fart er altsaa ikke med i de nysanførte Beløb for Maanedsfragt. Forøgelsen i den samlede Sum af Maanedsfragt hidrører udelukkende fra, at i 9 gik en større Del af Handelsflaadens Tonnage i Timecharter end i 97, thi Gennemsnittet af de opnaaede Maanedsrater var ligesom Raterne i deflestefragtruter med Bruttobefragtning ikke saa Hdt lavere i 9 end i det foregaaende Aar. Af Tabel, Afsnit A, ses det, at der regnet i Gennemsnit af hele Aaret 9 var chartret en Tonnage paa 500 R. T. br.; den tilsvarende Beregning for 97 giver R. T. br., og der var følgelig i 9 en Tilvækst i den chartrede Tonnage (henført til Helaaret) paa 900 R. T. br. eller ca. pct. Til en Forøgelse i den anvendte Tonnage i Timecharterfarten paa en Trediedel, svarede der altsaa en Forøgelse i den indsejlede Maanedsfragt paa en Fjerdedel (de ovenanførte pct.). Forskellen hidrører som nævnt fra Nec^ang i Maanedsrateme. Af Tabel fremgaar det, at let af de Fartøjer, som i en større eller mindre Del af 9 var under Timecharter for udenlandsk Regning, udgjorde 9 Damp- eller MotorsMbe (uden Sejl). Tonnagen for disse 9 SMbe var 0 R. T. br.; men bliver, naar den reduceres

47 47 II i Forhold til den Del af Aaret Skibet var chartret, formindsket til 500 R. T. br., som ovenfor nævnt; dette sidste Tonnagebeløb er i Tabel fordelt mellem de forskellige Størrelsesklasser af chartrede SMbe. Timecharterfarten foregaar hovedsagelig i oversøiske Farvande, og det er navnlig de store og en Del af de mellemstore SMbe, der bliver chartret. I særlig stort Omfang anvendes Timecharter ved Farten med de store Tankskibe i den oversøiske Oliefart, og det anføres jævnlig i Fragtberetningeme at nybyggede Tankskibe er maanedsfra^et for en længere Aarrække frem i Tiden; en ret betydelig Del af Forøgelsen i den danske Tonnage i Timecharter (som nævnt i alt 900 R. T. br.) falder da ogsaa paa Tankskibe, skønt de fleste af disse først blev anskaffet og sat i Fart i Løbet af 9 og derfor ikke indgaar i dette Aars Opgørelse med deres fulde Tonnage. Nedenstaaende er meddelt en Oversigt over den samlede LastesMbstonnage under Tramprederier og over den Del af Tonnagen, der henført til Helaaret var under Timecharter i sidstforløbne Aar; Tallene omfatter altsaa ikke SMbe under Rederier, der driver Rute- og Liniefart. I Tallene for den samlede Tonnage (i første Rubrik) er indbefattet saavel de LastesMbe, der i hele Aaret, saavel som de, der kun i en Del af Aaret har været optaget i det danske SMbsregister; Tonnagen for de sidstnævnte indgaar i Opgørelsen kun med det Registertons, der fremkommer, naar Tonnagen reduceres i Forhold til. Samlet Tonnage for Heraf under Timecharter Damp-og Motorskibe Lasteskibe under YIQOR i 9 Tramprederier ^ ]J5zl, R. T. br. E. T. br. pct over 000 R. T. br , ,9 -^ , , ,4 under , Tilsammen 49 4 M Forskellen mellem Tallet for chartret Tonnage i Tabel og i Oversigten ovenfor (benh. 500 og 4 E. T.) falder paa Skibe under Bateselskaber, bvilke sidste i 9 havde bortchartret en Del mere af deres Tonnage, end de plejer.

48 II 4 den Tid ethvert af Skibene har været i Fart i 9 efter Aflevering fra Værftet. Tabellen viser, at Hdt over en Fjerdedel (,opct.) af Tramprederiernes Tonnage var maanedsfragtet i 9; forholdsvis set falder langt den største Del heraf paa SMbe over R. T. br. (eller regnet efter Dødvægttonnagen paa over 000 dw.), medens af Skibene under 000 R. T. br. i/jg af Tonnagen var under Timecharter; blandt de mellemstore SMbe fra 000 til R. T. br. var Andelen for Timecharter stigende med Skibenes Størrelse.

49 Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 9. Marine marchande du Danemark fin 9. Anmærkninger til Tabellerne. Tabellerne 4 omfatter alle i Henhold til Lov af. April 9 registreringspligtige Skibe, d. e. alle danske Skibe af en Størrelse paa mindst 0 Registertons brutto, bortset fra Krigsskibe og enkelte andre Staten tilhørende Skibe. For flydende Materiel uden eget Fremdrivningsmiddel(Lægtere, Pramme, Uddybningsmaskiner m. V.) findes i Slutningen af Tabel en summarisk Angivelse af og Tonnage, men alle andre Steder i Tabel 4 er der set bort fra alt ikke-selvbevægende Materiel. I Slutningen af Tabel er anført de samlede Beløb for Skibe over 0 Bruttotons med Hjemsted paa Færøerne; men i øvrigt er der overalt i Tabellerne ellers kun taget Hensyn til Skibe, som er registreret i det egentlige Danmarks Distrikter. Opgørelserne over Handelsflaaden angiver Skibenes og Brutto-Registertonnage. I Tabel er endvidere angivet Skibenes Nettotonnage, der i Danmark, ligesom i næsten alle andre Lande, beregnes efter British Rule, medens Oplysning om Dødvægttonnagen findes i Indledningen. I Tabel er foruden og Bruttotonnage opført Værdien for de i sidstforløbne Kalenderaar til- og afgaaede Skibe over 0 R. T. For Nybygninger fra danske Værfter er regnet med Anskaffelsesbeløbene (inkl. Maskiner, Installationer m. v. der ikke er leveret af Skibsværfterne); for Skibe indførte fra euer solgte til Udlandet er benyttet de til Skibsregistret eller til Handelsstatistikken anmeldte Værdier; de forliste SMbes Værdi er taget efter Assurance- eller Taksationsbeløbene. Angaaende den i Tabel indeholdte Fordeling efter Art og Anvendelse skal anføres, at Gruppen Passagerskibe (med eller uden Godstransport) omfatter de Dampog Motorskibe, som er indrettet til at befordre, eller som befordrer, flere end Personer«, og som derfor, i H. t. Lov om Tilsyn med Skibe af "/g 90 ( og 4) er undergivet den særlige Kontrol, der udøves overfor Passagerskibe. De i Rubrikken Regeringsskibe anførte Skibe fordeler sig paa følgende Maade efter Anvendelse; de Sejlskibe, med 09 R. T. br., hører alle under Grønlands Styrelse., ^ Dampskibe Motorskibe Sejlmotorsk. Skibe tilhørende Staten: ^ ^ s, ^ ^ uj^ud i,iiiioicuuu uuavuu. R.T. br. B.T. br. B.T. br. Statsbanernes Færger m. Skinnespor Dampskibe 9 Postvæsenets Færger (til Overfarter i Limfjorden og ved Fanø) 49 5 Grønlands Styrelse Isbrydere (under Handelsmin. og Statsb.) 77 Sanc Ipumpere og Uddybningsmaskiner (under Statens Vandbygningsvæsen) 9 7 Bugserfartøjer (under do.) 5 7 Andre Dampskibene og Motorskibet under Grønlands Styrelse besørger Farten mellem Danmark og Grønland, de 0 Sejlmotorskibe er mindre Skibe, der er udstationerede i Grønland, især til Kystfart mellem Kolonierne. Materiellet under Vandbygnings«væsenet har næsten altsammen Station i vest- og nordjyske Distrikter. I Tabel Fordeling efter Tolddistrikter er Skibene henført til det Tolddistrikt, der i Skibsregistret er opført som Rederiets Hjemsted. Selve Skibene er i de fleste Tilfælde indført i det officielle Skibsregister for det Distrikt, i hvilket Rederen har Bopæl; men Rederen har Ret til selv at bestemme, i hvilket Distrikt han vil lade Skibene hjemskrive, og en Del Skibe staar da ogsaa registreret udenfor hans egen Hjemstedskreds (af Hensyn til Havneafgifter, til Assurance, til særlige Bestemmelser i Aktieselskabs-Statuter o. s. v., eller fordi, efter Ejerskifte, den nye Reder har undladt at lade Skibet flytte over i sit eget Hjemstedsdistrikt.) Over Skibe og Fartøjer under 0 Bruttotons foretages der ikke Opgørelser hvert Aar; nogle Oplysninger om, Tonnage, Anvendelse m. v. ved Udgangen af 9 findes i Statistikken for nævnte Aar (angaaende Fiskerfartøjer udsender Fiskeridirektoratet hvert Aar en Opgørelse). statistiske Meddelelser. 4. Ilække. 4.

50 II 50 Tabel. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 9; Marine marchande (>0 tonn. de Skibenes Art og Anvendelse De Skibe,, der tilhører St at e n, er samlet for sig i Eubrikken for Eegeringsskibe«; Oplysning om deres Anvendelse findes paa foranstaaende Side. Eegeringsskibe nav. appart. å l'état.. Passagerskibe ^) p. service de passag... Lasteskibe nav. march Skibe til Bugsering, Bjergning o. L; Vandbaade eller til a. Havnetjeneste remorqueurs; båt. de sauv. etc Isbrydere*) vapeurs brise-glace Sandpumpere; UddybningsmasMner ^) 0.. nav. d'approfond Kabeludlægningsskibe poseurs de cåbles Fiskerfart.,Fangstskibe o.l. nav.pécheurs Lystfartøjer båt. de plaisance Klubskibe; Skoleskibe^) autres I alt total... nombre 0 Dampskibe nav. å vapeur 5 4 Eegistertonnage tonn. dejauge brutto netto nombre R. T. R. T. bruts nets Motorskibe uden Sejl nav. å moteur 4 0 Eegistertonnage tonn. de jauge bratto R. T. bruts netto R. T. nets Ikke-selvbevægende Materiel ^) chalands, etc, non automoteurs ) Undtagen Skibe tilhørende Staten (om disse se foranstaaende Side. *) Under Lasteskibe«er opfert som Skoleskibe, men hvis Skoletogter samtidig er Fragtrejser. ) Foruden de anførte 5 Lægtere og netto). Tabel. Til- og Afgang af Skibe paa Marine marchande: Dampskibe nav. å vapeur MotorsMbe uden Sejl nav. å moteur Tilgang augmentation Nybygninger constructiom neuves fra Indlandet indigénes fra Udlandet étrangéres Ikke-Nybygn. fra Udi. nav. non neufs de Vétranger Anden Tilgang'') augmentation, autre. Ommaaling; Ombygning^) lait Tilgang augm. totale... Afgang reduktion Salg til Udlandet vendus å Vétranger. Forlis; Kondemnation echoués, condam. Ophugget; aftaklet o.l. dépecés Anden Afgang*) autre rédudion Ommaaling; Ombygning*) lait Afgang rédudion Tilgang -r Afgang augment. ~ totale... rédud. nombre R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr. nombre R. T. brutto tonn. dejauge Imits Værdi valeur 000 Kr )> !- -^ ) Indtegneiser eller Udslettelser af Fiskerfartøjsregistret er kun optaget i Tabel, forsaavidt Skibet Dampskib og Motorskib, hvilke tidligere henhørte under Militærvæsenet, samt ældre Motorskib, gang«opførte Sejlmotorskibe er Overførsler mellem det danske og det færøiske Register. rejaugeage, hvilke omdannedes til Sejlmotorskibe (med 4 R. T. br.)

51 Skibe paa mindst 0 Beg. Tons bratto opgjort efter Art. jatige) fin 9, par nature. 5 II Sejlmotorskibe voiliers å mach. aux. Sejlskibe vouiers I alt total nombre Eegistertonnage tonn. de jauge brutto R. T. bruts netto R. T. nets nombre Eegistertonnage tonn. de jauge brutto R. T. brvis netto R. T. nets nombre Registertonnage tonn. dejauge brutto R. T. bruts netto R. T. nets D > Sejlmotorskibet København«(90 R. T. br.) og Sejlskibet Viking«(9 R. T.br.), der begge er udrustet Pramme er af ikke-selvbevægende Materiel registreret et Uddybningsfartøj (paa 5 R. T. br. og 4 R. T. mindst 0 Beg. Tons brutto i mouvement 9. Sejlmotorsk. t. Fiskeribrug*) voil. å mach. aux., pecheurs nombre R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi Valeur 000 Kr. 9. Andre Sejlmotorskibe autres voil. å m. aux. nombre R. T. bratto tonn. de jauge bruts Værdi valeur 000 Kr. nombre Sejlskib i voiliers R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr. nombre I alt total R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr i> )> ~ 44 ^ = - -- " ' B " ; ^ - oeoiiui^tsd kjivjiuoxdsioucx. *) I 9 blev optaget i Registret der først i 9 er maalt til regenngspligtig Størrelse. - De under Anden Tilgang«henh Anden Aftransformation. herunder Sejlskibe (med 54 R.T. br.) og Motorskib uden Sejl (med 9 R.T.br.), 4*

52 II 5 Tabel. SMbe paa mindst 0 Beg. Tons brutto, fordelt efter Répartition d'ajtrés le domidle des armateurs (ports d'attache) Tolddistrikter port cfatiache: Damp- og Motorskibe uden Sejl nav. å vapeur et å moteuf tans voile Lasteskibe nav. march. nombre Eeg.T. brutto tonn. de jauge bf. Andre Skibe') avtres navires nombre aeg.t. brutto tonn. de jauge br. Sejlskibe og Sejlmotorskibe undt. Fiskerf. nav.åvoiledousant machine auxuiaire (sans nav. péch.) nombre Reg.T. bmtto tonn. de jauge br. lait undt. Fiskerfartøjer total sans nav. péch. I Beg.T. brutto nombre tonn. de jauge br. Fiskerfartøjer! over 0 R. T. br.) nav. pécheurs 0 tonn. de jauge \ et plus non^e København Dragør og Kastrup Humlebæk m. m.'') Fakse Frederikssund... Frederiksværk... Helsingør Holbæk Kalundborg Korsør Køge med Rødvig Nykøbing m. Rørvig Næstved Præstø Roskilde Skelskør Vordingborg Samsø Allinge-Sandvig. Gudhjem Hasle Neksø Rønne Svaneke Kristiansø Gedser Nykøbing F.. Stubbekøbing. Bandholm Nakskov Nysted Rødby Sakskøbing Assens Bogense.... Faaborg... Kerteminde Middelfart.. Nyborg Odense ) Under Andre Skibe er regnet Passagerskibe og SMbe til særligt Brag. ) Herunder Distrikterne fra Humlebæk tu Skov Note 4). De i Tabel lunder Dampskibe og Motorskibe uden Sejl anførte Fiskerfartøjer og Fangstskibe er ovenstaaende opfø hjemme i Esbjerg. *) Del FsBrøemes Begister for Fiskerfartøjer over 0 R. Bruttotons indtegnede 7 Skibe omfa'

53 5 II Bederoes Hjemsted i Tolddistrikteroe, yed Udgangen af 9. des navires de plus de 0 tonneaux de jauge hruts; fin 9. Tolddistrikter port d'attaehe: Sydfyn, Ærø m. m.: Svendborg Rudkøbing Marstal Ærøskøbing Damp- og Motorskibe uden Sejl nav. å vapeur et d moteur sang voile Lasteskibe nav. mareh. nombre Reg. T. brutto tonn.de jauge br Andre Skibe i) aulrea navires nombre Eeg.T. brutto tonn.de jauge br Sejlskibe og Sejlmotorskibe lait undt. undt. Fiskerf. Fiskerfartøjer tmv. å voik å OU sans total maehine auxuiaire sans nav. påeh. (sans nav. p$eh.) nombre Reg. T. brutto tonn. de jauge br nombre 90 0 Eeg.T. brutto tonn.de jauge br Fiskerfartøjer over 0 R. T. br.) nav. piekeurs 0 tonn. de jauge et plus Eeg.T. brutto nombre tonn.de jauge br. 0 JylLs Østkyst: Sønderborg Egernsund Aabenraa Haderslev Kolding Fredericia Vejle Horsens Silkeborg Aarhus Æbeltoft Grenaa m. Anholt. Randers Hobro med Maria ger og Hadsund.. Sæby Fred.havn m. Læsø Skagen Ved Limfjorden Aalborg; N. Sundby Løgstør Thisted med Agger sund N Nykøbing m. Fur. Skive Struer Lemvig JylLs Vestkyst Hjørring Ringkøbing Varde Esbjerg m. Fanø.. Ribe Tønder (Højer) Tilsammen Regeringsskibe... Færøerne Fko'é *) 70 loved (inkl.) ) De i denne Eubrik opførte Fiskerfartøjer (alle over 0 E. T. br.) er Sejlmotorskibe (om Færøerne jfr. dog mder Andre Skibe«i. og 4. Eubrik. De er alle hjemmehørende i København undtagen Motorskib (do E. T.), der hører ede Dampskibe (med 40 E. T. br.), Sejhnotorsklbe (540 E. T.) og 0 Sejlskibe oden Motor (0 E. T.).

54 II 54 Tabel 4. Skibe paa mindst 0 B. T. br. efter Størrelsesklasser ved Udg. af 9. Tableau 4. Marine marchande: classement par tonnage, fin 9S. Reg. T. br. = tonneaux de jauge bruts Dampskibe nav. å vap. 0 0 Reg. T. br over 0000 I alt total. Motorskibe nav.åmot 0 50 Reg. T. br I alt total. Sejlmotorskibe^) voil. å mach. aux Reg. T. br over 900 I alt total. Passager Skibe til Regeringsskibe LastesEibe særl. Brug^) skibe lait p. service de nav. march. nav. d umages nav. app. total pass. spe CUIUX d l'état E.T. br. E.T. br. E. T. br. E. T. br. E. T. br )> )> )> )> Sejlskibe voiliers 0 50 Reg. T. br tf over I alt total ) Herunder fremhæves Sejlmotorskibe til Fiskeribrug: paa 0 50 E. T. 5 Skibe med 0 94 E. T. og paa E. T. 5 Skibe med 4 E. T.

55 Danmarks Skibsfart 9 Navigation du Danemark 9. I. Farten mellem danske og fremmede Havne og mellem danske Havne iodbyrdes, saavel med danske som med fremmede SMbe. Navigation entre ports danois et ports"étrangers el entre ports danois; navires danois ou Anm.. I efterfølgende Tabeller er Farten mellem Danmark og Monarkiets fjernere Dele opført under Farten mellem danske og fremmede Havne. Farten paa Københavns Frihavn er behandlet paa samme Maade som Farten paa enhver anden dansk Havn og ved de særlige Opgørelser for København henregnet til denne Bys Skibsfart. Ved Eeg. T. eller E. T. i Overskrifterne forstaas altid: Skibenes Nettoregistertonnage opgjort efter British Eule. Skibenes Ladning, d. e. den udlossede eller indladede Godsmængde er opgjort i Vægttons å 000 kg. Anm. til Tabel 5 og 7 om Daglig Eutefart«. Herunder er i Eubrikkerne for Sverige opført Dampfærgefarten paa Helsingborg og Malmø samt den øvrige daglige Dampskibsfart paa Malmø og i Eubrikkerne for Tyskland Dampfærgefarten paa Warnemiinde samt de daglige Ture i Euten: Sønderborg Egernsund Flensborg. Anm. til Tabel og om kombineret Fart paa" Udlandet. For Skibe, der under samme Eejse indgaar til Danmark med Gods fra mere end et Land eller udgaar fra Danmark med Ladning til mere end et af de fremmede Lande, bliver Forbindelsen med det fjærnest liggende Afgangs- henholdsvis Bestemmelsesland i Statistikken optalt som i almindelig Fart. I Farten paa de mellemliggende Lande udelades og Eegistertonnage i Opgørelsen over almindelig Fart fra resp. til de paagældende Lande, medens Godsmængden optælles paa sædvanlig Maade. De udeladte Beløb for og Eegistertonnage er i Tabel og U opført særskilt i Kol. ^ 4 som Anløb af Mellemstationer«. Kol. (for almindelig Fart) og Kol. 4 angiver tilsammen ved de enkelte Lande let af Skibe (og den tilsvarende Tonnage) i Farten mellem paagældende Land og Danmark. Derimod maa Kol. i udelades ved Opgørelsen af den samlede Fart mellem Udlandet som Helhed og Danmark; det samlede ind- og udgaaende Eejser (med tilsvarende Eegistertonnage) fra og til Udlandet er angivet alene ved Totalbeløbene for Kol..

56 II 5 Tabel 5 a. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Tableau 5a. Navigation sur Vétranger. Damp- og Sejlskibe tilsammen vapeurs et voiliers réunis Afgangsland pays de provenance pour la traduetion voir p. 5 Ledige Skibe Skibe med Ladn. til Danm.^) nav. ehargés \navires non opér. Anløb af Almindelig Fart Mellemstationer Udlosset eourse ordinaire escales dans ports Godsintermédiaires mængde Tonnage Tonnage ehargemeni nombre Tonnage nombre Eeg. T. nombre Heg. T. Vægttons Reg. T Grønland Færøerne Island Norge Sverige: alm. Fart daglig Rutefart. Finland Rusland ved Hvidehavet. - Østersøen... Estland ) Letland ) Lithauen') Danzig ') Polen ) Baltiske Havne) Tyskland: alm. Fart dagl. Rutefart«) Storbritannien og Irland.. Holland Belgien Frankrig*) Spanien *) Portugal*) Italien *) Middelhavet *) Rumænien Øvrige Balkanstater Rusland ved Sortehavet.. Britisk Nordam. Østkyst.. Foren. Stater, Østkyst Vestkyst... Mellemamer.; Vestindien.. Brasilien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst... Sydamerika, Vestkyst Nordafrika *) Øvrige Afrika Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspecificeret Australske Forbund Uangivet Land alm. Fart. I alt I daglig Rutefart " " >> > Anm. Udlosset euer indladet Gods uden tilsvarende Beg.-Tonnage i Tabel 5a og b og 7 skyldes Anløb Forforskellige danske Havne. Se Anm. Side 55. ) Se Anm. Side 55. ') Baltiske Havne«omfatter Butefart, som berører som berører Middelhavshavne i flere forskellige Lande.

57 Indgaaende Skibe, fordelt efter Afgangsland, 9. Entrées par pays de provenance, II Dampskibe vapeurs Sejlskibe voiliers Skibe med Ladn. til Danm, navires chargés Tonnage Eeg. T. 9 Udlosset Godsmængde cmrgement Vægttons 0 Ledige Skibe navires non opér. nombre Tonnage Beg. T. Skibe med Ladn. til Danm. navires chargés nombre Tonnage Beg. T. 4 Udlosset Godsmængde ehargement nombre Vægttons 5 Tonnage B«g. T Ledige Skibe navires non opér. 04 bisejling (Faitladninger), naar Skibet har ndlosset eller indladet Gods fra eller til forskellige Lande i de mere end et af Landene Estland, Letland, Llthanen, Danzig og Polen. ') Middelhavet«omfatter Bntefart, Løbe-N

58 II 5 Tabel 5 b. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Tableau 5 b. Navigation sur Vétranger, Bestemmelsesland pays de destination pour la traduehon voir p. S Damp- og Sejlskibe tilsammen vapeurs et voiliers réunis Skibe med Ladn. fra Danm.^) nav. chargés Ledige Skibe navires non opér. Anløb af Almindelig Fart Mellemstationer Indladet course ordinaire escales dans ports Godsintermédiaires mængde Tonnage Tonnage ehargement nombre Tonnage nombre Eeg. T. nombre Eeg.T. Vægttons Eeg. T Grønland Færøerne Island Norge Sverige: alm. Fart daglig Rutefart*)..' Finland Rusland v. Hvidehavet.. Rusland v. Østersøen... Estland«) Letland) Lithauen') Danzig«) Polen«) Baltiske Havne*) Tyskland: alm. Fart daglig Rutefart*) Storbritannien og Irland. Holland Belgien Frankrig«) Spanien*) Portugal*) Italien*) Middelhavet *) Rumænien Øvrige Balkanstater Rusland ved Sortehavet. Britisk Nordam. Østkyst. Foren. Stater, Østkyst... Mellemamer.; Vestindien. Brasilien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst... Sydamerikas Vestkyst... Nordafrika*) Sydasien Østasien Østen uspecificeret Australske Forbund Uangivet Land, ( alm. Fart I alt< \ daglig Rutefart. M Se Anm. Side 55. ') Se Anm. Side 55. som berører Middelhavshavne i flere forskellige Lande ' 0 sm ' ^) Baltiske Havne«omfatter Eutefart, som berører

59 Udgaaende Skibe, fordelt efter Bestemmelsesland, 9. Sorties par pays de destination, II Dampskibe vapeurs Skibe med Ladn. fra Danm. navires chargés nombre Tonnage Eeg. Tons 9 Indladet Godsmængde chargement Vægttons 0 Ledige Skibe navires non opér. nombre Tonnage Eeg. Tons Sejlskibe voiliers Skibe med Ladn.fra Danm. navires chargés nombre Tonnage Eeg. T. 4 Indladet Godsmængde chargement nombre Vægttons 5 Ledige Skibe navires non opér. Tonnage Eeg. T 7 Løbe-N ' > mere end et af Landene Estland, Letland, lithauen, Danzig og Polen. «) Middelhavet«omfatter Eutefart,

60 II 0 Tabel. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Tableau. Navigation sur Vétranger. Damp-og Sejlskibe tilsammen vapeurs et voiliers réunis Skibenes Nationalitet nationalité des navires pour la tradudion voir p. Skibe med Ladning til Danm. navires ehargés nombre Tonnage Reg. T. Godsmængde ehargement Vægttons Ledige Skibe navires non opér. nombre danske islandske. norske. 4 svenske. finske. russiske 7 estniske. lettiske. 9 danzigske 0 polske tyske. britiske hollandske 4 belgiske 5 franske italienske 7 rumænske. 9 amerikanske. 0 japanske andre Indgaaende: fremmede, tilsammen. I alt danske islandske. norske, 4 svenske. finske. russiske 7 estniske lettiske 9 danzigske 0 polske britiske hollandske 4 belgiske. franske italienske 7 græske rumænske. 9 amerikanske. 0 japanske andre Udgaaende: fremmede, tilsammen. I alt

61 II Ind- og udgaaende Skibe, fordelt efter Nationalitet, 9. Nationalité des navires, 9, Dampskibe vapeurs Sejlskibe voiliers Skibe med Ladn. til Danm. Ledige Skibe Skibe med Ladn. til Danm. Ledige Skibe navires chargés navires non opér. navires cha rgés naviresnonopér. Gods Gods s Tonnage mængde Tonnage Tonnage mængde Tonnage nombre ehargemeni nombre nrnnbre ehargement nombre Eeg. T. Vægttons Eeg. T. Eeg. T. Vægttons Eeg. T i)

62 II Tabel 7. Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. TcMeau 7. Navigaiion sur les pays étrangers d'aprés le paviuon des navires. Fart fra eller til Navigation de ou å pmr la traduction vmr p. o Grønland: Dampskibe, danske Sejlskibe, danske Færøerne: Dampskibe, danske fremmede.. Sejlskibe, danske fremmede Island: Dampskibe, danske fremmede.. heraf islandske... noiske svenske Sejlskibe, danske fremmede Norge: Dampskibe, danske fremmede. heraf norske svenske tyske britiske... Sejlskibe, danske fremmede... herai noiske svenske tyske hollandske.. Sverige: alm. Fart Dampskibe, danske fremmede. heraf norske svenske finske tyske britiske... hollandske.. Se Anm. Side 5. Indgaaende Fart Entrées Skibe ndr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Eeg.T. heraf ledig dont non opérant Eeg. T. Udlosset Oodamængde chargement Vægttons Skibe n&r. de navires Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Reg-T. Indladet Godsmængde chargement Vægttons ^) S

63 II Tabel 7 (torte&t). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau 7 (suite). Fart fra eller til Navigation de ou å pour la traduction voir p. 5 Sverige (fortsat) daglig Rutefart^): danske svenske Sejlskibe, danske fremmede heraf noiske svenske finske estniske tyske hollandske.. Finland: Dampskibe, danske fremmede.. heraf noiske svenske finske estniske tyske britiske... hollandske.. amerikanske Sejlskibe, danske fremmede heraf svenske finske lettiske estniske tyske, hollandske.., Skibe nbr. de navires Indgaaende Fart Entrées Samlet Tonnage Umnofre total Eeg. T. heraf ledig dont non opérant Reg. T. Udlosset Godsmængde chargetnent Vægttons Skibe nbr, de navires Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Eeg. T. Indladet GodBmængde chargement Vægttens Rusland V. Hvidehavet Dampskibe, fremmede.. Sejlskibe, danske Rusland V. Østersøen: Dampskibe, danske fremmede.. heraf norske tyske britiske I) Se Anm. Side J) *) Se Anm. Side ")

64 II 4 Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau 7 (suite). Fart fra eller til Navigation de ou å pour la traduetion voir p. S Kusland v. Østersøen (fortsat) Sejlskibe, danske fremmede... heraf estniske... Estland: Dampskibe, danske fremmede. heraf estniske... tyske franske Sejlskibe, danske fremmede... heraf estniske... Letland: Dampskibe, danske fremmede. heraf norske svenske... lettiske... tyske britiske... Sejlskibe, danske fremmede... heraf lettiske tyske Lithauen: Dampskibe, danske fremmede. heraf tyske Sejlskibe, danske fremmede.. heraf tyske Danzig: Dampskibe, danske... fremmede heraf norske svenske... finske ) Se Anm. Side 55. Skibe nbr. de navires Indgaaende Fart Entrées Samlet Tonnage tonnaye total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Eeg. T. Udlosset Godsmængde chargement Vægttons Skibe nbr. de navires Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Indladet Godsmængde chargement Vægttons ') ^) )>

65 5 II Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau 7 (suite). Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Fart fra eller til Navigation de ou å pour la tradu^ion voir p. S Danzig (fortsat) estniske lettiske Uthauiske.. danzigske... tjrake britiske hollandske... franske italienske... Sejlskibe, danske fremmede. heraf svenske... danzigske., tyske hollandske, polske Polen: danske fremmede. heraf norske svenske... lettiske... polske.. tjrske.. Sejlskibe, danske... fremmede heraf tyske.. polske.. Baltiske Havne^): Dampskibe, danske Tyskland; alm. Fart: Dampskibe, danske fremmede.. heraf norske svenske Skibe nbr, de navires Samlet Tonnage tonnage total Eeg. T. heraf ledig dont non opérant Eeg. T. Udlosset Godsmængde chargement Vægttons Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Reg. T. heraf ledig dont non opérant Keg. T. Indladet Godsmængde chargement Vægttens S )> *) Den under Baltiske Havne«anførte Fart er Eutefart, som berører mere end et af Landene Estland, Letland, Lithaaen, Danzig og Polen. Statistiske Meddelelser. 4. Sække. 4. ^

66 II Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau 7 (suite). Fart fra euer til Navigation de ou å pour la traduetion voir p. 5 Tyskland, alm. Fart (fortsat) Indgaaende Fart Entrées Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. 0 heraf ledig dont non opérant B«g. T. Udlosset Godsmængde chargematt Vægttons Skibe nbr. de navires 4 5 lettiske polske )> Udgaaende Fart Sorties 0 7 Samlet Tonnage tonnage total Eeg. T heraf ledig dont non opérant Eeg. T Indladet Godsmængde chargement Vægttons 0 75 hollandske amerikanske daglig Rutefart^): danske 9 tyske 0 Sejlskibe, danske fremmede heraf norske iralske tyske hollandske østrigske Storbritan. og Irland: Dampskibe, danske fremmede.. heraf norske 5 finske 5 russiske ? lettiske g danzigske tyske hollandske franske 44 Sf )> ~l italienske )> japanske 9 9 ') Se Anm. Side 55.

67 7 II Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau 7 (suite). Fart fra eller til Navigation de ou å pour la traduetion voir p. S Storbritannien og Irland (fortsat) Sejlskibe, danske fremmede heraf svenske finske tyske hollandske... Holland: Dampskibe, danske fremmede.. heraf norske svenske finske lettiske polske tyske britiske hollandske... italienske Sejlskibe, danske fremmede heraf tyske hollandske... Belgien: Dampskibe, danske fremmede.. heraf norske svenske tyske britiske belgiske japanske... Sejlskib^, danske... fremmede haf tyske hollandske... Frankrig: Dampskibe, danske fremmede.. Skibe nbr. de navires 5 0 Indgaaende Fart Entrées Samlet f\ Tonnage tonnage total Beg. T heraf ledig dont non opérant Beg. T Udlosset Gods mængde chargement Vægttons SUbe nftr. de navires Udgaaende Fart Sorties ^ Samlet Tonnage tonnage total Beg. T heraf ledig dont non opérant Beg. T Indlade«GodBmængde chargement Vægttons ly *

68 II Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau 7 (sutte). Fart fra eller til Navigation de ou å pour la tradudion voir p, 5 Frankrig (fortsat) heraf norske... svenske.. tyske franske... Sejlskibe, danske fremmede. heraf tyske hollandske. Spanien: Dampskibe, danske... fremmede heraf norske svenske tyske britiske italienske... Sejlskibe, fremmede... Portugal: Dampskibe, danske ' fremmede. heraf norske svenske britiske Sejlskibe, danske Italien: Dampskibe, danske fremmede. Middelhavet^): Dampskibe, danske Rumænien: Dampskibe, danske fremmede. heraf norske svenske.. britiske.. italienske.. Skibe nbr. de navires Indgaaende Fart Entrées Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Udlosset Godsmængde chargement Vægttons Udgaaende Fart Sorties Skibe Tibr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opércmt Beg. T. Indladet Godsmængde chargement Vægttons ) Butefart paa forskellige Middelhavshavne

69 9 II Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau 7 (suite) Fart fra eller til Navigation de ou å pour la traduction voir p. 5 Rumænien (fortsat) mmænske.. Øvr. Balkanstater: Dampskibe, fremmede.. haraf svenske Rusland v. Sortehavet Dampskibe, danske fremmede.. heraf russiske britiske italienske græske Brit. Nordam., Østk. Dampskibe, danske fremmede.. heraf norske svenske. britiske U.S.A., Østkyst: Dampskibe, danske fremmede.. heraf norske svenske tyske britiske hollandske... belgiske italienske amerikanske. Sejlskibe, danske U. S. A., Vestkyst: Dampskibe, danske fremmede.. heraf svenske Vestindien, Mellemamerika: Dampskibe, danske fremmede.. >> Se Anm. Side. Skibe tibr. de navires Indgaaende Fart Entrées Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Udlosset Godsmængde chargement Vægttons Skibe nbr. de navires Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage tat<a Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Indladet Godsmængde chargement Vægttons ') > ,

70 II 70 Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau 7 (suue). Fart fra eller til Navigation de ou å pour la traduetion voir p. 5 Vestind., Mellemamerika (fortsat) heraf norske svenske tyske Sejlskibe, danske Brasilien: Dampskibe, danske fremmede.: heraf norske svenske tyske Argentina: Dampskibe, danske fremmede.. ^ heraf norske svenske tyske engelske italienske græske amerikanske, Sejlskibe, danske Øvrige Sy dam., Østk. Dampskibe, danske fremmede.. heraf svenske hollandske.., græske Sejlskibe, danske Sydamerika, Vestk. I^ampskibe, danske fremmede., heraf norske Sejlskibe, danske -Nordafrika: Dampskibe, danske fremmede. heraf norske svenske... tyske Sejlskibe, fremmede >) Se Anm. Side. Skibe nbr. de navires Indgaaende Fart Entrées Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Udlosset Godsmængde chargement Vægttons Skibe ndr. de navires Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Indladet CkKismængde chargement Vægttoqs 9^) ' )> 5^) ^) ) i> '

71 7 II Tabel 7 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau 7 fsuiu). Fart fra eller til Navigation de ou å pour la, traduction voir p. Øvrige Afrika: Dampskibe, danske fremmede. heraf norske svenske tyske britiske... hollandske.. Sydvestasien: Dampskibe, fremmede. heraf svenske... Sydasien: Dampskibe, danske fremmede. heraf norske tyske hollandske.. Østasien: Dampskibe, danske fremmede. heraf norske svenske tyske britiske... hollandske.. japanske... Østen, uspecific: Dampskibe, danske fremmede. heraf svenske Australske Forbund Dampskibe, danske fremmede.. Uangivet Land: Dampskibe, danske fremmede.. Sejlskibe, danske fremmede ) Se Anm. Side 5. Skibe nbr, de navires Indgaaende Fart Entrées Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Udlosset Godsmængde chargement Vægttons Skibe nbr. de navires Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Jndlfulet Godsmængde chargement Vægttons , S ) , 4 é'

72 II 7 Tabel. Samlet Oyersigt over Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes 9. Dampfærgefart ikke medregnet (jfr. Tab. ). Tableau. Oabotage du Danemark. 9. Bacs å vapeur non Indgaaende Skibsekspeditioner pour la traduction voir page 5 Rutefart med Dampskibe: danske fremmede Anden Fart: Dampskibe, danske: med Ladning... uden fremmede: med Ladning... uden Sejlskibe, danske: med Ladning... uden fremmede: med Ladning... udpn Tilsammen: Rutefart med Dampskibe Anden Fart: Skibe med Ladn. uden I alt... Rutefart med Dampskibe: danske fremmode Anden Fart: Dampskibe, danske: med Ladning uden fremmede: med Ladning uden Sejlskibe, danske: med Ladning uden fremmede: med Ladning uden Tilsammen: Rutefart med Dampskibe Anden Fart: Skibe med Ladn uden I alt. lait Indgaaende fra Indland Entrées nombre Toimage tonneaux Beg. T Udlosset Godsmængde chargement Vægttons Indgaaende til København fra Provinstoldsteder de villes deprovinee å Copenh. nonu)te Tonnage tonneaux Beg. T Udlosset Godsmængde chargement Vægttens Indgaaende til Provinstoldsteder fra København de Copenh. å villes de prov ') heraf 07 Tons mellem danske Havne med udenlandske Ruter. ) 5 > 509 Indgaaende til Provinstoldsteder fra Provinstoldsteder entre villes de province ') 4')

73 7 II Tabel 9. Fremmede Skibe i Farten mellem danske Havne indbyrdes^ fordelt efter Nationalitet. 9. Tahhau 9. Cabotage du Danemark, navires étrangers par naiionalité. 9. pour la traduetion voir page 5 Dampskibe: Norske: med Ladning uden Svenske: med Ladning uden Finske: med Ladning uden Tyske: med Ladning uden Britiske: med Ladning uden Hollandske: med Ladning uden Andre: med Ladning uden Tilsammen: med Ladning uden I alt Sejlskibe: Norske: med Ladning uden Svenske: med Ladning uden Finske: med Ladning uden Tyske: med Ladning uden Britiske: med Ladning uden Hollandske: med Ladning uden Andre: med Ladning uden Tilsammen: med Ladning uden I alt nombre lait Indgaaet fra Indland Entrées 4 Eegistertonnage tonneaux Eeg. T Udlosset Gkxlsmængde ehargem. Vægttons 4 Heraf til København fra Provins dont å Copenhague Eegistertonnage tonneaux Eeg.T Udlosset Godsmængde ehargem. Vægttons

74 II 74 Tolddistrikt pour la traduetion voir page S København Toldhavnen: Dampsk.Rutefart{fd;^^^^^ anden r danske. Fart \fremm.. Sejlsk. danske fremm I alt... Frihavnen: Dampsk.Rutefart{J^^^^^«anden (danske. Fart \fremm.. Sejlsk. danske fremm I alt... København i alt: Dampsk.Rutefartlfd^^^^^^ anden r danske. Sejlsk. Fart \fremm.. danske fremm I alt... Skodsborg, Rungsted, Humlebæk: Dampsk. danske fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Helsingør rk«r«t^ov / ^^^-\ Rtitefart ^a ^P^^*\ske/and. Fart Sejlsk. fremm danske fremm I alt... Frederiksværk: Dampsk. danske fremm Sejlsk. danske fremmede I alt... Frederikssund: Dampsk. danske fremm danske fremm, I alt... En speciflceret Oversigt over Sejlsk. Tabel 0. Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Tableau 0. Navigation sur les diverses Fra Indland de ports nat. Fra Udland de ports étrangers Samlet deraf Gods Samlet deraf Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Gods Skibe tonnage dont rum charge- Skibe tonnage dont non chargenbr. de total opérant ment nbr. de total opérant ment navires Beg.T. Beg.T. Tons navires Beg.T. Beg.T. Tons , Eutefarten paa de enkelte Tolddistrikter er antørt i Indledningen S. 7 fl.

75 Dampfærgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. douanes; bacs å vaj), non inclus II Samlet indgaaet Til Indland d ports nationaux Til Udland å ports étrangers Samlet udgaaet WOuSmængde Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods mængde charge- Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde chargement entré Skibe tonnage dont non charge- Skibe tonnage dont non charge- ment sorti total nr. de total opérant ment nbr. de t<4<a opérant ment total Tons navires Eeg.T. Beg.T. Tons navires Beg.T. Beg.T. Tons Tons )> ' '

76 II 7 Tabel 0 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt pour la traduetion voir page 5 Boskilde: Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gtods- Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Eeg.T. Eeg. T. Tons Eeg. T. Eeg.T. Tons I alt Holbæk: Dampsk. danske Sejlsk. danske I alt Nykøbing S.: Dampsk. danske I alt Kalundborg not,«oir /dan-\ Rutefart Dampsk. stel and. Fart Sejlsk. danske I alt Korsør Tk.mnot / dan-\ Rutefart Dampsk. stel and. Fart I alt Skelskør: Dampsk. danske I alt Næstved: Dampsk. danske Sejlsk. danske I alt

77 77 II færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9^. Tableau 0 (suite). Til Indland Til Udland Samlet ndgaaet Samlet deraf Godsmængde Samlet deraf Godsmængde Gods Tonnage ledig Skibe Tonnage ledig mængde Beg.T. Beg.T. Tons Beg.T. Beg.T. Tons Tons Samlet indgaaet Godsmængde Tons Skibe t

78 II 7 Tabel 0 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt pout to tradwaim voir page 5 Vordingborg: Tx r, idan-\ Rutefart Dampsk. gj^^ ^^^ Fart fremm Sejlsk. danske fremm Præstø: Dampsk. danske fremm Sejlsk. danske fremm Fakse: Dampsk. danske fremm Sejlsk. danske fremm Køge: Dampsk. danske fremm Sejlsk. danske fremm I alt... I alt... I alt... lait... Bønne: Ti-«,«oV /dan-\ Rutefart Dampsk. g^g ^^ Fart fremmede Sejlsk. danske fremmede I alt.... Neksø: Tor««v /dan-\ Rutefart ^* ^P^^-\ske/and.Fart éremm Sejlsk. danske fremm I alt... Svaneke: w fdan-\ Rutefart Dampsk. g^^ ^^ Sejlsk. fremm danske fremm I alt... Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Eeg.T. Eeg.T. Tons Eeg.T. Beg. T. Tons , > , , 4

79 79 II færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ) 9. Tableau 0 fsuue). Til Indland Til Udland Samlet udgaaet Samlet deraf Godsmængde Samlet Tonnage ledig deraf Godsmængdmængde Gods Eeg.T. Sliibe Tonnage ledig Reg.T. Tons Eeg.T. Reg.T. Tons Tons Samlet indgaaet Gods-. mængde Tons Skibe * , , ! ,

80 II 0 Tolddistrikt powr la traduehon mir page S Gudhjem: ToT««oi, /dan-\ Rutefart ^a P«^-\ke/and. Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Allinge: /dan-\ Rutefart ^"^P«^-\ke/and.Fart éremm Sejlsk. danske fremm I alt... Hasle: r-«ot /dan-\ Rutefart I^a=Psk' ske/and.fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Stege: ^, /dan-\ Rutefart ^"^P«^> ske/and. Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Stubbekøbing: Dampsk. danske fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Nykøbing F. Rute-\^ danske, fart / fremm.. andenl danske.! Fart / fremm.. Sejlsk. danske fremm I alt... Gedser: fdan-^l Rutefart Dajnpsk. \ ske j and. Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Skibe Fra Indland Samlet Toim^ Eeg.T deraf ledig Beg.T Tabel 0 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Gods- Tons Skibe Fra Udland Samlet Tonnage Reg.T deraf ledig Eeg.T

81 II færgefart ikke médregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau 0 (mtu). Samlet Til Indland Til Udland Samlet indgaaet ndgaaet Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde mængde Skibe Skibe Tons Keg. T. Beg. T. Tons Eeg.T. Eeg. T. Tons Tons 95 5 r> statistiske Meddelelser. 4. Bække. 4.

82 Il Tabel 0 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt pour la traduction voir page Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Eeg.T, Eeg. T. Tons Beg. T. Beg.T. Tons Nysted: Dampsk. danske 00 Sejlsk. danske I alt Sakskøbing: norv,r.c,t /dan-\ Rutefart Dampsk jgj^^l^^^ Fart Sejlsk. danske I alt Bandholm-Maribo med Rødby: n«rr,r^oh /dan-\ Rutefart ^* P'^- \ ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt Nakskov: (Rute-'Idanske )> rk wv.«t J fart /fremm ^* ^P«^- andenø danske Fart /fremm Sejlsk. danske I alt Samsø: no «ot /dan-\ Rutefart Dampsk jgj^^l^^^ Fart Sejlsk. danske > 544 I alt Odense: rrute-"4 danske r ~^r.i, ) fart / fremm I^an^Psl^-anden\ danske [ Fart / fremm I alt

83 II færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau 0 (suue). Samlet Til Indland Til Udland Samlet Indgaaet ndgaaet Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Godsmængde mængde Skibe Skibe Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig Tons Eeg.T. Beg.T. Tons Beg.T. Beg.T. Tons Tons > > *

84 II 4 Tabel 0 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Fra Indland Fra Udland Tolddistrikt pow la traduetion voir page Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Skibe Beg. T. Eeg. T. Tons Keg. T. Beg. T. Tons Nyborg: rk nir /dan-\ Rutefart 0 0 ^^^"^P^'^-l ske/and. Fart fremm Sejlsk. danske I alt Kerteminde: I alt Bogense: n.^^oir /dan-\ Rutefart Dampsk. g^g ^^^ Fart fremm I alt Middelfart: /dan-\ Rutefart Dampsk. jg^^l^^j Fart fvemm I alt Assens: n^^^.ir /dan-\ Rutefart ^*"^P«^- ske/and. Fart tremmede I alt Faaborg: T^««,«<,t /daurx Rutefart ^*"^P«^-\ ske/and. Fart I alt

85 5 II færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau 0 (muej. Samlet Til Indland Til Udland Samlet indgaaet udgaaet Gods Samlet deraf Godsmængde Tonnage ledig mængde mængde Samlet deraf Gods Godsmængde Tonnage ledig Skibe Skibe Tons Reg. T. Reg. T. Tons Reg. T. Reg. T. Tons Tons ,

86 II Tabel 0 (fortsat). Tolddistrikt pour la traduoion voir page S Svendborg: danske. "P^^-land. {danske. [ Fart / fremm. Sejlsk. danske fremm I alt... Skibe Fra Indland Samlet Tonnage Eeg.T deraf ledig Eeg.T Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Godsmængde Tons Skibe Fra Udland Samlet Tonnage Beg. T deraf ledig Beg.T Rudkøbing: rk- ««v /dan-\ Rutefart Dampsk. I I Part fremm Sejlsk. danske fremm I alt Marstal:, /dan-\ Rutefart I>a«^Ps'^-\ ske/and. Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt Ærøskøbing: rk-«.«ot /dan-\ Rutefart I^ P«^-\ske/and. Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt Sønderborg: Rute-l danske, fart / fremm. and. \ danske.! Fart / fremm. Sejlsk. danske fremm I alt Egernsund: fk^*«. fremm. ^^a^psj^- and. {danske. Fart / fremm. Sejlsk. danske fremm I alt

87 7 II færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau 0 (mite). Skibe Samlet indgaaet Godsmængde Tons Til Indland Til Udland Samlet ndgaaet Samlet deraf Godsmængde Samlet deraf Godsmængdmængde Gods Tonnage ledig Skibe Tonnage ledig Eeg.T. Eeg.T. Tons Beg. T. Beg. T. Tons Tons "

88 II Tabel 0 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt pour la traduetion voir page S Aabenraa: /dan-\ Rutefart ^'"P«^-I ske I and. Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Haderslev: Rute-'l danske. no^«ot J ^^^^ /fremm. Dampsk. <^ and. \ danske. Fart / fremm. Sejlsk. danske fremm Sejlsk. I alt. Kolding: TRute-l danske. [ Fart / fremm. danske fremm I alt... Fredericia: n /dan-\ Rutefart ^*"*P«^-I ske I and. Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Reg. T. Reg.T. Tons Reg.T, Reg.T. Tons )> ) Sejlsk. fremm danske fremm I alt rk. Horsens: Rute- danske. ^, I fart / fremm. Dampsk. j and. \ danske. [ Fart / fremm. Sejlsk. danske fremm I alt ) ) Befordret mellem danske Havne i en Rute paa Udlandet.

89 9 II færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau 0 (suue). Samlet Til Indland Til Udland Samlet indgaaet udgaaet Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Godsmængde AnttU Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde mængde Skibe Skibe Tons Beg. T. Beg. T. Tons Beg. T. Beg. T. Tons Tons ) «)

90 II 90 Tabel 0 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt Fra Indland Fra Udland pour la traduction voir page S Skibe Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Beg.T. Beg.T. Tons Eeg.T. Eeg.T. Tons Aarhus: frute-l danske ") 5 Dampsk. Dftmnab J i and. / f^emm. danske { Fart / fremm Sejlsk. danske I alt Æbeltoft: T^omnQt /dan-\ Rutefart Dampsk. jg^^ja^^ Fart Sejlsk. danske I alt Grenaa: DaniT«V /dan-\rutefart )) ^* 'P'^-\ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt " 9 Randers: riatnnair /dan-\ Rutefart Dampsk. g^^ a^^ Fart Sejlsk. danske I alt Hobro & Mariager: TiaTnncir /dan-\ Rutefart *^* 'P'''-\ ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt Sæby: Sejlsk. danske I alt ') Befordret mellem danske Havne i en Rute paa Udlandet.

91 9 II færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau 0 (suue.) Samlet indgaaet Godsmængde Tons Til Indland Skibe Samlet Tonnage Eeg.T. deraf ledig Eeg.T. Godsmængde Tons Til Udland Skibe Samlet Tonnage Eeg.T. deraf ledig Beg. T. Godsmængde Tons Samlet ndgaaet Godsmængde Tons )

92 II 9 Tabel 0 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt pour la traduaion voir page Frederikshavn: rrute-^l danske Dampsk \ fart / fremm. and.\ danske Fart / fremm. Sejlsk. danske fremm Skagen: Dampsk. fremm. Sejlsk. danske fremm.. I alt. I alt. Aalborg o. Nr. Sundby: T^ /Rute-\ danske. Dampk. j^j^jf^^^^ Sejlsk, Sejlsk. andeni danske.. Fart I fremm.. danske fremm Nibe: danske fremm I alt... I alt... Løgstør: T>, /dan-\ Rutefart Dampsk. ^^!^^^ Part fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Skive: * u fdan-\ Rutefart I> P«^-\ske/and. Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Struer: u fdan-\ Rutefart Dampsk. I I ^j^^ Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods- Samlet deraf Gods Tonnage ledig msmgde Tonnage ledig mængde Skibe Reg. T. Reg.T. Tons Reg.T, Reg.T. Tons i>

93 9 n færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau 0 (suue). Samlet Til Indland Til Udland Samlet indgaaet ndgaaet Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Godsmængde mængde Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig Skibe Skibe Tons Beg. T. Beg. T. Tons Beg.T. B^.T. Tons Tons i> )> )>

94 II 94 Tabel 0 aortsatj. Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt poter la traduetion voir page $ Lemvig: no«,«oir /dan-\ Rutefart ^* ^P«^-\ske/and. Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Nykøbing M.: Tx ^ t /dan-f Rutefart ^^^^P«^-I ske/and. Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Thisted: no«,«ot /dan-\ Rutefart ^^^'P«^'!ske/and.Fart firemm Sejlsk. danske fremm I alt... Hjørring (Hirtshals): Dampsk. fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Esbjerg: rkor««ai- /dan-\ Rutefart Dampsk. g^g ^^^ Fart Sejlsk. hremm danske fremm I alt... Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe eg.t. Eeg.T. Tons Eeg.T. Eeg.T. Tons Sejlsk. Tønder: danske fremm I alt

95 95 II fergefart ikke medregnet (jfr. Tabel ) 9. Tableau 0 (suue). Til Indland Til Udland Samlet ndgaaet Samlet deraf Oodnnuengde Samlet deraf Gods Godsmængde Tomiage ledig Skibe Tonnage ledig mængde Beg.T. Keg.T. Tomi Eeg.T. Beg.T. Tons Tons Samlet indgaaet Oodsmssngde Tons Skibe

96 II 9 Tabel a. Skibsfarten mellem Eøbenhayn og Udlandet. Tableau Ha. Navigation entre Gopenhagtie til København ialt å Copenhague Afgangsland pays de provenance pour la traduetion voir p. S Ledige Skibe Skibe med Ladn. til Kbhvn.^) nav. chargés naviresnonorpér. Anløb af Almindelig Fart MellemBtationer Udlosset coune ordinaire escales dam ports Oodsitdermédiaires mængde Tonnage Tonnage chargement nombre Tonnage nombre Eeg. T. nombre Reg. T. Vægttons Eeg. T Grønland Færøerne Island Norge Sverige: alm. Fart daglig Rutefart*) Finland Rusland ved Hvidehavet Rusland ved Østersøen.. Estland«) Letland«) Lithanen«) Danzig«) Polen«) Baltiske Havne«) Tyskland Storbritannien og Irland. Holland Belgien Frankrig*) Spanien*) Portugal*) Italien*) Middelhavet*) Rumænien Øvrige Balkanstater Rusland ved Sortehavet.. Britisk Nordamer. Østkyst U.S.A. Østkyst Vestkyst Mellemamer.; Vestindien.. Brasilien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst... Sydamerikas Vestkyst... Nordafrika Øvrige Afrika Sydvestasien Sydasien Østasien Østen uspec Australske Forbund I alt >) Se Anm. Side 55. *) Den daglige Dampskibs-Butefart mellem København og Malmø. Dampfærge- Fart er Kutefart, som berører mere end et af Landene Estland, Letland, Lithanen, Danzåg og Polen.

97 Indgaaende SMbe, fordelt efter Åfgangsland, 9. et Vétranger. Entrées par pays de provemnce, 9. nombre til Toldhavnen au port douanier Skibe med Ladning navires chargés Tonnage Beg. T. 9 Udlosset Godsmængde chargemmt Vægttons 0 Ledige Skibe navires non opér. nombre Tonnage Eeg. T. 97 II til Frihavnen au port-frane Skibe med Ladning navires chargés nombre Tonnage Eeg. T. 4 Udlosset Godsmængde ehargement nombre Vasgttons 5 Ledige Skibe navires non opér. Tonnage Eeg. T c > )) )> )> > faiten mellem Frihavnen og Malmø ikke medregnet (jfr. Tabel ). ') Den nnder Baltiske Biiyne«anførte ) Middelhavet«omfatter Rutefart, som berører Middelhavshavne forskellige Lande. Statistiske Meddelelser. 4. Bække Løbe-N

98 II 9 Tabel b. Skibsfarten mellem København og Udlandet. TabUm Hh. Navigation entre Copenhagtie fra København lait de Copenhague Bestemmelsesland pays dé åestimmm pour la tradudim wtr p. 5 SMbe med Ladn. frakbhvn.i) nav. chargés Ledige Skibe navirenonopér. Anløb af Almindelig Fart Mellemstationer Indladet eaurse ordinaire esealea dang ports Godsmængde Tonnage imtermédiaires Tonnage ehargement nombre Tonnage nombre Beg. T. nombre Beg. T. Vægttons Beg. T Grønland Færøerne Island Norge Sverige: alm. Fart daglig Rutefart*) Finland Rusland ved Østersøen.. Estland«) Letland«) Lithauen«) Danzig') Polen") Baltiske Havne«) Tyskland Storbritannien og Irland. Holland Belgien Frankrig*) Spanien*) Portugal*) Italien*) Middelhavet*) Rumænien Rusland ved Sortehavet. Britisk Nordamerika Østk. U.S.A. Østkyst Brasilien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst.. Sydamerikas Vestkyst Nordafrika Østasien Østen uspec Australske Forbund Uangivet Land )> > t> > D I alt I I I I I II ) Se Anm. Side. *) Den daglige Dampskibsrutefart mellem København og Malmø. Dampfærgeanførte Fart er Batefart, som berører mere end et af Landene Estland, Letland, Lithanen, Danzig og Polen.

99 Udgaaende Skibe, fordelt efter Bestemmelsesland, 9. etvétranger. Sorties par jtays de destination, II nombre fra Toldhavnen du port douanier Skibe med Ladning Tonnage Beg. T. 9 Indladet Godsmængde ehargement nombre VsBgttons 0 Ledige Skibe naviresnonopér. Tonnage Beg T. nombre fra Frihavnen du port-franc Skibe med Ladning navires ehargés Tonnage Beg. T. 4 Indladet Oodsnuengde ehargement nombre Vægttons 5 Ledige Skibe naviresnonopér. Tonnage Beg. T. 7 Løbe-N « ] )y i> 09 > farten medem Frihavnen og Malmø ikke medregnet (jfr. Tabel ). ') Den tmder Baltiske Havne«') Middelhavet«omfatter Butefart som berører Middelhavshavne i forskellige Lande. U 7*

100 II 00 Tabel c. SMbsfarten mellem København og Udlandet. Tableau c. Navigation entre Copenhague Skibenes Nationalitet nationaliié des navires paitr la traduetion voir p. 5 islandske norske svenske*) finske russiske estniske lettiske danzigske polske tyske britiske hollandske franske italienske græske amerikanske japanske andre Indgaaende fremmede, tilsammen. I alt. nombre København ialt Skibe med Ladning navires chargés Tonnage Eeg. T Godsmængde chargement Vægttons Copenhague Ledige Skibe navires nonopér. nombre Udgaaende: danske*) islandske norske svenske*) finske russiske estniske lettiske danzigske polske tyske britiske hollandske franske italienske amerikanske japanske andre >^ fremmede, tilsammen I alt ) Dampfærgefarten mellem Frihavnen og Malmø ikke medregnet (jfr. Tabel ).

101 0 II Ind- og udgaaende Skibe, fordelt efter Nationalitet, 9. et Vétranger. Nationalité des navires, 9. nombre Toldhavnen port douanier Frihavnen port-franc Skibe med Ladning navires chargés Tonnage Godsmsengde ehargement nombre Ledige Skibe navires non opér. Tonnage nombre Skibe med Ladning Tonnage Godsmængde ehargement Ledige Skibe nombre Tonnage Eeg. T. Vægttons Eeg. T. Eeg. T. Vægttons Eeg. T Løbe-Nr > ' ))

102 ToiaoisrnKi pour la traduetion voir page S København: Toldhavnen p. douan. fra og til Indlandet Udlandet.. Il 0 Foderstoffer Gødningsstoffer Tabel. Vareomsætningen i danske Havne, Damp- Talikau. Marchandises chargées et déckargées Kom Enl, Koks 4 Udlosset Gods Marchandises déchargées sten, Ealk Tegl Cement værks- produkt. m. m. ] 5 Trælast 7 Forskel Styrtegods m. m. tykgods ) «) 49 I alt Frihavnen port-franc fra og til Indlandet ) Udlandet ) 097 I alt København i alt: fra og til Indlandet Udlandet I alt Skodsborg, Rungsted og Humlebæk: fra og til Indlandet Udlandet I alt Helsingør: fra og til Indlandet Udlandet I alt " Frederiksværk: fra og til Indlandet Udlandet I alt Frederikssund: fra og til Indlandet Udlandet I alt Roskilde: fra og til Indlandet Udlandet 'I alt Holbæk: fra og til Indlandet Udlandet I alt Nykøbing S. fra og til Indlandet Udlandet I alt Kalundborg: fra og til Indlandet Udlandet [ I alt Korsør: fra og til Indlandet J ) Udlandet ? ; I alt ^! Toldhavnen: *) Heraf Sukker 0 000, Mineralolie ') Heraf Sukker 000, Stofler tu Oliepresning Mineralolie 000, Kisaake 000. Frihavnen: ') Mineralolie Heraf MineraloUe 7 000, Stofter til OUepresnlng

103 0 II færgefart ikke medregnet, i Aaret 9 angivet i Yægttons. dans les ports danois, hacs å vap. non indus. 9. Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr 0 I alt Korn Knl, Koks 4 sten, Kalk Cement m. m. 5 Foderstoffer Qedningsstofier Teglværksprod. Trælast 7 Forsk. Styrtegods m m. Stykgods 9 Lev. Dyr 0 I alt «) *) : 0«) *) > \ ) , Mineralolie En Del Varer af samme Arter indgaar under Stykgods. *) Heraf Mineralolie *) Heraf 000. ') Mineralolie. ') Heraf Mineralolie 000. Nykøbing S.: ) Skærver indladet ved Sjællands Odde.

104 II 04 Tabel (fortaat). Vareomsætningen i danske Havne, Damp- Tahleau Tolddistrikt pour la traduetion voir page 5 Skelskør: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Næstved: ira og til Indlandet Udlandet. I alt.. Vordingborg: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Præstø: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Fakse: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Køge: fra og til Indlandet. - - Udlandet. I alt.. Rønne: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Neksø: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Svaneke: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Gudhjem: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Allinge: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Hasle: fra og til Indlandet Udlandet. I alt.. Næstved: ) hovec ') Brosten og Skærver. Udlosset Gods Marchandises déehargées Foder Gød sten, Kalk Tegl- Forskel. stofler nings Kom Kul, Koks Cement værks- Trælast Styrtegods stykgods stoffer m. m. produkt. m. m *) *) )> ) gelig Papirmasse. Vordingborg: I) Eoesaft. Præs tø: ^) Sukkerroer. Fakse:

105 05 II færgefart ikke fauite) medregnet, i Aaret 9 angivet i Vægttons. Indladet Gods Marehandises chargées Levende Dyr 0 I alt Foderstoffer om Enl, Koks 4 sten, Ealk Cement m. m. 5 Gødningsstoflér Teglværksprod. Trælast 7 Forsk. Styrtegods m.m. stykgods 9 Lev. Dyr 0 I alt > ) ;; 777) ) «) ) ) ') Kalksten. K ø g e : ) hovedsageug BflneraloUe. ) Flint, Singels, Kridt. Bønne: ) Brosten og Skærver. Allinge;

106 II 0 Tabel (fortsat). Vareomsætnii^en i danske Havne, Damp- Tableau loiaaiswutb pour la tradtietion voir page 5 Foderstoffer Gødningsstoffer Kom Udlosset Gods Marchandises déchargées Kul, Koks sten. Kalk Tegl- Cement værks- m. m. 5 jrodnkt. ] Trælast Forskel. Styrtegods m. m. stykgods 4 7 d Stege: fra og til Indlandet ) Udlandet I alt Stubbekøbing: Ira og til Indlandet ^) Udlandet I alt Nykøbing F. fra og til Indlandet Udlandet I alt Gedser: fra og til Indlandet Udlandet I alt Nysted: fra og til Indlandet Udlandet I alt Sakskøbing: fra og til Indlandet Udlandet ) I alt Bandholm Maribo med Rødby: fra og til Indlandet Udlandet ) I alt Nakskov: fra og til Indlandet ) Udlandet I alt Samsø: fra og til Indlandet Udlandet I alt Odense: fra og til Indlandet ] Udlandet I alt Nyborg: fra og til Indlandet Udlandet ] 0 I alt Kerteminde: fia og til Indlandet Udlandet I alt stege : i) Heraf Sukkerroer og Boesaft ) Heraf Sukker 000, Besten Sukkerroeaffald. ) Flint. 000, Besten MineraloUe. «) Sakker 000, Eesten Boeaffald. Bandholm-Maribo: >) Sukkerroeaflald (Femø) Sukker. 000, Sukkerroer 000. Odense: ) Sukker Mineralolle «) Sukker. Nyborg: ) MineraloUe.

107 07 II færgefart ikke medregnet, i Aaret 9 angivet i Vægttons. (mue) Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr 0 I alt Korn Kul, Koks 4 sten. Kalk Cement m. m. 5 Foderstoffer Glødningsstoffer Teglværksprod. Trælast 7 Forsk. Styrtegods m.m. stykgods 9 Lev. Dyr 0 Ialt «) «) ") *) ^^ «) ") ) *) Stubbekøbing: i) Eoeaffald. ) Sukkerroer. Nykøbing F.: >) Sukker. Sakskøbing :) Heraf Sukkerroer 5000, Eesten MineraloUe. ") Sukkerroer (Femø) 000, Sukker Nakskov: Mineralolie «) Heraf

108 II 0 Tabel (fortaat). Vareomsætningen i danske Havne, Damp- Talleau Tolddistrikt pour la traduction voir page 5 Bogense: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Middelfart: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Assens: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Faaborg: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Svendborgi): fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Rttdkøbingi): fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Marstal: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Ærøskøbing: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Sønderborg: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Egernsund (Graasten); fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Aabenraa: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Haderslev: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Kolding: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Foderstoffer Gødningsstoffer Kom Udlosset Gods Marchandises déchargées Eul, Koks 4 sten. Kalk Cement m. m. Teglværksprodukt. Trælast Middelfart: ) Jæmtraad. Assens: ) Sukkerroer og-saft, ) Sukker og Sukkerroeaffald. Svendborg tabllsk og mineralsk Olie. Aabenraa: ) VæsentUg Mineralolie. Haderslev: ) Væsentlig Sukkerroeaffald, 7 Forskel. Styrtegods m. m. stykgods ) ) ) ) 00, ) )