DANMARKS HANDELSFLAADE OG SKIBSFART

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME nie LIVRAISOM DANMARKS HANDELSFLAADE OG SKIBSFART 939 MARINE MARCHANDE ET NAVIGATION DU DANEMARK 939 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE STATISTIQUE mm KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 94

2 Publikationer vedrørende Skibsfartsstatistik siden 900. Puhlications antérieures sur la statistique de la navigation. 900: Statistisk Tabelværk, 5. Række. Litra D, Nr.7. 90: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.9. 90: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.ll. 903: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.l3. 904: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.l5. 905: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.l9. 907: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.. 908: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.4. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Række,. Bind, Hæfte. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 8. Bind, Hæfte. 93: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 9. Bind, Hæfte. 94: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 73. Bind, Hæfte 4. 95: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 7. Bind, Hæfte 5. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 79. Bind, Hæfte. 97: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 80. Bind, Hæfte. 98: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 84. Bind, Hæfte. 99: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 87. Bind, Hæfte. 930: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 90. Bind, Hæfte. 93: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 93. Bind, Hæfte. 93: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 94. Bind, Hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. Række, 94. Bind, Hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. Række, 99. Bind, Hæfte. 935: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 0. Bind, Hæfte 4..93: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 0. Bind, Hæfte. 937: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 07. Bind, Hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. Række, 0. Bind, Hæfte 3.

3 Forord, Avant-propos. Nærværende Hæfte danner en Fortsættelse af den med Aaret 9 paabegyndte aarlige Publikation i Statistiske Meddelelser af Statistiken over Danmarks Handelsflaade og Skibsfart. Hæftet bestaar, saavel i Tabelafdelingen som i Indledningen, af tre Afsnit: ) om Handelsflaaden, opgjort efter Skibsregistrene og omfattende alle Skibe paa mindst 0 Éeg, Tons brutto ved Udgangen af 939. Opgørelsen, der er givet i Tabellerne 3, er foretaget paa tilsvarende Maade som i det foregaaende Aar. ) om Skibsfarten paa danske Havne efter Indberetninger fra Toldstederne. Indberetningerne er afgivne i Henhold til den i Samling af Cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 9 Nr. indeholdte Instruktion for Toldregnskabskontorerne, der findes nærmere omtalt i Indledningen til Hæftet om Handelsflaaden og Skibsfarten for 9. I Opgørelsen, som i nærværende Publikation omfatter Tabellerne 4 9, har man udeladt den i Publikationen for 938 som Tabel 4 meddelte Oversigt over Skibsfarten med Fordeling efter Afgangs- og Bestemmelseslande og Skibenes Nationaliteter, medens Opgørelsen iøvrigt er givet i samme Form som i det foregaaende Aar. Summariske Opgørelser af Skibsfarten i hvert enkelt Kvartal for alle større danske Havne og Landet som Helhed har været meddelt i Statistiske Efterretninger. 3) om danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter de Indberetninger, som det i Henhold til Lov Nr. 75 af 9. Marts 904 paahviler Rederierne at afgive. Opgørelsen, der er givet i Tabellerne 0, er foretaget paa tilsvarende Maade som i det foregaaende Aar. Det statistiske Departement i December 940. EINAR COHN. E. N. Skade.

4 n Indholdsfortegnelse. Pag. Table des malieres. Fortegnelse over Lande eller Landsdele m. V Indledning.. Handelsflaaden. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe 8. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Rederiernes Indberetninger Tabeller. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen a! Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 939; Skibe paa mindst 0 Reg.Tons brutto opgjortefter Art.. Til- og Afgang af Skibe paa mindst 0 Reg.Tons brutto i Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto efter Størrelsesklasser, ved Udg. af Les lieux d'expédition et de destination, la nationalité des navires, etc. Introduction.. Marine marchande.. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers. 3. Navigation de navires danois sur ports étrangers d'aprés les rapports des armateurs. Tableaux. Marine marchande du Danemark fin Marine marchande (> 0 tonn. de jauge), fin 939, par nature.. Marine marchande: mouvement Marine marchande: Classement par tonnage, fin 939. Danmarks Skibsfart 939. L Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe: 4. Skibsfarten mellem Danmark og et, fordelt efter Afgangs- og Bestemmelseslande Skibsfarten mellem Danmark og et, fordelt efter Skibenes Nationaliteter Skibsfarten paa de enkelte Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet A. København B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense og Esbjerg C. Øvrige Provinshavne 7. Vareomsætningen i danske Havne, Færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg Navigation du Danemark 939. I. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers: 4. Navigation sur l'étranger. Entrées et sorties par pays de provenance et de destination Navigation sur l'étranger. Entrées et sorties par nationalité des navires Navigation sur les diverses douanes. Bacs non inclus A. Copenhague. B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense et Esbjerg. C. Reste des ports de province. 7. Marchandises chargées et déchargées dans les ports danois, bacs non inclus kg.

5 II 8. Samlet Oversigt over Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes. Færgefart ikke medregnet Færgefart i 939 IL Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter Indberetninger fra Rederierne: 0a. Opsejlet Bruttofragt og befordret Godsmængde i Farten paa et med danske Skibe b. Sammendrag af Tabel 0a for opsejlet Bruttofragt Bruttofragten, fordelt mellem Rute- og Trampfart Bruttofragt for udgaaende Fart, fordelt mellem Rutefart og Trampfart og efter Ladningernes Art. 939 Pag Cabotage du Danemark. Bacs non inclus Trajets des bacs IL Navigation de navires danois sur ports étrangers (roulage) d'aprés les rapports des armateurs: 0a. Navigation de nav. danois sur l'étranger, fret brut gagné et quantités transportées b. Resumé du tableau 0a sur le fret brut gagné Fret brut gagné. Service régulier et service ordinaire séparément Fret brut gagné: navires sortis, répartis d'aprés la nature de la charge; service régulier et serv. ordinaire séparément 939. Fortegnelse over Lande eller Landsdele. Grønland Greenland Færøerne Féroé Island Islande Norge Norvége Sverige Suéde Finland Finlande Øvrige Skandinavien Reste de la Scandinavie U.S.S.R U.R.S.S. Estland Esthonie Letland Lettonie Lithauen Lithuanie Danzig Dantzig Polen (G'dynia)... Pologne Baltiske Havne.., Ports baltiques Tyskland Allemagne Storbritannien Grande-Bretagne Irske Fristat État-Libre d'irlande Holland Pays-Bas Belgien Belgique Frankrig France Spanien Espagne Portugal Portugal Italien Italie Rumænien Roumanie Balkanstaterne... États Balkaniques Lieux d'expédition et de destination. Sydeuropa Europe du Sud Amerika Amérique Britisk Nordamerika Amérique du Nord, britannique Forenede Stater... États-Unis. de l'amérique Mellemamerika... Amérique Centrale Vestindien Antilles Brasilien Brésil Argentina Argentine Øvrige sy damerikan- reste de 'Amérique du ske Østkyst Sud, cte orientale Sydamerikas Vest- Amérique du Sud, kyst cte occidentale Afrika Afrique Nordafrika Afrique du Nord Gambiakysten cåte de Gambie Vestafrikanske Øer iles de 'Afrique occi- (Kanariske Øer; dentale (iles Cana- Capverdiske Øer). ries, iles du Cap- Vert) Øvrige Afrika reste de l'afrique Asien Asie Vestasien (ved Mid- Asie occidentale (sur delhavet og Sorte- la Méditerranée et havet) la mer Nofre)

6 II Sydvestasien Asie du Sud-Ouest Sydasien Asie méridionale Østasien Asie orientale Østen uspec TOrient, non spécif. Aastralien Australie Uangivet Land non indiqué Andre Lande autres Øvrige Lande autres Uden nærm. Angiv, sans indication précise København Copenhague Provinshavne ports de province Østersøen mer Baltique Hvidehavet mer Blanche Nordsøen mer du Nord Kanalen la Manche Middelhavet Méditerranée Sortehavet mer Noire Atlanterhavshavne. ports de TAtlantique Golfhavne ports du Golfe Stillehavshavne... ports du Pacifique Stillehavsøerne... iles du Pacifique N = Nord = Nord- N ou cte septentriokyst nåle V = Vest = Vestkyst O ou c. occidentale S = Syd = Sydkyst S ou c. méridionale 0 = Øst = Østkyst E OU c. orientale danske islandske norske svenske finske finlandais russiske estniske lettiske lithauiske baltiske danzigske polske Nationalitet nationalité. danois tyske islandais britiske norvégiens hollandske snédois belgiske franske russes spanske esthoniens portugisiske lettons italienske lithuaniens baltiques amerikanske dantzikois japanske polonais andre allemands anglais hollandais belges francais espagnols portugais Italiens grecs am^ricains japonais autres I alt Tilsammen Heraf Udenlandsk Fremmed Indenlandsk Indenrigsk Fart Andre Betegnelser autres termes. total Skibsfart navigation total Rutefart service régulier dont Alm(indelig) Fart., service ordinaire étranger Færgefart trajets des bacs intérieur Færger bacs étranger Dampskibe navires å vapeur étranger Motorskibe navires å moteur de Tintérieur Sejlmotorskibe navires h voiles de rintérieur mach. aux. navigation Sejlskibe navires å. voiles

7 Indledning. Introdiiction.. Handelsflaaden. I Tabelafdelingens Tabel 3 findes forskellige Opgørelser vedrørende den danske Handelsflaade. Tabellerne omfatter alle i Henhold til 7 i Lov om Skibes Registrering af. April 89 med Ændringer af 4. Maj 97 registreringspligtige Skibe, d. v. s. alle danske Skibe paa mindst 0 Reg. T. br. med Undtagelse af Krigs- og Troppetransportskibe. Endviderefindesi en Note til Tabel en summarisk Opgørelse af indregistreret, svømmende Materiel, der ikke kan betegnes som egentlige Skibe. Skibe hjemmehørende paa Færøerne indgaar i Statistiken med Undtagelse af Opgørelsen over Størrelsesfordelingen i Tabel 3, jfr. Bemærkninger ved Tabellerne. Af Fartøjerne under 0 Reg. T. br. er langt den største Del Fiskerfartøjer, for hvilke Fiskeridirektoratet hvert Aar foretager en Opgørelse. Tabellerne er væsentlig udarbejdet paa Grundlag af Danmarks Skibsliste og er i Overensstemmelse med Sununatallene i Opgørelserne i denne. Det fremgaar af omstaaende Oversigt, hvori Tallene for 939 er uddraget af Tabel, at den danske Handelsflaade ved Aarets Udgang, fraregnet færøske Skibe, omfattede 94 Skibe paa mindst 0 Reg. T. br. med en Bruttotonnage paa 93 Reg. T. br. Den tilsvarende Nettotonnage var 7 73 Reg. T. nt. Af den samlede Bruttotonnage falder Reg. T. eller 95 pct. paa Dampskibe og Motorskibe uden Sejl, altsaa paa den Del af Flaaden,

8 II 939 I 938 I 937 / 93 I 93B I 934 / 933 I 93 / 93 I 930 / Handelsflaaden ved Aarets Udgang. Sejlmotorskibe tu Fiskeri brug Andre Dampskibe Motorskibe nden Sejl Sejlskibe I alt Reg.T. br Reg.T. br Reg.T. br Reg. T. br Reg.T. br Reg.T. br Reg. T. br Reg.T. br Reg. T. br Reg.T. br der udelukkende benytter Maskinkraft som FremdrivningsmiddeL SejlsMbsfiaaden med og uden Hjælpemotor, men fraregnet Skibe til Fiskeri, omfatter Reg. T. br. eller 4 pct. af den registrerede Tonnage, medens godt pct Reg. T. br. falder paa de Sejlmotorskibe til Fiskeribrug, der er over 0 Reg. T. br. Det skal tillige anføres, at den samlede Fiskerflaade ved Udgangen af 939 bestod af ca Skibe og Baade, hvoraf 5 var over 55 Reg. T., 95 mellem 5 og 55 Reg. T., 94 mellem 5 og 5 Reg. T. og Resten Baade under 5 Reg. T. 5 af Fartøjerne var forsynet med Motor. Damp- og MotorsMbstonnagens samlede Størrelse, der praktisk taget holdt sig uændret fra 933 til 937, steg i Løbet af 938 fra ca til ca Reg. T.br., og er derefter i Løbet af 939 yderligere steget til Reg. T. br. Det indbyrdes Forhold

9 9 II mellem Damp- og Motortonnagen er ligesom i en Række foregaaende Aar blevet forskudt til Fordel for Motorskibene, idet Motortonnagen viser en Stigning paa ca Tons, medens Damptonnagen er formindsket med ca Tons. Herved er Motorskibenes Andel af den samlede maskindrevne Tonnage vokset fra 49, pct. til 5,7 pct., og er saaledes for første Gang naaet frem til at overgaa Damptonnagen i Omfang. I et senere Afsnit af Indledningen er Til- og Afgangen af Damp- og MotorsMbe i 939 nærmere belyst paa Grundlag af Uddrag af Tabel. SejlmotorsMbstonnagen, saavel Fiskerfartøjer som Fragtskibe, viser en lille Stigning. Sejlskibsflaaden er, trods en Forøgelse i de to sidste Aar, uden Betydning. Udover den i Tabel anførte Fordeling af Flaaden efter Anvendelsen skal her gives nedenstaaende Oversigt over danske Tankskibe ved Udgangen af 939. TanVslrihP Dampskibe Motorskibe lanjiskloe ^^^^ B.T.br. R.T.br. over R. T. br Mindre Skibe Med Undtagelse af nogle af de smaa Dampere, som tilhører Sukkerfabrikeme, anvendes Tankskibene til Transport af Mineralolie fra et til Danmark eller mellem danske Havne. 939 har der været en Tilgang paa to Motorskibe, hvoraf det ene er paa 9397 Rg.T.br. Regeringsskibene kan fordeles efter Anvendelsen som vist i efterfølgende Oversigt. I Tabel findesved Siden af Tallene for Bruttotonnage tillige angivet Nettotonnagen (efter British Rule) for de i Tabellen udskilte Grupper af Skibe. Nettotonnagen benyttes som Grundlag for de fleste offentlige Afgifter og er derfor ogsaa anvendt ved den Opgørelse af Skibsfarten paa danske Havne, som foretages efter de gennem Told-

10 II 0 Dampskibe Motorskibe Sejlmotorsk. Skibe tilhørende Staten: SteT E,T. hi. R.T. br." B..T. br. Statsbanernes Færger med Skinnespor til Automobiltransport Ruteskibe 793 Postvæsenets Færger (til Overfarter i Limfjorden og ved Fanø) 9 44 Grønlands St3nrelsei) Isbrydere (under Søfartsmin. og Statsb.) Sandpumpere og Uddybningsmaskiner (under Statens Vandbygningsvæsen) 7 74 Bugserfartøjer (under do.) 3 9 Andre I alt ') Desuden findes Sejlskib paa 44 Reg. T. br. tilhørende Grønlands Styrelse. væsenet indsendte Anmeldelser. I Hæftet for 9 Side 0* * findes nogle Bemærkninger vedrørende Nettotonnagen, til hvilke der her skal henvises. Af Tabel er uddraget nedenstaaende Oversigt, som for Dampog Motorskibenes Vedkommende giver mere detaillerede Oplysninger om den tidligere omtalte Til- og Afgang af Tonnage i 939, sammenlignet med de foregaaende Aar. Færøske Skibe er medregnet. Oversigten viser, at Nettonedgangen i Damptonnagen i 939 fortrinsvis skyldes Salg af Tonnage til et, idet der i alt solgtes Bruttotonnage i 000 Registertons Dampskibe Motorskibe uden Sejl Nybygninger: ,8,8, 7,8,7 50,4 3,3, 33, 3,4 -.9, , 3,9.. 9,5 3,4 4,3 8,4 9,8, 3, 0, 5,9 0,.., ,,7 0,4 I alt Tilgang ,7 7,8 3,9 7,9.4 5,9 35,5 34,9 53,4 3, Salg til......,4,5 33,4 45,7 33,5 9, 0,3,8,8 4,9 0,9 9,9,9,9, *,8 0,.. 0, 0, 0, 0,7 0, Ommaaling m. m.. 0,5 0, 0, 0,7,.. 34,0, 43, 47, 3,8,5,9 5,8 8,,0

11 II 400 Keg. T. br. og kun købtes Reg. T. fra et. Ved Forlis mistedes 900 Reg.T. Motorskibsflaadens Nettotilgang i 939 stammer navnlig fra en betydelig Mængde indenlandske Nybygninger, i alt Reg. T., medens Afgangen ved Salg til et udgjorde 900 Reg.T. Ved Forlis mistedes 900 Reg. T. I Tabel er endvidere anført Værdien af de til- og afgaaede Skibe. Af Tabel 3 fremgaar Skibenes Fordeling efter Størrelse. En Sammenligning med den tilsvarende Tabel for det foregaaende Aar viser, at Formindskelsen af DampsMbstonnagen i 939 for den overvejende Del skyldes Afgang blandt Lasteskibe paa Reg. T. Tilvæksten i Motorskibstonnagen skyldes særlig Gruppen Lasteskibe, der er bleven forøget, navnlig i Størrelsesgrupperne 3000, og Reg. T. For Passagerskibe er der en Nedgang paa ca. 000 TonI, der bl. a. omfatter et Skib i Gruppen Reg. T. og et i Gruppen over Reg. T. Blandt de Data vedrørende Skibene, som er meddelt i Skibsregistrene udover de i det foregaaende omtalte, er Oplysninger angaaende Alder, Byggemateriale og Klassifikationsforhold statistisk behandlet. Resultaterne er gengivet i Tabeller i Danmarks Skibsliste, hvortil man skal henvise. Efter de nugældende Registreringsregler skaj Lægtere og andet Materiel uden Fremdrivningsmiddel registreres, forsaavidt Fritagelse ikke er givet. Det antages, at den i Tabel anførte Oversigt 4 Fartøjer med 8 44 Reg. T. br. er fuldstændig, forsaavidt angaar søgaaende Pramme og Lægtere, medens mindre Materiel ikke er optaget fuldstændigt. Ifølge de i Tabel anførte Oplysninger fandtes ved Udgangen af færøske Skibe paa mindst 0 Reg. T. br. med tilsammen 950 Reg. T. br. mod 90 Skibe med 99 Reg. T. i det foregaaende Aar. Af disse var 0 Dampere med 5 84 Reg. T., hvoraf Passagerfartøjer, og 5 Motorskibe med 5 Reg. T., hvoraf 4 Passagerfartøjer. De øvrige er Sejlmotorskibe eller Sejlskibe uden Motor og er alle Fiskerfartøjer.

12 n. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe, Statistiken over Skibsfarten paa danske Havne udarbejdes paa Grundlag af Anmeldelser, der indsendes hvert Kvartal fra Toldregnskabskontoreme i de forskellige Tolddistrikter. Der afgives en Anmeldelse for hvert Skibsanløb i dansk Havn, forsaavidt der er foretaget Klarering af Toldvæsenet. Idet man om de nærmere Regler herfor henviser til Skibsfartsstatistiken for 9, skal her kun anføres, at Anløb af Fartøjer paa under 4 Reg. Tons netto ikke er medtaget og heller ikke Farten indenfor et Toldsteds eget Distrikt. I Statistiske Efterretninger for 940, Nr., er meddelt en foreløbig Opgørelse af Farten paa danske Havne i 939 med Deling mellem de enkelte Tolddistrikter og Dele af disse. Da Indberetningerne ikke giver nogen Oplysning om let af befordrede Passagerer, har Hovedsynspunktet for Udarbejdelsen af Statistiken været. Tilvejebringelsen af en Oversigt over Fragtfarten til og fra danske Havne. Foruden den rene Fragtfart har man derfor medtaget blandet Fragt- og Passagertrafik, medens Fartøjer, der udelukkende befordrer Passagerer, som Regel er udeladt. Man har saaledes i de samlede Opgørelser udeladt Anløb i tilfældig Passagerfart (Turistskibe, Lystture o..), endvidere indenlandsk Fart med en hel Del Smaafærger og mindre Dampere, der gør Tjeneste i kortere Overfarter og hovedsagelig befordrer Passagerer, Gods til Smaaøer m. v. Endvidere udelades Skibe i Fjordfart uden Toldkontrol (mellem forskellige Tolddistrikter ved Limfjorden). Derimod er alle Anløb i faste Ruter, bortset fra Smaaoverfarter som de ovenfor nævnte, medtaget uden Hensyn til, om der paa enkelte Rejser muligvis ikke har været medført Gods. Den øvrige Ikke-Fragtfart, som foruden den rene Passagerfart er udeladt af Skibsfartsstatistiken, er mangeartet. Her kan nævnes Fart med Fiskerfartøjer, Stenfiskerfartøjer, Sandpumpere o.., med mindre de gaar i Fragtfart, endvidere Anløb for Havari, Reparation, Modvind, Kul- og Olieforsyning, Proviantering o.., Isbryderfartøjer, Bjergningsfartøjer, KabelsMbe, Bugserfartøjer (medens de bugserede Fartøjer regnes for Sejlskibe) o.fl.a. De Skibsanløb i danske Havne, som i Følge det foregaaende ikke er medregnet i Tabellerne, og om

13 3 n hvilke der foreligger Oplysninger, er omtalt i Slutningen af dette Afsnit af Indledningen. For at fremskaffe den ønskede Oversigt over den rene Fragtfart har man søgt at udskille den blandede Passager- og Fragtfart. Som nævnt foreligger ikke Indberetning om det befordrede Passagerer, men da den blandede Fart næsten udelukkende finder Sted i faste Ruter, og da en Opgørelse af Rutefarten ogsaa i anden Henseende er af Interesse, har man i saa stort Omfang som muligt foretaget en Udskillelse af den faste Rutefart. Denne Deling er foretaget ved den foreløbige Aarsopgørelse, og Resultaterne for de enkelte Havne og for hele Landetfindes anført i ovennævnte Nummer af Statistiske Efterretninger. For de enkelte Havnes Vedkommende er Tallene tillige anført i Tabel i Tabelafdelingen i nærværende Hefte. Da Færgefarten er af en ganske anden Karakter end den almindekge Skibsfart, og for Danmarks Vedkommende er af meget stort Omfang baade mellem danske og udenlandske Havne og mellem danske Havne indbyrdes, er saavel Statsbanernes som private Selskabers Færgeruter udeladt af de almindelige Oversigter og opført særskilt i Tabel 9. Færgefarten var ikke medtaget i den forebbige Opgørelse. Resultaterne af den endelige Aarsopgørelse for 939 over Skibsfarten paa danske Havne er meddelt i Tabelafdelingens Tabeller 4^9. Tabellerne 4 5 omfatter Farten mellem Danmark og et, Tabel Farten paa de enkelte Havne, Tabel 7 en Artsfordeling af Godsomsætningen dels paa de enkelte Havne, dels paa samtuge Havne, Tabel 8 den samlede Fart mellem danske Havne indbyrdes og Tabel 9 Færgefarten. De her omtalte Tabeller har været udarbejdet i samme Form siden 93, i hvilket Aar der blev foretaget nogle Ændringer og Udvidelser af Statistiken. Derimod har man i nærværende Pubhkation udeladt den i Publikationen for 938 som Tabel 4 meddelte Oversigt over Skibsfarten med Fordeling efter Afgangs- og Bestemmelseslande og Skibenes Nationaliteter. De paagældende Oplysninger forehgger dog i Manuskript i Departementet.

14 n 4 Af Tabellerne 4 5 er uddraget Oversigterne paa de følgende Sider over Farten mellem Danmark og et. Det ses af Oversigten paa næste Side, at den samlede Fart mellem danske Havne og et, bortset fra Færgefarten, i 939 forsaavidt var lidt mindre end i det foregaaende Aar, som de indgaaede Skibes Tonnagemængde er gaaet ned fra 9,9 Mill. Reg. T. til 9, lilill. Reg. T. Hvad derimod angaar den samlede omsatte Godsmængde, viser denne en liqe Opgang, nemlig fra,7 Mill. Tons til,9 Mill. Tons. Angaaende de Bevægelser i Godsomsætningen, som har været Aarsag til disse Forskydninger i Skibsfarten, henvises iøvrigt til den foreløbige Opgørelse af Skibsfarten paa danske Havne i 939 i Statistiske Efterretninger for 940, Nr., ligesom man med H. t. Bevægelserne i de enkelte Kvartaler og Forskellen mellem de 3 første Kvartaler og Aarets sidste Kvartal, som faldt efter Krigsudbruddet, henviser til de i Statistiske Efterretninger meddelte Kvartalsberetninger. Det fremgaar ligeledes af den nævnte Oversigt, at næsten hele den indgaaende Tonnage medførte Ladnings gnsntl., Ton Gods pr. Reg. Ton, medens kun Halvdelen af Tonnagen medførte Ladning for udgaaende, og Godsmængden androg kun 0,4 Ton pr. Reg. Ton. Disse Ladningsforhold gentager s^ uden store Forandringer fra Aar til Aar. Det indbyrdes Forhold mellem de forskellige Arter af Skibe, maajt ved deres respektive Andel i den samlede Godsomsætning, fremgaar af nedenstaaende Oversigt. 939 har Damp- og Motorskibene befordret 83 pct. af Godset, Godsmængden fra og til et (000) TilsRmmen for Tilsammen for Ind- Ud- Ind- og Udg. Ind- Ud- Ind- og Udg. gaaende gaaende ^ ^ gaaende gaaende ^ I alt pct. I alt pct. Damp. og Motorskibe Sejl- og Sejlmotorskibe Færgefart Tilsammen

15 5 II Skibsfarten mellem Danmark og et Indgaaende fra et Udgaaende til et Netto Eeg.- Udlosset... Netto Beg.- Indladet Skibe Tonnage Gods Tonnage Gods Alm. Fart " heraf med ladning Desuden Færgefart, il f Alm. Fart '! heraf med Ladning [ Desuden Færgefart Alm. Fart <j heraf med Ladning ^ Desuden Færgefart Alm. Fart «! heraf med Ladning Desuden Færgefart ( Alm. Fart <! heraf med Ladning [ Desuden Færgefart (Alm. Fart <! heraf med Ladning V Desuden Færgefart Alm. Fart <! heraf med Ladning Desuden Færgefart r Alm. Fart ^ heraf med Ladning \ Desuden Færgefart r Alm. Fart "! heraf med Ladning {Desuden Færgefart r Alm. Fart heraf med Ladning Desuden Færgefart Sejl- og SejlmotorsMbene 3 pct., og med Færgerne er transporteret 4 pct. Denne Fordeling har i 939 været ganske den samme som i 938. Efterfølgende Oversigt, som er uddraget af Tabelafdelingens Tab. 5, viser de forskellige NationaUteters Deltagelse i Skibsfarten mellem Danmark og et i Aarene Tabellen er anført dels Skibenes Keg. Tonnage i den indgaaende Fart omtrent lig den

16 n Skibsfarten mellem Danmark og et, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Færgefart ikke medregnet. Indgaaet Heg. T. og samlet Godsomsætning (Indgaaet -f- Udgaaet) Reg. T. - pa. netto Qodsomsætning Tons pct. Reg. T. netto pct. Godsomsætning 000 Tons pct , russiske amerikanske I alt udgaaende dels ind- og udgaaende Godsmængde sammenlagt; desuden er de enkelte Nationahteters procentvise Andel beregnet. Det ses, at danske Skibe i 939 har besørget 45 pct. af Godsomsætningen med et, herefter kommer tyske med 4 pct., norske og svenske med hver 9 pct. og britiske med 7 pct. En SammenUgning med den tilsvarende FordeUng af Reg. Tonnagen efter Nationaliteter viser visse ForskeUigheder, idet der paa danske Skibe normalt og i de foregaaende Aar i hvert Fald i højere Grad end i

17 7 II 939 falder en større Del af Reg. Tonnagen end af Godset, medens det omvendte er Tilfældet med tyske og britiske Skibe. Den vigtigste Aarsag til denne Forskel i Udnyttelsen af Skibsrummet er, at de danske Skibe i højere Grad end de øvrige Nationaliteter sejlede i faste Ruter. En Undtagelse danner navnlig de amerikanske Skibe, idet Rutefartens Indflydelse i den nævnte Henseende har gjort sig gældende i endnu stærkere Grad for denne Nationalitet end for de danske Skibe. I omstaaende Oversigt, som er uddraget af Tabel 4 i Tabelafdehngen, er anført den samlede Skibsforbindelse mellem Danmark og hvert enkelt Land, saavel Skibenes Reg. Tonnage som den befordrede Godsmængde, henholdsvis for indgaaende og for udgaaende. Det ses af Procenttallene, som viser den samlede Godsmængdes FordeUng paa de enkelte Lande, at henholdsvis 4 og 8 pct. af det i 939 indgaaede Gods faldt paa England og Tyskland, og i den udgaaende Fart gik henholdsvis 9,9 og 5 pct. til England, Tyskland og Sverige. Af Tabellen fremgaar endvidere, hvilken Andel i Godsomsætningen paa hvert enkelt Land der besørgedes af danske Skibe og af vedkommende Lands egne Skibe. I den indgaaende Fart laa danske Skibes Andel højst paa de Lande, hvor faste danske Ruteforbindelser spiuede en betydende Rolle. Dette gjaldt Danzig, Polen, Belgien, Landene ved Middelhavet og de fleste oversøiske Lande, som gennemgaaende har Procenter mellem 50 og 00. For de nærmeste Lande Hgger de danske Skibes Andel gennemgaaende lavere, enten fordi SmaasMbsfarten, hvoraf danske Skibe kun besørgede en hlle Del, spillede en stor Rolle, eller fordi det fremmede Lands egne Skibe besørgede Rutefarten. Det fremgaar af TabeUen, at danske Skibes ringere Andel i Farten paa de Danmark nærliggende Lande netop ofte ledsages af en stor Andel for Landets egne Skibe. For Sveriges og Tysklands Vedkommende skyldes dette den store Betydning af Smaaskibsfarten, som overvejende besørgedes af Landets egne Fartøjer. I den fra Danmark udgaaende Fart gør et Agnende Forhold mellem Nationaliteternes statistiske Meddelelser. 4. Række..

18 II 8 fra Skibsfarten mellem Danmark og de enkelte Indgaaet Vægttons 000 Vægttons 000 heraf m. Na 000 heraf m.ka- Reg.T. med tionens Reg. T. med tionens netto i alt pct. danske egne netto i alt pct. danske Skibe Skibe Skibe Skibe pct. pct. pct. pct , , , , , 0 ' 48 0, , , , U.S.S.R. Hvidehavet , , 38 9 U.S.S.R Østersoen, , , , , , , , ,7 53 Polen 7 3, , Baltiske Havne, uspecif.. 3 0, , 00 i> , , , , , ,4 43 7, , , , , , , , , 53 3 Middelhavet, uspecif , , , ,5 Øvrige Balkanstater ,3 * 0,3 8 * U.S.S.R. Sortehavet , , , 89 * 48 83,7 89 * 0 5 0, ,4 4 * Britisk Nordam., Østkyst ,4 79 8, 43 U. S. A., Østkyst , ,4 5 Vestindien; Mellemamer.. 3,0 3 * 99, * U. S. A., Vestkyst, 0, ,4 87 Britisk Nordam.,Vestkyst 3 5 0, , 5 34, , ,9 50 Sydamer., Østkyst iøvrigt * 8 8 0, 79 «Sydamerika, Vestkyst ,4 4 * 47 0,3 4 * 44 38,3 3 * * , ,7 * 78 5, * 8 7,7 3 * ,8 5 * 90, 5 * Australske Forbund 7 9 0, 8 0, * 0 8 0, * I alt , ,0 3 Anm. Ovenstaaende Tabel omfatter for hvert Land saavel almindelig Fart som Anløb af Mellem- Procenten kan ikke angives. O Tallene gælder de 3 første Maaneder af 939.

19 9 II fremmede Lande. Færgefart ikke medregnet. tu Udgaaet Vægttens 000 Vægttons 000 heraf m.na- 000 heraf m.ita- Reg.T. med tioneni! Reg.T. med tionens netto i alt pct. danske egne netto i ait pct. danske egne Skibe Skibe Skibe Skibe pct. pa. pct. pct. 3 9, , , , , , , , , , , ,9 4 7 U.S.S.R. Hvidehavet , , , , , ,7 74 3, Polen , 70 Baltiske Havne, uspecif , , , , , ,7 8 38,9 tf , , , , ,5 97 0, , Middelhavet, uspecif , , 00 4 U.S.S.R. Sortehavet * 4 3 0, 37 * 7 0, * 4 99 * Brit. Nordam., Østkyst , 7 U. S. A., Østkyst , , 40 0 Vestindien; Mellemamer. 77 4,5 5 * U. S. A., Vestkyst 57 0, , ,5 Sy damer., Østkyst iøvrigt * 8 0,4 * Sydamerika, Vestkyst... * 47 0, ,3 3 * * 0,3 00 t> 34 0, , ,7 94 * Australske Forbund stationer, se Tabel 4. I alt , ,0 48

20 II 0 Andel i Godstransporten sig i det store og hele gældende; kun giver Ruternes Betydning for de danske SMbe sig endnu stærkere Udslag. I Tabelafdelingens Tabeller A C er givet Oversigter over Farten paa de enkelte Tolddistrikter, i detailleret Form for København og de største Provinshavne og mere summarisk for de øvrige Havne, og i Tabel 7 er Godsomsætningen fordelt paa 0 Varegrupper, ligeledes for de enkelte Tolddistrikter. Ved Sammentællingen af Tabel 7 fremkommer en lignende Varegruppering for hele Landet, henholdsvis i udenlandsk og indenlandsk Fart. Resultaterne for hele Landet er paa Grundlag af den foreløbige Kvartalsstatistik anført og omtalt i Statistiske Efterretninger for 940 Nr., hvortil henvises. De nævnte Tabeller og 7 omfatter SMbsforbindelsen med saavel som. I Tabel 8 er givet en samlet Oversigt over Farten mellem danske Havne indbyrdes. De forskellige NationaUteters Andel i den indenlandske Fart fremgaar af følgende Oversigt. Indenlandsk Godstransport. Færgefart ikke medregnet. med Tons pct. Tons pct. danske Skibe , , fremmede Skibe i alt 9 85, ,8 heraf norske 937 0, , svenske 30 48, , finske tyske , ,9 hollandske 094 0, ,4 andre , 4 3 0, Tilsammen ,o ,o De fremmede Nationaliteters Andel i Kystfarten androg kun,8 pct. mod,8 pct. i 938, 4, pct. i 937, og 3,7 pct. i 93. I alt transporteredes i 939 med fremmede SMbe 9000 Tons, hvoraf svenske, tyske og hollandske tog langt den største Del, henholdsvis 30000, 3000 og 0000 Tons. Færgefarten mellem Danmark og et og mellem Landsdelene indbyrdes er belyst i Tabel 9. Om de ovenfor omtalte Anløb i Ikke-Fragtfart, som ikke er med-

21 II regnet i Tabellerne, foreligger Indberetning, forsaavidt Skibet har klareret, og paa Grundlag af disse Indberetninger anføres følgende Oversigt for alle Landets Havne. De tilsvarende Tal for 938 er anført til Sammenligning. Oversigten omfatter kun Anløb, som er foretaget udelukkende i de anførte Øjemed. Saafremt Skibet tillige har losset eller indladet Gods, indgaar Anløbet i den almindelige Statistik. Klarerede Anløb i Ikke-Fragtfart i 939 og 938. Aarsagen tu Anløbet ^^^^ ^^^^ Reg.T. nt. Eeg.T. nt. Keparation og Havari Kul-og Olieforsyning Vinddrivere o For Ordre Turistfart Andet og uangivet I alt Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Rederiernes Indberetninger. I Tabellerne 0 findes Oplysninger om den danske Handelsflaades Fragtfart paa et. Statistiken er udarbejdet paa Grundlag af Indberetninger, som Rederne ifølge Lov af 9. Marts 904 skal afgive om Skibenes Fart, forsaavidt denne er foregaaet mellem fremmede Lande, mellem saadanne og Danmark eller fra og til Island og Grønland. For hvert Skib paa mindst 0 Reg. Tons brutto skal udfyldes et Skema med Oplysninger for hver Rejse (undtagen i ren indenrigsk Fart) om de Havne, som Skibet har besøgt, om Bruttofragt og om Ladningens Art og Mængde. Siden 93 har man dog ikke krævet Indberetning for Sejl- og Sejlmotorskibe og for Damp- og Motorskibe under 500 Reg. T. br., saaledes at Statistiken nu omfatter Damp- og Motorskibe paa mindst 500 Reg. T. Farten med Skibe tilhørende den danske Stat er ikke medregnet i Opgørelserne; det

22 n samme gælder danske Fiskerfartøjers Anløb (med el. uden Ladning af fersk Fisk) i udenlandske Havne. For hvert Aar omfatter Indberetningerne de Rejser, i hvilke Skibet har naaet Bestemmelseshavnen i Løbet af Aaret; de Rejser, som er paabegyndt, men ikke afsluttet inden Aarets Udgang, optages i Indberetningerne for det følgende Aar. Angaaende Fart i Tidsbefragtning (Timecharter) udfylder Befragteren, saafremt han er dansk Undersaat, et Skema paa sædvanlig Maade for den Del af Aaret, i hvilken han har lejet Skibet; om Tidsbefragtning for udenlandsk Regning afgiver Skibets Ejer de Oplysninger om Maanedsfragt m. m., der kan fremskaffes for Timecharterperioden. Fart i Timecharter for dansk Regning indgaar altsaa i Tabellerne omsat til ahnindelig Bruttofragt, medens Timecharter for udenlandsk Regning er omtalt nedenfor i Indledningen. Betalingen for Passagerbefordring er ikke medregnet i Tabellerne. Dens Beløb er for 939 opgjort til 9,3 M. Kr. mod 0, Mill. i 938. Om de enkelte Tabeller skal bemærkes. I Tabel 0 a er anført opsejlet Bruttofragt og den dertil svarende befordrede Godsmængde mellem hvert enkelt Land (eller Kyststrækning) og hvert andet Land, og i denne Tabel og i Tab. 0b findes Sammendrag, som viser den samlede Fart paa hvert Land. I Tabel er Fragtbeløbene fordelt mellem Rutefart og Trampfart for større Farvandsomraader, og i Tabel findesfor den udgaaende Fart fra de enkelte Lande en Fordeling af Trampfartens Fragtbeløb paa Varearter. I det følgende er anført forskellige Uddrag af TabelafdeUngen. Danske Damp- og Motorskibe opsejlede i Farten paa et i , Mill. Kr. i ahnmdelig Bruttofragt og,9 Mill. Kr. i Maanedsfragt for udenlandsk Regning. Omregner nian Maanedsfragten til Bruttofragt ved et skønsmæssigt Tillæg, hvilket Tillæg man har ansat til ca. 5 pct., faas de i efterfølgende Oversigt anførte Tal for 939 og en Række foregaaende Aar. Farten med Sejl- og SejlmotorsMbe paa et, der som oven-

23 3 II for nævnt ikke indgaar i Opgørelsen, kan antages nu at have et langt ringere Omfang end i 930, det sidste Aar, for hvilket en Opgørelse foreligger. Som det fremgaar af efterfølgende Oversigt, Wdrog den samlede Fragtfart, omregnet til Bruttofragt, 340 Mill. ICr. i 939 mod 77 Mill. Kr. i 938 og 309 Mill. Kr. i 937. Damp- og Motorskibe Sejl- og Bruttofragt Timecharter Beregnet Sejli Rute- og Tramp- faktisk omregnrt til, S KD e Liniefart fart Beløb Bruttofragt fragt alt Bruttofragt MilLKr. Mill. Kr. Mill. Kr. MiU. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr ,9 0,,9 3,i 340, 938,3 3,9 9,4 3,i 77, ,3 7,7 9,a 3,3 309,3 93 8, 08,8 4,7 4,3, 93 77,9 9, 8,8 3,0 0, , 9, 3,7,7 9, ,5 8,0 9, 5, 80,7 93 8, 3,3 9,i,o 4,4 93 9,9,0 3,3,9 3, ,0 7, 3,,8 7,4 3,7 Til nærmere Belysning af Aarsageme til Stigningen i Fragtbeløbet i 939 er nedenfor anført den i Aarets Løb gennemsnitligt oplagte Tonnage, Tonnagen i Fart og Fragtratetallet. Oplagt Tonnage Fragtrate- Beregnet Tonnage i Fart tallet Bruttofragtbeløb 000Beg. T.br. (935 = 00) ^ ^ ^ ^ pr.i^g.t.br , , ,3 99 Det fremgaar af Oversigten, at Stigningen i Fragtindtægten i 939 ganske overvejende skyldes forøgede Fragter og kun for en mindre Del de forøgede Beskæftigelsesmuligheder for Skibene. Fragtratetallet, der for Aaret 939 undet eet er opgjort til 04, var i Gennemsnit for Aarets 8 første Maaneder og i Gennemsnit for de 4 sidste Maaneder, da Skibsfarten virkede under de af Krigen skabte

24 II 4 Vilkaar, 30. Det vil ses, at hverken det absolutte Bruttofragtbeløb eller det beregnede Fragtbeløb pr. Reg. T. er steget i samme Forhold som Fragtraterne, hvilket i Hovedsagen beror paa, at der paa Grund af Kr^sforholdene opstod en Række Vanskeligheder og Hindringer for Skibsfarten, som virkede til at nedsætte den beskæftigede Tonnages Effektivitet. Hvad dernæst angaar Tonnagens Omfang, vil det ses ved Sammenligning af Tonnagen i Fart og Oplagt Tonnage, at Nedgangen i den oplagte Tonnage er betydelig mindre end Opgangen i Tonnagen i Fart, hvoraf fremgaar, at Handelsflaadens samlede Tonnage har været kendeligt større i 939 end i 938. Det maa bemærkes, at her ikke er Tale om Flaadens Størrelse ved Aarsskiftet, men den gennemsnitlige Bestand i Aarets Løb. Fragtforholdene i 939 er iøvrigt omtalt i Statistiske Efterretninger for 940 Nr., hvortil henvises. Det ses af de specificerede Tal i Oversigten S. 3, at Opgangen i Fragtindtægteme i 939 overvejende skyldes Bruttofragten, idet Timecharter i 939 har indbragt,9 Mill. Kr. mod 9,4 Mill. Kr. i 938. For Bruttofragten skyldes Stigningen (fra 45 til 304 MUL Kr.) i overvejende Grad Trampfarten, som viser en Stigning fra 4 til 0 Mill. Kr., men ogsaa Rutefarten viser en betydelig Stigning, fra til 44 Mill. Kr. Bruttobefragtning i almindelig Fart til mellem Danmark og et til Danmark fra Danmark Timecharter (fra til ) I alt Bruttofragt MUl. Kr. 8,8 83, 09, Mill. Kr. 90,9 4,8. 48,7 Mill. Kr.,4 9,3 9, MUL Kr. 304, 4, 77,0 Mill. Kr.,9 9,4 9, Befordret Godsmængde Tons Tons Tons Tons

25 5 n Af omstaaende Oversigt fremgaar, hvorledes Fragtbeløb og Godsmængde fordeler sig mellem den Fart, der foregaar mellem Danmark og et, og som altsaa er et Udtryk for Handelsflaadens Medvirkning ved Landets egen Ind- og Udførsel, og den rent udenlandske Fart, Farten mellem og. For Timecharterfarten foreligger ikke Oplysning om den befordrede Godsmængde. For Farten mellem Danmark og et udgjorde Bruttofragten i 939 7,3 Mill. Kr. (90,9 +,4); dette svarer til 34,5 pct. af det tidhgere anførte samlede Beløb for Bruttofragt og omregnet Maanedsfragt, 340, Mill. Kr. I 939 er altsaa godt en Trediedel af Handelsflaadens samlede Bruttofragt indsejlet mellem Danmark og et og knap to Trediedele i den rent udenrigske Fart. Den Andel der falder paa Farten mellem Danmark og et, vil indenfor en kortere Periode normalt være størst, naar Tonnagebeskæftigelsen som Helhed er ugunstigst, men dels kan der konstateres større Forskydninger, naar Sammenhgningen udstrækkes over en længere Aarrække, dels har de ekstraordinære Forhold, hvorunder Skibsfarten virkede efter Krigsudbruddet, øvet en særhg Indflydelse. Her skal saaledes peges paa, at Stigningen i det samlede Bruttofragtbeløb fra 938 til 939 for den allerstørste Del falder paa Farten fra et til Danmark, d.v.s. den Fart, som i Krigens første Maaneder foregik i Omraader, der var betegnet som Krigszone, og hvis Rater derfor var steget særlig stærkt. Den befordrede Godsmængde androg i 939 i alt,5 Mill. Tons, hvoraf 7,5 Mill. Tons faldt paa den rent udenrigske Fart, og Resten fragtedes til elle? fra Danmark. Paa Grundlag af Dehngen mellem Rute- og Liniefart og Trampfart i Tabel i Tabelafdelingen er anført følgende summariske Oversigt. Under Rute- og Liniefarten er regnet Farten i faste Ruter og i store regelmæssige, forud planlagte Rundrejser. SMbe fra Tramprederier, der chartres af Rute- og Linieselskaberne til midlertidig Tjeneste i den regelmæssige Fart, regnes i Timecharterperioden til Rutefarten; omvendt er en Del Rejser, som i almindeug fri Fragtfart

26 n er udført af Skibe under Ruteselskabeme, henført under Trampfart. Timecharterfragten kan regnes for Trampfartsfragt, idet den udelukkende er indsejlet af SMbe, der tilhører Trampselskabeme. Bruttofragt i 939 i Mill. Kr. fra fra Danmark fra til Danmark til tu I alt Rute- Og Liniefart 35,8 4,o 84,i 43,9 Trampfart 5,i,4 0,7 0, Omregnet Timecharter > 3,i 3,i I alt... 90,9, , Oversigten viser, at i Farten til Danmark har Trampfarten i 939, i Modsætning til tidligere Aar bidraget med en betydehgt større Andel af Bruttofragten end Rutefarten. I Farten fra Danmark gaar Forskellen udpræget i modsat Retning, idet Trampskibenes Andel paa dette Omraade er ganske ubetydelig. I den rent udenrigske Fart dominerer Trampfarten med godt tre Femtedele af den samlede Fragt. Som nævnt i Begyndelsen af dette Afsnit findes i TabeUeme 0 og i Tabelafdelingen for Bruttofragtfartens Vedkommende detaillerede Oplysninger angaaende Farten mellem de enkelte Lande eller geografiske Omraader. Som man kan vente, har det vist sig, at Ruterne under normale Forhold giver relativt regelmæssige Indtægter, hvilket ogsaa gælder Trampfarten paa visse Hovedarbejdsfelter i de nærmere Farvande, medens den oversøiske Trampfart kan være stærkt varierende fra Aar til Aar. Angaaende Udlejningen i Timecharter, som ikke er behandlet i Tabelafdelingen, kan Indberetningerne kun give ret summariske Oplysninger. I omstaaende Oversigt er foretaget en delvis anslaaet Fordeling af Timecharterfragten paa Farvandsomraader. De i Timecharter udlejede SMbe anvendes overvejende i oversøisk Fart. 939 finder man de største Beløb for amerikansk Timecharter paa Atlanterhavssiden og Timecharter paa Stillehavet og Sydhavet. Den transatlantiske Fart, som under den stærke Udvidelse af Timecharterfarten i 934 og 935 var kommet to at indtage en stadig

27 7 II mere dominerende Stilling, viser efter visse Svingninger i de to følgende Aar nogen Nedgang for 938 og 939. løvrigt er den lokale Fordeling af denne Fart som Kegel endnu stærkere varierende fra Aar til Aar end den oversøiske Trampfart. Fordeling af Timecharterfragten paa Farvandsomraader Amerikansk Timecharter: 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr mellem Amerikas Øst- og Vestkyst Østkyst og Asien Timecharter paa Stillehavet og Sydhavet Lokalfart paa syd- og østasiatiske Havne Transatlantisk Timecharter: mellem Amerikas Østkyst og Europa^) Vestkyst og Europa^) Timecharter mellem Europa og Syd- og Øst I alt >) Herunder er tillige henregnet Farten paa de ikke-europæiake MiddelbaTslande samt Farten paa Vestafrika. Til yderligere Belysning af Timecharterfarten er nedenfor anført det samlede Fragtbeløbs Fordeling efter Befragternes Nationalitet. Fordeling af Timecharterfragten i 939 efter Befragternes Nationalitet. Befragternes u i Befragternes Nationalitet Fragtbeløb Nationalitet Fragtbeløb norsk.. svensk polsk. hollandsk 000 Kr, 000 Kr. 438 amerikansk I alt Det fremgaar af Tallene, at næsten tre Fjerdedele af Beløbet er indtjent hos amerikanske Befragtere.

28 II 8 Da Udlejningen i Timecharter ofte kun gælder en Del af Aaret, kan denne Farts Andel af den samlede Tonnagebeskæftigelse kun opgøres ved at beregne det Tidsrum, hvert enkelt SMb har været udlejet i saadan Fart, og paa Grundlag heraf beregne den gennemsnithge Størrelse for Aaret som Helhed. Resultatet af en saadan Undersøgelse er meddelt i følgende Oversigt, hvor tiuige den samlede Tonnage i Fart er anført. Samlet Tonnage Heraf i Fragtbelob i Fart Timecharter i Timecharter 000 I alt 000 ~ lait pr.reg. T.br. Beg. T. br. Reg. T. br. P^^- Mill. Kr. Kr , , , I Timecharter beskæftigedes i pct. af den samlede Tonnage mod henholdsvis og pct. i de to foregaaende Aar. Ved Sammenligning med Tallene i Oversigten S. 3 ses det, at Fragtbeløbet pr. Reg. Ton i Timecharterfarten i 939 viser en lille Nedgang (fra td Kr.), medens der i det tilsvarende Tal for den samlede Fragtfart er en Stigning fra 9 til 37 Kr. Forholdet mellem de to Bevægelser beror naturhgvis overvejende paa Timecharterraterne, men andre Forhold, blandt andet Kontrakternes Varighed og Arten af de i Timecharter udlejede Skibe, kan ogsaa have været medvirkende. I Tabel i TabelafdeUngen er foretaget en Fordeling af den i 939 Fragtbeløb Mill. Kr. pct.,4 0,9 Gødningsstoffer, 0.7 7,8 4,9 Kul, Koks m. m. 59, 37, Erts, Kis, Cement m. m..,,9 Træ,9 8, Fragtbeløb Mill. Kr. pct. Sukker,7,7 Vegetabilske Oliestoffer. 3,4,i Salt, 0,8 Kartofler,5 0.9 Stykgods 7,9, Frugt, 7,5 7, 4,5 Olie 0,, I alt.. 0, 00,0

29 9 II Trampfart indtjente Bruttofragt paa de befordrede Ladningers Art, hvoraf er uddraget foranstaaende Oversigt. For Rutefart og Timecharter findes ikke tilsvarende Oplysninger. Det indbyrdes Forhold mellem Varerne er i en Række foregaaende Aar ikke undergaaet større Forskydninger. Aaret 939 viser derimod i Sammenligning med 938 en betydeligt forøget Andel for Kul og Koks og omvendt en Nedgang for flere andre Grupper, saaledes Gruppen Erts, Kis, Cement m. m. og endvidere for Træ, Cellulose og Olie.

30 Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 939. Marine marchande du Danemarhj fin 939. TabeUer 3. Tåbleaux 3. Anmærkninger. Opgørelserne over Handelsflaaden angiver Skibenes og Brutto- Eegistertonnage. I Tabel er endvidere angivet Skibenes Nettotonnage efter British Rule.

31 II 3 Tabel. Danmarks Handelsflaado ved Udgangen af 939; Tableau. Marine marchande {> 0 tonn. Dampskibe nav. å vapeur Motorskibe uden Sejl nav. å moteur Eegistertonnage Eegistertonnage tonn. dejauge tonn. de jauge nombre brutto netto immbre brutto netto Skibenes Art og Anvendelse R. T. R. T. R. T. R. T. nature des navires bruts nets bnde nets Regeringsskibe ^) nav. appati. å l'état Passagerskibe p. service de passagers Lasteskibe nav. de marchandises Skibe til Bugsering, Bjergning o.. ; Vandbaade eller til a. Havnetjeneste remorqueurs; båt. de sauvetage etc Isbrydere vapeiirs brise-glace Sandpumpere; Uddybningsmaskiner o.. navires d'approfond Kabeludlægningsskibe poseurs de cåbles Fiskerfart., Fangstskibe o.l. nav.pecheurs Lystfartøjer båteaux de plaisance Klubskibe; Skoleskibe; Logissk. autres I alt total Færøske Skibe navires des iles Féro'é Tilsammen total *) Herunder alle Skibe tilhørende Staten. En Fordeling af disse efter Anvendelsen findes i Indledmed 844 R. T. br. og 39 R. T. nt., hvoraf 3 med 3948 R. T. br. og 59 R. T. nt. tilhører Staten. Tabel. Til- og Afgang af Skibe paa Tableau. Marine marckande: Dampskibe nav. å vapeur Motorski'be uden Sejl nav. å moteur Tilgang augmentation Nybygninger construdions neuves fra et indigenes fra et étrangéres Ikke-Nybygn. fra Udi. navires non neufs de Vétranger Anden Tilgang') augmentation, autre. I alt Tilgang augm. totale... nombre R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr. 303 nombre R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr Afgang réduction Salg til et vendus å Vétranger. Forlis; Kondemnation echoués, condam. Ophugget; aftaklet o.l. dépecés Anden Afgang') autre réduction I alt Afgang réduction totale...!« Anm. I Tabel er medregnet færøske Skibe, men ikke Regeringsskibe. Til-og Afgang af ) Anden Tilgang og Anden Afgang omfatter Ommaaling, Indsættelse af Motor i Sejlskibe, Overskibe til Fiskeribrug.

32 Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto opgjort efter Art. de jauge) fin 939y far nature. 33 II Sejlmotorskibe Sojlskibe I alt voiliers å mach. auxiliaire voiliers total Kegistertonnage Registertonnage Rogistertonnage tonn. de jauge tonn. de jauge tonn. dejauge nombre brutto netto nombre brutto netto nombre brutto netto R. T. R. T. R. T. R. T. R. T. R. T. bruts vetx bruts nets bruts nets ningen. Af ikke seltbevægende Lægtere og andet Materiel var ved Udgangen af 939 registreret 4 mindst 0 Beg. Tons bratte i 939. mouvement 939. Sejlmotorsk. t. Fiskeribrug voil. å mach. Andre Sejlmotorskibe.autres voil. å mach. aux., pécheurs auxiliaire nombre R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr. R. T. brutto tonn. nombre dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr. Sejlskibe voiliers R. T. brutto tonn, nombre dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr. nombre I alt total R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr *) ') Regeringsskibe er omtalt i Indledningen. tagelse fra og Salg til Regeringen m. m. «) Tallene omfatter ogsaa Motorskibe uden Sejl og Sejlmotor- Statistlske Meddelelser. 4. Bække..

33 II 34 TabeJ 8. Skibe paa mindst 0 R. T. br. efter Størrelsesklasser ved Udg. af 939. Tableau 3. Marine marchande: classement var tonnaae. fin 939. Reg. T. br. = tonneaux\ de jauge bruts Passager Skibe til Regeringsskibe Lasteskibe særl. Brug*] skibe I alt p. s ervice de nav. march. nav. å mages nav, app. total pass. spédaux 0 rétat Dampskibe nav. å vap 0 50 Reg. T. br I alt total... E.T.br. KT.br. R.T.br. K,.T.br. E.T.br Motorskibe mv.åvmt Reg. T. br over 0000 I alt total ^ Sejlmotorskibei) voil. å mach. aux Reg. T. br ^ - I alt total > Sejlskibe voiliers 0 0 Reg. T. br I alt total ! Anm. jj'ærøske Skibe er ikke medtaget denne Tabel. Herunder fremhæves Sejlmotorskibe til Fiskeribrug: paa 0 50 R. T. 53 Skibe med R T br og paa 0 00 R. T. 5 Skibe med 38 R. T. br.

34 Danmarks Skibsfart 939 Navigation du Danemark 939. Tabeller 4. TaUeaux 4. I. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers. Anm.. I efterfølgende Tabeller er Farten mellem Danmark og Monarkiets fjernere Dele opført under Farten mellem danske og fremmede Havne. Farten paa Københavns Frihavn er behandlet paa samme Maade som Farten paa enhver anden dansk Havn og ved de særlige Opgørelser for København henregnet til denne Bys Skibsfart. Ved Reg. T. eller R. T. i Overskrifterne forstaas altid: Skibenes Nettoregistertonnage opgjort efter British Rule. Udlosset og indladet Godsmængde er opgjort i Vægttons å 000 kg. Anm. til Tabellerne 4 og A om kombineret Fart paa et. For Skibe, der under samme Rejse indgaar til Danmark med Gods fra mere end et Land eller udgaar fra Danmark med Ladning til mere end et af de fremmede Lande, bliver Forbindelsen med det fjernest liggende Afgangs- henholdsvis Bestemmelsesland i Statistiken optalt som i almindelig Fart. I Farten paa de mellemliggende Lande udelades og Registertonnage i Opgørelsen over almindelig Fart fra resp. til de paagældende Lande, medens Godsmængden optælles paa sædvanlig Maade. De udeladte Beløb for og Registertonnage er i Tabellerne 4 og A opført særskilt i Kol. 3 4 som Anløb af Mellemstationer«. Kol. (for almindelig Fart) og Kol. 3 4 angiver tilsammen ved de enkelte Lande let af Skibe (og den tilsvarende Tonnage) i Farten mellem paagældende Land og Danmark. Derimod maa Kol. 3 4 udelades ved Opgørelsen af den samlede Fart mellem et som Helhed og Danmark; det samlede ind- og udgaaende Rejser (med tilsvarende Registertonnage) fra og til et er angivet alene ved Totalbeløbene for KoL.

35 II 3 Tabel 4. Skibsfarten mellem Danmark og et, Tableau 4. Navigation sur Vétranger. Entrées et Indgaaet til Danmark entrées Indgaaet fra eller udgaaet til entrées de ou sorties å: pour la traduction voir page 5 Skibe med Ladning^) navires chargés Anlob af Almindelig Fart Mellemstationer service ordinaire escaies dans ports Udlosset intermédiaires ehargemenl nombre Keg. T. nombre Reg. T. 000 kg Grønland Færøerne Island Norge Sverige: alm. Fart Færgefart Finland U. S. S.R., Hvidehavet Østersøen Estland Letland Lithauen ) Danzig Polen Baltiske Havne, uspecif Tyskland: alm. Fart Færgefart Storbritannien Irske Fristat Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspeeif Rumænien Øvrige Balkanstater U. S. S.R., Sortehavet Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordam., Østkyst U. S. A., Østkyst Vestindien, Meksiko, Mellemam. U. S. A., Vestkyst Britisk Nordamerika, Vestkyst. Brasilien Argentina Sydamerika, Østkyst iøvrigt... Vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Østen uspecif Australske Forbund Uangivet Land I alt, almindelig Fart.. Heraf Damp- og Motorskibe Desuden Færgefart ^) Se Anm., Side 35. ') Tallene gælder de 3 første Maaneder af 939.

36 37 II fordelt efter Afgangs- og Bestemmelseslande sorties par pays de provenance et de destination Udgaaet fra Danmark sorties Ledige Skibe inavires non opér. nombre neg. T. Skibe med Ladning^) navires chargés Almindelig Fart service ordinaire nombre Beg. T " " D Anlob af Mellemstationer esealex dans ports intermédiaires nombre Reg. T Indladet ehargement 000 kg f> Ledige Skibe navires non opér. nombre " eg. T

37 II 38 Skibenes Nationalitet nationalité des navires pour la traduetion voir page Indgaaet til Danmark Entrées danske islandske norske svenske linske russiske estniske lettiske lithauiske danzigske polske tyske britiske hollandske belgiske franske spanske portugisiske italienske græske amerikanske andre fremmede i alt Tilsammen, alm. Fart. Desuden Færgefart^) heraf med danske Færger.. Udgaaet fra Danmark Sorties danske islandske norske svenske finske russiske estniske lettiske lithauiske danzigske polske 4 tyske britiske hollandske belgiske franske portugisiske italienske.. Tabel. Skibsfarten mellem Danmarkog et, nombre Tableau 5. Navigation sur Vétranger. Entrées Samtlige Skibe tous les navires Skibe med Ladning navirea ckargés Reg. T amerikanske. 35 andre fremmede i alt 080 Tilsammen, alm. Fart Desuden Færgefart^) heraf med danske Færger ) Om Færgefart se Nationalltetsfordelingen i Tabel 9. Udlosset ehargement 000 kg Indladet chargement Ledige Skibe tmvires non opér. nomire Eeg. T

38 39 fordelt efter Skibenes Nationaliteter et, sorties far natiorialité den navires nombre Damp- og Motorskibe navires å vapmr et å moteur Skibe med Ladning Ledige Skibe navires chargés navires non opér. Udlosset Eeg. T. chargement Eeg. T. nombre 000 kg ^ Indladet Sejl- og Sejlraotorskibe navires å voile å ou ians mach. aux. Skibe med Ladning Ledige Skibe navires charges navires non opér. Udlosset Beg. T. chargement Beg. T. nombre 000 kg nombre _ " Indladet chargement n >

39 II Indgaaet fra entrées de pour la traduction voir p. 5 Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Hvidehavet. U. S. S. R., Østersøen... Estland Letland Lithauen«) Danzig Polen Baltiske Havne, uspec. Tyskland Storbritannien Holland Belgien Frankrig Portngal Italien Middelhavet, uspec. Rumænien Øvrige Balkanstater U. S. S. R., Sortehavet Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordam., Østkyst. U. S. A., Østkyst Vestind., Meks., Mellemam. U. S. A., Vestkyst Britisk Nordam. Vestkyst. Brasilien Argentina Sydamerika, Østkyst iøvrigt Vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspec Uang. Land i alt.. Indgaaet i alt., heraf Eutefart ) Se Anm.. Side 3. Tabel. Skibsfarten paa de enkelte Told- Tahleau. Navigation sur les diverses A. København. Indgaaende Indgaaet til København i alt d Copenhague Skibe med Ladning^) navires chargés Anløb af Almindelig Fart MeUemstationer service ordinaire escales dans ports Udlosset intermédiaires ehargement nombre mmbre Eeg. T. nombre Reg. T. 000 kg Ledige Skibe nav. non opér. Eeg. T )> > «) Se Note, Side

40 4 II distrikter. Færgefart ikke medregnet douanes. Bacs non indus Fart. Å. Copenhague. Entrées. Indgaaet til Toldhavnen au port domnier Indgaaet til Frihavnen au port-franc Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe nav. non opér. Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe nav. non opér. notrurre Reg. T. Udlosset ehargement nombre Reg. T. nombre Reg. T. Udlosset ehargement nombre Reg. T. 000 kg 000 kg

41 II 4 Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Tableau. A. København. Udgaaende Udgaaet fra København i alt de Copenhague Udgaaet til sorties å pour la traduction voir p. 5 Skibe med Ladning^) navires chargés Anlob af Almindelig Fart Mellemstationer service ordinaire escales dans ports Indladet intermédiaires ehargement Ledige Skibe nav. non opér. nombre Eeg. T. Eeg. T. nombre Eeg. T. nombre 000 kg Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Hvidehavet... Østersøen Estland Letland Lithauen«)...; Danzig Polen Baltiske Havne, uspec Tyskland Storbritannien Irske Fristat Holland Belgien Frankrig Spanien Italien Middelhavet, uspec U. S. S. R., Sortehavet Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordam., Østkyst.. U. S. A., Østkyst Vestind., Meks., Mellemam. U. S. A., Vestkyst Brasilien Argentina Sydamerika, Østkyst iøvrigt Vestkyst Sydvestasien Østasien Østen, uspec Australske Forbund Uang. Land i alt... Udgaaet i alt... heraf Eutefart ) ) Se Anm., Side 35. ) Se Note, Side 3.

42 43 II Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (BuUeJ. Fart. A. G<ypenhague. Sorties. Udgaaet fra Toldhavnen du port douanier Udgaaet fra Frihavnen du port-franc SMbe med Ladning navires chargés Ledige Skibe nav. non opér. Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe nav. non opér. nombre Reg. T. Indladet chargement tuymbre Reg. T. nombre Reg. T. Indladet ehargement nambre Reg. T. 000 kg 000 kg i> )

43 Tolddistrikter douanes Fart fra eller til og navigation de ou å Vintérieur et Véiranget Aarhus i alt heraf Rutefart heraf fra eller til: Island Norge Sverige Finland U. S. S. R., Hvidehavet. U.S.S.R., Østersøen.. Estland Letland Lithauen') Danzig Polen Tyskland Storbritannien Holland Belgien Frankrig Øvrige Balkanstater... U.S.S.R., Sortehavet.. Xordafrlka Øvrige Afrika Brit. Nordam., Østkyst. U. S. A., Østkyst U, S. A., Vestkyst Argentina Sydamerika, Vestkysten Sydvestasien Sydasien Østasien Andre Lande Åalborg-Nr.Sundby i alt... heraf Rutefart heraf fra eller til: Færøerne Island Norge Sverige Finland U. S. S. R., Østersøen.. Letland Lithauen*) Danzig Polen Tyskland Storbritannien Irske Fristat Holland Belgien II 44 Indgaaet til Tolddistriktet entrées å la douane Skibe med Ladning navires chargés nombre Reg. T. Udlosset chargem. 000 kg Tabel (fortsat) Skibsfarten paa de enkelte Tableau B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Ledige Skibe nav. non opér. nombre Reg. T. nombre Skibe med Ladning navires chargés Reg. T. Indladet chargem. 000 kg Ledige Skibe nav. non opér. nombre Reg. T )> )> Udgaaet fra Tolddistriktet sorties de la douane > K

44 Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (suoe). Odense og Esbjerg. 45 II Indgaaet til Tolddistriktet Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladning Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til Reg. T. og Udlosset Reg. T. Reg. T. Indladet 000 kg 000 kg Reg. T U. s. s. R., Sortehavet U. S. A., Østkyst Vestind., Meks., Mell.am Sydam., Østkyst iøvrlgt Sydamerika, Vestkyst heraf fra eller til: U. S. s. R., Hvidehavet U. S. S. B., Østersøen Brit. Hordam., Østkyst U.S.A., Østkyst Jlsbjerg i alt S lieraf fra eller til: U. S. s. R., Østersøen s )> U.S.S.R., Sortehavet ^ U. 8. A. Østkyst

45 JI 4 Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Told- Tableau C. Øvrige Provinshavne. Tolddistrikter douanes Fart fra eller til og navigation de ou å Viniériem et Vétranger Indgaaet til Tolddistriktet entrées å la douane Skibe med Ladning navires chargés nombre Beg. T. Udlosset chargem. 000 kg Ledige Skibe navires non opérant nombre Beg. T. Udgaaet fra Tolddistriktet sorties de la douane Skibe med Ladning navires chargés nombre Eeg. T. Indladet cmrgem. 000 kg Ledige Skibe navires non opérant nombre Beg. T. Helsingør i alt Frederiksværk i alt, Frederikssund i alt Roskilde i alt * Holbæk i alt Nykøbing Sj. i alt Kalundborg i alt ' Samsø i alt heraf Eutefart Korsør i alt heraf Butefart Skelskør i alt Næstved i alt Vordingborg i alt... heraf Butefart

46 47 II distrikter. Færgefart ikke medregnet (suiu). G. Reste des ports de frovince. Indgaaet til Tolddistriktet Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladning Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Eeg. T. Udlosset 000 kg Eeg. T. Eeg. T. Indladet 000 kg Stege i alt heraf Eutefart Præstø i alt Fakse i alt Køge i alt, Rønne i alt, heraf Eutefart, Hasle i alt heraf Eutefart Allinge i alt heraf Eutefart Gudhjem i alt... heraf Eutefart Svaneke i alt heraf Eutefart Neksø i alt heraf Eutefart, Stubbekøbing i alt,

47 II 48 Tabel (fortsat). Indgaaet til Told distriktet Skibsfarten paa de enkelte Told- Tableau C. Øvrige Provins- Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladning Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Reg. T. Udlosset 000 kg Reg. T. Reg. T. Indladet 000 kg Reg. T. Nykøbing F. i alt... heraf Rutefart Gedser i alt heraf Rutefart Nysted i alt Sakskøbing i alt heraf Rutefart Bandholm-Maribo i alt... heraf Rutefart Nakskov i alt heraf Rutefart Rudkøbing i alt heraf Rutefart Svendborg i alt heraf Rutefart Nyborg i alt heraf Rutefart Kerteminde i alt... heraf Rutefart D

48 distrikter. Færgefart ikke medregnet (mue). havne (fortsat). C. Cuiu). 49 II Indgaaet til Tolddistriktet Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladning Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Beg. T. Udlosset 000 kg Beg, T. Eeg. T. Indladet 000 kg Beg. T. Bogense i alt Middelfart i alt... heraf Eutefart Assens i alt heraf Eutefart Faaborg i alt heraf Butefart Marstal i alt heraf Butefart Ærøskøbing i alt. heraf Eutefart Sønderborg i alt.. heraf Butefart Graasten i alt heraf Eutefart Padborg i alt Aabenraa i alt... heraf Eutefart Haderslev i alt... heraf Butefart

49 II 50 Tabel (fortsat). Indgaaet til Tolddistriktet Skibsfarten paa de enkelte Tableau C. Øvrige Provins- Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladm'ng Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Eeg. T. Udlosset 000 kg Eeg. T Eeg. T. Indladet 000 kg Eeg. T. Kolding i alt heraf Eutefart Fredericia i alt heraf Eutefart Vejle i alt heraf Eutefart Horsens i alt heraf Eutefart Æbeltoft i alt heraf Eutefart Orenaa i alt heraf Eutefart Kanders i alt heraf Eutefart Hobro-Mariager i alt heraf Eutefart Løgstør i alt heraf Eutefart Sæby i alt heraf Eutefart ' *

50 Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (suite). havne (fortsat). C. (suite). 5 n Indgaaet til Tolddistriktet Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladning Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Reg. T. Udlosset 000 kg Reg.T. Reg. T. Indladet 000 kg Reg. T. Frederikshavn i alt heraf Rutefart Skagen i alt heraf Rutefart Hjørring i alt heraf Rutefart Thisted i alt heraf Rutefart Nykøbing M. i alt. heraf Rutefart Skive i alt heraf Rutefart, Viborg i alt Struer i alt heraf Rutefart Lemvig i alt heraf Rutefart Ringkøbing i alt... Tønder i alt a

51 II 5 Tabel 7. Tareomsætningen i danske Hayne, Færge- Tableau 7. Marchandises chargées et déchargéea dans Udlosset Gods Marchandises déchargées douanes sten, Ealk, Forskel. Gød Cement Tegl Styrtegods pour la tradtiction voir PoderstoSeningsstoffer Eul, Eoks page Eom m. m. værks- produkt. Trælast m. m. Stykgods charbon, fourrages eéréales pierre, cohe engrais chavæ, prod.de bois diverses march, en march, en eueiuette tuueries grenier København: Toldhavnen p. douan. fra og til et et I alt Frihavnen port-frane fra og til et et.. København i alt: fra og til et et.. Helsingør: fra og til et et I alt I alt I alt Frederiksværk: fra og til et > et I alt Frederikssund: fra og til et et I alt Roskilde: fra og til et et I alt Holbæk: fra og til et et I alt Nykøbing S.: fra og til et et I alt Kalundborg: fra og til et et I alt Samsø: fra og til et et I alt Korsør: fra og til et.. - et I alt

52 fart ikke medregnet, angivet i 000 kg. 939«les ports danois, bacs non indus kg. 53 n Indladet Gods Marehandises chargées Levende Dyr animam vivants I alt total Foderstoflestoffer Qødninga- Kom céréalea fourrages engrau Eul, Koks eharbon, eoke sten, Kalk, Cement m. m. pierre, ehaux, eiment Teglværksprod. prod. detuu Uriet Trælast bois Forsk. Styrtegods m.m. diverses march, en grenier stykgods march, en euæetie Lev. Dyr anim. vivants I alt total l L ^ '

53 n 54 Tabel 7 (fortsat). Vaxeomsætningen i danske Havne, Tableau 7 Tolddistrikter douanes pour la Traduction voir page 5 Kom Udlosset Gods Marehandises déchargées Kul, Koks sten, Kalk, Cement m. m. Foderstoffer Gødningsstoffer Teglværksprodukt. Trælast Forskel. Styrtegods m. m. stykgods Skelskør: fra og til et et I alt Næstved: fra og til et et I alt Vordingborg: fra og til et et I alt Stege: fra og til et et I alt Præstø: fra og til et et I alt Fakse: fra og til et et I alt Køge: fra og til et et lait Rønne: fra og til et et I alt Hasle: fra og tn et et I alt Allinge: fra og til et et I alt Gudhjem: fra og til et et i 4 4 I alt ! ^ 4 4 Svaneke: fra og til et i et I I alt

54 00 II Færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (suiu). Indladet Gods Marchandises chargées Kom Knl, Koks sten, Kalk, Cement m. m. Levende Dyr I alt Foderstofifer Gødningsstofler Teglværksprod. Trælast Forskel. Styrtegods m.m. stykgods Lev. Dyr I alt ^' ^/ilc ^ fllf'^ K.i ic"^! n/^is / A \ lwm^'j ^ UI U^ w in& H i s"!sl^ ,'^ M ( ""T9 ilslai

55 II 5 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætniiigen i danske Havne, Tableau 7 Tolddistrikter douanes pour la tradtietion wir page 5 Kom Udlosset Gods Marehandises déchargées Kul, Koks Sten, Kalk, Cement m. m. Foderstoffer Gødningsstoffer Teglværksprodukt. Trælast Forskel. Styrtegods m. m. stykgods Neksø: fra Qg til et et I alt Stubbekøbing: fra og til et et I alt Nykøbing F.: fra og til et et I alt Gedser: fra og til et et I alt Nysted: fra og til et et I alt Sakskøbing: fra og til et et I alt Bandholm-Maribo: fra og til et et I alt Nakskov: fra og til et et I alt Rudkøbing: fra og til et et I alt Svendborg: fra og til et et I alt Nyborg: fra og tu et et I alt Kerteminde: fra og til et et I alt

56 Færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (suiu). 57 U Indladet Gods Marehandises chargées Kom Kul, Koks sten. Kalk, Cement m. m. Levende Dyr I alt Foderstoffer Oødningsstoffer Teglværksprod. Trælast Forskel. Styrtegods m.m. stykgods Lev. Dyr I alt il.loi 'bO.^Sa r ^ in 00" , j tf \Ll%i ^'^.Vru j louls < J ^0 iri ^ "i^nr ^ ^ ISIU^ ^ ^ > lom

57 n 58 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne, Tableau 7 Tolddistrikter douanes pour la tradutwn voir page 5 Korn Udlosset Gods Marehandises déchargées Kul, Koks Sten, Kalk, Cement m. m. Foderstofler Gødningsstoffer Teglværksprodukt. Trælast Forskel. Stjrrtegods m. m. Stykgods Odense: fra og til et et I alt Bogense: fra og til et et lait Middelfart: fra og til et et lait Assens:. fra og til et et I alt Faaborg: fra og til et et I alt Marstal: fra og til et et I alt Ærøskøbing: fra og til et et I alt Sønderborg: fra og til et et I alt Graasten: fra og til et et I alt Padborg: fra og til et.. i> et I alt Aabenraa: fra og til et et I alt Haderslev: fra og til et et I alt

58 Færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (suiu). 59 n Indladet Gods Marehandises chargées Levende Dyr I alt Kom Kul, Koks sten. Kalk, Cement m. m. Foderstofler Oødningsstofler Teglværksprod. Trælast Forskel. Styrtegods stykgods m.m. Lev. Dyr I alt ^ ^ 930 nti.iit ^ 38 '^ «^ 4 oinn «* 3379ll^J3)l j l' U UO l.?Ul: m.wc , ^ 497(gO.^Sy ^^.0^ ^ ^ lyi^jl

59 n 0 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne, Tableau 7 Tolddistrikter domnes pour la traducuon voir page S Foderstofler Gødningsstofler Kom Udlosset Gods Marchandises déchargées Eu], Koka sten. Kalk, Cement m. m. Tegl. værksprodukt. Trælast Forskel. Styrtegods m. m. Stykgods Kolding: fra og til et et.. I alt... Fredericia: fra og til et et.. I alt... Vejle: fra og til et et.. I alt... Horsens: fra og til et et.. I alt... Aarhus: fra og til et et.. I alt... Æbeltoft: fra og til et et.. I alt... Grenaa: fra og til et et.. I alt... Randers: fra og til et et.. I alt... Hobro-Mariager: fra og til et et.. I alt... Aalborg Nr.- Sundby: fra og til et et.. I alt... Løgstør: fra og til et et.. I alt... Sæby: fra og til et et a , ^ I alt

60 n Færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (suue). Indladet Gods Marehandises chargées Levende Dyr I alt Kom Kul, Koks sten. Kalk, Cement m. m. Poderstoffer Gødningsstoffer Teglværksprod. Trælast Forskel. Styrtegods Stykgods m.m. Lev. Dyr I alt IJIVHO eaa ^;^^^ ^~ V ioi.nr i 0* T^lj.ia ^ b?S.lU > ^V^l, ^ liol)ll>l i , r, " \,UW lU.iri IM\

61 II Tabel 7 (fortsat\ Vareomsætningen i danske Havne, Tableau 7 Tolddistrikter douanes pour la traduction voir page 5 Kom Udlosset Gods Marehandises déchargées Kul, Koks Foderstoffer Gødningsstoffer Sten, Kalk, Tegl Cement værks- produkt. m. m. Trælast Forskel. Styrtegods m. m. Stykgods Frederikshavn: fra og til et et.. I alt... Skagen: fra og til et et.. I alt.,. Hjørring: fra og til et et.. I alt... Thisted: fra og til et et.. I alt... Nykøbing M.: fra og til et et.. I alt... Skive: fra og til et et.. I alt... Viborg: fra og til et et.. I alt... Struer: fra og til et et.. I alt... Lemvig: fra og til et et.. I alt... Ringkøbing: fra og tu et et.. I alt... Esbjerg: fra og til et et.. I alt... Tønder (Højer): fra og til et et.. I alt... Hele Landet: fra og til et et I alt

62 Færgefart ikke medr^net, angivet i 000 kg n Indladet Gods Mårchandises chargées Kom Kai, Koks sten. Kalk, Cement m. m. Levende Dyr I alt Foderstoffer Gødningsstoffer Teglværksprod. Trælast Forskel. Styrtegods stykgods m.m. Lev. Dyr I alt I,Ø.S^< ^ ^,ih ^ (0^" m bl.bc ^ ^0^ , '^'' ^^ W ^.^^! 'i)^l% ^ i.'^tc , , ,

63 II 4 Tabel 8. Samlet Oversigt over Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes. Færgefart ikke medregnet. 939 Tableau 8. Cabotage du Danemark. Bacs non inclus Indgaaet til dansk Havn fra dansk Havn entre ports danois Gods mængde Keg. T. nombre ctiargement nombre 000 kg pour la traduetion voir pog. *. Damp- og Motorskibe nav. å vapeur et å moteur Skibe med Ladning navires charqés Ledige Skibe navires non opér. Beg. T med fremmede Skibe i alt Sejl- og Sejlmotorskibe nav. å voile å ou sans mach. aux med fremmede Skibe i alt Tilsammen total Samlet Fart total med fremmede Skibe i alt

64 5 n Tabel 9. Færgefart i 939. Tableau 9. Trajets des bacs Indgaaende = Udgaaende Befordret Godsmængde*) ehargement Paa et ur rétranger (Suéde et AUemagne) København Malmø: Danske Færger Svenske Færger Tilsammen... Helsingør Helsingborg (kun danske Færger) Gedser Waraemunde: Danske Færger... Tyske Færger Tilsammen, lait for de tre Ruter: Danske Færger Fremmede Færger Anløb') nombre d'escales Beg. T. Indgaaende eruréet 000 kg Udgaaende sortieg 000 kg I alt total 000 kg Tilsammen total Indenrigske Ruter trajets intérieurs Korsør Nyborg Kalundborg Aarhus Glyngøre Nykøbing M Svendborg Rudkøbing) *) Svendborg Ærøskøbing 8).. Grenaa Hundested*) Faaborg Mommark«) I alt for indenrigsk Fart total. Korsør Nyborg, Kalundborg Aarhus 0. s. V. Modsat Retning I alt) *) Anløb i Færgefarten svarer i Ruterne paa et til let af Kejser Tur og Retur, i de indenlandske Ruter til let af Enkeltture (fra den ene Færgebavn til den anden); naar Anløb i Korsør Nyborg-Overfarten er opført med 4, angives herved, at der var 80 Anløb ved Korsør og lige saa mange ved Nyborg o. s. tt. Tonnagen er beregnet af hver Færges Nettotonnage multipliceret med let af Anløb for Fsergen. *) Godsmængden vedrører ikke Kalenderaaret, men Finansaaret ('/, 39 ^V«40). dog for Færgeruterne Svendborg Rudkøbing, Svendborg ^Ærøskøbing, Grenaa Hundested og Faaborg Mommark Kalenderaaret. ') Svendborg Rudkøbing, Svendborg Ærøskøbing, Faaborg Mommark og Grenaa Hundested Færgerne drives af private Selskaber, de øvrige af Statsbanerne. *) Heninder Rudkøbing ^Vemmenæs i Svendborg Tolddistrikt. Statistiske Meddelelser. 4. Række.

65 II. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter Indberetninger fra Rederierne. Navigation de navires danois sur ports étrangers (roulage) d'aprés les rapports des armateurs.

66 n 8 Tabel 0 a. Opsejlet Bmttofragt og befordret Godsmængde Tableau 0 a. Navigation de nav. danois sur VUranger^ I Fart Fra København Fra danske Provinshavne Fra Grønland Fra Færøerne ^ port de départ v. ci-contre de Copenhague de provinces de Groenland des iles Féroe destination v. ei-deiou8 danoises "g p. la ztaaucvwn vovr p. oj ui pour Fragt irft hnii /Ir* /7 Wt 000 Kl. Gods Fragt Gods Fragt Gods Fragt Gods Tons Tons Tons Tons 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr Danske Provinsh Sverige, Vestkyst Østkyst USSR Østersøen.., 7 34 )> Tyskland østersøh Nordsøhavne Storbritannien S... V Frankrig, Vestkyst Sydkyst t> Spanien N. og V S. ogø USSR Sortehavsh.. 3 Ægypten v. Middelh Syd- og Østafrika Brit. Nordamerika V f Atlanterh U.S.A.{ Golfhavne. 43 [ Stillehavsh Mellemamerika V Østasien t) I alt ) Udførselen af Trælast fra Havne ved nat^rafipti ng tilgrartiwfttidft FarvaTniB nngiton i TnHhgTctninoarcn i TtMrion

67 i Farten paa et med danske Skibe fret brut gagné et quantués transportées n Fra Island de l'islande Fragt 000 Kr. Gods Tons Fra Norge de la Norvége Fragt 000 Kr. Gods Tons Fra Sveriges Vestkyst de la Suéde, cte occident. Fragt 000 Kr. Gods Tons Fra Sveriges Østkyst de la Suéde, eåte orient. Trælast ) bois Fragt 000 Kr. standard Andet Gods atures marehand. Fragt 000 Kr. Tons H > > > > > > > > > > > ) > > > > i Rumenheder. især i Standards (Stds.) å 5 eng. Kubikfod, Favne (fathoms) k e. Kbfd., loads å 50 e. Kbfd.

68 n 70 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet Brattofragt og befordret Gods- Tableau 0 a (S I Fart port de dipart o. m-etmire destination v. ei-detsous (p. la traduetion mir p. S) til pour Trælast boin Fra Finland de la Finlande Andet Gods atures marehand. Fragt 000 Er. Standard Fragt 000 Kr. Tons Fra USSR, Østersøen de la URS S mer Baltique Trælast ) bois Andet Gods atttres marehand. Fragt 000 Er. Standard Fragt 000 Er. Tons > USSR Østersøen > Nordsøhavne S V Holland Frankrig, Vestkyst Sydkyst p 9 33 S. og USSR Sortehavshavne. Ægypten v. Middelhavet > Syd- og Østafrika Brit. Nordamerika 0.. V U.S.A.<^ Golfhavne... [ Stillehavsh... V,... V I alt j ') Se Note paa TabeUens første Side. ) Se Note paa TabeUens første Side.

69 7 II mængde i Farten paa et med danske Skibe, 939. ($uiu). Fragt 000 Er. Fra USSR de la Hvidehavet mer Blanche Trælast ) bois Andet Gods autr. marehand. Fragt 000 Kr. TonB URSS Fragt 000 Kr. Sortehavet mer Noire Goda Tons Trælast ) bois Fragt 000 Zr. Fra Estland de VEsthonie Standard Standard Andet Gods autr. marehand. Fragt 000 Kr. Tons >

70 n 7 Tabel 0 a aortsat). Opsejlet Bruttofragt og befordret Gods- Tabkau 0 a I Fart port de départ v. d-eorure destination v. ei-dessovs (p. la tradwtion «oir p. ) til pour Fra Letland Fra Lit hanen ) de la LeUonie de la Lithuanie Trælast ) Andet Gods Trælast ) Andet Gods bois autres marehand. bou autres marchand. Fragt Stan- Fragt Fragt Stan Fragt 000 Er. dard 000 Kr. Tons 000 Er. dard 000 Er. Tons København Danske Provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, Vestkyst Østkyst Finland USSR Østersøen Hvideh Estland Letland Lithauen Danzig Polen Tyskland Østersøh Nordsøhavne. Storbritannien 0 S... V Irske Fristat Holland Belgien Frankrig, Vestkyst Sydkyst... Portugal Spanien N. og V S. og 0 Italien Balkanlandene USSR Sortehavshavne. Ægypten v. Middelhavet Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Brit. Nordamerika 0.. ( V.. Atlanterh Golf havne... Stillehavsh... Mellemamerika 0 V Vestindien Sydamerika 0 V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien I alt. M Se Note paa Tabellens første Side > > > > > > > > 9 > > ) Se Note paa TabeUens første 8de.

71 73 n mængde i Farten paa et med danske Skibe, 939. (suite). Frajrt; 000 Er. Fra Danzig de Dantzig Fra Polen de Pologne Kul Trælast ) Andet Gods Kul ' Trælast ) Andet Gods charbon bois autres marehand. eharbon bois autres marehand. Tons Fragt 000 Kr. Fragt 000 Kr. Tons Fragt 000 Kr. Tons Fragt 000 Kr. standard standard Fragt 000 Kr. Tons , > > ^ > > > > > > > e-nr. s

72 n 74 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet Bruttofragt og befordret Gods- Tabkau 0 a JO I Fart port de deparl v. ei-eontre destination v. ei-dessous (p. la traduetion wir p. 5) til pour Fra Tyskland: Østersøen de VAllemagne: Baltique Fragt 000 Er Gods Tons Fra Tyskland: Nordsøen de rallemagne: mer du Nord Fragt 000 Kr. Gods Tons Fra Storbritanniens Østkyst de la Gr. Bretagne: cte orient. Fragt 000 Kr. Kul eharbon Tons Andet Gods atures marehand. Fragt 000 Kr København Danske Provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, Vestkyst Østkyst Finland U. S. S. R. Østersøen.. Hvideh Estland Letland Lithauen^) Danzig Polen Tyskland Østersøh Nordsøhavne. Storbritannien 0 S V Irske Fristat Holland Belgien Frankrig, Vestkyst Sydkyst... Portugal Spanien N. og V S. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S. R. Sortehavsh Ægypten v. Middelhavet Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika... Brit. Nordamerika 0.. ( - V.. Atlanterh Golfhavne... Stillehavsh... Mellemamerika 0 V Vestindien Sydamerika 0 V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien I alt ) Se Note paa Tabellens farste Side

73 75 II mængde i Farten paa et med danske Skibe, 939. (suiu). Fra Storbritanniens Sydkyst de la Gr. Bretagne: eåte mérid. Fra Storbritanniens Vestkyst de la Gr. Bretagne: eåte occ. i. I c* J.I0IVC ± I lalioilt Kul Andet Gods Kul Andet Gods de Vlrlan.de eharbon autres marehand. eharbon autres marehand. Fragt Fragt 000 Er. Tons 000 Kr. 000 Er. Fragt Tons Fragt Tons 000 Er. Fra Holland /TAO T^ntiQ^tinQ Fragt Gods Fragt Gods Tons 000 Tons 000 Tons Er. Er. s > i> >

74 II 7 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet Bruttofragt og befordret Gods- Tdbleau 0 a I Fart port de départ v. ei-eontre destination v. ci-dessous (p. la traduetion voir p. 5) til pour Fra Belgien de la Belgique Fragt 000 Er. Gods Tons Fra Frankrigs N. og V.-Kyst de la France: VAtlantique Fragt 000 Er. Gods Tons Fra Frankrigs Sydkyst de la France: cåte mér. Fragt 000 Er. Gods Tons Fra Portugal de Portugal Fragt 000 Er. København Danske Provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, Vestkyst Østkyst Finland U.S.S.R. Østersøen... Hvideh Estland Letland Lithauon*) Danzig Polen Tyskland Østersøh Nordsøhavne. Storbritannien 0 S V Irske Fristat Holland Belgien Frankrig, Vestkyst Sydkyst... Portugal Spanien N. og V S. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R. Sortehavsh... Ægypten v. Middelhavet Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Brit. Nordamerika 0.. { V.. Atlanterh Golfhavne... Stillehavsh... Mellemamerika 0 V Vestindien Sydamerika 0 V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien I alt ) Ladninger i Kublkbefragtning fra ItaUen er omsat tu Tons. *) Se Note paa Tabellens første 8de.

75 77 mængde i Farten paa et med danske Skibe, 939. {suiu). Fra Spaniens Nordvestkyst de V Espagne, cte N.O. Fragt 000 Kr. Gods Tons Fra Spaniens Syd- og Østkyst de V Espagne, cåte mérid. et orientale Fragt Åndet Oods Fragt 000 Kr. 000 Kbfd. Fragt 000 Kr. Tons Fra Italien ) de Vltalie Fragt 000 Kr. Gods Tons Fra Balkanlandene des Pays Balcan. Fragt 000 Kr. Gods Tons Fra Ægypten de VÉgypte Fragt 000 Kr. Gods Tons løbe-nr. j i> ^ D ^ > )> 9 > ^ V

76 II 78 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet Bruttofragt og befordret Gods- Tableau 0 a Kl I Fart port de départ v. ei-eontre destination v. ci-dessous (p. la tradttetion voir p. ) til pour Fra Nordafrika de VAfrique du Nord Fragt 000 Kr. Gods Tons Fra Vestafrika de VAfrique CCC. Fragt 000 Kr. Gods Tons Fra Syd- og Østafrika de VAfrique du Sud Fragt 000 Kr. Gods Tons Fra Brit. Nordam.: Atl.havsh. de VAm. du N. britann.: VAtl. Fragt 000 Kr. Gods Tons ;Se Note paa TabeUens første Side U.S.S.R. Østersøen... Estland Tyskland Østersøh Nordsøhavne S V Frankrig, Vestkyst Sydkyst S. og U.S.S.R. Sortehavsh... Ægypten v. Middelhavet Brit. Nordamerika V U.S.A.<^ Golfhavne [ Stillehavsh... V V 3 40 > * I alt

77 79 II mængde i Farten paa et med danske Skibe, 939. (suite). Fra Brit. Nord- Fra U. S. A. des États-Unis Fra Mellem- Fra Mellemam.: otillehavet amerik. K/OVK. am. V rock. bl de VAm. du N. Atlanterhavet Golfhavne Stillehavet de VAm. de VAm. briu: le Pacif. p. dtt Golfe du Pacifiqus Centr. E. Cent. 0. e Fragt Gods Fragt Gods Fragt Gods Fragt Gods Fragt Gods Fragt Gods 000 Er. Tons 000 Er. Tons 000 Er. Tons 000 Er. Tons 000 Er. Tons 000 Er. Tuns , ^ I H-)

78 n 80 Tabel 0 a (fortsat), Opsejlet Bruttofragt og befordret Gods- Tableau 0 a I Fart port de départ v. ei-contre destination v. ei-dessous (p. la traduetion voir p. ) til pour Fra Syd TTrn Voni. Fra Syd Fra Vest- og Xla V ubl*- amerika: 0. amerika: V. Sydvestasien iti f\ lan de r Am. du de VAm. du de VAsie occ. des Antilles Sud, eåte orient. Sud, eåte occ. etc. Fragt Gods Fragt Gods Fragt Gods Fragt Gods 000 Er. Tons 000 Er. Tons 000 Er. Tons 000 Er. Tons København Danske Provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, Vestkyst Østkyst Finland U.S.S.R. Østersøen Hvideh Estland Letland,. Lithauen ) Danzig Polen Tyskland Østersøh.... Nordsøhavne. Storbritannien 0 S V Irske Fristat Holland Belgien Frankrig, Vestkyst Sydkyst... Portugal Spanien N. og V S. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R. Sortehavsh... Ægypten v. Middelhavet Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Brit. Nordamerika 0... ( V... Atlanterh Golfhavne Stillehavsh... Mellemamerika 0 V Vestindien Sydamerika 0 - V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien I alt t> A V > , I

79 ^ SA N'nf.fl 9 Tiaa TahftllftTtR fiarste Side. mængde i Farten paa et med danske Skibe, 939. (suite). 8 n ura yaasien Fra Østasien de VAsie de VAsie du Sud orient. Fra I alt indgaaende til nedenanførte Lande total AustraUen Samtl. de KuP) Andet Gods Trælast^) eharbon autres marehand. bois VAustralie Godsgr. total Fragt Gods Fragt Gods Fragt Gods Fragt Fragt Fragt stan Fragt Tons 000 Tons Tons Tons Tons 000 dard 000 Er. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. ca ta * > > S >