DANMARKS HANDELSFLA ADE OG SKIRSFART 1946

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER. RÆKKE 9. BIND. HÆFTE COHHUNICiiTIONS STATISTIQUES "ie série TOME 9 Gme LIVRAISON -^syirsh. DANMARKS HANDELSFLA ADE OG SKIRSFART 9 MARINE MARCHANDE ET NAVIGATION DU DANEMARK 9 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE STATISTIQUE KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 98

2 Publikationer vedrørende Skibsfartsstatistik siden 900. PtMicatioris antérieures sur la statistique de la navigation. 900: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr.. 908: Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5, Række, Litra D, Nr : Statistisk Tabelværk, 5, Række, Litra D, Nr. 3. Række, Litra D, Nr.. 9 0: Statistisk Tabelværk, 5, 9: Statistiske Meddelelser, 9: Statistiske Meddelelser,. Række 93: Statistiske Meddelelser,. Række 9: Statistiske Meddelelser,. Række 95: Statistiske Meddelelser,. Række 9: Statistiske Meddelelser,. Række 97: Statistiske Meddelelser,. Række 98: Statistiske Meddelelser,. Række 99: Statistiske Meddelelser,. Række 930: Statistiske Meddelelser,. Række 93: Statistiske Meddelelser,. Række 93: Statistiske Meddelelser,. Række 933: Statistiske Meddelelser,. Række 93: Statistiske Meddelelser,. Række 935: Statistiske Meddelelser, Række 93: Statistiske Meddelelser, Række 937: Statistiske Meddelelser, Række 938: Statistiske Meddelelser, Række 939: Statistiske Meddelelser, Række 90: Statistiske Meddelelser,. Række 9: Statistiske Meddelelser,. Række 9: Statistiske Meddelelser, 93: Statistiske Meddelelser, 9: Statistiske Meddelelser, 95: Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, Hæfte. 8. Bind, Hæfte. 9. Bind, Hæfte. 73. Bind, Hæfte. 7. Bind, Hæfte Bind, Hæfte. 80. Bind, Hæfte. 8. Bind, Hæfte. 87. Bind, Hæfte. 90. Bind, Hæfte. 93. Bind, Hæfte. 9. Bind, Hæfte. 9. Bind, Hæfte Bind, Hæfte. 0. Bind, Hæfte. 0. Bind, Hæfte.. 07.'Bind, Hæfte. 0. Bind, Hæfte 3.. Bind, Hæfte.. Bind, Hæfte. 7. Bind, Hæfte.. Række,. Bind, Hæfte.. Række, 3. Bind, Hæfte 5.. Række,. Bind, Hæfte.. Række, 9. Bind, Hæfte.

3 Forord. Avant-pr&pos. Nærværende Hæfte danner en Fortsættelse af den med Aaret 9 paabegyndte aarlige Publikation i Statistiske Meddelelser af Statistiken over Danmarks Handelsflaade og Skibsfart. Hæftet bestaar af tre Afsnit: ) om Handelsflaaden, opgjort efter Skibsregistrene og omfattende alle Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto ved Udgangen af 95. Opgørelserne, der er givet i Tabellerne 3, er foretaget paa tilsvarende Maade som tidligere. For Ud'gangen af 9 foreligger ikke tilsvarende Tabeller, da Danmarks Skibsliste ikke er udkommet for 97, men der er anført enkelte Oplysninger i Teksten. ) om Skibsfarten paa danske Havne efter Indberetninger fra Toldstederne. Indberetningerne er afgivne i Henhold til den i Samling af Cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 9 Nr., jfr. 9 Nr. indeholdte Instruktion for Toldregnskabskontorerne, der findes nærmere omtalt i Indledningen til nærværende Hæfte. Opgørelsen omfatter Tabellerne 9 og er givet i samme Form som i de nærmest foregaaende Aar. Summariske Opgørelser af Skibsfarten i hver enkelt Maaned og for hele Aaret har været meddelt i Statistiske Efterretninger. 3) om danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter de Indberetninger, som det i Henhold til Lov Nr, 75 af 9. Marts 90 paahviler Rederierne at afgive. Opgørelsen, hvis Resultater er gengivet i Tabellerne 0, er foretaget paa tilsvarende Maade som i 939 og de foregaaende Aar. For Aarene 90 5 foreligger der ikke fuldstændige Opgørelser, da den største Del af Flaaden har været uden for Rederiernes Kontrol i denne Periode. Det statistiske Departement, Marts 98. EINAR COHN. H. N. SKADE.

4 VI Indholdsfortegnelse. Pag. Table des matiéres. Fortegnelse over Lande eller Landsdele m. V Indledning.. Handelsflaaden. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe 8. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Rederiernes Indberetninger Tabeller. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 95.. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 95; Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto opgjort efter Art.. Til- og Afgang af Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto i 9 og Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto efter Størrelsesklasser, ved Udg. af 95 Danmarks Skibsfart 9. I. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe:. Skibsfarten mellem Danmark og et, fordelt efter Afgangs- og Bestemmelseslande. 9. Skibsfarten mellem Danmark og et, fordelt efter Skibenes Nationaliteter. 9. Skibsfarten paa de enkelte Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet. 9. A. København B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense og Esbjerg C. Øvrige Provinshavne 7. Vareomsætningen i danske Havne (Tolddistrikter), Færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg Samlet Oversigt over Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes. Færgefart ikke medregnet Færgefart i Les lieuz d'expédition et de destination la nationalité des navires, etc. o Introduction.. Marine marchande.. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers. 3. Navigation de navires danois sur ports étrangers d'aprés les rapports des armateurs. Tableaux. Marine marchande du Danemark fin 95.. Marine marchande (> 0 tonn. de jauge), fin 95, par nature.. Marine marchande: Mouvement 9 et Marine marchande: Classement par tonnage, fin 95. Navigation du Danemark 9. I. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers:. Navigation sur l'étranger. Entrées et sorties par pays de provenance et de destmation Navigation sur l'étranger. Entrées et sorties par nationalité des navires. 9.. Navigation sur les diverses douanes. Bacs non inclus. 9. A. Copenhague. B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense et Esbjerg. G. Reste des ports de province. 7. Marchandises chargées et déchargées dans les ports danois, bacs non inclus. 000 kg Gabotage du Danemark. Bacs non inclus Trajets des bacs. 9.

5 VI IL Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter Indberetninger fra Rederierne: 0a. Opsejlet Bruttofragt og befordret mængde i Farten paa et med danske Skibe b. Sammendrag af Tabel 0a for opsejlet Bruttofragt. 9. Bruttofragten, fordelt mellem Rute- og Trampfart. 9. Bruttofragt for udgaaende Fart, fordelt mellem Rutefart og Trampfart og efter Ladningernes Art. 9 Pag IL Navigation de navires danois sur ports étrangers (roulage) d'aprés les raports des armateurs: S[avigation de nav. danois sur l'étranger, fret brut gagné et quantités transportées. 9. 0b. Resumé du tableau 0a sur le fret brut gagné. 9.. Fret brut gagné. Service régulier et service ordinaire séparémént 9.. Fret brut gagné: navires sortis, répartis d'aprés la nature de la charge; service régulier et serv. ordinaire séparémént 9.

6 VI Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland Øyrige Skandinavien U.S.S.R Polen Tyskland Storbritannien Irske Fristat (Eire). Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Rumænien Balkanstaterne Sydeuropa Amerika Britisk Nordamerika Forenede Stater.,. Mellemamerika Vestindien Brasilien Argentina Øvrige sydamerikanske Østkyst Sydamerikas Afrika Nordafrika Gambiakysten, Vest- Fortegnelse over Lande og Landsdele. Lieux d'expédition et de destination. Groénland Féroe Islande Norvége Suéde Finlande reste de la Scandinavie U. R. S. S. Pologne Allemagne Grande-Bretagne État-Libre d'irlande Pays-Bas Belgique France Espagne Portugal Italie Roumanie États Balkaniques Europe du Sud Amérique Amérique du Nord, britannique États-Unis de l'amérique Amérique Centrale Antilles Brésil Argentine reste del'amérique du Sud, cte orientale Amérique du Sud, cte occidentale Afrique Afrique du Nord cote de Gambie Vestafrikanske Øer (Kanariske Øer, Capverdiske Øer). Øvrige Afrika Asien Vestasien (ved Middelhavet og Sortehavet) Sydvestasien Sydasien Østasien Østen uspee Australien Uangivet Land Andre Lande Øvrige Lande Uden nærm. Angiv. København Provinshavne Østersøen Hvidehavet Nordsøen Kanalen Middelhavet Sortehavet Atlanterhavshavne. Golfhavne Stillehavshavne Stillehavsøeme N = Nord = Nordkyst V = Vest = Vest- S = Syd = Sydkyst 0 = Øst = Østkyst iles de l'afrique occidentale (iles Canarias, iles du Cap- Vert) reste de l'afrique Asie Asie occidentale (sur la Méditerranée et la mer Noire) Asie du Sud-Ouest Asie méridionale Asie orientale r Orient, non spécil. Australie non indiqué autres autres sans indication précise Copenhague ports de province mer Baltique mer Blanche mer du Nord la Manche Méditerranée mer Noire ports de PAtlantique ports du Golfe ports du Pacifiqne iles du Pacifique N OU cte septentrionale O OU c. occidentale S OU c. méridionale E OU c. orientale danske islandske norske svenske finske finlandais russiske polske tyske britiske hollandske danois islandais norvégiens suédois russes poionais allemands anglais hollandais Nationalitet natimalité. belgiske franske spanske portugisiske italienske græske amerikanske japanske andre fran^ais espagnols portugais italiens grecs américains japonais autres

7 VI Levende Dyr Flæsk, Smør, Kød, Ost Korn Foderstoffer Stoffer til Oliepresning Gødningsstoffer Trælast Kul, Koks m. m. Mineralske Olier Sten, Kalk, Cement m. Teglværksprodukter Forskelligt Styrtegods Forskelligt Stykgods klasser marehandises. animaux vivants lard, beurre, viande, fromage céréales fourrages étoffes oléagineux engrais bois charbon, coke huiles minerales pierre, chaux, ciment produits de tuileries diverses marehandises en grenier diverses marehandises en cueillette I alt Tilsammen Heraf Udenlandsk Fremmed Indenlandsk Indenrigsk Fart Andre Betegnelser autres termes. total Skibsfart navigation total Rutefart service régulier dont Alm(indelig) Fart., service ordinaire étranger Færgefart trajets des bacs intérieur Færger bacs étranger Dampskibe navires å vapeur étranger Motorskibe navires å moteur de Tintérieur Sejlmotorskibe naires k voiles å de l'intérieur mach. auxiliaire navigation Sejlskibe navires å voiles

8 Indledning. Introductim.. Handelsflaaden. I Tabelafdelingens Tabel 3 findes forskellige Opgørelser vedrørende den danske Handelsflaade. Tabellerne omfatter alle i Henhold til 7 i Lov om Skibes Registrering af. April 89 med Ændringer af. Maj 97 registreringspligtige Skibe, d. v. s. alle danske Skibe paa mindst 0 Reg. T. br. med Undtagelse af Krigs- og Troppetransportskibe. Endvidere findes i en Note til Tabel en summarisk Opgørelse af indregistreret, svømmende Materiel, der ikke kan betegnes som egentlige Skibe. Skibe hjemmehørende paa Færøerne indgaar i Statistiken med Undtagelse af Opgørelsen over Størrelsesfordelingen i Tabel 3, jfr. Bemærkninger ved Tabellerne. Under Krigen er dog en Række færøske SMbe ikke blevet indregistreret i det danske Skibsregister. Af Fartøjerne under 0 Reg. T. br. er langt den største Del Fiskerfartøjer, for hvilke Fiskeridirektoratet hvert Aar foretager en Opgørelse. Tabellerne er væsentlig udarbejdet paa Gnmdlag af Danmarks Skibsliste for 9 (Udgangen af 95) og er i Overensstemmelse med SummataUene i Opgørelserne i denne. Da Skibslisten ikke udkom for 97 har Tabellerne ikke kunnet føres frem længere end til Udgangen af 95. Det fremgaar af omstaaende Oversigt, hvori Tallene for 95 er uddraget af Tabel, at den danske Handelsflaade ved Aarets Udgang, fraregnet færøske Skibe, omfattede 9 Skibe paa mindst

9 VI 0 Handelsflaaden ved Aarets Udgang. Færøske Skibe ikke medregnet Motor- Damp skibe Sejlmotorskibe Sejl skibe uden skibe til Fiskeribrag Sejl Andre I alt 950 Reg. T.br Reg. T.br Reg. T. br Reg. T. br Reg. T. br Reg. T. br Reg. T. br Eeg. T. br. med en Bruttotonnage paa 90 Reg. T. br. Den tilsvarende Nettotonnage var Reg. T. nt. Af den samlede Bruttotonnage falder Reg. T. eller 9 pct. paa Dampskibe og Motorskibe uden Sejl, altsaa paa den Del af Flaaden, der udelukkende benytter Maskinkraft som Fremdrivningsmiddel. Sejlskibsflaaden med og uden Hjælpemotor, men fraregnet Skibe til Fiskeri, omfatter 09 Reg. T. br. euer 5 pct. af den registrerede Tonnage, medens 3 pct. 8 Reg. T. br. falder paa de Sejlmotorskibe til Fiskeribrug, der er over 0 Reg. T. br. En summarisk Opgørelse af Handelsflaaden ved Udgangen af 9 viser, at den bestod af i alt 950 SMbe med en samlet Tonnage paa Reg. T. br. Det skal tillige anføres, at den samlede Fiskerflaade ved Udgangen af 9 bestod af ca SMbe og Baade, hvoraf 3 var over 50 Reg. T. br., 70 mellem 5 og 50 Reg. T. br., 73 mellem 5 og 5 Reg. T. br. og Resten Baade under 5 Reg. T. br. 7 0 af Fartøjerne var forsynet med Motor. Damp- og Motorskibstonnagens samlede Størrelse, der i 939

10 VI androg Reg. T. br., faldt i de følgende Aar tu Reg. T. ved Udgangen af 95. Der foreligger ikke nogen Skibsliste for Udgangen af Aarene 9 og 9, og iøvrigt svarer under Krigen Bevægelsen i den i Skibsregistret indregistrerede Handelsflaade ikke fuldstændigt til Bevægelsen i den faktiske Handelsflaade som Følge af manglende eller forsinkede Oplysninger for den store Del af Flaaden, der under Krigen var uden for Rederiernes Kontrol. Med disse Forbehold fremgaar det af Oversigten, at det indbyrdes Forhold mellem Damp- og Motortonnagen indtil 9 blev forskudt til Fordel for Motorskibene. Fra 9 til 93 har der derimod været stærkest Nedgang for Motorskibene, men fra 93 til 95 stiger Motorskibene med 000 Tons, medens DampsMbstonnagen viser Nedgang paa omkring Tons. Herved er Motorskibenes Andel af den samlede masmndrevne Tonnage steget fra 5,5 pct. i 93 til 57,8 pct. i 95. Paa Side 3 er Til- og Afgangen af Damp- og Motorskibe i 9 5 nærmere belyst paa Grundlag af Uddrag af Tabel. Sejlmotorskibstonnagen viser for Fiskerfartøjer en stadig Stigning i Krigsaarene, og denne er fortsat i 95, medens der for Fragtfartøjer ikke er foregaaet nogen væsentlig Bevægelse. SejlsMbsflaaden er formindsket og er helt uden Betydnii^. Udover den i Tabel anførte Fordeling af Flaaden efter Anvendelsen skal her ligeledes paa Grundlag af Danmarks Skibsliste gives nedenstaaende Oversigt over danske Tankskibe ved Udgangen af 95. Tankskibe Dampskibe Motorskibe K.T.br. R.T.br. over R.T.br Mindre Skibe Regeringsskibene kan fordeles efter Anvendelsen som vist i efterfølgende Oversigt. I Tabel findes ved Siden af Tallene for Bruttotonnage tiuige angivet Nettotonnagen (efter British Rule) for de i Tabellen udskilte

11 VI Dampskibe Motorskibe Sejlmotorsk. Skibe tilhørende Staten: B,.T.br. B.T.br. R.T, br. Statsbanernes Færger med Skinnespor til Automobiltransport Postvæsenets Færger (til Overfarter i Isbrydere (und. Søfartsmin. og Statsb.) Sandpumpere og Uddybningsmaskiner (under Statens Vandbygningsvæsen) *) Desuden findes Sejlskib paa B^. X. br. tilhørende Grønlands Styrelse. Grupper af Skibe. Nettotonnagen benyttes som Grundlag for de fleste offentlige Afgifter og er derfor ogsaa anvendt ved den Opgørelse af Skibsfarten paa danske Havne, som foretages efter de gennem Toldvæsenet indsendte Anmeldelser. I Hæftet for 9 Side 0* * findes nogle Bemærkninger vedrørende Nettotonnagen, til hvilke der her skal henvises. Af Tabel er uddraget efterfølgende Oversigt, som for Dampog Motorskibenes Vedkommende giver mere detaillerede Oplysninger om den tidligere omtalte Til- og Afgang af Tonnage i 9 5, sammenlignet med de foregaaende Aar, Færøske Skibe er medregnet. Oversigten viser, at Nettonedgangen i 9 for Damptonnagen næsten udelukkende skyldes Forlis. Motortonnagen har ogsaa været udsat for betydelig Forlis, men disse er mere end opvejet af det betydelige indenlandske Nybyggeri. Køb fra og Salg til har været af mindre Betydning i 9 5. I Tabel er endvidere anført Værdien af de til- og afgaaede Skibe. Af Tabel 3 fremgaar Skibenes Fordeling efter Størrelse. En Sammenligning med den tilsvarende Tabel for 93 viser, at Formindskelsen af DampsMbstonnagen i 9 5 har ramt alle Størrelsesgrupper, men dog væsentligst Lasteskibe paa Keg. T. For

12 3 VI Bruttotonnage i 000 Registertons Nybygninger: fra Køb fra. Ommaaling m. m. I alt Tilgang. Dampskibe , 8,9 3,5, 3,8, 0,,,3,9 9,5 3,7 0,3 0, 0,,, 0, 5, 5,3,7 Motorskibe uden Sejl ,8 0,8 3,9 3, 50, 0, 0,^ 0,, 7,5 0,8,3 3, 5,9 Salg tu.. Forlis Ophugning o.... Ommaaling m.m. I alt Afgang. 0,5 9,0,7 9,7,0 0,3,. 50,9 0,,7, 0,7,9 0, 0, 0, 0,5 8,8, 0,3, 9, 88, 0,5 3,,0,9 0, 97, 7, 5,3 3,7 3,0 97,0,7 3,8 5,,5 Motorskibstonnagen har der været Afgang indenfor Størrelsesgruppeme Reg. T., men stærk Stigning indenfor Grupperne over Tons. Blandt de Data vedrørende Skibene, som er meddelt i Skibsregistrene udover de i det foregaaende omtalte, er Oplysninger angaaende Alder, Byggemateriale og Klassifikationsforhold statistisk behandlet. Resultaterne er gengivet i Tabeller i Danmarks Skibsliste, hvortil man skal henvise. Efter de nugældende Registreringsregler skal Lægtere og andet Materiel uden Fremdrivningsmiddel registreres, forsaavidt Fritagelse ikke er givet. Det antages, at det i Tabel anførte 3 Fartøjer med Reg. T. br. er fuldstændigt, forsaavidt angaar søgaaende Pramme og Lægtere, medens mindre Materiel ikke er optaget fuldstændigt. Ifølge de i Tabel ligeledes paa Grundlag af Oplysninger i Danmarks Skibsliste anførte Oplysninger fandtes ved Udgangen af 95 5 færøske Skibe paa mindst 0 Reg. T. br. med tilsammen 7 0 Reg. T. br. Af disse var Dampere med 050 Reg. T., hvoraf Passagerfartøjer, og 3 Motorskibe med 70 Reg. T., som alle er Passagerfartøjer. De øvrige er Sejlmotorskibe eller Sejlskibe uden Motor og er alle Fiskerfartøjer. Disse Tal er dog ufuldstændige, idet

13 VI en Række færøske Skibe under Krigen ikke blev indregistreret i det danske Skibsregister. Ved Udgangen af 938 fandtes 90 færøske Skibe med 99 Reg. T. br.. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe. Statistiken over Skibsfarten paa danske Havne udarbejdes paa Grundlag af Anmeldelser, der indsendes daglig fra Toldregnskabskontorerne i de forskellige Tolddistrikter. Der afgives en Anmeldelse for hvert Skibsanløb i dansk Havn, forsaavidt der er foretaget Klarering af Toldvæsenet. Anløb af Fartøjer paa under Reg. Tons netto er ikke medtaget og heller ikke Farten indenfor et Toldsteds eget Distrikt. De nærmere Regler om Udfærdigelse af Anmeldelser findes i den i Samling af Cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 9 Nr. indeholdte Instruktion for Toldregnskabskontoreme. Heri gentages i det væsentlige Reglerne i den tidligere Instruktion, der er offentliggjort i den nævnte Samling 9 Nr.. Idet der om Enkeltheder henvises til Skibsfartstatistiken for 9, skal her kun anføres, at den vigtigste Ændring bestaar i, at der fra og med 9 regnes med 3 klasser mod tidligere 0. De 3 klasser er følgende: I. Levende Dyr. VIII. Kul, Koks m. m. II. Flæsk, Kød, Smør og Æg. IX. Mineralske Olier. III. Korn. X. Sten, Kalk, Cement m. m. IV. Foderstoffer. XI. Teglværksprodukter. V. Stoffer til Oliepresning. XII. Forskelligt Styrtegods. VI. Gødningsstoffer. XIII. Forskelligt Stykgods. VII. Trælast. I Statistiske Efterretninger for 97, Nr., er i nogle meget summariske Tal meddelt en foreløbig Opgørelse af Farten paa Danmark i 9. Da Indberetningerne ikke giver nogen Oplysning om let af befordrede Passagerer, har Hovedsynspunktet for Udarbejdelsen af Statistiken været Tilvejebringelsen af en Oversigt over Fragt-

14 5 VI farten tu og fra danske Havne. Foruden den rene Fragtfart har man derfor medtaget blandet Fragt- og Passagertrafik, medens Fartøjer,, der udelukkende befordrer Passagerer, som Regel er udeladt. Man har saaledes i de samlede Opgørelser udeladt Anløb i tilfældig Passagerfart (Turistskibe, Lystture o..), endvidere indenlandsk Fart med en hel Del Smaafærger og mindre Dampere, der gør Tjeneste i kortere Overfarter og hovedsagelig befordrer Passagerer, til Smaaøer m. V. Endvidere udelades Skibe i Fjordfart uden Toldkontrol (meuem forskellige Tolddistrikter ved Limfjorden). Derimod er alle Anløb i faste Ruter, bortset fra Smaaoverfarter som de ovenfor nævnte, medtaget uden Hensyn til, om der paa enkelte Rejser muligvis ikke har været medført. Den øvrige Ikke-Fragtfart, som foruden den rene Passagerfart er udeladt af Skibsfartsstatistiken, er mangeartet. Her kan nævnes Fart med Fiskerfartøjer, Stenfiskerfartøjer, Sandpumpere o.., med mindre de gaar i Fragtfart; endvidere Anløb udelukkende i Anledning af Havari, Reparation, Modvind, Kul- og Olieforsyning, Proviantering o... Ligeledes medtages ikke Isbryderfartøjer, Bjergningsfartøjer, Kabelskibe, Bugserfartøjer (medens dfr bugserede Fartøjer regnes for Sejlskibe) o. fl. a. De Skibsanløb i danske Havne, som i Følge det foregaaende ikke er medregnet i Tabellerne, og om hvilke der foreligger Oplysninger, er omtalt i Slutningen af dette Afsnit af Indledningen. For at fremskaffe den ønskede Oversigt over den rene Fragtfart har man søgt at udskille den blandede Passager- og Fragtfart. Som nævnt foreligger ikke Indberetning om det befordrede Passagerer, men da den blandede Fart næsten udelukkende finder Sted i faste Ruter, og da en Opgørelse af Rutefarten ogsaa i anden Henseende er af Interesse, har man i saa stort Omfang som muligt foretaget en Udskillelse af den faste Rutefart. For de enkelte Tolddistrikters Vedkommende er Tallene anført i Tabel i Tabelafdelingea i nærværende Hæfte. Da Færgefarten er af en ganske anden Karakter end den almindelige Skibsfart og for Danmarks Vedkommende af meget stort Om-

15 VI fang baade mellem danske og udenlandske Havne og mellem danske Havne indbyrdes, er saavel Statsbanernes som private Selskabers Færgeruter udeladt af de almindelige Oversigter og opført særskilt i Tabel 9. Resultaterne af den endehge Aarsopgørelse for 9 over Skibsfarten paa danske Havne er meddelt i Tabelafdelingens Tabeller 9, Tabellerne 5 omfatter Farten mellem Danmark og et, Tabel Farten paa de enkelte Tolddistrjkter, Tabel 7 en Artsfordeling af omsætningen dels paa de enkelte Tolddistrikter, dels paa samtlige Tolddistrikter, Tabel 8 den samlede Fart mellem danske Havne indbyrdes og Tabel 9 Færgefarten. De her omtalte Tabeller har været udarbejdet i samme Form siden 93, i hvilket Aar der blev foretaget nogle Ændringer og Udvidelser af Statistiken. Derimod har man siden 939 udeladt den i Publikationen for 938 som Tabel meddelte Oversigt over Skibsfarten med FordeUng saavel efter Afgangs- og Bestemmelseslande som efter Skibenes Nationaliteter. De paagældende Oplysninger foreligger i Manuskript i Departementet. Af Tabellerne 5 er uddraget Oversigterne paa de følgende Sider over Farten mellem Danmark og et. Krigsforholdene foranledigede i 90 en meget stærk Indskrænkning af den samlede Skibsfart mellem Danmark og et. I Forhold hertil er de Bevægelser, der fandt Sted i de følgende Aar til og med 9 ikke af større Betydning, men i Begyndelsen af 95 skærpedes de økonomiske og transportmæssige Vanskeligheder som Følge af Krigen. Dette i Forbindelse med Vanskelighederne ved at faa Handelsforbindelserne i Gang efter Tysklands Kapitulation i Maj Maaned medførte, som det ses af efterfølgende Oversigt, en stærk Nedgang i de fra et indgaaede Skibes Tonnagemængde. Handelsforbindelsernes delvise Genoprettelse medførte en ny Stigning i Skibsfarten mellem Danmark og et fra 95 til 9. Den fra et indgaaede Tonnagemængde steg fra,5 MiU. Reg. T. til 5, Mill.

16 7 VI Skibsfarten mellem Danmark og et Indgaaende fra et Udgaaende til et Anfoi Netto Eeg.-._x-, Netto Eeg.- tvn!! Tonnage ter! Tonnage [ Alm. Fart <^ heraf med Ladning Desuden Færgefart Alm. Fart s heraf med Ladning ^ Desuden Færgefart f Alm. Fart < heraf med Ladning [ Desuden Færgefart [Alm. Fart < heraf med Ladning I Desuden Færgefart Alm. Fart < heraf med Ladning [ Desuden Færgefart Alm. Fart ' heraf med Ladning [ Desuden Færgefart i Alm. Fart <! heraf med Ladnhig (. Desuden Færgefart (Alm. Fart < heraf med Ladning II i Desuden Færgefart [Alm. Fart < heraf med Ladning I, Desuden Færgefart Reg. T. Samtidig gik den samlede omsatte mængde op fra,7 MiU. Tons til 7,8 Mill. Tons. Stigningen i omsætningen har været langt den største for den indgaaende Fart, hvor indladet mængde er steget med 03 pct., medens der for den udgaaende Fart har været en Stigning i omsætningen paa 0 pct. Trods denne stærke Stigning er Skibsfarten mellem Danmark og et i 9 dog langt fra naaet op paa Førkrigsniveauet. De fra et indgaaede Skibes Tonnage udgjorde i 9 kun 53 pct. af den tilsvarende Tonnage i 938. Den fra et indgaaede mængde beløb sig i 9 til 5 pct. af den i 938 indgaaede mængde. For den ud- Statistiske Meddelelser.. Bække. 9.

17 VI 8 gaaede mængde var det tilsvarende Tal 3 pct. Det vil ses, at Færgefarten, som i Oversigten ikke er medregnet i Hovedtallene for Skibsfarten, er steget meget stærkt fra 95 til 9. Stigningen er dog væsentug mindre end Stigningen i den almindelige Fart, hovedsagelig paa Grund af, at Trafiken paa Gedser-Warnemiinderuten ophørte i Løbet af 95 og ikke siden er blevet genoptaget. Med Hensyn til Bevægelserne i de enkelte Maaneder henvises til de i Statistiske Efterretninger meddelte Maanedsberetninger. Det indbyrdes Forhold mellem de forskellige Arter af SMbe^ maalt ved deres respektive Andel i den samlede omsætnings fremgaar af følgende Oversigt: mængden fra og til et (000) 9 95 Tilsammen for Tilsammen for Ind- Ud- Ind-ogUdg. Ind- Ud- Ind-og Udg. gaaende gaaende ^ gaaende gaaende ^ I alt pct. alt pa. Damp. og Motorskibe Sejl- og Sejlmotorskibe Færgefart Tilsammen I 9 har Damp- og Motorskibene befordret 87 pct. af et, Sejl- og Sejlmotorskibene 8 pct., og med Færgerne er transporteret 5 pct. I Oversigten Side 9, som er uddraget af Tabelafdelingens Tabel 5, er vist de forskellige Nationaliteters Deltagelse i Skibsfarten mellem Danmark og et i Aarene 95. I Tabellen er anført dels Skibenes Reg. Tonnage i den indgaaende Fart omtrent lig den udgaaende dels ind- og udgaaende mængde sammenlagt; desuden er de enkelte Nationaliteters procentvise Andel beregnet. Det ses, at danske Skibe i 9 har besørget 7 pct. af omsætningen med et mod pct. i 95 og 38 pct. i 938. Herefter kommer norske og amerikanske Skibe med hver 7 pct., svenske med pct. og britiske med 5 pct.

18 9 VI Skibsfarten mellem Danmark og et, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Færgefart ikke medregnet. Indgaaet Reg. T. og samlet omsætning (Indgaaet -\- Udgaaet) Beg. T. netto pct. omsætning Tons pct. Reg.T. netto pct. omsætning 000 Tons pct svenske polske 7 5 britiske irske 0 hollandske amerikanske I omstaaende Oversigt, Side 0, som er uddraget af Tabel i Tabelafdelingen, er anført den samlede SMbsforbindelse mellem Danmark og hvert enkelt Land, saavel Skibenes Reg. Tonnage som den befordrede mængde, henholdsvis for indgaaende og for udgaaende. Forbindelsen har før Tysklands Kapitulation i Maj 95 været begrænset til Lande beliggende ved Nord- og Østersøen. Efter dette Tidspunkt aabnedes Forbindelserne til andre Lande paany. Det ses af Procenttallene, som viser mængdens Fordeling paa de enkelte Lande, at, i pct. af det i 9 indgaaede faldt paa Tyskland, medens 7,8 pct. faldt paa Storbritannien, pct. paa U. S. A. og 9,9 pct. paa Polen. Farten fra de to sidstnævnte Lande er som Følge af Kultilførslernes Omlægning baade relativt og absolut langt større end før Krigen. Ogsaa Farten fra andre oversøiske Lande som Vestindien og Argentina fik i 9 et betydeligt Omfang. I den udgaaende Fart gik 0, pct. til Storbritannien, 3,3 pct. til Sverige og 0,8 pct. til Norge. Af Oversigten fremgaar endvidere, hvilken Andel i omsæt- *

19 VI 0 fra Skibsfarten mellem Danmark og de enkelte Indgaaet Vægttons 000 Vægttons 000 heraf m. Na 000 heraf m.na- Reg.T. med tionens Reg. T. med tionens netto i alt pct. danske egne netto i alt pct, danske egne SMbe SMbe SMbe SMbe pct. pct. pct. pct. 0, , , , , 8 ' , 3 "0 390, , , , 7 7 3, ,3 7 9 U.S.S.R., Østersøen 8 00 ' ,9 97 0,8 9 7, , ,8 37 9,3 7 0, 9 i> 89 0, , , , , 00 30,3 7 0, , , 93 Middelhavet, uspecif ,3 00 Øvrige Balkanstater , 99 * 3, 7 * Øvrige Afrika , * * Britisk Nordam., Østkyst U. S. A., Østkyst 99, , 50 Vestindien, Mellemamer , 70 * 3 8, * 9 3 0, , , , ,0 80 8,9 8 Sydamer., Østkyst iøvrigt 9 80, 97 * Sydamerika, Vestkyst , 7 * 0, * 3 77, * 3 3 0, 90 * 7 8 0,3 * * 3 87 * Australske Forbund 9 0, 5 0, , i> * , ,0 3 Anm. Ovenstaaende Tabe! omfatter for hvert Land saavel almhideug Fart som Anløb af Mellem- Procenten kan ikke angives.

20 fremmede Lande. Færgefart ikke medregnet. VI til Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U. S. S. R., Hvidehavet. Østersøen.. Polen Tyskland Storbritannien Irske Fristat HoUand Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspecif.... Rumænien Øvrige Balkanstater Nordafrika Øvrige Afrika Brit. Nordam., Østkyst.. U. S. A., Østkyst Vestindien, Mellemamer.. U. S. A., Vestkyst Brit. Nordam., Vestkyst. Brasilien Argentina Sydamer., Østkyst iøvrigt Sydamerika, Vestkyst... Sydvestasien Sydasien Østasien Australske Forbund Uangivet Land Udgaaet Vægttona 000 Vægttens 000 heraf m.na- 000 heraf mjs&- Eeg.T. med tionens Eeg.T. med tionens netto i alt pct. danske Skibe pa. egne Skibe pct. netto I alt pct. danske Skibe pa. egne Skibe pa. 9 0, , 00 0, , ,0 75 'ié 8 0,5 78 ' 9 9 0, , , ,7 3, , 3 30, ,8 78 0, , , , ,3 78 0, , , ,0 79-0, , ,8 83 8, ,7 00 0, , ,7 00 0, 00 7 * 5 0, * 7 0, * 578, , 39 5,8 8 0, , , 7 0 * 5 0, * 3 * 7 0,8 9 * 3 * 8 0, 3 * I alt , ,0 53 stationer, se Tabel.

21 VI ningen paa hvert enkelt Land der besørges af danske Skibe og af vedkommende Lands egne SMbe. De danske Skibes Andel er som Følge af den kun delvise Overgang til normale Forhold meget væsentlig forskellig baade fra 95 og Førkrigsaarene saavel med Hensyn til Andelen for de enkelte Lande som for den samlede Fart. I Tabelafdelingens Tabeller A C er givet Oversigter over Farten paa de enkelte Tolddistrikter, i detailleret Form for København og de største Provinshavne og mere summarisk for de øvrige Havne, og i Tabel 7 er omsætningen fordelt paa 3 Varegrupper, ligeledes for de enkelte Tolddistrikter. Ved Sammentællingen af Tabel 7 fremkommer en lignende Varegruppering for hele Landet, henholdsvis i udenlandsk og indenlandsk Fart. Af nedenstaaende Sammendrag af Tabel 7 fremgaar, at der i danske Havne udlossedes ialt,9 Mill. Tons fra et og mdladedes 0,9 Mill. Tons til et, medens der mellem danske Havne indbyrdes transporteredes 3, Mill. Tons. Da sidstnævnte mængder er blevet saavel udlosset som indladet i dansk Havn, Vareomsætningen i danske Havne i 9. Fra Til Mellem danske Havne 000 t pct. 000 t pct. 000 t pct. Levende Dyr 8 5, 0, Flæsk, Smør, Kød, Æg 33 5,0 Korn 39 0,5 73 8, 80 5,0 Foderstoffer 39 3,5 9,0 5 3,5 Stoffer til Oliepresning 0, 0, 0, Gødningsstoffer 9 7,, Trælast 335,9 5 0, 3,0 Kul, Koks m. m 3 7 5,0 7 0,-8 3, Mineralske Olier 99 0, 8 0,9 97 8,3 Sten, Kalk, Cement m. m 9 3,8 5 7, 708 9,8 Teglværksprodukter 0, 0,3 8,3 Forskelligt Styrtegods 3 3, 53 8, 58 7, Forskelligt Stykgods 83, 75 9,7 587, , , ,0

22 3 ' VI vil det ses, at den indenlandske Omsætning har været af omtrent lignende Omfang som den udenlandske. Af de fra et indgaaede Ladninger udgjorde Kul og Koks ;godt Halvdelen, mineralske Olier 0 pct., Gødningsstoffer og Foderstoffer henholdsvis 7 og knap pct., Trælast 5 pct., og pct. er anført som Stykgods. I den til et udgaaende Fart udgjorde Stykgodset 0 pct., Forskelligt Styrtegods, herunder Kartofler, 9 pct., Sten, Kalk, Cement m. m. 7 pct., Flæsk, Smør, Kød og Æg 5 pct. og Levende Dyr 5 pct. I Farten mellem danske Havne, som foruden Transporten af indenlandsk bestaar af omladede udenlandske Varer, spiller for Tiden Brunkuls- og Tørvetransporterne den største Kolle, idet disse Varer sammen med den forholdsvis ringe indenlandske Transport af udenlandsk Brændsel udgjorde ialt 3 pct. af den samlede Transport mellem danske Havne. Desuden andrager Gruppen Sten, Kalk, Cement m. m. 0 pct., Mineralske Olier 8 pct., Foderstoffer og Gødningsstoffer 8 pct., Korn 5 pct., og som Stykgods er anført pct. De nævnte Tabeller og 7 omfatter Skibsforbindelsen med saavel som. I Tabel 8 er givet en samlet Oversigt over Farten mellem danske Havne indbyrdes. Den samlede transport og de forskellige Nationaliteters Andel heraf fremgaar af følgende Oversigt. Indenlandsk transport. Færgefart ikke m edregnet. med 9 95 Tons pct. Tons pct , ,5 fremmede Skibe i alt ,0 73,5 heraf norske 7 0, , 3 8 0,9 5 0, 5 0, , 385 0, i> , , 80 Tilsammen ,

23 VI Der er i alt transporteret 3, Mill. Tons mellem danske Havne mod,7 Mill. Tons i 95 og, Mill. Tons i 938. Naar Transporterne paa et saaledes er forøget siden før Krigen, skyldes dette blandt andet, at der i denne Fart navnlig befordres indenlandske Varer, hvoraf Omsætningen i højere Grad er opretholdt end af udenlandske Varer. Hertil kommer de senere Aars meget omfattende indenlandske Brunkulstransporter. De fremmede Nationaliteters Andel i Kystfarten androg i 9 3 pct. mod,5 pct. i 95,, pct. i 9 og,8 pct. i 938. I alt transporteredes i 95 med fremmede Skibe Tons, hvoraf svenske, norske og hollandske Skibe tog næsten ligeligt ca Tons hver. Færgefarten mellem Danmark og et og mellem Landsdelene indbyrdes er belyst i Tabel 9. Om de foran omtalte Ankb i Ikke-Fragtfart, som ikke er medregnet i TabeUeme, foreligger Indberetning, forsaavidt Skibet har klareret, og paa Grundlag af disse Indberetninger anføres følgende Oversigt for alle Landets Havne. De tilsvarende Tal for 95 er anført til Sammenhgning. Oversigten omfatter kun Anløb, som er foretaget udelukkende i de anførte Øjemed. Saafremt Skibet tillige har losset euer indladet, indgaar Anløbet i den almindelige Statistik. Klarerede Anløb i Ikke- Fragtfart i 9 og 95. Åarsagen til Anløbet 9 9 Beg. T. nt. Reg. T. nt

24 VI 3. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Rederiernes Indberetninger. I Tabellerne 0 findes Oplysninger om den danske Handelsflaades Fragtfart paa et. Statistiken er udarbejdet paa Grundlag af Indberetninger, som Rederne ifølge Lov af 9. Marts 90 skal afgive om Skibenes Fart, forsaavidt denne er foregaaet mellem fremmede Lande, mellem saadanne og Danmark eller fra og til Grønland. For hvert Skib paa mindst 0 Reg. T. br. skal udfyldes et Skema med Oplysninger for hver Rejse (undtagen i ren indenrigsk Fart) om de Havne, som Skibet har besøgt, om Bruttofragt og om Ladningens Art og Mængde. Siden 93 har man dog ikke krævet Indberetning for Sejl- og SejlmotorsMbe og for Damp- og Motorskibe under 500 Reg. T. br., saaledes at Statistiken nu omfatter Damp- og Motorskibe paa mindst 500 Reg. Tons. Farten med Skibe tilhørende den danske Stat er ikke medregnet i Opgørelserne; det samme gælder danske Fiskerfartøjers Anløb (med el. uden Ladning af fersk Fisk) i udenlandske Havne. For hvert Aar omfatter Indberetningerne de Rejser, i hvilke Skibet har naaet Bestemmelseshavnen i Løbet af Aaret; de Rejser, som er paabegyndt, men ikke afsluttet inden Aarets Udgang, optages i Indberetningerne for det følgende Aar. Angaaende Fart i Tidsbefragtning (Timecharter) udfylder Befragteren, saafremt han er dansk Undersaat, et Skema paa sædvanlig Maade for den Del af Aaret, i hvilken han har lejet Skibet; om Tidsbefragtning for udenlandsk Regning afgiver Skibets Ejer de Oplysninger om Maanedsfragt m. m., der kan fremskaffes for Timecharterperioden. Fart i Timecharter for dansk Regning indgaar altsaa i Tabellerne omsat til almindelig Bruttofragt, medens Timecharter for udenlandsk Regning er omtalt nedenfor i Indledningen. Betalingen for Passagerbefordring er ikke medregnet i Tabellerne. Dens Beløb er for 9 opgjort til,o Mill. Kr. mod 0, Mill. i 938. Om de enkelte Tabeller skal bemærkes. I Tabel 0 a er anført

25 VI opsejlet Bruttofragt og den dertil svarende befordrede mængde mellem hvert enkelt Land (eller Kyststrækning) og hvert andet Land, og i denne Tabel og i Tab. 0 b findes Sammendrag, som viser den samlede Fart paa hvert Land. I Tabel er Fragtbeløbene fordelt meuem Rutefart og Trampfart for større Farvandsomraader, og i Tabel findes for den udgaaende Fart fra de enkelte Lande en Fordeling af Trampfartens Fragtbeløb paa Varearter. I det følgende er anført forskellige Uddrag af Tabelafdelingen. Danske Damp- og Motorskibe opsejlede i Farten paa et i 9 3, Mill. Kr. i ahnindelig Bruttofragt og 0,7 Mill. Kr. i Maanedsfragt for udenlandsk Regning. Omregner man Maanedsfragten til Bruttofragt ved et skønsmæssigt Tillæg, hvilket Tillæg man har ansat til ca. 5 pct., faas de i efterfølgende Oversigt anførte Tal for 9, 939 og en Bække foregaaende Aar. Damp- og Motorskibe Bruttofragt Timecharter Beregnet ^ ^ ^ Bruttoi Rute- og i Tramp- faktisk omregnet til, + u liniefart fart Beløb Bruttofragt ""agt all Mill. Zr. MiU. Kr. Mill. Kr. MiU. Kr. Mill. Kr. 9 90,0 3, 0,7 7, 3,o 939 3,9 0,,9 3,i 30, 938,3 3,9 9, 3,i 77, ,3 7,7 9, 3,3 309,3 93 8, 08,8,7,3 5, ,9 9, 8,8 3,o 0,o Stigningen i Fragtbeløbet fra før Krigen til 9 skyldes udelukkende Stigningen i Fragterne, idet Handelsflaaden i 9, som omtalt paa Side 0, er væsentlig mindre end før Krigen. Et talmæssigt Udtryk for Stigningen i Fragterne er det ikke muligt at give, da det endnu ikke har været gørligt at genoptage Statistiken over Fragtraterne. Medens den samlede Fragt og Bruttofragten i 9 er steget meget væsentligt i Forhold til Førkrigstiden, har Timecharter, der aldrig har spillet nogen større Rolle i dansk Skibsfart, i 9 kun givet et Beløb paa 0,7 MiU. Kr. eller godt det halve af de i de sidste tre Aar før Krigen indtjente Beløb.

26 7 VI Ogsaa i Krigsaarene og i 95 er der indhentet Oplysninger om den danske Handelsflaades Fragtfart paa et. Da der imidlertid for den sidste Del af 90 og i de følgende Aar ikke har foreligget Oplysninger om de Skibe, der ikke var under Rederiernes Kontrol, har der ikke i det aarlige Hæfte for de paagældende Aar kunnet gives de sædvanlige detaillerede tabellariske Oplysninger om Farten. Dette gælder ogsaa Aaret 95, idet den Del af Flaaden, der havde sejlet for de Allierede, først begyndte at vende tilbage i Aarets sidste Maaneder. Det kan dog meddeles, at Skibe paa mindst 500 Reg. T. br. i Aaret 90 euer i den Del af Aaret, de var under Rederiernes Kontrol indtjente 8 Mill. Kr. i Fart paa et, omregnet til Bruttofragt. Det tilsvarende Tal var i 9 99 Mill. Kr., i 9 8 MiU. Kr., i MiU. Kr., i 9 78 MU. Kr. og i 95 MiU. Kr. Hvor meget den Del af den danske Handelsflaade, der i Krigsaarene var uden for Rederiernes Kontrol, har indsejlet i denne Periode, kan ikke direkte opgøres i Bruttofragt. Dels omfatter de fra et modtagne Beløb baade en Brugsgodtgørelse og en Erstatning for forliste Skibe, dels er Brugsgodtgørelsen ikke Bruttofragt, men skal kun dække Forrentning, Afskrivning og Reparation af Skibene. Den overtagende Magt betalte nemlig alle Driftsudgifter o. Ugn. ved Skibenes Sejlads. Den samlede Brugsgodtgørelse kan anslaas til at svare til en Bruttofragt paa rundt regnet 000 Mill. Kr. i Perioden fra 9. April 90 til Krigens Afslutning. Det ses af efterfølgende specificerede Oversigt, at den sidste Verdenskrig ligesom den første medførte en kraftig Forskydning i Handelsflaadens Beskæftigelsesomraade. Før den anden Verdenskrig indtjentes ca pct. af Fragten i ren udenlandsk Fart. Allerede i 939 forøgedes den Andel af Fragten, som indtjentes i Fart mellem et og Danmark, og i Krigsaarene hidrørte den største Del af den indtjente Fragt fra disse Farter. 9 udgjorde den i ren udenlandsk Fart indtjente Bruttofragt godt 50 pct. af den samlede Bruttofragt og omregnede Maanedsfragt.

27 VI 8 Bruttobefragtning i almindelig Fart til mellem Danmark og et tn Danmark fra Danmark Timecharter (fra til ) I alt Bruttofragt 9, Mill. Kr. 0,0 MiU. Kr. 73,0 MiU. Kr. 30, Mill. Kr. 3, Mill. Kr. 0, ,8 83, 90,9,8, 9,3 30, 5,,9 9, Befordret mængde Tons Tons Tons Tons Den befordrede mængde fremgaar ligeledes af Oversigten. Tallene viser her samme Tendens som for Brattofragten. Ser man bort fra Timecharterfarten, for hvilken der ikke foreligger Oplysning om den transporterede mængde, befordredes i 9 3,i pct. af den samlede mængde mellem Danmark og et mod 0, o pct. i 939 og 3,8 pct. i 938. Den transporterede mængde er gaaet ned fra ca.,5 MiU. Tons i 938 og 939 til godt 7,5 Mill. Tons i 9. Tilbagegangen i transporteret mængde hidrører i det væsentlige fra den rent udenlandske Fart og har den danske Handelsflaades Tonnagetab i Krigsaarene som Aarsag. Den tilbageværende Del af Flaaden er benyttet i Farten mellem Danmark og et i endnu større Omfang end før Krigen, idet der i 9 befordredes knap, Mill. Tons fra et til Danmark mod ca. 3,3 Mill. Tons aarligt i 938. Transporten af fra Danmark til et er derimod formindsket fra 0,7 Mill. Tons i 938 til 0, MiU. Tons i 9. Paa Grundlag af Delingen meuem Rute- og Liniefart i Tabel i Tabelafdelingen er anført efterfølgende summariske Oversigt. Under Rute- og Liniefarten er regnet Farten i faste Ruter og i store regel-

28 9 VI Bruttofragt i 9 i Mill. Kr. fra fra Danmark fra til Danmark tu tu lait I alt lait Rute- og Liniefart.... 7,,3 9,5 90,0 3,9,3 Trampfart.. 0,8,,5 3, 0, 3,9 Omregnet Timecharter 7, 7, 3, 3, I alt... 73,0 30, 7, 3,0 30, 77,3 mæssige, forud planlagte Rundrejser. SMbe fra Tramprederier, der chartres af Rute- og Linieselskabeme til midlertidig Tjeneste i den regelmæssige Fart, regnes i Timecharterperioden til Rutefarten; omvendt er en Del Rejser, som i almindelig fri Fragtfart er udført af Skibe under Ruteselskaberne, henført under Trampfart. Oversigten viser, at i Farten til Danmark har Trampfarten i 9 i Lighed med 939, men i Modsætning til tidligere Aar, bidraget med en betydelig større Andel af Bruttofragten end Rutefarten. I Farten fra Danmark gaar Forskellen udpræget i modsat Retning, idet Trampskibenes Andel paa dette Omraade er lidet betydende. I den rent udenrigske Fart dominerer Trampfarten med knap tre Femtedele af den samlede Fragt. Fordeling af Timecharterfragten 3aa Farv andsomr aader Amerikansk Timecharter: 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. paa Atlanterhavssiden mellem Amerikas Øst- og Vestkyst Østkyst og Asien Timecharter paa Stillehavet og Sydhavet Lokalfart paa syd- og østasiatiske Havne.. 07 Transatlantisk Timecharter: meuem Amerikas Østkyst og Europa^) Vestkyst og Europa^) Timecharter mellem Europa og Syd- og Øst ') Herunder er tillige henregnet Farten paa de ikke-europæiske Middelhavslande samt Farten paa Vestafrika.

29 VI 30 Som nævnt i Begyndelsen af dette Afsnit findes i Tabellerne 0 og i Tabelafdelingen for Bruttofragtfartens Vedkommende detaillerede Oplysninger angaaende Farten mellem de enkelte Lande eller geografiske Omraader. Angaaende Udlejningen i Timecharter, som ikke er behandlet i Tabelafdelingen, kan Indberetningerne kun give ret summariske Oplysninger. I Oversigten' Side 9 nederst er foretaget en delvis anslaaet Fordeling af Timecharterfragten paa Farvandsomraader. Som allerede tidligere omtalt spiller Timecharter ikke nogen væsentlig Rolle for dansk Skibsfart. 9 er det i Timecharter indtjente Beløb paa 0,7 Mill. Kr. euer kun omkring Halvdelen af det i de sidste Aar før Krigen indtjente Behh. Ved denne Sammenligning maa tillige tages i Betragtning, at Fragterne i 9 var væsentlig højere end før Krigen. De i Timecharter udlejede Skibe anvendtes før 90 aldeles overvejende i oversøisk Fart. I 9 udgør det i europæisk Timecharter Fordeling af Timecharterfragten i 9, 939 og 938 efter Befragternes Nationalitet Befragternes Nationalitet Fragtbeløb Fragtbeløb Fragtbeløb 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr tysk japansk I alt

30 3 VI indtjente Beløb den største Enkeltpost, og europæisk Timecharter har i det hele taget faaet en stærkt forøget Betydning sammenlignet med Førkrigsaarene. Dette hænger sammen med de store Krigstab i de europæiske Landes Handelsflaader, men iøvrigt er den lokale Fordeling af Timecharterfarten endnu stærkere varierende fra Aar til Aar end den oversøiske Trampfart. Til yderligere Belysning af Timecharterfarten er foran anført det samlede Fragtbeløbs Fordeling efter Befragternes Nationalitet, hvoraf det fremgaar, at Halvdelen af Beløbet er indtjent hos amerikanske Befragtere, deriblandt UNNRA. Oplysninger om Fordelingen af den i Trampfart indtjente Bruttofragt paa de befordrede Ladningers Art indeholdes i Tabel 3 i Tabelafdelingen. Nedenstaaende Oversigt giver et Sammendrag af denne Tabel. Tilsvarende Oplysninger findes ikke for Rutefart og Timecharter. Fordelingen af Bruttofragtbeløbet 9, 939 og 938 efter Ladningens Art Fragtbeløb Fragtbeløb Fragtbeløb MiU. Kr. pct. MUl. Kr. pct. MiU. Kr. pct. Foderstoffer 7,8 3,.5, 0,9 0, 0,5 Gødningsstoffer,7,, 0,7,,8 Korn, Ris m, m 7,3 3,3 7,8,9,3,3 Kul, Koks m. m,5 7,5 9, 37,,5 0, Erts, Kis, Cement m. m.. 3,3,,,9, 0, Træ,8 5,7,9 8,,7 3,5 Cellulose 7,9 3,5,5 8,0, Olie 8,, 0,,, 7,8, 0,5,7,7,9,3 Vegetabilske Oliestoffer..,,0 3,, 3,,7 Salt,3 0,, 0,8, 0,9,,,5 0,9 0,7 0, Stykgods, 0,8 7,9, 3,0 0,5 Frugt 9,3,, 7,5 9,8 7,9 I alt... 3, 00,0 0, 00,0 3,9 00,0

31 VI 3 Det indbyrdes Forhold mellem Varerne er undergaaet en Del Forandringer. Navnlig spiller Transporten af Stykgods og Erts, Kis, Cement m. m. en forholdsmæssig stor Rolle i 9 sammenlignet med Tilstanden før Krigen. Omvendt er der sket en ret betydelig Tilbagegang i den Andel af Bruttofragten, der er indtjent i Trampfart af Træ, Cellulose og Frugt.

32 Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 95. Marine marchande du Banemark, fin 95. Tabeller 3. Taileaux 3. Anmærkninger. Opgørelserne over Handelsflaaden angiver Skibenes og Brutto- Registertonnage. I Tabel er endvidere angivet Skibenes Nettotonnage efter British Rule.

33 VI 3 Tabel. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 95; Tableau. Marine marchande (> 0 tonn. Skibenes Art og Anvendelse nature des navires Regeringsskibe ^) nav. appart. å VÉtat Passagerskibe p. service de passagers. Lasteskibe nav. de marchandises Skibe til Bugsering, Bjergning o..; Vandbaade eller til a. Havnetjeneste remorqueurs; båt. de sauvetage etc.. Isbrydere vapeurs brise-glace Sandpumpere; Uddybningsmaskiner o.. navires d'approfondissement Kabeludlægningsskibe poseurs de cåbles Fiskerfart.,Tangstskibe o.l. nav.pécheurs Lystfartøjer båteaux de plaisance... Klubskibe; Skoleskibe; Logissk. autres nombre 3 90 Dampskihe nav. å vapeur 7 3 Eegistertonnage tonn. dejauge brutto netto nombre R. T. R. T. bruts nets Motorsldbe uden Sejl nav. å moteur Eegistertonnage tonn. de jauge brutto R. T. bruts netto R. T. nets I alt total Færøske Skibe^) navires des iles Féroe Tilsammen total ') Herunder alle Skibe tilhørende Staten, dog ikke Krigs- og Troppetransportskibe. Af ikke selv- 33 R. T. nt., hvoraf 9 med 3875 R. T. br. og 53 R. T. nt. tilhører Staten. ") For færøske Skibe er Tabel. Til- og Afgang af Skibe paa Tableau. Marine marchande: Dampskibe nav. å vapeur Motorskibe uden Sejl nav. å moteur Tilgang augmentation Nybygninger construdions neuves fra et indigenes fra et étrangéres Ikke-Nybygn. fra Udi. navires non neufs de Vétranger Anden Tilgang^) augmentation, autre. alt Tilgang augm. totale... Afgang réduction Salg til et vendus å Vétranger. Forlis; Kondemnation échoués, condam. Ophugget; aftaklet o.. dépecés Anden Afgang^) autre réduction I alt Afgang réduction totale... nombre 5 R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr nombre R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr. A n m. I Tabel er medregnet færøske Skibe, men ikke Regeringsskibe. ') Anden Tilgang og Anden Afgang omfatter Ommaaling, Indsættelse af Motor i Sejlskibe, Overuden Sejl og Sejlmotor-Skibe til Fiskeribrug =) 78 50=) >) «) )>

34 35 VI Skibe paa mindst 0 Beg. Tons brutto opgjort efter Art. de jauge) fin 95, par nature. Sejlmotorskibe voiliers å mach. auxuiaire nombre 8 Registertonnage tonn. de jauge bratto R. T. bruts 80 0 netto R. T. nets 8 7 nombre Sejlskibe voiliers Registertonnage tonn. de jauge brutto R. T. bruts 7 netto R. T. nets nombre I alt total Registertonnage tonn. de jauge brutto R. T. bruts netto R. T. nets evægende La^tere og andet Materiel var ved Udgangen af 95 registreret 3 med 7799 R. T. br og Opgørelsen ufiildstændig. ^ mindst 0 Reg. Tons brutto i 9 og 9. mouvement 9 et 95. Sejlmotorsk. t. Fiskeribrug voil. å mach. aux., pecheurs nombre 8 R. T. brutto tonn. dejauge bruts 70 Værdi valeur 000 Kr. 7 Andre Sejlmotorskibe autres voil. å mach. auxiliaire nombre 9 3 R. T. brutto tonn. dejauge bruts ") Værdi valeur 000 Kr. ') nombre Sejlskib 3 I alt voiliers total R. T. brutto tonn. de jauge bruts 99 Værdi valeur 000 Kr. nombre R. T. brutto tonn. dejauge bruts Værdi valeur 000 Kr ') egelsefraog Salg til Regeringen m. m. ) Delvis anslaaet. ^) Tallene omfatter ogsaa Motorskibe 3*

35 VI 3 Tabel 8. Skibe paa mindst 0 B. T. br. elter Størrelsesklasser ved Udg. at 95. Tableau 3. Marine marchande: dassement j)ar tonnage, fin 95. Reg. T. br. = de jauge tonneaux imts Dampskibe nav. å vap 0 50 Reg. T, br I alt total... Passagerskibe p, erviee de post. E.T.br Lasteskibe nav, march Skibe til særl. Brug*) tiav. d usages epédaux Regeringsskibe nav. app, d l'état R,T.br. lr-t.br. B,.T.br lait total R.T.br. Motorskibe nav. å mot Reg. T. br over 0000 I alt ^o^al Sejlmotorskibe^) voil. å mach. aux. 0 0 Reg. T. br I alt total Sejlskibe voiliers 0 50 Reg. T. br I alt total.. Tiisammen I Anm. Færøske Skibe er ikke medtaget i denne Tabel. 7«otib«mpd 5 5 K T br ) Herunder fremhæves Sejlmotorskibe til Fiskeribrug - paa 0-50 R T. 78 bkibe med Zt>Mt> n. i. ar. og paa R. T. Skibe med 97 R. T. br.

36 Danmarks Skibsfart 9. Navigation du Danemark 9. I. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers. TabeUer. Tableaux. Anm.. I efterfølgende Tabeller er Farten mellem Danmark og Monarkiets fjernere Dele opført under Farten mellem danske og fremmede Havne. Farten paa Københavns Frihavn er behandlet paa samme Maade som Farten paa eiuiver anden dansk Havn og ved de særlige Opgørelser for København henregnet til denne Bys Skibsfart. Ved Eeg. T. eller R. T. i Overskrifterne forstaas altid: Skibenes Nettoregistertonnage opgjort efter British Kule. og indladet mængde er opgjort i Vægttons å 000 kg. Anm. til Tabellerne og A om kombineret Fart paa et For Skibe, der under samme Rejse indgaar tn Danmark med fra mere end et Land eller udgaar fra Danmark med Ladning til mere end et af de fremmede Lande, bliver Forbindelsen med det fjernest liggende Afgangs- henholdsvis Bestemmelsesland i Statistiken optalt som i almindelig Fart. I Farten paa de mellemliggende Lande udelades og Registertonnage i Opgørelsen over almindelig Fart fra resp. til de paagældende Lande, medens mængden optælles paa sædvanlig Maade. De udeladte Beløb for og Registertonnage er i Tabellerne og A opført særskilt i Kol. 3 som Anløb af Mellemstationer«. KoL (for almindelig Fart) og Kol. 3 angiver tilsammen ved de enkelte Lande let af Skibe (og den tilsvarende Tonnage) i Farten mellem paagældende Land og Danmark. Derimod maa Kol. 3 udelades ved Opgørelsen af den samlede Fart mellem et som Helhed og Danmark; det samlede ind- og udgaaende Rejser (med tilsvarende Registertonnage) fra og til et er angivet alene ved Totalbeløbene for Kol..

37 VI 38 Tabel. Skibsfarten mellem Danmark og et, Tableau. Navigation sur Vétranger. Entrées et Indgaaet til Danmark entrées Skibe med Ladning') navires chargés Indgaaet fra eller udgaaet til I entrées de ou sorties å: I pour la traditetion voir page 7 Grønland 3 Færøerne Island Norge Sverige: alm. Fart Færgefart 7 Finland 8 U. S. S. R., Hvidehavet 9 Østersøen 5 Polen 7 Tyskland: alm. Fart Færgefart 8 Storbritannien 9 Den irske Fristat (Eire) 0 HoUand Belgien 3 Frankrig Spanien 5 Portugal Italien 7 Middelhavet uspecif 8 Rumænien 9 Øvrige Balkanstater 3 Nordafrika 33 Øvrige Afrika 3 Britisk Nor dam., Østkyst 3 tj. S. A., Østkyst 3 Vestindien, Meksiko, Mellemam. 37 U. S. A., Vestkyst 38 Britisk Nordam., Vestkyst 39 Brasilien ; 0 Argentina Sydamerika, Østkyst iøvrigt... 3 Vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien 8 Australske Korbund 9 Uangivet Land I alt, almindelig Fart.. Heraf Damp- og Motorskibe... Desuden Færgefart Anløb af Almindelig Fart Mellemstationer aerviee ordinaire eseales dans ports intermédiaires déejuirgement nombre Reg. T. nombre Eeg. T. 000 kg ~ >) Se Anm., Side 37.

38 39 VI fordelt efter Afgangs- og Bestemmelseslande. 9. sorties par pays de provmance et de destination. 9. Udgaaet fra Danmark sorties Ledige Skibe navires non opér. Skibe med Ladning*) navires ehargés Ledige Skibe navires non opér. ttombre Eeg. T. Almindelig Fart lerviee ordinaire Anløb af MellemBtationer esecues dans ports ituermédiaires ehargemeta nombre Beg, T. Beg. T. nombre Beg. T. 000 kg

39 VI 0 Tabel 5. Skibsfarten mellem Danmark og et, Tableau 5. Navigation sur Vétranger. Entrées Xi s -^ Skibenes Nationalitet naiionalité des navires pour la traduetion voir page 7 Indgaaet til Danmark Entrées danske islandske norske svenske finske russiske polske tyske britiske irske hollandske belgiske franske spanske italienske amerikanske andre fremmede i alt Tilsammen, alm. Fart.. Desuden Færgefart") beraf med danske Færger... Udgaaet fra Danmark Sorties danske islandske norske svenske, finske russiske polske tyske britiske irske hollandske belgiske franske spanske italienske amerikanske andre fremmede i alt Tilsammen, alm. Fart.. Desuden Færgefart") heraf med danske Færger... nombre Skibe med Ladning tmvires chargés Eeg. T Samtiige Skibe tous les navires déchargement 000 kg ehargetnent Ledige Skibe navires non opir. nombre ") Om Færgefart se Nationalltetsfordelingen i Tabel 9.

40 fordelt efter Skibenes Nationaliteter. 9. et sorties far nationalité des navires. 9. VI Damp- og Motorskibe navires å vapeur et å moteur Skibe med Ladning navires chargés Eeg. T. Ledige Skibe navires non opér. déehargermn^ nombre Eeg. T. 000 kg Sejl- og Sejlmotorskibe navires å voile å ou sans mach. aux. SMbe med Ladning navires ehargés nombre Eeg. T. déehargement 000 kg Ledige Skibe navires non opér. nombre Eeg. T chargement ejiargement

41 VI Tabel. Skibsfarten paa de enkelte Told- Tableau. Navigation sur les diverses A. København. Indgaaende Indgaaet til København i alt å Copenhague Indgaaet fra entrées de pour la tradtietion voir p. 7 Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Østersøen Polen Tyskland Storbrit. og Nordirland... Den Irske Fristat (Eire).. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspec Øvrige Balkanstater Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordam., Østkyst. U. S. A., Østkyst Vestind., Meks., Mellemam. U. S. A., Vestkyst Brasilien Argentina Sydamerika, Østkyst iøvr.. Vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Australske Forbund i alt... Indgaaet i alt... heraf Butefart Alroindelig-Fart aerviee ordinaire nombre Skibe med Ladning*) navires ehargés Beg. T. Anløb af Mellemstationer escales dans ports intermédiaires nombre Beg. T. Udlrøset déehargement 000 kg Ledige Skibe nav. non opér. nombre Beg. T ) Se Anm., Side 37.

42 3 VI dislrikter. Færgefart ikke medregnet. 9. douanes. Bacs wow indus. 9. Fart. A. Copenhague. Entrées. Indgaaet til Toldhavnen au port douanier Indgaaet til Frihavnen au port-frane Skibe med Ladning navireis chargés Ledige Skibe nav. non opér. Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe nav. non opér. nombre Beg. T. déchargement turmbre eg. T. nombre Ileg. T. déeluirgcmeni nombre Eeg. T. Løbe-: 000 kg 000 kg ' > )>

43 VI Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Tableau. A. København. Udgaaende Udgaaet fra København i alt de Copenhague Udgaaet til sorties å pour la traduction vtrir p. 7 Skibe med Ladning^) navires ehargés Anløb af Almindelig Fart ^ Mellemstationer lerviee ordinaire eseales dang ports intermédiaires ehargement nombre Reg. T. nombre Reg. T. 000 kg Ledige Skibe nav. non opér. nombre Reg. T Grønland Færøerne i Island Norge Sverige Finland U. S. S. R., Hvidehavet... Østersøen Polen Tyskland Storbrit. og Nordirland... Den Irske Fristat (Eire).. Holland Belgien Frankrig Spanien Portngal Italien Middelhavet uspec Rumænien Øvrige Balkanstater Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordam., Østkyst, U. S. A., Østkyst Vestind., Meks., Mellemam. U. S. A., Vestkyst Britisk Nordam., Vestkyst Brasilien Argentina Sydamerika, Østkyst iøvrigt Vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Australske Forbund Uang. Land i alt... Udgaaet i alt... heraf Rutefart > >> ')Se Anm., Side 37.

44 5 VI Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet. 9. (suite). Fart. A. Copenhague. Sorties, Udgaaet fra Toldhavnen du port douanier Udgaaet fra Frihavnen du port-franc SMbe med Ladning navires chargés Ledige Skibe nav. non opér. Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe nav. non opér. nombre Eeg. T. chargement 000 kg nombre Reg. T. nombre Eeg. T. chargement 000 kg nombre Eeg. T )> ! I

45 VI Indgaaet til Tolddistriktet entrées å la douane Tabel (fonsat). Skibsfarten paa de enkelte Tahkau B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Udgaaet fra Tolddistriktet sorties de la douane Tolddistrikter douanes Skibe med Ladning Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til navires ehargés nav. non opér. navires ehargés nav. non opér. og navigation de ou å nombre E«g. T. déekargem. Beg. T. Beg. T. ekargem. Beg. T. nombre nombre Hntérieur et Vétranger 000 kg 000 kg Larhus i alt > heraf fra eller til: > U. S. S. E., Østersøen > Tyskland Storbrit. og Nordirland i> > i> t) > U. S.A., Østkyst ) Vestind., Meks., Mellam U. S. A., Vestkyst )> I) ,) i> Sydamer., Østkyst iøvr Vestkyst i> > Australske Porbund alborg-nr. Sundby i alt heraf fra eller til: D U.S.S.E., Østersøen.. > Tyskland Storbrit. og Nordirland Den irske Fristat (Eire) i> Holland

46 Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet. 9. (suite). Odense og Esbjerg. 7 VI Indgaaet til Tolddistriktet Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladning Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til Reg. T. Reg. T. Reg. T..000 kg 000 kg Reg. T. indlana og uaiana U. s. A., Østkyst Vestind., Meks., Mell.am U. S. A., Vestkyst 7 07 > Brasilien > Argentina Sydamer., Østkyst, iøvr Vestkyst dense i alt heraf fra eller til: Norge U.S.S.B., Østersøen > Polen Tyskland Storbrit. og Nordirland Den irske Fristat (Eire) Belgien Frankrig ry 50 0 D 59 8 Øvrige Balkanstater Nordafrika U. S. A., Østkyst,,, Sydamer., Østkyst, iøvr * sbjerg i alt i heraf fra eller tu: 9 7 Norge S TJ.S.S.R., Østersøen > Storbrit.og Nordirland Holland Belgien Frankrig Spanien U. S. A., Østkyst Vestind.,Meks.,Mell.am

47 VI 8 Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Told- Tahleau C. Øvrige Provinshavne. Tolddistrikter douanes Fart fra eller til og navigation de ou å Vintérieur et Vétranger Indgaaet til Tolddistriktet entrées å la douane Skibe med Ladning navtres chargés Ledige Skibe novim non opérant nombre Eeg. T. déchargem. nombre Eeg. T. 000 kg Udgaaet fra Tolddistriktet sorties de la douane Skibe med Ladning navires chargés nombre Eeg. T. cmrgem. 000 kg Ledige Skibe navires non opérant' nombre Eeg. T. Hellerup, Kastrup, Dragør m. v. i alt Helsingør i alt Frederiksværk i alt. Frederikssund i alt. Roskilde i alt Holbæk i alt Nykøbing Sj. i alt.. Kalundborg i alt... heraf Eutefart Samsø i alt heraf Eutefart Korsør i alt Skelskør i alt Næstved i alt ' ,

48 9 VI distrikter. Færgefart ikke medregnet. 9. (suiu). C. Reste des ports de province. Indgaaet til Tolddistriktet Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladning Ledige SMbe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Eeg. T. 000 kg Reg. T. Eeg. T. 000 kg Eeg.T. Vordingborg i alt., heraf Eutefart Stege i alt Præstø i alt Fakse i alt Køge i alt Rønne i alt heraf Entefart Hasle i alt heraf Rutefart Allinge i alt heraf Entefart Svaneke i alt heraf Entefart > Neksø i alt heraf Entefart Stubbekøbing i alt Udiand statistiske Meddelelser.. Række. 9.

49 VI 50 Tabel (fortsat). Indgaaet til Tolddistriktet Skibsfarten paa de enkelte Told- Tahleau C. Øvrige Provins- Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladning Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Beg. T. 000 kg Beg. T. Beg. T. 000 kg Beg. T. Nykøbing F. i alt... heraf Butefart Gedser i alt Nysted i alt Sakskøbing i alt Bandholm-Maribo i alt... heraf Butefart Nakskov i alt heraf Butefart Rudkøbing i alt heraf Bnteiart Svendborg i alt heraf Bntefart Nyborg i alt heraf Butefart Kerteminde i alt... heraf Bntefart /

50 distrikter. Færgefart ikke medregnet. 9. (suue). havne (fortsat). C. (euue). 5 VI Indgaaet til Tolddistriktet Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladning Ledige SMbe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Reg. T. 000 kg Reg. T. Rfig. T. 000 kg Reg.T. Bogense i alt Middelfart i alt Assens i alt. heraf Rntefart Faaborg i alt heraf Ratefart.., Marstal i alt. heraf Rutefart., Ærøskøbing i alt heraf Rutefart Sønderborg i alt. heraf Rutefart Graasten i alt Padborg i alt Aabenraa i alt. heraf Rntefart Haderslev i alt heraf Rutefart '

51 VI 5 Tabel (fortsat). Indgaaet til Tolddistriktet Skibsfarten paa de enkelte Tableau C. Øvrige Provins- Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistiikter Skibe med Ladning Ledige Skibe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Reg. T. 000 kg Reg. T. Reg. T. 000 kg Reg. T. Kolding i alt heiaf Batefart.. Frederieia i alt. heiaf Kutefart Vejle i alt.. heraf Butefart.... Horsens i alt heraf Rutefart.. Æbeltoft i alt heraf Bntefart... Grenaa i alt heraf Eutefart.... Randers i alt heraf Butefart.. Hobro-Mariager i alt heraf Rutefart Løgstør i alt. heraf Rutefart.. Sæby i alt.., heraf Rutefart S >

52 Tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet. 9. (smu). havne (fortsat). C. (suiu). 53 VI Indgaaet til Tolddistriktet Udgaaet fra Tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med Ladning Ledige SMbe Skibe med Ladning Ledige Skibe Fart fra eller til og Beg, T. 000 kg Beg. T. Beg. T. 000 kg Ant^l Beg.T. Frederikshavn i alt heraf Rutefart Skagen i alt heraf Butefart Hjørring i alt heraf Butefart Thisted i alt heraf Rutefart Nykøbing M. i alt.. heraf Butefart Skive i alt heraf Butefart Viborg i alt Strner i alt heraf Butefart Lemvig i alt heraf Butefart Eingkøbing i alt Tønder i alt > 0

53 klasser Marchandises pour la traduction voir page 8. Levende Dyr: fra og til de OU d l'intérimr. - - de OU d l'étranger I alt total. Flæsk, Smør, Kød, Æg fra og til I alt. Korn: fra og til I alt. Foderstoffer: fra og til I alt. Stoffer til Oliepresn.: fra og til I alt. Gødningsstoffer: fra og til I alt. Trælast: fra og til, I alt. Kul, Koks m. m.: fra og til Mineralske Olier: fra og til Sten, Kalk, Cement m.m, fra og til Teglværkspr o dukter: fra og til Forsk. Styrtegods: fra og til I alt. Forsk. Stykgods: fra og til, - - -, I alt. I alt: fra og til, - - -, VI 5 Tabel 7. Vareomsætningen i danske Havne (Tolddistrikter), Tableau 7. Marchandises chargées et déchargées dans les København Toldhavnen p. douan (Jdlosset déchargé chargé 80 København Frihavnenp.-/ra«c København i alt 80 Kbh.s Overtoldinsp. iøvrigt^) I alt. ) Hellerup (Tuborg), Kastrup, Dragør m. v

54 55 Færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg. 9. forts danois, bacs non inclus kg. VI Helsingør Frederiksværk Frederikssund Roskilde Holbæk Nykøbing S. Kalundborg ] > 85 * ' " ;> ^ )>

55 VI 5 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne (Tolddistrikter), Talleau 7 klasser Marchandises pour la fraduction voir page 8. Levende Dyr: fra og til Flæsk, Smør, Kød, Æg. fra og til Korn: fra og til Foderstoffer: fra og til Stoffer til Oliepresn.: fra og til Gødningsstoffer: fra og til Trælast: fra og til Kul, Koks m. m.: fra og til Mineralske Olier: fra og til Sten, Kalk, Cement m.m. fra og til Tegl værkspro dukter: fra og til Forsk. Styrtegods: fra og til Forsk. Stykgods: fra og til I alt: fra og til Samsø Korsør Skelskør Næstved , > * > ^

56 Færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg. 9. (suite). 57 VI Vordingborg Stege Præstø Fakse Køge Rønne Hasle Qods )> )}

57 VI 58 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne (Tolddistrikter), Tableau 7 klasser Marchandises pour la traduction voir page 8. Levende Dyr: fra og til Flæsk, Smør, Kød, Æg., fra og til Korn: fra og til Foderstoffer: fra og til Stoffer til Oliepresn.: fra og til Gødningsstoffer: fra og til Trælast: fra og til Kul, Koks m. m.: fra og til Mineralske Olier: fra og til Sten, Kalk, Cement m.m. fra og til Teglværksprodukter: fra og til Forsk. Styrtegods: fra og til Forsk. Stykgods: fra og til I alt: fra og til Allinge Svaneke Neksø Stubbekøbing )

58 Færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg. 9. (suite). 59 Nykøbing F. Gedser Nysted Sakskøbing : Bandholm Maribo Nakskov VI Kudkøbing )> * , * 5 50 > 3 9 )> >