DANMARKS HANDELSFLÅDE OG SKIBSFART

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 55. BIND 2. HÆFTE DANMARKS HANDELSFLÅDE OG SKIBSFART 952 THE DANISH MERCHANT MARINE AND SHIPPING 952 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLISHED BT THE STATISTICAL DEPARTMENT KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A-S 954

2 Publikationer vedrørende skibsfartsstatistik siden 900. Publications on Danish shipping since : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr.. 903: Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistiske Meddelelser, 4. række, 66. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 68. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 69. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 73. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 79. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 80. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 84. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 87. bind, hæfte. 930: Statistiske Meddelelser, 4. række, 90. bind, hæfte. 93: Statistiske Meddelelser, 4. række, 93. bind, hæfte. 932: Statistiske Meddelelser, 4. række, 94. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 94. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 99. bind, hæfte. 935: Statistiske Meddelelser, 4. række, 02. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 06. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 07. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 0. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 2. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 4. bind, hæfte 2. 94: Statistiske Meddelelser, 4. række, 7. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 2. bind, hæfte. 943: Statistiske Meddelelser, 4. røkke, 23. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 26. bind, hæfte. 945: Statistiske Meddelelser, 4., række, 29. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 29. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 34. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 39. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 43. bind, hæfte : Statistiske Meddelelser, 4. række, 47. bind, hæfte 3. 95: Statistiske Meddelelser, 4. række, 50. bind, hæfte 4.

3 Forord. Preface. Nærværende hæfte danner en fortsættelse af den med året 92 påbegyndte årlige publikation i Statistiske Meddelelser af statistiken over Danmarks handelsflåde og skibsfart. Hæftet består af tre afsnit: ) om handelsflåden, opgjort efter skibsregistrene og omfattende alle skibe på mindst 20 reg. tons brutto. Opgørelserne, der er givet i tab. 3, er udarbejdet på grundlag af Danmarks skibsliste for ) om skibsfarten på danske havne efter indberetninger fra toldstederne. Indberetningerne er afgivne i henhold til den i samling af cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 92 nr., med ændringer i 946 nr., indeholdte instruktion for toldregnskabskontoreme. Opgørelsen omfatter tabellerne 4 9 og er givet i samme form som i de nærmest foregående år. Summariske opgørelser af skibsfarten i hver enkelt måned og for hele året har været meddelt i Statistiske Efterretninger. 3) om danske skibes fart på udenlandske havne, opgjort efter de indberetninger, som det i henhold til lov nr. 75 af 29. marts 904 påhviler rederierne at afgive. Opgørelsen, hvis resultater er gengivet i tabellerne 0 2, er foretaget på tilsvarende måde som i 939 og i årene For årene foreligger der ikke fuldstændige opgørelser, da den største del af flåden var uden for rederiernes kontrol i denne periode. Det statistiske Departement, april 954. EINAR COHN H. N. SKADE.

4 II Indholdsfortegnelse. Fortegnelse over lande eller landsdele m. v Indledning.. Handelsflåden 2. Skibsfarten på danske havne med danske og fremmede skibe 3. Danske skibes fart på udenlandske havne efter rederiernes indberetninger Tabeller. Danmarks handelsflåde ved udgangen af Danmarks handelsflåde ved udgangen af 962; skibe på mindst 20 reg. tons brutto opgjort efter art. 2. Til- og afgang af skibe på mindst 20 reg. tons brutto i Skibe på mindst 20 reg. tons brutto efter størrelsesklasser, ved udgangen af 952 Banmarks skibsfart 952. I. Skibsfarten på danske havne med danske og fremmede skibe: 4. Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, fordelt efter afgangs- og bestemmelseslande Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, fordelt efter skibenes nationaliter Skibsfarten på de enkelte tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet. 962 A. København, B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense og Esbjerg C. Øvrige provinshavne 7. Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg Samlet oversigt over skibsfarten mellem danske havne indbyrdes. Færgefart ikke medregnet Færgefart i 952 Pag Table of contents. List of countries, etc. Introduction.. The merchant marine. 2. Shipping at Danish ports by Danish and foreign ships. 3. Danish shipping in foreign tråde, based on reports from the shipowners. Tables. The Danish merchant marine at the end of The Danish merchant marine at the end of 952; ships of 20 gross tons and over, by type. 2. Increase and decrease of the merchant marine Ships of 20 gross tons and over distributed by size at the end of 962. Danish shipping Shipping at Danish ports by Danish and foreign ships: 4. Shipping between Denmark and foreign countries, by countries of departure and destination Shipping between Denmark and foreign countries, by nationality of the ships Shipping at the individual ports (customs districts). Ferry service not included A. Copenhagen. B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense and Esbjerg. C. Other provincial ports. 7. Goods unloaded and loaded at Danish ports (customs districts), ferry service not included (unit: 000 kg) Shipping between Danish ports.. Ferry service not included Ferry service. 952.

5 II IL Danske skibes fart på udenlandske havne, opgjort efter indberetninger fra rederierne: 0a. Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten på udlandet med danske skibe b. Sammendrag af tabel 0a for opsejlet bruttofragt Bruttofragt for udgående fart, fordelt mellem rutefart og trampfart og efter ladningernes art Bruttofragten, fordelt mellem rute- og trampfart. 952 Pag IL Danish shipping in foreign tråde, based on reports from the shipowners: 0a. 0b.. 2. Gross freight earnings and cargo carried in foreign tråde by Danish ships Summary of table 0a, earnings from gross freight Gross freight earnings (departures) from regularly scheduled service (routes, lines) and from tramp, distributed by commodity groups Gross freight earnings from regularly scheduled service (routes, lines) and from tramp, distributed by regions Fortegnelse over lande og landsdele. Idst of eountries, ete. Grønland Greenland Vestafrikanske øer West-African Is- Færøerne Faroe Islands (Kanariske øer, lands (Canary Is- Island Iceland Capverdiske øer).. lands. Cape Verde Norge Norway Islands) Sverige Sweden Øvrige Afrika Rest of Africa Finland Finland Asien Asia Øvrige Skandinavien Rest of Scandinavia Vestasien (ved Mid- West Asia (at the U. S. S. R U. S. S. R. delhavet og Sorte- Mediterranean and Polen Poland havet) the Black Sea) Østtyskland Eastern Germany Sydvestasien South-West Asia Vesttyskland Western Germany Sydasien South Asia Storbrit. og N.Iriand U. K. Østasien East Asia Irske Fristat (Eire). Ireland Østen uspec Far East, not spec. Holland Netherlands Australien Australia Belgien Belgium Uangivet land Not stated Frankrig France Andre lande Other eountries Spanien Spain Uden nærm. angiv.. Without further Portugal Portugal specification Italien Italy København Copenhagen Rumænien Romania Provinshavne Provincial ports Balkanstaterne The Balkans Østersøen The Baltic Sydeuropa Southern Europe Hvidehavet The White Sea Amerika America Nordsøen The North Sea Canada Canada Kanalen The Chahnel Forenede Stater U.S.A. Middelhavet The Mediterranean Mellemamerika Central America Sortehavet The Black Sea Vestindien West Indies Atlanterhavshavne.. Atlantic ports Brasilien Brazil Golfhavne Gulf ports Argentina Argentina Stillehavshavne Pacific ports Øvrige sydamerikan- Rest of South-Ameske østkyst rican east coast Stillehavsøerne Pacific Islands Sydamerikas vestkyst South-American west coast N = nord = nord- North or north coast kyst Afrika Africa V = vest = vestkyst West or west coast Nordafrika North Africa S = syd = sydkyst South or south coast Gambiakysten Gambia Coast 0 = øst = østkyst East or east coast

6 II Danske Islandske Norske Svenske Finske Russiske Polske Czekoslovakiske Tyske Britiske Irske Hollandske Belgiske Franske Spanske Portugisiske Italienske Rumænske Græske Levende dyr Flæsk, smør, kød, æg Korn Foderstoffer Stoffer til oliepresning Gødningsstoffer Trælast Kul, koks m. m. Mineralske olier Sten, kalk, cement m. Teglværksprodukter Forskelligt styrte Forskelligt styk Nationalitet Danish Icelandic Norwegian Swedish Finnish Russian Polish Czecho-slovakian German British Irish Netherland Belgian French Spanish Portuguese Italian Romanian Greek Godsklasser Groups of Andre betegnelser other I alt Total Tilsammen Grand total Heraf Of which Foreign countries Inland Danish ports Udenlandsk... Foreign Fremmed Foreign Indenlandsk... Intemal Indenrigsk Internal NationaUty. Israelitiske Ægyptiske Sydafrikanske Canadiske Amerikanske Cubanske Panamaske Sydamerikanske Brasilianske Colombianske Venezuelandske Peruanske Chilensiske Indiske Japanske Kinesiske Australske Andre merchandise. Live animals Butter, meat, eggs Grains Feed stuff Oilseeds etc. Fertilizers Lumber Coal, coke, etc. Mineral oil Stone, lime, cement, etc. Bricks, tiles, etc. Various bulk-cargo, etc. Various general-cargo designations. Fart Skibsfart Rutefart Færgefart Færger Dampskibe.. Motorskibe.. Sejlmotorskibe Sejlskibe Israelitic Egyptian South-African Canadian American Cuban Panaman South-American Brazilian Colombian Venezuelan Peruvian Chiiean Indian Japanese CMnese Australian Other Traffic Shipping Regularly scheduled service Ferry service Ferries Steam-ships Motor-ships Sailing-ships with motor Sailing-ships TEGNFORKLARING Nul O Mindre end ^/^ af den anvendte enhed... Oplysning foreligger ikke Anvendes i rubriker, hvor der efter sagens natur ikke kan forekomme tal» Gentagelse, Anvendes før decimaler Explanation of symbols Magnitude nil. Magnitude less than half of unit employed Data not available Category not applicable Repetition Applied before decimal figures

7 Indledning.. Handelsflåden. I tabelafdelingens tabel 3 findes forskellige opgørelser vedrørende den danske handelsflåde. Tabellerne omfatter alle i henhold til 7 i lov om skibes registrering af. april 892 med ændringer af 4. maj 927 registreringspligtige smbe, d. v. s. alle danske skibe på mindst 20 reg. t. br. med undtagelse af krigs- og troppetransportskibe. Skibe hjemmehørende på Færøerne, for hvilke registreringen varetages af politimesteren i Thorshavn som færøsk særanliggende, er medregnet i tabel og 3, men ikke i tabel 2 over til- og afgangen af skibe i 952. Denne sidste tabel omfatter heller ikke regeringsskibe. I en note tu tabel findes en sunmiarisk opgørelse af indregistreret, svømmende materiel, der ikke kan betegnes som egentlige skibe. Af fartøjerne under 20 reg. t. br. er langt den største del fiskerfartøjer, for hvilke Fiskeriministeriet hvert år foretager en opgørelse. Tabellerne er udarbejdet på grundlag af Danmarks skibsliste årgang 953, som afsluttedes 3, decbr Den foregående udgave af skibslisten afsluttedes ved udgangen af 95. Det fremgår af omstående oversigt, hvori tallene for 952 er uddraget af tabel, at den danske handelsflåde på opgørelsestidspunktet, fraregnet færøske smbe, omfattede skibe på mindst 20 reg. t. br. med en bruttotonnage på reg. t. br. Den tilsvarende nettotonnage var reg, t. nt., og flådens dødvægttonnage var dw. Af den samlede bruttotonnage falder reg. t. eller 95 pet. på dampskibe og motorskibe uden sejl, altså på den del af flåden, der udelukkende benytter maskinkraft som fremdrivningsmiddel.

8 II >) gnstl Handelsflåden ved årets udgang. Færøske skibe ikke medregnet. Motor Damp skibe Sejlmotorskibe Sejl skibe uden skibe til fiskeri sejl andre brug I alt Antal Reg. t. br Antal Reg. t. br Antal Reg. t. br Antal Reg. t. br Antal Reg. t. br Antal Reg. t. br Antal Reg. t. br Antal Reg. t.br ') Tallene gælder pr. 30. september 947. SejlsMbsflåden med og uden hjælpemotor, men fraregnet skibe til fiskeri, omfatter reg. t. br. euer 3 pet. af den registrerede tonnage, medens 2 pet reg. t. br. falder på de sejlmotorskibe tufiskeribrug,der er over 20 reg. t. br. Det skal tillige anføres, at den samlede fiskerflåde ved udgangen af 952 bestod af ca skibe og både, hvoraf 4 var over 50 reg, t. br., 308 mellem 5 og 50 reg. t. br., mellem 5 og 5 reg. t. br. og resten både under 5 reg. t. br af fartøjerne var forsynet med motor. Damp- og motorskibstonnagens samlede størrelse, der i krigsårene faldt fra reg. t. br. i 939 til reg. t. i 945, er siden krigen steget stærkt og udgjorde ved udgangen af reg. t., svarende til 23 pet. over førkrigsniveauet. Opbygningen af flåden har været koneentreret om motorskibstonnagen, som nu er betydelig større end før krigen, hvorimod dampskibstonnagen i sammenligning med førkrigsniveauet er faldet stærkt. Herved er motorskibenes andel af den samlede maskindrevne tonnage steget fra

9 9 II 52 pet. i 939 tn 75 pet. i 952. I løbet af 953 er handelsflåden blevet yderligere forøget med godt reg. t. På side 0 er til- og afgangen af damp- og motorskibe i 952 nærmere belyst på grundlag af uddrag af tabel 2. Sejlmotorskibstonnagen viser for fiskerfartøjer kun en lille stigning siden 945, men som følge af stærk stigning i krigsårene er denne del af flåden væsentlig større end i 939. For fragtfartøjer er der ikke foregået nogen væsentlig bevægelse siden 939. Sejlskibsflåden er formindsket og er nu helt uden betydning. I tabel er foruden en fordeling af skibene efter drivkraftens art også anført en fordeling efter skibenes anvendelse. Nedenstående tal, der for regeringsskibe, private rederiers skibe og færøske skibe viser skibenes fordeling efter anvendelsen, er uddraget af tabel. Regering».Mbe " Antal a.t.br. Antal B.t.br. Antal B..t.br. Passagerskibe Færger Tankskibe Andre lasteskibe Fiskerfartøjer^) Skibe til særligt brug2) lait ') Herunder hyalfangerskibe. ') Bugsersklbe, isbrydere, sandpumpere, uddybningsfartøjer, patroolllefiskrtøjer, lodsfiutøjer, bjergningssklbe, lystfiartøjer m. v. Det fremgår af tallene, at langt det overvejende antal regeringsskibe benj^es til særhgt brug, herunder navnlig til patrouillering, inspektion, lodsning m. v., hvorimod færgerne tonnagemæssigt spiller den største rolle. Blandt private rederiers skibe er omtrent halvdelen lasteskibe, og deres tonnage, herunder medregnet tankskibstonnagen, udgør omtrent 90 pet. af de private skibes samlede tonnage. Hvad specielt angår tanksmbsflåden bemærkes, at denne del af handelsflåden, som i 939 kun udgjorde ca reg. t. br. og faldt til ca reg. t. br. i 943, efter krigen er steget meget betydehgt. Ved udgangen af 952 udgjorde tankskibstonnagen næsten /4 af de private skibes

10 II 0 samlede tonnage, og denne andel er blevet yderligere forøget i løbet af 953. Tankskibene er så godt som udelukkende motordrevne. Af den resterende halvdel af de private skibe er det overvejende antal fiskerfartøjer; tonnagemæssigt udgør fiskerfartøjerne imidlertid kun en forsvindende del af den samlede danske handelsflåde. Blandt de færøske skibe alene udgør fiskerfartøjerne derimod såvel antalsmæssigt som tonnagemæssigt langt den største gruppe. I tabel findes ved siden af tallene for bruttotonnage tillige angivet nettotonnagen (efter British Rule) for de i tabellen udskilte grupper af smbe. Nettotonnagen benyttes som grundlag for de fleste offenthge afgifter og er derfor også anvendt ved den opgørelse af skibsfarten på danske havne, som foretages efter de gennem toldvæsenet indsendte anmeldelser. I hæftet for 926 side 0* * findes nogle bemærkninger vedrørende nettotonnagen, til hvilke der her skal henvises. Af tabel 2 er uddraget efterfølgende oversigt, som for damp- og motorskibenes vedkommende giver mere detaillerede oplysninger om den tidligere omtalte til- og afgang af tonnage i 952 sammenlignet med nogle foregående år. Regeringsskibe og færøske skibe er ikke medregnet. Bruttotonnage i 000 registertons Dampskibe Motorskibe m. og u. s« Nybygninger: Unstl. GnstL Gnstl. Gnstl. fra indland... 9, ,4 52,6 57,4 25,9 36,2» udland 0,2 0,9 50,6 58,9 0, 5,5 Køb fra udland. 8,6 7,0,0,0 0,8 8,2 4.0 Ommåling m. m. 0,7, 0,8 0,8 6,6 6,6 2,2 I alt tilgang. 9,3 7,9 6,3 7, 20,6 4, 26,0 47,9 Salg til udland.. 30,2 48, 4,0 29, 0, 2, ,6 Forlis 4.3 5,8 35,3 4,9 0,6 0,6 40,8 6,8 Ophugning o....,2 0,8 0, 0,3 0,5 0,6 0, Ommåling m. m.. 2,7 2,6 0,7 0,5 6,2 2,3, I alt afgang. 38,4 57,3 40, 34,8 7,4 25,3 45,3 7,6

11 II Oversigten viser, at der i 952 har været en betydelig afgang i damptonnagen, så godt som udelukkende ved salg til udlandet, men kun ringe tilgang af ny tonnage. Derimod udviser motortonnagen ringe afgang, men betydelig tilgang af ny tonnage; tilgangen omfatter langt overvejende nybygninger, og disse er fordelt ligeligt på indenlandsk og indført tonnage. Af tabel 3 fremgår skibenes fordeling efter størrelse ved udgangen af 952. En sammenligning med den tilsvarende tabel for 95 viser, at afgangen af dampskibe i 952 overvejende har bestået af små skibe, men tonnagemæssigt falder omtrent halvdelen af afgangen på enkelte skibe i størrelsesgruppen tons. For motorskibenes vedkommende omfatter afgangen ligeledes små skibe, medens tilgangen af ny tonnage i alt væsentligt falder på størrelsesgruppeme over tons. Blandt de data vedrørende skibene, som er meddelt i skibsregistrene udover de i det foregående omtalte, har man foretaget en statistisk bearbejdelse af oplysningerne angående alder, byggested og byggemateriale samt om skibenes forsyning med radiomateriel. I omstående oversigt meddeles oplysninger om handelsflådens aldersfordeling i 952 og 939. Det fremgår af tabellen, at aldersfordelingen for så vidt angår antallet af skibe er forrykket noget i sammenhgning med før krigen, idet flåden nu har et både absolut og relativt større antal nyere skibe. Flåden har dog stadig et meget betydeligt antal gamle skibe; således er omtrent halvdelen af skibene mere end 25 år gamle. Da imidlertid disse skibe er væsentugt mindre end gennemsnittet for samthge skibe, udgør deres tonnage kun godt ^/g af flådens samlede tonnage. Af flådens tonnage er over tilgået i de sidste 5 år og omtrent i de sidste 5 år. Forskellen i aldersfordelingen for antallet af skibe og deres tonnage skyldes bl. a., at man i de senere år og navnlig i årene efter krigen har bygget eller indført større skibe end tidligere. Tabellen viser, at dampsmbsflåden har langt flere ældre skibe end motorskibsflåden.

12 II 2 Handelsflådens^) aldersfordeling ved udgangen af 952 og 939. Alder Handelsflåden i alt Antal 000 reg.t. br. Heraf dampskibe motor- og sejlmotorskibe Antal 000 reg.t. br. Antal 000 reg.t. br. Ved udgangen af 962: I alt pet. I alt pet. I alt pet. I alt pet I alt pet. I alt pet. Under 6 år år 5 25 år 25 år og derover Uoplyst ,8 25,6 3, 48,5, , 26,9 4,3 22,6 0, ,6 2,9 7,0 63, ,7 26,6 6,7 47, ,4 27, 2,7 46,6, ,8 27,3 3,8 4,9 0, , , , , , ,0 Ved udgangen af 939: Under 5 år år 6 25 år 26 år og derover Uoplyst ,7 7,3 20,9 49,8 0, ,8 32,5 34,4 6,2 0, ,5 6,7 4,4 39,2 0, ,8 20,4 62,8 22, ,2 8,0 6,2 6,7 0, ,6 42,6 9,5, 0, , , , , , ,0 >) Færøske skibe, men ikke regeringssklbe medregnet. Om de øvrige ovennævnte data vedrørende skibene, som er statistisk behandlet, meddeles i efterfølgende ovérsigt summariske oplysninger angående skibenes byggested samt arten af det materiale, skibene er bygget af, idet man iøvrigt skal bemærke, at mere detaillerede oplysninger om de nævnte data foreligger i Departementet. Det ses af oversigten, at langt den overvejende del af regeringsskibene og de private skibe er bygget på danske værfter, hvorimod de fleste af de færøske smbe er bygget på udenlandske værfter. Hvad angår skibenes byggemateriale, fremgår det af oversigten, at det største antal af skibene er bygget af træ, men træskibene er så godt som udelukkende småskibe, hvis tonnage kun udgør en ringe del af handelsflådens samlede tonnage. Tonnagemæssigt er jern- og stålskibene derfor fuldstændig dominerende.

13 3 II Regerings- Skibe tilhørende Færøske skibe private rederier skibe Antal R. t. br. Antal R. t. br. Antal R. t. br. B yggested Danske værfter Udenlandske værfter Uoplyst Materialets art Jern og/euer stål Træ Jern og/eller stål samt træ Uoplyst 36 lait Angående skibenes forsyning med radioinstallation kan oplyses, at af den samlede flådes skibe vår godt 500 forsynet med radiotelefon og/eller radiotelegraf. De resterende knap 800 skibe er mindre skibe, hvis tonnage kun andrager knap 5 pet. af den danske flådes samlede tonnage. Efter de nugældende registreringsregler skal lægtere og andet materiel uden fremdrivningsmiddel registreres, forsåvidt fritagelse ikke er givet. Det antages, at det i tabel anførte antal 07 fartøjer med 462 reg. t. br. er fuldstændigt, forsåvidt angår søgående pramme og lægtere, medens mindre materiel ikke er optaget fuldstændigt. 2. Skibsfarten på danske havne med danske og fremmede skibe. Statistiken over skibsfarten på danske havne udarbejdes på grundlag af anmeldelser, der indsendes fra toldregnskabskontoreme i de forskeuige tolddistrikter. Der afgivés en anmeldelse for hvert skibsanløb i dansk havn, forsåvidt der er foretaget klarering af toldvæsenet. Anløb af fartøjer på under 4 reg. tons netto er ikke medtaget og heuer ikke farten indenfor et toldsteds eget distrikt. De nærmere regler om udfærdigelse af anmeldelser findes i den i samling af

14 II 4 cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 92 nr., med ændringer i 946 nr., indeholdte instruktion for toldregnskabskontoreme. I Statistiske Efterretninger for 953, nr. 28, er i nogle meget summariske tal meddelt en foreløbig opgørelse af farten på Danmark i 952. Da indberetningerne ikke giver nogen oplysning om antallet af befordrede passagerer, har hovedsynspunktet for udarbejdelsen af statistiken været tilvejebringelsen af en oversigt over fragtfarten til og fra danske havne. Foruden den rene fragtfart har man derfor medtaget blandet fragt- og passagertrafik, medens fartøjer, der udelukkende befordrer passagerer, som regel er udeladt. Man har således i de samlede opgørelser udeladt anløb i tilfældig passagerfart (turistskibe, lystture o..), endvidere indenlandsk fart med en hel del småfærger og mindre dampere, der gør tjeneste i kortere overfarter og hovedsagehg befordrer passagerer, til småøer m. v. Endvidere udelades skibe i fjordfart uden toldkontrol (mellem forskellige tolddistrikter ved Limfjorden). Derimod er aue anløb i faste ruter, bortset fra småoveriarter som de ovenfor nævnte, medtaget uden hensyn til, om der på enkelte rejser muligvis ikke har været medført. Den øvrige ikke-fragtfart, som foruden den rene passagerfart er udeladt af smbsfartsstatistiken, er mangeartet. Her kan nævnes fart med fiskerfartøjer, stenfiskerfartøjer, sandpumpere o. I., med mindre de går i fragtfart; endvidere anløb udelukkende i anledning af havari, reparation, modvind, kul- og oheforsyning, proviantering o.. Ligeledes medtages ikke isbryderfartøjer, bjergningsfartøjer, kabelskibe, bugserfartøjer (medens de bugserede fartøjer lægtere o.. regnes for sejlskibe) o.fl.a. De smbsanløb i danske havne, som ifølge det foregående ikke er medregnet i tabeuerne, og om hvilke der forefigger oplysninger, er omtalt i slutningen af dette afsnit af indledningen. For at fremskaffe den ønskede oversigt over den rene fragtfart har man søgt at udskille den blandede passager- og fragtfart. Som nævnt foreligger ikke indberetning om det befordrede antal passa-

15 5 II gerer, men da den blandede fart næsten udelukkende finder sted i faste ruter, og da en opgørelse af rutefarten også i anden henseende er af interesse, har man i så stort omfang som muhgt foretaget en udskillelse af den faste rutefart. For de enkelte tolddistrikters vedkommende er tallene anført i tabel 6 i tabelafdelingen i nærværende hæfte. Da færgefarten er af en ganske anden karakter end den ahnindehge skibsfart og for Danmarks vedkommende af meget stort omfang både mellem danske og udenlandske havne og mellem danske havne indbyrdes, er såvel statsbanernes som private selskabers færgeruter og forskellig lignende fart udeladt af de abnindeuge oversigter og opført særskilt i tabel 9. Resultaterne af den endelige årsopgørelse for 952 over skibsfarten på danske havne er meddelt i tabelafdelingens tabeller 4 9; tabellerne 4 ^5 omfatter farten mellem Danmark og udlandet, tabel 6 farten på de enkelte tolddistrikter, tabel 7 en artsfordeling af omsætningen dels på de enkelte tolddistrikter, dels på samtlige tolddistrikter, tabel 8 den samlede fart mellem danske havne indbjrdes og tabel 9 færgefarten. De her omtalte tabeller har været udarbejdet i samme form siden 932, i hvilket år der blev foretaget nogle ændringer og udvidelser af statistiken. Derimod har man siden 939 udeladt den i publikationen for 938 som tabel 4 meddelte oversigt over skibsfarten med fordeling såvel efter afgangs- og bestemmelseslande som efter skibenes nationaliteter. De pågældende oplysninger forehgger i manuskript i Departementet. Af tabellerne 4 5 er uddraget oversigterne på de følgende sider over farten mellem Danmark og udlandet. Skibsfarten har, efter den meget betydelige indskrænkning under krigen, været stærkt stigende siden 945, og i 950 blev førkrigsniveauet overskredet. Farten i 952 har været af stort set samme omfang som i de to nærmest foregående år. Der blev i alt ved skibs-

16 II 6 Skibsfarten mellem Danmark og udlandet Indgående fra udlandet Udgående til udlandet Antal ^6**0 r^s-" Antal reg.- BWhfi tonnage tonnage Alm. fart \ heraf med ladning i Desuden færgefart i Alm. fart ^ heraf med ladning i Desuden færgefart Alm. fart ! heraf med ladning Desnden færgefart [Alm. lart < heraf med ladning i. Desuden færgefart Alm. fart <! heraf med ladning (. Desuden færgefart Alm. fart , <! heraf med ladning Desuden færgefart r Alm. fart < heraf med ladning l^ Desuden færgefart [ Alm. fart *! heraf med ladning (Desuden færgefart ( Alm. fart < heraf med ladning gnstl. [ Desuden færgefart (Alm. fart '! heraf med ladning gnstl. [ Desuden færgefart farten mellem Danmark og udlandet i 952, bortset fra færgefarten, befordret en samlet mængde på 4,4 mill. tons, heraf udlosset,8 mill. tons og indladet 2,6 mill. tons. Færgefarten, som i oversigten ikke er medregnet i hovedtallene for skibsfarten, har i 952 haft et lidt større omfang end i 95. Der befordredes i alt i 952 ved færgefart mellem Danmark og udlandet,2 mill. tons, heraf størstedelen på danske færger.

17 7 II Med hensyn til bevægelserne i de enkelte måneder henvises til de i Statistiske Efterretninger meddelte månedsberetninger. Det indbyrdes forhold mellem de forskellige arter af smbe, målt ved deres respektive andel i den samlede omsætning, fremgår af følgende oversigt: Godsmængden fra og til udlandet (000) Tilsammen for Tilsammen for Ind- Ud- ind- og ndg. Ind- Ud- ind- og udg. gående gående ^ v gående gående ^ v I alt pet. I alt pet. Damp- og motorskibe Sejl- og sejlmototskibe Færgefart Tilsammen I 952 har damp- og motorskibene befordret 82 pet. af et, sejl- og sejlmotorskibene pet., og med færgerne er transporteret 7 pet. I oversigten side 20, som er uddraget af tabelafdelingens tabel 5, er vist de forskeuige nationaliteters deltagelse i skibsfarten mellem Danmark og udlandet i årene 952 og 95. I tabellen er anført dels skibenes reg. tonnage i den indgående fart omtrent lig den udgående dels ind- og udgående mængde sammenlagt; desuden er de enkelte nationaliteters procentvise andel beregnet. Det ses, at danske smbe i 952 har besørget 28 pet. af omsætningen med udlandet; det er væsenthgt mindre end året før, hvor procenten var 35, og ligeledes væsenthgt mindre end før krigen. Af de 72 pet. af omsætningen, der i 952 er befordret på udenlandske skibe, har vesttyske skibe besørget ikke mindre end 22 pet., medens svenske og norske smbe har besørget hver 0 pet., britiske 9 pet. og hollandske 7 pet. I oversigten side 8 9, som er uddraget af tabel 4 i tabelafdelingen, er anført den samlede skibsforbindelse mellem Danmark og hvert enkelt land, såvel skibenes reg. tonnage som den befordrede mængde, henholdsvis for indgående og for udgående. Det ses af statistiske Meddelelser. 4. række

18 II 8 fra (irønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U. S. S. R., Hvidehavet..» Østersøen... Polen Schweitz Østtyskland Vesttyskland Storbritannien og Nord irland Den irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspecif Rttmænien Øvrige Balkanstater... Nordafrika Øvrige Afrika Canada, østkyst U. S. A., østkyst Vestindien, Mellemamer. U. S. A., vestkyst Canada, vestkyst Brasilien Argentina Sydamer., østkyst iøvrigt Sydamerika, vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspecif Australske forbund.. Uangivet land.. Skibsfarten mellem Danmark og de enkelte Indgået 952 i vægttons 000 vægttons 000 heraf m. na 000 heraf m. nareg. t. med tionens reg. t. med tionens netto lait pet. danske egne netto i alt pet. danske egne skibe skibe skibe skibe pet. pet. pet. pet , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 " , , ,0 7" , , , , , , , , , , , , , , 2 4 0, , , , , , , , , , , , , , 9 8 0, , , , , , , ,3, , , , , , , , , , , , , , , 6 4 0, , ,0 33 Anm. Ovenstående tabel omfatter for hvert land såvel almindelig fart som anløb af mellemstationer,

19 se tabel 4. fremmede lande. Færgefart ikke medregnet. til Grønland Færøerne Island Norge Sverige Hnland U. S. S. R., Hvidehavet..» Østersøen... Polen Schweitz Østtyskland Vesttyskland Storbritannien og Nordirland Den irske Fristat (Eire). Holland Belgien Frankrig Spanien Porti^al Italien Middelhavet, nspecif Øvrige Balkanstater Nordafrika Øvrige Afrika Canada, østkyst U. S. A., østkyst Vestindien, Mellemamer.. U. S. A., vestkyst Canada, vestkyst Brasilien Argentina Sydamer., østkyst iøvrigt Sydamerika, vestkyst... Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspecif ustralske forbund angivet land 9 n Udgået vægttons 000 vægttons 000 heraf m. na 000 heraf m. nareg. t. netto i alt med tionens reg. t. pet. danske egne netto i alt med tionens pet. danske egne skibe skibe skibe smbe pet. pet. pet. pet , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 0 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , 0 3 0, , , , , , , , , , , , , , , , ,0 46

20 II 20 procenttallene, som viser mængderis fordeling på de enkelte lande, at 33 pet. af det i 952 indgåede faldt på Storbritannien og henholdsvis 2 og 9 pet. på Vesttyskland og U.S.A. Den resterende del af den indgåede mængde fordelte sig på en række lande, blandt, hvilke de vigtigste var Holland, Norge, Belgien, Polen og Mellemamerika. I sammenhgning med 95 har der været en meget betydehg stigning i indgået mængde fra Storbritannien og nedgang i indgået mængde fra Polen. I den udgående fart gik 26 pet. til Storbritannien, 25 pet. til Vesttyskland, 8 pet. til Sverige, 7 pet. til Holland og 5 pet. til Norge. I sammenhgning med 95 har der især været stigning i udgået mængde til Vesttyskland og Holland og nedgang i mængden til Storbritannien, Sverige og Finland. Af oversigten fremgår endvidere, hvilken andel i omsætningen på hvert enkelt land der besørges af danske skibe og af ved- Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, fordelt efter skibenes nationalitet. Færgefart ikke medregnet. Indgået reg. t. og samlet omsætning (indgået - - udgået) reg. t. netto pet. omsætning 000 reg. t. 000 tons pet. netto pet. omsætning 000 tons pet amerikanske ,

21 2 II kommende lands egne skibe. I den samlede indgående fart transporterede danske skibe i pet. af mængden og i den udgående fart 37 pet. I farten på de enkelte lande er de danske skibes andel ret stærkt varierende fra år til år. I tabelafdelingens tabeller 6 A C er givet oversigter over farten på de enkelte tolddistrikter, i detailleret form for København og de største provinshavne og mere summarisk for de øvrige havne, og i tabel 7 er omsætningen fordelt på 3 varegrupper, ligeledes for de enkelte tolddistrikter. Ved sammentællingen af tabel 7 fremkommer en hgnende varegruppering for hele landet, henholdsvis i udenlandsk og indenlandsk fart. Af omstående sammendrag af tabel 7 fremgår, at der i danske havne udlossedes i alt,8 mill. tons fra udlandet og indladedes 2,6 mill. tons til udlandet, medens der mellem danske havne indbyrdes transporteredes 3,2 mill. tons. Selv om sidstnævnte mængder er blevet såvel udlosset som indladet i dansk havn, således at den samlede i dansk havn ekspederede mængde svarer til det dobbelte 6,4 mill. tons af den angivne transporterede mængde, har den udenlandske omsætning været mere end dobbelt så stor som den indenlandske. Den indenlandske omsætning udgjorde altså i 952 kun knap en trediedel af den samlede omsætning i danske havne. Af de fra udlandet indgåede ladninger udgjorde kul og koks godt halvdelen, mineralske oker 7 pet., gødningsstojffer 7 pet. og sten, kalk, cement m. m. 5 pet., medens 8 pet. er anført som styk. I den til udlandet udgående fart udgjorde sten, kalk og cement 32 pet., styket 20 pet., forskelhgt styrte, herunder kartofler, 9 pet. og flæsk, smør, kød og æg 3 pet. I farten mellem danske havne, som foruden transporten af indenlandsk omfatter fart med omladet udenlandsk, udgjorde gruppen sten, kalk, cement m. m. 30 pet., mineralske oher 8 pet., styk 7 pet., styrte 3 pet. og kul, koks m. m. 8 pet. De nævnte tabeller 6 og 7 omfatter skibsforbindelsen med såvel udland som indland. I tabel 8 er givet en samlet oversigt over farten

22 II 22 Vareomsætningen i danske havne i 952. Fra udland Til udland Mellem danske havne 000 t pot. 000 t pet. 000 t pet. 0 0,0 89 3,3 3 0, 0 0,0 35 3,2 9 0, , ,5 8 5, ,3 2 0,5 06 3,3 Stoffer til oliepresning 3, 2 0, 4 0,4 Gødningsstoffer 805 6,8 6 0,6 00 3, 206,7 3 0,5 9 0, ,4 4 0, , ,6 7 0, ,7 Sten, kalk, cement m. m 600 5, , ,5 45 0,4 22 0,8 77 2,4 Forskelligt styrte 454 3,9 54 9,4 40 2, , , , , , ,0 mellem danske havne indbyrdes. Den samlede transport og de forskeuige nationahteters andel heraf fremgår af efterfølgende oversigt. Indenlandsk transport. Færgefart ikke medregnet. med Tons pet. Tona pet. danske skibe ,o ,3 fremmede skibe i alt ,o ,7 heraf norske 695 0, ,7» svenske , ,5 > finske ,3» vesttyske 28 0, ,9» britiske , ,6» houandske , 453 0, > andre ,6 Tilsammen ,o loo.o Der er i alt som foran nævnt transporteret 3,2 mill. tons mellem danske havne mod 3,5 miu. tons i 95 og 2,6 miu. tons i 938. De fremmede nationahteters andel i kystfarten androg i 952 3,o pet. mod 3,7 pet. i 95 og 2,8 pet. i 938. I alt transporteredes i 952 med fremmede skibe tons, hvoraf svenske skibe tog tons, britiske skibe tons og vesttyske skibe tons.

23 23 II Færgefarten mellem Danmark og udlandet og mellem landsdelene indbyrdes er belyst i tabel 9. Klarerede anløb i ikke-fragtfart i 962 og 96. Årsagen til anløbet ^^^^ ^^^^ antal reg. t. nt. antal reg. t. nt. Reparation og havari Kul- og oueforsyning Vinddrivere o Proviantering For ordre Turistfart Andet og uangivet Om de foran omtalte anløb i ikke-fragtfart, som ikke er medregnet i tabellerne, forehgger indberetning, forsåvidt skibet har klareret, og på grundlag af disse indberetninger anføres foranstående oversigt for alle landets havne. De tilsvarende tal for 95 er anført til sammenhgning. Oversigten omfatter kun anløb, som er foretaget udelukkende i de anførte øjemed. Såfremt skibet tilhge har losset eller indladet, indgår anløbet i den almindeuge statistik. 3. Danske skibes fart på udenlandske havne efter rederiernes indberetninger. I tabellerne 0 2 findes oplysninger om den danske handelsflådes fragtfart på udlandet. Statistiken er udarbejdet på grundlag af indberetninger, som rederne ifølge lov af 29. marts 904 skal afgive om skibenes fart, forsåvidt denne er foregået mellem fremmede lande, mellem sådanne og Danmark eller fra og til Grønland. For hvert skib på mindst 20 reg. t. br. skal udfyldes et skema med oplysninger for hver rejse (undtagen i ren indenrigsk fart) om de havne, som skibet har besøgt, om bruttofragt og om ladningens art og mængde. Siden 93 har man dog ikke krævet indberetning for sejl- og sejlmotorskibe samt for damp- og motorskibe under 500 reg. t. br., således at statistiken nu omfatter damp- og motorskibe på mindst 500 reg. tons.

24 II 24 Farten med skibe tilhørende den danske stat er ikke medregnet i opgørelserne; det samme gælder danske fiskerfartøjers anløb (med el. uden ladning af fersk fisk) i udenlandske havne. For hvert år omfatter indberetningerne de rejser, i hvilke skibet har nået bestemmelseshavnen i løbet af året; de rejser, som er påbegyndt, men ikke afsluttet inden årets udgang, optages i indberetningerne for det følgende år. Angående fart i tidsbefragtning (timecharter) udfylder befragteren, såfremt han er dansk undersåt, et skema på sædvanhg måde for den del af året, i hvilken han har lejet skibet; om tidsbefragtning for udenlandsk regning afgiver skibets ejer de oplysninger om månedsfragt m. m., der kan fremskaffes for timecharterperioden. Fart i timecharter for dansk regning indgår altså i tabellerne omsat til almindehg bruttofragt, medens timecharter for udenlandsk regning er omtalt nedenfor i indledningen. Betalingen for passagerbefordring er ikke medregnet i tabellerne. Dens beløb er for 952 opgjort til 28,2 mill. kr. mod 0,2 mill. i 938. Om de enkelte tabeller skal bemærkes: I tabel 0 a er anført opsejlet bruttofragt og den dertil svarende befordrede mængde mellem hvert enkelt land (eller kyststrækning) og hvert andet land, og i denne tabel og i tab. 0 b findes sammendrag, som viser den samlede fart på hvert land. I tabel 2 er fragtbeløbene fordelt meuem rutefart og trampfart for større farvandsområder, og i tabel findes for den udgående fart fra de enkelte lande en fordehng af trampfartens fragtbeløb på varearter. I det følgende er anført forskeuige uddrag af tabelafdehngen. 952 opsejlede danske damp- og motorsmbe i farten på udlandet 047,0 mill. kr. i almindelig bruttofragt og 35,4 mill. kr. i månedsfragt for udenlandsk regning. Omregner man månedsfragten til bruttofragt ved et skønsmæssigt tillæg, hvilket man har ansat til ca. 65 pet., fås for 952 en samlet beregnet bruttofragt på 270 mill. kr., hvoraf 625 miu. kr. indsejledes i rute- og hniefart, 422 mill. kr. i trampfart og 223 mill. kr. i timecharterfart. 95 indsejledes i alt 273 mill. kr.

25 25 II Damp- og motorskibe i rute- og i tramp faktisk omregnet til liniefart fart beløb brutto&agt Mill. kr. Mm. kr. Miil. kr. MiO. kr , 42,9 35,4 223, ,7 47,0 9,5 97, ,9 254,0 7,3 7, ,2 256,8 6, 00, ,7 279,0 49,9 82, ,0 288,0 8,6 30, ,0 223,4 io,7 7, gnstl.. 06,9 30,5 8,9 3,2 Bruttofragt Timecharter Beregnet bruttofragt i alt Min, kr. 270,4 272,8 80,6 697,8 665,0 58,8 43,0 268,6 Der har fra 95 til 952 været nedgang i trampfartens fragtindtægt fra 47 mill. kr. til 422 mill. kr., men denne nedgang er opvejet af en stigning i rutefartens indtægt fra 605 miu. kr. til 625 mill. kr. og i timecharterfragten fra 97 mill. kr. til 223 mill. kr. Til sammenugning kan anføres, at danske skibes indtjening ved fart på indenlandske havne for 952 kan anslås til ca. 50 mill. kr. I ovenstående oversigt er anført bruttofragt og timecharterfragt for 952 og nogle foregående år. Den meget betydelige stigning i den samlede bruttofragt i efterkrigsårene skyldes dels handelsflådens hastige og stærke vækst efter krigstidens tab, dels den stigning i fragtraterne, der er forårsaget af det med Koreakrigen og oprustningen øgede behov for tonnage. For så vidt angår stigningen i handelsflåden henvises til foranstående afsnit. Handelsflåden, idet dog her skal nævnes, at den udelukkende med maskinkraft drevne tonnage er steget fra reg. t. br. ved udgangen af 945 til reg. t. br. ved udgangen af 952, d. V. s. en stigning på 67 pet. Ved en bedømmelse af stigningen i flådens transportkapacitet og dermed i dens indtjeningsevne må herudover tages i betragtning, at flådens effektivitet er blevet forøget som følge af den betydelige tilgang af nye, større og mere hurtiggående skibe samt ved de mere effektive motorskibes voksende andel af flådens samlede tonnage på bekostning af dampskibene.

26 II 26 Et talmæssigt udtryk for bevægelserne i fragtraterne kan kun gives for promte lastning inden for trampfarten og kun for tiden efter januar 949, idet det først fra og med nævnte måned har været muligt at genoptage statistiken over fragtraterne. Det fremgår imidlertid af tallene for den årlige bruttofragt sammenholdt med oplysningerne om stigningen i handelstonnagen, at bevægelserne i fragtraterne har været ret små i årene frem til og med 949. Stigningen i fragtindtægten i de første efterkrigsår skyldes således i alt væsentugt handelsflådens vækst. Fra og med januar 949 belyses bevægelserne i de danske trampfartsrater, dog med undtagelse af olieratemé, i nedenstående oversigt over fragtratetallet med fragtraterne i 949 sat hg 00. ratetallet (949 = 00). Jan. Febr. Marts April Maj Juni JuU Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Året i gnst ,., ,, Det ses af oversigten, at fragtraterne har været stærkt stigende fra midten af 950 til slutningen af 95 og derefter stærkt faldende indtil midten af 952. Siden da er raterne så nogenlunde stabihseret, men på et niveau, der hgger ca. 20 pet. over niveauet fra tiden umiddelbart før Koreakrigens udbrud i midten af 950. Da fragtratetallet som nævnt kun belyser bevægelserne i fragtraterne for promte lastning inden for den mest konjunkturfølsomme del af handelsflåden, nemhg trampflåden, kan tallet kun være vejledende ved en bedømmelse af den styrke, hvormed fragtraternes bevægelser har indvirket på bevægelserne i den samlede fragtindtægt. Af det talmateriale, der står til rådighed, nemhg den samlede fragtindtægt sammenholdt med oplysningerne om handelsflådens vækst og fragtratetallets bevægelser, kan udledes, at højkonjunkturen på fragt-

27 27 II markederne i 950 og 95 ikke i fuldt omfang og kun med nogen forsinkelse har indvirket på den samlede danske handelsflådes indtjening, men at på den anden side heller ikke nedgangskonjunkturen i 952 har slået igennem fuldt ud. Årsagen hertil er, at størstedelen af handelsflåden er indsat i faste ruter eller i timecharterfart, som er mindre konjunkturfølsom end trampfarten. Af den samlede beregnede bruttofragt i 952 på 270 miu. kr. indsejledes omtrent halvdelen i rutefart og godt ^/e i timecharterfart, medens kun ^/g indsejledes i trampfart. indtægtens fordehng i 952 og 95 efter arten af den valuta, hvori den er indtjent, fremgår af nedenstående oversigt. Det bemærkes, at der for fragtindtægten i 952 savnes udtrykkelig oplysning om valutaens art for et samlet beløb af 62 mill. kr. Det kan dog oplyses, at beløbet i alt væsenthgt er indtjent i danske kroner og sterling. Det fremgår af oversigten, at af bruttofragtens 047 mill. kr. i 952 var ca. 87 mill. kr. indtjent i danske kroner, ca. 32 mill. kr. i sterung og ca. 287 mill. kr. i dollars. Til beløbene for danske kroner og sterhng må som nævnt lægges størstedelen af de uoplyste 62 miu. kr. Timecharterfragten er overvejende indtjent i sterling, douars og danske kroner. Bruttofragt og timecharter fordelt efter valutaens art. Bruttofragt Mill. kr. Beregnet Beregnet Timecharter brutto bruttofaktisk omregnet til fragt fragt beløb bruttofragt alt 952 i alt 95 MiU. kr. MiU. kr. MUl. kr. MUl. kr. Danske kroner Svenske kroner Norske kroner Tyske mark Franske francs Belgiske francs

28 II gnstl. Bruttobefragtning i almindelig fart fra udland til udland MiU. kr. 860, 839,0 607,7 43,2 393,3 342,8 20,0 66,5 mellem Danmark og udlandet til Danmark Mill. kr. 24,4 64,0 30,0 36,8 66,6 67,8 73,0 6,6 fra Danmark MUl.kr. 72,5 72,7 66,2 48,2 33,8 40,4 30,4 20,3 I alt bruttofragt MUL kr. 047,0 076,7 692,9 697,0 682,7 65,0 43,4 237,4 Timecharter (fra udland til udland) faktisk beløb Mill. kr. 36,4 9,5 7,3 6, 49,9 8,6 0,7 8,9 omregnet til bruttofragt Min. kr. 223,4 97, 7,7 00,8 82,3 30,8 7,6 3,2 Befordret mængde 000 tons 000 tons 000 tons 000 tons gnstl Til belysning af handelsflådens beskæftigelsesområde anføres ovenstående specificerede oversigt over bruttofragtens og den befordrede mængdes fordeling på ren udenrigsk fart og fart melleimi Danmark og udlandet. For timecharterens vedkommende, som her udelukkende, omfatter ren udenrigsk fart, er anført den indtjente fragt, dels det faktiske beløb, dels omregnet til bruttofragt, hvorimod befordret mængde ikke forehgger oplyst. Det ses af oversigten, at den rent udenrigske fart efter krigen har haft en stigende andel i den samlede fart, medens farten mellem Danmark og udlandet har været relativt aftagende, for ets vedkommende endog absolut faldende. I 952 udgjorde den rent udenrigske farts andel 85 pet. af den samlede beregnede bruttofragt, hvilket er noget mere end før

29 29 II Bruttofragt i mill. kr. Rute- og liniefart Trampfart ra udland tu Danmark fra Danmark tu udland fra udland tu udland I alt fra udland tu Danmark ft& Danmark tu udland &a udland til, udland I alt ,4 7,3 476,4 625, 47,0,2 373,7 42, ,3 70,7 464,7 604,7 84,7 2,0 384,3 47, , 5,8 32,0 438,9 63,9 3,4 86,7 264, ,0 42,8 222,4 340,2 60,6 6,4 90,8 256, ,3 29,0 26,4 303,7 97,3 4,8 76,9 279, , 26,6 72,3 263,0 03,7 3,8 70,5 288, ,2 24,3 94,5 90,0 0,8 6, 5,5 223, gnstl. 26,7 8,9 62,3 06,9 25,9,4 03,2 30,5 krigen, da andelen var pet. I krigsårene og de første efterkrigsår var andelen derimod væsenthg mindre. Nedgangen i farten meuem Danmark og udlandet har udelukkende ramt farten til Danmark, hvorimod farten fra Danmark relativt har været opretholdt, for ets vedkommende endog stigende, når bortses fra året 952, der udviser nogen nedgang. Fordeling af timecharterfragten på farvandsområder gnstl. Amerikansk timecharter: 000 kr. 000 kr. 000 kr. 000 kr. på atlanterhavssiden mellem Amerikas øst- og vestkyst »» østkyst og Asien Timecharter på Stillehavet og Sydhavet Lokalfart på syd- og østasiatiske havne Transatlantisk timecharter: mellem Amerikas østkyst og Europa^) »» vestkyst og Europa^) Europæisk timecharter Timecharter mellem Europa og Vest-, Sydog Østasien, Australien og Sydafrika ») Herunder er tuuge henregnet farten på de ikke-europæiske middeuiavslande samt farten på VestaMka.

30 II 30 Fordeling af timecharterfragten i 952, 95, 960 og i gnst. efter befragternes nationalitet. beløb Befragternes nationalitet gnstl. 000 kr. 000 kr. 000 kr. 000 kr Den danske handelsflåde transporterede i alt henholdsvis 0,8 og, mill. tons i 952 og 95 mod ca. 2,5 miu. tons i gnstl. SammenUgnet med førkrigsforholdene er der således tale om nogen tilbagegang i transporteret mængde.

31 3 II På grundlag af tabel 2 i tabelafdelingen er side 29 øverst anført en summarisk oversigt over bruttofragtens fordeling på ren udenrigsk fart og fart til og fra Danmark, henholdsvis for rute- og liniefart og trampfart hver for sig. Under rute- og Uniefarten er regnet farten i faste ruter og i store regelmæssige, forud planlagte rundrejser. Skibe fra tramprederier, der chartres af rute- og Unieselskabeme til midlertidig tjeneste i den regelmæssige fart, regnes i timecharterperioden tu rutefarten; omvendt er en del rejser, som i almindelig fri fragtfart er udført af skibe under ruteselskabeme, henført under trampfart. Oversigten viser, at den forannævnte stigning i bruttofragten for rutefart fra 605 mill. kr. i 95 til 625 mill. kr. i 952 udelukkende falder på den rent udenrigske fart, medens farten mellem Danmark og udlandet har været uforandret. For trampfartens vedkommende Fordelingen af bruttofragtbeløbet indtjent i trampfart i 952, 96, 960 og i gnst. efter ladningens art. beløb gnstl. Mm.kr. pet. MiU.kr. pet. Mill.kr. pet. Min.kr. pet. 4,2,0,5 0,3,3 0,5 0,8 0,7 3,2 0,7 7,5,6 6,9 2,7,7,3 4,5 3,4 9,5 4,2 6,8 2,8 6,3 4, 42,5 0, 85,3 8, 63,7 2, 36, 26,9 Erts, kis, cement m.m. 45,8 0,8 67,8 2,3 7,5 6,9,4 8,8 Træ 33,2 7,9 53,9,4 5,0 6,9 9,4 4,8 23,5 5,6 23,6 5,0 8,2 7,2 6,4 4,9 Olie 73,7 4,2 45,2 30,8 77,7 30,6 7,5 3,4 7,5,8 9,6 2,0 3,0,2 2,2,7 Vegetabilske oliestoffer 3,4 0,8,9 0,4 0,5 0,2 3,7 2,8 Salt 4,9,2 3,6 0,8 3,8,5, 0,8 Kartofler 2, 0,5 4,0 0,9 3,3,3 0,8 0,6 Andet styrte 3,3 3, 7,7 3,8 4,0 6,5 7,3 4, 2,8 2,7 9,7 3,8 l2,6 9,6 Frugt 32,8 7,8 27, ,6 9,3 2,5 9,6.. 42,9 00,0 47,0 00,0 264,0 00,0 30,5 00,0

32 II 32 har nedgangen i fragtindtægten fra 47 mill. kr. i 95 til 422 mill. kr. i 952 langt overvejende ramt farten fra udlandet til Danmark. I denne fart bidrog trampfarten i 952 herefter kun med knap 40 pet. mod omkring 50 pet. i de nærmeste foregående år og før krigen. I farten fra Danmark er trampskibenes andel Udet betydende. I den rent udenrigske fart har rutefarten i sammenhgning med før krigen øget sin andel betydeligt. I denne fart har rutefarten i 952 bidragét med godt 56 pet. af fragtindtægten. Før krigen spiuede trampfarten derimod en langt større rolle end rutefarten. Som nævnt i begyndelsen af dette afsnit findes i tabellerne 0 og 2 i tabelafdeungen for bruttofragtens vedkommende detaillerede oplysninger angående farten mellem de enkelte lande eller geografiske områder. Angående udlejningen i timecharter, som ikke er behandlet i tabelafdehngen, kan indberetningerne derimod kun give ret summariske oplysninger. Af den samlede danske handelsflådes tonnage har for året 952 som helhed ^/g været indsat i timecharterfart, idet den indsatte tonnage omregnet til helårsfart har andraget ca reg. t. netto (årstons). Det tilsvarende tal var for 95 ca tons og for 939 ca tons. Timecharterfragten pr. reg. tons netto beløb sig i 952 til ca. 029 kr. mod ca. 970 kr. i 95 og ca. 270 kr. i 939. I oversigten side 29 nederst er foretaget en delvis anslået fordehng af den samlede timecharterfragt på farvandsområder. De i timecharter udlejede skibe anvendes overvejende i oversøisk fart. Europæisk timecharter spiller dog efter krigen en væsenthg større rolle end før krigen. Den lokale fordeling af timecharterfarten er imidlertid stærkt varierende fra år til år. 952 har navnlig farten mellem Europa og Østen, på Stillehavet og Sydhavet samt europæisk og transatlantisk timecharterfart haft et betydehgt omfang. Til yderugere belysning af timecharterfarten er side 30 anført det samlede fragtbeløbs fordeling efter befragternes nationahtet, hvoraf det fremgår, at de største timecharterbeløb i 952 er indtjent hos britiske, amerikanske, norske og franske befragtere.

33 33 II Oplysninger om fordelingen af den i 952 i trampfart indtjente bruttofragt på de befordrede ladningers art indeholdes i tabel i tabelafdelingen. Oversigten s. 3 giver et sammendrag af denne tabel; til sammenhgning er anført, fordelingerne i 95, 950 og gnstl. Tilsvarende oplysninger findes ikke for rutefart og timecharterfart. Det indbyrdes forhold mellem varerne er undergået en del forandringer siden før krigen. Der er således sket en meget betydehg tilbagegang i den andel af bruttofragten, der er indtjent i trampfart med kul, hvorimod transporten af olie i 952 spiuer en forholdsmæssig langt større rolle end i førkrigsårene. statistiske Meddelelser. 4. række. 55.

34 Danmarks handelsflåde ved udgangen af 952. The Danish merchant marine at the end of 952. Tabeller 3. Tdbles 3. Anmærkninger. Opgørelserne over handelsflåden angiver skibenes antal og bruttoregistertonnage. I tabel er endvidere angivet skibenes nettotonnage efter British Bule.

35 II 36 Tabel. Danmarks handelsflåde ved adgangen af Tahle. The Danish merchant marine at the end Dampskibe steam Begerings*) Private government owned private Antal B. T. br. Antal B. T. br. nm?»6er gross t. number gross t Passagerskibe passenger ships Færger ferries Lasteskibe freight ships Fryseskibe refrigerator ships Tankskibe tankers. Fiskerfartøjer fishing vessels Hvalfangerskibe whalers Bugserskibe tugs Isbrydere ice-breakers Sandpumpere, uddybningsfartøjer sand-dredgers Patrouillef artøjer, inspektionsskibe, lodsfartøjer patrolhoats, pilot-ioats Bjergningsskibe, bjergningskraner, redningsskibe salvage-boats Lystfartøjer pleasure-crafts Andre skibe other vessels I alt total... Færøske skibe Faroe Islands.. Passagerskibe Lasteskibe Fiskerfartøjer Hvalfangerskibe Andre skibe Tilsammen grand total z' _ *) I tabellen er ikke medregnet sejlskibe og ikkeselvbevægende lægtere o.. Ved udgangen af 952 var registreret 07 på tilsammen 462 r. t. brutto og 048r,t. netto, hvoraf 30 med3 809r.t. brutto og 242 Tabel 2. Til- og afgang af skibe på Table 2. Increase and decrease Dampskibe steam Tilgang increase Nybygninger new ships fra indland domesticbuilt» udland imported Ikke-nybygninger second hand Anden tilgang^) other increase I alt tilgang. Antal number B. T. brutto gross t Afgang decrease Salg til udlandet exported Forlis, kondemnation wrecks, condemn.... Ophugget; af taklet o.. Ireaking, ete Anden afgang^) other decrease I alt afgang ) Eegerlngssidbe og færøske skibe ikke medregnet. ) Anden tugang og anden afgang omfatter ommåling, indsættelse af motor, overtagelse fra og sal

36 37 II 962; skibe på mindst 30 reg. tons brutto opgjort efter art*). of 952; sjiips of 20 gross tons and over, by type. Motorskibe motor I alt total Tilsammen grand total negerings') Private Beg erings') Private Begerings>) + private govemi mm ownea i onvaie government oumed private government owned and private Antal U. T. br. Antal K. T. br. Antal E. T. br. Antal R. T. br. Antal B. T. br. B, T. nt. numaer gross t. nunuier gross t. number gross t. number gross L numjber gross t. ndt * 2 49 ^ r. t. netto tilhører staten.») Herunder aue skibe tuhørende staten, dog Udse krigs- og troppetransportskibe. mindst 20 reg. tons brutto i 963.*) of the merchant marine 952. Motorskibe motor I alt total Antal number R. T. brutto gross t. Antal number B. T. brutto gross t U regeringen m. m.

37 II 38 Tabel 3. Skibe på mindst 20 r. t. brutto efter Tahle 3. Ships of 20 gross tons and over Translation, see table skibe Andre Fisker- Færger Tankskibe lasteskibe fartøjer Ant. E. T. br. Ant. R.T.br. Ant. B. T. br. Ant. K. T, br. Ant. R.T.br. Dampskibe reg. t. br »»» »»» »»» »»» »»» »»» »»» »»» »»» »»» »»» Motorskibe reg. t. br »»» »»» »»» »»» » 9» »»» »»» »»» »»» »»» »»» og derover heraf sejlmotoiskibe Tilsammen ) BegeringssMbe medregnet. Desuden 2 sejlskibe på 228 r.t. brutto. ( klubskib og skoleskib).

38 størrelsesklasser ved udgangen al 963*). distributed by size at the end of II Skibe til særlig brug Tilsammen Færøske fiskerfartøjer Andre færøske skibe I alt færøske smbe Samtlige skibe Ant. a. T. br. Ant. B. T. br. Ant. B,.T.br Ant. E.T.br. Ant. a.t.br. Ant. B,.T.br

39 Danmarks skibsfart 952. Danish shipping 952. I. Skibsfarten på danske havne med danske og fremmede skibe. Shipping at Danish ports hy Danish and foreign ships. Tabeller Tables 4 9. Anm.. I efterfølgende tabeller er farten mellem Danmark og monarkiets fjernere dele opført under farten mellem danske og fremmede havne. Farten på Københavns frihavn er behandlet på samme måde som farten på enhver anden dansk havn og ved de særlige opgørelser for København henregnet til denne bys skibsfart. Ved reg; t. eller r. t. i overskrifterne forstås altid: Skibenes nettoregistertonnage opgjort efter British Rule. og indladet mængde er opgjort i vægttons i 000 kg. Anm. 2 til tabellerne 4 og 6 A om kombineret fart på udlandet. For skibe, der under samme rejse indgår til Danmark med fra mere end et land eller udgår fra Danmark med ladning til mere end et af de fremmede lande, bliver forbindelsen med det fjernest liggende afgangs- henholdsvis bestemmelsesland i statistiken optalt som i almindelig fart. I farten på de mellemliggende lande udelades antal og registertonnage i opgørelsen over almindelig fart fra resp, til de pågældende lande, medens mængden optælles på sædvanlig måde. De udeladte beløb for antal og registertonnage er i tabellerne 4 og 6 A opført særskilt i kol. 3 4 som»anløb af mellemstationer«. Kol. 2 (for almindelig fart) og kol. 3 4 angiver tilsammen ved de enkelte lande antallet af skibe (og den tilsvarende tonnage) i farten mellem pågældende land og Danmark. Derimod må kol. 3 4 udelades ved opgørelsen af den samlede fart mellem udlandet som helhed og Danmark; det samlede antal ind- og udgående rejser (med tilsvarende registertonnage) fra og til udlandet er angivet alene ved totalbeløbene for kol. 2.

40 II 42 Tabel 4. Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, Tahle 4. SMfping between Denmark and foreign Indgået til Danmark arrived Skibe med ladning^) unth cargo. Indgået fra eller udgået til from or to, resp. Almindelig fart from ports of departure Anløb af mellemstationer from ports of eall Translation, see page 5 2 Grønland 3 Færøerne 4 Island 5 Norge 6 Sverige: alm. fart» færgefart Finland U. S. S. R., Hvidehavet 9» Østersøen 4 Østtyskland: alm. fart» færgefart 5 Polen...; 6 Schweiz 7 Vesttyskland: alm. fart» færgefart 8 Storbritannien og Nordirland.. 9 Den irske Fristat (Eire) 20 Holland 22 Belgien 23 Frankrig 24 Spanien 25 Portugal 26 Italien 27 Middelhavet uspecif 28 Rumænien 29 Øvrige Balkanstater 32 Nordafrika 33 Øvrige Afrika 34 Canada, østkyst 35 U. S. A., østkyst 36 Vestindien, Meksiko, Mellemam 37 U. S. A., vestkyst 38 Canada, vestkyst 39 Brasilien 40 Argentina 42 Sydamerika, østkyst iøvrigt.. 43» vestkyst 44 Sydvestasien 45 Sydasien 46 Østasien 47 Østen, uspecif 48 Australske Forbund 49 Uangivet Land I alt, almindelig fart.. Heraf Damp- og motorskibe.. Desuden færgefart Antal Antal number Beg. t. number Beg. t. 000 kg * >) Se anm. 2, side 4.

41 43 II fordelt efter afgangs- og bestemmelseslande countries, by countries of defarture and destination Udgået fra Danmark departed Ledige skibe in ballast Skibe med ladning^) with cargo Ledige skibe in ballast Reg. t. Almindelig fart to ports of destination Antal number?. t. Anløb af mellemstationer to ports of cau Antal number Beg. t. loaded 000 kg Antal num6er Beg. t. s Hl

42 II 44 Tabel 5. Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, Tahle 5. Shipping between Denmark and foreign Skibenes nationalitet nationality Translation, see page 6 Indgået til Danmark Antal number Skibe med ladning leith cargo Beg. t. Samtlige skibe total unloaded 000 kg Antal nundier Ledige skibe in ballast I danske islandske... norske svenske... tinske russiske polske schweiziske vesttyske.. britiske hollandske. belgiske franske... italienske.. andre europæiske amerikanske panamaske sydamerikanske.. andre fremmede i alt Tilsammen, alm. fart Desuden færgefart*) heraf med danske færger Udgået fra Danmark deiparted danske islandske.. norske... svenske... finske russiske polske schweiziske vesttyske. britiske... hollandske belgiske,,, franske... italienske. andre europæiske. amerikanske panamaske sydamerikanske.. andre fremmede i alt.., Tilsammen, aim fart. Desuden færgefart*) beraf med danske færger, , ) Om færgefart se nationalltetsfordelingen i tabel ; loaded

43 fordelt efter skibenes nationaliteter countries, by nationauty of the ships II Damp- og motorskibe steam and motor Skibe med ladning vnth eargo Reg. t. utdoaded 000 kg Ledige skibe in ballast Antal nuwber Reg. t. Sejl og sejlmotqrskibe with and without motor Skibe med ladning with eargo Antal number Beg. t. unloaded 000 kg Ledige skibe in ballast Antal number Reg. t , _ loaded loaded , ' i - - -

44 II 46 Tabel 6. Skibsfarten på de enkelte told- Tabh 6. Shipping al the individual ports Å. København. Indgående Indgået til København i alt to Copenhagen, total Indgået fra from Translation, see page 5 Almindelig fart from ports of departure Antal nunuter Skibe med ladning^) ships mth cargo Reg. t. Anløb af mellemstationer from ports of eall Antal number t. unloaded 000 kg Ledige skibe ships in lallast Antal number Grønland Færøerne Island -Norge Sverige Finlan,d U.S.S.R., Hvidehavet U.S.S.R., Østersøen Østtyskland Polen Schweiz Vesttyskland Storbrit. og Nordirland... Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspec Rumænien Øvrige Balkanstater Nordafrika Øvrige Afrika Canada, østkyst U. S. A., østkyst Vestind., Meks., Mellemam, U. S. A., vestkyst Canada, vestkyst Brasilien Argentina Sydamerika, østkyst iøvr..» vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspec Australske Forbund Uangivet land i alt... Indgået i alt >) Se anm. 2. side 4.

45 47 II distrikter. Færgefart ikke medregnet (customs districts). Fer ry service not included fart. A. Copenhagen. Arrivals. Indgået til Toldhavnen to customs port Indgået til Frihavnen to the Free Port Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe SJ hips with cargo shifs in ballast ships with cargo ships in lallast Antal Reg. t. unloaded Antal Beg. t. Antal Reg. t. unloaded Antal Reg. t. number number number number 000 kg 000 kg Løbe OQ ' '

46 II 48 Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten på de enkelte Table 6. A. København. Udgående Udgået fra København i alt from Copenhagen, total Udgået til to Translation, see page 5. Almindelig fart to ports of arrival Skibe med ladning^) ships with cargo Anløb af mellemstationer to ports of call loaded Ledige skibe ships in ballast Antal number Antal number Reg. t. Antal number Reg. t. 000 kg Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U. S. S. R. Hvidehavet...» Østersøen Østtyskland Polen Schweiz Vesttyskland Storbrit. og Nordirland... Den irske Fristat (Eire).. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet uspec Rumænien Øvrige Balkanstater Nordafrika Øvrige Afrika Canada, østkyst U. S. A., østkyst Vestind., Meks., Mellemam U. S. A., vestkyst Canada, vestkyst Brasilien Argentina Sydamerika, østkyst iøvrigt» vestkyst... Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspec Australske Forbund. i alt. Udgået i alt M Se anm. 2, side 4.

47 49 II tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (eont.) fart. A. Copenhagen. Departures. Udgået fra Toldhavnen from customs port Udgået fra Frihavnen from the Free Port Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Antal Reg. t. Antal Beg. t. Antal Rfig. t. Antal Reg. t. 000 kg 000 kg ' statistiske Meddelelser. 4. rokke

48 Tolddistrikter customs distriets Fart fra eller til indland og udland from or to Danish ports and foreign ports Aarhus i alt regul. serv. Danish p... foreign p... heraf fra eller til: Norge Sverige II 50 Finland ' U. S. S. B., Østersøen Polen Østtyskland Vesttyskland Storbrit. og Nordirland. Holland Belglen Frankrig Middelhavet uspec.... Øvrige Balkanstater... Nordafrika Øvrige Afrika Canada, østkyst U. S. A., østkyst Vestind., Meks., Mell.am. Argentina Sydamer., østkyst iøvr.» vestkyst... Sydvestasien Sydasien Andre lande Aalborg-Nr.Sundby i alt... heraf fra eller til: Færøerne Island Norge Sverige Jfinland U. S. S. B., Østersøen. Polen Østtyskland Vesttyskland Storbrit. og Nordirland. Den irske Fristat (Bire) HoUand Belglen Frankrig Spanien Middelhavet uspec Nordafrika øvrige Afrika Canada, østkyst U. S.A., østkyst Vestind., Meks., MeU.am, Brasilien Indgået til tolddistriktet to the customs distriet Skibe med ladning ships with cargo Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten på de enkelte Table 6 B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Ledige skibe ships inhallast Antal mmber Beg. t. unloaded 000 kg Antal Beg. t. Antal number Udgået fra tolddistriktet from the customs distriet Skibe med ladning ships with cargo number Beg. t. loaded 000 kg Ledige skibe ships in ballast Antal B«g. t

49 tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (eottt.). Odense og Esbjerg. 5 II Tolddistrikter Indgået til tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Fart fra eller til indland og udland Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Antal Reg. t. Antal Reg. t. Antal Reg. t. 000 kg 000 kg Ledige skibe Antal Reg. t. Argentina Sydamer., østkyst, iøvr.» vestkyst Sydvestasien Sydasien Andre lande Odense i alt heraf fra eller til: Norge Sverige Finland U.S.S.R., Østersøen... Polen Østtyskland Vesttyskland Storbrit. og Nordirland Holland Belgien Frankrig Nordafrika Øvrige Afrika Canada, østkyst U. S. A., østkyst Argentina Sydvestasien Andre lande [Esbjerg i alt heraf fra eller til: Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Østersøen... Polen Østtyskland Vesttyskland Storbrit.og Nordirland. Holland Belgien Frankrig Spanien Italien Nordafrika U. S. A., østkyst Vestind., Meks., MelLam. Argentina Sydamer., østkyst, iøvr. Sydvestasien Andre lande _ *

50 Tolddistrikter customs districts II 52 Fart fra eller til indland og udland from or to Danish ports and foreign ports Hellerup, Kastrup, Dragør m. v. i alt... danish p.... foreign p.... Helsingør i alt Frederiksværk i alt. Frederikssund i alt Roskilde i alt Holbæk i alt Nykøbing Sj. i alt. Kalundborg i alt.. Samsø i alt Korsør i alt Skelskør i alt Næstved i alt Indgået til tolddistriktet ^0 the customs district Skibe med ladning ships with cargo Antal Beg. t. \number\ Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten på de enkelte told- Table 6 C. Øvrige provinshavne. Antal uruoaded number 000 kg Ledige skibe ' s in Reg. t Udgået fra tolddistriktet from the customs district Skibe med ladning cargo Antal number Reg. t i loaded 000 kg Ledige skibe j ships in ballast Antal Reg. t. number \

51 distrikter. Færgefart ikke medregnet (eont). C. Other provincial ports. 53 II Indgået til tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Vordingborg i alt. heraf ratefart Stege i alt Præstø i alt,... Fakse i alt..... Køge i alt..... Rønne i alt... Hasle i alt.... Allinge i alt.... Svaneke i alt.. Neksø i alt...., Stubbekøbing i alt. Antal Beg. t. 000 kg Antal Beg. t. Antal Beg. t. 000 kg Antal Reg.t ^ l

52 II 64 Tabel 6 (fori;sat). Skibsfarten på de enkelte told- Table 6 C. Øvrige provins- Indgået til Tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Antal Beg. t. 000 kg Antal Beg. t. Antal Beg. t. 000 kg Antal Beg. t. Nykøbing F. i alt.. Gedser i alt.... Nysted i alt.... Sakskøbing i alt heraf nitefart.. Bandholm-Maribo i alt. heraf rutefieirt Nakskov i alt.... Rudkøbing i alt Svendborg i alt.. Nyborg i alt Kerteminde i alt _

53 distrikter. Færgefart ikke medregnet (eord.). havne (fortsat). C. (cont.). 55 II Tolddistrikter Fart fra eller til indland og udland Bogense i alt Middelfart i alt... < Assens i alt Faaborg i alt Marstal i alt Ærøskøbing i alt. Sønderborg i alt.. heraf rutefiaxt Graasten i alt Padborg i alt Aabenraa i alt Haderslev i alt Indgået til tolddistriktet Skibe med ladning Antal Reg. t kg Ledige skibe Udgået fra tolddistriktet Skibe med ladning Antal Reg. t. Antal Reg. t kg Ledige skibe Antal Reg. t

54 II 56 Indgået til tolddistriktet Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten på de enkelte Table 6 C. Øvrige provins- Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Kolding i alt.. Fredericia i alt... Vejle i alt., Horsens i alt.. Æbeltoft i alt heraf futefart... Grenaa i alt.... Randers i alt.. Hobro-Mariager i alt Løgstør i alt,.. Sæby i alt., Antal Reg. t. 000 kg Antal Reg. t Antal Reg. t ^ kg ^ Antal Beg. t

55 tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (eont.). havne (fortsat). C. (eont.). 57 II Indgået til told distriktet Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Antal Reg. t. 000 kg Antal Reg. t. Antal Reg. t. 000 kg Antal Reg. t. Frederikshavn i alt Skagen i alt Hjørring i alt Thisted i alt Nykøbing M. i alt.. Skive i alt Viborg i alt Struer i alt Lemvig i alt Ringkøbing i alt Tønder i alt ,

56 Godsklasser groups of merchandise Translation, see page 6 Levende dyr: from or to Danish ports fra og til udland from or to foreign port«i alt total. Flæsk, smør, kød, æg: Korn:,.. Foderstoffer:. Stoffer til oliepresn.: Gødningsstoffer:. Trælast:.. Kul, koks m. m.:.. Mineralske olier:. Sten, kalk, cement m. m.. Teglværksprodukter:. Forsk, styrte: Forsk, styk: I alt: II I alt Hellerap (Tuborg), Kastrup, Dragør m. v, Tabel 7. Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Table 7. Goods unloaded and loaded at Danish ports {customs Kbhvn. Toldhavnen customs port unloaded loaded København Frilavnen Free Port København i alt total icbh.s overtold-i insp. iøvrigt^) j \ \ ? ) J \ ^? ( ) ; }

57 færgefart ikke medregnet, angiyet Helsingør Frederiksværk kg O kg) Frederikssund Eoskilde Holbæk Nykøbing S. Kalundborg II

58 II 60 Tabel 7 (fortsat). Vaxeomsætningen i danske havne (tolddistrikter), TdbU 7 Godsklasser Translation, see page 6 Levende dyr:. Flæsk, smør, kød, æg:. Korn: Foderstoffer: Stoffer til oliepresn.: Gødningsstoffer: Trælast: Kul, koks m. m.: Mineralske olier: Sten, kalk, cement m.m. fra og til iiidland Teglværksprodukter: Forsk, styrte: Forsk, styk: I alt: Samsø Korsør Skelskør Næstved _ ,

59 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (eont.). 6 II Vordingborg Stege Præstø Fakse Køge Rønne Hasle! L70380 L

60 62 Tabel 7 (fortbat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), TabU 7 Godsklasser Translation, see page 6. Levende dyr:.. Flæsk, smør, kød, æg:. Korn:. Foderstoffer:. Stoffer til oliepresn.:. Gødningsstoffer:. Trælast:. Kul, koks m. m.:. Mineralske olier:. Sten, kalk, cement m. m. Teglværksprodukter:. Forsk, styrte:,, Forsk, styk: I alt: Allinge Svaneke Neksø Stubbekøbing _

61 63 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (cont.). II Nykfl bing F Gedser! Nysted Sakskøbing [Jdlosse t Indlade t Udlosse t Indlad«. Ind- Udlosst ^ ladet Bandholm- Maribo Nakskov Udlosse t Indlade t Udlosse t Indlade t / Indiadel Rudkøbing Udlosse. Ind- * ladet ) E : i o OD i : il L '? i5040 (

62 Godsklasser II 64 Translation, see page 6. Levende dyr:. Flæsk, smør, kød, æg: Korn:»» '» udland Foderstoffer: Stoffer til oliepresn.: Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Tdble 7 Svendborg Nyborg Kerteminde I Gødningsstoffer: Trælast: Kul, koks m. m.: Mineralske olier:.. Sten, kalk, cementm.m.: jhra og til indland.. Teglværksprodukter:. Forsk, styrte: Forsk, styk: I alt: " Odense I ( f 508 9( ; ] 428(

63 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (eont.). 65 II Bogense Middelfart Assens Faaborg Marstal Ærøskøbing Sønderborg! ] l l l l statistiske Meddelelser. 4. rældke

64 II 66 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Table 7 Godsklasser Translation, see page 6 Levende dyr:. Flæsk, smør, kød, æg:. Korn:. Foderstoffer:,,, Stoffer til oliepresn.:,. Gødningsstoffer: ' Trælast: Kul, koks m. m.: Mineralske olier: Sten, kalk, cementm.m. Tegl vær kspr o dukter: Forsk, styrte:»» «udland Forsk, styk: I alt: Graasten Padborg Aabenraa Haderslev gocte z ^

65 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (eora.). 67 II Kolding Fredericia Vejle Horsens Aarhus Æbeltoft / z ,

66 II 68 Godsklasser Translation, see page 6. Levende dyr:. Flæsk, smør, kød, æg:. Korn:»» ) udland. Foderstoffer:. Stoffer til oliepresn.:. Gødningsstoffer: Trælast: Kul, koks m. m.: Mineralske olier: Sten, kalk, cementm.m, Tegl værkspr o dukter: Forsk, styrte: Forsk, styk: I alt: Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), TaUe 7 Grenaa Randers Hobro Mariager Aalborg Nørre-Sundby , z

67 69 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (eonl.). II Løgstør Sæby Frederikshavn Skagen Hjørring Thisted UdlosSjSt " , , 464 '

68 II 70 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Table 7 Godsklasser Translation, see page 6 Levende dyr: Flæsk, smør, kød, æg: Korn:. Foderstoffer: Stoffer til oliepresn.: Gødningsstoffer: Trælast: Kul, koks m. m.: Mineralske olier:. Sten, kalk, cement m.m.. Teglværksprodukter:. Forsk, styrte: Forsk, styk: I alt: Nykøbing M Skive Viborg 267 "267" 24 "24" Struer " ^ 498^ 46: ^00 846'

69 ærgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (eord.). 7 II Lemvig Ringkøbing Esbjerg Tønder (Højer) Hele landet z z z z , z (

70 II 72 Tabel 8. Samlet oversigt over skibsfarten mellem danske havne indbyrdes. Færgefart ikke medregnet TaUe 8. Shipping between Danish ports. Ferry service not inclvded Indgået til dansk havn fra dansk havn arrived Translation, see page 6 Damp- og motorskibe steam and motor Samlet fart total med danske skibe med fremmede skibe i alt. heraf norske» svenske» finske» vesttyske» britiske» hollandske» andre Antal number Skibe med ladning Ledige skibe with cargo in ballast Reg. t. Godsmængde goods unloaded 000 ] g Antal nttrøfter Reg. t , Sejl- Og sejlmotorskibe sailing vesséls, toith and without Samlet fart total motor med danske skibe med fremmede skibe i alt heraf norske» svenske... > finske» vesttyske. > britiske... «hollandske > andre Tilsammen Samlet fart total heraf ratefart... med danske skibe total med fremmede skibe i alt heraf norske» svenske...» finske» vesttyske.» britiske..» hollandske s andre

71 73 II Tabel 9. Færgefart i 952. Tdble 9. Ferry service Indgående = udgående arrivals = departures Befordret mængde*) eargo På udlandet irom or to foreign eountries, resp. København Malmø: Danske færger, Svenske færger, Tilsammen... Helsingør Helsingborg (kun danske færger) Gedser Wamemiinde (kun danske færger) Gedser Grossenbrode Kai (kun danske færger). I alt for de fire ruter: Danske færger Fremmede færger Antal anløb') of calls Reg. t Indgående unloaded 000 kg Udgående loaded 000 kg I alt total 000 kg Tilsammen total Indenrigske ruter between Danish ports Korsør Nyborg Kalundborg Aarhus Glyngøre Nykøbing M Faaborg Mommark Svendborg Rudkøbing«)... Svendborg Ærøskøbing Grenaa Hundested Søby Faaborg Nakskov Spodsbjerg Korsør Lohals Assens Aarøsund Korsør- Nyborg, Kalundborg Aarhus o. s. V Modsat retning I alt«) I alt for indenrigsk fart total ) Antal anløb færgefarten svarer I ruterne på udlandet til antallet af rejser tur og retur, i de Indenlandske ruter til antauet af enkeltture (fra den ene færgehavn til den anden); når antal anløb i Korsør Nyborg-overfarten er opført med angives herved, at der var 3402 anløb ved Korsør og lige så mange ved Nyborg o.s. fr. Tonnagen er beregnet af hver færges nettotonnage multlpuceret med antauet af anløb for færgen, «) For ruterne på udlandet samt for de fire øverste indenrigske ruter vedrører mængden finansåret (»/i 62 "/s 53), for de øvrige indenrigske ruter kalenderåret. ) Herunder Rudkøbing Vemmenæs i Svendborg tolddistrikt og Lundeborg Lohals i henh. Svendborg og Rudkøbing tolddistrikt. Anm. Eeg. tonnagen for udenlandske færger samt fordelingen af et meuem danske og udenlandske færger er delvis anslået.

72 II. Danske skibes fart på udenlandske havne, opgjort efter indberetninger fra rederierne. Danish shipping in foreign tråde, iased on reports from the shipowners. Tabeller 0 2. Tables 0 2.

73 II 76 Tabel 0 a. Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten på Table 0 a. Gross freight earnings and cargo I fart fra from Fra København from Copenhagen Fra danske provinshavne from Danish provincial ports Fra Grønland Fra Færøerne til to Translation, eee page 5 gr. freight 000 kr. Gods goods tons 000 kr. Oods tons 000 kr. Oods tons 000 kr. Oods tons København Danske provinsh. Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst Finland U.S.S.R., Østersøen..» Hvideh Polen Østtyskland Vesttyskland, østersøh.» nordsøh. Storbritannien ø» s» V Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst» sydkyst Portugal Spanien n. og v» s. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R., Sortehavet., Ægypten v. Middelh... Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Canada ø f atl! atlanterh U.S.AJ golfhavne ( stillehavsh... Mellemamerika ø» V Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv, Sydvestasien Sydasien.,.. Østasien Australien ) Udførselen af trælast fra havne ved Østersøen og tilgrænsende farvande opgives i indberetningerne reglen og loads er i tabellen ovenfor omregnet tu standards.

74 77 II udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover carried in foreign tråde by Danish ships Fra Island Fra Norge Fra Sveriges vestkyst Fra Sveriges østkyst Trælast i). Andet luniber other goods Gods Gods Gods stan 000 kr. tons 000 kr. tons 000 kr. tons 000 kr. dard 000 kr. Tons ' ' i rumenheder, især i standards (stds.) å 65 eng. kubikfod, favne (fathoms) i. 26 e. kbfd., loads å 50 e. kbfd.; favne

75 n 78 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten TabU 0 a Fra Finland Fra U.S.S.R., ØstersøedFraU.S.S.R., s I fart fra from til to København Danske provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst» østkyst Finland U.S.S.R., Østersøen...» Hvideh Polen Østtyskland Vesttyskland, østersøh.» nordsøh. Storbritannien ø Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst..» sydkyst... Portugal Spanien n. og v» s. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R., Sortehavet Ægypten v. Middelh. Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika.. Canada ø» { V atlanterh... golf havne.. stillehavsh. Mellemamerika ø Trælast i) lumber 000 kr Standard Andet other goods 000 kr. Tons Trælast ) lumber Andet other goods iloookr Tons Trælast i) lumber lloookr lloookr. Standard Standard Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv,» V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien ) Se note på tabellens første side ^

76 79 II på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover (eont.). Hvidehavet Andet other goods Fra U.S.S.R., Sortehavet Kul coal Fra Polen Trælasti) lumber Andet Fra Østtyskland ttoookr, Tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Tons 000 kr. Standard 000 kr. Tons 000 kr. Gods tons

77 II 80 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bnittofragt og befordret mængde i farten Table 0 a I fart fra /rom til to København Danske provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst» østkyst Finland U.S.S.R., Østersøen.,» Hvideh Polen Østtyskland Vesttyskland, østersøh.» nordsøh. Storbritannien ø Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst..» sydkyst Portugal Spanien n. og v» s. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R., Sortehavet Ægypten v. Middelh. Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika.. Canada ø» V atlanterh... U.S.A. golf havne.. stillehavsh. Mellemamerika ø» V Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv» V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien. Fra Vesttyskland: østersøhavne 000 kr tons Fra Vesttyskland: nord^øhavne 000 kr Gods tons Fra Storbritanniens østkyst Kul coca 000 kr. Tons Andet other goods 000 kr. Tons

78 8 II på udlandet med danske smbe på 500 r. t. brutto eller derover (eora.). Fra Storbritanniens sydkyst Kul æal 000 kr. Tons Andet otfier good» 000 kr. Tons Fra Storbritanniens vestkyst Kul eoal 000 kr. Tons Andet other goods 000 kr. Tons Fra Irske Fristat (Eire) looo kr. Gods tons Fra Holland HOOO kr. Gods tons statistiske Meddelelser. 4. række

79 II 82 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten Table 0 a I fart fra from Fra Belgien Fra Frankrigs n. og v.-kyst Fra Frankrigs sydkyst Fra Portugal til to 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons København Danske provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst» østkyst Finland U.S.S.R., Østersøen.,» Hvideh Polen Østtyskland Vesttyskland, østersøh.» nordsøh. Storbritannien ø Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst..» sydkyst... Portugal Spanien n. og v» s. og 0 ItaUen Balkanlandene U.S.S.R., Sortehavet Ægypten v. Middelh. Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika.. Canada ø» { V atlanterh.,, golf havne.. stillehavsh. Mellemamerika ø Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv» V Sydvestasien Sydasien Østasien S Australien I !

80 83 II på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover Fra Spaniens nordvestkyst 000 kr. Gods tons Fra Spaniens syd- og østkyst^) Frugt truu Andet other goods 000 kr, Tons 000 kr, Tons Fra ItaUeni) 000 kr. Gods tons Fra Balkanlandene 000 kr. Gods tons Fra Ægypten 000 kr. (Jods tons I I I I ^) Ladninger i kubikbefragtning fra Spanien og Italien er omsat til tons. 6*

81 II 84 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten Table 0 a I fart fra from Fra Nordafrika Fra Vestafrika Fra Syd- og Østafrika Fra Canada: østk. til to 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons København Danske provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst» østkyst Finland U. S. S. R., Østersøen..» Hvideh Polen Østtyskland Vesttyskland, østersøh.» nordsøh. Storbritannien ø» s» V Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst» sydkyst Portugal Spanien n. og v» s, og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R., Sortehavet.. Ægypten v. Middelh... Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika... Canada ø» ( V atlanterh golf havne stillehavsh... Mellemamerika ø» V Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv.» V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien

82 85 II på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover (eont.). Fra Canada: vestk. 000 kr. Gods tons Kul cool 000 kr. Tons Fra U. S. A. Atlanterhavet Andet other goods 000 kr. Tons Golfhavne 000 kr. Fra U. S. A. Gods tons Stillehavet 000 kr. Gods tons Fra Mellemamerik. østk. 000 kr. Gods tons

83 II 86 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten Table 0 a I fart fra from Fra Mellemam. vestk. Fra Vestindien Fra Brasilien Fra Argentina til to København Danske provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst» østkyst Finland U.S.S.R., Østersøen..» Hvideh Polen Østtyskland Vesttyskland, østersøh.» nordsøh. Storbritannien ø» s» V Den Irske Fristat (Eire) HoUand Belgien Frankrig, vestkyst...» sydkyst Portugal Spanien n. og v» s. og 0 Italien Balkanlandene U.S.S.R., Sortehavet. Ægypten v. Middelh.. Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika... Canada ø { atlanterh.. golf havne, stillehavsh. Mellemamerika ø...» V... Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv,» V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien 000 kr. Gods tons kr Gods tons kr Gods tons kr Gods tons

84 87 II på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover. (eont.) Fra Sydame- Irika: østk. iøv. Fra Sydamerika: V. Fra Vest- og Sydvestasien Fra Sydasien Fra Østasien Fra Australien 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons

85 II Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover TaUe 0 a (cont.). I fart til to 000 kr. Kul ) eoal Tons Fra samtlige lande til nedenanførte lande from all countries to the eountries stated bdow Trælast i) lumber 000 kr. Tons Andet 000 kr. Tons Samtlige grupper total 000 kr. Tons København Danske provinsh Grønland Sverige, vestkyst » østkyst Finland U.S.S.R., Østersøen » Hvideh.. 6 Polen , Vesttyskl., østersøh » nordsøh Storbritannien ø » s » V Den Irske Frist.(Eire) Belgien Frankrig, vestkyst » sydkyst Portugal Spanien n. og v » s. og Italien Balkanlandene U.S.S.R., Sorteh Ægypten v. Middelh Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika ( atlanterh U.S.A.<^ golfhavne { stillehavsh Mellemamerika ø AK 45» V _ Sydamerika østk.iøv » V Sydvestasien Østasien ») De her anførte tal for fragtbeløb og mængde for kul og træ svarer ikke til summen af de på de foregående sider af tabel 0 a anførte tal, da disse ladninger kun for de vigtigste lande er anførte i en særlig kolonne.