Mindfulness i Gymnasiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mindfulness i Gymnasiet"

Transkript

1 Mindfulness i Gymnasiet Speciale i Humanistisk-samfundsvidenskabelig Idrætsteori af Martha Bendsen Vejleder: Reinhard Stelter Institut for Idræt Januar 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 RESUMÉ... 5 ABSTRACT... 7 BILAG... 9 KAPITEL 1/INTRODUKTION Indledning Problemformulering Underspørgsmål Specialets opbygning Begrebsafklaring Sundhed og trivsel Senmoderniteten Krop og psyke KAPITEL 2/VIDENSKABSTEORI Videnskabsteoretisk introduktion til et kvalitativt casestudie Holisme og embodiment KAPITEL 3/UNG I SENMODERNITETEN Valg af fokusgruppe Hvad er ungdom i dag? Dit liv, dit ansvar! Det standardiserede kropsbillede Fjenden stress Unge og Mindfulness Mindfulness i gymnasiet Side 1

3 3.7 Opsamling KAPITEL 4/ MINDFULNESS Afgrænsning af fænomenet mindfulness Mindfulness i mødet mellem kognitive og kropsfænomenologiske traditioner Hvordan dyrkes mindfulness? Hvordan virker mindfulness? Resultater fra vejledende studier Fokus på fysiologiske studier Fokus på trivsels- og sundhedsstudier Fokus på studier med børn og unge Hvad gør mindfulness specielt? KAPITEL 5/ METODE Studiets design Interventionsmanual Empiri-indsamling og validitet Logbøger og summaries Interviews Analysemetode Udviklingen af fortællingerne og den narrative præsentationsform Etiske overvejelser Kapitel 6/ANALYSE OG RESULTATER Første del Hannahs fortælling Albertes fortælling Anden del Mindfulness i gymnasiet Side 2

4 6.2.1 Ubehag med kroppen i centrum Manglen på træning og tid En lettilgængelig succesfølelse Indgangsvinkler og misforståelser Opsummerende Overgangserfaringer og fokuseringsarbejde Accept, selvindsigt og sansning Indgangsvinklernes betydning og de gode historier Opsummerende Evaluering af forløbet og mindfulness fremover Opsamling på resultater KAPITEL 7/DISKUSSION Hvordan kan mindfulness hjælpe den unge? Hvorfor kan mindfulness-træning opleves bebyrdende? Designændringer og målgruppediskussion Hvordan virker mindfulness et spørgsmål om videnskabeligt fokus? KAPITEL 8/KONKLUSION KAPITEL 9/PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE tegn svarende til 81,5 normalsider. Mindfulness i gymnasiet Side 3

5 FORORD Mindfulness kan karakteriseres som en ikke-dømmende opmærksomhed på det aktuelle øjeblik, som involverer en bevidst fokusering på oplevelserne i nuet. Omdrejningspunktet i dette speciale er, hvilke erfaringer gymnasieelever gør sig med mindfulness-træning i relation til deres personlige sundheds- og trivselsopfattelse. Det siges, at man ikke kan videregive essensen i mindfulness, hvis man ikke selv har praktiseret det, og det er derfor relevant at nævne, at jeg har dyrket mindfulness gennem meditation og yoga de seneste fire år. Specialet har således ikke alene udvidet mine faglige horisonter, men også styrket min forståelse for min personlige praksis og potentialerne herved. Dertil har arbejdet med min empiri og den narrative repræsentationsform fordret en intens integrering i en andre personers erfaringer, som har været dybt inspirerende. Mindfulnessfænomenets principper og værdier rummer nogle uvurderlige metoder til at hvile ved nogle af livets kosmiske gåder, såsom hvem er jeg, og hvad er meningen med mit liv. Det er min opfattelse, at jagten på svarene hertil er roden til mange særligt unge menneskers lidelser og bekymringer. Jeg skylder følgende personer en stor tak for, at have bidraget til afviklingen af dette speciale: Professor og Ph.d. Reinhard Stelter for konstruktive tilbagemeldinger, kritiske observationer og for på støttende vis at dele ud af sin professionelle viden og erfaring. Studielektor og Ph.d. Helle Winter og ekstern lektor Lis Engel for inspirerende og udvidende videnskabelige perspektiver gennem min studietid på idræt. Psykologilærer på Silkeborg Gymnasium Maja-Marie V. S. Pedersen for upåklagelig vejledning. Din feedback har været en uvurderlig støtte under hele processen. Eleverne på 3.a.-psykologihold på Silkeborg Gymnasium for villighed til at indgå som deltagere i studiet. Tak for jeres åbenhed og ærlighed uden denne ville dette speciale ikke eksistere. Og en ekstra tak til de to interviewdeltagere, som på åbenhjertig vis lukkede mig ind i deres personlige erfaringsverdener. Mine veninder Malene og Ane for korrekturlæsning og stærk, faglig sparring. Min kæreste Thomas for kærlig støtte og ekstra bleskift og vores datter Carla Aurelia for din hengivenhed trods mit til tider store fravær. Martha Louise Bendsen Mindfulness i gymnasiet Side 4

6 RESUMÉ Værdierne og principperne i mindfulness-fænomenet består primært i accept, nærvær og opmærksomhed på nuet gennem anerkendelse af kroppens og psykens kausale forhold. Disse er interessante at forholde sig til i et samfund, hvor ubegrænsede muligheder og vedvarende krav til selvoptimering genererer en følelse af konstant at være på vej videre og konstant at skulle stræbe højere. Psykosomatiske lidelser, stress og mistrivsel lader til at være nogle af konsekvenserne ved disse livsvilkår for et stigende antal gymnasieelever. Med nærværende speciale er det hensigten at undersøge, om en kultivering af mindfulness kan bidrage til at mindske antallet af gymnasieelever, som mistrives, ved at fremme nærvær og accept og således styrke den enkeltes opfattelse af personlig sundhed og trivsel. Jeg skærper fokus på muligheder og begrænsninger ved relationen mellem mindfulness og gymnasieelever, samt nærstuderer de tilfælde, hvor mindfulnesstræningen har en positiv indvirkning på den unges velbefindende. I praksis består studiet af en mindfulness-intervention på tre uger tilknyttet et 3.g-psykologi-hold, og interventionen er således en del af et psykologi-undervisningsforløb for tyve elever på Silkeborg Gymnasium. Der er tale om mindfulness-træning seks gange ugentligt bestående af både teori og praksis samt udøvet både individuelt og på gruppebasis. Det indfanges, hvad deltagerne føler, fornemmer og tænker i forbindelse med mindfulness-træningen, og empirien kan således kategoriseres som narrative forskningsdata. Mine resultater viser kontrastfyldte erfaringsnuancer, som tydeliggør, at mindfulness-træning kan have en positiv indvirkning på gymnasieelevers velbefindende, men også at den i nærværende interventions-form er problematisk at inddrage som undervisningsforløb. I de tilfælde, hvor deltageren begriber og anvender værdierne praktisk og teoretisk, ses en subjektiv udfoldelse, som styrker deres holdepunkt i sig selv og deres opmærksomhed på usunde tilbøjeligheder. Den genererer endvidere en mere nuanceret og mindre konfliktfyldt tilgang til deres omverden. I andre tilfælde tydeliggøres udfordringen ved fænomenets abstrakte dimensioner og krav til kropslig bevidsthed. Træningen opleves her som tidskrævende, frustrerende og nyttesløs. Dette fordrer en kritik af det selvudviklingsorienterede ansvar, som forudsættes med en sådan intervention. Mindfulness-træningen har i disse tilfælde ingen eller en direkte uhensigtsmæssig indvirkning på deltagernes opfattelse af personlig sundhed og trivsel. De subjektive konfrontationer, mindfulness-træning kan medføre, fordrer således en anden praktisk placering af en sådan intervention, hvor deltagelsen er frivillig. Med de sundheds- og trivselsfremmende potentialer, mindfulness-træning rummer for nogle gymnasieelever, bør tilgangen imidlertid heller ikke afskrives i undervisningsregi. Værdierne og principperne rummer muligheder for, at eleverne kan konfronteres med fordomme og usunde tanker og fornemmelser såsom kritiske selvforståelser og latente mavesmerter. Mindfulness bør måske derfor indgå som tema i undervisningen, hvor teori-delen betones og praksis-delen blot introduceres, men Mindfulness i gymnasiet Side 5

7 derudover kan praktiseres på frivillig basis. Det bliver således den enkelte elevs eget valg, hvorvidt de vil gøre brug af mindfulness-træning i et selvudviklingsperspektiv og som en værdi, der kan hjælpe dem i konkrete livsproblematikker, eller om de blot vælger at anse mindfulness som ét ud af mange faglige emner i deres undervisning. I en gymnasiestruktur, der definerer sig ved kompetencegivende og personlighedsudviklende kvaliteter, bør der tilstræbes sundheds- og trivselsfremmende metoder, som er omkostningsfrie, langsigtede og personligt såvel som socialt orienterede. Mindfulness-tilgangen er et oplagt bud. Mindfulness i gymnasiet Side 6

8 ABSTRACT The mindfulness phenomenon, through acknowledgement of the causal relationship between mind and body, consists primarily of acceptance, presence and awareness to the now. These values and principles are interesting in relation to a society where unlimited possibilities and continuing demands to self tuning generates a feeling of constantly moving forward towards new goals and aiming higher. In a growing number of high school students some of the consequences to these life circumstances appear to be psychosomatic disorders, stress and discontentment. The purpose of this thesis is to study whether the cultivation of mindfulness, by encouraging presence and acceptance and hereby strengthening the understanding and perception of personal health and well-being, can contribute to a reduction in the number of discontented high school students. The main objective of the study is to present the possibilities and limitations of the relationship between mindfulness and high school students as well as to further study the cases where the mindfulness-practice has had a positive impact on the well-being of the adolescent. In practice, the study consists of a three week long mindfulness-intervention, conducted in a psychology-class of twenty students in their final year at Silkeborg High school. The intervention includes mindfulness-practice six times a week, consisting of theory and training and practiced both individually and as a group. The feelings, sensations and thoughts of the adolescent s experiences with mindfulness are collected, and the data can thus be categorized as narrative research data. The results have shown contrasting degrees of experiences, demonstrating that the practice of mindfulness can have a positive impact on the well-being of the high school student, but does not seem recommendable in its current form of intervention. In cases where the participant exercises and comprehends the values both practically and theoretically, the data collected illustrates that the participant experiences an acknowledgement of them self and gains attention to their unhealthy habits. The practice appears to generate a more profound and less conflicting approach to the participant s immediate surroundings. In other cases the abstract dimensions and the demands of bodily awareness that the practice includes, appear too challenging. These participants experience the practice as being time-consuming, frustrating and pointless. This calls for a critique of the responsibility oriented toward self development, which an intervention such as this presupposes. The practice of mindfulness has, in these cases, an inappropriate or no impact on the participants perceptions of personal health and well-being. The subjective confrontations that the practice of mindfulness can lead to, requires another practical setting for this kind of intervention, a setting where participation is voluntary. With the well-being and health-enhancing potentials the practice of mindfulness contain among some high school students the approach should however not be rejected in an education register. The values and principles of the practice offer the adolescents opportunities and techniques, in order to face prejudice and unhealthy views and sensations, such as critical self-understanding and latent abdominal pain. It can be suggested that mindfulness should be included as a topic in high school Mindfulness i gymnasiet Side 7

9 education, but where focus on the topic should primarily be on the theoretical components of the practice, allowing the adolescent to choose to exercise the practice on a voluntary basis. Hereby allowing the adolescent an option of whether to use the practice of mindfulness within a selfdevelopment perspective and as a value that can help them in specific life issues, or to simply choose to consider mindfulness as, one of many, academic topics. In a high school structure that defines itself with competence-building and personality-developing qualities, it is desirable to promote wellbeing and health-enhancing methods that are cost-free, long term and individuallyas well as socially-oriented. The mindfulness approach is thus an obvious bid. Mindfulness i gymnasiet Side 8

10 BILAG 1. Samtykkeerklæring (på cd-rom) 2. Interventionsmanual (på cd-rom) 3. Summary-guide (i papirform) 4. Interview-guide (i papirform) 5. Eksempel på summary (på cd-rom) 6. Andet hjemmearbejde tilknyttet interventionen (på cd-rom) 7. Respons på fortællinger (i papirform) 8. Deltagernes summaries (på cd-rom) 9. Interview-transkriptioner (På cd-rom) 10. Mindfulness-instruktioner af Morten Sveistrup Hecksher: Cd 1: Kropsscannings-meditation á 15min. Guidet meditation á 10min. Guidet meditation á 20min. Cd 2: Guidet meditation af 40 min. Yogaøvelser á 30 min. Mindfulness i gymnasiet Side 9

11 KAPITEL 1/INTRODUKTION 1.1 Indledning Livet er lidt ligesom at have sex for første gang. I starten ved man ikke helt, hvordan man skal gøre. Man er anspændt, nervøs og bange for at gøre noget forkert. Snart kommer man i gang, og det viser sig egentlig at være meget let, men man tænker så meget over, om man gør det hele rigtigt, at man glemmer at nyde det. Pludselig går det hurtigt, rigtig hurtigt. Man prøver at holde igen, men man k-k-kan ikke. Pis. Det er slut. Man falder om på ryggen med et stort smil på læben og tænder den cigaret, som man ikke har lyst til, men som man har set, at de ryger på film. Man kigger op i loftet og tænker: Gjorde jeg det rigtigt? Hvorfor gik det så hurtigt, og hvad skete der? Jeg nåede slet ikke at opfatte noget (Plaetner, 2010, p. 1) Således skriver tyveårige Sigurd H. Plaetner i Politiken d. 6. november 2010, og han tegner dermed et tankevækkende billede af, hvordan livet i dag lader til at udspille sig for en stor del af ungdommen. Men hvordan hænger denne levevis sammen med det generelle trivselsbillede i Danmark, hvor mennesker i dag er i er behandling med antidepressiv medicin (Brinkmann, 2010), og hvor stadigt flere unge lader til at mistrives (Illeris, Katznelson, Nielsen, Simonsen & Sørensen, 2009)? Og hvordan kan man ruste de unge til at håndtere de livsvilkår, som identitetsudvikling i senmoderniteten rummer, og hjælpe dem til at huske at nyde livet? (Mørch, 2010). Som mange andre inden for sundhedsvidenskabelige retninger er jeg på dedikeret og ærlig vis optaget af, hvad man kan gøre for at hjælpe andre mennesker til en bedre tilværelse. Med hovedfag i idræt og sidefag i psykologi har jeg i en årrække beskæftiget mig med kroppen og psyken som to mere eller mindre isolerede dimensioner af, hvad man populært sagt kan kalde det hele menneske. Mit valg af uddannelse bunder imidlertid i en tværvidenskabelig interesse for forholdene mellem de to dimensioner og en nysgerrighed i, hvordan dyrkelsen af både krop og psyke har indvirkning på menneskets velbefindende. I nærværende speciale har jeg derfor fundet det naturligt at koncentrere mig om et af de fænomener, hvor disse dimensioner forenes frem for at isoleres, nemlig mindfulness. Ifølge Kabat-Zinn (2003) er mindfulness et iboende menneskeligt fænomen, der kan trænes gennem meditativ praksis og rummer nogle særligt enestående Mindfulness i gymnasiet Side 10

12 muligheder for at frigøre menneskelige lidelser via en kultivering af de potentielle kræfter, der findes i selve krop-psyke-forbindelsen. Denne optik rummer et holistisk menneskesyn det vil sige et menneskesyn, hvor værdier og forudsætninger relateret til individets velbefindende ikke kan deles op i målbare psykiske og fysiske parametre, men må betragtes som kausale forhold, der betinger og påvirker hinanden på uvilkårlig vis. Mindfulness har været dyrket i Østens buddhisme i flere tusinde år, men er nu også trådt i karakter i Vesten, blandt andet inden for den kognitive terapis behandlingstilgang til kroniske smertetilstande samt mod stressrelaterede lidelser, heriblandt depression (Baer, 2003). Mens den hidtidige forskning primært dokumenterer brugbarheden inden for behandlende strategier blandt voksne, ses der en gryende forskningsinteresse i mere forebyggelsesorienterede kontekster blandt børn og unge, som for eksempel i trivselsrelaterede forhold (Vibe, 2006; Huppert & Johnson 2010). Fænomenet vinder desuden frem i en tid, hvor der er en stor interesse for sundhed og sygdom i Vesten, og dets popularitet forklares ofte med den rummelighed, der her eksisterer over for umiddelbart uforklarlige symptomer, som er både fysisk og psykisk indlejret. Sådanne psykosomatiske lidelser og problematikker ses i stadigt højere grad blandt unge og er opstået i en tid, hvor informationsstrømmene er konstante, mulighederne er ubegrænsede, og kravene til selvoptimering genererer en følelse af konstant at være på vej videre. Samtidig med, at der stilles stadigt større krav til de unges uddannelsesambitioner og evner til at træffe ansvarsbevidste valg, søger mange unge psykologhjælp via deres ungdomsuddannelse. Mindfulness er i denne sammenhæng et interessant fænomen at forholde sig til, i og med at dets værdier primært består i accept, nærvær og opmærksomhed på nuet. Det er min hensigt at udforske, hvorvidt en kultivering af disse værdier kan bidrage til at forebygge antallet af stressede og sårbare unge, hvis tilværelse præges af travlhed, fremtidige ambitioner og overfladiske forhold til dem selv og deres omverden. Mindfulness-principperne kræver nemlig en kritisk stillingtagen til, hvorvidt den sandhed og viden, vi mener at have om livet, om andre og om os selv, er præget af vanedannende, usunde og overfladiske forhold (Kabat-Zinn 2000; Baer 2003; Segal et al 2002). I en konkret rammesætning med en konkret målgruppe; nemlig via mindfulness-træning blandt gymnasieelever, vil jeg undersøge de muligheder og begrænsninger, som mindfulness rummer i Mindfulness i gymnasiet Side 11

13 forhold til de udfordringer, livet indbefatter for unge gymnasieelever. Dette speciale har således til formål at komme med bud på, hvilke erfaringer gymnasieelever gør sig med mindfulness-træning (MT), samt hvilke fordele og ulemper tilgangen rummer som sundheds- og trivselsfremmende koncept i gymnasie-regi. Forskningsfokusset skærpes dermed dels på de forskellige erfaringsnuancer og dels på de tilfælde, hvor mindfulness-træningen har en positiv indvirkning på den unges velbefindende. Det er min ambition at anerkende individers erfaringer og oplevelser på trods af, at disse ikke lader sig måle på traditionel videnskabelig vis. Ved at fremhæve de kvaliteter disse rummer i samspillet med logikken og rationaliteten, tror jeg på, at man kan opnå øget rummelighed og skærpe den almene dømmekraft både personligt og forskningsmæssigt. Fokus er således ikke på en objektiv, målbar effekt, men på de unges erfaringer og erkendelser med MT i forhold til de vilkår og udfordringer, der omkredser dem. Disse grundlæggende interesser, overvejelser og perspektiver, har ledt frem til følgende problemformulering og underspørgsmål: 1.2 Problemformulering Hvilke erfaringer gør gymnasieelever sig med mindfulness-træning, og hvilken indvirkning har disse erfaringer på deres opfattelse af personlig sundhed og trivsel? Underspørgsmål 1) Hvordan føles og fornemmes det og hvad tænkes der, i de tilfælde, hvor mindfulnesstræning lader til at forbedre den unges velbefindende? 2) Hvilke muligheder og begrænsninger rummer mindfulness-træning blandt gymnasieelever? 1.3 Specialets opbygning Kapitel 2 består i en kort videnskabsteoretisk afklaring. Kapitel 3 redegør for valget af fokusgruppe og for de udfordringer og tendenser, der kan siges at præge gymnasieelevers indlejring i senmodernitetens ungdomskultur. Mindfulness i gymnasiet Side 12

14 Kapitel 4 fremstiller den anvendte teori om mindfulness og redegør for tilgangen til fænomenet i nærværende kontekst. Kapitel 5 beskriver studiedesign, interventionsmanual og overvejelser vedrørende undersøgelses- og analysemetoder. Kapitel 6 præsenterer empirimaterialet samt analysen heraf omhandlende deltagernes erfaringer med mindfulness-træning. Kapitel 7 rejser en diskussion af resultaterne samt betragtning af nærværende studiedesign. Kapitel 8 indeholder en samlet konklusion på specialet og følger dermed op på problemformuleringen. Kapitel 9 perspektiverer resultaterne samt mindfulness-forskningen generelt til problemstillinger ved sundhedsvidenskabelige tendenser. 1.4 Begrebsafklaring I nærværende speciale opereres med en række begreber, som afhængig af læserens videnskabelige grundsyn kan opfattes vidt forskelligt. Derfor vil jeg præsentere min definition af begreberne Sundhed og trivsel Sundhed er blevet den nye overordnede værdi i de moderne samfund ( ) At være sund opfattes ikke længere blot som et middel til at leve et godt liv, men som det gode liv i sig selv som selve tilværelsens mål (Brinkmann, 2010, pp ). Som Brinkmann her skitserer, er sundhed et socialt betinget fænomen i konstant bevægelse. I min afgrænsning af begrebet vil jeg først og fremmest understrege, at jeg i dette speciale ikke interesserer mig for den sundhedsdefinition, som opererer med fysiologiske redskaber og måleenheder. Jeg er tværtimod optaget af sundhed som en subjektiv fornemmelse relateret til den enkeltes velbefindende. Sundhed kan således både forbindes med frigørende og velbefindende dimensioner såvel som med forpligtende og frustrerende dimensioner. Man kan med andre ord sagtens trives, på trods af, at man lever usundt forstået ud fra biologiske og moralske kodeks. For at betone den subjektive tilgang har jeg fundet det oplagt at inddrage begrebet trivsel. Trivsel kan oversættes well-being og defineres her Mindfulness i gymnasiet Side 13

15 (Huppert & Johnson 2010) som det at have det godt og være velfungerende i sociale sammenhænge. Denne forståelse rummer forhold som kompetencer, positive følelser (såsom glæde og affektion), en vis grad af selvbestemmelse samt meningsfuld håndtering af diverse udfordringer. Trivsel orienterer sig således mod ens livskvalitet. I dette speciale vil jeg anvende begreberne sundhed og trivsel som overlappende fænomener, men rummende nogle adskillende, nuancerende facetter, som gør, at det ene ikke kan reduceres til det andet. Samlet kan de forståelsesmæssigt begge kategoriseres som betydende for ens velbefindende, livskvalitet og modstandskraft samt som et middel forstået som selvkontrol og et mål forstået som selvudfoldelse (Brinkmann, 2010; Otto, 1994). Som modpol figurerer lidelser, mistrivsel og sygdomme. Disse begreber rummer i mange tilfælde noget, vi selv skaber, og kan i stor grad betragtes som værende livsstilsforårsagede (Otto, 1994). Vigtigst for nærværende betydning er det, at sundhed og trivsel ikke vil blive defineret og afklaret over for deltagerne i studiet, men afgrænses i den personlige betydning, den enkelte tillægger dem, hvormed jeg som forsker vil undersøge de relationer, de har til deres mindfulness-træning Unge Betegnelsen unge associeres ofte med termerne puberteten eller teenager, som er henholdsvis psykologisk og biologisk bestemt og omhandler aldersgruppen fra år, hvor hormonproduktionen overordnet set sætter nogle lidt usikre aldersgrænser (Mørch, 2010). Den almindelige opfattelse i dag er dog, at unge betegner individer, der befinder sig i livsperioden fra de er cirka 10 år, til de er cirka 30 år (Mørch, 2010). I nærværende undersøgelser er der tale om årige gymnasie-elever. Jeg vil desuden belyse forhold vedrørende begrebsdefinitionen på unge i kapitel Senmoderniteten Som betegnelse for den tidsperiode vi lever i nu, anvender jeg senmoderniteten, som her defineres ud fra Giddens forståelse. Senmoderniteten kan kort beskrevet kendetegnes ved tre forhold: adskillelsen af tid og rum, refleksivitet samt abstrakte systemer. Med adskillelsen af tid og rum foregår handlinger og sociale relationer på tværs af sted og tid. Refleksiviteten karakteriseres ved, at samfundet i dag organiseres gennem den viden, vi vedvarende producerer og bruger, og dette må individet forholde sig til. På samme tid er samfundet afhængig af abstrakte systemer, som fungerer, så længe borgerne viser tillid til dem, og som trænger ind i hverdagslivet og påvirker Mindfulness i gymnasiet Side 14

16 betingelser på tværs af tid og rum. Det skal i øvrigt tilføjes, at begrebet identitetsudvikling er et uundgåeligt fænomen i litteraturen om den moderne og senmoderne æra (Giddens 1991/1996) Krop og psyke Jeg opererer modsat den dualistiske erkendelsesteori med kroppen og psyken som indbyrdes afhængige baseret på et gensidigt virkningsforhold. Menneskets væren-i-verden er med andre ord baseret på forbindelsen mellem kognitive og praktiske funktioner og erfaringer. Det er med vores sansende og perciperende kroppe, at vi handler i verden, og med psyken, at vi opnår bevidsthed om det for hermed at anvende denne erfaring og bevidsthed i vores fortsatte handlen (Stelter, 1999). Dette forhold vil blive uddybet i det følgende videnskabsteoretiske kapitel.. Mindfulness i gymnasiet Side 15

17 KAPITEL 2/VIDENSKABSTEORI 2.1 Videnskabsteoretisk introduktion til et kvalitativt casestudie Jeg vil indlede med at præsentere specialets videnskabsteoretiske fundament. Nærværende undersøgelse kan kategoriseres som et kvalitativt casestudie en betegnelse, der symbolsk kan udtrykkes som et indblik i en boks, der kan åbnes og lukkes. Boksen får betydning ved at være placeret i et større rum og ville således ikke eksistere uden omgivelserne. Indholdet kan ikke kopieres, men det kan tages op, foldes ud, undersøges og fortælle noget om sig selv og om den omverden, det er placeret i. I et casestudie er den sociale interaktion mellem forsker og felt og disses kontekstuelle placering således afgørende for, at personlige og oplevelsesrige erfaringer kan give mening og få betydning for andre end forskeren og deltagerne selv (Stelter, 2008b). Det er gennem disse erfaringer og interaktioner, virkeligheden præsenteres med det formål at få læseren til at indse egne sandheder om verden, men med visheden om, at disse sandheder ikke nødvendigvis gælder i andres virkelighed (Sparkes, 2002). Den subjektivitet, problemformuleringens betegnelser erfaringer og opfattelse defineres ved, rummer en afgørende betydning for det videnskabsteoretiske fundament og de metodiske valg. Ved at bringe personlige og subjektive refleksioner ind i videnskabelige rammer er det hensigten at åbne for den akademiske virkelighed, som foreslår, perspektiverer og kommunikerer i højere grad end den konkluderer, standardiserer og afviser (Sparkes, 2002). Ifølge Sparkes (2002) afskrives enhver undersøgelse fra den kvantitative og generalisérbare forskningsverden i det øjeblik, den beskæftiger sig med subjektive dimensioner som følelser, opfattelser og værdier, idet alt følelsesorienteret forstyrrer objektivitetens grundprincipper. Den kvantitative forskningsverden kan imidlertid ikke afvise, at det er muligt at lære noget om det generelle via det partikulære. I og med mennesker er sociale fænomener, er subjektive ytringer også fyldt med andre menneskers stemmer (Sparkes, 2002). Når jeg har valgt at studere min problemformulering gennem et kvalitativt casestudie, er det, fordi jeg mener, at denne videnskabelige tilgang på bedst vis indfanger de nuancer, facetter og virkeligheder, som findes i et videnskabsfelt, hvor vi vedvarende skaber og udskifter viden. I denne tilgang findes også et kritisk perspektiv på den videnskab, som tilstræber en objektiv sandhed om mindfulness-feltet. Det vil sige den orientering, der bygger på en rigtig-forkert-tænkning, og som placerer sig inden for de regelbundne og forudsigelige vidensidealer. I et sådant kritisk perspektiv bør det dog fremhæves, at den ene videnskabelige Mindfulness i gymnasiet Side 16

18 tilgang ikke ville kunne eksistere uden den anden. Der er tale om forskellige måder at tilegne sig viden på, og den ene kan ikke reduceres til den anden, men bliver problematisk i det øjeblik, at den bliver den eneste accepterede fremstilling af virkeligheden (Sparkes, 2002; Andersen, Emmeche, Norup & Sandøe, 2006). 2.2 Holisme og embodiment De splittede videnskabsidealer består blandt andet i en konstrueret dikotomi, som i moderne tid har taget form gennem René Descartes ( ) filosofi og betegnes kartesiansk dualisme. Ved at sætte spørgsmålstegn ved sansningen konkluderede han, at det alene er gennem tænkningen, vi kan vide, at vi eksisterer cogito ergo sum (jeg tænker, altså er jeg). I denne forståelse er mennesket med sin indre og levende bevidsthed i stand til at træde tilbage og objektivt iagttage den fysiske verden, heriblandt kroppen, som defineres som en ydre, materiel genstand. Denne disembodied-forståelse har genereret en konflikt vedrørende forholdet mellem krop og bevidsthed, også kaldet mind/body-problemet. Konflikten centreres i det kausale virkningsforhold mellem det legemlige og det mentale; altså hvorvidt kroppen ultimativt er styret af bevidstheden eller om det også går den anden vej. Blandt kritikere af disembodimentforståelsen opereres der med en embodiment-forståelse, som betragter viden som indlejret i kroppen, det vil sige en kropsliggjort bevidsthed. Den kartesianske filosofis tvedelte menneskesyn har imidlertid domineret den moderne vestlige 1 vidensudvikling, og den akademiske forskning har således også været præget af dualistiske erkendelsesteorier og vidensidealer. Denne tendens er der med postmodernismens frembrud blevet stillet spørgsmålstegn ved af den årsag, at man inden for diverse forskningsretninger støder på stadigt flere fænomener, som ikke kan begribes ud fra dualistiske principper, men i højere grad kræver en holistisk tilgang, hvor psyken og kroppen kun kan forstås i sammenhængende forstand (Stelter, 2009; Richardson & St. Pierre, 2005). Mindfulness-fænomenet er ét heriblandt (Kabat-Zinn, 2000; Baer, 2003; Tang et al., 2007). En tilgang, som muliggør et sådant holistisk menneskesyn, er kropsfænomenologien 2, og denne spiller sammen med mindfulness-teorier fra kognitiv adfærdsterapi en afgørende rolle i 1 Vesten er en fællesbetegnelse, som har rødder i Den kolde Krig, men som i dag rummer lande og kontinentdele, som kulturelt og ideologisk minder om hinanden. Disse er: USA, Canada, Oceanien og den vestlige del af Europa. 2 Fænomenologien defineres som en ontologisk bevægelse mod positivismens og rationalismens deterministiske erkendelsesteorier (Husserl 1954/1970). Mindfulness i gymnasiet Side 17

19 nærværende mindfulness-tilgang i gymnasieregi, hvilket vil blive uddybet senere i opgaven. Kropsfænomenologiske tilhængere vil mene, at man ikke kan opnå indsigt i andres personlige erfaringer uden at betone kroppens essentielle betydning og fremhæve denne både metodisk og praktisk. For at forhindre, at disse erfaringer og udlægninger er præget af objektive, standardiserede verdensanskuelser, må man nå ind til, hvad Husserl betegner epoché (Husserl, 1954/1970). In epoché the individual attempts to grasp the pure subjectiveness of the world the individual s world in itself (Stelter, 2010, p. 5). Et vigtigt aspekt ved oplevelsesbaserede og kropsorienterede studier er dog, ifølge Stelter (2008b), at they cannot exclusively be understood from a first-person perspective. Experiences are embodied, but at the same time embedded in an environmental setting and socio-cultural context (p. 215). Der kastes hermed lys over et felt, som er forholdsvist overset i fænomenologien; fokus på sociale relationer (Stelter, 1999). Denne brist håber jeg at tage højde for ved at betone de interaktionistiske forhold i min empiri-indsamling. I og med at empirien består af deltagernes personlige teori om virkeligheden i specifikke sammenhænge, har vi at gøre med diskursivt og kontekstuelt indlejrede narrativer (Gergen & Gergen, 2006; Stelter, 2009). Jeg vil bestræbe mig på vedvarende at være bevidst om, at jeg er et menneske med et udgangspunkt, at jeg er opvokset i et miljø, og at jeg i større eller mindre grad er socialt konstrueret. Det vil sige, at jeg både i hverdagsliv og vidensindstilling er præget af den dualistiske vidensfilosofi og kun naivt kan forsøge at løsrive mig fra den (Sparkes 2002). Med dette afsæt vil jeg bevæge mig videre til de to redegørende kapitler om unge og mindfulness. Mindfulness i gymnasiet Side 18

20 KAPITEL 3/UNG I SENMODERNITETEN 3.1 Valg af fokusgruppe Ud fra en forhåbning om at matche udviklingen i den globale økonomi og ruste danskerne til en sådan opgave fastsatte regeringen i 2006 en politisk målsætning om, at femoghalvfems procent af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det faktum, at der i en længere årrække kun har været cirka firs procent, som gennemfører en påbegyndt ungdomsuddannelse, vækker derfor bekymring blandt politikerne. I nyere undersøgelser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), viser der sig endvidere en tendens til, at unges velbefindende er faldende (Ekholm, 2006). Problematikkerne omkring ungdommen som helhed består af mange facetter lige fra unge, som udviser samfundstruende adfærd; unge, som er uengagerede i skolesammenhænge og til unge, som udgør en trussel for sig selv og i stigende grad sygemeldes (Mørch, 2010). Men hvorfor mistrives unge? Hvorfor optræder de i højere grad end nogensinde grænsesøgende og risikobetonet? Og hvorfor er der behov for stadig større tilknytning af psykologer til ungdomsuddannelserne? (Illeris et al., ). Placeret i ungdomsforskningen kan mindfulness kategoriseres som en tilgang, der interesserer sig for unges selvforståelse og livsindstilling, og i nærværende redegørelse er det disse forhold, jeg vil undersøge ud fra et sundheds- og trivselsperspektiv. Jeg arbejder ud fra en grundlæggende tese om, at man ikke kan forstå individet uafhængigt af samfundsmæssige forhold (Giddens, 1991/1996). For netop denne aldersgruppe gælder det, at en stor del af deres tilværelse udspiller sig i skoleregi, hvilket har spillet en rolle for den kontekstuelle sammenhæng og fysiske placering af nærværende studie: For de allerfleste unge udgør skole- og udannelsessystemet den centrale arena for den institutionelle individualisering, og med den stadig større betydning, som uddannelse spiller både i samfundet generelt og for den enkelte, er individualiseringspresset i skolen og uddannelserne efterhånden vokset til et omdrejningspunkt og et spejl, hvor den individuelles handling og præstation håndfast 3 Samtlige forfattere er tilknyttet Center for Ungdomsforskning, og bogen udgør en samlet fremstilling af resultaterne fra ni års forskningsprojekter med unge (Illeris et al., 2009). Mindfulness i gymnasiet Side 19

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok lings vik selvud camp jeg føler mig aldrig god nok Ung i en præstationskultur Der kan være mange årsager til, at man som ung kan have brug for hjælp. Mange unge presses hårdt af samfundets krav og forventninger.

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Ledelse uden stress i en foranderlig verden

Ledelse uden stress i en foranderlig verden Ledelse uden stress i en foranderlig verden FSO Årskursus 2007 Cheflæge Jørgen Lund Corporate Care Aps Hellerupvej 2A, 5. 2900 Hellerup E-mail: cc@corporatecare.dk www.corporatecare.dk Udfordringer lige

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune Dialog om stress - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen Randers Kommune Dialog om stress Stress på arbejdspladsen kan være ødelæggende - ikke kun for trivsel og helbred,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 Indhold 1.0 Målsætning 3 2.0 Fakta om stress 4 3.0 Målinger og indikatorer på stress 5 4.0 Konsekvenser for arbejdspladsen 5 5.0 Forebyggelse på arbejdspladsniveau

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ønsker du at undervise i yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum.

Ønsker du at undervise i yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum. Ønsker du at undervise i yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum. Ønsker du et forløb med udvikling af egen yogapraksis. Blive i stand til at undervise i yoga Udvikle

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere