Mindfulness i Gymnasiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mindfulness i Gymnasiet"

Transkript

1 Mindfulness i Gymnasiet Speciale i Humanistisk-samfundsvidenskabelig Idrætsteori af Martha Bendsen Vejleder: Reinhard Stelter Institut for Idræt Januar 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 RESUMÉ... 5 ABSTRACT... 7 BILAG... 9 KAPITEL 1/INTRODUKTION Indledning Problemformulering Underspørgsmål Specialets opbygning Begrebsafklaring Sundhed og trivsel Senmoderniteten Krop og psyke KAPITEL 2/VIDENSKABSTEORI Videnskabsteoretisk introduktion til et kvalitativt casestudie Holisme og embodiment KAPITEL 3/UNG I SENMODERNITETEN Valg af fokusgruppe Hvad er ungdom i dag? Dit liv, dit ansvar! Det standardiserede kropsbillede Fjenden stress Unge og Mindfulness Mindfulness i gymnasiet Side 1

3 3.7 Opsamling KAPITEL 4/ MINDFULNESS Afgrænsning af fænomenet mindfulness Mindfulness i mødet mellem kognitive og kropsfænomenologiske traditioner Hvordan dyrkes mindfulness? Hvordan virker mindfulness? Resultater fra vejledende studier Fokus på fysiologiske studier Fokus på trivsels- og sundhedsstudier Fokus på studier med børn og unge Hvad gør mindfulness specielt? KAPITEL 5/ METODE Studiets design Interventionsmanual Empiri-indsamling og validitet Logbøger og summaries Interviews Analysemetode Udviklingen af fortællingerne og den narrative præsentationsform Etiske overvejelser Kapitel 6/ANALYSE OG RESULTATER Første del Hannahs fortælling Albertes fortælling Anden del Mindfulness i gymnasiet Side 2

4 6.2.1 Ubehag med kroppen i centrum Manglen på træning og tid En lettilgængelig succesfølelse Indgangsvinkler og misforståelser Opsummerende Overgangserfaringer og fokuseringsarbejde Accept, selvindsigt og sansning Indgangsvinklernes betydning og de gode historier Opsummerende Evaluering af forløbet og mindfulness fremover Opsamling på resultater KAPITEL 7/DISKUSSION Hvordan kan mindfulness hjælpe den unge? Hvorfor kan mindfulness-træning opleves bebyrdende? Designændringer og målgruppediskussion Hvordan virker mindfulness et spørgsmål om videnskabeligt fokus? KAPITEL 8/KONKLUSION KAPITEL 9/PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE tegn svarende til 81,5 normalsider. Mindfulness i gymnasiet Side 3

5 FORORD Mindfulness kan karakteriseres som en ikke-dømmende opmærksomhed på det aktuelle øjeblik, som involverer en bevidst fokusering på oplevelserne i nuet. Omdrejningspunktet i dette speciale er, hvilke erfaringer gymnasieelever gør sig med mindfulness-træning i relation til deres personlige sundheds- og trivselsopfattelse. Det siges, at man ikke kan videregive essensen i mindfulness, hvis man ikke selv har praktiseret det, og det er derfor relevant at nævne, at jeg har dyrket mindfulness gennem meditation og yoga de seneste fire år. Specialet har således ikke alene udvidet mine faglige horisonter, men også styrket min forståelse for min personlige praksis og potentialerne herved. Dertil har arbejdet med min empiri og den narrative repræsentationsform fordret en intens integrering i en andre personers erfaringer, som har været dybt inspirerende. Mindfulnessfænomenets principper og værdier rummer nogle uvurderlige metoder til at hvile ved nogle af livets kosmiske gåder, såsom hvem er jeg, og hvad er meningen med mit liv. Det er min opfattelse, at jagten på svarene hertil er roden til mange særligt unge menneskers lidelser og bekymringer. Jeg skylder følgende personer en stor tak for, at have bidraget til afviklingen af dette speciale: Professor og Ph.d. Reinhard Stelter for konstruktive tilbagemeldinger, kritiske observationer og for på støttende vis at dele ud af sin professionelle viden og erfaring. Studielektor og Ph.d. Helle Winter og ekstern lektor Lis Engel for inspirerende og udvidende videnskabelige perspektiver gennem min studietid på idræt. Psykologilærer på Silkeborg Gymnasium Maja-Marie V. S. Pedersen for upåklagelig vejledning. Din feedback har været en uvurderlig støtte under hele processen. Eleverne på 3.a.-psykologihold på Silkeborg Gymnasium for villighed til at indgå som deltagere i studiet. Tak for jeres åbenhed og ærlighed uden denne ville dette speciale ikke eksistere. Og en ekstra tak til de to interviewdeltagere, som på åbenhjertig vis lukkede mig ind i deres personlige erfaringsverdener. Mine veninder Malene og Ane for korrekturlæsning og stærk, faglig sparring. Min kæreste Thomas for kærlig støtte og ekstra bleskift og vores datter Carla Aurelia for din hengivenhed trods mit til tider store fravær. Martha Louise Bendsen Mindfulness i gymnasiet Side 4

6 RESUMÉ Værdierne og principperne i mindfulness-fænomenet består primært i accept, nærvær og opmærksomhed på nuet gennem anerkendelse af kroppens og psykens kausale forhold. Disse er interessante at forholde sig til i et samfund, hvor ubegrænsede muligheder og vedvarende krav til selvoptimering genererer en følelse af konstant at være på vej videre og konstant at skulle stræbe højere. Psykosomatiske lidelser, stress og mistrivsel lader til at være nogle af konsekvenserne ved disse livsvilkår for et stigende antal gymnasieelever. Med nærværende speciale er det hensigten at undersøge, om en kultivering af mindfulness kan bidrage til at mindske antallet af gymnasieelever, som mistrives, ved at fremme nærvær og accept og således styrke den enkeltes opfattelse af personlig sundhed og trivsel. Jeg skærper fokus på muligheder og begrænsninger ved relationen mellem mindfulness og gymnasieelever, samt nærstuderer de tilfælde, hvor mindfulnesstræningen har en positiv indvirkning på den unges velbefindende. I praksis består studiet af en mindfulness-intervention på tre uger tilknyttet et 3.g-psykologi-hold, og interventionen er således en del af et psykologi-undervisningsforløb for tyve elever på Silkeborg Gymnasium. Der er tale om mindfulness-træning seks gange ugentligt bestående af både teori og praksis samt udøvet både individuelt og på gruppebasis. Det indfanges, hvad deltagerne føler, fornemmer og tænker i forbindelse med mindfulness-træningen, og empirien kan således kategoriseres som narrative forskningsdata. Mine resultater viser kontrastfyldte erfaringsnuancer, som tydeliggør, at mindfulness-træning kan have en positiv indvirkning på gymnasieelevers velbefindende, men også at den i nærværende interventions-form er problematisk at inddrage som undervisningsforløb. I de tilfælde, hvor deltageren begriber og anvender værdierne praktisk og teoretisk, ses en subjektiv udfoldelse, som styrker deres holdepunkt i sig selv og deres opmærksomhed på usunde tilbøjeligheder. Den genererer endvidere en mere nuanceret og mindre konfliktfyldt tilgang til deres omverden. I andre tilfælde tydeliggøres udfordringen ved fænomenets abstrakte dimensioner og krav til kropslig bevidsthed. Træningen opleves her som tidskrævende, frustrerende og nyttesløs. Dette fordrer en kritik af det selvudviklingsorienterede ansvar, som forudsættes med en sådan intervention. Mindfulness-træningen har i disse tilfælde ingen eller en direkte uhensigtsmæssig indvirkning på deltagernes opfattelse af personlig sundhed og trivsel. De subjektive konfrontationer, mindfulness-træning kan medføre, fordrer således en anden praktisk placering af en sådan intervention, hvor deltagelsen er frivillig. Med de sundheds- og trivselsfremmende potentialer, mindfulness-træning rummer for nogle gymnasieelever, bør tilgangen imidlertid heller ikke afskrives i undervisningsregi. Værdierne og principperne rummer muligheder for, at eleverne kan konfronteres med fordomme og usunde tanker og fornemmelser såsom kritiske selvforståelser og latente mavesmerter. Mindfulness bør måske derfor indgå som tema i undervisningen, hvor teori-delen betones og praksis-delen blot introduceres, men Mindfulness i gymnasiet Side 5

7 derudover kan praktiseres på frivillig basis. Det bliver således den enkelte elevs eget valg, hvorvidt de vil gøre brug af mindfulness-træning i et selvudviklingsperspektiv og som en værdi, der kan hjælpe dem i konkrete livsproblematikker, eller om de blot vælger at anse mindfulness som ét ud af mange faglige emner i deres undervisning. I en gymnasiestruktur, der definerer sig ved kompetencegivende og personlighedsudviklende kvaliteter, bør der tilstræbes sundheds- og trivselsfremmende metoder, som er omkostningsfrie, langsigtede og personligt såvel som socialt orienterede. Mindfulness-tilgangen er et oplagt bud. Mindfulness i gymnasiet Side 6

8 ABSTRACT The mindfulness phenomenon, through acknowledgement of the causal relationship between mind and body, consists primarily of acceptance, presence and awareness to the now. These values and principles are interesting in relation to a society where unlimited possibilities and continuing demands to self tuning generates a feeling of constantly moving forward towards new goals and aiming higher. In a growing number of high school students some of the consequences to these life circumstances appear to be psychosomatic disorders, stress and discontentment. The purpose of this thesis is to study whether the cultivation of mindfulness, by encouraging presence and acceptance and hereby strengthening the understanding and perception of personal health and well-being, can contribute to a reduction in the number of discontented high school students. The main objective of the study is to present the possibilities and limitations of the relationship between mindfulness and high school students as well as to further study the cases where the mindfulness-practice has had a positive impact on the well-being of the adolescent. In practice, the study consists of a three week long mindfulness-intervention, conducted in a psychology-class of twenty students in their final year at Silkeborg High school. The intervention includes mindfulness-practice six times a week, consisting of theory and training and practiced both individually and as a group. The feelings, sensations and thoughts of the adolescent s experiences with mindfulness are collected, and the data can thus be categorized as narrative research data. The results have shown contrasting degrees of experiences, demonstrating that the practice of mindfulness can have a positive impact on the well-being of the high school student, but does not seem recommendable in its current form of intervention. In cases where the participant exercises and comprehends the values both practically and theoretically, the data collected illustrates that the participant experiences an acknowledgement of them self and gains attention to their unhealthy habits. The practice appears to generate a more profound and less conflicting approach to the participant s immediate surroundings. In other cases the abstract dimensions and the demands of bodily awareness that the practice includes, appear too challenging. These participants experience the practice as being time-consuming, frustrating and pointless. This calls for a critique of the responsibility oriented toward self development, which an intervention such as this presupposes. The practice of mindfulness has, in these cases, an inappropriate or no impact on the participants perceptions of personal health and well-being. The subjective confrontations that the practice of mindfulness can lead to, requires another practical setting for this kind of intervention, a setting where participation is voluntary. With the well-being and health-enhancing potentials the practice of mindfulness contain among some high school students the approach should however not be rejected in an education register. The values and principles of the practice offer the adolescents opportunities and techniques, in order to face prejudice and unhealthy views and sensations, such as critical self-understanding and latent abdominal pain. It can be suggested that mindfulness should be included as a topic in high school Mindfulness i gymnasiet Side 7

9 education, but where focus on the topic should primarily be on the theoretical components of the practice, allowing the adolescent to choose to exercise the practice on a voluntary basis. Hereby allowing the adolescent an option of whether to use the practice of mindfulness within a selfdevelopment perspective and as a value that can help them in specific life issues, or to simply choose to consider mindfulness as, one of many, academic topics. In a high school structure that defines itself with competence-building and personality-developing qualities, it is desirable to promote wellbeing and health-enhancing methods that are cost-free, long term and individuallyas well as socially-oriented. The mindfulness approach is thus an obvious bid. Mindfulness i gymnasiet Side 8

10 BILAG 1. Samtykkeerklæring (på cd-rom) 2. Interventionsmanual (på cd-rom) 3. Summary-guide (i papirform) 4. Interview-guide (i papirform) 5. Eksempel på summary (på cd-rom) 6. Andet hjemmearbejde tilknyttet interventionen (på cd-rom) 7. Respons på fortællinger (i papirform) 8. Deltagernes summaries (på cd-rom) 9. Interview-transkriptioner (På cd-rom) 10. Mindfulness-instruktioner af Morten Sveistrup Hecksher: Cd 1: Kropsscannings-meditation á 15min. Guidet meditation á 10min. Guidet meditation á 20min. Cd 2: Guidet meditation af 40 min. Yogaøvelser á 30 min. Mindfulness i gymnasiet Side 9

11 KAPITEL 1/INTRODUKTION 1.1 Indledning Livet er lidt ligesom at have sex for første gang. I starten ved man ikke helt, hvordan man skal gøre. Man er anspændt, nervøs og bange for at gøre noget forkert. Snart kommer man i gang, og det viser sig egentlig at være meget let, men man tænker så meget over, om man gør det hele rigtigt, at man glemmer at nyde det. Pludselig går det hurtigt, rigtig hurtigt. Man prøver at holde igen, men man k-k-kan ikke. Pis. Det er slut. Man falder om på ryggen med et stort smil på læben og tænder den cigaret, som man ikke har lyst til, men som man har set, at de ryger på film. Man kigger op i loftet og tænker: Gjorde jeg det rigtigt? Hvorfor gik det så hurtigt, og hvad skete der? Jeg nåede slet ikke at opfatte noget (Plaetner, 2010, p. 1) Således skriver tyveårige Sigurd H. Plaetner i Politiken d. 6. november 2010, og han tegner dermed et tankevækkende billede af, hvordan livet i dag lader til at udspille sig for en stor del af ungdommen. Men hvordan hænger denne levevis sammen med det generelle trivselsbillede i Danmark, hvor mennesker i dag er i er behandling med antidepressiv medicin (Brinkmann, 2010), og hvor stadigt flere unge lader til at mistrives (Illeris, Katznelson, Nielsen, Simonsen & Sørensen, 2009)? Og hvordan kan man ruste de unge til at håndtere de livsvilkår, som identitetsudvikling i senmoderniteten rummer, og hjælpe dem til at huske at nyde livet? (Mørch, 2010). Som mange andre inden for sundhedsvidenskabelige retninger er jeg på dedikeret og ærlig vis optaget af, hvad man kan gøre for at hjælpe andre mennesker til en bedre tilværelse. Med hovedfag i idræt og sidefag i psykologi har jeg i en årrække beskæftiget mig med kroppen og psyken som to mere eller mindre isolerede dimensioner af, hvad man populært sagt kan kalde det hele menneske. Mit valg af uddannelse bunder imidlertid i en tværvidenskabelig interesse for forholdene mellem de to dimensioner og en nysgerrighed i, hvordan dyrkelsen af både krop og psyke har indvirkning på menneskets velbefindende. I nærværende speciale har jeg derfor fundet det naturligt at koncentrere mig om et af de fænomener, hvor disse dimensioner forenes frem for at isoleres, nemlig mindfulness. Ifølge Kabat-Zinn (2003) er mindfulness et iboende menneskeligt fænomen, der kan trænes gennem meditativ praksis og rummer nogle særligt enestående Mindfulness i gymnasiet Side 10

12 muligheder for at frigøre menneskelige lidelser via en kultivering af de potentielle kræfter, der findes i selve krop-psyke-forbindelsen. Denne optik rummer et holistisk menneskesyn det vil sige et menneskesyn, hvor værdier og forudsætninger relateret til individets velbefindende ikke kan deles op i målbare psykiske og fysiske parametre, men må betragtes som kausale forhold, der betinger og påvirker hinanden på uvilkårlig vis. Mindfulness har været dyrket i Østens buddhisme i flere tusinde år, men er nu også trådt i karakter i Vesten, blandt andet inden for den kognitive terapis behandlingstilgang til kroniske smertetilstande samt mod stressrelaterede lidelser, heriblandt depression (Baer, 2003). Mens den hidtidige forskning primært dokumenterer brugbarheden inden for behandlende strategier blandt voksne, ses der en gryende forskningsinteresse i mere forebyggelsesorienterede kontekster blandt børn og unge, som for eksempel i trivselsrelaterede forhold (Vibe, 2006; Huppert & Johnson 2010). Fænomenet vinder desuden frem i en tid, hvor der er en stor interesse for sundhed og sygdom i Vesten, og dets popularitet forklares ofte med den rummelighed, der her eksisterer over for umiddelbart uforklarlige symptomer, som er både fysisk og psykisk indlejret. Sådanne psykosomatiske lidelser og problematikker ses i stadigt højere grad blandt unge og er opstået i en tid, hvor informationsstrømmene er konstante, mulighederne er ubegrænsede, og kravene til selvoptimering genererer en følelse af konstant at være på vej videre. Samtidig med, at der stilles stadigt større krav til de unges uddannelsesambitioner og evner til at træffe ansvarsbevidste valg, søger mange unge psykologhjælp via deres ungdomsuddannelse. Mindfulness er i denne sammenhæng et interessant fænomen at forholde sig til, i og med at dets værdier primært består i accept, nærvær og opmærksomhed på nuet. Det er min hensigt at udforske, hvorvidt en kultivering af disse værdier kan bidrage til at forebygge antallet af stressede og sårbare unge, hvis tilværelse præges af travlhed, fremtidige ambitioner og overfladiske forhold til dem selv og deres omverden. Mindfulness-principperne kræver nemlig en kritisk stillingtagen til, hvorvidt den sandhed og viden, vi mener at have om livet, om andre og om os selv, er præget af vanedannende, usunde og overfladiske forhold (Kabat-Zinn 2000; Baer 2003; Segal et al 2002). I en konkret rammesætning med en konkret målgruppe; nemlig via mindfulness-træning blandt gymnasieelever, vil jeg undersøge de muligheder og begrænsninger, som mindfulness rummer i Mindfulness i gymnasiet Side 11

13 forhold til de udfordringer, livet indbefatter for unge gymnasieelever. Dette speciale har således til formål at komme med bud på, hvilke erfaringer gymnasieelever gør sig med mindfulness-træning (MT), samt hvilke fordele og ulemper tilgangen rummer som sundheds- og trivselsfremmende koncept i gymnasie-regi. Forskningsfokusset skærpes dermed dels på de forskellige erfaringsnuancer og dels på de tilfælde, hvor mindfulness-træningen har en positiv indvirkning på den unges velbefindende. Det er min ambition at anerkende individers erfaringer og oplevelser på trods af, at disse ikke lader sig måle på traditionel videnskabelig vis. Ved at fremhæve de kvaliteter disse rummer i samspillet med logikken og rationaliteten, tror jeg på, at man kan opnå øget rummelighed og skærpe den almene dømmekraft både personligt og forskningsmæssigt. Fokus er således ikke på en objektiv, målbar effekt, men på de unges erfaringer og erkendelser med MT i forhold til de vilkår og udfordringer, der omkredser dem. Disse grundlæggende interesser, overvejelser og perspektiver, har ledt frem til følgende problemformulering og underspørgsmål: 1.2 Problemformulering Hvilke erfaringer gør gymnasieelever sig med mindfulness-træning, og hvilken indvirkning har disse erfaringer på deres opfattelse af personlig sundhed og trivsel? Underspørgsmål 1) Hvordan føles og fornemmes det og hvad tænkes der, i de tilfælde, hvor mindfulnesstræning lader til at forbedre den unges velbefindende? 2) Hvilke muligheder og begrænsninger rummer mindfulness-træning blandt gymnasieelever? 1.3 Specialets opbygning Kapitel 2 består i en kort videnskabsteoretisk afklaring. Kapitel 3 redegør for valget af fokusgruppe og for de udfordringer og tendenser, der kan siges at præge gymnasieelevers indlejring i senmodernitetens ungdomskultur. Mindfulness i gymnasiet Side 12

14 Kapitel 4 fremstiller den anvendte teori om mindfulness og redegør for tilgangen til fænomenet i nærværende kontekst. Kapitel 5 beskriver studiedesign, interventionsmanual og overvejelser vedrørende undersøgelses- og analysemetoder. Kapitel 6 præsenterer empirimaterialet samt analysen heraf omhandlende deltagernes erfaringer med mindfulness-træning. Kapitel 7 rejser en diskussion af resultaterne samt betragtning af nærværende studiedesign. Kapitel 8 indeholder en samlet konklusion på specialet og følger dermed op på problemformuleringen. Kapitel 9 perspektiverer resultaterne samt mindfulness-forskningen generelt til problemstillinger ved sundhedsvidenskabelige tendenser. 1.4 Begrebsafklaring I nærværende speciale opereres med en række begreber, som afhængig af læserens videnskabelige grundsyn kan opfattes vidt forskelligt. Derfor vil jeg præsentere min definition af begreberne Sundhed og trivsel Sundhed er blevet den nye overordnede værdi i de moderne samfund ( ) At være sund opfattes ikke længere blot som et middel til at leve et godt liv, men som det gode liv i sig selv som selve tilværelsens mål (Brinkmann, 2010, pp ). Som Brinkmann her skitserer, er sundhed et socialt betinget fænomen i konstant bevægelse. I min afgrænsning af begrebet vil jeg først og fremmest understrege, at jeg i dette speciale ikke interesserer mig for den sundhedsdefinition, som opererer med fysiologiske redskaber og måleenheder. Jeg er tværtimod optaget af sundhed som en subjektiv fornemmelse relateret til den enkeltes velbefindende. Sundhed kan således både forbindes med frigørende og velbefindende dimensioner såvel som med forpligtende og frustrerende dimensioner. Man kan med andre ord sagtens trives, på trods af, at man lever usundt forstået ud fra biologiske og moralske kodeks. For at betone den subjektive tilgang har jeg fundet det oplagt at inddrage begrebet trivsel. Trivsel kan oversættes well-being og defineres her Mindfulness i gymnasiet Side 13

15 (Huppert & Johnson 2010) som det at have det godt og være velfungerende i sociale sammenhænge. Denne forståelse rummer forhold som kompetencer, positive følelser (såsom glæde og affektion), en vis grad af selvbestemmelse samt meningsfuld håndtering af diverse udfordringer. Trivsel orienterer sig således mod ens livskvalitet. I dette speciale vil jeg anvende begreberne sundhed og trivsel som overlappende fænomener, men rummende nogle adskillende, nuancerende facetter, som gør, at det ene ikke kan reduceres til det andet. Samlet kan de forståelsesmæssigt begge kategoriseres som betydende for ens velbefindende, livskvalitet og modstandskraft samt som et middel forstået som selvkontrol og et mål forstået som selvudfoldelse (Brinkmann, 2010; Otto, 1994). Som modpol figurerer lidelser, mistrivsel og sygdomme. Disse begreber rummer i mange tilfælde noget, vi selv skaber, og kan i stor grad betragtes som værende livsstilsforårsagede (Otto, 1994). Vigtigst for nærværende betydning er det, at sundhed og trivsel ikke vil blive defineret og afklaret over for deltagerne i studiet, men afgrænses i den personlige betydning, den enkelte tillægger dem, hvormed jeg som forsker vil undersøge de relationer, de har til deres mindfulness-træning Unge Betegnelsen unge associeres ofte med termerne puberteten eller teenager, som er henholdsvis psykologisk og biologisk bestemt og omhandler aldersgruppen fra år, hvor hormonproduktionen overordnet set sætter nogle lidt usikre aldersgrænser (Mørch, 2010). Den almindelige opfattelse i dag er dog, at unge betegner individer, der befinder sig i livsperioden fra de er cirka 10 år, til de er cirka 30 år (Mørch, 2010). I nærværende undersøgelser er der tale om årige gymnasie-elever. Jeg vil desuden belyse forhold vedrørende begrebsdefinitionen på unge i kapitel Senmoderniteten Som betegnelse for den tidsperiode vi lever i nu, anvender jeg senmoderniteten, som her defineres ud fra Giddens forståelse. Senmoderniteten kan kort beskrevet kendetegnes ved tre forhold: adskillelsen af tid og rum, refleksivitet samt abstrakte systemer. Med adskillelsen af tid og rum foregår handlinger og sociale relationer på tværs af sted og tid. Refleksiviteten karakteriseres ved, at samfundet i dag organiseres gennem den viden, vi vedvarende producerer og bruger, og dette må individet forholde sig til. På samme tid er samfundet afhængig af abstrakte systemer, som fungerer, så længe borgerne viser tillid til dem, og som trænger ind i hverdagslivet og påvirker Mindfulness i gymnasiet Side 14

16 betingelser på tværs af tid og rum. Det skal i øvrigt tilføjes, at begrebet identitetsudvikling er et uundgåeligt fænomen i litteraturen om den moderne og senmoderne æra (Giddens 1991/1996) Krop og psyke Jeg opererer modsat den dualistiske erkendelsesteori med kroppen og psyken som indbyrdes afhængige baseret på et gensidigt virkningsforhold. Menneskets væren-i-verden er med andre ord baseret på forbindelsen mellem kognitive og praktiske funktioner og erfaringer. Det er med vores sansende og perciperende kroppe, at vi handler i verden, og med psyken, at vi opnår bevidsthed om det for hermed at anvende denne erfaring og bevidsthed i vores fortsatte handlen (Stelter, 1999). Dette forhold vil blive uddybet i det følgende videnskabsteoretiske kapitel.. Mindfulness i gymnasiet Side 15

17 KAPITEL 2/VIDENSKABSTEORI 2.1 Videnskabsteoretisk introduktion til et kvalitativt casestudie Jeg vil indlede med at præsentere specialets videnskabsteoretiske fundament. Nærværende undersøgelse kan kategoriseres som et kvalitativt casestudie en betegnelse, der symbolsk kan udtrykkes som et indblik i en boks, der kan åbnes og lukkes. Boksen får betydning ved at være placeret i et større rum og ville således ikke eksistere uden omgivelserne. Indholdet kan ikke kopieres, men det kan tages op, foldes ud, undersøges og fortælle noget om sig selv og om den omverden, det er placeret i. I et casestudie er den sociale interaktion mellem forsker og felt og disses kontekstuelle placering således afgørende for, at personlige og oplevelsesrige erfaringer kan give mening og få betydning for andre end forskeren og deltagerne selv (Stelter, 2008b). Det er gennem disse erfaringer og interaktioner, virkeligheden præsenteres med det formål at få læseren til at indse egne sandheder om verden, men med visheden om, at disse sandheder ikke nødvendigvis gælder i andres virkelighed (Sparkes, 2002). Den subjektivitet, problemformuleringens betegnelser erfaringer og opfattelse defineres ved, rummer en afgørende betydning for det videnskabsteoretiske fundament og de metodiske valg. Ved at bringe personlige og subjektive refleksioner ind i videnskabelige rammer er det hensigten at åbne for den akademiske virkelighed, som foreslår, perspektiverer og kommunikerer i højere grad end den konkluderer, standardiserer og afviser (Sparkes, 2002). Ifølge Sparkes (2002) afskrives enhver undersøgelse fra den kvantitative og generalisérbare forskningsverden i det øjeblik, den beskæftiger sig med subjektive dimensioner som følelser, opfattelser og værdier, idet alt følelsesorienteret forstyrrer objektivitetens grundprincipper. Den kvantitative forskningsverden kan imidlertid ikke afvise, at det er muligt at lære noget om det generelle via det partikulære. I og med mennesker er sociale fænomener, er subjektive ytringer også fyldt med andre menneskers stemmer (Sparkes, 2002). Når jeg har valgt at studere min problemformulering gennem et kvalitativt casestudie, er det, fordi jeg mener, at denne videnskabelige tilgang på bedst vis indfanger de nuancer, facetter og virkeligheder, som findes i et videnskabsfelt, hvor vi vedvarende skaber og udskifter viden. I denne tilgang findes også et kritisk perspektiv på den videnskab, som tilstræber en objektiv sandhed om mindfulness-feltet. Det vil sige den orientering, der bygger på en rigtig-forkert-tænkning, og som placerer sig inden for de regelbundne og forudsigelige vidensidealer. I et sådant kritisk perspektiv bør det dog fremhæves, at den ene videnskabelige Mindfulness i gymnasiet Side 16

18 tilgang ikke ville kunne eksistere uden den anden. Der er tale om forskellige måder at tilegne sig viden på, og den ene kan ikke reduceres til den anden, men bliver problematisk i det øjeblik, at den bliver den eneste accepterede fremstilling af virkeligheden (Sparkes, 2002; Andersen, Emmeche, Norup & Sandøe, 2006). 2.2 Holisme og embodiment De splittede videnskabsidealer består blandt andet i en konstrueret dikotomi, som i moderne tid har taget form gennem René Descartes ( ) filosofi og betegnes kartesiansk dualisme. Ved at sætte spørgsmålstegn ved sansningen konkluderede han, at det alene er gennem tænkningen, vi kan vide, at vi eksisterer cogito ergo sum (jeg tænker, altså er jeg). I denne forståelse er mennesket med sin indre og levende bevidsthed i stand til at træde tilbage og objektivt iagttage den fysiske verden, heriblandt kroppen, som defineres som en ydre, materiel genstand. Denne disembodied-forståelse har genereret en konflikt vedrørende forholdet mellem krop og bevidsthed, også kaldet mind/body-problemet. Konflikten centreres i det kausale virkningsforhold mellem det legemlige og det mentale; altså hvorvidt kroppen ultimativt er styret af bevidstheden eller om det også går den anden vej. Blandt kritikere af disembodimentforståelsen opereres der med en embodiment-forståelse, som betragter viden som indlejret i kroppen, det vil sige en kropsliggjort bevidsthed. Den kartesianske filosofis tvedelte menneskesyn har imidlertid domineret den moderne vestlige 1 vidensudvikling, og den akademiske forskning har således også været præget af dualistiske erkendelsesteorier og vidensidealer. Denne tendens er der med postmodernismens frembrud blevet stillet spørgsmålstegn ved af den årsag, at man inden for diverse forskningsretninger støder på stadigt flere fænomener, som ikke kan begribes ud fra dualistiske principper, men i højere grad kræver en holistisk tilgang, hvor psyken og kroppen kun kan forstås i sammenhængende forstand (Stelter, 2009; Richardson & St. Pierre, 2005). Mindfulness-fænomenet er ét heriblandt (Kabat-Zinn, 2000; Baer, 2003; Tang et al., 2007). En tilgang, som muliggør et sådant holistisk menneskesyn, er kropsfænomenologien 2, og denne spiller sammen med mindfulness-teorier fra kognitiv adfærdsterapi en afgørende rolle i 1 Vesten er en fællesbetegnelse, som har rødder i Den kolde Krig, men som i dag rummer lande og kontinentdele, som kulturelt og ideologisk minder om hinanden. Disse er: USA, Canada, Oceanien og den vestlige del af Europa. 2 Fænomenologien defineres som en ontologisk bevægelse mod positivismens og rationalismens deterministiske erkendelsesteorier (Husserl 1954/1970). Mindfulness i gymnasiet Side 17

19 nærværende mindfulness-tilgang i gymnasieregi, hvilket vil blive uddybet senere i opgaven. Kropsfænomenologiske tilhængere vil mene, at man ikke kan opnå indsigt i andres personlige erfaringer uden at betone kroppens essentielle betydning og fremhæve denne både metodisk og praktisk. For at forhindre, at disse erfaringer og udlægninger er præget af objektive, standardiserede verdensanskuelser, må man nå ind til, hvad Husserl betegner epoché (Husserl, 1954/1970). In epoché the individual attempts to grasp the pure subjectiveness of the world the individual s world in itself (Stelter, 2010, p. 5). Et vigtigt aspekt ved oplevelsesbaserede og kropsorienterede studier er dog, ifølge Stelter (2008b), at they cannot exclusively be understood from a first-person perspective. Experiences are embodied, but at the same time embedded in an environmental setting and socio-cultural context (p. 215). Der kastes hermed lys over et felt, som er forholdsvist overset i fænomenologien; fokus på sociale relationer (Stelter, 1999). Denne brist håber jeg at tage højde for ved at betone de interaktionistiske forhold i min empiri-indsamling. I og med at empirien består af deltagernes personlige teori om virkeligheden i specifikke sammenhænge, har vi at gøre med diskursivt og kontekstuelt indlejrede narrativer (Gergen & Gergen, 2006; Stelter, 2009). Jeg vil bestræbe mig på vedvarende at være bevidst om, at jeg er et menneske med et udgangspunkt, at jeg er opvokset i et miljø, og at jeg i større eller mindre grad er socialt konstrueret. Det vil sige, at jeg både i hverdagsliv og vidensindstilling er præget af den dualistiske vidensfilosofi og kun naivt kan forsøge at løsrive mig fra den (Sparkes 2002). Med dette afsæt vil jeg bevæge mig videre til de to redegørende kapitler om unge og mindfulness. Mindfulness i gymnasiet Side 18

20 KAPITEL 3/UNG I SENMODERNITETEN 3.1 Valg af fokusgruppe Ud fra en forhåbning om at matche udviklingen i den globale økonomi og ruste danskerne til en sådan opgave fastsatte regeringen i 2006 en politisk målsætning om, at femoghalvfems procent af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det faktum, at der i en længere årrække kun har været cirka firs procent, som gennemfører en påbegyndt ungdomsuddannelse, vækker derfor bekymring blandt politikerne. I nyere undersøgelser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), viser der sig endvidere en tendens til, at unges velbefindende er faldende (Ekholm, 2006). Problematikkerne omkring ungdommen som helhed består af mange facetter lige fra unge, som udviser samfundstruende adfærd; unge, som er uengagerede i skolesammenhænge og til unge, som udgør en trussel for sig selv og i stigende grad sygemeldes (Mørch, 2010). Men hvorfor mistrives unge? Hvorfor optræder de i højere grad end nogensinde grænsesøgende og risikobetonet? Og hvorfor er der behov for stadig større tilknytning af psykologer til ungdomsuddannelserne? (Illeris et al., ). Placeret i ungdomsforskningen kan mindfulness kategoriseres som en tilgang, der interesserer sig for unges selvforståelse og livsindstilling, og i nærværende redegørelse er det disse forhold, jeg vil undersøge ud fra et sundheds- og trivselsperspektiv. Jeg arbejder ud fra en grundlæggende tese om, at man ikke kan forstå individet uafhængigt af samfundsmæssige forhold (Giddens, 1991/1996). For netop denne aldersgruppe gælder det, at en stor del af deres tilværelse udspiller sig i skoleregi, hvilket har spillet en rolle for den kontekstuelle sammenhæng og fysiske placering af nærværende studie: For de allerfleste unge udgør skole- og udannelsessystemet den centrale arena for den institutionelle individualisering, og med den stadig større betydning, som uddannelse spiller både i samfundet generelt og for den enkelte, er individualiseringspresset i skolen og uddannelserne efterhånden vokset til et omdrejningspunkt og et spejl, hvor den individuelles handling og præstation håndfast 3 Samtlige forfattere er tilknyttet Center for Ungdomsforskning, og bogen udgør en samlet fremstilling af resultaterne fra ni års forskningsprojekter med unge (Illeris et al., 2009). Mindfulness i gymnasiet Side 19

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Sådan spotter du stress og mistrivsel Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok lings vik selvud camp jeg føler mig aldrig god nok Ung i en præstationskultur Der kan være mange årsager til, at man som ung kan have brug for hjælp. Mange unge presses hårdt af samfundets krav og forventninger.

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1 Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

Førstehjælp til dit arbejdsliv Skab arbejdsglæde på jobbet uden stress

Førstehjælp til dit arbejdsliv Skab arbejdsglæde på jobbet uden stress 1 Førstehjælp til dit arbejdsliv Skab arbejdsglæde på jobbet uden stress Viden om og håndtér stress Positiv psykologi Trivsel & arbejdsglæde Energi - boostning 2 Viden om stress Fakta - WHO Verdenssundhedsorganisationen

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk Tilbyder evidensbaserede kurser, uddanner internationalt certificerede undervisere, forsker i mental sundhed, mindfulness, compassion, stress

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Mindfulness og Autisme. v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi

Mindfulness og Autisme. v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi Mindfulness og Autisme v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi Mindfulness Hvad er det så for noget? Bruges som betegnelse for mange ting i dag IDRÆT For at øge mentalt og fysisk præstation i anden

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Medlemsinformation nr. 6 2009

Medlemsinformation nr. 6 2009 Medvv Medlemsinformation nr. 6 2009 Læs om PFA Helbredssikring på side 5 - PFA har varslet ændringer fra januar 2010. Stressundersøgelse Erhvervsskolelederne udsendte i samarbejde med PFA pension i slutningen

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent Mindfulness Pauline Voss Romme Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent Den nærværende samtale Den professionelle samtale: kommunikation som er egnet til varetagelse af brugere

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk YOGA HEART MIND MINDFULNESS MEDITATION COMPASSION BODY Målet med mindfulnesstræning kan beskrives som en fysisk og mentalt tilstedeværende krop

Læs mere