MILJØ- OG TRAFIKUDVALGET

Transkript

1 BESLUTNINGER Miljø- og trafikudvalget - mødesager MILJØ- OG TRAFIKUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale H3 på regionsgården MEDLEMMER Bodil Kornbek Özkan Kocak Abbas Razvi Karsten Skawbo-Jensen Jens Mandrup Finn Rudaizky Carsten Scheibye Ole Stark Tormod Olsen Side 1 af 38

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Solcelletag på Hvidovre Hospital 2. Beslutningssag: Region Hovedstadens trafikbestilling hos Movia i 2015 af bane- og bustrafik samt fælles administration 3. Beslutningssag: Den regionale cykelpulje 4. Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt 5. Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i Beslutningssag: Indspil til budget Beslutningssag: Mødeplan for miljø- og trafikudvalget for juni-december Beslutningssag: Drøftelse af studietur for udvalget 9. Orienteringssag: DUT midler til regionens overtagelse af råstofadministrationen 10. Orienteringssag: Afrapportering af forsøg med cykelanhænger i bustrafikken 11. Orienteringssag: Den regionale vækst- og udviklingsstrategi 12. Eventuelt Side 2 af 38

3 1. BESLUTNINGSSAG: SOLCELLETAG PÅ HVIDOVRE HOSPITAL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Hvidovre Hospital er i gang med en omstilling til en mere grøn profil med nedbringelse af energiforbruget og udledningen af CO 2. I fortsættelse af det i marts 2014 godkendte ESCO-projekt søges det næste initiativ iværksat, hvor der på det flade tag over servicebygningen installeres cirka m² solceller til produktion af grøn el. Samtidig sikres taget mod utætheder. Der lægges op til regionsrådets beslutning om at godkende en investeringsbevilling på 20 mio. kr. til sagen, der kan gennemføres med lånefinansiering. INDSTILLING Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet: 1. at godkende projektet vedrørende installation af klimaskærm med integrerede solceller. Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler; 1. at regionsrådet godkender en investeringsbevilling på 20 mio. kr. til installation af klimaskærm med integrerede solceller på Hvidovre Hospital, 2. at anlægsudgiften finansieres ved låneoptagelse samt træk på renoveringspuljen under sundhed fælles, 3. at den årlige nettobesparelse på mindst 1 mio. kr. indarbejdes i hospitalets budget for 2015 og fremefter. POLITISK BEHANDLING Anbefalet. Finn Rudaizky (O), Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Hvidovre Hospital er i gang med en omstilling til en mere grøn profil med nedbringelse af energiforbruget og udledningen af CO2. På regionsrådsmødet 11. marts 2014 blev første del af hospitalets grønne omstilling godkendt med sagen vedrørende et ESCO-projekt. Arbejdet hermed er igangsat, og nu iværksættes det næste initiativ, hvor der på det flade tag over servicebygningen bliver installeret en klimaskærm med mindst m² solceller integreret. Det m² store tag på servicebygningen, der bl.a. rummer centralkøkken, varemodtagelse, sterilcentral og teknisk central (indeholdende elinstallationer, varmecentral og energistyring), er flere steder utæt og kræver meget vedligeholdelse. Undersøgelser viser, at en gennemgående renovering af taget vil være teknisk svær at udføre og skabe driftsforstyrrelser for servicebygningens funktioner. Et projekt ved gennemførelse renovering af tagflade, isolering og membran vurderes at koste ca. 10 mio. kr. Hospitalet foreslår en alternativ løsning, hvor der over servicebygningens tag i stedet installeres en ny klimaskærm med integrerede solceller og ovenlysvinduer. Selve klimaskærmen vil skabe et tæt tag. I forhold til en gennemgående renovering af taget vil etableringen af denne løsning ikke medføre driftsforstyrrelser i udførelsesfasen. Derudover vil den samlede løsning medvirke til at forfølge hospitalets ambition om en mere grøn profil med nedbringelse af energiforbruget og udledningen af CO 2 gennem alternative og bæredygtige energiløsninger. Ligeledes vil løsningen være fuldt forenelig med regionens klimastrategi og bæredygtighedsstrategi. Den bæredygtige el-produktion vil finde sted umiddelbart over de funktioner, som skal aftage den, og tagfladen vil ikke umiddelbart være synlig fra den nærliggende beboelse og offentlige områder. Side 3 af 38

4 Forundersøgelser viser, at det under hensyntagen til skyggeområder, udstrækning af tagflade og andre sædvanlige faktorer er realistisk at etablere en ny klimaskærm med mindst m² effektivt solcelleareal, der årligt skønnes at kunne producere ca kwh. Med hensyn til udledningen af CO 2 vil den miljømæssige effekt være, at hospitalet medvirker til en nedbringelse af udledningen af CO 2 med ca. 280 ton. Projektet udbydes som totalentreprise for at fremme en innovativ løsning på etablering af en ny klimaskærm over et fladt tag med ovenlys og integrerede solceller. Der forventes flere kreative forslag fra tilbudsgiverne, men der stilles minimumskrav til det samlede solcelleanlægs ydelse. Projektet vurderes at kunne gennemføres inden for en ramme på 20 mio. kr., hvoraf den energibesparende del skønnes at udgøre op til 15 mio. kr. En nærmere afklaring heraf vil bero på den endelige løsning. Den samlede økonomiske besparelse vil med de nuværende el-priser udgøre mindst 1 mio. kr. pr. år. Den energibesparende andel af projektet på forventet 15 mio. kr. får dermed en simpel tilbagebetalingstid på højst 15 år. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Projektets totaludgift på 20 mio. kr. søges finansieret ved låneoptagelse for den energibesparende del og ved træk på renoveringspuljen på driftsbudgettet for den resterende del. Den energibesparende del forventes på det foreliggende grundlag at udgøre 15 mio. kr., men beløbet kan først afklares i forbindelse med licitationen. Hvis den energibesparende del bliver mindre vil restbeløbet vedrørende tagrenoveringen kunne disponeres ved et forøget træk på renoveringspuljen i Der er fri låneadgang til udgiften vedrørende den energibesparende del, jf. bekendtgørelse om regionernes låntagning. Den årlige nettobesparelse på mindst 1 mio. kr. indarbejdes i hospitalets budget for 2015 og fremefter. KOMMUNIKATION Der planlægges ingen særskilt kommunikation om dette punkt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Efter behandling i miljø- og trafikudvalget påregnes sagen forelagt forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen JOURNALNUMMER Side 4 af 38

5 2. BESLUTNINGSSAG: REGION HOVEDSTADENS TRAFIKBESTILLING HOS MOVIA I 2015 AF BANE- OG BUSTRAFIK SAMT FÆLLES ADMINISTRATION BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionen bestiller årligt den ønskede betjening med regionens busser og Lokalbanen. Denne bestilling skal for 2015 fremsendes til Movia i maj måned, og betjeningsniveauet for bane- og busområdet samt omfanget af de administrative udgifter skal derfor fastlægges. INDSTILLING Administrationen indstiller at udvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet: 1. at den ordnære drift på de regionale buslinjer og lokalbaner i Region Hovedstaden i 2015 udføres indenfor en uændret, samlet økonomisk ramme for køb af ydelser hos Movia i forhold til regionens budgetoverslag for 2015 (inkl. fælles administration) 2. at regionsrådet forudsætter, at Movias bestyrelse i forhandlingerne om fastsættelse af takster for 2015 tager udgangspunkt i at udnytte takststigningsloftet for 2015 fuldt ud, 3. at der tages forbehold for ændringer i grundlæggende budgetforudsætninger på bane- og busområdet, som kan ændre skønnet ud over udgifterne i Movias budget 2015, 4. at der ved bestillingen til Movia tages forbehold for regionens økonomiske råderum efter forhandlingerne med staten om regionernes økonomi for 2015, herunder midlerne til regional udvikling, og 5. at der frem mod trafikbestillingen for 2016 gennemføres en grundig revision af regionens eksisterende trafikbestilling for at sikre, at regionens trafikbestilling tilpasses den nye situation med større ansvar for trafikbestilling. POLITISK BEHANDLING Anbefalet. Finn Rudaizky (O), Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden er som trafikkøber hos Movia økonomisk ansvarlig for tre hovedområder: 1. Lokale jernbaner (fem banestrækninger i Nordsjælland) 2. Regionale busruter (otte linjer) 3. Fælles administrative udgifter i Trafikselskabet Movia (sammen med Region Sjælland). I denne sag præsenteres forventede nøgletal for lokalbanerne og de regionale busruter i Derudover gives en status for forventningen til de administrative omkostninger og betydningen af taksterne i den kollektive trafik. Samlet set indebærer de tre hovedområder en forventet omkostning på 419,4 mio. kr. i 2015, som er en forbedring på 30 mio. kr. i forhold til regionens budgetoverslag for Administrationens overvejelser omkring trafikbestillingen Administrationen drøfter løbende forventningen til trafikomfanget for 2015 med Movia. Det leder hvert år til, at regionen sammen med de øvrige trafikkøbere (Region Sjælland og kommunerne) i maj måned skal oplyse overfor Movia, hvordan trafikken ønskes gennemført det efterfølgende år. Budgetoplægget for 2015 er baseret på kørselsomfanget i Det skyldes, at trafikomfanget efter administrationens opfattelse med fordel kan holdes indenfor disse rammer i 2015 for i stedet at rette fokus mod 2016, hvor regionen forventes at overtage en række busruter fra kommunerne som følge af ændring af Lov om Trafikselskaber. Det betyder blandt andet, at administrationen i dialog med relevante kommuner og Movia har Side 5 af 38

6 konkluderet, at et forslag om øget natdrift på R-nettet i Nordsjælland med betydning for Lokalbanens drift og økonomi, bør udsættes til trafikbestillingen for Det skyldes, at regionen fra 2016 forventes at være ansvarlig for alle natbusser, og ændringer i driften kan derfor med fordel ske i denne sammenhæng for ikke at lave ændringer i 2015, som igen ændres i Administrationen påtænker derfor ved et senere møde at fremlægge et oplæg til revideret trafikbestilling fra 2016 med forslag til strategi for regionens fremtidige rolle som trafikkøber. Nedenfor gennemgås de tre udgiftsområder kort. Her fremgår en række data for de samlede forventninger til 2014, som altså danner grundlag for trafikbestillingen for Det er dermed ikke udtryk for det endelige budget for 2015, men et estimat. I juni måned vil Movias 1. behandling af budgetforslaget for 2015 blive fremlagt for regionsrådet. 1. Lokalbaner Drift Movia har i Region Hovedstadens område fem lokalbaner, som kører i Nordsjælland. Drift og infrastrukturforvaltning på banerne udføres af Lokalbanen A/S, hvor Movia ejer knap 86 % af aktiekapitalen, mens resten ejes af kommuner og private aktionærer. Region Hovedstaden dækker driftsunderskuddet og finansierer anlægsudgifter via et årligt statsligt anlægstilskud, som ydes til og med Det bemærkes, at der i driftstilskuddet ikke er indregnet investeringsudgifter eller regionens tilskud til vedligeholdelse af infrastruktur, der i 2014 er på 24 mio. kr. Banernes passagertal lå i 2013 stabilt i forhold til 2012, og det samlede passagertal var således knap 6,6 mio. passagerer. Der forventes dermed en stigning på ca passagerer i 2014, jf. tabel 1 i bilag. Movias skøn over driftsudgifterne i 2015 ved uændret aktivitet er på nuværende tidspunkt 1 mio. kr. højere end regionens budget 2014, jf. tabel 2 i bilag. De endelige budgettal til Movias 1. behandling af budgetforslag 2015 vil dog først foreligge i juni Investeringer Regionen modtager på lokalbaneområdet frem til og med 2015 et investeringstilskud fra staten på 40,4 mio. kr. Disse midler skal sammen med provenuet fra salg af aktiver i Lokalbanen A/S primært bruges til sikkerhed, stationsmoderniseringer og øvrige reinvesteringer. Ifølge anlægsplanen anvendes 27,2 mio. kr. årligt til leasingudgifter til togmateriel. For har regionsrådet i 2010 godkendt, at der anvendes i alt 18,9 mio. kr. (2012-priser) til et nyt radiosystem på Lokalbanen. De ikke-disponerede anlægsudgifter beløber sig derfor i 2015 til 13,2 mio. kr., som kan anvendes til fx stationsombygning på Hillerød Station eller andre investeringer i Lokalbanen. 2. Regionale busruter Regionen finansierer otte regionale buslinjer, hvoraf tre (400/400S og 600S) krydser grænsen til Region Sjælland, og derfor deles finansieringen af disse busser mellem regionerne. Linje 310R deles med Frederikssund, Furesø og Allerød Kommuner. Buslinjerne forbinder de store knudepunkter på tværs af banegrenene i regionen og supplerer dermed banebetjeningen. Nøgletallene for de regionale buslinjer fremgår af tabel 3 i bilag. 3. Fælles administrative udgifter mm. Region Sjælland og Region Hovedstaden finansierer i fællesskab de fælles administrative udgifter i Movia. De administrative udgifter dækker over de udgifter, der ikke kan specificeres til de enkelte busruter. Det drejer sig om drift (køreplaner, information, markedsføring, IT mv.), administration (husleje, kontorhold mm.), personale og tjenestemandspensioner. Derudover betaler regionen ydelser på rejsekortlån. Region Hovedstaden dækker ca. 80 % af de samlede fælles administrative udgifter. Movia ønsker årligt at effektivisere de administrative og personaleudgifter med 1 %. Dertil kommer dog, at omkostningerne pris- og lønreguleres med en forventet niveaustigning på 1,7 %. Det indebærer, at Region Hovedstadens andel af de fælles administrative udgifter i 2015 forventes at beløbe sig til 264,5 mio. kr. mod knap 263 mio. kr. i 2014, jf. tabel 4 i bilag. Side 6 af 38

7 4. Takster Taksterne i den kollektive skal følge takststigningsloftet, som udregnes på baggrund af en række nøgletal. Takststigningsloftet for 2015 er ifølge Trafikstyrelsen på 0,6 % mod 1,3 % i I ovenstående beregninger vedr. økonomien for 2015 er der regnet med en generel stigning i priser og lønninger på 1,7 %, hvilket kan få betydning for indtægtsgrundlaget. Movia forventes at ville indstille fuld udnyttelse af takststigningsloftet når dette forelægges Movias bestyrelse i forbindelse med 1. behandling af Movias budgetforslag for Derudover forventes en takstharmonisering i Østdanmark med virkning fra 1. januar Østdanmark har hidtil været indrettet i tre separate takstområder (Vest, Syd og Hovedstaden) samt DSB's eget takstsæt. Med harmoniseringen forventes en forenklet takststruktur, som er tilpasset Rejsekortets funktionalitet, og som prismæssigt ligger nogenlunde på niveau med det nuværende takstområde Hovedstaden. Takstharmoniseringen forventes derfor ikke at få indflydelse på Region Hovedstadens indtægtsgrundlag i den kollektive trafik. 5. Samlet økonomi i forhold til Movia Budgettallene for 2015 skal generelt tages med forbehold for ændringer i de grundlæggende økonomiske forudsætninger, som vil blive nærmere vurderet som led i budgetprocessen i Movia frem til den endelige budgetvedtagelse i september. For regionens vedkommende er det derfor af stor betydning, hvordan resultatet af forhandlingerne med staten om regionernes økonomi for 2015 falder ud. Derudover står det klart, at regionen i 2013 har betalt for meget i á contobidrag i forhold til den reelle omkostning. Det skyldes blandt andet uforudsete administrative besparelser og bedre driftsøkonomi end forventet. Forskellen mellem á conto-betalingen og den reelle omkostning efterreguleres i januar Det betyder, at regionens udgift til kollektiv trafik i 2015 vil være 24,9 mio. kr. mindre end de reelle udgifter. Miljø- og Trafikudvalget fik på mødet d. 25. marts forelagt resultatet af Movias udbud A11, som vedrører en række af regionens busser. Her blev udvalget præsenteret for en forventet merudgift i busdriften på 1,3 mio. kr. fra Movia har efterfølgende revideret disse tal på baggrund af ny viden, hvilket indebærer, at regionen i stedet kan forvente en mindreudgift på 4,6 mio. kr. Samlet er skønnet over de økonomiske relationer til Movia i 2015 således 30 mio. kr. mindre end regionens budgetoverslag for 2015, jf. tabel 5 i bilag. Afsluttende bemærkninger om usikkerhedsfaktorer Anlægsudgifterne til Lokalbanen er ikke medtaget i oversigten, da disse alene finansieres via et statsligt bloktilskud. Det forventes, at der i 2015 vil være uforbrugte midler på ca. 13,2 mio. kr. Oversigten viser et finansieringsoverskud på driften inkl. efterregulering i Movias trafikbestillingsgrundlag 2015 på 30 mio. kr. set i forhold til regionens budgetoverslag for 2015, hvilket primært skyldes efterreguleringen fra 2013 og effekten af det netop gennemførte udbud A11. Ovenstående forventning til regionens økonomiske relationer til Movia i budget 2015 er baseret på en række forventninger, men kan altså ændres som følge af fx lavere passagerindtægter, højere dieselpriser og andre usikkerhedsfaktorer. Det skal ligeledes fremhæves, at Allerød Kommune har rettet henvendelse til regionen og de øvrige kommuner, der bidrager til finansieringen af buslinje 310R. Allerød Kommune ønsker en omlægning af bussen via erhvervsområdet Vassingerød, som indebærer en meromkostning for de finansierende parter. Der har været afholdt møde i sagen, hvor parterne blev enige om at arbejde konstruktivt for at finde en løsning i sagen. Regionsrådet vil derfor, såfremt der opnås enighed blandt parterne om en ændring, få forelagt konsekvenserne til beslutning på et senere møde. Side 7 af 38

8 ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Tallene bag trafikbestillingen indikerer et mindreforbrug på kollektiv trafik i 2015 på 30 mio. kr. i forhold til regionens budgetoverslag for KOMMUNIKATION Regionsrådets beslutning i sagen skal efterfølgende kommunikeres til Movia TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles af forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Tabeller til trafikbestillingen Side 8 af 38

9 3. BESLUTNINGSSAG: DEN REGIONALE CYKELPULJE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der var ansøgningsfrist til den regionale cykelpulje 10. februar Denne mødesag indeholder administrationens indstilling til, hvilke af de i alt 58 ansøgninger i denne ansøgningsrunde, der skal bevilges tilskud. INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og trafikudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, 1. at principper for udmøntning af den regionale cykelpulje til 25 projekter, som er listet i bilag 3 godkendes. Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, 2. at der udmøntes 15 mio. kr. fra den regionale cykelpulje. 3. at bevillingerne betinges af, at den forventede medfinansiering for projekterne falder på plads. 4. at finansieringen sker via øvrig regional udvikling. POLITISK BEHANDLING Anbefalet. Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Baggrund I budgettet for 2013 har regionsrådet afsat 12 mio. kr. over en 3-årig periode til en pulje, der skal sikre øget og sikker cykelfremkommelighed. I budgettet for 2014 har regionsrådet afsat yderligere 8,8 mio. kr. til cykelfremkommelighed og cykelparkering. De 8,8 mio. kr. kan også bruges til at fremme elcykler. Midlerne fra henholdsvis 2013-budgettet og 2014-budgettet er nu samlet i én pulje kaldet Den regionale cykelpulje på 20,8 mio. kr. Formålet med puljen er at øge andelen af borgere, der cykler eller benytter offentlig transport. Puljen har to fokusområder: 1. Den skal fremme cyklisters fremkommelighed på veje, i trafikkryds og ved trafikale knudepunkter. 2. Den skal fremme cykelparkering ved trafikknudepunkter, hospitaler med videre. Puljen er i Budgetaftale 2013 nævnt i forbindelse med en række budgetinitiativer, der skal forbedre den kollektive trafik. En del af formålet med puljen er således også at sikre god sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik. Puljen kan søges af kommuner og hospitaler i Region Hovedstaden, eventuelt i partnerskab med en eller flere medansøgere. Første ansøgningsrunde til puljen blev gennemført i foråret På baggrund af erfaringerne fra runden med den faglige vurdering af ansøgningerne justerede administrationen (forud for ansøgningsrunden) i puljens vurderingskriterier, ansøgningsprocedure, ansøgningsskema m.v. Vurderingskriterierne følger dog stadig de politiske hensigter om at øge fremkommeligheden for cyklister og forbedre mulighederne for cykelparkering samt kombination med kollektiv trafik med henblik på at Side 9 af 38

10 få flere til at vælge cyklen som transportmiddel. I 2014 er der afsat 15 mio. kr., der kan tildeles til projekter, som afsluttes inden udgangen af Dog skal de 8,8 mio. kr., der er afsat på budget 2014, bruges i Kommuner og hospitaler i Region Hovedstaden har kunnet ansøge om midler fra cykelpuljen frem til 10. februar Indkomne ansøgninger Administrationen har modtaget 58 ansøgninger inden ansøgningsfristen. Ansøgningerne er kommet fra 20 kommuner samt 5 hospitaler. I 20 af projekterne ansøges der om medfinansiering til etablering eller forbedring af cykelparkering. I de øvrige projekter ansøges der om en bred vifte af tiltag, der øger cyklisters fremkommelighed, eller på anden vis skal motivere flere til at cykle. Projekterne omfatter fx; etablering af ny cykelsti eller forbedring af eksisterende cykelsti (belægning, belysning, stibredde o.l.); udvikling og implementering af bedre krydsløsninger for cyklister (for øget sikkerhed og fremkommelighed for cyklister i lyskryds); mobilitetsplaner og cykelhandlingsplaner; foranalyser til etablering eller omlægning af cykelstier; kampagner eller andre tiltag der skal motivere til oftere at vælge cyklen (fx et cykelbibliotek, elladcykler til daginstitutioner og forbedret skiltning og information målrettet cyklister). Nogle af projekterne indeholder både cykelparkering og tiltag der skal øge cyklisters fremkommelighed. Resumeer af de 58 ansøgninger kan læses i bilag 1. Administrationen kan kontaktes for eventuel udlevering af de 58 ansøgninger. De ansøgte projekter har et samlet budget på 98,7 mio. kr. og ansøger tilsammen om tilskud på 52,7 mio. kr. Vurdering af de indkomne ansøgninger COWI har for administrationen udført en faglig vurdering af de 58 ansøgninger. Formålet var at vurdere de enkelte projekters forventede effekt på borgernes valg af cyklen som transportmiddel set i forhold til puljens to overordnede fokusområder; cykelfremkommelighed og cykelparkering. Fremkommelighed kan i denne sammenhæng også være nemme og hurtige skift mellem cykel og kollektiv transport. I vurderingen af ansøgningerne er der foretaget en helhedsvurdering med afsæt i følgende parametre: Forbedring af cykelstier med regional betydning, forbedring af muligheden for at kombinere cykel med kollektiv transport, bidrag til kvalitetsmål for cykelstier, og bidrag til nytænkning der kan styrke det samlede koncept for supercykelstier og/eller andre cykelstier med regional betydning. En uddybning af parametrene findes i bilag 2. COWI har vurderet den forventede effekt af hver af de 58 projekter, og har i samme omgang vurderet, at omkostningerne for projekterne er rimelige set i forhold til projekternes karakter. COWI s vurdering af alle 58 ansøgninger er at finde i bilag 2. Administrationens anbefaling På baggrund af COWI s vurdering af de indkomne ansøgninger til puljen, anbefaler administrationen, at de 25 ansøgninger, der fremgår af bilag 3, bevilges tilskud fra den regionale cykelpulje i denne ansøgningsrunde. 12 af projekterne handler om etablering og/eller forbedring af cykelparkering ved trafikale knudepunkter - heraf 3 projekter ved hospitaler. Derudover understøtter 4 af projekterne udbredelsen af elcykler. Administrationen anbefaler, at hvert projekt tildeles de midler, der er ansøgt om i projektansøgningerne. Samt at bevillingerne betinges af, at projekterne kan realisere den forventede medfinansiering, dels fra ansøger selv, dels fra eventuelle medansøgere. Side 10 af 38

11 ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udgiften på 15 mio. kr. afholdes indenfor den eksisterende bevilling for øvrig regional udvikling. KOMMUNIKATION Tildelingen af midler offentliggøres på regionens hjemmeside under Der udarbejdes en pressestrategi i forbindelse med offentliggørelsen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelages forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Resume af ansøgninger 2. Vejledning til ansøgere til RHs regionale cykelpulje 3. Faglig vurdering ansøgninger 4. Anbefalede ansøgninger Side 11 af 38

12 4. BESLUTNINGSSAG: TEST EN ELCYKEL UDVIDELSE AF DET EKSISTERENDE PROJEKT BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den 18. juni 2013 bevilgede Regionsrådet 1,926 mio. kr. til at gennemføre projektet Test en elcykel på regionens 8 somatiske hospitaler. Projektet bidrager til regionens politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol, herunder til det strategiske indsatsområde om miljørigtig drift og udvikling. Der har været meget stor interesse for projektet hos kommunerne og i regionen. Sagen fremlægges for at undersøge muligheden for at udvide projektet Test en elcykel til resten af Region Hovedstadens organisation. INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og trakfikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, 1. at godkende en udvidelse af Test en elcykel til resten af Region Hovedstadens organisation. Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler, 2. at godkende en bevilling på 1,3 mio. kr. til udvidelse af Test en elcykel til resten af Region Hovedstadens organisation. Bevillingen gives under forudsætning af Vejdirektoratets medfinansiering og må maksimalt beløbe sig til 25 % af det samlede budget. POLITISK BEHANDLING Anbefalet. Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Projektet er tre-årigt og startede op i august Det er et samarbejde imellem af 8 kommuner og 8 hospitaler under Region Hovedstaden med foreningen Gate 21 som projektejer/-leder. Formålet er at konvertere borgeres bilture til elcykelture, heraf 560 hospitalsansattes ture. Det samlede budget er knap 7,5 mio. kr. Finansieringen er fordelt på både kommunerne, regionen og staten. Kommunernes andel udgør 34 % af det samlede budget svarende til 2,6 mio. kr. Regionens andel udgør 26 % svarende til 1,9 mio. kr. Statens cykelpulje medfinansierer med små 3 mio. kr. svarende til 40 %. Projektet er blevet taget meget positivt imod af hospitalerne. Første udlånsperiode startede 1. april 2014 og der er allerede 450 hospitalsansatte på venteliste til at prøve en elcykel. Mulighed for udvidelse af projektet Administrationen i Region Hovedstaden blev i marts 2014 kontaktet af Gate 21, med en forespørgsel om, om Region Hovedstaden kunne tænke sig at være med i en ny ansøgning til Vejdirektoratets cykelpulje. Baggrunden var, at 6 nye kommuner gerne ville være med i projektet. Idéen med den ny ansøgning var således at udvide det nuværende projekt fra 8 kommuner til 14 kommuner. På samme måde havde Region Hovedstaden mulighed for at udvide projektet fra 8 hospitaler til hele regionens koncernorganisation, hvis vi var interesserede. Der var ansøgningsfrist den 21. marts 2014 hos statens cykelpulje, og det var den sidste mulighed for at ansøge om støtte her fra. For den millard, som blev afsat i 2009 i forbindelse med forliget om Grøn Transportpolitik til cykelpuljen, er nemlig opbrugt efter udmøntningen af denne ansøgningsrunde. Side 12 af 38

13 Administrationen indsendte - med forbehold for politisk godkendelse - en ansøgning til cykelpuljen den 21. marts 2014 sammen med 6 kommuner og Gate 21. Der er lagt op til stort set samme finansieringsmodel som ved det eksisterende projekt. Det regionale tilskud svarer til 25 % af budgettet, kommunernes til 35 % og statens til 40 %. Det samlede budget for projektet bliver cirka 5,6 mio. kr. og er uddybet i bilag 3. Hvis regionsrådet godkender det, så vil projektet kunne blive implementeret i de dele af organisationen, som ikke er med i det eksisterende projekt: Koncerncentrene. Region Hovedstadens Psykiatri. Region Hovedstadens Apotek. Den præhospitale Virksomhed. Den sociale Virksomhed. Gate 21 varetager den samlede projektledelse på vegne af kommunerne og regionen. Resultater og effekter af udvidelsen Administrationen forventer, at yderligere nuværende bilpendlere vil få mulighed for at teste en elcykel. Halvdelen af dem forventes stadig at cykle til og fra arbejde et år efter at de har lånt elcyklen. Det vil medføre en markant reduktion i udledning af CO2, skadelige partikler, mindre støj og trængsel samt en forbedring af medarbejdernes livskvalitet og sundhed. Se uddybning af resultater og effekter i bilag 2. Forligskredsen bag den nationale cykelpulje forventes at tildele midler i juni Hvis projektet opnår medfinansiering i juni, så starter det op fra 1. september 2014 og løber til september med 7 udlånsperioder. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udgifterne fordeler sig med kr. i 2014, kr. i hhv og 2016 og kr. 2017, og afholdes indenfor bevillingen øvrig regional udvikling. KOMMUNIKATION Kampagnen synliggøres løbende via pressen, hjemmesider og intranet på baggrund af en kommunikationsstrategi. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles af forretningsudvalget den 6. maj og regionsrådet den 13. maj DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Projektbeskrivelse Test en elcykel Forventede resultater og effekter og evalueringsplan - Test en elcykel Budget - Test en elcykel Detaljeret tidsplan -Test en elcykel 2.0 Side 13 af 38

14 5. BESLUTNINGSSAG: JORDFORURENING - REGION HOVEDSTADENS OFFENTLIGE INDSATS I 2014 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På regionsrådsmødet den 17. december 2013 (sag nr. 7) vedtog regionsrådet at sende udkast til oversigt over offentlig indsats for 2014 ud til offentlig kommentering iht. 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har været udsendt til offentlig kommentering i perioden fra uge 3 og 4 uger frem. Oversigten over den offentlige indsats i 2014 skal nu endelig vedtages af regionsrådet. INDSTILLING Administrationen indstiller at miljø- og trafikudvalget over forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler : 1. at oversigt over den offentlige indsats for 2014 godkendes og fremsendes til Miljøstyrelsen (bilag 1) 2. at de indkomne kommentarer besvares i overensstemmelse med notat af 31. marts 2014 (bilag 2) POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning: På forretningsudvalgsmødet den 10. december 2013 anbefalede udvalget det nye regionsråd, at det i forbindelse med den endelige prioriterede indgår, at der skal udvikles innovative metoder i samarbejde mellem private og offentlige aktører, da der ikke er tilstrækkelige midler til den nødvendige indsats indenfor de økonomiske rammer, der er på området. Forretningsudvalget anbefalede endvidere, at dette indgår som et tema i de årlige økonomiforhandlinger med staten. Regionsrådets beslutning Regionsrådet besluttede på mødet den 17. december 2013 at sende udkast til oversigt over offentlig indsats for 2014 ud til offentlig kommentering. Miljø- og Trafikudvalgets beslutning den 29. april 2014 Anbefalet. Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet skal jævnfør 18 i Lov om forurenet jord udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats, der skal revideres en gang årligt. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Regionens udkast til oversigt over den offentlige indsats i 2014 og kommende år blev godkendt på Regionsrådsmødet den 17. december 2013 og efterfølgende sendt til kommentering i offentligheden i uge 3 og 4 uger frem. Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2014 understøtter regionens overordnede mål som den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Ren jord og rent vand er en af forudsætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger vil også i 2014 primært finde sted i områder med særlige drikkevandsinteresser samt på boliggrunde. Fokus er fortsat rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler. De klorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen, fordi de er letopløselige og transporteres langt i jord og grundvand. Stofferne er Side 14 af 38

15 også problematiske i forhold til indeklimaet, idet de let kan dampe op fra jord og grundvand og trænge ind i bygninger. Den forventede indsats i 2014 er nærmere beskrevet nedenfor samt i bilag 1. Som test af en ny mulig strategi, har administrationen parallelt med at prioritere de værste forureninger højest, udpeget oplandene til 3 vandværker (Solhøj, Dybendal og Birkerød) til en særlig indsats i 2014 og Det sker for at kunne blive helt færdig med at undersøge alle lokaliteter med de mest grundvandskritiske stoffer i disse områder. I 2014 forventes igangsat/videreført videregående undersøgelser på ca. 60 lokaliteter fordelt på 18 kommuner. Der forventes afværgeaktiviteter på ca. 33 lokaliteter herunder igangsætning af 2-4 nye oprensninger. Hertil kommer foruden oprensning af offentlige legepladser i det omfang de indledende undersøgelser viser behov herfor. Af væsentlige oprensningsaktiviteter i 2014 kan nævnes de fortsatte oprensningsprojekter på forureningen i Skuldelev, et nyt projekt med oprensning ved hjælp af opvarmning i Birkerød og sikring af indeklimaet på flere boligejendomme i Frederikssund samt de forventede oprensninger på offentlige legepladser. Budgettet udgør i 2014 ca. 70 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensning. Fem kommuner, et forsyningsselskab og en borger er kommet med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats. De væsentligste myndighedskommentarer til regionens prioritering kommer fra Gladsaxe, Herlev og Frederiksberg kommuner, der er uenige i regionens prioritering i relation til beskyttelsen af drikkevandet, idet grundvandstruende forureninger i disse kommuner ikke er højt prioriteret til offentlig indsats af regionen indenfor de nærmeste år. Disse kommuners drikkevandsområder er kendetegnet ved, at være placeret i ældre by- og industriområder med mange forurenede grunde. I disse kommuner er det væsentligt, at der forud for en oprensningsindsats via regionens kortlægningsindsats er skaffet overblik over den samlede nødvendige indsats og omkostningerne, som er forbundet med denne. Administrationen har i 2013 haft møder med Gladsaxe og Herlev Kommuner, samt det lokale vandforsyningsselskab NordVand, i forbindelse med kommunernes udarbejdelse af handleplaner for grundvandsbeskyttelse og har i den forbindelse haft en god dialog om grundlag, rækkefølge og tidsplaner for regionens kortlægnings- og oprensningsindsats. Ligeledes har administrationen i december 2013 afholdt møde med Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Vand A/S vedr. regionens indsats i forhold til jordforurening. Der var på mødet enighed om fremadrettet at have en tættere dialog og koordinering af kommunens, forsyningens og regionens aktiviteter af betydning for vandsforsyningen på Frederiksberg. De indkomne kommentarer har ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen. De indkomne kommentarer fra fem kommuner, et forsyningsselskab og en borger er vedlagt som bilag sammen med administrationens bemærkninger til henvendelserne. I forbindelse med at regionsrådet på mødet 17. december 2013 vedtog at sende udkast til oversigt over offentlig indsats for 2014 ud til offentlig kommentering, anbefalede forretningsudvalget samtidig det nye regionsråd, at det i forbindelse med den endelige prioriterede indgår, at der skal udvikles innovative metoder i samarbejde mellem private og offentlige aktører, da der ikke er tilstrækkelige midler til den nødvendige indsats indenfor de økonomiske rammer, der er på området. Forretningsudvalget anbefalede endvidere, at dette indgår som et tema i de årlige økonomiforhandlinger med staten. Som en del af oplægget til de kommende politiske drøftelser af en ny strategisk handleplan for indsatsen mod jordforurening, der planlægges fremlagt til politisk behandling i løbet af 2014, foreslår administrationen, at miljø og trafikudvalget og efterfølgende forretningsudvalget og regionsrådet, tager stilling til forskellige forslag til initiativer, som kan øge samarbejder og partnerskaber med offentlige og private parter inden for jordforureningsområdet. Side 15 af 38

16 Endvidere foreslås temaet med de utilstrækkelige midler til området rejst i forhold til Danske Regioner i forbindelse med regionernes indspil til årets finanslovforhandlinger. I forbindelse med miljø- og trafikudvalgets behandling af sagen, vil der bliver givet en kort introduktion til regionens opgaver i tilknytning til jordforureningsområdet som oplæg til efterfølgende strategiske drøftelser i maj. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Oversigten over offentlig indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2014, fx i pressemeddelelser og indlæg i aviser. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles af forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversigt over offentlig indsats i Region Hovedstaden Svarudkast til indkomne kommentarer forår Indkomne kommentar til indsats i Ordliste for jordforureningsindsatsen 5. Kort om Region Hovedstadens arbejde med jordforurening 6. Oversigt over kommunenumre Side 16 af 38

17 6. BESLUTNINGSSAG: INDSPIL TIL BUDGET 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget har bedt om udvalgenes bidrag forud for budgetforhandlingerne for Budgetinitiativer skal være fremsendt til forretningsudvalget senest 6. juni INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget drøfter forslag til budgetinitiativer med henblik på en politisk prioritering. POLITISK BEHANDLING Drøftet de af administrationen fremsatte forslag til budgetinitiativer med henblik på prioritering og ønsker til administrationens yderligere specificering af forslag forud for afsluttende drøftelse på udvalgets møde den 27. maj Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Forretningsudvalget har bedt Miljø- og trafikudvalget om til brug for budgetforhandlingerne at udarbejde forslag til nye initiativer inden for udvalgets arbejdsområde. Udvalget skal på den baggrund drøfte budgetinitiativer for perioden med henblik på en politisk prioritering heraf. Sidste frist for udvalgenes bidrag er 6. juni Udvalget skal derfor senest på sit møde 27. maj 2014 endeligt beslutte, hvilke budgetønsker det vil sende til forretningsudvalget. Udvalgets drøftelse Udvalget bedes drøfte de af administrationen fremsatte forslag til budgetinitiativer med henblik på prioritering heraf i den videre budgetproces. Udvalget skal desuden vurdere: Om der er forslag, man ønsker udgår? Andre budgetinitiativer man ønsker medtaget? Skal der udarbejdes effektiviseringsforslag, og på hvilke områder? Udvalget kan på mødet tage udgangspunkt i det økonomiske oplæg fra budgetseminaret, hvor der blev fremlagt en vurdering af den økonomiske ramme for udvalgets arbejdsområde samt drøftelser i udvalget om arbejdsplan og budgetønsker. Oversigt over budgetinitiativer Regionsrådet vedtog den 8. april 2014 et oplæg til strategi for Region Hovedstaden. Visionen er Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Der er hertil knyttet en række politiske målsætninger og strategiske indsatsområder. Administrationen har på baggrund af udvalgets drøftelser på sidste møde udarbejdet forskellige forslag til budgetinitiativer vedlagt som bilag. Budgetinitiativer kan indebære forslag til både budgetønsker og effektiviseringer, som understøtter strategien for Region Hovedstaden. På det regionale udviklingsområde er der et råderum. Med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015's bevillinger til erhvervsudvikling, miljøområdet og øvrig regional udvikling vil der herefter være et disponibelt råderum i 2015 på ca. 32 mio. kr. Råderummet kan anvendes til nye aktiviteter. Der vil herudover inden for erhvervsudvikling og øvrig regional udvikling være et råderum via ikke disponerede puljemidler på i alt 90 mio. kr. Budgetinitiativerne er udarbejdet i den skabelon, som skal bruges til fremsendelse af budgetinput til forretningsudvalget, og er vedlagt som bilag. Der er desuden som bilag yderligere vedlagt administrationens samlede oversigt over forslag til Side 17 af 38

18 budgetinitiativer for alle udvalg. Af oversigten fremgår initiativernes tilknytning til strategien for regionens udvikling. De forslag, som fremgår på nuværende tidspunkt skal videre bearbejdes og kvalificeres - herunder de økonomiske aspekter, om udgifter er etårige eller flerårige samt forhold om skalering. Der kan samtidig være sammenhæng og overlappende ønsker til andre udvalg. Dette vil fra administrationens side blive koordineret hen imod drøftelserne af budgetinitiativer i udvalgene i maj. Oversigt over Miljø- og trafikudvalgets budgetinitiativer på sundhedsområdet: 5.01 Øget ressourcegenanvendelse via ny håndtering af klinisk risikoaffald 5.02 Grøn drift og udvikling - bæredygtighedspulje Innovativ og grøn metropol Innovativ og grøn metropol Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Oversigt over Miljø- og trafikudvalgets budgetinitiaiver på området for regional udvikling: 10.1 Innovation på jordforureningsområdet 10.2 Kortlægning af jordforurening i Dragør og Tårnby Kommuner 10.3 Øget oprensningsindsats overfor jordforurening 10.4 Klimatilpasning 10.5 Genanvendelse af jord og byggematerialer 10.6 Styrket miljøbevidsthed 10.7 Mobility Management 10.8 Grøn kollektiv trafik i verdensklasse Ekspansive vidensmiljøer/grøn og innovativ metropol Innovativ og grøn metropol Innovativ og grøn metropol Innovativ og grøn metropol Innovativ og grøn metropol Innovativ og grøn metropol Innovativ og grøn metropol Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Budgetinitiativerne vil blive behandlet igen på udvalgsmøder den 27. maj DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Budgetforslag 2015 MTU 2. Overblik over budgetforslag fra driftsudvalg og strategiske områder Side 18 af 38

19 7. BESLUTNINGSSAG: MØDEPLAN FOR MILJØ- OG TRAFIKUDVALGET FOR JUNI-DECEMBER 2014 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Ifølge regionsrådets styrelsesvedtægt skal miljø- og trafikudvalget som stående udvalg, selv fastsætte sin mødeplan. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget godkender det forelagte forslag til mødeplan, herunder tidspunkt og mødested. POLITISK BEHANDLING Godkendt. Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet godkendte den 4. februar 2014 endeligt en ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden, hvorefter der nedsættes et miljø- og trafikudvalg som stående udvalg. Ifølge den kommunale styrelseslovs bestemmelser om stående udvalg, som ifølge regionsloven også gælder for stående udvalg i regioner, vedtager udvalget selv sin mødeplan. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning, hvorfor det fremgår af forretningsordenen, at udvalget vedtager sin mødeplan inden for de af regionsrådet fastlagte rammer. Udvalget godkendte på det første møde den 28. februar 2014 møder i marts, april og maj. Administrationen har nu med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødeplan for resten af året. Forslaget til mødeplan for de stående udvalg tager højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg. Det foreslås, at miljø- og trafikudvalget holder udvalgsmøder fra kl , på følgende dage: 18/6-2014, Innovationsgaragen, Skovlunde 26/8-2014, Regionsgården 30/9-2014, Regionsgården 5/ , Regionsgården 2/ , Regionsgården ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Mødeplanen offentliggøres på regionens hjemmeside som en del af den samlede mødeplan for regionsrådet og dets udvalg. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 19 af 38

20 Side 20 af 38

21 8. BESLUTNINGSSAG: DRØFTELSE AF STUDIETUR FOR UDVALGET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har den 8. april 2014 godkendt rammerne for udvalgenes studieture. På baggrund af disse rammer har administrationen udarbejdet et oplæg til relevante studieture for udvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at udvalget godkender at en målsætning for udvalgets studieture i 2014 er én to til tre dages tur til en by i Europa samt en halvdagstur indenfor regionen. 2. at udvalget tilkendegiver hvilke af de fremlagte forslag, som administrationen skal arbejde videre med. POLITISK BEHANDLING Godkendt. Udvalget bad administrationen om at arbejde videre med planlægning af studietur til Stockholm samt løbende at planlægge besigtigelsesture i regionen som kl arrangementer i det omfang det er muligt. Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Med den nye styreform har regionsrådet ønsket at skabe rammerne for, at Regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af Regionen. Udvalgene har en helt central rolle at spille som værende politikformulerende og politikkontrollerende og initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner, indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Det vurderes derfor, at det kan blive relevant at gennemføre et begrænset antal studieture. Der skal i lighed med tidligere praksis være tale om en destination, som tilfører udvalget afgørende viden og inspiration i forhold til det videre arbejde, og hvor tilsvarende ikke kan opnås igennem besøg indenfor nærområdet, eller ved at besøge en mere økonomisk fordelagtig destination. Såfremt et udvalg ønsker at planlægge en studietur, skal dette forelægges regionsrådet, som træffer beslutning herom. Forelæggelsen skal indeholde forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en begrundelse for, hvordan studieturen kan bidrage til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning. Det er muligt at arrangere fællesture for flere udvalg med sammenfaldende interesser. Deltagere kan ikke ledsages på studieture. Deltagere skal deltage i hele studieturens program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, er dette muligt. Alle merudgifter i den forbindelse afholdes af deltageren selv. Efter afslutningen af studieturen udarbejdes rapport og regnskab. Disse offentliggøres, efter forelæggelse for Regionsrådet, på regionens hjemmeside. For hvert af de stående udvalg, inkl. forretningsudvalget, kan der afholdes studieture for et samlet beløb af kr. pr. medlem. Der kan alene arrangeres studieture inden for Europa. Administrationen har lavet et oplæg på relevante studieture til Stockholm, Amsterdam og Bruxelles, hvor udvalget vil kunne hente inspiration til arbejdet med en lang række af udvalget indsatsområder. Der er for hvert rejsemål beskrevet mulige elementer i en studietur, disse oversigter er ikke udtømmende og den konkrete sammensætning af studieturen vil bero på hvad der konkret viser sig muligt, når rejsemål og dato for turen er fastlagt. Side 21 af 38

22 Der er endvidere givet forslag til en række studieture/aktiviter indenfor regionen, som vil være relevant for udvalget at afsætte tid til. Her er overskrifterne bl.a. råstoffer, jordforurening, elbilssatsning, renseanlæg på sygehus eller evt. besøg hos virksomhedsnetværk i Ballerup kommune. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Når der forelægger et konkret oplæg til studietur skal sagen forelægges regionsrådet til godkendelse. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Forslag til studieture for miljø- og trafikudvalget Side 22 af 38

23 9. ORIENTERINGSSAG: DUT MIDLER TIL REGIONENS OVERTAGELSE AF RÅSTOFADMINISTRATIONEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som konsekvens af den planlagte ændring i råstofloven overføres kommunernes myndighedskompetence på råstofområdet til regionerne. Der er den 6. marts 2014 opnået enighed i forhandlingerne om økonomisk kompensation til regionerne. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med regeringens evaluering af kommunalreformen blev der den 26. juni 2013 indgået aftale mellem en række af folketingets partier om, at kommunalbestyrelsernes kompetencer på råstofområdet overflyttes til regionerne. Lovforslaget om overflytning er 1. behandlet og ventes at træde i kraft den 1. juli Regionen får derved myndighedskompetencen for samtlige opgaver i forbindelse med råstofindvinding på land. Foruden den nuværende råstofkortlægning og planlægning skal regionen fremover også stå for at behandle ansøgninger og meddele tilladelser til råstofindvinding, føre tilsyn med indvinding, godkende planer for, hvordan arealet skal se ud, og hvad arealet skal bruges til, efter at råstofindvindingen er ophørt (efterbehandlingsplaner) samt føre tilsyn med og godkende efterbehandling af råstofgravene. Naturstyrelsen havde, som forudsætning for overdragelsen besluttet, at der skulle overføres drifts- og lønmidler fra kommunerne til regionerne svarende til de overførte opgaver. Naturstyrelsen beregnede, at regionerne skulle kompenseres med 14,3 mio. kr. i overførte DUT-midler (2014 niveau). Danske Regioner var enige i størrelsen af beløbet som et minimumsbeløb og bemærkede, at yderligere midler bør overføres i forbindelse med overflytning af VVM-kompetencen på råstofområdet, der ventes at ske efter overdragelse af de nye råstofopgaver. Der er gennemført forhandlinger mellem Miljøministeriets departement, Finansministeriet, Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, og der er den 6. marts 2014 opnået enighed om, at regionerne bliver kompenseret med 12,1 mio. kr. årligt. Beløbet er mindre end ønsket, men Danske Regioner er tilfreds med resultatet. Normal procedure for fordeling af dette beløb mellem regionerne vil svare til fordelingen i bloktilskudsnøglen, hvilket betyder at Region Hovedstaden får 32,2 % svarende til 3,9 mio. kr. årligt til at varetage de nye myndighedsopgaver. Denne fordelingsprocedure er bekræftet mundtligt af Danske Regioner. Der kan fremkomme yderligere midler i forbindelse med overdragelsen af VVM-kompetencen, og udvalget vil blive orienteret når administrationen får yderligere information. Administrationen er ved at udarbejde et forslag til, hvordan de eksisterende og nye myndighedsopgaver på råstofområdet løses bedst muligt, dels i forhold til lovkrav, og dels i forhold til at understøtte regionens vision om en sund og grøn metropol samt de strategiske indsatsområder; ReVUS og Grøn drift og udvikling. Der er efter aftale med kommunerne påbegyndt indsamling af kommunernes råstofdata, og der er bl.a. ved at blive udarbejdet procedurer og paradigmer, der sikrer en optimal sagsgang og anvendelse af eksisterende og øgede midler til området. Udvalget vil få forelagt et oplæg på udvalgsmødet den 27. maj Side 23 af 38

24 Region Hovedstaden forventes at få yderligere ca. 3,9 mio. kr. årligt i overført DUT-midler til at varetage de nye opgaver på råstofområdet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen går videre til forretningsudvalgsmøde den 6. maj og regionsrådsmødet den 13. maj DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 24 af 38

25 10. ORIENTERINGSSAG: AFRAPPORTERING AF FORSØG MED CYKELANHÆNGER I BUSTRAFIKKEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sagen omhandler en budgetbeslutning fra budget 2013 om at afprøve muligheden for at medtage cykler ved hjælp af en cykeltrailer bag de pågældende busser. Forsøget er nu afsluttet og evalueret af Movia. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at Movias evaluering af forsøget med cykelanhænger tages til efterretning 2. at forsøget afsluttes med Movias evaluering af projektet POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet besluttede med budgetforliget for 2013 at gennemføre et forsøg med en cykeltrailer, som skulle øge cykelkapaciteten i busserne. Der blev afsat kr. til forsøget, som blev gennemført med regionens linje 320R mellem Frederiksværk Station og Helsinge Station. Forsøget blev gennemført i perioden 15. juli oktober Det var i forbindelse med forsøget gratis at medtage cyklen mod en normal takst på 13 kr. pr. cykel. Formålet var således at undersøge, hvorvidt gratis og bedre mulighed for cykelmedtagning kunne bidrage til at øge antallet af passagerer i bussen. Erfaringerne fra blandt andet DSB S-tog er, at passagertallene er steget markant efter det er blevet gratis at medbringe cyklen i toget. Movias evaluering viser, at der ikke kan dokumenteres flere passagerer i busserne som følge af forsøget med cykeltrailer. Derudover kan det konstateres, at antallet af cykler var så lavt, at der i august kun var cykler med traileren på hver tredje afgang og i oktober kun cykler med traileren på hver syvende afgang. Samtidig var der kun mellem 15 og 23 afgange pr. måned ud af ca afgange pr. måned, hvor der var flere cykler med end de to cykler, som i forvejen er tilladt inde i bussen. Samtidig oplevede Movia en række udfordringer i forbindelse med af- og påmontering af cyklerne, som skulle foretages af passagererne selv - men kontrolleres af chaufføren, da sikkerheden er chaufførens ansvar. Dels indebar cyklerne en køretidsforlængelse på et minut pr. cykel, og dels var der problemer med stropperne til fastspænding af cyklerne. Ikke mindst blev bussernes hastighed begrænset til 70 km/t. mod normalt 80 km/t., hvilket gav anledning til frustration blandt bilister og yderligere forsinkelser for busserne. Movias samlede vurdering er derfor, at ulemperne ved cykeltraileren er mærkbart større end fordelene. Der er samtidig ikke behov for den ekstra kapacitet, da antallet af cykler er begrænset. Det kan desuden oplyses, at der fra Movias side er et ønske om at åbne for cykelmedtagning i flere busser, end det er tilfældet i dag. I dag er det kun tilladt at medbringe cykler på en række linjer og i mange tilfælde kun udenfor myldretiden. Movias administration ønsker derfor i dialog med kommuner og operatører at udpege relevante linjer, som kan åbnes for cykelmedtagning. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. KOMMUNIKATION Side 25 af 38

26 Movia står for presseindsatsen. Det forventes, at formand for miljø- og trafikudvalget Jens Mandrup deltager i presseindsatsen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Evaluering af forsøg med cykeltrailer på linje 320R Side 26 af 38

27 11. ORIENTERINGSSAG: DEN REGIONALE VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, der redegør for den fremtidige udvikling for regionen og for de initiativer, der vil blive igangsat for at følge op på strategien. INDSTILLING Administrationen indstiller: at orienteringen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Folketinget har i februar 2014 vedtaget en lovændring, som betyder, at regionerne skal udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (kaldet ReVUS) inden 1. januar Regionsrådet skal, med bidrag fra Vækstforum, vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi, som skal indeholde en: redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udvikling i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere skal den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien. Ud over de nævnte temaer kan strategien indeholde andre emner af betydning for den regionale udvikling, herunder grøn omstilling, klimatilpasning, kollektiv trafik eller andre emner, der er relevante i Region Hovedstaden. ReVUS skal forholde sig til nationale strategier og kommunernes planlægning, hvorfor der bør være tæt koordination i forhold til udarbejdelsen af ReVUS. Bærende principper Administrationen tilrettelægger arbejdet ud fra en række principper, som opfattes som bærende for ReVUS: En tværgående, sammenhængende strategi, hvor vækstperspektivet tænkes sammen med udviklingsperspektivet i hele ReVUS En strategi, der bidrager til regionens samlede strategi En kort og fokuseret strategi, der er bred regional opbakning til Inddragelse af eksterne nøgleaktører i udviklingen af den handlingsrettede del af strategien. Opstilling af målbare effektmål, hvilket evalueringen af det tidligere Vækstforum har peget på Endvidere skal Danmarks Vækstråd som noget nyt - modtage ReVUS i særskilt høring inden den offentlige høring. Danmarks Vækstråds høringssvar skal indarbejdes ud fra et følg- eller forklar - princip. Dette giver Danmarks Vækstråd en markant mulighed for at præge ReVUS og tydeliggør det fokus på kobling til vækst, der forventes til strategien. Udvikling af indhold Det vil være oplagt at inddrage Vækstforum samt regionsrådets stående udvalg på det regionale Side 27 af 38

28 udviklingsområde i udviklingen af indholdet i ReVUS. Det strategiske ophæng er Region Hovedstaden nye strategi, som regionsrådet forventes at vedtage 8. april 2014, fordi dette vil understøtte fokus i de regionale indsatser. Indholdet i form af konkrete strategiske temaer, der skal sætte retning for initiativer til udmøntning af ReVUS, vil blive udviklet i tæt dialog mellem Vækstforum og regionsrådets stående udvalg (erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget). Strategien forankres i erhvervs- og vækstudvalget. Administrationen foreslår en proces, hvor Vækstforum samt formændene for erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget sammen drøfter og kvalificerer de strategiske temaer, der vil udgøre den strategiske ramme for ReVUS på Vækstforums seminar den 25. juni Forud for seminaret vil administrationen udarbejde et temakatalog, som testes på nøgleaktører, således at nøgleaktørernes interesser kan indgå i seminardrøftelserne. Efterfølgende vil erhvervs- og vækstudvalget, miljø- og trafikudvalget, Vækstforum samt regionsrådet træffe beslutning om strategiske temaer i efteråret Herefter vil der kunne etableres en dialog om konkrete samarbejder med eksterne aktører forud for den lovpligtige høring i Danmarks Vækstråd. Forløbet er vist i bilag 1. Målsætninger og effektmåling Den overordnede målsætning for ReVUS er at sikre en strategi, der udmøntes i tætte samarbejder eller partnerskaber med regionens aktører: Erhvervslivet, kommuner, universiteter, organisationer, m.fl. Evalueringen af det tidligere Vækstforum tydeliggjorde et behov for at sikre, at der kan påvises effekt af både det enkelte initiativ og den samlede strategi. Derfor vil ReVUS komme til at indeholde en plan for, hvordan den fremadrettede effektmåling vil ske. Tidsperspektiv Administrationen forventer, at ReVUS kan vedtages i sommeren ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der vil blive udarbejdet en detaljeret plan for kommunikationsindsatsen i samarbejde med Center for Kommunikation i Region Hovedstaden. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget 29. april 2014, forretningsudvalget 1. april 2014 samt regionsrådet 13. maj DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. ReVUS - Køreplan 2014 Side 28 af 38

29 12. EVENTUELT Formanden gjorde udvalget opmærksom på, at hele udvalget snart vil blive inviteret til en konference om grønne hospitaler, som regionen arrangerer den 4. september 2014 i København. Politisk deltagelse vil særligt være interessent om formiddagen. Side 29 af 38

30 BESLUTNINGER Miljø- og trafikudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale H3 på regionsgården MEDLEMMER Bodil Kornbek Özkan Kocak Abbas Razvi Karsten Skawbo-Jensen Jens Mandrup Finn Rudaizky Carsten Scheibye Ole Stark Tormod Olsen Side 30 af 38

31 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Dom på råstofområdet 2. Meddelelser - Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen 3. Meddelelser - Internationalt transportknudepunkt og benchmark af hovedstadens infrastruktur 4. Meddelelser - Trafikanalyser af et net af letbaner og BRT (Bus Rapid Transit/ højklasset bussystem) i Hovedstadsområdet 5. Meddelelser - Ny politisk aftale om 15 mio. til supercykelstier 6. Meddelelser - Folkemødet 2014 den 12. til 15. juni Side 31 af 38

32 1. MEDDELELSER - DOM PÅ RÅSTOFOMRÅDET MEDDELELSER På udvalgets møde den 25. marts 2014 blev der orienteret om, at ejeren af den tidligere grusgrav beliggende Esrumvej 435A, Græsted, i Helsingør Kommune, ved dom den 10. maj 2011, blev fundet skyldig i overtrædelse af jordforureningslovens 52 vedrørende deponering af jord i tidligere råstofgrave. I dommen blev der bl.a. stillet krav om, at forholdene skulle lovliggøres. Da regionen havde mistanke om, at jorden der var tilkørt ejendommen kunne være forurenet, blev ejendommen den 13. december 2011 kortlagt på vidensniveau 1 (V1, mistankekortlægning). Den 12. december 2012 blev regionen stævnet af ejeren med henblik på, at få kortlægningen erklæret ugyldig. Retssagen er den første af sin art i landet om mistankekortlægning og er af principiel betydning for regionen, og det ventes at danne præcedens for regionens eksisterende mistankekortlægninger såvel som fremtidige kortlægninger. De øvrige regioner følger samme procedurer som Region Hovedstaden. Dommen Retsmødet blev afholdt den 5. marts 2014, og administrationen modtog dommen den 2. april Af dommen fremgår det, at Region Hovedstaden frifindes. Retten fandt også, at Region Hovedstaden ikke havde tilsidesat god forvaltningsskik. Sagsøgeren blev dømt til at betale Region Hovedstaden sagsomkostninger på kr Sagsøgeren har fire uger til at anke dommen. JOURNALNUMMER Side 32 af 38

33 2. MEDDELELSER - MOBILITETSPLANER FOR KOMMUNER I HOVEDSTADSREGIONEN MEDDELELSER Region Hovedstaden har i 2012 og 2013 fået gennemført en kollektiv trafikanalyse, hvor tilgængeligheden til regionens hospitaler og erhvervsuddannelser med kollektiv trafik er undersøgt. En af konklusionerne på analyserne i første fase var, at tilgængeligheden overvejende er god, men at relativt få ansatte, patienter, besøgende mv. benytter den kollektive trafik. Derfor blev der i anden fase udarbejdet en guide til at få flere brugere i den kollektive trafik, som pegede på fire indsatsområder - herunder introduktion af mobilitetsplaner i kommuner og større virksomheder. Analysen er gennemført at konsulentvirksomheden Viatrafik og omfatter tre rådhuse: rådhuset i Høje Tåstrup Kommune samt to rådhusbygninger i Helsingør Kommune. Målsætningen med projektet var at afdække, om det er muligt at reducere bilkørslen i hele hovedstadsregionen og derved samtidig styrke den kollektive trafik. Mobilitetsplanerne skal derfor bidrage til at ændre medarbejdernes transportvaner, både af hensyn til trængsel og miljø. Rådhusene adskiller sig betydeligt fra hinanden med hensyn til bl.a. placering i forhold til kollektiv trafik og udbud af parkeringspladser. Derfor er der også forskelle mellem rådhusene med hensyn til, hvor villige de ansatte er til at stille bilen i garagen og benytte alternative transportformer. I gennemsnit kører ca. 55 % af de ansatte i bil til arbejde. Ved at implementere tiltagene i mobilitetsplanerne er det vurderet, at andelen kan reduceres til 40 %, svarende til at bilkørslen reduceres med op til 25 %. Det kan derfor konkluderes, at der for så vidt er potentiale for at reducere bilkørslen i regionen. Det kræver dog, at de rette forhold er til stede, herunder gode kollektive forbindelser, gode cykelfaciliteter og incitamenter til at benytte den kollektive trafik. Disse konklusioner vil blandt andet blive inddraget i administrationens overvejelser om trafikbestillingen for 2016 hos Movia, som i løbet af de kommende måneder vil blive forelagt udvalget til drøftelse. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Mobilitetsplaner, Region Hovedstaden, Hovedrapport Side 33 af 38

34 3. MEDDELELSER - INTERNATIONALT TRANSPORTKNUDEPUNKT OG BENCHMARK AF HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR MEDDELELSER På regionsrådets møde den 18. juni 2013 blev det vedtaget at igangsætte en analyse om Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt og en international benchmark af den trafikale infrastruktur. Regionsrådets udgangspunkt for at igangsætte de to analyser var dels et ønske om at få et overblik over resultaterne af de seneste års mange analyser af udviklingen i hovedstadsområdets transportsystemer set i en international sammenhæng, dels et ønske om at få en viden om, hvordan niveauet er i forhold til de storbyregioner, vi sammenligner os med. Hovedresultaterne viser, at investeringer i ny transportinfrastruktur i sig selv kun har en begrænset og midlertidig betydning for en regions økonomiske udvikling. Væsentlige og stabile vækstmuligheder kommer først, når udviklingen af infrastrukturen sker parallelt med indsatser for at styrke et storbyområdes generelle tiltrækningskraft altså destinations -funktionerne (her inden for produktion, innovation, uddannelse, forskning, kultur og turisme). Hovedstadsregionen er en mellemstærk storbyregion, men geografisk er den placeret på kanten af Europa, men som et knudepunkt mellem det øvrige Skandinavien og Nordeuropa. Regionen har derfor behov for gode trafikforbindelser til omverdenen. Regionens væsentligste styrkepunkt som international hub er derfor i dag knyttet til Københavns Lufthavn, der både er en af de vigtigste lufthavne i Nordeuropa og hub for ruter til og fra Skandinavien. I det hele taget skal udvidelse af den internationale og regionale/lokale transportinfrastruktur og den tilhørende trafikale service ske koordineret for at muliggøre, at udenlandske rejsende og godstransporter kan transporteres smidigt og hurtigt rundt i hele regionen. Næsten 40 % af Danmarks bruttonationalprodukt bliver skabt i hovedstadsregionen og erhvervslivets transportforbrug har i de senere år været stigende. Men regionens erhvervsliv bliver også mere og mere eksportorienteret, hvilket stiller større krav til gode internationale transportforbindelser. I benchmark-undersøgelsen er hovedstadsregionen blevet sammenlignet med fem andre nordeuropæiske regioner: Oslo, Stockholm, Berlin, Hamborg og Amsterdam. Sammenligningen omfatter den interne transport i hovedstadsregionen og forbindelserne mellem hovedstadsregionen og udlandet for både person- og godstransport. Hovedresultaterne viser bl.a. at hovedstadsregionen klarer sig godt. Der er en veludbygget kollektiv trafik, en stor del af vejnettet er højklasset og trængselsniveauet i og omkring København er i den lavere ende af skalaen. Sammenligningen peger dog også på nogle områder, hvor det er vigtigt fortsat at udbygge infrastrukturen og sikre den bedst mulige udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Som eksempler kan nævnes forebyggelse af trængsel, fastholdelse af cykeltraditionen, en bedre samordning og koordinering af den kollektive trafik og endelig bør de internationale jernbaneforbindelser udbygges. Bortset fra Øresundstogene er der i dag kun få internationale togafgange. Med gode togforbindelser til de nærliggende storbyregioner kan hovedstadsregionens rolle som knudepunkt styrkes yderligere. Analysernes resultater udgør væsentlige bidrag til regionens fremadrettede arbejde med at udvikle og påvirke øvrige aktørers fokus på regionens infrastruktur. Analysens resultater vil derfor indgå i fremtidige indsatser for at styrke regionens infrastruktur og rolle som internationalt transportknudepunkt. De to analyser er publiceret i rapporten "Analyse af hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt" og i folderen "Hovedstadsområdets trafikale infrastruktur". Begge analyser udleveres på mødet. JOURNALNUMMER Side 34 af 38

35 4. MEDDELELSER - TRAFIKANALYSER AF ET NET AF LETBANER OG BRT (BUS RAPID TRANSIT/ HØJKLASSET BUSSYSTEM) I HOVEDSTADSOMRÅDET MEDDELELSER I foråret 2013 gennemførte DTU Transport for Region Hovedstaden analysen Flere letbaner i Hovedstadsområdet, hvor potentialet for letbaner i regionen blev analyseret. Som opfølgning på analysen, bad den tidligere regionsrådsformand om yderligere beregninger på de mest lovende strækninger. Disse beregninger fremgår af vedagte rapport Trafikanalyser af et net af letbaner og BRT i Hovedstadsområdet, som ligeledes er udført af DTU Transport. I analysen opstilles tre hovednet. Beregningerne viser, at et samlet net af letbaner kan medføre en betydelig vækst i passagertal med letbaner. Endvidere viser beregningerne, at optimering af nettet med fokus på områder med størst muligt opland, flest mulige direkte rejsemuligheder og bedst mulige korrespondancer kan øge antallet af påstigere betydeligt. Analysen vil indgå i Region Hovedstadens videre arbejde med letbaner og kollektiv transport i regionen. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. DTU rapport - Trafikanalyser af et net af letbaner og BRT i Hovedstadsområdet Side 35 af 38

36 5. MEDDELELSER - NY POLITISK AFTALE OM 15 MIO. TIL SUPERCYKELSTIER MEDDELELSER Regeringen har den 13. marts 2014 sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgået en aftale om at udmønte ca. 15 mio. kroner supercykelstier. De 15 mio. kr. anvendes til at opgradere til supercykelsti på Ring 4 mellem Ballerup og Bagsværd og til at etablere en cykelstitunnel ved Kildedal Station. De to strækninger er statsejede. Der har i flere år været dialog imellem staten, kommunerne og regionen om finansieringsspørgsmålet vedrørende de statslige delstrækninger af nettet af supercykelstier. Dialogen har nu båret frugt i og med at staten tager ansvaret for at opgradere udvalgte dele af det samlede net, som staten har ansvaret for. Størstedelen af det 467 km. net af supercykelstier er kommunalt ejet og anlæg/opgradering af disse strækninger finansieres af kommunerne selv, typisk med statslig medfinansiering på 50 %. I alt består nettet af 28 ruter. De to første ruter er allerede indviet og der er ni yderligere ruter på vej. Bag projektet står 22 kommuner og Region Hovedstaden. Region Hovedstadens bidrag udgør 3 mio. kr./år. Det svarer til 75 % projektsekretariatets udgifter. De sidste 25 % finansieres af de 22 kommuner. Til orientering hed det indtil for nylig 'cykelsuperstier', men på et styregruppemøde i december 2013 blev det besluttet, at ændre navnet til 'supercykelstier'. Der vedlægges en folder og et notat om supercykelstier, begge publikationer er udarbejdet specifikt til brug for politikere. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Folder fra september 2013 om supercykelstier 2. Notat fra september 2013 om supercykelstier Side 36 af 38

37 6. MEDDELELSER - FOLKEMØDET 2014 DEN 12. TIL 15. JUNI Folkemødet i Allinge på Bornholm er kendetegnet ved åbne debatter, hvor politikerne møder borgere, erhvervsfolk og organisationer under uformelle former. Et af Folkemødets formål er, at skabe rammerne for at demokratiet udvikles - ligesom den svenske Almedalsveckan. Også i år deltager Region Hovedstaden aktivt på Folkemødet. Det sker i Øresundshuset, i sundhedsteltet (sammen med Bornholms Hospital) og i teltet vedrørende regional udvikling. I begge telte vil der være politiske debatter, med deltagelse af regionsrådsformanden/næsteformænd og/eller formænd for de politiske udvalg. I oversigten nedenfor ses debatterne. Debatter i sundhedsteltet Torsdag den 12. juni kl 15.30: Hvem har ansvaret for din sundhed? Fredag den 13. juni kl : Unge en forsømt gruppe i sundhedsvæsenet? Hvordan bliver vi bedre til at behandle unge som unge og ikke som børn eller voksne? Og hvordan kan vi bedre støtte unge med kronisk sygdom? Fredag den 13. juni kl : Har vi inklusion eller eksklusion i sundhedsvæsenet? Lige muligheder er ikke det samme som lige adgang. I dag har socialt udsatte ikke samme adgang til sundhed som mere ressourcestærke mennesker. Sundhedsprofiler viser f.eks. store geografiske forskelle i brugen af sundhedsydelser. Lørdag den 14. juni kl. 9.30: 1813 hvordan forandrer vi bedst sundhedsvæsnet? Det førte til massiv medieomtale og konflikt med PLO, da Region H 1. januar hjemtog lægevagten og etablerede én samlet indgang til lægehjælp uden for egen læges åbningstid. Hvad betyder forandringen for borgerne? Og hvad var tankerne bag? Lørdag den 14. juni kl : Tvang og medicinering i psykiatrien et nødvendigt onde? Hvad er alternativerne til tvang i psykiatrien? Kan nye behandlingsformer erstatte stort forbrug af medicin? Søndag den 15. juni kl 10.00: Hvorfor føder danskerne ikke børn nok? Vi føder færre børn. Hvad betyder det for samfundet, og skal vi gøre noget ved det? Debatter i Kærnehuset/Regional udviklingstelt Torsdag den 12. juni kl : Transport Kan vi få en hovedstadsmafia? Vi drukner i trængsel. Alligevel kan borgmestrene i hovedstadsregionen ikke blive enige om at gøre fælles front for at få investeringer til Hovedstaden. Hvad skal der til? Fredag den 13. juni kl : Europas grønne metropol hvad skal der til? København har som hovedstad en grøn profil, men hvad med den grønne profil på hele hovedstadsregionen? Er vi grønne nok? Fredag den 13. juni kl : Uddanner vi rigtigt? Hvad er det for nogle uddannelser, vi skal have fremover for at få vækst? Lørdag den 14. juni kl : Hvordan styrker vi Regionen som en international metropol? Hvad gør Region Hovedstaden til en international metropol? Hvordan vinder vi i konkurrence med andre europæiske hovedstæder / storbyer? Lørdag den 14. juni kl : Sunde data hvordan får vi mest ud af vores sundhedsdata? Side 37 af 38

38 Skal private virksomheder have adgang til sundhedsdata på patienterne? Hvem skal eje gevinsterne ved forskningsresultater, som dygtige forskere ansat i regionen har frembragt? Hvordan kan offentlige og private arbejde sammen om nye sundhedsløsninger og for hvis skyld? JOURNALNUMMER Side 38 af 38

39 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Region Hovedstadens trafikbestilling hos Movia i 2015 af bane- og bustrafik samt fælles administration Bilag 1 - Side -1 af 1 TABEL 1: NØGLETAL FOR LOKALBANERNE TABEL 2: SKØN OVER DRIFTSUDGIFTERNE FOR LOKALBANERNE I 2015 Påstigere (mio.) Driftstilskud (mio. kr.) Egenfinansiering (pct.) Mio. kr priser Budget 2014 Movias trafikbestillingsgrundlag 2015 Frederiksværkbanen 1,9 19,7 61,3 Entreprenørudgifter 171,8 175,2 3,4 Hornbækbanen 0,9 9,1 62 Driftstilskud infrastruktur Difference (merudgift) Gribskovbanen 1,8 20,1 60 Passagerindtægter -111,3-113,7-2,4 Nærumbanen 0,8 5,6 69,2 I alt 84,5 85,5 1 Lille Nord 1,4 3,5 86,6 I alt 6,8 58,1 65,7 (gns.) TABEL 4: FÆLLES ADMINISTRATIVE UDGIFTER FOR 2015 TABEL 3: NØGLETAL FOR REGIONENS BUSLINJER I MOVIAS TRAFIKBESTILLINGSGRUNDLAG FOR UDEN KONSEKVENSERNE AF UDBUD A11 Påstigere (mio.) Administration og personale Tjenestemandspensione r Budget 2014 Foreløbigt budget 2015 Difference (merudgift) 242,7 244,4 1,7 13,9 13,9 0 Driftstilskud (mio. kr.) Egenfinansiering (pct.) Renter og afdrag 6,3 6,2-0,1 310R - Farum-Frederikssund 0,2 3,2 39 I alt 262,9 264,5 1,6 320R - Frederikssund-Helsinge 0, S - Nærum-Ishøj 5,1 16,4 76 TABEL 5: REGIONENS SAMLEDE FORVENTEDE ØKONOMISKE RELATIONER TIL MOVIA I E - DTU-Ishøj 1,1 10,5 52 Regionens budgetoverslag 2015 Movias trafikbestillingsgrundlag 2015 Difference (merudgift) Lyngby-Hundige Station 0,3 4,2 41 Lokalbaner 84,1 85,5 1,4 400S - Lyngby-Hundige Station 3,1 11,9 73 Regionale busser 98,3 94,2-4,1 500S - Kokkedal-Ørestad Station 3,6 33,4 54 Fælles adm. udgifter og renter ,6-2,4 600S - Hillerød-Hundige Station 2,9 8,2 65 Efterregulering ,9-24,9 I alt 16,8 98,8 62 (gns.) I alt 449,4 419,4-30 Egenfinansiering angiver hvor stor en andel af driftsudgifterne, som takstindtægterne dækker. Driftstilskuddene i oversigten angiver regionens andel - for de linjer, der ikke deles med andre kommuner eller Region Sjælland, er regionens andel 100 %. Der er ikke fra Movias side aktuelle forslag om driftsudvidelser på de regionale buslinjer. Dertil kommer, at regionsrådet i forbindelse med budgetforliget for 2014 besluttede at udvide myldretidsbetjeningen for linje 300S, hvilket indebærer en årlig meromkostning på 1,8 mio. kr. som er indeholdt i ovenstående tabel.

40 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -1 af 15 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 2. april 2014 Bilag 1: Resuméer af ansøgninger til cykelpuljen i Hørsholm Kommune: Fredeliggørelse af Stumpedyssevej i Kettinge I Kettinge inden for byzonen på Stumpedyssevej kan det være vanskeligt for trafikanterne at erkende, at man er i et byområde. Det skyldes dels, at mængden af huse er begrænset, og dels at vejen ikke ændrer karakter ved overgangen mellem by og land. Da vi ønsker at fremme cyklismen både pendlingen ind og ud af kommunen, skolecyklingen samt den rekreative fritidscyklisme ønsker vi med dette projekt at fredeliggøre den del af Stumpedyssevej, der er beliggende i byzone. Der er et behov for at kunne cykle på vejen, men mange afholder sig fra det i dag på grund af, at det er en smal vej, og at bilerne kører stærkt. Projektet skal ses i sammenhæng med en større plan for vejen, hvor Hørsholm Kommune planlægger at etablere cykelsti på den resterende del af vejen, som er beliggende i landzone. 2. Hørsholm Kommune: Supercykelparkeringspladser Etablering af overdækkede aflåste cykelparkeringspladser på Rungsted Kyst Station. 3. Hørsholm Kommune: Tre krydsningspunkter på Sjælsmarkvej Vi ønsker at skabe tre sikre steder for cyklister at krydse Sjælsmarkvej i Hørsholm Kommune. Sjælsmarkvej er en særdeles trafikeret vej med meget hurtigkørende trafik, som også kører hurtigere den tilladte hastighed. Der er i dag ingen gode steder at krydse vejen i Hørsholm Kommune. De tre krydsningspunkter ønskes etableret på steder, hvor der i dag er flest krydsende cyklister, og hvor der i fremtiden, med en større plan for området, forventes at komme endnu flere cyklister. Hørsholm Kommune har planer om i fremtiden at etablere cykelsti langs Sjælsmarkvej, og dette vil medføre både flere cykelpendlere, da Sjælsmarkvej er den hurtigste forbindelse på tværs af regionen på det mellem Allerød og Hørsholm, samt flere fritidscyklister til områdets rekreative steder. 4. Høje-Taastrup Kommune: Aflåst og intelligent cykelparkering ved Høje Taastrup station i kombination med by og pendlercykler Med det formål at styrke sammenhængen mellem kollektiv trafik og trafik på cykel ønsker vi at etablere en aflåst cykelparkering i niveau på Høje Taastrup station. Cykelparkeringen skal rumme plads til i alt 192 cykler hvor man i Seven-Elevenbutikken kan købe adgangskort til de af pladserne reserveres by og pendlerelcykler som skal kunne bookes online.

41 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -2 af 15 By- og pendlercyklen er det perfekte supplement til den kollektive trafik og et fleksibelt og miljøvenligt nærtransportmiddel, som er til rådighed for alle døgnet rundt året rundt. Systemet er bygget op i moduler og kan tilpasses byernes individuelle behov. Virksomheder kan i samarbejde med kommunerne eller på egen hånd investere i systemet, der er kompatibelt med de kommunale systemer. Det er hensigten af City2 og Ikea investerer i løsningen ved at etablere cykelstationer således for kunder og medarbejdere bliver nemmere at komme til og fra stationen. På sigt forventes flere virksomheder at deltage Vi har en forventning om at den større tryghed, og de nye muligheder vil øge interessen for at samkøre cykel og tog. Muligheden for at man vil kunne booke en elcykel til videre transport vil ligeledes øge interessen for at lade bilen stå. 5. Hvidovre Hospital: Tryghed, Sikkerhed og Komfort aflåselig cykelparkering for ansatte på Hvidovre Hospital Efterspørgslen på aflåselig cykelparkering er stor på Hvidovre Hospital vel at mærke cykelparkering på terræn - og ved at tilgodese dette behov forventes det at antallet af daglige cyklister kan øges markant. Der er i dag aflåselige parkeringsmuligheder for cyklister i P-kælderen, som også benyttes, men disse pladser er på flere måder problematiske. Cyklister og bilister og ikke mindst de gående, fra bilerne hen til indgangene - blandes her på en uhensigtsmæssig måde. Hvidovre Hospital ønsker derfor at reducere cykelbelastningen i P-kælderen, og at give cyklisterne et reelt alternativ og på den måde undgå risikoen for ulykker og uheld ved den blandede trafik i kælderen. Projektforslaget omhandler derfor overdækket og aflåselig cykelparkering for hospitalets ansatte, på terræn. Cykelparkeringen placeres tæt ved Hovedindgangen, og tæt ved Undervisningsbygningen. Med nye aflåselige faciliteter på terræn vil trafiksikkerheden kunne øges betragtelig, af de grunde der er nævnt ovenfor, og tanken er at følge op med kampagner for de ændrede p-muligheder, hvis projektet realiseres. 6. Herlev Hospital: Vi Cykler til Herlev Hospital Herlev Hospital har det seneste halvandet år arbejdet målrettet med grøn og sund medarbejdertransport. Ved transportvaneundersøgelser i 2012 og igen i 2013 er der målt en reduktion i CO2 pr. medarbejder på 7 %, og andelen af cykelpendlere er steget fra 33 til 40 %. Et af de grønne tiltag på hospitalet er etablering af en lang række nye cykelstativer, men med 1. spadestik til Nyt Herlev Hospital 28. april 2014 forventes et forøget pres på matriklen og nødvendigheden af at få flere ud af bilerne og over på cyklerne bliver kun større. Moderne cykelstativer ved personale- og patientindgange er afgørende for den cykelvenlige virksomhed. 7. Halsnæs Kommune: Pendler cykelrute fra Kikhavn til Hundested Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien), projekt 1 ud af 4 Formål: Side 2

42 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -3 af 15 At etablere cykelforbindelse imellem Kikhavn og Hundested og dermed skabe en sammenhængende pendlercykelrute imellem Liseleje og Hundested Tiltag: Etablering af 700 meter cykelsti i eget trace Forventet effekt: 50 % flere pendlercyklister Sikre bedre forbindelse til Hundested station 8. Gribskov Kommune: Pendler cykelrute fra Dronningmølle til Gilleleje Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien), projekt 2 ud af 4 Formål: At skabe cykelforbindelse imellem Dronningmølle og Gilleleje Tiltag: Etablering af 500 meter cykelsti igennem et naturområde Forventet effekt: Flere pendlercyklister imellem Dronningmølle og Gilleleje At skabe en sikker skolevej til Gilbjergskolen Et sammenhængende ruteforløb på rute Gribskov Kommune: Lokal opkobling til R-bus nettet Cykelsti med regional betydning mellem Blistrup og Smidstrup Formål: At skabe en regional cykelstiforbindelse mellem Blistrup og Smidstrup Tiltag: Anlæg af 1,95 km dobbeltrettet cykelsti Effekter 50 % fremgang af cykel-pendlertrafik Bedre mulighed for at kombinere kollektiv trafik og cykel dermed et alternativ til bil Styrkelse af den regional stisammenhæng i Nordsjælland Flere turister får adgang til natur og kyst og Gribskovs rekreative naturområde. Sikker skoleveje. Mobilitet og sundhed for børnene, bedre klima og mindre skolebuskørsel 10. Helsingør Kommune: Pendler cykelrute fra Ålsgårde til Helsingør Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien), projekt 3 ud af 4 Formål: At skabe en sammenhængende pendlercykelrute imellem Ålsgårde og Helsingør Tiltag: Etablering af 1,9 km cykelsti på Nordre Strandvej Forventet effekt: 50 % flere pendlercyklister Sikre skoleveje til to skoler (Hellebækskolen og Byskolen) Side 3

43 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -4 af 15 Omlægning af rute 47 så den følger Den Danske Riviera med udsigt til Kronborg 11. Helsingør Kommune: Pendler cykelrute fra Ålsgårde til Helsingør Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien), projekt 4 ud af 4 Formål: At skabe forbindelse mellem to adskilte cykelstier og dermed skabe en sammenhængende pendlercykelrute imellem Hellebæk og Helsingør Tiltag: Etablering af 400 meter cykelsti på Lappen Forventet effekt: 50 % flere pendlercyklister Sikre skoleveje til to skoler (Hellebækskolen og Byskolen) Omlægning af rute 47 så den følger Den Danske Riviera med udsigt til Kronborg 12. Helsingør Kommune: Cykelbibliotek i Helsingør Kommune Formål At få flere borgere og arbejdstagere i Helsingør Kommune til at vælge cyklen som primært transportmiddel. Tiltag At lave Helsingør cykelbibliotek, som udlåner cykler, der passer til forskellige transportbehov. Forventet effekt Af den samlede gruppe af lånere (min. 400 første år), vil bl.a.: 15 % bruge bilen mindre. 15 % bruge cyklen oftere til kombinationsrejser. 20 % erstatte bilen med cyklen til fragttransport. 13. Helsingør Kommune: Dobbeltrettet cykelsti på Skindersøvej - stiforbindelse af både lokal og regional betydning Formål: Udbedre missing link på stiforbindelse*, som 1) forbinder lokale oplandsbyer samt 2) kobler sig til en plan-lagt, fremtidig supercykelsti, Helsingørruten og 3) en national cykelrute nr. 9 mod syd og 4) en regional cykelrute 47 mod nord. Tiltag: Anlæg af ca. 1,5 km dobbeltrettet cykelsti i eget tracé. Forventet effekt: Antallet af cyklister på ruten vil øges med 50%. *Stiforbindelsen forventes at indvies som lokal cykelrute nr Ballerup Kommune: Opgradering og udvidelse af cykelparkering ved busknudepunkt Hold-an vej/ballerup Boulevard/Ågerupvej Det skal være nemmere og mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik. Derfor ansøges om etab-lering af ca. 40 overdækkede cykelparkeringspladser, evt. suppleret med et antal uoverdækkede, ved det store busknudepunkt ved Psykiatrisk Hospital Side 4

44 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -5 af 15 Ballerup, hvor ni buslinjer standser og ca. 800 passagerer dagligt hhv. stiger af og på. Projektet er en del af en samlet satsning fra Bycirklen og Herlev Kommune, hvor der gennemføres en indsamling af erfaringer og udarbejdelse af principper for indretning af busstop-pesteder med særligt fokus på cyklister. Dette er ét ud af tre konkrete busknudepunkter, som vil blive ind-rettet efter de nye principper. 15. Ballerup Kommune: Supercykelsti tilslutning til tunnel ved Kildedal St. Formålet med stitunnellen ved Tværvej er at forbedre trygheden og fremkommeligheden på Supercykelstien Frederikssundsruten/rute 97 ved den kommende motorvejtilkørsel. Tiltag: Anlæg af den vestlige sti (4 m bred og med belysning) til tunnelen under Tværvej. Forventet effekt: Sikring af god fremkommelighed på Supercykelstien samt en sikker krydsning af den kommende motorvejtilkørsel Tværvej. 16. Ballerup Kommune: Erfaringsopsamling fra relevante stoppesteder i Region Hovedstanden til at understøtte udvikling af muligheden for at kombinere cykel og kollektiv transport i Frederikssundfingeren. Som led i strategi for kollektiv trafik i Frederikssundfingeren er der behov for at forbedre cykelparkeringen ved stoppesteder og stationer. Vi vil opsamle viden og erfaringer om skift mellem cykel og kollektiv transport, og om stiforhold tæt på stoppestederne. Målet er at lave principper for udformning af stoppesteder, cykelparkering, og tilgængeligheden til busstoppesteder, så anvendelsen øges. 17. Ballerup Kommune: Udvikling og planlægning af information og skiltning til brugerne af Rute 97 Projektet skal planlægge hvordan relevant information om supercykelsti rute 97 og områdets kollektive transport langs ruten, kan fremme kombinationen af cykel og kollektiv transport i Frederikssundfingeren. Etableringen af supercykelstien er en del af Bycirklens indsats i forhold til at fremme cyklisme. Projektet skal koordinere etableringen af lettilgængelig information om stien langs ruten. 18. Ballerup Kommune: Forbedring af sikkerhed, tryghed og fremkommelighed for cyklister i krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken Formålet: At øge sikkerhed, tryghed og fremkommelighed for cyklister i krydset Ballerup Byvej / Lautrupparken. Tiltag: Analyse af cykel-bil konflikter Etablering af en fangeø med særlig signalregulering for cyklister Andre cykeltiltag for at forbedre cyklisternes sikkerhed og tryghed Forventet effekt: Øget sikkerhed og tryghed for cyklister, samt bedre trafikafvikling for alle trafikanter. 19. Lyngby-Taarbæk Kommune: Etablering af cykelparkering på Rævehøjvej ved Helsingørmotorvejen Side 5

45 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -6 af 15 Det foreslås at etablere ca overdækkede cykelparkeringspladser på Rævehøjvej umiddelbart øst for Helsingørmotorvejen. Formålet med etableringen af cykelparkeringspladserne er at give studerende/ansatte på bl.a. DTU bedre mulighed for at anvende cyklen i kombination med den kollektive trafik, så de kan cykle den sidste stræk-ning fra motorvejsbusserne 150S/173E til slutdestinationen DTU mv. Den forventede effekt er blandt andet at flere vælger at kombinere motorvejsbusserne med cykelturen for at komme til og fra DTU, CPH-Business mv. 20. Lyngby-Taarbæk Kommune: Medvind på cykelstierne i Lyngby-Taarbæk udlån af elcykler Gennem udlån af elcykler skal borgerne motiveres til at fravælge bilen og få tiltrængt motion. 5 cykler udlånes i to hold om året, i alt 10 borgere. Borgerne rekrutteres både bredt og målrettet gennem Kost- og Motionsgruppen et tilbud til overvægtige. Der laves sundhedstjek ved udlevering og aflevering for at måle effekt på sundhed. Miljøeffekten måles med GPS på antal cyklede km. 21. Lyngby-Taarbæk Kommune: Foranalyse af sti mellem DTU og Kgs. Lyngby Projektet er en foranalyse, der danner grundlag for et samarbejde mellem Lyngby- Taarbæk Kommune og interessenter omkring etablering af en stiforbindelse. Foranalysen skal pege på egnede linjeføringer og et koncept for design og udformning af stien. Konceptet skal sikre, at stien både bliver en pendlersti og en oplevelsessti med stærk signalværdi. Målet er at fastholde og tiltrække cyklister. 22. Ishøj Kommune: Ny sti ved Strandgårdskolen Ishøj Kommune har et udbygget stisystem, enkelte steder er der dog barrierer som medfører, at cyklisterne fravælger stisystemet. Ved Strandgårdskolen i Ishøj Kommune, medfører en kommende udvidelse af Strandgårdskolen, at den nuværende sti omkring skolen sløjfes på grund af skolebyggeriet. Der ønskes derfor etableret en ny sti uden om skolen, som sikrer at beboerne i området adgang til stinettet i Ishøj Kommune. 23. Ishøj Kommune: Supercykelstier Ishøjruten Supercykelstierne skal forøge antallet af pendlercyklister med 30 procent. Dette mål opnås ved at give flere lyst til at vælge cyklen frem for bilen også på de lange strækninger. Komforten for cyklisterne prioriteres højt. Flere steder vil cyklisterne også få ekstra services som grønne bølger, nedtællingssignaler, cykelpumper og fodhvilere. 24. Ishøj Kommune: Ørnekærstien Projektet har til formål at forbedre en eksisterende grussti uden stibelysning, til en attraktiv sti for cykel- pendlerne. Stien anvendes i sommerhalvåret af elever, som bor i Greve Kommune, når de cykler til uddannelsesstederne i Ishøj Kommune. Side 6

46 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -7 af 15 Grusstien er vanskelig at cykle på i vinterhalvåret, og der mangler stibelysning. Derfor anvendes stien af ganske få cyklister om vinteren. Stien ønskes hævet til et niveau med stibelysning og asfalt, så den kan bruges hele året af cyklisterne. Strækningen er på cirka 800 meter, og vil koble stisystemet i Greve og Ishøj Kommune sammen. Det må forvente, at projektet medfører, at det bliver attraktivt for cyklisterne at cykle til uddannelsesstederne i Ishøj Kommune. 25. Region Hovedstadens Psykiatri: Cykelparkering Region Hovedstadens Psykiatri er et hospital, hvor afdelingerne (centre) ligger spredt ud over hele regionen. Centrene består ofte af lav byggeri og enkeltstående bygninger. Personalet vil gerne cykle på arbejde, og ofte direkte til den bygning, hvor de arbejder, og cykler også til andre afsnit eller distriktspsykiatri, hvor de har et ærinde. Også patienter eller pårørende har behov for at stille cyklen ved den bygning, hvor de skal i ambulant behandling eller skal besøge en patient. Men alt for ofte er der ingen plads til cyklen, og den må sættes et tilfældigt sted. Vi ønsker at gøre det attraktivt for endnu flere at cykle, ved at tilbyde dem et cykelskur med tag, hvor de kan parkere cyklen tørt og forsvarligt. Og hvor det er muligt, vil vi gerne have aflåselige cykelskure, så personalet kan stille deres fine cykel et sikkert sted. 26. Frederikssund Kommune: Opgradering og udvidelse af cykelparkering ved busknudepunkt og stoppestedspar i Slangerup by Det skal være nemmere og mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik. Der ansøges derfor om medfinansiering til etablering af ny og tidssvarende cykelparkering ved Slangerup Rutebilstation, samt ved et stoppestedspar nord for Slangerup bymidte. På Slangerup Rutebilstation erstattes den utidssvarende cykelparkering med 50 nye overdækkede pladser, aflåste og uaflåste. Endvidere etableres 50 helt nye cykelparkeringspladser i tilknytning hertil. På stoppestedsparret nord for bymidten etableres ligeledes ny cykelparkering med i alt 36 nye pladser. Projektet er en del af en samlet satsning fra Bycirklen og Herlev Kommune, hvor der gennemføres en indsamling af erfaringer og udarbejdelse af principper for indretning af busstoppesteder med god tilgængelighed for pendlere, der kombinerer cykel og bus. 27. Glostrup Kommune: Cykelsti på Birkeskoven Projektet består i at forlænge den sydgående cykelsti på vestsiden af Birkeskoven mellem Bystien og Fraligsvej. Dermed undgår cyklister på Birkeskoven i sydlig retning at skulle krydse over vejen til den dobbelt- rettede sti på østsiden af Birkeskoven. Projektet vil skabe væsentlig bedre tilgængelighed mellem supercykelstien C99 (Bystien), og de store boligområder syd for Bystien. 28. Glostrup Kommune: Bystien (C99) Mellem Birkeskoven og Hvissinge Torv løber supercykelstien C99 gennem et boligområde og over en torveplads med megen fodgængertrafik. Høje cykelhastigheder og manglende opdeling af trafikantgrupper gør strækningen utryg for fodgængere, og øger risikoen for uheld mellem cyklister og fodgængere. Side 7

47 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -8 af 15 Opstribning af cykelstien og cykelparkering i grønne bede langs stien vil forbedre forholdene væsentligt. 29. Glostrup Kommune: Cykelstier på Fraligsvej Der er store boligområder på begge sider af Fraligsvej, men vejens udformning og manglende cykelfaciliteter skaber en stor barriereeffekt. Cykelstier langs Fraligsvej vil forbedre såvel tilgængeligheden til boligområderne som sikkerhed og tryghed langs vejen. Cykelstierne vil desuden bidrage til en mere attraktiv forbindelse mellem Glostrup og supercykelstien C99 ca. 200 m nord for Fraligsvej. 30. Glostrup Kommune: Cykelparkering ved Glostrup Hospital Projektet består af 36 nye overdækkede stativer og 2 nye bænke, ved Glostrup Hospital ud mod Nordre Ringvej ved stoppestedet, hvor blandt andet 300S og 500S stopper. Det vil fremme muligheden for at kombinere cykel med kollektiv transport. Derudover vil cykelparkeringen ligge ud til den planlagte supercykelsti langs Ring 3 (Nordre Ringvej), samt tæt ved hospitalets hovedindgang. 31. Glostrup Kommune: Cykelstier på Herstedøstervej i Glostrup Cykelstier på Herstedøstervej vil skabe en forbindelse mellem den eksisterende supercykelsti C99 og den planlagte supercykelsti langs Roskildevej/Hovedvejen. Projektet består af enkeltrettede cykelstier mellem Hovedvejen og den dobbeltrettede cykelsti nord for Stadionvej. Derved forbedres sikkerheden og trygheden for cyklister på strækningen, og forbindelsen mel- lem det regionale stinet styrkes. 32. Rigshospitalet: Etablering af overdækkede cykelstativer på Rigshospitalet Rigshospitalet ønsker at flere medarbejdere og hospitalets brugere skal vælge at tage cyklen frem for bilen ind til Rigshospitalet. En nyligt afsluttet trafikvaneundersøgelse blandt medarbejderne viser, at etablering af flere overdækkede cykelstativer er det mobilitetstiltag, der har det største potentiale i forhold til at få flere medarbejdere til at cykle/cykle mere til arbejde. 33. Rudersdal Kommune: Supercykelparkering ved Birkerød station I forbindelse med den kommende Supercykelsti, Allerødruten, ønsker Rudersdal kommune at øge kvaliteten og kapaciteten af cykelparkering, således det bliver attraktivt at kombinere cykling med kollektiv transport. I øjeblikket er der et uudnyttet areal ved Birkerød station, som ligger tæt ved Allerødruten og vil egne sig til cykelparkering af høj kvalitet. Rudersdal kommune har fået tilsagn om støtte til et Supercykelstoppested ved Øverødvej fra Region H, som vil blive anlagt i Vi ønsker at begge projekter skal bruges til at udvikle et koncept for supercykelparkering, som kan bruges på udvalgte trafikale knudepunkter i kommunen. Den nye supercykelparkering vil være overdækket, have gode servicefaciliteter, information og belysning. Projektet forventes anlagt primo Gladsaxe Kommune: Cykelpendlere og kombinationsrejser i Gladsaxe Side 8

48 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -9 af 15 Gladsaxe Kommune har i en årrække prioriteret forbedringer for både lokale og regionale cyklister og cykelpendlere højt og fortsætter i årene fremover med yderligere indsatser. Gladsaxe Kommune ansøger om tilskud til projekter for både forbedret fremkommelig og forbedret cykelparkering. 35. Herlev Kommune: Overdækket cykelparkering på Ring 4 ved Sortemosevej i tilknytning til supercykelstien Ring 4 På Ring 4 ved Sortmosevej er der i dag anlagt en cykelparkering ved busstoppestedet for linje 400, 400S og 165. Men cykelparkeringen bruges generelt ikke, idet den ligger et stykke fra stoppestedet. Cyklerne placeres i stedet tættest muligt på busttoppet til gene for både fodgængere og cyklister langs Ring 4. Ring 4 er planlagt anlagt som en supercykelsti. En overdækning af cykelparkeringen vil gøre det mere attraktivt at placere sin cykel i tørvejr frem for på fortov og cykelsti med risiko for at cyklen vælter. En kampagne skal medvirke til at flest mulige cykler placeres i cykelstativerne. 36. Herlev Kommune: Cykelbarometre på Herlev Hovedgade En del af cykelsuperstien Frederikssundruten På Herlev Hovedgade ved kommunegrænsen fra København og fra Ballerup opsættes et cykelbarometer hvert sted, således at cyklisterne møder et cykelbarometer, når de cykler ind i Herlev Kommune. Cykelbarometrene skal sætte fokus på supercykelstierne og understøtte målet om at få flere mennesker til at cykle frem for at køre i bil. Herlev Hovedgade vil i perioden blive anlagt som supercykelsti, og indgå som en del af Frederikssundruten. 37. Herlev Kommune: Cykelparkering på Herlev Ringvej ved busstoppet Herlev Bymidte ved henholdsvis Herlev Posthus og Herlev Bymidte Både i cykelstrategien Fremtidens cykeltrafik i Frederikssundfingeren og Strategi for kollektiv trafik i Frederikssundfingeren er et af indsatsområderne at cykelparkering ved stationer og stoppesteder skal for- bedres. Ved busstoppet Herlev Bymidte på Herlev Ringvej ved henholdsvis Herlev Posthus og Herlev Bymidte er der i dag cykelparkering, men den er langt fra tidssvarende og der slet ikke tilstrækkelig. Mange cyklerne placeres derfor hulter til bulter til gene for andre cyklister og fodgængere, og fordrer ikke at andre får lyst til at tage cyklen til bussen. Sammen med Bycirklen, Frederikssund, Egedal og Ballerup, vil der endvidere blive udført en erfaringsopsamling af stoppestedet, som en del af tre stoppesteder. Busstoppet Herlev Bymidte forbedres ved at: udskifte og opsætte flere cykelstativer ved busstoppet ved henholdsvis Herlev Posthus og Herlev Bymidte etablere underlag, hvor cykelparkeringen udvides beskære beplantningen omkring cykelparkeringen, således at cykelparkeringen bliver mere synlig. opsætte henvisning til cykelpumpen ved cykelparkeringen i busknudepunktet ved Herlev Bymidte for at synliggøre cykelpumpen yderligere omtale af den forbedrede mulighed for cykelparkering ved bussen Side 9

49 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -10 af Rødovre Kommune: Rødovre Parkvej, udskiftning af sf-stensbelægning til asfalt på deletape af Supercykelsti Cykelstierne på Rødovre Parkvej indgår som en del af Danmarks første Supercykelsti Albertslundruten. Cykelstierne langs Rødovre Parkvej er anlagt i sf-sten tilbage i 1980 erne. Cykelstibelægningen er forholds- vist ujævn, og opfylder ikke det overordnede krav til kørekomfort til Supercykelstier. Rødovre Kommune ønsker derfor med medfinansiering fra Region Hovedstaden at foretage en udskiftning af sfstenene til en traditionel asfaltbelægning på den første delstrækning. 39. Rødovre Kommune: Renovering af cykelstierne langs Jyllingvej Projektet omhandler en samlet renovering af cykelstierne langs trafikvejen, Jyllingvej i Rødovre Kommune. Jyllingevej har i en længere periode været udsat for mange gravearbejder, som har gjort at kvaliteten og komforten er meget varieret på den 1,0 km lange delstrækning mellem Tårnvej og Rødovrevej. 40. Gentofte Hospital: Overdækket cykelparkering på Gentofte Hospital Hospitalet ønsker at etablere overdækket cykelparkering i tilknytning til hospitalets indgange. Cykelparkeringen vil også indeholde lade-stationer til el-cykler og hermed fremme udbredelsen af el-cykler. Tiltagene mener vi vil fremme cykling til hospitalet som arbejdsplads og som institution. 41. Gentofte Hospital: Mobilitetsplan for Gentofte Hospital Ved hjælp af en mobilitetsplan vil vi undersøge mulighederne for at reducere antallet af ture med bil til og fra arbejdspladsen, konvertere ture fra personbiler til andre mere bæredygtige og mindre pladskrævende transportmidler (cykler m.v.). Planen danner grundlag for et samarbejde med Gentofte Kommune, som vil koordinere udarbejdelsen af en overordnet mobilitetsplan i Egedal Kommune: Trafiksikker krydsning af supercykelstien over Dam Holme Egedal Kommune er i samarbejde med de øvrige kommuner i Frederikssundfingeren (Herlev, Ballerup og Frederikssund Kommuner) i gang med at realisere en supercykelsti langs banen. Ved Egedal Station krydser supercykelstien Dam Holme, og kommunen vil i den forbindelse anlægge en mere trafiksikker krydsning i form af et støttepunkt (helle) i midten af vejen samt en tilhørende vejudvidelse. 43. Egedal Kommune: Cykelparkering ved Egedal Station Egedal Kommune er i samarbejde med de øvrige kommuner i Frederikssundfingeren (Herlev, Ballerup og Frederikssund Kommuner) i gang med at realisere en supercykelsti langs banen. Ved Egedal Station krydser supercykelstien Dam Holme, og kommunen vil i den forbindelse anlægge en cykelparkering ved Egedal Stations østlige side, således at cyklisterne let kan parkere cyklen og tage toget. Der er i dag kun cykelparkering på den vestlige side. Side 10

50 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -11 af Frederiksberg Kommune: Analyse og skitseprojekt for ombygning af rundkørslen i krydset Dalgas Boulevard/Nyelandsvej/Femte Juni Plads/Tesdorpfsvej Rundkørslen er i årevis udpeget som uheldsbelastet og utryg, uden at forholdene har kunnet forbedres. Ny forskning viser, at cyklisters trafiksikkerhed forringes, hvis kryds i byer ombygges til rundkørsler, så kommunen vil dybdeanalysere mulighederne for en anden krydsudformning. Ved en efterfølgende ombygning vil antallet af cyklende skolebørn stige, og antallet af utrygge skolebørn vil falde. 45. Frederiksberg Kommune: Etablering af cykelsti på Hillerødgade i Frederiksberg Kommune Hillerødgade er en trafikvej med cykelsti i begge vejsider. Den forbinder de planlagte cykelsuperstier på Nørrebrogade og Nordre Fasanvej, samt Nørrebroruten med den planlagte Grøndalsrute. Midt på strækningen findes et missing link, hvor der enten ikke er sti eller alene sti i den ene vejside. Frederiksberg Kommune vil derfor etablere cykelsti i begge sider af Hillerødgade på Frederiksberg. 46. Fredensborg Kommune: Elladcyklen som børnebus Vi ved, at børn og unges tilgang til Klima og Cyklisme præger hele deres voksenliv. Hvis man cykler meget som barn og har positive rollemodeller, der også cykler, er chancerne for at man vælger cyklen som transportmiddel senere i livet langt større. I Fredensborg Kommune ønsker vi i vores daginstitutioner at koble Klima-dagsordenen med Cyklisme, så både pædagoger og børn får ind under huden, at cyklen også kan bruges over længere afstande. 47. Fredensborg Kommune: Handlingsplan for stier og cykeltrafik i Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune vil udarbejde og vedtage en handlingsplan for at forbedre infrastrukturen for cyklister og skabe bedre sammenhæng mellem byerne i kommunen og nabokommunerne samt få flere til at bruge cyklen både i skole-, arbejds- og fritiden. Indsatserne i planen vil have fokus på at forbedre stinettet, lukke missing links, samarbejde, øge mulighederne for at benytte cyklen i kombination med kollektiv trafik samt øge bevidstheden herom for cyklisterne. 48. Furesø Kommune: Mere elcykling i Furesø Kommune Furesø kommune begyndte i maj 2010 at introducere elcykler med kampagnen Furesø Kommune cykler PÅ arbejdet! Siden har kommunens miljø- og klimaambassadører slået et slag for cykling i arbejdstiden. 20 arbejdspladser har fået 15 el- og 5 elladcykler til person- og varetransport. Dette har været en succes, og projektet skal imødekomme den store efterspørgsel efter flere cykler, der er opstået. 49. Furesø Kommune: Cykelparkering på skolerne i Furesø Skoleelever bør cykle til skole! Furesø Kommune fokuserer som en del af Folkeskolereformen på cyklen som tema i undervisningen og gennemfører adfærdskampagner for at eleverne cykler til skole. Dette giver anledning til et øget behov for cykelparkering, Side 11

51 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -12 af 15 som et middel til at fastholde adfærdsændringer. Dette projekt er en sammentænkning af etablering af flere stativer med kampagner og undervisning. 50. Furesø Kommune: Udvidet Supercykel P på Hareskov Station Furesø kommune er ved at opgradere cykelparkerings- og adgangsforholdene på stationerne. På Hareskov Station er der opstået en unik mulighed for en særdeles elegant og attraktiv udformning af cykelparkering og adgang, ved at trappen flyttes og forbedres, og at taget på den allerede planlagte cykelparkering udføres, så det kan bære næste niveau af cykelparkering. 51. Gentofte Kommune: Udarbejdelse af Mobilitetsplan for Gentofte Rådhus m.fl. Gentofte Kommune og Gentofte Hospital ønsker hver især, at udarbejde en mobilitetsplan med henblik på at opnå data, der på sigt kan flytte pendlere i bil til i stedet at benytte cyklen eller den kollektive trafik eller en kombination heraf. Trængsel koster samfundet mange penge og er til daglig gene for medarbejdere og virksomheder. Der stilles krav til virksomheder om at tage ansvar for fremtiden og bidrage til at reducere CO2-udledningen og fremme en mere bæredygtig samfundsudvikling. Og der er et stigende behov for at skabe gode rammer for, at vi mennesker får mere bevægelse ind i vores stillesiddende hverdag. Med Mobility Management kan Gentofte Kommune bidrage til at løse disse samfundsproblemer ved at påvirke medarbejdernes transportadfærd til og fra arbejde og i arbejdstiden i en mere sund og bæredygtig retning og dermed: - reducere udledningen af CO2 - styrke den grønne profil - reducere udgifterne til transport i arbejdstiden - fremme medarbejdernes sundhed og dermed reducere antallet af sygedage - tiltrække og fastholde medarbejderne ved at gøre det billigere, hurtigere eller sundere at komme på arbejde Gentofte Kommune og Gentofte Hospital oplever store udfordringer med begrænset parkeringskapacitet, med ulovlig parkering til følge ulovlig parkering som ofte er til gene for trafiksikkerheden og en udfordring for kommunens borgere, som bliver begrænset heraf. 52. Gentofte Kommune: Overordnede Mobilitetsplan for de 4 største virksomheder i Gentofte Kommune, DONG, Novo Nordisk, Gentofte Hospital og Gentofte Rådhus mfl. med udgangspunkt i virksomhedernes egne mobilitetsplaner Gentofte Kommune og Gentofte Hospital har i separate ansøgninger søgt om at udarbejde en mobilitets- plan med henblik på at opnå data, der på sigt kan flytte pendlere i bil til i stedet at benytte cyklen eller den kollektive trafik eller en kombination heraf. Gentofte Hospital forventer at færdiggøre deres plan i 2014, mens Gentofte Rådhus mfl. forventer at færdiggøre deres plan i Med Udgangspunkt i mobilitetsplanerne for Gentofte Hospital og Gentofte Rådhus mfl. samt mobilitets- planerne for Novo Nordisk og DONG ønskes udarbejdet en GISanalyse, som kan indsamle viden om Rejsetider og rejseomkostninger for navngivne ansatte til navngivne arbejdspladser med hhv. bil, kollektiv trafik, cykel eller kombinationer af disse. Side 12

52 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -13 af 15 Analyse af de store rejsestrømme og de primære (eller problematiske) skiftesteder til at målrettet en evt. tilpasning af cykel eller kollektiv trafik forbindelser Tilgængelighed til Gentofte kommune Gentofte Kommune og Gentofte Hospital håber med den overordnede mobilitetsplan, at opnå en synergieffekt mellem virksomhedernes egne mobilitetsplaner og i særdeles hed at sikre et højt informationsniveau blandt medarbejderne omkring nye muligheder for fremtidig mere bæredygtig transportadfærd. Den overordnende mobilitetsplan udarbejdes i Gentofte Kommune: Kildegårdsplads, Etablering af +Way stoppesteder med cykelparkering, samt supplerende cykelparkering ifm. opgradering af stoppesteder udpeget i korridorsamarbejdet Gentofte Kommune ønsker at styrke muligheden for at kombinere cykel med kollektiv transport. Stoppe- stederne på og ved Kildegårdsplads er blandt de mest benyttede i kommunen, ikke mindst fordi de betjener Gentofte Hospital, Kildegård Privatskole, samt betjener pendlere mellem København og Nordsjælland. Derfor er Kildegårdsplads et oplagt valg til forbedring af eksisterende stoppestedsforhold, og cykelparkeringsforhold. Som led i handleplanen i KKN-Samarbejdet (Samarbejdet om bustrafik i kommunerne nord for København) for flere passagerer i busserne, er et af indsatsområderne forbedring af stoppestedsmiljøer i KKN- kommunerne. Movia og KKN-kommunerne har analyseret de nuværende stoppestedsmiljøer i relation til de udpegede trafikkorridorer. Formålet er at skabe klarhed overfor, hvilke stoppesteder der vil være bedst egnede til opgradering ud fra parametre som nuværende standard, nuværende benyttelse, skiftemuligheder og passagerpotentiale. Endvidere ligger Kildegårdsplads i forlængelse af Nørre Campus projektet i København, hvor formålet er at forbedre den kollektive trafik mellem Nørreport og Hans Knudsens Plads, hvor der bygges BRT-busbaner, traditionelle busbaner og laves signalprioritering mv. 54. Københavns Kommune: Hensynsfuld trafikadfærd færre konfliktsituationer på Supercykelstier Der ligger et stort potentiale i at få flere til at cykle, hvis adfærden er bedre på cykelstien. Det fremgår af den offentlige debat men er også dokumenteret i fx Københavns Kommunes Cykelregnskab Her fremgår det, at borgerne ofte oplever utryghed og trængsel når de cykler, og at oplevelsen og sikkerheden på cykelstien bliver forbedret, hvis andre cyklister udviser mere hensyn bl.a. ved at give tegn, holde til højre, holde sig til cykelstien og bruge ringklokken: 22 % af alle der har adgang til en cykel vil cykle mere, hvis de følte sig mere trygge 55 % ikke-cyklister og 35 % cyklister vil cykle mere hvis andre udviste mere hensyn Til sammenligning vil 33 % ikke-cyklister og 37 % cyklister cykle mere hvis der var mere plads på cykelstien Hertil kommer at alle der færdes i byen uanset transportform har glæde af mere hensyn i trafikken. Side 13

53 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -14 af gennemførte Københavns Kommune derfor en adfærdskampagne som del af et større projekt om bedre flow på trængselsramte cykelstrækninger i København (Flow-projektet). Kampagnen blev kendt som karmakampagnen og omhandlede takt og tone på cykelstien kommunikeret via humor og 6 dogmer for god adfærd. Dette projekt blev meget positivt modtaget blandt borgerne: 87 % af københavnerne synes det er en god idé, at Københavns Kommune prioriterer at lave kampagner, med fokus på cyklisters adfærd (7 % er uenige) 73 pct. er enige/meget enige i, at karmarazziaerne med belønning af god adfærd var en god ide 85 % af københavnerne siger de tror, at kampagner med brug af humor kan påvirke deres adfærd som cyklist 86 % af københavnerne siger de tror, at positive budskaber kan påvirke deres adfærd som cyklist KK ønsker derfor at bygge videre på erfaringerne herfra med en adfærdskampagne målrettet klassiske konfliktsituationer i trafikken der involverer cykeltrafik, fx cykeltrafik forbi busstop. 55. Københavns Kommune: Cykeltilpasning - Synergi mellem cykelinfrastruktur og klimatilpasningstiltag Cykelinfrastruktur og klimatilpasningstiltag kan gå hånd i hånd. Under skybrud kan cykelinfrastrukturen bidrage til at løse en række problemer ift. at styre og forsinke vandet på overfladen. Og omvendt kan investeringer i klimatilpasning bidrage til bedre cykelinfrastruktur. Københavns Kommune ønsker med dette projekt at udvikle og afprøve løsninger der kombinerer cykelinfrastruktur og klimatilpasningstiltag og som sikrer høj komfort, fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Målet er projekter der på sigt kan blive standard i København og andre byer i regionen, såvel på Supercykelstier som i andre dele af cykelnettet. 56. Københavns Kommune: Bedre Krydsløsninger på Supercykelstier Høj fremkommelighed for mennesker og varer er et vigtigt konkurrenceparameter for hovedstadsregionen. Kryds er det sted på Supercykelstierne der har størst betydning for fremkommeligheden for cykeltrafikken. Hertil kommer at kvaliteten af fremkommeligheden har stor afsmittende effekt på komfort, tryghed og sikkerhed og at krydsudformningerne også har afgørende effekt på fremkommeligheden for de øvrige trafikformer. Derfor ønsker Københavns Kommune at optimere fremkommeligheden i kryds for cykeltrafikken via udvikling og afprøvning af nye løsninger både i form af brug af nye metoder til fastlæggelse af det optimale design for den samlede fremkommelighed og i form af de specifikke løsninger der anlægges. 57. Københavns Kommune: Store Kongensgade, København, Bred (super) cykelsti Side 14

54 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 1 - Side -15 af 15 For at virkeliggøre visionen om hovedstadsregionen som en region med cykelforhold i verdensklasse arbejder Københavns Kommune målrettet på at forbedre fremkommelighed, sikkerhed og tryghed for cykeltrafikken, bl.a. ved opgradering af eksisterende cykelbaner til cykelstier og ved at skabe ekstra plads på strækninger med meget cykeltrafik. Strækninger i Cykelsuperstinettet har særlig prioritet. Cykelstien i Store Kongensgade er en del af Cykelsuperstinettet (Øresundsruten) og har i dag kapacitetsproblemer med forringet fremkommelighed og tryghed til følge. Der ønskes med dette projekt at sikre en cykelstibredde på ca. 3,0 meter på Store Kongensgade hele vejen fra Esplanaden til Kgs. Nytorv. 58. Københavns Kommune: Cykelparkeringskældre har de en fremtid? Projektet går ud på, at afsøge hvorvidt en opgradering af forholdene i og omkring cykelparkeringskældre, kan øge udnyttelsen af kældrene, forbedre tilgængeligheden i byrummet og derved skabe bedre betingelser for kombinationen mellem cykling og kollektiv transport. Cykelparkeringskældrene på hhv. Kongens Nytorv og Amagerbro Metrostation er valgt som cases, da disse i dag har en ringe udnyttelsesgrad og samtidig oplever store problemer med uhensigtsmæssigt placeret cykler på forpladserne, til gene for Metroens øvrige brugere. Projektet lægger vægt på at skabe en større tryghedsfølelse i selve kældrene, at opgradere de fysiske adgangsforhold samt at etablere en mere synlig og logisk kommunikationsplatform. Opgraderingen af cykelparkeringen vil være til fordel for regionens mange pendlere og en effektiv cykelparkering imødekommer borgernes ønske om bedre cykelparkeringsforhold. Københavns Kommunes Cykelregnskab 2012 viser, at kun 23% af borgerne er tilfredse med muligheden for at parkere ved stationer. Projektet vil blive udført i tæt dialog med Metroselskabet. Side 15

55 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 2 - Side -1 af 3 Vejledning til ansøgere til Region Hovedstadens regionale cykelpulje Vi anbefaler mulige ansøgere at læse nedenstående, inden I går i gang med at skrive en ansøgning til puljen. Der er blandt andet vigtig information om, hvilke krav der stilles til ansøgningen, og hvilke parametre ansøgningen vil blive vurderet ud fra. Hvem kan søge? Kommuner og hospitaler i Region Hovedstaden kan ansøge om midler fra puljen. Én kommune eller ét hospital skal være ansøger. Andre offentlige og private organisationer og institutioner samt virksomheder kan være medansøgere til midlerne, såfremt de bidrager aktivt og økonomisk til projektet og i øvrigt overholder statsstøttereglerne og anden lovgivning. Puljens formål og fokusområder Formålet med puljen er at øge andelen af borgere, der benytter cyklen som transportmiddel, eventuelt i kombination med kollektiv transport. Regionen har en særlig udfordring med at få borgerne til at tage cyklen over længere afstande, og derfor vil der bl.a. være fokus på projekter der fremmer brug af cyklen som transportmiddel over længere afstande, eventuelt i kombination med kollektiv transport. I vurderingen af de indkomne ansøgninger vil vi lægge vægt på følgende parametre: I hvor høj grad forbedrer projektet en cykelsti med regional betydning? Cykelsuperstier prioriteres i vores vurdering, men også andre cykelstier kan komme på tale, hvis ansøger kan argumentere for, at ruten har regional betydning fx at den er knyttet sammen med cykelsuperstinettet eller at den fremmer cykelpendling over længere afstande. I hvor høj grad fremmer projektet muligheden for at kombinere cykel med kollektiv transport? Fx ved at gøre skiftet mellem cykel og kollektiv transport hurtigere. Her vil indgå en vurdering af, om projektet er på en tilstrækkeligt befærdet cykelrute og tilstrækkeligt tæt på en station (helst inden for få hundrede meter) eller et busstoppested (helst inden for 50 m) med hyppige afgange. I hvor høj grad bidrager projektet til at opfylde ét eller flere kvalitetsmål (beskrevet i konceptet for cykelsuperstier) i følgende prioriterede rækkefølge: o Tilgængelighed Eksempelvis ved at koble et stort bolig- eller erhvervsområde bedre sammen med en cykelsupersti via fx bedre vejvisning, bedre cykelparkering eller ny direkte adgang mellem cykelparkering og cykelsupersti. o Fremkommelighed Her vil der især blive lagt vægt på, om projektet giver cyklisterne en tidsbesparelse, samt hvor mange cyklister der får glæde af projektet. o Sikkerhed og tryghed eksempelvis ved at forbedre belysning på en strækning. o Komfort eksempelvis ved at forbedre belægning på en strækning. I hvor høj grad bidrager projektet til nytænkning, som kan styrke det samlede koncept for cykelsuperstierne og/eller andre cykelstier med regional betydning?

56 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 2 - Side -2 af 3 Det forventes ikke, at et projekt skal opfylde alle parametre. Og det er ikke i sig selv et succeskriterium, at et projekt dækker mange parametre. Et projekt der præsterer rigtig godt på ét parameter kan være lige så godt som et projekt, der præsterer godt på flere forskellige parametre. Eller omvendt. Det overordnede fokus i vurderingen af ansøgningerne vil være, om projektet kan forventes at fremme brug af cyklen som transportmiddel, eventuelt i kombination med kollektiv transport. Parametrene skal ses som rettesnor i vurderingen heraf. Andre bindinger på puljen Puljen til uddeling er på i alt 15 mio. kr. Der er en række bindinger på delmængder af midlerne, og de får betydning for puljens udmøntning på følgende måder: Cirka 10,6 mio. kr. vil blive prioriteret til projekter der fremmer cyklisters fremkommelighed særligt på nettet af cykelsuperstier og andre cykelstier med regional betydning fx på vejstrækninger, i trafikkryds og ved trafikale knudepunkter. Cirka 4,4 mio. kr. vil blive prioriteret til medfinansiering af cykelparkering ved større trafikknudepunkter, hospitaler m.v. Nogle af midlerne kan desuden bruges til at fremme udbredelsen af el-cykler. Enten gennem selvstændige projekter eller som led i projekter om cyklisters fremkommelighed eller cykelparkering. Alle midler i puljen uddeles gennem én ansøgningsrunde i starten af Minimum 8,8 mio. kr. skal bruges i Derfor vil vi om nødvendigt prioritere projekter, som gennemfører alle planlagte tiltag/aktiviteter eller en væsentlig del i De resterende midler i puljen, som ikke anvendes i 2014, skal bruges i I kan altså ikke få støtte til aktiviteter, som gennemføres i 2016 eller senere. Hvilke typer af tiltag støttes? Der gives både tilskud til gennemførelse af tiltag, der i sig selv fremmer cykeltrafik (fx anlægsprojekter) og til udviklingsaktiviteter, som forbereder eller kvalificerer tiltag der kan fremme cykeltrafik (fx analyser). Puljen kan både støtte tiltag, som er velafprøvede og dermed forholdsvis sikre, og tiltag som er mere innovative/uafprøvede. I ansøgningen skal I argumentere overbevisende for, at de foreslåede tiltag/aktiviteter vil virke efter hensigten og dermed have den forventede effekt på den regionale cykeltrafik, fx ved at henvise til dokumenterede erfaringer fra andre projekter. For nogle projekter kan det være relevant med en evaluering af projektets effekt særligt hvis der er tale om et nyt og hidtil uafprøvet virkemiddel. Projekter i tilknytning til cykelsuperstinettet Tiltag i tilknytning til cykelsuperstinettet kan implementeres på allerede anlagte cykelsuperstier eller om nødvendigt før eller samtidig med etableringen af kommende/planlagte cykelsuperstier. Vi henviser til oversigten over anlagte, kommende og planlagte ruter på Hvis den endelige finansiering af cykelsuperstistrækningen endnu ikke er vedtaget, når ansøgningen indsendes, bedes ansøger eftersende dokumentation for strækningens vedtagelse, når cykelsuperstistrækningens endelige finansiering falder på plads (oftest efter de kommunale budgetforhandlinger og/eller tilsagn fra statens supercykelstipulje eller cykelpulje).

57 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 2 - Side -3 af 3 Hvis en kommune for egen regning eller via anden ekstern finansiering opgraderer en given strækning til cykelsupersti, skal denne kommune i bilag til ansøgningen redegøre for og dokumentere, at den har opgraderet eller planlægger at opgradere en strækning til cykelsupersti. Medfinansiering Region Hovedstadens tilskud kan maksimalt udgøre 60 % af projektets samlede udgifter. Den ansøgende kommune/hospital og hver af de eventuelle medansøgere skal selv bidrage økonomisk til projektet. Ansøgers og medansøgeres andel af finansieringen kan variere, alt efter om der er rejst yderligere finansiering. Der er intet til hinder for, at projektet medfinansieres via Vejdirektoratets cykelpulje. Tidsforløb for ansøgninger og projekter I 2014 kan der ansøges om midler til projekter, som gennemføres i Ansøgningsfristen er 10. februar I februar-april 2014 vurderes ansøgningerne og der gives herefter besked om tilsagn og afslag. Bevillingsmodtagere kan påregne at opstarte projekterne fra cirka 1. juni. Alle projekter skal være afsluttet og afrapporteret (inkl. slutregnskab) senest 1. december 2015, sådan at sidste udbetaling af tilskud kan ske i december 2015, efter at slutrapportering og slutregnskab er godkendt af Region Hovedstaden.

58 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -1 af 30 REGION HOVEDSTADEN FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Fredeliggørelse af Stumpedyssevej i Kettinge, Hørsholm Kommune 6 2 Supercykelparkeringspladser, Hørsholm Kommune 6 3 Tre krydsningspunkter på Sjælsmarkvej, Hørsholm Kommune 7 4 Aflåst og intelligent cykelparkering ved Høje Taastrup station i kombination med by og pendler cykler, Høje -Taastrup Kommune 7 5 Tryghed, Sikkerhed og Komfort aflåselig cykelparkering for ansatte på Hvidovre Hospital 8 6 Vi Cykler til Herlev Hospital 8 7 Pendler cykelrute fra Kikhavn til Hundested Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien) projekt 1 ud af 4, Halsnæs Kommune 8 8 Pendler cykelrute fra Dronningemølle til Gilleleje Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien) projekt 2 ud af 4, Gribskov Kommune 9 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 2. april 2014 UDARBEJDET HGR KONTROLLERET KBJN GODKENDT HGR Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

59 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -2 af 30 2/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 9 Lokal opkobling til R-bus nettet Cykelsti med regional betydning mellem Blistrup og Smidstrup, Gribskov Kommune Pendler cykelrute fra Ålsgårde til Helsingør Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien) projekt 3 ud af 4, Helsingør Kommune Pendler cykelrute fra Hellebæk til Helsingør Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien) projekt 4 ud af 4, Helsingør Kommune Cykelbibliotek i Helsingør Kommune Dobbeltrettet cykelsti på Skindersøvej.- stiforbindelse af både lokal og regional betydning, Helsingør Kommune Opgradering og udvidelse af cykelparkering ved busknudepunkt Hold-an vej/ballerup Boulevard/Ågerupvej, Ballerup Kommune Supercykelsti tilslutning til tunnel ved Kildedal st., Ballerup Kommune Erfaringsopsamling fra relevante stoppesteder i Region Hovedstaden til at understøtte udviklingen af muligheden for at kombinere cykel og kollektiv transport i Frederikssundfingeren, Ballerup Kommune Udvikling og planlægning af information og skiltning til brugerne af Rute 97, Ballerup Kommune Forbedring af sikkerhed, tryghed og fremkommelighed for cyklister i krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken, Ballerup Kommune Etablering af cykelparkering på Rævehøjvej ved Helsingørmotorvejen, Lyngby-Taarbæk Kommune Medvind på cykelstierne i Lyngby-Taarbæk udlån af elcykler, Lyngby-Taarbæk Kommune Foranalyse af sti mellem DTU og Kgs. Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune 15 Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

60 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -3 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 3/30 22 Ny sti ved Strandgårdsskolen, Ishøj Kommune Cykelsupersti Ishøjruten, Ishøj Kommune Ørnekærstien, Ishøj Kommune Cykelparkering, Region Hovedstadens Psykiatri Opgradering og udvidelse af cykelparkering ved busknudepunkt og stoppestedspar i Slangerup by, Frederikssund Kommune Cykelsti i Birkeskoven, Glostrup Kommune Bystien (C99) Cykelstier på Fraligsvej, Glostrup Kommune Cykelparkering ved Glostrup Hospital, Glostrup Kommune Cykelstier på Herstedøstervej i Glostrup, Glostrup Kommune Etablering af overdækkede cykelstativer på Rigshospitalet Supercykelparkering ved Birkerød station, Rudersdal Kommune Cykelpendlere og kombinationsrejser i Gladsaxe, Gladsaxe Kommune Overdækket cykelparkering på Ring 4 ved Sortemosevej i tilknytning til supercykelstien Ring 4, Herlev Kommune Cykelbarometer på Herlev Hovedgade En del af cykelsuperstien Frederikssundsruten, Herlev Kommune Cykelparkering på Herlev Ringvej ved busstoppet Herlev Bymidte ved henholdsvis Herlev Posthus og Herlev Bymidte, Herlev Kommune Rødovre Parkvej, udskiftning af sfstenbelægning til asfalt på deletape af supercykelsti, Rødovre Kommune Renovering af cykelstierne langs Jyllingevej, Rødovre Kommune 22 Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

61 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -4 af 30 4/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 40 Overdækket cykelparkering på Gentofte Hospital, Gentofte Hospital Mobilitetsplan for Gentofte Hospital, Gentofte Hospital Trafiksikker krydsning af supercykelstien over Dam Holme, Egedal Kommune Cykelparkering ved Egedal Station Analyse og skitseprojekt for ombygning af rundkørslen i krydset Dalgas Boulevard / Nyelandsvej / Femte Juni Plads / Tesdorpfsvej, Frederiksberg Kommune Etablering af cykelsti på Hillerødgade i Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommune Elladcyklen som børnebus, Fredensborg Kommune Handlingsplan for stier og cykeltrafik i Fredensborg Kommune, Fredensborg Kommune Mere elcykling i Furesø Kommune, Furesø Kommune Cykelparkering på skolerne i Furesø, Furesø Kommune Udvidet Supercykel P på Hareskov Station, Furesø Kommune Udarbejdelse af Mobilitetsplan for Gentofte Rådhus mfl., Gentofte Kommune Overordnet Mobilitetsplan for de 4 største virksomheder i Gentofte Kommune, Dong, Novo Nordisk, Gentofte Hospital og Gentofte Rådhus mfl. med udgangspunkt i virksomhedernes egne mobilitetsplaner, Gentofte Kommune Kildegårdsplads, Etablering af +Way stoppesteder med cykelparkering, samt supplerende cykelparkering ifm. opgradering af stoppesteder udpeget i korridorsamarbejdet, Gentofte Kommune Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

62 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -5 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 5/30 54 Hensynsfuld trafikadfærd færre konfliktsituationer på Supercykelstier, Københavns Kommune Cykeltilpasning Synergi mellem cykelinfrastruktur og klimatilpasning, Københavns Kommune Bedre Krydsløsninger på Supercykelstier, Københavns Kommune Store Kongensgade, København, Bred (super) cykelsti, Københavns Kommune Cykelparkeringskældre har de en fremtid? Københavns Kommune 29 Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

63 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -6 af 30 6/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE Notatet er et input til den samlede faglige vurdering og indholdet vil indgå som en del af den endelige aflevering. Notatet sammenfatter i kort tekstform den faglige vurdering af hver af de modtagne 58 ansøgninger. For hver ansøgning indgår følgende afsnit En kort beskrivelse af selve ansøgningen (hvad søges der om og evt. lidt om baggrund og sammenhæng), af og til suppleret med øvrige baggrundsoplysninger indhentet af COWI. Ansøgerens beskrivelse af forventet effekt. COWIs kortfattede faglige vurdering i forhold til ansøgningsvejledning. 1 Fredeliggørelse af Stumpedyssevej i Kettinge, Hørsholm Kommune Projektet er en omdannelse af en 1,8 km strækning til en 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej gennem byzonen i det lille bysamfund Kettinge. Herudover indgår byporte i hver ende og flytning af byzonetavler. Kommunen planlægger uden for dette projekt desuden at etablere cykelsti på den resterende del af vejen, som er i landzone, mod Hørsholm by. Vejen fortsætter i den anden retning ind i nabokommunen Allerød, hvor der ikke er cykelstier på den ca. 2 km lange strækning. Kommunen forventer, at ombygningen vil gøre det sikrere og tryggere at cykle og dermed øge muligheden for at cykle på tværs af regionen. Antallet af cyklister er oplyst til at være cirka 65 pr. dag. Kommunen forventer en betydelig stigning ved omdannelsen. Ombygningen er desuden et stort ønske fra de lokale borgere. Strækningen forbinder ikke direkte byområder på tværs af kommunegrænser i Allerød og Hørsholm kommuner (den direkte forbindelse er Sjælsmarkvej, hvor der i øvrigt planlægges cykelstier). En eventuel effekt vurderes primært at være for lokale stitrafikanter i Hørsholm Kommune mellem Kettinge og Hørsholm. Desuden er kendskabet til den sikkerheds- og tryghedsskabende effekt af 2 minus 1 vej begrænset, selvom det vurderes rigtigt, at trygheden for cyklister øges. 2 Supercykelparkeringspladser, Hørsholm Kommune Projektet omfatter etablering af 24 nye overdækkede pladser og 30 ikke overdækkede pladser ved Rungsted Kyst Station, som i dag har 126 ikke aflåste pladser. Parkeringspladserne indgår i en samlet ombygning af stationspladsen og vil betyde, at flere cykelparkeringspladser placeres tættere på adgang til perroner samt at det gøres mere trygt og sikkert at parkere sin cykel ved stationen. Projektet vil blive markedsført. Kommunen forventer, at projektet sammen med en række andre projekter kan være et af bidragene til at nå kommunens mål om at øge cykeltrafikken med 50 % fra 2013 til Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere har bl.a. udpeget behov for sådanne pladser. En del pladser er i dag af dårlig kvalitet og placeret så langt fra perronerne, at de ikke benyttes. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

64 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -7 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 7/30 De overdækkede og aflåste parkeringspladser vil forbedre kvaliteten og potentielt gøre det mere attraktivt at cykle til/fra stationen med en placering i umiddelbar nærhed af perronerne, selvom det samlede udbud af pladser forventes at blive mindre. Stationen ligger desuden tæt på en udpeget supercykelsti. 3 Tre krydsningspunkter på Sjælsmarkvej, Hørsholm Kommune Projektet omfatter etablering af tre krydsningsheller for stitrafikanter på tværs af Sjælmarksvej; ved hhv. Stumpedyssevej, Sjælsølund Efterskole og Kasernen. Lokaliteterne er valgt ud fra, hvor der er flest krydsende cyklister i dag og, hvor der i fremtiden forventes flere på grund af områdets udvikling. Antallet af cyklister på Sjælmarksvej er meget lavt i dag, men kommunen forventer, at det vil stige kraftigt med realiseringen af kommunens planer om at etablere cykelsti langs hele Sjælmarksvej, som er et politisk godkendt projekt, der medtages i næste budgetforhandling. Sjælmarksvej indgår som en del af den mulige fremtidige supercykelsti Sjælsøruten. Krydsningspunkterne vil sandsynligvis have en sikkerheds- og tryghedsmæssig effekt, når den geometriske udformning tænkes sammen med de planlagte cykelstier. Det vil være mest oplagt at tænke anlæg af de nye stikrydsninger og de nye cykelstier sammen Effekten for regional cykeltrafik vil i højere grad hænge sammen med realisering af cykelstier. 4 Aflåst og intelligent cykelparkering ved Høje Taastrup station i kombination med by og pendler cykler, Høje -Taastrup Kommune Projektet omfatter etablering af aflåst cykelparkering på Høje Taastrup Station med plads til i alt 192 cykler. 182 af pladserne kan der købes adgangskort til, mens de restende ti reserveres til by- og pendlercykler (el-cykler), som kan reserveres online. Projektet skal erstatte nuværende 100 dårligt beliggende og stort set ikke anvendte underjordiske pladser, hvorimod cykler parkeres henslængt mange andre steder. Ligeledes indgår samarbejde med virksomheder om "hubs" for el-cyklerne ved deres virksomhed. Uden for det beskrevne ansøgte projekt ønsker kommunen at gennemføre øvrige tiltag, som de benævner intelligent privat cykelparkering med brug af bl.a. mobile applikationer. Kommunen forventer, at tiltaget med aflåst parkering vil øge trygheden og vil kunne øge interessen for kombinationsrejser med cykel og tog. Booking af el-cykel forventes også at kunne øge interessen for at lade bilen stå ved rejser til Høje Taastrup. Høje Taastrup Station er ikke direkte beliggende ved en supercykelsti, men de nye cykelparkeringspladser vil potentielt kunne føre til flere kombinationsrejser med cykel og tog. Samarbejdet med virksomheder og booking af elcykler er nytænkning, der potentielt kan give inspiration til andre. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

65 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -8 af 30 8/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 5 Tryghed, Sikkerhed og Komfort aflåselig cykelparkering for ansatte på Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital vil forbedre parkeringsforholdene for de ansatte, som cykler til hospitalet. Projektet omfatter etablering af overdækket og aflåselig cykelparkering til ca. 140 cykler i terræn inkl. ladestandere til el-cykler og pumpe. Parkeringspladserne i terræn er i dag overfyldte, mens den aflåste parkering under terræn er tom, da cyklister og øvrige trafikanter blandes uhensigtsmæssigt med oplevet utryghed og risiko for uheld. Det ønsker hospitalet at undgå ved at forbedre parkeringsmulighederne i terræn. 35 % af de ansatte cykler, mens 18 % cykler ofte. Mange af de ansatte cykler fra Københavns Kommune. I hospitalets transportplan fremgår det, at en del potentielle cyklister dropper cyklen pga. for dårlige parkeringsforhold og erfaring med dårlige cykler. En mere præcis forventning til stigning i antallet af cyklister er ikke angivet. Hospitalet ligger ikke i umiddelbar nærhed af en supercykelsti, men er en stor regional arbejdsplads. Ud fra udsagn om oplevet dårlig cykelparkering blandt ansatte kan det formodes, at forbedringer vil kunne tiltrække nye cyklister. 6 Vi Cykler til Herlev Hospital Herlev Hospitals projekt omfatter etablering af 220 nye cykelstativer uden overdækning som supplement til hospitalets øvrige overdækkede og aflåste pladser. Hospitalet prioriterer at få mange nye pladser i stedet for færre pladser med f.eks. overdækning. Der vil desuden blive gennemført en tilhørende kampagne for at få flere til at cykle. Ved første spadestik til Nyt Herlev Hospital i april 2014 forventes presset på matriklen at stige. Derfor ønsker hospitalet med de nye pladser ved personale- og patientindgange at øge antallet af cykelpendlere og mindske antallet af bilister. Formålet er at reducere trængslen på matriklen, reducere CO₂-udledningen samt at få grønnere og sundere medarbejdere. Andelen af medarbejdere, der cykler er steget fra 33 % til 40 % jf. transportvane undersøgelser i 2012 og Hospitalet ligger ved supercykelstien langs Ring 3 og en kobling mellem udbygningsprojektet på hospitalet, kampagner og nye cykelparkeringspladser kan formodes at motivere til øget brug af cykel. For pladser til ansatte burde overdækning og evt. aflåsning nok være overvejet, mens besøgende med kortere opholdstid nok i mindre grad efterspørger disse faciliteter. 7 Pendler cykelrute fra Kikhavn til Hundested Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien) projekt 1 ud af 4, Halsnæs Kommune Projektet er en ud af fire ansøgninger fra hhv. Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner for at omlægge cykelrute 47. Dette projekt omfatter en delstrækning i den vestlige del mellem Kikhavn og Hundested med etablering af 700 m cykelsti i eget tracé (i dag blot en overflade med jord og løst sand) med en belægning bestå- Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

66 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -9 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 9/30 ende af stenmel. Kommunen forventer, at strækningen på sigt vil kunne fungere som supercykelsti. Den forventede effekt er, at andelen af pendlercyklister mellem Liseleje og Hundested (begge i Halsnæs Kommune) vil øges med 50 %, ligesom andel af cykelturister vil øges. Der er ikke gode cykelmuligheder på delstrækningen i dag, og forbedringen kan derfor give en ny direkte forbindelse, som øger motivationen for at cykle mellem byerne. Ruten er dog ikke en del af det planlagte supercykelstinet. Delstrækningen er en del af en længere strækning (regional cykelrute 47), hvor 3 kommuner ønsker at forbedre cykelforholdene. Den regionale betydning for pendlere er vanskelig at vurdere, da der ikke er foretaget vurderinger af antallet af potentielle pendlere, som det er tilfældet for det udpegede net af supercykelstier. Desuden er brug af stenmel som belægning ikke supercykelstistandard. Projektet kan imidlertid med begrænset budget bidrage til øget fokus på at fremme hverdagscykling i området. Som for andre cykelruter vil projektets effekter på antal af nye cyklister sandsynligvis kunne øges ved en målrettet information om forbedringerne også i sammenhæng med forbedringer på ruten i Gribskov Kommune. 8 Pendler cykelrute fra Dronningemølle til Gilleleje Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien) projekt 2 ud af 4, Gribskov Kommune Projektet er en ud af fire ansøgninger fra Gribskov, Halsnæs og Helsingør kommuner for at omlægge cykelrute 47. Dette projekt omfatter en delstrækning mellem Dronningmølle og Gilleleje med etablering af 500 m cykelsti i eget tracé (i dag blot en trampesti) med en belægning bestående af stenmel. Kommunen forventer, at strækningen på sigt vil kunne fungere som supercykelsti. Den forventede effekt er, at der opstår et trafikspring, når der bliver etableret en sikker rute med høj fremkommelighed, og at det bliver muligt for pendlere mellem Dronningmølle og Gilleleje at cykle i stedet for at køre bil. Der er ikke gode cykelmuligheder på delstrækningen i dag, og forbedringen kan derfor give en helt ny direkte forbindelse, som øger motivationen for at cykle mellem byerne. Ruten er dog ikke en del af det planlagte supercykelstinet. Delstrækningen ligger på den regionale cykelrute 47, hvor 3 kommuner ønsker at forbedre cykelforholdene. Den regionale betydning for pendlere er vanskelig at vurdere, da der ikke er foretaget vurderinger af antallet af potentielle pendlere, som det er tilfældet for det udpegede net af supercykelstier. Desuden er brug af stenmel som belægning ikke supercykelstistandard. Projektet kan imidlertid med begrænset budget bidrage til øget fokus på at fremme hverdagscykling i området. Som for andre cykelruter vil projektets effekter på antal nye cyklister sandsynligvis kunne øges ved en målrettet information om forbedringerne også i sammenhæng med forbedringer på ruten i Halsnæs Kommune. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

67 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -10 af 30 10/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 9 Lokal opkobling til R-bus nettet Cykelsti med regional betydning mellem Blistrup og Smidstrup, Gribskov Kommune Projektet omfatter anlæg af en 1,95 km dobbeltrettet cykelforbindelse mellem Blistrup og Smidstrup begge i Gribskov Kommune. Borgere i Blistrup og Smidstrup og kommunen har længe ønsket, at cyklister; pendlere, turister og skolebørn får forbindelse til R-busnettet (halv times drift), stranden, indkøb og skole. Kommunen forventer en stigning på 50 % i antallet af pendlercyklister på strækningen, men har ikke angivet det nuværende antal. Desuden forventer de, at andelen af cyklende elever stiger fra 32 % til 45 %. Cykelstien vurderes primært at få lokal effekt på grund af skolen og muligheden for cykelturister. Antallet af potentielle cyklister til R-busnettet skønnes at være meget lille. 10 Pendler cykelrute fra Ålsgårde til Helsingør Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien) projekt 3 ud af 4, Helsingør Kommune Projektet er en ud af fire ansøgninger fra hhv. Helsingør, Gribskov og Halsnæs kommuner for at omlægge cykelrute 47. Dette projekt omfatter en delstrækning på 1,9 km mellem Julebæk Strand og Krogebakken på Nordre Strandvej, hvor kommunen vil indsnævre vejbanen og anlægge en delt sti på begge sider af vejen med 1 m til fodgængere og 1,5 m cykelsti. Kommunen forventer, at strækningen på sigt har potentiale til at fungere som supercykelsti. Strækningen er den mest lige og eneste asfalterede strækning mellem byerne Helsingør og Ålsgårde i Helsingør Kommune, men mange pendlercyklister benytter i dag Teglstruphegn, som er en grusvej. Den forventede effekt er, at andelen af pendlercyklister mellem Ålsgårde og Hellebæk vil øges med 50 %, og at andelen af cykelturister vil øges. I dag er det 6 % af borgerne i Ålsgårde, der benytter cyklen som primær transport middel.. Der er ikke gode cykelmuligheder på delstrækningen i dag, men ruten er ikke en del af det planlagte supercykelstinet. Strækningen er en del af en længere rute, hvor 3 kommuner ønsker at forbedre cykelforholdene. Den regionale betydning er vanskelig at vurdere, da der ikke er foretaget vurderinger af potentielle pendleres rejsemønster, som det er tilfældet for det udpegede net af supercykelstier. Som daglig cykelsti vurderes strækningen primært at have lokal kommunal betydning. 11 Pendler cykelrute fra Hellebæk til Helsingør Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien) projekt 4 ud af 4, Helsingør Kommune Projektet er en ud af fire ansøgninger fra hhv. Helsingør, Gribskov og Halsnæs kommuner for at omlægge cykelrute 47. Dette projekt omfatter en delstrækning på 400 m på Lappen i Helsingør by mellem Claessensvej og Slotsvej. Kommunen vil indsnævre vejbanen og anlægge en delt sti på begge sider af vejen med 1 meter til fodgængere og 1,5 meter cykelsti. Kommunen forventer, at strækningen på sigt vil Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

68 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -11 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 11/30 fungere som supercykelsti. Strækningen er den mest lige og eneste asfalterede strækning mellem Helsingør og Ålsgårde, men mange pendlercyklister benytter i dag Teglstruphegn, som er en grusvej. Den forventede effekt er, at andelen af pendlercyklister mellem Ålsgårde og Hellebæk vil øges med 50 %, og at andelen af cykelturister vil øges. I dag benytter 6 % af borgerne i Ålsgårde cyklen som primært transport middel. Der er ikke gode cykelmuligheder på delstrækningen i dag, men ruten er ikke en del af det planlagte supercykelstinet. Delstrækningen ligger på en rute, hvor 3 kommuner ønsker at forbedre cykelforholdene. Den regionale betydning er vanskelig at vurdere, da der ikke er foretaget vurderinger af potentielle pendleres rejsemønster, som det er tilfældet for det udpegede net af supercykelstier. Som daglig cykelsti vurderes strækningen primært at have lokal kommunal betydning. 12 Cykelbibliotek i Helsingør Kommune Projektet omfatter et cykelbibliotek, hvor kommunens borgere kan låne forskellige typer af cykler; elcykler, ladcykler, foldecykler, cykelanhængere, osv. for at kunne vurdere om de har behovet for en sådan cykel og selv ønsker at købe en tilsvarende i fremtiden. Den forventede effekt er, at der minimum er 400 lånere første år og, at 15% af disse vil bruge bilen mindre, 15 % vil bruge cyklen oftere til kombinationsrejser og 20 % vil erstatte bilen med cyklen til transport af varer. Projektet er lokalt forankret og vil sandsynligvis især have lokal betydning, men kan også få regional betydning, idet det kan bidrage til pendling på tværs af kommunegrænser og øget brug af kombinationsrejser med kollektiv trafik og cykler. Langtidseffekten er usikker, i det projektet er afhængig af, at andre vil overtage projektet efter det første år. Projektet har karakter af nytænkning, men særlige krav til projektets bæredygtighed efter det første år kan overvejes 13 Dobbeltrettet cykelsti på Skindersøvej.-stiforbindelse af både lokal og regional betydning, Helsingør Kommune Projektet omfatter anlæg af ca. 1,5 km dobbeltrettet cykelsti i eget tracé langs Skindersøvej lige syd for Ålsgårde for at udfylde et missing link i en kommunal stirute mellem Espergærde i syd og Ålsgårde i nord (afstanden mellem de to byer er a ca 12 km). Kommunen forventer 50 % flere cyklister på strækningen med det nye anlæg. Det er ikke angivet, hvor mange der cykler i dag. Herudover forventes en tidsbesparelse på 5 minutter for de cyklister, der i dag benytter Hammermølle Skov for at undgå den utrygge strækning på Skindersøvej. Projektet forbedrer sikkerhed og tryghed på en strækning af en kommunal stirute. Projektstrækningen ligger ca. 6 km fra den forventede fremtidige supercykelsti, Helsingørruten (ca. 6 km fra projektstrækningen) og skaber forbindelse til den re- Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

69 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -12 af 30 12/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE gionale cykelrute nr. 47 langs nordkysten. Den regionale betydning er vanskelig at vurdere, da der ikke er foretaget vurderinger af potentielle pendleres rejsemønster, som det er tilfældet for det udpegede net af supercykelstier. 14 Opgradering og udvidelse af cykelparkering ved busknudepunkt Hold-an vej/ballerup Boulevard/Ågerupvej, Ballerup Kommune Projektet omfatter etablering af cirka 40 overdækkede cykelparkeringspladser evt. suppleret med et antal ikke overdækkede pladser ved et knudepunkt for bustrafik. De nye pladser skal erstatte de nuværende 24 ikke overdækkede pladser. I krydset stopper ni buslinjer og cirka 800 pasagerer stiger af og på. Den forventede supercykelsti Ring 4 ruten passerer gennem krydset. Der indgår markedsføring i projektet. Kommunen forventer, at de nye parkeringsmuligheder vil tiltrække flere cyklister, der ønsker at fortsætte med en af de ni buslinjer. Samtidigt forventes, at den nyindrettede parkering vil være med til at holde orden omkring stoppestederne. Projektet er knyttet til en forventet fremtidig supercykelsti og giver mulighed for at øge antallet, der kombinerer bus og cykel. Samtidig opnås bedre komfort med de overdækkede pladser. 15 Supercykelsti tilslutning til tunnel ved Kildedal st., Ballerup Kommune Projektet omfatter etablering af en vestlig sti til tunnelsen under Tværvej. Stien vil blive asfaltbelagt og belyst. Strækningen er en del af supercykelstien Frederikssundsruten og vil være en del af en sti, som etableres sammen med Vejdirektoratet, der etablerer tunnel under den planlagte Ring 5 Kommunen forventer, at der vil komme 30 % flere pendlercyklister på hele Frederikssundsruten jf. tidligere potentialevurderinger af hele ruten. Selve projektet vil forbedre sikkerhed, tryghed og fremkommelighed på projektstedet. Da projektet er en del af Frederikssundsruten kan det have regional betydning og dermed potentielt føre til flere cyklister samt forbedre sikkerhed, tryghed og fremkommelighed på strækningen. Projektet virker dog som en integreret del af det projekt, som Vejdirektoratet udfører med anlæg af stitunnel, og kommunen må forvente at skulle anlægge stistumpen også uden støtte fra puljen. 16 Erfaringsopsamling fra relevante stoppesteder i Region Hovedstaden til at understøtte udviklingen af muligheden for at kombinere cykel og kollektiv transport i Frederikssundfingeren, Ballerup Kommune Projektet omfatter en erfaringsopsamling, som Ballerup Kommune ønsker at gennemføre sammen med Frederikssund, Egedal og Herlev kommuner til brug for fremtidig planlægning af cykelparkeringspladser og tilgængelighed for kommunernes kommende 3i1-stoppesteder (bus, letbane og S-tog). Opsamlingen skal tage Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

70 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -13 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 13/30 udgangspunkt i fire konkrete, eksisterende stoppesteder. Målet er at erfaringsopsamlingen kan benyttes som baggrund for at udvikle minimum tre bustoppesteder ved supercykelstier, hvor muligheden for at skifte mellem bus og cykel er givet meget stor fokus (det gælder også til brug for projekter i ansøgning nr. 14, 26 og 37). Kommunen forventer, at erfaringsopsamlingen kan benyttes som udgangspunkt for at udvikle mindst tre stoppesteder for busser, hvor muligheden for at foretage kombinationsrejser mellem bus og cykel har fået meget fokus. Erfaringsopsamlingen kan potentielt føre til, at konkrete projekters effekt på at forbedre muligheden for kombinationsrejser øges. Erfaringerne kan formidles til andre. Man kan overveje om der ikke er basis for at erfaringsopsamling om god cykelparkering ved stoppesteder koordineres mellem de mange projekter, der er foreslået alene til denne pulje. 17 Udvikling og planlægning af information og skiltning til brugerne af Rute 97, Ballerup Kommune Projektet omfatter en erfaringsopsamling, idéudvikling og helhedsplan for skiltning langs en supercykelsti, Rute 97 ud over det allerede foreliggende koncept for skiltning og afmærkning af supercykelstier. Ansøger er Ballerup Kommune sammen med Frederikssund, Egedal og Herlev kommuner. De ønsker at udvikle en plan for, hvordan relevant information om supercykelstien og den kollektive trafik langs ruten kan være med til at fremme brugen af kombinationsrejser med cykel og kollektiv trafik. Dette kan ske f.eks. via realtidsinformation. Kommunen forventer, at en helhedsplan for skiltning og generel information i tilknytning til Rute 97 vil forbedre og forkorte den samlede rejse og understøtte oplevelsen af, at supercykelstien indgår i et sammenhængende supercykelstisystem. Kommenen angiver ikke kvantitative værdier for dette. Projektet er et udviklingsprojekt i forbindelse med en realiseret supercykelsti. Erfaringerne med en kombination af informationer mellem supercykelsti og kollektiv trafik kan være et interessant tiltag. Udviklingen bør måske tænkes sammen med øvrig konceptudvikling for supercykelstier. 18 Forbedring af sikkerhed, tryghed og fremkommelighed for cyklister i krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken, Ballerup Kommune Projektet omfatter fysiske tiltag for at forbedre sikkerhed, tryghed og fremkommenlighed i krydset. Lautrupgård området er omkranset af supercykelstierne Ring 4-ruten og Frederikssundsruten (realiseret), som passerer igennem krydset. I krydset har bilisterne svært ved at aflæse, hvor cyklisterne fra cykel/gangstien i den nordvestlige del af krydset skal hen, hvilket forringer trafikafviklingen og skaber utryghed for både cyklister og bilister. I perioden var der 8-10 ulykker i krydset. Kommunen ønsker derfor at analysere cykel-bil konflikter, etablere en "fangeø" med særlig signalregulering for cyklister og implementere andre cykeltiltag for at forbedre cyklisternes sikkerhed og tryghed. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

71 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -14 af 30 14/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE I ansøgningen angives, at den forventede effekt er et mere overskueligt kryds med bedre trafiksikkerhed og fremkommelighed for cyklister. Desuden forventes et trafikspring på ruten som helhed på 33 % ved omdannelsen til supercykelsti. Projektet ligger på en realiseret supercykelsti og i et trafikeret kryds, hvor der både opleves fremkommeligheds- og sikkerhedsproblemer. Det kan derfor være relevant at undersøge de beskrevne løsningsmuligheder og realisere de elementer, der er forsvarlige ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering, som må forudsættes gennemført af en trafiksikkerhedsrevisor. Eventuelt vil tiltagene kunne inspirere til udformning andre steder. 19 Etablering af cykelparkering på Rævehøjvej ved Helsingørmotorvejen, Lyngby-Taarbæk Kommune Projektet omfatter etablering af overdækkede cykelparkeringspladser på Rævehøjvej, hvor den krydser Helsingørmotorvejen ud for DTU. De nye pladser skal erstatte et ca. tilsvarende antal, som er af dårlig kvalitet. Cykelparkeringspladserne skal betjene passagerer, der benytter busstoppestedet på Helsingørmotorvejen (rute 150S og 173E), hvor den krydser Rævehøjvej. Der er langt at gå til den vestlige del af DTU og studerende/ansatte benytter ikke en nuværende shuttlebus, som derfor forventes nedlagt. Derfor ønsker kommunen at have god cykelparkering som et alternativ. Kommunen forventer, at mange vil opleve en tidsgevinst ved at have en cykel parkeret ved busstoppestedet samt, at flere vil kombinere motorvejsbusserne med cykelturen for at komme til/fra DTU, CPH-Business mv. Busstoppestedet ligger tæt ved den planlagte supercykelsti mellem København og Gammel Holte. Størst effekt forventes at være studerende, der benytter de regionale busser til og fra området. På grund af geografien i området vil cykelparkeringen ligge relativt langt fra stoppestederne (60m-130 m), for hvem det i øvrigt gælder, at de to (mod hhv. nord og syd) ligger langt fra hinanden, hvilket medfører relativt lange gåafstande til den parkerede cykel. Forbedringen er desuden beskeden i antal nye pladser. 20 Medvind på cykelstierne i Lyngby-Taarbæk udlån af elcykler, Lyngby-Taarbæk Kommune Projektet omfatter indkøb af 5 el-cykler, som kan udlånes i to hold om året (i alt til ti borgere). Deltagerne låner cyklen i 3 måneder og skal være nuværende bilpendlere, der dagligt kører mere end 10 km i bil. Når de låner cyklen, skal de benytte den til mindst 30 km om ugen og dermed erstatte mindst 3 bilture. Der gennemføres rekrutteringskampagne, opstartsarrangementer, sundhedstjek mv. Efter det første år tænker kommunen selv at fortsætte projektet. Ved et lignende forsøg i Herlev Kommune indkøbte mere end 50 % af borgerne efterfølgende en el-cykel, og det er også den forventede effekt af dette projekt. Herudover forventer kommunen en forbedret sundhed og en mindre CO₂udledning blandt lånerne. Kommunen offentliggør resultaterne på deres hjemmeside. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

72 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -15 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 15/30 El-cykler har potentielt mulighed for at klare længere og dermed regionale rejser bedre end almindelige cykler. Forsøget har potentiale for at påvirke nuværende bilpendlere på tværs af kommunegrænsen og personer, der ikke har som vane at benytte deres cykel. Det kan være med til at fremme antallet af pendlercyklister på tværs af kommunegrænser. Kommunen anfører desuden, at de selv vil videreføre projektet. 21 Foranalyse af sti mellem DTU og Kgs. Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune Projektet omfatter en foranalyse af, hvor en sti mellem Kgs. Lyngby og DTU (afstand ca. 2 km) kan løbe, således at nuværende cyklister fastholdes og nye tiltrækkes. Det ønskes, at strækningen skal have en stor signalværdi. Ruten vil have forbindelse med de forventede fremtidige supercykelstier Allerødruten, Ring 4-ruten og Gl. Holteruten. Kommunen forventer, at foranalysen kan inkludere et samarbejde med interessenter omkring finansieringen. Samtidigt forventes det, at en senere realisering af forbindelsen vil forbedre trygheden, sikkerheden og fremkommeligheden. Endelig forventes det, at infrastrukturen og signalværdien vil have en målbar effekt på antallet af cyklister. Projektet må vurderes primært som et kommunalt stiprojekt. Det er uklart, om forbindelsen reelt fører til direkte kobling til forventede supercykelstier. Det er desuden uklart, om ruten kan få en regional betydning, hvis den fører til flere kombinationsrejser for studerende/ansatte ved DTU, som kommer med S-tog og bus til Lyngby Station, da ruten ikke nødvendigvis fører til bedre forbindelse frem til stationen. Endelig er realisering og finansiering usikker. 22 Ny sti ved Strandgårdsskolen, Ishøj Kommune Projektet omfatter etablering af en ny sti uden om en skole for at sikre, at beboerne i området har adgang til stinettet i Ishøj Kommune. Ishøj Kommune udbygger Strandgårdsskolen og i den forbindelse nedlægges den nuværende sti omkring skolen. Kommunen forventer, at en stor del af de beboere i boligblokkene omkring Strandgårdsskolen vil benytte stien. Stien har lokal betydning, men umiddelbart ingen regional betydning. 23 Cykelsupersti Ishøjruten, Ishøj Kommune Projektet omfatter tiltag på Ishøj Kommunes del af den planlagte supercykelsti Ishøjruten i form af optimering af krydset Ishøj Stationsvej/Ishøj Strandvej, minimering af niveauforskelle ved overkørsler og kryds samt forbedret skiltning til cyklisterne i forbindelse med supercykelstien Ishøjruten. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

73 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -16 af 30 16/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE Kommunen forventer, at det samlede supercykelstinetværk forøger cykelpendlingen på 30 % uden nærmere angivelse af rutens potentiale eller effekten af de konkrete foreslåede forbedringer. Forbedringerne er i forbindelse med supercykelstien Ishøjruten, og det vurderes at tiltagene lever op til konceptet for cykelsuperstier og dermed kan forbedringerne potentielt bidrage til den samlede effekt af supercykelstierne. Forslagene vil ikke alene føre til store forbedringer, kun i sammenhæng med realisering af hele ruten. 24 Ørnekærstien, Ishøj Kommune Projektet omfatter forbedring af en 800 m sti, der forbinder to byområder i hhv. Greve og Ishøj Kommuner. Forbedringen omfatter opbygning med asfaltbelægning og belysning. I dag er stien en grussti uden belysning, der forbinder stisystemerne i Ishøj og Greve kommune. I sommerhalvåret benyttes stien af elever, der bor i Greve Kommune og er under uddannelse i Ishøj Kommune (CPH West med elever). I vinterhalvåret er der kun få der benytter stien. Greve Kommune bidrager og afholder udgifterne til deres del af stien. Kommunen forventer, at en del af eleverne på uddannelsesstederne fravælger bil, S-tog og busser for at cykle i stedet. Der er ikke yderligere kvantificering. Strækningen forbinder to byområder på tværs af kommunegrænser, og forbedringen vil potentielt føre til flere cyklister især i vinterhalvåret. Ligeså vil fremkommelighed og tryghed blive forbedret med ny belægning og belysning. Den overordnede regionale betydning vurderes som lille. Imidlertid er projektet et godt eksempel på, at samarbejde mellem kommuner om relativt små forbedringer potentielt kan føre til nye muligheder for at fremme cykling. Projektet vil kunne få en øget betydning, hvis forbedringen sættes i sammenhæng med det øvrige stinet (evt. andre små "missing links") og markedsføres for at øge brugen af ruten også som pendlerrute. 25 Cykelparkering, Region Hovedstadens Psykiatri Projektet omfatter prioritering af behov for cykelparkering ved 7 af Region Hovedstadens Psykiatri's matrikler samt efterfølgende projektering og anlæg af cykelparkering. Region Hovedstadens Psykiatri har centre spredt ud i hele regionen og ofte bestående af lavt byggeri og enkeltstående bygninger, hvor det kan være attraktivt at cykle til og imellem. Ofte er der ikke plads til at parkere cyklen. Derfor ønskes mulighed for at få cykelskure med tag og, hvor det er muligt, aflåselige cykelskure til personalet. Cykelparkeringen skal geografisk udføres i Ballerup, Glostrup, København, Bispebjerg, Hillerød, Helsingør og Gentofte Region Hovedstadens Psykiatri forventer, at flere vil cykle, hvis forholdene for parkering af cyklen bliver bedre. Antallet er ikke kvantificeret. Det er forventeligt, at flere af lokaliteterne er i umiddelbar forbindelse med supercykelstier eller regionale cykelstier, men dette er dog ikke beskrevet nærmere. Det må formodes, at tiltagene vil kunne føre til flere cykelture for de ansatte og besøgende til disse regionale enheder. Projektet er ret upræcist beskrevet i form af omfang, lokalisering og kvalitet. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

74 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -17 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 17/30 26 Opgradering og udvidelse af cykelparkering ved busknudepunkt og stoppestedspar i Slangerup by, Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune ønsker, at det skal være nemmere at kombinere cykel og kollektiv trafik. Projektet omfatter erstatning af den nuværende cykelparkering på Slangerup Rutebilstation med 50 overdækkede aflåste og uaflåste pladser samt etablering af 50 nye cykelparkeringspladser. På stoppestedsparret nord for bymidten etableres 36 nye cykelparkeringspladser. Rutebilstationen betjener 600S, 310R, 393, 91N og 96N. Stoppestedsparret betjener 600S, 393 og 91N. Rutebilstationen har dagligt cirka 800 påstigere og stoppestedsparret cirka 160 på stigere. Kommunen forventer, at de forbedrede cykelparkeringsmuligheder vil tilskynde flere til at benytte cyklen som tilbringer transportmiddel, og at de forbedrede forhold vil reducere antallet af henslængte cykler. Kvantificering af behov er ikke beskrevet. Cykelparkeringspladserne placeres ved stoppesteder med regionale busforbindelser med relativ høj frekvens, og vil derfor kunne fremme kombinationsrejser på tværs af kommuner. Det vil være nyttigt at indarbejde en mere præcis behovsvurdering inden realisering. 27 Cykelsti i Birkeskoven, Glostrup Kommune Projektet går ud på at forlænge den sydgående cykelsti på vestsiden af Birkeskoven mellem Bystien og Fraligsvej (cirka 200 m), således at cyklister i sydlig retning undgår at skulle krydse vejen over til den dobbeltrettede sti på østsiden af Birkeskoven. Dette beskrives at ville forbedre tilgængeligheden mellem supercykelstien C99 (også kaldet Bystien i kommunen) og de store boligområder syd for Bystien. Glostrup Kommune forventer, at den enkeltrettede sti, tilslutningen til C 99 i krydset Birkeskoven/Bystien, etablering af cykelbane over broen og tilslutningen til rundkørslen vil forbedre tilgængeligheden og fremkommeligheden, idet cyklisterne undgår en mærkbar omkørsel. Herudover forventer de, at sikkerheden forbedres fordi Birkeskoven ikke skal krydses. Mængderne er ikke kvantificeret. Projektet vil give en bedre og mere sikker lokal forbindelse mellem områder langs Birkeskoven syd og nord for C99, mens forbedringen af opkoblingen til supercykelstien (krydses ude af niveau med Birkeskoven) er minimal. 28 Bystien (C99) Supercykelstien C99 løber gennem et boligområde og over en Torveplads mellem Birkeskoven og Hvissinge Torv, hvor der er megen fodgængertrafik og, hvor trafikantgrupperne ikke er opdelt. Det gør det utrygt både for cyklister og fodgængere. Derfor ønsker Glostrup Kommune at opstribe cykelstien og implementere cykelparkering i grønne bede langs stien. De grønne bede vil kunne fungere som støttepunkter for fodgængerne. Kommunen forventer, at projektet vil fordre sikkerheden og trygheden for cyklister og fodgængere. Samtidigt forventer de, at cyklisterne vil kunne passere med højere Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

75 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -18 af 30 18/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE hastighed uden risiko for uheld. Strækningen vil blive mere attraktiv, da den får et æstetisk løft og bedre cykelparkering. Kommunen antager, at flere vil benytte supercykelstien og dermed øge antallet der cykler frem for at køre i bil. Afmærkningen af den dobbeltrettede sti vil potentielt øge sikkerheden og understøte dens fremtoning som en supercykelsti. Det er uklart, hvordan de de supplerende grønne bede og cykelparkeringspladser medvirker til at styrke dens karakter som en regional rute. Projektet bør evt. bearbejdes og præciseres inden det kan vurderes om forbedringen er den rigtigste at gennemføre i forhold til konceptet for supercykelstier. 29 Cykelstier på Fraligsvej, Glostrup Kommune Projektet omfatter anlæg af enkeltrettede cykelstier på en ca. 600 m lang strækning af Fraligsvej, da den udgør en stor barriereeffekt i dag. Kommunen forventer, at cykelstier vil forbedre tilgængeligheden til boligområderne samt øge sikkerheden og trygheden. Dette vil desuden bidrage til en mere attraktiv forbindelse mellem Glostrup og supercykelstien C99, som ligger parallelt med Fraligsvej i en afstand af ca. 200 meter. Kommunen forventer, at det kan medføre at flere borgere fra de omkringliggende boligområder benytter cyklen i stedet for bilen. Dette er ikke kvantificeret. Fraligsvej, som er en facadeløs vej uden direkte adgang fra boliger til vejen, og C99 løber parallelt. Det er vanskeligt at forestille sig, at projektet vil forbedre adgangsforholdene til C99, i det der allerede i dag er flere tværgående forbindelser mellem Fraligsvej og C99. Stien vurderes primært at have lokal betydning. 30 Cykelparkering ved Glostrup Hospital, Glostrup Kommune Projektet omfatter anlæg af 36 nye overdækkede cykelparkeringspladser og to bænke ved busstoppestedet på Nordre Ringvej (Ring 3) ud for Glostrup Hospital, som er medansøger. Cykelparkeringen vil ligge ved den planlagte supercykelsti langs Ring 3 ved et busstoppested og relativt tæt ved hospitalets hovedindgang. Kommunen forventer, at projektet kan være med til at fremme brugen af kombinationsrejser med bus og cykel samt lette parkeringsmulighederne for ansatte og patienter, der cykler til hospitalet. Desuden er placeringen god i forhold til den planlagte letbanestation. På grund af placeringen både i forbindelse med kollektiv trafik og Glostrup Hospital er der potentiale for at fremme kombinationsrejser med bus og cykel. Det bør dog nærmere afklares, hvordan projektet vil formå at skabe forbedringer, der både virker attraktive for ansatte på hospitalet og parkerende ved busstoppestedet uden ærinde på hospitalet. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

76 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -19 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 19/30 31 Cykelstier på Herstedøstervej i Glostrup, Glostrup Kommune Projektet omfatter etablering af enkeltrettede cykelstier på 400 m af Herstedøstervej i Glostrup Kommune, hvor der ikke er cykelstier i dag. Projektet vil forbedre forbindelsen til den forventede fremtidige supercykelsti langs Roskildevej/Hovedvejen og til den eksisterende supercykelsti C99, Albertslundruten. Der er i dag en dobbeltrettet sti langs den østlige side af Herstedøstervej nord for projektstrækningen, og de nye stier vil ligge i forlængelse af denne. Cykelstier på strækningen har i mange år været et stort ønske blandt pendlercyklister. Kommunen forventer, at de nye stier vil skabe et sikkerhedsmæssigt og tryghedsmæssigt forbedret tilbud om tilgængelighed til det regionale stinet. Samtidigt forventes, at boligområderne på den østlige side af Herstedøstervej, de lokale mindre virksomheder og idrætsfaciliteterne vil være med til at gøre det til en attraktiv cykelforbindelse. Forventningen er dermed, at flere borgere og ansatte vil vælge cykel frem for bilen. Dette er ikke yderligere belyst. Forbindelsen forbedrer adgangen (sikkerhed og tryghed) til og fra de to supercykelstier. Udformning af krydset, hvor den dobbeltrettede sti og de nye enkeltrettede cykelstier mødes, vil kræve særlig opmærksomhed for at skabe en sikkerhedsmæssig forsvarlig stikrydsning. Skiftet mellem dobbeltrettet og enkeltrettet sti vil for krydsende cykeltrafik i den ene retning ikke være god for fremkommelighed eller til dels tryghed og sikkerhed. Projektet er desuden relativt dyrt pr løbende m. 32 Etablering af overdækkede cykelstativer på Rigshospitalet Projektet omfatter anlæg af nye overdækkede cykelstativer til cirka 100 cykler, yderligere ca. 80 nye overdækkede og aflåste pladser samt overdækning af ca. 515 nuværende cykelparkeringspladser. Overdækningen af de 515 pladser er med forbehold for en godkendelse fra Københavns Kommune. Alle stativerne LEDbelyses. Hospitalet har gennemført en trafikvaneundersøgelse blandt de ansatte og overdækkede parkeringspladser vil have stor betydning for, at flere ville ændre adfærd. Folk med nattevagter vil gerne have belyst cykelparkering for øget tryghed, da de ellers fravælger cyklen. Cykelpendlerne med lange afstande (og derfor ofte dyre og hurtige cykler) fremhæver tyveri som et stort problem, og vil derfor gerne have aflåst parkering. På grund af et planlagt byggeri vil parkeringspladser blive inddraget, hvilket sætter ekstra pres på cykelparkeringen. Hospitalet forventer, at de forbedrede cykelparkeringsforhold vil få flere af hospitalets brugere og medarbejdere til at tage cyklen frem for bil til hospitalet. Rigshospitalet er en meget stor og regional arbejdsplads, og der er stor sandsynlighed for at bedre cykelparkeringsmuligheder vil få flere til at cykle på arbejde også på tværs af kommunegrænser. Rigshospitalet grænser desuden op til den planlagte supercykelsti langs Nørre Allé. Det må formodes, at de nye pladser potentielt vil give en relativ større effekt end overdækning af nuværende pladser. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

77 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -20 af 30 20/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 33 Supercykelparkering ved Birkerød station, Rudersdal Kommune Projektet omfatter anlæg af ny overdækket cykelparkering (antal ikke angivet) med vandpost, pumper og stiruteinformation ved Birkerød Station., men mangler endelig afklaring med DSB om arealet. Desuden indgår en mindre analyse af behov for supplerende servicefaciliteter ved cykelparkering ved kollektive trafikknudepunkter. Kommunen vil med analysen benytte erfaringerne fra Birkerød Station og fra supercykelstoppestedet ved Øverødvej (som kommunen tidligere har fået tilsagn om støtte til fra Region Hovedstaden) til at udvikle et koncept for supercykelparkering til brug i kommunen. Konceptet vil være frit tilgængeligt for andre kommuner. Kommunen vil have henvisninger til den kommende supercykelsti Allerødruten (afstand ca. 800 m) og til den kommunale afmærkede Rudersdalrute. De forventer, at passagerer og pendlere vil mærke en øget fremkommelighed, kvalitet og komfort. Dermed vil den nye cykelparkering være med til at øge passagertallet og få flere til at vælge kombinationsrejser. Dette er ikke kvantificeret. Behovet for flere cykelparkeringspladser af god kvalitet er til stede (uhensigtsmæssig parkering i dag), og projektet rummer potentiale for at øge antallet af kombinationsrejser. Analysen kan give yderligere ny viden til gavn for fremtidige lignende projekter. Pladserne kan dog ikke siges at ligge tæt på supercykelsti. 34 Cykelpendlere og kombinationsrejser i Gladsaxe, Gladsaxe Kommune Projektet omfatter forbedret belysning på samlet 2,3 km af den eksisterende supercykelsti Farumruten. Herudover indgår etablering af en ca. 35 m sti, der skaber en ny forbedret forbindelse mellem bebyggelsen Gyngemoseparkens 600 beboere og Farumruten. Endelig indgår etablering ca. 100 overdækkede cykelparkeringspladser ved fire busstoppesteder med S-busser og ved to S-togsstationer. Kommunen forventer et øget antal cyklister på Farumruten og et øget antal bus/tog/cykelpendlere. Tallene er ikke kvantificeret. Den bedre belysning af supercykelstien Farumruten kan forbedre trygheden samt fremkommeligheden på den berørte strækning. Samtidigt kan en ny forbindelse fra Gyngemoseparken forbedre fremkommeligheden og tilgængeligheden til Farumruten for beboerne her. Det øgede antal cykelparkeringspladser ved udvalgte busstop og S-togsstationer giver desuden øget mulighed for kombinationsrejser. Dette delprojekt er uafhængigt af de to andre delprojekter. 35 Overdækket cykelparkering på Ring 4 ved Sortemosevej i tilknytning til supercykelstien Ring 4, Herlev Kommune Projektet omfatter etablering af ca. 40 overdækkede cykelparkeringspladser, cykelpumpe samt øget information og kampagne om brugen af cykelparkeringen. Der er i dag cykelparkering ved stoppestedet Sortemosevej på Ring 4, men den bruges generelt ikke, da det ligger for langt fra busstoppet, og cyklerne placeres derfor ofte Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

78 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -21 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 21/30 tættere på busstoppet. Busstoppestedet betjenes af 400S, 400 og 165. Ring 4 er planlagt som en kommende supercykelsti. Kommunen forventer, at der sker en stigning i antallet af parkerede cykler fra de ca. 15 nuværende til ca. 30 cykler. Samtidigt forventer de, at 90 % parkerer cyklen i stativet. Der er god mulighed for at parkeringsmuligheder tættere på busstoppet vil få flere til at benytte stativerne og eventuelt også flere til at cykle til stoppestedet og dermed understøtte potentialet for kombinationsrejser med regionale busser, selvom behovet ikke kendes nærmere 36 Cykelbarometer på Herlev Hovedgade En del af cykelsuperstien Frederikssundsruten, Herlev Kommune Projektet omfatter opsætning af et cykelbarometer i hver ende af Herlev Hovedgade, hvor supercykelstien Frederikssundsruten krydser kommunegrænsen. Herlev Hovedgade vil i perioden blive anlagt med supercykelsti. Herlev Kommune forventer, at supercykelstien Frederikssundsruten vil medføre en stigning på ca. 20 % i forhold til 2012 niveauet. Cykelbarometrene vil skabe opmærksomhed på supercykelstien og dermed øge sandsynligheden for at den forventede effekt på 20 % indfries. Cykelbarometrene kan være med til at skabe opmærksomhed på supercykelstien og dermed være et af mange små bidrag, der alt i alt kan øge antallet af cyklister. Barometrene vurderes dog ikke til at have stor effekt i sig selv. 37 Cykelparkering på Herlev Ringvej ved busstoppet Herlev Bymidte ved henholdsvis Herlev Posthus og Herlev Bymidte, Herlev Kommune. Projektet omfatter etablering af forbedret og udvidet cykelparkering på Herlev Ringvej (Ring 3) på begge sider af vejen ved henholdsvis Herlev Bymidte og Herlev Posthus. Der findes i dag cykelparkering på lokaliteterne, men de er langt fra tidssvarende, og mange cykler placeres derfor til gene for kørende cyklister. Busstoppene betjener 300S, 330E og 161. Ring 3 er desuden planlagt som kommende supercykelsti i kommuneplanen. Projektet inkluderer en informationsindsats for at fremme brugen af de nye og forbedrede pladser. I dag holder der 30 cykler parkeret ved busstoppestedsparret, og kommunen forventer at kunne fordoble antallet ud fra erfaringer fra et tilsvarende projekt. Kommunen forventer, at cyklisterne vil kunne spare tid på deres rejse, da de nemmere vil kunne finde et sted at parkere cyklen ordentligt. Projektet har mulighed for at fremme kombinationsrejser med beliggenheden ved supercykelsti og adgang til regionale busruter. Det kan overvejes, om parkering uden overdækning er tilstrækkelig til at tiltrække nye cyklister. Projektet vil blive planlagt bl.a. ud fra den erfaringsopsamling om busstoppesteder og cykelparkering, Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

79 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -22 af 30 22/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE som kommunen i øvrigt planlægger sammen med Ballerup, Frederikssund og Egedal kommuner som led i Bycirkelsamarbejdet. 38 Rødovre Parkvej, udskiftning af sf-stenbelægning til asfalt på deletape af supercykelsti, Rødovre Kommune. Projektet omfatter udskiftning af belægning fra sf-fliser til asfalt på en ca. 350 m strækning på Rødovre Parkvej, der indgår som en del af den eksisterende supercykelsti Albertslundruten (C99). De nuværende sf-sten opfylder ikke de overordnede krav til en supercykelsti og har desuden fået kritik ved evalueringen af Albertslundruten. Derfor ønsker Rødovre Kommune at erstatte stenene med asfalt. Kommunen forventer, at en ny belægning vil være med til at sikre, at der kan holdes en jævn hastighed på strækningen, og den overordnede rejsetid dermed kan sænkes. Det vil desuden bidrage til at øge incitamentet for at fremme cyklismen på ruten. Da sf-belægningen er ujævn og til gene for cyklisterne på supercykelstien bør dette erstattes med en ny type belægning, asfalt, for at standarden lever op til konceptet for en supercykelsti. En øget komfort og evt. forbedret fremkommelighed (rejsehastighed) må forventes. Projektet kan desuden ses som et eksempel på, at der løbende arbejdes med at højne standarden på supercykelstier og derved få en god signalværdi, hvis det markedsføres. 39 Renovering af cykelstierne langs Jyllingevej, Rødovre Kommune Projektet omfatter udskiftning af slidlag på cykelstierne langs Jyllingevej, som har været udsat for mange gravarbejder, og derfor er komforten og kvaliteten blevet forringet. Strækningen er 1 km lang og går mellem Tårnvej og Rødovrevej. Jyllingevej har en cykel ÅDT på (i 2012) og kan være en forbindelse til og fra Vestvoldruten. Kommunen forventer, at en øget komfort på strækningen vil give øget incitament for at cykle på strækningen og samtidigt kunne øge cykelhastigheden. Strækningen er en af de store regionale indfaldsveje til København med stor cykeltrafikmængde. Den direkte kobling til supercykelstinettet er ikke stærk, men kan have betydning. Projektet vil forbedre komforten og evt. kunne føre til øget rejsehastighed (fremkommelighed). Projektet kan dog i høj grad ses som en i øvrigt nødvendig kommunal vedligeholdsopgave. 40 Overdækket cykelparkering på Gentofte Hospital, Gentofte Hospital Gentofte Hospitals projekt omfatter etablering af overdækket cykelparkering ved hospitalets indgange. Cykelparkeringen skal også indeholde mulighed for ladestationer til el-cykler og hermed fremme udbredelse af disse. I alt forventes cykelparkeringspladser anlagt. Hospitalet ønsker at teste forskellige typer af cykel- Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

80 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -23 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 23/30 parkering (blandt andet med solceller) for at udvikle en egnet model. Hospitalet oplyser desuden, at økonomien i deres forslag skal undersøges nærmere. Overordet forventer hospitalet, at cykelparkeringen kan medvirke til at tiltrække og fastholde medarbejdernes cykeladfærd ved at gøre det billigere, hurtigere og sundere at komme på arbejde. Gentofte Hospital er en stor regional arbejdsplads, og dermed er der mulighed for at forbedret parkeringsmuligheder kan øge cykelpendling på tværs af kommunegrænserne. Projektet er forholdsvist omfattende i forhold til andre cykelparkeringsprojekter og økonomien samt endelig udformning er ikke endeligt afklaret. 41 Mobilitetsplan for Gentofte Hospital, Gentofte Hospital Projektet omfatter udarbejdelse af en mobilitetsplan for Gentofte Hospital. Planen vil undersøge mulighederne for at reducere antallet af ture med bil til og fra arbejdspladsen og i stedet få flere til at bruge andre transportmidler, f.eks. cykel. Med udgangspunkt i mobilitetsplanen vil hospitalet skabe forudsætningerne for at øge cykelfremkommeligheden. Det kan f.eks. være at forbedre cykelparkeringsforholdene, forbedre koblingen mellem cykler og kollektiv trafik samt nedbryde barrierer for cykling. Gentofte Hospital er en stor arbejdsplads, og dermed kan der være et potentiale for at få cyklister på tværs af kommunegrænserne. Projektet spænder fagligt bredt og er ikke målrettet specielt mod regionale ture eller specielt mod cykeltrafik, som er puljens overordnede formål. 42 Trafiksikker krydsning af supercykelstien over Dam Holme, Egedal Kommune Projektet omfatter anlæg af en mere trafiksikker krydsning af Dam Holme ved Egedal Station i form af en krydsningshelle og tilhørende vejprofiljusteringer. Dam Holme vil fra efteråret 2014 blive mere trafikeret, da der byudvikles på et 82 ha stort område. Det medfører også større cykel- og fodgængertrafik til og fra stationen. Stedet indgår i etableringen af den nye supercykelsti C97 (Frederikssundsruten). Egedal Kommune forventer, at krydsningshellen vil give en væsentlig øget trafiksikkerhed og tryghed. Desuden øges fremkommeligheden og tilgængeligheden for cyklisterne/fodgængerne til og fra stationen via supercykelstien, da det er en mere direkte og logisk vej. Det vil give en tidsbesparelse for cyklister på cirka 29 sekunder, hvis de cykler 25 km/t. Projektets skøn over forbedret fremkommelighed og tilgængelighed både til stationen og supercykelstien kan være vanskelig at vurdere rigtigheden af. Stikrydsningen vil naturligvis øge sikkerhed og tryghed på det konkrete sted, men det vurderes, at en sådan krydsning under alle omstændigheder bør gennemføres, når byudviklingen gennemføres. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

81 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -24 af 30 24/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 43 Cykelparkering ved Egedal Station Projektet omfatter anlæg af cykelparkering ved Egedal Station, hvor supercykelstien krydser Dam Holme. Parkeringen vil være på stations østlige side, så tilgængeligheden til det 82 ha2 store byudviklingsområde forbedres. Der er i dag kun cykelparkering på den vestlige side. Kommunen ønsker at anlægge 5 overdækkede cykelparkeringsstativer og 15 almindelige cykelstativer med 5 pladser i hver. Kommunen forventer, at cykelparkering på østsiden af stationen vil give en tidsbesparelse på cirka 3 minutter ved ikke at skulle gå fra eksisterende vestlige cykelparkring til den østlige perron. Projektet vil være en klar forbedring og de nye pladser ligger godt for øget fremkommelighed, hvilket potentielt kan bidrage til at øge antallet af kombinationsrejser. Imidlertid er omfanget lille og flere pladser foreslås uden overdækning. 44 Analyse og skitseprojekt for ombygning af rundkørslen i krydset Dalgas Boulevard / Nyelandsvej / Femte Juni Plads / Tesdorpfsvej, Frederiksberg Kommune Projektet omfatter et analyse- og skitseprojekt for en rundkørsel, der er udpeget som uheldsbelastet og utryg. Projektet skal munde ud i 1-3 ombygningsforslag. Kommunen ønsker, at analysen skal være første skridt mod at forbedre trafiksikkerheden og trygheden i krydset og fremme cykling og gang til skole. Når rundkørslen er ombygget forventer kommunen, at antallet af cyklister i krydset øges med 5 % og, at der er 10 % flere skolebørn, der benytter krydset. Rundkørslen har primært lokal betydning, og er ikke i forbindelse med regionale cykelruter eller supercykelstier. 45 Etablering af cykelsti på Hillerødgade i Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommune Projektet omfatter etablering af cykelstier på den ca. 400 m lange strækning af Hillerødgade i Frederiksberg Kommune, som i modsætning til nabostrækningerne ikke har stier i dag (et "missing link"). Hillerødgade forbinder forventede fremtidige supercykelstier på Nørrebrogade, Nordre Fasanvej samt Nørrebroruten med den planlagte Grøndalsrute. Midt på strækningen er der en strækning uden cykelstier. På strækningen vest for Nordre Fasanvej blev der i 2012 målt en ÅDT på cyklister. Frederiksberg Kommuner forventer, at cykelstierne vil medføre øget fremkommelighed, sikkerhed og tryghed for cyklisterne på Hillerødgade samt være det første skridt til at få et sammenhængende cykelstinet mellem Hulgårdsvej (Ring 2) og Nørrebrogade (Københavns Kommune). Det forventes at medføre en stigning i antallet af cyklister på Hillerødgade og området som helhed. Da strækningen har en relativt høj ÅDT for cyklister og forbinder København og Frederiksberg kommuner, samt to nærliggende og kommende supercykelstier kan Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

82 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -25 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 25/30 det formodes, at projektet vil forbedre muligheder for regional cykeltrafik. Samtidig kan projektet forbedre trafiksikkerheden, hvilket kræver særlig opmærksomhed ved projektering af kryds med Nordre Fasanvej. 46 Elladcyklen som børnebus, Fredensborg Kommune Projektet omfattet køb af 8 el-ladcykler til kommunens daginstitutioner, således at der kan cykles på længere ture og skabes en positiv cykelkultur blandt børnene, forældrene og pædagogerne. Kommunen forventer, at effekten er en bedre cykelkultur. Herudover får de brandet klima og cyklisme, da el-ladcyklerne er folieret og dermed en kørende reklamesøjle. Slutteligt forventer de en positiv klimaeffekt, da behovet for minibusser og kollektivtrafik erstattes med el-ladcykler. El-ladcyklen benyttes potentielt internt i kommunen og har ingen umiddelbar regional effekt. 47 Handlingsplan for stier og cykeltrafik i Fredensborg Kommune, Fredensborg Kommune Projektet omfatter en handlingsplan for at forbedre infrastrukturen for cyklister og skabe sammenhæng mellem byerne i kommunerne og nabokommunerne. Som en del af handlingsplanen laves analyser af den nuværende infrastruktur, og der opstilles mål for de forskellige indsatser (f.eks. lukke "missing links", øge cykeltrafik i kombination med kollektiv trafik og bidrage til realisering af supercykelstier i kommunen). Kommunen forventer at det vil være med at sikre, at de midler der afsættes til området prioriteres mest hensigtsmæssigt og i forhold til opfyldelse af målet. Når planen er realiseret forventes, at flere trafikanter vælger cyklen, og at cyklisterne er mere tilfredse med omfanget og kvaliteten af infrastrukturen og faciliteterne. Handlingsplanen er bredt rettet mod at fremme cykeltrafik og kan dermed være med til at fremme cyklismen både i kommunen og på tværs af kommunegrænserne. Det fremgår ikke, om der er kommunale beslutninger om realisering af planen. 48 Mere elcykling i Furesø Kommune, Furesø Kommune Projektet omfatter indkøb af 21 el cykler, heraf 10 el-ladcykler, til brug blandt kommunens medarbejdere i arbejdstiden på 6 arbejdssteder. Projektet inkluderer tilhørende kampagne, samarbejde og opfølgende evaluering. Furesø Kommune har siden 2010 haft succes med at udlåne elcykler til kommunens egne medarbejdere i arbejdstiden. 15 el- og 5 el-ladcykler har været udlånt. Cyklerne står fordelt ved kommunale bygninger og institutioner. Kommunen forventer, at tiltaget vil skabe opmærksomhed om el-cykler internt og eksternt i kommunen. Samtidigt forventer kommunen at kunne reducere CO₂emissionen op 5-10 tons/år ved tiltaget. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

83 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -26 af 30 26/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE Da cyklerne er placeret ved kommunens bygninger og institutioner samt skal benyttes af kommunens medarbejdere må det antages, at de primært benyttes internt i kommunen og derfor ikke har stor regional betydning. Erfaringen fra tiltaget kan dog benyttes af andre i regionen. 49 Cykelparkering på skolerne i Furesø, Furesø Kommune Projektet omfatter planlægning, projektering og anlæg af ca. 500 cykelparkeringspladser på mindst 4 skoler kombineret med undervisning og adfærdskampagner. Furesø Kommune har haft cyklen som tema i undervisningen og gennemført adfærdskampagner for at få eleverne til at cykle til skole. Dette projekt er delvist baseret på de hidtidige erfaringer I det tidligere projekt på 2 skoler fik temaet og kampagnen eleverne til at cykle mere, især i fritiden. 500 elever cyklede i gennemsnit i de 6 uger kampagnen varede, hvilket var en fordobling. Kommunen forventer at gennemføre temaet og kampagnen på flere skoler og forventer de samme effekter her. De forventer at etableringen af flere cykelparkeringspladser vil understøtte temaet og kampagnen. Projektet omfatter lokal cykeltrafik i kommunen uden regional betydning. Dog kan erfaringen fra undervisningen og kampagnerne måske udbredes til andre skoler i regionen. 50 Udvidet Supercykel P på Hareskov Station, Furesø Kommune. Projektet omfatteren ændring af et allerede igangværende cykelparkeringsprojekt ved Hareskov Station, så det kan parkeres 30 ekstra cykler ud over de planlagte 50 cykler. Projektet inkluderer f.eks. flytning af en trappe til stationen og andre opgraderinger af projektet. Stationen ligger ikke i tilknytning til supercykelstier. I det oprindelige projekt skønnede kommunen, at de forbedrede cykelparkeringsforhold ville forkorte rejsetiden cirka 2 minutter hver vej. Denne effekt er stadig den forventede. Dog vil forholdene for de pendlere, der tager deres cykler med toget, blive forbedret grundet de bedre adgangsforhold. Dette vil svare til cirka 0,5 minutter hver vej. De ændrede forhold vil medføre flere cykelparkeringspladser og lettere tilgængelighed, hvilket kan være med til at styrke potentialet for kombinationsrejser med cykel og S-tog. Det er dog vanskeligt at vurdere, om de ekstra 30 pladser har stor effekt i forhold til de allerede planlagte 50 nye pladser. 51 Udarbejdelse af Mobilitetsplan for Gentofte Rådhus mfl., Gentofte Kommune Projektet omfatter udarbejdelse af en mobilitetsplan for medarbejdere på Gentofte Rådhus mfl. Kommunen ønsker at udarbejde planen for at opnå data, der på sigt kan flytte pendlere fra bil til at benytte cyklen eller den kollektive trafik eller en kombination heraf. Det gælder både i arbejdstiden og til og fra arbejdspladsen. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

84 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -27 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 27/30 Kommunen forventer, at effekten af en færdig mobilitetsplan kan give en positiv ændring i de ansattes valg af transportmiddel til og fra arbejde samt i arbejdstiden, således at flere går, cykler og benytter kollektiv trafik eller en kombination heraf i stedet for at køre i bil. En mobilitetsplan kan være med til få flere på arbejdspladsen til at cykle, herunder evt. også længere ture på tværs af kommuner. Projektet spænder fagligt bredt og er ikke målrettet specielt mod regionale ture eller specielt mod cykeltrafik, som er puljens formål. 52 Overordnet Mobilitetsplan for de 4 største virksomheder i Gentofte Kommune, Dong, Novo Nordisk, Gentofte Hospital og Gentofte Rådhus mfl. med udgangspunkt i virksomhedernes egne mobilitetsplaner, Gentofte Kommune Projektet omfatter en række GIS-analyser af rejsetider, rejsestrømme, skiftemuligheder ved kombinationsrejser mv. Resultatet skal benyttes som led i mobilitetsplaner for konkrete arbejdspladser i kommunen. Analysen laves med udgangspunkt i Novo Nordisk og Dongs eksisterende mobilitetsplaner samt de kommende mobilitetsplaner som Gentofte Kommune og Gentofte Hospital har søgt om tilskud til. Kommunen forventer, at effekten af en færdig overordnet mobilitetsplan kan give en positiv ændring i de ansattes valg af transportmiddel til og fra arbejde samt i arbejdstiden, således at flere går, cykler og benytter kollektiv trafik eller en kombination heraf i stedet for at køre i bil. En mobilitetsplan kan være med til få flere på arbejdspladsen til at cykle, herunder evt. også længere ture på tværs af kommuner. Projektet spænder fagligt bredt og er ikke målrettet specielt mod regionale ture eller specielt mod cykeltrafik, som er puljens formål. 53 Kildegårdsplads, Etablering af +Way stoppesteder med cykelparkering, samt supplerende cykelparkering ifm. opgradering af stoppesteder udpeget i korridorsamarbejdet, Gentofte Kommune. Projektet omfatter opgradering af busstoppesteder ved Kildegårdsplads til +Way standard med anlæg af 20 cykelparkeringspladser, fremskudte busperroner, busbaner og prioritering af busser i signalanlæg. Gentofte Kommune ønsker at styrke muligheden for at kombinere cykel og kollektiv transport. Stoppestederne på og ved Kildegårdsplads er blandt de mest benyttede i kommunen. Derfor ønsker kommunen at opgradere dem til +Way. Kommunen beskriver forventede effekter for bustrafikken, hvor det forventes, at fremkommeligheden i nordgående retning giver en gevinst på op til 30 sekunder og i sydgående retning helt op til 50 sekunder i morgenmyldretiden. Tidsbesparelserne er kun angivet for busserne, og tiltagene er primært rettet mod busser. Cykelparkeringsdelen er en relativ lille del (også finansielt) af projektet, Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

85 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -28 af 30 28/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE men de forbedrede rejsetider for busserne og forbedret parkering kan dog potentielt bidrage til at tiltrække flere til at foretage kombinationsrejser med cykel og kollektivtrafik. 54 Hensynsfuld trafikadfærd færre konfliktsituationer på Supercykelstier, Københavns Kommune Projektet omfatter en adfærdskampagne målrettet klassiske konfliktsituationer med cykeltrafik. Københavns Kommune ønsker at fremme en mere hensynsfuld trafikadfærd, da mange oplever utryghed og trængsel, når de cykler. Kommunen ønsker at bygge videre på erfaringerne fra en tidligere kampagne målrettet sådanne klassiske konkliftsituationer, f.eks. ved busstop. Erfaringerne fra projektet vil indgå som input i det fremtidige arbejde med cykeltrafik i regionen via en løbende dialog med omegnskommunerne gennem sekretariatet for supercykelstier. Kommunen forventer, at 30 % af cyklisterne i København (både københavnere og ikke-københavnere) vil se kampagnen. Desuden forventer de en reel adfærdsændring, som kan aflæses i færre konfliktsituationer/potentielle konfliktsituationer, og at det generelt bliver mere trygt at cykle, hvilket vil få endnu flere til at cykle i Hovedstadsregionen. Kampagnen vedrører cykeltrafik i Københavns Kommune og er ikke specielt rettet mod regional cykeltrafik eller supercykelstier. Imidlertid er en del cyklister i kommunen fra andre kommuner, og nytten i form af større tryghed og sikkerhed samt evt. flere cyklister kan derfor også være for cykeltrafik på tværs af kommunegrænserne. Projektets resultater vil ligesom for en del øvrige projektansøgninger måske kunne give inspiration til andre kommuner. 55 Cykeltilpasning Synergi mellem cykelinfrastruktur og klimatilpasning, Københavns Kommune. Projektet omfatter en udvikling og afprøvning af løsninger, der kombinerer cykelinfrastruktur og klimatilpasningstiltag. Københavns Kommune har fokus på fire steder, der repræsentere forskellige problemstillinger, som går igen både i og uden for kommunen. Lokaliteterne er Kronprinsessegade/Gothersgade (på supercykelstien Farumruten), Borgervænget (på den planlagte supercykelsti Fasanvejsruten), Greisvej (en del af en planlagt kommunal grøn cykelrute) og Grøndalsparken (kommunal grøn cykelrute). Alle tiltagene omhandler styring af vand i kombination med forbedring af sikkerhed, komfort og fremkommelighed på cykel. Det er kommunens ønske at afprøve standard infrastrukturløsninger. Kommunen forventer at udnytte synergien mellem klimatilpasning og cykelinfrastruktur til at sikre, at den rekreative værdi bidrager til at flytte pendlere fra bil til cykel, sikrer at fremkommelighed og sikkerhed for cyklister ikke bliver forringet ved klimatilpasning i regionens byer og udbrede løsninger til byer med lignende problemstillinger. To af tiltagene er på supercykelstier, men umiddelbart omhandler projektet mere klimatilpasning end målrettet og stor forbedring af cykelfaciliteter, selvom forbedring af sikkerhed, fremkommelighed og tryghed må forventes. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

86 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -29 af 30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE 29/30 56 Bedre Krydsløsninger på Supercykelstier, Københavns Kommune Projektet omfatter konkrete krydsforbedringer i tre kryds: Søtorvet/Frederiksborggade (en del af supercykelstien Farumruten), Dybbølsbro/Ingerslevsgade (en del af supercykelstien Søruten) og Gyldenløvesgade/Søgade. Viden og evalueringer fra de tre kryds skal bruges til at lave nye effektive krydsløsninger i København, herunder på supercykelstinettet. Desuden er målet, at metoderne kan gøre nytte i den generelle udbygning af supercykelstinettet i regionen. Kommunen forventer, at den samlede ventetid for cykeltrafikken kan reduceres med 15 %. Derudover skal erfaringerne fra de tre kryds benyttes i mindst fem andre krydsombygninger i København/på supercykelstinettet og formidles til de øvrige kommuner i regionen således at fremkommeligheden på supercykelstinettet forbedres. To af tiltagene er koblet op på supercykelstier og kan have stor lokal effekt for fremkommeligheden for mange cyklister. 57 Store Kongensgade, København, Bred (super) cykelsti, Københavns Kommune Projektet omfatter erstatning af cykelbanen på Store Kongensgade (ensrettet) fra Esplanaden til Gothersgade (ca. 720 meter) med en 3 meter bred cykelsti. Strækningen er en del af den forventede fremtidige supercykelsti Øresundsruten og har i dag kapacitetsproblemer. Kommunen forventer, at kapaciteten for cyklister på strækningen kan øges med 25 % ved at gå fra cykelbane med 2 kørebaner til cykelsti med 3 kørebaner, at trygheden forbedres og, at den mulige rejsetid forkortes med cirka 15 %. Strækningen er en del af en forventet fremtidig supercykelsti, og projektet vil forbedre fremkommelighed, sikkerhed og tryghed for mange cyklister. 58 Cykelparkeringskældre har de en fremtid? Københavns Kommune Projektet omfatter opgradering af cykelparkeringskældrene ved hhv. Kongens Nytorv og Amagerbro metrostationer. Formålet er at vurdere om bedre forhold kan øge brugen og dermed få flere til at foretage kombinationsrejser med cykel og kollektiv trafik. Samtidigt er håbet, at de store problemer med uhensigtsmæssigt parkede cykler på forpladserne kan reduceres. Tiltagene vil inddrage erfaringer fra Holland og Malmø. Kommunen forventer, at den store uudnyttede kapacitet i parkeringskældrene kan bringes i spil og have stor effekt for både tilgængeligheden og fremkommeligheden for cyklisterne. Samtidigt håber kommunen, at flere vil blive mere tilfredse med parkeringsmulighederne ved metrostationerne (i dag er kun 23 % tilfredse) og, at frygten for tyveri mindskes, så flere tør cykle. Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

87 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 3 - Side -30 af 30 30/30 FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE Projektet kan forbedre potentialet for kombinationsrejser med cykel og kollektiv trafik. Viden vil måske i begrænset omfang kunne udbredes til andre steder i regionen, men dog primært ved metrostationer, da parkeringsbehovet de fleste steder sandsynligvis kan dækkes med cykelparkering i terræn Projekt dokumenter/faglig_vurdering_ansøgninger_final.docx

88 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 4 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 2. april 2014 Bilag 3: Ansøgninger det anbefales at give tilskud Nr. Titel Ansøger 2 Supercykelparkeringspladser Hørsholm Kommune Aflåst og intelligent cykelparkering ved Høje Taastrup station i kombination med by og pendler cykler 4 Høje Taastrup Kommune Tryghed, Sikkerhed og Komfort aflåselig cykelparkering for ansatte på 5 Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Pendler cykelrute fra Kikhavn til Hundested Missing link på regional 7 cykelrute 47 (Nordkyststien) projekt 1 ud af 4 Halsnæs Kommune Pendler cykelrute fra Dronningemølle til Gilleleje Missing link på regional cykelrute 47 (Nordkyststien) projekt 2 ud af 4 8 Gribskov Kommune 12 Cykelbibliotek i Helsingør Kommune Helsingør Kommune Dobbeltrettet cykelsti på Skindersøvej.-stiforbindelse af både lokal og 13 regional betydning. Helsingør Kommune Opgradering og udvidelse af cykelparkering ved busknudepunkt Hold-an 14 vej/ballerup Boulevard/Ågerupvej Ballerup Kommune Erfaringsopsamling fra relevante stoppesteder i Region Hovedstaden til at understøtte udviklingen af muligheden for at kombinere cykel og kollektiv transport i Frederikssundfingeren 16 Ballerup Kommune Udvikling og planlægning af information og skiltning til brugerne af Rute Ballerup Kommune Forbedring af sikkerhed, tryghed og fremkommelig for cyklister i krydset 18 Ballerup Byvej/Lautrupparken Ballerup Kommune Lyngby-Taarbæk 20 Medvind på cykelstierne i Lyngby-Taarbæk udlån af elcykler Kommune 23 Cykelsupersti - Ishøjruten Ishøj Kommune 24 Ørnekærstien Ishøj Kommune Opgradering og udvidelse af cykelparkering ved busknudepunkt og 26 stoppestedspar i Slangerup by Frederikssund Kommune 30 Cykelparkering ved Glostrup Hospital Glostrup Kommune 32 Etablering af overdækkede cykelstativer på Rigshospitalet Rigshospitalet 33 Supercykelparkering ved Birkerød station Rudersdal Kommune 34 Cykelpendlere og kombinationsrejser i Gladsaxe Gladsaxe Kommune

89 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Den regionale cykelpulje Bilag 4 - Side -2 af 2 Cykelparkering på Herlev Ringvej ved busstoppet Herlev Bymidte ved 37 henholdsvis Herlev Posthus og Herlev Bymidte. Herlev Kommune Rødovre Parkvej, udskiftning af sf-stenbelægning til asfalt på deletape af 38 Cykelsupersti. Rødovre Kommune 42 Trafiksikker krydsning af supercykelstien over Dam Holme Egedal Kommune 43 Cykelparkering ved Egedal Station Egedal Kommune Københavns Kommune 57 Store Kongensgade, København, Bred (super) cykelsti Københavns Kommune 58 Cykelparkeringskældre har de en fremtid? Side 2

90 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 1 - Side -1 af 8 Bilag 1: Projektbeskrivelse Test en elcykel - udvidelse 1.1 Baggrund 1. august 2013 søsatte Gate 21, 8 kommuner og 8 hospitaler i Region Hovedstaden med støtte fra Cykelpuljen Danmarks største elcykelprojekt bilpendlere med mere end 5 km til arbejde skal frem til 2016 i perioder af 3 måneder stille bilen og i stedet køre på en elcykel, som de låner af projektet. Formålet med projektet er at konvertere bilture til elcykelture, at introducere elcyklen til nuværende bilpendlere med mere end 5 km mellem bopæl og arbejde som et alternativt transportmiddel samt at reducere CO2-udledning fra pendling og forbedre pendlernes sundhedstilstand. Projektet blev lanceret i offentligheden d. 1. marts 2014, hvor projektwebsiden og hvervning til projektets første heat blev skudt i gang. Projektet er blevet rigtig godt modtaget både i pressen og blandt målgruppen. Efter 14 dage var der 30 historier i pressen og over 1500 tilmeldinger fra bilister! På baggrund af den umiddelbare store succes ønsker 6 kommuner samt alle Region Hovedstadens resterende institutioner organiseret i 6 enheder at tilslutte sig projektet. Derfor ansøger Gate 21 om støtte til projektet Test en elcykel udvidelse. Udbredelsen af elcyklen til nye målgrupper har stadig et stort potentiale og en stor nyhedsværdi i Danmark. Ifølge den seneste opgørelse fra Danske Cykelhandlere, som er fra 2012, var 4 procent af

91 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 1 - Side -2 af 8 de solgte cykler, elcykler. Det svarer til cirka elcykler. Ved at få i alt ( ) bilister til at prøve en elcykel, vi projektet bidrage til en betragtelig påvirkning af markedet ved at udbrede elcykler til nye brugere. 1.2 Projektets hovedformål og målsætning Projektets hovedformål er ligesom i det oprindelige projekt: At konvertere endnu flere bilture til elcykelture At introducere elcyklen til nuværende bilpendlere med mere end 5 km mellem bopæl og arbejde og motivere dem til at prøve at pendle på en elcykel i en testperiode. At reducere CO2-udledning fra pendling og forbedre pendlernes sundhedstilstand Projektudvidelsens effektmål er at: Yderligere 1270 testpersoner sætter bilen og prøver elcyklen (øgning fra 1700 til i alt 2970) 75% (930) fortsætter med at pendle på elcykel de fleste dage efter testperioden slutter Deltagerne oplever efter en testperiode en forbedring af deres almene sundhed, og at udledningen af CO2 fra deres pendling reduceres. Projekt udvidelsens resultatmål er at: 50 pressehistorier, 5 fagartikler og præsentation af projektet på 3 konferencer som et mål for både det igangsatte projekt og udvidelsen af Test en elcykel projektet. Forbedring af kampagnens administration, funktion, motivation og formidling. Bred information til borgere om elcykler via hjemmesiden, presse, facebook mv. Udvidet analyse og formidling af viden fra den største undersøgelse af nye elcyklister i Danmark til dato. Projektets resultatmål og forventede effekter er uddybet i Bilag 2 redegørelse for forventede resultater og effekter samt evalueringsplan. 1.3 Projektets målgruppe Udvidelsen har ligesom det oprindelige projekt Test en elcykel én primær målgruppe: Bilpendlere, som bor mere end 5 kilometer fra deres arbejdsplads. Målgruppen vil i udvidelsen bliver opdelt i følgende undermålgrupper: 1. Bilpendlere ansat i kommunerne og Region Hovedstaden 2. Bilpendlere som er borgere i kommunerne eller ansat i virksomheder i kommunerne Side 2 af 8

92 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 1 - Side -3 af 8 Vallensbæk Kommune og Frederikssund Kommune vil primært tilbyde elcyklerne til borgere, Glostrup Kommune vil primært tilbyde elcyklerne til egne ansatte og ansatte via virksomhederne, og Region Hovedstadens enheder udlåner til egne ansatte. De ikke navngivne kommuner vil vælge målgruppe når de tilmelder sig projektet. 1.4 Beskrivelse af konceptet Test en elcykel Konceptet Test en elcykel, der er skudt i gang hos 8 kommuner og 8 hospitaler, og som Gate 21 med denne ansøgning ønsker at udvide med 6 nye kommuner og 6 enheder i Region Hovedstaden, er enkelt: Hver kommunal partner har i projektet indkøbt 20 elcykler, de 8 hospitaler har indkøbt hver 10 elcykler. I udvidelsen indkøber de 6 nye kommuner også hver 20 elcykler og Region Hovedstaden i alt 39 elcykler. Disse lånes ud til bilpendlere med over 5 km til arbejde 8 gange á 3 måneder over 3 år. Bilpendlerne tilmelder sig projektet via projektwebsiden Alle tilmeldingerne og de tilknyttede data samles i et administrationsmodul tilknyttet websiden, hvor hver partners lokale projektleder har adgang til at enten at aktivere, sætte på venteliste eller afvise de tilmeldte. Alle oplysninger om de tilmeldte er tilgængelige i systemet og kan eksporteres i forskellige formater. Alle godkendte testcyklister skal underskrive og returnere en erklæring, hvor de bl.a. forpligter sig til at stille bilen og anvende elcyklerne til og fra arbejde i stedet, minimum 60% af arbejdsdagene i 3 måneder. Hvert heat sættes i gang med en lokal kick-off, hvor bilisterne får deres cykler udleveret. For at motivere bilisterne til at cykle så meget som overhovedet muligt forpligter elcyklisterne sig også til at tracke deres elcykelture med en smartphone-app kaldet ONtheMOVE. Test en elcykel projektet har allerede indkøbt licens til personer der kan tracke. De trackede ture og antal tilbagelagte kilometer sendes fra app en til projektsiden hvor deltagernes brug af elcyklen kan følges live på et kort og på en rangliste. Testpersonerne konkurrerer om, hvem der kan cykle længst og hyppigst. Der er vindere for hver lokale partner i hvert heat (en 3-måneders testperiode). Side 3 af 8

93 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 1 - Side -4 af 8 * Første heat af Test en elcykel sættes i gang 1. april 2014, hvorfor der endnu ikke i skrivende stund er ruter på kortet og alle tilmeldte på ranglisten har kørt 0 km. Alle partnerne har efterfølgende adgang til de lokale data over testpersonernes færden i anonymiseret form. Testpersonerne forpligter sig også til at svare på et spørgeskema før testen, efter de 3 måneders testperiode, 3 mdr. efter testperioden samt efter et år. For at fastholde testcyklisterne på cyklen efter testperioden, har de mulighed for at fortsætte med at tracke deres ture og deltage i en separat konkurrence på kampagnesiden, hvis de fortsætter med at cykle enten på egen almindelig cykel eller på egen ny elcykel. Projektet er som nævnt kommet rigtigt godt fra start med over 1500 tilmeldinger på 14 dage. En udvidelse af projektet med 6 kommuner og 6 afdelinger i Region Hovedstaden vil betyde følgende: 1. Cost-benefit ratioen på den investering, der allerede er lavet i udvikling af projektorganisation, koncept, logo, materialer, webside, administrationsmodul, evalueringsdesign osv., forbedres. 2. Flere bilpendlere erstatter bilturen med elcykel i testperioden og efterfølgende dvs. biler fjernes fra vejene. Yderligere reduktion i udledningen af CO2 fra pendling i bil. Og forbedring af den almene sundhedstilstand blandt flere bilpendlere. 3. Udvidet undersøgelse af motivation og barrierer for at bruge elcyklen. 4. Udvidet analyse af data om elcyklister, og mere formidling af viden og erfaringer. 1.5 Aktiviteter Delaktivitet 1: Projektledelse og projektadministration I forbindelse med Test en elcykel er der etableret en projektorganisation. Denne udvides til også at omfatte de nye partnere i Test en elcykel udvidelsen. De nye partnere organiseres i en projektledergruppe med repræsentanter for hver partner. Projektgruppen springer udviklingsfaserne fra Test en elcykel over og hopper direkte til implementering. Side 4 af 8

94 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 1 - Side -5 af 8 Ud over projektledelse og afrapportering varetages en bred formidling og udbredelse af resultaterne. Delaktivitet 2: Kampagneudvikling, presse og elcykler Kampagnewebsiden og app en udvikles og administrationsmodulet skal opgraderes til at kunne håndtere flere brugere. I forbindelse med dette arbejde implementeres der også en række forbedringer, der forbedrer brugervenligheden af det nuværende system. Dette kommer således også de oprindelige 16 partnere til gode. For at udbrede fordelene ved elcyklen yderligere etableres der en Facebook-del til kampagnen, hvor testpersoner kan dele deres erfaringer med brug af elcyklen, følge deres rute, og hvor projektets resultater og gode historier kan formidles. Der skal laves løbende kampagnekommunikation, udarbejdes og trykkes kampagnemateriale til hvervning af ansatte og borgere til de nye partnere.og formidling af kampagnen til pressen og i fagblade. Endelig skal de nye partnere indkøbe elcykler og etablere serviceordninger. For at udbrede brugen af elcykler til øvrige borgere og ansatte ønsker projektet at lave et koncept for udstilling eller markedsplads med elcykelforhandlere, der præsenterer forskellige typer af elcykler. Partnerne gennemfører mindst en markedsplads/udstillingsevent hver i projektets levetid. Eventen udvides til at omfatte de eksisterende partnere i Test en elcykel. Delaktivitet 3: Lokal implementering af kampagne hos de nye partnere Hver ny partner skal i implementeringsfasen gøre følgende: Varetage indkøb af elcyklerne og serviceordningen og praktiske forhold omkring cyklerne Markedsføre konceptet til borgere og/eller ansatte i egen organisation eller via virksomheder Håndtere tilmeldinger Kommunikere med testpersonerne forud og under hver af de 8 heats Planlægge og gennemføre 8 kick-off events /elcykelevents Forestå lokal PR Deltage aktivt i arbejdsgruppemøder og erfaringsudveksling og videndeling Delaktivitet 4: Dokumentation af projektets effekter og formidling af resultater I Test en elcykel er der blevet udviklet en evalueringsplan, hvor der indhentes data gennem online spørgeundersøgelse for hver af de 1700 deltagere 4 gange i løbet af projektet ved tilmelding, efter endt testperiode, 3 måneder efter endt testperiode og efter ét år. I projektbeskrivelsen er nævnt følgende effekter, der derfor indgår i evalueringen: a) Afprøvning af elcykel i 3 mdr., i alt nye 1270 testpersoner b) Skift fra bil til elcykel til/fra arbejde min. 60% af arbejdsdage. Vurderet i testperioden, 3 mdr. efter samt 1 år efter. Heraf afledte km og CO2. Side 5 af 8

95 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 1 - Side -6 af 8 c) Oplevet sundhedsforbedring d) Motivationsfaktorer e) Sundhedsforbedring, målt (kun udvalgte delprojekter) I udvidelsen vil der yderligere blive planlagt og gennemført kvalitative undersøgelser der undersøger: f) Vurdering af optimal målgruppe for brug af elcykel (for fremtidig markedsføring) g) Har afprøvningen medført en ændring af testpersonens mindset h) Barrierer for brug af elcykel Informationsindsamlingen til evaluering af a)-d) i ovenstående afsnit foretages via testpersonernes egne registreringer på app en ved hjælp af gps samt fire spørgeskemaer, som hver testperson skal udfylde 1. FØR TEST (= tilmeldingsformularen på hjemmesiden) 2. EFTER TEST umiddelbart efter testperiodens afslutning 3. 3 MDR. efter testperiodens afslutning 4. 1 ÅR efter testperiodens afslutning (for så vidt de ligger inden for projektets løbetid) Omfanget af brugen af elcyklen i testperioden vurderes alene på baggrund af testpersonens registrering på app en. Omfanget hhv. 3 mdr. og 1 år efter endt testperiode vurderes alene på baggrund af spørgeskema 3 og 4. Informationsindsamlingen foregår løbende, inden for projektperioden. Det er frivilligt for de enkelte delprojekter om de vil måle på sundhedseffekten e). De delprojekter, der vil måle på sundhedseffekterne, gør dette ved egne undersøgelser. Resultaterne heraf afrapporteres til brug i den samlede evalueringsrapport ved projektets afslutning. Vidensdeling på tværs af projekterne vil inspirere, gøre opgaven lettere at løfte og styrke evalueringen. Information om metodeanvendelse og udrulning/implementering deles på projektweb. g) vil blive evalueret af sekretariatet pba data fra spørgeskemaundersøgelserne. Resultater på aggregeret niveau vil indgå i endelige evaluering. h) og i) og til dels g) egner sig bedst til at blive evalueret ved fokusgruppeinterview eller anden kvalitativ metode. Det er ikke en del af det oprindelige projekt. Det vurderes at det vil være meget nyttig viden for at fremtidige ELcykel projekter at vide mere om elcyklisterne. Det undersøges, om der er mulighed for at samarbejde med interesserede eksterne parter om opgaven, fx studerende fra RUC. Sekretariatet varetager fokusgruppe interviews i udvidelsen af projektet. Ved udvidelsen opnås: Yderligere 1270 elcyklister indgår i undersøgelserne Yderligere 8 Før-undersøgelser, 8 efter-undersøgelser, 6 undersøgelser 3 mdr. efter og 5 undersøgelser et år efter. Med udvidelsen kan vi også gennemføre yderligere 3 gange 1års-undersøgelser, fra det igangværende projekt, som ellers ville have ligget efter projektets afslutning. Det betyder at datagrundlaget for viden og analyse omkring testpersoner 1-år efter at de har lånt en elcykel bliver væsentligt større. Kvalitative interviews og fokusgruppe undersøgelser om elcykelvalg, anvendelighed og barrierer. Evalueringsplanen er uddybet i bilag 2. Analyserne og de dokumenterede effekter af Test en elcykel udvidelsen vil blive formidlet af Test en elcykel. Derfor ligger der en analyse af data 2/3 dele inde i projektet fra juni/juli Side 6 af 8

96 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 1 - Side -7 af 8 Formidlingen vil foregå til borgere generelt gennem pressen både lokalt, regionalt og nationalt samt til professionelle aktører gennem seminarer, konferencer osv. i både ind- og udland. Allerede nu er der optaget papers om projektet på danske såvel som udenlandske konferencer i Dette vil de kommende år frem til 2017 blive fulgt op med præsentation af resultaterne efterhånden, hvis der bevilges tilskud til udvidelsen, hvor der vil være mulighed for at få lejlighed til at formidle og udbrede resultaterne fra det igangsatte Test en elcykel projekt. Derudover vil der blive produceret artikler til diverse faglige medier som cykeltrafikken.dk, cykelviden.dk, Trafik og Veje, Teknik og Miljø og Gate 21s platforme, der omfatter nyhedsbreve og det printede Gate 21 magasin Insight Tidsplan Test en elcykel udvidelse er ligesom Test en elcykel et 3-årigt projekt. Udvidelsen forventes påbegyndt 1. September 2014 og afsluttet August 2017, såfremt projektet bevilges tilskud fra Vejdirektoratet. En kommune igangsætter indkøb af elcykler med det samme i september og deltager allerede fra 1. Oktober i kampagnen, mens de resterende kommuner og regionen har brug for mere tid til organisering, indkøb af cykler og planlægning af ressourcer, og derfor deltager de i kampagnen efter vinterens pause og begynder 1. Februar Pga. en opstart af projektet 1. September forventes det at elcyklerne kan udlånes i 8 perioder frem til 31. Juli Der vil være tid til evaluering af de indsamlede data i august Se bilag 4 for en detaljeret tidsplan. 1.7 Projektorganisering Gate 21 er hovedansøger og lead partner for projektet, mens følgende partnere er medansøgere og projektpartnere (partnererklæringer er vedlagt i bilag 5) Glostrup Kommune Vallensbæk Kommune Frederikssund Kommune Hillerød Kommune 2 kommuner (der er dialog med en række kommuner, som kunne være interesserede) Koncerncentrene Regionsgården og HR Center for IT, RH Hovedstadens Apotek, RH Hovedstadens Psykiatri, RH Den sociale virksomhed, RH Den præhospitale virksomhed, RH Der er i forbindelse med Test en elcykel etableret en styregruppe (bestående af Region Hovedstaden, Vejdirektoratet, projektledelsen Gate 21), som mødes efter behov og en Side 7 af 8

97 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 1 - Side -8 af 8 projektledergruppe (alle partnere), som mødes 2 gange årligt. De nye partnere vil indgå i den eksisterende organisation. Herudover vil der blive etableret en arbejdsgruppe for de nye partnere. Internt blandt de nye partnere vil der ligesom i Test en elcykel blive etableret en intern projektfølgegruppe, der skal sikre internt og tværfagligt ejerskab, kendskab til og samarbejde om projektet på tværs af forvaltninger og afdelinger. Grønt Mobilitetskontor under Gate 21 varetager i dag den daglige projektledelse for Test en elcykel og vil således også forestå projektledelsen af Test enelcykel udvidelse. Projektsekretariatet vil således bygge videre på de erfaringer, der allerede er gjort i Test en elcykel. Side 8 af 8

98 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 2 - Side -1 af 3 Bilag 2: Redegørelse for forventede resultater og effekter samt evalueringsplan 1.1 Forventede resultater Projektet understøtter cykelpuljens målsætninger om: Mere cykeltrafik Mindre biltrafik Forbedret fremkommelighed for pendlere Øvrige effekter i form af reduktion i udledning af CO2 fra pendling og forbedret sundhed hos deltagerne i projektet Projektet har følgende forventede resultater og effekter Effekter på kort sigt: At konvertere yderligere 1270 bilpendlere til elcykelpendlere 60% af deres arbejdsdage i 3 måneder At skabe nye cykelture i testperioden, som ellers ville være foretaget med bil Ca bil km erstattes af cykel km (hvis pendlerne gennemsnitligt har 8 km til arbejde), det svarer til en besparelse på 219 tons CO2 i projektets løbetid, bare på udvidelsen af projektet. At forbedre testpersonernes egen opfattelse af deres sundhedstilstand og velvære efter en testperiode. Effekterne på længere sigt vil være: 75 % af testpersonerne fortsætter minimum 3 måneder efter testperiodens udløb med at cykle til og fra arbejde minimum 3 ud af 5 dage om året 50 % af testpersonerne cykler efter 1 år stadig til og fra arbejde 60 % af arbejdsdagene. Efterfølgende vil projekt udvidelsen medføre en årlig reduktion i CO2 udledning ved en reduktion på 1,6 mio. Km i bil svarende til 280 tons CO2 årligt. For det samlede Test en elcykel-projekt bliver det således 690 tons CO2 sparet årligt. Resultatmål for formidling og evaluering er: At indsamle og formidle unik viden om elcyklister, ved kvalitativ og kvantitativ (ca besvarelser) evaluering af testforløbet. At udbrede viden om og kendskab til fordele ved at pendle på elcykel Succeskriterierne er: personer har liket Facebook-siden Test en elcykel mennesker har potentielt set indhold fra Facebook-siden Test en elcykel unikke personer har besøgt websitet

99 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 2 - Side -2 af 3 Minimum personer bliver motiverede til at prøve en elcykel og tilmelder sig på hjemmesiden. I alt for det eksisterende projekt og udvidelsen i alt borgere Præsentation ved 3 konferencer 5 faglige artikler om Test en elcykel og Elcyklister Minimum 3 artikler om projektet i hver af kommunernes lokalavis 1.2 Evalueringsplan for dokumentation af projektets effekter og formidling af resultater I Test en elcykel er der blevet udviklet en evalueringsplan, hvor der indhentes data gennem online spørgeskemaer for hver af de 1700 deltagere 4 gange i løbet af projektet ved tilmelding, efter endt testperiode, 3 måneder efter endt testperiode og efter ét år (gælder ikke de sidste testdeltagere, da dette ligger uden for projektperioden) (dog vil der blive lavet 1år evaluering af flere af de elcyklister der cyklede i det eksisterende Test en elcykel, hvis udvidelsen støttes.) Dette koncept udvides til også at omfatte Test en elcykel udvidelse. Evalueringen er designet til at indsamle følgende data på følgende tidspunkter i projektperioden: SPØRGSMÅL VED HVER TEST START (= tilmeldingsformularen) AFSTAND TIL ARBEJDE BILBRUG COMMITMENT MOTIVATION SUNDHED, SELVRAPPORTERET SPØRGSMÅL VED HVER TEST SLUT MOTIVATION i testperioden MOTIVATION i testperioden, KAMPAGNEELEMENTER ELCYKLING, FRITID testperiode FORTSAT CYKLING, FORVENTNING KØB AF ELCYKEL SUNDHED, SELVRAPPORTERET MÅ VI KONTAKTE 3 MDR. EFTER HVER afsluttet test samt 1 ÅR EFTER AFSTAND TIL ARBEJDE ARBEJDSDAGE, NU CYKELDAGE, NU CYKLING, FRITID Side 2 af 3

100 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 2 - Side -3 af 3 MOTIVATION for fortsatte brug KØB AF CYKEL SUNDHED, SELVRAPPORTERET Derudover indsamler projektet dokumentation for gennemførelse af de forventede cykelture gennem gennem GPS-tracking via smartphone-app en ONtheMOVE. Disse data er efterfølgende til rådighed for yderligere analyser for projektets partnere. Endelig indsamler enkelte projekter sundhedseffekter, efter eget undersøgelsesdesign. I Udvidelsen vil der yderligere blive udviklet en interviewguide for kvalitative undersøgelse af barrierer for elcykling, mindset omkring cykling i hverdagen, samt evt. undersøgelse af grunde til at test personen ikke fortsætter med cykling efter perioden samt hvorfor de ikke køber en elcykel. Den nye unikke viden formidles sammen med resultaterne af analyserne af data. Se tidsplan for evalueringen i bilag 4. Side 3 af 3

101 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 3 - Side -1 af 1 Bilag 3: Sammentrængt budget Aktivitet I alt (kr.) Kommuner (kr.) Region Hovedstaden (kr.) Vejdirektoratet (kr.) Delaktivitet 1 & 4. Projektledelse, administration, evaluering, dokumentation Delaktivitet 2. Kampagneudvikling, presse og elcykelindkøb Delaktivitet 3. Lokal implementering. Total. Andel pct % 25 % 40 % Tilskud fra Region Hovedstaden Detaljeret budget (excel-regneark) kan rekvireres hos Helen Lundgaard i Center for Regional Udvikling, Enhed for Klima & Ressourcer; helen.lundgaard@regionh.dk eller mobil: Heraf kr. til indkøb af elcykler 2 Total-beløb minus timer lagt af medarbejder i Center for Regional Udvikling.

102 Bilag 4: Detaljeret tidsplan for "Test en elcykel udvidelsen med 6 kommuner og 6 institutioner" Aktivitet sep okt nov dec jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj juni juli aug Sep Okt Delaktivitet 1 Projektledelse, admin, formidling. Etablering af arbejdsgrupper på tværs af kommuner Statusrapporter til Vejdirektoratet + slutrapport Regnskab Seminar om erfaringerne fra projektet (yderligere) Deltagelse i konferencer Delaktivitet 2 Kampagneudvikling, el cykler, kommunikation i kampagnen Udvikling kampagnewebsite og app Udvilking af kampagne kommunikation, facebook, events mv. Yderligere udvikling af generel information om kampagne og app Indkøb af elcykler og etablering af serviceordning (tidlige kommuner / senere kommune og region) Delaktivitet 3 Lokal implementering Intern organisering og projektledelse Etablering af kontakt til virksomheder (målgruppe 1) Udvikling af lokal pr. overfor borgere (målgruppe 2) Udvilkling af lokal intern pr. for ansatte (målgruppe 3) Etablering af kampagneprojektgruppe for Regionhovedstadens enheder (målgruppe 3) Kampagneheats for det oprindelige Test en elcykel og evaluering Testperioder for 3 kommuner som kan begynde med det samme (3 mdr. udlån) Testperioder for 3 kommuner og regionen Løbende lokal pr. og historier, samt resultat formdiling lokalt Delaktivitet 4 Planlægning af udvidede undersøgelser og analyser Formidling og udbredelse af viden Evalueringsplan detaljeret S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S Testperioderne sp.skema 1 FØR test tilmeldingsformuler sp.skema 2 EFTER test lige efter test periode Sp.skema 3 EFTER 3 mdr. Sp.skema 4 EFTER 1 år Plus Sp.Skema 4 EFTER 1 år for det eksisterende Test en elcykel Dataudtræk til lokale projektledere Indsamling af sundhedsevaluering Fokusgruppeinterviews Planlægning af udvidede undersøgelser Udvikling af undersøgelse Analysearbejde Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Test en elcykel udvidelse af det eksisterende projekt Bilag 4 - Side -1 af 1

103 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -1 af 20 Oversigt over offentlig indsats 2014 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2014 og nærmeste år Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden April 2014

104 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -2 af 20 Region Hovedstaden

105 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -3 af 20 Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2014 og nærmeste år Endelig udgave efter offentlig kommentering Baggrund Regionsrådet skal i henhold til jordforureningsloven udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats. Denne oversigt revideres en gang om året. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Oversigten skal angive på hvilke arealer (grunde), regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning (med tilhørende aktiviteter). Oversigten skal desuden angive en prioritering af indsatsen samt indeholde en økonomisk oversigt. Endvidere skal oversigten beskrive, hvordan regionen forventer at håndtere de samlede jordforureningsproblemer. Den skal være bilagt et program for, hvorledes problemerne foreslås løst inden for en nærmere fastlagt tidshorisont. Dette skal ses i sammenhæng med de økonomiske ressourcer, der afsættes til området. Det skal fremgå af prioriteringen, hvilke aktiviteter der forventes at finde sted de førstkommende år. Regionsrådets afgørelser om prioritering kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jfr. 25 i jordforureningsloven. Såfremt regionen skønner det påkrævet, kan oversigtens prioritering fraviges, og der kan således gennemføres projekter, der ikke er anført på oversigten. Offentligheden har været inddraget forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Inddragelsen er sket gennem annoncering i lokale ugeaviser dækkende Region Hovedstaden samt ved direkte opfordring til kommunerne i regionen og til HOFOR om at komme med kommentarer til oversigten. Der indkom kommentarer fra 5 kommuner, et forsyningsselskab og en borger. De indkomne kommentarer har ikke medført ændringer i forhold til udkastet til offentlig indsats, herunder regionens overordnede prioritering. I forhold til udkastet er der foretaget enkelte konsekvensrettelser i nogle af oversigterne. Rettelserne fremgår af noter under de enkelte oversigter. Bemærkninger til oversigten Antallet af forurenings kortlagte (vidensniveau 2) grunde i Region Hovedstaden (ca ) er så stort, at det ikke er muligt at prioritere dem alle indbyrdes. Oversigten over den offentlige indsats i 2014 indeholder derfor alene de lokaliteter, hvor der inden for de nærmeste år forventes gennemført afgrænsende undersøgelser (oversigt A), se også figur 1. oprensninger (oversigt B), forudsat de forudgående afgrænsende undersøgelser viser behov herfor, se også figur 2. grunde med igangværende drift af tekniske oprensningsanlæg (oversigt C), se også figur 3. grunde med løbende overvågning af forureningen (oversigt D). Grunde medtaget på oversigten over overvågning (oversigt D) bliver ikke nødvendigvis overvåget hvert år. Der kan også være grunde på listen, hvor en nærmere gennemgang af sagen vil vise, at der ikke længere er behov for overvågning, men hvor den endelige vurdering heraf endnu udestår. Som det fremgår ovenfor, er den omstændighed, at en grund er medtaget på en oversigt, ikke samtidigt et tilsagn om, at de påtænkte aktiviteter bliver gennemført eller sker inden for den forventede tidshorisont. 1

106 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -4 af 20 Dette skyldes, at regionen kan få kendskab til nye grunde, der skal prioriteres højere eller, at ny viden om stoffer og forurening fremkommer og således medvirker til en ændring af prioriteringen. I 2014 er der afsat ca. 157 mio. kr. til indsatsen på jordforureningsområdet i Region Hovedstaden. Heraf forventes afsat ca. 70 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger i Prioriteringsprincipper De grunde der er med på oversigt A er medtaget ud fra følgende kriterier i forhold til grundvand og indeklima: Grundvand: Grunde der ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med klorerede opløsningsmidler i jord, vand eller poreluft i koncentrationer der overstiger hhv. 10 mg/kg i jordprøver, 100 µg/l i vandprøver eller µg/m³ i jordens poreluft. Herudover er medtaget nogle få lidt lavere prioriterede lokaliteter, ligeledes forurenet med chlorerede opløsningsmidler, der er nabo eller næsten nabo til nogle af de højt prioriterede lokaliteter. Dette er begrundet i, at det ved nærtliggende forureninger kan være svært at skille evt. forureningsfaner da forureningerne her fra kan løbe sammen når de når ned i grundvandet. Ved samtidig at undersøge alle tæt liggende forureningskilder samtidig (med samme forureningskomponenter), får vi en mere dækkende risikovurdering for det aktuelle grundvand. Dette dog kun i områder, hvor kortlægningsopgaven er afsluttet, og der således er overblik over alle potentielle forureningskilder. Endvidere kan der prioriteres nogle få grunde der ligger langt fra andre forurenede grunde inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, og hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med klorerede opløsningsmidler i jord, vand eller poreluft i lavere koncentrationer. Det sker hvor lokaliteten er den eneste kendte i et indvindingsopland til eksisterende vandværk og hvor området er færdigkortlagt. I 2014 eller nærmeste år er der ikke prioriteret lokaliteter indenfor denne kategori. Parallelt med prioriteringen af lokaliteter ud fra kendte koncentrationsniveauer vil KMI i 2014 og næst følgende år fokusere en del af indsatsen i udvalgte indvindingsoplande. I de udvalgte indvindingsoplande er det hensigten at gennemføre videregående undersøgelser på alle lokaliteter, som er forurenet med chlorerede opløsningsmidler for på den måde at blive færdig med at undersøge alle kendte forureninger med de mest grundvandskritiske stoffer indenfor indvindingsoplandet. Princippet i denne fremgangsmåde er, at udvælge et antal oplande, indenfor hvilke der gennemføres videregående forureningsundersøgelser på alle de mest grundvandstruende lokaliteter, dvs. alle lokaliteter, som er forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Herefter kan der ud fra en samlet betragtning tages stilling til, på hvilke lokaliteter, der skal gennemføres afværgeforanstaltninger for at beskytte grundvandsressourcen indenfor indvindingsoplandet. Herved sikres, at der ikke gennemføres afværge overfor den tilfældigvis først fundne forurening og man undgår den situation, at der måske mange år senere kommer kendskab til andre grunde i indvindingsoplandet, som måske er endnu kraftigere forurenet og hvoraf en af dem måske i værste fald allerede har nået indvindingsboringerne. Kriterierne for udvælgelse af oplande til denne fokuserede indsats har bl.a. været, at regionens V1 kortlægning er afsluttet indenfor oplandende, regionens V2 kortlægning (stort set) er afsluttet for lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler som potentielt forurenende stof indenfor oplandede, statens grundvandskortlægning er afsluttet indenfor oplandende, 2

107 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -5 af 20 nogle af de regionalt set højst prioriterede lokaliteter (dem med højest kendte koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler ud fra de indledende undersøgelser) ligger indenfor oplandende, antallet af lokaliteter, som er forurenet med de mest grundvandskritiske stoffer (chlorerede opløsningsmidler), og som resterer at blive undersøgt er relativt begrænset indenfor oplandene, der indvindes en væsentlig mængde drikkevand af god naturlig kvalitet i oplandet, På grundlag af disse kriterier er der udpeget tre indvindingsoplande: Solhøj indvindingsopland i Høje Tåstrup Kommune Dybendal indvindingsopland i Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune, Birkerød indvindingsopland i Rudersdal Kommune Indeklima: Grunde hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med flygtige stoffer i poreluft i koncentrationer, som kan medføre et bidrag til indeklimaet i bolig, der er højere end 10 gange afdampningskriteriet for det pågældende stof. Som udgangspunkt igangsættes undersøgelserne først på de grunde, hvor der er viden om mest forurening. Forurening med chlorerede opløsningsmidler prioriteres før forurening med kulbrinter, hvis der er flere lokaliteter med forureningsniveau indenfor samme størrelsesorden. Hvis alt andet er lige vil grundene herefter blive prioriteret til undersøgelse i den rækkefølge, de er blevet kortlagt på vidensniveau 2. Tidshorisont for håndtering af jordforureningsproblemerne i Region Hovedstaden i relation til den nuværende økonomiske ramme der er udmeldt fra staten Som udgangspunkt sættes den gennemsnitlige udgift til en afgrænsende undersøgelse til ca kr., mens den gennemsnitlige udgift til en oprensning sættes til ca. 3 mio. kr. Der er dog store variationer i forhold til disse gennemsnitspriser. F.eks. varierer omkostningen til en afgrænsende undersøgelse fra ca. 0,1 mio. kr. til langt over 2 mio. kr. for de helt store, mens omkostningen til en oprensning varierer fra ca. 0,2 mio. kr. til over 50 mio. kr. Der var pr. 1. april 2014 kortlagt grunde på vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. Forudsættes det, at der skal ske undersøgelse af blot en fjerdedel af disse grunde med efterfølgende behov for oprensning på en tredjedel af grundene bliver den samlede omkostning hertil ca mio. kr. Antages det, at regionen modtager uændrede bevillinger de næste mange år, vil der således gå ca år, før der kan forventes etableret nødvendig oprensning på de i dag kendte grunde. Hertil kommer så de endnu ikke opdagede forurenede grunde. Det forventes, at der med tiden vil blive kortlagt i alt grunde i Region Hovedstaden. 3

108 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -6 af 20 Oversigt A Grunde (lokaliteter) hvor afgrænsende undersøgelser er i gang i 2014 eller forventes igangsat inden for de nærmeste par år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. NB: Ny viden om forurening eller andre uforudsete forhold, som f.eks. øgede undersøgelsesomkostninger vil kunne påvirke antallet af og hvilke nye undersøgelser, der kan igangsættes. Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2013 Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Brydehusvej 21 # G Ballerup Lyngager 12 I Brøndby Gentoftegade 64 og Søgårdsvej 2 2A * # G og I Gentofte Sdr. Ringvej 6 (I) I Glostrup Brostykkevej 133 # G Hvidovre Roskildevej 327B * G Høje Taastrup Vandmestervej 22 * G og I Høje Taastrup Østerparken 5 G Høje Taastrup Mårkærvej 5 9 G Høje Taastrup Nørgårdsvej 24 # G Lyngby Taarbæk Rødovrevej rev. G Rødovre Annexgårdsvej 16 # I Rødovre Skelstedet 1 3 # G Rudersdal Skovlytoften 33 G Rudersdal Ny Vestergårdsvej 21 * G Furesø Gydevang 1 G Allerød Lyngevej 230, Stengårdens losseplads G Allerød Flintholmvej 6, (pesticider) * G Allerød Hovedgaden 47 G Rudersdal Toftebakken 2C G Rudersdal Nordvanggårdsvej 42 G Rudersdal Vasevej 76 H G Rudersdal Kajerødvej 5 B og 5 C * G Rudersdal Birkerød Kongevej 158 G Rudersdal Banevænget (tidl. Gasværksvej 8 10)* G Rudersdal Blokken 25 A G Rudersdal Topstykket 27 G Rudersdal Hvedemarken 3/Gammelgårdsvej 102 G Furesø Farum Hovedgade 52 G Furesø Bakkegårdsvej 201 G Fredensborg Byvej 10 G Halsnæs Bymosevej 14, Helsinge G Gribskov Bymosevej 1 3 G Gribskov Kingosvej 14 G og I Helsingør Gefionvej 45 A E G Helsingør Egeskovvej 18, Kvistgård G Helsingør Jernbane Allé 11 A G Helsingør 4

109 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -7 af 20 Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2013 Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Hornbækvej 450 G Helsingør Frederiksværksgade 4A G og I Hillerød Møllevej 9A G Fredensborg Vestergade 5 G Frederikssund Skelstedet 13 * G Rudersdal Brobæksgade 2 G Frederikssund Engvej 20 G Egedal G Undersøgelsen igangsat af hensyn til grundvand. I Undersøgelsen igangsat af hensyn til indeklimarisiko. * mangler administrativ afslutning af undersøgelsen. # Revurderingsundersøgelse på igangværende afværgelokalitet Undersøgelser der forventes igangsat i 2014 (ca. 15 af nedenstående bruttoliste foruden 5 nye revurderingsundersøgelser) Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune Midgårdsgade 1 I København Rundageren 31 KV Solhøj G Høje Taastrup ) Høje Taastrup Vej 42 Taastrup Valby Vest G Høje Taastrup Hedesvinget 3 KV Solhøj G Høje Taastrup Lyngby Losseplads, revurdering afværge Ermelunden Rev. Lyngby Taarbæk Carlshøjvej 53, revurdering afværge Ermelunden Rev. Lyngby Taarbæk Lundtoftevej 160/ Lundtoftegårdsvej 93A Dybendal G Lyngby Taarbæk Lundtoftevej 150 Dybendal G Lyngby Taarbæk Lyngvej 2 Ermelunden G Lyngby Taarbæk Lundtoftegårdsvej 101/ Lundtofteparken 43 Dybendal G Lyngby Taarbæk Bjælkevangen 18 Dybendal G Lyngby Taarbæk Lundtoftegårdsvej 95 Dybendal G Lyngby Taarbæk Maglebjergvej 13 Dybendal G Lyngby Taarbæk Nærum Hovedgade 92, rev. afværge, (I) Rev. Rudersdal ) Baldersbækvej 46 Ishøj Strand G Ishøj ) Baldersbækvej 44 Ishøj Strand G Ishøj Alleen 1 I Tårnby Vejlesvinget 2 4, revurdering afværge Rev. Vallensbæk Vejlesvinget 1 3, revurdering afværge Rev. Vallensbæk Nobis Mølle 1 Birkerød G Rudersdal Klintehøj Vænge 1 Birkerød G Rudersdal Biskop Svanes Vej 21 Birkerød G Rudersdal Klintehøj Vænge 3 Birkerød G Rudersdal Bakkegårdsvej 306 Humlebæk G Fredensborg Hejreskovvej 2 Espergærde G Helsingør I Undersøgelsen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. G Undersøgelsen igangsættes af hensyn til grundvandsrisiko Rev. Revurderingsundersøgelse i forbindelse med igangværende afværgeforanstaltning på lokaliteten 1) Lokaliteten er udtaget af oversigten idet HOFOR har meddelt regionen, at HOFOR ikke har ansøgt om ny indvindingstilladelse for Taastrup Valby Vest kildeplads. Videre undersøgelser har derfor ikke længere så høj prioritet. 2) De to lokaliteter er udtaget af oversigten idet regionen har konstateret at Taastrup Stand Vandværk ikke har indvundet vand på kildepladsen siden

110 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -8 af 20 Undersøgelser der forventes igangsat inden for de nærmeste år** Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Løvholmen 3 I København Bygvænget 1 G Ballerup Måløv Stationsplads 1 G Ballerup Vestre Gade 5C I Brøndby Nybrovej 67 G Gentofte Bernstorffsvej G Gentofte Baunegårdsvej 8 G Gentofte Fredensvej 3 G Gentofte Grusbakken 18 G Gentofte Ordrupvej 49 G Gentofte Strandvejen 213 G Gentofte Hellerupvej 15 G Gentofte Kongelysvej G Gentofte Søborg Hovedgade 9 G+I Gentofte Rådhusvej 1 G Gentofte Dyrehavevej 10 G Gentofte Sofievej 1 I Gentofte Grusbakken 15 G Gentofte Brudelysvej 1 G Gladsaxe Krogshøjvej 36, Novozymes G Gladsaxe Bækgårdsvej 6 G Høje Taastrup Parcelvej 91A B G Lyngby Taarbæk Glaciset 46A G Lyngby Taarbæk Maglebjergvej G Lyngby Taarbæk Nørregade 7, Havegærdet 1 G Lyngby Taarbæk Klampenborgvej 203 G Lyngby Taarbæk Hjortekærsvej 180 G Lyngby Taarbæk Skelstedet 16 G Rudersdal Industrigrenen 17 G Ishøj Walgerholm 16 G Furesø Kirke Værløsevej 10 G Furesø Ny Vestergårdsvej 11 G Furesø Vassingerødvej 105 G Allerød Klintehøj Vænge 21 G Rudersdal Vasevej 119B G Rudersdal Birkerød Kongevej 76 G Rudersdal Udsigtsbakken 1 G Rudersdal Bakkevej 85 G Rudersdal Abildgårdsparken 10 G Rudersdal Bygmarken 1 G Furesø Rugmarken 29 G Furesø Rugmarken 22 G Furesø Gammelgårdsvej 67A G Furesø Rugmarken 6 G Furesø Bygmarken 4 G Furesø 6

111 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -9 af 20 Undersøgelser der forventes igangsat inden for de nærmeste år** Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Langebjergvej 126 I Fredensborg Hillerødvejen 66A G Gribskov Gillelejevej 30B G Gribskov Kirkevej 3 m. fl. G Gribskov Vestvej 11A G Gribskov Rundinsvej 28 G Gribskov Valbyvej 29 G Gribskov Fabriksvej G Helsingør Frederiksværksgade 16 G Hillerød Frederiksgade 4 G Hillerød Milnersvej 47 G Hillerød Frejasvej 30 G Hillerød Smedeparken 1 I Frederikssund Staktoften 8 G Rudersdal Skovlytoften 12 G Rudersdal Engvej 31 G Hillerød Siriusvej 4 I Halsnæs G Undersøgelsen igangsættes af hensyn til grundvand. I Undersøgelsen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. ** Med den nuværende budgetstørrelse kan der igangsættes omkring nye undersøgelser årligt afhængig af forureningsomfanget på de lokaliteter der undersøges 7

112 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -10 af 20 Oversigt B pr. 1. januar 2014 Grunde (lokaliteter) hvor oprensning skønnes påkrævet inden for de nærmeste år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Ny viden om forurening eller andre uforudseelige forhold kan ændre etableringstidspunktet. Ligeledes kan de økonomiske rammer til opgaven betyde, at nogle projekter må udskydes. Det forventes at der i 2014 vil være ressourcer til igangsætning af ca. 4 6 nye oprensningsprojekter. De nye projekter kommer fra bruttolisten for nye oprensninger i Præcis hvilke og hvor mange det bliver, afhænger dels af omkostningen til den enkelte afværge og dels af hvornår det endelige afværgeprojekt er helt klar til igangsætning efter alle fornødne tilladelser herunder aftale med grundejer m.v. er indhentet. Oprensninger der forventes at fortsætte fra 2013 Lokalitet Navn Årsag Kommune Emdrupvej 72 (omlægning af igangværende oprensning) 1) G København Gl. Kongevej 33, revurdering G København Gl. Kongevej 39, revurdering G København Vesterbrogade 116, revurdering G København Nybrovej 83/Sandftoften 10 (omlægning af igangværende G Gentofte oprensning) Nyvej 10, Albertslund (opfølgende monitering) G+I Albertslund Lodsvej 38, Hvidovre I Hvidovre Gl. Køge Landevej , Hvidovre I Hvidovre M.W.Gjøesvej 8 16, 20, Reerslev, retablering efter G+I Høje Taastrup opvarmningsprojekt Nærum Industriområde (omlægning af igangværende oprensning) G Rudersdal Lyngevej 230 (gasafværge) I Allerød Bregnerødvej 94 G Rudersdal Klintehøj Vænge 16 G Rudersdal Jernbanegade 29 I Frederikssund Ravnsbjergvej 1, Hillerød G Hillerød Gl. Hovedgade 8 14 G Hørsholm Rungstedvej 19 G Hørsholm Ådalsparkvej 63, Hørsholm G Hørsholm Pennehave 15 G Hørsholm Ahornvej 3 A D G Hørsholm Dådyrvænget 207, Karlebo I Fredensborg Skuldelev, S ISCO G Frederikssund Skuldelev, område IV, EK bio, Vestergade 5 G Frederikssund Frydensbergvej 29 31, Stenløse/Egedal G Egedal Stenlillevej 21 G Egedal Ravnsbjergvej 1, Proceshal, Veksø G Egedal G Afværgen er igangsat af hensyn til grundvand. I Afværgen er igangsat af hensyn til indeklimarisiko. 1) Lokaliteten er udtaget af oversigten idet anlægget nu planlægges nedlagt, idet området den ligger i er omklassificeret af Naturstyrelsen fra område med særlige drikkevandsinteresser til område med begrænsede drikkevandsinteresser. Dermed er lokaliteten ikke længere omfattet af offentlig indsats i forhold til grundvand. 8

113 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -11 af 20 Bruttoliste indenfor hvilke der forventes igangsat ca. 4 6 nye oprensninger i 2014* Lokalitet Navn Årsag Kommune Tingvej 14B I København Holger Danskes Vej 89 I Frederiksberg Cheminova, Måløv Byvej G Ballerup Søllerød Gasværk, Øverødvej 8 m.fl. G Rudersdal Trørødvej 63B G Rudersdal Pilehøj Vænge 8 G Rudersdal Blokken 25 G Rudersdal Pilehøj Vænge 10 G Rudersdal Gefionsvej 45 G Helsingør Egeskovvej 18 G Helsingør Vestergade 5, område II, Skuldelev G Frederikssund Brobæksgade 2 G Frederikssund Engvej 20 G Egedal Ravnsbjergvej 1, fane G Egedal G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt Oprensning der forventes igangsat* inden for de nærmeste år Lokalitet Navn Årsag Kommune Amagerbrogade 32, rev. af afværge I København Brydehusvej 21, rev. af igangværende afværge G Ballerup Gentoftegade 64/Søgårdsvej 2 2A G+I Gentofte Rosenkæret 17, rev. af igangværende afværge G Gladsaxe Flodvej 13 G Egedal Nørgårdsvej 24, rev. af igangværende afværge G Lyngby Taarbæk Kongevejen 155, rev. af igangværende afværge G Lyngby Taarbæk Tårbæk Strandvej (I+G) G+I Lyngby Taarbæk Skelstedet 1 3, rev. af igangværende afværge G Rudersdal YX tanken Birkerød Kongevej 158 G Rudersdal Hvedemarken 3 G Furesø Farum Hovedgade 52 G Furesø Bakkegårdsvej 201 G Fredensborg Bymosevej 14 G Gribskov Kingosvej 14 G+I Helsingør Frederiksværksgade 4A G Hillerød Møllevej 9A G Fredensborg Vestergade 5, område VI, Skuldelev G Frederikssund Stenlillevej 21, fane G Egedal Ravnsbjergvej 8 G Egedal Rugmarken 10 G Egedal G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt 9

114 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -12 af 20 Oversigt C Oversigt over tekniske oprensningsanlæg med drift i Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2013 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2013 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Valby Gasværk, Vigerslev Allé m.fl. * * Hejrevej 43 * * Rådmandsgade 11 * Lukket 2007 * Sundholmsv.j 55-57/Telemarksg * * Emdrupvej 72 * * Gudenåvej * * Godthåbsvej 187 (stoppet 2010/08) * Lukket 2010 * Valby Langgade 207 * * Svenskelejren 23 * Passiv vent. * Absalonsgade * Åboulevard * * Frankrigsgade * Bolig ventilation * Amagerbrogade 32/Norgesvej 2 * Lukket 2007 * Vesterbrogade 139 * * Jagtvej * Lukket 2007 * Amagerbrogade 118 * Lukket 2008 * Finsensvej 76 * Lukket 2008 * A Finsensvej 76b * * Passiv Smallegade 52 * ventilation * Howitzvej 54-58/Solbjergvej * * Nimbusparken * * Howitzvej 43 * * Nitivej 10 * lukket feb * Kronprinsensvej 1 * * Sørup Losseplads Cheminova-grunden, Måløv Byvej, Brydehusvej Skovlunde Byvej 96 A Udbakken 24 C+D 2002 Gasafværge Brøndby Industrikvarter Gentoftegade Trunnevangen 2000 Air-Sparging Jægersborg Allé Air-Sparging Ordrupvej 100A 2000 Air-Sparging Ejgårdsvej (I parken) Ordrupvej Lukket A Nybrovej B Sandtoften Air-Sparging Søborg Hovedgade Bolig ventilation Ordrupvej 81A 2002 Air-Sparging 10 10

115 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -13 af 20 Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2013 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2013 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Hyldegårdsvej Søborg Hovedgade 31, m.fl. 1996/ Grusgraven 1993/ Rosenkæret Bagsværd Hovedgade * Bindeleddet 9 A-B 2002 Vac. Ventilation Søborg Hovedgade Søborg Hovedgade Air-Sparging Bergsøegrunden, Hvissingevej Ejby Losseplads, Mosetoften Glostrup Regnvandsbassin, Industrivej Passiv Hvissingegade ventilation Knapholm + K. øst + afskærmning Ellekær Tornerosevej 58 (Herlev Kommune) 1992 Lukket ca Herlev kommune Marielundvej Symfonivej Romancevej Lukket Blokland Roskildevej (D1) 1996 Lukket Djursvang 3 (K7) 1995 Lukket Naverland * Høvedstensvej Vojensvej * Brostykkevej Indeklima Thorsbro Kildepladser, St vejle å Thorsbro Kildepladser, Tåstrup-Valby Industrivej 27, Hedehusene Vesterkøb Vesterkøb Akacievej 2, Hedehusene Ågesholmsvej M.W. Gjøesvej Ventilation M.W. Gjøesvej - Tingstedvej Østerparken Bolig ventilation Hove Kildeplads 1997 Lukket Gravertoften, Gasafværge Lyngby Losseplads 1996 Gasafværge Buddingevej Stoppet Nørgårdsvej / Passiv Carlshøjvej ventilation Kongevejen Passiv Virumvej ventilation Rødovrevej

116 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -14 af 20 Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2013 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2013 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Rødovrevej Hvidsværmervej Brandholms Allé Annexgårdsvej 16, m.fl Søllerød Gasværk, Øverødvej Nærum Industriområde Trørød Deponeringsplads 1998 Gasafværge Skelstedet Øverødvej Stoppet Nærum Hovedgade Bolig ventilation Tårnby Hovedbibliotek, Amager Lv / Københavns Lufthavn Syd 1993/ Kongelundsvej Lukket Vejlesvinget Vejlesvinget Kr. Værløsevej Vac. Ventilation Ballerupvej Vac. Ventilation Kr. Værløsevej Passiv Læssevej ventilation Allerødvej * Prins Valdemars Allé 14, Allerød 1999 Passiv ventilation * Bøgevangen 14, Vassingerød 1999 Phyto oprensning * Amtsvej 2-4, Allerød 1999 Passiv ventilation * Toftebakken 5, Birkerød * Farum Vandværk, Gammelgårdsvej Lukket * Gillelejevej 28b, Esbønderup 2005 Passiv ventilation * Ravnsbjergvej 8, Alsønderup * Kemisk oxidation * Danform-grunden **, Jægerspris * * Fasanvej 11, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation * Fasanvej 2, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation * Østergade 16, Skuldelev, Frederikssund * Jørlunde, Stensbjerggård, Hagerupvej * Frydensbergvej * Udlejrevej 31, Svenstrup Vandværk 1987 Lukket * I alt m * Mgl. skøn P=Procesvand IN=Infiltreret 12

117 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -15 af 20 Oversigt D Oversigt over arealer, hvor der forventes udført overvågning pr. 1. januar 2014 At en lokalitet står på listen indebærer ikke at der er overvågning hvert år, herunder at der overvåges i På lokaliteter med blå skrift er der udført monitering eller revurdering af monitering i 2013 I forhold til 2013 listen er en række lokaliteter slettet fra moniteringsoversigten (kan dog stadig ses med grå skrift). Nogle af lokaliteterne er slettet, idet de i forvejen er med på nogle af de andre oversigter. Lokalitet Navn Igangsat Seneste monitering/ revurdering Kommune Gammel Kongevej 39 København Vesterbrogade København Jagtvej og Thorsgade 8, København Glumsøvej / Frederiksberg C.F. Richs Vej / Frederiksberg H.C. Ørsteds Vej/Forchhammervej / Frederiksberg Bülowsvej / Frederiksberg Roskildevej / Frederiksberg Sct. Jacobsvej /2013 Ballerup Gentofte Losseplads, Nybrovej /1999 Gentofte Estersvej / Gentofte Hyldegårdsvej Tværvej /2004 Gentofte Vangedevej / Gentofte Mitchellstræde / Gentofte Vangedevej / Gentofte Hyldegårdsvej / Gentofte Strandvejen / Gentofte Tranegårdsvej / Gentofte Gladsaxe Industrikvarter / Gladsaxe Gladsaxevej / Gladsaxe Generatorvej 2A / Gladsaxe Søborg Hovedgade / Gladsaxe Hvissingegade Glostrup Ellekær / Herlev Marielundvej / Herlev Risby Losseplads, Hedeengvej /2003 Albertslund Galgebakken Sønder /2004 Albertslund Naverland Albertslund Herstedvesterstræde Albertslund Fabriksparken Albertslund Herstedøstergade Albertslund Arnold Nielsens Boulevard Hvidovre ) Kløverprisvej /2011 Hvidovre Snubbekorsvej Losseplads, Snubbekorsvej /2003 Høje Taastrup Tåstrup Gasværk, Gasværksvej /2006 Høje Taastrup Dybendalsvænge /2013 Høje Taastrup Frederiksholmsvej Losseplads /2006 Høje Taastrup Stærkendevej Fyldplads Høje Taastrup Sengeløse Losseplads (Højvangsvej 19) /2007 Høje Taastrup Åvænget Høje Taastrup Skolevej Høje Taastrup 13

118 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -16 af 20 Lokalitet Navn Igangsat Seneste monitering/ revurdering Kommune ) Vadsbyvej / Høje Taastrup Baunevej Høje Taastrup Køgevej / Høje Taastrup Lyngby Losseplads, grundvand, Firskovvej 1996 Lyngby Taarbæk Frederiksdalsvej /2006 Lyngby Taarbæk Mortonsvej /2013 Lyngby Taarbæk Ulrikkenborg Plads /2013 Lyngby Taarbæk Virumgade / Lyngby Taarbæk Jernbanevej /2011 Lyngby Taarbæk Bagsværdvej /2012 Lyngby Taarbæk Lyngby Hovedgade 44 A D / Lyngby Taarbæk Mortonsvej / Lyngby Taarbæk Grønlunds Allé 34B / Rødovre Møntvask Rens, Øverødvej / Rudersdal Nærumvænge Torv / Rudersdal Linde Allé / Rudersdal Holte Stationsvej / Rudersdal Rundforbivej Rudersdal Sadolin og Holmbald, Industribuen Ishøj Englandsvej Tårnby Magle Allé Tårnby Kirke Værløse Losseplads, Ryetvej / Furesø Sandet Losseplads, Lejrvej, Sandet / Furesø Dansk A træ, Rytterhegnet / Allerød Røde Port Savværk, Kongevejen / Allerød Bjerget, Slangerupvej / Nymølle 2011/ Allerød ) Bøgevangen Allerød Lynge Losseplads, Gl. Nøglegårdsvej / Allerød Ll. Rosenbusk, priv. fyldpl., Uggeløse Bygade / Allerød Uggeløse Forbrændingsanlæg / Allerød Uggeløse Losseplads I / Allerød Olieforurenet jord, Skovmosen /2013 Allerød Kollerød Losse og fyldplads, Gl. Kollerødvej /2013 Allerød 205 Birkerød Industriområde 2009 Rudersdal Langedam (Toftebakken 5) / Rudersdal ) Shell Service, Jørgen Lund, Kongevejen /2011 Rudersdal Helle Rens & Vask, Kilo Rens, Hovedgaden Rudersdal Birkerød Kongevej Rudersdal 207 Farum Industriområde 2011/ Furesø ) Heru Autoservice, Farum Hovedgade 1 Lukket i / Furesø ) Norda. Kemisk Tøj Renseri Lukket i 2010/ /2011 Furesø Centri Vask og Rens, Akacietorvet/Farum 2011/ Furesø Hovedgade ) Fuglsangpark Lukket i 2011 /2011 Furesø ) Højsager Losseplads Fredensborg ) Benzinsalg v/ Petersen Vilh. O. A/S, Nygade 1A /2011 Frederikssund ) Roskildevej/Strandvangen, Roskildevej 156 /2011 Frederikssund 14

119 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -17 af 20 Lokalitet Navn Igangsat Seneste monitering/ revurdering Kommune ) Depot for Kupolovnsslam fra DDS Halsnæs Toplak Industrilakering, Gillelejevej 28B Gribskov ) Helsinge Forbrænd.anlæg/lossepl., Industrivej 4 Lukket i /2011 Gribskov Danit A/S, Oldenvej 3A 2004/2013 Helsingør Fisker & Nielsen A/S, Ole Rømers Vej Helsingør Gurrevej 312A, Losseplads 2006 Helsingør Andres, Brdr. H. & O., Egeskovvej /2013 Helsingør Ilpea Plast A/S, Anglo Plast A/S, Egeskovvej /2013 Helsingør Dansk Silicon Central ApS, Egeskovvej Helsingør Drive In Vask og Rens, Kingosvej Helsingør Esso Service. Statoil, Jæmtlandsvej 2 m.fl Helsingør Havreholm Grusgrav, Hellebjergvej Helsingør Løgstrup Steel A/S, Egeskovvej Helsingør Papirhusets Trykkeri, Kingosvej Helsingør Shamban A/S, Fabriksvej Helsingør Bruun&Co, K.V.,Interdan A/S, Egeskovvej /2013 Helsingør ) Møller, Ejner, Vognmand, Harreshøjvej 14a b 2006/2011 Helsingør Stema Anlægsteknik A/S, Egeskovvej 9 /2013 Helsingør Olriksvej 5 A C Helsingør Kvistgård monitering, Kvistgård Industrikvarter 2012/2013 Helsingør Holmene Losseplads, Jagtvejen, Vestre Holme 2011/ Hillerød Hillerød Autolakeri ApS, Slangerupgade / Hillerød ) Tulstrup Grusgrav, Hillerødvej 21 Lukket i Hillerød Roskildevej /2013 Hillerød BP Service/ nu Q8 Service, Usserød Kongevej /2013 Hørsholm Egevej Frederikssund Skelstedet Rudersdal E rens, Brobæksgade 2 i Slangerup Frederikssund Shell Serv/Slangerup Autoserv. Københavnsvej /2013 Frederikssund Søsum Teglværk I/S, Toppevadvej 26 (Ganløse / Egedal fyldpladser, plads 8) Bondehavens Losseplads, Sandbakken 8 (Ganløse 2011/ Egedal 9 fyldpladser, plads 6) Fluebjerggård Syd Losseplads, Toppevadvej / Egedal (Ganløse 9 fyldpladser, plads 2, 3, 4, 5 og 9) Stenløse Kommunes genbrugsplads, 2011/ Egedal Toppevadvej 28 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 8) Langager, Leidersdorf, Udlejrevej Egedal 1) Lokaliteten er udtaget af oversigten, idet moniteringen er afsluttet og boringerne sløjfet i ) Lokaliteten er igen med på listen fejl at den var markeret som udgået. 3) Lokaliteten er ny på listen, da lokaliteten først er overgået til monitering ultimo ) Lokaliteten er udtaget af oversigten, idet det er konstateret at det er en fejl at lokaliteten er på listen 5) Lokaliteten er udtaget af oversigten, da moniteringen udført af grundejer og dermed ikke offentlig indsats 6) Lokaliteten er udtaget af oversigten, idet moniteringen er afsluttet i 2010 /2011 7) Lokaliteten er udtaget af oversigten, idet moniteringen er afsluttet i ) Lokaliteten er medtaget på listen en tidligere moniteringssag fra Frederiksborg Amt 9) Lokaliteten er udgået af oversigten, idet det er konstateret at moniteringen er administrativt lukket i ) Lokaliteten er udtaget af oversigten idet det er konstateret at det er en fejl at lokaliteten er på listen 11) Lokaliteten er medtaget på listen en tidligere moniteringssag fra Frederiksborg Amt 12) Lokaliteten er udtaget af oversigten, idet det er konstateret at det er en fejl at lokaliteten er på listen 13) Lokaliteten er udtaget af oversigten, på baggrund af brev fra Frederiksborg Amt i 2006, at moniteringen er lukket 14) Lokaliteten er udtaget af oversigten, idet moniteringen er afsluttet i

120 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -18 af 20 N Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gentofte Ballerup Gladsaxe Herlev Rødovre Frederiksberg Glostrup Høje-TaastrupAlbertslund København Brøndby Hvidovre Vallensbæk Tårnby Ishøj Dragør Grundkort GST Figur 1: Igangværende, nye og kommende afgrænsende undersøgelser 16

121 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -19 af 20 N Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gentofte Ballerup Gladsaxe Herlev Rødovre Frederiksberg Glostrup Høje-TaastrupAlbertslund København Brøndby Hvidovre Vallensbæk Tårnby Ishøj Dragør Grundkort GST Figur 2: Igangværende, nye og kommende oprensninger 17

122 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 1 - Side -20 af 20 N Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gentofte Ballerup Gladsaxe Herlev Rødovre Frederiksberg Glostrup Albertslund Høje-Taastrup København Brøndby Hvidovre Vallensbæk Tårnby Ishøj Dragør Grundkort GST Figur 3: Tekniske oprensningsanlæg 18

123 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 2 - Side -1 af 8 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød NOTAT Til: Regionsrådet Telefon Direkte Fax Mail Web miljoe@regionh.dk Sagsnr.: Dato: 31. marts 2014 Bilag 2 Notat om henvendelser fra 5 kommuner, 1 forsyningsselskab og 1 borger med administrationens kommentarer hertil. Frederiksberg Kommune har noteret sig, at regionens indsats på Frederiksberg fortsat er meget begrænset trods det faktum, at Hele kommunen ligger i indvindingsopladet til Frederiksberg Vand A/S med indvinding af grundvand til drikkevandsproduktion på 2,5 mio. m³ grundvand årligt Hele kommunen er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser eller et område med drikkevandinteresser Der er meget følsom anvendes i kommunen (Danmarks tættest befolkede kommune) Det er Frederiksberg Kommunes opfattelse, at det er i fælles interesse, at det offentlige aktivitetsniveau på Frederiksberg væsentligt forøges med henblik på en bedre beskyttelse af grundvandsressourcen og arealanvendelsen. Frederiksberg Kommune anser vandindvindingen på Frederiksberg for at være af regional betydning. Endvidere viser grundvandsmodelberegninger, at et stop i indvindingen på Frederiksberg vil føre til stigninger i grundvandsspejlet centralt på Frederiksberg på op til 8-16 meter, hvilket vurderes at kunne få negative konsekvenser for bygninger i både Frederiksberg og Københavns kommuner (vand i kældre). Frederiksberg Kommune henviser til møde afholdt i regionen 20. december 2013, hvor regionen gav status over regionens offentlige indsats på jordforureningsområdet med fokus på Frederiksberg Kommune. Det er kommunens opfattelse, at parterne er interesserede i at styrke samarbejdet og udnytte hinandens viden til at skabe synergi i indsatsen på området. Kommunen konstaterer desværre, at mødet ikke umiddelbart har resulteret i at indsatsen på Frederiksberg øges i 2014 eller nærmeste år. Frederiksberg Kommune opfordrer derfor regionen til at øge den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet i Frederiksberg

124 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 2 - Side -2 af 8 Kommune og i indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S. Kommunen peger især på, at der er et stort behov for at optimere afværgetiltagene på Howitzvej/Solbjergvej og Kronprinsessevej, da forureningerne udgør en trussel for flere indvindingsboringer. Frederiksberg Kommune anmoder derfor regionen om at prioritere denne opgave i Frederiksberg Kommune deltager gerne i et tættere samarbejde om indsatsen på Frederiksberg og vil fortsat løbende holde regionen orienteret om kommunens indsats på området. Administrationen foreslår, at kommunen svares at Region Hovedstaden har forståelse for, at Frederiksberg Kommune er bekymret over, at Region Hovedstaden kun i mindre grad har gang i en indsats overfor jord- og grundvandsforurening i Frederiksberg Kommune. Som regionen tidligere har svaret Frederiksberg Kommune, er regionen på grund af opgavens omfang nødsaget til at prioritere sin indsats med at undersøge og afværge jord- og grundvandforureninger og lægge indsatsen først, der hvor det vurderes at der kommer mest rent grundvand af god kvalitet ud af indsatsen. Regionen mener derfor fortsat, at det er væsentligt at prioritere V1 og V2 kortlægning i nogle områder med drikkevandsinteresser (kommunerne vest for København) højere end kortlægningen i Frederiksberg (og København). Dels er der i disse kommuner områder med større grundvandsressourcer af god kvalitet og dels er der forventeligt færre forurenede grunde i indvindingsoplandene. Det er derfor regionens vurdering, at der kan reddes mere grundvand for pengene i områderne med drikkevandsinteresser i vestegnen end i Frederiksberg og København. På møde afholdt i december 2013 med deltagelse af Frederiksberg Kommune, Frederiksberg forsyning og Region Hovedstaden, var der enighed om fremadrettet at have en tættere dialog og indgå i samarbejde om en fælles indsats vedrørende drikkevandsforsyningen på Frederiksberg. I første omgang vil regionen vende tilbage i forbindelse med planlagt udarbejdelse af strategi for forureningskortlægning på Frederiksberg og i København. Det forventes at ske i forbindelse med, at regionen udarbejder en ny strategisk handleplan for jordfoureningsområdet som forventes at ske i Denne kommende strategiske handleplan skal rumme en balance mellem befolkningstætheden, de mange forureningskilder og regionens øvrige indsats med at sikre drikkevand og overfladevand. Som udgangspunkt forudsætter regionen at have et samlet billede over forureningskilder, før der udføres en undersøgelses- og evt. afværgeindsats over for enkelt kilder. Region Hovedstaden medvirker gerne fremadrettet i en tættere dialog og koordinering af kommunens, forsyningens og regionens aktiviteter af betydning for vandsforsyningen på Frederiksberg.

125 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 2 - Side -3 af 8 Frederikssund Kommune gør opmærksom på af en nylig gennemført forureningsundersøgelse,(kongshøjparken 14 og 15), hvor der under to beboelsesejendomme er konstateret forurening med flygtige stoffer (benzen og totalkulbrinter) i poreluften i koncentrationer der er højere end 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier og i en anden beboelsesejendom er der olielugt i stuen. Kommunen har varslet afgørelse om ikke-påbud i sagen. Under forudsætning af at den endelige afgørelse bliver som varslet, henstiller kommunen til at sagen snarest muligt tages med i regionens prioriterede offentlige indsats på jordforureningsområdet af hensyn til indeklimaet for beboerne, samt dagplejebørn i ejendommene. Administrationen foreslår, at kommunen svares, at regionen har modtaget den endelige afgørelse om ikke-påbud, og at forureningen derfor er omfattet af offentlig indsats efter jordforureningsloven. Da forureningen kan udgøre et problem i forhold til indeklimaet i boligerne, brugen af haverne og grundvandet indgår forureningen i den pulje af forurenede grunde, som regionen prioriterer højest i forhold til nærmere undersøgelse og eventuel oprensning i forhold til menneskers sundhed og drikkevandet. Der findes imidlertid mange forureninger med benzen og oliestoffer, hvor det er vurderet at de kan udgøre en risiko for indeklimaet i boliger. Regionen prioriterer sin indsats i forhold til indeklimaet således, at de forureninger som udgør den største risiko håndteres først. På nuværende tidspunkt er der ca. 10 lokaliteter, hvor forureningen er vurderet til at udgøre en større risiko end den aktuelle forurening og ca. 100 lokaliteter hvor forureningsniveauet er vurderet på samme niveau som den aktuelle. Ved forureninger indenfor sammen niveau prioriterer regionen sin indsats i forhold til kortlægningstidspunktet, så de forureninger, der har været kortlagt længst tid, undersøges først. Gladsaxe Kommune konstaterer, at lokaliteterne Brudelysvej 1og Krogshøjvej 36 fortsat er prioriteret til videregående undersøgelser inden for de nærmeste år, men beklager, at Gladsaxe Kommune fortsat ikke er højere prioriteret på trods af, at der indvindes drikkevand under næsten hele kommunen. Kommunen gør opmærksom på, at denne det forgangne år har udarbejdet indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og i den sammenhæng har været i god dialog med regionen omkring den offentlige indsats på jordforureningsområder i Gladsaxe Kommune. Kommunen er bekendt med regionens strategi i forhold til at færdiggøre kortlægningen og lave en samlet risikovurdering og omkostningsanalyse, før videregående indsats igangsættes. Kommunen gør dog opmærksom på tre lokaliteter, hvorfra der er estimeret høje forureningsfluxe og hvor forureningerne ikke opfanges af de eksisterede afværgeoppumpninger i kommunen. Kommunen mener derfor, at disse tre lokaliteter bør prioriteres til yderligere undersøgelser/indsats.

126 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 2 - Side -4 af 8 Endelig anmoder kommunen om at modtage kopi af afrapporteringerne fra de overvågningsboringer, der er moniteret eller revurderet indenfor de seneste år. Administrationen foreslår, at kommunen svares, at de indledende kortlægningsundersøgelser fortsat forventes at kunne afsluttes i Når dette omfattende kortlægningsarbejde er afsluttet, forventer regionen at udarbejde en opdateret risikovurdering og en samlet omkostningsanalyse af den videregående indsats i indvindingsoplandene i kommunen. Regionens prioritering af den videregående undersøgelses- og oprensningsindsats i Gladsaxe Kommune afventer således udfaldet af den samlede økonomiske analyse af omfanget af den nødvendige beskyttelsesindsats i oplandene i kommune. Det sker for bedst muligt at sikre at regionens midler til undersøgelses- og afværgeindsats anvendes bedst muligt på velbelyst grundlag af risiko og omkostning. Mht. afrapporteringer af resultater fra moniterede/revurderede overvågningsboringer vil kommunen hvis de ikke allerede er modtaget, få dem tilsendt når de ligger i endelige udgaver. Herlev Kommune konstaterer, at der i Herlev Kommune er 139 kortlagte ejendomme hvoraf Tornerosevej 58, Herlev Hovedgade og Knapholm 10 er blandt de 56 forureninger i regionen, der er dyrest af oprense. Kommunen anfører, at selv om forureningen på Herlev Hovedgade og Tornerosevej 58 har været kendt i mange år, er der endnu ikke igangsat en oprydning, og at den manglende indsats har medført, at forureningen har spredt sig og betydet at Kildeplads XIII har måttet lukke vandboringerne på den sydlige del. Kommunen gør opmærksom på at lukningen af vandindvindingen har resulteret i stigende grundvand i området og at de økonomiske konsekvenser af grundvandsstigningen er opgjort til 125 mio. kr. (risiko for skader på boliger med kælder, kloaknettet og veje i den sydlige del af Herlev). Kommunen finder, at de og dens borgere vil blive påført en økonomisk udgift, som langt overstiger de udgifter en oprensning af grundvandet til drikkevandskvalitet vil koste. Kommunen slutter med at skrive, tilsvarende de foregående år, at det er Herlev Kommunes opfattelse at regionens indsats er utilstrækkelig og slet ikke står mål med problemernes omfang. Administrationen foreslår, at Herlev Kommune svares, at regionen først vil begynde at prioritere yderligere videregående indsats i indvindingsoplandene i Herlev Kommune når regionen er færdig med at kortlægge muligt forurenende lokaliteter i Herlev Kommune. De indledende kortlægningsundersøgelser forventes at kunne afsluttes i

127 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 2 - Side -5 af Når det omfattende kortlægningsarbejde er afsluttet, forventer regionen efterfølgende at udarbejde en opdateret risikovurdering og en samlet omkostningsanalyse af den videregående indsats i indvindingsoplandene i kommunen. Regionens prioritering af den videregående undersøgelses- og oprensningsindsats i Herlev Kommune afventer, således udfaldet at den samlede økonomisk analyse af omfanget af den nødvendige beskyttelsesindsats i oplandene i kommune. Det sker for bedst muligt at sikre at de begrænsede midler der fra statens side er tildelt regionerne til den offentlige indsats i forhold til Jordforureningsloven anvendes bedst muligt på baggrund af velbelyst risiko og omkostning. Før der foreligger en overordnet samlet vurdering af risiko og omkostning er det således regionens prioritering, at der ikke vil blive igangsat nye indsats på lokaliteter i indvindingsoplandene i Herlev Kommune. Regionen har forståelse for dilemmaet vedrørende vandstigning som følge af nedsat vandindvinding. Det er imidlertid ikke et aspekt, som regionen vurderer indgår i prioriteringen af den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven. Lyngby-Taarbæk Kommune skriver, at denne har gennemgået punktkilderne i de tre indvindingsoplande, som ligger indenfor kommunens grænser (Dybendals, Lyngbys og Ermelundens oplande) og at denne derved er blevet opmærksom på en række ejendomme og forhold, som kommunen vil gøre regionen opmærksom på i forhold til regionens offentlige indsats. Kommunen har medsendt en liste med 5 ejendomme, hvor denne mener, der bør prioriteres indsats grundet væsentlig risiko overfor drikkevand eller hvor kommunen mener, at de hidtidige undersøgelser er mangelfulde. Kommunen vedlægger endvidere en liste med 4 ejendomme, hvor naboejendomme til disse ejendomme, hvor der er planlagt en indsats, derfor nemt kunne inkluderes i den allerede planlagte indsats. Administrationen foreslår, at Lyngby-Taarbæk Kommune svares, at regionen takker for kommunens bemærkninger vedrørende en lang række konkrete punktkilder indenfor flere af indvindingsoplandene i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regionen prioriterer i 2014 og 2015 at få undersøgt alle resterende punktkilder forurenet med særlig grundvandskritiske stoffer (chlorerede opløsningsmidler) i oplandet til Dybendal Vandværk. Regionen foreslår, at der holdes et teknikermøde mellem kommunen og regionen, hvor de aktuelle lokaliteter drøftes. Herunder om kommunen i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner for bl.a. Dybendal indvindingsopland, er stødt på oplysninger, regionen bør være opmærksom på. Forsyning Helsingør A/S skriver, at det er af stor betydning for Forsyning Helsingør A/S at de forureninger, som er konstateret i Forsyning Helsingør A/S indvindingsopland, får en høj prioritering hos regionen.

128 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 2 - Side -6 af 8 Forsyning Helsingør A/S har i 2013 udarbejdet en strategiplan for Forsyning Helsingør A/S, og det er vedtaget at bruge 80 mio. kr. til at gennemføre den fremtidige strategi. Det er imidlertid forudsat, at Forsyning Helsingør A/S kan bruge alle sine vandindvindingsboringer og yderligere placere en ny boring. Der er ikke mulighed for at forsyne Forsyning Helsingør A/S med nødforsyning fra andre forsyninger eller vandværker. Forsyning Helsingør A/S er derfor afhængig af at være selvforsynende. Helsingør Kommune har udarbejdet en grundvandsmodel som viser, at Forsyning Helsingør A/S skal sprede indvindingen over alle Forsyning Helsingør A/S kildepladser, for ikke at tiltrække forurenet råvand og for ikke at overudnytte vandressourcen. Forsyning Helsingør A/S nævner især Skibstrup Losseplads i indvindingsoplandet til Hellebæk Vandværks boringer. At Solbakken vandværks boringer er truet af forureningerne fra Kingosvej 14 og Gefionvej 45 A-E. At Espergærde Vandværks boringer er potentielt truet af en række forureninger fra Kvistgård Industriområde herunder den kraftige forening med TCE fra Egeskovvej 18. Forsyning Helsingør A/S anfører, at Forsyning Helsingør A/S investeringer i de nærmeste år bygger på den forudsætning, at der bliver taget hånd om forureningerne i Forsyning Helsingør A/S indvindingsopland. Administrationen foreslår, at Forsyning Helsingør A/S svares, at regionen allerede har gang i videregående forureningsundersøgelser på Kingosvej 14, Gefionvej 45 A-E og Egeskovvej 18. Hvor højt det prioriteres at igangsætte afværgeforanstaltninger overfor de konstaterede forureninger på Kingosvej 14 og Gefionvej 45 A-E afhænger af udfaldet af de risikovurderinger, der laves som afslutning på undersøgelserne. På Egeskovvej 18 er forureningsundersøgelserne afrapporteret. På baggrund af risikovurderingen har regionen prioriteret at gå videre med at få projekteret og etableret afværgetiltag overfor den konstaterede grundvandsforurening. Indsats overfor øvrige punktkilder i indvindingsoplandene til Forsyning Helsingørs vandforsyningsboringer indgår fortsat i regionens samlede prioritering af indsats i regionen. Jette Eichel undrer sig over, at puljen til oprensning af allerede konstateret forurening er langt under halvdelen af den samlede pulje, da det har en meget betydelig effekt på privatøkonomien når en grund findes forurenet. Jette Eichel finder det særdeles uhensigtsmæssigt, at regionen fortsætter med at gøre køen til oprensning længere og længere og sætter spørgsmålstegn ved, for hvis skyld det gøres. Miljøet får det ikke bedre af at stå på venteliste, hvorimod den ramte del af befolkningen atter ville kunne betale ejendomsskatter uden nedslag for forurening, hvis der kom større indsats for oprensningen af de allerede afdækkede forurenede arealer. Jette Eichel ønsker at få en uddybende forklaring på den valgte fordeling og en begrundelse for den lange ventetid på en oprensning.

129 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 2 - Side -7 af 8 Administrationen foreslår, at Jette Eichel svares at regionens budget til jordforureningsområdet som udgangspunkt er bestemt af bloktilskud fra staten. Regionsrådet har herudover i flere års prioriteret at flytte midler fra regional udvikling til jordforureningsområdet både for at øge oprydningsindsatsen men også for at øge kortlægningsindsatsen, så denne kan afsluttes hurtigere. I forhold til det årlige budget til jordforureningsområdet på ca. 150 mio. kr. er det i 2014 afsatte budget til oprensninger og de undersøgelser, der er nødvendige for at afklare oprensningsomfanget, ca. 70 mio.kr., samt yderligere ca. 20 mio. kr. til drift af oprensninger. Hovedparten af Regionen budget til undersøgelser og afværge overfor forurening bruges på grundvandstruende forureninger og resten bruges til undersøgelse og afværge i forhold til afdampning fra jordforurening til indeklimaet i boliger. Regionens undersøgelses- og oprydningsindsats i forhold til grundvandsbeskyttelsen sker for at sikre tilstrækkeligt med uforurenet grundvand til dækning af befolkningens nuværende og fremtidige drikkevandsbehov. Desuden skal regionen sikre, at forurening ikke damper ind i boliger eller børneinstitutioner og derved indebærer en sundhedsrisiko for mennesker. Forurenede grunde, hvor kontakten med jorden udgør en risiko, prioriteres lavere. Begrundelsen herfor er, at mennesker der bor i en bolig, hvor forureningen udelukkende er et problem ved kontakt, kan rådgives om at iagttage simple forholdsregler og dermed mindske en evt. forureningspåvirkning betydeligt, Som f.eks. håndvask efter kontakt med jorden. For at kunne foretage den rigtige prioritering af regionens oprensningsindsats især i forhold til grundvandet, er det væsentligt at kende alle forureninger, der kan true grundvandet indenfor et område, hvor et vandværk indvinder sit drikkevand. Ellers risikerer man, at vandindvindingen alligevel må lukke fordi en endnu ikke opdaget og kortlagt forurening ender i vandværksboringen, selv om regionen har ryddet den kendte forening op. Derfor er det vigtigt at regionen også prioriterer at blive færdig med forureningskortlægningen inden for en overskuelig tidshorisont, så vi kan få et samlet overblik over alle truslerne overfor vandindvindingerne i regionen. Kortlægning af en ejendom medfører en række gener og ulemper for den grundejer, der tilfældigvis ejer grunden på kortlægningstidspunktet. Men forureningen er der uanset om den er kortlagt eller ej. Derfor vil udsættelse af kortlægningstidspunktet kun betyde, at det er den næste grundejer eller næste igen, som står med generne. I perioden frem til forureningen bliver opdaget, kunne grundejerne, hvis de havde kendt til forureningen, ved iagttagelse af simple forholdsregler have mindsket evt. påvirkninger fra forureningen.

130 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 2 - Side -8 af 8 Forureningskortlægningen sker også for at sikre, at der er viden om at et område er forurenet. Herved kan det sikres, at forureningen ikke uforvarende flyttes til andet sted i forbindelse med jordarbejder. Ligeledes kan det sikre, at man ved eventuel ændring af arealanvendelsen på den forurenede grund i forbindelse med planlægningen af ændringerne (f.eks. et byggeprojekt) kan tilrettelægge det nye byggeri, så en evt. forureningspåvirkning nedbringes til et acceptabelt niveau. Det er meget nemmere og billigere at forebygge påvirkning fra jordforurening i forbindelse med et byggeprojekt i forhold til, at man efterfølgende opdager at en jordforurening udgør en risiko i forhold til den nye arealanvendelse og at man så efterfølgende skal ind og sikre den nye arealanvendelse. Det er både besværligt, kompliceret, dyrt og forbundet med mange gener, når der etableres afværgeforanstaltninger overfor indeklimapåvirkning i eksisterende boliger. Til orientering medsendes en kopi af regionens Strategi for jordforurening fra 2007, hvor håndtering og prioritering af jordforureningsområdet er nærmere beskrevet.

131 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 3 - Side -1 af 10

132 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 3 - Side -2 af 10

133 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 3 - Side -3 af 10

134 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 3 - Side -4 af 10

135 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 3 - Side -5 af 10

136 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 3 - Side -6 af 10

137 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 3 - Side -7 af 10

138 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 3 - Side -8 af 10

139 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 3 - Side -9 af 10

140 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 3 - Side -10 af 10

141 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 4 - Side -1 af 2 Ordliste Klorerede opløsningsmidler Væsker brugt/bruges til rensning af tøj eller affedtning af metalemner inden f.eks. maling. Har lang levetid i jord og grundvand, da de ikke under normale forhold omsættes/nedbrydes i jord og grundvand. Dvs. de bliver ved med at være i jord og grundvand hvis de først er kommet derned. Den offentlige indsats Med henblik på den videre offentlige indsats skal regionerne udpege de kortlagte forureninger, der kan have skadelig virkning på: Grundvand inden for et område med særlige drikkevandsinteresser Grundvand i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg Mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads Jordforureningslovens indsats retter sig altså imod grundvand, der bruges til drikkevand og menneskers sundhed. Grænseværdier for jord Jordkvalitetskriterierne er den grænseværdi for jord, der angiver den højeste koncentration af kemiske stoffer i jorden, hvor der ikke forventes negative effekter på menneskers sundhed Afskæringskriterium: Nogle stoffer har et afskæringskriterium, som er op til 10 gange større end jordkvalitetskriteriet. Jord i intervallet mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet kaldes lettere forurenet jord. Afskæringskriterier er kun fastlagt for visse immobile stoffer. Indvindingsopland Det område hvorfra et vandværk indvinder det drikkevand, som vandværket pumper op og sender ud til forbrugerne. Klorerede opløsningsmidler Væsker brugt/bruges til rensning af tøj eller affedtning af metalemner inden f.eks. maling. Har lang levetid i jord og grundvand, da de ikke under normale forhold omsættes/nedbrydes i jord og grundvand. Dvs. de bliver ved med at være i jord og grundvand hvis de først er kommet derned. Kortlægning Jordforurening bliver kortlagt på to niveauer: Vidensniveau 1 er baseret på mistanke om forurening ud fra de aktiviteter, der har været på jorden Vidensniveau 2 er baseret på en konkret konstatering af jordforurening Lettere forurenet jord Lettere forurenet jord er betegnelsen for jord, der indeholder stoffer mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet, det såkaldte rådgivningsinterval. I områder med lettere forurenet jord skal kommunerne give generel rådgivning om hvordan den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord, nedsættes.

142 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 4 - Side -2 af 2 Oprensning af forurenet jord Aktivitet der udføres med det formål at nedbringe indholdet af forurenende stoffer i jord og/eller grundvand til et niveau hvor det ikke længere udgør en risiko for menneskers sundhed eller for miljøet. Afværgedrift, tekniske oprensningsanlæg som omfatter drift Oprensningen kan indebære, at der skal installeres et teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikre drikkevandet eller sikre indeklimaet i en bolig. Dette omfatter typisk oppumpning og rensning af forurenet grundvand eller bortsugning af forurenet luft under boliger. Disse tekniske anlæg er en del af oprensningen, og skal ofte være i gang i mange år. OSD - Områder med særlige drikkevandsinteresser OD - Områder med drikkevandsinteresser OBD - Områder med begrænsede drikkevandsinteresser OSD er en forkortelse for områder med særlige drikkevandsinteresser, som er de højest prioriterede drikkevandsområder. OD er forkortelse for områder med drikkevandsinteresser. Disse områder er lavere prioriterede end områder med særlige drikkevandsinteresser, men højere prioriterede end OBD, som er en forkortelse for områder med begrænsede drikkevandsinteresser, hvor der p.t. ikke foregår indvinding af grundvand til drikkevand, og hvor der ikke umiddelbart er planer om at placere indvinding. Nuancering af forureningsrisikoen på boliggrunde F0 betyder, at jordforureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have og at regionens indsats af hensyn til boligen og haven er afsluttet. F1 betyder, at jordforureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, hvis nogle simple råd følges, og at regionens indsats af hensyn til boligen og haven i øvrigt er afsluttet. F2 betyder, at jordforureningen kan have sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have eller at den skal undersøges nærmere, og at det forurenede areal indgår i regionens prioritering af en fremtidig indsats Værditabsordning Værditabsordningen omfatter ejendomme, som blev anvendt til helårsbeboelse den 18. november 1992 og som er forurenet før 1.september Ordningen gælder for ejere, der har erhvervet en ejendom uvidende om at den var forurenet. Hvis en forurening er omfattet af ordningen fremrykker regionsrådet oprydning på ejendommen for statslige midler. Der afsættes årligt midler til ordningen på finansloven.

143 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 5 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød NOTAT Telefon Direkte Fax Mail Web miljoe@regionh.dk Sagsnr.: Sagsbeh.: cabaje Dato: 23. april 2014 Kort om Region Hovedstadens arbejde med jordforurening Region Hovedstadens myndighedsopgaver inden for jordforureningsområdet kan overordnet opdeles i to hovedområder: opgaver med den offentlige indsats, og borgerrettede opgaver. Opgaverne med den offentlige indsats Regionens arbejde med den offentlige indsats består i at opspore, undersøge og fjerne de forureninger som: kan ødelægge det grundvand, der bruges eller kan bruges til drikkevand, eller kan påvirke menneskers sundhed enten fordi forureningen findes i indeklimaet i fx en bolig eller fordi der er risiko for kontakt med den forurenede jord, kan påvirke vandet i søer, vandløb og havet. Formålet med den offentlige indsats er ikke at fjerne alle forureninger kun de forureninger, som udgør en risiko. Det er heller ikke formålet at fjerne hele forureningen, kun den del af forureningen, der udgør en risiko. Derfor er det heller ikke nødvendigt at oprense samtlige jordforureninger i Danmark. Arbejdet med den offentlige indsats er nærmere beskrevet på næste side. Borgerrettede opgaver Ud over den offentlige indsats har regionerne en lang række andre myndighedsopgaver, som er direkte relateret til borgerne. Det drejer sig bl.a. om: Opgaver knyttet til særlige rettigheder og muligheder for boligejere med kortlagte grunde. Rådgivning og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved jordforurening. Besvarelse af forespørgsler fra ejendomsmæglere, advokater og borgere om konkret jordforurening, fx i forbindelse med køb og salg af ejendomme. Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde. Godkendelse af private grundejeres og bygherrers forureningsundersøgelser og oprensninger i forbindelse med fx salg og byggeri.

144 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 5 - Side -2 af 3 Faserne i den offentlige indsats Opgaven med den offentlige indsats på jordforureningsområdet er stor og kompleks og indeholder typisk følgende faser: 1. Først indsamles historiske oplysninger om aktiviteter, som kan være årsag til jordforurening. Har regionen begrundet mistanke om forurening, kortlægges grunden på vidensniveau Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet, kortlægges grunden på vidensniveau Den næste fase kan være en undersøgelse der afgrænser forureningen, så regionen bedre kan vurdere risikoen og afgøre, om grunden skal renses op. På de fleste grunde er det ikke nødvendigt at fjerne forureningen. På nogle grunde må regionen dog overvåge forureningen for at være sikker på, at den ikke spreder sig og skaber problemer andre steder. 4. Hvis forureningen udgør en risiko for drikkevandet eller menneskers sundhed renses den op. Oprensningen kan indebære, at der skal installeres et teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikre drikkevandet eller sikre indeklimaet i en bolig. Det tekniske anlæg er en del af oprensningen, og skal ofte være i gang i mange år. Faserne i den offentlige indsats fremgår af figuren. Alle faser i den offentlige indsats er i princippet lige vigtige og en forudsætning for de efterfølgende faser. De indledende kortlægningsfaser er således afgørende for en optimal behandling af sagerne og for den forebyggende effekt af indsatsen. Regionens

145 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag 5 - Side -3 af 3 erfaring er, at et jævnt flow i faserne er meget vigtigt for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste fase i den offentlige indsats. Der kan gå flere år fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op. Som figuren viser, er det nødvendigt at foretage en historisk gennemgang og vurdering af hele 100 grunde, og at undersøge helt op til 50 af disse grunde, for at lokalisere de 1-4 grunde, der er så forureningsbelastede i forhold til drikkevandet eller menneskers sundhed, at de skal renses op. Figuren viser også, at mange sager kan afsluttes på baggrund af undersøgelser. Enten fordi grunden ikke er forurenet. Eller fordi forureningen ikke har spredt sig, eller er så begrænset, at den ikke udgør en risiko for drikkevandet eller menneskers sundhed. Forureningen kan også ligge så dybt nede i jorden, at den ikke udgør en risiko. Oprensning er derfor ikke påkrævet. Ligesom råd og vejledning til borgerne i mange tilfælde er tilstrækkeligt til at sikre borgernes sundhed og skabe tryghed i forhold til at bo på en forurenet grund.

146 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Jordforurening - Region Hovedstadens offentlige indsats i 2014 Bilag Oversigt 6 - over Side kommunenumre -1 af København 147 Frederiksberg 151 Ballerup 153 Brøndby 155 Dragør 157 Gentofte 159 Gladsaxe 161 Glostrup 163 Herlev 165 Albertslund 167 Hvidovre 169 Høje-Taastrup 171 Egedal 173 Lyngby-Taarbæk 175 Rødovre 181 Rudersdal 183 Ishøj 185 Tårnby 187 Vallensbæk 189 Furesø 201 Allerød 205 Rudersdal 207 Furesø 208 Fredensborg 209 Frederikssund 210 Fredensborg 211 Halsnæs 213 Gribskob 215 Gribskov 217 Helsingør 219 Hillerød 223 Hørsholm 225 Frederikssund 227 Fredensborg 229 Frederikssund 230 Rudersdal 231 Hillerød 233 Frederikssund 235 Egedal 237 Egedal 240 Egedal 250 Frederikssund 260 Halsnæs 270 Gribskov

147 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 1 - Side -1 af 10 Forslag til budgetemner til Miljø- og trafikudvalget Budgetforslag: Innovation på jordforureningsområdet Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Regionerne skal beskytte mennesker mod negativ påvirkning fra jordforurening. Efterhånden som regionens indsats over for jordforurening nærmer sig store byer med mange kilder til forurening, stiger behovet for innovation af nye metoder for kontinuerligt at kunne håndtere udfordringerne. Målet er, at regionen kan effektivisere sin opgaveløsning i forbindelse kortlægning, undersøgelser og oprensning. Det kræver en udviklings- og innovationsindsats i samspil med virksomheder og vidensinstitutioner. Et øget samarbejde vil desuden bidrage til vækst og eksport af mere effektive miljøløsninger. Projekterne forventes at kunne medfinansieres af eksterne fonds- og forskningsmidler. Udvikling af nye metoder til kortlægning og undersøgelse af jordforurening. Herunder fx indeklima. Styrket samarbejde med virksomheder og erhvervsliv om udvikling af innovative metoder med det formål også at styrke virksomhedernes og regionens internationale konkurrenceevne på området. Sammenhæng til de politiske målsætninger Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol Strategisk indsatsområde: Miljørigtig drift og udvikling Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område 1

148 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 1 - Side -2 af 10 Budgetforslag: kortlægning af jordforurening i Dragør og Tårnby Kommuner Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Drikkevandsforsyningen i Dragør og Tårnby Kommuner er afgørende i forhold til at sikre rent drikkevand til borgere i regionen. Kortlægningen af de to kommuner skal skabe overblik over de væsentligste trusler mod vandforsyningen og menneskers sundhed. Samtidig skabes overblik over jordforureninger, der skal håndteres i forbindelse med byudvikling på Amager. Regionen skaber over en 3-årig periode ( ) overblik over væsentlige kilder til jordforurening. I den sammenhæng tager regionen stilling til, om der kan være en potentiel risiko for grundvand, mennesker, overfladevand og naturbeskyttelsesområder Efter indledende screening vurderes ca.100 lokaliteter at skulle undersøges for at afdække om de truer drikkevandsressourcen. Endvidere forventes yderligere ca.100 lokaliteter at skulle undersøges på baggrund af boligejers krav om undersøgelse Kortlægningsindsatsen udføres i samarbejde med kommunerne, som skal udarbejde indsatsplaner indsatsplaner. Sammenhæng til de politiske målsætninger Innovativ og grøn metropol Strategisk indsatsområde: Miljørigtig drift og udvikling Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område 2

149 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 1 - Side -3 af 10 Budgetforslag: Øget oprensningsindsats overfor jordforurening Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Formålet er at sætte turbo på regionens jordforureningsindsats. Med de nuværende ressourcer forventes en oprensning af regionen at tage 50 år. Den lange tidshorisont betyder bl.a., at der er risiko for, at dele af drikkevandsressourcen bliver forurenet, før vi har håndteret alle forureningerne. Igangsætning af yderligere 12 ekstra undersøgelser over en 3-årig periode Gennemførsel af 6 ekstra oprensninger over en 3-årig periode Sammenhæng til de politiske målsætninger Innovativ og grøn metropol Strategisk indsatsområde: Miljørigtig drift og udvikling Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område 3

150 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 1 - Side -4 af 10 Budgetforslag: Klimatilpasning Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Klimaændringerne medfører mange udfordringer som mere regn, mere vind og højere vandstand ved kysterne. Der er brug for at region, kommuner og forsyningsselskaber kan kontrollere vandet og udnytte vandet som en ressource. Med en fælles tværgående indsats kan hele hovedstadsregionen blive parate til at håndtere de øgende vandmængder og samtidig skabe flere grønne jobs via de markante investeringer, der er behov for de kommende år. Hovedaktiviteter: Gennemføre nye klimatilpasningsløsninger på tværs af udvalgte vandoplande Gennemføre innovationsforløb på udvalgte hospitaler for at udvikle og afprøve nye vandteknologiske løsninger herunder spildevandsrensning Regional Task Force for klimatilpasning, der tilbyder kompetent vejledning til hospitaler, kommuner og forsyningsselskaber ifht at løse klimatilpasningsudfordringer både lokalt og regionalt. Samarbejde om kystsikring langs Roskilde Fjord og på nordkysten Sammenhæng til de politiske målsætninger Innovativ og grøn metropol Strategisk indsatsområde: Miljørigtig drift og udvikling Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område 4

151 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 1 - Side -5 af 10 Budgetforslag: Genanvendelse af jord og byggematerialer Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Forslaget er at medvirke til øget ressourceeffektivitet via øget genbrug af regionens eget byggeaffald/jord, erstatning for primære råstoffer, miljø- og energioptimering. Styre affaldsstrømme + overskudsjord i hospitalsprojekterne med sigte på optimering af miljø og økonomi Undersøge potentiale for og iværksætte bearbejdning af eget affald (evt. OPP) Demonstrere, hvorledes ressourcecenter kan understøtte genbrug på regionalt plan Indsats på Hillerød Hillerød Ny Hospital med udvikling af et eget ressourcecenter og demonstrationsprojekter og udviklingsforsøg Sammenhæng til de politiske målsætninger Innovativ og grøn metropol Strategisk indsatsområde: Miljørigtig drift og udvikling Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område 5

152 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 1 - Side -6 af 10 Budgetforslag: Styrket miljøbevidst Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold En styrket miljøbevidsthed er grundlaget for grønnere adfærd i vores hverdagsliv, i det offentlige rum og i rollen som medarbejdere, der laver grøn innovation på vores arbejdspladser. Regionen vil styrke miljøbevidstheden hos både borgere og medarbejdere for at vi sammen kan skabe en bæredygtig region med grøn innovation i verdensklasse. Hovedaktiviteter: Grøn adfærd på hospitaler og institutioner: Regionens medarbejdere efteruddannes i klima- og miljøhensyn. Fx kan det tekniske personale uddannes i at anvende nye grønne teknologier, og øvrigt personale kan uddannes i bl.a. affaldssortering og behovsstyret brug af fx ventilation, belysning og IT. Alle personalegrupper kan uddannes i at integrere grønne vaner i de vante arbejdsgange. Grøn adfærd i hverdagen: Udvikling af et udstillingskoncept, der sætter fokus på borgernes handlemuligheder i grøn omstilling lige fra energirenovering af egen bolig, klimavenlig madlavning, regnvandshåndering, grøn transport mv. Det fysiske koncept samt to grønne vejledere tilbydes til region, kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. De eksterne parter kan købe konceptet til kostpris, mens regionen kan anvende det til større regionale arrangementer som Folkemøde mv. Uddannelse til grøn innovation: I samarbejde med erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner udvikles læringsforløb til undervisning i grøn innovation. Læringsforløbene skal bl.a. gøre de færdiguddannede dygtige til at integrere grøn innovation i deres fag fx madlavning med minimalt madspild, design med bæredygtige materialer og forretningsmodeller med fokus på genanvendelse af ressourcer. Sammenhæng til de politiske målsætninger Innovativ og grøn metropol Strategisk indsatsområde: Miljørigtig drift og udvikling Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område 6

153 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 1 - Side -7 af 10 Budgetforslag: Mobility Management (mobilitetsplanlægning) Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Formålet er fremme mobilitetstiltag i erhvervsområder og på store arbejdspladser. Med mobility management gør vi det nemt for regionsborgerne at træffe et fleksibelt, sundt og grønt valg af transportmiddel. Mobility management er et billigt og effektivt virkemiddel med fokus på at udnytte kapaciteten af den nuværende infrastruktur og de eksisterende transporttilbud bedre. En task-force som hjælper hospitaler og øvrige regionale institutioner samt kommuner og virksomheder med at implementere mobility management. Udarbejdelse af transportplaner og transportpolitikker for private og offentlige virksomheder og erhvervsnetværk. Konkrete tiltag rettet mod borgere/ansatte - f.eks. delebiler, mobilt cykelværksted og cykelbibliotek, samkørsel, rejseplanlægning og virtuelle møder. Understøtte Movia i at udvikle mobility management til et forretningsområde. Skabe videndeling og samarbejde på tværs af myndigheder og virksomheder omkring udvikling af mobilitetstiltag. Sammenhæng til de politiske målsætninger Innovativ og grøn metropol Strategisk indsatsområde: Miljørigtig drift og udvikling Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område 7

154 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 1 - Side -8 af 10 Budgetforslag: Grøn kollektiv trafik Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Formålet at er gennemføre en omfattende analyser, der kan skabe en klar vision for, hvordan man kan tilrettelægge sammenhængende kollektiv trafik i kombination med grøn transport. Sammenhæng til de politiske målsætninger Innovativ og grøn metropol Strategisk indsatsområde: Miljørigtig drift og udvikling Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område 8

155 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 1 - Side -9 af 10 Budgetforslag: Øget ressourcegenanvendelse via håndtering af klinisk risikoaffald Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Klinisk risikoaffald (KRA) er i dag en økonomisk og miljømæssig tung post på regionens bæredygtighedsbudget. Med en indsats for at udvikle og implementere en ny måde at håndtere KRA, bliver der mulighed for at genanvende dele af KRA, og derved gå foran i både danske og internationale sammenhænge. Løsningerne skal findes sammen med genanvendelsesbranchen ved innovativ udvikling af grønne teknologiske affaldsløsninger. Projektet vil både få en positiv betydning for ressource- og driftsoptimering på hospitalerne og rykke leverandører af kliniske produkter i en mere grøn og innovativ retning. Hovedaktiviteter: 1. Miljø- og totaløkonomisk vurdering af engangsartikler 2. Deltagelse i svensk projekt med fokus på at frasortere PVC plast 3. Innovere behandlingen af KRA affald 4. Udvikle ny egnet emballage 5. Implementere løsning på alle hospitaler Sammenhæng til de politiske målsætninger Innovativ og grøn metropol Strategisk indsatsområde: Miljørigtig drift og udvikling Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område 9

156 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 1 - Side -10 af 10 Budgetforslag: Grøn drift og udvikling bæredygtighedspulje Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold For at muliggøre udvikling af nye grønne tiltag på regionens hospitaler og institutioner etableres en bæredygtighedspulje. Puljen skal anvendes til lokalt eller på tværs af hospitaler og institutioner at realisere initiativer indenfor rammen af den strategiske indsats Grøn drift og mulighed. Grønne effektiviseringer: fx udvikling af fælles IT-platform til styring af el, klima og forsyning, opsætning af decentrale intelligente målere til driftsoptimering af energistrømme samt identificere og behovstyre produktion og brugerbehov mv. Grøn og sund: fx tiltag for at øge andelen af økologiske fødevarer i hospitalskøkkenerne, plan for omlægning af fødevareindkøb til sunde og mindre miljøbelastende fødevarer mv. Sammenhæng til de politiske målsætninger Innovativ og grøn metropol Strategisk indsatsområde: Miljørigtig drift og udvikling Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område 10

157 Nr. Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 2 - Side -1 af 6 Budget Mio. kr. SUNDHEDSOMRÅDET 1.0 Sundhedsudvalget 1.01 Fordanskning og bedre skiltning 1.02 Standardisering af skriftlig patientinformation 1.03 Bedre venteværelser, telefonadgang og besøgsmuligheder 1.04 Serviceadfærd 1.05 Kommunikationsfeedback Politisk målsætning Patientens situation styrer forløbet Patientens situation styrer forløbet Patientens situation styrer forløbet Patientens situation styrer forløbet Patientens situation styrer forløbet Strategisk indsatsområde Ventet og Velkommen Ventet og Velkommen Ventet og Velkommen Ventet og Velkommen Ventet og Velkommen Patientforløb 1.06 Eksistentiel og psykosocial støtte til patienter og pårørende 1.07 Hjemmebehandling Patientens situation styrer forløbet Patientens situation styrer forløbet 1.08 Overgangen fra barn til voksen Høj faglig kvalitet Sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb Kvalitet i hospitalssektor og praksissektor 1.09 Indsatser i forhold til lighed i sundhed Høj faglig kvalitet/patientens situation styrer forløbet 1.10 De regionale kvalitetsindsatser Høj faglig kvalitet Lighed i sundhed 1.11 Tidlig rehabilitering/genoptræning i hospitalsregi Høj faglig kvalitet/patientens situation styrer forløbet 1.12 Nye styringsinstrumenter Høj faglig kvalitet Patientsikkerhed i hospitalssektor og praksissektor 1.13 Træning i Ikke-tekniske færdigheder Høj faglig kvalitet 1.14 Medicinsk udstyr Høj faglig kvalitet

158 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 2 - Side -2 af Dialogsamtaler og kalgesager på praksisområdet Patientens situation styrer forløbet Kapacitet og akutbetjening 1.16 Skanner kapacitet Høj faglig kvalitet 1.17 Udvidelse af Krisepsykologisk enhed Høj faglig kvalitet/patientens situation styrer forløbet 1.18 Efterfødselssamtaler tilsårbare fødende Høj faglig kvalitet/patientens situation styrer forløbet Lighed i sundhed 2.0 Psykiatriudvalget 2.01 Udrednings- og behandlingsret i psykiatrien Høj faglig kvalitet/patientens situation styrer forløbet Patientens situation styrer 2.02 Visioner for fremtidens psykiatri forløbet Patientens situation styrer 2.03 Afsnit til anbragte i surrogat forløbet Patientens situation styrer 2.04 Pulje til samarbejde med kommuner om svage grupper forløbet Lighed i sundhed Sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb 3.0 Udvalg vedrørende tværsektorielt samarbejde 3.01 Akutte overgange fra hospital til kommune Patientens situation styrer forløbet 3.02 Opsætte og drive hjertestartere i yderområder Patientens situation styrer 3.03 Sikre behandling af borgere med dobbeltdiagnoser i sektorovergang forløbet 3.04 Borgere med ikke-psykotiske lidelser, som ikke kan få tilbud i distriktspsykiatrien eller Patientens situation styrer socialpsykiatrien forløbet Sammenhængende patientforløb Lighed i sundhed Lighed i sundhed 3.05 Etablering af handicapråd Lighed i sundhed 3.06 Den Danske Kvalitetsmodel i praksissektoren Høj faglig kvalitet Patientens situation styrer 3.07 Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation forløbet Sammenhængende patientforløb 3.08 Videreførelse af projekter fra 50 mio. kr. puljen Lighed i sundhed

159 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 2 - Side -3 af Erhvervs- og vækstudvalg 4.01 BIObank, frysehus og BIG DATA Ekspansive vidensmiljøer 4.02 Tidlig fase kliniske forsøg i Danmark Ekspansive vidensmiljøer 4.03 Styrket samarbejde med KU, Det Sundhedsfaglige Fakultet Ekspansive vidensmiljøer Ekspansive 4.04 Sund Vækst Klynge vidensmiljøer/grøn og innovativ metropol Ekspansive 4.05 Deltagelse i EU-satsning på Healthy Ageing vidensmiljøer/grøn og innovativ metropol Ekspansive 4.06 Kliniknære innovationsmiljøer og OPI pulje vidensmiljøer/grøn og innovativ metropol Forskning og samarbejde Forskning og samarbejde Forskning og samarbejde Forskning og samarbejde Forskning og samarbejde Forskning og samarbejde 5.0 Miljø- og trafikudvalget 5.01 Øget ressourcegenanvendelse via ny håndtering af klinisk risikoaffald Innovativ og grøn metropol 5.02 Grøn drift og udvikling - bæredygtighedspulje Innovativ og grøn metropol Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling 6.0 IT- og afbureaukratiseringsudvalget 6.01 Implementering af mobility Høj faglig kvalitet 6.02 Driftshandlingsplan Høj faglig kvalitet/grøn og innovativ metropol Sundhedsplatform/H ospitalsbyggerier og effektivisering Sundhedsplatform/H ospitalsbyggerier og effektivisering 6.03 Udviklingsplan - Medico Høj faglig kvalitet Effektivisering/Hospit alsbyggerier 6.04 Telestrategi Høj faglig kvalitet Sundhedsplatform/H ospitalsbyggerier og effektivisering

160 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 2 - Side -4 af Regionale og nationale strategier Høj faglig kvalitet Sundhedsplatform/H ospitalsbyggerier og effektivisering 7.0 Kræftudvalget 7.01 Øget kapacitet pga. flere kræftpatienter Høj faglig kvalitet 7.02 Forbedre registreringer/kodning af kræftpakkeforløbene Høj faglig kvalitet Patientens situation styrer 7.03 Sammenhængende forløb forløbet/høj faglig kvalitet Patientens situation styrer 7.04 Tidlig opsporing forløbet/høj faglig kvalitet Patientens situation styrer 7.05 Implementering af forløbsprogram for rehabilitering af kræftpatienter forløbet/høj faglig kvalitet 7.06 Afvikling af flaskehalse/understøttelse af øget målopfyldelse på kræftområdet Høj faglig kvalitet Patientens situation styrer 7.07 Implementering af MDT-konferencer forløbet/høj faglig kvalitet 8.0 Forretningsudvalget 8.01 Kommunikation af de strategiske indsatsområder 8.02 Permanent merbevilling på løn Høj faglig kvalitet Høj faglig kvalitet/grøn 8.03 Reinvesteringer til understøttelse af sundhedsplatformen innovativ metropol 8.04 Windows 7 Høj faglig kvalitet Sundhedsplatform/H ospitalsbyggerier Sundhedsplatform/H ospitalsbyggerier Sundhedsplatform/Ef fektivisering Nr. Mio. kr. REGIONAL UDVIKLING 9.0 Erhvervs- og vækstudvalget Politisk målsætning Strategisk indsatsområde 9.01 Grønne erhvervsuddannelser Grøn og innovativ metropol ReVUS 9.02 Region Hovedstaden skaffer praktikpladser til alle unge Grøn og innovativ metropol ReVUS

161 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 2 - Side -5 af Flere grønne jobs og iværksætteri Grøn og innovativ metropol ReVUS 9.04 Medfinansiering af erhvervsprojekter Ekspansive vidensmiljøer/grøn og innovativ metropol ReVUS 9.05 Mere viden og kapital til smv'er Grøn og innovativ metropol ReVUS 9.06 By- og erhvervsudvikling i Ring 3 Grøn og innovativ metropol ReVUS 9.07 Fælles regionalt og kommunalt EU-kontor Ekspansive vidensmiljøer/grøn og innovativ metropol ReVUS 9.08 Kick start af ReVus Ekspansive vidensmiljøer/grøn og innovativ metropol ReVUS 9.09 ESS - styrket indsats Ekspansive vidensmiljøer/grøn og innovativ metropol Forskning og samarbejde 10.0 Miljø og trafikudvalget 10.1 Innovation på jordforureningsområdet Ekspansive vidensmiljøer/grøn og innovativ metropol 10.2 Kortlægning af jordforurening i Dragør og Tårnby Kommuner Innovativ og grøn metropol 10.3 Øget oprensningsindsats overfor jordforurening Innovativ og grøn metropol 10.4 Klimatilpasning Innovativ og grøn metropol 10.5 Genanvendelse af jord og byggematerialer Innovativ og grøn metropol 10.6 Styrket miljøbevidsthed Innovativ og grøn metropol 10.7 Mobility Management Innovativ og grøn metropol 10.8 Grøn kollektiv trafik i verdensklasse Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling Miljørigtig drift og udvikling

162 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Indspil til budget 2015 Bilag 2 - Side -6 af 6

163 Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Drøftelse af studietur for udvalget Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Til: Miljø- og trafikudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web EAN-nr: Dato: 4. april 2014 Inspirationsoplæg vedrørende studieture for miljø- og trafikudvalget Regionsrådet har besluttet en ramme for hvert af de stående udvalg, hvor der kan afholdes studieture for et samlet beløb af kr. pr. medlem. Der kan alene arrangeres studieture inden for Europa. Administrationen har på baggrund af de ønsker og drøftelser, som udvalget har fremsat på de to første møder i 2014, udarbejdet et oplæg til relevante studieture for udvalget. Afhængig af destination og studieturen længde, skønner administrationen, at det vil det være muligt at afholde 1-2 ture uden for regionens grænser og nogle kortere ture indenfor regionen. Stockholm i Sverige. En studietur til Stockholm vil kunne introducere udvalget til Fokus på ITS og Smart Cities. Hvordan anvender man IT til at skabe sammenhæng i transportsektoren imellem transportformer og -systemer - både i relation til erhvervskørsel (fragt af gods/varer) og persontransport? Og hvordan anvender man IT til at planlægge smarte byer. Smarte mobilitetstjenester, gamification og Big Data anvendes til at skabe seemless travel - den gnidningfri rejse. Eksempler på teknologier: Signalregulering, grønne bølger, styring af opladning af elbiler, app s til at planlægge rejser, elektroniske billetteringssystemer, spil/konkurrencer til at motivere til adfærdsændringer, fx grøn kørsel af chauffører, frigivelse og samkøring af offentlige og private datamænger, geografisk visualisering, førerløse biler. Miljø- og energiledelse og miljøforhold på hospitalerne (de er miljøcertificeret i Stockholm). Evt. deltagelse i dele af NORDROCS 2014, en konference vedrørende jordforurening, som afholdes i Stockholm den september, 2014 Bruxelles, Belgien En studietur til Bruxelles vil kunne introducere udvalget til: creodk Capital Region Denmark EU Office den faste EU-repræsentation for Region Hovedstaden, Københavns Universitet, DTU og CBS. Introduktion til Horizon 2020: struktur, indhold og finansieringsinstrumenter

164 Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Drøftelse af studietur for udvalget Bilag 1 - Side -2 af 3 Mere indgående præsentationer på underområder (politik og finansieringsmuligheder) fx vand, klimaændringer- og tilpasning, smart cities, trafik og infrastruktur. Møder med Europa-Kommissionen + eventuel dansk EU-repræsentation. Mere indgående præsentationer af finansieringsinstrumenter fx europæiske offentligt-private samarbejder, støtte til pre-commercial procurement, etc. Møder med Kommissionen. Introduktion af europæiske partnerskaber/platforme på området fx European Innovation Partnership på Vand eller Smart Cities hvordan og hvad kan man få ud af at deltage. Inspiration og netværk: møder med andre regionale repræsentationer, hvordan arbejder man andre steder i Europa med miljø, klima, infrastruktur. Møde med relevant Medlem af Europa Parlamentet. Besøge TPSTech, hvor der foregår mange aktiviteter i forhold teknologisk udvikling af jordrensningsmetoder (bl.a. brug af gasbrænder). E-mobilitet og delebilisme sammentænkning af kollektiv transport med delebiler i et mobility pass. Amsterdam, Holland En studietur til Amsterdam vil kunne introducere udvalget arbejdet med; Forurenet jord/jordbørser, mobilitetsplanlægning (Smart Work SmartTravel) Amsterdam Electric (en af de stærkeste inspirationskilder, da regionen skulle konceptudvikle Copenhagen Electric). Cykling. Hollænderne er de eneste, som overgår os i hele verden, hvad lige netop dét angår. Smart godshåndtering (citylogistik, varedistribution i ydertimer, grøn byggelogistik - dvs. alle emnerne fra Trængselskommissionens anbefalinger vedr. gods/fragt). NB: Turen vil være overlappende med tidligere tur i 2013 for miljø- og grøn vækstudvalget. Regionale aktiviteter ½ eller heldags tur til råstofområder Udvalget skal på baggrund af en Redegørelse (inden udgangen af 2014) beslutte om den nuværende Råstofplan 2012 skal revideres i En rundtur til et par af regionens råstofgrave vil give indblik i hvordan man indvinder råstoffer i regionen, og hvilke problematikker som er aktuelle. En tur kunne rumme fx forskellige former for indvinding, både indvinding over og under grundvand hvad kvaliteten af de forskellige materialer betyder for det man kan anvende materialerne til sætte fokus på at regionen har overtaget kompetencen til at meddele tilladelser 1. juli 2014 (evt. se et sted hvor en ansøgning er under behandling) vise hvordan færdiggravede råstofgrave kan efterbehandles (evt. med nye tiltag fra regionen, hvis administrationen med nye tilladelser får planlagt yderligere) fortælle om hvordan miljøvurdering inddrages i planlægningen af nye områder Side 2

165 Punkt nr. 8 - Beslutningssag: Drøftelse af studietur for udvalget Bilag 1 - Side -3 af 3 ½ dag - Elbilssatsningen Administrationen kan arrangere prøveture med forskellige elbil-modeller, evt. en tur i en af de to elbusser, der kører som forsøg (enten på ruten eller ved særlig aftale). Elbilture kan arrangeres flere steder. Der er også mange interessenter, der kan fortælle, men det mest interessante er at se og prøve bilerne (og evt. nogle ladestandere). ½ dags tur vedr. jordforurening kombineret med efterfølgende udvalgsmøde (2 timer) Et besøg i Innovationsgaragen med fremvisning af de igangværende tests af rensemetoder. Turen kan evt. udvides med en tur til Københavns Lufthavn, hvor regionen bl.a. samarbejder omkring et afværgeanlæg. ½ dags tur til Herlev Hospital (2½ time) kombineret med efterfølgende udvalgsmøde (2 timer) Hvor udvalget vil blive præsenteret for og besigtige Herlevs nye renseanlæg samtidig med at der kan gives en præsentation af tre fyrtårnsprojekter, der skal skabe fremtidens vandoptimale hospital. Oplægsholdere kunne være fra Herlev Hospital, Grundfos, DHI og Region Hovedstaden. 2 timers besøg hos virksomhedsnetværket i Lautrupparken sammen med Dansk Erhverv og Dansk Industri (evt. sammen med EVU) Ballerup kommune har opstartet et virksomhedsnetværk i forbindelse med Formel M projektet, med bla. fokus på mobility management Siemens, Tryg og Topdanmark kunne bl.a. være relevante virksomheder i forbindelse med et besøg. Side 3

166 Punkt nr Orienteringssag: Den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag Side april af 1 Overordnet køreplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Fase Fase Politisk spor: EVU, MTU, RR og VF Dialog med centrale politiske aktører om temaer og samarbejder Seminar med EVU, MTU og VF om prioritering af strategiske temaer 25. juni 2014 Beslutning om strategiske temaer i VF/EVU/MTU/RR i september Politisk spor: EVU, MTU, RR og VF Beslutning om høring i Danmarks Vækstråd i VF/EVU/MTU/RR i december. Beslutning om offentlig høring i VF/EVU/MTU/RR i marts Dialogaktiviteter Beslutning om vedtagelse i VF/EVU/MTU/RR i september Dialogspor Kommuner: K 29 og KKR Hospitaler: direktioner inddrages gennem strategiarbejdets styregruppe Organisationer: dialog med udvalgte nøgleorganisationer mv. Universiteter: dialog med KU, DTU, CBS Dialogspor Initiativer til udmøntning igangsættes umiddelbart efter vedtagelse.

167 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Bilag 1 - Side -1 af 15 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH