B358 BSc02 Aalborg Universitet Arkitektur & Design Forår Procesrapport

Transkript

1 B358 BSc02 Aalborg Universitet Arkitektur & Design Forår 2014 Procesrapport

2 Titelblad Procesrapport Produkt & Proces MOOD - mobil bordlampe Aalborg Universitet Arkitektur & Design, BSc02 Forår 2014 B I samarbejde med Nordlux Nordlux A/S Karlskogavej 8 DK-9200 Aalborg SV Vejleder: Bente Dahl Thomsen Bivejleder: Lise Schrøder Antal sider: 22 Antal opslag: 11 Antal bilag: 8 Cathrine Ilsø Vinther Hrönn Sveinsdottir Mathilde Elisabeth Larsen Mikkel Trudslev Jensen Rasmus Christensen Rasmus Juel Strebøl Timothy Alan Holmes 2

3 Forord Vi har, på andet semester ved Arkitektur & Design, fået stillet til opgave at udarbejde et lampedesign med producenten Nordlux som udgangspunkt. Vores tilgang til denne opgave har været at finde et nyt produkt til Nordlux, som kan udvide deres katalog. Opgaven er opdelt i to rapporter, hvoraf den første er procesrapporten, som er opdelt i to dele. Del 1 består af procesforløbet, fra afgrænsningerne hen mod udviklingen, til den endelige problemformulering. Del 2 fokuserer på samarbejdet og processen med koordinering af gruppen. Den anden rapport består i en produktrapport, med besvarelse af den endelige problemformulering via produkt og koncept. Læsevejledning Procesrapporten er delt op i fire større kategorier, hvor disse er opdelt med forskellige farvenuancer. Dette illustreres igennem hele rapporten og forstås således: Introduktion & afrunding Idégenereringsfase Konceptualiseringsfase Produktudviklingsfase Indholdsfortegnelse Titelblad 2 Forord 3 Indholdsfortegnelse 3 Afgrænsning 3 Initierende problemstilling 4 Metode 4 Idégenereringsfasen 5 Målgruppe 9 Idégrundlag 10 Konceptudviklingsfase 11 Lysstudier 12 Endelige problemformulering 15 Produktudviklingsfase 15 Lysstudie 16 Endelige produkt 17 Konklusion 18 Refleksion 18 Kildeliste 19 Illustrationsliste 19 Bilagsliste 19 Afgrænsning Med henblik på den korte tidsperiode hvori dette projekt strækker sig, har det været nødvendigt at fastlægge nogle fokuspunkter. Det primære fokus i denne opgave er at få skabt en designløsning, som opfylder den endelige problemformulering, både teknisk og designmæssigt. Der vises ved hjælp af storyboard en generel brugssituation af produktet. Det tekniske aspekt er blevet undersøgt og holdes i baggrunden med henblik på designløsning. Grundet utilstrækkelig viden herom, nedprioriteres vigtigheden af dette. Andre relevante og sammenlignelige produkter er blevet undersøgt omkring dette aspekt, således at der er opnået en grundlæggende idé om teknisk funktionalitet. Omkostningerne omkring udvikling og produktion af designet er blevet undersøgt, men en præcisering heraf er ikke mulig, idet at det ikke er muligt at give en konkret vurdering af dette. Samarbejdsproces 20 3

4 Initierende problemstilling Motivationen startede ud fra en bordlampe, som oftest associeres med et stationært objekt med en ledning. Derfor blev det valgt at der skulle arbejdes videre med at lave en bordlampe, der har mulighed for at blive flyttet, uden at man skal til at tage en ledning med rundt. Dette førte til at lave lampen således den både kan bruges indendørs og udendørs. Lampen kan derfor tages med ud på terrassen om sommeren, og om vinteren kan den bruges indenfor. Dette passede også sammen med Nordlux vision: Design for the people. Den kan bruges af alle på mere end ét sted. Ud fra dette blev vores motivation følgende: Der ønskes at design en bordlampe, ud fra selvvalgte designrammer, der bevæger sig i en retning, Nordlux ikke har arbejdet i førhen, samt dække et behov, som generelt ikke dækkes af andre lampeproducenter i Danmark. Metode Der blev taget udgangspunkt i et initierende problem. Ud fra dette problem blev der skitseret og stillet krav, hvilket var det primære, i idegenereringsfasen. Dette udmundede i en mere præciseret problemformulering. Hvilket herefter førte ind i konceptualiseringsfasen, hvor der, ud fra brainstorms og analyser, blev skitseret nogle designudkast. Efter disse designforslag var blevet valgt, blev der lavet lysstudier. Disse studier ledte over til tredje og sidste fase: produktudviklingsfasen. Den startede ud med udarbejdelsen af en endelig problemformulering, hvor ud fra der blev valgt et design til videre udvikling. Det tekniske aspekt af det endelige design blev afgrænset vha. lysstudier. I procesdiagrammet til højre er alle analysepunkter trukket ud til siden for at adskille fra den overordnede proces. 4 Illustration 1

5 Del 1 Idégenereringsfasen Ud fra den initierende problemstilling stod det klart, at for at kunne designe en lampetype hverken Nordlux eller dennes konkurrenter har arbejdet med før, var det vigtigt at lave en analyse af begge. Til dette formål er der blevet udarbejdet en SWOT-analyse af Nordlux, som kortlægger hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler, der gør sig gældende for dette firma. Ydermere er designkataloget blevet gennemgået for at kortlægge, hvorledes producentens design forholder sig på nuværende tidspunkt. Konkurrenterne er blevet inddelt i primære og sekundære konkurrenter ved hjælp af nøgleordene design, prisklasse, målgruppe og andet. Disse analyser er foretaget for at kunne lave en indledende skitsefase, som forholder sig til den initierende problemstilling. SWOT-analyse Nordlux producerer kvalitetslamper til en lav pris og ud fra visionen: Design for the people, hvor de går efter at lave lamper, som både er funktionelle og giver en smuk belysning. På baggrund af dette rammer de et meget bredt marked, hvilket giver dem en fordel ved nye produkter. Der er lavet en SWOT-analyse på Nordlux, for at se på deres styrker og svagheder og for at finde nye mulighederfor at udvide firmaets sortiment. 5

6 Konkurrentanalyse BoConcept, Louis Poulsen Lighting A/S, Frandsen Lighting A/S, 2014 Lightyears A/S, Le Klint, Piet Hein A/S, FLOS s.p.a, Riegens Lighting A/S,

7 Den initierende problemstilling går ud på at designe en lampetype, som ikke er repræsenteret på det danske marked. Da Nordlux og konkurrenternes lamper er blevet analyseret, er der i dette stadie blevet udarbejdet en brainstorm, som definerer, hvorledes en lampe tænkes på nuværende tidspunkt i processen. Illustration 2 4 Disse analyser udmundede, som tidligere beskrevet i en åben skitsefase (se bilag 1), der efterhånden blev yderligere præciseret ved hjælp af forskellige nøgleord og workshops, hvilke var med til at indskrænke designidéerne. På baggrund af skitsefasen blev projektet rettet mod at arbejde med en mobil lampe, og der blev derfor opstillet design- og kravsspecifikation til dette formål. 7

8 Krav- og designspecifikation Ved hjælp af disse krav til vores produkt, blev det muligt at præcisere en foreløbig målgruppe. I forhold til denne målgruppe er der også udvalgt en fokusgruppe på seks personer. 8

9 Målgruppe Lampen er tiltænkt typiske personer i alderen 25 år og opefter. Her er der tale om personer, som enten er ved at afslutte eller har færdiggjort en uddannelse. Denne gruppe er ved at grundlægge en stabil boligsituation, samtidig med at de er på stadiet til at påbegynde eller har påbegyndt en familie. Fokusgruppe Følgende fokusgruppe er udvalgt blandt personer indenfor målgruppens rammer. Fokusgruppen er lavet for at få konkrete problemstillinger, som en eventuel lampe vil kunne løse. For yderligere at visualisere stemningen lampen er tiltænkt til, er der ligeledes blevet lavet et moodboard (se bilag 2). Disse analyser og undersøgelser gør at der nu kan laves en foreløbig problemformulering, inden konceptudviklingsfasen påbegyndes. 9

10 Idégrundlag Der arbejdes i dette projekt med konstruktionen af en mobil- og multifunktionel lampe. I forhold til dette undersøges stabiliteten i en lampe tiltænkt denne multifunktionalitet, og hvorledes det er muligt at skabe en sådan lampe samtidig med, at den indeholder en høj æstetisk værdi. Illustration 2.2 Indledningsvis til konceptualiseringsfasen er det vigtigt, at der fokuseres på, hvilke miljøer den flytbare lampe skal befinde sig i. Dette medfører en masse forskellige krav til lampen, defineret ud fra den kontekst, som lampen skal indgå i. For at få defineret disse krav kræver det, at konteksten analyseres, og der er derfor lavet en udførlig kontekstanalyse (se bilag 3) (ClimaCare ApS, 2014) (Poul Erik Petersen, 2010), som bedst muligt fører projektet i den rette vej. 10

11 Konceptudviklingsfase Brainstorm Ud fra ønsket om at skabe en flytbar lampe, blev der lavet en brainstorm med overvejelser og tanker herom. Her var batterielevetid blandt andet et fokuspunkt, for at se hvordan størrelsen på disse vil have en indflydelse på designet, i form af fylde og den totale vægt. Idet at det er en mobil lampe, skal den ikke blot være nem at tage fat i, men også have en vægt, der er overkommelig. Derudover blev der i brainstormen taget fat i, at da det var en flytbar lampe, ville dens formål også være at komme med udenfor. Dette vil sige, at der her skulle tages højde for, at lampen også levede op til de krav, der bliver stillet til en udendørs lampe. Herunder blev materialerne lampen skulle konstrueres i, med henblik på; holdbarhed overfor stød ved håndtering, om materialet, for miljøets skyld, skal kunne skiftes ud og prisen på materialet og dermed lampens totale pris i sidste ende. Undersøgelse af teknologi (se bilag 4) Herefter blev teknologien bag en lampe på genopladelige batterier undersøgt. Undersøgelsen gik ud på, hvilke batterier, der skulle til, for at kunne holde lampen kørende indenfor minimumskravet. Herefter blev det beregnet, hvor lidt batterier og ledninger kunne fylde og hvor meget vægten cirka ville komme op på. (House of Batteries, 2014) (batteribyen.dk ApS) Skitsefase (se bilag 5) Denne viden om hvor meget batterier med ledninger og komponenter fylder, blev inddraget i skitsering af forslag til et design for lampen. Der blev i skitsefasen også taget højde for, at lampen skulle kunne klare de mange andre krav, der blev stillet, så som udendørsbrug og hvorvidt den er håndterbar. Tre primære design (se bilag 6) Der kom ud af skitsefasen mange forslag til design, hvilke blev indkredset til tre primære design, som skulle videreudvikles. Disse tre modeller havde hver især deres styrker og svagheder, så alle forslag blev bibeholdt indtil efter statusseminaret med Nordlux. Seminar Statusseminaret gav en masse konstruktiv kritik af det overordnede koncept og hver enkelt design forslag, hvilket bidrog til beslutningen om hvilket design der videre blev arbejdet på. Lysstudier Før den endelige beslutning af design blev valgt, blev der foretaget lysstudier, som bidrog til produktudviklingen. Lysstudierne viste, at en hank på lampen ikke kastede generende skygger på væggene. Derudover viste de også at lampen ikke ville egne sig primært som læselampe, da en reflekterende overflade i toppen, med henblik på at kaste lyset i en bestemt retning, ikke gav nogen effekt igennem det matterede glas. Illustration

12 Lysstudier For at fastsætte hvilken type LED, der skulle udnyttes i lampen, er der blevet testet to forskellige typer LED, som allerede bruges i nogle af Nordlux' produkter. Begge dioder er 3 W, men forskellen fra diode nr. 1 og nr. 2 er, at diode nr. 2 har en kuppel på det lysende element. Dette medfører at lyset spredes anderledes, og farven på lyset ændres. Først undersøges udbredelsen af lyset fra dioderne uden og derefter med afskærmning. Udover dette blev farven, den afgivne varme og refleksionen på lyset målt. Til sidst måltes det, hvorvidt dioden på nuværende tidpunkt fungerede som læselampe. Alle forsøg er udført i et mørkekammer med dioderne fastmonteret opadrettet til et bord. Alle observationer er efterset af minimum 2 personer. Alle afskærmninger er foretaget med en cylinder i sandblæst glas 12

13 Illustration 4 Begge dioder gav ingen synderlig forandring ved at placere et reflekterende materiale bagved afskærmningen. Der var heller ingen synlig forskel på, hvorvidt man placerede et stykke sort gummi, som erstatning for læderhåndtag, uden på afskærmningen. Dette kastede ingen skarpe skygger på vægge. Diode type nr. 2 er på nuværende tidspunkt at foretrække på næsten samtlige områder. Den har bedre udbredelse i hele rummet, og skaber en varmere stemning med det mere gule lys, frem for det hvide lys. Den afgiver mere varme i lyselementet, end nr. 1, hvilket kan skyldes en bedre udbredelse nedad. Dette kan muligvis føre til opvarmning af batteriet alt efter afstand fra diode til batteri. Illustration 5 Sidste undersøgelse af lys, blev foretaget ved hjælp af et klart glas med samme form som den nedre del af vores lampe. På denne satte vi gradvist mere og mere afskærmning på, i et forsøg på at simulere nedtoning af LED type 2. Afskærmningen bestod af manifold samt enkeltlags servietter, som illustreret på billederne til venstre. 13

14 Designforslag 1 + Gennemført geometrisk form + Bund integreret i design - Ikke synligt håndgribelig - Uklart tyngdepunkt - Uregelmæssig spredning af lys Illustration 5 & 6 Designforslag 2 + Indbyder til håndtering + Regelmæssig spredning af lys - Bund ikke integreret i design Illustration 7 & 8 Designforslag 3 + Integration af lys i de- sign + Tydelig inspirationskilde 14 - Ikke nok udnyttelse af lys - Dårlig at håndtere Illustration 9 & 10

15 Ud fra ovenstående analyser, er der udarbejdet en endelig problemformulering som indkredser projektet i den retning der efterfølgende ønskes at arbejde i. Endelige problemformulering Hvordan designes en mobil lampe til hjemmet og terrassen, hvori der er tiltænkt en synlig mobilitet, justerbar lyssætning, samt de tektoniske principper om konstruktion, æstetik og funktion. Produktudviklingsfase Valg af ét design: Ud fra de tre design, blev en del af udvælgelsen baseret på det feedback, som blev givet under seminaret med Nordlux. Det ene havde som hovedidé at ligne en flamme, og dermed erstatte levende lys. Det andet havde som hovedidé en hank, så der ingen tvivl var, om at den var skabt til at blive transporteret. Det tredje design havde som hovedidé at skabe et lysspil og derved rette lyset i én eller flere bestemte retninger. Det sidste designblev droppet, da det ikke fungerede, med mindre glasset var helt klart i stedet for mat. Der var nu to design tilbage og hvoraf den ene ikke var så indbydende at gribe fat i og den anden havde en hank, som muligvis ville skabe en skygge. Her hjalp lysstudierne til at tage den rigtige beslutning om at gå videre med designforslag nr. 2. Illustration 11 15

16 Lysstudie Ved dette lysstudie blev der undersøgt, hvilken lux der ønskes ved de forskellige lyssætninger på 0,5 m afstand Først blev der skabt baggrundslys, som blev vurderet til at være standard dagslys, i et rum uden anden form for lyskilde. Denne belysning viste sig at have en generel værdi i rummet på 25 lux. Efter dette blev der sat en lampe på bordet, og skruet op for lysstyrken, indtil at lyset var tilpas skarpt til at kunne arbejde i. Her var der på skrivebordet 140 lux, hvilket vil sige at lampen bidrog med 115 lux. 115 lux blev hermed den højeste lysindstilling. Derefter blev der sat en lavere baggrundsbelysning på 10 lux, hvor det nu blev antaget, at der ved denne belysning kunne spises aftensmad. Det blev her vurderet, at en lyssætning på 60 lux var passende og dermed blev anden højeste lyssætning på 50 lux. I tredje situation var baggrundsbelysningen sat til 5 lux, ligesom en sen aften på terrassen. her ønskes at skabe en lyssætning, som gav nok lys til at lyse en god del at terrassen op, hvor man dog stadig kunne orientere sig på en afstand af 2,5 m. Dette blev vurderet til at være 25 lux, hvilket medførte, at anden laveste lyssætning blev 20 lux. Ved sidste lyssætning satte blev omgivelserne sat til 2 lux, som efter vores vurdering var det mørkeste, man ville opleve om natten. Denne lyssætning skulle, som eneste formål, lyse ansigter op på en afstand af 1 m 1,5 m fra lampen. Dette skete ved 7 lux, dermed blev sidste indstilling 5 lux. I sidste del af lysstudiet blev det undersøgt, hvorledes matteret og hvidt glas påvirker lux i forhold til ingen glas. Studierne viste, at der ingen forskel var, og dette betyder, at der ikke behøves at tage højde for, at lampen er dækket med matteret glas. Billede 1 viser analysemetoden. Billede 2-4 viser analysen af forskellen på lux ved diode, henholdsvis uden glas, med matteret glas og hvidt glas. Billede 1 Billede 3 Billede 2 Billede 4 16 Illustration 12

17 Endelige produkt Efter den generelle form blev valgt, vha. føromtalte metoder, blev der udført nye lysstudier, for at definere hvorledes det endelige design skulle være. Lysstudierne medførte yderligere til at få defineret lysindstillingerne på lampen, hvilket hjalp med at definere lampens fire lyssætninger. Herved blev den endelige form og koncept udviklet. Det grundlæggende koncept med en dock er der blevet arbejdet videre med. Dette resulterede i en bedre integrering af bunden i det overordnede design således, at lampen fungerede som en helhed. Rent teknisk fungerer det sådan, at glasset ikke længere kan skrues af bunden. I stedet bliver al teknikken sat op i bunden i en kasse, som skrues fast med to skruer. Lampens form er også blevet tilpasset således, at den har skrå linjer, som giver et dynamisk udseende. Lampen har desuden en hank i læder, der gør lampen mere indbydende at flytte, hvilket har været et designkrav. Materialet i bunden er blevet ændret til kobber, og lystemperaturen er derfor også blevet ændret til en varmere farve. Dette for at give et sammenspil med kobberet samt opnå den ønskede stemning. 17 Illustration 13

18 Refleksion Hele projektet har forløbet over en forholdsvis kort tidsperiode, og der blev derfor fra starten fastlagt nogle fokuspunkter, som var de områder vi prioriterede højest i forhold til at få gjort færdig. Dette betyder derfor, at der kom områder, hvor der ikke blev lagt særlig stor fokus, hvilket medførte at det ikke blev bearbejdet lige så grundigt. Havde der været mere tid, ville der være blevet undersøgt mere om teknologien bag batteriet og mulighederne for at skabe et batteri, som er formet efter vores ønske. Teknologien bag den lysregulerende knap og hvor meget det vil fylde at installere den korrekt, ville også være blevet undersøgt. Det samme gælder for hvorledes dioderne kunne forbindes til batteriet og igen hvor meget dette ville kræve af plads. Endvidere ville der være blevet lavet undersøgelser omkring fremstillingen/produktionen af lampen, herunder hvad omkostningerne ville være, da dette vil have stor indflydelse på målgruppen, især hvis lampen bliver forholdsvis dyr. Det har været et krav i dette projekt at lave et fyldestgørende Gantt-skema, dette er blevet gjort, men dog er dette skema blevet udfyldt sideløbende med projektet og har derfor ikke fungeret som et skema, der skulle følges. Dette betyder, at der ikke har været andre faste deadlines end statusseminar og rapport aflevering. Dette har for gruppen fungeret perfekt, fordi at der er blevet tænkt et par dage frem ad gangen, og der er dermed dag for dag blevet sat deadlines til dagen efter. På trods af manglende tid, er der blev nået mange konstruktive ting. Her er alle lysstudierne værd at fremhæve, idet at der har været mange og, at de alle har været brugbare og uundværlige. Efter skitsefaserne blev konceptet hurtigt slået fast, da hele gruppen var meget enige om, at det var værd at arbejde videre på. Hvis projektforløbet havde været længere, kunne der være blevet brugt mere tid på at undersøge andre koncepter, for at se om de havde potentiale, og om der kunne trækkes nogle gode aspekter fra dem over i vores løsningsforslag. Konklusion I dette projektforløb blev der designet en mobil lampe, der med sin solide og gennemtænkte konstruktion, kan holde til både inde og udendørs brug. Knappen i bunden af lampen sikrer, at man kan indstille lysstyrken efter behov. Desuden understreger læderhåndtaget at lampen er flytbar. På baggrund af indsamlet viden og undersøgelser, er der blevet skabt en lampe, hvor både konstruktionen er teknisk gennemført, æstetikken sikrer, at lampen vil fungere både ude og inde, og funktionen lever op til forskellige behov og situationer. 18

19 Kildeliste Batteribyen.dk ApS, BoConcept, ClimaCare ApS, Eniro Danmark A/S, FLOS s.p.a, Frandsen Lighting A/S, House of Batteries, Le Klint, Lightyears A/S, Louis Poulsen Lighting A/S, Piet Hein A/S, Poul Erik Petersen, 2010, Riegens Lighting A/S, Bogfondens Forlag A/S, Elektroteknik 4 - Lys og varme, s Illustrationsliste Illustration 1 (Processkema, egen illustration) 4 Illustration 2 (Brianstorm, egen illustration) 7 Illustration 2.2 (Brianstorm, egen illustration) 10 Illustration 3 (Trin for trin rendering af indledende koncept, egen illustration) 11 Illustration 4 (Lysstudier, egen illustration) 13 Illustration 4.2 (Lysstudier, egen illustration) 13 Illustration 5 & 6 (Renderinger og skitsetengning af forslag 1, egen illustration) 14 Illustration 7 & 8 (Renderinger og skitsetengning af forslag 2, egen illustration) 14 Illustration 9 & 10 (Renderinger og skitsetengning af forslag 3, egen illustration) 14 Illustration 11 (Rendering af udvalgt forslag, egen illustration) 15 Illustration 12 (Lysstudier, egen illustration) 16 Illustration 13 (Rendering af endelig model, egen illustration) 17 Renderinger er lavet i diverse CADprogrammer. Illustration Bilag 2 Illustration Bilag 2 Illustration Bilag 2 Illustration Bilag 2 Illustration Bilag 2 Illustration Bilag 2 Illustration Bilag 2 Bilagsliste Bilag 1 (Skitsefase 1) Bilag 2 (Moodboard) Bilag 3 (Kontekstanalyse) Bilag 4 (Tekniske Undersøgelser) Bilag 5 (Skitsefase 2) Bilag 6 (Fysiske modeller) Bilag 7 (Personbeskrivelser) Bilag 8 (Gantt-skema) 19

20 Del 2 Samarbejdsproces Vi er i b358, en gruppe bestående af medlemmerne Hrönn Sveinsdottir, Cathrine Vinther, Mathilde Larsen, Mikkel Jensen, Rasmus Christensen, Timothy Holmes og Rasmus Strebøl. (Se bilag 7 - for medlemsbeskrivelse) Indledningsvis blev der lavet en samarbejdsaftale, der lagde grundlinjerne, for hvorledes samarbejdet skulle fungere. Der har i denne aftale været nogle fokuspunkter, som primært har været vigtigere at få fastlagt. Herunder hører arbejdstider og arbejdsindsats ind under. Det er blevet besluttet af alle gruppens medlemmer, at arbejdstiden generelt hedder 9-16, hvor man er forpligtet til at være tilstede, medmindre andet er fastlagt. Denne beslutning blev taget på grundlag af, at det var ønsket at etablere en grundlæggende arbejdsdag, hvor et andet fokuspunkt hører ind under, nemlig arbejdsindsats. Det har været vigtigt for gruppen, at alle medlemmerne bidrog med en solid arbejdsindsats i projektperioden. Dette blev besluttet, som en selvfølge, idet alle gruppemedlemmerne ønskede, at der ikke blev spildt arbejdstid, i det tidsrum, man befandt sig på skolen. Tilmed blev der besluttet at, blev der tildelt hjemmeopgaver, overholdt man den deadline, som sideløbende blev fastlagt. Dette skulle overholdes for at opretholde et flow i den generelle proces, og det var derfor vigtigt, at man ikke overskred en deadline. Sidst blev det besluttet, at kom man for sent fik man tildelt et point for det første kvarter, og derefter et point for hver fem minutter, man kom for sent. Disse point korresponderer til en vis bøde fastlagt til gruppen. Samarbejdsaftalen blev lavet, for at etablere en form for grundidé om, hvorledes gruppearbejdet helst skulle forløbe. Faste roller Det har i gruppen været et primært fokuspunkt, at alle i gruppen skulle bidrage med noget konstruktivt. Idet at gruppen består af vidt forskellige individer, med hver sine styrker, svagheder og forskellige, opnår man gruppearbejde på tværs af vidt forskellige mennesker. Dette blev der arbejdet med på to måder. Først og fremmest var det vigtigt, at alle kunne arbejde med alle opgaver, således at der ikke var fastlagt bestemte opgaver til bestemte personer. Derved opnås det, at alle gruppemedlemmer sidder med de forskellige opgaver, og har man sine styrker i disse, kan man hjælpe de mindre stærke, og har man sine svagheder heri, får man lært noget nyt. Således mindskes fordelingen af de faste roller. Indledningsvis blev der på gruppen holdt en lynrunde, hvor hver person fortalte om sine styrker og svagheder. Dette gør, at hvis der nåes et kritisk punkt i projektet, hvor der ikke er meget tid ved man, hvem man skal henvende sig til ved de forskellige opgaver, og givetvis hvem de forskellige opgaver skal uddelegeres til. Det er en selvfølge, at man ikke kan undgå, at der bliver lagt faste roller på de forskellige mennesker i gruppen. Dette er også tilfældet her, hvor der i større grad er én person, som er god til at få resten til at fokusere, når der skal tages nogle vigtige beslutninger. 20

21 Retningslinjer Der er ved hjælp af samarbejdsaftalen, lagt nogle retningslinjer for, hvoledes gruppearbejdet skal forløbe. Disse bliver i større grad overholdt, med visse undtagelser, med henblik på fremmødte til den angivne tid, men overtrædes disse retningslinjer, opretholdes straffen også. Der lægges, i de dage hvor arbejdsopgaverne er lidt uklare eller uspecificerede, en dagsorden, hvor hele dagens opgaver nedskrives og fordeles. Vidensdeling Det er tidligere angivet, at når man har noget konstruktivt at dele med gruppen, skal man også have plads hertil. Denne vidensdeling opnås, ved at alle i gruppen sætter alt man har fra sig i øjeblikket og hører efter. Herved sikrer man sig, at alle får hørt, hvad der fortælles og, at alle opnår den viden som gruppemedlemmet vil dele. Tidsplaner Det er vigtigt, for at den generelle projektproces kører så godt som muligt, at man overholder de generelle tidsplaner. Det gælder både for hjemmeopgaver, men også for opgaver, der arbejdes med på gruppen. Dette har generelt ikke været et problem, da alle er gode til at overholde disse. Logbog Der bliver løbende ført logbog over gruppens arbejdsproces. I denne nedskrives hvilke opgaver der er tildelt hver dag, tilmed nedskrives vejledermøder og statusmødet også. Dette gøres for at sikre, at alle i gruppen kan få et overblik over den generelle projektproces, samt for at Gantt-skemaet kan ajourføres uden besvær. Hvordan samarbejdet fungerede Alle retningslinjerne, og den basale beslutning om hvorledes gruppens samarbejde skal være under projektforløbet, har været vigtige at opfylde. Dette synes gjort med store bestræbelser, hvilket har medført sig et godt samarbejde individerne imellem, og har gjort, at alle i gruppen har været inde over hvert aspekt af projektarbejdet. 21

22

23 Bilag 1 Skitseproces 1

24

25 Bilag 2 Moodboard Billede 1 Billede 2 Billede 3 Billede 4 Billede 6 Billede 5 Billede 7

26

27 Bilag 3 Kontekstanalyse En lampes primære funktion er at skabe lys. Men der lægges også stor vægt på, at en lampe skal kunne skabe en stemning, selv når den ikke er i brug. Dette gør sig gældende ligegyldigt hvilket miljø lampen befinder sig i. Der er blevet skabt en lampe, som både fungerer indendørs og udendørs. Selv indenfor disse to miljøområder er der forskel på, hvilken funktion lampen skal have. Indendørs har man til tider behov for en praktisk og kraftigt lysende bordlampe på skrivebordet, og andre gange en elegant og let lysende bordlampe til spisebordet, eller en lille og svagt lysende bordlampe til natbordet. Udendørs er den tiltænkt som bordlampe i alle situationer. Selvom, at lampen ikke her bevæger sig imellem flere miljøer, vil der også være behov for forskellige typer belysning, alt efter om det er mad, som skal lyses op, eller om der blot skal skabes stemning ved svag oplysning af ansigter. Alt dette er blevet kombineret i én lampe, hvor man er i stand til at regulere på lysstyrken alt efter situation og behov. Lampen skal desuden være let at flytte fra rum til rum, og fra det ene miljø til det andet. Alle de forskellige omgivelser kræver hver deres lyssætning, dette gælder både i forhold til lumen og farvetemperatur. Derfor er de områder, lampen primært ønskes anvendt i, blevet undersøgt. Her er der for eksempel taget udgangspunkt i skrivebordssituationen, som er den mest krævende, i forhold til lumen. Det er her vigtigt med rigeligt lys og i en klar og behagelig farve. Det er derfor valgt at den maksimale lyssætning skal have en lumen på 250, hvilket på en afstand af 0,5 m, vil give et lys på ca. 100lux. I sådanne arbejdssituationer ved et skrivebord, har man helst en belysning på 500lux. Det er antaget at man befinder sig i et rum med en anden belysning, udover lampen, og dermed er 115lux tilstrækkeligt. Selve farvetemperaturen er her sat på 3100K. Dette er valgt, da det ligger meget tæt op ad sollysets varme på en klar sommerdag. Denne farvetemperatur skulle være det mest optimale i både hjemmet og på arbejdspladsen. Farven er dog også kun gældende, når lampen lyser på den maximale intensitet, ellers vil den gradvist aftage i kelvin, og derved blive mere gul i farven. (Poul Erik Petersen, 2010, Bogfondens Forlag A/S, Elektroteknik 4 - Lys og varme, s.24-27) (ClimaCare ApS, De andre situationer kræver knap så meget lys, selvom dette dog er en smagssag. Derfor kan man, ved gentagende tryk på knappen under lampen, stille på lysintensiteten. Der er i alt 5 lysindstillinger inklusiv slukket.

28

29 Bilag 4 Teknisk analyse Da konceptet om en mobil lampe blev fastslået, var batteriet til lampen, det første der skulle undersøges og vælges. Først blev der kigget på de to mest typiske genopladelige batterityper, lithium og alkaline. Her fandt vi nogle væsentlige forskelle, såsom: Et lithium batteri er dyrere end et alkaline batteri, men til gengæld har et lithium batteri en levetid, der er op til 5 gange længere end et alkaline. Derudover havde temperaturen en stor indflydelse på et alkaline batteri og ingen indflydelse på et lithium batteri. Netop dette faktum var alt afgørende valget af et lithium batteri, da lampen vil blive udsat for mange forskellige temperaturer, især når den skal fungere både ude og inde. Det blev herefter besluttet, at lyset i lampen skulle have 20 dioder på 3W, da dette ville skabe den maximale lysstyrke, som var nødvendig i de forskellige situationer. Derefter belv det besluttet, hvor længe lampen skulle kunne holde strøm ved maksimale lysintensitet. Her blev seks timer vurderet som passende. Dermed kan det beregnes, at det ville kræve (3W*6h) 18Wh, at holde lampen i gang i seks timer. Derfor skulle et givent batteri på for eksempel 3V have en lagring på 6000mAh. Der findes batterier, som har en lagring på hele 8500mAh, hvilke til gengæld kun er på 2,4V( batteribyen.dk/genopladelige-batterier/genopladelige-d-mono-batterier/ansmann-maxe-d-mono-r mah-2-stk-genopladelige-batterier). Dette betød dog at et fuldt opladt batteri vil kunne holde MOOD kørende i (2,4V*8,5Ah=20,40Wh) (20,40Wh / 3W = 6,8h) 6 timer og 48 min. Efter at have fundet et sådant batteri, blev det undersøgt hvorledes det kunne lade sig gøre at lave det tilpasset ( l-en.html), som rent volumenmæssigt og formmæssigt ville passe bedre ned i lampens design. Dette viste sig at være tilfældet.

30

31 Bilag 5 Skitsefase 2

32

33 Bilag 6 Model af Idé 1 Bilag 6 Model af Idé 2

34

35 Bilag 6 Model af Idé 3

36

37 Bilag 7 Personbeskrivelser Cathrine Ilsø Vinther: God til CADprogrammer, informationsøgning og videre forarbejdning af dette. Har igennem projektet lavet SolidWorks-modeller, skitseret samt modeleret. Mikkel Trudslev Jensen: God til modellering både fysisk og på computer, samt til markertegning, generel visualisering og idégenerering. Har især arbejdet med billedredigering og opsætning Rasmus Juel Strebøl: Stærk i alverdens CAD-programmer. Udmærker sig i gruppestyring. Har også i dette projekt gjort netop disse ting, samt stået for renderinger. Hrönn Sveinsdottir: God til at udtrykke sig, skriftligt og mundtligs, på engelsk. Har i dette projekt bistået i mange forskellige arbejdsopgaver, samt opsætning af rapport. Mathilde Elisabeth Larsen: God til at litteraturstudier og korrektur, samt tekniske undersøgelser og udregninger. Har i dette projekt, gjort netop dette. Timothy Alan Holmes: God til computerarbejde, og rigtig stærk til at formulere sig, både skriftligt og mundtligt, på engelsk. Har i projektets forløb, arbejdet med opsætning af rapport, og billedmanipulering. Rasmus Christensen: God til korrektur og læsning. Rigtig stærk i analog visualisering. God i engelsk. Har i dette projek arbejdet med litteratursøgning, samt skriftlig formulering. Alle har bidraget under de indledende faser, med både skitsering, modellering og idégenerering

38 Bilag 8 Gantt Skema

39