MILJØGODKENDELSE OG REVURDERING

Transkript

1 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. benjo/tasme/cllch/marip 18. december 2009 MILJØGODKENDELSE OG REVURDERING For: Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44, Postboks 165, 9100 Aalborg Matrikel nr.: 1a m.fl. Rørdal, Aalborg Jorder CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: B101, Cementfabrikker Godkendelsen omfatter: Udvidelse af aktiviteter på genbrugspladsen Revurderingen omfatter: Virksomhedens samlede miljøforhold Godkendt: Birgitte D. Langsted Kontorchef Claus Lübeck Christensen Civilingeniør Annonceres den 30. december 2009 Klagefristen udløber den 27. januar 2010 Søgsmålsfristen udløber den 30. juni 2010 Revurdering påbegyndes senest i 2019

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING AFGØRELSE OG VILKÅR Vilkår for revurderingen... 6 A Generelle forhold... 6 B Indretning og drift... 7 C Luftforurening D Lugt E Spildevand F Støj G Affald H Olietanke I Jord og grundvand og recipient J Indberetning/rapportering K Driftsforstyrrelser og uheld L Ophør M Supplerende vilkår for SNCR-anlæggene, herunder ammoniakoplag N Supplerende vilkår for CemMiljø (gælder fra og med den 21. december 2010) O Supplerende vilkår for genbrugspladsen P Supplerende vilkår for havnen, inkl. kulpladsen ved havnen Q Supplerende vilkår for øvrige bygninger og anlæg R Supplerende vilkår for anvendelse af bjergarten bauxit i cementproduktionen S Supplerende vilkår for modtagelse og opbevaring af restprodukt (ca tons årligt) fra stålfremstilling samt fremstilling af fillerbaseret cement T Supplerende vilkår for kridtgraven VURDERING OG BEMÆRKNINGER Baggrund for afgørelsen Virksomhedens indretning og drift Virksomhedens omgivelser, planforhold og beliggenhed Nye lovkrav m.m Bedste tilgængelige teknik Vilkårsændringer Opsummering Indretning og drift Luftforurening Lugt Spildevand Affald Olietanke Jord og grundvand og recipient Til- og frakørsel Indberetning/rapportering Driftsforstyrrelser og uheld Risiko/forebyggelse af større uheld Ophør Sikkerhedsstillelse Bemærkninger til afgørelsen Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Inddragelse af borgere mv FORHOLDET TIL LOVEN Lovgrundlag Afgørelsen Listepunkt Revurdering Risikobekendtgørelsen VVM-bekendtgørelsen Habitatdirektivet Tilsyn med virksomheden Offentliggørelse og klagevejledning Liste over modtagere af kopi af afgørelsen

3 BILAG Bilag A: Oversigtsplan i 1: Bilag B: Miljø- og procesbeskrivelse Bilag C: Generalplan Bilag D: BAT-skema for cementfabrikken Bilag E: Råvarer og affaldstyper Bilag F: Oversigt over større afkast Bilag G: Oversigt over tanke Bilag H: Oversigt over regnvandsudløb, sandfang, olieudskillere og kloakplan Bilag I: Oversigt over miljøgodkendelser/afgørelser/accepter Bilag J: Ansøgning om miljøgodkendelse for udvidelse af aktiviteter på genbrugsplads Bilag K: Oversigt over godkendte oplag på genbrugspladsen Bilag L: Kortbilag bauxitoplag Bilag M: Kommuneplanrammer Bilag N: Vilkår CemMiljø indtil 21. december 2010 Bilag O: Oversigt over revurdering af vilkår Bilag P: Lovgrundlag - Referenceliste Bilag Q: Liste over sagens akter

4 4 1. INDLEDNING Aalborg Portland A/S ligger på Rørdalsvej i Aalborg. Virksomheden producerer cement og har eksisteret på adressen siden Aalborg Portland er reguleret af en række miljøgodkendelser og afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven, hvor den ældste, gældende godkendelse er fra Hovedgodkendelsen af virksomheden er fra 1999 og omfatter bl.a. alle ikke tidligere godkendte anlæg samt en sammenskrivning af flere ældre afgørelser. Aalborg Portland A/S er en såkaldt (i)-mærket virksomhed. Godkendelsesmyndigheden skal derfor regelmæssigt og mindst hver 10. år tage virksomhedens samlede miljøgodkendelse op til revision og om nødvendigt ændre vilkårene. Den første regelmæssige revurdering skal foretages, når der er forløbet 8 år, efter at virksomheden er godkendt første gang. Med denne afgørelse har Miljøcenter Århus revurderet virksomhedens hidtil gældende miljøgodkendelser. Revurderingen har givet anledning til opdatering af virksomhedens vilkår i forhold til de nuværende regler og gældende praksis. Der er endvidere fastsat en række nye vilkår i forbindelse med revurderingen. Der meddeles samtidig miljøgodkendelse til udvidelse af aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads. Miljøcenter Århus har i revurderingen lagt vægt på, at virksomheden får tidssvarende vilkår, samt at der tages hensyn til naboer, til omgivende natur, jord og grundvand. Der findes en samlet oversigt over revurderingen af vilkår i bilag O. I afsnit 3 findes en vurdering af virksomhedens miljøbelastning. Det vurderes, at virksomheden fortsat kan drives uden væsentlige gener for omgivelserne, når driften sker i overensstemmelse med afgørelsen. Næste revurdering af den samlede virksomhed skal senest finde sted i Revurderingen omfatter ikke virksomhedens fyldpladser. Disse er særskilt reguleret.

5 5 2. AFGØRELSE OG VILKÅR Denne afgørelse omfatter både miljøgodkendelse af udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen, revurdering af virksomhedens ældre miljøgodkendelser, hvor retsbeskyttelsen er udløbet samt administrativ sammenskrivning af nyere miljøgodkendelser, som stadig er omfattet af retsbeskyttelse. Miljøgodkendelse På grundlag af oplysningerne i afsnit 3 og bilag J, ansøgning om miljøgodkendelse, godkender Miljøcenter Århus hermed udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Vilkår for godkendelse af udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen fremgår af afsnit 2.1 nedenfor (vilkår markeret med ). Vilkårene skal overholdes straks fra start af drift herunder i indkøringsperioden. Vilkårene er retsbeskyttede i en periode på 8 år fra afgørelsens dato. Revurdering På grundlag af oplysningerne i afsnit 3 og 5 har Miljøcenter Århus foretaget den første regelmæssige revurdering af virksomhedens tidligere miljøgodkendelser, hvor retsbeskyttelsen er udløbet: Godkendelse af dybdegravemaskine, herunder tilladelse til anvendelse af kulslagger som ballastmateriale for skinnelegemet for dybdegravemaskinen Godkendelse af eksisterende cementfabrik og CemMiljø-anlæg samt anvendelse af spildevandsslam Godkendelse af emission af NO x og støj samt godkendelse efter bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald Miljøstyrelsens stadfæstelse af godkendelse fra 2004 med ændringer Godkendelse til etablering af et SNCR-anlæg til begrænsning af NO x -emissionen fra ovn 87 og godkendelse til anvendelse af bjergarten bauxit i cementproduktionen på Aalborg Portland Godkendelse af ny plads for oplag af CemMiljø brændsel og ny behandlingslinie til fremstilling af CemMiljø brændsel 2. En samlet liste over afgørelser, der er omfattet af revisionen, fremgår af bilag I. Vilkår fra godkendelserne er overført til denne afgørelse eller sløjfet, fordi de er utidssvarende. De overførte vilkår er enten overført uændret, eller ændret ved påbud efter lovens 41. Endvidere er der ved revurderingen tilføjet nye vilkår ved påbud efter lovens 41. Uændrede vilkår og vilkår, der kun er ændret redaktionelt, er umarkerede. Ændrede og nye vilkår er mærket med. 1 Den del af afgørelsen, der vedrører anvendelsen af bjergarten bauxit i cementproduktionen, er retsbeskyttet til 28. september Retsbeskyttelsen af godkendelsen udløber den 21. december 2010.

6 Afgørelsen om de nye og ændrede vilkår meddeles i henhold til 41, stk. 1, jf. 41b, og 72 i miljøbeskyttelsesloven. Vilkårene træder i kraft straks ved meddelelse af afgørelsen med mindre andet fremgår i det enkelte vilkår. Vilkårene er ikke retsbeskyttede, da de enten er ændret ved påbud (nye og ændrede vilkår) eller overført fra godkendelser, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet. Sammenskrivning Miljøcenter Århus har endvidere foretaget en administrativ sammenskrivning af følgende nyere godkendelser, som stadig er omfattet af retsbeskyttelse: Godkendelse til anvendelse af bjergarten bauxit i cementproduktionen på Aalborg Portland, jf. note 1 om retsbeskyttelse under godkendelser, der revurderes Godkendelse til modtagelse og opbevaring af restprodukt fra stålfremstilling samt fremstilling af fillerbaseret cement på Aalborg Portland Miljøgodkendelse til anvendelse af tons slagger pr. år fra Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk som underlag for Aalborg Portlands dybdegraver. Vilkår fra disse godkendelser er overført til denne afgørelse i det omfang, de fortsat er relevante. Disse vilkår er markeret med. Tidspunkt for udløb af vilkårenes retsbeskyttelse er angivet særskilt. De eksisterende godkendelser og afgørelser om ikke godkendelsespligt/accepter for Aalborg Portland, jf. oversigten i bilag I, erstattes af denne afgørelse. 19-tilladelse af 21.december 2005 til brug af støv fra de hvide ovnes el-filtre i en vold omkring kisaskepladsen og 19-tilladelse af 21.december 2006 til indbygning af materiale fra branden i voldene omkring oplagspladsen og forbehandlingsanlægget i CemMiljø er overdraget til Aalborg Kommune, som efter kommunalreformen er myndighed for -19 tilladelser. Godkendelsen af 17. juni 1982 vedrørende kontrolprogram i forbindelse med dybdegravningen i kridtgraven, samt den del, der vedrører grundvandskontrol i godkendelsen af 6. oktober 1978 af dydegravemaskinen, er ligeledes overdraget til Aalborg Kommune, som efter kommunalreformen også er råstof- og grundvandsmyndighed. Afgørelsen gives på følgende vilkår: 2.1 Vilkår for revurderingen A A1 A2 A3 Generelle forhold Et eksemplar af afgørelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om afgørelsens indhold og kende de vilkår, som er relevante for den enkelte medarbejder. Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres om følgende forhold: - Ejerskifte af virksomhed og/eller ejendom. - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre. - Indstilling af driften for en længere periode. Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes før ændringen indtræder. Aalborg Portland skal, hvis tilsynsmyndigheden grundet væsentlig ændring af råstoffer med videre - finder det fornødent, med henblik på beregning af massebalancer, lade fo- 6

7 7 retage analyse af anvendte råstoffer, alternative råstoffer, brændsler, færdigvarer, affaldsstoffer og lignende. Analyserne skal foretages efter tilsynsmyndighedens anvisning og af et firma, der er akkrediteret til eller af tilsynsmyndigheden er anerkendt til at foretage denne analyse. B B1 B2 B3 Indretning og drift Ovne Der skal til stadighed opnås en stabil brænding i alle cementovnene gennem god homogenisering af råmaterialer, jævn og ensartet indfyring af brændsel samt optimering af afkølingen af cementklinkerne så tæt på processernes optimale driftsparametre som muligt. Ovnene betragtes som "i drift" efter nedenstående retningslinjer: Ovn 87: to timer efter slamtilsætning påbegyndes til slamtilførsel til tørreknuser stoppes. Ovn 85: otte timer efter slamtilsætning påbegyndes til slamtilførsel til ovnen stoppes. Ovn 76: når røggassen ledes over varmegenvindingsanlægget og vådskrubber og røggastemperaturen når 40 C til slamtilførsel stopper. Ovn 73/79: når røggassen ledes over varmegenvindingsanlægget og vådskrubber og røggastemperaturen når 40 C til slamtilførsel stopper. Ovn 74/78: når røggassen ledes over varmegenvindingsanlægget og vådskrubber og røggastemperaturen når 40 C til slamtilførsel stopper. Driftsparametrene skal kontinuert registreres og afvigelser fra processernes optimale driftsparametre skal noteres særskilt. Som minimum skal følgende parametre registreres i alle afkast fra cementovnene under drift (jf. vilkår B2): Tryk (efter rensning), jf. vilkår B4 Temperatur efter kalcinatorer på ovn 87 Røggastemperatur Vandindhold (efter rensning) Iltindhold (efter rensning) Volumen af røggas NH 3 (ovne med SNCR) Der skal ligeledes etableres og vedligeholdes AMS-kontrol (Automatisk Målende Systemer) efter røggasrensningen jf. vilkår C24 og vilkår J4. Dette gælder ikke ved drift på betonskorstenene. Ved tilfælde af fejl på AMS for driftsparametrene nævnt ovenfor, kan der anvendes erstatningsværdier efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. B4 B5 Senest 1. maj 2010 skal der fremsendes en redegørelse til tilsynsmyndigheden for, hvordan trykket måles. Ved udfald af mixing air ved kørsel på betonskorstene (ovn 76, 73, 74, 78 og 79) samt ved filterudfald (alle ovne) skal ovnene standses, alternativt skal fyringen indstilles efter nedenstående retningslinjer:

8 8 Ovn Udfald af mixing air (min) Maksimal udetid af filter (min) , 73, 74, 78, 79 ved kørsel på betonskorsten 6 6 Stop af affaldsindfyring er reguleret af vilkår B11. Der skal foreligge en instruks for håndtering af filterudfald samt registrering af udfald og kørsel på filtre uden højspænding. Der skal endvidere foreligge en instruks for håndtering af svigt på mixing air anlæg. Filterudfald og svigt på mixing air anlæg afrapporteres efter vilkår J14. B6 Drift for ovn 73/79 og 74/78 på betonskorstene og ovn 76 når røggassen ledes uden om scrubberen må maksimalt udgøre 100 timer pr. reparation. Driftstiden pr. skorsten må pr. kalenderår maksimalt udgøre 250 timer. Reparationsarbejder omfatter ikke opstarter og nedlukninger. Drift på betonskorstene skal noteres i journalen og afrapporteres jf. vilkår J14. B7 Aalborg Portland må modtage og medforbrænde de affaldstyper, der er nævnt i denne afgørelses bilag E. Såfremt de anførte affaldstyper ændrer specifikation, skal der indsendes dokumentation som anført i vilkår B9. Hvis en affaldstype ændrer specifikation, må den ikke anvendes, før tilsynsmyndighedens accept eller godkendelse foreligger. Der skal for minimum hvert 50. læs bitumen og spildolie foretages analyser til dokumentation for, at kravspecifikationen i bilag E er overholdt. Alt affald skal vejes inden aflæsning, og den fornødning dokumentation for affaldets overenstemmelse med specifikationerne i bilag E skal være dokumenteret ved modtagelsen. B8 B9 Aalborg Portland må ud over medforbrænding af alternative brændsler/affaldstyper, jf. vilkår B7, benytte kul, petcoke og fuelolie som brændsel i cementovnene. Andre brændsler betragtes som nye, jf. vilkår B9. Før brug af nye eller alternative brændsler og råvarer (herunder affaldsprodukter), skal der minimum to måneder, inden brændselet/råvaren ønskes taget i anvendelse, fremsendes dokumentation til tilsynsmyndigheden for, at brændslet og/eller råvaren kan indgå i produktionen under overholdelse af øvrige vilkår i denne afgørelse. Dokumentationen skal omfatte en vurdering af, om brugen af brændslet/råvaren medfører en forøget forurening samt forholdet til VVM. (fortsættes)

9 9 Vurderingen skal herudover som minimum indeholde oplysninger om: mængder opbevaringsmetoder kemisk sammensætning forventet effekt på emissionsniveauer lugtgener diffuse støvgener askesammensætning og mængder spildevand støj Analyser af brændsler eller alternative råvarer skal foretages af et firma/laboratorium, der er akkrediteret til at foretage analyserne. Foretages analyserne af et ikkeakkrediteret firma/laboratorium, skal dette accepteres af tilsynsmyndigheden. Nye brændsler og råvarer må ikke tages i brug, før tilsynsmyndighedens accept eller godkendelse foreligger. B10 Aalborg Portland skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden lade foretage analyser af alternative råstoffer og brændsler. Analyserne skal foretages af et firma/laboratorium, der er akkrediteret til eller af tilsynsmyndigheden anerkendt til at foretage disse analyser. B11 Det skal sikres, at medforbrænding af affald kun sker når ovnene er i drift, jf. vilkår B2, eller ved reparationsarbejder omfattet af vilkår B6. Det skal desuden sikres, at nedenstående krav til medforbrænding er opfyldt: Medforbrænding af affald skal ske således, at: det sikres, at der kun indfyres affald således, at røggasserne efter sidste indblæsning af forbrændingsluft under selv de mest ugunstige forhold opnår en opholdstid på mindst 2 sekunder ved 850 C jf. i øvrigt vilkår J15. det sikres, at der kun indfyres farligt affald med mere end 1 % halogenerede forbindelser, således at røggasserne efter sidste indblæsning af forbrændingsluft under selv de mest ugunstige forhold opnår en opholdstid på mindst 2 sekunder ved 1100 C jf. i øvrigt vilkår J15. Medforbrænding af affald skal stoppes, når AMS-målinger viser, at en emissionsgrænseværdi (døgnmiddel) overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt af renseanlæg. Ved nedkørsel af de hvide ovne skal affaldstilsætningen standses, når hovedbrænderen standses. B12 B13 B14 Anlægget skal være forsynet med et automatisk system, som hindrer affaldsindfyring ved medforbrænding, når ovnene ikke er i drift, jf. vilkår B2, samt når AMS-målinger viser, at en emissionsgrænseværdi (døgnmiddel) overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt af rensningsanlæg. Aalborg Portland skal udarbejde en instruks, som beskriver indfyring af affald ved medforbrænding, jf. vilkår B11. Instruksen skal fremsendes til tilsynsmyndigheden inden den 1. april Der må maksimalt medforbrændes nedenstående affaldsmængder og typer i de enkelte ovne:

10 10 Anlæg Affaldstype Max. indfyret mængde Ovn 87 Min. / Max brændværdi Brændbart affald (CemMiljø) Kød- og benmel Spildevandsslam (tørret) Glycerin 35 t/h (25 t/h ved enstrengsdrift) Bitumen 1) 1,5 t/h kcal/kg Spildolie 1) 10 t/h kcal/kg Max. affaldsmængde t/år t/år Ovn 73/79 Kød- og benmel 1,5 t/h pr. ovn Ovn 74/78 Kød- og benmel 1,5 t/h pr. ovn 1) Farligt affald. Varmeafgivelsen fra farligt affald må maksimalt udgøre 40 % af den samlede varmeafgivelse på ovn 87. Der må årligt forbrændes tons affald. B15 B16 B17 Generelt Udendørs arealer skal til stadighed holdes rene for at forhindre støvflugt. Renholdelsen skal foregå på en sådan måde, at den ikke giver anledning til støvgener i omgivelserne eller forurening af afløb, Limfjorden og lignende. Støvafgivende materialer, der transporteres ved kørsel internt på virksomheden og mellem havnen og produktions-/oplagsområder, skal transporteres i lukkede systemer, så der ikke sker støvudslip under transport. Kisaske skal altid transporteres i lukkede systemer. Cement og andre pulverformige stoffer/brændsler, fx flyveaske, kulmel, aluminiumsilikat, askeudtræk, kød- og benmel og tørret spildevandsslam skal oplagres og håndteres i lukkede systemer. Pulversiloer til opbevaring af ovennævnte stoffer skal være forsynet med en overfyldningsdetektor, som ved aktivering giver både akustisk og visuel alarm. B18 Tankbiler og pulversiloer skal overvåges under opblæsning af stoffer/brændsler i siloen. Opblæsningen skal standses øjeblikkeligt ved brud på silofilteret, ved overfyldning af silo eller ved udslip af støv fra påfyldningsslange, koblinger, opblæserrør eller silo. Slanger og opblæserrør skal tømmes med efterluft, når opblæsning af pulverformige stoffer/brændsler er afsluttet. Restluft i tankbilen må ikke udledes gennem virksomhedens silo. B19 B20 Udlevering af cement fra silo til tankbil eller skib skal overvåges under tømning af silo. Udleveringen skal standses øjeblikkeligt ved overfyldning af tankbil eller skib eller ved udslip af støv fra koblinger og læsserør. Aalborg Portland skal senest 1. april 2010 have nedskrevne driftsinstruktioner til tankbilchaufførerne om påfyldning og tømning af pulversiloer, jf. vilkår B18 og B19. Aalborg Portland skal fremsende instrukserne til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter, de er udarbejdet.

11 11 B21 Pulverformige råvarer/færdigvarer i sække, bigbags og lignende skal opbevares indendørs eller være emballeret i vejrbestandig materiale. B22 B23 B24 B25 B26 B27 B28 B29 B30 B31 B32 B33 Døre, porte og andre åbninger i bygninger, haller og lignende med støvende materialer og aktiviteter skal holdes lukkede, så støvemission effektivt undgås. Oplag af affald må ikke give anledning til forurening eller uæstetiske forhold uden for det enkelte oplagsområde. Spild Spild af råvarer, brændsler, olie og kemikalier skal straks opsamles. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Alt opsamlet spild, inkl. opsugningsmateriale, skal genbruges i produktionen i det omfang materialet er godkendt hertil. Alternativt bortskaffes spild efter kommunens anvisninger. Plads for oplag af kisaske (jernoxid) Pladsen skal være befæstet og tæt overfor nedsivning af stoffer. Pladsen skal være tydeligt afgrænset fra omkringliggende arealer. Der må ikke kunne ske afstrømning af overfladevand eller vand fra vask af køretøjer til omgivelserne. Alt vand fra kisakseanlægget skal opsamles. Vand fra anlægget, opsamlet overfladevand og vand fra vask af køretøjer skal genbruges i produktionen eller bortskaffes efter kommunens anvisninger. Der skal føres protokol over de oplagrede mængder. Protokollen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Losning, transport, håndtering og oplag skal foregå på en sådan måde, der hindrer væsentlig støvemission. Tilsynsmyndigheden vurderer, om støvemissionen er væsentlig. Lastbiler og andre køretøjer må kun køre på den del af pladsen, hvor der ikke opbevares kisaske for at undgå spredning/afsmitning af kisaske til køreveje. Ved aflæsning af kisaske på pladsen, skal lastbilladet lukkes helt ned, mens køretøjet holder på pladsen. Der må ikke foregå aflæsning under kørsel. Pladsen foran kisaskedyngen skal renholdes. Kisakse må ikke dynges højere op, end at sprinklerne effektivt kan befugte materialet. Renderne for afvanding skal være friholdte. Lastbiler skal spules rene, eventuelt kun hjulvask, inden de forlader pladsen, hvis der er risiko for afsmitning fra kørsel eller på anden måde er risiko for forurening af arealer udenfor kisaskepladsen ved tilbagekørsel til losning. Efter endt kørsel skal lastbiler rengøres ved spuling på pladsen, inden der køres til fabriksområdet. Inden spuling skal det sikres, at der er opbevaringskapacitet til vaskevandet. Køretøjer, der arbejder inde på pladsen, skal være omhyggeligt rengjorte, før de forlader pladsen. Når vindhastigheden på pladsen overstiger 10 m/s, skal kisaksedyngerne i tørre perioder oversprøjtes med vand, så støvflugt effektivt forhindres. Oversprøjtning skal dog også finde sted ved lavere vindhastigheder, hvis der opstår støvgener, som tilsynsmyndighe-

12 12 den finder væsentlige. B34 B35 B36 B37 Plads for oplag af oxiton (Serox) ved sandbassinene og bag slemmeriet Oxiton skal oplagres på befæstede pladser, der er tæt overfor nedsivning af stoffer. Pladserne skal være tydeligt afgrænset fra omkringliggende arealer. Der må ikke kunne ske afstrømning af overfladevand fra pladserne til omgivelserne. Der må ikke ligge oxiton uden for pladsernes afgrænsning. Pumpesump til opsamling af overfladevand på pladsen bag slemmeriet skal renholdes. Opsamlet overfladevand skal genbruges på virksomheden eller bortskaffes efter kommunens anvisninger. Kulplads på fabriksområdet (intern kulplads ved kulmøllerne) Pladsen skal være tydeligt afgrænset fra omkringliggende arealer. Overfladevand, der afledes til recipent, skal filtreres gennem sandfang eller lignende for at undgå udledning af partikler. Alternativt skal overfladevand opsamles og genbruges i produktionen eller bortskaffes efter kommunens anvisninger. Der skal være mulighed for sprinkling af kullageret med vand. Befugtning af kullageret skal ske i nødvendigt omfang, så støvflugt effektivt forebygges. Højden af kullageret må ikke være højere, end at sprinklerne effektivt kan befugte lageret. Brugt støberisand og sandblæsningssand Brugt støberisand og sandblæsningssand skal modtages i lukkede, overdækkede containere eller overdækket lad/lastvogn. Oplagring på virksomheden skal ske i lukkede, overdækkede beholdere/containere, så støvudslip og udvaskning af stoffer undgås. Intern transport til produktionsstedet skal ske i lukkede systemer, så der ikke sker støvudslip eller stofudvaskning, herunder afsmitning til transportveje. Inden modtagelse af materialerne genoptages på Aalborg Portland, skal Aalborg Portland fremsende redegørelse til tilsynsmyndigheden, for hvordan ovenstående vil blive sikret. Modtagelse må ikke genoptages, før tilsynsmyndighedens accept foreligger. C C1 C2 Luftforurening Støv Aalborg Portland må ikke give anledning til væsentlige støvgener udenfor virksomhedens område. Tilsynsmyndigheden vurderer, om generne er væsentlige. Aalborg Portland skal efter anmodning fra og efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden lade foretage vindretningsbestemte målinger af støvfaldet i anlæggets omgivelser. Den vejledende grænseværdi for støvfaldet fra virksomheden fastsættes til 0,133 g/m 2 /døgn, målt som uopløseligt støvfald over en måned. C3 C4 Pulversiloer skal være forsynet med filter, der kan begrænse emissionen af total støv til maksimalt 10 mg/nm 3 ved påfyldning. Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at Aalborg Portland skal dokumentere, at grænseværdien for støv fra siloerne er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om

13 13 driftsforholdene under målingen. Målingerne skal foretages som præstationsmålinger og som anført i vilkår C28 om kontrol af luftforurening. C5 C6 C7 Aalborg Portland skal senest 1. september 2011 fremsende en samlet oversigt til tilsynsmyndigheden over afkast (skorstene og andre luftafkast til det fri) med beskrivelse af tilkoblede anlæg og processer, afkasthøjde, maksimal luftmængde, emitterede stoffer, renseforanstaltninger, maksimale stofkoncentrationer og oplysninger om driftforhold for afkast. Oversigten skal vedlægges en plantegning, der viser placeringen af afkastene. Aalborg Portland skal senest 31. december 2010 fremsende redegørelse til tilsynsmyndigheden for mængderne af triethanolamin og propylenglycol, der tilsættes cementmøllerne samt mulige emissioner i afkastene. Prøvetagningssteder Aalborg Portland skal på tilsynsmyndighedens forlangende sørge for, at der er prøveudtagningssteder i afkast, der gør det muligt at kontrollere afkastluften. Prøveudtagningsstederne skal udformes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens luftvejledning, p.t. nr. 2/2001. C8 Afkasthøjder og luftmængder cementovne Afkasthøjder og luftmængder i betydende afkast skal overholde de værdier, der er anført her: Afkast Nr. Afkasthøjde (m) Max. røggasmængde (m 3 /time) 1) Ovn Ovn 87, kølerskorsten 87/køler 84, Ovn Ovn 76, betonskorsten,varmegenvinding Ovn 73/79, varmegenvinding Ovn 74/78, varmegenvinding , / / Indre/ydre diameter på afkast (m) 4,3/5,3 3,4/4,8 3,5/4,3 73, betonskorsten 73 62, ,6 79, betonskorsten 79 62, ,6 74, betonskorsten 74 90, ,6 78, betonskorsten 78 92, ,6 1) angivet ved referencetilstanden: 0 C, 101,3 kpa, tør røggas ved 10 % ilt. 2,4 2,4 2,4 Numrene (Nr.) henviser til bilag F. Afkasthøjder måles over terræn. C9 Afkasthøjder og luftmængder cementmøller, kulmøller, kedelcentral Afkasthøjder og luftmængder i betydende afkast skal overholde de værdier, der er anført her:

14 14 Afkast Fra Nr. Min. afkasthøjde (m) Max. luftmængde 1) (Nm 3 /time) Cementmølle 1 CM1 25, Cementmølle 2 CM2 25, Cementmølle 3 CM3 34, Cementmølle 4 CM4 36, Cementmølle 5 CM5 32, Cementmølle 6 CM6 34, Cementmølle 7 og 10 CM , Cementmølle 8 CM8 28, Cementmølle 9 CM9 28, Transportsystemer cementmøller Fælles 5/6 25, Transportsystemer cementmøller Fælles 8/9 17, Transportsystemer cementmøller Fælles 7/10 23, Kulmølle 4 KM4 54, Kulmølle 5 KM5 54, Kulmølle 7 KM Kedelcentral 6,5 MW kedel KC ) Kedelcentral 5,4 MW kedel KC ) 1) angivet ved referencetilstanden: 0 C, 101,3 kpa, tør røggas ved drifts O 2 %, undtagen for kedelcentral. 2 angivet ved referencetilstanden: 0 C, 101,3 kpa, tør røggas ved 10 % O 2. Numrene henviser til bilag F. Afkasthøjder måles over terræn. C10 Emissionsgrænser - cementovne Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, der alle er angivet ved referencetilstanden (ref) 0 o C, 101,3 kpa, tør gas ved 10 % O 2, jf. i øvrigt vilkår C24 om kontrolperioder og midlingstider:

15 15 NO x Afkast Nr. Emissionsgrænse (mg/nm 3 ) Ovn / 1600 * Ovn Ovn 76, varmegenvinding Ovn 73/79, varmegenvinding /79 Ovn 74/78, varmegenvinding /78 * Gælder ved enstrengsdrift i maksimalt 48 timer, herefter skal grænseværdien for tostrengsdrift overholdes. Metaller Afkast Nr. Hg Emissionsgrænse * (mg/nm 3 ) (Cd,Tl) (Sb,As,Pb,Cr, Co,Cu,Mn,Ni,V) Ovn Ovn Ovn 76, varmegenvinding 76 0,05 0,05 0,5 Ovn 73/79, varmegenvinding 73/79 Ovn 74/78, varmegenvinding 74/78 * Emissionsgrænseværdierne refererer til den samlede koncentration af metallerne og forbindelser heraf som sum af gasog partikelfase. Organiske stoffer Emissionsgrænse Afkast Nr. Dioxiner og furaner * (ng/nm 3 ) TOC ** (mg/nm 3 ) CO (mg/nm 3 ) Ovn Ovn Ovn 76, varmegenvinding 76 0,1 10,0 400 Ovn 73/79, varmegenvinding 73/ Ovn 74/78, varmegenvinding 74/ * Emissionsgrænseværdierne refererer til den samlede koncentration af dioxiner og furaner beregnet vha. begrebet toksitetsækvivalens i overensstemmelse med bilag 1 i bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts ** TOC defineres som summen af gas- og dampformige organiske stoffer udtrykt som total kulstof (C).

16 16 Total støv Afkast Nr. Emissionsgrænse (mg/nm 3 ) Ovn Ovn 87 / kølerskorsten 87/køler 50 Ovn Ovn 76, varmegenvinding Ovn 73/79, varmegenvinding 73/79 30 Ovn 74/78, varmegenvinding 74/78 30 Øvrige stoffer Afkast Nr. Emissionsgrænse (mg/nm 3 ) NH 3 HCl HF SO 2 * Ovn Ovn Ovn 76, varmegenvinding Ovn 73/79, varmegenvinding 73/ Ovn 74/78, varmegenvinding 74/ * SO x regnet som SO 2 - Ingen grænseværdi C11 C12 C13 Grænseværdierne gælder ikke under opstart og nedlukning af ovnene jf. i øvrigt vilkår B2. Redegørelse for skylning Senest 1. marts 2010 skal der til Miljøcenter Århus fremsendes en redegørelse for emissionerne i forbindelse med skylning. Redegørelsen skal blandt andet indeholde en vurdering af: frekvensen af skylninger på de enkelte ovne tidsinterval for skylning på de enkelte ovne emissionsniveauer og massestrømme under skylning for de stoffer, der under normal drift er fastsat grænseværdier for. NO x redegørelse og handlingsplan Senest 31. december 2010 skal der til Miljøcenter Århus fremsendes en teknisk og økonomisk redegørelse for mulighederne for at reducere NO x emissionen fra ovn 87 ved tostrengsdrift til BAT-AEL for ovne med forvarmer (< mg/nm 3. Hvis initial NO X - niveau er >1000 mg/nm 3 er den øvre BAT-AEL dog 500 mg/nm 3 ).

17 17 Senest 31. december 2010 skal der til Miljøcenter Århus fremsendes en teknisk og økonomisk redegørelse for mulighederne for nedbringelse af NO x emissionen fra ovn 87 ved enstrengs drift. Senest 31. december 2010 skal der til Miljøcenter Århus fremsendes en teknisk og økonomisk redegørelse for at reducere NO x emissionen fra ovn 73/79, 74/78, 76 og 85 yderligere i forhold til BAT-AEL niveau ( mg/nm 3 ). I redegørelserne skal indgå en oversigt over mulige tiltag til reduktion af emissionen af NO x med angivelse af de enkelte tiltags reduktionspotentiale implementeringsperiode forventet investeringsomkostning forventede driftsudgifter. NH 3 -emissionen fra ovne med SNCR-anlæg C14 C15 C16 C17 NH 3 redegørelse og handlingsplan Senest 31. december 2010 skal der til tilsynsmyndigheden indsendes en teknisk og økonomisk redegørelse og en handlingsplan for reduktion af NH 3 -emissionen fra ovn 85 til <30 mg/nm 3, svarende til BAT-AEL. SO 2 redegørelse og handlingsplan Senest 31. december 2010 skal der for hver ovn, der medforbrænder affald, indsendes en redegørelse for indholdet af svovl i det affald, som er omfattet af denne afgørelse. Redegørelsen skal indeholde angivelser af de gennemsnitlige niveauer i 2009 for: svovl fordelt på affaldstyper svovl totalt i affald svovl fordelt på brændselstyper svovl totalt i brændsler estimeret SO 2 -emission før og efter rensning fra henholdsvis medforbrænding af affald og øvrigt affald estimeret SO 2 -emission før og efter rensning fra brændsel SO 2 -emissionen før og efter rensning totalt Senest 31. december 2010 skal der for ovn 76 og 85 til tilsynsmyndigheden indsendes en teknisk og økonomisk redegørelse og en handlingsplan for reduktion af SO 2 emissionen til < 50 < 400 mg SO 2 /Nm 3, svarende til BAT-AEL. Støv redegørelse og handlingsplan Senest 31. december 2010 skal der til tilsynsmyndigheden indsendes en teknisk og økonomisk redegørelse og en handlingsplan for reduktion af støvemissionen fra ovn 87 (inkl. afkast fra kølerskorsten), 85, 73/79, 76 og 74/78 til <10-20 mg/nm3 svarende til BAT-AEL. I planen skal indgå en oversigt over mulige tiltag til reduktion af emissionen af støv med angivelse af de enkelte tiltags reduktionspotentiale implementeringsperiode forventet investeringsomkostning forventede driftsudgifter.

18 18 C18 C19 HCl redegørelse og handlingsplan Senest 31. december 2010 skal der til tilsynsmyndigheden indsendes en teknisk og økonomisk redegørelse og en handlingsplan for reduktion af HCl emissionen fra ovn 85 til <10 mg/nm3 svarende til BAT-AEL. Emissionsgrænser cementmøller, kulmøller og kedelcentral Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. Afkast fra Nr. Stof Emissionsgrænse (mg/nm 3 ) Cementmølle 1 CM1 Total støv 50 Cementmølle 2 CM2 Total støv 50 Cementmølle 3 CM3 Total støv 50 Cementmølle 4 CM4 Total støv 50 Cementmølle 5 CM5 Total støv 50 Cementmølle 6 CM6 Total støv 50 Cementmølle 7 og 10 CM7-10 Total støv 50 Cementmølle 8 CM8 Total støv 50 Cementmølle 9 CM9 Total støv 50 Transportsystemer cementmøller Fælles 5/6 Total støv 20 Transportsystemer cementmøller Fælles 8/9 Total støv 20 Transportsystemer cementmøller Fælles 7/10 Total støv 20 Kulmølle 4 KM4 Total støv 50 Kulmølle 5 KM5 Total støv 50 Kulmølle 7 KM7 Total støv 10 Kedelcentral 6,5 MW kedel KC Støv <10 μm 20* Kedelcentral 6,5 MW kedel KC NOx 500* Kedelcentral 5,4 MW kedel KC Støv <10 μm 20* Kedelcentral 5,4 MW kedel KC NO x 500* En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. Referencetilstand (0 o C, 101,3 kpa, tør gas ved drifts O 2 %). *Emissionsgrænsen gælder ved 0 o C, 101,3 kpa, tør gas ved 10 % O 2. C20 Senest 1. juni 2011 skal der til tilsynsmyndigheden indsendes en teknisk og økonomisk redegørelse og en handlingsplan for reduktion af støvemissionen fra cementmølle 1-4 og kulmølle 4-5 til <10 mg/nm3 svarende til BAT-AEL for anlæg med posefilter samt reduktion af støvemissionen fra cementmølle 5-10 til <10 20 mg/nm 3, svarende til BAT-AEL for anlæg med hybridfilter.

19 19 I planen skal indgå en oversigt over mulige tiltag til reduktion af emissionen af støv med angivelse af de enkelte tiltags reduktionspotentiale implementeringsperiode forventet investeringsomkostning forventede driftsudgifter. C21 C22 Emissionen af total støv fra øvrige afkast, dvs. afkast der ikke er nævnt specifikt andre steder i afgørelsen, skal overholde en emissionsgrænse for total støv på 10 mg/nm 3. Aalborg Portland skal senest 1. januar 2011 gennem målinger dokumentere emissionen af total støv, NO x regnet som NO 2, CO, Hg, Cd, Sum af Ni, V, Cr, Cu og Pb fra kedelcentralen (afkast fra 5,4 MW kedel og afkast fra 6,5 MW kedel) og fra kulmølle 4, 5 og 7 (afkast KM4, KM5 og KM7). Dokumentationen skal ske som præstationsmålinger i henhold til vilkår C28. Såfremt emissionen af metaller kan ske ved beregning ud fra leverandørens oplysninger om fueloliens sammensætning, kan præstationsmålinger af metaller udelades. Resultatet af beregningen af tungmetalemissionen og redegørelse for beregningsgrundlaget skal i så fald sendes sammen med resultatet af præstationsmålingerne. Hvis emissionen af NO x regnet som NO 2 fra 5,4 MW kedlen og 6,5 MW kedlen overstiger 300 mg/nm 3, skal dokumentationen vedlægges en vurdering af mulighederne for nedbringelse af NO x -emissionen. Hvis emissionen fra afkast KM4, KM5 og KM7 overstiger de vejledende emissionsgrænser for brændere med en indfyret effekt på over 2 MW og mindre end 50 MW, jf. afsnit i luftvejledningen, skal dokumentationen vedlægges en vurdering af mulighederne for at nedbringe emissionen, herunder mulighederne for at overgå til et andet brændsel. C23 Immissionskoncentration Aalborg Portlands bidrag til luftforureningen i omgivelserne (immissionskoncentrationen) må ikke overskride de angivne grænseværdier (B-værdier). For ensvirkende metaller i henholdsvis hovedgruppe 1 og 2 anvendes B 1 værdier, jf. luftvejledningen.

20 20 Stof NO x (den del der foreligger som NO 2 )* B-værdi mg/m 3 0,125 SO 2 0,25 Ammoniak (NH 3 ) 0,3 Støv < 10 μm 0,08 CO 1 HCl 0,05 HF 0,002 Hg (i støv < 10 μm ) 0,0001 Cd 0,00001 Tl (i støv < 10 μm ) Sb (i støv < 10 μm ) 0,0003 0,001 As 0,00001 Pb (i støv < 10 μm ) Cr, Andre chrom-forbindelser end Cr (VI) (i støv < 10µm) 0,0004 0,001 Cr, målt som Cr (VI) 0,0001 Co (i støv < 10 μm ) Cu (i støv < 10 μm ) Mn (i støv < 10 μm ) 0,0005 0,01 0,001 Ni 0,0001 V (i støv < 10 μm ) 0,0003 Triethanolamin 0,01 Propylenglycol 1 Træstøv (total støv) 0,025 En B-værdi udtrykker virksomhedens maksimalt tilladelige bidrag af stoffet i luften udenfor virksomhedens område. * Hvis under halvdelen af en oplyst mængde NO x er NO 2, skal der altid regnes med, at halvdelen af den udsendte NO x udgøres af NO 2. Hvis der ikke foreligger oplysninger om NO x -indholdets fordeling, skal afkasthøjden beregnes ved at omregne alt NO x til NO 2. C24 Kontrol af luftforurening - cementovne Kontroltype og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal foretages som anført herunder:

21 21 Stof Midlingstid/ kontrolperiode Kontrol Prøvetagning/kontrolpricip Analysemetode (metodeblad) Total støv Døgn AMS/kontinuert DS/EN (MEL 16) HCl Døgn AMS/kontinuert HF 1 time Præstationskontrol, 3 enkeltmålinger af mindst 1 times varighed NO x Døgn AMS/kontinuert NH 3 Døgn AMS/kontinuert SO 2 Døgn AMS/kontinuert TOC Døgn AMS/kontinuert CO Døgn AMS/kontinuert Cd+Tl Hg Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V Dioxiner og furaner 1 time 1 time 1 time Midling over prøvetagningsperioden Præstationskontrol, 3 enkeltmålinger af mindst 1 times varighed Præstationskontrol, 3 enkeltmålinger af mindst 1 times varighed Præstationskontrol, 3 enkeltmålinger af mindst 1 times varighed Præstationskontrol, 2 prøver med en prøvetagningsperiode på 6 til 8 timer ISO DS/EN (MEL 16) ISO (MEL 19) ISO DS/EN (MEL 16) ISO DS/EN (MEL 16) ISO DS/EN (MEL 16) ISO DS/EN (MEL 16) ISO DS/EN (MEL 16) DS/EN (MEL 08a) DS/EN (MEL 08b) DS/EN (MEL 08a) DS/EN 1948, del 1, 2 og 3 (MEL 15) C25 C26 Tilsynsmyndigheden kan acceptere, at AMS målere for TOC kan erstattes med AMS målere for CH 4 hvis Aalborg Portland sandsynliggør, at der er en acceptabel korrelation mellem kontinuert målte værdier af henholdsvis TOC og CH 4. Krav til luftmåling - præstationskontrol Der skal udføres præstationskontrol for HF, tungmetaller, dioxiner og furaner én gang hvert halve år. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Præstationskontrol skal udføres efter godkendte standarder jf. i øvrigt ovenstående vilkår C24. Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer i røggassen af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

22 22 Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger, jf. metodeblade MEL-22, skal være overholdt. For HF og tungmetaller betragtes vilkår C10 som overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af de tre målinger pr. målerunde udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænsen i vilkår C10. For dioxiner og furaner betragtes vilkår C10 som overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af de to målinger pr. målerunde er mindre end eller lig med emissionsgrænsen C10. Rapport over præstationskontrol skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at målingerne er gennemført. C27 Krav til luftmåling kontinuerte målinger Kvalitetssikring af AMS (Automatisk Målende System) for NH 3, CO, TOC, HCl, SO 2 og NO X skal udføres i henhold til DS/EN Kvalitetssikring af AMS for total støv skal udføres i henhold til DS/EN AMS skal opfylde nedenstående kvalitetskrav. Stof Kvalitetskrav (95 %-konfidensinterval for døgnmiddelværdier) CO 10 % SO 2 20 % NO x 20 % Total støv 30 % TOC 30 % HCl 40 % NH 3 40 % Aalborg Portland skal udarbejde en detaljeret beskrivelse af omregningen fra de kontinuerlige måleres målesignaler til validerede ½ times middelværdier og validerede døgnmiddelværdier. Beskrivelsen skal indsendes til tilsynsmyndigheden inden 3 måneder efter skift til nyt målesystem. En ½ times middelværdi er valid (gældende), hvis der som minimum foreligger mindst én værdi for minimum hvert 3. minut, og minimum 2/3 af værdierne inden for en ½ time repræsenterer koncentrationen i røggassen. For de parametre, hvis AMS-måler følger og har bestået alle QAL-trin i DS/EN og ISO/DS 14956, må konfidensintervallet i ovenstående skema trækkes fra ½ times middelværdien. Eventuelle negative ½ times middelværdier sættes lig nul. For parametre, hvis AMS-måler ikke følger eller har bestået alle QAL-trin i DS/EN og ISO/DS 14956, må konfidensintervallet i ovenstående skema ikke fratrækkes ½ times middelværdier. Døgnmiddelværdier fastsættes på baggrund af de validerede ½ times middelværdier. Døgnmiddelværdier skal bestemmes i alle de døgn, hvor den enkelte cementovn er i drift i alt i minimum 6 timer.

23 23 En døgnmiddelværdi er gældende, hvis højst 5 halvtimes middelværdier, i det tidsrum den enkelte ovn er i faktisk drift i det pågældende døgn, er kasseret på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerte målesystem (AMS). I de 5 halvtimes middelværdier, der må mangle ved beregning af døgnmiddelværdier, indgår ikke ½ times middelværdier som er kasseret på grund af gyldig udetid, d.v.s. udetid som følge af: Egenkontrol QAL3 check Funktionstest i henhold til QAL2 eller AST Planlagt intern service beskrevet i kvalitetshåndbog for AMS Planlagt ekstern service Højst 10 døgnmiddelværdier må kasseres om året på grund af fejlfunktion eller vedligeholdelse af det kontinuerte målesystem. Emissionsgrænserne for døgnmiddelværdien af hhv. NH 3, HCl, SO 2, NO x, TOC og total støv i vilkår C10 betragtes som overholdt, hvis alle døgnmiddelværdier i kalenderåret overholder emissionsgrænsen for de respektive stoffer. Emissionsgrænsen for døgnmiddelværdien for CO i vilkår C10 betragtes som overholdt, hvis højst 3 % af døgnmiddelværdierne i løbet af ét kalenderår overskrider emissionsgrænsen. Aalborg Portland skal løbende registrere: 1. Dato og tidsrum for ½ times middelværdier, der kasseres på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerte målesystem (AMS). 2. Dato for døgnmiddelværdier, der kasseres på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerte målesystem (AMS), samt årsag til at hver døgnmiddelværdi er kasseret. 3. Antal ½ times middelværdier, der er kasseret pga. gyldig udetid. Aalborg Portland skal udarbejde og løbende vedligeholde en AMS-kvalitetshåndbog, som skal have til formål at beskrive emissionsovervågningssystemet, sikre troværdige emissionsdata fra systemet og levere miljødata til tilsynsmyndigheden. C28 Kontrol af luftforurening cementmøller, kulmøller, CemMiljø og B-værdier Aalborg Portland skal en gang årligt, næste gang inden 1. januar 2011, gennem målinger dokumentere, at grænseværdierne for cementmøller, transportsystemer cementmøller og kulmøller i vilkår C9 og C19 er overholdt, for afkastet fra cementmølle 7 og 10 (CM7-10) dog 2 gange årligt. Inden 1. januar 2011 skal Aalborg Portland endvidere dokumentere, at emissionsgrænserne i vilkår N12 (CemMiljø) og B-værdierne i vilkår C23, undtagen triethanolamin, propylenglycol og træstøv, er overholdt. B-værdien for støv skal kontrolleres overholdt inden 31. december Dokumentationen skal inden 2 måneder, efter at målingerne er gennemført, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationen skal efter forlangende fremsendes både i papirformat og digitalt.

24 24 Kontroltype og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal foretages som præstationsmålinger. Der skal foretages 3 målinger af mindst 1 times varighed. Målingerne kan foretages samme dag. Emissionsgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 3 målinger er mindre end eller lig med grænseværdien. Krav til luftmåling Måling skal foretages, når virksomheden/anlægget er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer i røggassen af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stof Støv total Analysemetode NO x MEL-03 (DS/EN 14792) CO MEL-06 (DS/EN 15058) Hg MEL-08b (EN ) Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb MEL-08a (pren 14385) Træstøv Triethanolamin MEL-02 (DS/EN ) eller VDI 2066, BL.1.. Valget af metode afhænger af støvkoncentration. MEL-02 (DS/EN ) eller VDI 2066, BL.1. Valget af metode afhænger af støvkoncentration. Efter aftale med tilsynsmyndigheden Propylenglycol Efter aftale med tilsynsmyndigheden Dog kan andre analysemetoder benyttes, såfremt tilsynsmyndigheden har accepteret dette. Detektionsgrænserne for analyserne må højst være 10% af grænseværdierne. Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger, jf. metodeblade MEL-22, skal være overholdt. Beregninger af immissionskoncentrationsbidraget skal ske ved OML-metoden. B- værdien anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med B- værdien. Ved anvendelse af B 1 -værdier skal det fremgå, hvordan B 1 -værdierne er beregnet. Kontrol af Aalborg Portlands luftforurening skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis vilkåret er overholdt, kan der kun kræves én årlig dokumentation. Udgifterne hertil afholdes af Aalborg Portland. (fortsættes)

25 25 Luftvejledningen Ovenstående dokumentation af Aalborg Portlands luftforurening skal ske ved måling og beregning i overensstemmelse med gældende vejledning fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 2/2001. D D1 D2 D3 Lugt Lugtgrænse Aalborg Portland må ikke give anledning til et lugtbidrag på mere end 5 LE/m 3 ved boliger samt 10 LE/m 3 ved industri-/erhvervsområder. Midlingstiden er 1 minut ved beregning af lugtbidraget. Diffuse kilder må ikke i omgivelserne give anledning til lugtgener, der af tilsynsmyndigheden findes væsentlige. Kontrol af lugt Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at Aalborg Portland ved målinger skal dokumentere, at grænseværdierne i vilkår D1 for lugt er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Krav til lugtmåling og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Måling og analyse skal udføres i overensstemmelse med principperne i Metodeblad MEL-13, Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas, fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium. Prøverne skal udtages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Der skal udtages mindst 3 lugtprøver for hvert afkast. Det aftales med tilsynsmyndigheden, hvilke afkast, der indgår i målingerne. Beregningerne af lugtbidraget i omgivelserne skal udføres med OML-metoden. Det skal forinden aftales med tilsynsmyndigheden, hvordan der korrigeres for midlingstid, og om beregningerne skal udføres for resultater, der er korrigeret/ikke er korrigeret for følsomhedsfaktor. Er den relative standardafvigelse på måleresultaterne mindre end 50 %, skal beregninger på lugt foretages ved anvendelse af det aritmetiske gennemsnit af de 3 enkeltmålinger. Såfremt den relative standardafvigelse på måleresultaterne overskrider 50%, skal der: enten foretages et fornyet antal målinger, indtil standardafvigelsen er mindre end 50 %, eller udføres beregninger på baggrund af det aritmetiske gennemsnit af måleseriens 2 højeste lugtemissioner.

26 26 Lugtgrænsen anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrol af lugtkravet skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis grænseværdien for lugt er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling og beregning. Udgifterne afholdes af Aalborg Portland. D4 E E1 E2 Såfremt det viser sig, at Aalborg Portland overskrider de nævnte grænseværdier, skal der udføres afhjælpende foranstaltninger efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Spildevand Sanitært spildevand og herunder spildevand fra kantiner samt spildevand fra laboratorier skal afledes efter kommunens anvisninger. Der må maksimalt udledes følgende mængder uforurenet kølevand fra Aalborg Portland: Udløb nr. Udledt uforurenet kølevand (m 3 ) pr. time pr. år U U Temperaturen af det udledte kølevand må maksimalt være 28 o C. Desuden må der udledes m 3 pr. år uforurenet vand fra grundvandssænkning ved ovn 76 via U1. Temperaturen og mængden af kølevand skal måles eller beregnes. Der skal inden 1. september 2010 fremsendes dokumentation til tilsynsmyndigheden for måle- eller beregningsmetode. Der må afledes overfladevand til U1-U5, udløb 6 samt 7 fra følgende arealer og befæstelsesgrader. Udløb nr. Areal (ha) Befæstelsesgrad (%) U1 23,1 76 U2 2,9 92 U3 10,8 84 U4 0,2 100 U5 6,4 90 Udløb 6 (returløb) 3,2 100 Udløb 7 (navilitefabrik) 2,5 88 E3 E4 E5 Vand, der er udledt fra kulpladsen, må ikke indeholde flydestoffer i synlig mængde. Vand fra NKI s vaskehal på havnen må ikke udledes til recipient. Vandet skal bortskaffes efter kommunens anvisninger. Udledning af køle- og overfladevand må ikke give anledning til aflejring af sand eller slam i recipienten, ligesom udledningen ikke må forhindre, at recipientkvalitetsplanen for Limfjorden kan overholdes.

27 27 E6 E7 E8 Aalborg Portland skal, hvis det forlanges af tilsynsmyndigheden, lade foretage måling af mængder og indholdsstoffer i det spildevand herunder kølevand -, som udledes til recipienten. Aalborg Portland skal til brug for tilsynsmyndigheden udarbejde et opdateret kort, der viser alle udløb fra virksomheden til Limfjorden med tilhørende oplande. Kortet skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1. september Aalborg Portland skal senest 1. september 2011 for hvert af oplandene til udløbene U1-U5, udløb 6 samt udløb 7 fremsende en oversigt til tilsynsmyndigheden over hvilke oplag, der ligger indenfor det enkelte opland, samt hvilke renseforanstaltninger, der er tilkoblet. Det skal angives, hvilke oplag, der ikke er overdækket eller indrettet med opsamling af overfladevand. Hvis der udledes processpildevand til udløbene, skal det ligeledes fremgå. Udledning af processpildevand fra specielle aktiviteter så som skylning af kedler, udsyring eller anden rensning, fjernelse af algebegroning mv. samt anvendte kemikalier skal beskrives, hvis der sker udledning til recipient. E9 For hvert oplag, hvor der er mulighed for afledning af overfladevand til recipient, skal oversigten jf. vilkår E8, indeholde oplysninger om mængder/koncentrationer af forurenende stoffer i oplagene. Hvis der foreligger oplysninger om udvaskning af forurenende stoffer, skal disse oplysninger fremgå. For hver processpildevandsstrøm, som udledes til recipienten, skal der ligeledes fremsendes oplysninger om mængder samt koncentrationer af forurenende stoffer. For vaskepladser/-haller og aktiviteter på pladser, hvor der sker afledning af spildevand til regnvandssystemet med afløb til recipient, skal der fremsendes oplysninger om, hvilke rengørings- og rensemidler og øvrige hjælpestoffer, der anvendes. Endvidere skal forbrugsmængder oplyses og produktdatablade vedlægges sammen med oplysninger om skønnet indhold/koncentrationer af forurenende stoffer i spildevandet, der afledes til regnvandssystemet. Oplysningerne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest d. 1. september E10 Aalborg Portland skal ved beregning dokumentere udledningen af Hg, Cd, Tl, Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V via luftemissioner til vandløb, søer og havet. Forslag fra AP til beregning af udledningen skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 1. januar 2011.

28 28 E11 Olieudskillere Følgende olieudskillere skal opretholdes på Aalborg Portland: Nummer Volumen (m 3 ) Beliggenhed 1 0,5 Vaskeplads (NKI s vaskeplads) på havnen ved garage på kulpladsen (udleder til kommunal kloak) 2 0,3 Dieseltankanlæg, nord for gipspyramiden 3 0,8 Værkstedsbygning ved cykelskur 4 0,5 Plads mellem kraftcentral og cementmølleri 5 0,5 Ved kulmølle 5 (afvander underjordisk ingeniørgang) til U1 6 1,6 Lergravsvej, tankplads til U5 7 1,2 Lergravsvej, vaskehal til U5 8 1 Vaskeplads ved klimaskærm (værkstesbygningen) (udleder til kommunal kloak) 9 10 Havnen, vestfacade til U Autoværksted (vaskehal), nordfacade til U Intern transport, vaskeplads til U1 Numrene fremgår af bilag G. E12 E13 Ved udskiftning af olie-/benzinudskillere og sandfang skal de til enhver tid gældende normer og vejledninger for dimensionering anvendes, herunder p.t. Rørcenter-anvisning 006, Olieudskilleranlæg. Vejledning i projektering, dimensionering udførelse og drift, Teknologisk Institut, marts Aalborg Portland skal senest 1. september 2011 fremsende dokumentation i form af beregninger til tilsynsmyndigheden for, at de enkelte olieudskillere og sandfang med afløb til regnvandssystemet har tilstrækkelig kapacitet og størrelse til rensning af vandet fra de arealer og vaskepladser/-haller, der afvandes. Beregningerne skal foretages under hensyntagen til de processer/aktiviteter (fx højtryksrensning), der foregår, og stoffer, der anvendes samt risikoen for uheld med tilførsel af større mængder olie. Beregningsforudsætninger og -metoder skal fremgå af dokumentationen. Hvis kapaciteten og størrelsen af olieudskiller eller sandfang ikke er tilstrækkelig, skal Aalborg Portland senest 1. januar 2012 fremsende en teknisk og økonomisk redegørelse for mulighederne for at etablere tilstrækkelig rensekapacitet. E14 E15 Olieudskillere skal være forsynet med automatisk lukning eller være indrettet med alarm for stor lagtykkelse og lav væskestand. Lagtykkelsesalarmen skal senest udløses, når indholdet af olieprodukter udgør 70 % af udskillerens opsamlingskapacitet. På olieudskillere, hvor der ikke er automatisk lukning, skal lagtykkelsesalarm være installeret senest den 1. september På olieudskillere med automatisk lukning, hvor der ved opstuvning i olieudskilleren er risiko for overfladeforurening eller overløb til områder med afløb uden olieudskiller, skal der senest 1. september 2012 være installeret overløbsalarm. Olieudskillere skal tømmes minimum 1 gang om året, dog senest, når indholdet af olieprodukter udgør 70 % af opsamlingskapaciteten, og i øvrigt efter Aalborg Kommunes anvisninger. Efter tømning skal olieudskilleren fyldes med vand efter leverandørens anvisninger.

29 29 E16 E17 Olieudskillere og tilhørende sandfang skal mindst en gang årligt tømmes og renses for eventuelt indhold af bundfældet materiale (slam) og efterses for synlige fejl og mangler. Slukningsvand Aalborg Portland skal i tilfælde af brand sikre, at slukningsvand ikke forurener Limfjorden, jord, grundvand, kridtsøen eller arealer udenfor virksomhedens skel. I tilfælde af brand skal relevante afløbsventiler lukkes med henblik på opsamling af slukningsvand på virksomheden. E18 Aalborg Portland skal vurdere mulighederne for opsamling af slukningsvand, herunder om kapaciteten er tilstrækkelig til at hindre forurening af Limfjorden, jord, grundvand, kridtsøen eller arealer udenfor skel med slukningsvand i tilfælde af brand. Vurderingen skal afdække, hvorvidt der er behov for etablering af yderligere opsamlingskapacitet. Vurderingen skal foretages i samarbejde med Aalborg Kommunes beredskabschef og fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 1. september Såfremt vurderingen viser, at der skal etableres yderligere opsamlingskapacitet, træffer tilsynsmyndigheden på baggrund heraf afgørelse om, hvornår foranstaltningerne skal være etableret. E19 Slukningsvand skal bortskaffes efter kommunens anvisninger. F F1 Støj Støjgrænser Driften af virksomheden - herunder aktiviteterne i kridtgraven - må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). I II III IV V VI I industriområdet/erhvervsområdet, hvor Aalborg Portland ligger (område 4.9.I1, 4.9.I2 og 4.9.H1) I øvrige industriområder/erhvervsområder (område 4.9.H2 og 4.9.H3) I erhvervsområde, boliger i blandet bolig- og erhvervsbebyggelse samt boliger i rekreativt område, Nørre Uttrup (område 2.2.H13 og 2.2.R6) I områder for åben og lav boligbebyggelse og bynært kolonihaveområde (område 4.9.B1 og 4.9.R1 ved Sølyst og 2.2.D3 i Nørre Uttrup) I rekreativt område ved Hennedal/bynært kolonihaveområde (område 4.10.R1) I naturområdet ved Christiansminde (område 4.10.N1)

30 30 Kl. Reference tidsrum (Timer) I db(a) II db(a) III db(a) IV db(a) V db(a) VI db(a) Mandag-fredag Lørdag Lørdag Søn- & helligdage Alle dage Alle dage , Spidsværdi * * * * * Støjens spidsværdier, målt eller beregnet som L p,max i db(a) re 20 μpa, må udendørs ved boliger om natten (kl ) ikke overstige de anførte værdier med mere end 15 db(a). Områderne fremgår af bilag M (områderne i Nørre Uttrup: 2.2.D3, 2.2.H13 og 2.2.R6 fremgår kun delvist). F2 Lavfrekvent støj og infralyd Driften af virksomheden herunder aktiviteterne i kridtgraven - må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag med lavfrekvent støj eller infralyd i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier indendørs i bygninger. Støjgrænsen gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. I tilfælde, hvor støjen er impulsagtig, reduceres de anførte grænseværdier med 5 db. Anvendelse Beboelsesrum og lign. Kontorer, undervisningslokaler og lign. støjfølsomme rum Øvrige rum i Virksomheder Tidspunkt A-vægtet lydtrykniveau (10-160Hz), db kl kl Hele døgnet Hele døgnet G-vægtet infralydniveau db (fortsættes)

31 31 Vibrationer Vibrationer fra virksomheden må ikke overskride nedenstående grænseværdier, db re 10-6 m/sec 2, indendørs i bygninger i naboområder. De angivne vibrationsgrænser gælder for det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med en tidsvægtning S, jf. orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Anvendelse Boliger i boligområdet (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Børneinstitutioner og lignende Vægtet accelerationsniveau L aw i db 75 Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Kontorer, undervisningslokaler, o.l. Erhvervsbebyggelse Note: For kontorer og tilsvarende lokaler, hvor der foregår følsomme aktiviteter i virksomheder, gælder grænseværdien L aw = 80 db. F3 Kontrol af støj, infralyd og vibrationer Aalborg Portland skal senest 31. december 2010 dokumentere, at grænseværdierne for støj (kolonne III, IV, V og VI), jf. vilkår F1, er overholdt. Støjdokumentationen skal herefter gentages mindst en gang hvert 4. år, næste gang i I forbindelse med støjdokumentationen i 2010 skal støjen fra ændrede og nye kilder siden 2006/2008 dokumenteres, herunder støjkilder i forbindelse med udvidelsen af CemMiljø. Det skal fremgå tydeligt af støjrapporten, hvilke kilder der er ændrede eller nye. Der skal desuden redegøres for, hvorvidt støj fra skibe, der ligger ved virksomhedens kajanlæg, er en væsentlig støjkilde. Hvis skibsstøj er en væsentlig støjkilde, skal det indgå i støjdokumentationen, og det samlede støjbidrag fra skibsstøj i omgivelserne skal fremgå særskilt af støjdokumentationen. Der skal endvidere redegøres for, hvorvidt der er væsentlige støjkilder i forbindelse med driften af genbrugspladsen, herunder knuseaktiviteter. Væsentlige støjkilder skal indgå i støjdokumentationen. Desuden skal der foretages en vurdering af, hvorvidt de beregningspunkter, der er valgt, er de mest støjbelastede indenfor de områder, beregningspunkterne repræsenterer. Resultatet af vurderingen skal fremgå af støjdokumentationen. Med henblik på eventuel fastsættelse af støjgrænseværdier for område 4.10.T4 og 4.10.G1 (enkeltboliger) skal støjen i område 4.10.T4 og ved enkeltboliger (mest støjbelastet enkeltbolig) i 4.10.G1 desuden dokumenteres som en del af dokumentationen i I støjdokumentationen i 2010 skal indgå en redegørelse, baseret på beregninger, for de forventede støjbidrag fra Aalborg Portland ved boliger i henholdsvis områderne 4.6.B1 og 4.10.L2 og i offentligt område 4.6.O1, når områderne er maksimalt påvirket af støj fra kridtindvindingen. Dokumentationen skal være tilsynsmyndigheden i hænde inden 3 måneder efter, at målingen er gennemført. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om driftsforholdene

32 32 under målingen. Dokumentationen skal efter forlangende fremsendes både i papirformat og digitalt. Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at Aalborg Portland skal dokumentere, at grænseværdierne for infralyd og vibrationer, jf. vilkår F2, er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationen skal efter forlangende fremsendes både i papirformat og digitalt. Krav til målinger Virksomhedens støj, infralyd og vibrationer skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder samt orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne/beregningerne skal foretages af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over laboratorier, der er godkendte til at udføre Miljømåling ekstern støj. Dokumentation af støj-, infralyd- og vibrationer skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støj-, infralyd- og vibrationsgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig bestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af Aalborg Portland. F4 Definition på overholdte støj-, infralyd- og vibrationsgrænser Grænseværdien for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 db(a). Grænseværdierne for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer anses for overholdt, hvis de målte værdier er mindre end eller lig med grænseværdien. F5 F6 F7 Der skal hvert år inden 1. april på baggrund af den senest udførte Miljømåling - ekstern støj, fremsendes en vurdering for mulighederne for nedbringelse af støjen samt redegørelse for, hvilke støjmæssige tiltag, der er foretaget det foregående år. Ved udskiftning af støjende anlæg skal der forelægges et projekt for tilsynsmyndigheden, baseret på den mest støjsvage teknologi. Støj fra til- og frakørende lastvogne m.v. skal begrænses mest muligt. Køretøjer må ikke holde med motorerne kørende i tomgang, med mindre aflæsning eller lignende gør det påkrævet.

33 33 G G1 Affald Bortskaffelse af affald Aalborg Portland A/S skal overfor tilsynsmyndigheden kunne dokumentere: a. at virksomhedens interne affaldshåndtering og affaldsopbevaring, herunder olie- og kemikalieaffald, sker på forsvarlig vis og i overensstemmelse med forskrifter i gældende regulativer og Aalborg Portlands miljøstyringssystem. b. at virksomhedens affaldsbortskaffelse sker i henhold til et kommunalt affaldsregulativ, en konkret kommunal anvisning eller en kommunal indsamlingsordning. c. at virksomhedens frembringelse af olie- og kemikalieaffald er anmeldt til kommunalbestyrelsen, samt at bortskaffelsen af olie- og kemikalieaffaldet sker til en kommunal ordning, eller der foreligger en dispensation fra afleveringspligten. Tilsynsmyndigheden kan forlange skriftlig dokumentation. G2 G3 G4 Opbevaring og håndtering affald Opbevaring og håndtering af affald på virksomheden må ikke give anledning til lugtgener, der af tilsynsmyndigheden findes væsentlige. Støvende affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt. Fejlproduktioner og filterstøv skal så vidt muligt genbruges i produktionen. H Olietanke Overjordiske olietankanlæg etableret før 1. september 2005 og nedgravede olietankanlæg er omfattet af olietankbekendtgørelsen og skal opfylde bestemmelserne heri. Inspektion af overjordiske olietanke større end 200 m 3 For overjordiske olietanke større end 200 m 3 til heavy fuelolie (tank nr. 5 og 6 på hver 500 m 3, tank nr. 1 og 2 på hver m 3 og tank nr. 3 og 4 på hver m 3 ) gælder følgende vilkår for inspektion: H1 Aalborg Portland skal føre løbende opsyn med tankgårdene for konstatering af, om der er sket udslip af fuelolie, og foretage regelmæssig udvendig inspektion af tankene til kontrol med tankenes tilstand. Den udvendige inspektion skal som minimum omfatte: Sætninger og andre skader i tankenes fundament Registrering af tegn på tæring/buledannelser i tanken Registrering af den udvendige malings tilstand/yderbeklædnings tilstand Der skal føres journal over de udvendige inspektioner med dato for inspektion og resultatet. H2 Mindst en gang hvert 16. år, 1. gang senest i 2013, skal Aalborg Portland få tømt tankene og rengjort og inspiceret tankbundene indvendigt. Inspektionen skal foretages af et uvildigt og dertil kvalificeret firma/tankinspektør. Firmaets beskrivelse af inspektionen og resultatet, herunder firmaets vurdering af tankbunde-

34 34 nes tilstand og firmaets anbefaling af tidspunkt for næste inspektion, skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at inspektionen har fundet sted. Konstateres der utætheder, skal dette dog straks meddeles tilsynsmyndigheden. H3 H4 Aalborg Portland skal regelmæssigt visuelt inspicere overjordiske rørledninger tilknyttet tankene for utætheder samt tilhørende pumper, ventiler og pakninger. Konstateres der utætheder, skal dette straks meddeles tilsynsmyndigheden. Aalborg Portland skal mindst én gang hvert 10. år, 1. gang senest i år 2013, foretage tæthedskontrol af nedgravede rørledninger tilknyttet tankene. Tæthedskontrollen skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings Norm for tæthed af afløbssystemer i jord, Dansk Standard DS455, 1. udgave, januar 1985 med ændringer af 13. oktober Tæthedskontrollen skal ske ved trykprøvning og foretages af et uvildigt og dertil kvalificeret firma. For rørledninger, der er ført i betonkanaler, og som kan inspiceres visuelt, kan trykprøvningen erstattes af en visuel inspektion. Firmaets beskrivelse af hvordan tæthedskontrollen er foretaget og resultatet heraf skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, kontrollen har fundet sted. Konstateres der utætheder, skal dette dog straks meddeles tilsynsmyndigheden. H5 Inspektion af 70 m 3 tank til heavy fuelolie Aalborg Portland skal føre løbende opsyn med tankgården for konstatering af, om der er sket udslip af fuelolie, og foretage regelmæssig udvendig inspektion af tanken til kontrol med tankens tilstand. Den udvendige inspektion skal som minimum omfatte: Sætninger og andre skader i tankens fundament Registrering af tegn på tæring/buledannelser i tanken Registrering af den udvendige malings tilstand/yderbeklædnings tilstand Der skal føres journal over de udvendige inspektioner med dato for inspektion og resultatet. Kontrol af det tilhørende rørsystem skal ske som angivet i vilkår H3 og H4. H6 H7 H8 Aalborg Portland skal senest 1. september 2010 for alle olietanke, herunder tank til oplag af smøreolie, fremsende en opdateret oversigt over tankene med oplysninger om tankenes fabrikationsår, tankmateriale, om tanken eller rørsystemer er dobbeltvægget, om der er elektronisk overvågningssystem, lækagealarm, om og hvordan tanken og rørsystemer er korrosionsbeskyttet, og om tanken ønskes bibeholdt, hvis den ikke p.t. er i drift. Oversigten skal vedlægges tankattester og anden dokumentation. Aalborg Portland skal udarbejde og løbende ajourføre en inspektionsplan for samtlige tanke og rørledninger, hvor der er krav om inspektion. Aalborg Portland skal udarbejde en opdateret oversigt (bilag G) over samtlige tanke. Oversigten skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest den 1. september 2011.

35 I I1 Jord og grundvand og recipient Under dunke/tønder/tanke med flydende råvarer og hjælpestoffer samt olieaffald og andet farligt affald skal der være et tæt opsamlingssted. Opsamlingsstedet skal enten være indendørs, overdækket eller i en dertil indrettet container. Opsamlingsstedet skal være uden afløb og være indrettet således, at et udslip, svarende til volumenet af den største beholder, kan tilbageholdes. Der må ikke kunne ske tilløb af regn- eller smeltevand til opsamlingsstedet. Beholderne skal være tætte og egnede til oplag af de pågældende stoffer/affald. Beholderne skal være tydeligt mærket med angivelse af indholdet. Vilkåret omfatter ikke dunke/tønder/tanke med flydende råvarer, -stoffer/affald, der er specifikt nævnt andre steder i afgørelsen (glycerin, ammoniakvand og oplag omfattet af olietankbekendtgørelsen). I2 I3 I4 I5 Vaskepladser, påfyldnings- og aftapningspladser for olie, og arealer, hvor der tankes køretøjer, skal have en tæt belægning. Der må ikke kunne forekomme spild af stoffer til jorden. Arealerne skal have fald mod et afløb, som er tilsluttet olieudskiller. Der må ikke være lunker i belægningen, hvor der kan henstå væske, og der må ikke ske afløb til jorden. Aalborg Portland skal sikre, at der ikke i forbindelse med vask og højtryksspuling på udendørs vaskepladser kan ske afløb eller spredning af vaskevand fra vaskepladserne til ubefæstede eller ukloakerede omkringliggende arealer. Overjordiske olietanke, ventiler og studse på tanke og overjordiske rørbroer, skal være effektivt sikret mod påkørsel. Overjordiske olietanke skal være placeret, så et eventuelt spild ved brud på tanken kan opsamles. Aalborg Portland skal senest 1. september 2011 fremsende en samlet redegørelse for, hvordan et eventuelt spild fra overjordiske olietanke opsamles. For olietanke, hvor der kan ske afstrømning til jorden, eller hvor et eventuelt spild kan løbe i afløb, der er tilsluttet regnvandssystemet med udløb til recipient, skal der vedlægges en teknisk og økonomisk redegørelse og handlingsplan for, hvordan det sikres, at et eventuelt spild opsamles. I6 I7 Nedløbsristen ved 70 m 3 tanken til oplag af fuelolie til kedelcentralen skal være afspærret. Udendørs tankgårde skal tømmes så tit, at der maksimalt står 5 cm regnvand i bunden. Når tankgårde tømmes for regnvand, må der ikke samtidig pumpes til og fra tankene. Tankgårdsventiler skal være lukkede og må kun være åbne, når der sker kontrolleret bortledning af vand. Pumper til bortpumpning af regnvand fra tankgårde skal startes manuelt. I8 Inden påfyldning af tanke med flydende råvarer og hjælpestoffer, olie samt olieaffald og andet farligt affald og ved pumpning af olie mellem tankanlæg skal det kontrolleres, at 35

36 36 der er plads i tanken til den indpumpede mængde. Under hele forløbet skal der foretages overvågning af beholdningen i tanken, der pumpes til. I9 I10 I11 I12 Aalborg Portland skal senest 1. september 2011 fremsende redegørelse for, hvilke tanke der aftappes drænvand fra, hvordan og hvor ofte aftapning af drænvand sker og hvortil eventuelt aftappet drænvand fra tanke og regnvand fra tankgårde afledes/bortskaffes til samt oplysninger om eventuelle tilkoblede rensningsforanstaltninger. Hvis regnvand afledes til kloaksystemet, skal redegørelsen endvidere indeholde oplysninger om, hvordan det kontrolleres, at der kun afledes uforurenet regnvand fra tankgårde til kloaksystemet, og hvilke foranstaltninger der træffes, hvis regnvandet er forurenet. Ved indpumpning af fuelolie fra skib til tank skal der være en slangevagt på kaj/pier. Der skal under hele forløbet være sikker kommunikation mellem den driftsansvarlige på virksomheden og slangevagt samt med skib. Hvis kommunikationen mistes, eller hvis der sker udslip af olie, skal indpumpning straks standses. Rørledninger, herunder rørsamlinger og tilslutninger, ventiler, flanger og losseslanger, til transport af fuelolie fra skib til tank skal til enhver tid være tætte. Rørledninger skal effektivt være sikret mod tilbageløb fra tankene. Tank til oplag af glycerin Under tank med oplag af glycerin skal der være et tæt opsamlingssted. Opsamlingsstedet skal være uden afløb og have et volumen, der kan tilbageholde hele tankens indhold. Udluftningen fra tanken skal være forsynet med aktivt kulfilter for at forhindre eventuelle lugtgener. Tankens påfyldningsrør skal være placeret indenfor tankgården og være forsynet med en kontraventil, så glycerinen ikke kan løbe baglæns. Eventuelle påfyldningsslager, der ligger udenfor tankgården, skal være helt tomme, når de ikke anvendes til påfyldning af tanken. Påfyldningsslanger og tilslutninger af slangeforbindelser mellem tankens påfyldningsrør og tankbil skal være tætte. Påfyldning af tanken skal ske under konstant overvågning. Overførsel af glycerin til ovn 87 skal ske i et lukket system, der er placeret over jorden, og som er synlig for inspektion. I13 I14 Tank til oplag af spildolie Nedgravet tank til opsamling af spildolie (tank nr. 42 på bilag G) samt rørledninger til tanken skal til enhver tid være tæt, så der ikke kan ske udsivning. Der skal ved ugentlige målinger føres tilsyn med tilførte og opbevarede mængder i tanken. Resultatet af målingerne skal opbevares i mindst et år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Tømning af tanken skal foregå på et tæt befæstet areal, der afvandes via olieudskiller. Tages tanken ud af brug, skal restindholdet i tanken fjernes, og tanken skal graves op af jorden. Hullet hvori tanken har ligget må ikke tildækkes, før tilsynsmyndigheden har inspiceret det eller frafaldet inspektionen.

37 37 I15 Aalborg Portland skal mindst én gang hvert 5. år foretage tæthedsprøvning og inspektion af nedgravet tank til spildolie samt tæthedsprøvning af nedgravet rørledning til tanken. Første tæthedskontrol skal foretages i Tæthedsprøvning og inspektion skal foretages af et uvildigt og dertil kvalificeret firma. Inspektionen skal følge retningslinjerne i den til enhver tid gældende olietankbekendtgørelse, p.t. nr. 724 af 1. juli Firmaets beskrivelse af, hvordan tæthedsprøvning og inspektion er foretaget og resultatet heraf, herunder firmaets vurdering af tankens tilstand og firmaets anbefaling af tidspunkt for næste inspektion, skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, kontrollen/inspektionen har fundet sted. Konstateres der utætheder, skal dette dog straks meddeles tilsynsmyndigheden, og tanken må ikke tages i brug, før lækagen er udbedret. Tilsynsmyndigheden kan kræve yderligere tæthedskontrol. Hvis tanken er tæt, kan der maksimalt kræves tæthedskontrol én gang hvert år. Alle udgifter forbundet med kontrollen og evt. udbedringer betales af Aalborg Portland. I16 I17 Tæthedskontrol af olieudskillere og tilhørende sandfang Olieudskillere og tilhørende sandfang skal til enhver tid være tætte, så der ikke kan ske udsivning. Aalborg Portland skal mindst én gang hvert 10. år kontrollere, at nedgravede olieudskillere og tilhørende sandfang er tætte. Første tæthedskontrol skal foretages senest i Tæthedskontrollen skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings Norm for tæthed af afløbssystemer i jord, Dansk Standard DS455, 1. udgave, januar 1985 med ændringer af 13. oktober Tæthedskontrollen skal foretages af et uvildigt og dertil kvalificeret firma. Firmaets beskrivelse af, hvordan tæthedsprøvningen er foretaget og resultatet skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at kontrollen har fundet sted. Konstateres der utætheder skal dette dog straks meddeles tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan kræve yderligere tæthedskontrol. Hvis olieudskillere og sandfang er tætte, kan der maksimalt kræves tæthedskontrol én gang hvert år. Alle udgifter forbundet med kontrollen og evt. udbedringer betales af Aalborg Portland. I18 I19 Belægninger Belægninger i befæstede tankgårde, aftapnings- og påfyldningsarealer for olie/motorbrændstof, oplagspladser for kemikalieoplag og farligt affald samt oplagsarealer, hvor overfladevand kan forurenes af oplaget, skal til enhver tid være tætte, så der ikke kan ske nedsivning, og der må ikke være synlige revner. Kontrol af befæstning/belægninger Aalborg Portland skal ved beskadigelse af befæstning/belægning i tankgårde, aftapnings- og påfyldningsarealer for olie/motorbrændstof, oplagspladser for kemikalieoplag og farligt affald samt oplagsarealer, hvor overfladevand kan forurenes af oplaget, eller ved mistanke om utætheder, dog mindst én gang hvert 3. år, rengøre overfladerne og foretage eftersyn af de rengjorte overflader. Første kontrol skal foretages senest i 2011.

38 38 Virksomheden skal føre journal over eftersynene med angivelse af dato og resultat af eftersynene. Konstateres der utætheder eller revner, skal dette dog straks meddeles til tilsynsmyndigheden, og udbedring af utætheder skal straks iværksættes. J J1 Indberetning/rapportering Eftersyn af anlæg Der skal føres journal over eftersyn af anlæggene og renseforanstaltninger, med dato for eftersyn, reparationer og udskiftninger samt oplysninger om eventuelt forekommende driftsforstyrrelser. Filtre skal kontrolleres, vedligeholdes og udskiftes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog som minimum foregå hver 3. måned og ved synlig støvemission fra filtrene. J2 J3 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Der skal føres journal over anvendte mængder af råvarer og hjælpestoffer, inklusivt forbrug af olie/gas/el. Der skal endvidere føres journal over producerede mængder affald. Eftersyn og funktionsafprøvning Aalborg Portland skal foretage eftersyn og funktionsafprøvning af følgende alarmer og detektorer mindst én gang årligt: Lagtykkelsesalarmer og overløbsalarmer på olieudskillere Overfyldningsalarm på nedgravet spildolietank Alarm for svigt af pumpe til indpumpning af ammoniakvand Overfyldningsalarm på ammoniaktank Overfyldningsdetektorer på pulversiloer Aalborg Portland skal foretage eftersyn og funktionsafprøvning af følgende alarm mindst to gange årligt: Lækagekontakt og tilhørende alarm (jf. vilkår M7) på ammoniaktank Kontrol med AMS J4 Der skal føres kontrol med det kontinuerte måleudstyr for ovn 87, 85, 76, 73/79, 74/78 jf. nedenstående: J5 J6 QAL1 i henhold til EN/ISO Ved indkøb og installation af nyt AMS-udstyr skal Aalborg Portland indsende dokumentation for QAL 1 for hovedparametrene i vilkår B3 og C24, AMS-kontrol. Fremsendelse skal ske senest 2 måneder efter udstyret er taget i anvendelse. QAL2 i henhold til DS/EN AMS-målerne for NH 3, NO x, totalstøv, TOC, HCl, SO 2 og CO på de enkelte ovne skal minimum hvert 3. år have gennemført en QAL2 i henhold til DS/EN Aalborg Portland skal senest 14 dage efter modtagelse af QAL2 rapporten implementere den nye kalibreringsfunktion og det gyldige kalibreringsinterval fra QAL2. Indtil den nye kalibreringsfunktion og kalibreringsinterval er implementeret, er det den gamle kalibre-

39 39 ringsfunktion og kalibreringsinterval, der er gældende. Senest 1 måned efter installation af ny måler, skal der udføres QAL2 for måleren. Indtil første QAL2 for nye målere foreligger, rapporteres der efter AMS fabriksindstilling. For støv kan data fra sidste 3 års parallelmålinger (SRM mod AMS) benyttes til at generere en kalibreringskurve, hvis der ikke er en fabriksindstilling. Aalborg Portland skal løbende registrere: antal ½ times middelværdier pr. uge, der ligger uden for det gyldige kalibreringsinterval det totale antal ½ times middelværdier pr. uge. Funktionstesten under QAL2 skal udføres af firma, som er kompetent til opgaven og på forhånd er accepteret af tilsynsmyndigheden. SRM (Standard Reference Metode) målinger skal udføres i henhold til Miljøstyrelsens anbefalede metoder, og af et laboratorium, der er akkrediteret til de pågældende metoder. Detektionsgrænsen for den anvendte metode skal være under 10 % af emissionsgrænsen for døgnmiddel for den pågældende parameter. Herudover skal der gennemføres en QAL 2, hvis over 5 % af alle ½ times middelværdier uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden) inden for en uge ligger uden for det gyldige kalibreringsinterval i mere end 5 uger i perioden mellem 2 AST/QAL2 (normalt 1 år), eller over 40 % af alle ½ times middelværdier uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden) inden for én uge ligger uden for det gyldige kalibreringsinterval mere end 1 uge, eller AMS-måleren ikke består AST-test for enten variabilitet eller kalibreringsfunktionens fortsatte gyldighed, eller alle større ændringer i anlæggets driftsform (f.eks. skift af brændsel eller anden røggasrensningsteknologi), eller alle større ændringer eller reparationer af AMS, der påvirker resultatet herfra signifikant. Efter den første QAL 2 kan den efterfølgende QAL2 erstattes med AST, inkl. funktionstest, hvis 95 % af døgnmiddelværdierne mellem to QAL2 er under: 50 % af de respektive emissionsgrænseværdier for gasser (NO x, SO 2, HCl, NH 3, CO og TOC) 30 % af emissionsgrænseværdien for total støv. Hvis AMS ved AST-testen ikke opfylder krav til variabilitet, og/eller kalibreringsfunktionen bedømmes til ikke længere at være gyldig, skal der udføres en ny QAL2-kalibrering. Parametre, der er omfattet af reglen om permanent lave emissioner, jf. vilkår J9, er undtaget egenkontrol efter dette vilkår. J7 AST i henhold til DS/EN Der skal udføres AST i henhold til DS/EN på AMS-målerne for NO x, totalstøv, TOC, HCl, SO 2, NH 3 og CO én gang årligt i de år, hvor der ikke udføres QAL 2. Funktionstesten under AST skal udføres af et firma, som er kompetent til opgaven og på forhånd er accepteret af tilsynsmyndigheden. SRM målinger skal udføres i henhold til

40 40 Miljøstyrelsens anbefalede metoder, og af et laboratorium der er akkrediteret til de pågældende metoder. Detektionsgrænsen for den anvendte metode skal være under 10 % af emissionsgrænsen for døgnmiddel for den pågældende parameter. QAL 3 i henhold til DS/EN J8 QAL3 kontrollen i henhold til DS/EN skal udføres på AMS-målerne for NO x, total støv, TOC, HCl, NH 3, SO 2 og CO, med mindre andet aftales med tilsynsmyndigheden. QAL3 kontrollen af AMS nul- og spanpunkt skal udføres mindst hver 4. uge. Hvis frekvensen for den fulde QAL3 (nul- og spankontrol) ønskes øget til mere end 4 uger, skal Aalborg Portland fremsende fyldestgørende dokumentation for vedligeholdelsesintervallet til tilsynsmyndighedens accept. Nulpunktskontrol skal dog altid gennemføres mindst hver 4. uge. I den første periode efter en AMS er taget i brug eller repareret/justeret, skal QAL3 kontrol (eller nulpunktskontrol for AMS med lange vedligeholdelsesintervaller (> 1 måned)) gennemføres minimum hver 2. uge i 2 måneder. Med nulpunktskontrol menes alene en kontrol af nulpunktet foretaget før eventuel justering af AMS. Aalborg Portland skal udarbejde procedure for QAL3 kontrollen. Proceduren skal som minimum indeholde: Instruktion for QAL 3 Tjeklister og skemaer for QAL3 Beskrivelse af organisationen (ansvarlige personer) for QAL3 Proceduren skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 2 måneder efter datoen for denne afgørelse. J9 Permanent lave emissioner For de parametre, hvor Aalborg Portland kan dokumentere permanent lave emissioner, kan QAL2 i vilkår J6 og AST i vilkår J7 erstattes af: 1. Årlig AST funktionstest i henhold til DS/EN 14181, og 2. Præstationskontrol hvert ½ år. Hver præstationskontrol skal bestå af mindst 3 enkeltmålinger af hver mindst 1 times varighed og 3. QAL 3, mindst hver 4. uge, medmindre andet aftales med tilsynsmyndigheden, jf. vilkår J8. Emissioner af en røggasparameter defineres som permanent lav, såfremt begge følgende krav er opfyldt: a. Gennemsnit af seneste SRM-måling (f.eks. ved QAL 2 eller præstationskontrol) ved normal drift er under koncentrationerne i nedenstående tabel, og b. Døgnmiddelværdierne uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden) i 80 % af driftstiden i de seneste 4 måneder er under koncentrationerne i nedenstående tabel.

41 41 Stof Koncentrationer, der definerer lave emissioner (mg/nm 3 ) CO 10 NO x 40 SO 2 5 TOC 3 HCl 3 Total støv 3 J10 For de parametre, hvor QAL2 og AST som følge af permanent lave emissioner er erstattet af: 1. Årlig AST funktionstest i henhold til DS/EN 14181, og 2. Præstationskontrol hvert ½ år. Hver præstationskontrol skal bestå af mindst 3 målinger af hver mindst 1 times varighed og 3. QAL 3, mindst hver 4. uge, med mindre andet aftales med tilsynsmyndigheden, jf. vilkår J8. skal følgende kriterier overholdes: a. Gennemsnit af seneste SRM-måling (præstationskontrol) er under koncentrationerne i nedenstående tabel, og b. Døgnmiddelværdierne uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden) i 80 % af driftstiden mellem de seneste to præstationskontroller, dvs. hvert ½ år, er under koncentrationerne i nedenstående tabel. Stof Koncentrationer, der definerer lave emissioner (mg/nm 3 ) CO 10 NO x 40 SO 2 5 TOC 3 HCl 3 Total støv 3 J11 For de parametre, der har permanent lave emissioner, og hvor der ikke er udført QAL2 og AST, jf. vilkår J9, skal Aalborg Portland løbende registrere antallet af døgnmiddelværdier uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden), der henholdsvis overskrider og overholder koncentrationer i tabellen i vilkår J10. Aalborg Portland skal for de parametre, der har permanent lave emissioner, i forbindelse med hver præstationskontrol for den pågældende parameter dokumentere, om parameteren fortsat er omfattet af definitionen af permanent lave emissioner, jf. vilkår J9. Dokumentation for at den pågældende parameter fortsat er omfattet af definitionen på permanent lave emissioner, herunder rapport over præstationskontrol, skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at præstationsmålingerne er gennemført. Hvis situationen med permanent lave emissioner ophører, skal der udføres en QAL2 for den pågældende parameter indenfor 6 måneder.

42 42 J12 J13 J14 Aalborg Portland skal på tilsynsmyndighedens forlangende dokumentere, at de parametre, der har permanent lave emissioner, fortsat er omfattet af definitionen af permanent lave emissioner, jf. vilkår J9. Såfremt en AMS for parametre omfattet af vilkår C24 svigter, skal Aalborg Portland straks kontakte tilsynsmyndigheden for at aftale, hvor længe og under hvilke betingelser anlægget kan få lov til at fortsætte driften enten med en erstatningsmåler eller præstationskontroller. Afrapportering af emissionsmålinger mv. - cementovne Aalborg Portland skal hver måned rapportere resultaterne af egenkontrol med de enkelte cementovne. Der skal således fremsendes en rapport for ovn 87, 85, 76, 73/79 og 74/78. Rapportens indhold skal, indtil nye emissionsmålere og rapporteringsudstyr er implementeret, fremsendes uændret i forhold til aftale med Nordjyllands Amt. Når nye emissionsmålere og rapporteringsudstyr er implementeret, skal månedsrapporten som minimum indeholde oplysninger om emissioner til luften af parametrene TOC, CO, totalstøv, HCl, SO 2, NO x, NH 3 og CO med tilhørende driftsparametre: 1. Månedsrapporter over døgnmiddelværdier 2. Antal døgnmiddelværdier fordelt på de enkelte parametre, der overskrider emissionsgrænseværdien for døgnmiddelværdien og i kalenderårets forudgående måneder. 3. Den faktiske driftstid og antallet af opstarter/nedlukninger for hver enkelt ovn i den pågældende måned og i kalenderårets forudgående måneder. 4. Angivelse af indfyret mængde affald fordelt på type og ovne og med angivelse af den totale indfyrede mængde i ton samt den maksimalt indfyrede timemængde. 5. Angivelse af produceret mængde klinker fordelt på døgn og i forhold til ovnkapacitet. 6. For ovn 87: Oplysninger om driftstid på en- og tostrengsdrift. 7. Oplysninger om udetid på filtre og svigt på mixing air anlæg, herunder angivelse af årsag og udetid (minutter pr. udfald). 8. Ved drift på betonskorstene (ovn 73, 74, 78 og 79 samt for ovn 76 ved bypass af skrubber) oplyses årsag samt tid for drift på betonskorsten, jf. vilkår B6. 9. Oplysninger om de rapporterede værdier er før eller efter fradrag af 95 % konfidensinterval, jf. vilkår C Registreringer af kasserede ½ times middelværdier og døgnmiddelværdier, jf. vilkår C Registreringer af kasserede ½ times middelværdier og døgnmiddelværdier, jf. vilkår C Oplysning om, hvorvidt kriterierne i vilkår J6 for gennemførelse af ny QAL 2 er opfyldt. 13. Dato for seneste QAL 2, medmindre der ikke er udført QAL2 som følge af permanent lave emissioner, jf. vilkår J Dato for seneste AST. Hvis der kun er udført AST funktionstest som følge af permanent lave emissioner, jf. vilkår J9, oplyses dato for seneste AST funktionstest. 15. For de parametre, der opfylder definitionen på permanent lave emissioner, jf. vilkår J9: Registrering af og redegørelse for døgnmiddelværdier uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden), der overskrider koncentrationer i tabellen i vilkår J Redegørelse for hver enkelt af eventuelle overskridelser af emissionsgrænseværdierne og for, hvordan overskridelserne afhjælpes og forebygges. Hver månedsrapport skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest den 15. i den efterfølgende måned.

43 43 J15 Dokumentation af strømningsforhold, temperatur og opholdstid Miljøcenter Århus kan kræve, at Aalborg Portland, f.eks. ved CFD-beregninger, dokumenterer: strømningsforhold i forbrændingszonerne temperaturforhold i forbrændingszonerne opholdstiden i forbrændingszonerne Beregningerne skal ske for hver enkelt ovn med tilhørende installationer og udføres for de mest kristiske driftsforhold i relation til temperaturforhold og opholdstid. J16 J17 Driftsjournal Aalborg Portland skal føre en driftsjournal med som minimum følgende indhold: Cementovne opstart- og nedlukninger med angivelse af opstartstid inden den enkelte ovn er "i drift" jf. vilkår B2 og tilsvarende ved nedlukning, skal nedlukningstidens registreres. døgnrapporter med ½-times værdier (driftsparametre jf. vilkår B3 og emissioner jf. vilkår C24, AMS-kontrol) indfyret affald fordelt på typer og ovne og med registrering af indfyret mængde pr. time, jf. bilag E indfyrede brændsler fordelt på typer og ovne driftstid på hver ovn med angivelse af kapacitetsudnyttelse, herunder oplysninger om enstrengsdrift på ovn 87. driftstid på betonskorstene for hver enkelt ovn udetider og drift med reduceret rensningseffekt på rensningsforanstaltninger (elfiltre, skrubberanlæg og SNCR-anlæg) Andre forhold Der skal føres journal over funktionsafprøvninger og eftersyn, jf. vilkår J3, med angivelse af dato og resultat. Der skal endvidere føres journal over tømning og eftersyn af olieudskillere og sandfang, jf. vilkår E15 og E16 med angivelse af dato for tømning og eftersyn og eventuelle bemærkninger. Journal over modtagne og indfyrede mængder affald Aalborg Portland skal på månedsbasis føre en journal over de affaldstyper der er modtaget, med angivelse af mængder og aktuel lagerbeholdning, samt en opgørelse over de affaldstyper og mængder der er indfyret på de enkelte anlæg jf. i øvrigt vilkår J16. Journalen skal endvidere omfatte analyseresultater for bitumen og spildolie, jf. vilkår B7. For ovn 87 skal varmeafgivelsen i procent fra medforbrænding af farligt affald i forhold til den totale varmeafgivelse oplyses, jf. vilkår B14. J18 Opbevaring af journaler Journalerne skal være tilgængelige for og på forlangende indberettes til tilsynsmyndigheden. Journalerne skal opbevares på virksomheden i mindst 3 år. Alle data registreret via AMS, både driftsparametre og emissionsmålinger, skal arkiveres i mindst tre måneder. Døgn- og månedsrapporter skal arkiveres i mindst 14 måneder. Dokumentation for kvalitetssikring af AMS anlægsmålere (QAL 1, QAL 2, QAL 3 og AST) skal arkiveres på anlægget i mindst 5 år og fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende.

44 44 J19 Årsindberetning Én gang om året skal Aalborg Portland sende en opgørelse til tilsynsmyndigheden med følgende oplysninger: Resultatet af kalenderårets drift og overvågningen af det samlede anlæg, baseret på månedsrapporterne, hvor det er vurderet, hvorvidt anlægget har overholdt grænseværdierne det seneste kalenderår. For de parametre, der opfylder definitionen på permanent lave emissioner, jf. vilkår J9: Sammenfattende redegørelse for kalenderåret for døgnmiddelværdier uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden), der overskrider koncentrationer i tabellen i vilkår J10. En årlig opgørelse over modtagne og indfyrede mængder affald baseret på de månedlige opgørelser, jf. vilkår J17 Anvendte mængder råvarer (herunder affaldsprodukter) og alternative brændsler, opdelt på type. Anvendte mængder hjælpestoffer, opdelt på type. Anvendte mængder traditionelle brændsler, opdelt på type. Oplag pr. 31. december af råvarer (herunder affaldsprodukter) og alternative brændsler. Oplag pr. 31. december af hjælpestoffer, opdelt på type. Oplag pr. 31. december af traditionelle brændsler, opdelt på type. Oplag pr. 31. december af affald til bortskaffelse, opdelt på type. Producerede mængder færdigvarer. For hver type affald til bortskaffelse: Afleverede mængder og afleveringssted. For farligt affald oplyses endvidere EAK koder. Eventuelle miljøforbedrende foranstaltninger etableret eller i værksat i det forløbne år samt en miljømæssig vurdering af tiltagene. Planlagte forandringer og miljømæssige forbedringer i det/de kommende år Første afrapportering gælder for kalenderåret For 2009 skal afrapporteringen aftales nærmere med tilsynsmyndigheden. Frist for indberetning Årsindberetningen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest den 1. juni det efterfølgende år. Årsindberetningen kan afgives som en del af det grønne regnskab/emasredegørelse med de frister, der ligger for denne. K K1 K2 Driftsforstyrrelser og uheld Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 1 uge efter, at den har fundet sted. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe akutte uheld. Tilsynsmyndigheden kan stille krav om, at der fremsendes journaler over virksomhedens drift, emissioner eller lignende.

45 L L1 Ophør Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og for at bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører helt eller delvist. M M1 M2 M3 M4 M5 M6 M7 M8 M9 M10 Supplerende vilkår for SNCR-anlæggene, herunder ammoniakoplag Der må kun oplagres og anvendes ammoniakvand med en ammoniakkoncentration på mindre end 25 %. Der skal være tydelig alarm for svigt af pumpe til indpumpning af ammoniakvand til ovn 85 og 87 (kalcinatorer), så det sikres, at pumpningen hurtigt kan genetableres. Tank til oplag af ammoniakvand skal have fast tag og være dobbeltvægget. Tanken og tankens påfyldningsrør skal være sikret mod påkørsel, f.eks. i form af afskærmende udstyr. Tanken med ammoniakvand og taget på tanken skal være malet i en farve med en samlet strålevarmereflektionskoefficient på mindst 70 %. Dette arbejde kan udføres som led i den almindelige periodiske vedligeholdelse. Tanken skal fyldes, så væsken strømmer ind under væskeoverfladen. Tanken til ammoniakvand skal være sikret mod overfyldning ved montering af enten elektronisk eller mekanisk overfyldningsalarm, som hindrer yderligere påfyldning af tanken, når tanken er fuld. Tætheden af tanken til ammoniakvand skal kontrolleres ved lækageovervågning i rummet mellem de dobbelte vægge. Overvågningen skal være automatisk ved tilslutning til alarm eller manuel ved aflæsning af manometer eller lignende måleudstyr. Manuel overvågning skal ske mindst en gang ugentligt. Rør-/slangeforbindelser og rør-/slangetilslutninger mellem tanken til ammoniakvand og tankbilspladsen og mellem tanken til ammoniakvand og forbrugssted skal være tætte. Aalborg Portland skal have en procedure for retningslinjer for forebyggelse af uheld i forbindelse med håndtering og anvendelse af ammoniakvand. Proceduren skal blandt andet omfatte en regelmæssig lækagekontrol af lagertanken til ammoniakvand, herunder kontrol af overvågningskontakten, samt kontrol af rørsystemer og tilknyttede anlæg. Fyldning af lagertanken med ammoniakvand fra tankvogn skal ske under konstant overvågning af to personer og skal ske fra en særlig indrettet tankvognsplads, hvor eventuelt spild kan tilbageholdes. Afløb fra tankvognspladsen skal være afblændet under tankning. Inden fyldning af tanken skal det sikres, at afløbsbrønden er tømt for vand. Proceduren, jf. vilkår M9, skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at afløbsbrønden er tømt for vand inden påfyldning af tanken starter, at afløbet er lukket, når der tankes, og at afløbet ikke genåbnes, før det er kontrolleret, at afløbsbrønden ikke indeholder ammoniakvand, olie eller tilsvarende forurenende stoffer samt bestemmelser for bortskaffelse af forurenet vand. 45

46 46 M11 M12 M13 Aalborg Portland skal senest den 1. april 2010 sende oplysninger til tilsynsmyndigheden om, hvordan kontrollen for ammoniakvand, olie eller tilsvarende forurenende stoffer i vilkår M10 udføres. Fortrængningsluft fra lagertanken med ammoniakvand skal tilbageføres til tankbilen i forbindelse med fyldning af lagertanken. Emissionen fra lagertankens sikkerhedsudluftning (trykudligning) skal begrænses så meget, som det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Aalborg Portland skal senest 1. januar 2012 fremsende en teknisk-økonomisk redegørelse til tilsynsmyndigheden for muligheden for; 1) at forbinde tanken med ammoniakvand med et dampgenvindingsanlæg i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 3 til benzindampbekendtgørelsen, 2) at forsyne tanken med et indvendigt flydetæppe med primær tætning, der er udformet således, at der kan tilbageholdes i alt mindst 90 % af dampene i sammenligning med tilsvarende tanke med fast tag, som ikke er forsynet med udstyr til tilbageholdelse af dampe. N Supplerende vilkår for CemMiljø (gælder fra og med den 21. december 2010) Indtil den 21. december 2010 gælder vilkårene i bilag N. N1 N2 N3 N4 N5 N6 N7 I tilfælde af brand I tilfælde af brand på den udendørs oplagsplads skal branden i videst mulig grad bekæmpes ved hjælp af slukningsjord. Forbehandlingsanlæg og CemMiljø-hal Forbehandlingsanlægget og de to oplagspladser for færdiglager skal være overdækkede med tag. Området under tag skal befæstes. Spild af forurenende stoffer eller vaskevand fra befæstede arealer ved forbehandlingsanlæg og i CemMiljøhallerne skal opsamles og genanvendes eller bortskaffes efter kommunens anvisninger og må ikke kunne løbe til afløb til regnvandssystem eller ud på jorden. Oplagene for færdiglager skal holdes under overdækningen i de dertil indrettede celler af ubrandbare vægge. Oplagring af affald på udendørs oplagsplads På oplagspladsen, indenfor de dertil indrettede lagerceller, må kun modtages og oplagres emballeret ikke-farligt brændbart affald. Hvis emballagen bliver utæt, skal dette straks flyttes til et af de to overdækkede befæstede arealer ved forbehandlingsanlægget. I perioden indtil de overdækkede befæstede arealer ved det kommende forbehandlingsanlæg er etableret, skal affald med utæt emballage flyttes til en af de to CemMiljøhaller. Der må ikke opbevares affald eller andet brændbart materiale udenfor lagercellerne på oplagspladsen. Lagercellerne skal fyldes og tømmes på en sådan måde, at det ældste affald altid bruges først. Forbruget skal tilpasses sådan, at affald aldrig kommer til at ligge længere end et år, før det forbrændes.

47 47 N8 N9 N10 N11 N12 Lagercellerne må ikke fyldes mere, end at der altid er mindst 1 meters overhøjde i forhold til alle de omkransende jordvolde og flytbare betonelementer. Luftforurening Støv Udsugningsluften fra forbehandlingsanlæg, udsugningsluft fra anlæg i ny og gammel CemMiljøhal, maskinhus samt veje- og doseringshus skal afstøves via filtre. Affaldsoplaget, transport af affald på bulkbåndene, samt aktiviteterne ved forbehandlingsanlægget, må ikke give anledning til støvgener. Skulle der opstå støvgener, skal disse bekæmpes med vand. Aktiviteter i ny og eksisterende CemMiljøhaller må ikke give anledning til diffust støvemission fra hallerne. Afkast fra Rumventilation i lagerhal og modtagestation for affald i ny CemMiljøhal Rumventilation med punktafsugning i maskinhus ved CemMiljø Rumventilation med punktafsugning i veje- og doseringshus ved CemMiljø Stof Emissionsgrænser Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. Emissionsgrænse mg/nm 3 Totalstøv 10 Totalstøv 10 Totalstøv 10 Punktafsug fra balleoplukning Totalstøv 10 Forbehandlingsanlæg Totalstøv 10 En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. Referencetilstand (0 o C, 101,3 kpa, tør gas). N13 N14 Aalborg Portland skal jf. vilkår C5 indsende en oversigt over afkast i CemMiljø med angivelse af luftmængder og afkasthøjder. Luftmængden i afkastene må ikke overstige den luftmængde, som de enkelte anlæg er dimensioneret til. Tilsynsmyndigheden kan kræve at se dokumentation for dimensioneringen af luftmængder for de enkelte anlæg. Jord og grundvand Kemikalier skal opbevares i et dertil indrettet kemikalierum uden afløb til omgivelserne. Kemikalierne skal opbevares i hensigtsmæssige tætte beholdere, der er egnet til formålet. Kemikalierummet skal være indrettet, således at et udslip, svarende til rumfanget af den største beholder med flydende indhold, kan tilbageholdes. Beholderne med kemikalier skal være mærket tydeligt med angivelse af indhold. N15 Indberetning/rapportering Der skal på månedsbasis føres journal over modtagne typer og mængder af CemMiljøbrændsel, inkl. EAK-koder, samt status på oplagret mængde pr. 31. december hvert år. En årlig status, baseret på de månedlige opgørelser, skal fremsendes til tilsynsmyndigheden sammen med de øvrige årlige rapporteringer, jf. vilkår J19.

48 48 N16 O O1 O2 O3 O4 Driftsforstyrrelser og uheld Senest 1 uge efter en evt. brand i CemMiljøhallerne, ved forbehandlingsanlæg eller på oplagspladsen skal Aalborg Portland redegøre for brugen af evt. vand i forbindelse med slukning, herunder opsamling af slukningsvand. Planlagt eller udført oprydning og bortskaffelse af anvendt slukningsjord. Supplerende vilkår for genbrugspladsen Generelle forhold Godkendelsen af den udvidede drift af genbrugspladsen bortfalder, hvis driften ikke er startet inden 2 år fra godkendelsens dato. Indretning og drift På genbrugspladsen må der modtages og opbevares typer og mængder af affald som specificeret i bilag K. Opbevaring af andre typer eller mængder af affald, end det der er specificeret i listen, skal vurderes særskilt af godkendelsesmyndigheden, inden oplagring påbegyndes. Aalborg Portland skal i nødvendigt omfang foretage støvdæmpning på genbrugspladsen i form af sprinkling med vand for at undgå diffus støvemission til omgivelserne. Knusning af affald Der må ske knusning af forsorterede rene materialer af følgende affaldstyper: Asfalt Beton, herunder rene og uglaserede kloakrør Eternitplader uden asbest Gasbeton Mursten Mørtel og støbemasse af cement og beton Ovnsten Med rene stenmaterialer og rent beton forstås sten, tegl og brokker, hvor alt andet end mørtel og evt. armeringsjern er fjernet og frasorteret. Materialerne må ikke indeholde rester af maling, lak eller andre forurenende stoffer, ligesom træ og andet organisk materiale, samt tjæreholdige materialer skal være fjernet. Endvidere må der ikke forefindes PCB-fugemasse, sod eller lignende i materialerne. Eksempelvis er chromholdige materialer, rester fra skorstene, byggeaffald med glaserede overflader, asbestholdige eternitpladert, keramik, porcelæn og spejlglas ikke rene materialer. O5 O6 Straks ved modtagelsen skal materialer til knusning efterses og evt. forurenede dele, jf. O4 skal straks frasorteres. De frasorterede dele skal holdes adskilt fra andre materialer på pladsen og bortskaffes i henhold til kommunens anvisninger. Knusning af materialer og neddeling af trærødder, træer og grene må kun finde sted på hverdage inden for tidsrummet kl Aalborg Portland skal føre journal over datoer og tidspunkter for knusning og neddeling. Journalen skal opbevares på virksomheden og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende, jf. vilkår J18.

49 49 O7 O8 Pladsen skal efter pålæsning, aflæsning eller anden håndtering af affald, dog minimum en gang dagligt, efterses og opryddes for spild og affaldsflugt. Opbevaring af materialer Følgende affaldstyper må opbevares på grusplads: Asfalt Beton Gasbeton Eternit uden asbest Kloakrør af beton Mursten Mørtel og støbemasse af cement og beton Ikke-forurenet jord Haveaffald og uforurenet ubehandlet træaffald, fx trærødder, grene mv. Ovnsten O9 De resterende affaldstyper skal opbevares som anført i bilag K. Med overdækket container i bilag K forstås en container, som permanent er 100 % tæt, således at oplaget ikke kan udsættes for tilløb af regnvand. Køleskabe og frysere skal håndteres forsigtigt, så kølekreds og kompressor holdes intakte. O10 O11 O12 O13 Containere med lette materialer skal være lukkede eller overdækkede for at hindre, at papir, plastfolie og andre lette materialer kan blæse ud. Overdækningen på containere, hvor der er krav om overdækning, jf. vilkår O9 og O10, må kun fjernes under fyldning og tømning af containeren. Der må ikke opbevares flydende affald på pladsen. Støj Aalborg Portland skal senest den 31. december 2010 overfor tilsynsmyndigheden dokumentere støjen fra driften af genbrugspladsen, herunder støj fra mobilknuseren og mobil flishugger. Dokumentationen skal ske i overensstemmelse med vilkår F3. P P1 P2 P3 P4 Supplerende vilkår for havnen, inkl. kulpladsen ved havnen Kulpladsen må udelukkende anvendes til oplagring af kul, petcoke, papirslam, gips og anhydrit. Der skal føres journal over de oplagrede mængder. Journalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Transport, håndtering og oplag på kulpladsen skal foretages på en måde, der hindrer støvgener, der af tilsynsmyndigheden findes væsentlige. Arealer, hvor der sker læsning af køretøjer, skal renholdes således at det forebygges, at køretøjerne spreder kisaske, kul, petcoke mv. til køreveje. Der skal være mulighed for sprinkling af kul- og petcokedyngerne med vand. Befugtning skal ske i tørre perioder, når vindhastigheden på pladsen overstiger 6 m/s og i nødvendigt omfang også ved lavere vindhastigheder, så støvflugt effektivt forebygges.

50 50 Højden af kul- og petcokedyngerne må ikke være højere, end at sprinklerne effektivt kan befugte lagrene. P5 P6 P7 P8 P9 P10 P11 P12 Oplag skal placeres i en afstand større end 3 meter fra kajkanten. Sammenskrab fra kajen skal placeres længst muligt væk fra kajkanten. Der skal på kulpladsen være opsat en funktionsdygtig vindmåler med tilhørende registreringsudstyr. Der må ikke afledes vand direkte fra kulpladsen. Der skal langs kajkanten være opsat tæt fysisk barriere, som forhindrer spild af kul til Limfjorden. Vand, der afledes, skal, for at undgå udledning af partikler, filtreres gennem sandfang, før det afledes til Limfjorden. Losning af alle former for støvende bulkgods/løsvarer skal ophøre, såfremt der opstår støvflugt i forbindelse med losningen. Ved losning og læsning af støvende bulkgods/løsvarer med kran skal faldhøjden være mindst mulig. Losning af kisaske skal ske med brug af kran via tragt med vandforstøver. Spild til Limfjorden skal søges forebygget og i videst muligt omfang undgås. Hvis der alligevel sker spild af forurenende stoffer til Limfjorden, skal tilsynsmyndigheden underrettes, jf. vilkår K1. Spild på kajen af bulkgods/løsvarer skal umiddelbart efter endt losning/læsning fjernes ved tør støvsugning. Spild af flydende stoffer skal opsuges med kattegrus eller om nødvendigt ved større mængder fjernes med slamsuger. Modtagelsen af kloakspildevand, olie og kemikalier fra skibe ved hjælp af slamsuger skal overvåges i al den tid, slamsugeren er i drift. Havnekontoret eller døgnvagten skal ved rekvirering af slamsuger sikre sig, at operatøren er bekendt med dette. Q Q1 Supplerende vilkår for øvrige bygninger og anlæg Laboratorier Aalborg Portland skal senest den 1. oktober 2010 fremsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden for anvendelsen af kemikalier i stinkskabe i virksomhedens produktionslaboratorium, samt kemilaboratorium, betonlaboratorium og mørtellaboratorium i PTE (Product Technology). Redegørelsen skal indeholde en fortegnelse over hvilke kemikalier, der anvendes i stinkskabene, herunder CAS-nr. og sikkerhedsdatablade angivelse af anvendte mængder pr. år angivelse af dimensioner for afkastene fra stinkskabene, herunder luftmængder angivet i Nm 3 /h.

51 51 Q2 Snedkerværksted Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. Afkast fra Stof Emissionsgrænse Snedkerværksted Træstøv total 5 mg/nm 3 En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. Referencetilstand (0 o C, 101,3 kpa, tør gas). R R1 R2 R3 Supplerende vilkår for anvendelse af bjergarten bauxit i cementproduktionen Håndtering, transport og lagring af bauxit må ikke give anledning til støvflugt eller støvgener. Hvis der opstår støvflugt eller støvgener, skal Aalborg Portland foranledige oplaget befugtet eller tilsvarende og skal underrette tilsynsmyndigheden. På forlangende fra tilsynsmyndigheden skal Aalborg Portland udarbejde og efterleve en procedure for at sikre, at der ikke kan opstå støvflugt eller støvgener. Proceduren skal fremsendes til tilsynsmyndigheden til accept. (Retsbeskyttelsen udløber den 28. september 2013) Bauxitten skal oplagres på befæstet delareal af sandpladsen med opkant mod omkringliggende arealer og udenfor 3 området, jf. kortbilag L. Der må ikke ske afløb fra pladsen til omkringliggende arealer eller anden recipient. Sandpladsens placering er vist på bilag L. Når Aalborg Portland har besluttet hvilket delareal, der inddrages til oplag af bauxit, skal kortbilag med delarealet angivet, fremsendes til tilsynsmyndigheden. (Retsbeskyttelsen udløber den 28. september 2013) Hvis Aalborg Portland ønsker at øge det maksimale oplag af bauxit til mere end tons, skal Aalborg Portland forinden fremsende oplysninger herom til tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden afgør, om der skal meddeles en ny godkendelse. (Retsbeskyttelsen udløber den 28. september 2013) S S1 S2 Supplerende vilkår for modtagelse og opbevaring af restprodukt (ca tons årligt) fra stålfremstilling samt fremstilling af fillerbaseret cement Transport Restproduktet leveres med skib til Aalborg Portlands havn i laster på tons. Hvis Aalborg Portland ønsker at øge det maksimale oplag af rå restprodukt til mere end tons, skal Aalborg Portland forinden fremsende oplysninger herom til tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden afgør, om der skal gives godkendelse til dette. (Retsbeskyttelsen udløber 15. marts 2014) Oplag Restproduktet, som kommer fra stålproducenter i Finland eller Tyskland, skal lagres på udendørs befæstede arealer ved ovn 87 s køler (gipspladsen). Det skal sikres at der ikke er afløb fra området. Når Aalborg Portland har etableret den planlagte befæstede plads på m 2, skal kortbilag over området fremsendes til tilsynsmyndigheden. Opsamlingsvandet skal genanvendes eller bortskaffes efter kommunens anvisninger. Håndtering, transport og lagring af produktet må ikke give anledning til støvgener. Såfremt dette alligevel skulle ske skal Aalborg Portland foranledige oplaget befugtet eller

52 52 tilsvarende, og underrette tilsynsmyndigheden. På forlangende fra tilsynsmyndigheden skal Aalborg Portland udarbejde og efterleve en procedure for at sikre at der ikke kan opstå støvflugt eller støvgener. Proceduren skal fremsendes til tilsynsmyndigheden til accept. (Retsbeskyttelsen udløber 15. marts 2014) S3 Fremstilling Senest 1 måned efter at tørringen af restproduktet er påbegyndt på gipstørringsanlægget, skal der på luftafkastet efter gipstørringsanlæggets posefilter, foretages en dokumentationsmåling af den samlede emission af tungmetallerne Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V, (sum af gas- og partikelfase). Ved dokumentationsmålingen skal emissionen bestemmes ved 2 målinger, hver af 1 times varighed, og målingerne skal foretages af et firma, der er akkrediteret af DANAK. Måleresultaterne skal afrapporteres til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter målingernes udførelse. (Retsbeskyttelsen udløber 15. marts 2014) T T1 T2 T3 T4 T5 T6 Supplerende vilkår for kridtgraven Anvendelsen af dybdegravemaskinen må ikke give anledning til støjgener i omgivelserne, herunder må det ækvivalente, konstante, korrigerede lydniveau hidrørende fra anvendelsen, ikke overstige 40 db(a) i skel til naboejendomme. Der må ikke i nærheden af dybdegraveren oplagres stoffer, der ved nedskylning eller nedskridning kan forurene vandet i graven. Anvendelse af slagger fra Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk Slaggen må udelukkende anvendes som underlag for skinnelegemet for dybdegravemaskinen. Slaggen må udlægges i et lag på op til ca. 20 cm tykkelse. Egentlig oplagring af slagge er ikke indeholdt i denne tilladelse. (Vilkåret er retsbeskyttet til 12. september 2015). Det er en forudsætning for godkendelsen, at slaggen aflæsses og udlægges ved skinnelegemet umiddelbart efter, det ankommer til virksomheden. (Vilkåret er retsbeskyttet til 12. september 2015). Efterhånden som skinnelegemet flyttes, skal slaggen opgraves og indgå i cementproduktionen eller bortskaffes i henhold til gældende lovgivning. (Vilkåret er retsbeskyttet til 12. september 2015). Anvendelse af slagger med anden oprindelse Aalborg Portland kan anvende andre slagger. Anvendelse af andre slagger kan kun ske efter anmeldelse til tilsynsmyndigheden og tilsynsmyndighedens forudgående accept. Det skal ved anmeldelsen sandsynliggøres overfor tilsynsmyndigheden, at anvendelsen ikke giver anledning til øget forurening.

53 53 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Baggrund for afgørelsen Virksomhedens indretning og drift I bilag B er vedlagt en opdateret miljø- og procesbeskrivelse fra Aalborg Portland. For yderligere beskrivelse af virksomheden henvises til beskrivelserne i de tidligere miljøgodkendelser/afgørelser/accepter, jf. bilag I. I relation til de foreliggende beskrivelser af virksomheden har Aalborg Portland oplyst, at følgende anlæg er nedlagt: EWOC-anlægget, iltanlægget, kulmølle 1 og cementmølle 12. Endvidere er medforbrænding af affald på ovn 85 ophørt. Der har tidligere været anvendt spildolie i brænderne på hjælpefyrene til kulmølle 4 og 5. Denne anvendelse er ophørt. På alle hjælpefyr til kulmøllerne anvendes nu enten spildolie eller fyringsolie. Godkendelsen af anlæg og aktiviteter, der er nedlagt/ophørt betragtes som bortfaldet, og anlæggene/aktiviteterne er ikke omfattet af revurderingen. Siden godkendelsen i 1999 er aktiviteterne af genbrugspladsen øget. Miljøcenter Århus vurderer, at udvidelsen af aktiviteterne er godkendelsespligtige. Aalborg Portland har den 1. juli 2008 sendt ansøgning om miljøgodkendelse. Ansøgningen i form af beskrivelse af aktiviteterne på genbrugspladsen er vedlagt i bilag J. De udvidede aktiviteter omfatter midlertidigt oplag af flere affaldstyper end hidtil godkendt, samt flishugning af trærødder, træer og grene. En oversigtsplan over virksomheden fremgår af bilag C. CemMiljø A/S CemMiljø A/S er et selvstændigt selskab (CVR-nummer og P-nummer ) under Aalborg Portland A/S. Driften er en integreret del af den øvrige drift. CemMiljø blev først godkendt med 1999-godkendelsen af den samlede virksomhed. I CemMiljø oplagres og indfødes alternative brændsler (RDF, Refuse Derived Fuels) i form af forskellige former for ikke-farligt affald til medforbrænding i ovn 87. CemMiljøanlægget består af en gammel eksisterende del samt en ny del, som på revurderingstidspunktet er under etablering. Endvidere er en udendørs oplagsplads, samt et forbehandlingsanlæg godkendt i 2006, men hverken oplagspladsen eller forbehandlingsanlægget er på revurderingstidspunktet etableret. Virksomheden har dog ønsket at bevare godkendelsen til etablering. Den gamle del af CemMiljø består af: En hal for modtagelse og oplagring af forbehandlet affald, herunder et system for balleoplukning, som etableres samtidig med den resterende del af den nye CemMiljø-del. En skubbeføder hvori brændslet læsses og videredoseres til et lukket transportbånd. Brændslet doseres fra transportbåndet via pfisterdoseringsudstyr ind i ovn 87 s kalcinatorstrenge.

54 54 Den nye del af CemMiljø består af: Bygning med lagergrube og kran Fødebånd, som fører brændslet til pfisterdosering til kalcinatorerne til ovn 87 Maskinhus for transportudstyr og sigtning af materiale Veje- og doseringshus Den udendørs oplagsplads består af 4 celler, som er omkranset af jordvolde med 1 meters overhøjde i forhold til brændslet. I cellerne opbevares emballeret alternativt brændsel, også kaldet fluff, som består af papir, plast mv. Pladsen er asfalteret. Hvis det godkendte forbehandlingsanlæg etableres, vil det bestå af en overdækket hal med udstyr til grovneddeling, metalseparation og en efterfølgende sigtning/soldning. Resultatet vil blive et mm grovneddelt produkt, som via transportbånd ledes til vindsigte og videre til finneddelere. Det færdige produkt vil ledes direkte til lagersiloen i den gamle CemMiljøhal. I tilknytning til den overdækkede hal vil der være to overdækkede oplag af bulkmaterialer. Jævnfør oplysninger fra tilsyn den 30. juni 2009 afhænger etableringen af forbehandlingsanlægget af, om en afgiftsfritagelse af dansk affald gør det attraktivt selv at behandle affaldet. Genbrugspladsen Genbrugspladsen er en grusplads uden kloakering. Der er enkelte steder etableret befæstelse i form af beton. Den primære del af affaldet opbevares i containere, som er placeret direkte på grusunderlaget eller på betonplade. Byggeaffald, såsom mursten, kloakrør, beton, asfalt mv. opbevares i bunker direkte på gruset. Bygningsaffald, brugte ovnsten, trærødder mv. opbevares på pladsen i maksimalt 12 måneder. Resterende affald afhændes til godkendt modtager efter maksimalt 3 måneder. Bygningsaffaldet og træer, rødder og grene nedknuses/flishugges i en indlejet bemandet mobilknuser mindst en gang om året, eller når der er tilstrækkelig mængde til rekvirering af nedknusningsfirma. Virksomheden oplyser, at nedknusningen typisk varer ca. 14 dage. Der knuses på hverdage i tidsrummet kl Efter knusningen genanvendes bygningsaffaldet til interimsveje på fabrikken. Neddelte trærødder, træer og grene anvendes sammen med uforurenet jord til afdækningsbrug internt på Aalborg Portland. Haveaffald fra vedligeholdelse af bede og græsarealer bortskaffes af indlejet gartnerfirma. Virksomheden har oplyst, at der i tørre perioder er adgang til støvdæmpning ved sprinkling med vand fra tankbil. Aalborg Portlands arealer er omfattet af Aalborg Kommunes områdeklassificering. Jord, der flyttes fra arealer, der er områdeklassificeret, skal anmeldes til Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet, når jorden flyttes mellem to matrikler. Aalborg Portland skal være opmærksom på regler om jordflytning. Havnen, inkl. kulpladsen på havnen På havnen håndteres diverse løsvarer i form af råvarer til anvendelse i cementproduktionen, samt færdige cementprodukter som løsvarer eller i sække. På havneområdet findes en række siloer og lagre til opbevaring af cementfærdigvarer, samt et anlæg til fyldning af cement i sække. Anlægget er indendørs i en læssehal.

55 55 Havnen råder endvidere over lovpligtige modtagefaciliteter for affald fra skibe, som består af diverse containere til brændbart, dagrenovation osv. Ved anmeldelse til havnekontoret tilkaldes en slamsuger til modtagelse af kloakspildevand, olie og kemikalier fra skibene. På kulpladsen ved havnen håndteres og oplagres pt. kul og petcoke, men Aalborg Portland har også godkendelse til at oplagre papirslam, gips og anhydrit på pladsen. Der er på pladsen installeret sprinkleranlæg, som aktiveres ved høje vindhastigheder. Øvrige bygninger og anlæg Øvrige bygninger og anlæg består af værksteder, laboratorier, vaskepladser og autoværksted. En beskrivelse af øvrige bygninger og anlæg fremgår af bilag B Virksomhedens omgivelser, planforhold og beliggenhed Aalborg Portland ligger på Rørdalsvej i Rørdal i den østlige del af Aalborg. Beliggenheden fremgår af bilag A. Aalborg Portland ligger i område 4.9.I1 og 4.9.H1 i kommuneplanen for Aalborg Kommune. Område 4.9.I1 er udlagt som industriområde til virksomheder i miljøklasse 3-7. Område 4.9.H1 er et erhvervsområde, som er udlagt til virksomheder i miljøklasse 1-3. Område 4.9.H1 anvendes som laboratorievirksomhed for cementproduktionen. Virksomhedsarealet er desuden omfattet af lokalplan fra november 1981 og lokalplan fra oktober På bilag M er vist planlægningen for de omkringliggende arealer. Nærmeste boliger er boligområdet ved Sølyst (4.9.B1) og Rørdal kolonihaver (4.9.R1) umiddelbart syd for virksomheden. Mod øst grænser virksomheden op til kridtgraven (område 4.10.G1), som forsyner cementfabrikken med kridt, og Beredskabsskolen - teknisk anlæg og undervisning (4.10.T4). Ca. 500 m nordøst for virksomheden ligger kolonihave-/sommerhusområdet Hennedal (4.10.R1), omkranset af råstofområdet 4.10.G1. Mod nord og vest grænser virksomheden op til Limfjorden. Virksomhedens placering vurderes at være i overensstemmelse med planlægningen for området. Aalborg Kommune har oplyst, at der ikke er planer om at ændre planlægningen for området. Virksomheden ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Nærmeste Natura 2000-område er habitatområde 218, Hammer Bakker, der ligger ca. 7 km nordvest for virksomheden. Der er flere områder i umiddelbar nærhed af virksomhedens produktions og oplagsområder, der er registreret efter naturbeskyttelseslovens 3. Mellem slemmeriet/værkstedsbygninger på fabriksområdet og laboratorierne på Sølystvej ligger et område med overdrev ( 3-område). Mellem sandbassinerne for Hals Barre sand og Limfjorden ligger en lille sø (ca. 200 m 2 ), der også er registreret som 3-område. Aktiviteterne på Aalborg Portland vurderes ikke at påvirke disse områder. Den udendørs oplagsplads ved CemMiljø og genbrugspladsen er placeret i virksomhedens sydøstlige hjørne. Den sydlige del af den udendørs oplagsplads ved CemMiljø afgrænses af et område med overdrev (ca. 2,2 ha), som er registreret efter naturbeskyttelseslovens 3. Ca. 250 meter mod øst er der endnu et overdrev. Miljøcenter Århus vurderer, at aktiviteterne i CemMiljø og på genbrugspladsen ikke har nogen betydning for områderne.

56 Nye lovkrav m.m. Siden meddelelse af miljøgodkendelsen i 1999 er der kommet en ny luftvejledning, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Der er endvidere kommet en ny B-værdivejledning i 2002 og et supplement til B-værdivejledningen i Der er kommet en ny olietankbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 724 af 1. juli 2008 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Risikobekendtgørelsen er blevet ændret. I forhold til Aalborg Portland vurderes det at kunne have relevans for virksomhedens oplag af ammoniak og olieprodukter. Endvidere er der kommet en ny bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, bekendtgørelse nr af 14. december Det er anført i bekendtgørelsen, at Miljømyndigheden skal træffe foranstaltninger til at sikre, at vilkår i eksisterende tilladelser om udledning bringes i overensstemmelse med miljøkvalitetskrav fastsat efter bekendtgørelsen eller i vandplaner, bl.a. når der foretages revurderinger efter miljøbeskyttelseslovens Bedste tilgængelige teknik Bedste tilgængelige teknik for cementfabrikker er beskrevet i: Draft Reference Document on Best Available Techniques in the Cement, Lime and Magnesium Oxides Manufacturing (maj 2009). Selvom dokumentet står i en draft -version, er det, jf. Miljøstyrelsens hjemmeside 3, gældende fra den 14. maj I det følgende anvendes betegnelsen BREF-CEM for dette dokument. I forhold til virksomhedens oplag af stoffer og neddeling af ikke farligt affald (CemMiljø A/S) er følgende BREF-dokumenter desuden relevante: Reference Document on Best Available Techniques for the Waste Treatments Industries (august 2006). I det følgende anvendes betegnelsen BREF-WTI for dette dokument. Reference Document on Best Available Techniques on Emissions from Storage (juli 2006). I det følgende anvendes betegnelsen BREF-oplag for dette dokument. Reference Document on Best Available Techniques for Waste Incineration (august 2006). I det følgende anvendes betegnelsen BREF-WI for dette dokument. Princippet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, BAT, skal lægges til grund for miljømyndighedens behandling af alle sager efter miljøbeskyttelsesloven, således også ved revurdering af listevirksomheder. Kravene til virksomhederne skal så vidt muligt fastsættes som f.eks. grænseværdier svarende til det forureningsniveau, der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Ved revurdering af miljøgodkendelserne skal miljømyndigheden påse, at virksomhedens drift baseres på den bedste tilgængelige teknik. 3

57 57 Aalborg Portland har gennemgået BREF-CEM. I BREF-CEM er der 28 anbefalinger til BAT for cementindustrien. I bilag D er dele af disse anbefalinger kommenteret af Aalborg Portland. Selvom Aalborg Portland medforbrænder affald, er Aalborg Portlands aktiviteter ikke omfattet af den tilsvarende BREF dokument for affaldsforbrænding 4 (BREF-WI). I denne afgørelse er anbefalingerne i BREF-CEM i høj grad indarbejdet i de enkelte relevante vilkår, og de enkelte vilkår er kommenteret yderligere herunder. Da Aalborg Portland er en eksisterende virksomhed med et etableret produktionsapparat, er det for flere BAT-anbefalinger ikke umiddelbart muligt at leve op til anbefalingerne. For de BATanbefalinger, hvor Aalborg Portland ikke i dag kan leve op til BAT, er der derfor sat vilkår med frister og betingelser for gennemførelse af BAT på Aalborg Portland, hvor en gennemførelse er vurderet at være teknisk og økonomisk mulig. Alternativt er der fastsat vilkår om, at Aalborg Portland skal udarbejde en teknisk og økonomisk redegørelse for muligheden for at efterleve BAT. Ved fastsættelse af vilkår for emissionsgrænseværdier for cementovnene, har Miljøcenter Århus anvendt følgende kriterier: Hvis de hidtidige grænseværdier overholder affaldsforbrændingsbekendtgørelsen eller ikke er omfattet af denne, og befinder sig indenfor BAT-AEL niveauet (selvom det er i den høje ende), så bibeholdes de hidtil gældende grænseværdier, men der kræves en teknisk og økonomisk redegørelse for at reducere emissionen yderligere i forhold til BAT-AEL niveauet. Hvis de hidtidige grænseværdier overholder affaldsforbrændingsbekendtgørelsen eller ikke er omfattet af denne, men befinder sig udenfor (over) BAT-AEL niveauet, så bibeholdes de hidtil gældende grænseværdier, men der kræves en teknisk og økonomisk redegørelse for at reducere emissionen til BAT-AEL niveauet samt en handlingsplan for implementering af BAT-AEL. Miljøcenter Århus har i denne afgørelse skelnet mellem affald, der bortskaffes ved forbrænding, og affald, der nyttiggøres som erstatning for et råstof. Affald, der bortskaffes ved forbrænding har en positiv brændværdi og er omfattet af bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald. Affald, der nyttiggøres, er derimod ikke omfattet af bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald. Miljøcenter Århus vurderer, uagtet at definitionen er nyttiggørelse for visse affaldstyper, så skal der for alle ovne fastsættes grænseværdier for de stoffer, der er omfattet af bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald. 3.2 Vilkårsændringer Opsummering Ved den gennemførte revurdering er der foretaget en vurdering af eksisterende vilkår for driften af virksomheden i forhold til de nuværende forhold på virksomheden, miljøbeskyttelsesloven og gældende regler og praksis i øvrigt. Vilkårene er enten overført uændret til denne afgørelse, ændret, eller slettet. Endvidere er der fastsat en række nye vilkår som følge af revurderingen. Der henvises til bilag O for en samlet oversigt over vilkårsændringer og nye vilkår. 4 European Commission, European IPPC Bureau, Draft Reference Document on Best Available Techniques for Waste Incineration, August BREF'en anfører i sit scope, at det: " does not cover other situations where waste is thermally treated, e.g. coincineration processes such as some cement kilns and large combustion plants these situations are (or will be) covered by the BREF that deals specifically with those industries."

58 58 Oprindeligt er det i miljøgodkendelsen af 21. december 2006 vedrørende CemMiljø nævnt, at vilkår 1-16 er retsbeskyttede i 8 år, dvs. til den 21. december Miljøcenter Århus vurderer dog, at vilkår 1-16 i miljøgodkendelse af 21. december 2006 er retsbeskyttede i 4 år indtil 21. december 2010, jf. 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. CemMiljøanlægget er omfattet af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens bestemmelser som en del af hele anlægget, der medforbrænder affald, jf. definitionen på medforbrændingsanlæg i bekendtgørelsens 2. Vilkår 14 om oplag af brændstof til køretøjer og neddeler i miljøgodkendelsen af 21. december 2006 bortfalder ved meddelelse af denne afgørelse. Øvrige vilkår i miljøgodkendelsen af 21. december 2006 gælder indtil den 21. december 2010 (bilag N), hvorefter vilkår N for CemMiljø gælder (dvs. fra og med den 21. december 2010). SNCR-anlæg for ovn 87 Miljøgodkendelsen af SNCR-anlægget af 28. september 2005 er retsbeskyttet i fire år, da anlægget er en del af ovnanlægget, og derfor omfattet af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens bestemmelser. Det vil sige, at retsbeskyttelsen udløb den 28. september 2009, og vilkårene for SNCR-anlægget er derfor revurderet i forbindelse med denne afgørelse Indretning og drift Cementovne I Nordjyllands Amts godkendelse til medforbrænding af affald på Aalborg Portland, fremgår det at: "Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003, bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald trådte i kraft 24. marts Bekendtgørelsen er først og fremmest rettet imod egentlige forbrændingsanlæg, men i bilag 5 findes der i afsnit 1 særlige bestemmelser for cementovne, der medforbrænder affald. Bekendtgørelsen sigter blandt andet på, at affaldet på forbrændingsanlæggene skal forbrændes ved temperaturer, der er så høje, at dannelsen af blandt andet dioxin formindskes mest muligt. I cementovne kan materialetemperaturene nå op på omkring ºC og gastemperaturen kan nå helt op på omkring ºC. Yderligere er opholdstiden for gassen på temperaturer over ºC på ca. 8 sekunder, hvor man f.eks. i bekendtgørelsens bilag 3 stiller krav om, at: Anlægget skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at røggasserne efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, bliver opvarmet til en temperatur, der i mindst 2 sekunder er mindst 850 C. Det hedder også i bilag 3: På anlæg, der forbrænder farligt affald med mere end 1 % halogenerede organiske forbindelser, udtrykt som klor, skal temperaturen nå op på mindst 1100 C i mindst 2 sekunder. Og i bekendtgørelsens bilag 9 kræves, at olieaffald med et indhold på mere end 10 ppm PCB/PCT, skal være mindst 2 sekunder ved en temperatur højere end 1.200º C (6 % ilt).

59 59 Disse krav overholdes således ved affaldsforbrænding i cementovne. I bekendtgørelsens bilag 3 hedder det: Indholdet i slagge og bundaske efter forbrænding i forbrændingsanlæg skal være mindre end 3 % totalt organisk kulstof (TOC) eller 5 % glødetab. Ved affaldsforbrænding i cementovne fremkommer der ingen slagge, eftersom slaggen indgår i slutproduktet. Videre i bilag 3 hedder det: Hver linje i forbrændingsanlægget skal være forsynet med mindst en støttebrænder. Støttebrænderen skal gå i gang automatisk, hvis temperaturen af forbrændingsgasserne efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft falder til under de i nr. 1 og 3 nævnte temperaturer. Støttebrænderen skal tillige anvendes under optænding og nedlukning af forbrændingslinjen på en måde, så de i nr. 1 og 3 nævnte temperaturer altid fastholdes, når der er uforbrændt affald i forbrændingskammeret. Til støttebrænderen må kun anvendes flydende brændsler, hvortil dispensation fra bekendtgørelse om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende og faste brændstoffer ikke er nødvendig samt flydende gas eller naturgas. På Aalborg Portland vil der først blive fødet affald i ovnene, når disse er kørt op i stabil drift ved anvendelsen af fossilt brændsel, hvorfor der ikke er behov for støttebrændere. Ved planlagt stop for ovnene, vil der i god til før nedkøringen begynder, blive standset for affaldsfødningen, og selv ved et ikke planlagt stop, vil ovnene så længe der er affald tilstede, ikke komme ned under bekendtgørelsens temperaturer." Der er med denne afgørelse ikke ændret ved ovenstående betragtninger, der i øvrigt blev delt af Miljøstyrelsen i deres afgørelse fra Flere af de konstruktions- og driftskrav, som er defineret i affaldsforbrændingsbekendtgørelsens bilag 3, ligger implicit i driften af cementovnene og er implementeret i vilkår B11. Miljøcenter Århus vurderer, at stop-værdierne angivet i Affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 13 stk. 1 ikke gælder ved medforbrænding på cementovne. Vedrørende stk. 1 har Miljøstyrelsen på et møde med Elsam fastlagt, at 4-timers reglen alene relateres til bilag 7, pkt. b-a-kravet, som ikke gælder for medforbrændingsanlæg, jf. Referencelaboratoriets svartjeneste om 4-, og 60-timers reglen (21. juni 2006). Der er dog yderligere stillet vilkår om, at Miljøcenter Århus kan forlange, at Aalborg Portland dokumenterer, at der selv under kritiske (for opholdstider og temperaturforhold) driftssituationer leves op til affaldsforbrændingsbekendtgørelsens krav, jf. J15. Der er dermed foretaget en fravigelse fra affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 10 stk. 1 og stk. 2 jf. 10 stk. 3. Optimering og overvågning af de samlede processer og kontrol af de indgående råvarer samt brændsler (vilkår B1 og B9) giver alt andet lige anledning til lavest mulige energiforbrug og laveste emissionsniveauer. Særligt kan emissionen af NO x reduceres, ved at optimere brændselsforbruget, brændselstype, fødning af affald mv. Denne optimering er allerede i høj grad indbygget i Aalborg Portland's styring. Vilkår B2 er en fortsættelse af tidligere vilkår om, hvornår cementovnene kan betragtes som "i drift". Dette vilkår har bl.a. relation til, hvornår Aalborg Portland skal overholde grænseværdier for luftemissioner (vilkår C10 og C11) og hvornår Aalborg Portland kan begynde medforbrænding af affald (vilkår B11). Vilkår B3 er driftsparametre, der blandt andet skal udnyttes til beregning af Aalborg Portland's luftemissioner. Det er i samme vilkår fastsat, at Aalborg Portland skal etablere og vedligeholde AMS-kontrol. Det sker i dag via Aalborg Portland's OPSIS-system, der foretager in-situ målinger. AMS måling af NH 3 er medtaget som driftsparameter, da BREF-CEM angiver at dette er BAT for anlæg med SNCR. Dette gælder også for flow.

60 60 Tryk Aalborg Portland har ønsket en alternativ metode end AMS-kontrol til måling af trykket. Trykkorrektion indgår i beregningerne for visse AMS målere til at omregne til referencetilstanden. Kravet om AMS måling af tryk er fastsat i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, og kan ikke fraviges. Der er i bekendtgørelsen dog ingen krav til hvilken metode eller hvilken kvalitet, trykket skal måles. Miljøstyrelsens referencelaboratorium har efter henvendelse fra Miljøcenter Århus om, hvad der skal til, for at en (alternativ) trykmåling kan opfylde bekendtgørelsens krav, svaret: ( ) Det er det absolutte tryk, der indgår i beregningerne. ( ) Det absolutte tryk i kanalen vil variere inden for nogen rammer, som er stort set uden betydning for de endelige resultater. Endvidere er det kun in-situ målere, hvor trykkorrektion indgår. Der skal således ikke måles tryk, hvis der kun er ekstraktive målere (støvmålere er næsten altid in-situ). Der er altså et fagligt argument for at trykmåling kan være overkill og et juridisk krav om at der skal måles tryk. ( ) Hvis virksomheden kan foreslå en alternativ (og billigere) trykmåling eller en algoritme til beregning af trykket, så mener vi godt at det kan kaldes en trykmåling og dermed opfylde det juridiske krav om måling. Kvaliteten af den alternative trykmåling/beregning indgår så i variabilitetstesten ved QAL2 og AST og bliver dermed indirekte kontrolleret. Hvis virksomheden mener at de kan leve med denne (lidt forringede) kvalitet på in-situ forurenings AMS bør myndigheden også godkende det. Der skal ikke gennemføres QAL2, AST og QAL3 for perifere målere (herunder trykmålere), og der er heller ingen kvalitetskrav til disse. Da værdierne fra perifere målere indgår i beregningen af koncentrationen fra forurenings AMS ved grænseværdi-tilstanden (reference), indgår de også i den kontrol af måleevne (variabilitetstest), som indgår i QAL2 og AST, og en forurenings AMS kan i princippet dumpe som følge af en dårlig perifer måler. Miljøcenter Århus vurderer derfor i overensstemmelse med anbefalingen fra Referencelaboratoriet, at AMS måling af trykket godt kan ske ved en alternativ (og billigere) trykmåling eller en algoritme til beregning af trykket. Miljøcenter Århus har stillet vilkår om, at der senest 1. marts 2010 skal fremsendes en redegørelse for, hvordan trykket måles, jf. vilkår B4. Vilkår B5 er en skærpelse af hidtidig praksis, idet Miljøcenter Århus vurderer, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for at acceptere en fordobling af udetiden for filtrene ved vindretninger fra vest og sydvest. Forskellen i tidsrummet mellem de forskellige ovne skal ses i lyset af ovnens potentielle belastning med støv, hvor ovn 87 emitterer mest støv og de hvide ovne mindst derfor er det også muligt at drive de hvide ovne videre i en længere periode. Vilkår B6 gør det muligt for Aalborg Portland at fortsætte produktionen under nødvendige vedligeholdelsesarbejder og nedbrud på varmegenvindingsanlæggene/røggasskrubber på de hvide ovne. Røggassen ledes under disse forhold til betonskorstenene, og der er således tale om en driftssituation, hvor der ikke foretages varmegenvinding og røggasrensning i skrubberanlæg (bl.a. reduktion af SO 2 eller støvrensning). Det hidtidige vilkår for sådanne driftssituationer var fastsat i miljøgodkendelsen fra 1999, og medførte at drift på betonskorstenene højst måtte ske i 24 timer pr. måned pr. betonskorsten ekskl. opstart og nedlukning, dvs. i alt 288 timer på årsbasis. Erfaringerne har vist, at der generelt ikke er problemer med overholdelse af vilkåret, men da visse vedligeholdelsesopgaver strækker sig ud over 24 timer, er disse projekter blevet udført hen over et månedsskifte, for ikke at overskride vilkåret. De vigtigste og tilbagevendende årsager, der kan give anledning til overskridelse af vilkåret, er kedelrensning, kedeludskiftning samt udskiftning af røggaskanaler som følge af korrosion. Disse reparationer kan som hovedregel ikke gennemføres i løbet af 24 timer. Aktiviteterne lader sig vanskeligt indpasse i et forebyggende vedligehold, da der er to ovne knyttet til hver kedel, og det er yderst sjældent, at to ovne har vedligeholdelsesstop samtidig.

61 61 Aalborg Portland oplyser, at det typiske tidsforbrug ved de forskellige reparationer er: Udskiftning af kedler 3-4 døgn. Kedelrensning 1-1½ døgn Udskiftning af røggaskanaler, afhængig af omfang men i gennemsnit 2 døgn. Demistor udskiftning og rensning kan også give problemer typisk i kombination med andre mindre reparationer. Udskiftning af omrører, tager typisk ca. 1 vagt, men har i enkelte tilfælde været årsag til overskridelse i kombination med nogle af de øvrige tilfælde. Miljøcenter Århus har vurderet, at det hidtidige vilkår om maksimal drift i 24 timer ikke har været hensigtsmæssigt for alle typer reparationsarbejder. Miljøcentret er enigt med Aalborg Portlands vurdering af, at mere velplanlagte vedligeholdelsesstop med en grundigere og bedre kvalitet af reparationen og en deraf følgende længere driftstid mellem det enkelte stop kan have en gavnlig effekt på miljøet og set over året en samlet mindre driftstid på betonskorsten. Derfor har Miljøcentret valgt at imødekomme Aalborg Portlands ønske om en ændring af vilkåret, så visse reparationsarbejder kan udføres ud over 24 timer. På årsbasis skærpes den samlede tid til disse arbejder fra 288 timer til 250 timer, mens reparationsarbejder per gang maksimalt må udføres over 100 timer. Aalborg Portland har redegjort for følgende ved drift på betonskorstenene: Støvemission er under kontrol. Elfiltrene ligger før betonskortenene i processen. CO forholdene er uændrede. Hvis CO emissionen bliver for høj kobler elfiltrene ud, og instruksen om håndtering af filterudfald træder i kraft. NO X -forholdene er uændrede, idet mixing air anlægget ligger før betonskorstenene i processen. Såfremt der under drift på betonskorstene skulle ske svigt på mixing air anlæg, foreslås at der gælder samme forholdsregel som ved elfilter-udfald, jvf. 6 minutterreglen i vilkår B5. SO 2 -emissionen ud af ovnsystemet er uændret, idet der ikke ændres på brændselsmix mellem petcoke (6 % svovl) og kød- og benmel (0,5 % svovl). Hvis kød- og benmel fjernes, vil SO 2 -emissionen gennem betonskorstenene stige, da petcoke vil skulle erstatte kød- og benmel for at holde energiinputtet. Da kød- og benmel er et biobrændsel regnes det som CO 2 -neutralt. Hvis der skal skiftes til petcoke, når der køres på betonskorstenen for at erstatte kød- og benmel, vil CO 2 fra det fossile brændsel påvirke CO 2 -udledningen i negativ retning. Krav om stop for affaldsindfyring og dermed skift til petcoke-indfyring i stedet for vil kunne påvirke den stabile ovndrift, der er forudsat for drift på betonskorstenene. Miljøcenter Århus har vurderet, at det med ovenstående redegørelse er sandsynliggjort, at der ved drift på betonskorstenene ikke sker en forøgelse af emissionen af NO X, SO 2 og støv. Stop for indfyring af affaldsbrændsler (kød- og benmel) vil give en forøgelse af emissionen af SO 2 og vil kunne påvirke ovndriften. Miljøcenter Århus har derfor accepteret, at der fortsat kan indfyres affaldsbrændsel i form af kød- og benmel ved drift på betonskorstenene, uden at stille krav om AMS måling i henhold til affaldsforbrændingsbekendtgørelsen. Den maksimale drift på betonskorstenene er reguleret i vilkår B6. En anden driftssituation, hvor grænseværdierne ikke gælder, er skylning. En skylning forekommer, når der planlægges stop på ovnen, eller hvis ovnen er gået i støvdrift. Man kan også sige, at ovnen tømmes. I praksis sker dette ved at stoppe slamtilførslen, og der tilsættes vand i stedet. Fyringen fortsættes ved skylning, ellers ville foringen bryde sammen. I løbet af ca. 8 timer er ovnen tømt. Under skylningsforløbet er operatøren nødt til at sænke mængden af afskrækningsvand ved brændezonen, og derfor stiger NO X -emissionen. Under skylning, sker det ofte, at en gipsring bryder ned. Når den når brændezonen, uddrives SO 2 og derfor øges SO 2 emissio-

62 62 nen. Efter endt skylning foretages en slamtilsætning med sædvanlig opkørselsrutine. Miljøcenter Århus har vurderet, at der er behov for en nærmere vurdering af forureningsforholdene ved skylning, og derfor er der i vilkår C12 fastsat krav om udarbejdelse af en redegørelse herom. Vilkår B7, B8, B9 og B14 regulerer brugen af brændsler herunder affaldsbrændsler og råvarer og fastsætter krav om dokumentation for, at benyttelsen af nye råvarer og brændsler ikke medfører en forøget forurening samt forholdet til VVM-reglerne. Aalborg Portland har fremsendt en opdateret liste over affaldstyper, som ønskes anvendt i produktionen (råvarer og brændsler). Miljøcenter Århus har vurderet, at affaldstyperne neddelte dæk samt stålværksfilterstøv ikke er omfattet af tidligere godkendelser. Neddelte dæk har været omfattet af en forsøgstilladelse af 18. juni Stålværksfilterstøv har ligeledes været omfattet af forsøgstilladelser i 1998 og Af listen fremgår desuden, at Aalborg Portland for ovn 87 ønsker at øge mængden af indfyret CemMiljøbrændsel fra 20 ton/time til 36 ton/time samt at øge den samlede indfyringskapacitet af ikke-farligt affald fra 35 ton/time til 51 ton/time. For hver af ovnene 73, 79, 74 og 78 ønsker Aalborg Portland at øge indfyringen af kød- og benmel fra 1,5 ton/time til 2 ton/time. Miljøcenter Århus har vurderet, at de af Aalborg Portland ønskede ændringer kræver vurdering efter VVM reglerne samt vurdering af eventuel godkendelsespligt efter miljøbeskyttelseslovens 33. Dette kan kun ske på baggrund af en konkret ansøgning om miljøgodkendelse samt anmeldelse efter VVM reglerne. Miljøcenter Århus har vurderet, at dette ligger uden for denne revurdering. Miljøcenter Århus har i denne afgørelse derfor fastholdt de hidtil godkendte kapaciteter uændret (vilkår B14). I henhold til 8 i bekendtgørelsen om affaldsforbrænding skal der fastsættes vilkår om mindste og største massestrøm af det farlige affald samt det farlige affalds laveste og højeste brændværdi og dets maksimale tilladte indhold af forurenende stoffer. Miljøcenter Århus har kun fastsat vilkår om største massestrøm, da mindste massestrøm svarer til ingen indfyring, hvilket ikke har negativ indflydelse på emissionerne af de stoffer, der indgår i det farlige affald. Ligeledes er der fastsat vilkår om laveste og højeste brændværdi. Det maksimalt tilladte indhold af forurenende stoffer er reguleret af vilkår B7, og såfremt de anførte affaldstyper ændrer specifikation, skal der indsendes dokumentation som anført i vilkår B9. Der er i vilkår B14 stillet krav om, at maksimalt 40 % af varmeafgivelsen må stamme fra medforbrænding af farligt affald. Der er i henhold til affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 15 stk. 2 skærpede grænseværdier ved større andel af varmeafgivelsen fra farligt affald. Affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 13 stk. 4 åbner i øvrigt mulighed for, at godkendelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere vilkår for længste tilladte periode, hvor emissionsgrænseværdierne for luft (og spildevand) kan overskrides på grund af teknisk uundgåelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i rensningsanlæg eller måleanordninger. Disse forhold er nærmere reguleret af vilkår B5, B6, C10 (og C27), der altså giver Aalborg Portland mulighed for at fortsætte produktionen under: nedbrud på varmegenvindingskredsene på ovn 73/79, 74/78 samt varmegenvinding på ovn 76 (røggas udledes via betonskorstene). nedbrud på en kalcinatorstreng (enstrengsdrift på ovn 87 med forhøjede NO x emissionsniveauer til følge) filterudfald (alle ovne, med forøget støvemission til følge) udfald af mixing air ved drift på betonskorstene ("udfald" på AMS (alle ovne))

63 63 Øvrige anlæg Der er stillet en række nye vilkår (vilkår B16-B22) til oplag og håndtering, herunder intern transport, af støvafgivende stoffer for at sikre mod diffust støv til omgivelserne. Vilkårene vurderes i stort omfang at svare til de eksisterende forhold og gældende praksis på virksomheden. Indretningen og driften af støvende råvarer/-stoffer, brændsler, cement m.m. er således på en række punkter fastholdt ved vilkår. For kisaskepladsen (benævnt jernoxidpladsen i 1999-godkendelsen) er eksisterende vilkår videreført uændret eller omskrevet. Med baggrund i Aalborg Portlands egen instruks for losning, transport og modtagelse af kisaske er der desuden tilføjet nye vilkår for yderligere at reducere risikoen for støvgener i omgivelserne og sikre mod spredning af kisaske ved transport, samt at alt vand, der har været i berøring med kisaske, opsamles. Det fremgår af bilag B til miljøgodkendelsen af 14. april 2004 og Aalborg Portlands opdaterede bilag B i forbindelse med revurderingen, at der anvendes stålværksfilterstøv som råmateriale i cementfremstillingen, og at materialet oplagres på kisaskepladsen og kisaskesiloerne. I begge bilag er anført, at materialet ikke p.t. modtages. Der er i 1998 og 1999 givet tilladelse til forsøg med anvendelse af stålværksfilterstøv fra stålværket Thyssen i Tyskland som erstatning for kisaske. Støvet stammer fra stålovnenes elfilter. Den seneste forsøgstilladelse (19. juli 1999) omfattede forsøg med anvendelse af yderligere tons i Der er imidlertid ikke meddelt godkendelse til permanent anvendelse af stålværksfilterstøv. Godkendelsen fra 14. april 2004 omfatter kun den del af affaldet, der har en brændværdi. Stålværksfilterstøv må derfor ikke modtages på virksomheden. For de to pladser til oplag af oxiton har der ikke tidligere været fastsat vilkår. På grund af oxitons indhold af bl.a. metaller, herunder tungmetaller, og dioxin, er det fundet væsentligt, at alt overfladevand opsamles, og at oxiton holdes indenfor de dertil indrettede oplagspladser. Der er fastsat vilkår (B34) til sikring af dette. Den interne kulplads har ikke tidligere været særskilt reguleret. De væsentligste miljøproblemer i forbindelse med kuloplag vurderes at være risikoen for diffus støvemission i forbindelse med oplaget og håndteringen samt udvaskning af partikler til Limfjorden via regnvandssystemet, hvis overfladevand afledes hertil. Der er derfor stillet vilkår om sprinkling af kuloplaget, og at eventuelt overfladevand fra pladsen, der løber til regnvandssystemet, skal filtreres gennem sandfang eller lignende for at undgå væsentlig udledning af partikler til Limfjorden. Den 5. januar 2000 blev der meddelt tilladelse til permanent anvendelse af brugt støberisand fra Valdemar Birn A/S i cementproduktionen. Sandet transporteres i befugtet tilstand med lastbil til Aalborg Portland og oplagres på befæstet plads ved sandlageret. Sandblæsningssandet udgøres af 5 fraktioner med varierende indhold af metaller, jf. analyseresultaterne i Aalborg Portlands ansøgning af 20. december Støberisand modtages ikke p.t. på virksomheden. Den 5. januar 1994 er der givet tilladelse til genanvendelse af brugte sandblæsningsmaterialer fra blæsning af ikke malede samt shopprimede stålkonstruktioner i cementproduktionen. Tilladelsen er indarbejdet i 1999-godkendelsen. Transporten til Aalborg Portland sker i lukkede containere, hvorfra sandet aflæsses ved hjælp af en aflæsningssnegl, hvor der doseres vand til for at hindre støvgener. Sandet har forhøjet indhold af zink. Der modtages ikke p.t. sandblæsningssand på virksomheden. På grund af indholdet af metaller og risikoen for stofudvaskning fra støberisand og sandblæsningssand vurderer Miljøcenter Århus, at der skal sikres mod støvemission fra transport og oplagring samt spredning af partikler i forbindelse med håndtering af materialerne internt på virksomheden, herunder afsmitning til transportveje, samt udvaskning til regnvandssystemet. Der er

64 64 derfor stillet vilkår herom sammen med krav om, at Aalborg Portland skal fremsende oplysning om, hvordan dette sikres, inden modtagelse af materialerne genoptages (vilkår B37). Anvendelse af brugt skæresand fra vandstråleskæring (omfattet af 1999-godkendelsen) indgår ikke på Aalborg Portlands oversigt over anvendte affaldstyper. Godkendelse hertil betragtes som bortfaldet. Ammoniakoplag (vilkår M) Tanken med ammoniakvand (80 m 3 ) forsyner SNCR-anlæggene for ovn 85 og ovn 87. Af hensyn til risikoforholdene, jf. afsnit , er anvendelsen en af ammoniakvand i en koncentration mindre end 25 % fastholdt ved vilkår (vilkår M1). Der er stillet vilkår om alarm for svigt af pumpe til indpumpning af ammoniakvand til ovnene af hensyn til sikring af SNCR-anlæggenes effektivitet (vilkår M2). Tanken er en dobbeltvægget tank med lækageovervågning. Dette er fastholdt ved vilkår (vilkår M3 og M7), da tanken ikke står i tankgård med mulighed for opsamling af et spild. For at begrænse risikoen for overfyldning af tanken med deraf følgende spild til omgivelserne, er der desuden stillet krav om montering af overfyldningsalarm (vilkår M6). Der er endvidere stillet krav om, at rør- og slangeforbindelser skal være tætte (vilkår M8) for at udgå spild til omgivelserne. Vilkår M4 og M5 om malingsfarve og fyldning af tanken, så væsken strømmer ind under væskeoverfladen, er sat i overensstemmelse med luftvejledningens afsnit og for at begrænse emissionen fra tanken. Herudover er gældende vilkår bibeholdt med mindre justeringer. I forlængelse af det gamle vilkår 4 (nyt vilkår M12) om begrænsning af emission fra lagertanken er der fastsat vilkår (vilkår M13) om fremsendelse af en teknisk og økonomisk redegørelse for etablering af et dampgenvindingsanlæg, alternativt installering af et indvendigt flydetæppe. Etablering af dampgenvindingsanlæg eller flydetæppe er i overensstemmelse med luftvejledningens afsnit (tankvolumen over 50 m 3 og damptryk større end 1,3 kpa) og BAT i BREF-oplag (afsnit ). Fastsættelse af et eventuelt krav om etablering af luftemissionsbegrænsende foranstaltninger bør ske på baggrund af en teknisk og økonomisk vurdering. Aalborg Portland har i 2006 redegjort for, at der af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan installeres filter på tanken. Om noget tilsvarende gør sig gældende for de nævnte foranstaltninger må bero på resultatet af den tekniske del af redegørelsen. Kridtgraven I kridtgraven anvendes slagger fra Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk som bærelag for dybdegraveren, jf. godkendelse af 12. september Efterhånden som skinnelegemet for dybdegraveren flyttes, graves slaggen op og genanvendes i cementproduktionen. Der er desuden tidligere meddelt accept til anvendelse af kulslagger fra Nordkraft, Dansk Salt og I/S Reno- Nord som underlag. Da der ikke anvendes kulslagger længere, er accepterne hertil ikke længere relevante og bortfalder i forbindelse med revisionen. Det er dog indarbejdet i afgørelsen, at Aalborg Portland kan anvende andre slagger end fra Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk efter forudgående accept fra Miljøcenter Århus, hvis anvendelsen ikke giver anledning til øget forurening (vilkår T6). Vilkåret er fastsat for at undgå tidskrævende sagsbehandling ved anvendelse af andre slagger, som Miljøcenter Århus vurderer, kan anvendes på samme vilkår som slagger fra Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk. I godkendelsen af 6. oktober 1978 af dybdegravemaskinen i kridtgraven er der krav om grundvandskontrol. Grundvandskontrollen er relateret til Aalborg Portlands indvinding af kridt/dybdegravningen. Efter kommunalreformen har Aalborg Kommune som råstofmyndighed tilsynet med kridtindvindingen og er også grundvandsmyndighed. Den del af godkendelsen fra 1978 af dybdegravemaskinen, der omhandler grundvandskontrollen, og afgørelse af 17. juni 1982 om ændring af grundvandskontrolprogrammet er derfor overdraget til Aalborg Kommune.

65 65 CemMiljø A/S Vilkåret vedrørende at brand på den udendørs oplagsplads i videst mulig grad skal bekæmpes med slukningsjord er i omskrevet form overført fra den tidligere miljøgodkendelse. Det vurderes i den forbindelse, at virksomheden skal sikre, at der er mulighed for opsamling af brandslukningsvand, i det tilfælde det er nødvendigt at anvende vand til slukning, både på oplagspladsen og i CemMiljøhallerne. Der er derfor stillet vilkår om dette. Kravene vedrørende etablering af forbehandlingsanlægget er videreført fra gældende godkendelse. Affaldet på den udendørs oplagsplads opbevares typisk 2-7 dage (oplyst ved tilsyn den ). Det tilstræbes, at det ældste affald anvendes først. I tilfælde af brand skubbes jordvoldene ned over oplaget. Vilkår vedrørende oplagring af affald/alternativt brændsel på den udendørs oplagsplads er videreført fra gældende godkendelse. Idet forbehandlingsanlægget og de overdækkede oplagspladser ikke er etableret endnu, er vilkåret dog ændret, således at baller med utæt emballage, indtil de overdækkede oplagspladser er etableret, skal flyttes ind i en af CemMiljøhallerne. BREF-WTI omhandler også behandling af affald, som skal forbrændes i forbindelse med fremstillingen af cementklinker (bl.a. afsnit , samt kapitel 3). Dokumentet indeholder et særskilt afsnit, som vedrører forbehandlingen af affald, der skal bruges som brændsel ( , samt kapitel 5, BAT-punkterne ). Miljøcenter Århus vurderer, at Aalborg Portland A/S i vid udstrækning vil leve op til relevant BAT ved brug af magneter til frasortering af metaldele i CemMiljø-affaldet via den projekterede magnetseparator og vindsigte, som skal etableres i forbindelse med forbehandlingsanlægget, jf. dokumentets pkt og ). Det er BAT at frasortere plastik ved hjælp af NIR ( near infrared spectroscopy ) i affaldet (kap. 5, pkt. 124, samt afsnit ) med det formål at reducere mængden af organisk klor og metaller i affaldet. Det RDF-affald (fluff), som Aalborg Portland indføder i CemMiljø indeholder plastik i varierende mængder, og dette frasorteres ikke. Miljøcenter Århus vurderer dog, at der igennem emissionskravene til affaldsforbrændingsprocessen sikres, at medforbrændingen af den specifikke type affald ikke medfører uacceptable mængder af klor og metaller i røggassen. Samtidig betyder det mindre mængder af plastik, som skal deponeres i stedet for. Genbrugspladsen Der er for genbrugspladsen sat vilkår for, hvilke typer af affald der må modtages/oplagres. Miljøcenter Århus har ikke, i kraft af at pladsens primære funktion er at indsamle og sortere internt affald fra Aalborg Portland, fundet grund til at indskrænke de typer af affald, som Aalborg Portland har meddelt, at man ønsker at opbevare. I forhold til de typer af affald som virksomheden nedknuser og anvender til opfyld i interne veje, har Miljøcenter Århus sat vilkår om, at der kun må knuses rene materialer. Det er med baggrund i Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. marts 1990 om anvendelse af rent, sorteret bygningsaffald til bygge- og anlægsformål anført, hvad der forstås ved rene materialer. Det betyder bl.a, at porcelæn og spejlglas ikke må nedknuses. Porcelæn og ikke-genanvendeligt glas skal, jf. Aalborg Kommunes Anvisningsregulativ for Affald fra Virksomheder, deponeres på fyldplads. Godkendelsen fra 1999 omfatter nedknusning af brugte ovnsten. Aalborg Portland har i forbindelse med revurderingen oplyst, at eventuelle belægninger på brugte ovnsten kan bestå af

66 66 knast, der kemisk består af cementmineraler. Knasten indgår normalt i klinkerne. Der er således ikke tale om et slaggelignende materiale. Miljøcenter Århus har på baggrund af disse oplysninger vurderet, at eventuelle knaster/belægninger på brugte ovnsten kan betragtes som såkaldt rene materialer i lighed med cementklinker. Brugte ovnsten må derfor fortsat knuses og opbevares på grusplads. Da knusning og neddeling normalt er relativt støjende aktiviteter, er der af hensyn til nærmeste naboer på Rørdalsvej samt kolonihaverne i Hennedal fastsat vilkår om driftstid for mobilknuseren og flishuggeren i dagtimerne på hverdage. Der er endvidere stillet krav om dokumentation af støj fra driften af genbrugspladsen. Genbrugspladsen er ikke befæstet udover få områder med betonplade. Området er ikke kloakeret. Godkendelsesbekendtgørelsens standardvilkår for genbrugspladser angiver, at containere og båse med jern- og metalaffald skal placeres på et område med impermeabel belægning med fald mod sump eller afløb, og at øvrige arealer for opstilling af containere og opbevaring af ikkefarligt affald skal befæstes med fald mod afløb. Miljøcenter Århus vurderer, at etablering af befæstelse og kloakering vil være en uforholdsmæssig stor udgift i forhold til den miljømæssige gevinst, idet pladsen kun er til intern brug for Aalborg Portland i modsætning til en offentlig tilgængelig plads, som standardvilkårene er rettet mod, og hvor risikoen for brugernes fejlsortering af affald må anses at være betydeligt større. I stedet finder Miljøcenter Århus det mere hensigtsmæssigt at forebygge, at oplagene på genbrugspladsen forurener jord og grundvand ved at stille vilkår om overdækning af containere, hvor der vurderes at være risiko for udvaskning af forurenende stoffer med regnvand. På grund af risikoen for udslip af kompressorolie ved brud på kompressoren i køleskabe og frysere er der endvidere stillet vilkår om, at containeren til køleskabe og frysere skal være indrettet med opsamlingsrender og en sump eller tank til opsamling af et eventuelt udslip af kompressorolie. På grund af den manglende befæstelse med opsamlingsmulighed er der stillet vilkår om, at der ikke må opbevares flydende affald på pladsen. Det forudsættes i øvrigt, at affald som er klassificeret som farligt, anmeldes til Aalborg Kommune, jf. affaldsbekendtgørelsens kapitel 9. Havnen og kulpladsen på havnen Miljøcenter Århus har med fastsættelsen af vilkårene til havnen og kulpladsen vurderet, at der primært skal lægges vægt på forebyggelse af støvgener, spild til Limfjorden samt tilløb af urenset overfladevand til Limfjorden fra kulpladsen. Der er sat en række vilkår, som skal medvirke til, at støvgener fra oplagene på kulpladsen samt fra håndtering af bulkgods på havnen mindskes mest muligt, dvs. vilkår vedrørende sprinkling, højde på oplagene, samt transport og håndtering af oplag og bulkgods. Kravet, om at der skal ske sprinkling på kulplads ved vindhastigheder større end 10 m/s, er, i overensstemmelse med Aalborg Portlands egen instruktion for brug af sprinkleranlæg på kulplads, skærpet til 6 m/s. Vilkår fra tidligere godkendelse for ophør af losning af støvende bulkgods ved vindhastigheder over 10 m/s er skærpet til at gælde ved alle vindretninger. I forhold til forebyggelse af spild til Limfjorden er der sat vilkår for, hvor tæt på kajkanten oplagene må placeres. I forhold til at forebygge spild i forbindelse med losning af bulkgods er det ved tilsyn på virksomheden oplyst, at der opsættes halmballer mellem kajkant og skib til opsamling af spild. Evt. spild skal efterfølgende fjernes fra kajen, således at spredning til omgivelserne forebygges.

67 67 Med henblik på at forebygge udledning af overfladevand med synlige kulpartikler, er der overført vilkår om, at vandet skal ledes gennem sandfang før udledning. Samtidig er der til vilkåret tilføjet krav om, at der ved kajkanten skal være en fysisk barriere, således at overfladevand ikke kan løbe direkte i Limfjorden (vilkår P7). Miljøcenter Århus vurderer, at der i forbindelse med havnens modtageordning for affald fra skibe kan være en risiko for, at der sker spild i forbindelse med, at der anvendes slamsuger til modtagelse af fx olie og kemikalier. Der er derfor sat vilkår om, at sådanne slamsugeroperationer skal overvåges, samt at virksomhedens havnekontor skal informere operatøren om, at der skal ske overvågning Luftforurening Aalborg Portland har i forbindelse med revurderingen fremsendt en oversigt med de afkast, virksomheden anser for de væsentligste, jf. bilag F. Det er afkast fra cementovnene, kedelcentral, kulmøller og cementmøller. Der oplyst, at der er 353 afstøvningsfiltre fra mindre afkast, og at disse filtre sikrer en støvkoncentration på max. 10 mg/nm 3. Der er fastsat et generelt vilkår (vilkår C1) om, at Aalborg Portland ikke må give anledning til væsentlige støvgener udenfor virksomhedens område. Emissionsgrænser for støv fra afkast og en B-værdi for støv indgår i sikringen mod støvgener. Støvgener i omgivelserne opstår imidlertid oftest som følge af emissioner fra diffuse kilder som fx udendørs støvende oplag. Problemer som følge af støvgener skal løses ved regulering af driften. Der er fastsat en række driftsvilkår, som skal sikre mod emission af diffust støv og støvnedfald i omgivelserne, jf. afsnit I 1999-godkendelsen er der fastsat vilkår, som giver tilsynsmyndigheden mulighed for at kræve støvfaldsmålinger fra oplagspladsen på havnen (kul, petcoke, papirslam, gips og anhydrit) og fra jernoxidpladsen/kisaskepladsen. For hver af de to pladser gælder en grænseværdi for støvfald i omgivelserne på 0,17 g/m 2 /døgn som langtidsværdi (døgnmiddel over 12 måneder) og 0,32 g/m 2 /døgn som korttidsværdi (døgnmiddel over 1 måned). Miljøstyrelsen har endnu ikke fastlagt en vejledende grænseværdi for nedfald af støv. I Miljøprojekt nr. 879 fra 2003 om baggrundsdokument for fastsættelse af en grænseværdi for nedfald af støv og regulering af støvemissioner fra diffuse kilder anbefales en grænseværdi på 0,133 g/m 2 /døgn som maksimal bidragsværdi for uopløseligt støvfald, målt over en måned. Grænseværdien er i miljøprojektet vurderet at være en repræsentativ genetærskel for, hvornår der opleves gener på grund af ophobning af synligt støv på overflader. Til kontrol af størrelsen af det faktiske nedfald af støv i omgivelserne kan der anvendes støvfaldsmålinger. Det anbefales, at der udføres målinger over mindst 3 måneder. I miljøprojektet er det anført, at Miljøstyrelsen anbefaler, at en sådan grænseværdi først benyttes i sagsbehandlingen, når en vejledende grænseværdi er fastsat. Den gældende grænseværdi for støvnedfald (korttidsværdien) for hver af de to pladser er høj i forhold til den i Miljøprojekt nr. 879 anbefalede værdi for en virksomheds samlede støvfald fra diffuse kilder. Miljøcenter Århus vurderer, at vilkåret om støvfaldsmålinger og en eventuel grænseværdi bør omfatte støvfald fra den samlede virksomhed. De gældende vilkår om støvfaldsmålinger ændres derfor til et vilkår, der giver mulighed for, at Miljøcenter Århus kan kræve målinger af støvfald fra den samlede virksomhed (vilkår C2). På baggrund af Miljøstyrelsens anbefaling om, at der ikke benyttes en grænseværdi, før Miljøsty-

68 68 relsen har fastsat en vejledende grænseværdi, er grænseværdien på 0,133 g/m 2 /døgn fra Miljøprojekt 879 fastsat som en vejledende værdi i vilkåret. Støvfaldsmålingerne skal således alene give en indikation af, om støvfald fra virksomheden kan være et problem, og om der er behov for yderligere regulering af driften på virksomheden. Det skal bemærkes, at der ikke forventes krævet målinger med mindre, der kommer vedvarende klager eller på anden vis er behov for at kontrollere, om virksomhedens drift og driftsvilkår sikrer tilstrækkeligt mod støvgener i omgivelserne. Siloer med støvende materialer er forsynet med filtre. Dette er fastholdt ved vilkår sammen med en grænse for maksimal koncentration af total støv (vilkår C3). Støvkoncentrationen er fastsat til 10 mg/nm 3, svarende til BAT-AEL, og er i overensstemmelse med den oplyste maksimale støvemission fra filtrene. Der er endvidere fastsat vilkår, der giver tilsynsmyndigheden mulighed for at kræve kontrol af silofilteremissionen (vilkår C4). Der er fastsat et vilkår (vilkår C21) om, at emissionen af total støv fra såkaldt øvrige afkast maksimalt må være 10 mg/nm 3. Øvrige afkast er de afkast med støvfiltre, der ikke er nævnt andre steder i vilkårsafsnittet. Grænseværdien er i overensstemmelse med BAT, og svarer til det Aalborg Portland har oplyst, filtrene kan overholde, jf. ovenfor om de 353 mindre afkast. Miljøcenter Århus vurderer umiddelbart, at emissionen fra de væsentligste afkast er reguleret med denne afgørelse, men mangler et fyldestgørende grundlag for endeligt at kunne vurdere dette. For at få et samlet overblik over virksomhedens emissioner og betydningen heraf er der derfor stillet krav om en samlet afkastoversigt med beskrivelse af tilkoblede processer/anlæg til de enkelte afkast, luftmængder, renseforanstaltninger og emitterede stoffer (vilkår C5). Der er tale om en udbygning af afstøvningsfilteroversigten i virksomhedens mail af 12. juni Hvis der på baggrund af denne oversigt vurderes at være behov for yderligere regulering af afkast og stoffer, træffes særskilt afgørelse herom. Med vilkår C8 og C9 er der fastsat vilkår for afkasthøjder og maksimale luftmængder, der skal sikre, at emissionerne fra Aalborg Portland ikke giver anledning til overskridelse af de fastsatte B-værdier (vilkår C23).

69 69 Cementovne De overordnede processer i Aalborg Portland's cementovne fremgår af nedenstående figur: Den eneste af Aalborg Portland's ovne, der er semitør, er ovn 87. Det betyder, at der kan fyres både i hovedbrænderen og i kalcinatoren. Der er desuden to strenge som indgang til ovn 87 med andre ord, er der to tørreknusere, to sæt cykloner og to kalcinatorer. I de øvrige ovne fyres der udelukkende i hovedbrænderen. Ud af de syv cementovne er de fem (ovn 73/79, 74/78 samt 87) godkendt til medforbrænding af affald. Ovn 85 har tidligere medforbrændt affald, men denne aktivitet ophørte for mere end tre år siden og betragtes dermed som bortfaldet.

70 70 De enkelte ovne har nedenstående rensningsforanstaltninger etableret i dag: Ovn Rensning Parameter 73/79 74/ Elektrofilter Støv X X X X X SNCR NO x X X Mixing Air NO x /CO X X X Vådskrubber SO 2 X X X Der er ikke vådskrubber koblet ind, når røggassen på ovn 73, 74, 78 og 79 udledes via de gamle betonskorstene. Der henvises til de tidligere afgørelser samt bilag B for yderligere oplysninger om indretning og drift af Aalborg Portland's cementovne. Emissionen af de centrale stoffer gennemgås et for et herunder, og hvor det er formålstjenligt, kommenteres de enkelte ovne en ad gangen og er vilkårsfastsat i vilkår C10. NO x En af de særlige problemstillinger ved cementproduktion er processernes generering af NO x. Det skyldes primært, at processerne skal foregå ved meget høj temperatur og der dermed dannes termisk NO x. Brændslerne kan også indeholde nitrogen, der i forbrændingsprocessen omdannes til NO x. Emissionen af NO x har været reguleret af Aalborg Portland's miljøgodkendelser, som det fremgår af nedenstående tabel. Der er tilføjet en sidste kolonne, der angiver det opnåede emissionsniveau i 2008 (koncentrationer i mg/nm 3 ): Ovn/drift Miljøgodkendelse, Miljøgodkendelse, Miljøstyrelsens afgørelse, Emission, 2008 ** Ovn 87/ to strenge Ovn 87/ enstrengsdrift Ovn 85 FK Ovn 85 GK Ovn 85 SKL (uden affald) Ovn 73/79 HKL Ovn 74/78 HKL Ovn 76 HKL * Ovn 84 SKL * Ovn 84 GK5 * * Ovn 84 er renummereret til 76 og overgået til hvid produktion. ** Jf. miljøredegørelse 2008 angivet som et årsgennemsnit. Døgnmiddelværdierne varierer omkring denne værdi. -: produktion udgået eller ovn omkonverteret. Som det fremgår, er emissionsniveauet fra de enkelte ovne generelt reduceret gennem vilkårsfastsættelsen i perioden fra 1999 til 2009, og Aalborg Portland's gennemsnitlige emissioner i 2008 ligger under emissionsgrænseværdierne.

71 Jf. miljøredegørelserne fra Aalborg Portland er udviklingen i udledt NO x pr. produceret enhed faldet i perioden fra 2002 til 2008 svarende til ca. 30 % i reduktion: 3,5 3 kg NO x pr. ton TCE 2,5 2 1,5 1 0, År ttce (tonnes Total Cement Equivalent; en standardenhed for produktionen, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cement tonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement). Det er Aalborg Portland's mål at fastholde NO x emmisionen på samme niveau i 2009 som opnået i Med Miljøstyrelsens afgørelse fra 2005 blev der givet vilkår om udarbejdelse af en handlingsplan for reduktion af NO x (uddrag af vilkår 9a): 71