1. semester efterår 2015

Transkript

1 1. semester efterår 2015 SEMESTERPLAN FOR 1. SEMESTER, EFTERÅRSSEMESTER KURSUSMODUL: PERSONLIGHEDSPSYKOLOGI(10ECTS) KURSUSMODUL: SOCIALPSYKOLOGI MED SAMFUNDSTEORI (15ECTS) PROJEKTMODUL: PBL (5 ECTS) Side 1 af 27

2 Semesterplan for 1. semester, efterårssemester 2015 Bachelor uddannelsen i psykologi og tilvalg Version og dato: Skole: SEF Studienævn: Psykologi Studieordning: Studieordning for bacheloruddannelsen 2015 Ankerlærer: Mariann B. Sørensen (mariann@hum.aau.dk) Kursusmoduler: Studiet tilrettelægges på 1. semester i form af følgende 2 kurser: personlighedspsykologi (10 ETCS) og socialpsykologi med samfundsteori (15 ETCS), hvis indhold opfylder de i studieordningen nævnte kompetencemål. Personlighedspsykologi består af 12 forelæsninger à tre lektioner, 12 gange à 45 minutter med oplæg til efterfølgende diskussion af personlighedspsykologiske temaer; 48 lektioner i alt samt 8 seminargange á 2 timer. Endvidere vil nogle af forelæsningerne implicere korte diskussioner i mindre grupper og i plenum. Socialpsykologi består af 20 forelæsningsgange á 2 timer samt 12 seminargange á 2 timer. Udover de to kurser i personlighedspsykologi og socialpsykologi med samfundsteori afholdes PBL-modulet (5 ETCS). Dette modul vil introducere de studerende til problembaseret læring og projektarbejde. Faglig progression og kompetencer: Semesteret har til formål at introducere den studerende for psykologien i akademisk sammenhæng. Den studerende skal få indblik i forskellen på den almenmenneskelige tilgang til psykologien og en videnskabelig tilgang. Desuden vil der være fokus på, at den studerende lærer at arbejde problemorienteret med fagligt materiale, således at den studerende bliver introduceret til akademisk opgaveskrivning og arbejde på Aalborg Universitet. Semesterets organisering og forløb: Studiestart finder sted tirsdag den 1. september. Der vil efterfølgende være en rusintroduktionen, hvor ældre, erfarne studerende (tutorer) viser studerende til rette i det nye miljø som studerende. Tutorerne giver mange vigtige informationer og samtidig Side 2 af 27

3 vil de også stå for sociale arrangementer, der giver mulighed for at etablere nye venskaber. Der vil bl.a. være en hyttetur, der finder sted onsdag til fredag i uge 41. Studieintroduktion og undervisning starter i uge 36. Her vil forelæsningsrækkerne i personlighedspsykologi og socialpsykologi blive påbegyndt. I løbet af semesteret afvikles et forløb i problembaseret læring (PBL). Der findes et elektronisk skema på Moodle, hvor man, som studerende, bør orientere sig om forelæsninger, seminarer og eventuelle ændringer. Dette system vil blive introduceret ved semesterstart. Ligeledes vil der være en introduktion til brugen af universitetsbiblioteket i løbet af efteråret. Forventninger om arbejdsfordeling: Studiet er at betragte som et fuldtids studie (37 ugentlige timer), og arbejdsindsatsen hen over semestret vil således svare til dette. Der vil igennem semestret være flere dage, hvor de studerende ikke skal til forelæsninger og disse dage er at betragte som forberedelsesdage til forelæsningerne og i en del af disse vil der være arbejde i grupper. Semesterbeskrivelse En bacheloruddannelse er en forskningsbaseret uddannelse med to funktioner: dels at give grundlag for at udføre erhvervsfunktioner, dels at give forudsætninger for fortsatte studier på en kandidatuddannelse. Formålet med bacheloruddannelsen er at give den studerende et grundlæggende kendskab til faget psykologi. Dette kendskab indbefatter en indføring i de almenpsykologiske grunddiscipliner med tilhørende hjælpefag, fagets forskningsmetoder og de mest basale dele af den anvendte psykologi. Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til studieordningen anno Studieordningen indeholder bl.a. forskrifter for undervisningen i de discipliner, der tilsammen udgør uddannelsen, herunder deres formål, rækkefølge, eksamenskrav osv., og studerende bør sætte sig ind i dette regelsæt. Der ud over foreligger der en studehåndbog, hvor formalia i forhold til akademisk skrivning er at finde. Både studieordningen og studiehåndbogen er at finde på følgende link: Der arbejdes på første semester med en indføring af de studerende i centrale forståelser af menneskets personlighedsdannelse, samt forståelser af individet i sociale og samfundsmæssige sammenhænge. Der ud over vil den studerende blive introduceret for problembaseret læring, som er grundlæggende for arbejdet på Aalborg Universitet. Den studerende vil gennem dette forløb både opnå viden om akademisk skrivning og informationssøgning. Tilvalgsstuderende Tilvalgsstuderende deltager i en introduktionsdag, hvor problembaseret tilgang til projektskrivning på psykologi vil blive introduceret. Tilvalgsstuderendes ETCS-point i dette semester opfyldes af deltagelse i faget socialpsykologi med samfundsteori (inklusiv seminarundervisning). Kurset i personlighedspsykologi for tilvalgsstuderende finder sted foråret Side 3 af 27

4 Indhold i semesterplanen: Denne semesterplan indeholder en beskrivelse og organisering af personlighedspsykologi, socialpsykologi med samfundsteori samt forløbet i problembaseret læring (PBL). Kursusmodul: Personlighedspsykologi (10 ECTS) Modulansvarlig: Ole Michael Spaten (oms@hum.aau.dk) Undervisere: Ole Michael Spaten, kursusansvarlig (oms@hum.aau.dk), Mariann B. Sørensen (mariann@hum.aau.dk) Casper Feilberg (feilberg@hum.aau.dk) Winnie Flensborg (wif@hum.aau.dk) Placering: 1. semester BA-studerende Type og sprog: Kursusmodul Dansk Omfang og forventning: 10 ECTS er en tredjedel af fuldtidsarbejde på fuldtidsstudiet i et halvt år (studieårsværk). Deltagere: BA studerende Antal forelæsninger: Varighed og undervisningsform: En introduktionsforelæsning samt 12 forelæsninger à tre lektioner, samt 12 gange à 45 minutter med oplæg til efterfølgende diskussion af personlighedspsykologiske temaer; 49 lektioner i alt. Endvidere vil nogle af forelæsningerne implicere korte diskussioner i mindre grupper og i plenum. Antal forelæsningshold: 1 Antal seminarer: 8 seminarer á 2 timer Antal seminarhold: 4 Side 4 af 27

5 Deltagerforudsætninger: Hele pensum til kurset er læst. Prøveform: Prøven er en intern skriftlig ugeprøve med karakter efter 7-trinsskalaen. Modulbeskrivelse Undervisningstemaer: 1. Begrebet personlighed set i teoriernes historiske tilblivelsesproces 2. Disciplinforståelse 3. Metateori, teori, metodevalg og konsekvenser 4. Praksisrelationer Kompetencemål: Den studerende skal gennem modulet opnå: Grundlæggende viden om: centrale og klassiske teorier om menneskets personlighedsdannelse, videnskabelige psykologiske begreber vedrørende personlighed i videnskabshistorisk belysning, forholdet mellem teori og empiri inden for personlighedspsykologi, Færdigheder i: at kunne identificere og forstå centrale temaer og teorier inden for det personlighedspsykologiske område, at kunne identificere og forstå, samt kritisk at kunne diskutere centrale problemstillinger og temaer inden for personlighedspsykologi, at kunne identificere rationale, metode, design og resultater indenfor den personlighedspsykologiske forskning, at kunne identificere relevante tilgange til vurdering af personligheden, herunder eksperiment, observation, interview og test, Kompetence til: at anvende teori og empiri i kritisk diskussion af personlighedspsykologiske problemstillinger, forklaringsmodeller, fænomener og centrale temaer, at knytte viden om personlighed til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger. Kursusgang Varighed Tema/Emne Forelæser Litteratur Side 5 af 27

6 Intro 1 x 45 Introduktion til kursets indhold. Ole Michael Spaten Ewen, McAdams, (2009), Spaten, (2001, 2014) 1 4 x x 45 min Biologiske aspekter af personligheden Psykologiens historie Eksperimentel og fænomenologisk tilgang samt Psykoanalyse, objektteori og egopsykologi Ole Michael Spaten Mariann Sørensen Daly & Wilson, Ekman, (1973, 1992), Eysenck, Zuckerman, Kozorovitsky et al., Peele, (Borkenau et al.) Ewen, Freud, Skårderud 3 4 x x 45 Behavioristiske aspekter af personligheden Trækteori og Selvbegrebets historie og selvet som psykologisk størrelse frem til i dag Ole Michael Spaten Mariann Sørensen Ewen, Skinner, Spaten, (2009, 2014) Watson, & Rayner Ewen, Costa & McCrae, Hem, Kohut (nettet) 5 4 x 45 Kognitive aspekter af personlighedspsykologien Casper Feilberg Ewen, Kelly, Spaten, (2014), Peterson 6 4 x 45 Eksistentialisme og de menneskelige grundvilkår Mariann Sørensen Ewen, Zahavi & Grünbaun Deurzen Smith, Jacobsen, Yalom 7 4 x 45 Socialkognitive aspekter af personlighedspsykologien Casper Feilberg Bandura, Cushman, Ellis, Ewen, Rotter, Spaten, (2010) 8 4 x 45 Humanistiske aspekter af personlighedspsykologien Ole Michael Spaten Ewen, Maslow Reiss, & Havercamp, Rogers 9 4 x 45 Hjernen og psyken Affektregulering og mentalisering Mariann Sørensen Gerlach & Starrfelt, Fonagy 10 4 x 45 Person-situationinteraktionistiske aspekter af personligheden Winnie Flensborg Funder, Holland & Lachicotte, McAdams, (2001), Winther- Lindqvist, (Nielsen & Tanggaard) 11 4 x 45 Subjektsteorier og socialkonstruktionisme Mariann Sørensen Schultz-Jørgensen, Gergen Side 6 af 27

7 12 4 x 45 Personlighedspsykologiske aspekter af økologisk og kulturhistorisk psykologi Winnie Flensborg Ewen, Bronfenbrenner, Dreier, Spaten (2014), Chaiklin Nedenfor følger en kort beskrivelse af hovedpunkterne ved de enkelte forelæsninger, efterfulgt af en oversigt over den del af det samlede pensum (det/de enkelte værk/værker) der er tilknyttet forelæsningen. Teksterne forventes læst inden forelæsningen, der typisk tager udgangspunkt i disse, men den studerende kan ikke forvente at forelæsningen gennemgår teksterne. Introduktionsforelæsning: Introduktion til personlighedspsykologi. 1 time v/ (Ole Michael Spaten) I denne forelæsning gives en introduktion til disciplinen personlighedspsykologi, en række væsentlige psykologiske begreber og de typiske forskningsmetoder der anvendes ved psykologiske undersøgelser af mennesker. Forelæsningens pensum: Ewen, R. B. (2003). Introduction (Chapter 1). Theories of personality In An Introduction to Theories of Personality (6 ed., pp. 3-9). Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates [4 s.] McAdams, D. P. (2009). Chapter 1. Studying the person. In The person. An introduction to the science of personality psychology (pp.12-26). Hoboken, NJ: John Wiley & Sons. [14s.] Spaten, O. M. (2014). Identitet og selvopfattelse som psykologiske begreber. In O. M. Spaten (Ed.), Unges identitet og selvopfattelse. Kvalitative og kvantitative studier - aktuel empirisk forskning (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. [14 s]. Spaten, O. M. (2001). Impact of neighbourhood, ethnic, and gender differences on self-esteem among children in low and high SES areas of Copenhagen. Utah University: Utah [18 s.]. 1. forelæsning: Biologiske aspekter af personligheden. 4 timer v/ (Ole Michael Spaten) I denne forelæsning gives en introduktion til de biologiske aspekter af personligheden og fundamentale begreber såsom gener, nervesystemet og temperament tematiseres i forhold til klassisk og nyere personlighedspsykologisk forskning. Endvidere vil der blive givet en kort fremstilling af grundlaget for en biologisk forståelse af personligheden samt perspektiver fra nyere forskning i evolutionær psykologi. Kan det biologiske perspektiv f.eks. give et perspektiv i forhold til at nogen undersøgelser viser, at stedfædre er mere voldelige overfor spædbørn end biologiske fædre? Forelæsnin- Side 7 af 27

8 gen afsluttes med en kritisk stillingtagen til resultater af den personlighedspsykologiske forskning. Forelæsningens pensum: Buss. D. M. (1990). Toward a biologically informed psychology of personality. Journal of Personality, 42, [15 sider]. Daly, M. & Wilson, M. I. (1996). Violence against stepchildren. Current Directions in Psychological Science, 5, [3 s.]. Ekman, P. (1973). Cross-cultural studies of facial expression. IN p. Ekman (Ed.). Darwin and facial expression. New York Academic Press. [12 sider] Eysenck, H. J., Easting, G., & Eysenck, S. B. G. (1970). Personality Measurement in Children: A Dimensional Approach. Journal of Special Education, 4(1), [2 s.]. Kozorovitsky et al. (2006). Fatherhood affects dendritic spines and vasopressin V1a receptors in the primate prefrontal cortex affects dendritic spines. Nature Neuroscience 9, [2 s.]. Peele, S. & DeGrandpre, R. (1995). My Genes Made Me Do It. Misunderstanding the role of genes fosters myths about mental illness. Psychology Today, 1-8 [8 sider] Zuckerman, M., & Como, P. (1983). Sensation seeking and arousal systems. Personality and individual differences, 4(4), [3 s.]. Supplerende læsning: Borkenau, P., Riemann, R., Spinath, F. M, & Angleitner, A. (2001). Genetic and Environmental Influences on Observed Personality: Evidence From the German Observational Study of Adult Twins. Journal of Personality and Social Psychology, 80, 4, [13 sider]. Ekman, P. (1992). An argument for basic emotions. Cognition and Emotion, 6, 3-4, [31 sider] Supplerende kilder til gruppearbejde udleveres 2. forelæsning: Psykologiens historie. Psykoanalyse, objektteorier og egopsykologien 4 timer v/(mariann Sørensen) Forelæsningen skitserer psykologiens opståen i det historiske forløb, hvor en fremstilling af eksperimentel psykologi og fænomenologisk psykologi vil blive skitseret diskuteret som traditioner. Freuds psykoanalyse inddrages med det formål at vise, hvilke dele af denne teori, der stadig er aktiv i kulturel og sproglig sammenhæng. En kort indføring i Eriksons og Bowlbys teorier samt i objektrelationsteori præsenteres tillige som baggrund for den efterfølgende udvikling af det psykodynamiske felt. Forelæsningens pensum: Ewen, R. B. (2003). Sigmund Freud (Chapter 2) and Erik Erikson (Chapter 8). In An Introduction to Theories of Personality (6 ed., pp ). Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates. [72 s.]. Freud, S. (1933). Forelæsning 31: Den psykiske personligheds bestanddele. I: Nye forelæsninger til indføring i psykoanalysen. København: Hans Reitzels Forlag (1973), (pp.50-67). [18 s.]. Side 8 af 27

9 Skårderud, F. (2014). Personlighedens dynamik. In H. Høgh-Olesen, H. & T. Dalsgaard (red.), Mærkelige menneske moderne personlighedspsykologi. (pp ). Hinnerup: Clemenstrykkeriet [46s.]. 3. forelæsning: Behavioristiske aspekter af personligheden 4 timer v/ (Ole Michael Spaten) Med overskriften behavioristiske aspekter af personligheden vil dagens lektioner diskutere væsentlige begreber såsom betingning, læring, generalisering, udslukning og computerspil sat i forhold til klassisk og nyere personlighedspsykologisk forskning, herunder forældreskabets betydning i personlighedens dannelse. Sideløbende hermed vil grundlaget for behaviorismen kort blive fremstillet, hvorefter der lægges hovedvægten på knudepunkter i teoriudviklingen indenfor adfærdspsykologi og radikal behaviorisme. Klassisk og operant betingning fremstilles som parametre for læreprocespsykologi. Forelæsningen afslutter med en kritisk stillingtagen til resultater af den personlighedspsykologiske forskning. Forelæsningens pensum: Ewen, R. B. (2003). The Behaviorist Perspective. B. F. Skinner: Radical Behaviourism, In An Introduction to Theories of Personality (6. Ed., pp ). Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates [24 s.]. Skinner, B. F. (1990). Can psychology be a science of mind? American Psychologist, 45, [5 s.]. Spaten, O. M. (2009). Adfærd og tanker i et integreret terapeutisk forløb en oversigt. Upubliceret skema til psykologistuderende. AAU. [1 s.]. Spaten, O. M., Dahl-Jensen, S., Christiansen, N. H., Rahbek, J. & Rahbek, L. E. B. (2014). Forældreskab. In O. M. Spaten (Ed.), Unges identitet og selvopfattelse. Kvalitative og kvantitative studier - aktuel empirisk forskning (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. [21 s.]. Watson, J. B. & Rayner, R. (1920). Conditioned Emotional Responses. Journal of Experimental Psychology, 3, 1-14 [9 s.]. 4. forelæsning: Trækteori og psykisk målbarhed. Selvpsykologiens historie og selvet som psykologisk størrelse 4 timer v/(mariann Sørensen) Forelæsningen diskuterer ideen om at måle det psykiske med historisk afsæt og den nyere forskning, der argumenterer for en forståelse af personligheden på basis af fem faktorer (Big Five Theory) præsenteres. Der gives en præsentation af selvpsykologiens historie på baggrund af Heinz Kohuts teori, og videreudviklingen i retning af en egentlig selvpsykologi med selvet som baggrund for udvikling mod en relationel forståelsesramme indenfor den interpersonelle psykoanalyse belyses ligeledes. Side 9 af 27

10 Forelæsningen afsluttes med en diskussion af psykisk målbarhed, selvet og personlighedsbegrebet. Forelæsningens pensum: Ewen, R. B. (2003). Factor Analytic Trait Theory. Raymond B. Cattel and others In An Introduction to Theories of Personality (6 ed., pp ). Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates.[23 s.]. Hem, Lars (2002). Selvet som rettethed. Psyke & Logos, 23: [10 s.] Kohut, H. (1982). Introspection, Empathy, and the Semi-Circle of Mental Health. International Journal of Psychoanalysis, 63: [12 s.]. Download fra nettet. McCrae, R. R. & Costa, P. T. (2008). The Five-Factor Theory of Personality. In: John, O. P., Robins, R. W. & Pervin, L. A. (Eds.) Handbook of Personality. Theory and Research. Third Edition. New York: The Guilford Press, kap. 5, (pp ). [36 s.]. 5. forelæsning: Kognitive aspekter af personlighedspsykologien 4 timer v/ (Casper Feilberg) Forelæsningen præsenterer den kognitive tilgang til forståelsen af personligheden, bl.a. repræsenteret ved Kelly s Personal Construct Theory og begreber som kognitiv skema og learned helplessness. Eftersom den kognitive tilgang bygger på særlige antagelser om personligheden og foretrukne forskningstilgange, indledes forelæsningen med en undersøgelse af forskelle og ligheder mellem den kognitive tilgang og de øvrige fremtrædende tilgange til forståelsen af og studiet af personligheden. Herved kastes lys over den kognitive tilgangs grundlag. Lektionen afsluttes med en række kritiske betragtninger og eksempler på tilgangens anvendelighed til at forstå personligheden. Forelæsningens pensum: Ewen, R. B. (2003). Part V: The Cognitive Perspective. George A. Kelly: The Psychology of Personal Constructs In An Introduction to Theories of Personality (6. Ed., pp ). Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates. [21 s.]. Kelly, G. A. (1977). Personal Construct Theory and the Psychotherapeutic Interview. Cognitive Therapy and Research, 1, [7 s.]. Spaten, O. M. (2014). Udviklingen af identitet og selvopfattelse. In O. M. Spaten (Ed.), Unges identitet og selvopfattelse. Kvalitative og kvantitative studier - aktuel empirisk forskning (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. [40 s.]. Peterson, C., Seligman, M. E. P., Yurko, K. H., Martin, L. R., & Friedman, H. S. (1998). Catastrophizing and Untimely Death. Psychological Science, 9, [4 s.] 6. forelæsning: Eksistentialisme og de menneskelige grundvilkår 4 timer v/ (Mariann Sørensen) Side 10 af 27

11 Forelæsningen har til formål at præsentere og diskutere elementer af den eksistentialistiske psykologis teoretiske og videnskabsteoretiske grundlag. Deurzen-Smith diskuterer, hvordan eksistentielle temaer har betydning for menneskets personlighedsdannelse, Yalom har fokus på tilværelsens grundvilkår, og Rollo Mays grundbegreber inddrages og diskuteres. Eksistentialismens gyldighedsområde og dens position vil blive relateret til andre psykologiske hovedstrømninger. Forelæsningens pensum: Deurzen-Smith, E. van. (2006). From psychotherapy to emotional well being. Análise Psicológica, 24, 3, [9s.]. Ewen, R. B. (2003). Rollo May. Existential Psychology. In An Introduction to Theories of Personality (6. Ed.),( pp ). Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates [18 s.]. Jacobsen, B. (2007). Eksistentiel psykologi og terapi. In B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (pp ). København: Hans Reitzels Forlag. [16 s.]. Yalom, I. D. (2008). Staring at the sun: Overcoming the terror of death. The Humanistic Psychologist, 36, [14s.]. Zahavi, D. & Grünbaun, T.(2007). Fænomenologisk psykologi den filosofiske tradition. In B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (pp ). København: Hans Reitzels Forlag [14 s.]. 7. forelæsning: Socialkognitive aspekter af personligheden 4 timer v/ (Casper Feilberg) I et opgør med, og som en videreudvikling af, den behavioristiske forståelse af personligheden, udvikler Bandura m.fl. den socialkognitive tradition. Denne tradition medfører en ny forståelse af kognitionens betydning for vores adfærd, af indlæring og rollemodellernes betydning. Forelæsningen præsenterer traditionens centrale begreber, antagelser og forskningsresultater, ikke mindst repræsenteret ved Bandura og Rotters arbejde. Kritiske betragtninger og diskussioner præsenteres. Endelig gives eksempler fra aktuel forskning, som anvender socialkognitive forståelser. Litteratur: Bandura, A. (2007). Reflections on an Agentic Theory of Human Behavior. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 44(8), [9 s.] Cushman, P. (1990). Why the Self is empty: Toward a historically situated Psychology. American Psychologist, 45, [12 s.] Ellis, Albert. (1991). How to fix the empty Self. American Psychologist,46(5), Ellis sammenligner og diskuterer forskellige tilgange til personlighedsbegrebet. [1 s.] Ewen, R. B. (2003). An Introduction to Theories of Personality (6. Ed.). Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates. Part V: The Cognitive Perspective. Albert Bandura: Social-Cognitive Theory, pp [21 s.] Side 11 af 27

12 Rotter, J. B. & Ray, C. M. (1965). Internal versus external control of reinforcement and decision time. Journal of Personality and Social Psychology, 2, 4, [6 s.]. Spaten, O. M. (2010). Når vi snakker med børn - om selvværd, ros og ris. In Når forældre og professionelle snakker med børn. (pp. 4-26). Aalborg: Forlaget CHREB [22 s.] 8. forelæsning: Humanistiske aspekter af personlighedspsykologien 4 timer v/ (Ole Michael Spaten) Lektionen har til formål at præsentere og diskutere specifikke elementer af den humanistiske psykologis teoretiske og videnskabsteoretiske grundlag. Nyere forskning vil blive præsenteret side om side med eksempler på dens klassiske tilgange. Positionen vil endvidere blive relateret til andre psykologiske hovedstrømninger, ligesom der vil blive fremstillet en case som eksemplarisk humanistisk approach. Sluttelig vil forelæsningen rumme en kritisk diskussion af resultater og grundlag for positionens personlighedspsykologiske forskning. Forelæsningens pensum: Maslow, A. H. (1968). Growth and motivation. In Toward a psychology of being (pp ). New York: Van Nostrand. [20 s.]. Reiss, S. & Havercamp, S. M. (2005). Motivation in Developmental Context: A New Method for Studying Self-Actualization. Journal of Humanistic Psychology, 45, [2 s.] Rogers, C. (1995). What understanding and acceptance means to me. Journal of Humanistic Psychology, 35, 7-22 [13s.]. Ewen, R. B. (2003). The Humanistic Perspective. Carl R. Rogers: Self-Actualization Theory (I) & Abraham H. Maslow Self-Actualization Theory (II). In An Introduction to Theories of Personality (6. Ed., pp ). Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates [19 s.] & [17 s.]. Supplerende læsning: Spaten, O. M., & Friis, S. (2014). At starte på universitetet. Et kvalitativt studie af identitetsdannelse blandt gryende voksne. In O. M. Spaten (Ed.), Unges identitet og selvopfattelse. Kvalitative og kvantitative studier aktuel empirisk forskning (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. [26 s.] 9. forelæsning: Hjernen og psyken affektregulering og mentalisering 4 timer v/ (Mariann Sørensen) Målet for forelæsningen er med afsæt i en diskussion af forholdet mellem hjerne og psyke at give et billede af en aktuel diskussion ført af Fonagy og kolleger med fokus Side 12 af 27

13 på evne til affektregulering som resultat af evne til mentalisering udviklet i individets første levetid. Forelæsningens pensum: Gerlach, C. & Starrfelt, R. (2007). Hjernen og psyken pp In Karpatschof, B. (2007). red.), Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag. [23 s.]. Fonagy (2004). Introduction & Attachment and Reflective Function: Their Role in Self-Organization ( pp. 1-65). In Fonagy, P. Gergely, G., Jurist, E.L. & Target, M. Affect Regulation, Mentalization, and the Development of the Self. London: Karnac [65 s.]. 10. forelæsning: Situationistiske og interaktionistiske aspekter af personlighedspsykologi 4 timer v/ (Winnie Flensborg) Indledningsvist vil forelæsningen fremstille 1960 ernes radikale reeksamination af den fremherskende personlighedspsykologiske forskning. En diskussion der blandt andet blev kendt under navnet: person-situation debatten fremført af blandt andre Walter Mischel. Forelæsningen vil endvidere fremstille et bredt perspektiv og bevæge sig fra klassisk personlighedsteori over person-situation fejden til interaktionistiske aspekter af personlighedspsykologien. Forelæsningens pensum: Funder, D. C. (2001). Personality. Annual Review of Psychology, 52, [22 s.]. McAdams, D. P. (2001). The psychology of life stories. Review of General Psychology, 5(2), [20 s.]. Mischel, W. (2004). Toward an integrative science of the person. Annual Review of Psychology, 55, [18 s.]. Spaten, O. M. (2014). Unges identitet og selvopfattelse. Afslutning, status og perspektiver. In O. M. Spaten (Ed.), Unges identitet og selvopfattelse. Kvalitative og kvantitative studier - aktuel empirisk forskning (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag [15 s.]. Supplerende læsning: Nielsen, K, Tanggaard, L.(2013): School Memories Situating School. Scandinavian Journal of Educational Research, 57, 71-88, [17 s.]. 11. forelæsning: Subjekt-teorier og socialkonstruktionisme 4 timer v/ (Mariann Sørensen) I forelæsningen præsenteres en socialkonstruktionistisk forståelse af det moderne individ. Der fokuseres på forståelser af begrebet identitet/personlighed i det Side 13 af 27

14 sen/postmoderne. Spændvidden fra fokus på intersubjektive forhold til en socialkonstruktivistisk forståelse præsenteres. Socialkonstruktionistisk tilgang diskuteres inden for en narrativ ramme: fra litteraturteoretisk udgangspunkt til psykologiske forståelse og anvendelse. Forelæsningens pensum: Schultz Jørgensen, P. (2014). Identitet som social konstruktion. In O. M. Spaten (Ed.), Unges identitet og selvopfattelse. Kvalitative og kvantitative studier aktuel empirisk forskning (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. [21 s.]. Gergen, K. J. (2001). Psychological science in a postmodern context The American Psychologist, 56, 10, , [10 s.] 12. forelæsning: Personlighedspsykologiske aspekter af økologisk og kulturhistorisk psykologi 4 timer v/ (Winnie Flensborg) Forelæsningen indleder historisk og fremstiller kulturhistorisk psykologi og kontekstualistiske aspekter af moderne personlighedspsykologi. Hertil præsenterer forelæsningen nogle kritiske perspektiver på personlighedspsykologisk forskning i sociale praksisstrukturer, dagligliv og teoridannelsen. Endelig vil forelæsningen anvende køn som udtryk for såvel biologi som interaktion og sociokulturelle aspekter. Forelæsningens pensum: Ewen, R. B. (2003). Conclusion (Chapter 17). Perspectives and postscript An Introduction to Theories of Personality (6 ed., pp ). Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, [19 s.]. Bronfenbrenner, U. (1994). Ecological Models of Human Development. Oxford: Pergamon Press, (pp ). [5 s.]. Chaiklin, S. (2011): Social Scientific Research and Societal Practice: Action Research and Cultural-Historical Research in Methodological Light from Kurt Lewin and Lev S. Vygotsky. Mind, Culture and Activity, 18, 2, , [15 s.]. Dreier, O. (2003). Learning in personal trajectories of participation. In N. Stephenson, H. L. Radtke, R. J. Jorna & H. J. Stam (Eds.), Theoretical psychology. Critical contributions (pp ). Concord, Canada: Captus University Publications. [7 s.]. Holland, D. & Lachicotte, W. (2007). Vygotsky, Mead, and the new sociocultural studies of identity. In Daniels, H., Cole, M., & Wertsch, J. V. (Eds). The Cambridge companion to Vygotsky, (pp ). New York, NY, US: Cambridge University Press [21 s.]. Winther-Lindqvist, D. (2014). Forhandling af sociale identiteter på tværs af klasserum. In O. M. Spaten (Ed.), Unges identitet og selvopfattelse. Kvalitative og kvantitative studier - aktuel empirisk forskning (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [25 s.]. Spaten, O. M., Christiansen, N. H., Rahbek, J., Rahbek, L. E. B., & Dahl-Jensen, S. (2014). Køn og unges selvopfattelse. In O. M. Spaten (Ed.), Unges identitet og selvopfattelse. Kvalitative og kvantitative studier - aktuel empirisk forskning (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. [21 s.]. Side 14 af 27

15 Pensum Grundbøger (kan købes i Centerboghandlen): Ewen, R. B. (2003). An introduction to theories of personality. (6. udg. eller senere udgaver). Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates. (bemærk at sidetallene ovenfor er angivet ud fra 2003 udgaven, medens side(an)tal i et vist omfang er ændret i senere udgaver). Spaten, O. M. (Ed.). (2014). Unges identitet og selvopfattelse. Kvalitative og kvantitative studier - aktuel empirisk forskning. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Tekster som findes i et kompendie (købes / bestilles i Centerboghandlen): Bandura, A. (2007). Reflections on an Agentic Theory of Human Behavior. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 44(8), [9 s]. Borkenau, P., Riemann, R., Spinath, F. M, & Angleitner, A. (2001). Genetic and Environmental Influences on Observed Personality: Evidence From the German Observational Study of Adult Twins. Journal of Personality and Social Psychology, 80, 4, [13 sider]. Buss. D. M. (1999). Evolutionary psychology: The new science of the mind. Boston: Allyn and Bacon. [20 sider]. Bronfenbrenner, U. (1994). Ecological Models of Human Development. Oxford: Pergamon Press, (pp ). [5 s.]. Chaiklin, S. (2011): Social Scientific Research and Societal Practice: Action Research and Cultural-Historical Research in Methodological Light from Kurt Lewin and Lev S. Vygotsky. Mind, Culture and Activity, 18, 2, , [15 s.]. Cushman, P. (1990). Why the Self is empty: Toward a historically situated Psychology. American Psychologist, 45, [12 s.]. Daly, M. & Wilson, M. I. (1996). Violence against stepchildren. Current Directions in Psychological Science, 5, [3 s.]. Deurzen-Smith, E. van. (2006).From psychotherapy to emotional well being. In Análise Psicológica, Vol 24(3), [9s] Dreier, O. (2003). Learning in personal trajectories of participation. In N. Stephenson, H. L. Radtke, R. J. Jorna & H. J. Stam (Eds.), Theoretical psychology. Critical contributions (pp ). Concord, Canada: Captus University Publications [7 s.]. Ekman, P. (1973). Cross-cultural studies of facial expression. IN p. Ekman (Ed.). Darwin and facial expression. New York Academic Press. [12 sider] Side 15 af 27

16 Ekman, P. (1992). An argument for basic emotions. Cognition and Emotion, 6, 3-4, [31 sider] Ellis, Albert. (1991). How to fix the empty Self. American Psychologist, 46(5), [1 s.]. Eysenck, H. J., Easting, G., & Eysenck, S. B. G. (1970). Personality Measurement in Children: A Dimensional Approach. Journal of Special Education, 4(1), [2 s.]. Fonagy (2004). Introduction & Attachment and Reflective Function: Their Role in Self-Organization. In Fonagy, P. Gergely, G., Jurist, E.L. & Target, M. Affect Regulation, Mentalization, and the Development of the Self. (pp ). London: Karnac [65 s.]. Freud, S. (1933). Forelæsning 31: Den psykiske personligheds bestanddele. I: Nye forelæsninger til indføring i psykoanalysen. (pp ). København: Hans Reitzels Forlag [18 s.]. Funder, D. C. (2001). Personality. Annual Review of Psychology, 52, [22 s.]. Gergen, K. J. (2001). Psychological science in a postmodern context. The American Psychologist, 56,10, , [10 s.] Gerlach, C. & Starrfelt, R. (2007). Hjernen og psyken. In Karpatschof, B. (2007). red.), Klassisk og moderne psykologisk teori. (pp ). København: Hans Reitzels Forlag. [23 s.]. Hem, Lars (2002). Selvet som rettethed. Psyke & Logos, 23: [10 s.] Holland, D. & Lachicotte, W. (2007). Vygotsky, Mead, and the new sociocultural studies of identity. In Daniels, H., Cole, M., & Wertsch, J. V. (Eds). The Cambridge companion to Vygotsky, (pp ). New York, NY, US: Cambridge University Press [21 s.]. Jacobsen, B. (2007). Eksistentiel psykologi og terapi. In B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (pp ). København: Hans Reitzels Forlag. [16 s.]. Kelly, G. A. (1977). Personal Construct Theory and the Psychotherapeutic Interview. Cognitive Therapy and Research, 1, [7 s.]. Kohut, H. (1982). Introspection, Empathy, and the Semi-Circle of Mental Health. International Journal of Psychoanalysis, 63: [12 s.]. Downloades fra nettet. Kozorovitsky et al. (2006). Fatherhood affects dendritic spines and vasopressin V1a receptors in the primate prefrontal cortex affects dendritic spines. Nature Neuroscience 9, [1 s.]. Side 16 af 27

17 Köhler, W. (1942). Kurt Koffka. Psychological Review. 49, [3 s.]. Maslow, A. H. (1968). Growth and motivation. In Toward a psychology of being (pp ). New York: Van Nostrand. [20 s.]. McAdams, D. P. (2009). Chapter 1. Studying the person. In The person. An introduction to the science of personality psychology (pp.2-26). Hoboken, NJ: John Wiley & Sons. [24s.]. McAdams, D. P. (2001). The psychology of life stories. Review of General Psychology, 5(2), [20 s.]. McCrae, R. R. & Costa, P. T. (2008). The Five-Factor Theory of Personality. In: John, O. P., Robins, R. W. & Pervin, L. A. (Eds.) Handbook of Personality. Theory and Research. (pp ). New York: The Guilford Press, [36 s.]. Mischel, W. (2004). Toward an integrative science of the person. Annual Review of Psychology, 55, [18 s.]. Nielsen, K, Tanggaard, L.(2013): School Memories Situating School. Scandinavian Journal of Educational Research, 57, 71-88, [17 s.]. Peele, S. & DeGrandpre, R. (1995). My Genes Made Me Do It. Misunderstanding the role of genes fosters myths about mental illness. Psychology Today, 1-8 [8 sider] Peterson, C., Seligman, M. E. P., Yurko, K. H., Martin, L. R., & Friedman, H. S. (1998). Catastrophizing and Untimely Death. Psychological Science, 9, [4 s.]. Reiss, S. & Havercamp, S. M. (2005). Motivation in Developmental Context: A New Method for Studying Self-Actualization. Journal of Humanistic Psychology, 45, [2 s.]. Rogers, C. (1995). What understanding and acceptance means to me. Journal of Humanistic Psychology, 35, 7-22 [15 s.]. Rotter, J. B. & Ray, C. M. (1965) Internal versus external control of reinforcement and decision time. Journal of Personality and Social Psychology, 2, 4, [6 s.]. Skinner, B. F. (1990). Can psychology be a science of mind? American Psychologist, 45, [5 s.]. Skårderud, F. (2014). Personlighedens dynamik. In H. Høgh-Olesen & T. Dalsgaard (red.), Mærkelige menneske moderne personlighedspsykologi. (pp ). Hinnerup: Clemenstrykkeriet [46s.]. Side 17 af 27

18 Spaten, O. M. (2001). Impact of neighbourhood, ethnic, and gender differences on self-esteem among children in low and high SES areas of Copenhagen. Utah University: Utah [18 s.]. Spaten, O. M. (2010). Når vi snakker med børn - om selvværd, ros og ris (pp. 4-26). In Når forældre og professionelle snakker med børn. Aalborg: Forlaget CHREB [22 s.]. Spaten, O. M. (2009). Adfærd og tanker i et integreret terapeutisk forløb en oversigt. Upubliceret skema til psykologistuderende. AAU [1 s.]. Yalom, I. D. (2008). Staring at the sun: Overcoming the terror of death. The Humanistic Psychologist, 36, [14s.] Zahavi, D. & Grünbaun, T.(2007). Fænomenologisk psykologi den filosofiske tradition. In B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (pp ). København: Hans Reitzels Forlag [14 s.]. Zuckerman, M., & Como, P. (1983). Sensation seeking and arousal systems. Personality and individual differences, 4(4), [3 s.]. Watson, J. B. & Rayner, R. (1920). Conditioned Emotional Responses. Journal of Experimental Psychology, 3, 1-14 [9 s.]. I alt 1000 sider Kursusmodul: Socialpsykologi med samfundsteori (15 ECTS) Modulansvarlig: Svend Brinkmann (svendb@hum.aau.dk) Placering: 1. semester Type og sprog: Kursusmodel - dansk og engelsk Omfang og forventning: Forelæsningsrække med 19 forelæsninger á 2 lektioner samt 12 seminargange á 2 timer Deltagere: 1. semester BA studerende og tilvalgsstuderende Antal forelæsninger (og navn på underviseren): Svend Brinkmann SB, kursusansvarlig (svendb@hum.aau.dk) Brady Wagoner BW (wagoner@hum.aau.dk) Vlad Glaveanu, VG (vlad@hum.aau.dk) Steffen Ernøe, SE (steffenernoe@gmail.com) Side 18 af 27

19 Prøveform: Modulet afsluttes på 1. semester med en ekstern mundtlig prøve i Socialpsykologi med samfundsteori. Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en synopsis, der er en kort, fokuseret akademisk tekst, som udmunder i en eller flere teser, der forsvares i en mundtlig præsentation og diskussion under samtalen. Eksaminationen foregår på baggrund af synopsis, den studerendes mundtlige præsentation og det samlede pensum. Synopsis udarbejdes i relation til pensum individuelt eller af indtil tre studerende i fællesskab. Der gives karakter på grundlag af den mundtlige præstation, idet synopsis kun indirekte indgår i bedømmelsen. Pensumramme: 1500 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 1-3 sider. Normeret prøvetid: 30 minutter. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives der karakter efter 7-trinsskalaen. Prøvens omfang: 15 ECTS-point. Modulbeskrivelse Undervisningstemaer: Modulet omfatter teorier om, hvorledes individet må forstås som socialt og samfundsmæssigt, og herunder dækkes både psykologiske og sociologiske tilgange til socialpsykologien. Kompetencemål: Den studerende skal gennem modulet opnå: Grundlæggende viden om: socialpsykologiens videnskabshistoriske udvikling og aktuelle status, socialpsykologiens klassiske og aktuelle temaer, centrale klassiske og moderne samfundsteorier og elementære begreber inden for sociologien. Færdigheder i: at kunne undersøge og anvende socialpsykologiske problemstillinger på en metodisk forsvarlig måde i bl.a. forandringsorienteret øjemed, at kunne identificere centrale samfundsteoretiske problemstillinger af betydning for psykologien, at kunne identificere og analysere centrale teoretiske konflikter mellem væsentlige klassiske og moderne samfundsteorier med relevans for psykologien samt Side 19 af 27

20 at formidle socialpsykologiske og samfundsteoretiske indsigter i psykologfaglige sammenhænge. Kompetencer til: at bringe socialpsykologisk og samfundsteoretisk viden og færdigheder i anvendelse på problemstillinger inden for velstruktureret og afgrænset ramme. Side 20 af 27

21 Forelæsning Titel/Emne Introduktion til perspektiver 1 og dimensioner 2 Forgængere og tidlig socialpsykologi (Mead) Refleksivitet og rene forhold Interaktionsordenen Grupper processer og strukturer Understanding everyday life: Symbolic interaction and ethnomethodology 7 Social memory (Bartlett, Vygotsky, Halbwachs) 8 Culture and social psychology 9 Social representations and Minority influence 10 Social cognition and Social Identity Approach 11 Creativity and social psychology 12 Socialvidenskabernes ontologi Emotioner Moral 15 Identitet 16 Dialogism and social psychology 17 Habitus, field, capital and distinction Forelæser(e) SB + BW + VG + SE SB VG VG BW BW BW Litteratur Fraser (2001), kap. 1 Inglis & Thorpe Ch 1 Gergen (1973) Mead (1934/2005) Inglis & Thorpe Ch 5 Inglis & Thorpe Ch 10 Giddens (2001) Beck & Beck-Gernsheim (2002) Goffman (1959) Goffman (1983) Fraser & Burchell Ch. 8 og 15 Milgram (1963) Haney,Banks & Zimbardo (1973) Inglis & Thorpe Ch 4, 5 Schuetz (1944) Garfinkel (1984) Bartlett (1920) Wagoner (2010) Halbwachs (1980) BW Much (1995) BW VG VG SE SB SB Fraser & Burchell Ch. 14 og 20 Moscovici (1981) Hogg & Abrams (1988) Fraser & Burchell Ch. 3, 11 Sawyer (2006) Glaveanu (2010) Brinkmann (2010) Rasmussen (2011) Fraser & Burchell Ch 4 Katzenelson (2011) Hochschild (1979) Brinkmann (2011) Inglis & Thorpe Ch 3 Fraser & Burchell Ch 10 Katzenelson (2011) SB Brinkmann (2008), kap. 1 VG Hermans (2002) BW Bourdieu (2001) Wacquant (2006) Inglis & Thorpe Ch 8, 10 Side 21 af 27

22 18 Diskurspsykologi og socialkonstruktionisme 19 Pensum Final symposium SB BW + SB + VG + SE Jørgensen & Phillips (1999) Brinkmann (2008), kap. 2, 3 og 4 Inglis & Thorpe, Ch 8 og 9 Gergen (1994) Hele pensum Grundbøger (kan købes i Centerboghandlen): Inglis, D. & Thorpe, C. (2012). An Invitation to Social Theory. Cambridge: Polity Press. [285 sider] Brinkmann, S. (2008). Identitet: Udfordringer i forbrugersamfundet. Århus: Klim [163 sider] Fraser, C. & Burchell, B. (2001). Introducing Social Psychology. Cambridge: Polity. (hele bogen bortset fra kap. 16, 17, 18, 19) [330 sider] Tekster som findes i et kompendium (købes/bestilles i Centerboghandlen): Bartlett, F.C. (1920). Some experiments on the reproduction of folk stories. Folk- Lore 31, (online access: [17 s] Beck, U & Beck-Gernsheim, E. (2000). Individualization. London: Sage. Herfra kap 1 og 2. [28 sider] Brinkmann, S. (2011). Moral. I B. Karpatschof & B. Katzenelson (Red.). Klassisk og moderne psykologisk teori. (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag [18 sider] Brinkmann, S. (2010). Menneske og majs. Nordiske udkast, vol 1/2, pp [15 sider] Bourdieu, P. (2001). Af Praktiske Grunde. Omkring Teorien om Menneskelig Handlen. København: Hans Reitzel. Herfra Forord og kap. 1. [20 sider.] Garfinkel, H. (1984). Common sense knowledge of social structures: the documentary method of interpretation in lay and professional fact finding. In Studies in Ethnomethodology (pp ). Cambridge: Polity [27 s] Gergen, K. J. (1973). Social Psychology as History. Journal of Personality and Social Psychology. 26(2) [11 sider] Gergen, K. J. (1994). Realities and relationships: Soundings in social construction. Cambridge, MA: Harvard University Press. Herfra kap. 3 (pp ) [28 sider] Giddens, A. (1991/1996). Modernitet og Selvidentitet Selvet og Samfundet under Sen-moderniteten. København: Hans Reitzels Forlag. Herfra kap. 1, 2, 3 [109 sider] Glaveanu, V. (2010). Creativity as cultural participation. Journal for the Theory of Social Behaviour, 41(1): [20 s] Goffman, E. (1959). The Presentation of Self in Everyday Life. London: Penguin Books. Herfra kap. 3, 6, 7. [75 sider] Side 22 af 27

23 Goffman, E. (1983). The interaction order. American Sociological Review, 48: [17 s] Haney, C., Banks, C., & Zimbardo, Ph. (1973). Interpersonal Dynamics in a Simulated Prison. International Journal of Criminology and Penology, [28 sider] Halbwachs, M. (1980). The Collective Memory (pp ). New York: Harper & Row. [27 s] Hermans, H. J. (2002). The dialogical self as a society of mind: Introduction. Theory & Psychology, 12(2), [14 s] Hochschild, A. R. (1979). Emotion work, feeling rules, and social structure. American Journal of Sociology,, [24 s.] Hogg, M. & Abrams, D. (1988). Social identifications: A Social Psychology of Intergroup Relations and Group Processes. London: Routledge. Herfra kap. 2. [24 sider] Jørgensen, M.W. & Phillips, L. (1999). Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde: Samfundslitteratur. Herfra kap. 4 [35 sider] Katzenelson, B. (2011). Evolutionspsykologi. I B. Karpatschof & B. Katzenelson (Red.). Klassisk og moderne psykologisk teori. (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag [22 sider] Mead, G.H. (1934/2005). Sindet, selvet og samfundet. København: Akademisk forlag. Herfra kap. 20, 21, 22 [24 sider] Milgram, S. (1963). Behavioural study of obedience. Journal of Abnormal and Social Psychology, [8 sider] Moscovici, S. (1981). On social representations. In: J.P. Forgas (ed.) Social Cognition: Perspectives in Everyday Understanding, London: Academic Press. [28 s] Much, N. (1995). Cultural Psychology. In J. Smith, R. Harre & L. von Langenhove (Eds.), Rethinking Psychology (pp ). London: Sage. [25 s] Rasmussen, J. (2011). Sociologisk subjektteori og konstruktionisme I B. Karpatschof & B. Katzenelson (Red.). Klassisk og moderne psykologisk teori. (1. udg.). København: Hans Reitzels Forlag [18 sider] Reicher, S. (2004). The context of social identity: Domination, resistance, and change. Political Psychology, 25(6), [25 s] Sawyer, K. (2006). Group creativity: Musical performance and collaboration. Psychology of Music,34(2): [18 s.] Schuetz, A. (1944). The Stranger: An essay in social psychology. The American Journal of Sociology, 49(6), [8 s] Wacquant, L. (2006). Pierre Bourdieu. In R. Stones (Ed.) Key Contemporary Thinkers. London: MacMillan. [14 s] Wagoner, B. (2010). Meaning construction in remembering: A synthesis of Bartlett and Vygotsky. In: P. Stenner, J. Cromby, J. Motzkau, & J. Yen (Eds.), Theoretical Psychology: Global Transformations and Challenges (pp ). Concord: Captus Press. (access online: [8 s] I alt sider 1513 Side 23 af 27

24 Projektmodul: Problembaseret læring (5 ECTS) Modulansvarlig: Casper Feilberg, kursusansvarlig Undervisere: Casper Feilberg Mariann B. Sørensen Vejledere og seminarholdere: Casper Feilberg Mariann B. Sørensen Jens Kvorning Ulla Bøwadt Nadia Holm Christiansen NN Placering: 1. semester Type og sprog: Kursus- og projektmodul Dansk. Omfang og forventning: PBL-modulet (ProblemBaseret Læring) består af fire forelæsningsgange á 2 timer og tre seminargange á 2 timer. Mellem forelæsningerne arbejder projektgrupperne selvstændigt med opgaver og senere med selve PBLprojektet. PBL-projektet udføres som gruppearbejde, der understøttes af 3 seminargange samt af 3 vejledningstimer. Forløbet afsluttes med en gruppeeksamen med udgangspunkt i det skriftlige projekt. Deltagere: Studerende på 1. semester. Antal seminarer og varighed: 3 seminarer à 2 lektioner. Antal seminarhold: 6 seminarhold Prøveform: Prøven er kombineret mundtlig og skriftlig prøve. Der tages i prøven udgangspunkt i de studerenes skriftlige produkt. Omfang: En projektrapport på max. 15 normalsider. Hertil PBL-refleksionsopgave Side 24 af 27

25 og Procesbeskrivelse som bilag. Deltagerforudsætninger: PBL-projektets temaramme PBL-projektets temaramme er Observationer af hverdagslivet. Kompetencemål: Den studerende skal gennem modulet opnå: Grundlæggende viden om: problembaseret læring og metodevalg. Færdigheder i: at identificere og formulere et problem inden for det humanistiske område, at beskrive og begrunde metodevalg med henblik på det valgte problem og at indsamle og anvende relevant materiale i forhold til det valgte problem. Kompetencer til: at designe og reflektere over et problembaseret projektforløb og at indgå i fagligt samarbejde om at løse et valgt problem. Forelæsninhed Varig- 1 2 x 45 Tema/Emne Forelæsere Litteratur Indføring i problembaseret læring, aktuel forskning og diskussioner. Casper Feilberg og Mariann Sørensen Holgaard et.al. kap. 1+ 8, Feilberg (2014, s ), Savin-Baden (2004), Graaff & Kolmos (2007), Andersen & Kjeldsen (2015), Szulevicz & Jensen (2013) 2 2 x 45 min Udarbejdelse af problemfelt via problemformulering og brug af eksisterende viden, informationssøgning. Casper Feilberg og Mariann Sørensen Holgaard et.al. kap.2 Holgaard et.al. kap. 3+6, Fabricius (2013). Projektarbejdets forløb, planlægning og IT støtteværktøjer. Side 25 af 27

26 3 2 x 45 Teori, begreber, empiri, metode, etik og forskningsdesign. Casper Feilberg og Mariann Sørensen Køppe & Helles (2014), Feilberg (2014b), Blaikie (2009), Brinkmann (2010), Pedersen et al (2012), Pahuus (2014), Robins et al. (1991). 4 2 x 45 Projektsamarbejde, gruppedynamikker og konflikthåndtering. Akademisk skrivning (formalia + plagiat), argumentation, projektstruktur. Casper Feilberg og Mariann Sørensen Holgaard et.al. kap , Feilberg (2014a) Rienecker & Jørgensen (2012), Knudsen (2013 a+b). Om vejledning, seminar og eksamen. Studiehåndbogen Pensum: Grundbog (kan købes i Centerboghandlen): Holgaard, J. E., Ryberg, T., Stegeager, N., Stentoft, D. & Thomassen, A. O. (2014). PBL - Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser. Samfundslitteratur. [157 sider] Tekster som findes i et kompendium (udleveres af studiet): Andersen, A. S. & Kjeldsen, T. H. (2015). Theoretical Foundations of PPL at Roskilde University. In: A. S. Andersen & S. B. Heilesen (eds.) The Roskilde Model: Problem-Oriented Learning and Project Work, pp Springer. [14 sider] Blaikie, N. (2009). Designing Social Research. The logic of anticipation. Kap. 1+2, pp , Polity. [44 sider] Brinkmann, S. (2010): Etik i en kvalitativ verden. In: Brinkmann, S. & Tanggaard, L.: Kvalitative metoder. Viborg: Hans Reitzels Forlag [16 sider] Fabricius, K. (2013). Projektarbejdet forstås baglæns, men må laves forlæns. In: P. Hagedorn-Rasmussen & A. Mac (eds.), Projektarbejdets kompleksitet. Viden, værktøjer og læring, pp Samfundslitteratur. [9 sider] Feilberg, C. (2014a). Eksistens i spil (eksistentielt drama) og det eksemplariske princip (Negt) (afsnit , s ), Agnete (afsnit 7.1.1, s ), Andrea (afsnit 7.3.1, s ). Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende pp.. Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet. Publiceret på [45 sider] Side 26 af 27