Checkliste. Mål nummer og kompetence. Konkretisering af kompetence. Kompetenceevalue ringsmetode (obligatorisk) Læringsstrategi (anbefalet) 5 (mdr 25-
|
|
- Anna Laursen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Checkliste Uddannelsesprram, 2018 Hoveduddannelse i Neuroli Ia-1 Bevidsthedsændring Konkretisering af kompetence Ændring i bevidsthedsindhold (konfusion) Ændret bevidsthedsniveau F.eks.: Organisk psykosyndrom Metabolisk coma Øget intrakranielt tryk Encephalitis Hjernedød Læringsstrategi (anbefalet) Mål nummer kompetence Kompetenceevalue ringsmetode (obligatorisk) Opnås i (ansættelsens nummer cirka måned) ) (md r : Ia-2 Anfaldsfænomener Kramper +/- ændring i bevidsthedsniveau Simple komplekse fokale anfald Synkope F.eks.: Epilepsi Nedsat cerebral perfusion PNES (psychenic nonepileptic seizures) : Ia-3 Søvnproblemer Hypersomni Natlige anfald adfærdsændringer F.eks.: Narcolepsi REM sleep behaviour disorder Søvnapnø NREM parasomni : Ia-4 Hukommelsesproblemer andre klager vedrørende personlighedsændringer, opfattelses- erkendelsesevne Amnesi Anomi Dyskalkuli Agnosi Adfærdsændringer Ændret abstraktionsevne Rum- /retningsforstyrrelse Apraksi Neglect/inattention F.eks.: Neurodegenerative sygdomme Apopleksi Postcommotionelt syndrom Normaltryks hydrocephalus Transitorisk global amnesi : Ia-5 Spr taleforstyrrelse Afasi Dysartri Dysfoni F.eks: Apopleksi Amyotrofisk lateral sclerose Myastenia gravis Neurodegenerative sygdomme : Ia-6 Synsforstyrrelser Hemi- /kvadrantanopsi/bitempora lt synstab Monokulært synstab Stasepapil papilatrofi Farvesynsændringer Scotomer F.eks.: Apopleksi Multipel sclerose Arteritis temporalis Idiopatisk intrakraniel hypertension Sinus trombose : 1
2 Ia-7 Pupilændringer dobbeltsyn Anisokori Lysstiv pupil Adies pupil Relativ afferent pupildefekt Infranukleære eller nukleære øjenmuskelpareser Supranukleære øjenmuskelpareser Internukleær ophtalmoplegi Påvirkede sakkader Sakkader Square wave jerks Nystagmus F.eks.: Multipel sclerose Myasteni Atypisk parkinsonisme Cerebellare vestibulære sygdomme Mononeuropatier Apopleksi Tidlig Mini-CEX : Ia-8 Føleforstyrrelser Perifer symmetrisk/asymmetrisk fordelte fund Sensorisk ataxi Positiv Romberg Radikulære udfald Hemiforme medullært fordelte fund l Hermittes tegn F.eks.: Polyneuropati Mononeuropati Mononeuritis multiplex Bagstrengsaffektion Multipel sklerose Tværsnitssyndrom incl. Brown-Sequard syndrom Degenerative ryglidelser Paraneoplastisk syndrom : Ia-9 Kronisk episodisk hovedpine ansigtssmerter Monosymptomatisk hovedpine Hovedpine med ledsagesymptomer Ansigtssmerter F.eks.: Migræne Spændingshovedpine Klyngehovedpine Trigeminusneuralgi Medicininduceret hovedpine Idiopatisk intrakraniel hypertension Subduralt hæmatom : Ia-10 Akut hovedpine Temporal ømhed Stasepapil Diverse neuroliske symptomer Nakke- rygstivhed F.eks.: Subarachnoidalblødning Meningitis CNS vaskulitis Glaucom Intracerebral blødning Sinustrombose : 2
3 Ia-11 Smerter Perifere Radikulære Centrale smerter Smerter fra bevægeapparat F.eks.: Polyneuropati Radiculopati Thalamisk smertesyndrom Spinalstenose Complex regional pain syndrome : Ia-12 Svimmelhed balanceproblemer Vertigo Nystagmus Positiv Dix-Hallpike s manøvre Høretab Hjertearytmi, puls Ortostatisk blodtryksfald Positiv Romberg Sensorisk ataxi F.eks.: Polyneuropati Vestibulære sygdomme Multipel sklerose Neurodegenerative lidelser Autonom dysfunktion : Ia-13 Kraftnedsættelse I (1. motorneuron) Spastisk hemiparese Tetraparese, paraparese Spasticitet Hyperrefleksi F.eks.: Apopleksi Rumopfyldende processer, intrakranielt spinalt Multipel sklerose Transversel myelit Tværsnit Amyotrofisk lateral sklerose Hereditær spastisk paraparese Locked-in syndrom Central pontin myelinolyse : Ia-14 Kraftnedsættelse II (2. motorneuron) Slappe pareser Hyporefleksi Fascikulationer Atrofi Udtrætningsfænomener F.eks.: Polyneuropati Mononeuropati Critical illness polyneuropati/myopati Motorneuronsygdom Neuromuskulære transmissionsdefekter Myopati : Mdr: Ia-15 Rystetendens andre ufrivillige bevægelser Hypokinesi Hyperkinesi: tremor, dystoni spjæt (tics, chorea, myoklonier) Ataxi Rigiditet Påvirkede posturale reflekser F.eks.: Parkinsonisme Huntingtons chorea Tourette syndrom Essentiel tremor Spinocerebellare lidelser Dystonier Restless legs syndrome : 3
4 Ib-1 Ændret stemningsleje Forsænket stemningsleje Mani F.eks.: Depression Mani Neurodegenerative sygdomme Apoplexi : Ib-2 Forstyrrelse i tanke, tale, adfærd perception Psykose Hallucination Vrangforestillinger F.eks.: Delir Neurodegerative sygdomme : Ib-3 Mistanke om misbrug Alkoholisme Misbrug af CNS- stimulerende stoffer F.eks.: Wernicke- Korsakoff Polyneuropati : Ib-4 Neurotraume Ændring i bevidsthedsniveau (GCS) Amnesi Sensibilitetsgrænse Urinretention Anisokori Pareser F.eks.: Hovedtraume Medullært traume Perifert traume : Ib-5 Forhøjet intrakranielt tryk Opkast Hovedpine Bevidsthedspåvirkning/ko gnitiv ændring F.eks.:Hydrocephalus Rumopfyldende processer Cerebralt ødem : Ib-6 Kende indikationer, muligheder begrænsninger ved: ENG EM G Mononeuropati Radikulopati Pleksopati Polyneuropati Motor neuron sygdom Lave oplæg til undersøgelsesstrategi er Egenudførte undersøgelser Konferencedeltagelse Lave oplæg til tolkning af undersøgelser : Ib-7 Kende indikationer, muligheder begrænsninger ved: VEP SEP ME Ib-8 Kende indikationer, muligheder begrænsninger ved: EEG Multipel sklerose, Anoxisk hjerneskade Sensibilitetsforstyrrelser Myelopati Guillan-Barré syndrom Anfaldsfænomener, Bevidsthedsændring Lave oplæg til tolkning af undersøgelser Konferencedeltagelse Lave oplæg til tolkning af undersøgelser, herunder undersøgelser på indlagte patienter Konferencedeltagelse : : Ic-1 Bevidsthedsændring Ændring i bevidsthedsindhold (konfusion) Ændret bevidsthedsniveau F.eks.: Organisk psykosyndrom Metabolisk coma Øget intrakranielt tryk Encephalitis Hjernedød, : Ic-2 Anfaldsfænomener Kramper +/- ændring i bevidsthedsniveau Simple komplekse fokale anfald Synkope F.eks.: Epilepsi Nedsat cerebral perfusion PNES (psychenic nonepileptic seizures), 4
5 Ic-3 Søvnproblemer Hypersomni Natlige anfald adfærdsændringer F.eks.: Narcolepsi REM sleep behaviour disorder Søvnapnø NREM parasomni, afdelingsunder-visning : Ic-4 Hukommelsesproblemer andre klager vedrørende personlighedsændringer, opfattelses- erkendelsesevne Amnesi Anomi Dyskalkuli Agnosi Adfærdsændringer Ændret abstraktionsevne Rum- /retningsforstyrrelse Apraksi Neglect/inattention F.eks.: Neurodegenerative sygdomme Apopleksi Postcommotionelt syndrom Normaltryks hydrocephalus Transitorisk global amnesi, Ic-5 Spr taleforstyrrelse Afasi Dysartri Dysfoni F.eks: Apopleksi Amyotrofisk lateral sclerose Myastenia gravis Neurodegenerative sygdomme, : 34- Ic-6 Synsforstyrrelser Hemi- /kvadrantanopsi/bitempora lt synstab Monokulært synstab Stasepapil papilatrofi Farvesynsændringer Scotomer F.eks.: Apopleksi Multipel sclerose Arteritis temporalis Idiopatisk intrakraniel hypertension Sinus trombose, Ic-7 Pupilændringer dobbeltsyn Anisokori Lysstiv pupil Adies pupil Relativ afferent pupildefekt Infranukleære eller nukleære øjenmuskelpareser Supranukleære øjenmuskelpareser Internukleær ophtalmoplegi Påvirkede sakkader Sakkader Square wave jerks Nystagmus F.eks.: Multipel sclerose Myasteni Atypisk parkinsonisme Cerebellare vestibulære sygdomme Mononeuropatier Apopleksi, 5
6 Ic-8 Føleforstyrrelser Perifer symmetrisk/asymmetrisk fordelte fund Sensorisk ataxi Positiv Romberg Radikulære udfald Hemiforme medullært fordelte fund l Hermittes tegn F.eks.: Polyneuropati Mononeuropati Mononeuritis multiplex Bagstrengsaffektion Multipel sklerose Tværsnitssyndrom incl. Brown-Sequard syndrom Degenerative ryglidelser Paraneoplastisk syndrom, Ic-9 Kronisk episodisk hovedpine ansigtssmerter Monosymptomatisk hovedpine Hovedpine med ledsagesymptomer Ansigtssmerter F.eks.: Migræne Spændingshovedpine Klyngehovedpine Trigeminusneuralgi Medicininduceret hovedpine Idiopatisk intrakraniel hypertension Subduralt hæmatom, Ic-10 Akut hovedpine Temporal ømhed Stasepapil Diverse neuroliske symptomer Nakke- rygstivhed F.eks.: Subarachnoidalblødning Meningitis CNS vaskulitis Glaucom Intracerebral blødning Sinustrombose, : 34- Ic-11 Smerter Perifere Radikulære Centrale smerter Smerter fra bevægeapparat F.eks.: Polyneuropati Radiculopati Thalamisk smertesyndrom Spinalstenose Complex regional pain syndrome, Ic-12 Svimmelhed balanceproblemer Vertigo Nystagmus Positiv Dix-Hallpike s manøvre Høretab Hjertearytmi, puls Ortostatisk blodtryksfald Positiv Romberg Sensorisk ataxi F.eks.: Polyneuropati Vestibulære sygdomme Multipel sklerose Neurodegenerative lidelser Autonom dysfunktion, :
7 Ic-13 Kraftnedsættelse I (1. motorneuron) Spastisk hemiparese Tetraparese, paraparese Spasticitet Hyperrefleksi F.eks.: Apopleksi Rumopfyldende processer, intrakranielt spinalt Multipel sklerose Transversel myelit Tværsnit Amyotrofisk lateral sklerose Hereditær spastisk paraparese Locked-in syndrom Central pontin myelinolyse herunder trombolysefunktion, selvstudium, vejledning supervision, : Ic-14 Kraftnedsættelse II (2. motorneuron) Slappe pareser Hyporefleksi Fascikulationer Atrofi Udtrætningsfænomener F.eks.: Polyneuropati Mononeuropati Critical illness polyneuropati/myopati Motorneuronsygdom Neuromuskulære transmissionsdefekter Myopati, : Ic-15 Rystetendens andre ufrivillige bevægelser Hypokinesi Hyperkinesi: tremor, dystoni spjæt (tics, chorea, myoklonier) Ataxi Rigiditet Påvirkede posturale reflekser F.eks.: Parkinsonisme Huntingtons chorea Tourette syndrom Essentiel tremor Spinocerebellare lidelser Dystonier Restless legs syndrome, : 30- Id-1 Audit II-1 Lede tværfaglig samarbejdssituation II-2 Kunne varetage det lægelige arbejde såvel selvstændigt som i teams II-3 Identificere risikoadfærd samtale om profylaktiske tiltag Den uddannelsessøgende har skrevet primærjournal eller gennemgang på et bredt udvalg af neuroliske patienter modtaget supervision af dette Lede tværfaglig samarbejdssituation på stuegang Kunne varetage det lægelige arbejde såvel selvstændigt som i teams på stuegang Identificere risikoadfærd samtale om profylaktiske tiltag på stuegang Audit Patientliste, bilag C i lb. : feedback :, Deltage lede tværfaglig konference på stuegang 0 feedback : : : 30- : 30- : : : II-4 Varetage vanskelig samtale II-5 Rationelt forbrug af parakliniske tests under hensyntagen til ressourcer II-6 Tage stilling til udskrivelse behov for yderligere udredning/behandling/re hab. kommunikere dette til patient personale Varetage vanskelig samtale på stuegang Rationelt forbrug af parakliniske tests under hensyntagen til ressourcer på stuegang Tage stilling til udskrivelse Behov for yderligere udredning/behandling/rehab. kommunikere dette til patient personale på stuegang : Audit : 1-3 : : 27 : : 7
8 II-7 Rettidig skrive epikrise Tage stilling til genoptræningsforanstaltninger Rettidig skrive epikrise Tage stilling til genoptrænings- foranstaltninger på stuegang Audit : : II-8 Prioritere arbejdsopgaver Handle effektivt Disponere tid II-9 Lede samarbejde med kolleger andre personalegrupper Prioritere arbejdsopgaver Handle effektivt Disponere tid i forbindelse med forvagtsfunktion Lede samarbejde med kolleger andre personalegrupper i forbindelse med forvagtsfunktion. 0 feedback : 0 feedback : : 30- : II-10 Kunne anvende Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Kunne anvende Lov om patienters retsstilling (kørekort) Kunne anvende regler vedr. kørekort ved neuroliske sygdomme Kunne anvende Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Kunne anvende Lov om patienters retsstilling (kørekort) Kunne anvende regler vedr. kørekort ved neuroliske sygdomme i forbindelse med forvagtsfunktion diskussion : 2-4 Mdr : II-11 Supervisere forvagten Supervisere forvagten i forbindelse med bagvagtsfunktion 0 feedback : 31- : II-12 Visitere under hensyntagen til kliniske problemstillinger ressourcer Visitere under hensyntagen til kliniske problemstillinger ressourcer i forbindelse med bagvagtsfunktion KK2 : 31- : II-13 Prioritere arbejdsopgaver Handle effektivt Disponere tid II-14 Kunne gå tilsyn på andre afdelinger Prioritere arbejdsopgaver Handle effektivt Disponere tid i forbindelse med bagvagtsfunktion Kunne gå tilsyn på andre afdelinger i forbindelse med bagvagtsfunktion 0 feedback : 31- diskussion : 31- : : II-15 Kunne redegøre for regler vedrørende hjernedødsdiagnose Kunne redegøre for regler vedrørende hjernedødsdiagnose i forbindelse med bagvagtsfunktion diskussion Mdr: II-16 Varetage trombolysefunktion Prioritere arbejdsopgaver Handle effektivt Disponere tid i forbindelse med trombolysefunktion KK3 : II-17 Udfærdige udredningsprram i samarbejde med samarbejdspartnere Følge op på planer beslutninger Udfærdige udredningsprram i samarbejde med samarbejdspartnere følge op på planer beslutninger i forbindelse med varetagelse af alment neurolisk ambulatorium. Audit : 6-8 : 30- II-18 Kende anvende etablerede regimer/instrukser for udredning, behandling rehabilitering Kende anvende etablerede regimer/instrukser for udredning, behandling rehabilitering i forbindelse med varetagelse af subspecialiseret neurolisk ambulatorium Audit : 27 :
9 II-19 Identificere konferere afvigende problemstillinger i forhold til gængs behandling Identificere konferere afvigende problemstillinger i forhold til gængs behandling i forbindelse med varetagelse af subspecialiseret neurolisk ambulatorium Audit : 34- : II-20 Udfærdige fem speciallægeerklæringer /eller statusattester Udfærdige fem speciallægeerklæringer /eller statusattester i forbindelse med varetagelse af subspecialiseret neurolisk ambulatorium observation : II-21 Vejlede neuroliske patienter om specielle forhold: erhverv, kørekort, serviceloven, patientforeninger Vejlede pårørende Vejlede neuroliske patienter om specielle forhold: erhverv, kørekort, serviceloven, patientforeninger Vejlede pårørende i forbindelse med varetagelse af subspecialiseret neurolisk ambulatorium Audit : II-22 Fremlægge klinikpatient Fremlægge klinikpatient KK4 : 1-12 : II-23 Anvende forskellige pædagiske læringsmetoder i praksis for forskellige målgrupper (supervision af stud.med., klinikker, case-baseret undervisning, foredrag lign.) Anvende forskellige pædagiske læringsmetoder i praksis for forskellige målgrupper (supervision af stud.med., klinikker, case-baseret undervisning, foredrag lign.) KK4 : 30- : 48 II-24 Supervisere vejlede yngre lægekollegaer Supervisere vejlede yngre lægekollegaer KK4 : : -48 II-25 Udarbejde skriftlig patientinformation kliniske retningslinjer Udarbejde skriftlig patientinformation kliniske retningslinjer diskussion : II-27 Stille besvare et videnskabeligt spørgsmål med udgangspunkt i konkret klinisk problemstilling (problem-based learning) Stille besvare et videnskabeligt spørgsmål med udgangspunkt i konkret klinisk problemstilling (problembased learning), forskningstræning KK5 : : 40-9
UDDRAG AF MÅLBESKRIVELSEN SAMT SKEMAER TIL ATTESTATION OGBOG HOVEDUDDANNELSEN I NEUROLOGI GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2011
UDDRAG AF MÅLBESKRIVELSEN SAMT SKEMAER TIL ATTESTATION 1 OGBOG HOVEDUDDANNELSEN I NEUROLOGI GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2011 LOGBOG HOVEDUDDANNELSEN I NEUROLOGI 3 Hoveduddannelsen i neurologi Vejledning
Læs mereSundhedsstyrelsen Neurologisk Selskab September 2015. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurologi
Sundhedsstyrelsen Neurologisk Selskab September 2015 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurologi Redaktion Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelse Neurologi. Neurologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro. Psykiatrien Vest, Holstebro
Uddannelsesprogram Hoveduddannelse Neurologi Neurologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro Psykiatrien Vest, Holstebro Neurokirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Neurofysiologisk afdeling,
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelse. Neurologi. Neurologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital
Uddannelsesprogram Hoveduddannelse Neurologi Neurologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital Neurokirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital Psykiatrisk afdeling V, Aalborg Universitetshospital
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelse. Neurologi. Neurologisk afdeling, Aalborg Sygehus. Psykiatrisk afdeling V, Aalborg Sygehus
Uddannelsesprogram Hoveduddannelse Neurologi Neurologisk afdeling, Aalborg Sygehus Psykiatrisk afdeling V, Aalborg Sygehus Neurokirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus Neurofysiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelse i Neurologi
Uddannelsesprogram Hoveduddannelse i Neurologi Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt, Viborg. Neurokirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Regionspsykiatrien Midt Viborg, Psykiatrien Region
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelse i Neurologi
Uddannelsesprogram Hoveduddannelse i Neurologi Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt, Viborg. Neurokirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Regionspsykiatrien Midt Viborg, Psykiatrien Region
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Neurologi
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Neurologi Dansk Neurologisk Selskab Sundhedsstyrelsen Maj 2011 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i neurologi Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereKodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH
Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH Diagnoser Regionsfunktion: AZAC3 Højt specialiseret funktion: AZAC4 Apopleksi og hjernekarsygdomme Epilepsi Trombolyse: Patienter som vurderes af trombolyse
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i neurologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i ovennævnte
Læs mereSpecialeansøgning for Neurologi Offentlig: Privat:
Specialeansøgning for eurologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Hammel eurocenter SOR ID: 6081000016005 CVR: Geografisk lokalitet: 921000016914 P R: Kravopfyldelse for funktioner Formaliseret Placering
Læs mereLaveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse
TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10
Læs mereSygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.
FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi, Neurologisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi, Neurologisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Indledning beskrivelse af neurologi Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter
Læs mereIntroduktionsuddannelse i neurologi. ved Holstebro Sygehus. Uddanelsesprogram
Introduktionsuddannelse i neuroli ved Holstebro Sygehus Uddanelsesprram Postgraduat klinisk Lektor Flemming Winther Bach Neurolisk Afdeling Århus Kommunehospital 14.januar 2004 1 1. Indledning Det neuroliske
Læs mereIntroduktionsuddannelse i neurologi. ved Århus Sygehus. Uddannelsesprogram
Introduktionsuddannelse i neurologi ved Århus Sygehus Uddannelsesprogram Postgraduat klinisk Lektor Flemming Winther Bach Neurologisk Afdeling Århus Kommunehospital 14.januar 2004 1 1. Indledning Det neurologiske
Læs mereIntroduktionsuddannelse i neurologi. ved Viborg Sygehus. Uddannelsesprogram
Introduktionsuddannelse i neurologi ved Viborg Sygehus Uddannelsesprogram 1 2 1. Indledning Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af
Læs mereRisikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)
Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi. Neurologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi Neurologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus Specialet Neurologi omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af sygdomme i det centrale og perifere
Læs mereNærværende introduktionsstilling indebærer ansættelse på Neurologisk Afdeling N, Sønderborg Sygehus, i samtlige 12 måneder.
Indledning - beskrivelse af neurologi Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af organiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereApopleksi. Et af nedenstående kan være et fremtrædende symptom på Apopleksi. Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen
Apopleksi Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen apraksi, apopleksi, apleksi, amnesi Hvor mange % udgør blodprop i hjernen ved Apopleksi ca 65%, ca 75%, ca 85%, ca 95% Et af nedenstående
Læs mereRevideret specialevejledning for neurologi (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for neurologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereUdredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger
Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske
Læs mereIntroduktionsuddannelse i neurologi/ klinisk neurofysiologi ved Århus Sygehus. Uddannelsesprogram
Introduktionsuddannelse i neurologi/ klinisk neurofysiologi ved Århus Sygehus Uddannelsesprogram Postgraduat klinisk Lektor Flemming Winther Bach Neurologisk Afdeling Århus Kommunehospital 14.januar 2004
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Neurologi
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Neurologi Sundhedsstyrelsen Dansk Neurologisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1: Indledning 3 1.1: Beskrivelse af specialet 3 1.2: Beskrivelse af uddannelsens
Læs mereFald i Neurologisk Perspektiv. Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH
Fald i Neurologisk Perspektiv Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH Fald Fald Drop Attacks Manglende evne til at blive stående i forbindelse med postural udfordring Anfald Pludseligt indsættende og forbigående
Læs mereKompetenceudvikling af speciallæger i Akutafdelingen,
Kompetenceudvikling af speciallæger i Akutafdelingen, Slagelse Sygehus Akutafdelingen, Slagelse Sygehus skal kunne modtage akutte neurologiske patienter med samme høje ensartede faglige behandlingskvalitet
Læs mereAdministrationens uddybende bemærkninger til sagsfremstillingen om flytning af regionsfunktioner
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Administrationens uddybende bemærkninger til sagsfremstillingen
Læs mereMålbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Medicinsk Pædiatrisk ansættelse Dronning Ingrids Hospital Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling
Læs mereIntroduktion til Hjerne- og Nervesygdomme afdeling og Sygehus Lillebælt. Beskrivelse af Hjerne- og Nervesygdomme afdeling, Kolding Sygehus
Introduktion til Hjerne- og Nervesygdomme afdeling og Sygehus Lillebælt I ansættelsens første uger, foregår der en generel introduktion til Sygehus Lillebælt sideløbende med introduktionen til afdeling
Læs mereFlowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab
Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller
Læs mereIntroduktionsuddannelse i neurologi. Uddannelsesprogram Neurologisk afdeling Aalborg Sygehus
1. Indledning Introduktionsuddannelse i neurologi Uddannelsesprogram Neurologisk afdeling Aalborg Sygehus Beskrivelse af specialet Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik,
Læs mereKlassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer
Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer Oversat forkortet udgave af: The International Classification of Headache
Læs mereDEN AKUT SVIMLE PATIENT. Jens Højberg Wanscher Afdelingslæge Øre-, næse- og halskirurgisk afd. F Odense Universitetshospital
DEN AKUT SVIMLE PATIENT Jens Højberg Wanscher Afdelingslæge Øre-, næse- og halskirurgisk afd. F Odense Universitetshospital SVIMMELHEDS- AMBULATORIUM SVIMMELHED ER HYPPIGT LIVSTIDS-PRÆVALENS 30 % UDGØR
Læs mereModul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰
Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning
Læs mereFAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI
Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til
Læs mereSpeciale 62: Vederlagsfri Fysioterapi 20.6.2011 Forbrug, januar - december
Speciale 62: Vederlagsfri Fysioterapi 20.6.2011 Forbrug, januar - december Tabel 1A: Samlede udgifter, løbende priser Udgift, løbende priser Stigning 2009-10 2008-2010 Januar 11.851.831 13.043.408 13.535.269
Læs mereFAM efteruddannelse Neurologi
FAM efteruddannelse Neurologi 28. februar 2012 Henrik Boye Jensen Afdelingslæge, ph.d.-studerende OUH/Sygehus Sønderjylland Præhospitalsfasen: Tidsforløb Feber? Nakkestivhed? Sværhedsgrad? Hovedpine 0-30
Læs mereNeurofysiologi varetages på klinisk neurofysiologisk afdeling åp Århus Sygehus og på klinisk neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske
1 1. Indledning Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af organiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt sygdomme i muskler
Læs merey = f(x) y = output x = input
Funktion = f Indre øre og svimmelhed: otoneurologisk udredning ørelægens perspektiv Søren Vesterhauge y = f(x) y = output x = input Funktion = f Balancesystemet Hypofunktion = hypoexibilitet = parese/paralyse
Læs mereUDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring
Læs mereBilag 62.1 til vejledning om samarbejdsudvalgenes vurdering af udgiftsudviklingen Samarbejdsudvalgenes løbende overvågning af udviklingen
Bilag 62.1 til vejledning om samarbejdsudvalgenes vurdering af udgiftsudviklingen Samarbejdsudvalgenes løbende overvågning af udviklingen Speciale 62: Samlede udgifter Udgifter løbende priser Stigning
Læs mereNeurofysiologi varetages på klinisk neurofysiologisk afdeling på Århus Sygehus og på klinisk neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske
1 1. Indledning Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af organiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt sygdomme i muskler
Læs mereneurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske afdelinger. Der er normeret 34 overlægestillinger og 5 afdelingslægestillinger.
1. Indledning Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af organiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt sygdomme i muskler
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereTak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.
Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.
Læs mereAnnette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Neurologisk Sengeafsnit N09 Center for Klassisk Neurologi Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt Juni 2017 Klinisk
Læs mereStudieplan Sygdomsdomslære
Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereBilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri
DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Læs mereI1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen
I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende
Læs mereMANDAG 26/3 TIRSDAG 27/3 ONSDAG 28/3 TORSDAG 29/3 FREDAG 30/3. Tema: Orbita/tåreveje. WP25 Tema: Strabismus. Tema: WP25
10. semester Forår 12 Modul K 11 Sygdomme i nervesystemet og sensoriske organer. Uge 13(050312) 8.15-9.00 9.15-10.00 10.15-11.00 11.15-12.00 MANDAG 26/3 TIRSDAG 27/3 ONSDAG 28/3 TORSDAG 29/3 FREDAG 30/3
Læs mereECT: Elektrostimulation
: En introduktion : Elektrostimulation En introduktion Social- og sundhedsskolen DK 2605 Brøndby Fredag d. 8. december 2006 : Elektrostimulation 1 Historie Ordforklaring 2 Hvad er? -sygepleje 3 4 : Elektrostimulation
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereGenerisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews
FIM1, kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer, hoveduddannelsen. Generisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende
Læs mereUddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse
Læs mereOpsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri
Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Region/privat udbyder: Dato: 16. februar 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereKvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin
Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,
Læs mereKvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin
Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereVederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne med enten
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.4.3 VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI Hvem kan få vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi kan efter
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereRedegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet
April 2016 Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet Baggrund og kommissorium I forbindelse med den seneste ændring af overenskomst om kiropraktik, der trådte
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereHVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs mereForelæsning: Epilepsi St.Aud.WP15 MJK. Forelæsning: Epilepsi St.Aud.WP15 MJK. Forelæsning: Neurofysiologi EEG og EP St.Aud.WP15.
10. semester Efterår 2013 Modul K 11 Sygdomme i nervesystemet og sensoriske organer. Uge 44 (3514501) 020913 MANDAG 28/10 TIRSDAG 29/10 ONSDAG 30/10 TORSDAG 31/10 FREDAG 1/11 8.15-9.00 Hovedpine. Demens
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereKARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.
KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereMANDAG 26/3 TIRSDAG 27/3 ONSDAG 28/3 TORSDAG 29/3 FREDAG 30/3 Tema: Orbita/tåreveje Tema: Tema: Visus/Refraktion WP25. Tema: Strabismus WP25
10. semester Forår 12 Modul K 11 Sygdomme i nervesystemet og sensoriske organer. Uge 13 MANDAG 26/3 TIRSDAG 27/3 ONSDAG 28/3 TORSDAG 29/3 FREDAG 30/3 Orbita/tåreveje KKM Katarakt 8.15-9.00 Visus/Refraktion
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereVejledning om helbredskrav til kørekort
Vejledning om helbredskrav til kørekort Styrelsen for Patientsikkerhed August 2017 4.2.3.1 Vilkår om tidsbegrænsning Hvis der er risiko for, at sygdommen forværres, bør kørekortet udstedes, fornyes eller
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.
Modulbeskrivelse Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger November 2014 HGN og ASBS / TRHJ
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatologisk afdeling H:S Hvidovre Hospital
Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatolisk afdeling H:S Hvidovre Hospital 1 Kapitel 8. Lokalguiden - beskrivelse af den intern medicinske afdeling,
Læs mereUddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød
Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke
Læs mereParkinson og demens eller demens med parkinsonisme!
Parkinson og demens eller demens med parkinsonisme! Specialeansvarlig overlæge, neurolog, lektor Lene Wermuth DemensklinikkenOUH Odense Universitetshospital Læringsmål Hvordan stiller man diagnosen Parkinson/parkinsonisme?
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001298 Afdelingsnavn Neurologisk Afd. N Hospitalsnavn Glostrup Hospital Besøgsdato 09-05-2014 Temaer
Læs mereUddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse
Læs mereHenvisningen skal indeholde beskrivelse af sygdomsbillede samt den funktionsnedsættelse, som fysioterapien skal rettes mod.
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet d. 19.12.2017 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.4.3 VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI Hvem kan få vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning
Læs mereLæringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser
1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)
Læs mere$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &
"$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereUdfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt
Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD Birgit J. Hovmand Schjøtt RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) www.rcfm.dk Program Noget om ALS Noget om FTD
Læs mereHvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til?
Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til? Merete Skovmose, læge, Afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Emma Helledie, læge, Afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side
Læs mere