Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Transkript

1 Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre den overordnede rammesætning for inklusionsindsatsen på det enkelte driftsområde. Handleplanen udgør desuden afsættet til lokale handleplaner udarbejdet på hver institution, skole og sektion. De lokale enheder påbegynder arbejdet med handleplanerne i september Handleplan for: Dagtilbud Ansvarlig: Formål: En beskrivelse af det konkrete formål med handleplanen. Formålet skal redegøre for, hvordan handleplanen vil bidrage til udmøntning af de i styregruppen vedtagne principper for inklusionsindsatsen Fokusområder: En beskrivelse af handleplanens indsatsområder, herunder målet med indsatsområdet a) Organisatoriske forhold I udarbejdelsen og implementeringen af de lokale handleplaner, er overvejelser omkring de organisatoriske forhold nødvendige. Med henblik på at sikre de lokale handleplaners bæredygtighed, skal de enkelte enheder tage stilling til, hvordan disse, på bedst mulig vis, understøttes organisatorisk. Dagtilbudschef Carsten Esager Sørensen Handleplanen for Dagtilbud har til formål at rammesætte inklusionsfremmende initiativer i de for Dagtilbud væsentlige kerneopgaver. Handleplanen for Dagtilbud bidrager med fokusområder inden for hvilke den enkelte institution har vide handle- og udviklingsmuligheder i udmøntningen i den lokale kontekst. Udmøntning: Forslag til elementer, som kan indgå i de lokale handleplaner Elementer i arbejdet med organisatoriske forhold, eksempelvis: Udarbejdelse og implementering af lokal handleplan, herunder en plan for, hvordan den enkelte enheds medarbejdergruppe skal indgå. Forankring af lokal inklusionstovholder. Udarbejdelse af lokale retningslinjer/værdier for tovholderens funktion. Inklusionstovholderens bæredygtighed, herunder en plan for, hvordan tovholderens kompetencer bevares i organisationen

2 ved evt. medarbejderskifte. Samarbejdsformer. Evt. etablering af tværgående netværk/teams med henblik på at sikre barnet gode overgange. Arbejdet med DUÅ og andre evidensbaserede eller virksomme metoder som en anerkendende pædagogisk ramme for inklusionsarbejde. Vurdere og stille forslag om evt. forandring af organiseringen af det specialpædagogiske område (Støttekorpset, specialgrupperne og handicapgruppen). b) Kompetenceudvikling Afgørende for udviklingen af inkluderende fællesskaber er tilstedeværelsen af de rette kompetencer i organisationen. Inklusionsindsatsen dækker over uddannelse af tovholdere, kompetenceudvikling af ledere samt temaaften for forældrebestyrelser (Etikos). Det er forventningen, at både ledernes, nøglepersonernes og forældrebestyrelsernes viden sættes i spil som et led i kompetenceudviklingen hos de lokale enheder. Elementer i arbejdet med kompetenceudvikling, eksempelvis: Stillingtagen til, hvordan lederens og tovholderens viden og ressourcer sættes i spil i den lokale enhed. Centrale tiltag for udvikling af lederrollen i relation til emnet. Det kan omhandle temadage eller konkrete kompetenceudvikling med fokus på coaching etc. og der vil være fokus på Dagtilbuds mindset omkring inklusion med det formål at finde et fælles sprog og referenceramme i Dagtilbud som helhed og til brug for at finde lokal forankring og tilpasning. Lokale temadage om f.eks. medborgerskab. Rotationsordning mellem institutioner med henblik på videndeling og konstruktive/kritiske øjne på praksis. Lokale temadage om f.eks. normalitetsbegrebet og/eller medborgerskab. Udnytte viden fra projekt Fra Viden til Vaner med fokus på inklusionsfremmende aktiviteter.

3 c) Normalitetsbegrebet Ved fokus på inkluderende fællesskaber er normalitetsbegrebet et vigtigt emne, der kræver særligt fokus. Inkluderende fællesskaber anses som værende et grundlæggende menneskesyn alle har ret til at indgå i et fagligt og socialt fællesskab. Inklusionsindsatsen vil udfordre normalitetsbegrebet og i stedet tilvejebringe et ressourcefokus på både det enkelte barn og det fællesskab som barnet indgår i. d) Medborgerskab/brugerinddragelsesperspektiv Inkluderende fællesskaber og medborgerskab går hånd i hånd. Med udgangspunkt i et medborgerskabsperspektiv er alle borgere, såvel børn som voksne, fuldgyldige og ligeværdige medlemmer af samfundsfællesskabet. Alle har pligter og rettigheder og bidrager til at styrke fællesskabet. Den kommunale inklusionsindsats tager, i tråd med medborgerskabsperspektivet, udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats, hvor barnets dagtilbud eller skole og forældre deltager. Alle parter omkring barnet har et fælles ansvar for, at barnet oplever sig som en anerkendt og aktiv deltager i Elementer i arbejdet med normalitetsbegrebet, eksempelvis: Bevidsthed omkring: - egen definition af normalitetsbegrebet - egen inkluderende praksis - organisationens grundlæggende menneskesyn - organisationens inkluderende praksis - forældrenes normalitetsbegreb - forældrenes inkluderende praksis - børnene/elevernes grundlæggende menneskesyn - børnene/elevernes inkluderende praksis Etiske, pædagogiske, økonomiske og politiske perspektiver på inklusion, herunder perspektivernes indflydelse på definitionen af normalitetsbegrebet. Inklusionsindsatsens etiske, pædagogiske, økonomiske og politiske perspektiv, herunder perspektivernes indflydelse på definitionen af normalitetsbegrebet. Ressourcefokus på barnet og fællesskabet. Elementer i arbejdet med medborgerskabs/brugerinddragelsesperspektivet, eksempelvis: Forældrebestyrelserne i et medborgerskabsperspektiv Den øvrige forældregruppe i et medborgerskabsperspektiv Lokalsamfundet i et medborgerskabsperspektiv med fokus på den samlede lokale opgave om dette emne skoler, dagtilbud m.fl. i et koordineret fællesskab.

4 fællesskabet. Konkret kræver det en stillingtagen til, hvordan vi medvirker til at udvikle og styrke det nære miljøs ansvar for den enkelte og fællesskabet. e) Familie/forældre-arbejde Inklusionsindsatsen bygger på en holistisk tanke omkring familien og dennes rolle i udviklingen af inkluderende fællesskaber. Udviklingen af inkluderende fællesskaber er et fælles projekt, hvorfor det netop er relevant at se på familie/forældrearbejdet i et inkluderende perspektiv. f) Børnemiljøer Børne- og læringsmiljøet er af betydning for børns trivsel og muligheder for udfoldelse i daginstitutionen. Elementer i familie/forældre-arbejdet, eksempelvis: Aktiv involvering af netværk og slægt i familiens udvikling. Familiens medejerskab/medansvar i udviklingen af inkluderende fællesskab. Vidensgenerering indenfor området omkring familie/forældrearbejde. Familieorienterede og evidensbaserede metoder i et inklusionsperspektiv, eksempelvis; DUÅ, PMTO, PALS m.fl. Elementer i arbejdet med børnemiljøer, eksempelvis: Målrette det pædagogiske arbejde så alle børn har mulighed for at deltager ud fra forskellige læringsstile, vilkår og baggrunde De fysiske, psykiske og æstetiske rammer skal give muligheder for børns leg i små og store fællesskaber. Inspiration ved samarbejde med andre faggrupper (eks. ergoteratpeuter) og vurdering af hvordan børnemiljøet virker.

5 Udvikling og forankring af fokusområderne: Med henblik på at sikre den lokale udvikling og forankring af de i handleplanen nævnte fokusområder, skal institutioner, skoler og sektioner udarbejde et skriftligt materiale. Det skriftlige materiale sendes til Forvaltningen ultimo 2014, hvor hvert enkelt driftsområde vil samle alle lokale handleplaner i et idekatalog. Produktkrav: Der er udarbejdet en skabelon, hvilken skal danne ramme for udarbejdelsen af de lokale handleplaner. For hvert af de valgte fokusområder udarbejdes en handleplan indeholdende baggrund for fokusområdet, aktiviteter og tidshorisonter for afvikling af aktiviteterne. De lokale handleplaner sendes til forvaltningen ultimo Skabelon til lokal handleplan: Skabelon til lokal handleplan.docx Status: De lokale handleplaner skal begyndes implementeret i I løbet af 2015, gøres der status to gange. Første gang i juni måned 2015 og anden gang ved udgangen af Inklusionsindsatsens projektperiode i december Begge gange gøres status på, hvordan de opstillede aktiviteter i handleplanen forløber. Der udarbejdes, med udgangspunkt i vedhæftede skabelon et statusnotat, som sendes til forvaltningen inden udgangen af henholdsvis juni og december måned Indsatserne og rapporteringen af heraf medgår i kvalitetsrapporter som udarbejdes for Dagtilbudsområdet hvert 2. år (skal udarbejdes i 2014 og 2016) Skabelon til statusnotat: Statusnotat vedr. lokal handleplan.docx