Skema 2: Projektbeskrivelsesskema. Sundhedsplejebesøg de første dage hos familier i udsatte positioner og i dagtilbud

Transkript

1 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Sundhedsplejebesøg de første dage hos familier i udsatte positioner og i dagtilbud 1. Projektets lokale titel: De første dage Case Næstved 2. Baggrund og vision for projektet: Opsporing, forebyggelse og tidlig indsats (set i en problemudviklende og aldersmæssig sammenhæng) har et stort fokus i Næstved Kommune. Det er en grundlæggende antagelse at investeringen i opsporingen, forebyggelsen og den tidlige indsats, er en investering i fremtiden, og at det på sigt betyder færre udgifter til senere og mere indgribende foranstaltninger for børn, unge og i familierne. I forlængelse af tidligere projekter og indsatser, og med afsæt i gode traditioner og erfaringerne vil sundhedsplejen og dagtilbudsområdet i Næstved og i fællesskab videreudvikle og bygge videre på det fundament, der er skabt. Visionerne bag et hvert tiltag/indsats, herunder også for projektet er: At mindske familiernes problematikkers indflydelse på familiernes trivsel og sundhed, således at de kan forblive i almenområdet. Det skal ske på et solidt funderet og kvalificeret monofagligt og tværprofessionelt grundlag. Hvor vi yder omsorg, pleje, rådgivning og støtte til børn, unge og familier med fokus på trivselsfremme både i et sundhedspleje-perspektiv, et socialfagligt perspektiv og i et pædagogisk udviklingsperspektiv. I tværfaglige fællesskaber vil vi skabe helhed, samspil og sammenhæng i indsatserne. Vi arbejder ud fra fælles mål og ansvar for hhv. barnet, den unge og familien. Vi sikrer aktiv involvering og inddragelse af familien, en involvering og inddragelse, der modsvarer og udvikler de ressourcer familien har. Se vedhæftede modelbilag. Trods det store fokus og visionerne er det serviceniveauet for sundhedspleje i familierne siden kommunesammenlægningerne reduceret væsentligt. Næstved Kommune tilbyder ikke hjemmebesøg senere end barnets levemåned med mindre de har været (med- ) finansieret via ansøgte/bevilligede puljemidler og tilbudt i projekter rettet mod sårbare og udsatte familier. I Næstved Kommune fødes der knap 800 børn om året. Ca. 15 pct. af en årgang er behovsbørn/behovsfamilier. Ligesom det er tilfældet på landsplan, oplever Næstved Kommune et stigende antal fødsler og en stigning af behovsbørn og -familier, og deraf også et øget behov for behovsbesøg. Regionen forventer at det vil stige til 20 pct. over de kommende år. Normeringen er til, at der kan gives op til 3 ekstra behovsbesøg til behovsbørn/behovsfamilier. Det, der pt. er det aktuelle niveau er 4- Side 1 af 10

2 5 ekstra behovsbesøg. De hyppigste årsager er forsinket sproglig udvikling, svært ved regulering fx kost og søvn, mentaliseringsevner eller motorisk udvikling. 3. Formål med projektet forebyggelses- og sundhedsfremme perspektiv: Overordnet mål: Delmål: Projektet har tre formål. 1) Det ene er en konsolidering (videreførelse og sikring) af den sundhedsplejefaglige indsats og den myndighedsindsats, der er sket for sårbare og udsatte familier i graviditeten (og med de tilbud der er givet) og frem til barnet starter i dagtilbud. 2) Det andet er en ensartet opsporing af nye sårbare og udsatte familier, der først ses efter at barnet er startet i dagtilbud. 3) Det tredje er at udvikle og kvalificere (bygge bro til) den videre indsats overfor sårbare og udsatte familier, når barnet er (startet) i dagtilbud. Næsten alle sårbare og udsatte familier vil være opsporet af jordemoder og sundhedsplejerske i graviditeten eller i barnets første levemåneder. Men der er også familier, omend det er et fåtal, der flytter til kommunen eller hvor skelsættende begivenheder først indtræffer senere og som får betydning og konsekvens for barnets og familiens trivsel, sundhed og udvikling. Projektets overordnede mål er: At løfte serviceniveauet for besøg i familien for sårbare og udsatte familier. Fortsat at styrke og udvikle de opsporende, kategoriserende og risikovurderende aktiviteter/metoder i såvel graviditeten, når barnet er født og når barnet er i dagtilbud dvs. alle i sundhedsplejen oplæres og trænes i brug af de samme metoder til opsporing, kategorisering og løbende risikovurdering og at alle dagtilbud også anvender tilsvarende samme metoder til opsporing, kategorisering og løbende risikovurdering inden for deres område. At etablere flere og udvikle mere formaliserede samarbejder på tværs af sundhedsplejen, dagtilbuddene og myndighed (fx småbørnsteam). At styrke den relationelle kapacitet og de essentielle samarbejdsfærdigheder i tværfaglige og tværprofessionelle kontekster. At udvikle brobyggende tilbud mellem sundhedsplejen og dagtilbuddene (COS-P forløb og interaktiv rådgivning til sårbare og udsatte familier), men også medtænke i forvejen eksisterende tilbud. At kompetenceudvikle sundhedsplejersker og dagtilbudspædagoger til særlige familietilbud (COS-P). At børn og familier oplever en progression over tid. At udvikle og arbejde med systematiske progressionsmålinger (resultat- og effektmålinger). Målinger, der beror på faglige vurderinger og familiens egne oplevelser. Projektets delmål og indholdselementer er herunder oplistet i henhold til projektets mål. Overordnet skelnes der i oplistningen mellem delindholdselementer af strukturel og organisatorisk karakter, indholdselementer af kompetence- og metodeudviklende karakter og indholdselementer, hvor der er tale om tilbud til de sårbare og udsatte familier. Side 2 af 10

3 Målet med at løfte serviceniveauet for besøg i familien for sårbare og udsatte familier søges opnået ved at: Tilbud til sårbare og udsatte familier Alle familier som opspores og risikovurderes inden for svangreomsorgens niveau 2, 3 og 4, som har fået ekstra behovsbesøg tidligere og som er/bliver omfattet af sundhedsplejens særlige tilbud ung gravid/ung mor og baby på vej får hjemmebesøg, når barnet er 1½ og 3 år. Hjemmebesøget varetages af familiens egen sundhedsplejerske og en dagtilbudspædagog fra det dagtilbud, hvor barnet er indskrevet. En af sundhedsplejerskens kerneopgaver/kernekompetencer er hjemmebesøg, hvorfor det vil være sundhedsplejersken, der pga. sin praksiserfaring har det overordnede ansvar for hjemmebesøgene. Ved 1½ års og 3 års besøget er der fokus på renlighed, motorik, sprog, sociale kompetencer, måltider, sunde madvaner og familiens livsstil og generelle trivsel samt opstart i dagtilbud. Besøg ved 1½ og 3 år skal derfor understøtte overgangen og det videre samarbejde med dagtilbuddet og de opfølgende indsatser for familien. Sundhedsplejens nuværende serviceniveau afsluttes med hjemmebesøg, når barnet er 8-10 mdr. Langt de fleste starter i dagtilbud omkring mdr. Målet med fortsat at styrke og udvikle de opsporende, kategoriserende og risikovurderende aktiviteter søges opnået ved at: Kompetence- og metodeudvikling Alle sundhedsplejersker skal bruge samme opsporende og risikovurderende spørgeguide. En spørgeguide som opsættes og udformes i tråd med ICS s tre domæner (Integrated Children System). Domænerne giver bl.a. en struktur og en tankemodel til at indsamle og analysere helhedsorienterede oplysninger om f.eks. risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. Konceptet er i forvejen kendt og anvendt på børne- og ungeområdet i Næstved Kommune. Spørgeguiden udvikles og skal bruges ved hjemmebesøg i familien. Spørgeguiden introduceres og trænes ved til formålet tilrettelagt workshop. Desuden deltager alle sundhedsplejersker (inkl. sagsbehandlere og dagtilbudspædagoger fra det nye småbørnsteam) i et ICS-kursus. Alle sundhedsplejersker skal bruge samme revurderende og rekategoriserende spørgeguide. Tidligere succesfulde projekter viser, at med den rigtige indsats, at familier flytter og udvikler sig. Men også, at karakteren af problematikker ændrer sig. En spørgeguide som også opsættes og udformes i tråd med ICS s tre domæner (Integrated Children System), men tilpasses til efter fødsel og alderen 1-3 år. Side 3 af 10

4 Spørgeguiden udvikles og skal bruges ved hjemmebesøg i familien. Endvidere udvikles en oversigt, der svarer til svangreomsorgens niveauopdeling, men tilpasset familie-perspektivet. Spørgeguiden og den nye oversigt introduceres og trænes ved til formålet tilrettelagt workshop. Alle dagtilbud skal bruge samme opsporende og risikovurderende samt samme revurderende og rekategoriserende værktøj/metode Dagtilbuddene bruger den første del af projektperioden til at afsøge markedet og vælge det værktøj/den metode, hvorpå de ud fra et pædagogisk perspektiv konsekvent vil opspore, risikovurdere, revurdere og rekategorisere barnets problematikker i resten af projektperioden og tilpasse indsatsen derefter. Det kunne fx være Kompetencehjulet, SDQ, e.l. Værktøjet/metoden læres og trænes ved til formålet tilrettelagt uddannelse og workshops. Desuden deltager sagsbehandlere og sundhedsplejersker fra det nye småbørnsteam. Målet med at etablere flere og udvikle mere formaliserede samarbejder samt styrke den relationelle kapacitet og de essentielle samarbejdsfærdigheder søges opnået ved at: Strukturelle og organisatoriske forhold Etablere et tværfagligt og tværprofessionelt småbørnsteam. I forbindelse med et tidligere projekt er der etableret og videreført et tværprofessionelt graviditetsteam, som gennemgår alle graviditetsjournaler og kvalificerer indsatsen i graviditet. Vi har rigtig gode erfaringer og praksisser for arbejdet i tværprofessionelle teams rettet mod sårbare og udsatte børn, unge og familier. Det ønskes suppleret af tre tilsvarende småbørnsteam, der behandler sager og kvalificerer indsatsen overfor sårbare og udsatte familier, når barnet er indskrevet i dagtilbud. Teamet kan behandle sager på børn op til tre årsalderen. Småbørnsteamet forventes sammensat af to sundhedsplejerske, en sagsbehandler og tre dagtilbudspædagoger (vuggestue, dagpleje, børnehave). Familierne inddrages og kan deltage i teamets møder. Teamet mødes en gang om måneden. Møderne tilrettelægges og faciliteres på en sådan måde, at der kan gives kvalificeret råd, vejledning, sparring på forelagte sager og til de deltagende parter. Teamet vil lejlighedsvis invitere og inddrage andre fagprofessionelle. Med teamets mangfoldighed af viden og kompetencer er teamets funktion, at afhjælpe og hindre at problematikker varer ved eller at problematikker udvikler sig og eskalerer. Og samtidigt sikre, at den forebyggende og tidlige indsats for de sårbare og udsatte familier er helhedsorienteret og sammenhængende. Etablere en ERFA-gruppe bestående af småbørnsteamet og med de sundhedsplejersker og dagtilbudspædagoger, der aktuelt arbejder med sårbare og udsatte familier. I ERFA-gruppen gives psykologfaglig supervision og der foregår systematiseret praksisnær videns- og erfaringsudveksling. ERFA-gruppen mødes 4 gange om året i projektperioden. Side 4 af 10

5 Tilbud til sårbare og udsatte familier Alle familierne inddrages og kan deltage i småbørnsteamets møder, når deres sag/sager behandles og plan/mål drøftes og tilrettelægges/justeres. Indsatsen i familien understøttes med aktiv anvendelse af Familiedialog, som er implementeret i 2019, og under gradvis udrulning. Kompetence- og metodeudvikling Der gives tilbagevendende struktureret feedback på samarbejdet i småbørnsteamet. Der vil desuden være fokus på involverende og inddragende mødeledelse og mødeform, med sigte på når familier deltager. Feedback gives 2 gange om året. Målet med at udvikle brobyggende tilbud mellem sundhedsplejen og dagtilbuddene og kompetenceudvikle sundhedsplejersker og dagtilbudspædagoger søges opnået ved at: Kompetence- og metodeudvikling Etablere et tilbudslaboratorium, hvor sundhedsplejen og dagtilbudsområdet i fællesskab danner, udpeger og udvikler tilbud med særlige forløb og interaktiv rådgivning til sårbare og udsatte familier. Tilbudslaboratoriet etableres i den første del af projektperioden, således tilbuddene kan tilbydes de sårbare og udsatte familier i resten af projektperioden. De sundhedsplejersker og dagtilbudspædagoger, der aktuelt arbejder med sårbare og udsatte familier og de fagprofessionelle, der er udpeget til småbørnsteamet inddrages i aktiviteten. Familier, der tidligere har modtaget eller deltager i eksisterende tilbud inddrages ligeledes i aktiviteten. Aktiviteten gennemføres som fem laboratoriedage. De sundhedsplejersker, dagtilbudspædagoger og den sagsbehandler, der sidder i det nye småbørnsteam, deltager i COS-P kursus. 2 sundhedsplejersker, 3 dagtilbudspædagoger og en sagsbehandler tilmeldes og deltager i det COS-P kursus, som udbydes i august 2019, og som projektkommuner, der får tildelt midler forventes at deltage i. Yderligere 2 sundhedsplejersker og 3 dagtilbudspædagoger tilmeldes senere udbudte COS-P kurser (inden for projektperioden). De sundhedsplejersker, dagtilbudspædagoger og sagsbehandlere, der sidder i det nye småbørnsteam, deltager i en workshop om metoder til interaktiv rådgivning. Teamene har en opgave med at videreformidle viden til kolleger. Side 5 af 10

6 Tilbud til sårbare og udsatte familier Sammensætte tilbudspakker indenfor normalområdet målrettet sårbare familier med midlertidige særlige behov, som kan løses med en afgrænset særlig indsats, sårbare familier med behov for udvidet tværgående indsats og udsatte familier som også har behov for anden højtspecialiserede indsats. Tilbudspakker med COS-P forløb og interaktiv rådgivning samt tilbud, der dannes, udpeges og udvikles i tilbudslaboratoriet. Men også medtænke i forvejen eksisterende tilbud (ekstra behovsbesøg, vuggestuepraktik, forældrekursus, flerfamilietilbuddet, brug af Marte Meo, etc.) En tilbudspakke målrettet sårbare familier med midlertidige behov, kunne fx indeholde fælles hjemmebesøg ved 1½ og 3 år, interaktiv rådgivning og flerfamilietilbud. En tilbudspakke målrettet sårbare familier med behov for udvidet tværgående indsats samt udsatte familier der også har behov for anden højtspecialiseret indsats, kunne fx og udover ovennævnte indeholde ekstra behovsbesøg, et COS-P forløb, forældrekursus/-cafe, brug af Marte Meo, mv. Tilbuddene, vil og hvis muligt blive givet indenfor normalområdet og sideløbende med en eventuel højtspecialiserede indsats. Målet med at udvikle og arbejde med systematiske progressionsmålinger søges opnået ved at: Kompetence- og metodeudvikling Foretage løbende faglige vurderinger af barnets og familiens udvikling. Et tidligere udviklet værktøj til opsamling og sammenfatning af de forskellige faglige vurderinger (og de metoder, der anvendes hertil i hhv. sundhedsplejen og i dagtilbuddene) tilpasses og bruges til at opgøre og dokumentere progressionerne. Værktøjet introduceres og trænes ved til formålet tilrettelagt workshop. Alle sundhedsplejersker og dagtilbudspædagoger, der aktuelt arbejder med sårbare og udsatte familier og de fagprofessionelle, der er udpeget til småbørnsteamet deltager. Evaluere og indsamle familiens egne oplevelser. Værktøjet FIT bruges i dag særligt i Familienetværket til dialogbaseret evaluering hver gang den professionelle og borgeren mødes i behandlingsprocessen. Værktøjet introduceres og trænes ved til formålet tilrettelagt workshop. Alle sundhedsplejersker og dagtilbudspædagoger, der aktuelt arbejder med sårbare og udsatte familier og de fagprofessionelle, der er udpeget til småbørnsteamet deltager. Tilbud til sårbare og udsatte familier FIT tilbydes og bruges i alle familier. Alle familierne involveres og inddrages i egen-vurderingen af deres egen målopfyldelse. Side 6 af 10

7 4. Projektets indsats- og fokusområder: Alle familier inviteres til fokusgruppeinterview som del af den afsluttende evaluering af projektet. Flere af indholdselementerne mv. tager udgangspunkt i kravene/forventningerne i udmøntningsmaterialet til satspuljen. I henhold til udmøntningsmaterialets delinitiativ 1 vil Næstved Kommune med det ansøgte projekt tilbyde hjemmebesøg, når barnet er 1½ år og 3 år med deltagelse af sundhedsplejerske og dagtilbudspædagog. Tilbuddet omfatter familier som opspores og risikovurderes inden for svangreomsorgens niveau 2, 3 og 4, som har fået ekstra behovsbesøg tidligere og som er/bliver omfattet af sundhedsplejens særlige tilbud ung gravid/ung mor og baby på vej. Endvidere vil Næstved Kommune styrke og udvikle de opsporende, kategoriserende og risikovurderende aktiviteter/metoder både i sundhedsplejen og i dagtilbuddene. Sundhedsplejen i Næstved Kommune yder i forvejen generel sundhedsfaglig rådgivning til alle dagtilbud. Opgaven varetages af en sundhedsplejerske. Opgaven er normeret til 70 timer om året. I henhold til udmøntningsmaterialets delinitiativ 2 vil Næstved Kommune med det ansøgte projekt styrke samarbejdet mellem sundhedsplejen, dagtilbuddene og myndighed ved at etablere et småbørnsteam og en ERFA-gruppe for småbørnsteamet og for de sundhedsplejersker og dagtilbudspædagoger, der aktuelt arbejder med sårbare og udsatte familier. Og ved at sundhedsplejen og dagtilbudsområdet i fællesskab danner, udpeger og udvikler tilbud med særlige forløb og interaktiv rådgivning til de sårbare og udsatte familier (indenfor normalområdet). Småbørnsteamene og deres samarbejde kvalificeres yderligere ved fælles kurser, workshops og konferencer samt ved struktureret feedback. ERFA-gruppen kvalificeres yderligere ved psykologfaglig supervision og ved systematiseret praksisnær videns- og erfaringsudveksling. Samarbejdet med forældrene styrkes i og qua de tilbud, der udvikles og tilbydes familierne i projektet. 5. Målgruppe: Målgruppen for projektet svarer pt. til 15 pct. af en årgang (2019 og 2020), svarende til 120 behovsbørn/behovsfamilier om året. Med de kommende års forventede stigninger vil det antal stige til 135. I alt vil det være mellem behovsbørn/behovsfamilier i projektperioden (eksklusiv den første projektetablerende og projektforberedende fase i 2019). Ca. 80 pct. af behovsfamilierne forventes at være sårbare familier med midlertidige behov. Ca. 15 pct. forventes at være sårbare familier med behov for udvidet tværgående indsats. Ca. 5 pct. forventes at være udsatte familier, der også har behov for højtspecialiseret indsats. Styrkelsen af samarbejdet mellem sundhedsplejen og dagtilbuddene er målrettet daginstitutioner og dagplejen. I hovedparten af projektets aktiviteter vil det ressourcepædagoger fra daginstitutionerne og dagplejepædagoger fra dagplejen, der deltager. 6. Rekrutteringsstrategi: Alle behovsfamilier med børn i alderen 8-10 mdr. bliver i forbindelse med ekstra behovsbesøg orienteret og informeret om projektets tilbud om hjemmebesøg, når barnet er 1½ år og 3 år. Alle behovsfamilierne risikovurderes og revurderes løbende både i sundhedsplejen og i dagtilbuddet, når barnet er indskrevet, og bliver i forbindelse hermed orienteret om projektet øvrige tilbud. Side 7 af 10

8 7. Sikring af kompetencer blandt fagpersonale: 8. Aktiviteter og metoder: 9. Inddragelse af målgruppen: 10. Hvorledes forventes indsatsen at styrke det tværfaglige samarbejde i kommunen? 11. Samarbejde med øvrige aktører: 12. Tilpasning til den eksisterende indsats: 13. Dokumentation og afrapportering: I tidligere projekter, er det lykkes at afmystificere midlertidige, særlige og udvidet tilbud blandt behovsfamilierne ved at have en samtale om tilbuddene med familier så tidligt som muligt. Det handler om evnen til at sætte ord på udfordringen i familien og motivere dem til det rette tilbud. Det handler også om evnen til at møde familien som menneske uanset, hvilke problematikker familien har. Der har ligeledes været høj deltagelsesaccept ( pct. afhængigt af tilbud), deltagelsesgrad (mellem 66 og 90 pct. afhængigt af tilbud og antallet af tilbud) og høj deltagertilfredshed ( pct. afhængigt af tilbud) Vi forventer, at alle behovsfamilier tager imod tilbuddet om hjemmebesøg, når barnet er 1½ år og 3 år. Dagtilbudsområdet har givet tilsagn om at medvirke i projektet. Kompetenceudviklingsaktiviteterne omfatter primært de fagprofessionelle, der er udpeget til småbørnsteamet og de sundhedsplejersker og dagtilbudspædagoger, der aktuelt arbejder med sårbare og udsatte familier. Kompetenceudviklingsaktiviteterne omfatter fælles kurser, workshops, struktureret feedback, psykologfaglig supervision samt systematiseret praksisnær videns- og erfaringsudveksling. Se punkt 3 og 18. Målgruppens perspektiv og behov bliver synlige gennem brug af en række metoder og redskaber (fx ICS, ADBB, Mindmapping, Kompetencehjulet, SDQ). I dialogen med familierne lægges der vægt på inddragelsen af den gravide/familiens egne ord og refleksion. Målgruppen er part i småbørnsteammøderne og i dialoger oprettet i Familiedialog. Målgruppens oplevelser og erfaringer bliver synlige gennem inddragelse i tilbudslaboratoriet og anvendelsen af FIT, egen-vurdering samt de fokusgruppeinterview. Sundhedsplejen har i forvejen en god relation og dialog med dagtilbudsområdet, men der er naturligvis store og klare forventninger til, at projektaktiviteterne og samarbejdet om de sårbare og udsatte familier er medvirkende til, at der opbygges en fælles viden og at projektet er medvirkende til at fagligheder flettes, at samarbejdskulturen udvikles og samspillet øges. Sundhedsplejen har i forvejen en god relation og gode fælles projekterfaringer med den sagsbehandlende myndighed på børne- og ungeområdet. Myndighed er repræsenteret i det nye småbørnsteam og med i ERFA-gruppen, ligesom de er deltagende på flere af projektets kompetenceudviklingsaktiviteter. I forlængelse af tidligere projekter og implementerede indsatser, og med afsæt i gode traditioner og erfaringerne vil sundhedsplejen og dagtilbudsområdet i Næstved og i fællesskab videreudvikle og bygge videre på det fundament, der er skabt. Der er tale om nye ikke eksisterende aktiviteter og om nye ikke eksisterende aktiviteter, der supplerer og kobler sig til eksisterende aktiviteter, indsatser og tilbud. De faglige vurderinger og familiernes egen vurdering (progressionerne) opsamles løbende. Projektets fremdrift i alle projektets facetter følges af styregruppen. Side 8 af 10

9 14. Formidling og kommunikation: 15. Projektets forankring: 16. Styregruppe og evt. referencegruppe: 17. Projektets organisering og bemanding: 18. Tidsplan: 2019 Sundhedsplejen har tradition for at informere Børne- og Skoleudvalget løbende, når der er igangsatte projekter. Der afrapporteres og evalueres løbende både til Sundhedsstyrelsen og til eksternt evalueringsfirma. Projektaktører står til rådighed for formidling om projektet såvel internt, lokalt som eksternt, regionalt/nationalt. Herunder formidling til kolleger, samarbejdspartnere, ved personalemøder, ved konference, mv. Ligesom sundhedsplejen har tradition for at dele den gode historie i form af opslag på kommunens facebookside, hjemmeside og artikler i lokalaviserne. Aktiviteter der er etableret og tilbud der er udviklet, vil i det omfang det er muligt søges videreført indenfor den på det tidspunkt aktuelle budgetramme mv. Alternativt vil sundhedsplejen stille forslag om udvidelse af budgetrammen og søge midler til en fortsættelse i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger i kommunen. Der dannes et projektleder-makkerskab mellem en sundhedsplejerske og en ressourcepædagog på dagtilbudsområdet. Begge med god projekterfaring. Alternativt vil der blive projektansat en ekstern projektleder. Projektledelsen arbejder løbende/ugentligt på projektet. Der nedsættes en styregruppe. Styregruppen består af leder af børnefamilieenheden, projekt-makkerparret/projektlederen, ledende sundhedsplejerske, pædagogisk konsulent, teamleder fra myndighed og en områdeleder fra dagtilbud. Styregruppen mødes en gang om måneden i den første del af projektperiode. Herefter 2-4 gange årligt i resten af projektperioden. Der samles også en referencegruppe. Referencegruppen består af de fagpersoner, der senere i projektperioden sidder i småbørnsteamene. Som referencegruppe skal de i den første del af projektet kvalificere projekt-makkerparrets/projektlederens forberedelse og igangsættelse af projektet mv. Referencegruppen indkaldes en gang om måneden i den første del af projektperiode. Der tilknyttes også en projektkonsulent, der støtter og hjælper projekt-makkerparret/projektlederen i deres planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af kurser, workshop, konference mv, feedback, resultat- og effektmålinger, fokusgruppeinterview, etc. Sammen udgør de et projektsekretariat. Projektsekretariatet mødes hver 2. uge i den første del af projektet. Herefter hver 2. måned i resten af projektperioden. Projektledelse: 1-2 personer Projektkonsulent: 1 person Styregruppe: 6-7 personer Referencegruppe: 5 personer 2. kvartal Udpegning af projektleder-makkerpar / ansættelse af projektleder. Opgaveaftale med projektkonsulent. 3. kvartal Etablering af projektsekretariat (første projektsekretariatsmøde). Udarbejdelse af detaljeret aktivitets- og tidsplan. Nedsættelse af styregruppe (første styregruppemøde). Udpegning af referencegruppe / etablering af småbørnsteam (første referencegruppemøde). Side 9 af 10

10 Deltagelse i COS-P kursus. Sundhedsplejen udvikler spørgeguides og oversigt. Dagtilbudsområdet vælger værktøj/metode til screening med et pædagogisk udviklingsperspektiv. 4. kvartal Spørgeguides og den nye oversigt introduceres og trænes ved til formålet tilrettelagt workshop. Værktøj/metode til screening med et pædagogisk sigte introduceres og trænes ved til formålet tilrettelagt workshop. Gennemførelse af tilbudslaboratorium. Klargøring af værktøjer til opsamling og sammenfatning af de forskellige faglige vurderinger og til familiernes egen-vurdering (progressionsmålingerne) kvartal De første behovsfamilier får 1½ års eller 3 års. Første møde i småbørnsteamene. Deltagelse i COS-P kursus. Afholdelse af workshop om metoder til interaktiv rådgivning. 2. kvartal De første behovsfamilier deltager i andre projekttilbud. Første feedback til småbørnsteamene. Første ERFA-gruppemøde. Afholdelse af workshop om værktøjer til opsamling og sammenfatning af de forskellige faglige vurderinger og til familiernes egen-vurdering. Afholdelse af workshop om FIT. 3. kvartal 4. kvartal Første samlede progressions-opgørelse. Udarbejdelse af statusrapport kvartal De sidste behovsfamilier deltager i andre projekttilbud. 4. kvartal De sidste behovsfamilier får 1½ års eller 3 års. Gennemførelse af slutevaluerende fokusgruppeinterview. Sidste samlede progressions-opgørelse. Udarbejdelse af slutrapport. Bidrag til evaluering med ekstern evalueringsvirksomhed. Side 10 af 10