Den pædagogiske læreplan i egebjerg

Transkript

1 Den pædagogiske læreplan i egebjerg Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 1

2 Den pædagogiske læreplan i EGEBJERG Indholdsfortegnelse: Side 1: Side 2: Side 3: Side 4: Side 4: Side 6: Side 7: Side 9: Side 11: Side 13: Side 15: Side 17: Forside Indledning Den pædagogiske læreplan i Svendborg kommunes kommunale dagtilbud Rammer og retning nationalt Rammer og retning kommunalt De 6 temaer * Krop og bevægelse - SMTTE * Natur og naturfænomener - SMTTE * Kulturelle udtryksformer og værdier - SMTTE * Sproglig udvikling - SMTTE * Sociale kompetencer - SMTTE * Alsidig personlig udvikling - SMTTE Indledning Tilblivelse og sammenhæng: Denne pædagogiske læreplan er blevet til via bidrag fra forældrebestyrelse, medarbejdere og ledelse i egebjerg Sløjfen til og sammenhængen med sidste pædagogiske læreplan ( ) er tilvejebragt via dennes evalueringsproces, hvor procesdesignet var opbygget med praksisfortællinger, evaluering, fokus på børns læring og forslag til nye mål. Herved var det i processen at erkendelserne opstod, som baggrund for forslag til nye mål. (for uddybning se evalueringen) Disse forslag til nye mål er sammen med mål for børnenes læring i sidste pædagogiske læreplan ( ) ommøbleret til denne pædagogiske læreplans ( ) tegn på børnenes læring samt opstilling af mål for læringsmiljøer. Arbejdsmetoder og visioner på tværs af temaerne i den pædagogiske læreplan: Alle læreplanstemaer er i spil hver dag og ofte i samme aktivitet. Medarbejderne arbejder på tværs af læreplanstemaerne kontinuerligt på at skabe en omsorgsfuld atmosfære præget af nærvær, opmærksomhed, indlevelse og autensitet. Med Mission, overbevisning og fælles referenceramme som baggrundsbillede sættes luppen på at det der træder forrest i billedet udover at skabe deltagelsesbaner for alle børn (inklusion) er at skabe læreprocesser for alle børn (lige muligheder). Der arbejdes systematisk med hvert læreplanstema i et årshjul, hvor der i hvert børnehus internt udarbejdes nye mere detaljerede og konkrete SMTTEr. Dette for at øge dynamikken i medarbejdernes didaktiske overvejelser forbundet med den aktuelle kontekst. Barnets selvværd samt almen og sociale dannelse fremmes via en styrkebaseret tilgang. Børnenes medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati vægtes i den fortløbende udvikling af børnenes fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljøer. Fokus på rummet som ramme for børnenes læringsoplevelser rummenes indretning og indretningens udvidelse af muligheder for hvad der kan foregå i dem og som åbner for børnenes læring og understøtter denne. Medarbejderne højner fagligheden via feed-back/sparrings-redskaber udsprunget fra TAG (Trivsel og arbejdslivsglæde) samt bevidsthed på positionering og forskellige iagttagelsesperspektiver. August 2014 Dagtilbudsleder: Kirsten Søndergaard Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 2

3 Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Dagtilbudsområdet i Svendborg kommune har fokus på at matche de nationale krav og forventninger, der er stillet til dagtilbud: Dagtilbudsloven Fremtidens Dagtilbud Mål for Ny Nordisk Skole 0-18 år Kl s Det gode Børneliv I Svendborg kommune har Byrådet udmøntet de nationale krav i Vision for Læring og Dannelse - for de 0-18 årige i Svendborg Kommune. Her er læringssyn og dannelsessyn formuleret, og skal fungere som pejlemærker for det pædagogiske arbejde. Udmøntningen af Vision for Læring og Dannelse i dagtilbudsområdet vil blive en tilretning af Mission og fælles referenceramme, som ledelsen vil foretage. I den pædagogiske læreplan 2014 er lærings- og dannelsessynet fra Visionen taget ind. Det er den ramme, som alle kommunale og selvejende dagtilbud i kommunen arbejder indenfor. Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i nationale og kommunale krav og forventninger, og er med til at styrke og dokumentere praksis. Ifølge Dagtilbudsloven skal der sættes mål for børns læring indenfor seks læreplanstemaer. Med afsæt i det værdimæssige grundlag i Mission og fælles referenceramme, er det vores valg, at sætte mål for kvaliteten af de læringsmiljøer, der skal være til stede, for at børn kan udvikle sig indenfor læreplanstemaerne. Det er så opgaven, via SMTTE, at følge op på børnenes læring. Det er lederteamets opgave at udarbejde den pædagogiske læreplan, og dermed sætte standarden for kvaliteten af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet. For at prioritere resurser og forenkle arbejdet i dagtilbud, er der udarbejdet en fælles model for udformningen af den pædagogiske læreplan. Ud fra den fælles beskrevne ramme, er det det enkelte dagtilbuds opgave, at udarbejde en pædagogisk læreplan indeholdende en SMTTE for hvert af de seks læreplanstemaer Sammenhæng bekendtgørelsens tekst plus nye erkendelser fra evalueringen Mål for læringsmiljøerne Tegn på børnenes læring Tiltag de beskriver relevante pædagogiske aktiviteter og metoder til at nå målene Evalueringsstrategi. Der udarbejdes en SMTTE for henholdsvis 0-2-årige og 3-5-årige, indenfor hvert af de seks temaer Dagtilbudslederen fremsender hvert andet år dagtilbuddets pædagogiske læreplan til Dagtilbudsafdelingen. Den pædagogiske læreplan vil være det centrale udgangspunkt for gennemførelsen af det administrative tilsyn i lige år i kommunale og selvejende dagtilbud i Svendborg kommune. I ulige år gennemføres en Læringsmiljøvurdering. Det administrative tilsyn og Læringsmiljøvurderingen samles i en kvalitetsrapport, der efterfølgende behandles i fagudvalg og godkendes i Byrådet. Kvalitetsrapporten offentliggøres på Svendborg Kommunes hjemmeside. April Dagtilbudschefen og dagtilbudslederne i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 3

4 Rammer og retning nationalt: Ud over at leve op til Dagtilbudsloven, er det vores ambition, at dagtilbud i Svendborg kommune, matcher de krav og forventninger, der er stillet på nationalt plan, fra Ministeriet for Børn og Undervisning og KL: Fremtidens Dagtilbud: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Målene for Ny Nordisk Skole (0-18 år): Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. KL s udspil Det gode børneliv : Rammerne for børneindsatsen er i utakt 1. Aktive forældre gør en forskel 2. Positive forventninger styrker børn 3. Sunde børn har bedre livsbetingelser 4. Børn skal lære i dagtilbud 5. Nyt læringsmiljø gør elever dygtigere 6. Nedbryd silotænkningen Rammer og retning kommunalt: Vision for læring og dannelse Byrådet har vedtaget Vision for læring og dannelse. Visionen definerer læringssyn og dannelsessyn, som medarbejderne arbejder ud fra. Medarbejdernes læringssyn tager udgangspunkt i: at alle børn bliver født med evner, anlæg og potentialer at vi respekterer børn/og de unge for det, de er og det de kan at relationer til både forældre, børn/de unge styrker muligheden for læring at være en del af fællesskabet, styrker børns og unges mulighed for læring at børn/de unge lærer gennem respons fra kompetente voksne og mangfoldige venskaber at børn/de unge lærer ved at udfordres og motiveres på deres individuelle niveau at barnet/den unge tilegner sig ny viden gennem leg, undervisning, fordybelse, træning og eksperimentering, alene og sammen med andre, i anerkendende miljøer Medarbejdernes dannelsessyn tager udgangspunkt i, at barnet og den unge skal have mulighed for at: Sanse verden Sanse sig selv Opleve verden Leve sig ind i verden Være en del af et fællesskab Ændre verden Ændre sig selv Være sig selv Identificere sig selv i verden Forstå sig selv Visionens nøgleord er Mod Mening Muligheder, og fremhæver tre kompetencer, der afspejler ønsket om at skabe generationer, der kan gøre en forskel i en konstant foranderlig verden: Kreativitet Innovation Digitale kompetencer Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 4

5 Den sammenhængende børne- og unge politik: Lige muligheder for aktiv deltagelse i fællesskaber, med pejlemærkerne: Styrke Ambition samarbejde - Kreativitet Mission og fælles referenceramme i dagtilbud: Med udgangspunkt i Vision for læring og dannelse, udgør følgende grundforståelser den fælles pædagogiske referenceramme i Svendborg Kommunes selvejende og kommunale dagtilbud. Mission: Overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Fælles referenceramme: Alle børn i dagtilbud skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set, og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er alle dagtilbuds opgave, at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Det er dagtilbuddets ansvar, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. For at fastholde en anerkendende og inkluderende praksis, er det vigtigt, at skabe en reflekterende kultur, hvor nye fælles indsigter og forståelser kan være med til at bane vejen for videreudvikling af praksis. Anerkendende og inkluderende tilgange til praksis er en måde at forholde sig på. Det betyder, at der i alle dagtilbuds pædagogiske praksis arbejdes med, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til at være aktive deltagere i de sociale børnefællesskaber. Dagtilbuddenes arbejde med anerkendende tilgange og inklusion i den pædagogiske praksis anses i Svendborg Kommune for at være den tidlige forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Dagtilbuddene deltager endvidere i tværgående samarbejdsrelationer om den tidlige forebyggende indsats i KIM-møder Småbørnsforum, med udgangspunkt i Vores fælles Børn - fra bekymring til handling Kvalitetsrapporten Konklusionerne fra det administrative tilsyn med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner 2012, og læringsmiljøvurderingen 2013, er samlet i Kvalitetsrapport Rapporten har en række overordnede konklusioner og følgende seks anbefalinger, der er besluttet af Udvalget for Børn og Unge og Byrådet: Opkvalificering af to temaer i den pædagogiske læreplan Fortsat udvikling af didaktiske kompetencer Fortsat professionel og tydelig ledelse på alle niveauer Digitaliseringens læringsmuligheder optimeres Sparring og feedback i hverdagen Forbedring af dagplejegruppernes fysiske forhold Om tidlig indsats og alle børns deltagelse i børnefællesskaber Jævnfør Mission og fælles referenceramme, anses arbejdet ud fra det grundlag, som den tidlige indsats for børn i dagtilbud. Anerkendende og inkluderende tilgange til praksis er en måde at forholde sig på. Det betyder, at der i alle dagtilbuds pædagogiske praksis, arbejdes med at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til at være aktive deltagere i børnefællesskaberne. Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 5

6 Det er denne pædagogiske praksis der anses for, at være den tidlige forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Det betyder at vi som professionelle skal møde barnet der hvor det er i sin udvikling, læring og dannelse. Udgangspunktet er, at børn lærer forskelligt, skal derfor udfordres, ud fra deres forskellige forudsætninger. Som professionelle skal vi går foran bagved og ved siden af i forhold til at skabe deltagelsesbaner for alle børn. Inklusion i praksis handler om, at alle børn er inde i børnefællesskaber og at de differentierede fællesskaber tilrettelægges og justeres, så der er deltagelsesbaner til alle i den aktuelle børnegruppe. Dagtilbuddet skal derfor bestræbe sig på, at finde og skabe differentierede læringsmiljøer og fællesskaber, der udgør et samlet hele i alle hverdagens aktiviteter. De seks temaer i den pædagogiske læreplan: På de efterfølgende sider er der udarbejdet en SMTTE på hvert tema: o Krop og bevægelse o Natur og naturfænomener o Kulturelle udtryksformer og værdier o Sproglig udvikling o Alsidig personlig udvikling o Sociale kompetencer SMTTE er forkortelse af: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTEn indeholder: Sammenhæng Forståelser af de seks læreplanstemaer er hentet fra Vejledningen til Dagtilbudsloven. Begreberne kompetencer og udvikling forstås i beskrivelserne af temaerne både i bredden - kulturog samfundsorienteret og i dybden - person- og individorienteret. Det handler således om det barnet ved viden, det barnet kan - færdigheder, det barnet er selvværd, og det barnet gør - mestring. Udarbejdes af lederteamene Mål Mål for læringsmiljøerne hvad skal læringsmiljøerne som minimum bestå af, når de skal udfordrer børnenes læring, og tilgodese differentieringen 0-2 år og 3-5 år Udarbejdes af lederteamene Tegn Hvilke konkrete tegn på børnenes læring vil vi gerne se indenfor temaet Udarbejdes af lederteamene Tiltag Beslutning om metoder og aktiviteter ud fra didaktiske overvejelser og skabelse af læringsmiljøerne. Udarbejdes af PTL og medarbejdere. Evaluering Læringsmiljøvurderingerne Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 6

7 egebjerg Pædagogisk læreplan i perioden SMTTE på: Krop og bevægelse Udarbejdet af: Lederteamet i egebjerg Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Vejledningen til Dagtilbudsloven Mål Hvad vil vi gerne opnå? Mål for læringsmiljøerne hvad skal læringsmiljøerne som minimum bestå af, når de skal udfordrer børnenes læring, og tilgodese differentieringen 0-2 år og 3-6 år Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvilke konkrete tegn på børnenes læring vil vi gerne se indenfor temaet Tiltag Handlinger. Beslutning om metoder og aktiviteter ud fra didaktiske overvejelser og skabelse af læringsmiljøerne. Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. de får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Mål for de 0-6 årige børns læringsmiljøer: At personalet etablerer rum og rammer med forskellige aldersdifferentierede fysiske og sansemæssige udfoldelses muligheder, ude som inde At personalet iværksætter aktiviteter, som udfordrer og giver børnene muligheder for at drage erfaringer og får kendskab til deres krops muligheder og begrænsninger At personale er deltagende og skaber spændende og inspirerende læringsmiljøer til fysisk udfoldelse At personalet understøtter børnene til selvhjulpenhed At børnene viser glæde og lyst, når de er fysisk aktive. At børnene viser interesse for at ville selv og øver sig. (tager tøj på, spiser selv, henter ting mm.) At børnene får en begyndende bevidsthed om kroppens formåen og funktioner At børnene mærker deres krops muligheder og tør udfordre sig selv fysisk, i forskellige sammenhænge. At børnene er fysisk aktive, eksperimenterer og tør prøve nyt. At børnene har kendskab til sundhed hvad er vigtigt for min krop At børnene er selvhjulpne. Kirkeby børnehus: Aktiviteter der styrker børnenes motoriske og sansemæssige udvikling - både indre og ydre sanser: Inde: Rytmik, sang og musik for de yngste Gymnastik i hal og gymnastiksal Finmotorisk: klippe/klistre, perler, modellervoks, tegne, male Hygiejneforløb (kendskab til bakterier, vaske hænder, forældreinddragelse) Deltage i daglig madlavning (smag, lugt, føle, mærk, se) Sunde madvaner, kend din krop, visualisere/tavle/plakater med mad og indhold Fri for mobberi Opfordre barnet til selv at tage tøj af og på, bruge spisebestik og klare toiletbesøg Uderummet : Indrette nye legemiljøer med motoriske udfordringer i ombygningsperioden (sand, græs, kuperet terræn, træer, vandlege) Udegruppe på Tipiområdet (fysiske udfoldelsesmuligheder: løbe, klatre ) Sanglege, bevægelseslege, idrætslege formiddag og eftermiddag Skattejagt (grøntsagsskattejagt)- brug ipad Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 7

8 Madlavning udenfor (bålmad) Dyrefodring Urtehave (plantekasser i ombygningsperioden) Vester Skerninge børnehus: At der ugentligt laves bevægelseslege ude som inde. At de voksne introducerer nye som gamle lege og at gentagelsens glæde understøttes. Aktiviteter/Forløb vedrørende kroppens funktioner (tegne egen og andres krop sætte ord på og tegne kropsdele og organer ind). Aktiviteter vedrørende at udforske egen formåen (eks; hvor høj, stærk, hurtig er jeg og hvor længe kan jeg holde vejret?) Ollerup børnehus: Vi vil arbejde i små grupper hvor vi bedre får mulighed for at se det enkelte barns kompetencer. Vi vil gå på tur i udfordrende terræn og daglig bruger vores legeplads, samt vores rum indenfor som motiverer til motorisk udfoldelse, og får børnene til at udforske/udfordre egne evner. Vi har dagligt vores formiddagssamling hvor der blandt andet bliver sunget sange med fagter. Vi opfordrer og giver plads til af og påklædning. Almen snak og brug af kroppen og sætter navn på eks. Kropsdele og funktion. Vi vil arbejde i aldersopdelte grupper hvor aktiviteter er tilpasset efter zonen for nærmeste udvikling Personale og børn vil løbe sammen mindst en gang om ugen En fast turdag bliver genetableret Aktiviteter og samtaler om sammenhæng mellem sundhed, krop og bevægelse. Stenstrup børnehus: Kolbøttedag: madras, tunnel og gynge frem og alle laver gymnastik I forbindelse med samling, synger vi sange med fagter og benævnelse af kropsdelene Udeleg, hvor vi i en periode f.eks. har fokus på at lære at cykle på 3 hjulet cykel Når vi skal ud/ind på/fra legepladsen, skaber vi rum og tid til at øve af- og påklædning Støtter og guider til at børnene udforsker deres fysiske formåen, klatre, løbe, gynge m.m. Bruge gymnastiksal og hallen i oktober og januar kvartal og udendørsarealet ved hallen i april og august kvartal Arbejde på at alle børn, der skal begynde i skole kan cykle på 2- hjuler Deltagelser i Trimdagen Aktiviteter med sange og lege hvor alle kropsdele bruges og benævnes Temauge om sund mad Evaluering Læringsmiljøvurderingen 2015 Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 8

9 egebjerg Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 SMTTE på: Naturen og naturfænomener Udarbejdet af: Lederteamet i egebjerg Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Vejledningen til Dagtilbudsloven Mål Hvad vil vi gerne opnå? Mål for læringsmiljøerne hvad skal læringsmiljøerne som minimum bestå af, når de skal udfordrer børnenes læring, og tilgodese differentieringen 0-2 år og 3-6 år Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvilke konkrete tegn på børnenes læring vil vi gerne se indenfor temaet Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Mål for de 0-6 årige børns læringsmiljøer: At der skabes grobund for mangeartede erfaringer med natur, miljø og naturfænomener At inddrage digitale medier til læring om naturen, miljøet og naturfænomener. Vokseninitierede aktiviteter, hvor der eksperimenteres med de fire elementer; jord, luft, vand og ild At børnene sanser og er nysgerrige på naturen At børnene søger udelivet At børnene begynder at bruge digitale midler til at kommunikere om deres oplevelser (eks. billeder) At børnene er nysgerrige og undersøgende på viden om naturen At børnene er eksperimenterende og udforskende i deres brug af naturen At børnene bruger digitale midler til at opsøge viden om naturen og til at formidle det oplevede At børnene passer på naturen Tiltag Handlinger. Beslutning om metoder og aktiviteter ud fra didaktiske overvejelser og skabelse af læringsmiljøerne. Kirkeby børnehus Eksperimentere (vulkaner, forundringsrum, forrådnelsesrum, sæbebobler mm) Ture ud af huset (gå på opdagelse)- inddrag ipad; Fast turdag til hver gruppe De fire elementer : - ild: mad på bål, snitte med dolk, brænde i træ - luft: drager, sæbebobler, balloner, vejrmøller. - Jord: mudderleg, fra frø til plante - Vand: vandlege i sandkassen om sommeren. Vinter: lave isfigurer Fra jord til bord koncept: Daglig madlavning, ex. hvordan ser en fisk ud inden i? Bruge mad fra naturen; Følge processen fra frø til plante i urtehaven; Dyrehold: høns, får, kaniner; Inddrag ipad Besøg en gård (køer, grise ) Passe på naturen (miljø, samle affaldsdag) Følge vejrets skiften (regn, sne, sol, blæst) Vester Skerninge børnehus: At etablere udeværksteder, hvor eksperimenter kan foretages med afsæt i hvad de 4 årstider kan byde på af muligheder. Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 9

10 Bruge Grønne spirers inspirationshæfter og personales kurser. Bygge og udvide hytter i uderummet (samarbejde), bruge naturens egne materialer også til fremstilling af værkstedsarbejder. Samle frø, så, følge planterne, høste og bruge egen høst til fest med bål og forældredeltagelse. Følge dyrespor, veksler og lave opsøgende arbejde på ipad. At Involvere forældre og bruge deres viden og hjælp. At følge årstidernes skiftende udvikling og planlægge aktiviteter og eksperimenter herefter. At bruge de omkringliggende arealer, legepladser og marker i aktiviteterne. Ollerup børnehus: Vi er ude i al slags vejr året rundt vi taler om årstidernes skiften, lys og mørke, sol og regn, dufte, lyde mm. Vi taler om, og er nysgerrige på kryb og kravl vi støder på eller bevidst finder. Vi undersøger og holder gang i vores køkkenhave, smager på tingene, ser det gro, og stimulerer sanserne med smag (surt/sødt/bittert), forskellige dufte, koldt, vådt tørt mm Udforske hvordan vi bedst passer på naturen, hvordan påvirker vores handlinger naturen og dyr og, hvilke handlinger kan vi gøre for bedst muligt at passe på den. Blomsterne skal have vand for ikke at dø æblerne skal blive på træet for at blive store osv. Vi vil inddrage ipad ens mange muligheder for at indhente ny viden og dokumentere det sete. Give børnene mulighed for at eksperimentere med de 4 elementer. At børnene får kendskab til de mest almindelige danske fugle og insekter, dette med inddragelse og brug af bl.a. ipad Kommunikation og aktiviteter, der understøtter børnenes tilegnelse af forståelse for livets gang (liv og død) Udforske af hvordan vi bedst passer på naturen, hvordan påvirker vores handlinger naturen og dyr og, hvilke handlinger kan vi gøre for bedst muligt at passe på den. Stenstrup børnehus: Temauge med fokus på krible-krable Naturture brombærtur, æblerov og smager på naturen Laver billedbog ved brug af ipad f.eks. om dyr Besøg på 4H-gården, som optakt til temauge om bondegårdsdyr Vi er ude hver dag og udnytter årstiderne i aktiviteterne Vi deltager i affaldsindsamlingen og arbejder med hvordan vi kan og skal passe på naturen, f.eks. fra jord til bord til jord = hvad kan nedbrydes i naturen og hvad kan ikke! Vi deltager i projekt naturens dag Vi planter og sår forskellige planter og ser det spire og gro Vindprojekt med drager og vindmøller Benytter ipad en til at hente viden om naturen Tager fotos af f.eks. dyrespor opslagsbog når vi er på tur Etablering af vandadgang på legepladsen Temauger med: sanser, årstider, de 4 elementer Evaluering Læringsmiljøvurderingen 2015 Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 10

11 egebjerg Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 SMTTE på: Kulturelle udtryksformer og værdier Udarbejdet af: Lederteamet i egebjerg Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Vejledningen til Dagtilbudsloven Mål Hvad vil vi gerne opnå? Mål for læringsmiljøerne hvad skal læringsmiljøerne som minimum bestå af, når de skal udfordrer børnenes læring, og tilgodese differentieringen 0-2 år og 3-5 år Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvilke konkrete tegn på børnenes læring vil vi gerne se indenfor temaet Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Mål for de 0-6 årige børns læringsmiljøer: At der etableres kunstneriske - kreative, musiske og digitale - pop-up værksteder At der gives mulighed for nysgerrighed og fordybelse. At der udføres pædagogisk aktive handlinger, som giver indsigt i egen, fælles og andres kultur. At de årstidsbestemte traditioner følges At børnene tør gå i gang med nyt. At børnene viser glæde ved gentagelser og ved at være i processer. Samværskultur barnet ved hvad det skal øve sig i for, at være i fællesskabet kender arbejdsgangene. At barnet er nysgerrigt og eksperimenterende. At barnet aktivt bruger værkstederne og tilgængelige materialer. At barnet taler om og leger med afsæt i egen og andres kultur. Samværskultur barnet ved hvad det skal øve sig i for, at være i fællesskabet kender arbejdsgangene. Tiltag Handlinger. Beslutning om metoder og aktiviteter ud fra didaktiske overvejelser og skabelse af læringsmiljøerne. Kirkeby børnehus Fremstille pynt, mad, synge sange og lege lege, der passer til årstidsbestemte traditioner. I foråret kreerer alle børn kunstværker til udstilling på Naturama ipad bruges til billedskattejagt Tegnepapir og farveblyanter er altid tilgængeligt Madkulturen : - pålægsfad kan anrettes på forskellige måder - skære grøntsager i andre former - inviter kok udefra - invitere jæger (anvendelse af vildt til madlavning) - spise med pinde - bordpynt på bordene en gang i mellem Male med mad (rødbedesaft- hyld- brun sovs) Musik forløb i mindre grupper i vinterperioden Andre kulturer, hvordan lever andre mennesker Busture til Filippahuset og andre steder i nærmiljøet Vester Skerninge børnehus: Bruge årets mærkedage/tider til, at fortælle om og fordybe sig i temaet ( Jul: Hvorfor, hvad er baggrunden historien, hvordan fejrer andre Jul etc. Mærkedage og højtider sættes ind i årshjulet.) Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 11

12 Introducere børnene for forskellige former for kunst. Nyindrettet værksted bruges til, at arbejde med temaer over tid, denne mulighed udnyttes til fordybelse i fremstillingsprocesser. Lave maddage henover året, bruge disse til at prøve nyt fra andre lande og kulturer, børnene er aktivt deltagende i det opsøgende arbejde på ipad og i bøger. Bruge den daglige samling til: at udtrykke sig musisk rytmisk, introducere gamle og nye sanglege, gentage over tid. at arbejde med fortælling teater, rollespil, eventyr dialoger om kommende værksteder. Ollerup børnehus: Vi vil sætte fokus på at børnene får kendskab til danske traditioner, der understreger og fortæller om vores højtider og kultur. At børnene bliver præsenteret for andre kulturer i form af hverdagsliv, rollespil, musik mm i en periode (pop up værksted) Ved forskellige pop up workshop at give børnene mulighed for at eksperimentere med musik, teater eventyr mm Vi vil præsentere musik fra forskellige kulturer Vi vil inspireres af de forskellige danske højtider, hvor vi laver små kreative projekter, der understreger og fortæller om danske traditioner. Vi opsøger de forskellige kulturelle muligheder der er i vores nærmiljø, kirke, skole, plejehjem mm. Vi udfordrer børnene med forskellige kreative materialer (maling, tapetklister, ler, sand, mudder mv.) heri vil vi selv være aktivt deltagende. Stenstrup børnehus: Bruger sang og rytmik ugentligt Bruger både værkstedsrummet (de største) og det mobile værksted Skaber mulighed for at se professionel kunst til inspiration Deltager i julegudstjeneste og begyndende læring af kirkekultur Bedsteforældredag, laver invitationer og hvor vi prøver at optræde for gæsterne Deltager i den årlige kunstudstilling på Naturama Lærer sange, danske og udenlandske Bruger værkstedsrummet til fælles projekter og det mobile værksted til enkeltstående og mindre projekter Historiefortælling hvor historierne udvikles sammen, både inden og under fortællingen Afprøver at omdigte kendte sange Opsøger professionel kunst til inspiration Arbejder med sange, kunst og kultur fra hele Danmark og hele verden uge/månedsprojekt Deltager i julegudstjeneste og læring af kirkekultur Afholder fernisering ved større kunstprojekter Bedsteforældredag, lave invitationer, planlægge dagen og optræde for gæsterne Deltager i den årlige udstilling på Naturama Evaluering Læringsmiljøvurderingen 2015 Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 12

13 egebjerg Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 SMTTE på: Sproglig udvikling Udarbejdet af: Lederteamet i egebjerg Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Vejledningen til Dagtilbudsloven Mål Hvad vil vi gerne opnå? Mål for læringsmiljøerne hvad skal læringsmiljøerne som minimum bestå af, når de skal udfordrer børnenes læring, og tilgodese differentieringen 0-2 år og 3-5 år Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvilke konkrete tegn på børnenes læring vil vi gerne se indenfor temaet Tiltag Handlinger. Beslutning om metoder og aktiviteter ud fra didaktiske overvejelser og skabelse af læringsmiljøerne. Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Mål for de 0-2 årige børns læringsmiljøer: At samling danner rammen for et skabt læringsmiljø, hvor der arbejdes med sproglige aktiviteter. At personalet styrker børns sprog ved direkte deltagelse i børnenes egne lege. At personalet sætter ord på/spejler barnets handlinger, med fokus på talesprog, babytegn, kropssprog og billedsprog. Mål for de 3-6 årige børns læringsmiljøer: At personalet styrker børns sprog ved direkte deltagelse i børnenes egne lege. At personalet sætter ord på/spejler barnets handlinger med fokus på talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog samt guider til mulige handlinger At der etableres tilrettelagte forløb med udgangspunkt i sprogpakken. At børnene viser glæde ved og opfordrer til at bruge sproget; eks. sang, musik, læsning At børnenes sætningsopbygning og ordforråd nuanceres. At det verbale og nonverbale sprog anvendes i legene. At børnene via deres handlinger viser at de forstår det verbale og nonverbale sprog. At børnene kan give sprogligt udtryk for hvad de tænker, ønsker og har brug for. At børnene bruger sproget til relationsdannelse, samspil og konflikthåndtering Kirkeby børnehus Daglig snak om mad, dyr og urtehave. Sæt ord på handling. Dialogisk læsning. Lyt og fang barnets interesse Sætte lege i gang og samtidig arbejde med sproget Hvordan taler vi sammen (dannelse- rollemodeller). Samlinger i mindre grupper danner ramme for eventyrdigtning/ dramatisering, sang og sanglege, rim og remser, rollespil, gæt og grimasser, bruge hånddukker. Indsatser i forhold til sprogvurderinger (samt anvende sprogtest/tras, input fra tale-hørekonsulent) Skriftsprog, billedsprog, kropssprog indgår i hverdagen eksempelvis Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 13

14 ved at lave tavler med dagsrytmer; Barnets egen skuffe med navn og billede barnets mappe Vester Skerninge børnehus: Samling er medspiller i den sproglige udfoldelse og bruges bevidst af det pædagogiske personale. Talestok introduceres og bruges således, at alle børn får mulighed for, at udtrykke sig i fællesskabet. Ordspil, rim og remser, leg med lyde bruges i samspillet med børnene i det daglige. Humor er en af drivkræfterne i leg med lyd og ord. Bøger og ipad er vigtige værktøjer, der bruges sammen med børnene. Dialogisk læsning bruges, mapperne Sprog er en gave bruges. Der digtes historier og laves rollespil og eventyr. Mindre sproggrupper etableres og virker over en periode. Ollerup børnehus: Vi vil gøre brug af elementer fra Trin for Trin for at gøre børnene opmærksomme på forskellige ansigtsudtryk (glad, ked af det, bange mm) Sange, rim og remser, sprogstimulering (tue tunge) og læse bøger sammen med børnene, bl.a benytte dialogiske læsning og sørge for at bogudvalget er opdateret, lærende og stimulerer børnenes sproglige udvikling. Vi italesætter alt hvad vi gør og gentager barnets ord i nye sammenhæng. Personalet vægter samtalens kunst ved at afsætte tid til at samtale med det enkelte barn regelmæssigt, med særlige fokus på de børn som ikke søger voksenkontakt. Personalet er med til at udvikle børnenes sprog ved at spejle det børnene siger og sætter ord på genstande og følelser. Personalet arbejder med mindre grupper af børn med udgangspunkt i sprogpakken og Hit med lyd Stenstrup børnehus: Brug af dialogisk læsning Introducere spil på ipad en Udvikle tema sprog kasser Benytte læselegmaterialerne Benytte Stenstrup Bibliotek månedligt Info på forældreintra om hvilke 3 sange, vi for tiden synger og de bøger vi læser Kontinuerligt brug af dialogisk læsning Udvikling af brugen af spil på ipad en Brug af eksisterende Tema sprog kasser og udvikling af nye Bruger læselegmaterialerne Månedlige besøg på Stenstrup Bibliotek Evaluering Læringsmiljøvurderingen 2015 Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 14

15 egebjerg Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 SMTTE på: Sociale kompetencer Udarbejdet af: Lederteamet i egebjerg Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Vejledningen til Dagtilbudsloven Mål Hvad vil vi gerne opnå? Mål for læringsmiljøerne hvad skal læringsmiljøerne som minimum bestå af, når de skal udfordrer børnenes læring, og tilgodese differentieringen 0-2 år og 3-5 år Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvilke konkrete tegn på børnenes læring vil vi gerne se indenfor temaet Tiltag Handlinger. Beslutning om metoder og aktiviteter ud fra didaktiske overvejelser og skabelse af læringsmiljøerne. Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Mål for de 0-6 årige børns læringsmiljøer: At der organiseres differentierede fællesskaber Medarbejderne skaber og understøtter deltagelsesbaner for alle børn At kulturen er tydelig, så barnet lærer sociale normer og regler/almen dannelse, hvilket formidles positivt og anerkendende vi hjælper hinanden At barnet udfordres i at deltage i forskellige sociale sammenhænge (barn-barn, barn-voksen) At børnene viser glæde ved at komme i vuggestue og føler sig trygge sammen med børn og voksne At børnene viser begyndende interesse og tager initiativ til at være sammen med de andre/indgår i fællesskab Begyndende håndtering af at udsætte behov/vente på tur vide hvad de må hjælpe hinanden At børnene tager initiativ og indgår i fællesskaber med andre børn at de har mindst en ven At børnene tør deltage aktivt i forskellige aktiviteter/sociale sammenhænge og viser forståelse/accept af hinandens forskellighed At børnene viser glæde ved at komme i børnehave og føler sig trygge sammen med børn og voksne Kendskab og ageren i forskellige samværsformer - at de ved hvad man må hjælpe hinanden Kirkeby børnehus Trin for trin og Fri for mobberi (systematiske, voksenstyrede forløb) Hverdagsaktiviteter hvor de store hjælper de små Forældreinddragelse med fokus på legeaftaler. Opfordre og fortæl den gode historie om legerelationer i børnehaven Gå ind i børns leg - spørg ind til legen for at finde muligheder for roller til børn, der ønsker at komme med i legefællesskabet eller snak om hvordan man siger til og fra - give anvisninger (Ex. hvordan kan man sige til andre at man ikke kan lege lige nu. (ikke bare sige NEJ, men måske om lidt eller når jeg har leget færdig her)) +1 aktivitet: igangsæt en aktivitet for fire. Udvælg tre børn, som så skal invitere en til med i legen Samarbejde ved madlavning, dyrehold og urtehave Overgangsarbejde fra børnehave til skole. Fra april til juni, hvert år Fællesaktiviteter med dagplejen: dagpleje på besøg i børnehaven, evt. fælles gymnastik i gymnastiksalen Vester Skerninge børnehus: Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 15

16 Samling er omdrejningspunkt for aftaler om fælles spilleregler og gruppesnakke om, hvad børnene har af bekymringer i deres relationer. Som pædagogisk personale, at hjælpe børnene på vej til, at være medmediatorer for hinanden. Børnene medinddrages i dagligdags gøremål (dække bord, rydde op, tømme opvaskemaskine, hjælpe andre børn med tøj o.a) for gradvist at komme fra mig til os. Pædagogisk personale er deltagende i børnenes lege, inde som ude. Der tilrettelægges lege og laves spil, med samarbejde som bundklang. Arbejdsredskaber som Trin for Trin og fri for mobberi bruges sammen med børnene, som redskaber, ved behov. Pædagogisk personale er foran, ved siden af og bagved således, at der skabes deltagelsesbaner for alle børn. Ollerup børnehus: Vi skaber små miljøer, hvor vi er guidende i for hold til, hvordan vi er sammen eks. at kunne vente på tur. Vi sætter ord på de konflikter der opstår og hjælper dem til nye og mere hensigtsmæssige handlemuligheder. Vi understøtter børnenes initiativer og formåen, i at hjælpe hinanden, vi vil anerkende og følge op, når børnene selv viser initiativ til at hjælpe et andet barn. Brug af elementer fra Trin for Trin Vi vil være bevidste om vores egne udtryksformer, kropssprog mv. så vi hele tiden er autentiske Vi inddrager børnene, så de lærer og får en oplevelse af, at alle har et medansvar for at få gruppen/dagen til at fungere, dette ved at hjælpe og passe på hinanden, passe på tingene, det jeg gør, har betydning for gruppen Personalet vil skabe flere sammenhænge og miljøer, hvor de voksne er vejledende deltagende, som understøtter børnenes leg og læring. Personalet vil skabe flere sammenhænge og miljøer, hvor de voksne er vejledende deltagende, som understøtter børnenes deltagelse i forskellige sociale sammenhænge. Stenstrup børnehus: Vi sætter os på gulvet og deltager aktivt i legene og opfordrer børnene til at deltage og hjælper til at det bliver en fælles leg Opfordre/guider børnene til at se hinanden og hjælpe hinanden Arbejder med at vente på tur f.eks. når vi skal vaske hænder i forbindelse med formiddagsmad og frokost Til samling hjælpes vi ad med at sende frugten rundt Ser hvem der er her i dag og hvem der holder fri eller er syge Griber nuet f.eks. når skraldebilen kommer Bruger sanglege, hvor det er nødvendigt at være flere, f.eks. kluddermor Sanglege, hvor vi skal være flere for at de fungerer og er sjove Igangsætter spillelege og lære spilleregler Igangsætte regellege alle er vigtige (Kluddermor, boldspil, alle mine kyllinger ) Tema-arbejde: venner Indretter stuerne i mindre legerum, hvor børnene kan se funktionen Få en gåven, stor/lille, pige/dreng m.m. Faste spisegrupper med læring om hvem er her/hvem er her ikke, dialoger om oplevelser ved bordene, hjælpe hinanden med borddækning, hælde vand op osv. Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 16

17 Evaluering Læringsmiljøvurderingen 2015 egebjerg Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Udarbejdet af: Lederteamet i egebjerg Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Vejledningen til Dagtilbudsloven Mål Hvad vil vi gerne opnå? Mål for læringsmiljøerne hvad skal læringsmiljøerne som minimum bestå af, når de skal udfordrer børnenes læring, og tilgodese differentieringen 0-2 år og 3-5 år Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvilke konkrete tegn på børnenes læring vil vi gerne se indenfor temaet Tiltag Handlinger. Beslutning om metoder og aktiviteter ud fra didaktiske overvejelser og skabelse af læringsmiljøerne. Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Mål for de 0-6 årige børns læringsmiljø: At medarbejderne er deltagende og skaber eksperimenterende miljøer, hvor barnet får mulighed for at drage egne erfaringer. Hvordan påvirker jeg omverdenen og hvordan påvirkes jeg af omverdenen? At medarbejderne skaber rammer for, at barnet får mulighed for at forstå sig selv/danne sig selv og oplever at have betydning i eget liv og i fællesskaberne At barnet understøttes i at sætte ord på egne følelser, intentioner og handlinger Organisering af meningsfulde projekter hvor barnets potentialer udfordres, hvor selvregulering sker naturligt eller udvikles undervejs For 0-2 årige At børnene er nysgerrige og viser interesse for omgivelserne fællesskaberne At børnene siger til og fra overfor sig selv og andre At børnene udtrykker følelser For 3-6 årige At de er nysgerrige og udfordrer sig selv og andre i hverdagen At de kommunikerer og regulerer egne følelser og behov, og viser robusthed, livsmod og modstandskraft At de leger med andre børn Kirkeby børnehus Vi ser barnet og giver det opmærksomhed, når det kommer om morgenen Trin for trin Fri for Mobberi Opfordre til nærmeste udviklingszone, så barnet udfordrer egne grænser: opgiv ikke, prøv igen, så barnet opdager egne evner og opleve at jeg tør. Gå med i børnenes lege Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 17

18 Vester Skerninge børnehus: Det pædagogiske personale spejler barnets intentioner. Der skabes rum til ufordring af egen formåen mindre grupper, aldersopdelte, kønsopdelte og på tværs af alder (plads til at inspirere hinanden) Temaet er medspiller i alle de øvrige Temaer og pædagogisk personale er bevidste om dette. Udfordrende lege sættes i gang både ude og inde. Rollelege og spil sættes i gang og udvikles over tid. Ollerup børnehus: Vi vil støtte barnet i at sætte ord på følelser, behov, oplevelser mv. Vi vil skabe fysiske udfoldelsesmuligheder, der tilgodeser, udvikler og udfordrer det enkelte barn Vi vil være bevidste om vores egne udtryksformer, kropssprog mv. så vi hele tiden er autentiske Vi vil støtte motivere og guide børnene i mindre grupper. Vi inddrager børnehavens stille rum/sansarum, hvor vi sammen med børnene kan få en stille stund, mærke os selv. Lære at slappe af, og hvad det betyder for vores krop. Vi spejler børnenes følelser og støtter det enkelte barn i at sætte ord på følelser, behov, oplevelser mv. så børnene får øje for / forståelse af egne og hinandens følelser, behov mv. Personalet skaber muligheder og tilbyder taletid til børnene, hvor dem der har lyst kan benytte sig af den. Stenstrup børnehus: Har ture ud af huset og udfordrer verden/nærmiljøet Være sammen med alle i huset, også de store Introducere børnene for de mange rum i huset og disses muligheder Bruge humørbolde (bolde med glad/sur/neutralt ansigt) i lege og ved samling Igangsætter dukkelege, hundelege, køkkenlege m.m. Har emneuger efter alder, for at differentiere aktiviteterne Vi arbejder med Trin for Trin og Fri for mobning Vi er ude i regn, sne, frost og solskin, og lærer hvilket tøj der er bedst hvornår Vi planlægger aktiviteter, hvor massage indgår, og lærer at røre ved og blive rørt Igangsætter lege så kan mærke hjertet og pulsen banke Igangsætter lege der giver spænding og sammenhold, f.eks. stafetløb, der skal flere til, alle er vigtige Hjælper børnene til at stå frem, f.eks. den gode stol, optræde til bedsteforældredag, Lucia-optog og lignende Skaber/indretter legerum til de stille lege og de vilde lege, inde og ude Hjælper med at lave legeaftaler, børnene imellem Evaluering Læringsmiljøvurderingen 2015 Den pædagogiske læreplan i egebjerg Side 18