Forord. Henrik Hyltoft Markedsdirektør

Transkript

1 1

2 Forord Dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem den senere årrække. Detailhandelen har i høj grad høstet frugterne af den gunstige udvikling, der blandt andet har betydet, at de danske familier har fået et større rådighedsbeløb samtidig med at en historisk lav ledighed har sikret dem tryghed i tilværelsen. Som resultat heraf befinder detailomsætningen sig i dag på et rekordhøjt niveau. De økonomiske indikatorer tegner imidlertid et billede af, at den danske økonomi er på vej ned i gear. Til trods herfor oplever vi fortsat en fornuftig udvikling i detailhandelen, og forbrugerne er stadig optimistiske, hvad angår deres økonomiske situation i den kommende tid. Derfor ser vi, at virksomhederne i stigende grad begynder at ruste sig til nedgangen i privatforbruget blandt andet ved at koncentrere sig om hjemmemarkeder og flytte fokus fra væksthensyn til omkostningssiden. Med øje for udviklingen i privatforbruget og de stigende priser er det derfor glædeligt, at en stadig pæn andel af Dansk Erhvervs medlemmer forventer en fortsat høj omsætning i både 2008 og Henrik Hyltoft Markedsdirektør 2

3 Økonomisk Politisk afdeling Økonomisk Politisk afdeling har ansvaret for Dansk Erhvervs økonomiske analyser, prognoser og rapporter om dansk og international økonomi. Afdelingen har endvidere ansvaret for i samarbejde med direktionen at formulere og tilrettelægge Dansk Erhvervs erhvervspolitik. En vigtig del af afdelingens arbejde består i at opretholde en løbende dialog med politikere, andre organisationer og pressen sidstnævnte i samarbejde med Dansk Erhvervs kommunikationsafdeling. Når regeringen sender et lovforslag i høring, er det ofte Økonomisk Politisk afdeling, der udarbejder et svar med Dansk Erhvervs synspunkter. Hertil kommer, at afdelingen tilrettelægger og gennemfører de medlemsundersøgelser, som Dansk Erhverv løbende gennemfører. Afdelingen ledes af cheføkonom Jens Brendstrup og består desuden af økonomer og studenter. Redaktionen afsluttede rapporten d. 9. juli Redaktion: Jens Brendstrup Ascha Lychett Pedersen 3

4 INDHOLD 1. OVERBLIK UDSIGTER FOR DETAILHANDELEN SAMMENFATNING - DANSK ØKONOMI DETAILHANDELENS OMSÆTNING Detailhandelen generelt...10 Detailhandlen brancheopdelt KONKURSER BESKÆFTIGELSE OG LØNUDVIKLING Beskæftigelse...20 Lønudvikling KONJUNKTURBAROMETER Aktuel situation og forventninger...24 Tema: Sommerudsalg og sommerassistance

5 1. Overblik udsigter for detailhandelen Afmatning i detailhandelen men stadig gode vilkår Dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem den senere årrække, og det forbrugerdrevne opsving har i høj grad slået igennem på detailhandelen. De seneste tal indikerer imidlertid, at den økonomiske afmatning for alvor er ved at vinde frem, og detailomsætningen sluttede i 2007 af med en realvækst på blot 1,2 procent. Årsagen til afmatningen i forbrugsvæksten skal især findes ved de højere renter, udviklingen på ejendomsmarkedet og de stigende energi- og fødevarepriser. En del af den lavere vækst skal desuden forklares med, at virksomhederne i bred udstrækning ikke har kunnet skatte den nødvendige arbejdskraft. Stigende lønpres og flaskehalsproblemer er dermed ved at manifestere sig inden for mange brancher bl.a. i detailhandelen. Flaskehalsproblemer og et meget stramt arbejdsmarked er et problem, fordi det kan mindske virksomhedernes potentielle vækst. Trods en mindre forventet vækst i privatforbruget, hvilket også afspejles i detailhandlens forventninger, er der stadig grund til optimisme. Ifølge en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer, forventer en stadig fornuftig del af butikkerne stigende omsætning i På baggrund heraf vurderer Dansk Erhverv, at der i de kommende år vil være mulighed for negative vækstrater inden for detailsalget, men at omsætningen fortsat vil operere på et højt niveau. Dansk økonomi Dansk Erhverv spår en lavere vækst på 1,3 pct. i 2008 i forhold til væksten på 1,9 pct. i Den lavere vækst skal forklares med lavere efterspørgsel i både ind- og udland, stagnerende boligmarked, stigende energi- og fødevarepriser samt kapacitetsproblemer, der i den grad påvirker de danske virksomheder. Således vurderes opbremsningen at være hårdere end hidtil antaget, men der er samtidig ingen forventninger om, at bunden vil blive slået ud af den danske økonomi. Detailhandlens omsætning Væksten i detailhandelens omsætning satte nye rekorder i 2005 med en årlig stigning på 5,6 procent. Den høje omsætning i detailhandlen skyldtes den store vækst i det danske privatforbrug. Væksten har klart været størst inden for beklædning og andre forbrugsvarer, mens omsætningen inden for føde- og dagligvarer har ligget relativt konstant. Dette har været tendensen de seneste år og skyldes, at de danske familier har oplevet en betydelig stigning i deres rådighedsbeløb og formuer. Siden 2005 har væksten imidlertid været aftagende, eftersom den økonomiske afmatning har slået igennem på privatforbruget. 5

6 Konkurser indenfor detailhandelen Antallet af konkursbegæringer har været kraftigt stigende gennem 2008, hvilket delvist skal tilskrives den stagnerende økonomiske udvikling. Stigningen i antallet af konkurser indikerer, at den danske økonomi for alvor er ved at sætte farten ned, og det er Dansk Erhvervs vurdering, at flere virksomheder end hidtil må dreje nøglen om i den kommende tid. Detailhandles beskæftigelse De danske ledighedstal er ufortrødent droslet ned gennem den seneste årrække og gør, at Danmark i dag har en historisk lav ledighed på blot fuldtidspersoner, svarende til 1,7 procent af arbejdsstyrken. De nye arbejdspladser er primært blevet skabt i serviceerhvervene, men også byggeriet har ansat mange. De mange nye job i servicesektoren skyldes, for en stor dels vedkommende, væksten i detailhandlen Detailhandlens konjunkturbarometer Detailhandlens forventninger til omsætningen i 2008 er noget mere moderat i forhold til tidligere. Hovedparten af virksomhederne forventer desuden ikke at se nogen ændringer i deres stabsbeholdning. Mens der er bred enighed omkring omsætningsudviklingen blandt alle størrelsestyper af virksomheder, er især de store virksomheder indstillet på at måtte skære ned i antallet af medarbejdere. 6

7 2. Sammenfatning - dansk økonomi Afmatning i de økonomiske indikatorer Mørkere horisont for Danmark Dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem de foregående år og har inden for det sidste år trodset den trendmæssige udvikling. Selvom de sidste kvartalstal indikerer, at den danske efterspørgsel fortsat er bredt funderet, har der på årsbasis været tale om en generel afmatning i de økonomiske indikatorer. Det forbrugerdrevne opsving er blevet holdt i live af stigninger i realløn og formue, og Dansk Erhverv vurderer, at den høje aktivitet blot er efterdønninger af de sidste års højkonjunktur og ebber ud efterhånden, som den indenlandske efterspørgsel foretager sig. Ydermere bevirker den massive mangel på arbejdskraft, at produktionspotentialet ikke udnyttes til fulde, hvilket virker afdæmpende på BNP-væksten. Tabel 2.1: Nøgletal, år Realvækst i procent BNP 3,5 1,9 1,3 1,0 Import 14,1 5,6 4,5 2,9 Eksport 9,0 3,7 3,2 3,0 Privat forbrug 3,8 2,7 2,5 1,4 Offentligt forbrug 2,0 1,7 1,7 1,0 Investeringer 14,0 6,2 2,6 0,3 Lagerændringer 1 0,6-0,2-0,1-0,3 Ledighed (1000) 109,0 77,1 59,0 68,2 Inflation 1,9 1,7 3,1 2,4 Betalingsbalance (mia.) 46,9 20,5 11,3 13,0 1) I procent af BNP Anm.: Væksten er i sæsonkorrigerede, kædede værdier og i forhold til foregående år Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs økonomiske prognose 2008 Nedjustering af vækstforventninger Dansk Erhverv forventer, at den danske BNP vækst afdæmpes på lige fod med resten af Europa og falder til et mærkbart lavere niveau på 1,3 og 1,0 procent i hhv og 2009, hvilket er godt under den danske trendvækst. Nedjusteringen skyldes bl.a. den nylige udvikling på den internationale scene men også de aktuelle kapacitetsproblemer, som i den 7

8 Demografisk udvikling presser økonomien grad påvirker de danske virksomheder. Selvom det er lykkedes Danmark at afskærme sig nogenlunde fra den aktuelle uro på de finansielle markeder, må det forventes, at de eksterne chokvirkninger afledt af kreditkrisen slår igennem på vækstraterne. Samtidig med, at den økonomiske afmatning baner sig frem, vil den demografiske udvikling lægge et yderligere pres på økonomiens vækstmuligheder. Således vurderes opbremsningen at være hårdere end hidtil antaget, men der er samtidig ingen forventninger om, at bunden vil blive slået ud af den danske økonomi. Lavere vækstrater på eksportmarkeder Afdæmpning på eksportmarkederne Dansk Erhverv forventer, at væksten i den danske eksport vil falde til 3,2 procent i år mod 3,7 procent sidste år. Lavere markedsandele i vores tætteste samhandelslande og en række aktuelle internationale forhold, der sænker vækstraterne i eksportmarkederne, er medvirkende til den lavere danske eksportvækst. Blusset er fortsat højt i vores samhandelslande, og den lavere vækst er derfor et resultat af, at de danske producenter ikke har kunnet imødekomme den store vækst i efterspørgslen. At økonomien er ved at puste ud, ses specielt i vækstnedgangen i de to store vækstmotorer, investeringerne og privatforbruget. Til gengæld er det voldsomme negative vækstbidrag fra nettoeksporten mindsket grundet en lavere indenlandsk efterspørgsel, der sænker importvæksten. Mindre fald i forbruget i år Forbruget højt i 2008 Den demografiske udvikling resulterer i et konstant afløb på arbejdsmarkedet, der næsten opvejer det faldende antal arbejdspladser, som følger pga. afmatningen Denne udvikling forventes at holde hånden under forbruget, hvorfor Dansk Erhverv ikke forventer at se et voldsomt fald i forbrugsvæksten nu og her. Således skønnes forbruget blot at falde til 2,5 procent i 2008, mens forbruget i de efterfølgende år vil være tydeligere påvirket af den økonomiske afmatning. Den store ordreophobning, som de danske virksomheder har oplevet gennem længere tid, har sikret, at der har været rigeligt at se til og er samtidig forklaringen på, at den danske økonomi ikke er bukket under for kapacitetspresset og den snigende økonomiske afmatning. Specielt i ledighedstallene har udviklingen sat sine spor, idet ledigheden har nået et historisk lavpunkt på blot 1,9 procent af arbejdsstyrken. Dansk Erhverv vurderer, at bunden er nået for ledigheden selvom vi grangiveligt fortsat vil se fald i ledigheden i de kommende måneder, 8

9 vil der ikke være tale om fald i samme størrelsesorden, som set indtil nu. Dansk Erhverv forventer, at vi i de kommende år vil se fortsat lave ledighedstal, men at presset så småt vil aftage på arbejdsmarkedet. Lønstigninger på trapperne Kapacitetspresset topper Det stigende kapacitetspres har betydet, at alle parter på arbejdsmarkedet er blevet tvunget til at bevæge sig ud over de sædvanlige rammer. Resultatet er, at mange svagere grupper er kommet i beskæftigelse og dermed ud af forsørgelsessystemet. Dansk erhvervsliv har altså i vid udstrækning undladt at stjæle medarbejdere fra hinanden og byde lønningerne op. I stedet har man konkurreret på arbejdsmiljø, fleksible arbejdstider og gode pensionsordninger. Det bringer Danmark i den unikke situation, at vi gennem flere år har oplevet et solidt opsving, rekordlav ledighed og høj efterspørgsel uden massive lønstigninger. Presset på arbejdsmarkedet er imidlertid så stort nu, at det slår igennem på lønningerne, hvilket kommer til udtryk i de nyeste overenskomstforhandlinger. Lønstigningerne vil alt andet lige slå igennem på det danske inflationsniveau, som forventes at være stigende over de kommende år. Inflationen trækkes desuden også op af stigningerne i olie- og fødevarepriser. Stadig sund økonomi Overskud på de offentlige finanser, stadig stigende realindkomster samt forventninger om, at de danske virksomheder i de kommende par år vil have tilstrækkelig med aktivitet til at fastholde en høj beskæftigelse gør, at den danske økonomi stadig er fundamentalt sund. Desuden vurderes det, at den afkøling af arbejdsmarkedet, der følger i kølvandet på den økonomiske afmatning vil, trods alt er positiv ovenpå de sidste par overophedede år. Servicesektoren i politisk fokus Politisk hovedfokus På baggrund heraf vurderer Dansk Erhverv, at den politiske hovedfokus i de kommende år skal placeres på forbedring af den danske konkurrenceevne, fastholdelse af befolkningen på arbejdsmarkedet samt opretholdelse af en ansvarlig finanspolitik, der ikke kører dansk økonomi af sporet. Da det vurderes, at servicesektoren vil være den primære drivkræft for væksten i Danmark i de kommende år, og i den grad både nu og i fremtiden vil stå for det største afsæt af arbejdskraft, fremhæver Dansk Erhverv vigtigheden af at få gennemført arbejdsmarkedsreformer, der kan sikre Danmark i den internationale konkurrence. 9

10 3. Detailhandelens omsætning Detailhandelen generelt Fald i detailsalget siden 2006 men stadig høj købekraft Afmatning i detailsalget Detailbranchen har siden 2006 oplevet et væsentligt fald i salget, og specielt i 2007 syntes den svigtende forbrugertillid for alvor at slå igennem på bundlinien. Således aftog væksten i detailsalget fra en årlig vækst i 2005 på 6,3 procent til blot 1,2 procent i 2007, dvs. et fald i væksten på 80 procent på blot to år. På trods herfor ligger detailsalget fortsat på et højt niveau, jf. figur 3.1, hvilket afspejler den fortsat høje købekraft hos de danske forbrugere. Figuren indikerer, at detailsalget oplevede en god start på 2008, efter at forbrugerne havde udvist noget større forsigtighed gennem de sidste måneder af ,0 127,5 125,0 122,5 120,0 117,5 115,0 112,5 110,0 107,5 Figur 3.1 Detailomsætningsindeks Index 100 = ,0 127,5 125,0 122,5 120,0 117,5 115,0 112,5 110,0 107,5 Kilde: Danmarks Statistik Nedgang i salg af både dagligvarer og udvalgsvarer Selvom detailhandelsindekset derved fortsat figurerer på et rekordhøjt niveau, kan man ikke komme uden om, at den økonomiske afmatning er en realitet. Således er der for dette kvartals konjunkturbarometer for detailhandlen tale om et direkte fald i omsætningen i forhold til samme periode sidste år. Negative kvartalsvise vækstrater er ikke set siden 2001, hvilket er en god indikator for, at blandt andet usikkerheden for husholdningerne er forøget. Nedgangen trækkes af både dagligvare- og udvalgsvarehandlen, hvilket signalerer, at der er tale om en generel afmatning i forbrugslysten. Det er Dansk Erhvervs forventning at detailomsætningsindekset på lidt længere sigt vil falde 10

11 tilbage mod 2004 niveau, da faldende forbrugertillid og moderate formuestigninger ikke danner grobund for at kunne opretholde de seneste års høje vækstrater. Ydermere har højkonjunkturen efterhånden sluppet sit tag i bl.a. den tyske økonomi, og de seneste erhvervstillidsindikatorer for detailhandelen, IFO, varsler om forventninger om lavere omsætning i de kommende måneder. På den anden side vil den fortsat lave dollarkurs påvirke detailsalget positivt. Mange danskere med stor formue Selvom afmatningen på boligmarkedet virker svækkende på forbruget, har mange danskere fortsat en stor friværdi i deres boliger. I hvilket omfang disse opsparede formuer vil virke stimulerende for detailsalget, vil naturligvis afhænge af udviklingen i renten, der har været stigende henover ECB har netop foretaget endnu et renteløft på 25 basispoint, og banken forventer ikke at lave flere reguleringer i det kommende år. Samlet vurderes det, at detailhandelen for første gang i mange år kan opleve nulvækst og muligvis et direkte fald på 0,2 procent efterhånden som afmatningen får greb om den danske økonomi. Tabel 3.1: Detailomsætningen (vækst i procent) , , , ,0 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn, der bl.a. er baseret på Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse. Ingen alarmklokker Ingen katastrofeopbremsning Gennem den senere årrække har vækstraterne i detailhandelens omsætning ligget på et bemærkelsesværdigt højt niveau og satte i 2005 rekord, idet omsætningen i gennemsnit steg med 7,3 procent i forhold til året før. Forventningen om ingen eller direkte negativ vækst i detailomsætningen i 2008 skal derfor på ingen måde få alarmklokkerne til at ringe. Det er en selvfølge, at de hidtil høje vækstrater ikke kan opretholdes, når én af økonomiens store vækstmotorer, privatforbruget, sagtner farten. Jf. Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse er der en generel forventning om fortsat høj omsætning i detailbranchen. Omsætningen i detailhandelen vil blive modereret i de kommende år, og vækstraterne vil afhænge af i, hvilket omfang den globale recession og det indenlandske kapacitetspres forplanter sig i den danske økonomi. 11

12 Dekomponeres detailhandelen i varegrupper, ses det, at både dagligvarehandelen og salget af beklædning og andre forbrugsvarer trækker udviklingen ned. Faldet inden for sidstnævnte er ikke overraskende, når forbrugerne og økonomien som helhed skruer ned for blusset. Desuden er de ekstra penge, forbrugerne har fået mellem hænderne som følge af skattestop, boligprisstigninger og de generelt gode konjunkturer, primært blevet brugt til beklædnings- og luksusvarer. De stigende energi- og fødevarepriser samt formuevirkningerne af et stagnerende boligmarked er i den grad med til at holde forbruget nede inden for alle kategorier. Svigtende forbrugertillid Laveste forbrugertillid siden 1999 Forbrugernes faldende købelyst afspejles tydeligt i forbrugertillidsindikatoren, som er en sammensat indikator over danskernes forventninger til både deres egen og Danmarks økonomi. Indikatoren har været i frit fald siden begyndelsen af Mens forventningerne toppede i 2006 på 15,5, er de nu faldet til -6,6, hvilket er det laveste siden Familierne vurderer deres egen situation positivt Det er især forbrugernes vurdering af såvel den aktuelle som fremtidige økonomiske situation for Danmark, der er faldet signifikant gennem året. Også vurderingen af familiernes egen situation er faldet, men indikatorerne er hér positive. Dette indikerer, at danskernes forbrugstilbøjelighed stadig er sund. Dette ses blandt andet i erhvervelsen af nye personbiler, der fortsat lukrerer på et højt niveau samt på de seneste tal forbrugerkredit, hvor der gennem 2008 har været tale om en vækst på lidt over 2 procent. På den anden side vurderes det ufordelagtigt at anskaffe sig større forbrugsvarer på nuværende tidspunkt, hvilket er i tråd med den generelle afmatning i økonomien. Figur 3.2: Privatforbrug og forbrugertillid 12,5 12,5 10,0 10,0 7,5 7,5 5,0 5,0 2,5 2,5 0,0 0,0-2,5-2,5-5,0-5,0-7,5-7, Forbrugertillidsindikator Årlig vækst i privatforbruget (sæsonkorrigeret) Kilde: Danmarks Statistik Det bemærkelsesværdige lave ledighedsniveau på blot 1,8 procent af arbejdsstyrken er med til 12

13 Lav ledighed stimulerer forbruget at understøtte privatforbruget, fordi det giver de danske husholdninger mere tryghed og flere penge til forbrug. Desuden resulterer den demografiske udvikling i et konstant afløb fra arbejdsmarkedet, som næsten opvejer det faldende antal arbejdspladser, der følger pga. afmatningen. Denne udvikling forventes at holde hånden under forbruget. Dansk Erhverv vurderer altså ikke, at advarselslamperne behøver lyse rødt, fordi forbrugertilliden er faldende. Det indikerer nærmere, at de danske forbrugere er ved at skrue ned fra et meget højt niveau og indstiller sig på en mere moderat vækst end tidligere. Danskerne ændrer låneadfærd Den nu lavere vækst i detailhandelen skyldes blandt andet den stigende rente, der har lagt en dæmper på det lånefinansierede forbrug. De stagnerende huspriser og dermed aftagende vækst i friværdier har ligeledes lagt en dæmper på forbruget. De seneste tal for forbrugerkredit vidner om et fald i forbrugerkreditten optaget mod sikkerhed på 1,1 procent i første kvartal af Betragtes det seneste halvår er faldet i gennemsnit på 8,2 procent i de to kvartaler. Betragtes udviklingen i blankolån har udviklingen været kraftigt stigende gennem hele 2006 og En forsat kraftig udvikling i netop denne type lån skal forklares med bankernes produktudvikling på netop dette område. Dertil kommer den aktuelle kreditkrise, der forventes at have lægge en dæmper på bankernes udlån, hvorved lån uden sikkerhed vil blive alternativet for folk i lavere indkomst grupper. Forbrugerne skifter til sikre lån Der har endvidere været et skift fra rentetilpasningslån mod fastforrentede lån inden for realkreditudlånene, hvilket er konsistent med den stigende rente i Fra 2006 til 2007 steg værdien af fastforrentede lån med hele 155 procent, mens værdien af optagede rentetilpasningslån faldt med godt 78 procent. Dette skal ses i lyset af rentestigninger gennem 2007, hvor den ledende rente blev sat op til 4,0 procent af ECB og dermed en stigende risiko ved variabelt forrentede lån, betyder omlægning til lån med fast rente. Det forventes derfor, at dyrere forbrugslån sammen med stagnation i boligpriser vil bevirke, at lånefinansieret forbrug kommer til at spille en mindre rolle for detailsalget i den kommende tid. 13

14 Detailhandlen brancheopdelt Dagligvarebranchen Faldende salg af dagligvarer Udviklingen i fødevarer og andre dagligvarer er i den grad præget af de aktuelle prisstigninger inden for mange fødevaregrupper. Således har den årlige vækst inden for dagligvaresegmentet været negativ i både 2006 og Modsat udviklingen i andre forbrugsvarer er det dog ikke plausibelt, at vækstraten inden for dagligvarehandelen vil fortsætte til markant lavere niveauer. Danskerne går efter billigere varer Discountforretningerne klarer sig bedst Mens omsætningen er stagneret eller faldet i kolonialhandelen og supermarkeder i løbet af de sidste år, oplever discountforretningerne stor fremgang, jf. figur 3.3. Siden oktober måned sidste år er omsætningen inden for branchen steget med godt 14 procent. Udviklingen er vendt i forbindelse med prisstigningerne inden for benzin, fødevarer og banklån. Dette har sammen med en strammere økonomi reduceret forbrugernes rådighedsbeløb, hvilket får danskerne til at gå efter de billigste varer Figur 3.3: Dagligvarerbranchen Index 100 = Discountforretninger Døgnkiosker Kolonialhandel Supermarkeder Kilde: Danmarks Statistik Også døgnkioskerne øger omsætningen De foregående års højkonjunktur har været gunstige for omsætningen i landets døgnkiosker. En overgang var deres succes så stor, at de mest populære blev tvunget til at fjerne produkter fra hylderne eller i sidste ende holde lukket sidst på året for at holde omsætningen nede og dermed overholde lukkelovens bestemmelser. Forbrugernes begejstring for 14

15 dagligvarebutikkernes fleksible åbningstider er ikke faldet til trods for den senere tids faldende forbrugsindikatorer. Den flerårige fremgang hos døgnkioskerne kan til dels forklares med, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne og en ændring i indkøbsvanerne. Beskeden vækst på 1,9 procent Supermarkederne rammes af den pressede økonomi At supermarkederne har mistet kunder til fordel for discountforretninger og des lignende, ses tydeligt i omsætningstallene for de seneste år. Siden oktober sidste år har der været tale om en beskeden vækst på blot 1,9 procent, hvilket ligger under væksten for den samlede detailhandel i samme periode (2,3 procent). Som beskrevet tidligere, reflekterer udviklingen at forbrugernes præferencer for luksusprodukter er faldet, hvormed indkøbssedlen indhold har ændret karakter. Samme udvikling gør sig derfor også gældende for specialforretninger såsom slagtere og fiskehandlere. Beskeden vækst i kolonialhandlen Den gennemsnitlige årlige omsætning inden for kolonialhandelen, defineret som mindre butikker og discountforretninger med begrænset fødevaresortiment, har været så godt som konstant i perioden Omsætningen lader dog til, at være steget noget meget i årets første måneder i forhold til samme periode året før. Frem til april var der tale om en vækst i omsætningen på 3,5 procent, hvilket er noget højere end væksten inden for den samlede detailhandelen på 2,3 procent. Udvalgsvarebranchen Laveste vækstrater siden 2001 At forbrugerne har tabt gejsten ses mest tydeligt i handelen af andre forbrugsvarer, som udviser de laveste vækstrater siden Indenfor salg af andre forbrugsvarer har man således oplevet en signifikant opbremsning i væksten, og i perioden blev væksten reduceret med hele 86 procent. Den beskedne vækst indenfor gruppen i 2007 på blot 1,5 procent, betød, at den samlede vækst i detailhandelen bl.a. blev drevet af salget af beklædning; om end væksten inden for denne gruppe da også er blevet mere eller mindre halveret siden Opbremsningen i salget af andre forbrugsvarer er dog ikke overraskende, når forbrugerne og økonomien som helhed skruer ned for blusset. 15

16 Dansk modebranche hitter Beklædningsbranchen skubber detailhandelen Generelt klarer beklædningsbranchen sig rigtig godt. Den danske modebranche er for alvor ved at have markeret sig på både nationalt og internationalt plan, og efterspørgslen efter de danske tøjmærker har været markant stigende med en gennemsnitlig vækst på 10,3 procent fra 2001 til I 2007 stagnerede omsætningen dog til et niveau på 5,9 procent, og væksten gennem de første måneder af 2008 er -0,3 procent lavere i forhold til samme periode året før. Alle forretningstyper inden for branchen har haft stigende omsætning de senere år jf. figur 3.4. Herretøjsforretningerne har stået for den største stigning, med en procentvis vækst på hhv. 17,7 og 19 pct. de to sidste år. Figur 3.4: Beklædningsbranchen Index 100 = Herre- og dametøjsforretninger Skotøjsforretninger Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Kilde: Danmarks Statistik Større forbrug af tøj end sko Helt generelt har danskerne et større forbrug af tøj end sko, hvilket da også kommer til udtryk i omsætningstallene. Således ligger skotøjsforretningers omsætning på et betydeligt lavere niveau end de andre brancher. Vækstraterne er desuden positive, men markant mindre end i tøjbutikkerne. Mens omsætningen gennem de sidste to år er steget med gennemsnitlig 3,3 procent indenfor skotøj, steg omsætningen indenfor tøj med ca. 7,2 procent. Beklædningsbranchens omsætning må forventes at falde yderligere, efterhånden som presset på økonomien tiltager, og forbrugernes rådighedsbeløb reduceres. Den gennemsnitlige vækst i omsætningen i de første fem måneder af 2008 var på niveau med året før, og det forventes, at branchen vil holde hånden under den samlede detailomsætning gennem resten af året. Massiv fremgang for sportsforretninger samt guldsmede og urmagere I årets første fire måneder har der tegnet sig en massiv fremgang i salget for sportsforretninger 16

17 samt guldsmede og urmagere. I forhold til samme periode sidste år steg disse udvalgsforretningers omsætning med hhv. 12,8 og 17,9 procent. Da væksten fra 2006 til 2007 til sammenligning kun var på hhv. 6,4 og 8,1 procent, har der været tale om en væsentlig stigning. For guldsmedene og urmagere bekræftes denne udvikling i høj grad i Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, jf. afsnit 6. Udvalgsvarerne trækker den samlede omsætning ned...men moderat vækst i de fleste brancher Mens væksten i omsætningstallene fortsat er tocifrede for enkelte brancher, udviser langt de fleste udvalgsbrancher noget mere moderate vækstrater. Blandt andet oplevede radio- og tvforretninger en vækst på blot 1,9 procent og isenkramforretninger en vækst på 2,2 procent. Ses der bort fra outliers med tocifrede vækstrater, var gennemsnitsvæksten for udvalgsvareforretninger på ca. 2,5 procent gennem de første fire måneder. For detailbranchen som helhed er gennemsnittet på 3,1 procent, hvilket indikerer at det er udvalgsvarerne, der trækker den samlede omsætning ned Figur 3.5: Udvalgsvarer Index 100 = Flere oplever fald i væksten Byggemarkeder Cykelhandlere Radio- og tv-forretninger Sportsforretninger Guldsmede og urmagere Kilde: Danmarks Statistik Sammenlignet med væksten i 2007 oplever flere forretninger end tidligere fald i omsætningen. Heriblandt kan nævnes byggemarkeder samt cykel- og knallertforretninger, der har haft en vækst på hhv. -4,4 og -8,8 procent i årets fire første måneder sammenlignet med samme periode året før. 17

18 4. Konkurser Stigning på 21 procent fra 2006 til 2007 Stigende antal konkurser gennem 2008 Udviklingen i antal konkursbegæringer afspejler med ca. et halvt års forsinkelse udviklingen i den samlede økonomi eller branche og kan derfor give en indikation om den nuværende tilstand af forbrugernes og virksomhedernes økonomi. Fra 2006 til 2007 steg antallet af konkurser i økonomien som helhed med næsten 21 procent, hvilket er et tydeligt tegn på, at den danske økonomi er ved at geare ned. Til trods for denne forholdsvis kraftige stigning, ligger antallet af konkursbegæringer i 2007 forsat under niveauet i perioden fra Antallet af konkurser er meget sæsonbetonet, og betragtes data fra 2004 til 2006 ses systematiske sæsonudsving er ingen undtagelse og de sidste måneders kraftige stigninger i konkurser skal delvist tilskrives sæsonudsving og til dels den stagnerende økonomiske udvikling. Betragtes et glidende gennemsnit for de sidste tre måneder ses det, at antallet af konkurser ikke har været så højt siden De seneste års højkonjunktur har betydet, at antallet af konkurser gennemsnitlige set har været meget lavt, da stort set alle brancher har oplevet gunstige afsætningsforhold. Dette er konsistent med den udvikling vi har set i 2007, hvor der har været en bevægelse tilbage imod niveauet fra 2004/2005, grundet en stagnerende vækst i flere brancher. Stigningen i antallet af konkurser indikerer, at den danske økonomi for alvor er ved at sætte farten ned, og det er Dansk Erhvervs vurdering, at flere virksomheder end hidtil må dreje nøglen om i den kommende tid. Mærkbar stigning i 2008 Detailhandlen oplever store stigninger På nær 2006, hvor højkonjunkturen toppede, har detailhandelen oplevet en forholdsvist stabil udvikling i antallet af konkurser sammenlignet med den generelle udvikling. I forhold 2007 har der i årets første måneder været tale om en mærkbar stigning konkursbegæringerne på næsten 24 procent. Udviklingen skal sammenholdes med den nu lavere vækst i detailhandelens omsætning, jf. afsnit 3. Da antallet af konkurser er en indikator for den økonomiske udvikling med godt et halvt års lag, afspejler en dalende omsætning at indenlandske afsætningsmuligheder er aftagende. Det er derfor Dansk Erhvervs forventning, at branchen vil opleve et stigende antal konkurser i de kommende måneder som følge af en faldende efterspørgsel. 18

19 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Figur 4.1: Erklærede konkurser Konkurser i detailhandelen Konkurser i alt Kilde: Danmarks Statistik Store regionale forskelle i konkurser Færrest konkurser i hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har i de første fem måneder af 2008 oplevet 4,3 procent færre konkursbegæringer i forhold til samme periode sidste år. Dette skal ses i forhold til resten af landet, hvor antallet af konkurser har været mærkbart stigende. Jylland har eksempelvis oplevet en stigning på knap 36 procent, og Øerne som helhed en stigning på hele 84 procent. 19

20 5. Beskæftigelse og lønudvikling Beskæftigelse Ledighed på 1,7 procent Historisk lav ledighed De danske ledighedstal er ufortrødent droslet ned gennem den seneste årrække og gør, at Danmark i dag har en historisk lav ledighed på blot fuldtidspersoner, svarende til 1,7 procent af arbejdsstyrken. Lavere ledighed er ikke set i Danmark. Dansk Erhverv forventer, at ledigheden rammer bunden i løbet af sommeren 2008, og at vi indtil da vil se månedlige fald i ledigheden på under fuldtidspersoner som ellers har været normen indtil nu. Efter sommerferien vil produktionen aftage yderligere, og hvorved arbejdsløsheden langsomt vil begynde at stige. Jf. tabel 3.7, forventer Dansk Erhverv, at ledigheden vil falde til ca fuldtidspersoner i 2008, hvilket er et væsentligt mindre fald i forhold til de senere år. Til trods for den økonomiske afmatning og væsentlige mindre efterspørgsel forventes det ikke, at arbejdsløsheden vil stige voldsomt i de næste par år, da de danske virksomheder vil være forsigtige med at afskedige arbejdskraft. Tabel 5.1: Ledighed (1000 personer) , , , , ,2 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn, der bl.a. er baseret på Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse maj 2008 Svagere grupper i beskæftigelse De sidste års højkonjunktur og de afledte efterdønninger har på mange måder haft positive virkninger på det danske arbejdsmarked. Det stigende kapacitetspres har betydet, at alle parter på arbejdsmarkedet er blevet tvunget til at bevæge sig ud over de sædvanlige rammer. Resultatet er, at mange svagere grupper er kommet i beskæftigelse og dermed ud af forsørgelsessystemet. Disse grupper udgøres blandt andet af indvandrere og ufaglærte. Alene inden for de seneste fire år har dette betydet beskæftigelse til kontanthjælpsmodtagere. For alle gælder, at de har været udenfor arbejdsmarkedet men alligevel så tæt på, at en ekstra indsats og øget fleksibilitet har resulteret i beskæftigelse. Vækstraterne i dansk økonomi er i høj grad bibeholdt, fordi virksomhederne har været i stand til at tilpasse sig de nye vilkår på 20