At have sin egen bolig - sit eget hjem - er en central del af en normal tilværelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At have sin egen bolig - sit eget hjem - er en central del af en normal tilværelse."

Transkript

1 1

2 Den overordnede danske handicappolitik har som målsætning at fremme det tilgængelige samfund hvor handicappede har mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre. At have sin egen bolig - sit eget hjem - er en central del af en normal tilværelse. Det at hjælpe en handicappet medborger med at vælge en ny bolig har inspireret os til at udvikle nærværende Arbejdshæfte. Vi ser derfor frem til at det bliver anvendt og justeret efter de forbedringsforslag anvendelsen medfører. Projekt Boliger for alle også de andre er gennemført i et samarbejde mellem Thorslund dk ApS ved arkitekt m.a.a. og byggeøkonom Gregers Sten Gregersen og arkitekt m.a.a. og tilgængelighedsrevisor Peter van Hauen og Snoager By og Byg ved arkitekt m.a.a. Lisbet Snoager Slot. Vi vil gerne takke alle, der har bidraget med inspiration, informationer og input til projektets gennemførelse samt Socialministeriet, der har finansieret projektet med midler fra Byfornyelsespuljen. 2

3 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Forord 4 2. Projektresume 5 3. Projektgruppens erfaringer 7 4. Byfornyelse Naboer og ejendomsejere Målgruppe TOP DOWN BUTTOM UP Den gode bolig 20 rammen om det trygge hjem/bolig 9. Udviklingsmuligheder Håndbogsdokumenter Litteraturoversigt 46 Sagt af ULF Udviklingshæmmedes Landsforening. Vi er meget imponeret af jeres bog om boliger til psykisk syge og udviklingshæmmede. Vi kan se, at det giver et værktøj til - at udviklingshæmmede bliver mere selvstændig i egen bolig. Det giver muligheder til selv at bestemme over små ting og er med til at give et større selvværd. Vi har ikke så mange kommentarer, da det er nyt for os at tænke på boligen på den måde, men Gittes kommentar var: Det er fedt, det er et redskab til at frigøre sig med. Jane Jensen, Konsulent ULF 3

4 1. Forord: At skabe et hjem, er et alment menneskeligt træk, noget vi slet ikke kan lade være med. Mennesker med handicap har ret til på lige fod med andre at leve i samfundet med de samme valgmuligheder som andre. Dette indebærer bl.a. ret til frit at vælge opholdssted, hvor og sammen med hvem, man ønsker at bo uden pligt til at tage ophold i en bestemt boform. fastslås det i artikel 19 i FN s charter om ligebehandling af handicappede. I sommeren 2007 offentliggjorde regeringen sin arkitekturpolitik Rammer for liv Rammer for vækst hvori retningslinierne for god tilgængelig arkitektur fastlægges som: God arkitektur handler også om at sikre tilgængelighed for alle. Det er afgørende for velfærdssamfundet, at alle ved egen hjælp kan benytte og komme rundt i de bebyggede omgivelser. Det gælder, uanset om man er handicappet, ældre og gangbesværet eller forældre med barnevogn. Hvis tilgængelighed tænkes ind i byggeprojektet fra starten, finder man typisk de bedste og flotteste løsninger for bygge- riet som helhed i mange tilfælde endda uden at byggeriet bliver dyrere. Retten til egen bolig er således såvel nationalt som internationalt anerkendt som at være et basalt krav, når der tales om ligebehandling af alle samfundets borgere. Derfor har vi arbejdet med problemkomplekset Boliger for alle også de andre med fokus på boligen for psykisk syge og udviklingshæmmede - og håber, at brugen af Arbejdshæftet vil være med til at modbevise Honoré de Balzac tese. Lighed kan måske blive anerkendt som en ret, men ingen menneskelig magt kan gøre den til en kendsgerning. Honoré de Balzac

5 2. Projektresume: At skabe det trygge hjem At skabe et trygt hjem er en meget personlig sag for den enkelte borger, der baserer sig på den enkeltes personlige og aktuelle livssituation. Til brug i forbindelse med visitering af psykisk syge og udviklingshæmmede til egen tryg bolig er der med dette projekt udviklet et Arbejdshæfte og en Håndbog. Det har ikke været muligt at få tilkendegivelser fra psykisk syge. Arbejdshæftet danner samtidigt grundlag for at udarbejde en Håndbog, hvor relevante oplysninger som borgeren har behov for i sin hverdag - er indskrevet. Arbejdshæfte Arbejdshæftet er primært rettet mod sagsbehandlere, der arbejder med boligvisitering for psykisk syge og udviklingshæmmede borgere i kommunen og er tænkt som det arbejdsværktøj, der ligger til grund for sagsbehandlerens arbejde med at visitere den enkelte bruger til den rette bolig. Arbejdshæftet beskæftiger sig alene med de fysiske forhold - det vil sige den overordnede placering af ejendommen, forholdene i ejendommen og den enkelte lejlighed, hvor der skal tages særlige hensyn, når det gælder boliger til psykisk syge og udviklingshæmmede. Arbejdshæftet indeholder en oversigt over hvilke forhold, der har betydning for den enkelte borger/boligtager i forbindelse med valg af bolig og de forhold, der skal tages stilling til i forbindelse med visiteringen samt vejledning i information og samarbejde med de omkringboende. I Arbejdshæftet er der taget udgangspunkt i Bygningsreglement 2008 med tilhørende SBi Anvisning 216, SBi Anvisning 195, Boligens Tilgængelighed - Gode boliger for ældre, DS Håndbog Udearealer for alle, DS Tilgængelighed for alle, der er markeret med fede typer i Litteraturoversigten bagerst i Arbejdshæftet. Arbejdshæftets krav til boligens indretning er blevet til på baggrund af samtaler med medarbejdere i de kommunale forvaltninger og institutioner - Amter/ Regioner - samt repræsentanter for udviklingshæmmede. Håndbog Håndbogen er rettet mod den enkelte borger(boligtageren) og er udarbejdet som det daglige værktøj, hvor alle oplysning om placering af institutioner, forretninger, kommunale tilbud og andre praktiske oplysninger borgeren kan få brug for i sin dagligdag - findes. I Håndbogen beskrives boligens Beliggenhed, bygningsmæssige forhold og særlige krav til boligens indretning som boligens bruger har behov for og ønske om. Håndbogen vil desuden kunne anvendes af de hjælpere, borgeren omgiver sig med - venner, familie, hjemmevejledere og andre der hjælper borgeren i hverdagen. 5

6 Håndbogen udarbejdes af den visiterende sagabehandler og opdateres løbende med de ændringer i borgerens forhold, der har betydning for dennes hverdag og trivsel af hjemmevejlederen. Håndbog for borgeren til brug i dagligdagen 6

7 3. Projektgruppens erfaringer Gennem arbejdet med projektet har det vist sig, at nogle af vores forudsætninger ikke holdt stik samtidig med, at der er sket nogle store forvaltningsmæssige ændringer. Endvidere har de mange ændringer af byfornyelsesloven medført, at vi har søgt at holde håndbogen fri for specifikke muligheder i forhold til den nugældende lov. Kommunalreformen: Projektet er gennemført i den samme periode, som den store amts- og kommunalreform blev gennemført Dette har medført, at medarbejdere i såvel amter som kommuner - projektgruppen talte med i projekts start, midt i projektet flytte til nye arbejdsopgaver i de nye Regioner og Kommuner. Dette medførte en manglende kontinuitet i samarbejdet med disse medarbejdere og ofte en afbrydelse af kontakten til medarbejderen i det pågældende fagområde, da nye medarbejdere først skulle sætte sig ind i de nye arbejdsområder eller det pågældende fagområde blev sammen lagt med et andet fagområde. I de samtaler projektgruppen havde med de amtslige- og kommunale medarbejdere, kunne der spores en stor forskel i måden anvisning af boliger til psykisk syge og udviklingshæmmede blev grebet an på i de enkelte amter og kommuner. Dette har vanskeliggjort arbejdet med at fastlægge en ensartet fremgangsmåde for anvisningsarbejdet. Faggrupper: Yderligere har projektgruppen oplevet, at det har været forskellige faggrupper, der har varetaget arbejdet med at anvise boliger til de psykisk syge og udviklingshæmmede, alt efter hvilken kommune eller amt projektgruppen har været i forbindelse med. I nogle tilfælde har det været sygeplejeuddannet personale i andre tilfælde har det været ergoterapeutuddannede personale andre tilfælde igen har det været administrativt personale med forskellige uddannelser, der har haft opgaven med at visitere psykisk syge og udviklingshæmmede til egen bolig. Denne forskellige uddannelsesmæssige baggrund for de personer der arbejder med anvisningsopgaverne har betydet, at der er blevet lagt vægt på forskellige forhold for den psykisk syge eller udviklingshæmmede. Endvidere blev opgaverne behandlet meget forskelligt fra amt til amt og fra kommune til kommune. Der findes ikke som i andre forvaltningsområder et fælles begrebsapparat eller betegnelser for de forskellige boligtyper. Generelt har det dog vist sig, at ingen af personalegrupperne har haft en viden inden for området indretning af boliger. Kendskabet til eksisterende krav til en boligs indretning og specielt boliger for psykisk syge og udviklingshæmmede har været meget begrænset og i nogle tilfælde ikke eksisterende. Baggrunden for dette har været, at når den anvisende medarbejder har behandlet ansøgningen fra den psykisk syge eller udviklingshæmmede og gjort nogle primært sociale og helbredsmæssige betragtninger i sagen, da har overgivet sagen til den byggetekniske forvaltning. Der har ikke været etableret et egentligt tværfagligt samarbejde de enkelte afdelinger og medarbejdere - der har med arbejdet med at finde en egnet bolig til den psykisk syge eller udviklingshæmmede imellem.. Anbefaling: Etableringen af et tværfaglig/afdelings samarbejde er en af de anbefalinger projektgruppen vil fremsætte. Herved opnås, at den enkelte boligtagers behov ikke forsvinder et sted i arbejdsgangen mellem de enkelte forvaltninger. Ligeledes anbefaler projektgruppen, at det er en person med en ergoterapeutuddannelse, der står som det samlende og koordinerende arbejde med boliganvisningen, da ergoterapeuter har en større indsigt i, hvordan mennesket bedst indretter sin bolig end de øvrige faggrupper. 7

8 Dette forudsætter dog, at ergoterapeutuddannelsen tilføres en større viden om boligindretning end uddannelse end har i dag. Efter hvad projektgruppen erfarer er det planlagt, at der i den ny uddannelsesplan for ergoterapeutuddannelsen vil komme et modul, der vil behandle dette emne. Manglende generel forvaltningspraksis Projektgruppen har konstateret en manglende klar definition af målgruppen psykisk syge og udviklingshæmmede. Gruppen af psykisk syge spænder fra misbruger over personer med forskellige former for depressioner til skizofrene og senhjerneskadede. Hertil kommer, at de psykisk syge der bor i egen bolig ikke ønsker at skilte med sin sygdom og derfor ofte søger boliger blandt den øvrige befolkning. Denne gruppe af psykisk syge benytter kun behandlersystemet, når de er for dårlige til at klare sig selv. Der er dog en gruppe af psykisk syge, som har brug for samvær med andre og en vis overvågning eller regelmæssig vejledning. For denne gruppe er der indrettet opgangsfællesskaber f.eks. i Korsør og Fakse. Psykisk syge er primært relateret til foreningen SIND. Udviklingshæmmede er en mere homogen sammensat gruppe, der alle har erkendt, at de ikke er normale og ikke er bange for at være ved deres handicap. Udviklingshæmmede bor som oftest i opgangsfællesskaber, bofællesskaber eller på institutioner. En mindre gruppe udviklingshæmmede, der er mere selvhjulpne bor i selvstændige boliger blandt den øvrige befolkning. Fælles for alle udviklingshæmmede uanset boligform er, at de i større eller mindre udstrækning får støtte fra kommunen i form af en hjemmevejleder eller anden praktisk hjælp. Hjælpen er beregnet til at hjælpe den udviklingshæmmede med at planlægge sin tid og gøremål, styre sin økonomi samt foretage praktiske sager som indkøb, madlavning og tøjvask. Rengøring står den udviklingshæmmede som reglen selv for. Udviklingshæmmede er relateret til foreningerne Ulf primært for det vestlige Danmark og LEV primært for det østlige Danmark. Anbefaling: Projektgruppen anbefaler, at der udarbejdes mere ensartet beskrivelse af hvilke personer i målgruppen psykisk syge og udviklingshæmmede, der er egnede til visitering til egen bolig eller opgangsfælleskab. Lovgivningen: Der er sket en ændring i det lovkompleks - hvorunder hele området er dækket. Det gælder for det første Byfornyelsesloven og desuden Serviceloven samt anvendelse af lejeloven i forbindelse med indgåelse af lejemål. Byfornyelsesloven: Nogle af de bedste eksempler vi fandt gennem vores gennemgang med amter og kommuner var indrettet i byfornyedede ejendomme. Boligerne er tidssvarende og hyggelige, og frem for alt har de den centrale beliggenhed, som er meget væsentlig for en stor del af målgruppen. De er indrettet i såvel opfordrings ejendomme som råde over ejendomme efter byfornyelsesbeslutninger i henhold til den gamle byfornyelseslov. Med ændringerne i byfornyelsesloven, hvor råde over og påbudsmulighederne er udgået er kommunernes mulighed for at bruge byfornyelsen som et styringsredskab i planlægningen af boligudviklingen begrænset. Frivillighedsprincippet og mulighederne for at husejere i udvalgte områder kan søge om støtte til bygningsfornyelse giver kommunen mulighed for at forhandle med en ansøger om muligheden for at indrette et opgangsfællesskab i en given ejendom. Kommunen kan også lokke med en huslejegaranti i en aftalt årrække, men det er sandsynligvis kun tillokkende for ejere af ejendomme i belastede kvarterer. Kommunen kan dog i sine udmeldelses kriterier angive, at man prioriterer ejendomme, hvor ejeren er vilje til at stille et antal boliger til rådighed for sociale formål udover de sædvanlige byfornyelseskriterier, men det er op til de enkelte ejendomsejere, om man vil søge støtte efter disse kriterier. Såfremt den enkelte forvaltning har et godt netværk i 8

9 forhold til ejendomsejerne kan man måske fremkalde en ansøgning, men den økonomiske gulerod for ejeren er begrænset. Det er vores vurdering, at metoden vil kunne bruges i nogle kommuner, men langt fra i alle, også fordi den forudsætter et godt netværksarbejde. Som udviklingen ser ud i øjeblikket er den almene sektor den letteste mulighed for kommunerne til at etablere opgangsfællesskaber, men boligselskaberne er ikke ivrige efter at stille de bedste og bedst beliggende boliger til rådighed for målgruppen. En anden mulighed, som er brugt meget er at indrette bofællesskaber i tidligere hospitals- og institutionsbygninger eller i kommunalt ejede boliger. Anbefaling: Projektgruppen vil alligevel anbefale, at man i kommunerne forsøger at bruge byfornyelsesloven strategisk til at etablere opgangsfællesskaber i centralt beliggende ejendomme, hvor man kan få en aftale med ejendomsejeren. Endvidere er der mulighed for at anvende anvisningsretten til bygningsforbedrede ejendomme, hvor kommunen efter en kommunalbestyrelsesbeslutning kan råde over en del af de ledige lejligheder til genhusning og sociale formål. Det er imidlertid vanskeligt at give mere præcise anvisninger end vi har gjort i håndbogen, af den grund at frivillige forhandlinger i høj grad beror på parternes evne til smidighed. Serviceloven og anvendelse af lejeloven: Modsætningsforholdet mellem Lejelovens bestemmelse om boligens ukrænkelighed og Servicelovens krav om personlig hjælp og pleje til personer, der har behov herfor, stiller hjemmevejledere og andet pleje/ hjælpepersonale i et dilemma i de tilfælde, hvor de kan se, at en beboer bliver udnyttet af andre f.eks. i forbindelse med udbetaling af pensioner. I sådanne tilfælde er det vanskeligt for personalet at gribe ind, da de ikke umiddelbart kan gå ind i en beboers lejlighed uden denne tilladelse. Anbefaling: Projektgruppen anbefaler, at der tages initiativ til at denne modsætning mellem de to lovgivninger løses på en for alle parter tilfredsstillende måde. Anvendelsen af materialet: Projektgruppen er opmærksom på at håndbogen ikke er specifikt rettet mod byfornyelsesejendomme, men kan anvendes i en bredere sammenhæng. Dette skal ses på baggrund af, at hverdagen for de sagsbehandlere, der arbejder med anvisning af boliger til borgere i målgruppen i forvaltningerne er, at de må trække på alle de muligheder der er til rådighed for at skaffe velegnede boliger. Som nævnt ovenfor er det ikke teknisk forvaltning, der er omdrejningspunktet ved visitering af boliger til borgere I målgruppen. Derfor har vi vurderet at håndbogen skulle kunne løse op for den barriere der er mellem forvaltningerne og bidrage til et tværsektorielt samarbejde samtidig med at vi ønskede den også blev direkte anvendelig for psykisk syge og udviklingshæmmede. Anbefaling: Projektgruppen anbefaler derfor, at der fra udvalgte kommuner inviteres sagsbehandlere i socialforvaltningen, der arbejder med visitering af boliger til psykisk syge og udviklingshæmmede og deres kollegaer i teknisk forvaltning, der ligeledes arbejder med boliger til psykisk syge og udviklingshæmmede - til et dialogmøde, hvor håndbogen bliver gennemgået og diskuteret og hvor mulighederne og erfaringerne med at etablere boliger til psykisk syge og udviklingshæmmede med byfornyelsesloven drøftes, på baggrund af gode eksempler fra den gamle byfornyelseslovs tid. På længere sigt kunne en åbning i byfornyelsesloven for ældre almene ejendomme og oprettelsen af et særligt boligselskab for særlige grupper være en mulighed. Endvidere kan der arbejdes med metoder som kunne gøre det muligt at bruge byfornyelsesloven som proaktivt strategisk redskab. Det kunne f.eks. være en mulighed for at kunne disponere over privat ejendom til særlige formål. 9

10 4. Byfornyelse: Byfornyelsesloven: Siden vedtagelsen af byfornyelsesloven i 1982 er der gennemført en omfattende og tiltrængt fornyelse af boliger og friarealer i Danmarks centrale byområder. viser al erfaring, at den er væsentlig for en vellykket sameksistens i området og bør være med i enhver integration af vore medborgere. Byfornyelsesloven har gennemgået en række ændringer og tilpasninger i sin levetid. Den har været et meget vigtigt omdrejningspunkt i bestræbelserne på at istandsætte utidssvarende boliger og boligområder. Tidligere var det store planer der blev gennemført med karrefornyelse hvor alle ejendomme/boliger i en karré blev istandsat ud fra en samlet plan og økonomisk ramme. Høringsproces: Forud for vedtagelsen af den enkelte byfornyelsesplan og gennemførelsen af bygningsarbejdet i den enkelte ejendom blev der gennemført en grundig proces, hvor beboerne blev hørt, og hvor deres indsigelser og forslag blev indarbejdet i de gennemførte projekter. Det er blandt andet erfaringerne herfra, der har inspireret til at bygge bro til dette projekt. Derfor anbefales det at der gennemføres en høringsproces, hvor de omkringboende inddrages i en demokratisk proces i forbindelse med gennemførelsen af bygningsfornyelse, hvor der indrettes boliger/boligfællesskaber for psykisk syge og udviklingshæmmede medborgere. Der har naturligvis været overvejelser om det nu er nødvendigt med al den borgerinddragelse. Konklusionen er et - Ja. Af hensyn til det gode naboskab og det fremtidige liv for områdets nuværende og kommende borgere - og en forudsætning for, at der skabes et fælles værdigrundlag for sameksistens og gensidig respekt for hinanden. Uanset at denne proces kan tage lang tid Byfornyelsesloven kan således bruges som et aktivt planlægningsredskab for den enkelte kommune, der sikrer en optimal placering af boliger for udsatte grupper i samfundet. Med udsatte grupper forstås her grupper af medborgere, der har forskellige handicap, men som kan klare at bo i og bruge egen bolig. Bygningsfornyelsen af den enkelte ejendom kan tilrettelægges, så indretningen af denne og de enkelte boliger med tilhørende fællesfaciliteter optimeres og fremtidssikres bedst muligt. Økonomi: Da der til stadighed vil foregå en ændring og tilpasning af lovkomplekserne 10

11 Lov om bygningsfornyelse, Lov om social service m.fl. er der på dette sted ikke angivet konkrete økonomiske eller juridiske løsninger, men alene en generel anbefaling af at de muligheder, der gives i den enkelte love, anvendes i den konkrete situation. Det kan her være en fordel at anvende konsulenter inden for det specifikke område for at sikre, at de givne muligheder udnyttes som de er tænkt eller giver mulighed for. Nøgleord: Stil kvalitative krav til den kommunale bygningsfornyelsesindsats, så der: under byfornyelses/områdeplanlægningen sikres, at der kan gennemføres bygningsfornyelse for målgrupperne psykisk syge og udviklingshæmmede i egnede ejendomme. ved gennemførelse af den enkelte ejendom sikres økonomi til at give de enkelte lejligheder den rummelighed og indretning der er behov for. sikres mulighed for, at der indrettes fællesrum for beboerne - i sær ved bofællesskaber for udviklingshæmmede. sikres mulighed for, at der indrettes nødvendige faciliteter for evt. personale/hjælpere for beboere. 11

12 5. Naboer og ejendomsejere: Informationsprocessen: I forbindelse med den beslutningsproces der skal lede frem til placering af boliger for psykisk syge og udviklingshæmmede, er det af afgørende betydning, at der gennemføres et meget grundigt informationsarbejde. Naboer: Naboerne kan opdeles i to. De nære naboer, der er beboerne i de ejendomme, der ligger lige op til den ejendom, der skal bygningsfornyes eller er nuværende beboere i ejendommen. I forhold til denne gruppe er det vigtigt, at der vælges en informationsstrategi hvor der er tæt kontakt gerne med den enkelte således at der opstår tæt forståelsesrum mellem projektleder/ brobygger og den enkelte nabo for herigennem at sikre, at der i processen opstår en naturlig kontaktflade, så eventuel uoverensstemmelser, problemer eller informationsbehov mv. straks formidles til de relevante i processen. Der bør vælges en metode, der er afstemt efter det enkelte område, hvor der foretages forundersøgelser af kvaliteten af det eksisterende naboskab samt at den sociale kapital for områdets beboere kortlægges. Herefter vælges den mest optimale informationsstrategi. Dette arbejde bør udføres som et samarbejde mellem de relevante forvaltninger, der varetager borgerens interesser og det overordnede byfornyelsesarbejde. I forbindelse med valg af strategi kan området opdeles i: naboer/omkringboende og erhvervsdrivende det vil sige dem der bor og arbejder i området ejendomsejere forstået som de ejere af ejendomme/lejligheder mv. der ikke bor i området. 12 Den anden gruppe naboer - er beboerne i karréen og gaden, hvori den pågældende ejendom ligger. I forhold til denne gruppe er det vigtigt, at der gennemføres et eller flere borgermøder, hvor der orienteres og drøftes positive muligheder for det nye naboskab. Der bør udarbejdes en kortfattet pjece, der beskriver beslutninger fra de afholdte borgermøde samt en generel beskrivelse af de muligheder, der opstår, når man er en del af et område i bevægelse og fælles forståelse og tolerance for hinanden. Ejendomsejere: I forhold til ejere af ejendommene gennemføres der i forbindelse med bygningsfornyelsesindsatsen en orientering fra planmyndighedens side eller den afdeling i kommunen der står for bygningsfornyelsen. I forbindelse med orientering og drøftelse med ejerne afdækkes der i hvilket omfang, ejerne ønsker at deltage i bygningsfornyelsesindsatsen, hvor målet ud over en gennemførelse af bygningsfornyende arbejder også er udformning af til boliger for psykisk syge eller udviklingshæmmede. På baggrund af denne sondering udvælges de mest egnede ejendomme til at indgå i den overordnede bygnings-fornyelsesindsats.

13 I de kommuner, hvor der er ønske/krav om at anvende byfornyelsesindsatsen til at fremme antallet og kvaliteten af boliger for målgrupperne - psykisk syge og udviklingshæmmede kan det anbefales, at informationsarbejdet sker som et samarbejde mellem de forvaltningerne, der arbejder med boliger til psykisk syge og udviklingshæmmede. interviews med kontaktpersoner i de nu nedlagte amter og en række kommuners socialforvaltninger. En anden del af forløbet bygger på de erfaringer vi selv har fået gennem mange års arbejde med byfornyelseslovens regler om beboerinddragelse. Det er vores erfaring, at jo tidligere i forløbet man orienterer de berørte og omkringboende des bedre en mulighed er der for at få en positiv modtagelse af bygningsændringer og de nye beboere i ejendommen. Forslag til naboorienteringsforløb Når den optimale bygning til indretning at en boenhed er fundet i forhold til de behov, der er givet udtryk for i venteliste eller visitationsliste, iværksættes en informationsindsats i forhold til naboer og andre brugere af lokalområdet, f.eks. handlende. Det her foreslåede forløb bygger delvist på de erfaringer vi har indsamlet gennem vores Der nedsættes en følgegruppe inden for forvaltningen regi med repræsentanter fra de forskellige afdelinger i forvaltningen, som vil blive involveret i projektet. Når gruppen af nye beboere er identificeret kan der også tilknyttes en repræsentant for handicaprådet, beboere og pårørende. Der er erfaring for, at det fremmer projektets vej gennem forvaltningen til den politiske beslutning, at man har de relevante medarbejdere i de forskellige forvaltningsafsnit repræsenteret i følgegruppen. 2. Ud fra forvaltningens venteliste eller øvrige viden om hvilke målgrupper der er behov for at etablere nye boenheder til udpeges der på grundlag af de forud beskrevne checklister (trekanten) et relevant kvarter og en egnet beliggenhed. I et byfornyelsesområde kunne man vælge en ejendom med væsentlige mangler (bad), som kan ombygges efter byfornyelseslovens regler, og hvor beboerne ville kunne genhuses. I en almen boligafdeling kan der træffes aftale om en gradvis overtagelse af fraflyttede lejemål og eventuelt en ombygning af nogle lejemål. Der er forskellige erfaringer med genhusning af de tidligere beboere, og det er vigtigt at arbejde med nogle attraktive genhusningstilbud for at få så mange ledige lejemål som muligt i bygningen. Vi har dog mødt eksempler på at man ikke har kunnet frigøre en hel opgang til en ny boenhed, fordi de oprindelige beboere ønskede at blive boende. I et eksempel er der et godt naboskab i en opgang hvor der bor oprindelige beboere sammen med psykisk udviklingshæmmede. 3. Når bygningen er valgt og der er truffet bindende aftale med ejer eller udlejer orienteres eventuelle beboere i ejendommen

14 og de omkringboende med en lille tryksag, som orientere om det påtænkte projekt og eventuelt beskriver den beboergruppe, som skal flytte ind i bygningen. Der har været meget forskellige holdninger hos vores kontaktpersoner til om det er en god idé at introducere eller præsentere de nye beboere i generelle eller kliniske vendinger. Det er vigtigt at tryksagen bliver holdt i en meget kortfattet form, og at den afdramatiserer de negative fordomme der kunne tænkes at være i det pågældende lokalområde. 4. Er der beboere i lejemålene, som skal genhuses for at kunne frigøre lejemålene til målgruppen, afholdes der på et så tidligt tidspunkt som muligt et møde, hvor de bliver orienteret om projektet og deres genhusningsmuligheder. Der er erfaring for, at det er vigtigt at få overblik over den enkelte husstands fremtidsplaner og boligønsker så tidligt som muligt i forløbet med henblik på at kunne tilbyde en attraktiv genhusningslejlighed. 5. Tryksagen indeholder også en invitation til et orienteringsmøde for de omkringboende. På mødet orienteres der om 1. De fysiske forandringer der planlægges for bygningen og dens nærmeste omgivelser beskrives. 2. De nye beboere omtales i generelle vendinger. Der har været meget forskellige erfaringer fra orienteringsmøder blandt vores kontaktpersoner, ligesom de møder der har været afholdt har haft en meget forskellig karakter, og været placeret på meget forskellige tidspunkter i forløbet. Det har været erfaringen at de omkringboende har sammenblandet deres holdninger til de fysiske forandringer i lokalområdet med den nye beboergruppe, og det er vigtigt at få adskilt de to diskussioner, idet der er eksempler på, at omkringboende med forskelligt held har forsøgt at bruge planlovens bestemmelser til at forhindre indflytningen af en gruppe beboere i et lokalområde. hvem der er kontaktperson i kommunen for alle fremtidige henvendelser. Der er erfaring for, at det er meget fremmende for de omkringboendes velvilje, hvis de har en bestemt kontaktperson, som de altid kan henvende sig til, hvis der opstår problemer med naboskabet. 7. Orienteringsmøderne giver følgegruppen mulighed for at indarbejde eventuelle velargumenterede indvendinger mod projektets fysiske udformning inden det sendes I udbud og gennemføres. Der er erfaring for, at det giver de nye beboere og omkringboende et større ejerskab til projektet, hvis dekan se deres aftryk I det færdige resultat. 8. Gennemførelsen af de fysiske ændringer sker på sædvanlig vis. Der er ikke på dette stadie eksempler på, at der skulle være behov for særlige tiltag. 9. Sideløbende med gennemførelsen af ombygningerne visiteres de nye beboere til boenheden. I denne forbindelse bruges håndbogen i samspillet med den enkelte beboer. 10. Indflytningen planlægges i samspil beboeren og pårørende. 11. Når indflytningen er overstået inviteres naboer og omkringboende til et housewarming party. Der er erfaring for, at det er betryggende for naboerne at møde de nye beboere og lære dem at kende fra starten samtidigt kan kontaktpersonen I forvaltningen også lære naboerne at kende. En klagesag i naturankenævnet er en dårlig start på et godt naboskab selv om den afvises. 6. På orienteringsmødet oplyses det også 14

15 6. Målgruppe: 6.1. Definitioner: Psykisk syge og udviklingshæmmede betegnes i henhold til Bekendtgørelse af lov om social service nr. 58 af 18. januar 2007, kapitel og 85 som personer med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Hvad er nedsat funktionsevne? Nedsat funktionsevne skyldes enten nedsat bevægelsesfunktion nedsat opfattelses- og kommunikationsfunktion syn, hørelse eller tale nedsat psykisk eller mental funktion. ønsker derimod at leve anonymt med deres handicap blandt andre medborgere Udviklingshæmmede Udviklingshæmmede har derimod erkendt, at de er anderledes en den øvrige befolkning og vil gerne bo i et fællesskab med andre ligesindede enten i opgangsfællesskaber eller i bofællesskaber. Nedsat funktionsevne kan enten være medfødt eller erhvervet, det vil sig, opstået på et tidspunkt i personens liv. Et eksempel på der sidste er senhjerneskadede Hvornår opstår et handicap? Når personer med nedsat funktionsevne møder en forhindring opstår et handicap. Det er altså ikke personen der er handicappet, men forhindringen der gør vedkommende handicappet. Derfor er opgaven at fjerne forhindringen, således at personen med nedsat funktionsevne ikke oplever funktionsnedsættelsen som forhindringen Målgruppen: I projekt Boliger for alle også de andre er der arbejdet med personer med nedsat psykisk eller mental funktionsevne, med hovedvægten lagt på personer med nedsat mental funktionsevne udviklingshæmmede, der for den største parts vedkommende er født med funktionsnedsættelsen. Eksempel herpå er mongolisme eller andre medfødte kromosnofejl. Baggrunden for denne prioritering er, at gruppen af psykisk syge er meget bredt sammensat og spænder lige fra personer, der kun kan bo på institutioner til personer der fungerer normalt i samfundet, men har behov for støtte fra distriktspsykiatrien med vekslende mellemrum og i kortere og længere perioder Psykisk syge: Psykisk syge ønsker samtidigt at bo i boliger, der er placeret som enkeltenheder i den almindelige boligmasse, fordi de ikke ønsker at skilte med deres funktionsnedsættelse. Psykisk syge borgere ønsker kun i begrænset omfang at omgås andre psykisk syge, men 15 Udviklingshæmmede borgere er mere socialt anlagt og har i stor grad ønske om at bo og leve sammen med andre udviklingshæmmede. Udviklingshæmmede lever med deres handicap og har stor gensidig glæde af at bo og leve sammen i fællesskaber, hvor hver borger har egen bolig, men hvor der er fælles aktivitetsrum og støttepersonale tilknyttet. Da udviklingshæmmede, grundet deres handicap har en tilbøjelighed til at blive kraftige, hvilket kan medføre overbelastning af deres bevægeapparat, er der i Arbejdshæftet kort angivet hensynet til anvendelse af hjælpemidler som rollator eller kørestol Generelt: For såvel gruppen af psykisk syge som udviklingshæmmede er det vigtigt, at den enkelte borger har tilstrækkeligt udviklede

16 kognitive og sociale kompetencer til at fungere i dagligdagen i egen bolig. Mister aldrig overblikket. Indgår ubesværet i nye sociale sammenhænge Målgruppe for Boliger for alle også de andre : Målgruppen af udviklingshæmmede der vil være egnet til egen bolig kan karakteriseres som borgere, der: har problemer med korttidshukommelsen. er mere klumpede og klodsede end normale - der ofte kaldes de voksne. er langsommere end normale. har problemer med talecentret. kan tænke og udtrykke sine tanker. let bliver kraftige/fede (p.g.a. en fejl i e genmassen.) har behov for hjælp til at planlægge sin hverdag. har behov for orden, regelmæssighed og balance. ikke har behov for konstant personalepleje/overvågning. ikke har psykiske diagnoser Visitationsgrundlag: Ved visiteringen skal det sikres, at den boligløsning der vælges sikrer, at borgeren/ boligtageren ikke skal flytte, såfremt der opstår ændringer i borgerens behov eller situation. Til hjælp ved vurdering af den enkeltes funktionsniveau og kompetencer til at bo i egen bolig anbefales det, at følgende personkarakteristik anvendes. Gruppe 1: Særdeles gode funktioner på alle sociale områder. Gode relationer til familie, kammerater og andre uden for familien. Opsøges af andre på grund af mange positive kvaliteter. 16 Gruppe 2: Godt funktionsniveau på alle områder. Interesseret og i gang med et stort spektrum af aktiviteter. Socialt velfungerende. Generelt tilfreds med tilværelsen kun hverdagsproblemer og bekymringer. Gruppe 3: Ubetydelig, midlertidig og situationsbestemt nedsat social, arbejdsmæssig eller uddannelsesmæssig funktion. Gruppe 4: Vanskeligheder med sociale, arbejdsmæssige eller uddannelsesmæssige funktioner Ikke egne borgere Målgruppen omfatter ikke borgere, der har problemskabende adfærd som:

17 Udadreagerende adfærd.: Viser sig i form af voldelig/voldsom adfærd eller trusler herom rettet mod personer eller ting vinduer, døre etc.. Derudover kan det også give sig udslag i vedvarende råben, skrigen, spytten m.m. eller seksuelt krænkende adfærd. Selvreagerende adfærd: Viser sig ved at personen påfører sig selv skade med eller uden redskaber. Tvangshandlinger som f.eks. umådeholden vanddrikkeri, akut anoreksi hører også under denne kategori. Selvstimulerende adfærd: Viser sig ved f.eks. overdreven gylpeadfærd, hyperonani, brumme- adfærd og hyperventilation - det vil sige, at personer der visiteres til egen bolig i størst mulig grad skal med mulighed for støtte fra faguddannet personale eller med hjælp fra brugerstyret personlig assistance kunne planlægge og styre sin hverdag og indgå i sociale forhold med andre personer, såvel i deres egen samfundsgruppe som i andre samfundsgrupper. Borgere, der udviser en af ovennævnte adfærd vil have behov for at opholde sig i boenheder, der personalemæssigt er normeret til at hjælpe denne gruppe af borgere Personer med flere funktionsnedsættelser. Psykisk syge og udviklingshæmmede med flere funktionsnedsættelser som nedsat bevægelsesfunktion, der kræver brug af kørestol eller rollator stiller særlige krav til ejendommens og boligens indretning typisk elevator eller trappelift og breddere døre. Ved visitering af borgere der har disse funktionsnedsættelser er det derfor vigtigt, at det vurderes grundigt, om omkostninger i forbindelse med ombygningen står mål med brugsværdien af ombygningen. 17

18 7. TOP DOWN BUTTOM UP metoden: Placeringen af boligen til psykisk syge og udviklingshæmmede i forhold til de daglige indkøbsmuligheder, mødesteder og andre aktivitetssteder er vigtig ved valg af den optimale bolig til borgere i målgruppen. For psykisk syge, men særligt for udviklingshæmmede er det vigtigt, at det er let at finde rundt i nabolaget og at der ikke er mange muligheder for at gå forkert til et bestemt mål indkøb, mødested, fritidsaktivitet. Ved anvendelse af TOP DOWN BUTTOM UP metoden sikres det, at der i en samlet bygningsfornyelsesindsats fokuseres på, at der udpeges ejendomme, der gennem bygningsfornyelse kan ombygges så de tilgodeser de specielle behov, som borgere i målgrupperne efterspørger. PRINCIPDIAGRAM FOR REGISTRERING AF OMRÅDE, EJENDOMME OG BOLIGEN KVARTERET KARRÉEN EJENDOMMEN OPGANGE NN BOLIGE N Ved valg af egnede ejendomme hvori der kan indrettes boliger for målgrupperne psykisk udviklingshæmmede og psykisk handicappede registreres først egnetheden af kvarteret omkring ejendommen gennem en registrering af nødvendige faciliteter for målgruppen samt kulturelle muligheder m.m. Dernæst registreres karréen med hensyn til tilgængelighed, beboersammensætning, udearealer og placering i forhold til sol, vind m.v. Ejendommen registreres såvel med hensyn til dens nuværende beboere, dens egnethed for målgruppen samt muligheder for indretning af fælleslokaler værksted opbevaring af cykler/kørestole og andre hjælpemidler til målgruppen - samt vagtrum for plejepersonale. Boligerne vurderes i forhold til optimal indretning for målgrupperne. Metoden er baseret på en grundig og løbende dialog mellem borgeren og den repræsentant fra kommunen, der står for visiteringen. Som grundlag for arbejdet med at finde den rette bolig til borgeren, der opfylder personlige ønsker og behov bedst muligt er første punkt i visitationen en afdækning af den kommende boligtagers ønsker og behov til sin fremtidige bolig. Med udgangspunkt i ønske og behov, kan den visiterende efterfølgende gennemgå de udbud, der er af boliger i byfornyet ejendomme, der bedst dækker den borgerens ønsker og behov. Med udgangspunkt i TOP DOWN BUTTOM UP metoden bør placering som angivet i nedenstående skema - af de institutioner, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter, veje og stier samt forhold omkring karréen og ejendommen boligen er placeret i afdækkes i forhold til den kommende boligtagers behov. Sociale- og medicinske Institutioner Socialkontor/lokalområde Distriktspsykiatri/ lokalcenter Psykiatrisk hospital Alment hospital Apotek Døgn apotek Aktivitetscenter/ støttecenter/værested Bofællesskab for psykisk syge og udviklingshæmmede Indkøbs- og handels muligheder Supermarked Kiosk Andre dagligvareforretninger som slagter grønthandler, fiskehandler o.l. Boghandler Andre forretninger som den pågældende boligtager ønsker at kunne handle i 18

19 Fritidsaktiviteter Bibliotek Svømmehal Sportsstadion/plads Restauranter/caféer Biograf Teater Musikspillesteder Museer Kirker Rekreative områder Park/grønne områder Vej og stinet Fortov uden blindemarkering Fortov med blindemarkering Cykelsti Lysregulering uden signaltone Lysregulering uden signaltone Gangstier med fast belægning Gangstier med fast belægning Karréen Handicapparkering Fælles gårdrum Ejendommen Byggeår Renovering Antal opgange Antal etager Elevator Fælleslokaler Vagtlokale for plejepersonale Orientering i forhold til verdenshjørner Kort beskrivelse af ejendom Opgangen Dørtelefon/ samtaleanlæg - eksternt Central postkasse Elevator Materialevalg Kort beskrivelse af opgangen Boligen 19 Antal værelser Eget bad Eget køkken Samtaleanlæg internt i opgangen Materialevalg Fælles vaskekælder Kort beskrivelse af boligen

20 8. Den gode bolig rammen om det trygge hjem/bolig I projekt Boliger for alle også de andre er der taget udgangspunkt i funktionskvalitet, da formkvaliteten af en eksisterende ejendom altid kan diskuteres og da den byggetekniske kvalitet må betragtes som værende i orden, såfremt der er ønske om, at gennemføre en byfornyelse af ejendomme. Funktionskvalitet er noget der opleves og opfattes med sanserne. Funktionskvalitet handler om de sociale og kulturelle lag i byggeriet. Funktionskvalitet handler om følelsesmæssige oplevelser. Funktionskvalitet er muligheden for at opleve mangfoldighed visuelt og følelsesmæssigt. For personer i målgruppen er funktionelkvalitet desuden muligheden for: at opleve mangfoldighed at opleve tryghed og have sociale funktioner lige uden for døren at opleve boligen som værende fleksibel og rummelig Den trygge, gode og ideelle bolig har for hovedparten af personerne i målgruppen en central placering i en større byer, hvor beboerne kan være tæt på det pulserende liv, benytte byens faciliteter og deltage i byens aktiviteter. Den gode bolig skal være udformet på en sådan måde, at både boligen som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige - under hensyn til den tilsigtede brug og boligens beboer(e). Boligens brugsmæssige kvalitet øges, når den kan indrettes på flere måder. Det kan være med til at sikre, at boligen kan opfylde krav ved ændrede behov - som skift i beboersammensætning og familiemønster. Funktionelle rum, der ligger ved siden af Hinanden, kan både anvendes hver for sig og i sammenhæng - dette kan gøres ved hjælp af dobbeltdøre eller skydedøre. Herigennem kan der være mulighed for at boligens brugsværdi yderligere. På baggrund af ovenstående definitioner, har vi arbejdet med projektet. Det er ikke opgaven i dette projekt at starte en principiel debat om, hvad en rimelig bolig for målgruppen er uanset at lysten hertil er stor. Det er valgt at tage udgangspunkt i, at enhver borger bør have mulighed for en to-rums bolig, med tillæg af 1 ekstra rum for hver yderligere beboer i lejligheden. 8.1 Den gode bolig rammen om det trygge hjem: Det trygge hjem er boligen der er ukrænkelig - hvor man kan leve sit private liv - slappe af og være sig selv. Stedet, hvor man ikke skal søge efter kontakterne til at tænde eller slukke for lyset og hvor man kender alle lyde. Boligens fysiske rammer påvirker vor identitet, livsudfoldelse og adfærd. Muligheden for at åbne mellem flere rum 20

21 kan også bidrage til en oplevelse af størrerummelighed. Det er vigtigt, at der tages højde for at konstruktionerne udføres i en standard og kvalitet, så det sikrer, at rummene kan anvendes hver for sig - f. eks. med hensyn til lydisolering. Farver m.m.: Psykisk syge og udviklingshæmmede er sædvanligvis meget glade for farver. Derfor er valg af farver til boligen vigtig og med til at give boligen det nødvendige personlige præg. Som grundfarve i boligen bør vælges lyse og varme farver. Grønne planter, belysning m.m. er alle med til at gøre boligen personlig og skabe hygge, varme og imødekommenhed et sted hvor man kan føle sig hjemme og være tryg Uddybning af den gode bolig rammen om det trygge hjem: I det følgende er minimumskravene i BR 2008 angivet med Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216 og bruger ønsker samt anbefalinger fra projektgruppen angivet med Ønsker og anbefalinger. Ejendommen Adgang til ejendommen: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: Adgangsforholdene til alle boliger i ejendommen skal udformes med fri og uhindret tilgængelighed for alle. Fra det offentlige rum til ejendommens trapperum skal der være niveaufri adgang. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen. Informationssystemer: For psykisk syge, men særligt for udviklingshæmmede er det vigtigt: at skiltning, orientering og information sker kortfattet med tal og klare tekster suppleret med billeder og symboler samt farver og god belysning. at informationer med flere budskaber gives adskilt og ét ad gangen. at skift i materialer og overflader anvendes til orientering om retningsændringer. at der er god plads - og at gangarealer har skridhæmmende belægninger. Antal boliger: Ved etablering af opgangsfællesskaber er det vigtigt at antal boliger og antal borgere tilpasses til den aktuelle ejendoms og omgivelsernes muligheder. Hen over tiden har der været forskellige holdninger til hvilket antal boliger, der er mest optimal i opgangsfællesskaber. Det anbefales at antallet af boliger i hvert enkelt tilfælde foretage ud fra en vurdering af: ejendommens placering ejendommens mulighed omgivelserne Endvidere bør der være dørtelefon med betjeningspanel og Tv-kamera. Trapper: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: Trapper i fælles adgangsveje skal have en udformning, der gør dem lette og sikre at gå på. Der henvises til BR08 og SBi 216 Afs

22 Ønsker og anbefalinger: En bredde på 0,8 m og en fri højde på mindst 2,1 m anbefales som minimums mål. Risikoen for faldulykker nedsættes, hvis trapper forsynes med stødtrin uden fremspring, og forkanterne af trin/grund afmærkes med et materiale, der står i tydelig kontrast til den øvrige trinflade. Endvidere anbefales det, at trappens enkelte trin udføres med en grund på 320 mm og en trinhøjde på 150 mm. Der henvises til SBi 216 Afs stk. 4. Håndlister: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: Trapper og adgangsramper skal sikres med håndlister. Der henvises til BR08 og SBi 216 Afs at betjene det være placeret vandret, lette at føle - med tekstur/følemærker og kunne høres når de aktiveres samt oplyse hvilken etage, der stoppes på. Der henvises til SBi 216 Afs Markering med farver og belysning: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: For at gøre adgangsvejene lettere at orientere sig på for synshandicappede skal de markeres ved forskel i materialer, farver eller belysning. F.eks. kan dørkarme, døre og fodlister m.m. gøres mere synlige, såfremt der er en god kontrast i farvevalg til disse - i forhold til væggenes farver eller der er skift i overflader eller materialevalg. Der henvises til BR08 og SBi 216 Afs Boligen og dens enkelte rum Arealbehov: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: En( to-rums bolig) - der dækker de grundlæggende behov for en person, har plads til at sove, spise, lave mad, slappe af i samt plads til personlig hygiejne bade- og wc-rum. Elevatorer: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: I bygninger med mere end 3 etager bør det overvejes, om der er mulighed for at installere en elevator, der kan betjene hver etage, herunder eventuel udnyttet tagetage og kælder. Elevatorens betjeningspanel skal placeres i en højde, der gør det muligt for kørestolsbrugere 22 Boligen til én person bør have et nettogrundareal på ikke under 50 m² samt indretning og dimensionering, så boligen om påkrævet kan indrettes til handicappede. Til udviklingshæmmede er det særligt vigtigt at boligens størrelse er tilstrækkelig Til vask og tørring af tøj, kan der med fordel indrettes som fællesfaciliteter for en opgang eller flere beboere. Der henvises til BR08 og SBi 216 Afs Installationer: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: Placering af radiatorer bør ske på en sådanne både, at de ikke fastlåser eller forhindrer en variation i møbleringen af boligen. Der henvises til BR08 og SBi 216 Afs stk. 1 Ønsker og anbefalinger: Det anbefales, at radiatorer indbygges i nicher i væggen, hvilket desuden vil give mindre risiko for, at boligtageren kommer til skade ved fald eller sammenstød med radiatorer.

23 Forbindelse mellem boligens rum: Ønsker og anbefalinger: Det er af stor betydning for boligens brugsværdi, hvordan de enkelte rum er placeret i forhold til hinanden. Såvel for samspillet mellem de enkelte rum som for færdslen i boligen. Fra entre/forstue skal der være kort og bekvem direkte adgang til toilet/bad, køkken, opholdsstue. Fra køkkenet skal der være direkte forbindelse til boligens spiseplads og entre/forstue. Har boligen et bryggers, er det praktisk, at der er adgang fra køkkenet til bryggerset. Fra opholdsstuen skal der være adgang til køkken og spiseplads, soveværelse og entre. Fra soveværelset skal der være kort og bekvem adgang til toilet/bad. Det anbefales, at visitator i samarbejde med boligtageren udarbejder et par møbleringsforslag for den aktuelle bolig. Gangbredder: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: Bredden i adgangsrum er afgørende for boligens funktionelle indretning og egnethed. En fri gangbredde på 1,0 m gør, at to gående personer kan passere hinanden. Såfremt en person skal kunne hjælpe en anden med at tage overtøj på kræves mindst 1,3 m. Er der døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, bør bredden forøges med mindst 0,3 m. En større fri bredde øger komfort og brugervenlighed. Som retningsgivende mål for møblering af boligen, kan målskitserne på følgende sider anvendes Dør og gangbredder: Dørbredder: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: Døre i boligers adgangsetage skal have en fri bredde på 0,87 m, der tillader passage af de fleste kørestole og giver plads til betjening af kørestolens drivringe. Dørtrin i adgangsvej må maksimalt have en højde på 25 mm. Generelt anbefales det at undgå dørtrin - eller at anvende forsænkede bundstykker. For kørestole skal der inden for entrédøren være et betjeningsareal med dybden 130 cm og bredden 150 cm. Uden for entrédøren skal betjeningsarealet være 150 x 150 cm. Der henvises til BR08 og SBi 216 Afs sempler på gangbredder. Der henvises til BR08 og SBi 216 Afs Gangbredde for kørestole: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: Til manuelle kørestole anbefales det at øge gangens bredde, så der sikres et frit vendeareal på mindst 1,5 x 1,5 m. Der henvises til BR08 og SBi 216 Afs Ek De enkelte rum i boligen: Der henvises generelt til BR08 og SBi 216 Afs Ønsker og anbefalinger: De enkelte rum bør have en hensigtsmæssig planløsning med gode møbleringsmuligheder, så der er god plads og således at de kan møbleres hensigtsmæssigt i forhold til beboerens behov og rummets bestemmelse. 23

24 Der bør således i alle boligens rum være en fri gulvplads på1,5 x 1,5 m efter møblering, hvilket giver manøvreplads til en kørestolsbruger. De primære gangbaner i boligen bør endvidere have en fri bredde på 1,0 1,2 m. Kvaliteten af boligens enkelte rum kan hæves yderligere, hvis rummet kan møbleres på tre eller flere måder. vask til rengøring af madvarer og brugt service plads til komfur og køleskab. Her ud over skal desuden være plads til opbevaring af mad og service. Endvidere bør der være frastillingsplads mellem vask, komfur og køleskab. Kosteskab kan eventuelt placeres uden for køkkenet. Det anbefales, at den samlede længde af 60 cm dyb arbejdsplads/inventar inkl. køleskab, komfur og kosteskab mindst udgør cm i boliger for 1 2 personer. Eksempler på entre. Entre: Ønsker og anbefalinger: Adgang fra trappe med plads til ganggarderobe og gæstegarderobe spejl, nøgleskab og siddeplads. Forstue med et gulvareal på godt 7 m² med døre til stue, køkken og toilet/bad. Der er plads til skab til overtøj, en kommode og en stol. Forstuen svarer til en bolig for 1 2 personer. Køkken: Ønsker og anbefalinger: Et køkkens brugsegenskab afhænger af plads, udformning og mængden af inventar og udstyr. Plads er vigtigere end udstyr. Et køkken skal rumme bordplads/arbejdsplads til mindst tre funktioner: tilberedning af madvarer 24 For en hensigtsmæssig køkkenindretning for de personer i målgruppen, der kan være bevægelseshæmmede gælder særlige forhold omkring indretning af plads. Det anbefales, at der ved valg af materialer i køkkenet generelt vælges rengøringsvenlige overflader særligt omkring komfur/kogeplads og køkkenvask. Da mange psykisk syge og udviklingshæmmede ikke bryder sig om at bruge stiger eller skamler for at nå genstande på høje hylder, er det vigtigt for brugsværdien af køkkenet, at skabe og hylder indrettes efter den enkelte boligtagers behov. Det anbefales, at køkkenborde gøres regulerbare i højden og uden underskabe, således at der er mulighed for at sidde på en stol eller kørestol og arbejde ved køkkenbordet.

25 Som retningsgivende mål for møblering af køkkenet henvises til nærværende oversigter. Bad- og toilet: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: I badeværelset skal der være toilet og badefunktion bruseniche og håndvask. Plads til nødvendige artikler til den daglige hygiejne - og til rengøring af badeværelset i form af aflukkelige skabe og skuffer. Der henvises til BR08 og SBi 216 Afs

26 Ønsker og anbefalinger: Der bør endvidere være et spejl i kropsstørrelse, da mange udviklingshæmmede ikke altid er klar over, at mennesker har både en forside og en bagside, der skal se ordentlig ud. En fri gulvplads på 1,3, x1,3 m vil gøre det muligt for to personer at være i rummet på samme tid samt give rimelig plads til rengøring. Den fri afstand ud for WC-rummets sanitære installationer som håndvask og wc bør være mindst 1,1 m. Større fri afstand øger komforten. Kanten langs gulv/væg bør udføres af min. 10 cm høje kant af samme materiale som gulvbelægningen. Døre til bade- og wc-rum bør være udadgående eller udført som skydedør. Opholdsrum/stue: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: Opholdsrummet skal have en størrelse således, at der er plads til sofagruppe, hvilestol, fjernsyn, reol/skab og spisearrangement. Udover fast inventar og fri gulvplads bør der beregnes plads til møblering i baderummet, f.eks. med puslebord samt eventuelt vaskemaskine/tørretumbler. Soveværelse: Ønsker og anbefalinger: Soveværelset bør have en størrelse således at der er plads til en seng i en størrelse, der gør det muligt for udviklingshæmmede at have plads til bamser og dukker i sengen. Endvidere bør soveværelset være så stort, at der er mulighed for at have en gæsteseng eller en dobbeltseng. Det anbefales, at brusenicher størrelse er mindst 0,8 x 08 m og udføres med fast afskærmning og ikke med afskærmning i form af badeforhæng, da store dele af badeværelset bliver vådt ved brug. Gulvet bør have et jævnt fald mod afløb. Er det muligt, vil det være praktisk at etablere afløb i såvel bruseniche som under håndvask. Der bør være skabe til opbevaring af tøj, sengelinned og andre personlige genstande. Pladsen foran skabene bør være så rigelig, at borgeren uhindret kan komme til skabene. I modsat fald vil det der skulle ende i skabene ellers ende på gulvet foran skabene. Som retningsgivende mål for møblering af opholds- og soverum henvises til nærværende oversigter. 26

27 Opbevaringsplads: Ønsker og anbefalinger: Der bør være tilstrækkelig opbevaringsplads i boligen til tøj, køkkenredskaber og andre brugsting som rengøringsartikler. Et klædeskab i soverum eller i umiddelbar forbindelse hermed bør suppleres med plads til overtøj i forbindelse med indgangsområdet. Mulighed for tørring af tøj bør placeres uden for boligen for ikke at tilføre boligen for meget fugt. Installeres der tørre-tumbler i boligen, bør den have særskilt aftræk til det fri. Alternativ anvendes kondensbaserede tørretumblere. Cykler og barnevogne skal kunne opbevares uden for boligen. Det kan være i en cykelkælder eller i et udhus på grunden eller et særskilt rum, hvor der er adgang udefra. Loftshøjder: Krav i.h.t. BR 2008 og SBi anvisning 216: Loftshøjden har stor betydning for boligens rummelige kvalitet, og bør afstemmes efter rummenes øvrige proportioner og karakter. Etageboliger bør have en loftshøjde på mindst 2,5, m. En loftshøjde på 2,8 m kan dog ofte give en forbedret rummelighed og anbefales derfor, hvor det er muligt. Der henvises til BR08 og SBi 216 Afs stk. 5. Generelt om valg af materialer og udstyr til boligen: Materialer: Ønsker og anbefalinger: Ved valg af materialer bør der tages hensyn til den enkelte beboers levevis. Der bør tages særlige hensyn til lydisolering brudsikkerhed af f.eks. rudeglas slagstyrke af vægelementer m.m. Som gulv anbefales det, at der vælges trægulve, hvilket medfører en større grad af vedligeholdelse, men som ikke giver institutionspræg af den enkelte bolig.. Vægoverflader bør være malings-behandlet som er lette at renholde og vedligeholde. Som underlag for bemalingen anbefales glasfilt/væv frem for tapet. Loftsbeklædningen anbefales udført af gipsplader med en afsluttende malet glasfilt, 27

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Aktivitetsanalyse-skema

Aktivitetsanalyse-skema Ophavsretten til dette materiale tilhører Specialrådgivningen Holbæk. Teksten må frit downloades til personlig brug og gengives med behørig kildeangivelse. Dog må teksten ikke gøres til genstand for selvstændig

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap Center for Byg og Bos høringspostkasse: hoeringbb@ebst.dk. Kopi til min@kemin.dk Lykke Friis, Klima- og energiminister og minister for ligestilling min@oem.dk Brian Mikkelsen, Økonomi- og erhvervsminister

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Fysiske rammer, plads og indretning for svært overvægtige personer 1 Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Når byggeri skal gøres tilgængeligt Introduktion til tilgængelighed Nogle

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis

Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis Lone Sigbrand, arkitekt maa, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk Program Tilgængelighedsbegreber Handicapgruppers

Læs mere

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomistaben NOTAT 26-09-2011 Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger Indledning de lovgivningsmæssige rammer Alle plejeboliger i Danmark opføres

Læs mere

Ældrebolig. Kvalitetsstandard

Ældrebolig. Kvalitetsstandard Ældrebolig Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for ældreboliger Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om ældrebolig. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Informationsfolder om GENHUSNING. Afd. 7: Solsortevej/Rylevej

Informationsfolder om GENHUSNING. Afd. 7: Solsortevej/Rylevej Informationsfolder om GENHUSNING Afd. 7: Solsortevej/Rylevej December 2013 Genhusning Midlertidig eller permanent flytning ifm. renovering Hvis I stemmer ja på det afstemmende beboermøde den 12. december

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Aarhus Projektnr Ref. SIE/Simon Enevoldsen Dato

Aarhus Projektnr Ref. SIE/Simon Enevoldsen  Dato 1. Administrative bestemmelser xx BR15 01.01.2016 UNDERSØGES 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser BR15 01.01.2016 2.1 Generelt Beregning af bebyggelsesregulerende forhold BR15 2.1 Kapitel 2 s gyldighed

Læs mere

Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a

Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a 1. Hvad er lovgrundlaget? Lov om Social Service 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem,

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for Kildehaven

Ydelsesbeskrivelse for Kildehaven Ydelsesbeskrivelse for Kildehaven Kildehaven er privat friplejebolig, der tilbyder 42 moderne handicapvenlige boliger. Desuden er der 3 boliger til midlertidigt ophold samt dagtilbud med plads til 50 brugere,

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard Ældre- og handicapegnede boliger Lov om almene boliger 54

Kvalitetsstandard Ældre- og handicapegnede boliger Lov om almene boliger 54 Kvalitetsstandard Ældre- og handicapegnede boliger Lov om almene boliger 54 1. Hvad er lovgrundlaget? Lov om boliger for ældre og personer med handicap (Ældreboligloven). Nr. 547 af 6. juni 2007. 54 i

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Midlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk

Midlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT Bilag 4 Sølund Midlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Screeningsredskabet HOUSING ENABLER

Screeningsredskabet HOUSING ENABLER 113 Screeningsredskabet HOUSING ENABLER Kortlægningsskema Dato. Navn Boligens adresse...... Identifikationskode 114 Housing Enabler BOLIGENS STANDARD (ifølge Boverket, 2008) FØLGENDE NØDVENDIGE BOLIGFUNKTIONER

Læs mere

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.: Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Etablering af bofællesskaber. en oplysningspjece fra LEV til forældre med udviklingshæmmede børn

Etablering af bofællesskaber. en oplysningspjece fra LEV til forældre med udviklingshæmmede børn Etablering af bofællesskaber en oplysningspjece fra LEV til forældre med udviklingshæmmede børn Som forældre ønsker man de bedst mulige forhold for sine børn. Når barnet er udviklingshæmmet, gør man sig

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Jammerbugt Kommunes. Handicappolitik

Jammerbugt Kommunes. Handicappolitik Jammerbugt Kommunes Handicappolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 22.-3. 2012 BAGGRUND I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken

Læs mere

HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT

HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT Baggrund I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken skal være med til at understøtte visionen om, at

Læs mere

Kvalitetsstandard: Rengøring og tøjvask

Kvalitetsstandard: Rengøring og tøjvask 2013 Kvalitetsstandard: Rengøring og tøjvask Ydelsens lovgrundlag Lov om social service 83 Hvilke behov dækker ydelsen Hjælp/støtte/guidning til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, som borgeren ikke

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Mærkeordningen God Adgang. Institut for Menneskerettigheder

Mærkeordningen God Adgang. Institut for Menneskerettigheder Mærkeordningen God Adgang Institut for Menneskerettigheder Frederiksberg, 07-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Krav, der forudsættes opfyldt

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Kvalitetsstandard for: Plejeboliger og Ældreboliger efter Lov om social service 108

Kvalitetsstandard for: Plejeboliger og Ældreboliger efter Lov om social service 108 Kvalitetsstandard for: Plejeboliger og Ældreboliger efter Lov om social service 108 Gældende fra 1/1-2009 1 Indholdsfortegnelse Side: 1. Principper og overordnede værdier... 3 2. Lolland Kommunes overordnede

Læs mere

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

borgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Kommune.

borgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Kommune. 5.1 Boligindretning: Fjernelse af dørtrin Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der afledte forhold

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2009

Plejebolig Kvalitetsstandard 2009 Plejebolig Kvalitetsstandard 2009 Du kan blive visiteret til en plejebolig, hvis du på grund af en væsentlig nedsat funktionsevne har brug for hjælp og støtte hele døgnet. Hvad er formålet? Formålet med

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Bofællesskabet Langkærgård

Bofællesskabet Langkærgård FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon: 72 16 47 82 E-mail: muj@furesoe.dk Indhold

Læs mere

Gem denne information! Hvor skal du bo?

Gem denne information! Hvor skal du bo? Gem denne information! Hvor skal du bo? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning 1 Indholdsfortegnelse Hvor skal du bo, når din bolig skal.... 3 Tryghedspakken og spørgeskemaet 3 Boligstøtte og

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2012 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2.

Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. lovgrundlag? Hvilke behov Behov for hjælp og støtte til pårørende, der dækker ydelsen? trænger til

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Kerneopgaven At fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk.

Kerneopgaven At fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk. Udviklingsteamet Målgruppe Tilbuddet er rettet mod voksne borgere, der som følge af en erhvervet hjerneskade, har behov for støtte til at kunne udføre nødvendige og meningsgivende aktiviteter enten i hjemmet

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig, der tilgodeser dit behov for pleje

Læs mere

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Den 23. maj 2013 Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Der afholdes hvert andet år et dialogbaseret tilsyn med deltagelse af repræsentanter fra beboere, pårørende, medarbejdere

Læs mere

Høringsudkast Kvalitetsstandard Boligindretning Lov om social service 116

Høringsudkast Kvalitetsstandard Boligindretning Lov om social service 116 Høringsudkast Kvalitetsstandard Boligindretning Lov om social service 116 1 Hvem kan få en boligindretning Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om boligindretning Sagsforløb

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter Tilsynsrapport 2010 Uanmeldt tilsyn Uanmeldt tilsyn 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning... 3 1.4. Grundlag for tilsynet... 4 2. Metode...

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Botilbud 2016 Brug for et botilbud? Hvis du eller en pårørende har behov for et botilbud, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Servicedeklaration for Lindehuset

Servicedeklaration for Lindehuset Servicedeklaration for Lindehuset Beskrivelse af tilbuddet: Lindehuset består af en villa, som er beliggende centralt i Ringe by. Den centrale beliggenhed giver mulighed for, at beboerne kan færdes i et

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER Tilgængeligt byggeri - hvordan? Handicaprådets Tilgængelighedsudvalg ved Hjørring Kommune VEJLEDNING I TILGÆNGELIGHED Kære ejer/bygherre/rådgiver Du har søgt byggetilladelse eller

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Hytter og lejrpladser Tilgængelighed

Hytter og lejrpladser Tilgængelighed Hytter og lejrpladser Tilgængelighed Skal i bygge ny hytte. Bygge om eller til. Renovere. Har i en lejrplads. Så se her, hvordan og hvor lidt der skal til for at der bliver adgang for alle. Formålet med

Læs mere

Kvalitetsstandard: Plejeboliger i tæt plejemiljø

Kvalitetsstandard: Plejeboliger i tæt plejemiljø Kvalitetsstandard: Plejeboliger i tæt plejemiljø 2013 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 192. Lov om Almene Boliger 5,stk. 2. Hvilke behov dækker ydelsen Plejebolig i tæt plejemiljø kan bevilges

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Boliger Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Boliger Om denne pjece Randers Kommune tilbyder boliger til borgere,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter med indgår i Overordnet formål med indsatsen

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG REOVERIG AF GÅRDHUSEE ALBERTSLUD VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG IDRETIG IPUT FRA SIDSTE MØDE: MED Stor fleksibilitet Valgmuligheder for den enkelte Overblik langs facaden Valgfrihed til indretning af køkken

Læs mere

Mærkeordningen God Adgang. Tapeten

Mærkeordningen God Adgang. Tapeten Mærkeordningen God Adgang Tapeten Frederiksberg, 11-02-2013 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Krav, der forudsættes opfyldt snarest 5. Krav, der i dag

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune.

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Den 25/10 2011 Jr. nr.: 2007/36556 Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Hvem kan få en plejebolig? Du kan få en plejebolig, hvis du har et stort behov for både støtte,

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige

Læs mere