Vælg sorter og arter efter målsætning

Transkript

1 sorter Vælg sorter og arter efter målsætning Der er gode muligheder at finde en sort eller sammensætte en græsblanding af nye sorter og arter som passer til ønskerne og målet på din bedrift. Til arealer med slæt og afgræsning vil de nye hybrid rajgræssorter AberEcho og Lampard være et godt valg da de kombinerer et stort stabilt samt et højt energiindhold. Til arealer med slæt vil rajsvingelsorterne Achilles og Perseus være det bedste bud. De giver et meget stort og en god kvalitet i første slæt. Totalt og persistensen er også i top. På meget fugtige eller tørre arealer hvor kravet er et stort i mange vil strandsvingel eller rajsvingel af strandsvingeltypen være et godt valg. Se tabel 7. Sorterne i tabel 1 er færdigafprøvede. Strandsvingel eller rajsvingel af strandsvingeltypen er et godt valg på lave arealer hvor der kan stå overfladevand i flere uger om vinteren og om året. Energiindholdet i disse typer er holdsvis lavt men de har et meget stort og høj persistens. Deres tidlige vækst om året kan være med til at afdræne fugtige arealer. Strandsvingel ses som den kraftige og bredbladede sort til venstre i billedet. (Foto: Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion). Tabel 1. Sorter af alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og engsvingel og 2008 Sort Art Ploidi pr. ha Slætsøg rent græs Pct. dækning med kronrust 2) Udb. og i vraggræs ts pr. ha 3) Kg pr. FE Afgræsningssøg hvidkløvergræs Afgræsningssøg hvidkløvergræs Slætsøg rent græs Antal søg middeltidlige sorter ) ) 2 Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T Måleblanding fht. alm. rajgræs D/T Boyne alm. rajgræs D Lampard hybrid rajgræs T Limbos alm. rajgræs T AberEcho hybrid rajgræs T Prior rajsvingel T Achilles rajsvingel T Perseus rajsvingel T Lofa rajsvingel T Laura engsvingel Liherold engsvingel D = diploid T = tetraploid. 2) I september/oktober. 3) Ved tredje slæt. 4) Lokalitet med svære udvintringsskader i tetraploide typer af rajgræsser er ikke medtaget. Disse resultater kan ses i Oversigt over Landssøgene 2007 side 334 tabel 5. 5) Calibra Aubisque Mikado og Mongita

2 dyrkningssøg På sporet af store r Mange tiltag der er i gang inden erhvervsorienteret skning og i landssøgene tyder på at dyrkning af kløvergræs og især rødkløver i fremtiden vil komme i fokus ved afgrødevalg på kvægbedrifterne. Kontrolleret trafik reducerer tabet Ved kørsel i græsmarken er der stor risiko at lave strukturskader og især afgrødeskader. Skaderne er af stor betydning t det enkelte år. Ved at bruge GPS og autostyring er det muligt at kontrollere alle overkørsler i græsmarken. Kontrolleret trafik kan måske give en bedre holdbarhed (flere ) af græsmarken. Årets søg med udbringning af gylle har vist at man ved at øge arbejdsbredden og minimere dæktrykket og akselbelastningen kan reducere tabet. Se tabel 16. Sur gylle øger t Nye søg med suring af kvæggylle har eløbig vist lovende resultater. På trods af at der er tilført 32 kg ammoniumkvælstof mindre pr. ha i den surede gylle er der høstet større r af og foderenheder end hvor gyllen ikke er suret. Gyllens værdital er øget med 16 procentpoint hvilket er lidt over det niveau der tidligere er målt i vinterhvede. Se tabel 15. Den høje kvælstofudnyttelse i den surede gylle kan også give sig udslag i en bedre kvælstofhusholdning på kvægbedrifterne. Rødkløver kan selv næsten uden købt kvælstof Flere søg tyder på at dyrkning af rødkløver kan blive et godt alternativ til køb af kvælstof uanset om prisen på kvælstof tsat er høj. Rødkløver har et højt potentiale og kan holde det høje niveau i andet og eventuelt også i et tredje. Blandinger med rødkløver har haft en overraskende lille kvælstofrespons i første brugs- år og allerede fra andet er responsen næsten nul. Årsagen er sandsynligvis den høje rødkløverandel. Selv om rødkløverandelen er faldet med markens alder har den alligevel været tilstrækkelig til at rødkløverens kvælstoffiksering har kunnet kompensere den mindre gødskning. Kvælstofresponsen er generelt faldet med markens alder hvilket blandt andet skyldes det med årene øgede kvælstofindhold i jorden og bedre jordstruktur. Se tabel 8. Der er endnu mange ubesvarede spørgsmål om hvordan rødkløvers høje potentiale udnyttes og om hvordan kvaliteten målrettes i hold til den samlede foderration. Resultater fra nye søg med slætstratgien (se tabel 10) og en klimabaseret slætprognose vil være en hjælp den kommende vækstperiode. Reetablering af potentiale på arealer med kløvergræs Udbyttet af græs og kløvergræs kan falde med op til 50 procent fra første til femte. Isåning af kløvergræs i sensommeren med ny teknik har ikke øget t i en veletable ret og god kløvergræsmark under danske hold. Se tabel 9. Stigende mængder kvælstof til kløvergræs udlagt uden dæksæd Der er meget store og rentable merr ved stigende mængder kvælstof. Det økonomiske optimum er 389 kg kvælstof pr. ha ved en kvælstofpris på 800 kr. pr. kg kvælstof og 120 kr. pr. foderenhed. Men de store mængder kvælstof reducerer andelen af kløver meget ved de første tildelinger og mindre ved de efterfølgende tildelinger. Der skal der anvendes moderate mængder kvælstof til første slæt dvs. 70 til 90 kg pr. ha. 329

3 Sortssøg Der anvendes NIR-metoden til bestemmelse af træstofindhold proteinindhold og foderværdi i græs. Fordøjelighedskoefficienten ( organisk stof) er kalibreret efter in vitro metoden og korrigeret til in vivo. Sortsafprøvningen af græsmarksplanter er koordineret mellem den lovbestemte værdiafprøvning og landssøgene. I 2007 blev aftalen ændret og gennemføres nu således: Der gennemføres et slætsøg i regi af Plantedirektoratet. Der gennemføres tre slætsøg i de landøkonomiske eninger og et søg hvor græssernes afgræsningsegenskaber undersøges. Et slætsøg anlagt i 2005 er gennemført efter aftalen i Se Oversigt over Landssøgene Tabel 2. Slætsøg med sorter af alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og strandsvingel første. (S1 S2) Sort Art Sorter af alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og strandsvingel første I 2008 er der gennemført to søg på JB 1 og 6 uden vanding og to søg på JB 3 og 6 med vanding. Der er vandet med 105 mm. Der er tilført kvælstof efter Plantedirektoratets normer græs uden kløver i handelsgødning og gylle. I gennemsnit er tilført 330 kg kvælstof pr. ha. Måleblandingerne er på vægtbasis sammensat af 60 procent tetraploide og 40 procent diploide rajgræssorter. Sorterne i måleblandingerne fremgår af tabellernes fodnoter. For græs er udsædsmængden af diploide sorter 22 kg pr. ha og af tetraploide sorter 30 kg pr. ha. Der er høstet fire slæt i alle søgene. Se tabel 2. Udbytteniveauet i 2008 har været tilfredsstillende ensartet og højt på alle fire lokaliteter. Der er i gennemsnit høstet og foderenheder pr. ha i henholdsvis den middeltidlige og den sildige måleblanding. I den middeltidlige gruppe afprøves Fjotan og Jordane der er en rajsvingel og en strand- Ploidi Kar. overvintring Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af i g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ søg middeltidlige sorter 3 fs. Måleblanding 2) alm. rajgræs D/T LHF hybrid rajgræs T LHF hybrid rajgræs T Fojtan rajsvingel H Arsenal alm. rajgræs D Calvano 1 alm. rajgræs D Jordane strandsvingel H LSD ns ns ns søg sildige sorter 3 fs. Måleblanding 3) alm. rajgræs D/T Licampo alm. rajgræs D DP alm. rajgræs D Holstein alm. rajgræs D Maestro alm. rajgræs D Thalassa alm. rajgræs T AstonEnergy alm. rajgræs T LSD ns ns ns D = diploid T = tetraploid. 2) Calibra Aubisque Mikado og Stefani. 3) Tivoli Polim Sameba og Licarta. af GJ 330

4 svingel. Rajsvingel er en artskrydsning mellem hybrid rajgræs og strandsvingel. I de to sorter er organisk stof på niveau med de øvrige sorter men sukkerindholdet er lavere og -indholdet væsentligt større. Dette kommer til udtryk ved et lavere energiindhold (flere kg pr. foderenhed) end i de øvrige sorter. Det største af afgrødeenheder er høstet i sorterne LHF og Arsenal der er en hybrid rajgræs og en alm. rajgræs. I denne første års afprøvning har Arsenal haft den bedste kombination af et højt energiindhold og et stort. I den sildige gruppe deltager kun sorter af alm. rajgræs af afgræsningstypen. Udbytteniveauet har været meget højt i måleblandingen og ingen af de prøvede sorter har givet et større. Sukkerindholdet døjeligheden og energiindholdet er højt i alle sorterne. Der er en tendens til at sorten AstonEnergy har et lidt højere sukkerindhold og energiindhold samt en bedre døjelighed men også det mindste. Afgræsningsegenskaber Sorternes afgræsningsegenskaber er undersøgt på et økologisk areal hvor en stor del af t afgræsses og den overskydende produktion bjærges ved slæt. Forsøget er anlagt på JB 1 og er vandet med 180 mm. I tabel 3 ses en oversigt over sorternes egenskaber til afgræsning samt vinterfasthed. Vintrene 2007 og 2008 har været meget milde og sorternes evne til at overvintre er ikke blevet testet særligt hårdt. Alle sorter har haft en ensartet og god overvintring. Andelen af hvidkløver er vurderet til at være høj. Det laveste indhold er set i sorten Arsenal. Stængeldannelse er en uønsket egenskab i afgræsningsgræs. Stængeldannelse er afhængig af sort dyrkningsteknik og klima. Sorterne er bedømt efter afgræsning i sensommeren. I 2008 har stængeldannelsen været ubetydelig. Tabel 3. Afgræsningssøg med sorter af alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og strandsvingel første Sort Art Ploidi Karakter 2) kløver 4) kløver 5) geldan- stæn- nelse 4) vraggræs 4) vraggræs pr. ha Kronrust dækning 5) Græshøjde 3) slidstyrke cm 5) 4) cm 5) Enårig rapgræs planter pr. m søg middeltidlige sorter Måleblanding 6) alm. rajgræs D/T LHF hybrid rajgræs T LHF hybrid rajgræs T Fojtan rajsvingel H Arsenal alm. rajgræs D Calvano 1 alm. rajgræs D Jordane strandsvingel H søg sildige sorter Måleblanding 7) alm. rajgræs D/T Licampo alm. rajgræs D DP alm. rajgræs D Holstein alm. rajgræs D Maestro alm. rajgræs D Thalassa alm. rajgræs T AstonEnergy alm. rajgræs T D = diploid T = tetraploid H = hexaploid. 2) Karakter = 100 dækning af kløver mest opret kraftig stængeldannelse størst slidstyrke og mest vraggræs. 3) Målt med plademåler. 4) I sommerperioden. 5) I oktober. 6) Calibra Aubisque Mikado og Stefani. 7) Tivoli Polim Sameba og Licarta. 331

5 Karakteren vraggræs græshøjden efter afgræsning samt især mængden af vraggræs viser sortens egnethed til afgræsning idet vraggræs stort set må betragtes som tab. Mængden af vraggræs er i år bedømt i august samtidig med at der er høstet vraggræs. Normalt er der en god overensstemmelse mellem karakteren vraggræs græshøjden og mængden af vraggræs. Det viser resultaterne også alm. rajgræs og rajgræstyper. I strandsvingelsorten Jordane er der mindre god overensstemmelse mellem det der er bedømt og den reelle mængde der er høstet. Det kan skyldes at strandsvingel er mere stiv og bredbladet og der syner af mere end den i virkeligheden er. Af de afprøvede sorter har der i rajgræssorten AstonEnergy været den mindste mængde vraggræs og det højeste indhold af sukker. Se tabel 2. Der er generelt mere vraggræs i middeltidlige sorter end i sildige sorter. Den største mængde af vraggræs er høstet i rajsvingelsorten Fjortan. Kraftige angreb af kronrust i alm. rajgræs nedsætter dyrenes ædelyst væsentligt. I 2008 har der ikke været angreb i efteråret. Ved vækstperiodens ophør bedømmes græssets slidstyrke og opmeringen af enårig rapgræs. Efter første er der ingen betydende skelle på karakteren slidstyrke. Mængden af enårig rapgræs er et indirekte udtryk hvor godt en sort dækker jorden og dermed udkonkurrerer det uønskede rapgræs. Blandt de middeltidlige sorter er det sorten Arsenal og i sildige sorter er det sorten Holstein der har det laveste antal planter af enårig rapgræs. Begge sorter er diploide. Tabel 4. Slætsøg med sorter af alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og engsvingel tredje. (S3) Sort Art Sorter af alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og engsvingel tredje Der er gennemført to søg på JB 6 og de er vandet med 150 mm. Der er tilført kvælstof efter Plantedirektoratets normer græs uden kløver. I gennemsnit er søgene tilført 330 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning. Forsøgene er høstet med fire slæt. Udsædsmængden af diploide sorter er 20 kg pr. ha og af tetraploide sorter og engsvingel 25 kg pr. ha. Udbytteniveauet på foderenheder pr. ha i måleblandingen i 2008 har været tilfredsstillende højt og ensartet på de to lokaliteter. Det er et udmærket niveau i tredje. Resultaterne af årets søg ses i tabel 4. Sukkerindholdet i græsset har stor betydning dyrenes ædelyst. Det er højest i hybrid rajgræssorten AberEcho. Af rajsvingel- Ploidi Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af i g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ søg middeltidlige sorter Måleblanding 2) alm. rajgræs D/T Boyne alm. rajgræs D Lampard hybrid rajgræs T Limbos alm. rajgræs T AberEcho hybrid rajgræs T Prior rajsvingel T Achilles rajsvingel T Perseus rajsvingel T Lofa rajsvingel T Laura engsvingel Liherold engsvingel LSD ns ns ns D = diploid T = tetraploid. 2) Calibra Aubisque Mikado og Mongita. af GJ 332

6 sorterne har sorten Achilles det laveste indhold af sukker. Det absolut laveste indhold er målt i engsvingelsorterne Laura og Liherold. I hybrid rajgræssorten AberEcho og rajsvingelsorten Perseus er indholdet af i højt. Det er udtryk at en stor andel af cellevæggene er udøjelig men da de også har det laveste indhold af er energiindholdet relativt højt. Laveste døjelighed og energiindhold er målt i engsvingelsorterne Laura og Liherold samt rajsvingelsorten Achilles. Det største i afgrødeenheder er høstet i sorterne Perseus Lofa og Achilles der er rajsvingler. Sorter af timote og rødsvingel første Der er gennemført to søg på JB 6. Et er uvandet og et er vandet med 150 mm. Der er tilført kvælstof efter Plantedirektoratets normer græs uden kløver. I gennemsnit er søgene tilført 330 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning. Udsædsmængden af timote er 20 kg pr. ha og af rødsvingel 18 kg pr. ha. I søgene er der høstet fire slæt. Resultaterne ses i tabel 5. Udbytteniveauet i søgene har været tilfredsstillende og ensartet højt på de to lokaliteter. Der er høstet næsten og foderenheder pr. ha i henholdsvis timote og rødsvingel. I første års afprøvning af timote er der ingen væsentlige skelle mellem de afprøvede sorter med hensyn til indholdet af sukker og døjelighed. Der er en tendens til et lidt lavere energiindhold og af foderenheder i sorten Lischka. De målte skelle er ikke signifikante. I den nye rødsvingelsort Tagere er der en tendens til lidt lavere døjelighed energiindhold og end der er i målesorten. De målte skelle er ikke signifikante. Sorter af hvidkløver og rødkløver første Der er gennemført to søg på JB 6. Et er uvandet og et er vandet med 150 mm. Der er tilført 100 kg kvælstof til hvidkløver og 50 kg kvælstof til rødkløver. Udsædsmængden af hvidkløver er 7 kg pr. ha i blanding med 16 kg sildig tetraploid alm. rajgræs af afgræsningstypen pr. ha. I rødkløver er udsædsmængden 10 kg pr. ha i renbestand. I søgene er der høstet fire slæt. Resultaterne er vist i tabel 6. Udbytteniveauet i søgene har været tilfredsstillende ensartet og meget højt på de to lokaliteter især i rødkløver. Der er høstet og foderenheder pr. ha i henholdsvis hvid- og rødkløver. Blandt afprøvede sorter af hvidkløver er der ingen væsentlig skel på indholdet af sukker og samt på sorternes døjelighed og energiindhold. Der er en tendens til lidt mindre af foderenheder i de småbladede sorter Rivendel og AberCrest. Tabel 5. Slætsøg med sorter af timote og rødsvingel første. (S4 S5) Sort Kar. overvintring Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af i g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ søg timote Kämpe II Lischka Winnetou LSD ns ns ns søg rødsvingel Gondolin Tagera LSD ns ns ns af GJ 333

7 Tabel 6. Slætsøg med sorter af hvidkløver og rødkløver første. (S6 S7) Sort Type / ploidi 2) I efteråret 2004 og året 2005 blev der anlagt søg med arter og sorter af græsmarksplanter. Da de fleste sorters og arters potentiale er kendt fra sortsafprøvningen i det første til tredje måles der ikke i disse søg før i dyrkningsårene 2008 og I den mellemliggende periode har søgsarealerne fået samme behandling som den omkringliggende mark. På grund af ejer- Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af i g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ søg hvidkløver Milo N-ST Rivendel S AberCrest S Liflex N LSD ns ns ns søg rødkløver Rajah D Sara T Milvus D Taifun T LSD ns ns ns D = diploid T = tetraploid. 2) S = småbladet N = normalbladet ST = storbladet. af GJ Blandt de afprøvede sorter af rødkløver har sorten Milvus den laveste døjelighed af og organisk stof hvilket kommer til udtryk som et lavt energiindhold. De største r er høstet i målesorten Rajah og i den nye tetraploide sort Taifun. De målte skelle er ikke signifikante. I efteråret har der været tilfælde af kraftige angreb af løvsnudebillens larver i nyudlagt kløvergræs. Der er ingen muligheder bekæmpelse. Æglægningen sker i græs i maj og juni. Larverne gnaver af planterne fra juni og de pupper sig omkring midten af oktober hvor skaden ophører. (Foto: Gurli Klitgaard LandboMidtØst og Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion). Dyrkningssøg Arter af græsmarksplanter til slæt I de seneste år er der kommet mere fokus på græsmarksplanternes og persistens. Persistens er artens eller sortens evne til at producere et stort i flere. Det øgede fokus skyldes at arealer der ikke egner sig til dyrkning af korn kan bidrage med et stort af græsmarksfoder til malkekvæg og ungdyr omlægning af et græsareal er bundet med en del omkostninger og arbejde i perioder hvor der er travlt på bedriften omlægning kan medføre en øget udvaskning af kvælstof fra rodzonen omlægning af græsarealer på humusjord øger omsætningen af organisk stof hvilket medfører at arealer sætter sig. 334

8 Tabel 7. Persistenssøg med græsarter i renbestand og i blanding med kløver fjerde. (S8) Sort Art Kar. 2) overvintring Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af i g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ søg. Uden kløver Blanding Hykor rajsvingel Perun rajsvingel Option alm. rajgræs (D) Rastro alm. rajgræs (D) Stefani alm. rajgræs (D) Vincent alm. rajgræs (D) Navarra alm. rajgræs (T) Tundra timote Kämpe II timote Laura engsvingel Balin engrapgræs Kora strandsvingel LSD søg. Med hvidkløver Blanding Hykor rajsvingel Perun rajsvingel Option alm. rajgræs (D) Rastro alm. rajgræs (D) Stefani alm. rajgræs (D) Vincent alm. rajgræs (D) Navarra alm. rajgræs (T) Tundra timote Kämpe II timote Laura engsvingel Balin engrapgræs Kora strandsvingel LSD Ploidi i rajgræs D = diploi T = tetraploid. 2) Karakter 0-10 hvor 10 = alt overvintret. af GJ skifte eller driftsmæssige ændringer på bedrifterne er der kun høstet på søg i Forsøgene er anlagt som to-faktorielle søg med tolv udvalgte græsarter eller -sorter i renbestand og i blanding med hvidkløver. Græsblanding nr. 26 henholdsvis med og uden kløver fra De anbefalede frøblandinger er valgt som referenceblanding di den indeholder mange skellige arter der har en god persistens også under fugtige dyrkningshold. De to tilbageværende søg er gennemført på JB 2 og 6 uden vanding. Der er tilført kvælstof efter Plantedirektoratets normer kløvergræs og græs uden kløver. Der er tilført henholdsvis 230 og 350 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning og gylle. I græsarterne har udsædsmængden været 35 kg i rajsvingel diploid alm. rajgræs og engsvingel 40 kg i tetraploid alm. rajgræs samt 25 kg i timote engrapgræs og strandsvingel pr. ha. I søgsleddene med hvidkløver er der suppleret med 5 kg hvidkløver pr. ha af den smalbladede sort Rivendel. I søgene er høstet fire slæt eller tre slæt og en afpudsning af de arter der ikke er vokset på grund af tørke i den første del af sommerperioden. Resultaterne ses i tabel 7. Udbytteniveauet i søgene har været tilfredsstillende ensartet og højt på de to lokaliteter. Der er i gennemsnit høstet og 335

9 8.850 foderenheder pr. ha i referenceblandingen både med og uden kløver. Forsøgene tsætter Foreløbig konklusion Efter tre er niveauet sat på et rimeligt højt niveau i den bredt sammensatte referenceblanding nr. 26 især hvor blandingen dyrkes i renbestand ved en rimeligt høj tildeling af kvælstof. I hold til referenceblandingen har strandsvingel og rajsvingel af strandsvingeltypen (Hykor) et væsentligt lavere energiindhold men en bedre persistens og har givet fra til foderenheder mere pr. ha rajsvingel af rajgræstypen (Perun) et lidt højere energiindhold og et på næsten samme niveau sorterne af alm. rajgræs et væsentligt højere energiindhold og et væsentligt mindre. Den diploide sort Stefani har klaret sig bedst af rajgræsserne sorterne af timote og engsvingel både et lavere energiindhold og et mindre sorten af engrapgræs et meget lavt energiindhold og potentiale. Græs og bælgplanter Seniorsker Karen Søegaard Institut Jordbrugsproduktion og Miljø Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Forskellige græsmarksblandinger er undersøgt på Foulum fra første til tredje 2006 til Bælgplanter (rødkløver hvidkløver og lucerne) og græs (alm. rajgræs og rajsvingel af rajgræstypen) er enten dyrket i renbestand eller i blandinger af en bælgplanteart og en græsart. Forsøget er etableret i året 2005 i vårbyg. Formålet er at give en mere grundlæggende beskrivelse af produktion og kvalitet ved to niveauer af kvælstofgødskning. Græs-bælgplante konkurrence Rajsvingel har konkurreret hårdere end alm. rajgræs over alle bælgplanter. Se figur 1. Bælgplanteandelen er størst hvor bælgplanterne er dyrket sammen med alm. rajgræs. Det gælder især i årsperioden hvor rajsvinglen er kendt at vokse bedst men i første kan det større i første slæt med rajsvingel ikke klare den mindre bælgplanteandel. Rajsvinglens vækstmåde må også have betydning at bælgplanterne bliver presset. Andelen af rødkløver er faldet med alderen mens andelen af lucerne til gengæld er størst i andet. Se figur 1. Hvidkløverandelen er generelt ikke så høj. Det er overraskende at andelen af hvidkløver i august i rajsvingelblandingerne har været konstant over årene mens den er faldet i rajgræsblandingerne. Udbytte I første har der ikke været særligt stor skel i første slæt på t i blandinger med henholdsvis rajsvingel og alm. rajgræs men i andet og tredje har der været et betydeligt større i rajsvingelblandingerne med rød- og hvidkløver. Se figur 1. Senere på sæsonen har billedet været anderledes. I august har t i rødkløverog lucerneblandingerne i alle været mindre i rajsvingelblandingerne mens der i hvidkløverblandingerne ikke har været nogen skel. Det skyldes sandsynligvis netop de omtalte effekter på bælgplanterne at lucerne og rødkløver er trykket så meget at de ikke har bidraget tilstrækkeligt mens det er modsat med hvidkløver. Den store rødkløverandel har bevirket at græsset både rajsvingel og rajgræs er blevet udtyndet. Det synes ikke at have påvirket niveauet når det sammenlignes med de andre bælgplanteblandinger. Selv om andelen af rødkløver er blevet mindre med markens alder har der alligevel været tilstrækkeligt med rødkløver til at sikre en stor grokraft i sommerperioden. Årst af foderenheder fra andet er større i rajsvingel end i rajgræsblandingerne. Se tabel 8. Forskellene er ikke statistisk sikre. I første har t af foderenheder været mindst i lucerneblandingerne mens det i andet har været mindst i blandingerne med hvidkløver. Udbyttet er i gennemsnit af de tre 560 kg pr. ha større i blandinger med rajsvingel end med rajgræs. 336

10 Tabel 8. Kvælstofrespons over årene 2006 til 2008 og gennemsnitligt og afgrødekvalitet 2006 og 2007 Blanding N-respons kg ts pr. kg N Udbytte pr. ha Forholdstal Græsart Bælgplante Kg ts pr. FE Pct. af org. stof Forsøgsår Rødkløver Rødkløver + alm. rajgræs Rødkløver + rajsvingel Hvidkløver Hvidkløver + alm. rajgræs Hvidkløver + rajsvingel Lucerne Lucerne + alm. rajgræs Lucerne + rajsvingel Alm. rajgræs Rajsvingel LSD Gødningsniveau: 125 kg kvælstof til bælgplanter i renbestand 250 kg kvælstof til blandinger af græs og bælgplanter og 375 kg kvælstof til græs i renbestand. Kvælstofrespons er beregnet ud fra ovennævnte gødningsniveau sammenholdt med et gødningsniveau som var 125 kg lavere. Kvælstofrespons Kvælstofresponsen (kg pr. kg kvælstof) har været større i første end i andet og tredje. Se tabel 8. I renbestand af bælgplanter har der som ventet kun været en lille kvælstofrespons mens der i græs i renbestand har været en høj respons. Blandinger med rødkløver har haft en overraskende lille kvælstofrespons i første og allerede fra andet har responsen været næsten nul. Årsagen er sandsynligvis den høje rødkløverandel. Rødkløveren kan selv. Selv om rødkløverandelen er faldet med markens alder har der været tilstrækkeligt til at kvælstoffikseringen har kunnet kompensere den mindre gødskning. Kvælstofresponsen er generelt faldet med markens alder hvilket blandt andet skyldes den mængde kvælstof som bliver opbygget i jorden. Noget der altid ekommer i en græsmark. Afgrødekvalitet og afgrødens skellighed Rødkløverblandingerne er karakteriseret ved et højt indhold af samt ved en relativt lav døjelighed af organisk stof hvilket skyldes den høje andel af rødkløver. Se tabel 8. Lucerneblandingerne har også haft en lav døjelighed hvorimod hvidkløverblandingerne har haft en høj døjelighed af organisk stof. Afgrøden er sammensat af skellige plantedele som har en vidt skellig kvalitet. Denne er størst om sommeren og mindst om året hvor der også er den bedste kvalitet. I figur 2 er vist eksempler på tilvæksten i august hvor der er taget tre prøver med en uges mellemrum. Der er generelt større skel inden bælgplantearterne end inden græsserne. Inden bælgplanterne har skellene været større end 20 enheder døjelighed af organisk stof og 15 enheder. Det vil sige at bælgplanterne i græsmarken bevirker at der er større heterogenitet i afgrøden. Den største skel er fundet i lucerne mellem stængel og blade samt i hvidkløver om sommeren når den blomstrer. Rødkløver er den bælgplante som er mest ensartet hvad angår døjelighed og fibersammensætning (data ikke vist). Græsserne er ikke væsentligt skellige fra hinanden hvad angår kvalitet af blade og stængel. I løbet af de 14 dage hvor der er udtaget prøver har indholdet af næsten været konstant i de enkelte plantedele mens døjeligheden af organisk stof er faldet lidt. Ser man i stedet på den samlede afgrøde er der et betydeligt faldt i begge parametre. Det skyldes at der gennem tilvæksten bliver mere og mere stængel mens andelen af blade mindskes. Forsøget har således vist at den morfologiske udvikling her stået som andelen af blade og stængel har meget større betydning afgrødekvaliteten end hvor lang tid der er gået fra sidste slæt. Forsøget er afsluttet. 337

11 Pct. rødkløver af Pct. hvidkløver af Pct. lucerne af slæt 3./4. slæt 1. slæt 3./4. slæt Kg pr. ha år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år slæt 3./4. slæt 1. slæt 3./4. slæt Kg pr. ha år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år Bælgplanteandel og Rødkløverblandinger Hvidkløverblandinger Lucerneblandinger 1. slæt 3./4. slæt slæt 3./4. slæt Kg pr. ha år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år Rajgræs 120 kg N pr. ha Rajgræs 240 kg N pr. ha Rajsvingel 120 kg N pr. ha Rajsvingel 240 kg N pr. ha Figur 1. Bælgplanteandel i procent af afgrøde og ved første slæt og i tredje eller fjerde slæt (august slæt) i første til tredje (2006 til 2008). Alle parceller er høstet på samme dag. Sorter: Rødkløver (Rajah) hvidkløver (Milo) lucerne (Pondus) alm. rajgræs (Mikado) og rajsvingel (Perun). 338

12 Rødkløvergræs ved anden slæt i første (2006). Til venstre: Rødkløver og alm. rajgræs kg pr. ha og 68 procent kløver. Til højre: Rødkløver og rajsvingel kg pr. ha og 19 procent kløver. (Foto: Karen Søegaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet) Fordøjelighed og proteinindhold i skellige plantedele Bælgplanter Græsser Bælgplanter Græsser org. stof Råprotein af ts Rødkløverblade Rødkløverstængel Hvidkløverblade Hvidkløverblomster 0 Prøve Prøve Lucerneblade Lucernestængel Rajgræsblade Rajgræsstængel Rajsvingelblade Rajsvingelstængel Figur 2. Fordøjelighed af organisk stof og i de enkelte plantedele gennem tilvæksten i august. Der har været en uge mellem prøveudtagningerne. Gennemsnit af 2006 og Konklusion Rajsvingel konkurrerer hårdere end alm. rajgræs over alle bælgplanter og især om året. Udbyttet i blandinger med rajsvingel er større end med alm. rajgræs i andet og tredje. Kvælstofresponsen er lille i rødkløvergræs. Bælgplanter i græsmarken bevirker en større heterogenitet hvad angår afgrødekvalitet. Rødkløver er en mere ensartet afgrøde end lucerne og hvidkløver. Afgrødekvaliteten bestemmes i høj grad af hvor meget stængel og blomster der er udviklet. Reetablering af potentiale på arealer med kløvergræs Udbyttet af græs og kløvergræs kan falde med op til 50 procent fra første til femte. For at undersøge om en ny teknik til at eta- 339

13 Tabel 9. Reetablering af potentiale på arealer med kløvergræs. (S9) Kløvergræs Udsæd kg pr. ha Kar. plantebestand efterår Kar. plantebestand år Græs Kløver Græs Kløver 1. og 2. slæt pr. ha søg 1. Ubehandlet Strigling august 2) Frø og strigling 3) Frø og strigling 3) Frø og skiveskærsåmaskine Frø og skiveskærsåmaskine Strigling april 2) Karakter plantebestand = tynd bestand 10 = tæt bestand. 2) Græsmarksstrigle. 3) Græsmarksstrigle med pneumatisk frøudstyr. 4) Väderstad. blere græs og kløver kan hindre at græsarealerne mister deres potentiale blev der i august 2005 anlagt to fastliggende søg i eksisterende første års marker. Forsøgene er gennemført på arealer udlagt med kløvergræsblanding nr. 42 og isåningen er sket med samme blanding. Blandingen er sammensat af hybrid rajgræs og alm. rajgræs samt hvid- og rødkløver. Et søg på JB 2 i Nordjylland er stoppet efter tredje i 2007 på grund af manglende effekt af behandlingerne. I 2008 er der gennemført et søg på JB 1 i Vestjylland. Forsøget er vandet med 100 mm frem til anden slæt sidst i juli hvor det søgsmæssige arbejde er tilendebragt. Bortset fra søgsbehandlingerne er søgsarealet behandlet på traditionel vis. Der er gødsket efter Plantedirektoratets kvælstofnormer. Set i lyset af at det er fjerde er niveauet tilfredsstillende i de to første slæt. I perioden 2005 til 2008 er følgende søgsbehandlinger gennemført tre gange. Forsøgsled 1 er ubehandlet. I søgsled 2 er der harvet med en græsmarksstrigle. I søgsled 3 og 4 er der sået græsfrø med en pneumatisk såmaskine påmonteret samme græsmarksstrigle som i søgsled 2. I søgsled 5 og 6 er der sået græsfrø i cirka 1 cm dybde med en såmaskine med skiveskær. Efter det nye græsudlæg har udviklet halvandet til to blade er græsset behandlet ebyggende mod angreb af fritfluer. I søgsled 7 er der kun etaget strigling om året. Se søgsplanen i tabel 9. I 2005 var det tørt indtil september og fremspiringen af det nye udlæg var meget dårlig. I 2006 og 2007 kom der rigeligt med nedbør gennem sensommeren og efterårsperioden og der var gode betingelser etablering af det nye græs og kløver der blev udsået i august. Overvintringen har været tilfredsstillende i alle søgsled. Resultaterne fremgår af tabel 9. Plantebestanden af græs og kløver er bedømt i oktober efter fremspiring af det nye udlæg. Der er synlig effekt af isåning af græs men ikke på kløver hvor der er en god bestand i alle søgsled. De højeste karakterer plantebestand af græs er givet hvor etableringen er gennemført med en skiveskærssåmaskine. Trods en synlig effekt af isåningen ved bedømmelsen i oktober har der ikke været en synlig effekt på plantebestanden af græs ved vækstperiodens start det efterfølgende år og heller ingen effekt på t. Forsøgene er afsluttet. Konklusion De gennemførte søg med isåning på et eksisterende areal med kløvergræs har vist at der kan opnås en synlig effekt på plantebestanden af græs i efteråret at denne synlige effekt stort set er væk efter en mild vinterperiode at der ikke er mer isåning hvis græstæppet er intakt og der en god bestand af hvidkløver og især rødkløver. Slætstrategi i højtydende græsarter De stigende priser på protein og suppleringsfoder har givet endnu større fokus på et stort og en målrettet kvalitet af græsmarksfoderet. Der er samtidig sket en rivende udvikling af teknik til høst og bjærgning af græs og en ændring af græsblandinger fra afgræsningsblandinger til højtydende slætblandinger. Der er gennemført søg at belyse slætantallets betydning på og kvalitet. 340

14 Tabel 10. Slætstrategi i højtydende græsarter. (S10) Fortørring af kløvergræs Seniorsker Karen Søegaard Institut Jordbrugsproduktion og Miljø Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Klimaet og skårtykkelserne har stor betydning ved tørring af kløvergræs. Et nyt søg har til mål at belyse betydningen af de skellige variable. På længere sigt skal resultaterne bruges til at udarbejde en mere detaljeret prog nose tørringsmulighederne. I søget er der målt 11 tørringsløb gennem sæsonen af henholdsvis hvidkløverog rødkløvergræs. Ved høst har afgrøden dels været samlet i et smalt skår hvor afgrøden har ligget på halvdelen af arealet dels et bredt skår hvor afgrøden har dækket hele bredden. Der er skårlagt kl. 10 og kl. 13 er halvdelen af det brede skår vendt. I figur 3 er vist fire skellige tørringsløb gennem sommeren 2008 rødkløvergræs. Fortørring til balleensilering (45 til 50 procent ) er kun nået i to tilfælde. Ved bredspredning og vending er tørring til siloensilering (32 til 37 procent) opnået efter henholdsvis og 29 timer. I de viste tilfælde er der kun kommet nedbør den 28. august midt på eftermiddagen hvilket har standset tørringen. Den 30. og den 31. juli har der været ekstremt godt tørringsvejr og løbet har været næsten det samme alle tre skårmetoder. Den 28. og den 29. august har holdene været dårlige tørring indtil kl. 10 den 29. hvorefter det har haft stor betydning tørringen at skåret er bredspredt. Den 15. og den 16. maj og den 14. og den 15. juli har mulighederne tørring væ- Slætstrategi Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af NorFor i g pr. kg MJ pr. kg ts pr. ha af GJ søg 4 slæt slæt slæt af GJ I 2008 er der gennemført et søg på JB 2 uden vanding første og et på JB 3 der er vandet med 150 mm på et areal i andet. Der er tilført kvælstof efter Plantedirektoratets normer kløvergræs i handelsgødning og gylle. Der er i gennemsnit tilført 220 kg kvælstof pr. ha. Forsøgene er gennemført på arealer udlagt med kløvergræsblanding nr. 45. Blandingen er sammensat af rajsvingel og alm. rajgræs samt hvid- og rødkløver. Slætstrategien har været henholdsvis fire fem eller seks slæt gennemført efter en udbestemt plan. Den første slæt er planlagt udført ved en foderværdi på og 12 kg pr. foderenhed ved hjælp af den nye Slætprognose. I det vandede søg er alle slæt gennemført efter planen. I det uvandede søg har der været time-out på grund af tørke i juni. Efter en afpudsning af parcellerne er søget videreført efter den planlagte slætstrategi. Trods tørke i sommeren har niveauet i søgene været tilfredsstillende og ensartet højt på de to lokaliteter. Der er i gennemsnit høstet over foderenheder pr. ha ved fire slæt i begge søg. Resultaterne er vist i tabel 10. En ændret slætstrategi fra fire til seks slæt årligt har reduceret indholdet af sukker og øget indholdet af døjeligheden af og organisk stof samt afgrødens energiindhold. Udbyttet af er øget og t af foderenheder er uændret med stigende antal slæt. Forskellene er ikke signifikante. Forsøgene sætter. 341

15 ret moderate og der har været en betydelig skel mellem metoderne. Det smalle skår er tørret langsomst og det brede og vendte skår er tørret hurtigst. Det gennemsnitlige klima i måleperioderne ses i tabel 11. Der har ikke været skel på hvidkløvergræs og rødkløvergræs. Det skyldes at der har været en lidt højere kløverandel i hvidkløver- end i rødkløvergræsset. Tabel 11. Det gennemsnitlige klima i måleperioden fra kl. 10 den første dag til kl. 15 den anden dag Vind mm pr. sek. Temperatur i 2 m grader C Globalstråling MJ pr. m 2 Relativ luftfugt maj juli juli august Foreløbig konklusion Dette års søg viser at jo højere procenten har været på høsttidspunktet jo hurtigere er tørringen sket i de første timer efter slæt. Klimaet har påvirket tørringen (stigning maj 30 ton ts pr. ha 40 kløver Pct juli 25 ton ts pr. ha 30 kløver Pct Nat Klokkeslæt Nat Klokkeslæt Fortørringsløb juli 30 ton ts pr. ha 35 kløver Pct august 30 ton ts pr. ha 40 kløver Pct Nat Klokkeslæt 02 mm regn Nat Klokkeslæt Smalt Bredt Bredt og vendt Anbefalet til markstak og silo Anbefalet til balleensilering Figur 3. Tørstofprocenten gennem fire skellige tørringsløb rødkløvergræs. Der er høstet kl. 10 og procenten er fulgt indtil kl. 15 næste dag. Smalt skår: Afgrøden dækker halvdelen af arealet. Bredt skår: Afgrøden dækker hele arealet. Bredt og vendt skår: Afgrøden er vendt kl. 13 dvs. tre timer efter høst.

16 Bredspredning af græsset sammen med skårlægningen øger tørringen især under moderate tørringsbetingelser dvs. lav vindhastighed temperatur og solindstråling. (Foto: Karen Søgaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet). i procent pr. time) meget. Når der ses bort fra natten kan vindhastighed og temperatur klare næsten 70 procent af tørringen. Gødskning Coatning med kvælstof og fos som startgødning Tidligere søg i Danmark og udlandet har vist at coatning af græsfrø med gødning kan bedre etableringen af græs under vanskelige hold. Produktet kaldes iseed. Coatningen består af en glasering af frøet med 10 procent kvælstof og 2 procent fos i en fyldmasse der dobler frøvægten. Ved såning af 40 kg coatede frø tilføres der cirka 40 kg kvælstof og 07 kg fos pr. ha. For at undersøge om coatning kan bedre etableringen og erstatte en moderat mængde kvælstof og fos i etableringsfasen under normale gode hold er der anlagt søg med etablering af kløvergræs uden dæksæd. Et søg er gennemført på JB 6 uden vanding og to på JB 1 der er vandet med 120 mm i gennemsnit. To søg er sået sidst i april og et i begyndelsen af maj. Kløvergræsblanding nr. 46 der er sammensat af alm. rajgræs rajsvingel og hvidkløver er anvendt som testblanding. Udsædsmængden af kløvergræs er 20 kg frø pr. ha. I søgsleddene med coatede frø er udsædsmængden 40 kg pr. ha på grund af den dobbelte frøvægt. Alle søgene er høstet søgsmæssigt ved et normalt udviklingstrin sidst i juli eller først i august. Udbyttet er lidt mindre og energiindholdet noget lavere end normalt på grund af den udgående tørkeperiode og selv om to af søgene er vandet har tørken påvirket t og foderværdien i negativ retning. Resultaterne fremgår af tabel 12. Foreløbig konklusion I årets søg har coatning ikke har haft effekt på fremspiringen af græs. Fremspiringshastigheden har været ens og god i både coatede og ikke coatede parceller. Den tilførte kvælstofmængde i de coatede frø har i to af de tre søg ikke erstattet effekten af moderate mængder kvælstof og fos indarbejdet i såbedet Tabel 12. Coatet græsfrø i stedet startgødning af kvælstof og fos. (S1 Gødningsstrategi græs og kløver græs kløver Plantebestand pl. pr. m Karakter 2 frem- Tørstof ens- ensspi- artet- hed 2) artet- hed 3) Pct. af rings- has- tig- hed sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af i g pr. kg NorFor MJ pr. kg ts pr. ha af GJ søg Ingen kvælstof kg N pr. ha iseed LSD ns 110 ns ns ns Karakter 0-10 hvor 10 = helt ensartet fremspiring og helt ens fremspiringshastighed. 2) Fordeling af planter på tværs af parcellen. 3) Fordeling af planter på langs af parcellen. af GJ 343

17 ved såning. I søget på gyllegødet sandjord har iseed ydet samme mer som NPgødning i såbedet. Udbytteskellene er ikke signifikante. Der bør arbejdes videre med metoden under skellige vejr- og dyrkningsbetingelser før der kan træffes endelige konklusioner om coatning af græsfrø. Stigende mængder kvælstof til årsudlagt kløvergræs I året 2008 er der anlagt tre søg med stigende mængder kvælstof til årsudlagt kløvergræs. Forsøgene er gennemført på JB 2 3 og 6 på uvandet jord. Forsøgene er gennemført med tre slæt. Udbytteniveauet er tilfredsstillende højt. Ved tildeling af 250 kg kvælstof pr. ha der er tæt på kvælstofnormen kløvergræs er der i gennemsnit høstet foderenheder pr. ha. Ved den største mængde på 450 kg kvælstof pr. ha er der høstet kg protein og foderenheder pr. ha. Se tabel 13. Ved tilførsel af 150 kg kvælstof og derover øges proteinindholdet og dermed t af protein sukkerindholdet er svagt faldende og -indholdet er upåvirket. Fordøjeligheden af organisk stof og især kvaliteten af cellevæggene er bedret med stigende mængder kvælstof. I 2008 ligger det økonomiske optimum på 242 kg kvælstof pr. ha hvilket er lavere end de tidligere år. Som ventet er bestanden af kløver reduceret kraftigt med stigende mængder kvælstof. Ved en kvælstoftildeling på 250 kg kvælstof pr. ha har overfladedækningen af kløver kun fået karakteren 3 ud af 10 ved tredje slæt. Forsøgene er afsluttet. Konklusion I perioden 2005 til 2008 er der gennemført otte søg med kvælstof til årsudlagt kløvergræs af alm. rajgræs og rajsvingel i blanding med hvid- og rødkløver. Forsøgene har vist at der er meget store og rentable merr ved stigende mængder kvælstof at det økonomiske optimum er 389 kg kvælstof pr. ha ved en kvælstofpris på 800 kr. pr. kg kvælstof og 120 kr. pr. foderenhed at stigende mængder kvælstof over 150 kg pr. ha øger indholdet af protein døjeligheden af og organisk stof og dermed afgrødens energiindhold Tabel 13. Stigende mængder kvælstof til kløvergræs blanding 45 udlagt uden dæksæd. (S12) Kar. kløver 1. slæt 2. slæt 3. slæt Kløvergræs Tørstof Pct. af Udbytte og mer pr. ha Kg rå- org. pro- tein sukker rå- stof pr. FE i protein g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ søg 0 kg N kg N kg N kg N kg N kg N LSD søg 0 kg N kg N kg N kg N kg N kg N LSD Karakter = ingen bestand 10 = 100 overfladedækning. af GJ 344

18 at stigende mængder kvælstof reducerer andelen af kløver meget ved de første tildelinger og mindre ved de efterfølgende tildelinger. Der skal der anvendes moderate mængder kvælstof til første slæt dvs. 70 til 90 kg pr. ha. Anbefalinger Til første slæt skal der anvendes moderate mængder kvælstof 70 til 80 kg pr. ha. Totalt kan tilførsel af kvælstof udover normen på 226 kg kvælstof pr. ha øge t men reducerer bestanden af kløver væsentligt og meget. Se figur 4. Forsuret kvæggylle til slætgræs Forsøg med ubehandlet og suret svine- og kvæggylle til vinterhvede har vist at kvælstofeffekten (værditallet) øges med 10 til 15 procentenheder når der anvendes suret gylle. Grunden til at man ønsker at sure gyllen er først og fremmest et ønske om at reducere ammoniakdampningen i stalde lagre og efter udbringning af gyllen. Målinger af ammoniakdampningen har vist at ved at sænke ph i gyllen til cirka 55 kan ammoniakdampningen reduceres med 50 til 70 procent. I 2008 er der gennemført tre søg med ubehandlet og suret kvæggylle til slætgræs ved Aalborg. Gyllen er suret i stalden med et Infarm-anlæg på den pågældende bedrift. Forsøgene er udført på JB 2 i kløvergræsblanding 22. På trods af den tørre sommer er søgene ikke vandet (ét søg er dog vandet med 20 mm efter første slæt) og anden slæt er ikke bjærget i de to uvandede søg. Der har det samlede høst af de tre slæt været holdsvist lavt. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 15. Tabel 14. Mængder og analyser af gylle til søg med suret gylle i hvidkløvergræs Hvidkløvergræs Type af kvæggylle Ton udbragt Total- NH 4 -N N kg kg pr. pr. ton ton NH 4 -N andel af total-n søg Led 4 1. slæt Forsuret Led 4 2. slæt Forsuret Led 5 1. slæt Ubehandlet Led 5 2. slæt Ubehandlet ph Udbytte FE pr. ha Kvælstof til årsudlagt kløvergræs Optimum: 389 kg N pr. ha Norm: 226 kg N pr. ha Kg kvælstof pr. ha I søgene er suret og ubehandlet kvæggylle udbragt med slæbeslanger ad to gange; ud første slæt den 7. april og efter 1. slæt den 22. maj. Den surede og den ubehandlede gylle stammer ikke fra samme bedrift. Det var planen at tilføre i alt 175 kg ammoniumkvælstof pr. ha i gylle. I søget er der tilført i alt 207 kg i suret kvæggylle og 239 kg i ubehandlet gylle. Se tabel 15. På trods af at der er tilført 32 kg ammoniumkvælstof mere pr. ha i den ubehandlede gylle end i den surede gylle er der høstet det største af både afgrødeenheder og energi hvor der er tilført suret gylle. Kun skellen i har dog været signifikant. Værditallet (kvælstofudnyttelsen) er således også højest den surede gylle idet det er beregnet til at være 16 procentenheder højere. Den høje kvælstofudnyttelse i den surede gylle har givet sig udslag i et højere proteinindhold og af. Foreløbig konklusion Første års søg med suret kvæggylle i kløvergræs til slæt tyder på at Kar. kløver Figur 4. Stigende mængder kvælstof til kløvergræs udlagt uden dæksæd. Gennemsnit af otte søg i 2005 til Karakter kløver: 0 til 10 0 = ingen kløver 10 = 100 procent overfladedækning. 345

19 Tabel 15. Effekt af suret gylle i kløvergræs. (S13) Slætgræs Kg N eller NH 4 -N 1. slæt Kg N eller NH 4 -N 2. slæt Kar. kløver 3. slæt Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha rå protein af i g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ af GJ søg 1. 0 N NS-gødning NS-gødning Forsuret gylle Kvæggylle LSD Karakter = ingen kløver 10 = 100 dækning af kløver. 2) Kvælstofudnyttelse beregnet på baggrund af af i første og tredje slæt. Værdital 2) kvælstofeffekten er højere af suret kvæggylle end af ubehandlet kvæggylle skellen i værdital i 2008 har været på 16 procentenheder hvilket er lidt over det niveau der tidligere er målt i vinterhvede den bedre kvælstofudnyttelse har resulteret i et større af og foderenheder. Køreskader i græs ved udbringning af gylle Af Ole Green Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Ved kørsel i græsmarken i bindelse med udbringning af gylle er der stor risiko både afgrøde- og strukturskader. Disse skader er af stor betydning det samlede og det er nødvendigt at tage hensyn til dette ved valg af arbejdsbredde og dyrkningssystem. Øget arbejdsbredde og minimering af dæktryk og akselbelastning giver mulighed at begrænse tabet og skaderne på afgrøden ved de nødvendige overkørsler. I 2007 er der anlagt søg i en græsmark ved brug af autostyring at kontrollere alle overkørsler og det er sikkert at parcellerne ikke er blevet overkørt siden rige afgrøde i Parcellerne er placeret med en drejning på 45 grader i hold til tidligere kørselsretninger at minimere risikoen at tidligere kørselsskader kan påvirke resultatet. Græsblandingen har været sammensat af 32 procent hybrid rajgræs og alm. tetraploid rajgræs 50 procent alm. diploid rajgræs 10 procent rødkløver og 8 procent hvidkløver. Kløvergræsblandingen er udlagt uden dæksæd i året. Jordtypen har varieret mellem JB 3 og 6. I 2008 andet er alle overkørsler sket med 700 mm dækmontering. Dermed har parcellerne ikke været påvirket siden etableringen i Kørselstidspunktet har været den 2. marts Første slæt er høstet den 15. maj. Resultaterne viser at en overkørsel i året med 10 ton akselbelastning og 25 bars dæktryk og en arbejdsbredde på 6 meter har givet en nedgang på 115 procent pr. ha. Et Dårlig kørselsstrategi ved udkørsel af gylle og ved ensilering kan koste op til 20 procent af t i græsmarken. (Foto: Ole Green Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet). 346