Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001"

Transkript

1 Markbrug nr. 231 december 2000 Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Karen Søegaard og Gerhard Deneken Danmarks JordbrugsForskning Karsten A. Nielsen og Martin Mikkelsen Landskontoret for Planteavl Dette nummer erstatter Grøn Viden, Landbrug nr. 161, 1996 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 2 Markbrug nr De anbefalede frøblandinger er udarbejdet af et udvalg med repræsentanter fra Dansk Frøhandlerforening, Foreningen af Danske Stammeejere af Mark og Havefrø, Landskontoret for Planteavl og Danmarks JordbrugsForskning. De nye blandinger er primært udarbejdet på grundlag af indmeldinger fra planteavlskonsulenter, salgsstatistik over de tidligere blandinger samt udvalgets egne erfaringer. Tidligere blev mængden af den enkelte art vist i kg/ha i skemaet over blandingerne. Desuden var blandingens totale mængde i kg/ha vist. Dette er ændret i det nye skema, idet der ved den enkelte art vises den procentiske vægtandel, og for hele blandingen er vist et interval for udsædsmængden i kg/ha. De vigtigste ændringer 3 blandinger er udgået, både fordi der ingen salg var, og fordi de ikke er fagligt relevante mere. Det gælder den tidligere blanding 34 (sildig rajgræs til afgræsning og slæt), blanding 43 (slæt på tør jord med hundegræs), og blanding 45 (staldfodringsblanding med italiensk og hybrid rajgræs). En ny blanding er kommet til, idet der skønnes behov for en blanding til fugtige og varige marker, som bruges til både slæt og afgræsning. Den har fået nr. 34 og dermed erstattet den gamle nr. 34. Endelig er der udarbejdet nye anbefalede frøblandinger til heste og grise. For hesteblandingerne er der nu én uden og én med kløver. For søerne er der en blanding til drægtige, og en til diegivende søer. Kløverandelen er generelt nedsat lidt i forhold til de tidligere blandinger. Som gennemsnit er kløvermængden nedsat med 0,4 kg/ha. De enkelte arter i blandingerne Almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Alm. rajgræs har en høj foderværdi sammenlignet med andre græsarter og er derfor en meget benyttet art. Tetraploide sorter har i forhold til diploide sorter en større frøvægt. Indholdet af vand er større, dvs. de har et mindre tørstofindhold, ligesom indholdet af sukker er større. Det er med til at forbedre smagen, og foderoptagelsen er normalt større end i diploide sorter. Vækstformen er mere åben, hvilket gør dem mere velegnet til dyrkning sammen med hvidkløver. De benyttes meget til afgræsning. Diploide sorter har flere skud, smallere blade og fortørrer hurtigere pga. det mindre vandindhold. De er derfor velegnet til slæt. Alm. rajgræs opdeles i 3 grupper efter tidspunkt for begyndende skridning: Tidlig, middeltidlig og sildig. Tidlige sorter af alm. rajgræs har en åben og opret vækstform, og begynder skridningen midt i maj. Ved afgræsning har de i forhold til sildige sorter en udbredt tendens til stængeldannelse, hvilket gør dem mindre egnede til afgræsning. Varigheden er 1-2 år. Middeltidlige sorter begynder normalt skridningen sidst i maj. De har generelt en større tendens til stængeldannelse end sildige sorter. De er velegnede til både slæt og afgræsning. Varigheden er 1-3 år. Sildige sorter begynder normalt skridningen i første halvdel af juni og har en lille tendens til stængeldannelse. De danner en tæt bestand og er specielt gode til afgræsning, men kan også bruges til slæt. Sorterne er mere varige og kan anvendes i to- og flerårige marker. Hybridrajgræs (Lolium x hybridum Hausskn.) Hybridrajgræs er en krydsning mellem italiensk rajgræs (se senere) og almindelig rajgræs. Der er en stor variation imellem sorterne. Nogle tenderer mod ital. rajgræs og andre mod alm. rajgræs. Den er bedst egnet til slæt og staldfodring og er normalt mere vinterfast end ital. rajgræs. Timothe (Phleum pratense L.) Timothe er den mest vinterfaste græsart. Den er meget tidlig i vækst i foråret, men skrider sent. Timothe er en meget stråstiv græsart, og har tendens til stængeldan-

3 Markbrug nr nelse ved senere slæt. Den trives godt på fugtig jord, og er følsom overfor tørke. Væksten er åben, og den er derfor tolerant over for bælgplanter. Timothe egner sig yderligere til blanding med rødkløver og lucerne, da den ligesom disse er bedre egnet til udnyttelse ved få slæt end til hyppige afgræsninger. Ved afgræsning vrages stænglerne og den fremstår meget stængelrig. Engsvingel (Festuca pratensis Huds.) Engsvingel er meget vinterfast og er samtidig tidlig i vækst om foråret. Den begynder typisk skridningen sidst i maj. Den er anvendelig sammen med andre arter i flerårige græsmarker, især sammen med sildige græsser og hvidkløver. Engsvingel trykkes i blandinger med meget rajgræs, men udvikles godt i blanding med timothe. Den trives ikke på tør jord. Rød svingel (Festuca rubra L.) Rød svingel er slidstærk og hårdfør under både tørre og fugtige forhold. Rød svingel er meget tidlig i vækst om foråret. Den begynder skridningen først midt i maj, og har tendens til stor stængeldannelse ved slæt. De sorter, der anvendes i landbruget, har underjordiske udløbere og kan derfor lappe bare pletter i græsmarken. Den er ikke dominerende i blanding med andre græsarter, men kan i renbestand danne et meget tæt græstæppe. Den udnytter kvælstof godt og klarer sig godt ved lavt reaktionstal i jorden. Engrapgræs (Poa pratensis L.) Engrapgræs er en varig græsart, som begynder skridningen tidligt, først i maj. Den er god i flerårige marker, hvor den er med til at danne en tæt bund, men den er ikke nogen højtydende græsart. Engrapgræs har lange, kraftige og overfladiske udløbere, den er meget hårdfør over for tråd og velegnet til afgræsning sammen med hvidkløver. Den er at foretrække, hvor varigheden er vigtigere end et højt udbytte. Almindelig rapgræs (Poa trivialis L.) Alm. rapgræs er en meget varig og holdbar græsart, som begynder skridningen først i maj. Genvæksten efter slæt er meget langsom. Den er meget tørkefølsom, og velegnet på fugtig og våd jord. Afgræsning får Barbian Rivendel S184 Hvidkløver (Trifolium repens L.) Hvidkløver er flerårig og dens stængler fungerer som overjordiske udløbere. I blanding med græs svækkes den ved få slæt, stærk N-gødskning og tørre forhold. Den er fortrinlig til afgræsning og indgår i både slæt og afgræsningsblandinger. Sorterne opdeles efter den bladstørrelse de opnår ved blomstring først i juni. Små og mindre bladtyper anvendes til hård afgræsning, mens sorter med mellemstore blade egner sig bedre til slæt, se figur 1. Rødkløver (Trifolium pratense L.) Rødkløver har i modsætning til hvidkløver oprette stængler, som bevirker at fordøjeligheden en lidt lavere end for hvidkløver og den er samtidig lidt mere bitter. Den egner sig bedst til slæt på kortvarige græsmarker. Der er en del forskel på sorternes tidlighed. Milka Alice Sonja ** * * * * Malkekvæg Milkanova Milo * * meget småbladet småbladet normalbladet storbladet forøgelse af udbyttet under slæt forøgelse af persistens ved afgræsning tolerance over for rotationsafgræsning med kvæg, slæt og kvælstoftildeling tolerance over for kontinuerlig fåreafgræsning Figur 1. Retningslinier for valg af hvidkløvertyper i forhold til bladstørrelse Klondike * mm 2

4 4 Markbrug nr Der findes både diploide og tetraplo-ide sorter, hvor de sidstnævnte har tendens til en stor produktion i 2. brugsår. Rødkløver angribes af bægersvamp og nematoder, så der bør være mindst seks rødkløverfrie år mellem hvert udlæg. Det er en fordel at vælge sorter med lav modtagelighed. Øvrige arter Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum L.) Væksten starter tidligt om foråret. Den vokser hurtigt og kan derfor give et stort udbytte ved 1. slæt. Den kan udvintre i kolde vintre og holder derfor sjældent mere end et brugsår. Efter overvintring er den mindre egnet til afgræsning, da sekundærskud skrider hele sommeren med ca. 4 ugers mellemrum. Den er velegnet til slæt og staldfodring. Italiensk rajgræs anvendes normalt også som efterafgrøde, hvor der især efter helsæd kan opnås et godt udbytte om efteråret. Italiensk rajgræs er også velegnet til udlæg uden dæksæd, hvor der i udlægsåret ved tidlig såning, god vandforsyning og kvælstofgødskning kan give et stort og stabilt udbytte med en høj foderværdi. Der findes både diploide og tetraploide sorter (se beskrivelsen under alm. rajgræs). Italiensk rajgræs er ikke med i blandingerne, idet den er mere egnet som renbestand. Hundegræs (Dactylis glomerata L.) Hundegræs er en aggressiv og højtydende græsart, der i blandinger udkonkurrerer de andre arter allerede i 2. brugsår. Den er meget tidlig i vækst og begynder skridningen i sidst halvdel af maj. Den klarer sig godt under tørre forhold. Den er bedre egnet til slæt end til afgræsning. Hundegræs er på nuværende tidspunkt ikke med i græsblandingerne, hvilket primært skyldes den forholdsvis ringe kvalitet. Foderværdien ved 1. slæt er således kun i en kort periode på højde med nutidens krav. Rajsvingel (X festulolium.) Rajsvingel er en krydsning mellem rajgræs og svingel. Inden for rajgræs er det alm. rajgræs og ital. rajgræs og inden for svingel er det arterne strand-, høj-, rød- og engsvingel. Ved krydsning har man forsøgt at kombinere de gode egenskaber fra rajgræs, dvs. høj fordøjelighed og et stort udbytte med de gode egen-skaber fra svingel, dvs. persistens og vinterfasthed. I dag er der flere sorter af slættypen, der tilsyneladende har en god smagbarhed og et højt udbytte, medens der kun er få sorter af afgræsningstypen. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige mængder frø til rådighed, så arten kan blive en fast del i blandingerne, men flere sorter kan købes som enkelt komponenter. Alsikekløver (Trifolium hybridum L.) Alsike er flerårig og ligner udviklingsmæssigt rødkløver, dog er persistensen normalt mindre. Den stiller store krav til fugtighed, og tåler en høj vandstand og periodiske oversvømmelser. Afgræsning af store mængder frisk alsike kan give fotosensibilisering (lysfølsomhed) på lyse partier hos dyr, specielt heste, men også får kan blive syge. Desuden kan der forekomme leverlidelser hos heste. På nuværende tidspunkt er alsikekløver ikke med i græsblandingerne, primært på grund af de antinutritionelle forhold. Lucerne (Medicago sativa L.) Lucerne har en meget kraftig og dybtgående pælerod og er derfor forholdsvis tørketolerant. Den er

5 Markbrug nr bedst egnet til slæt. Produktionen falder, når der tages mere en tre slæt. Lucerne trives bedst på velafvandet lerjord eller kalkholdig jord. Varigheden er 2-4 år afhængig af, hvor godt udlægget etableres. Lucerne er ikke med i blandingerne, idet den primært bruges i renbestand. Værdiafprøvning af græsmarksplanter Indtil år 2000 kunne sorter af græsmarksplanter værdiafprøves i to forskellige og uafhængige systemer Afprøvning til sortslisteoptagelse som slæt og simuleret afgræsning, Plantedirektoratet (PD) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Afprøvning under afgræsningsforhold, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter (LR) I løbet af året 2000 blev der udarbejdet et nyt forslag til værdiafprøvning af græsmarksplanter i Danmark. I den fremtidige afprøvning samarbejdes mellem PD, DJF og LR, hvor hver part bidrager med de stærke sider fra deres tidligere afprøvningssystem. Tekniske aspekter (fx alm. rajgræs): Ved DJF afprøves sorterne på tre forsøgslokaliteter mht. udbytte under slætforhold. Der etableres ét udlæg, og forsøget høstes i 3 brugsår. Forsøgets 4. gentagelse klippes færre gange, og der foretages ingen udbyttevurdering. Denne 4. gentagelse anvendes primært til en bedømmelse af sorternes sygdomsmodtagelighed. Ved LR afprøves sorterne af alm. rajgræs ligeledes på 3 forsøgssteder, men under afgræsningsforhold. Der høstes udbytte og foretages bedømmelser for bl.a. vraggræs og kløverandel. Målesorterne koordineres mellem DJF og LR indenfor alle arter. I arter, der har sorter af forskellige ploidiniveauer anvendes en blanding af de forskellige typer som målesort. For yderligere informationer og mere specifikke forhold se Rapport om forslag til ændring af værdiafprøvning af græsmarksplanter i Danmark, PD, oktober 2000 Betinget igangsætning af afprøvning: Arterne inddeles i 5 artsgrupper, og afprøvning af en gruppe iværksættes først, når et givet antal anmeldelser (tærskelværdi) er nået. Genafprøvning: Der indføres en model for genafprøvning af allerede godkendte og tidligere afprøvede sorter, der markedsføres på det danske marked. Genafprøvning indgår i de normale forsøg hos såvel DJF som hos LR. Genafprøvning har været savnet i de nuværende systemer. Genafprøvningen sikrer aktuelle og sammenlignelige resultater mellem sorterne. Sorter: I dette system afprøves sorterne mht. sortslisteoptagelse og sorter, der ønskes markedsført i Danmark via EU-listen. Resultaterne fra den lovbestemte værdiafprøvning offentliggøres årligt i Grøn Viden og Oversigt over Landsforsøgene. Blandinger Afgræsning primært Blanding 21 er bredt sammensat til afgræsning i systemer med rationsgræsning, og er i mindre grad egnet til reguleret storfold. Ca. to-tredjedele af rajgræsset er tetraploide sorter, som sammen med timothe giver god mulighed for udvikling af kløver. Blandingens indhold af timothe og engsvingel gør, at den egner sig til varierende jordtyper. På arealer i god dræningstilstand er blandingen meget holdbar og er samtidig tidlig i vækst. Blanding 22 er velegnet til alle afgræsningssystemer. Især til systemer, hvor en del af afgrøden høstes i et 1. og 2. slæt, da blandingen har en opret vækst på grund af de middeltidlige sorter. Ca. to-tredjedele af rajgræsset er tetraploid, hvilket giver gode muligheder for udvikling af kløver. Blandingen kan dyrkes på alm. god agerjord i god dræningstilstand og er også velegnet under uvandede forhold. Blanding 23 er mere sildig end blanding 22 og specielt sammensat til afgræsning, både rations- og foldafgræsning samt reguleret storfold. Blandingen har en udbredt vækst, er blød og domineres af hvidkløver, hvilket gør den mindre egnet til slæt end blanding 22. Ca. to-tredjedele af rajgræsset er tetraploide sorter, og det giver

6 6 Markbrug nr god mulighed for udvikling af kløver. Blandingen dyrkes på alm. god agerjord, hvor jorden har god vandholdende evne, eller hvor der kan vandes. Blanding 24 anvendes til afgræsning på varige arealer med god agerbrugsjord, og kan anvendes i alle former for afgræsningssystemer. Rajgræsset i blandingen består udelukkende af diploide sorter, og den smager derfor ikke så godt som blandinger, der indeholder tetraploide sorter. Indholdet af diploid alm. rajgræs og engrapgræs med underjordiske udløbere samt andre varige arter som timothe og engsvingel medfører, at blandingen er varig under varierende jordbundsforhold. Blanding 25 anvendes på varige arealer på tørre jordbundsforhold, primært til afgræsning i rotationsog foldafgræsningssystemer. Engrapgræs og rød svingel er med deres udløbere med til at udvikle et tæt græstæppe, der er meget hårdfør over for tråd og velegnet til afgræsning. Blandingen er relativ tidlig. Blanding 26 har en meget bred sammensætning og anvendes primært til afgræsning på varige arealer under fugtige forhold. Den moderate iblanding af diploid alm. rajgræs sikrer et godt konkurrenceforhold mellem rajgræs og de mere varige og mindre aggressive græsarter. Under meget våde forhold bliver alm. rajgræs ødelagt, og produktionen erstattes delvist af timothe, rapgræs og engsvingel. Blandingen kan tåle kortvarige oversvømmelser.

7 Markbrug nr Slæt og afgræsning primært Blanding 31. Den store andel af tidlig, diploid alm. rajgræs sikrer en meget stor produktion først i vækstperioden. Derfor er blandingen velegnet, hvor 1. slæt anvendes til ensilering og resten til afgræsning. Tidlig alm. rajgræs har et meget stort vækstpotentiale først i vækstperioden og tendens til stængeldannelse senere i vækstperioden. Den er derfor uegnet til afgræsning i reguleret storfold. Blandingen kan dyrkes på alm. god agerjord, der er i god dyrkningsmæssig stand. Den er især egnet under tørre forhold, hvor man ønsker en stor tidlig produktion. Rajgræsblandingerne 32 og 33 er kun sammensat af alm. rajgræs, og de er velegnede på almindelig god agerbrugsjord, der ikke er vandlidende, og er i god gødningstilstand. Blandingerne er velegnede i 1- og 2-årigt græsleje. Varigheden er afhængig af benyttelse og N-gødskning. Generelt bør alm. rajgræs skånes om efteråret. Der bør ikke tilføres større mængder kvælstof efter 15. august og græshøjden bør ikke være over 4-6 cm i begyndelsen af november. Afgræsning med ungkreaturer er mere skånsom end afgræsning med højtydende malkekøer, der igen er en mere skånsom benyttelse end slæt. Blanding 32 er sammensat af tidlige og middeltidlige typer af alm. rajgræs. 70 pct. af frømængden er diploid alm. rajgræs, hvilket giver en hurtig fortørring. Blandingen er tidlig, stråstiv og velegnet til slæt, og i mindre grad afgræsning.

8 8 Markbrug nr Blanding 33 er sammensat af middeltidlige og sildige typer alm. rajgræs. 40 pct. af frømængden er tetraploid. Blandingen er velegnet til en kombineret udnyttelsesform, hvor der skiftes mellem slæt og afgræsning. Blanding 34 er sammensat af middeltidlig og sildig diploid rajgræs samt de mere persistente arter timothe og engsvingel. Blandingen egner sig primært til slæt og i mindre grad til afgræsning. Blandingen er velegnet på fugtige og kolde arealer, hvor det er vanskeligt at etablere hvidkløver. Slæt primært Blanding 41 er en meget højtydende slætblanding. Den er sammensat af hybrid rajgræs og alm. rajgræs, som er tidlig og relativt stråstiv. Blandingen er velegnet til 1- og 2-årigt græsleje på alm. veldrænet agerjord. Blandingen er tidlig til middeltidlig og kan dyrkes under relativt tørre forhold, hvor der anvendes betydelige mængder kvælstof. Hvis rødkløverens produktionsevne skal bibeholdes, bør der ikke være mere end 5 uger mellem hvert slæt. Blanding 42 er en højtydende kløverblanding til slæt og er sammensat af hybrid rajgræs og diploid middeltidlig og sildig alm. rajgræs. Blandingen er også velegnet, hvor der gennemføres 2-3 slæt og afgræsses sidst i vækstperioden. Den store andel af kløver gør blandingen velegnet til dyrkning ved et lavt kvælstofniveau, f.eks. på økologiske brug. Skal hvidkløverens produktionsevne bibeholdes, bør der ikke være mere end 4 uger mellem hvert slæt. Blanding 44 anvendes til slæt under meget fugtige forhold, f.eks. i enge og moser. Under gunstige forhold høstes 3 slæt og under meget fugtige forhold 2 slæt. Det er en meget vinterfast blanding, der bortset fra kløveren kan tåle periodevis oversvømmelse i vinterhalvåret. Den er velegnet som varigt græsleje. Specialblandinger Blanding 50 og 51 er specialblandinger til heste. Et græsareal til heste skal også tjene som motionsareal for de græssende dyr. Blandingerne indeholder derfor rødsvingel og engrapgræs, der med deres udløbere danner et slidstærkt tæppe. Den relativt store andel af diploid rajgræs og timothe gør, at overskydende græs kan fortørres og anvendes til hø og ensilage. Blanding 50 er uden kløver. Den anvendes, hvor kløver er uønsket, og der kan tilføres kvælstof hver 4-5 uge i vækstperioden fra april til august. Blanding 51 indeholder moderate mængder småbladet hvidkløver. Den anvendes, hvor man kan håndtere hvidkløver i afgræsning til heste. Heste bør ikke afgræsse en ration, hvor der er over 25% kløver. Fordelen ved hvidkløver er, at der kun skal anvendes moderate mængder kvælstof 1 eller 2 gange i vækstperioden, for at blandingen producerer et tilfredsstillende udbytte. Blanding 52 er en afgræsningsblanding til får. Blandingen indeholder mindrebladet typer af hvidkløver, som har god persistens under hård fåreafgræsning. Den har et stort indhold af tetraploid middeltidlig og sildig alm. rajgræs, der under optimale forhold kan give en stor tilvækst hos fårene i afgræsningsperioden. Indholdet af engrapgræs og rød svingel sikrer blandingens holdbarhed mod tråd og mod hård afgræsning. Blandingen er mindre velegnet til fremstilling af hø. Blanding 53 og 54 er specialblandinger til fritgående søer og grise. Blandingerne er langsomt voksende og bør af hensyn græsmarksplanternes udvikling og til græstæppets robusthed etableres i dæksæd mindst 1/2 år før arealet anvendes til fritgående grise. Blanding 53 er en afgræsningsblanding til drægtige søer og grise. Blandingen har et betydeligt indhold af diploid rajgræs, der sammen med moderate mængder hvidkløver kan sikre en rimelig foderoptagelse af græs. Moderate mængder rød svingel med udløbere skal sammen med småbladet hvidkløver være med til at sikre et rimelig tæt græstæppe. Blanding 54 er til afgræsning i farefolde, hvor græsset skal være kort, tæt og slidstærkt, og hvor produktion og foderoptagelse er af sekundær betydning. Blandingen består af store mængder rød svingel, sildig alm. rajgræs og moderate mængder småbladet hvidkløver. Udlæg af græs og kløvergræs For at opnå et stort udbytte af en græsmark, er det en betingelse, at der etableres en tæt og ensartet bestand af græs og kløver. En sådan bestand kan opnås, når følgende anvisninger følges:

9 Markbrug nr Udlægsmetoder Dæksæd er med til at beskytte udlægget mod stærk sol og udtørring, men bliver dæksæden for kraftig, hindrer det lys og luft til udlægget. Derved bliver udlægget ikke hærdet og er meget følsom på det tidspunkt, hvor dæksæden fjernes, specielt hvis den høstes som helsæd. Som dæksæd for kløvergræs bør der vælges arter og udsædsmængder, som er tolerant over for udlægget. I tabel 1 ses en oversigt over egnede arter og tidspunkter for etablering. Udlæg i vårafgrøder. Af vårbyg vælges korte, stråstive samt tidlige til middeltidlige sorter. Af ærter vælges halvbladløse typer med lille tilbøjelighed til lejesæd. Det er vigtigt, at dæksæden er passende åben og moderat forsynet med kvælstof. Tabel 1. Oversigt over arter af dæksæd, udlægsmetoder og tidspunkter for udlæg af kløvergræs

10 10 Markbrug nr Udlæg i vintersæd, forår. På de lette jordtyper skal såning udføres så tidligt som muligt. Såskærene strammes godt, og der sås i dybe skarpe riller om muligt uden forudgående jordbehandling. Er det nødvendigt med en let opharvning (strigling), kan der med fordel afsluttes med en tromling. Etablering af udlæg om foråret mislykkes ofte i kraftige afgrøder på lerjord. Udlæg i vintersæd, efterår Såning af kløverholdige blandinger i vintersæd kan normalt kun ske frem til 1. september. Det er en betingelse, at mængden af dæksæd reduceres til ca. 1/3 af normalen, og dæksæden høstes som grønkorn. Udlæg af græs uden kløver kan derimod gennemføres sammen med normal såning af vintersæd midt i september, hvis afgrøden høstes som grønkorn eller helsæd. Af hensyn til helsædens foderværdi bør der kun anvendes langsomt voksende arter, dvs. sildig alm. rajgræs, engsvingel, timothe, engrapgræs og rød svingel. Skadevoldere I blandinger med kløvergræs bekæmpes angreb af bladrandbiller efter behov efter høst af dæksæden. Angreb af fritfluelarver i græs indtil september. Bekæmpelse kan ske med et pyrethroid. Såning af dæksæden Til dæksæden opharves den tromlede eller pakkede jord så let som muligt, så der kan sikres en ensartet sådybde på 3-5 cm. Dæksæden kan eventuelt sås med hvert andet sårør. Der tromles snarest efter såningen af korn og før såning af udlægget. Såning af udlæg Det er meget vigtigt, at frøet ikke sås for dybt. Det gælder især for kløverfrø og frø af de småfrøede græsarter. Tabel 2 viser tydeligt, hvilken betydning sådybden har for fremspiringen. For frøblandinger skal der stiles efter en sådybde på 1 og højest 2 cm. Udlæg af kløvergræs sås separat efter dæksæden på en meget jævn og fast tromlet jord. Udlæg af ital. rajgræs kan sås i blanding med dæksæden. Ved udlæg af kløvergræs sås der lidt på skrå af dæksædens såretning. Ved udlæg til slætmarker bør der, af hensyn til jævn kørsel ved høst, altid benyttes samme kørselsretning ved såning af korn og såning af udlæg, men såretningen bør forskydes lidt, så udlægget får luft. Eventuel fare for jordfygning reduceres ved at sprede ca. 10 tons velomrørt gylle ud pr. ha i baner på tværs af den fremherskende vindretning før såning af udlægget. Rillesåning. Såhastigheden skal være så lille, at sårillerne står skarp markeret efter såmaskinen. En stor del af frøene må gerne Tabel 2. Sådybdens og frøstørrelsens indflydelse på fremspiringsprocenten af græsmarksplanter i markforsøg Udlæg uden dæksæd kan udføres om foråret, og sidst i juli eller først i august. På humusrig lavbundsjord med en høj kvælstofomsætning kan det ofte være en fordel at så udlæg uden dæksæd. Udlæg efter høst af moden vinterbyg, vårbyg eller helsæd bør ske på nypløjet jord. Det seneste tidspunkt for etablering af græsmarksplanter uden dæksæd er for kløvergræs ca. 8. august, sildig alm. rajgræs 20. august, tidlig og middeltidlig alm. rajgræs 1. september, hybrid rajgræs 10. september og ital. rajgræs 15. september.

11 Markbrug nr være synlige i sårillen. Brug af efterharve eller andre former for dækning undlades, så alle såriller kan stå skarpt og urørt efter såmaskinen. Det er vigtigt, at udlægget sås straks efter såningen af dæksæden. Frøsåkasser. Såning med frøsåkasser udføres samtidig med såning af dæksæd, og der skal tromles umiddelbart efter såning, inden jorden bliver udtørret. På løs jord, under tørre forhold eller på svær lerjord er det vanskeligt at gennemføre en korrekt placering af frøene. Udsædsmængder af græsog kløverfrø Et endeligt plantetal på planter pr. kvadratmeter giver en særdeles god plantebestand i en græsmark. Hvis alle forhold med hensyn til såbed, såmetode, spireprocent og fugtighed er i orden, giver kg af alm. rajgræs pr. ha en tilstrækkelig god plantebestand. Under praktiske forhold bør man dog sikre en rigelig udsædsmængde, da antal fremspirede planter er meget afhængig både af såbedets beskaffenhed og af såningen, særlig sådybden. De klimatiske påvirkninger kan give store variationer. For frøblandinger, som sås på arealer til afgræsning, anbefales det at udså de i forslaget angivne mængder, med mindre såbedet er særdeles godt og såningen perfekt. På arealer uden dæksæd eller ved udlæg i efteråret bør der anvendes 20-30% mere frø. For eksempel bør der til forårsudlagt ital. rajgræs uden dæksæd anvendes kg pr. ha for at få en hurtig overfladedækning og produktion. Kvalitet af græs og kløvergræs Tabel 3. Virkninger på kvalitetsparametre Danske undersøgelser af alm. rajgræs og hvidkløver. Stigning (+), fald ( ) og upåvirket (0) Kvaliteten påvirkes af mange forskellige forhold. I tabel 3 er givet en oversigt over, hvordan kvaliteten ændres gennem tilvæksten og påvirkes af N-tilførsel, kløveriblanding og klima. Gennem tilvæksten, falder kvaliteten efterhånden, som afgrøden vokser til. Kløvergræs er sammensat af væsentlig forskellige komponenter, som hver især bidrager til kvaliteten. Men kvaliteten af de enkelte afgrødekomponenter varierer meget. Græsstænglerne har, sålænge græsset er ungt, en god fordøjelighed, som ofte en højere end i græsbladene. Det skyldes især, at der ophobes energi i form af fruktan i stænglerne. Men fordøjeligheden falder kraftigt i stænglerne gennem tilvæksten, mens fordøjeligheden i bladene ikke falder så meget, se fig. 2. Samtidig stiger den del, som stænglerne udgør af græsset også kraftigt, se fig. 2. Fordøjeligheden i hvidkløverblomster er forholdsvis lav og falder meget gennem tilvæksten. Fordøjeligheden af hvidkløverbladene er derimod meget høj og højere end i græsblade, se fig. 2. Koncentrationen af råprotein falder også gennem tilvæksten, og faldet er så nogenlunde det samme i de enkelte komponenter. Koncentrationen af råprotein er noget mindre i græsstængler end i de øvrige komponenter.

12 12 Markbrug nr Grøn Viden indeholder resultater og erfaringer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en husdyr-, en mark- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere i videste betydning. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2000: Markbrugsserien kr. 210, husdyrbrugsserien kr. 150 og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt for de tre serier til postvæsenet. Redaktør: Anders Correll Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING Hvis der er hvidkløver i blandingen vil koncentrationen af råprotein oftest øges. Græssets vil indeholde mere stængel og den væsentligste ændring findes i sammensætningen af cellevægge. Andelen af hemicellulose nedsættes betydeligt og lignin koncentrationen øges, se tabel 3. Temperaturen har, modsat indstråling, stor betydning for kvaliteten, se tabel 3 side 11. Generelt kan siges, at jo højere temperatur jo lavere kvalitet. Vægtandel A Dette er også årsag til at kvaliteten er i bund i sensommeren, hvor det er varmest. Figur 2 (A, B, C). Eksempel på tilvækst i kløvergræs med ca. 50 % kløver midt på sommeren (3. slætperiode) fra godt 1 til godt 4 t tørstof/ha. Andelen af de enkelte plantedele gennem tilvæksten (A) er vist ligesom fordøjeligheden (B) og koncentration af råprotein (C) i de enkelte plantedele ,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 t tørstof pr. ha Fordøjelighed (% FOS in vitro) 85 B % råprotein C 80 Kløverblade 25 Kløverblade 75 Græsstængel Græsblade 20 Kløverblomster Græsblade 70 Kløverblomster 15 Græsstængel ,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 t tørstof pr. ha 5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 t tørstof pr. ha

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Vi ønsker dig en god græssæson 2018! Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Græs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:

Græs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Side 1 af 12 Græs og græs Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Sædskiftearealer, hvor produktionen er høj og afgrøden konserveres som ensilage. Sædskiftearealer, hvor produktionen udnyttes

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs

Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs 2002 Produktionsmål Det er vigtigt at etablere tætte kløvergræsmarker, der konkurrere godt med ukrudtet og producerer kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Kløvergræsmarkerne

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer Nr. 6 - uge 27 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Frø til græsmarken 2012

Frø til græsmarken 2012 Frø til græsmarken 2012 DLG Green-serien fodergræsblandinger med unikke top sorter Sæt fokus på de enkelte græssorter ved valg af fodergræsblanding. Etableringsudgifterne er ens, så du kan med fordel vælge

Læs mere

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m.   Innovation og vækst Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019

Læs mere

Økologi 2009. Produktprogram

Økologi 2009. Produktprogram Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring

Læs mere

Kære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV

Kære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV Græsguide 2017 Kære landmænd, Hvordan håndterer man et presset mælkemarked? Det har rigtig mange mælkeproducenter spurgt sig selv om i det seneste års tid. Det kan anbefales at foretage en kritisk analyse

Læs mere

Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger

Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger Frøbladet 2011 Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Maskiner og planteavl 135 vfl.dk farmtest.dk Se European Fund for Rural Development (EAFRD) Titel: Etablering af kløvergræs

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Økologi 2008. Produktprogram

Økologi 2008. Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.

Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst. Frøbladet 2017 kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst 1 Indhold Høj selvforsyning er vigtig 2 Høj spireevne og renhed 2 Nyt om frøblandinger 3 Økologisk frø 3 OptiMælk frøblandinger

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Gødskning af vinterspelt og vårsæd Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt

Læs mere

Græs og kløvergræs. Etablering Udlæg kan etableres. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:

Græs og kløvergræs. Etablering Udlæg kan etableres. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Græs og kløvergræs Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Sædskiftearealer, hvor produktionen er høj og afgrøden konserveres som ensilage. Sædskiftearealer, hvor produktionen udnyttes i en kombination

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Kære mælkeproducent!

Kære mælkeproducent! Græsguide 2019 1 Kære mælkeproducent! Forestil dig en smuk, grøn eng fyldt med sundt og velsmagende græs til dine køer. En eng, hvor du tilmed kan slå græsset, når udbyttet og kvaliteten er på sit højeste.

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan Side 1 af 7 Lucerne Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan 1. sælges som grønmelsprodukter 2. bruges til hø, wrap-hø, ensilage eller staldfoder på bedriften. Vær opmærksom på, at der er begrænsninger

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere